UDRENSNING I BØG. Bidrag til Pro Silva ekskursion hos Stiftelsen Sorø Akademi. 5. februar Jens Peter Skovsgaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDRENSNING I BØG. Bidrag til Pro Silva ekskursion hos Stiftelsen Sorø Akademi. 5. februar Jens Peter Skovsgaard"

Transkript

1 UDRENSNING I BØG Bidrag til Pro Silva ekskursion hos Stiftelsen Sorø Akademi 5. februar 2009 Jens Peter Skovsgaard INDHOLD - Uddrag fra ekskursionsmateriale om udrensning af bøg, Boller Overskov 2005 og Uddrag af forelæsningsnoter om udrensning af bøg fra kurset Silviculture of Temperate Forests forår 200 Ialt 9 sider

2 Forsøg nr. 46 Boller Overskov Kan det betale sig at rense ud i ung bøg? Hvorfor gør vi altid som vi plejer? Er naturnær udrensning i bøg en illusion? Er det nødvendigt at foretage udrensning af hensyn til bevoksningens videre udvikling? Hvis det er, hvordan bør den foretages? Scoring af fremtidstræer / hovedtræer: Er du bedre end to skovarbejdere, en skovfoged og en professor? Hvordan sikrer vi, at det er de rigtige træer, som bliver stående i bevoksningen? (kommunikation om skovdyrkning til det operationelle plan) Stribevis udrensning: Er kanttræer et problem? Kan et bøgetræ vokse for hurtigt? Hvorfor vente 0 år på at få en underetage, når du kan få den på år? Er rekreativ udrensning en by i Rusland? Ærens rolle nu og i fremtiden Hvad er bøgeskovens formål i fremtiden, og hvordan tilgodeser vi bedst dem i forbindelse med udrensning? 2

3 Baggrund Bøg natur- og selvforynges i tiltagende grad. Foryngelserne er som regel meget tætte. Ofte kan man ikke sælge de ret små træer, som fældes ved en udrensning, og hvis man kan, er prisen meget lavere end arbejdslønnen. Er det nødvendigt at foretage udrensning af hensyn til bevoksningens videre udvikling? - og hvis det er, hvordan bør den foretages? Forsøg Skov & Landskab anlagde udrensningsforsøg i selvforynget bøg i 5 forskellige skove. Forsøgene ligger i Purlund og Tågerød Skov ved Vallø, i Boller Overskov og Rold Skov ved Horsens, i Rold Skov i Himmerland og i Dronninglund Storskov i Vendsyssel. Forsøgene vedrører tidspunktet for første udrensning, principperne for valg af udrensningstræer eller blivende træer samt styrken af det enkelte indgreb. Endvidere indgår der undersøgelser af udrensningens betydning for floraudviklingen. Forsøgene ved Horsens er de tre vigtigste forsøg. De omfatter et bredere spektrum af behandlinger end de øvrige, repræsenterer optimale bøgelokaliteter og har været målt mere intensivt og regelmæssigt. Forsøg 46 i Boller Overskov omfatter to gentagelser af næsten alle behandlinger. Forsøgene på Vallø følges meget ekstensivt og har endnu ikke været genmålt. Forsøgene på Buderupholm og i Dronninglund Storskov er udviklingsmæssigt langt bagefter de øvrige. Der findes endvidere et supplerende forsøg i Lille Bøgeskov ved Sorø, som vedrører principper for fældningens praktiske udførelse i forbindelse med udrensning (brug af 'høje stød', se bilag) Forsøg 46 Forsøget er anlagt i en naturforyngelse, som stammer fra oldenfaldet i 9, fremspiret foråret 94. Moderbestandens fødselsår var 94 (mod vest) og 906 (mod øst). Overstandere blev afviklet , bortset fra enkelte træer til død og forfald. Proveniens ukendt (men formodentlig lokal). Areal 6.2 ha. Terræn og jordbund Terrænet er gennemgående fladt. Den vestlige del af forsøget ligger højere end den østlige, med en tydelig skråning på midten af arealet. Den nordlige del af forsøget hælder ned mod lavere liggende arealer. Jordbunden er kalkholdig, østjysk moræne og kan klassificeres som 'brun skovjord' (formodentlig cambisol) med -2 cm førne, -2 cm humus (hurtig omsætning) og en glidende overgang mellem B- og C-horisonten, øverst mørkebrun, længere nede rødbrun (jordbundshul i den sydvestlige del af forsøget). Den øverste del af B/C-horisonten indeholder skønsvis 0% ler (sandblandet ler), tiltagende til op til 5-20 i meters dybde. Jorden indeholder mange sten. Bundflora Anemone nemorosa, Stellaria holostea, Deschampsia caespitosa og Rubus idaeus. Foryngelsens etablering 9 fjernet Vorwuchs og pletsprøjtet med Round-up mod hindbær og græs. Spadeharvet (Lindenborg-harve) på kryds og tværs. Efter oldenfald dækning af bog ved trækning af egeplanke hen over arealet. Ingen lysningshugst i skærmen i efter fremspiring sprøjtet -2 gange mod kimbladsskimmel. 95 svag lysningshugst. 96 pletsprøjtet med Kerb mod græs. Foryngelsesomkosninger ialt ca kr/ha.

4 Den senere udvikling 996 ryddet stikspor med grenknuser. 997 og 2002 tynding i moderbestanden afvikling af de sidste overstandere, bortset fra enkelte, som efterlades til død og forfald. Måledata 997, efter tynding: Moderbestand: Højde.4 meter Diameter 6.6 cm Grundflade 6.5 kvm pr. ha Vedmasse 47 kbm pr. ha Foryngelsen: Højde 2.5 meter Stamtal Gns levende planter pr. ha, mange døde. Behandlinger Forsøg nr. 46 omfatter flg. 0 hovedbehandlinger:. Ingen udrensning (se foto næste side) 2. Stribevis udrensning, hvor halvdelen af træerne er fjernet i striber ved knusning med en plæneklipperlignende maskine, derefter senere selektiv udrensning i de tilbageværende striber (se foto næste side). Stribebredde: ½ - 2 meter. Mellemrum: ½ meter. 2½ Stribevis udrensning med senere udrensning til 000 regelmæssigt fordelte træer pr. ha.. Skakbræt udrensning med senere udrensning til 00 regelmæssigt fordelte træer pr. ha (se foto næste side). Felt-størrelse: x meter. Mellemrum: 2 meter. O Skakbræt udrensning med senere udrensning til 00 regelmæssigt fordelte træer pr. ha og tidlig opkvistning af 200 træer pr. ha til 6 meters højde. 4. Ingen udrensning indtil der kan aflægges salgbare effekter, almindelig tynding. 5. Ingen udrensning indtil der kan aflægges salgbare effekter, forceret tynding. 6. Stribevis udrensning. Ingen yderligere udrensning frem til første tynding. Stribebredde: ½ - 2 meter. Mellemrum: ½ meter. 7. Stribevis udrensning. Regelmæssig hugst af krukker frem til første tynding. Stribebredde: ½ - 2 meter. Mellemrum: ½ meter.. Stribevis udrensning. Regelmæssig hugst af krukker frem til første tynding. Stribebredde: ½ - 2 meter. Mellemrum: meter. Hvert forsøgsparcel er omgivet af en bufferzone, som behandles ligesom parcellen. Første udrensning (stribevis) fandt sted forår 99 ved alder 4 år fra frø. Anden udrensning (selektiv, behandling 2½, og O) blev udført forår Tidlig udvælgelse af potentielle fremtidstræer (behandling, 2, : 600 pr ha, 2½: 450 pr ha, og O: 200 pr ha) fandt sted Første opkvistning (behandling O) fandt sted forår 200. Ingen udrensning. Stribevis udrensning. Skakbrætudrensning. Fotografierne er optaget forår 999 i forsøg 46, Boller Overskov, ved alder 5 år, ét år efter første, skematiske udrensningsindgreb. Foto: JPS. 4

5 m Blok 7 5c 6 5d 5b 4b 5a 4a a O b Blok Vest 2a c 2c d O a d e 2b c b Udrensningsforsøg i BØG Skov & Landskab Boller Overskov Afd. -42 Forsøg Randbøl nr. Statsskovdistrikt 46 Udrensning i naturforynget bøg d O c a O 2c b 5c 2b 5b 2a 5a Blok Øst Afd. 4 Afd.4 Blok 2 c 7 b 6 a Opmålt og udtegnet april/maj 999 Signaturforklaring (partiel) for behandlinger: : rød, 2: gul uden kant, 2½: gul med grøn ring / blå med grøn ring, : grøn, O: grøn (vest: pcl. a og b, øst: pcl. a og d), 6,7, : blå og mærket med behandlingens nummer. Potentielle fremtidstræer er mærket med hvid eller gul ring på stammen (beh., 2, 2½, og : hvid ring, O: gul ring) i blok vest, pcl. nr. d, 2a, a,b,c,d, 7a, og i blok øst, pcl. nr. c, 2a, 2b, a,b,c,d.. udrensning Knusning af mellemrum. Forår 99 ved alder 4 år. Behandling 2, 2½,, O, 6, 7,. 2. udrensning Selektiv udrensning i striber. Forår 2002 ved alder år. Behandling 2, 7,. Hård, selektiv udrensning i striber til fordel for træer pr. ha. Behandling 2½. Hård, selektiv udr. i skakfelter til fordel for 00 træer pr. ha ( træ pr. felt). Behandling, O.. opkvistning Opkvistning til meter på ⅓ af træerne (reduceret til ¼ på grund af 'naturligt' frafald af opkvistede træer). Forår 200. Behandling O. Valg af hovedtræ i behandling O samt opkvistning til meter tager -2 minutter pr. træ, incl. transporttid mellem træerne. Opkvistning til 6 meter vil tage længere tid, måske op til 5 minutter pr. træ. Udvælgelse af fremtidstræer / hovedtræer Ca. 600 pr. ha. Behandling, 2,. Forår 2004 og Ca. 450 pr. ha. Behandling 2½. Forår Ca. 200 pr ha. Behandling, O. Forår 200 og Generelle problemer med valg af hovedtræer: Mange krogede træer, mange lave tveger, en del barkskader fra knusning af mellemrum, solbrand på nedre stammedel under meters højde og stangeskader fra territoriehævdende bukke. Specielt vedr. behandling : På grund af sen skovning af de sidste overstandere og på grund af brændesankning blev mange af de unge træer skadet eller fældet. Dette er uhensigtsmæssigt på grund af det meget lave stamtal (der er ingen træer i nærheden til at erstatte dem, der forsvinder). 5

6 Målinger og registreringer Forår 99: Tre transsekter pr. parcel, hvoraf en intensiv omfatter et areal svarende til en stribe med bøg, mens to ekstensive alene omfatter ca. 0 tilfældigt udvalgte træer pr. transsekt. Alle behandlinger. Forår2002: Måling af intensive transsekter i udvalgte parceller (en parcel pr. behandling pr. blok). Beh., 2, 2½,, O. Forår 2004: Måling af intensive transsekter i udvalgte parceller. Behandling, 2. Overgang til måling af alle træer i hver parcel. Behandling 2½,, O. Måling af udvalgte hovedtræer i hele parcellen i udvalgte parceller. Behandling, 2, 2½,, O,. Transsekt- og parcelstørrelse Transsekter: m 2 Parceller: m 2 Valg af fremtidstræer / hovedtræer Øvelse Bedøm potentielle hovedtræer i dette skema. Giv karakter fra til, hvor er godt, 2 er mellemgodt eller halvskidt, og er ringe Exp Blok Beh Pcl NR AAR TID Oprensning TvegeH Vanris Rethed Tvaerbugter Krumning Haeldning Bem Litteratur Møller, L.R. & K.D. Nielsen 2006: Udrensningens indvirkning på bundfloraen i unge bevoksninger af eg og bøg. B.Sc. thesis, Royal Veterinary and Agricultural University, Copenhagen. 2 pp. Skovsgaard, J.P. (ed.) 2005: Bøg: Foryngelse og udrensning. Tema-kursus om dyrkning af bøg, Randbøl Statsskovdistrikt, 4. september Skov & Landskab, KVL. 4 pp. Skovsgaard, J.P. 2006: Pre-commercial thinning of naturally regenerated beech. Keynote power-point presentation at IUFRO conference on the ecology and silviculture of beech in Poiana Brasov, Romania, 5 Sept pp. 6

7 FORELØBIGE RESULTATER FRA FORSØG 46 Forår 2005 Stamtal Udviklingen i stamtal som følge af udrensning og selvtynding i perioden forår 99 - forår 2004 (alder 4-22 år). Stamtal (pr. ha) Forår 99 4 år Forår år Forår år % selvtynding Blok f.u. e.u. e.u. % e.u. e.u. % Netto Ingen udrensning Vest Øst Striber med Vest smalle mellemrum Øst Striber med Vest brede mellemrum Øst 2 Vest Striber + selektiv Øst - Vest Skakbræt Øst Skakbr. + opkvistning Vest Øst Bevoksningshøjde og grundflade Udviklingen i bevoksningshøjde og grundflade som følge af udrensning, selvtynding og tilvækst i perioden forår 99 - forår 2004 (alder 4-22 år). Bevoksningshøjden er beregnet som et mindste kvadraters gennemsnit (lsmeans) for de 5 højeste træer i hver parcel (de tre højeste træer i hver af tre ca. 0 meter lange transsekter i hver parcel). Bev.højde (cm) Grundflade (m 2 pr. ha) Forår 9 4 år Forår år Forår 99 4 år Forår år Blok cm cm f.u. e.u. Netto Brutto Ingen udrensning Vest Øst (0.) (0.) Striber med Vest smalle mellemrum Øst Striber med Vest 4 brede mellemrum Øst Vest Striber + selektiv Øst Vest Skakbræt Øst Skakbr. + opkvistning Vest Øst

8 De enkelte træers udvikling Gennemsnitlig tilvækst på diameter (.0 meter over jorden), højde og højde til nederste levende gren for de træer, som er målt forår 99 og genmålt forår Endvidere er angivet højde til nederste levende gren for de fem bedst oprensede træer blandt de ti højeste pr. transsekt ved forsøgets anlæg (NLG 9-5 af 0). Tilvæksterne og højden til nederste levende gren ved anlæg er beregnet som mindste kvadraters gennemsnit (lsmeans) for hhv. alle træer, de tre og de ti hurtigste mht. tilvækst på diameter ('hurtige'), højde ('hurtige') og højde til nederste levende gren ('pæne'), de tre og de ti hurtigst voksende ('tykke') måletræer pr. parcel samt de fem bedst oprensede blandt de ti højeste pr. transsekt ('5 af 0'). Ti træer pr. parcel sv. i de fleste tilfælde nogenlunde til.000 pr. ha. Diametertilvækst (mm/år) Højdetilvækst (cm/år) NLG-tilvækst (cm/år) NLG (cm) Alle 0 hurt. 0 pæne hurt. hurt. 0 hurt. tykke pæne 0 pæne 0 tykke 5 af 0 Ingen udrensning Striber m smalle mlrum Striber m brede mlrum (5) (5) 99 Striber + selektiv Skakbræt Skakbr. + opkvistning Vurderet ved: Højdebonitet 90 cm ved alder 4 år Højde (cm) 20 6 Diameter (mm) Afhænger af: Udrensning x x x x (x) x x x Bonitet ( N/+G) x x x Tæthed før udr. ( ) x Diameter + + Højde x x Konklusion vedr. NLGtilvækst: ingen udrensning = 0 cm pr. år, smalle striber = 20 cm pr. år, brede striber = 5 cm pr. år, smalle striber kombineret med tidlig selektiv udrensning = 0 cm pr. år, Skakbræt (uden opkvistning) = 5 cm pr. år. Hvad med kanttræer? En undersøgelse af Nicolai Haussmann (200) i tilsvarende bevoksninger på Stiftelsen Sorø Akademi (afd. 726a, 76a, 77a) indikerer, at der ikke er forskel mellem kanttræer og træer inde i striben mht. naturlig oprensning ved alder 20 år (fem år efter stribevis udrensning).

9 Fremtidstræer: Eksteriør vedkvalitet De 00 bedste og de 00 næstbedste træer pr ha, vurderet på flg. objektive kriterier og mål: Forekomst af tvege og tvegens placering, højden til nederste levende gren (oprensning), afvigelsen fra lodret i 6 meters højde (~ hældning), afvigelsen fra lodret i meters højde (~ krumning, 'pilhøjde') og antallet af vanris på de nederste 6 meter af stammen. Endvidere er der foretaget en visuel vurdering af eventuelle tværbugter og en subjektiv vurdering af stammens rethed (ret i hhv. 2, eller 0 planer). Træerne er fordelt på 5 forsøgsparceller med seks forskellige behandlinger. Der er vurderet ialt 55 potentielle fremtidstræer, hvoraf 54 svarer til de 00 bedste pr. ha (0-6 træer pr. behandling). Blandt de 54 bedste træer havde syv en tvege i højdelaget cm. Der var ingen forekomst af tveger blandt de næstbedste træer. Ingen af de vurderede træer viste tegn på snoet vækstforløb. Vurderingstidspunkt: forår 2004 og 2005 ved alder 20-2 år. Nederste lev. gren (cm) Hældning til 6 m (cm) Krumning ved m (cm) Vanris (stk pr. træ) Rethed (0,,2) Ingen udrensning Striber m smalle mlrum Striber m brede mlrum Striber + selektiv Skakbræt Skakbr. + opkvistning (6) (06) Vurderet ved: Højdebonitet Højde Diameter 90 cm ved alder 4 år 70 cm ved alder 20 år 6 cm ved alder 20 år Afhænger af: Udrensning x x (x) (x) x x (x) Bonitet + + Tæthed før udr. (x) Diameter + + Højde + + Fremtidstræer: Størrelse og tilvækst for de 200 bedste træer pr. ha Gennemsnitlig størrelse og skøn for tilvækst (begge dele baseret på mindste kvadraters estimater (lsmens) på tværs af naturgivne forskelle mellem parceller, ialt 20 træer udvalgt på objektive kriterier for eksteriør vedkvalitet blandt 55 subjektivt valgte fremtidstræer). Standpunkt: forår 2005, svarende til alder 2 år fra frø. Højde DBH D-tilv. (cm) (mm) (mm/år ) Ingen udrensning Striber m smalle mlrum Striber m brede mlrum Striber + selektiv Skakbræt Skakbr. + opkvistning

10 Oprensning m.v. i andre, nogenlunde sammenlignelige forsøg og målinger. Kilder: Bryndum (90), Holmsgaard (95), Haussmann (200), S&Ls arkiv og egne målinger. Bevoksning DP Totterup, Brgntvd DQ Nyskoven, Brgntvd Boller Nederskov 4027a Sorø, Ll. Bøgesk. 25a Sorø, Ll. Bøgesk. 25a Sorø, Sdr.skov 70a Oprindelse Plantet Plantet Nat. for. Nat. for. Nat. for. Nat. for. Behandling Ingen udr. Ingen udr. Ingen udr. Ingen udr. Selektiv Stribevis Alder år Højde cm Stamtal pr. ha DBH (F/00) mm (4) (45) 95 NLG cm / Kan det betale sig at rense ud? Afrundede skøn for øget oprensning som følge af udskydelse af første hugst i yderligere 0 eller 5 år (til alder 0 eller 5 år) i parceller, som ikke er udrenset, samt afrundede skøn for mertilvækst i skakbrætparceller i samme periode. Det forudsættes, at aktivt huggede parceller indtal da fortsat udrenses til en bestandstæthed, som modsvarer tilvæksten på højden til nederste levende gren og dbh. Højde (cm) Nederste levende gren (cm) Diameter (dbh) (mm) 2004 / /05 Tilv. pr. år Tilv. pr. år Ingen udrensning Smalle striber Brede striber Striber + selektiv Skakbræt Skakbr. + opkvistning Kan det betale sig at med skakbræt-udrensning og tidlig opkvistning? Mertilvæksten på dbh ved skakbræt-udrensning forventes at være 5-6 cm frem til det tidpunkt, hvor den naturlige oprensning er tilfredsstillende ved undladelse af udrensning. Det modsvarer en sandsynlig omdriftsforkortelse på 0-2 år, alt andet lige. Påkrævet merpris for knastfrit træ = den diskonterede pris for mekanisk udrensning, efterfølgende selektiv udrensning samt 2 opkvistninger minus besparelse ved kortere omdrift. Hvad med næste foryngelse? - Er bundvegetationen et problem? Udskygges den måske af en ny, naturlig underetage? 0

11 FORELØBIG KONKLUSION Stribevis udrensning efterfulgt af senere, selektive indgreb kan ikke betale sig i form af øget tilvækst eller forbedret vedkvalitet. Forekomsten af en livskraftig underetage kan muligvis vise sig at være en fordel ved stribesvis udrensning. Det må formodes, at den underetage, som findes på nuværende tidspunkt, senere vil blive afløst af andre undertrykte træer, som nu rangerer højere i bevoksningshierarkiet. En permanent etagering kan muligvis bevirke en forbedring af vækstvilkårene og dermed også tilvæksten og den naturlige oprensning. Det understreges, at der ikke er empirisk grundlag for disse formodninger. Skakbrætudrensning kan muligvis betale sig, hvis der kan opnås en væsentlig forkortelse af omdriften på grund af øget tilvækst, og - ikke mindst - en merpris for knastfrit træ, som overstiger den diskonterede udgift af maskinel og selektiv udrensning, udvælgelse af hovedtræer samt opkvistning. Denne konklusion forudsætter, at der også foretages opkvistning, idet den naturlige oprensning er utilstrækkelig eller i hvert fald meget forsinket i forhold til mindre rabiate udrensningsmetoder. Skakbrætudrensning har den fordel, at der meget tidligt kan etableres en naturlig underetage i bevoksningen. Dette kan udnyttes i forbindelse med en eventuel konvertering til fleretagerede driftsformer med bøg eller ved etablering af andre alternative bevoksningstyper. Underetagen modificerer samtidig de formodede uhensigtmæssige økologiske virkninger af den meget rabiate udrensningsmetode. Skakbrætudrensning kan endvidere anvendes, hvis man ønsker at etablere en meget åben bevoksningstype med udgangspunkt i natur- eller selvforynget bøg. Dette kan være relevant for eksempel i bynære skove. Stribevis udrensning med brede mellemrum og stribevis udrensning med senere udrensning til 000 træer pr. ha indtager i en række henseender en mellemstilling i forhold til de øvrige behandlinger i forsøgene. Den praksis, som er fulgt i forsøgenes stribeudrensning, svarer nærmest til den, man i en årrække har anvendt på Sorø Akademi. I forhold til den udrensning, som anvendes i mange af Skov- og Naturstyrelsens skove, er der er tale om senere indgreb, både ved slåning af striber og ved udrensning af krukker og piskere. Dette skærper konklusionen, idet tidligere indgreb naturligvis ikke vil resultere i øget selvtynding eller øget naturlig oprensning. Sammenfatning Den foreløbige konklusion er, at det ikke kan betale sig at foretage udrensning i ung bøg på et meget tidligt tidspunkt, medmindre man har en klar hensigt med indgrebet, som ikke kan opnås ved senere indgreb. Etablering af en meget åben bevoksningstype eller tidlig etablering af en underetage er nogle af de eksempler, som kan tilgodeses med skakbrætudrensning. Forbehold Konklusionerne er baseret på meget foreløbige analyser af udvalgte dele af datamaterialet. Datamaterialet var ikke korrekturlæst på beregningstidspunktet. Konklusionerne kan derfor ændres i forbindelse med en senere, mere omfattende bearbejdning af forsøgsresultaterne. JPS. sept. 2005

12 Precommercial thinning of beech Extract from lecture in Silviculture of Temperate Forests by Jens Peter Skovsgaard, spring 200 Precommercial thinning (naturally regenerated beech) Can we do it better than nature? The potential of a forest stand depends on past silvicultural practices

13 The contemporary context frequent and labour-intensive operations => high costs changing socio-economic and market conditions => changing forestry objectives staff reductions => less time for on-site supervision The classical approach: Selective thinnings 2

14 Are these hypotheses true? Access and overview Inexpensive stem number reduction Compared to unthinned stands: - faster growth of potential crop trees - no or little reduction in natural pruning The modern approach: Stripwise + selective pct Experimental treatments Treatment Treatment 2 Treatment

15 Experimental treatments 2 00 trees per ha 2½ ½ 000 trees per ha ½ Pruning: -25% Potential crop trees 4

16 Exterior wood quality: the positives No forking < 6 metres High natural pruning Vertical (no tilting) Straight (no bending) No epicormics No or little transverse bending (sinousity) No or little spiral grain Regular spatial distribution Exterior wood quality variables 6.0 m Bend Epicormics Tilt Lower live branch Forking height Transverse bending Spiral grain (bark character) 5

17 Thinning and self-thinning Stem no. % Self-th. 4 yrs yrs 20 yrs Treatment st 2nd None No precommercial thinning Stripwise, narrow space Stripwise, wide space 2 2½ Stripwise + heavy selective Chessboard 5. 0 ½ Chessboard + pruning 5. 0,2½: + ingrowth from additional nat. reg. and stump regrowth Development of individual trees LS-means estimates DBH mm/yr LLB cm at SI 90 cm (4 yrs) 0 fast 0 nice 0 nice No precommercial thinning Stripwise, narrow space Stripwise, wide space 5 2½ Stripwise + heavy selective Chessboard ½ Chessboard + pruning trees per plot equals,000 trees per ha 6

18 200 potential crop trees per ha Growth LS-means estimates H DBH across site variations cm mm mm/yr No precommercial thinning Stripwise, narrow space Stripwise, wide space ½ Stripwise + heavy selective Chessboard ½ Chessboard + pruning Evaluation at age 2 years 00 potential crop trees per ha Exterior wood quality LS-means LLB Tilt6 Bend Epic Strght cm cm cm no 0,,2 No pct Strip, narrow Strip, wide ½ Strip + sel Chessboard ½ Ch. + pruning (6) Evaluation at age 2 years 7

19 Ground flora development Summer 2005 Total species number Point sample number Point sample cover No precommercial thinning 4 2 Stripwise, narrow space 6 5 Stripwise, wide space 2½ Stripwise + heavy selective 6 0 Chessboard 0 0 ½ Chessboard + pruning Increase in species number: Mainly monocots Conclusions - PCT NO PRECOMMERCIAL THINNING Easy, cheap, satisfactory stand development Conclusion: Use it! STRIPWISE PCT No additional growth or improved wood quality compared to the cheap alternative of doing nothing Understorey: a long-term ecological and silvicultural advantage or an immediate competitive disadvantage? Conclusion: Stop doing it! CHESSBOARD PCT Pruning is needed for the production of hqt Understorey: an immediate ecological advantage, a long-term silvicultural potential, a potential management nuisance, or a fast-track to an alternative forest type? Conclusion: Explore it! STRIPWISE + HEAVY SELECTIVE PCT Intermediate effects

Udrensning i eg: Figur 1. Tre forsøg med udrensning i ung eg, anlagt 2002-03.

Udrensning i eg: Figur 1. Tre forsøg med udrensning i ung eg, anlagt 2002-03. Udrensning i eg: Hård udrensning uden for meget kvas øger skovens rekreative værdi Af Jens Peter Skovsgaard og Frank Søndergaard Jensen, Skov & Landskab (KU) Når der er tale om skovens værdi til friluftsliv,

Læs mere

Måldiameterhugst i ædelgran

Måldiameterhugst i ædelgran SKOVDYRKNING Måldiameterhugst i ædelgran Træmålingsdata og driftstekniske præstationer ved første hugst Af Jens Peter Skovsgaard (SLU), Kjell Suadicani (Skov & Landskab, KU) og Christian Als (HedeDanmark)

Læs mere

Den rekreative værdi af udrensning i eg: Skovgaard, Jens Peter ; Jensen, Frank Søndergaard; Petucco, Claudio

Den rekreative værdi af udrensning i eg: Skovgaard, Jens Peter ; Jensen, Frank Søndergaard; Petucco, Claudio university of copenhagen University of Copenhagen Den rekreative værdi af udrensning i eg: Skovgaard, Jens Peter ; Jensen, Frank Søndergaard; Petucco, Claudio Published in: Skoven Publication date: 2014

Læs mere

Naturforyngelse i nål

Naturforyngelse i nål Foto 1. Under de gamle sitka står en rig opvækst af sitka, cypres, lærk og grandis. Naturforyngelse i nål på meget kuperet jord Hem Skov ved Mariager ligger på stærkt kuperet jord. Jorden er næringsrig

Læs mere

Naturnær drift i nåletræ

Naturnær drift i nåletræ Naturnær drift i nåletræ Nåletræ kan godt drives med selvforyngelse. Der skal ofte foretages en jordbearbejdning og måske indbringes andre arter. Hulbor er anvendt med held i SLS Skovadministration. Opvæksten

Læs mere

Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien. J. Bo Larsen Skov & Landskab. Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer. J. Bo Larsen. S&L - konferensen 2009

Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien. J. Bo Larsen Skov & Landskab. Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer. J. Bo Larsen. S&L - konferensen 2009 J. Bo Larsen Skov & Landskab Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien og hvad med vores børnebørn?. J. Bo Larsen S&L - konferensen 2009 Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer Ensaldrende systemer Uensaldrende

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Naturnære systemer. Renafdriftssystemet. Skærmforyngelse. Plukhugstsystemet. Plukhugstsystemet

Naturnære systemer. Renafdriftssystemet. Skærmforyngelse. Plukhugstsystemet. Plukhugstsystemet Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien og hvad med vores børnebørn?. J. Bo Larsen S&L - konferensen 2009 Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer Ensaldrende systemer Uensaldrende systemer Renafdriftssystemet

Læs mere

Biomasseoptimeret skovdyrkning

Biomasseoptimeret skovdyrkning Biomasseoptimeret skovdyrkning NordGen Forest Thematic Day Kulturkvalitet og øget træproduktion Skovrider Michael Gehlert Skovdyrkerne Vestjylland Skovbruget som energileverandør 360 o Klimakommissionen

Læs mere

Multifunktionelle jagtlandskaber (reguleringsmæssige incitamenter for flersidige driftsformer)

Multifunktionelle jagtlandskaber (reguleringsmæssige incitamenter for flersidige driftsformer) Collective Impact, Ådalsgruppen København, d. 15. marts 2016 Multifunktionelle jagtlandskaber (reguleringsmæssige incitamenter for flersidige driftsformer) Jesper Brandt Institut for Naturvidenskab og

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Poppel dyrkning og tilvækst

Poppel dyrkning og tilvækst Skovskolen, IGN ENERWOODS UNIVERSITY OF COPENHAGEN Poppel dyrkning og tilvækst Anders Tærø Nielsen, HedeDanmark A/S; IGN, Københavns Universitet Palle Madsen, Skovskolen, IGN, Københavns Universitet Slide

Læs mere

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last

Læs mere

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 8. maj 2015 Spørgsmål og svar: 1. Spørgsmål: Vil det være tilladt at neddele alt materiale til biobrændsel? Svar: Nej materialet skal fjernes fra arealerne og udkøres

Læs mere

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

Kompendium i udvisning og tynding. Udvisning og tynding

Kompendium i udvisning og tynding. Udvisning og tynding 1. Kompendium i udvisning og tynding Udvisning og tynding Registreringsblad Titel Kompendium i udvisning og tynding Redaktion Knud Jørgensen Skov&Landskab, Skovskolen November 2005 Fotografier Knud Jørgensen

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby

Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby Drejens Boligby 18. februar 2015 Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby Denne plejeplan skal ses som forslag til hvordan skovbevoksningerne ved Farøvej, Langøvej og Samsøvej

Læs mere

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og

Læs mere

naturnær skovdrift i Leck og Lauenburg

naturnær skovdrift i Leck og Lauenburg naturnær skovdrift i Leck og Lauenburg Fotos: Niels Børge Rasmussen og Magnus Østergaard Knudsen af ChrISTIna hygom LILLeBÆk og vibe JenSen, hold 2012 dsk inviterede til et interessant program med mange

Læs mere

Skove og plantager 2013

Skove og plantager 2013 Skove og plantager 2013 institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet Titel Skove og plantager 2013 Forfattere/redaktører Thomas Nord-Larsen, Vivian Kvist Johannsen, Torben Riis-Nielsen,

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2013

Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2013 Træplantning - flere planter i kulturerne Hvornår kan det betale sig at øge plantetætheden Danske Planteskoler 2013 Bjerne Ditlevsen Indhold 1. Forord... 4 2. Indledning og formål med undersøgelsen...

Læs mere

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen.

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Indledning I forbindelse med renovering af den østlige del af Christiansminde

Læs mere

Genopretning og fremme af biodiversiteten - søger vi fortiden eller forholder vi os til fremtiden?

Genopretning og fremme af biodiversiteten - søger vi fortiden eller forholder vi os til fremtiden? Genopretning og fremme af biodiversiteten - søger vi fortiden eller forholder vi os til fremtiden? "Sustainable development is a development that meets the needs of the present without compromising the

Læs mere

Fyn J.nr. NST Ref. eea Den 11. december Svendborg Kommune. att. Peter Møller, sendt som mail til

Fyn J.nr. NST Ref. eea Den 11. december Svendborg Kommune. att. Peter Møller, sendt som mail til Svendborg Kommune att. Peter Møller, sendt som mail til Peter.Moller@Svendborg.dk Fyn J.nr. NST-321-05150 Ref. eea Den 11. december 2014 Udtalelse om drift Svendborg Kommunes skov ved Christiansminde Svendborg

Læs mere

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere

Mere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Mere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Mere biomasse Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Temaer HVOR MEGET mere biomasse? Mere biomasse HVORFRA? Mere biomasse HVORDAN? HVOR MEGET

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Varde

Pilotområdebeskrivelse Varde Pilotområdebeskrivelse Varde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Fårup Klit (skov nr. 76)

Fårup Klit (skov nr. 76) Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker

Læs mere

Popler og asp i Danmark og Sydsverige; valg af art, klon og omdriftslængde. Ulrik Braüner Nielsen, Skov & Landskab Lars Rytter, SkogForsk

Popler og asp i Danmark og Sydsverige; valg af art, klon og omdriftslængde. Ulrik Braüner Nielsen, Skov & Landskab Lars Rytter, SkogForsk Popler og asp i Danmark og Sydsverige; valg af art, klon og omdriftslængde Ulrik Braüner Nielsen, Skov & Landskab Lars Rytter, SkogForsk Oversigt Valg af klon i Sydsverige Hybridasp Poppel Danske klonforsøg

Læs mere

Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold

Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold ENERWOODS Seminar Aktiv skogskjøtsel øker bærekraftig biomasseproduktion Skog og Landskap, Ås 26. august 2014 Palle Madsen www.enerwoods.dk ENERWOODS

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3 Overgangszone 8-1 Overgangszone 7-1 Overgangszone 4-3 Overgangszone 3-3 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-3. Stenbjerg driftsplanperiode Den store

Læs mere

Model Zenith Design Jens Juul Eilersen

Model Zenith Design Jens Juul Eilersen 84 x 100 cm 180 x 100 cm 240 x 100 / 110 cm 84 x 100 cm 180 x 100 cm 240 x 100 cm 240 x 110 cm English: Zenith is a fusion of our loungers and the classic box sofa. A two-in-one model where you get the

Læs mere

I denne opgave arbejder vi med følgende matematiske begreber:

I denne opgave arbejder vi med følgende matematiske begreber: I denne opgave arbejder vi med følgende matematiske begreber: En meter: 1 m. En kvadratmeter: 1 m. 1 m 2 1 m. En kubikmeter: 1 m 3 Radius-beregning af træet Find omkredsen af træet, mål i brysthøjde. Ca.

Læs mere

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet.

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet. Stormstabilitet 2: Lær at læse en bevoksnings stormstabilitet Af dr.agro Christian Nørgård Nielsen, Skovbykon Præsentation af to former for stabilitet: Enkelttræ-stabilitet skabes når det enkelte træ kan

Læs mere

Vedkvalitet, plejeintensitet og naturnær skovdrift

Vedkvalitet, plejeintensitet og naturnær skovdrift Vedkvalitet, plejeintensitet og VII. Giver de naturnære skovudviklingstyper en højere stabilitet og klimaresiliens? Af Christian Nørgård Nielsen Skov med naturnær drift indeholder en blanding af unge,

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Certificering af Aalborg Kommunes skove. Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg

Læs mere

Bilag til: TA. Nr.: A17. Oprettet: Forfattere: Lars Christian Adrados, Kåre Fog, Bjarne Søgaard

Bilag til: TA. Nr.: A17. Oprettet: Forfattere: Lars Christian Adrados, Kåre Fog, Bjarne Søgaard ne Dokumenttype: Bilag til TA til ekstensiv overvågning af padder Bilag til: TA. Nr.: A17 Version: 1 Oprettet: 9.6.2011 Forfattere: Lars Christian Adrados, Kåre Fog, Bjarne Søgaard Gyldig fra: 1.5.2011

Læs mere

Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner. Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.:

Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner. Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.: Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.: 2740 8933 N-Sensor Ens tildeling passer (næsten) aldrig Baggrunds data? Conductivity [ms/m] 50 bonitets

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Wild service tree in Germany - 2: Silviculture by Hans Chr. Graversgaard & Jens Peter Skovsgaard published 2013 in Skoven, vol. 45, pp

Wild service tree in Germany - 2: Silviculture by Hans Chr. Graversgaard & Jens Peter Skovsgaard published 2013 in Skoven, vol. 45, pp Wild service tree in Germany - 2: Silviculture by Hans Chr. Graversgaard & Jens Peter Skovsgaard published 2013 in Skoven, vol. 45, pp. 395-399. Wild service tree receives much attention in German silviculture,

Læs mere

Nyt om provenienser i nordmannsgran

Nyt om provenienser i nordmannsgran Nyt om provenienser i nordmannsgran Temadagene 2010 Af seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen Skov & Landskab Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Frøkilder Importerede provenienser Danske

Læs mere

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Beskæring af vejens træer. - en vejledning Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.

Læs mere

Radrensning og lugning (del af Optimek-projektet)

Radrensning og lugning (del af Optimek-projektet) 968-216 Annual Report Radrensning og lugning (del af Optimek-projektet) Otto Nielsen on@nh.nu +45 23 61 7 57 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-496 Holeby / Borgeby Slottsväg

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk

Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Forædling af nordamerikanske nåletræer hvad er nået og hvad kan yderligere opnås?

Forædling af nordamerikanske nåletræer hvad er nået og hvad kan yderligere opnås? IGN Forædling af nordamerikanske nåletræer hvad er nået og hvad kan yderligere opnås? Jon K. Hansen 1, Erik D. Kjær 1, Ulrik B Nielsen 1, Gunnar Friis Proschowsky 2 1 IGN, Københavns Universitet 2 Naturstyrelsen

Læs mere

KW-PLAN's vejledning til tolkning af PEFC-Danmarks Skovstandard

KW-PLAN's vejledning til tolkning af PEFC-Danmarks Skovstandard Kriterie: 1.1 Der skal anvendes selv- og/eller naturforyngelse, hvor arter og provenienser er tilpasset til lokaliteten og det er teknisk og økonomisk forsvarligt. Formålet med kriterium 1.1 er at sikre

Læs mere

Dyrkning af kvalitetsløvtræ

Dyrkning af kvalitetsløvtræ Dyrkning af kvalitetsløvtræ Baggrund og ide Af skovfoged Hans Chr. Graversgaard, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Vi laver for meget bulkproduktion i Danmark der skal også produceres kvalitetstræ.

Læs mere

5.11 Middelværdi og varians Kugler Ydelse for byg [Obligatorisk opgave 2, 2005]... 14

5.11 Middelværdi og varians Kugler Ydelse for byg [Obligatorisk opgave 2, 2005]... 14 Module 5: Exercises 5.1 ph i blod.......................... 1 5.2 Medikamenters effektivitet............... 2 5.3 Reaktionstid........................ 3 5.4 Alkohol i blodet...................... 3 5.5

Læs mere

Vandalisme mod bøgetræer i Gribskov

Vandalisme mod bøgetræer i Gribskov Vandalisme mod bøgetræer i Gribskov Temadag 5 Marts 2016 Naturhistorisk Museum, Aarhus Brutale ændringer i landskabet Jacob Heilmann-Clausen Carsten Rahbek, Hans Henrik Bruun, Kirsten Carlsen, Irina Goldberg,

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand

Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand Danmarks Statistik 14. januar 2015 Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn De danske skove og deres sundhedstilstand 0.2

Læs mere

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift

Læs mere

Intro Design of Experiments

Intro Design of Experiments Intro Design of Experiments OH no: 1 Faktorer, niveauer, behandlinger og gentagelser Styrbare faktorer Faktorer Styrbare (controllable) faktorer Støjfaktorer (nuisance factors) Kvalitative Kvantitative

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Partiel bearbejdning. Strip tillage. 731-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Partiel bearbejdning. Strip tillage. 731-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 731-2009 Annual Report Partiel bearbejdning Strip tillage Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

Brugsanvisning for. Testværktøj på. Naturlegeredskaber

Brugsanvisning for. Testværktøj på. Naturlegeredskaber Gert Olsen Gl. Klausdalsbrovej 481 DK 2730 Herlev Telefon 2177 5048 gertolsen@gertolsen.dk Brugsanvisning for Testværktøj på Naturlegeredskaber Af Gert Olsen Brug af testværktøj 03.10.2004 Side 1 af 9

Læs mere

BILAG 3 RETNINGSLINJER FOR VAND- LØBSVEDLIGEHOLDELSE I GULDBORGSUND KOMMUNE

BILAG 3 RETNINGSLINJER FOR VAND- LØBSVEDLIGEHOLDELSE I GULDBORGSUND KOMMUNE BILAG 3 RETNINGSLINJER FOR VAND- LØBSVEDLIGEHOLDELSE I GULDBORGSUND KOMMUNE 27 1 TIDS- OG ARBEJDSPLAN Til dette dokument følger arbejdsbeskrivelser (bilag 4 og 5) til de enkelte vandløb som er at finde

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET

Læs mere

Projekt: 2003-0007: den 31.3.2007 Juletræskvalitet i nordmannsgran effekt og samspil af genetik og klima for vækst og kvalitet

Projekt: 2003-0007: den 31.3.2007 Juletræskvalitet i nordmannsgran effekt og samspil af genetik og klima for vækst og kvalitet Projekt: 2003-0007: den 31.3.2007 Juletræskvalitet i nordmannsgran effekt og samspil af genetik og klima for vækst og kvalitet Af seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen, Skov & Landskab, KU Resume Denne projektrapport

Læs mere

Emne: Byggekursus 1 Dato: Tilmeldte: Byg et træ. Byggekursus nr. 1. Tilmelding: Side 1 af 14

Emne: Byggekursus 1 Dato: Tilmeldte: Byg et træ. Byggekursus nr. 1. Tilmelding: Side 1 af 14 Byggekursus nr. 1 Byg et træ Tilmelding: Side 1 af 14 Materialeliste Del 1 til at bygge et birketræ Hegnstråd 2 mm. Bindetråd ca. 0,7 mm. Bidetang. Lille træklods (til at sætte træet på). Bøger og billeder

Læs mere

Skovbrug. 1. Skovtælling 2000 Forestry census 2000

Skovbrug. 1. Skovtælling 2000 Forestry census 2000 Skovbrug 223. Skovtælling 2000 Forestry census 2000 Skovtællinger Skovloven Danmark har en lang tradition for at udarbejde skovstatistikker med regelmæssige mellemrum. Det giver et godt overblik over skovressourcerne.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden. Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet)

Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden. Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet) Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet) jer@life.ku.dk Taastrup campus Main campus (Frederiksberg) Department

Læs mere

Haveaffaldsprojektet

Haveaffaldsprojektet Haveaffaldsprojektet Haveaffaldsaftalen (materialer + analyser + ÅKV indsats): Alessio Boldrin betalt af 3R forskerskolen: give status + fortælle hvad der skal ske Jacob Kragh Andersen har afsluttet sit

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Wild service tree in Vendsyssel (the northernmost part of Denmark): Five years survival, growth and health following afforestation on glacial till

Wild service tree in Vendsyssel (the northernmost part of Denmark): Five years survival, growth and health following afforestation on glacial till Wild service tree in Vendsyssel (the northernmost part of Denmark): Five years survival, growth and health following afforestation on glacial till by Hans Chr. Graversgaard, Clémentine Ols, Tor Skovsgaard,

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Hvad er Kæmpe Bjørneklo... 3 1.2 Hvorfor... 3 2. BEKÆMPELSESPLAN... 3 2.1

Læs mere

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als.

Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als. DN Sønderborg Afdeling Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440v Augustenborg Telefon: 74884242, 61341931, e-mail: a-andersen@mail.dk Naturstyrelsen Sønderjylland Feldstedvej 14 6300 Gråsten Dato:

Læs mere

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Formål Formålet med projektet er med små midler at øge den del af biodiversiteten, der er knyttet til små vandhuller, lysninger

Læs mere

LAGER TIL LAV LEJE Telegrafvej 5, 2750 Ballerup Sag L (sk)

LAGER TIL LAV LEJE Telegrafvej 5, 2750 Ballerup Sag L (sk) LAGER TIL LAV LEJE Telegrafvej 5, 2750 Ballerup Sag 140651L (sk) BELIGGENHED Dynamisk erhvervsområde i Ballerup Gode tilkørselsforhold og tæt på motorvejsnet og Ring 4 10 min. gang til busforbindelser

Læs mere

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience

Læs mere

Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse

Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse Baggrund og formål Brugere af plantemateriale (skovejere, landmænd, jægere m.fl.) mangler ofte den nødvendige baggrundsviden og erfaring til at kunne foretage et

Læs mere

Forest Stewardship Council

Forest Stewardship Council Fortolkning af den danske FSC-skovstandard Der er, og vil altid være, tilfælde, hvor der kræves en fortolkning af og klarhed om kravene under selv den bedste standard. Hos FSC Danmark er der udpeget en

Læs mere

Soleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006,513128 690 Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746

Soleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006,513128 690 Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746 Vinterbiotop Linje 162 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift 16. 498,27353 163 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift

Læs mere

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk Specialized seed production a niche in the danish food network Lise C. Deleuran Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Havefrø Research

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251

10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 DATO DOKUMEN T SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI BEPLANTNINGER BILAG 7.12 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk 5798000893450

Læs mere

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies v/ Ulrik Kragh Hansen og Michael Rasmussen, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Program Velkomst Neonectria neomacrospora (ædelgrankræft) Præsentation

Læs mere

Skovens skæve eksistenser. en fotoguide til snørkeltræ med øje-, vimmer- og masurdannelse

Skovens skæve eksistenser. en fotoguide til snørkeltræ med øje-, vimmer- og masurdannelse 1 Skovens skæve eksistenser en fotoguide til snørkeltræ med øje-, vimmer- og masurdannelse A B D C E F 2 Forside : øverst fra venstre: A : Ask øje-maser finer B : Masurbirkfiner C : Masurbirk fra Jægerspris

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 11 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

KALUNDBORG NY VESTHAVN

KALUNDBORG NY VESTHAVN Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Kalundborg Kommune KALUNDBORG NY VESTHAVN Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Naturforhold

Læs mere

International erfagruppe Faste kørespor (jordbearbejding)

International erfagruppe Faste kørespor (jordbearbejding) International erfagruppe Faste kørespor (jordbearbejding) FRDK, 28. januar 2014 Hans Henrik Pedersen, tlf: 2171 7737 hanshenrik@ctfeurope.eu, www.ctfeurope.dk Lidt om mig Fra 1992: Konsulent ved Dansk

Læs mere

INDHOLD / CONTENT BORDE / OFFICE TABLES / STORAGES SHELVES / MIRRORS SIKKERHED / GODKENDELSER / SAFETY / AUTHORISATION

INDHOLD / CONTENT BORDE / OFFICE TABLES / STORAGES SHELVES / MIRRORS SIKKERHED / GODKENDELSER / SAFETY / AUTHORISATION S E A S I D E C O L L E C T I O N SIKKERHED / GODKENDELSER / SAFETY / AUTHORISATION INDHOLD / CONTENT FASCINATIONEN AF DET SIMPLE SOMMERHUSLIV, HAVET, SANDET OG FYRRETRÆERNE ER MØBELDESIGNER SØREN RØRBÆKS

Læs mere

Certificering af statsskovene

Certificering af statsskovene Certificering af Hidtidige forløb Ult. 04: Ministeren beslutter, at skal certificeres KR og FU udvalgt som forsøgsdistrikter. Aftale indgås s med NEPCon om både b FSC- og PEFC-certificering Maj 06: Evaluering

Læs mere

Dyrkning af nobilis klippegrønt Keld Velling

Dyrkning af nobilis klippegrønt Keld Velling Dyrkning af nobilis klippegrønt Keld Velling Disposition Min baggrund Frostproblemer Provenienser Gødskning Stamtal/produktion Spørgsmål Baggrund Periode: 1982-2013 (32 sæsoner) Områder: Fyn Holckenhavn

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Begrebet»moser og lignende«i naturbeskyttelseslovens 3, stk. 2, nr. 2, omfattede ikke moseområder med plantede træer.

Begrebet»moser og lignende«i naturbeskyttelseslovens 3, stk. 2, nr. 2, omfattede ikke moseområder med plantede træer. U.2001.1278H TfL 2001, s. 111 Begrebet»moser og lignende«i naturbeskyttelseslovens 3, stk. 2, nr. 2, omfattede ikke moseområder med plantede træer. Ifølge naturbeskyttelseslovens 3, stk. 2, må der ikke

Læs mere