AKTUELT 6 MARK OG STALD 14 MAD OG MARKED. To økologiske svineproducenter har lagt jord og grise til et forsøg med naturpleje.

Transkript

1 Naturpleje er en investering Melorme og insekter til høns Økologi i løs vægt øjvang Økologi satser enhårdt på at supplere mælkeproduktionen på gården med naturpleje. For naturen og kreaturerne er satsningen en succes men økonomisk giver ar ejdet ta. Økologiske fjerkræproducenter har en udfordring med at nde æred gtige proteinprodukter til foder og samtidig anses insekter for at være en god proteinkilde til økologisk fjerkræ. åde i arhus og i ø enhavn liver der i øje likket ar ejdet på højtr k for at eta lere utikker som sælger økologi i løs vægt og uden em allage. et skal åde mindske madspild og miljø elastning. 5 AKTUELT 6 MARK OG STALD 14 MAD OG MARKED ØKOLOGI ERHVERV 20. maj 2016 nr årgang EL: Magten skal ligge i udvalget Folketinget behandler i øjeblikket et lovforslag, der skal give miljø- og fødevareministeren bemyndigelse til at godkende dyrkning af gmoafgrøder To økologiske svineproducenter har lagt jord og grise til et forsøg med naturpleje. side Økologi-salget er tæt på 10 mia. kr. I 2015 blev der samlet solgt økologiske fødevarer i Danmark for 9,6 mia. kr. Det svarer til et gennemsnitligt økologisk forbrug på kr. pr. dansker DAGLIGVARER F O et hjemlige økologiske salg er for alvor til age på vækstsporet. et fremgår af Økologisk andsforenings markedsnotat 2016 som opgør det samlede salg til 9 6 mia. kr. Ø s regnest kke ser således ud 2015 lev der ud over salget via dagligvarehandlen på 7 mia. kr. omsat for 1 6 mia. kr. via grossister catering til offentlige køkkener skoleordninger private kantiner og restauranter. etsalget idrog med 0 6 mia. kr. minimarkeder med 0 2 mia. kr. mens specialhandlen og gård utikker omsatte for et tilsvarende elø. allene gger dels på anmarks tatistiks opgørelsen over detailsalget dels på tal fra Gf onsumer- can og ifølge elle ossen markedskonsulent i Ø er det stadig en markant tendens at hovedparten af de økologiske fødevarer liver solgt i detailhandlen. andets supermarkedskæder står således for 44 1 pct. af salget mens discountkæderne er noteret for 43 7 pct. af omsætningen som muligvis allerede i år runder 10 mia. kr. Netto forsvarer førertrøjen et er stadig etto-kæden som har førertrøjen idet discountkædens over 450 utikker stod for 17 5 procent af den samlede omsætning. På de efterfølgende pladser følger uper rugsen 11 9 pct. ema pct. og vickl 9 8 pct.. følge elle ossen der har udar- ejdet markedsnotatet viser salgstallene at økologien i den grad er levet hvermandseje og hun hæfter sig ved at 97 procent af alle husstande har kø t økologiske fødevarer i ok så interessant er det at over 49 procent af for rugerne mindst stopper økologiske fødevarer i indkø skurven n gang hver uge. - et viser hvor redt funderet økologien er levet og det vidner samtidig om det store potentiale der er for derligere vækst uden at vi skal ud og lave holdnings ear ejdning da vi må gå ud fra at folk der jævnligt kø er økologi har en positiv holdning til Ø-mærkede produkter og gerne vil kø e dem hvis de er tilgængelige siger elle ossen. un opl ser at det stadig er prisen som er den afgørende faktor for mange kunder. erfor er det er vigtigt fortsat at s nliggøre hvad de får ekstra for merprisen. vem skal estemme om der skal d rkes genmodi cerede afgrøder i anmark egeringen mener at miljø- og fødevareministeren skal træffe afgørelsen. nhedslisten mener afgørelsen skal træffes i iljø- og fødevareudvalget i Folketinget. Partiet har derfor stillet et ændringsforslag til loven som skal sikre dette. Enhedslisten havde helst set lovforslaget ændret så anmark kunne fastholdes som en GMO-fri Zone i Europa. ermed kunne det sikres at der ikke sker GMO-forurening af den økologiske produktion og den del af det konventionelle land rug der ikke ønsker at d rke GMO-afgrøder. amt forhindre risikoen for skader på naturen og risikoen for højere anvendelse af sprøjtegifte når GMO-afgrøder er modstandsd gtige over for estemte sprøjtegifte skriver E i emærkningerne til ændringsforslaget. Ønsker politisk behandling E eklager at E s arrosodirektiv ikke indeholder hjemmel til at de enkelte medlemslande kan indføre et generelt nationalt for ud mod d rkning af genmodi cerede afgrøder eller at et midlertidigt for ud kan have permanent karakter. erfor er løsningen nationalt at sikre at alle n e GMO-ansøgninger får en konkret politisk ehandling og ikke lot overlades til ministeren at sags ehandle skriver E et fremgår af et ministersvar at der årligt forventes 2-4 ansøgninger om GMO-d rkning i E. ib@okologi.dk

2 2 ØKOLOGI & ERHVERV 20. maj 2016 nr. 589 ME E E ME GE Billig mælk er dyr Kjell Klemmensen t.v. modtog skulderklap fra Økokøds formand Frode Flyvbjerg Kristensen i forbindelse med Økokøds og Fri- til Gl. Estrup. Skulderklap til Kjell Klemmensen E Økokød valgte i år jell lemmensen som modtager af producentforeningens årlige skulderklap. an modtog hæderen og 5000 kr. som anerkendelse for sin mangeårige indsats for Frilands økologiske leverandører. jell lemmensen lev kødkvægsproducent i 1990 og lagde om til økologi i en årrække var han formand for Økokød og medlem af Frilands est relse. nder forhandlingerne om salget af Friland i 1999 gjorde han en stor indsats for at sikre økologernes interesser og fortsatte ind delse i det n e datterselska under anish ro n. 12,5%... af den svenske mælkeproduktion er i dag økologisk anmark er 10 procent af mælken økologisk. Finland og orge udgør øko-mælken kun 3 5 og 3 procent. KILDE SGES ØKOLOGI LEDER F PE Ø E OG M E M Måske er det gået hen over hovedet på de este heldigvis. Men ldi har forsøgt at starte en n mælkekrig og nedsat prisen åde på konventionel og økologisk mælk med en krone. Prisen på mælk er i forvejen snart så lav så supermarkederne ligeså godt kan forære den væk for at lokke kunder i utikken. ngen tjener alligevel på den slet ikke landmanden. Og natur og d r skal også stille op til det evindelige pres på produktiviteten. et er en negativ spiral en endeløs trædemølle som kun kan ende i det a surde. år det først en gang er l kkedes at industrialisere og rationalisere sig til de uh rlige lave priser så er det vanskeligt at vende s stemet om og ska e en positiv spiral hvor en stigende pris er udtr k for at alle vinder. å hvad er logikken ag dette vanvid virkeligheden er den såre simpel nemlig den at falder verdensmarkedsprisen så smitter det af hele vejen igennem til den lokale produktion. Markedet er for- undet og falder prisen er det logik at det også ender med at komme for rugerne til gode. Og i anmark har mælk den es nderlige rolle at den er det produkt som lokker folk i utikken ja helt om agerst. å derfor jo illigere mælk jo edre. Og ldi har ingen pro lemer med at tte t sk mælk til anmark ja endda dansk mælk til t ske mejerier og til age til deres danske kølemontrer. Prisen på den konventionelle mælk faldt i en kom ination af at det russiske og det kinesiske marked forsvandt samtidig med at produktionen er steget på grund af kvotes stemets afskaffelse. en økologiske mælk har næsten fastholdt prisen fordi økotillægget hos rla er steget fra 55 til 130 ører og fordi det svenske og t ske marked efterspørger mere økologi samtidig med at nogle økologer lagde til age til konventionelt og produktionen dermed faldt. amtidig er markedet for mælk generelt udfordret af at for ruget af mælk er faldende og af at ere efterspørger vegeta ilske erstatningsprodukter. Efter ophævelsen af kvotes stemet er det kun ud ud og efterspørgsel der estemmer prisen. ermed er vinderne dem der kan producere mælken til den illigste pris eller alternativt dem for eksempel økologerne der kan få en højere pris ved at producere kvalitet. den konventionelle produktion hersker troen stadig på konceptet om at vi kan producere mere for mindre. Og selvom vi som økologer ikke mener det er en klog vej liver vi alligevel presset når prisspændet liver for stort og dermed gør den økologiske mælk sværere at sælge. kredsen af mælkeproducenter tales om udtr kket en fair pris som vel et der at landmanden kan få en pris for mælken som kan sikre et rimeligt anstændig liv for folk og fæ. u er verden jo sådan ska t at vi er meget forskellige og nogen kan eller vil ar ejde mere for den samme løn og andre er are så d gtige at de kan og vil producere mere og mere. Modsat ønsker vi vel heller ikke totalitære s stemer hvor alt liver kontrolleret ovenfra. et er svært at se hvordan det ideelle marked ør se ud. i tror der stadig åde vil være et rimeligt prisfølsomt verdensmarked hvor danske producenter har en plads i kraft af troværdighed spor arhed og kvalitet og samtidig et lokalt marked der er mindre prisfølsomt og op gget omkring å enhed genkendelighed og lo alitet. Og uanset hvad er der konstant ehov for at være i offensiven i tæt dialog mellem producenter og for rugere for at sikre et reelt valg og klar viden om valgets konsekvenser. et skal ikke være store supermarkeders indkø ere der estemmer og kontrollerer markedet. lt t der på at ldi har misforstået markedet. anset det helt forståelige i at prisnedsættelsen følger af verdensmarkedssænkningen så har vi nået et punkt hvor det kan være nok. Markedet har en moralsk dimension. e andre detailhandelskæder har klogelig holdt sig i skindet selvom de sikkert sidder og vogter på hinanden. i hå er at vi med Økologisk andsforenings kampagne ldis illige mælk er d r har fået sat en stopper for krigen endda med meget fredelige midler. Udgiver Økologisk andsforening ilke orgvej høj lf økologiogerhverv.dk Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag ØKOLOGI Redaktør (ansv.) rene randt i okologi.dk Redigerende/annoncer rne jerre a okologi.dk ERHVERV Journalist nna- hrista jerg ac okologi.dk Journalist ako randt j okologi.dk Journalist aj und ørensen Abonnement visen koster i løssalg. Et årsa onnement koster 710 kr. ekskl. moms. estil på mail hmo okologi.dk Tryk kive Folke lad Økologi & Erhverv edigeres uafhængigt af politiske økonomiske og organisatoriske interesser. Debatindlæg: edaktionen modtager gerne de atindlæg fra vores læsere. end dit indlæg til i okologi.dk Omfang Ma anslag inkl. mellemrum.

3 MENNESKER & MENINGER 20. maj 2016 nr. 589 ØKOLOGI & ERHVERV 3 INDHOLD: AKTUELT MARK OG STALD MAD OG MARKED år i økologiens tjeneste 6 Fagligt talt: Hvordan gik det med majssåningen 6 Melorme og insekter til høns Økologiske fjerkræproducenter har en udfordring med at nde bæredygtige proteinprodukter til foder, og samtidig anses insekter for at være en god proteinkilde til økologisk fjerkræ. 8 Farrehytter og trivsel På årets første sommerdag var ca landmænd, rådgivere og forskere mødt op ved Holstebro hos økologisk svineproducent Torben Langer for at høre om og deltage i diskussionen om de foreløbige resultater i en række projekter, der skal sammenligne forskellige typer af farehytter, kortlægge hvordan so og grise bruger hytterne og se på pattegrisenes dødelighed. 10 Fra ICROFS: Hygiejnestyring i svineproduktionen 10 Grise laver naturpleje To økologiske svineproducenter, Bertel Hestbjerg og Carsten Romsøe Rohde, har gennem tre år lagt grise og areal til et naturplejeprojekt. 11 Nyttige skovsvin Holstebro Kommune, Natur & Miljø har med foreløbigt godt resultat sammen med to lokale landmænd afprøvet grise som naturplejere. Resultaterne er beskrevet i en foreløbig rapport. Mette Vaarst har som dyrlæge et klart billede af, hvornår dyrevelfærden er i top, og i 25 år har hun med udgangspunkt fra Aarhus Universitets afdeling i Foulum og med afstikkere til antropologi og Afrika arbejdet til gavn for dyrene, det sociale fællesskab eller økologien eller helst det hele! Og arbejdet fortsætter, for målet er ikke nået endnu. 5 Naturpleje er en investering Højvang Økologi satser benhårdt på at supplere mælkeproduktionen på gården med naturpleje. For naturen og kreaturerne er satsningen en succes, men økonomisk giver arbejdet tab. 11 Omlægning der kan mærkes En ny rapport fra DTU Fødevareinstituttet viser, at 90 procent af de offentlige køkkener opfyldte kravene til at få et økologisk spisemærke efter halvandet års omlægning. 11 Der er penge i mindre spild Reduktion af madspildet er dog næppe nok til at dække de øgede råvareudgifter til at omlægge en kantine til 100 pct. økologi, vurderer forskerne bag DTU-rapport. 12 Lækker mad på rejsen The Food Stalls anden butik er nu sat på skinner på Banegården i Vejle, og ambitionerne for de fynske iværksættere bag det økologiske convenience-koncept stopper ikke her. 13 Ung studerende åbner emballagefri minibutik I næste uge åbner Janne Wohlfeil butikken Rå Varer i Aarhus, som i første omgang udelukkende sælger økologiske, emballagefri tørvarer. 13 Salg i løs vægt er fremtiden For initiativtagerne bag LØS Market er bæredygtighed vigtigere end tallene på bundlinjen. 16 Aldi kritiseres for at sænke mælkeprisen Økologisk Landsforening og Dyrenes Beskyttelse opfordrer danskerne til at boykotte billigmælken fra Aldi-kæden, som i sidste uge uden held forsøgte at skyde en ny mælkekrig i gang Få mere ud af græsmarken Man kan hente procent merudbytte i slætmarken, hvis man bruger faste kørespor til høst og gylleudlægning. Det er ganske enkelt, lyder det fra både ekspert og landmand. Dansk knowhow løfter Nairobis økologisalg Nyt projekt skal bygge videre på udviklingen af et lokalt økologisk fødevaremarked i Østafrika. Coop lancerer mærke for rigtig dyrevelfærd Kunderne i Coop får nu et mærke, der skaber reel bedre dyrevelfærd. Resten af Danmark får et nyt velfærdsmærke, der hverken er til gavn for dyr eller forbrugere. Bag det står Fødevareministeren sammen med Danish Crown, Dansk Supermarked og Doso. Sådan lød beskeden fra Coop i sidste uge, da Coop i protest mod miljø- og fødevareministerens nye stjernemærke lancerede sit eget velfærdsmærke på svinekød i kædens butikker. Coop er ikke tilfreds med, at miljø- og fødevareministeren Esben Lunde Larsen har valgt at sidde råd fra Dyrenes Beskyttelse, Forbrugerrådet Tænk, Økologisk Landsforening og Coop fuldstændig overhørig. - Vi er helt enige med ministeren ii, at det er en god idé at få en mærkningsordning, der fremmer dyrevelfærd. Men dét, der er fremlagt, er alt for svagt. Det giver ikke mere reel velfærd for dyrene, og konsekvensen bliver desværre, at forbrugerne føres bag lyset, siger koncerndirektør Jens Visholm, Coop. Han fortsætter: - Et mærke kan kun fungere, hvis det er bygget på bred tillid og skaber sikkerhed. Ministerens nye mærke gør ingen af delene. Smågrisene bliver på marken BEDRIFTSBESØG AF KAREN MUNK NIELSEN Tag med i marken og se, hvordan man fravænner grise på friland, og hør sidste nyt om udviklingen af farehytter 30. maj kan du trække i gummistøvlerne og være med til at fravænne grise, når svineproducent Randi Vinfeldt og Økologisk Landsforening inviterer til åbent hus i projektet Demonstration af nye økologiske løsninger. Randi er formand for svineproducenternes udvalg i Økologisk Landsforening og har etableret en økologisk smågriseproduktion med 80 søer i Ugerløse på Sjælland. vor de este producenter ytter fravænningsgrise på stald til opfedning, vælger Randi at fravænne dem på friland, dvs. at hun ytter smågrisene til en fravænningsfold, 2016 HALKÆR FESTIVAL Ifølge Coop er forbrugerne heller ikke tilfredse med ministerens dyrevelfærdsmærke. En ny analyse fra VoxMeter viser, at hele 75 pct. af den danske befolkning mener, at mærket ikke er ambitiøst nok. Coop kommer i stedet med et mærke, der: 1. Sætter en højere standard for dyrevelfærden 2. Som også omfatter forarbejdet kød, f.eks. pålæg 3. Som ikke underminerer eksisterende mærkningsordninger som økologi og Friland. 4. Som anerkendte forskere og toneangivende NGO er bakker op om - Vi havde helst været med i en fælles ordning. Men når ministeren ensidigt vælger at lytte til industrien, og sidder forbrugerne, dyrene og toneangivende NGO er overhørig, så er vi nødt til at reagere, som vi gør, siger Jens Visholm. De første varer med det nye mærke ventes at være i butikkerne fra 4. kvartal hvor de går, indtil de sælges videre til slagtesvineproducenten. Det er der en række fordele ved, bl.a. sundheds- og velfærdsmæssigt, men der er også rigtig mange penge at spare, hvis man kan bortrationalisere fravænningsstierne. Randi vil fortælle hvorfor, hun gør det, og vise hvordan, hun gør i praksis. Lene Thomsen, Udviklingscenter for Husdyr på Friland (UHF) kommer og stiller sin store viden om udstyr og økonomi til rådighed. Konsulent Lars Lambertsen Økologisk Landsforening, binder det hele sammen og holder styr på programmet. Det er gratis at deltage, men man skal tilmelde sig arrangementet på tilmeld@okologi.dk. Karen Munk Nielsen er kommunikationskonsulent i Økologisk Landsforening SKØN MUSIK VED LIMFJORDEN MED SOLISTER OG BANDS FRA HELE VERDEN Eivør (Færøerne) Ainsley/Henderson (Skotl) Voyage de Nuit (Irl, Frank, Ital) Cimbali Band (Ungarn) Moussa Diallo Band (Mali, Gambia, DK) Haltadans (Shetland) Se mere på: JUNI

4 4 ØKOLOGI & ERHVERV 20. maj 2016 nr. 589 AKTUELT Økomusik UNDERHOLDNING: 1. weekend i juni er det igen Halkær Festival med musikere og musik fra hele verden. For at få al den underholdning til at glide ned, har arrangørerne lagt små økologiske lækkerier ind i programmet. Blandt andet kan man møde to økologiske landmænd: Peter Bay Knudsen og Lars Skytte, som fortæller om, hvad økologien kan i Danmark og i resten af verden. Man kan også komme på markog naturvandring Derudover er der økologisk mad til festivalgæsterne- arrangørerne lokker med en festmenu, som indeholder både økologisk havørred og creme brulé om fredagen og helstegt økologisk gris og limemousse om lørdagen. Musikken kan du læse om på halkaer.dk Sprøjtemiddelrester og sædkvalitet SÆDKVALITET: En amerikansk undersøgelse tyder på sammenhæng mellem indtagelse af sprøjtemiddelrester i kosten og mænds sædkvalitet Hidtil har man vidst, at direkte udsættelse for sprøjtemidler kan påvirke fertiliteten, men den indirekte påvirkning gennem maden af sprøjtemiddelrester i små doser og forskellige cocktails ved man fortsat ikke meget om. Nu peger en amerikansk undersøgelse på, at der kan være en sammenhæng, skriver Økologisk Landsforening i en pressemeddelelse. Der er tale om en undersøgelse af 189 unge mænd fra New York, hvor forskerne har sammenholdt deres indtag af frugt og grønt med sædkvaliteten. De har opdelt deltagerne efter, om de spiste meget eller lidt grønt, og om det grønt, de spiste, var lavt eller højt belastet med pesticidrester ud fra generelt kendskab til fødevarers indhold af pesticidrester. Gruppen af mænd, der spiste mest grønt med et lavt til moderat indhold af pesticidrester, havde 169 pct. ere sædceller og 173 pct. højere sædkoncentration end mænd, der spiste mindst af denne type grønt. En tilsvarende sammenhæng kunne forskerne ikke nde for mænd, der spiste frugt og grønt med højt indhold af pesticidrester. Her betød det intet for sædkvaliteten, om de spiste lidt eller meget. Forskerne konkluderer på den baggrund, at den positive effekt på sædkvaliteten af at spise frugt og grønt kan modvirkes, hvis der er sprøjtemiddelrester i produkterne. Resultaterne er publiceret i Journal of Nutrition i april. 25 år i økologiens tjeneste Mette Vaarst har som dyrlæge et klart billede af, hvornår dyrevelfærden er i top, og i 25 år har hun med udgangspunkt fra Aarhus Universitets afdeling i Foulum og med afstikkere til antropologi og Afrika arbejdet til gavn for dyrene, det sociale fællesskab eller økologien eller helst det hele! Og arbejdet fortsætter, for målet er ikke nået endnu JUBILÆUM TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT Allerede som barn drømte Mette Vaarst om at blive dyrlæge. Den britiske adfærdsbiolog Jane Goodall s arbejde med chimpanserne var hendes store inspiration og havde holdt hende fast foran tv-skærmen. Økologien kom første gang ind i Mette Vaarsts liv via biodynamikken og Rudolf Steiner, som hun læste i gymnasietiden. I løbet af studietiden på Landbohøjskolen bed hun sig meget tidligt på studiet fast i homøopati og alternativ veterinær-medicin, og via de netværk, kom økologien ind i billedet. På den måde k Mette Vaarst kombineret sine store interesser. - Jeg kan godt lide den helhedsorienterede tankegang i økologien, der på mange måder minder mig om tankesættet i homøopatien, hvor udgangspunktet er systemet og organismetankegangen. Det virker bare rigtigt, siger Mette Vaarst. PhD om øko-kvæg - Som barn drømte jeg om at blive dyrekirurg og tanken om at blive forsker lå meget langt væk. At jeg så alligevel endte i en forskerstilling skyldes udelukkende, at der pludselig i 1991 dukkede en mulighed op for et PhD-studium med fokus på økologiske husdyr. At jeg bliver her er i høj grad fordi at jeg som forsker her i Foulum har gode muligheder for at arbejde både med dyrevelfærd, sundhed, samspil mellem mennesker i og omkring landbruget, og økologi. Og siden 1. maj 1991 har jeg haft gode muligheder for at udvikle mit fag, fortæller Mette Vaarst, der i 1995 skrev sin PhD Sundhed og sygdomshåndtering i danske økologiske malkekvægsbesætninger. - Noget af det virkeligt interessante ved økologi er jo, at der er store mål om god sundhed og velfærd. Man forstår velfærd langt hen ad vejen som naturlighed kombineret med, at man selvfølgelig skal gribe ind og drage omsorg, hvis dyrene bliver syge. De økologiske principper er virkeligt vidtgående, men desværre ikke nogen garanti. I den måde vores landbrug bliver industrialiseret på, er der stor fare for, at man overser dyrene som de dyr, de er. Og det er også en fare i økologien. Det er bekymrende, for jeg synes, jeg ser ere og ere landmænd og besætninger under pres, siger Mette Vaarst og fortsætter: - Køer er en vigtig del af det økologiske system, for de leverer gødning og spiser kløvergræs; men de er også dyr. På den anden side skal vi heller ikke have en disney- cering af dyrene. Det er ikke synd for en ko, at den skal være ude i regnvejr. Hvis kvæg har mulighed for at søge læ og ly, klarer de både regn og blæst. De er jo designet til det; men køer har instinkter og behov for eksempel for at være sammen med deres unger. Disse behov skal dækkes i den økologiske produktion, for ellers industrialiserer vi kvæget, siger Mette Vaarst. Om Mette Vaarsts forskning At tale om valg Mette Vaarst har været aktiv i Dyrenes Beskyttelse, hvor sloganet Et liv som er værd at leve, nt dækkede Mette Vaarsts ønske for dyrene i landbrugsproduktionen. - I min forskning har jeg mødt mange landmænd konventionelle og økologiske, og selvfølgelig synes jeg, at de skal respektere dyrenes krav på at blive behandlet ordentlig, hvis de ville arbejde med dyr; men på den anden side kan jeg også se, hvor hårde vilkår, de arbejder under, siger Mette Vaarst og fortsætter: - Jeg manglede redskaber til at arbejde med menneskene i landbruget, og derfor begyndte jeg ved siden af mit arbejde at læse en master i sundhedsantropologi i I 2007 kunne jeg afslutte dette studie, som har givet mig indsigt i, hvordan jeg på videnskabeligt grundlag kan arbejde med menneskers valg og samarbejder. - Mette Vaarst har forsket inden for dansk, europæisk og global økologi/agro-økologi med fokus på husdyrholdet (især malkekvægbruget), diversitet i landbruget, udfordringer i forhold til regeludvikling og forskellige tilgange til de økologiske principper og værdier. I forbindelse hermed deltagelse i ere EU netværk og samarbejde med internationale forskergrupper og organisationer Aktionsforskning og kvalitativ forskning vedrørende rådgivning, daglige pasningsrutiner, samt landmænds og landbrugstilknyttede aktørers valg og opfattelse af dyrevelfærd, rolle i landbruget, driftsledelse, udvikling, lovgivning og sammenhænge mellem forskellige aspekter af husdyrbruget og økologien. Udvikling af landmandsgrupper i form af f.eks. Staldskoler og Farmer Field Schools, med fokus på situeret og transformativ læring, empowerment og legitim perifer deltagelse i en fælles udvikling inklusiv udvikling af det omkringliggende lokalsamfund har blandt andet skrevet en masterafhandling om emnet i Sundhedsantropologi. Kilde: au.dk Fødevaresuverænitet Der er især to begreber, som efterhånden næsten er blevet synonyme med Mette Vaarst: Social capital og fødevaresuverænitet. - Det er enormt vigtigt og handler om, at arbejde sammen, og at have kontrollen over sin produktion. Den er landmænd i hele verden ved at miste, og vi skal arbejde for, at de kan tage kontrollen tilbage, og at der er fri adgang til jord, vand og såsæd. Dét som man kan sige er menneskenes arv ikke skal patenteres, og vi skal forvalte det sammen, siger Mette Vaarst. En aktiv indsats for dette er blandt andet foregået i Uganda, hvor Mette Vaarst har været tilknyttet såkaldte Farmer Field Schools for landmænd, som lærte sammen. - Det virkede rigtig godt, og siden har vi sammen med Økologisk Landsforening og Thise udviklet staldskoler, som har været en lige så stor succes i Danmark, som i Uganda, fortæller Mette Vaarst. Derefter foreslog jeg sammen med Aage og Inge Lis Dissing i begyndelsen af 2008 et projekt i Økologisk Landsforening, som i dag har udviklet sig til Farmer Family Learning Groups, som er blevet en virksom måde for landmænd at arbejdede sammen på. De næste 25 år Jubilaren er ikke i tvivl om, at de næste 25 år også kommer til at handle om dyr på mange måder. - Vilkårene for landbrugsdyrene rutsjer langt hen ad vejen i den forkerte retning. Danmark er et udviklingsland på dette område, og det kommer jeg også til at arbejde med fremover og så håber jeg også at jeg kan bidrage til at skabe ere fællesskaber og mere suverænitet i landbruget. Vi kan jo passende starte i vores eget land, hvor meget står på spil, for heldigvis skyder det jo også op med initiativer som skovhaver, byhaver og samarbejde mellem land og by derude, siger Mette Vaarst.

5 AKTUELT 20. maj 2016 nr. 589 ØKOLOGI & ERHVERV 5 RDM-studene er fredelige dyr og dygtige naturplejere. På Stanghede i Dollerup Bakker løser de en vigtig, samfundsnyttig opgave. Naturpleje er en investering Hele besætningen plejer natur Højvang Økologi satser benhårdt på at supplere mælkeproduktionen på gården med naturpleje. For naturen og kreaturerne er satsningen en succes, men økonomisk giver arbejdet tab SAMFUNDSNYTTE TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT 120 ha hede i Dollerup Bakker og 56 stude hvor mon de gemmer dig? Heldigvis kender Ole Sørensen sine dyr rigtig godt, og efter et par ture op og ned ad bakkerne på Stanghede nder vi studene på toppen af en bakke, hvor vinden sørger for at et ophold i solen er behageligt. På vej til bakken har vi set tydelige tegn på dyrenes færden: Klovene har skrabet huller i plantedækket, hvor frø fra lyng og urter kan spire, græsset mellem lyngen er nedgræsset, opvækst i egelundene er der intet af, og den hær af birk og pil, som længes efter at erobre det åbne landskab, er effektivt nedkæmpet. Dyrene kommer fra Ole Sørensens gård i Rødkærsbro, Højvang Økologi. Kernen i gården er 100 malkekøer, der malker mælk; men derudover sørger kalve, kvier, stude, goldkøer, ammetanter og slagtekøer for, at en række naturarealer bevares i god tilstand, for Ole Sørensen har specialiseret sig i at nyttiggøre sin malkebesætning optimalt. Til gengæld får dyrene høj velfærd, og 170 ha artsrig - men sårbar - natur i Ole Sørensen er stolt af den naturpleje, hans dyr leverer. I tilgift får han kvalitetskød og reduceret overskud, for isoleret set er naturpleje ikke godt for gårdens økonomi. Dollerup Bakker og i engene omkring Tange Å får en hjælpende klov. Ren tilsæt - Naturplejedelen er et kæmpe minus hjemme i gårdens regnskaber, konstaterer Ole Sørensen og tilføjer: - Men jeg tror, det kan blive bedre med tiden, hvis det lykkes at få anerkendt naturpleje som en driftsgren, så dyreholderne sikres et betaling for det entreprenørarbejde, dyrene står for i naturen. Den natur, dyrene fra Højvang Økologi i dag plejer, får Ole Sørensen ikke betaling for. Naturstyrelsen har sendt opgaven i udbud, og vinderen af dette udbud får tilskudene, mod at han til gengæld lever op til kravene i plejeplanerne for de enkelte arealer. Landmanden, der vandt udbudet, får tilskudene til naturpleje, og han har givet Ole Sørensen lov til at lade hans dyr græsse arealerne; uden at Ole Sørensen af denne grund får del i tilskudene. - En stud er på græs i 3-3½ år, tilsynet med dyrene på arealerne koster kr. pr. dyr pr. sommer. Dertil kommer vinterfodring og forrentning af vinterstaldene. Der er ere udgifter end indtægter i det regnestykke, konstaterer Ole Sørensen. Case i DSL At naturpleje med malkekvæg er en samfundsnyttig beskæftigelse understreges af, at Højvang Økologi indgår som case i Det Samfundsnyttige Landbrug, DSL, der er et ambitiøst projekt ledet af Økologisk Landsforening og med økonomisk støtte fra Villum Fonden. DSL udvikler sammen med økologiske landbrug produktioner, som også har en samfundsnyttig værdi. - Vi er frygtelig stolte af at være økologer. Og vi arbejder målrettet for at optimere vores produktion på en række vigtige områder, fortæller Ole Sørensen. Produktionen på Højvang Økologi tilgodeser klimaet, dyrevelfærden og naturen ud over naturplejen har Ole Sørensen også udfaset brugen af konventionel N og han kører med nedsat N på sin jord. - Alle vores dyr bliver slagtet på et lille slagteri i området, og vi sælger kødet gennem direkte salg til private, storkøkkener og restauranter. På sigt håber jeg, at vi kan få god økonomi i denne del af driften også. Vi har i hvert fald en god historie at fortælle, siger Ole Sørensen. Køb en kasse Historien kan læses på gårdens hjemmeside. Den handler om den nyttige indsats i naturen og det sunde, velhængte kød, som græsfodrede kreaturer leverer. Selv en udsætterko kan efter en sommer på græs levere kvalitetskød. - Vi sælger kødet i kasser, hvor kødet er nparteret pakket, fortæller Ole Sørensen. Det betyder mindre madspild og en lav kilopris, fordi alle udskæringer benyttes. 29. april havde Højvang Økologi inviteret sine kunder til middag og informationsmøde om produktionen. Kokken Simon Milwertz Philipsen tilberedte tre retter med oksebov fra Højvang Økologi, så deltagerne k Højvang Økologi har 100 malkekøer. Alle kælver samtidig i maj måned. Kalvene fravænnes først efter den første sommer på græs. Hvert år insemineres 1/5 del af malkekøerne med sæd fra Simmentaler, kalvene fra disse køer giver kødfulde dyr. Besætningen af malkekøer fornys løbende med kvier af egen avl. Alle tyrekalvene studes. Når ydelsen hos en ko falder, tages hun ud af malkestalden og bliver sat på græs som ammetante for kalven e. Nogle ammetanter kommer tilbage i malkebesætningen, hvis de efter en sommer som ammetante igen har en høj ydelse. Andre får lov at gå som naturplejere, hvor de får en kraftig tilvækst og opbygger en god kødkvalitet. øjnene op for muligheden for at anvende ét stykke kød over ere dage. Og deltagernes feed back på mødet viser stor tilfredshed. Både informationen om dyreholdet, naturplejen og udnyttelsen af kødet k ne anmeldelser efter mødet. Kokken Simon Milwertz Philipsen tilberedte tre retter med oksebov fra Højvang Økologi, så deltagerne k øjnene op for muligheden for at anvende ét stykke kød over ere dage. Og deltagernes feed back på mødet viser stor tilfredshed. Både informationen om dyreholdet, naturplejen og udnyttelsen af kødet k ne anmeldelser efter mødet.

6 6 ØKOLOGI & ERHVERV 20. maj 2016 nr. 589 MARK & STALD FAGLIGT TALT AF PLANTEAVLSKONSULENT ANNE ERIKSEN, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK HVORDAN GIK DET MED MAJSSÅNINGEN Når du læser dette, er du formentlig færdig med at så majs, og måske har du tjekket fremspiringen. Vi ønsker mindst syv og max 10 planter pr. m 2. Jo mere moden, majsen skal være ved høst, og jo koldere klimaområde, des færre planter skal der være. Fem planter pr. m 2 sidst i maj anses for at være grænsen for ompløjning. Hvis fremspiringen ikke er tilfredsstillende, så prøv at nde forklaringen. Løb denne tjekliste igennem og se, om du kan svare JA hele vejen igennem: Var frøene store nok? frø bør ikke veje under kg Var de koldtestede? Var de af ny høst? Var jordtemperaturen over 10 grader? Var sådybden OK? (5-6 cm, dybere ved rågefare) Var jorden pakket tilpas omkring majsfrøene? Var sårillerne tilpas over adiske, så der har stået vand eller fygesand i dem? Var majsen højst spiret 1 cm ud af kernen, da du blindharvede? Brugte du sporløsnere? Var der ingen absolut ingen - synlige majskerner på jordover aden, der kunne lokke sultne råger til Hvis man kan håndtere det, er der desuden gode erfaringer med iblødsætning af majsfrøene inden såning. Kernerne lægges i blød i seks timer et døgns tid før såning. Derefter tørrer de 18 timer på tørreriste, så de ikke er fugtige ved såningen. Sen såning af majs giver mulighed for et falsk såbed, hvor man kan massakrere det fremspirede ukrudt lige inden såning. Dyb såning giver desuden mulighed for to blindstriglinger. Uanset hvad du har valgt, så skal du eller maskinstationen afsted ere gange igen. Ukrudtet er og bliver majsens mest trofaste fjende. Her er tre tjekpunkter til radrensningen: Der er selvfølgelig sået pinligt lige og i helt jævn dybde, så der kan renses helt tæt på rækken og i højst 5 cm s dybde Der skal lægges jord ind i rækken, så ukrudt men ikke majsbladene dækkes Der er udsigt til fem timers tørvejr efter rensning Først når majsen er blevet for stor til rensning, kan du slappe af, indtil den måske skal have en sjat vand ved blomstringen. Det bliver i år forhåbentlig i begyndelsen af august. Melorme produceret på tørre, organiske, formalede spildprodukter. Det gør dels materialet lettilgængeligt for melormene og letter den efterfølgende høst af melormene, når de skal skilles fra restfoderet. Foto: Teknologisk Institut Melorme og insekter til høns - - PROTEIN AF ANNA-CHRISTA BJERG Derfor har Teknologisk Institut og Agrotech i samarbejde med SEGES Økologi prøvedyrket melorme på forskellige biomasser hos seks landmænd og analyseret melormenes ernæringsværdi. INBIOM bobleprojektet om udnyttelse af restbiomasser til insektproduktion af proteinfoder med melorme følger op på et tidligere forsøg, hvor høns blev fodret med uelarver dyrket på hønsegødning, offentliggjort i Siden 2010 har det kun været tilladt at bruge op til 5 pct. ikke økologisk protein i foder, og denne grænse forventes sænket yderligere i Derfor er det relevant at undersøge insekter som mulige nye kilder til animalsk økologisk protein i foder. Lovgivningen udgør en udfordring for udbredelsen af insekter som foder. Derfor er det ud over proteinkvaliteten essentielt, at lovgivningen åbnes op for muligheden for at bruge animalsk protein fra insekter i foder til fjerkræ, før det kan blive en realitet. EU-Kommissionen arbejder på at revidere gældende foderlovgivning, så anvendelsen af insekter som foder til sk og fjerkræ vil kunne realiseres inden for få år. Her og nu er der dog lovmæssig mulighed for at anvende levende insekter til fritgående dyr. I dette projekt undersøges proteinkvaliteten og forudsætningerne for at producere melorme som til foder i fjerkræ. Melormene er valgt som proteinkilde i forsøget, fordi melorme har en høj udnyttelse af fodermaterialet og et højt proteinindhold, som er sammenligneligt med skemel. I projektet er der sket en indledende kortlægning af, hvilke danske rest- og spildprodukter som kunne være relevante for melorme. Tørre spildprodukter fra kornproducenter, møllerier og fødevareproducenter blev fundet mest egnet. Derudover er forskellige foderblandinger testet, og det er demonstreret, hvordan en produktion af melorme kan foregå ved at seks projektpartnere gennemførte en prøvedyrkning af larverne i tre uger. Prøvedyrkningerne viser blandt andet, at produktionsresultaterne varierer med temperaturen. Melorme er som andre insekter afhængige af temperaturen i omgivelserne, og de vokser hurtigere i den høje ende af deres temperaturområde på mellem 20 og 35 C. Melormenes indhold af protein, energi samt aminosyre- og fedtsyresammensætning blev målt. Analyserne viste, at melorme har et meget højt energi- og proteinindhold, men at indholdet af essentielle aminosyrer for høns, herunder især indholdet af methionin var forholdsvist lavt. Fedtsyrefordelingen var meget gunstig, hvor for eksempel andelen af erumættede fedtsyrer udgør op mod 22 pct., hovedsageligt linolensyre C18-2. Perspektiverne ved at kunne bruge animalsk protein fra insekter er ere. Det kan afhjælpe manglen på økologisk protein til foder, det kan forbedre udnyttelsen af restprodukter fra industrien, det kan åbne op for en ny type landbrug og måske føre til en mere ressourceeffektiv produktion af protein. Et andet perspektiv er også, at høns naturlige adfærd forventes styrket, når de fodres med levende insekter og orm. Denne antagelse er dog ikke afprøvet i dette forsøg, men vil kræve yderligere afprøvninger. Den fulde rapport ventes fra de tre projektpartnere i løbet af kort tid, og formentlig er det et af mange projekter om insekter til foder i de kommende år.

7 MARK & STALD 20. maj 2016 nr. 589 ØKOLOGI & ERHVERV 7 Få mere ud af græsmarken Man kan hente procent merudbytte i slætmarken, hvis man bruger faste kørespor til høst og gylleudlægning. Det er ganske enkelt, lyder det fra både ekspert og landmand FASTE KØRESPOR AF KAREN MUNK NIELSEN Hvem kunne ikke tænke sig at høste 15 procent mere uden den store indsats? I økologiske kløvergræsmarker til slæt er det faktisk muligt. Følger man de samme spor i marken sæsonen igennem, peger alle undersøgelser og praktiske erfaringer på, at man kan øge udbyttet i denne størrelsesorden. Når det er særligt enkelt i græs, skyldes det, at græsset etableres som normalt med den såmaskine, man nu råder over. Sporene etableres ved første slæt. Sporlægning med gps øger selvfølgelig præcisionen og gør det muligt at gen nde samme spor næste år, men den helt lavpraktiske metode er blot at gen- nde sporene fra første slæt med det blotte øje. Det er ofte muligt. Særlig stor effekt for økologer Økologer har særlig stor gevinst af metoden, forklarer ekspert i kontrolleret tra k, Hans Henrik Pedersen, CTF Europe: - I robuste arter som rajgræs og med kunstgødning ser man ikke stor effekt, men lige så snart, der er kløver i blandingerne, giver det udslag. Kløver er meget følsom for færdsel, og økologerne er helt afhængige af en god kløverbestand. Hans Henrik Pedersen forklarer, at der er mindst effekt af metoden i første slæt. Den kommer i de efterfølgende slæt og skyldes naturligt nok den forudgående færdsel. Følger man faste spor, ødelægger man mindre af kløveren og høster dermed mere og bedre kvalitet i de senere slæt. Du kan stadig nå det Selv om vi er tæt på første slæt, er det ikke for sent at beslutte sig for faste kørespor i år. - I praksis foregår det ved, at man har gps på riven, så man får lagt græsset sammen de rigtige steder, for eksempel med 12 meters afstand. En del maskinstationer har efterhånden snitte- og opsamlingsudstyr til faste kørespor. Det samme gælder gyllevogne, siger Hans Henrik Pedersen, som dog også oplever maskinstationer, der ikke for alvor har fået hul på opgaven. Han opfordrer derfor landmændene til at efterspørge ydelsen i højere grad. - Det er landmandens marker, så det er landmanden, der bestemmer, hvad der skal ske i dem, konstaterer han. Udfører man græshøst med egne maskiner kræver det ofte tilpasninger eller ombygning. Den rigtig tunge og dermed skadelige tra k foregår ved snitning og frakørsel af græs. Her er udfordringen at få opsamlervognene ind i sporet bag snitteren, med mindre man benytter en snittevogn. Standard i Varde Varde Maskinstation er blandt dem, der har løst dette problem. Her er græshøst i faste kørespor en standardydelse. Vognene er efterspændt snitteren og kan let kobles til og fra snitteren og de traktorer, der kører græsset hjem, fortæller driftsleder Anker Vestergaard. - Vi skifter vogne i forageren. Passer det dårligt, kører traktoren ud til snitteren og forlader kun sporet et kort stykke, når den kører uden om. Ifølge Anker Vestergaard behøver det ikke blive dyrere at høste i faste kørespor end uden. - Det tager lidt længere tid i første slæt, men til gengæld går det hurtigere i andet og tredje slæt, siger han. Karen Munk Nielsen er kommunikationskonsulent i Økologisk Landsforening. Artiklerne er produceret i projektet Demonstration af nye økologiske løsninger, der støttes af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet. Projektet DeepFrontier byder velkommen til Rodens Dag - gå i dybden med rødderne Fredag d. 3. juni Højbakkegård Alle Taastrup Hvad foregår der i de dybe jordlag? Vi ved en del om, hvordan jord og planter interagerer i 0-1 meters dybde. Men foregår der noget længere nede? Kan planter hente vand og næring nede i fem meters dybde? Og kan vi udnytte planter med dybe rødder i jordbruget? Alt det kan du blive klogere på fredag d. 3. juni, når projektet DeepFrontier byder velkommen til Rodens Dag. bytte. Det er især snitter og gyllevogn, der udgør problemet i græsmarkerne. Program: Kl. 10: Første rundvisning Kl. 12: Frokostseminar om projektet og perspektiverne i rodforskning (inkl. sandwich) Kl : Anden rundvisning Vandet trækker bedre fra Mælkeproducent Jørgen Sønderby, Bjerringbro, er en af de mest erfarne økologer med hensyn til faste kørespor i græs. I samarbejde med en nabo har han investeret i det nødvendige udstyr, det vil sige gps på traktorerne samt snitter og vogne, der kører i samme spor. Der er tale om et 12 meter system, der omfatter alle kørsler undtagen tromling og pløjning. - Min vurdering er, at vi høster mellem 10 og 20 procent ekstra. Gevinsten er størst der, hvor vi ellers ville gøre størst skade på jorden, for eksempel ved et slæt lige efter regn. Der har vi en stor fordel med de faste spor, forklarer han. - Og et år som i år med meget nedbør, synes jeg, jeg kan se, at vandet trækker bedre væk de steder, vi ikke har kørt. Ud over højere udbytter har omlægningen til faste spor også givet græsmarkerne længere liv. - Vi har ere marker, der ligger i re år, hvor vi tidligere typisk lagde dem om efter tre. Det er der også økonomi i, siger Jørgen Sønderby. Se bl.a.: Fire meter høje rodtårne, hvor rodvæksten af forskellige afgrøder kan følges hele vejen ned DeepRootLab - markparceller, hvor rodvæksten bla. bliver fulgt gennem 6 meter lange, gennemsigtige rør RadiMax et nyt stort rodscreeningsanlæg, hvor man via kameraer og en vandstressgradient følger røddernes udvikling. Markforsøg med rodvækst af sorter af byg og vinterhvede og deres respons på gødskning og grundvandsstand Tilmelding nødvendig - senest 30. maj. Tilmelding via: deepfrontier.org Arrangementet er gratis. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Yderligere info, kontakt: camilla.mathiesen@icrofs.org Se mere om projektet her: Projektpartnere: Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Projektet koordineres af ICROFS og er finansieret af VILLUM FONDEN.

8 8 ØKOLOGI & ERHVERV 20. maj 2016 nr. 589 MARK & STALD Farehytter og trivsel demonstrationsdag Noteringen Svin Basisnotering (70,0-94,9) uge 20: 9,20 kr. Friland A/S giver i uge 20 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 20: 14,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 13,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown. Smågrise Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 20: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 1.051,85 kr. (+7,63). Kg-regulering: kg: 16,88 kr kg: 16,14 kr kg: 17,41 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling. Kvæg Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 20: Kalve u/12 mdr.: 4,50 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 11,00 kr./kg, kontrakttillæg 4,00 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 7,25 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 8,00 kr./kg. Køer og tyre > 24 mdr: 8,00 kr./ kg. Ungtyre mdr., variabelt tillæg: 4,75 kr./kg., kontrakttillæg: 2,50 kr./kg. *Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tyrekalve På årets første sommerdag var ca landmænd, rådgivere og forskere mødt op ved Holstebro hos økologisk svineproducent Torben Langer for at høre om og deltage i diskussionen om de foreløbige resultater i en række projekter, der skal sammenligne forskellige typer af farehytter, kortlægge hvordan so og grise bruger hytterne og se på pattegrisenes dødelighed SVINEPRODUKTION AF ANNA-CHRISTA BJERG Dagen startede med en tur i faremarken, hvor vi så og hørte om den praktiske testning af farehytter til søer, forsøg vedrørende faringsforløb, pattegrisedødelighed og hytteklima. Et omfattende registreringsarbejde, hos Torben Langer og re andre besætninger, skal i projekt Vipiglet identi cere, hvornår pattegrisene dør, og hvad man kan gøre for at forebygge det. Hos Torben Langer videoovervåges 20 farehytter til enkeltsøer døgnet rundt, så man kan følge søernes og pattegrisenes bevægelser og specielt faringen detaljeret. Derudover måles temperatur og relativ luftfugtighed i hytterne og i foldene kontinuerligt, så man får en konkret viden om temperaturen i hytterne hen over året. Landmænd, rådgivere og forskere til demonstrationsdag hos økologisk svineproducent Torben Langer. Faringsforløb, pattegrisedødelighed og klima Registreringerne vil kunne sige noget om sammenhængene mellem faringslængde og soens opførsel og trivsel efter faring, antallet af dødfødte grise, årsager til smågrisedødelighed, og hvad et godt klima i hytterne for både so og grise er. Registreringerne indeholder eksempelvis fødselstidspunktet for hver gris, om soen lægger sig i bugleje eller sideleje, hvornår og hvor længe soen forlader hytten, og om soen lægger sig forsigtigt eller bare lader sig falde. Demonstrationsdagen gav et indblik i forsøgsmetoderne samt erfaringer og foreløbige resultater. Resultaterne forventes offentliggjort i løbet af 2016 efterhånden, som de gøres op. Scoringssystem til hytter Som et resultat af dette arbejde og andre erfaringer med hytter er et scoringssystem til hytter under udarbejdelse. Hytterne inddeles i A-hytter, rundbuehytter, pyramidestubhytter, fælleshytter og andre hytter, et katalog med beskrivelse af hytterne kan downloades fra Udviklingscenter for husdyr på frilands hjemmeside. Den optimale hytte har passende temperatur på alle årstider, beskytter pattegrisene, sikrer god so-adfærd og giver mulighed for god pasning. Et ordentligt sammenligningsgrundlag er vigtigt for svineproducenterne, og samtidig kan bedømmelserne have kommerciel betydning for hytteproducenterne. Derfor er det vigtigt, at scoringssystemet bliver både nmasket og retvisende. Derfor indgår der rigtig mange faktorer i bedømmelsen. Hytterne bedømmes på seks kvalitetsparametre: Klima vinter Klima sommer Soens trivsel Beskyttelse af pattegrise Tilsyn og overvågning Arbejdsmiljø For hver parameter måles 4-7 forskellige egenskaber ved hytten Sommerklimaet vil eksempelvis blive bedømt på: Ventilation (antal åbninger, størrelse af åbning, placering, justeringsmulighed) Gitterlåge Isolering Hytterumfang Mulighed for at placere hytten efter vejr og vind Dødeligheden hos økologiske pattegrise analyseres De øvrige parametre bedømmes på tilsvarende vis. Rundbuehytten er god Under afrundingen i marken om formiddagen blev Torben Langer spurgt, hvilken type hytte han ville investere i, hvis han skulle investere i dag. Hertil svarede han, at han nok ikke endnu var parat til at investere i en fælleshytte, dertil er problemerne med at holde orden på grisene for store. Sandsynligvis vil han investere i en model af en enkel rundbuehytte med luger i begge ender. En sådan model havde givet ham de bedste resultater, den er varm om vinteren, har god plads til soen, og den ytbare dobbeltluge kan på barske vinterdage yttes, så åbningen hele tiden vender væk fra vinden. Hvis han skulle overveje en fælleshytte, blev det nok hytten til to søer, bl.a. fordi det er den, hvor det er nemmest at holde orden på grisene. Scoringssystemet til hytter forventes tilgængeligt i november-december Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning. Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl. DØDELIGHED: Ph.d-studerende Lena Rangstrup-Christensen fra Aarhus Universitet er ved at lave en omfattende kortlægning af dødeligheden hos økologiske pattegrise faringer i ni forskellige økologiske besætninger er registreret og indgår i analyserne, som viser, at den gennemsnitlige kuldstørrelse er 15,95 grise med en variation mellem besætningerne på 13,60 og 17,20. Til brug for fastlæggelse af dødsårsag og -tidspunkt er en stikprøve på 3298 døde grise obduceret og vurderet. For at det har kunnet lade sig gøre, har de ni bedrifter indvilget i at indsamle, opmærke og nedfryse de døde pattegrise. Senere vil Lena Rangstrup-Christensen kortlægge dødeligheden i perioden fra 1. inspektion til kastrering, fra kastrering til fjernelse af forgården og endelig fra fjernelse af forgården til fravænning. Tabel over gennemsnitlig antal levendefødte og dødfødte grise pr. kuld. Variationen mellem besætninger er vist i parentes. Levendefødte Dødfødte pattegrise 14,84 1,1 (variation 12,85-15,56) (variation 0,67-1,91) De foreløbige resultater viser indtil videre: Der er stor variation mellem besætninger Gennemsnitlig kuldstørrelse er 15,96 Gennemsnitlig antal levende pattegrise ved 1. inspektion er 14,06 Gennemsnitlig kuldstørrelse stiger fra 1. læg til 4. læg Der var gennemsnitligt 7 pct. dødfødte Der var gennemsnitlig 5 pct. tidlig dødelighed (døde mellem faring Døde inden 1. inspektion 0,78 (variation 0,40-1,33) og 1. inspektion beregnet på levende fødte) Tidlig dødelighed stiger med stigende kuld Dødfødsler stiger med stigende læg.