Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen. Sendt pr.

Transkript

1 Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Sendt pr. Akkrediteringsrådet Afslag på akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i interreligiøse studier: jødedom, kristendom, islam Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 7. november 2008 behandlet Københavns Universitets anmodning om akkreditering og godkendelse af en ny kandidatuddannelse i interreligiøse studier: jødedom, kristendom, islam. Uddannelsens formål: Kandidatuddannelsen Interreligiøse Studier: Jødedom, Kristendom, Islam ved Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet har som sit overordnede mål den selvstændige og kvalificerede beskæftigelse med jødedom, kristendom og islam samt deres interaktion på alle samfundsniveauer. Kandidatuddannelsen løfter viden og færdigheder fra bacheloruddannelsen til et højere fagligt niveau gennem selvstændige og specialiserede studier i de uddannelsens videnskabelige discipliner og fagområder. Den, der har fuldført kandidatuddannelsen i interreligiøse studier, er kvalificeret til at løse et bredt spektrum af opgaver i offentlige og private virksomheder og organisationer. En cand.mag. i Interreligiøse Studier: Jødedom, Kristendom, Islam kan varetage stillinger inden for områder som rådgivning og kommunikation. Endelig kvalificerer kandidatuddannelsen til ph.d.-uddannelse. 1. december 2008 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenm ark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Trine Jensen Telefon E-post trj@acedenmark.dk Sagsnr. Dok nr. Side 1/1 Det meddeles hermed, at uddannelsen den 7. november 2008 har fået afslag på akkreditering, jf. 9 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport udarbejdet af Det Faglige Sekretariat. Københavns Universitet har ikke fremsendt høringssvar over akkrediteringsrapporten. Akkrediteringsrådets vurdering af uddannelsen er foretaget på baggrund af fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser.

2 Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: - Det vurderes ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at uddannelsens faglige profil imødekommer et konkret behov på arbejdsmarkedet. - Det vurderes ikke at være sandsynliggjort, at der er behov for en ny selvstændig kandidatuddannelse indenfor kombinationsområdet: religionsforståelse/konflikthåndtering. - På baggrund af arbejdsmarkedsanalysen samt statistisk materiale vurderes det ikke at være sandsynliggjort, at der er en egentlig merefterspørgsel indenfor religionsforståelse. - I forhold til uddannelsens adgangsforudsætninger, vurderes det, at universitetet ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at uddannelsen grundet dens brede optagefelt formår at sikre en progression for de optagne studerende i forhold til deres forskellige faglighed og uddannelsens tværfaglige indhold. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 Idet uddannelsen har fået afslag på akkreditering kan den jf. akkrediteringslovens 10 ikke godkendes. Akkrediteringsrådets afgørelser kan jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1 ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen. Det betyder, at der kan klages til Universitets- og Bygningsstyrelsen, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Eller på ubst@ubst.dk Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på jef@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information.

3 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport

4 Akkrediteringsrapport ny uddannelse Akkrediteringsrapporten er udarbejdet på baggrund af det materiale, universitetet har indsendt i forbindelse med anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Den faglige vurdering af uddannelsen er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetet har dog ikke afgivet et høringssvar på den ansøgte uddannelse. Efter indstilling fra Akkrediteringsrådet træffer Videnskabsministeren jf. 10, stk. 2 i lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven), afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering (takstindplacering), titel, specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid samt eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Det Faglige Sekretariats anbefalinger vedr. nævnte forhold ledsaget af de nødvendige oplysninger fremgår af afsnittet Oplysninger og anbefalinger vedr. uddannelsens legalitetsforhold. Universitet Ansøgt titel, dansk Ansøgt titel, engelsk Niveau Ansøgt hovedområde Uddannelsens formål Københavns Universitet Cand.mag. i Interreligiøse Studier: Jødedom, Kristendom, Islam Master of Arts in Interreligious Studies: Judaism, Christianity, Islam Kandidat Humaniora Kandidatuddannelsen Interreligiøse Studier: Jødedom, Kristendom, Islam ved Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet har som sit overordnede mål den selvstændige og kvalificerede beskæftigelse med jødedom, kristendom og islam samt deres interaktion på alle samfundsniveauer. (Ansøgningens bilag 1, s. 2) Kandidatuddannelsen løfter viden og færdigheder fra bacheloruddannelsen til et højere fagligt niveau gennem selvstændige og specialiserede studier i de uddannelsens videnskabelige discipliner og fagområder. (Ansøgningens bilag 1, s. 4) 1

5 Rapport sendt i høring D. 6. oktober 2008 Sagsbehandling afsluttet D. 23. oktober 2008 Den, der har fuldført kandidatuddannelsen i interreligiøse studier, er kvalificeret til at løse et bredt spektrum af opgaver i offentlige og private virksomheder og organisationer. En cand.mag. i Interreligiøse Studier: Jødedom, Kristendom, Islam kan varetage stillinger inden for områder som rådgivning og kommunikation. Endelig kvalificerer kandidatuddannelsen til ph.d.-uddannelse. (Ansøgningens bilag 1, s. 4) Særlige bemærkninger Supplerende oplysninger er modtaget d. 30. september

6 Uddannelsen indstilles til positiv akkreditering afslag på akkreditering Indstilling Begrundelse Kandidatuddannelsen i Interreligiøse Studier: Jødedom, Kristendom, Islam indstilles til afslag på akkreditering af følgende grunde: Det vurderes ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at uddannelsens faglige profil imødekommer et konkret behov på arbejdsmarkedet. Der vurderes på baggrund af arbejdsmarkedsanalysen ikke at være sandsynliggjort, at der er en egentlig mer-efterspørgsel indenfor religionsforståelse. Det er ikke dokumenteret, at kombinationsområdet religiøse konflikter er interessant for aftagergruppen samlet set. Det er således vurderingen, at det ikke er sandsynliggjort, at der er behov for en ny selvstændig uddannelse indenfor kombinationsområdet: religionsforståelse/konflikthåndtering, samt at det ikke i tilstrækkelig grad er sandsynliggjort, at det eventuelle behov bedst varetages af etableringen af en kandidatuddannelse. Det vurderes, at det statistiske materiale suppleret af arbejdsmarkedsanalysen kun delvist tilfredsstillende sandsynliggør et behov på arbejdsmarkedet for uddannelsens kandidater. Således sandsynliggør dokumentationen i kriterium 2 ikke et yderligere behov for flere dimittender indenfor feltet. Dette skal i øvrigt ses i sammenhæng med aftagertilkendegivelserne, hvor det ikke i tilstrækkelig grad vurderes sandsynliggjort, at aftagerne efterspørger dimittender fra den ansøgte uddannelse. Det vurderes ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at der er aktiv forskning indenfor interaktionen mellem islam og jødedom. Således vurderes det, at de studerende ikke vil opnå den tilstrækkelige viden, færdigheder og kompetencer indenfor denne centrale del af uddannelsens profil, med de nuværende forskningsområder. I forhold til uddannelsens adgangsforudsætninger, vurderes det, at universitetet delvist tilfredsstillende har sandsynliggjort, at uddannelsen grundet dens brede optagefelt formår at sikre en progression for de optagne studerende i forhold til deres forskellige faglighed (antropologi, etnologi, etnografi, sociologi, samfundsvidenskab, statskundskab, psykologi, religion, religionsvidenskab, arabisk/hebraisk, teologi) og uddannelsens tværfaglige indhold. 3

7 Faglig vurdering af uddannelsen Kriteriet vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 1: Behov for uddannelsen Begrundelse Gennem arbejdsmarkedsundersøgelsen har universitetet identificeret og forholdt sig til relevante aftageres konkrete behovstilkendegivelser. Det vurderes ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at uddannelsens faglige profil imødekommer et konkret behov på arbejdsmarkedet. Der vurderes på baggrund af arbejdsmarkedsanalysen ikke at være sandsynliggjort, at der er en egentlig merefterspørgsel indenfor religionsforståelse. Det er ikke dokumenteret, at kombinationsområdet religiøse konflikter er interessant for aftagergruppen samlet set. Det vurderes sandsynliggjort, at uddannelsen adskiller sig fra beslægtede uddannelser ved at være en kombination af et traditionelt uddannelsesfelt som religionsstudier, og herunder særligt fokusere på de moderne udgaver af kristendom, jødedom og islam og samtidig inddrage konflikthåndtering. Det er således vurderingen, at det ikke er sandsynliggjort, at der er behov for en ny selvstændig uddannelse indenfor kombinationsområdet: religionsforståelse/konflikthåndtering, samt at det ikke i tilstrækkelig grad er sandsynliggjort, at det eventuelle behov bedst varetages af etableringen af en kandidatuddannelse. Kriteriet vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Begrundelse Universitetet har med udgangspunkt i tal fra Universitets- og Bygningsstyrelsen dokumenteret arbejdsmarkedssituationen for dimittender fra de ovenfor nævnte beslægtede uddannelser. Det vurderes, at det statistiske materiale suppleret af arbejdsmarkedsanalysen kun delvist tilfredsstillende sandsynliggør et behov på arbejdsmarkedet for uddannelsens kandidater. Således sandsynliggør dokumentationen i kriterium 2 ikke et yderligere behov for flere dimittender indenfor feltet. Dette skal i øvrigt ses i sammenhæng med aftagertilkendegivelserne, hvor det ikke i tilstrækkelig grad vurderes sandsynliggjort, at aftagerne efterspørger dimittender fra den ansøgte uddannelse. 4

8 Kriteriet vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Begrundelse Det vurderes i tilfredsstillende grad sandsynliggjort, at uddannelsen kan give de studerende viden, færdigheder og kompetencer baseret på forskning inden for det tværvidenskabelige studie af religiøse interaktioner blandt de tre monoteistiske religioner. Det vurderes ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at der er aktiv forskning indenfor interaktionen mellem islam og jødedom. Således vurderes det, at de studerende ikke vil opnå den tilstrækkelige viden, færdigheder og kompetencer indenfor denne centrale del af uddannelsens profil, med de nuværende forskningsområder. Det er ikke dokumenteret hvordan forskningsbaseringen indenfor nævnte område vil sikres og dermed hvordan uddannelsens overordnede mål om at kandidaten skal besidde viden om de tre religioners interaktion i fortid og nutid opnås. Særligt interaktionsmodulets faglige mål om et indgående kendskab til udvalgte centrale begivenheder og forhold vurderes kun delvist at kunne opfyldes. Det vurderes sandsynliggjort, at uddannelsens fagspecifikke og akademiske kompetencer er tydeliggjorte. I faget konflikthåndtering vurderes det praktiske element at fylde en betydelig del, hvorfor inddragelsen af uddannede konfliktmæglere vil være en fordel for de studerendes opøvelse af de relevante kompetencer. Det vurderes dog ikke i tilstrækkelig grad tydeliggjort, hvordan dette fag spiller sammen med de øvrige fag. Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriteriet vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Udviklingsgruppen bag uddannelsen består ifølge ansøgningen (s. 5) udelukkende af aktive forskere. Det vurderes ligeledes, at uddannelsens undervisning vil blive forestået af aktive forskere, på nær kurset i konflikthåndtering, hvilket svarer til 15 ud af 120 ECTS-point. I forhold til faget i konflikthåndtering redegør universitetet for, at forskningsbaseringen sikres ved at undervisningen planlægges i samarbejde med en aktiv forsker inden for et af uddannelsens 5

9 hovedområder og gennem et samarbejde med de ansatte ved Det Juridiske Fakultets master-program om konfliktmægling. Det vurderes, at universitetet på tilfredsstillende vis sandsynliggør, at uddannelsen vil blive baseret på internationalt anerkendte forskere indenfor områderne kristendom og islam. Dette gælder også i nogen grad forskning i jødedom. Det vurderes sandsynliggjort i det supplerende information til ansøgningen, at der forudsat akkreditering vil blive ansat forskere indenfor moderne jødedom, der kan ligge til grund for undervisningen heri. Det vurderes i nogen grad sandsynliggjort, at uddannelsens fokus på interaktionen mellem de tre monoteistiske religioner, vil være dækket af den eksisterende forskerbase. Således vurderes i alt fire af de i udviklingsgruppen deltagende forskere at være fokuseret på interaktion. Heraf er to forskere fokuseret på interaktion mellem islam og kristendom (Jørgen S. Nielsen, Safet Bektovic), og to på interaktionen mellem jødedom og kristendom (Jesper Tang Nielsen, Martin Schwarz Lausten) mens interaktionen mellem islam og jødedom ikke umiddelbart synes dækket (jf. også kriterium 3). Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriteriet vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Det vurderes sandsynliggjort, at kvaliteten af fakultets internationale forskningssatsning, den for uddannelsen relevante forskningsproduktion samt omfanget af det internationale forskningssamarbejde er på et tilfredsstillende niveau. Dette vurderes på baggrund af de vedlagte CV (Bilag 4) og den korte redegørelse. Da uddannelsen samtidig må anses for at være en del af et nyt satsningsområde, er der desuden redegjort for centrale nyansættelser (professorat i islamstudier) og etablering af centrale forskningsgrupper (Center for Europæisk Islamisk Tænkning). Dog foreligger der ingen overordnede strategier for forskningssatsningen. Det vurderes sandsynliggjort, at det til uddannelsen hørende forskningsmiljø er af høj kvalitet. Samtidig vurderes det sandsynliggjort, at uddannelsen vil komplementere det eksisterende forskningsmiljø ( ) med et fokus på de tre religioners nyeste historie, moderne udformning og aktuelle interaktion. (Ansøgning, s. 6) Som nævnt under kriterium 3 og 4 vurderes det, at nogle få fagelementer i uddannelsen, kun delvist vil kunne understøttes af det eksisterende forskningsmiljø, men at forskningssatsningen tyder på, at der vil blive satset på at opbygge den fornødne kapacitet indenfor de tre religioners nyeste historie, moderne udformning og aktuelle interaktion. På baggrund af Bilag 4 vurderes det, at der er inden for de seneste år har været en omfattende international aktivitet (gæsteophold, bidrag til internationale publikationer, oplægsholdere og arrangør af ansete forskningskonferencer mv.), hvis relevans dog skal ses i lyset af ovenstående argument om 6

10 uddannelsen som en ny forskningssatsning. Kriteriet vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Begrundelse Det vurderes sandsynliggjort, at uddannelsen indholdsmæssigt er tilrettelagt som en sammenhængende uddannelse og kan gennemføres inden for den fastsatte tidsramme. Det er i ansøgningen samt i udkastet til studieordning (bilag 1) tydeliggjort hvordan uddannelsens moduler supplerer hinanden. Således vurderes det endvidere, at universitetet har sandsynliggjort, at der er progression mellem uddannelsens fagelementer. Det vurderes således, at særligt de integrerende fagelementer sikrer sammenhæng og progression. I forhold til uddannelsens adgangsforudsætninger, vurderes det, at universitetet delvist tilfredsstillende har sandsynliggjort, at uddannelsen grundet dens brede optagefelt formår at sikre en progression for de optagne studerende i forhold til deres forskellige faglighed (antropologi, etnologi, etnografi, sociologi, samfundsvidenskab, statskundskab, psykologi, religion, religionsvidenskab, arabisk/hebraisk, teologi) og uddannelsens tværfaglige indhold. Det vurderes sandsynliggjort, at en lille del af uddannelsen vil samarbejde med praksisfeltet. Det skal her anmærkes, at der ikke er hjemmel i uddannelsesreglerne til at have praktikforløb som en del af en kandidatuddannelse. Det vurderes, at den omtalte mulighed for de studerende for at komme ud i organisationer (Bilag 1, s. 8) er i overensstemmelse med uddannelsesbekendtgørelsens krav til et projektorienteret forløb. Det er sandsynliggjort, at de studerende vil have mulighed for at deltage i et internationalt studiemiljø igennem ophold ved udenlandske universiteter. Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriteriet vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Det vurderes sandsynliggjort, at der er overensstemmelse mellem de pædagogiske og didaktiske metoder og realiseringen af uddannelsens mål for de studerendes læringsudbytte på uddannelsesniveau. Det vurderes sandsynliggjort, at der vil ske en opkvalificering af fakultetets fastansatte forskere. 7

11 Konkret vil der ved igangsættelse af uddannelsen foregå et universitetspædagogisk efteruddannelsesforløb, der sigter på tværfaglig undervisning og vejledning. Af ansøgningen fremgår det at universitetet har tænkt sig, at uddannelsen kan tilrettelægges indenfor fakultetets eksisterende infrastruktur og lokaler. Dette vurderes tilfredsstillende. Kriteriet vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Begrundelse Københavns Universitet har i ansøgningen tydeliggjort de undervisningsnære kvalitetssikrende mekanismer, herunder bl.a. monitorering af eksamens resultater, undervisningsevaluering, årgangsinterview, mentorordning, censorkorps, pædagogisk efteruddannelse og aftagerpanel. Som opfølgningsmekanisme på sådanne tiltag er skitseret studienævnets centrale rolle som i praksis udmøntes i opsamlende redegørelser og efterfølgende initiativer. Universitetet har ikke ekspliciteret hvordan institutionens kvalitetssikringssystem lever op til de europæiske standarder og retningslinjer for universiteternes interne kvalitetssikring (ESG). Det vurderes ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at Københavns Universitets har et overordnet system for kvalitetssikring indeholdende strategier, politikker og procedurer for kvalitetssikring. Af andre ansøgninger om akkreditering fra Københavns Universitet fremgår det, at universitetet kvalitetssikringssystem er under opbygning. Det vurderes sandsynliggjort, at der er iværksat tiltag til kvalitetssikring af den ansøgte uddannelse, men det vurderes ikke at Københavns Universitet har sandsynliggjort en overordnet strategi for kvalitetssikring af den ansøgte uddannelse. Kriteriet vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil 8

12 Begrundelse Det vurderes sandsynliggjort, at den ansøgte titel afspejler uddannelsens hovedvægt på de tre monoteistiske religioner. Det bemærkes, at titlen ikke afspejler området konflikthåndtering, hvilket i Kriterium 1 netop er anvendt som argument for uddannelsens særegenhed. Det er i ansøgningen ikke ekspliciteret hvordan uddannelsens faglige profil stemmer overens med og lever op til kravene til uddannelsens mål for læringsudbytte, som beskrevet i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser. Det vurderes dog at Bilag 1 Udkast til studieordning pkt. 3.3 tilfredsstillende beskriver uddannelsens mål for læringsudbytte, samt at disse vurderes at være i overensstemmelse med kvalifikationsrammens typebeskrivelse for kandidatuddannelser. 9

13 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Dokumentation Uddannelsens erhvervssigte Hvilke relevante brancher eller typer af virksomheder/ organisationer forventes dimittenderne at finde ansættelse indenfor? Aftagergrupperne udgøres af store internationalt profilerede virksomheder med en flerkulturel medarbejderstab og/ eller behov for at agere i internationale sammenhænge, som præges af religiøse forhold. Endvidere vil regioner og kommuner kunne aftage dimittender til rådgivning og projektarbejde i forbindelse med integration og konfliktløsning. Store offentlige institutioner som politiet og humanitære organisationer vil være en tredje aftagergruppe, og endelig kan dimittenderne finde arbejde i medier og i undervisningssektoren. (Ansøgning, s. 3) Hvilke funktioner forventes dimittenderne at udføre og hvordan forventes deres kompetencer at kunne anvendes? Gennem kandidatuddannelsen opnår kandidaterne et indgående kendskab til jødedom, kristendom og islam samt til religionernes indbyrdes forhold i den nærmeste fortid og nutid. Der lægges særlig vægt på de religiøse traditioners forskelle og ligheder med henblik på, at kandidaterne skal kunne navigere i deres potentielt konfliktuelle relationer og håndtere kulturelt bestemte konflikter, hvori en eller flere af de tre religioner optræder som medvirkende faktor. Med denne kompetenceprofil skal dimittenderne opfylde samfunds- og erhvervslivets behov for at inddrage viden om religiøse forhold og traditioner i forhold til HR, integration, rådgivning, vejledning og konflikthåndtering. (Ansøgning, s. 3) Hvordan har relevante aftagere og aftagerpaneler været involveret i udviklingen af uddannelsen? Der er gennemført en arbejdsmarkedsanalyse gennem kvalitative interviews med 10 potentielle aftagerinstitutioner samt en konsulent fra Dansk Industri. Alle med undtagelse af en enkelt var villige til at indgå i et fortsat samarbejde, og de 8 samt konsulenten fra DI ville gerne deltage i et rådgivende aftagerpanel for at sikre uddannelsens fortsatte forbindelse til aftagergrupperne og arbejdsmarkedets aktuelle behov. (Ansøgning, s. 3) De kvalitative interview er gennemført i perioden 3. juni til 3. juli (Ansøgning, bilag 2b) Hvorfor er der behov for den ansøgte uddannelse, og hvordan understøttes det af ovenstående? Arbejdsmarkedsundersøgelsen sandsynliggør, at: religion spiller en større rolle end tidligere i aftagergruppens virkelighed 10

14 aftagerne har ikke kompetencer inden for området på nuværende tidspunkt under forudsætning af, at kandidatgraden er kombineret med en relevant bachelorgrad, er ansættelsesmulighederne realistiske På den baggrund er det sandsynliggjort, at der er et udækket behov på arbejdsmarkedet, hvor dimittenderne ifølge arbejdsmarkedsundersøgelsen primært vil finde beskæftigelse i: offentlige institutioner og afdelinger for udlændinge- og integrationsspørgsmål (herunder offentlige institutioners rådgivende organer) større private virksomheder med fokus på integration konsulentvirksomheder med speciale i HR (herunder integration) nødhjælps- og humanitære organisationer Interviewene understregede, at uddannelsen trods sit specifikke sigte skal tilgodese, at dimittenderne besidder generelle akademiske kompetencer og samtidig stifter bekendtskab med det aktuelle arbejdsmarked. Disse forhold er indarbejdet i uddannelsen ved, at det indledende metodefag og konflikthåndteringsmodulet opprioriteres, og der er åbnet mulighed for praktikforløb. (Ansøgning, s. 3) Der er gennemført en arbejdsmarkedsanalyse gennem kvalitative interviews med 10 potentielle aftagerinstitutioner samt en konsulent fra Dansk Industri. (Ansøgning, s. 3) Sammenfatning: Interviewene er foretaget med en række potentielle aftagere og kan grupperes i forhold til deres vurdering af hvorvidt der på deres arbejdsplads er opgaver som en kandidat i Interreligiøse Studier vil kunne varetage. Fire af respondenterne nævner tidsafgrænsede opgaver i forhold til deres organisation (fx udredningsopgaver, konsultativ støtte eller kortere kurser). Tre af respondenterne ser religionsnavigatoren som én blandt flere mulige kandidater til fremtidige stillinger. To af respondenterne oplever religion som en smal specialisering. En respondent mener ikke at der er opgaver der ikke bliver dækket, eller hvor en religionsnavigator vil kunne bidrage. Som eksempler på citater fra interview (De udklippede citater svarer på arbejdsmarkedsanalysens spørgsmål: Er der opgaver som kræver indsigt i religion, og som en religionsnavigator kunne varetage? ): (Citat fra Aftagerudtalelser - Bilag 2B, Chef for uddannelsessektionen i Forsvarets Personeltjeneste). 11

15 (Citat fra Aftagerudtalelser - Bilag 2B, Gymnasierektor). (Citat fra Aftagerudtalelser - Bilag 2B, Afdelingsleder: integration, beskæftigelse og uddannelse, Rambøll Management) Uddannelsens relation til beslægtede uddannelser Hvordan adskiller uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte sig fra beslægtede uddannelsers faglige profil og mål for læringsudbytte? I forhold til andre uddannelser udmærker denne sig ved sit fokus på: generel religionsteori jødedom, kristendom og islam samt deres indbyrdes forhold og relationer konflikthåndtering Beslægtede uddannelser adskiller sig ved slet ikke at inddrage religion, ved at fokusere på flere forskellige religioner eller ved kun at behandle dem historisk. Ingen anden uddannelse har fokus på de aktuelle udgaver af de tre religioner, der dominerer den moderne vestlige verden. Ligeledes er det særegent at studere netop disse tre religioners interaktion. Endelig er det unikt at inddrage konflikthåndtering i religionsstudier. Følgende kandidatuddannelser er beslægtede, idet de indeholder delelementer eller perspektiver, der også indgår i Interreligiøse Studier: Jødedom, Kristendom, Islam: sociologi (KU, AAU) er beslægtet pga. fokus på forskellige samfundsfaktorer og deres interaktion, men adskiller sig bl.a. ved ikke at fokusere specifikt på religion samfundsvidenskab, international udvikling (RUC) er beslægtet pga. fokus på internationale relationer, men adskiller sig bl.a. ved ikke at fokusere specifikt på religion 12

16 antropologi og etnologi (KU, AU) er beslægtet pga. fokus på kultur og kulturelle traditioner samt deres interaktion, men adskiller sig bl.a. ved ikke at fokusere specifikt på religion religionsvidenskab/ religion (KU, AU, SDU) er beslægtet pga. fokus på religion, men adskiller sig bl.a. ved det bredere fokus og ved ikke specifikt at behandle disse tre religioners interaktion teologi (KU, AU) er beslægtet pga. kristendom og antik jødedom, men adskiller sig bl.a. ved hverken at behandle islam eller den moderne jødedom The Religious Roots of Europe (nordisk fællesuddannelse: KU, AU i samarbejde med universiteterne i Oslo, Bergen, Helsinki og Lund) er beslægtet pga. fokus på de tre religioner, men adskiller sig bl.a. ved det historiske og filologiske grundlag, sit fokus på religionernes formative periode i antikken, sit rekrutteringsgrundlag og sit erhvervssigte Tillige findes følgende beslægtede tilvalgs-/suppleringsfag: Kultur- og sprogmøde (RUC) er beslægtet pga. det interkulturelle perspektiv, men adskiller sig bl.a. ved ikke at fokusere specifikt på religion Islam og politik (SDU) er beslægtet pga. fokus på islam og samfundsforhold, men adskiller sig bl.a. ved ikke at inddrage andre religioner Religion, politik og samfund (AU) er beslægtet pga. fokus på religion og samfundsforhold, men adskiller sig bl.a. ved at fokusere på religion generelt og ikke specifikt på jødedom, kristendom og islam, samt ikke at inddrage konflikthåndtering I udlandet findes én sammenlignelig uddannelse: Master in Interreligiöse Studien: Judentum Christentum Islam, Otto-Friedrich-Universität Bamberg, Tyskland Endvidere findes en række centre, som behandler delelementer af uddannelsen, men ikke tilbyder en hel kandidatuddannelse. Disse vil være mulige samarbejdspartnere og relevante i forbindelse med studieophold: Yale University, USA: Yale Center for Faith and Culture University of Cambridge, UK: Centre for the Study of Jewish-Christian Relations University of Cambridge, UK: Centre for the Study for Muslim-Jewish Relations Brandeis University, USA: The Alan B. Slifka Program in Intercommunal Coexistence Hartford Seminary, USA: Building Abrahamic Partnerships University of Glasgow, UK: Centre for Inter-Faith Studies Otto-Friedrich-Universität Bamberg, Tyskland - Zentrum für Interreligiöse Studien Det anses således for godtgjort, at ingen anden uddannelse er rettet mod det samfundsmæssige behov for viden om jødedom, kristendom og islam samt deres potentielt konfliktuelle interaktion, som er baggrunden for Interreligiøse studier: Jødedom, Kristendom, Islam. (Ansøgning, s. 3f) Hvordan forventes uddannelsen at imødekomme en konkret efterspørgsel, der ikke imødekommes af beslægtede uddannelser? Se ovenfor. Gennem arbejdsmarkedsundersøgelsen har universitetet identificeret og forholdt sig til relevante aftageres konkrete behovstilkendegivelser. Det vurderes ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at uddannelsens faglige profil imødekommer et konkret behov på arbejdsmarkedet. Der vurderes på baggrund af arbejdsmarkedsanalysen ikke at være sandsynliggjort, at der er en egentlig mer- 13

17 efterspørgsel indenfor religionsforståelse. Det er ikke dokumenteret, at kombinationsområdet religiøse konflikter er interessant for aftagergruppen samlet set. Det vurderes sandsynliggjort, at uddannelsen adskiller sig fra beslægtede uddannelser ved at være en kombination af et traditionelt uddannelsesfelt som religionsstudier, og herunder særligt fokusere på de moderne udgaver af kristendom, jødedom og islam og samtidig inddrage konflikthåndtering. Det er således vurderingen, at det ikke er sandsynliggjort, at der er behov for en ny selvstændig uddannelse indenfor kombinationsområdet: religionsforståelse/konflikthåndtering, samt at det ikke i tilstrækkelig grad er sandsynliggjort, at det eventuelle behov bedst varetages af etableringen af en kandidatuddannelse. Kriteriet vurderes dermed ikke at være tilfredsstillende opfyldt. Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Dokumentation Hvordan er arbejdsmarkedssituationen for dimittender fra beslægtede uddannelser? UBST s statistik over nyuddannedes aktivitet 4-19 måneder efter fuldført kandidatuddannelse er for de anførte beslægtede uddannelsers vedkommende vedlagt som bilag. Idet det bemærkes, at ingen af de anførte beslægtede uddannelser er direkte rettet mod behovet for viden om de tre monoteistiske religioners interaktion, er det tydeligt, at de nyuddannede fra beslægtede kandidatuddannelser har en stabil eller stigende beskæftigelsesgrad. Procentuelt ligger de fleste omkring landsgennemsnittet. Imidlertid er de statistiske forhold ikke nødvendigvis signifikante for arbejdsmarkedssituationen for kandidater i Interreligiøse Studier: Jødedom, Kristendom, Islam, da uddannelsen imødekommer et nyligt opstået behov, som de traditionelle uddannelser ikke er rettet mod. (Ansøgning, s. 4f) Sammenfatning af Bilag 3: Af bilag 3 fremgår det, at en række af de delvist sammenlignelige uddannelser har haft en stigende eller stabil beskæftigelse fra 2002 og frem til Af nedenstående tabel fremgår således de seneste tal (2005) fra Universitets- og Bygningsstyrelsen (Ansøgning, Bilag 3) 2005 Total for landet Sociologi IU Antropo- /etnolog Religions -videnskab / Religion Teologi Ph.d.uddannelse 2% 2% 5% 0% 23% beskæftigelse 71% 50% 63% 80% 58% udlandet 13% 17% 6% 2% 4% 14

18 uden for 7% 21% 9% 14% 8% arbejdsstyrken antal nyuddannede Universitetet har med udgangspunkt i tal fra Universitets- og Bygningsstyrelsen dokumenteret arbejdsmarkedssituationen for dimittender fra de ovenfor nævnte beslægtede uddannelser. Det vurderes, at det statistiske materiale suppleret af arbejdsmarkedsanalysen kun delvist tilfredsstillende sandsynliggør et behov på arbejdsmarkedet for uddannelsens kandidater. Således sandsynliggør dokumentationen i kriterium 2 ikke et yderligere behov for flere dimittender indenfor feltet. Dette skal i øvrigt ses i sammenhæng med aftagertilkendegivelserne, hvor det ikke i tilstrækkelig grad vurderes sandsynliggjort, at aftagerne efterspørger dimittender fra den ansøgte uddannelse. Samlet set vurderes det, at kriterium 2 kun er delvist tilfredsstillende opfyldt. 15

19 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Dokumentation Hvordan påtænker uddannelsen at sikre, at de studerendes viden, færdigheder og kompetencer er baseret på forskning inden for uddannelsens fagområder? Undervisningen varetages af aktive forskere inden for hovedområderne religionsteori, jødedom, kristendom og islam. I forbindelse med modulet konflikthåndtering indgås samarbejde mellem uddannede konfliktmæglere og religionsspecialister for at opnå et samspil mellem teori og praksis. (Ansøgning, s. 5) Som det fremgår af udkastet til studieordning, vil dimittenderne opnå fagspecifikke og akademiske kvalifikationer og kompetencer samt viden om relevant videnskabelig teori gennem modulerne Religionsfag, Interaktion og Religionernes Teologi (se Udkast til studieordning 4.1-3). På alle områderne besidder Det Teologiske Fakultet forskningskompetencer på højeste internationale niveau, idet det teologiske hovedområde er udforskningen af kristendommen, hvortil hører udforskning af jødedommen, hvoraf kristendommen er udsprunget. Endvidere huser fakultetet Center for Europæisk Islamisk Tænkning, hvor der er tilknyttet internationalt anerkendte islamforskere (dokumentation herfor vil fremgå af redegørelsen for kriterium 4). Konflikthåndteringsmodulets forskningsbasering består i en kombination mellem undervisning ved uddannede konfliktmæglere samt Det Teologiske Fakultets kompetencer inden for studiet af forskellige former for religiøse konflikter såvel mellem forskellige religioner (fx korstog) som internt inden for én religion (fx reformationen). (Ansøgning, s. 5) Supplerende information af 30. september 2008 Forskningsbasering mhp. interaktion og moderne jødedom Det anses ikke for problematisk at sikre forskningsbaseringen i interaktion, da alle uddannelsens teologiske og religionsvidenskabelige underviseres forskning har fokus på de enkelte religioner i samog modspil med andre religioner. Det gælder for de teologiske forskere, der er involveret i religionsteori og religionsteologi, og det gælder Islam-forskerne ved CEIT, der studerer Islam i en europæisk, dvs. traditionelt kristen, kontekst. Forskning inden for moderne jødedom er ganske rigtigt ikke markant til stede i Det Teologiske Fakultets aktuelle forskningsprofil, og fakultetet har derfor besluttet at opslå en stilling inden for moderne jødedom, evt. i kategorien professorat med særlige opgaver, såfremt uddannelsen opnår akkreditering. Uddannelsen er først planlagt igangsat pr. 1. september 2010, hvilket giver fakultetet tid til opslag af stilling og ansættelse af en videnskabelig medarbejder med specialkompetencer inden for moderne jødedom og med medansvar for uddannelsen (ligesom denne frist i det hele taget er valgt, for at der kan være tid til udarbejdelse af kursusmateriale til de enkelte moduler, etablering af hjemmeside for uddannelsen og udarbejdelse vejledningsmateriale m.m.). Processen med at definere et stillingsområde er i gang, og da denne proces også vil involvere dialog med eksterne samarbejdspartnere om eventuel samfinansiering, håber vi, at det også i lyset af den korte svarfrist vil være muligt for fakultetet at vende tilbage til Acedenmark med yderligere og mere konkrete oplysninger. 16

20 Angivelse af de studerendes forventede erhvervelse af: Fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer og kompetencer. Viden om videnskabelig teori. Erfaring med at vurdere og anvende videnskabelige metoder. Læringsmål for uddannelsen: Kandidaten behersker generelle akademiske færdigheder på højt niveau og er fortrolig med videnskabelige arbejds- og formidlingsformer. Studiet opøver en kompetence til at arbejde interdisciplinært, idet det forener religionsvidenskabelige, historiske, teologiske og praktiske discipliner. Det betyder, at kandidaten er i besiddelse af en faglig viden på højt niveau om religionsteori jødedom kristendom islam de tre religioners interaktion i fortid og nutid konflikthåndtering besidder færdigheder inden for videnskabelig analyse og fortolkning definition af religioners betydning i konkrete komplekse problemstillinger forståelse for samspillet mellem religiøse og andre faktorer analyse af konflikters elementer og forløb har kompetencer til at skabe viden om religionernes rolle og betydning for aktuelle samfundsforhold agere praktisk i kulturelt og religiøst bestemte konfliktuelle situationer bidrage til aktuelle diskussioner om religioners rolle kulturelt og socialt at søge, udvælge og benytte relevant information og litteratur at formidle et fagligt indhold i mundtlig og skriftlig form at tage vare på egen faglig udvikling Den, der har fuldført kandidatuddannelsen i interreligiøse studier, er kvalificeret til at løse et bredt spektrum af opgaver i offentlige og private virksomheder og organisationer. En cand.mag. i Interreligiøse Studier: Jødedom, Kristendom, Islam kan varetage stillinger inden for områder som rådgivning og kommunikation. Endelig kvalificerer kandidatuddannelsen til ph.d.-uddannelse. (Ansøgning, bilag 1, s. 4) De faglige mål for kandidatspecialet: Faglige mål avanceret viden om et afgrænset emne eller område og forståelse af dettes perspektiver, evne til selvstændigt at søge, udvælge og benytte relevant information og litteratur, evne til selvstændigt at afgrænse og opnå overblik over et emne eller en problemstilling med dertil hørende forskning, evne til kritisk, metodisk og teologisk reflekteret diskussion af et fagligt indhold, 17

21 evne til klar og sammenhængende skriftlig fremstilling af et fagligt indhold på et højt niveau og evne til gennemførelse af et omfattende projekt på begrænset tid (Ansøgning, bilag 1, s. 9) Interaktion mellem forskning og praksis Hvis det vurderes at være relevant: Hvordan vil undervisningen og de studerendes forventede viden, færdigheder og kompetencer basere sig på interaktion mellem forskning og praksis? Jf. kursus i konflikthåndtering og inddragelsen af uddannede konfliktmæglere i undervisningen. Hvis ikke det vurderes at være relevant: Hvorfor? Ikke relevant Det vurderes i tilfredsstillende grad sandsynliggjort, at uddannelsen kan give de studerende viden, færdigheder og kompetencer baseret på forskning inden for det tværvidenskabelige studie af religiøse interaktioner blandt de tre monoteistiske religioner. Det vurderes ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at der er aktiv forskning indenfor interaktionen mellem islam og jødedom. Således vurderes det, at de studerende ikke vil opnå den tilstrækkelige viden, færdigheder og kompetencer indenfor denne centrale del af uddannelsens profil, med de nuværende forskningsområder. Det er ikke dokumenteret hvordan forskningsbaseringen indenfor nævnte område vil sikres og dermed hvordan uddannelsens overordnede mål om at kandidaten skal besidde viden om de tre religioners interaktion i fortid og nutid opnås. Særligt interaktionsmodulets faglige mål om et indgående kendskab til udvalgte centrale begivenheder og forhold vurderes kun delvist at kunne opfyldes. Det vurderes sandsynliggjort, at uddannelsens fagspecifikke og akademiske kompetencer er tydeliggjorte. I faget konflikthåndtering vurderes det praktiske element at fylde en betydelig del, hvorfor inddragelsen af uddannede konfliktmæglere vil være en fordel for de studerendes opøvelse af de relevante kompetencer. Det vurderes dog ikke i tilstrækkelig grad tydeliggjort, hvordan dette fag spiller sammen med de øvrige fag. Samlet set vurderes kriteriet at være opfyldt delvist tilfredsstillende. 18

22 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Dokumentation Hvor stor en andel af uddannelsens tilrettelæggere og undervisere er fastansat videnskabeligt personale (VIP), der forsker inden for uddannelsens centrale fagområder? Uddannelsens udviklingsgruppe består af aktive forskere på højeste akademiske niveau med rig international erfaring (se vedlagte korte CV): Forskningslektor, ph.d. Safet Bektovic (islam) Ph.d.-stipendiat, cand.mag. Trine Bjørnung Hasselbalch (arbejdsmarkedsanalyse) Lektor, ph.d. Søren Holst (jødedom, kristendom) Professor emer., dr.theol. Martin Schwartz Lausten (kristendom, jødedom) Lektor, dr.theol. Bent Flemming Nielsen (kristendom, religionsteori) Lektor, ph.d. Jesper Tang Nielsen (kristendom, religionsteori) Professor, Ph.D. Jørgen S. Nielsen (islam) Professor, dr.theol. Kirsten Busch Nielsen (kristendom) Aktive forskere forestår undervisningen. (Ansøgning, s. 5) Hvordan forventer institutionen at sikre en nødvendig forskningsbasering på de kurser, hvor undervisningen ikke varetages af fastansat videnskabeligt personale (VIP)? I modulet konflikthåndtering inddrages eksterne undervisere, som ikke nødvendigvis er aktive forskere. I dette modul sikres forskningsbaseringen ved, at undervisning foregår i samarbejde med en aktiv forsker inden for et af uddannelsens hovedområder og gennem et samarbejde med de ansatte ved Det Juridiske Fakultets master-program om konfliktmægling. (Ansøgning, s. 5) Hvis der er tale om et nyt satsningsområde Hvilken strategi og hvilke konkrete handlingsplaner, tegner satsningen? Det Teologiske Fakultet besidder forskningskompetencer på internationalt niveau inden for kristendom, den antikke jødedom, jødedommens historie i Danmark og har ved en bevilling fra Grundforskningsfonden kunnet oprette Center for Europæisk Islamisk Tækning. Med kombinationen af de traditionelle teologiske forskningsområder og det nye center er der skabt basis for udviklingen af uddannelser i interreligiøse studier, hvilket har resulteret i akkrediteringen af fællesuddannelsen The Religious Roots of Europe, som fakultetet udbyder i samarbejde med fem andre nordiske universiteter. (Ansøgning, s. 2) Uddannelsen i interreligiøse studier er en integreret del af fakultetets internationale forskningssatsning, som bl.a. har resulteret i etableringen af Grundforskningsfondsprofessoratet i islamstudier (professor, Ph.D. Jørgen S. Nielsen) og det i tilknytning til professoratet etablerede Center for Europæisk Islamisk Tænkning. Fakultetets kompetencer inden for studiet af de monoteistiske religioner har endvidere udmøntet sig i den nordiske fællesuddannelse The Religious Roots of Europe, som fakultetet bl.a. ved professor, dr. phil. et theol. Troels Engberg-Pedersen har deltaget aktivt i udviklingen af. Endvidere kan det oplyses, at der blandt udviklingsgruppens medlemmer (lektor, ph.d. 19

23 Søren Holst, lektor, ph.d. Jesper Tang Nielsen i samarbejde med postdoc., ph.d. Thomas Hoffmann) foregår forhandlinger med henblik på at etablere et internationalt forskningsprojekt om de tre monoteistiske religioner med særligt henblik på deres skriftbrug og -forståelse. (Ansøgning, s. 5f) Supplerende information af 30. september 2008 Forskning inden for moderne jødedom er ganske rigtigt ikke markant til stede i Det Teologiske Fakultets aktuelle forskningsprofil, og fakultetet har derfor besluttet at opslå en stilling inden for moderne jødedom, evt. i kategorien professorat med særlige opgaver, såfremt uddannelsen opnår akkreditering. Hvordan forventes dette at understøtte den ansøgte uddannelse? Ovenstående beskrivelse af Det Teologiske Fakultets kompetence- og aktivitetsområder viser, at en uddannelse Interreligiøse Studier: Jødedom, Kristendom, Islam vil være en integreret del af forsknings- og uddannelsesmiljøet, idet den tillige vil berige sidstnævnte med et fokus på de tre religioners nyeste historie, moderne udformning og aktuelle interaktion. (Ansøgning, s. 6) Se endvidere ovenfor Udviklingsgruppen bag uddannelsen består ifølge ansøgningen (s. 5) udelukkende af aktive forskere. Det vurderes ligeledes, at uddannelsens undervisning vil blive forestået af aktive forskere, på nær kurset i konflikthåndtering, hvilket svarer til 15 ud af 120 ECTS-point. I forhold til faget i konflikthåndtering redegør universitetet for, at forskningsbaseringen sikres ved at undervisningen planlægges i samarbejde med en aktiv forsker inden for et af uddannelsens hovedområder og gennem et samarbejde med de ansatte ved Det Juridiske Fakultets master-program om konfliktmægling. Det vurderes, at universitetet på tilfredsstillende vis sandsynliggør, at uddannelsen vil blive baseret på internationalt anerkendte forskere indenfor områderne kristendom og islam. Dette gælder også i nogen grad forskning i jødedom. Det vurderes sandsynliggjort i det supplerende information til ansøgningen, at der forudsat akkreditering vil blive ansat forskere indenfor moderne jødedom, der kan ligge til grund for undervisningen heri. Det vurderes i nogen grad sandsynliggjort, at uddannelsens fokus på interaktionen mellem de tre monoteistiske religioner, vil være dækket af den eksisterende forskerbase. Således vurderes i alt fire af de i udviklingsgruppen deltagende forskere at være fokuseret på interaktion. Heraf er to forskere fokuseret på interaktion mellem islam og kristendom (Jørgen S. Nielsen, Safet Bektovic), og to på interaktionen mellem jødedom og kristendom (Jesper Tang Nielsen, Martin Schwarz Lausten) mens interaktionen mellem islam og jødedom ikke umiddelbart synes dækket (jf. også kriterium 3). Det vurderes således sandsynliggjort, at uddannelsens tilrettelæggere og undervisere er aktive forskere, indenfor nogle for uddannelsen relevante forskningsområder, hvorfor kriteriet vurderes at være tilfredsstillende opfyldt. 20

24 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Dokumentation Hvori består kvaliteten af forskningsmiljøet bag uddannelsen? Uddannelsen i interreligiøse studier er en integreret del af fakultetets internationale forskningssatsning, som bl.a. har resulteret i etableringen af Grundforskningsfondsprofessoratet i islamstudier (professor, Ph.D. Jørgen S. Nielsen) og det i tilknytning til professoratet etablerede Center for Europæisk Islamisk Tænkning. Fakultetets kompetencer inden for studiet af de monoteistiske religioner har endvidere udmøntet sig i den nordiske fællesuddannelse The Religious Roots of Europe, som fakultetet bl.a. ved professor, dr. phil. et theol. Troels Engberg-Pedersen har deltaget aktivt i udviklingen af. Endvidere kan det oplyses, at der blandt udviklingsgruppens medlemmer (lektor, ph.d. Søren Holst, lektor, ph.d. Jesper Tang Nielsen i samarbejde med postdoc., ph.d. Thomas Hoffmann) foregår forhandlinger med henblik på at etablere et internationalt forskningsprojekt om de tre monoteistiske religioner med særligt henblik på deres skriftbrug og -forståelse. Til yderligere belysning af uddannelsens forskningsmæssige relevans og aktivitet skal det nævnes, at der i år er afholdt en stor international og interdisciplinær forskningskonference om emnet på Aarhus Universitet: Understanding Conflicts: Cross-Cultural Perspectives, d august Særligt fokus for konferencen var religioners og religiøse verdensanskuelsers rolle i konflikter. To af Det Teologiske Fakultets fastansatte forskere, professor, lic.theol. Niels Henrik Gregersen og lektor, cand.theol. Carsten Pallesen, var medlemmer af konferencekomiteen. Ovenstående beskrivelse af Det Teologiske Fakultets kompetence- og aktivitetsområder viser, at en uddannelse Interreligiøse Studier: Jødedom, Kristendom, Islam vil være en integreret del af forsknings- og uddannelsesmiljøet, idet den tillige vil berige sidstnævnte med et fokus på de tre religioners nyeste historie, moderne udformning og aktuelle interaktion. (Ansøgning, s. 5f) Hvilket omfang har det internationale forskningssamarbejde ved institutionen med relevans for uddannelsen? Uddannelsens udviklingsgruppe består af aktive forskere på højeste akademiske niveau med rig international erfaring (se vedlagte korte CV). (Ansøgning, s. 5) Sammenfatning: På baggrund af CV erne (Jf. Ansøgningens Bilag 4) kan der konstateres følgende internationale forsknings- og forskningsformidlingsaktiviteter indenfor de seneste år, bredt ud over samtlige forskere med nogle års erfaring: Bidrag til / udarbejdelse af publikationer og lærebøger sammen med udenlandske forskere, redaktørfunktioner if. antologier og internationalt anerkendte tidsskrifter (fx Muslim Minorities), deltagelse i offentlige internationale forskningsprojekter (fx Den europæiske social fond), deltagelse i internationale arbejdsgrupper (fx ritualteori) gæsteophold på anerkendte udenlandske uddannelsesinstitutioner (bl.a. Yale), medlem af international videnskabelig komité, foredrag ved diverse internationale konferencer og gæsteforelæsninger ved udenlandske universiteter (bl.a. Norge og Sverige). 21