UDRENSNING I BØG. Bidrag til Pro Silva ekskursion hos Stiftelsen Sorø Akademi. 5. februar Jens Peter Skovsgaard

Transkript

1 UDRENSNING I BØG Bidrag til Pro Silva ekskursion hos Stiftelsen Sorø Akademi 5. februar 2009 Jens Peter Skovsgaard INDHOLD - Uddrag fra ekskursionsmateriale om udrensning af bøg, Boller Overskov 2005 og Uddrag af forelæsningsnoter om udrensning af bøg fra kurset Silviculture of Temperate Forests forår 200 Ialt 9 sider

2 Forsøg nr. 46 Boller Overskov Kan det betale sig at rense ud i ung bøg? Hvorfor gør vi altid som vi plejer? Er naturnær udrensning i bøg en illusion? Er det nødvendigt at foretage udrensning af hensyn til bevoksningens videre udvikling? Hvis det er, hvordan bør den foretages? Scoring af fremtidstræer / hovedtræer: Er du bedre end to skovarbejdere, en skovfoged og en professor? Hvordan sikrer vi, at det er de rigtige træer, som bliver stående i bevoksningen? (kommunikation om skovdyrkning til det operationelle plan) Stribevis udrensning: Er kanttræer et problem? Kan et bøgetræ vokse for hurtigt? Hvorfor vente 0 år på at få en underetage, når du kan få den på år? Er rekreativ udrensning en by i Rusland? Ærens rolle nu og i fremtiden Hvad er bøgeskovens formål i fremtiden, og hvordan tilgodeser vi bedst dem i forbindelse med udrensning? 2

3 Baggrund Bøg natur- og selvforynges i tiltagende grad. Foryngelserne er som regel meget tætte. Ofte kan man ikke sælge de ret små træer, som fældes ved en udrensning, og hvis man kan, er prisen meget lavere end arbejdslønnen. Er det nødvendigt at foretage udrensning af hensyn til bevoksningens videre udvikling? - og hvis det er, hvordan bør den foretages? Forsøg Skov & Landskab anlagde udrensningsforsøg i selvforynget bøg i 5 forskellige skove. Forsøgene ligger i Purlund og Tågerød Skov ved Vallø, i Boller Overskov og Rold Skov ved Horsens, i Rold Skov i Himmerland og i Dronninglund Storskov i Vendsyssel. Forsøgene vedrører tidspunktet for første udrensning, principperne for valg af udrensningstræer eller blivende træer samt styrken af det enkelte indgreb. Endvidere indgår der undersøgelser af udrensningens betydning for floraudviklingen. Forsøgene ved Horsens er de tre vigtigste forsøg. De omfatter et bredere spektrum af behandlinger end de øvrige, repræsenterer optimale bøgelokaliteter og har været målt mere intensivt og regelmæssigt. Forsøg 46 i Boller Overskov omfatter to gentagelser af næsten alle behandlinger. Forsøgene på Vallø følges meget ekstensivt og har endnu ikke været genmålt. Forsøgene på Buderupholm og i Dronninglund Storskov er udviklingsmæssigt langt bagefter de øvrige. Der findes endvidere et supplerende forsøg i Lille Bøgeskov ved Sorø, som vedrører principper for fældningens praktiske udførelse i forbindelse med udrensning (brug af 'høje stød', se bilag) Forsøg 46 Forsøget er anlagt i en naturforyngelse, som stammer fra oldenfaldet i 9, fremspiret foråret 94. Moderbestandens fødselsår var 94 (mod vest) og 906 (mod øst). Overstandere blev afviklet , bortset fra enkelte træer til død og forfald. Proveniens ukendt (men formodentlig lokal). Areal 6.2 ha. Terræn og jordbund Terrænet er gennemgående fladt. Den vestlige del af forsøget ligger højere end den østlige, med en tydelig skråning på midten af arealet. Den nordlige del af forsøget hælder ned mod lavere liggende arealer. Jordbunden er kalkholdig, østjysk moræne og kan klassificeres som 'brun skovjord' (formodentlig cambisol) med -2 cm førne, -2 cm humus (hurtig omsætning) og en glidende overgang mellem B- og C-horisonten, øverst mørkebrun, længere nede rødbrun (jordbundshul i den sydvestlige del af forsøget). Den øverste del af B/C-horisonten indeholder skønsvis 0% ler (sandblandet ler), tiltagende til op til 5-20 i meters dybde. Jorden indeholder mange sten. Bundflora Anemone nemorosa, Stellaria holostea, Deschampsia caespitosa og Rubus idaeus. Foryngelsens etablering 9 fjernet Vorwuchs og pletsprøjtet med Round-up mod hindbær og græs. Spadeharvet (Lindenborg-harve) på kryds og tværs. Efter oldenfald dækning af bog ved trækning af egeplanke hen over arealet. Ingen lysningshugst i skærmen i efter fremspiring sprøjtet -2 gange mod kimbladsskimmel. 95 svag lysningshugst. 96 pletsprøjtet med Kerb mod græs. Foryngelsesomkosninger ialt ca kr/ha.

4 Den senere udvikling 996 ryddet stikspor med grenknuser. 997 og 2002 tynding i moderbestanden afvikling af de sidste overstandere, bortset fra enkelte, som efterlades til død og forfald. Måledata 997, efter tynding: Moderbestand: Højde.4 meter Diameter 6.6 cm Grundflade 6.5 kvm pr. ha Vedmasse 47 kbm pr. ha Foryngelsen: Højde 2.5 meter Stamtal Gns levende planter pr. ha, mange døde. Behandlinger Forsøg nr. 46 omfatter flg. 0 hovedbehandlinger:. Ingen udrensning (se foto næste side) 2. Stribevis udrensning, hvor halvdelen af træerne er fjernet i striber ved knusning med en plæneklipperlignende maskine, derefter senere selektiv udrensning i de tilbageværende striber (se foto næste side). Stribebredde: ½ - 2 meter. Mellemrum: ½ meter. 2½ Stribevis udrensning med senere udrensning til 000 regelmæssigt fordelte træer pr. ha.. Skakbræt udrensning med senere udrensning til 00 regelmæssigt fordelte træer pr. ha (se foto næste side). Felt-størrelse: x meter. Mellemrum: 2 meter. O Skakbræt udrensning med senere udrensning til 00 regelmæssigt fordelte træer pr. ha og tidlig opkvistning af 200 træer pr. ha til 6 meters højde. 4. Ingen udrensning indtil der kan aflægges salgbare effekter, almindelig tynding. 5. Ingen udrensning indtil der kan aflægges salgbare effekter, forceret tynding. 6. Stribevis udrensning. Ingen yderligere udrensning frem til første tynding. Stribebredde: ½ - 2 meter. Mellemrum: ½ meter. 7. Stribevis udrensning. Regelmæssig hugst af krukker frem til første tynding. Stribebredde: ½ - 2 meter. Mellemrum: ½ meter.. Stribevis udrensning. Regelmæssig hugst af krukker frem til første tynding. Stribebredde: ½ - 2 meter. Mellemrum: meter. Hvert forsøgsparcel er omgivet af en bufferzone, som behandles ligesom parcellen. Første udrensning (stribevis) fandt sted forår 99 ved alder 4 år fra frø. Anden udrensning (selektiv, behandling 2½, og O) blev udført forår Tidlig udvælgelse af potentielle fremtidstræer (behandling, 2, : 600 pr ha, 2½: 450 pr ha, og O: 200 pr ha) fandt sted Første opkvistning (behandling O) fandt sted forår 200. Ingen udrensning. Stribevis udrensning. Skakbrætudrensning. Fotografierne er optaget forår 999 i forsøg 46, Boller Overskov, ved alder 5 år, ét år efter første, skematiske udrensningsindgreb. Foto: JPS. 4

5 m Blok 7 5c 6 5d 5b 4b 5a 4a a O b Blok Vest 2a c 2c d O a d e 2b c b Udrensningsforsøg i BØG Skov & Landskab Boller Overskov Afd. -42 Forsøg Randbøl nr. Statsskovdistrikt 46 Udrensning i naturforynget bøg d O c a O 2c b 5c 2b 5b 2a 5a Blok Øst Afd. 4 Afd.4 Blok 2 c 7 b 6 a Opmålt og udtegnet april/maj 999 Signaturforklaring (partiel) for behandlinger: : rød, 2: gul uden kant, 2½: gul med grøn ring / blå med grøn ring, : grøn, O: grøn (vest: pcl. a og b, øst: pcl. a og d), 6,7, : blå og mærket med behandlingens nummer. Potentielle fremtidstræer er mærket med hvid eller gul ring på stammen (beh., 2, 2½, og : hvid ring, O: gul ring) i blok vest, pcl. nr. d, 2a, a,b,c,d, 7a, og i blok øst, pcl. nr. c, 2a, 2b, a,b,c,d.. udrensning Knusning af mellemrum. Forår 99 ved alder 4 år. Behandling 2, 2½,, O, 6, 7,. 2. udrensning Selektiv udrensning i striber. Forår 2002 ved alder år. Behandling 2, 7,. Hård, selektiv udrensning i striber til fordel for træer pr. ha. Behandling 2½. Hård, selektiv udr. i skakfelter til fordel for 00 træer pr. ha ( træ pr. felt). Behandling, O.. opkvistning Opkvistning til meter på ⅓ af træerne (reduceret til ¼ på grund af 'naturligt' frafald af opkvistede træer). Forår 200. Behandling O. Valg af hovedtræ i behandling O samt opkvistning til meter tager -2 minutter pr. træ, incl. transporttid mellem træerne. Opkvistning til 6 meter vil tage længere tid, måske op til 5 minutter pr. træ. Udvælgelse af fremtidstræer / hovedtræer Ca. 600 pr. ha. Behandling, 2,. Forår 2004 og Ca. 450 pr. ha. Behandling 2½. Forår Ca. 200 pr ha. Behandling, O. Forår 200 og Generelle problemer med valg af hovedtræer: Mange krogede træer, mange lave tveger, en del barkskader fra knusning af mellemrum, solbrand på nedre stammedel under meters højde og stangeskader fra territoriehævdende bukke. Specielt vedr. behandling : På grund af sen skovning af de sidste overstandere og på grund af brændesankning blev mange af de unge træer skadet eller fældet. Dette er uhensigtsmæssigt på grund af det meget lave stamtal (der er ingen træer i nærheden til at erstatte dem, der forsvinder). 5

6 Målinger og registreringer Forår 99: Tre transsekter pr. parcel, hvoraf en intensiv omfatter et areal svarende til en stribe med bøg, mens to ekstensive alene omfatter ca. 0 tilfældigt udvalgte træer pr. transsekt. Alle behandlinger. Forår2002: Måling af intensive transsekter i udvalgte parceller (en parcel pr. behandling pr. blok). Beh., 2, 2½,, O. Forår 2004: Måling af intensive transsekter i udvalgte parceller. Behandling, 2. Overgang til måling af alle træer i hver parcel. Behandling 2½,, O. Måling af udvalgte hovedtræer i hele parcellen i udvalgte parceller. Behandling, 2, 2½,, O,. Transsekt- og parcelstørrelse Transsekter: m 2 Parceller: m 2 Valg af fremtidstræer / hovedtræer Øvelse Bedøm potentielle hovedtræer i dette skema. Giv karakter fra til, hvor er godt, 2 er mellemgodt eller halvskidt, og er ringe Exp Blok Beh Pcl NR AAR TID Oprensning TvegeH Vanris Rethed Tvaerbugter Krumning Haeldning Bem Litteratur Møller, L.R. & K.D. Nielsen 2006: Udrensningens indvirkning på bundfloraen i unge bevoksninger af eg og bøg. B.Sc. thesis, Royal Veterinary and Agricultural University, Copenhagen. 2 pp. Skovsgaard, J.P. (ed.) 2005: Bøg: Foryngelse og udrensning. Tema-kursus om dyrkning af bøg, Randbøl Statsskovdistrikt, 4. september Skov & Landskab, KVL. 4 pp. Skovsgaard, J.P. 2006: Pre-commercial thinning of naturally regenerated beech. Keynote power-point presentation at IUFRO conference on the ecology and silviculture of beech in Poiana Brasov, Romania, 5 Sept pp. 6

7 FORELØBIGE RESULTATER FRA FORSØG 46 Forår 2005 Stamtal Udviklingen i stamtal som følge af udrensning og selvtynding i perioden forår 99 - forår 2004 (alder 4-22 år). Stamtal (pr. ha) Forår 99 4 år Forår år Forår år % selvtynding Blok f.u. e.u. e.u. % e.u. e.u. % Netto Ingen udrensning Vest Øst Striber med Vest smalle mellemrum Øst Striber med Vest brede mellemrum Øst 2 Vest Striber + selektiv Øst - Vest Skakbræt Øst Skakbr. + opkvistning Vest Øst Bevoksningshøjde og grundflade Udviklingen i bevoksningshøjde og grundflade som følge af udrensning, selvtynding og tilvækst i perioden forår 99 - forår 2004 (alder 4-22 år). Bevoksningshøjden er beregnet som et mindste kvadraters gennemsnit (lsmeans) for de 5 højeste træer i hver parcel (de tre højeste træer i hver af tre ca. 0 meter lange transsekter i hver parcel). Bev.højde (cm) Grundflade (m 2 pr. ha) Forår 9 4 år Forår år Forår 99 4 år Forår år Blok cm cm f.u. e.u. Netto Brutto Ingen udrensning Vest Øst (0.) (0.) Striber med Vest smalle mellemrum Øst Striber med Vest 4 brede mellemrum Øst Vest Striber + selektiv Øst Vest Skakbræt Øst Skakbr. + opkvistning Vest Øst

8 De enkelte træers udvikling Gennemsnitlig tilvækst på diameter (.0 meter over jorden), højde og højde til nederste levende gren for de træer, som er målt forår 99 og genmålt forår Endvidere er angivet højde til nederste levende gren for de fem bedst oprensede træer blandt de ti højeste pr. transsekt ved forsøgets anlæg (NLG 9-5 af 0). Tilvæksterne og højden til nederste levende gren ved anlæg er beregnet som mindste kvadraters gennemsnit (lsmeans) for hhv. alle træer, de tre og de ti hurtigste mht. tilvækst på diameter ('hurtige'), højde ('hurtige') og højde til nederste levende gren ('pæne'), de tre og de ti hurtigst voksende ('tykke') måletræer pr. parcel samt de fem bedst oprensede blandt de ti højeste pr. transsekt ('5 af 0'). Ti træer pr. parcel sv. i de fleste tilfælde nogenlunde til.000 pr. ha. Diametertilvækst (mm/år) Højdetilvækst (cm/år) NLG-tilvækst (cm/år) NLG (cm) Alle 0 hurt. 0 pæne hurt. hurt. 0 hurt. tykke pæne 0 pæne 0 tykke 5 af 0 Ingen udrensning Striber m smalle mlrum Striber m brede mlrum (5) (5) 99 Striber + selektiv Skakbræt Skakbr. + opkvistning Vurderet ved: Højdebonitet 90 cm ved alder 4 år Højde (cm) 20 6 Diameter (mm) Afhænger af: Udrensning x x x x (x) x x x Bonitet ( N/+G) x x x Tæthed før udr. ( ) x Diameter + + Højde x x Konklusion vedr. NLGtilvækst: ingen udrensning = 0 cm pr. år, smalle striber = 20 cm pr. år, brede striber = 5 cm pr. år, smalle striber kombineret med tidlig selektiv udrensning = 0 cm pr. år, Skakbræt (uden opkvistning) = 5 cm pr. år. Hvad med kanttræer? En undersøgelse af Nicolai Haussmann (200) i tilsvarende bevoksninger på Stiftelsen Sorø Akademi (afd. 726a, 76a, 77a) indikerer, at der ikke er forskel mellem kanttræer og træer inde i striben mht. naturlig oprensning ved alder 20 år (fem år efter stribevis udrensning).

9 Fremtidstræer: Eksteriør vedkvalitet De 00 bedste og de 00 næstbedste træer pr ha, vurderet på flg. objektive kriterier og mål: Forekomst af tvege og tvegens placering, højden til nederste levende gren (oprensning), afvigelsen fra lodret i 6 meters højde (~ hældning), afvigelsen fra lodret i meters højde (~ krumning, 'pilhøjde') og antallet af vanris på de nederste 6 meter af stammen. Endvidere er der foretaget en visuel vurdering af eventuelle tværbugter og en subjektiv vurdering af stammens rethed (ret i hhv. 2, eller 0 planer). Træerne er fordelt på 5 forsøgsparceller med seks forskellige behandlinger. Der er vurderet ialt 55 potentielle fremtidstræer, hvoraf 54 svarer til de 00 bedste pr. ha (0-6 træer pr. behandling). Blandt de 54 bedste træer havde syv en tvege i højdelaget cm. Der var ingen forekomst af tveger blandt de næstbedste træer. Ingen af de vurderede træer viste tegn på snoet vækstforløb. Vurderingstidspunkt: forår 2004 og 2005 ved alder 20-2 år. Nederste lev. gren (cm) Hældning til 6 m (cm) Krumning ved m (cm) Vanris (stk pr. træ) Rethed (0,,2) Ingen udrensning Striber m smalle mlrum Striber m brede mlrum Striber + selektiv Skakbræt Skakbr. + opkvistning (6) (06) Vurderet ved: Højdebonitet Højde Diameter 90 cm ved alder 4 år 70 cm ved alder 20 år 6 cm ved alder 20 år Afhænger af: Udrensning x x (x) (x) x x (x) Bonitet + + Tæthed før udr. (x) Diameter + + Højde + + Fremtidstræer: Størrelse og tilvækst for de 200 bedste træer pr. ha Gennemsnitlig størrelse og skøn for tilvækst (begge dele baseret på mindste kvadraters estimater (lsmens) på tværs af naturgivne forskelle mellem parceller, ialt 20 træer udvalgt på objektive kriterier for eksteriør vedkvalitet blandt 55 subjektivt valgte fremtidstræer). Standpunkt: forår 2005, svarende til alder 2 år fra frø. Højde DBH D-tilv. (cm) (mm) (mm/år ) Ingen udrensning Striber m smalle mlrum Striber m brede mlrum Striber + selektiv Skakbræt Skakbr. + opkvistning

10 Oprensning m.v. i andre, nogenlunde sammenlignelige forsøg og målinger. Kilder: Bryndum (90), Holmsgaard (95), Haussmann (200), S&Ls arkiv og egne målinger. Bevoksning DP Totterup, Brgntvd DQ Nyskoven, Brgntvd Boller Nederskov 4027a Sorø, Ll. Bøgesk. 25a Sorø, Ll. Bøgesk. 25a Sorø, Sdr.skov 70a Oprindelse Plantet Plantet Nat. for. Nat. for. Nat. for. Nat. for. Behandling Ingen udr. Ingen udr. Ingen udr. Ingen udr. Selektiv Stribevis Alder år Højde cm Stamtal pr. ha DBH (F/00) mm (4) (45) 95 NLG cm / Kan det betale sig at rense ud? Afrundede skøn for øget oprensning som følge af udskydelse af første hugst i yderligere 0 eller 5 år (til alder 0 eller 5 år) i parceller, som ikke er udrenset, samt afrundede skøn for mertilvækst i skakbrætparceller i samme periode. Det forudsættes, at aktivt huggede parceller indtal da fortsat udrenses til en bestandstæthed, som modsvarer tilvæksten på højden til nederste levende gren og dbh. Højde (cm) Nederste levende gren (cm) Diameter (dbh) (mm) 2004 / /05 Tilv. pr. år Tilv. pr. år Ingen udrensning Smalle striber Brede striber Striber + selektiv Skakbræt Skakbr. + opkvistning Kan det betale sig at med skakbræt-udrensning og tidlig opkvistning? Mertilvæksten på dbh ved skakbræt-udrensning forventes at være 5-6 cm frem til det tidpunkt, hvor den naturlige oprensning er tilfredsstillende ved undladelse af udrensning. Det modsvarer en sandsynlig omdriftsforkortelse på 0-2 år, alt andet lige. Påkrævet merpris for knastfrit træ = den diskonterede pris for mekanisk udrensning, efterfølgende selektiv udrensning samt 2 opkvistninger minus besparelse ved kortere omdrift. Hvad med næste foryngelse? - Er bundvegetationen et problem? Udskygges den måske af en ny, naturlig underetage? 0

11 FORELØBIG KONKLUSION Stribevis udrensning efterfulgt af senere, selektive indgreb kan ikke betale sig i form af øget tilvækst eller forbedret vedkvalitet. Forekomsten af en livskraftig underetage kan muligvis vise sig at være en fordel ved stribesvis udrensning. Det må formodes, at den underetage, som findes på nuværende tidspunkt, senere vil blive afløst af andre undertrykte træer, som nu rangerer højere i bevoksningshierarkiet. En permanent etagering kan muligvis bevirke en forbedring af vækstvilkårene og dermed også tilvæksten og den naturlige oprensning. Det understreges, at der ikke er empirisk grundlag for disse formodninger. Skakbrætudrensning kan muligvis betale sig, hvis der kan opnås en væsentlig forkortelse af omdriften på grund af øget tilvækst, og - ikke mindst - en merpris for knastfrit træ, som overstiger den diskonterede udgift af maskinel og selektiv udrensning, udvælgelse af hovedtræer samt opkvistning. Denne konklusion forudsætter, at der også foretages opkvistning, idet den naturlige oprensning er utilstrækkelig eller i hvert fald meget forsinket i forhold til mindre rabiate udrensningsmetoder. Skakbrætudrensning har den fordel, at der meget tidligt kan etableres en naturlig underetage i bevoksningen. Dette kan udnyttes i forbindelse med en eventuel konvertering til fleretagerede driftsformer med bøg eller ved etablering af andre alternative bevoksningstyper. Underetagen modificerer samtidig de formodede uhensigtmæssige økologiske virkninger af den meget rabiate udrensningsmetode. Skakbrætudrensning kan endvidere anvendes, hvis man ønsker at etablere en meget åben bevoksningstype med udgangspunkt i natur- eller selvforynget bøg. Dette kan være relevant for eksempel i bynære skove. Stribevis udrensning med brede mellemrum og stribevis udrensning med senere udrensning til 000 træer pr. ha indtager i en række henseender en mellemstilling i forhold til de øvrige behandlinger i forsøgene. Den praksis, som er fulgt i forsøgenes stribeudrensning, svarer nærmest til den, man i en årrække har anvendt på Sorø Akademi. I forhold til den udrensning, som anvendes i mange af Skov- og Naturstyrelsens skove, er der er tale om senere indgreb, både ved slåning af striber og ved udrensning af krukker og piskere. Dette skærper konklusionen, idet tidligere indgreb naturligvis ikke vil resultere i øget selvtynding eller øget naturlig oprensning. Sammenfatning Den foreløbige konklusion er, at det ikke kan betale sig at foretage udrensning i ung bøg på et meget tidligt tidspunkt, medmindre man har en klar hensigt med indgrebet, som ikke kan opnås ved senere indgreb. Etablering af en meget åben bevoksningstype eller tidlig etablering af en underetage er nogle af de eksempler, som kan tilgodeses med skakbrætudrensning. Forbehold Konklusionerne er baseret på meget foreløbige analyser af udvalgte dele af datamaterialet. Datamaterialet var ikke korrekturlæst på beregningstidspunktet. Konklusionerne kan derfor ændres i forbindelse med en senere, mere omfattende bearbejdning af forsøgsresultaterne. JPS. sept. 2005

12 Precommercial thinning of beech Extract from lecture in Silviculture of Temperate Forests by Jens Peter Skovsgaard, spring 200 Precommercial thinning (naturally regenerated beech) Can we do it better than nature? The potential of a forest stand depends on past silvicultural practices

13 The contemporary context frequent and labour-intensive operations => high costs changing socio-economic and market conditions => changing forestry objectives staff reductions => less time for on-site supervision The classical approach: Selective thinnings 2

14 Are these hypotheses true? Access and overview Inexpensive stem number reduction Compared to unthinned stands: - faster growth of potential crop trees - no or little reduction in natural pruning The modern approach: Stripwise + selective pct Experimental treatments Treatment Treatment 2 Treatment

15 Experimental treatments 2 00 trees per ha 2½ ½ 000 trees per ha ½ Pruning: -25% Potential crop trees 4

16 Exterior wood quality: the positives No forking < 6 metres High natural pruning Vertical (no tilting) Straight (no bending) No epicormics No or little transverse bending (sinousity) No or little spiral grain Regular spatial distribution Exterior wood quality variables 6.0 m Bend Epicormics Tilt Lower live branch Forking height Transverse bending Spiral grain (bark character) 5

17 Thinning and self-thinning Stem no. % Self-th. 4 yrs yrs 20 yrs Treatment st 2nd None No precommercial thinning Stripwise, narrow space Stripwise, wide space 2 2½ Stripwise + heavy selective Chessboard 5. 0 ½ Chessboard + pruning 5. 0,2½: + ingrowth from additional nat. reg. and stump regrowth Development of individual trees LS-means estimates DBH mm/yr LLB cm at SI 90 cm (4 yrs) 0 fast 0 nice 0 nice No precommercial thinning Stripwise, narrow space Stripwise, wide space 5 2½ Stripwise + heavy selective Chessboard ½ Chessboard + pruning trees per plot equals,000 trees per ha 6

18 200 potential crop trees per ha Growth LS-means estimates H DBH across site variations cm mm mm/yr No precommercial thinning Stripwise, narrow space Stripwise, wide space ½ Stripwise + heavy selective Chessboard ½ Chessboard + pruning Evaluation at age 2 years 00 potential crop trees per ha Exterior wood quality LS-means LLB Tilt6 Bend Epic Strght cm cm cm no 0,,2 No pct Strip, narrow Strip, wide ½ Strip + sel Chessboard ½ Ch. + pruning (6) Evaluation at age 2 years 7

19 Ground flora development Summer 2005 Total species number Point sample number Point sample cover No precommercial thinning 4 2 Stripwise, narrow space 6 5 Stripwise, wide space 2½ Stripwise + heavy selective 6 0 Chessboard 0 0 ½ Chessboard + pruning Increase in species number: Mainly monocots Conclusions - PCT NO PRECOMMERCIAL THINNING Easy, cheap, satisfactory stand development Conclusion: Use it! STRIPWISE PCT No additional growth or improved wood quality compared to the cheap alternative of doing nothing Understorey: a long-term ecological and silvicultural advantage or an immediate competitive disadvantage? Conclusion: Stop doing it! CHESSBOARD PCT Pruning is needed for the production of hqt Understorey: an immediate ecological advantage, a long-term silvicultural potential, a potential management nuisance, or a fast-track to an alternative forest type? Conclusion: Explore it! STRIPWISE + HEAVY SELECTIVE PCT Intermediate effects