/40t* #/t:.- STATSB'BHSTEKHF. 63ssss. Foreningstidsskrift. qi, po'*ffiry'* j 4 'l. !t:'i *-#l. Statsbiblioteket. oooa27472s14 OG REGNSKAB BERETNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "/40t* #/t:.- STATSB'BHSTEKHF. 63ssss. Foreningstidsskrift. qi, po'*ffiry'* j 4 'l. !t:'i *-#l. Statsbiblioteket. oooa27472s14 OG REGNSKAB BERETNING"

Transkript

1 /40t* #/t:.- STATSB'BHSTEKHF 63ssss Foreningstidsskrift & qi, po'*ffiry'* m j 4 'l!t:'i *-#l K Statsbiblioteket T F'-saM llillillllillllillll G BERETNING " OG REGNSKAB oooa27472s

2 Fynsverket Midtkraft Nordjyllands- 5kerbekverket verket Hojsp#nd.v. Ssnderivllands Vestkraft PDU: Produktions- og driftsudvalg EBU: s brendselskval itetsudva lg NU: Netudvalg AU: Af reg n ingsudvalg PU: Plan legn ingsudva lg Bestyrelse / Generalforsamling I I Besryrerse -! ::,,-- Direrrion I rrtt,l';';.,. I Direktion System- Net- Kommersamordning omrddet cielle funktioner F MACT IPROJEKT PDU I NU I AU I PU I F&U I VU EDU-NrurrvrrurNvu KTU: Kraftverksteknisk udvalo MTU: Miljoteknisk udvalg KVU: Kraftvarmeudvalg F&U: Forsknings- & udviklingsudvalg VU: Vindkraftudvalg Se lvstand i ge kraftvarksselskaber er et samarbe.jdsorgan for de seks jysk-fynske kraftvaerksselskaber*), som leverer hovedparten af al den elektricitet og kraftvarme, der bruges vest for Storebaelt. Her bor ca. 2,9 mio. danskere - svarende til 55,5 procent af landets befolkning., der er et interessentskab, ledes af en bestyrelse, der best6r af de seks interessenters fbrmand og naestformrend. De seks kraftvrerksselskaber ejes af de lokale distributionsselskaber, der enten er kommunale eller direkte forbrugerejede. Kraftverkernes kompetente forsamlinger, som samtidig er besluttende forsamlinger i alle vresentlige ElSAM-sporgsmal, bestar af folkevalgte representanter for distributionsselskaben.re. Det snrvre samarbejde mellem de seks krafivrerksselskaber tilrettelregges o1 gennem en rrekke permanente udvalg. s bestyrelse l/s Fynsverket Tidl. borgmester Verner Dalskov, Odense Salgsingeni0r Leif Henriksen, Odense l/s Midtkraft Borgmester J6rn Wtirtz, Silkeborg Byr&dsmedlem Jens Arbjerg Pedersen, Arhus l/s Nordjyllandsvarket Autoforhandler Tage Jespersen, Hadsund Overlerer Kjeld Larsen, Tversted l/5 Skerbakvarket Girdejer Ejner B. Schmidt, Vamdrup Viceborgmester Sv. E. Hansen, Fredericia. Sonderjyllands Hojspandingsvark An/S Direktgr R. Tychsen, Broager (indtil 27.4.r99s) Bogtrykker Erling Bjerre, Skrerbeek (fra ) Ridg.ingenipr Hans D. Dirks, Haderslev ( indti Ejendomsmagler Jens Bahne Jorgensen, Rodding (fra ) l/5 Vestkraft Tidl. borgmester Egon Sogaard, Skjem Girdejer Villy Haahr Pedersen, Tistrup Forretningsudvalg Egon Sogaard (lbrmund) Ejner B. Schmidt (nestfbrmand) Tage Jespersen (3. rnedlern) Direktorudvalget Erik Folkersen, Skrerbakverket Torben Riber, Vestkraft (formand indtil 1.'/.1995) P. H6stgaard-Jensen, Nordjyllandsvrerket Jens O. Top. Fynsvarket Erik Schumacher, Midtkraft (formand fra ) Niels Bergh-Hansen, SOnderjyllands HBjspendingsvirrk Direktion Adm. direktor Georg Styrbro (Systemsamordnin g Hovedafdeling) Direktor Poul Sachmann (Kommerciel Hovedafdel ing) Underdirektor Torben Margaard (Netomr6det Hovedafdeling) *) Den l. januar 1995 blev kraftvrerksselskaberne I/S NEFO og I/S NORDK sammenlagti I krafiverksselskabet l/s Nordjyllandsvrerket. 40. driftsar - 1. januar december 1995

3 BESTYRELSENS Stadigoftereopstir der situationer, hvor elektricitetmi betragtessom et restprodukti forbindelsemed fremstilling af fjernvarme.et halvt hundrede gangeblev der i 1995registrereteli Jylland-Fyn.Det vil sige,at der bl.a. pa grund af stigendetilgang af kraftvarmeog vindkraft blev produceret mere elektricitet,end der var brug for i -omridet. Den stdrsteoverskudseffektblev mfllt til600 MW. Udbygningenmed statsgaranterede,decentraleproduktionsanlreg fortsetter imidlertid. Derfor ventesder om et par 6r et af virkningen af den samlede elspareindsats. betragteren miljorigtig og pkonomiskforsvarlighflndteringaf eloverldbetsom en af de kommendears storedriftsmeessige udfordringer.i samarbejdemed de jyskfvnske eldistributionsselskaber streber derfor efter,at der indenlandsk udviklesnye at pi. anvendeoverskudsproduktionen Der kan i den forbindelsepegespi akkumulerendeelvarmeog varmepumper i huseuden for omradermed kollektiv varmeforsyningsamteldrevne biler. Uden en positiv medvirkenfra energimyndighedernes side vil denneopgave formentligikke Alternativet er, at eloverskuddetmfl afsattestil den markedspris,der til hver en tid kan opn6si vore nabolande. Inspireretaf og driftstilskud fra statensamtrettentil at afsrette hele produktionentil er ud- BERETNING EI som restprodukt bygningenmed decentraleenergianlaeg giet megethurtigt i Jylland-Fyn.Allerede i 1996vil Energistyrelsens fbrvenprotedemal for decentral/industriel duktion i ir 2005 vare naet. Den fremrykkededecentraleudbygning, kombineretmed tilgangenaf to nye blokenheder,der skal erstattegamle kraftvarmeblokkei Aalborg og Fredericia,samtvirkningen af massiveelvil gang af effekt overflodig pi denneside af Midlertidig pause Derfor besluttede i efteraretat gennemfbreen midlertidig pausefor indgielse af kontraktermed flere decentralekraftvarmevrerker. Der blev derefterlavet statusover nye projekter underforberedelse,projekteringeller bygning herunderen vurderingaf, om elforsyningeneventueltalleredehavde fbrpligtetsig bindendejuridisk og moralsk.pagrundlagaf denneunders6gelsegodkendtebestyrelsen,at der kunne indgflskontraktermed yderligere 69 aning. Miljo- og energiministerenopfattede s pausesom en trusselmod miljomfllenei ENERGI Kort for jul andrede Folketingetderfoi Elloven,') saelselskaberne forpligtestil at aftage el fra alle decentraleanlag - ogsflkom mende- til ensartedeafregningspriser, hvori indregnesden langsigtedeeffektverdi. I henholdtil lovenbegyndtedenjyskfynske elforsyningi februar 1996at indg6 nye kontrakter- dog underforbehold over for notificeringhos EU. Foran med ENERGI2OOO Bestyrelsen vil understrege, at detjyskfynske-omrideligger i spidsen,nir det galder om at gennemfbrefolketingets og regeringensenergi-og miljbpolitik i praksis.jylland-fyner med de beslutninger,der er truffet, nflr det grelder: 1) Decentralog industrielkraftvarme. 2) Vindkraft. 3) Import af COr-fri vandkraft. 4) Naturgasi storekraftvarmeblokke. pi kraftvrerkerne 5) RBggasrensning (svovlog kvalstofoxider). 6) Totaludnyttelseaf rienergien. 7) Brug af biobrendslerpi storekraftvrerker. s indsatsi forbindelsemed udviklingen af nogle af fremtidens mulige energianlregskal ogsi n&vnes. Det grelderf.eks.brandselsceller,solceller, superledereog forgasning.det hele sker naturligvisi respektover lbr grundlrcggende effektivitet og forsyningssikkerhed. Ved flrsskiftetafleverede og ELFOR den fprste indberetningom (IRP) integreretressourceplanlaegning IfBlge den vil til energimyndighederne. den samledevirkning af de tiltag, der er sat i gang,betyde,at denjysk-fynske elforsyningalleredei vil have

4 BESTYRELSENS BERETNING reduceretsit samledecor-udslipmed 20 procentsammenlignet med detsstprstemultibrrendselsanleg. Den nye kedelvil kunneanvendeb6dehalm og treflis o-eforberedesdesudentil kulfyring. i 25 Ar COr-frit kraftverk De jysk-fynskeelfbrbrugereraderi praksisoverheleproduktionenfra et stort norsk vandkraftverk i de kommende25 Ar.Det blev resultatetaf flere irs forhandlinger mellemstatkrafiog. Det norskestortinggodkendte aftalenkort f-grsommerferien,og kontraktenffadte i kraft ultimo iuli. Afialen betyder,at kan trrekke en effekt pfl op til 600 MW svarendetil pi 1,5TWh en samletenergimrcngde om iret. De to parterer samtidigforpligtet til at udveksleel. nir der er en nermerefastsatforskelmellems produktionsudgifterog de norskeb6rspriser. Dennebestemmelse betyder,at har adgangtil at salge pa den norsk-svenske Biomasse som COr-losning Et bud pi fremtidensco,-rigtige grundlastverker underudviklingi Arhus.s bestyrelse besluttede i augustat byggeet forsbgs-og demonstrationsanlag for udvikling af CFB(cirkulerendefluidforbraendingsteknik vil bed)til biomasse. CFB-anlaegget kunneopnavtesentligt pi COr-omrirdetend naturgasfyrede anleg. Verdenshidtil biomassefyrede kedelbyggesi tilknytningtil Enstedvarketsblok 3. som dermedbliver lan- 5 De politiske krav pa Det storetekniskeudviklingsarbejde gennemf6res, biomasseomradet delsfor at kan leveop til det politiske krav om. at de danskekrafiverker in- Forgasningsprojekt i bero EU gav i 1994tilsagnom at stpttedet fbrspgsprojektmed fbrgasningaf biomasse,som og ELKRAFT sammenmed udenlandske leverandorer havdebesluttetat placerei Assens.De fynskelandmandsulysttil at indgi r n a n g e i r i ga e f t a l e ro m d 1r k n i n ga f energipil,usikkerheden om EUs braklegningsordningog det lokalefjernvarmeselskabs 6nskeom at byggeen andentype projektetblev flyttet til Maribo. Da en af de udenlandskeleveranddrer problesenerefik alvorligeokonomiske mer,besluttede at stilleprojektet i bero,indtil en forhandlingmed de en afklaring. Den norskecor-fii vandkraftvil yde et vesentligtbidragtil, at -omr6det kan opfyldedet politiskekrav om COr-reduktion. 199 er fortsatinteresseret i forgasning af biomasseog har indledtforhandlin-eerom at trrcdeind i relevante projekter.der er bl.a.kontakttil et engelskudviklingsprojekt. Meget halm i 1995 I hpsten1995val der i modsrtning til stort halmoverskudmed gode betingelser fbr indsamlingog lagringaf hatm. har opbyggetet godt forhold til sine halmleverandorer. Da der skullebruges35.000ton haln.r til fyringsforsggpa Studstrupvarket, kom der tilbud pa dobbeltsi storeleverancer. vil sarnmenmed Land': brugetshalmudvalgudarbejdbnye generelleleveringsbetingelser i den ir 2000 skal afbrrcnde1.4mio. ton biomasseom iret. delsfordi satserpir,at den COr-neutrale biomasse skal medvirketil at reducereco,-udslippet fra kraftverkerne. har gennemf6rtforbrtendingsforspgmed halm,energikornog trreflis. Traflis har vist sig at vreremestlovend e i e n e g e n t l i gsta t s n i npgi b r u ga f biomasse. Hertil kommer,at halm har en naturlig og vigtig rolle i landbrugets 6kologiske som er megetsvz rat erstatte. Flere vindmoller Vindrnglleparkernepi Rejsby Hede og ved blev taget i bru-ei 1995.Dermedhavde mereend opfyldt sin del af to politiskeafialer om, at kraftvierkerne skullebyggemgtleparkerpatilsammen200 MW. De nye land er sastoreog drifissikre.at de kan fiemstilleelektricitet for ca. 30 orelkwh. Den havbaserede mblleparkved Knob vistesig billigereat byggeog er tilsyneladende mereydedygtigend ventet. Produktionsprisen fra mblleparken er derfor ca. 25 procentlavereend oprindeligtantaget. Der er usikkerhedom udgiftertil drift og vedligeholdelse. Det serdo_e ud til, kan brin-ees yderat produktionsprisen ligerened i kommendeparker.

5 BESTYRELSENS BERETNING 1995 MiljO- og at der skal bygges yderligere 900 MWvindkraft inden fu Af s IRP-rapport (integreret ressourceplanlegning) fiemgir, at det er betydeligt billigere btde fbr staten og elforbru-eerne at lade kraftvzerkerne bygge vindmpller frem for, at det overlades til private investorer. er derfor af den opfattelse, at hvis der skal bygges flere b6r kraftvrerkerne udfpre opgaven. I begyndelsen af 1996 pab6d ministeren. at kraftvarkerne inden Ar 2000 skal bygge nye pi tilsammen 200 MW. Storebeltskabel til overvejelse Folketinget opfordrede i marts 1992 til, at der skulle skabes elmte ssig fbrbindelse rnellem Vest- og Ostdanmark. s o-s ELKRAFTS bestyrelser traf derefter principbeslutning om at anlagge en Storebreltsforbindelse senest 2 ir efter, at ELKRAFTs jevnstrgmskabel til Rostock i Tyskland var taget i brug. Energistyrelsen anmodede senere om en motiveret ansogning inklusiv dokumentation for Tidligere underspgelser har vist, at et Storebeeltskabel ud fra foreliggende viden ikke vil kunne indtjene nok til at dakke de irlige driftsudgifter, selv om der ses bort fra forrentning og afskrivning af de godt og vel 1,2 mia. kr., forbindelsen vil koste. De to bestyrelser har derfor stillet arbejdet med projektet i bero, indtil der foreligger et resultat af det tekniske og Okonomiske udredningsarbejde, som Energistyrelsen, og ELKRAFT nu gennemfbrer i frellesskab. er dog oprnerksom pa, at andre forhold og elverkernes kommerciel le interesser kan begrunde bygningen af fbrbindelsen. Dersom Folketinget om. at forbindelsen bliver bygget. er naturligvis indstillet pi og klar til at pitage sig sin del af opgaven km luftledninger fjernes Det jysk-fynske landskab vil aendre karakter i de kommende 6r i takt med. at mange hpj spendingsledninger forsvinder. Nogle fjernes helt, andre flyttes til master med plads til flere ledninger eller erstattes med jordkabler. Nye forbindelser pfl de lavere spandingsniveauer vil hovedsageligt blive fprt i jordkabler. Det overordnede h6jsprendingsnet pir 400 kv vil af og driftsme ssige grunde fortsat blive bevaret og udbygget som luftledninger. Kabellegning vil kun blive aktuel ved indfbring i byer og ved fpring igennem omrader med nationale naturinteresser. Disse principper indgir i den handlingsplan for udbygning og sanering af det jysk-fynske hojspandingsnet, som s bestyrelse vedtog i april Om tyve flr vil ca km luftledninger vare fjernet. Det hele kommer til at koste forbrugerne ca. 4 mia. kr. Med den nye sanerings- og udbygningsplan samt med de rendringer i maste-erstatningsreglerne, der blev gennemfgrt i 1994, haber bestyrelsen, at der er skabt et solidt grundlag for at sikre et robust og moderne transmissions- og samarbejdsnet, som vil skaffe hpj forsyningssikkerhed til alle jyskfynske forbrugere og samtidig have plads til ogsi at kunne fbrureningsfri, nordisk vandkraft. Det 96r langsomt i EU - men hurtigt i Norden De store kraftvaerksselskaber i vore nabolande betragter hele Skandinavien og landene omkring som deres naturlige "hjemmemarked". Man indgir strategiske alliancer og kbber sig indflydelse over lande-erienserne. Vattenfall overtog siledes et stort finsk distributionsselskab i 1995, og PreussenElektra konsoliderede sine ejerinteresser i Sydkrafi. Der er truffet beslutning om at byg-ee tre kabelforbindelser pfl hver 600 MW mellem Norge og Holland-Tyskland. Som en naturlig folge af denne markedsopf'attelse har PreussenElektra lanceret ideen om "Den Baltiske Rin-9". Det vil sige et sammenheengende hgjspendin-essystem, som knytter elforsyningerne omkring endnu tattere sammen samtidig med, at der skabes en udvekslingskorridor mellem Rusland og Vesteuropa. Producentsiden forbereder sig kommercielt til et ibent, konkurrencepreget marked - og det g0r forbrugerne ogsir. I Danmark har vi sflledes oplevet, at et overvejende norskejet elmrcglerfirma har kravet adgang til at formidle el direkte fra Norge og Sverige til en rakke danske storfbrbrugere. Norge liberaliserede sit indre elmarked i 1991, men indfgrte samtidig en meget hard statslig energistyring udadtil. Da Sverige med udgangen af 1995 liberaliserede sit indre marked, blev der skabt grundlag fol at 6bne en f'relles norsksvensk elbors. I for6ret besluttede Nordel at nedsette en fellesnordisk arbejdsgruppe med henblik pfl at fa belyst og beskrevet mulighederne fbr at etablere en fae l- les nordisk elbprs den 1. januar N6glespBrgsmil i dette arbejde er lbsning af flaskehalsproblemer i nettet

6 BESTYRELSENS BERETNING 1995 og beregningibetaling af nctomkostningcl vccl transit gennern Jrevnslromsfbrbinde I sernes begrrensede kapacitet o-s hpje anhgs- og drifisomkostninger et sarligt problem, som skal loses. Me ns udviklingen frern mod et ibent energimarked gtir hurtigt og miilrettet i Norclen. ser det ud til. at fremdriften i EUs markedsplancr cl ved at gii i sti. Muli-qhederne for at komme videre pi embeclsmandsplan synes udtpmte, da det ikke er tekniske fbrhold, men politiske holdninger der bremser processen. Flankrig holder tast ved sit hiemlige monopolsystem "Single Buyer", mens England og Tyskland Onsker en mere irben model. Me-eet tyder pi, at landene skaber hver sin private markedsmodel. Dansk udspil Den danske regeling sl(rttcr iprincippet de tyske o-e en-eelske Onsker om et liberalt e lmarked, men nred den vi-sti_se fbrudsrctning, at den allerede konstaterede eni-uhed om at fiiholde elproduktion, sorn hdrer under "Public Service Obligation" uden begrcnsning, vil blive firstholdt. I Jylland-Fyn vil det i -eivet fald betyde, at ornkrin-q 80 procent al'fbrbruget ved irrtusindeskifiet bliver diekket af bunden elprocluktion fl'a krafivalrnevterker (store sorn smi), vindrnpllel og andre vedvarendenergianllcg. Hele clennelproduktion vil forrnentlig kunne betragtes sorn "Public Service Obli-cation". Hvad el ikke kan - det kan tele Liberaliseringen a1' clet europaeiske elrnarked gir altsir trcgt. Anderledes rned telesektoren. Allerecle den L ianuar l99l vil Danmark have gennemfbrt tred.je og sidstc trin i irbningen af det tidligere monopolornrirde. Det sker et irr for end fastsat i EU-direktivet. - og andre elselskaber - har af drifismrssi-ee Arsager altid ridet over sin egen tele-infrastruktur. Det om man for et forholdsvist beskedent bel0b kan udnytte elsektorens telesystem til hgjkapacitetskornrnunikation. Hvis der skabes et sldant sammenhrcngende system, bliver det rnuli-st at udleje kapacitetil brugere uden for elsektoren. Gradvis endring af Elloven Den danske elforsyningslov andres gradvis, mens rran venter pi EUs bebudede clirektiv om et irbent europeisk rnarked. Kort fbr jul kom om elvrcrkernes pligt til at afiage produktionen fra decentrale krafivarmeverker. Midt pir Aret fik den gamle "rnilliard-lov" en siidan udformning, at den kunne notificeres af EU. Med denne lovandrin-r er det blevet muligt for elselskaberne at opstrmle kapital ved at opkraeve og hen- I rcgge konstaterecle rationali seringsgevlnster. del har vreret udskilt som selvstrendigt aktieselskab siden Kapitalen kan bl.a. anvendesom -erundlag for "sideordnede aktiviteter". Loven fbrudsietter, at aktiviteterne ud- Oves i saerskilte selskaber med begre n- set hieftelse. har i henhold til loven registreret PROJEKT, Prissystemet i den jysk-fynske elfbrsyning har i mange irr vreret baseret pit "hvile-i-sig-selv"-princippet. Gevinster og omkostninger er blevet delt ligeligt mellem alle fbrbrugerne. Der er lrverken opsamlet overskud eller underskud. Med lov om sideordnet virksomhed er der ta-uet lille sklidt hen imod ophrevelse af "hv i le-i-si-s-selv"-princippet. Der er bebudet nye andringer af Elfbrsyningsloven i begyndelsen af Det drejel som "Public Service Obligation", prioriterin-r af specielle plocluktionsfbrmer og storforbru-eeles mul ighed fbr selv at kobe el i udlandet. Pfl den rnide forberedes den danske eltblsyningslov til tt kunne matche et eventuelt kommencle rnarkedsdirektiv. P6 vej mod nye miljomal MiljO- o-e energiminister Svend Auken startede i decernber debatten om en ny. skerpet ener'-{ilrandlingsplan. som skal rakke frern til irr Planen, som erstatter ENERGI 2000, ventes vedtaget affolketinget i fbrflret I debatoplegget "Danmarks Ener,eifremtider" pirpeges, at det nuvzerende energisystem ikke er baeredygtigt. For at begrrense risikoen fbr menneskeskabte klima&ndringer er det it'olge oplegget nodvendigt at nedskere den globale CO.-en.rission betra-eteligt i det nitste flrhundrede. Bru-een af fbssile brandslel skal ogsi reduceres, fordi de globale reserver af olie- og naturgas er begrrcnsede. Debatophgget konkluderer, at der skal srettes ind pi fbl-eende omr6der: I ) Energieffektiv iserin-e i slutforblu-uet. 2) Vedvarendener-9i skal udvikles o-s udbygges. 3) Energisysternet skal effektiviseres.

7 BESTYRELSENS BERETNING 1995 Den IRP-perspektivplan, som og ELFOR har lavet i frellesskab og afleveretil energimyndighederne ved Arsskiftet, analyserer nogle af de midler, der kan anvendes for at ni malene i den nye energihandlingsplan. Udbygningsskitsen viser siledes, at COr-emission pr. kwh vil kunne halveres frem til Perspektivplanen peger pi en rakke mulige virkemidler, som ikke er n&vnt i "Danmarks Energifremtider". Det gaelder f.eks. international indsats (Joint elektrificering af industriens energiforsyning og CO,-rensning af Det jysk-fynske omrade er forud for tidsplanen, b6de nir det gelder forsknings- og udviklingsarbejde, tekniske lbsninger, investeringer, anlagsarbejder og miljoresultater, i arbejdet mbd at opfylde de delm61, der er beskrevet for elforsyningen i ENERGI fbler sig derfbr klaedt godt pi til at ga ind i debatten om den nye handlingsplan og det efterfplgende arbejde med at planen operationel og omsaette den i praktiske resultater. vil argumentere for. at der undervejs tages politisk stilling til de Okonomiske rammer for gennemforelsen af handl ingsplanen. gir ind i hele dette arbejde med et Onske om at ni de vedtagne energi- og miljom6l si billigt og effektivt som muligt uden at sette den meget vigtige forsyningssikkerhed over styr. Konsulentrapport anbefaler fusion Konsulentfirmaet PA Consulting Group gennemfprte i en grundig analyse af de seks jysk-fynske kraftvrerker og. Analysen skulle beskrive muli_ehederne for eff'ektiv iserings- og rationaliseringsgevinster ved fusionering af selskaberne sammenholdt med virkningen af en eventuel opstramning af det eksisterende samarbejde. Konsulenterne skulle videre krafivarkernes muligheder i et ibent energimarked prieget af konkurrence. Konsulenterne konstaterede i en rapport t0r jul, at kraftvarkerne er veldrevne, og at stort set alle stordriftsfordele allerede er opnaet inden fbr -systemet. 'En fusionering ville derfor ikke kunne begrundes alene med de fordele, der kan opnfls ve.d at sammenlagge driften af vaerkerne og. PA Consulting Group konkluderede alligevel, at de seks kraftvrerker og bor fusioneres i et aktieselskab. De begrundede deres konklusion med, at fusionen vil give vzerkerne styrke og beslutningskraft i et fuldt liberaliseret marked. Det var bestyrelserne for ELFOR og. der i frellesskab havde sat analysearbej det i _ean g. Den energipolitiske udvikling bade herhjemme og i EU synes imidlertid at vise, at udviklingen hen imod et ibent energimarked med kraftvierkel og forsyningsselskaber som fl'ie o-e r-rafhaen_eige aktbrer vil gir vrcsentligt langsommere end forventel i del scenulirrrn. som rapporten bygger sin konklusion pfl. Tvaertimod tyder alt p6, at en vertikal integration (snrevert samarbejde) mellem distribution og produktion b6de er vigtig o-e fbr at kunne hindtere de energi-/miljopolitiske og markedsmassige udfbrdringer. Samspil let melem llunsmissionsnetlel og de samkglende seks regionale kraftvrcrker fflr saledes 6get betydnin_e fbr at skabe samrnenhang i clet jysk-fynske elsystern - praeget sorn det er af en stor' og stadig voksende decentrnl, privat elproduktion. Rapporten vil i af 1996 blive drpftet og vurderet i cle 70 distributionsselskabers og seks kraftvrcrkels kompetente forsarn I inger.

8 BERETNING OM DRIFTEN El- og fjernvarmeforbruget Vejrmressigt var 1995 et normalar. December 1995 blev dog usredvanlig kold, hvilket gav den 7. hvide jul i dette irhundrede. Sommeren var t6r og varm. Kornet modnedes derfor tidligt og kom i hus uden kornlorring. I perioden april-september var der somrnertid. Siden den L juli 1994 er al decentral produktion, uanset anlaggeneston'else og type, indgiret i a['regningen. Det indebtrer. at der er skabt et homogent afiegnings- og statistik- -erundlag. En del af produktionen registreres kun inden for afregn ingsintervallerne, hvorfbr det ikke er muligt at fast leggc kvartersbelaslninger med fuld nbjagtighed. Det er et systemansvar at sikre, at fbrbru-eerne kan fi drkket deres elbehov, uanset om det er vindstille, og om de decentrale anleg er ude af drifi. Elforbru-uet ste-e i 1995 med 1,9 procent i forhold til iret fbr. Fjernvarmefbrbruget var 2,8 procent StOrste kvartersbelastning blev malt i december til MW - en stigning pi l2q MW eller.1.9 procent i forhold til De decentrale anleg Ogede elproduktionen rned 5l procenf ril Ny fjernvarmeafregning Med virkning fra den 1. tuli er der gennemfprt en ny fjernvanneafregnin-e, hvis synli-ee konsekvenser er, at frcllesskabet forpligtes til at levere ljernvarme f'rrr de primiere verker i det omfang, disse er til radighed. Til gen-eeld har frellesskabet overtaget varmeakkumulatorerne pa Fynsvar- ket, Vestkrafi og Nordjyllandsvrerket..lEndringen skal sikre, at akkumulatorerne kan det muligt at flytte produktionen fia nattil dagtimerne for at undgfl Som andre midler til at be- kan nrevnes: Elsalg til udlandet, aflukning af fbrvarmere pir grundlastveerkerne, brug af Primiervaerk*) Elsystemet lernvarmespidslastcentraler (som erstatnin-e for krafivarme), stop af kraftvrerksejede og decentrale anlreg. Driften af systemet o Nettoudvekslingen med udlandet blev fbr iret en Installeret produktionskapacitet i Jylland-Fyn: Decentrale Decentrale I alt ankg >2 MW anleg <2 MW MW MW *) lnkl. Randers krativarmeverk 44 MW. 7' Privatejede vindmoller Elverksejede vindrnoller ' 362 l0l Produ ktionsfordel i n g import pi (Ekskl. udvekslingen med Flensborg). o Kullyringsgraden blev 98 procent. o Energivirkningsgraden for det sarnlede system blev 61 procent. o Skrotnin-qen af Nordjyllandsvrerkets blok I pfl Vendsysselvarket blev fremrykket til 30. juni o Studstrupvaerkets rent oliefyrede enhed blok 2 (262 MW) var i lan-qtidsl'eserve hele iu'et. o udnyttede kun i begrrenset omfang pumpekraflaftalerne med Norge og Sverige. o Studstrupverkets blok 1 Primar- Decentral Vindmollevark produktion*) produktion t995 t t s46 t9g *) Lrkl. produktionen pa kraftvanrevrrket i Randers Udland. Total Vakst udveksling produktion o/c r l,9 t ,1 t s blev ombygget med henblik pn tilsatsfyrin_e med halm. o -vrerkernes afbrzending af oliefbrurenet jord og gasvrcrksjord blev af entreprenorlorenin-een indbra-et for sivel Elprisudvalget som for Konkurrenceankenavnet. -varkerne fik accept af sin prissetning. Samarbejdet med udlandet I december 1995 besluttedes det, med virkning fra den 1..januar 1996, at udvide det norske bprssystem til ogs6 al omlalle Sverige. Samtidigt bortfaldt nettarifferne rnellem Norge og Sverige. Det norske og svenske system bliver siledes fprst og liemmest disponeret ud l'ra murkedsmessige forhold, hvilket pa kort sigt kan resultere i store o_q uventede andlinger i Prisniveauet i Norge varierede meget i I99-5. I sommerm6nederne o-e i no_ele ugel i oktober val de megel lave, mens de i resten af iret lfl pi niveau med s ku lbaserede produktionspris. I lighed med de fbre-eiende Ar har Vattenfall haft mulighed for at levere direkte til PreussenElektra via s net. Transitleveringen er problemfrit, o-e har modtaget energi som tabskompensation. Sonderjyl lands Hojspaendingsvzerk har viderel'ort sit samarbejde med Flensbor-q, hvilket har resulteret i en irnport pi 33 o-q en eksport pi l84. s nettoudveksling med udlandet pn I.4l0 svarer til 7 procent af omridets folbru-e.

9 BERETNING EL5AM OM DRIFTEN Nettoudveksling med nabolandene Norge Sverige Tyskland (ekskl. EV3 og Flensborg) Elstatistik I alt Import fra t.216 5l Transit fra t.103 Eksport til 687 1t Transitil Emissioner fra danske kraftverker (Ekskl. PEs andel af EV3) Svovldioxid (i 1000 ton) Korrigeret for Faktiskudsendt udlandshandel I Kvelstofoxid (i 1000 ton) Korrigeret for Faktiskudsendt udlandshandel 1994 Systemet I F-orbrug I orrrilclet Stigninr Stignine temp. korr. Pii miljoanlag Produktion Primiervierk Dec. prod. inkl. RK Vindmlllleproduktion Nettoirnport Fla Norge Fra Sverige Fra Tyskland Modtaget fra Flensbur_e Modtaget fia Randers 'fransit Fra Sverige til Tyskland Fra EV3 til Tyskland c/c c/c CWh' cwh Effektinstallation Plimrrvarkerne MW Nodstartanlag MW Ranclers K/V MW Decenlr. anlag > 2 MW MW Decenlr. anleg < 2 MW MW Private vindmoller MW Elvierksejedevir.rdn.r6llcr MW F'e.jlstatistik for nettet Afbfudte MWh fra fejl pl - trilnsrnlsslonsnei - 60 kv-nettet Primerverkeme MWh MWh Produktion Elproduktion CWh Fjernvarmeproduktion TJ - Sti-ening i fjemvarmeprod. Vo -.rekv. elproduktion GWH Forbrug pa miljoanlag Brandsel Gasfbrbrug Oliefbrbrug Kullblbrug Biomasse Brrendselsudnyttelse Kulfyringsgrad Biomasseandel Totalvirkningsgrad mio. m3 kilo ton kilo ton kilo ton Vo Vo o/o t ,9 It0 r t) I 3.4t t.t l-51 35? /lf t t0l 5u t i , ll0 O,I 6l ,1 6l r , t7.1t ,1-1.t al t A') 1.46'7 133 o, Ca MW af -omridets krafivrcrksblokker forsynet med afsvovlingsanlreg. Udlandsudveksl in-een modsvafer: o et mindre forbrug af olie pi ton. et mindre forbrug af kul pi ton. en emissionsreduktion pa ton svovldioxid ton kvrelstofbxid ton kuldioxid. Skagerrakforbindelsen I perioden 21. juni 1995 til 12. juli 1995 blev Skagerrakforbindelsen (pol I ) repareret. Kablet var beskadiget af et trawl 30 km fra Bulbjerg. Nettet generelt Pi de varmeste dage var der i nettet. For at begrrense de vierste gener blev mastefne pn 400 kv-striekn in_{en Vejen-Tj ele-mosbeek fbrhbjet ved hjalp af skamler. Fejl i systemet Fejl pfl primernettet fir ofte de decentrale anlzeg i et omrade til at stoppe som folse af'det kortvarige spiendin-usdyk i forbindel se med fejlen. Den 2l. april 1995 udlpste en si.rmleskinne kortslutnins i 150 kv-station Lykkegird ved Esbjerg, si ca. 110 MW fbrbru-e var bortkoblet i op til l9 minutter. I fbrbindelse med vintervejret i december opstod der den december I 995 ledningspiskninger, som blandt andet f6rte til beskadigelser pfl l-50 kv-ledninger i et be lte tvers over Jylland fl'a grensen og op til Esbjerg-Skerbaek. Pi et tidspunkt var flere ledninger ude samtidig. Skrotning af anleg I har der vrret en af-ean-e effekt pn -534 MW fordelt pi fpl_eende ankeg: o Fynsvterkets blok 2 (19-5 MW) o Midtkrafts turbine l0 (70 MW) o Enstedvarkets blok 2 (144 MW) o Vestkrafis blok 1 (r25 MW).

10 BERETNING OM DRIFTEN Vindkraft I 1995 har kraftvrerkerne installeret 54 vindmoller: Fynsvarket Dagel6kke: I stk. 300 kw-molle Midtkraft Tun0: 10 stk. 500 kw-moller Sonderjyll. Hojsp. Rejsby Hede: 39 stk. 600 kw- moller Vestkraft Veldbek: 3 stk. 500 kw- Tjareborg: I stk kw- mollc Den samlede i kraftverkernes ultimo 1995 er siledes: Fynsvarket Midtkraft Nordjyllandsvrerket Skrcrbakvrerket Spnderjyll. HOjsp. Vestkraft Total Primarverkerne Den installerede effekt er MW og 37 MW i nbdstartanlrcg, som er fordelt saledes: Fynsvrerket MW )q 9,9 LJ,L J,L 33, ,1 7t2 MW Midtkrafi MW +12 MW gasturbine Nordjyll.vaerket 707MW +25 MW gasturbine (nbdstartanlieg) Skarbekvarket 369 MW Spnderjyll. HOjsp. 327 MW Vestkraft 758 MW 94 procent af den installerede effekt kan lyres med sivel kul som olie. Fynsvrrkets blok 3 kan desuden fyres med naturgas. Den installerede effekt (MW) i decentrale anlaeg er fordelt hos interessenterne som fplger: Decentrale anlag Interes senter Fynsvarket Midtkrafi Sonderjyllands H6jspandingsanleg Vestkraft Anleg over 2 MW Decentrale anleg Der blev i 1995 idriftsat 40 decentrale og industrielle kraftvarmeanlaeg med en samlet effekt pa ca. 250 MW. Helt eller delvis elverksej et (Mw) ikke elvaerksej et (Mw) Assens Sukkerlabrik, Bogense, Dalum Papirlabrik, Ejby, Faaborg, Fallinggird, Glamsbjerg, Hirby, Cartneliet Hedrger. Kommunekemi 1 og 2, Gartneriet Kronborg, Gartneriet Svend Nielsen, Gartneriet Nordfyn, Nr. Aby, Odense Stilskibsvaerf t, Gartneriet Alfred Pedersen, Gartneriet Lars Rosborg. Rudkobing. Ullersler. Vi'- senbjerg. 2,2 95,6 BASF, Bjerringbro, Dansk Salt, Durup, Engesvang, Grenaa, Gudenflcentralen, Jebjerg, Langaa, Novopan, Ramsing-Lem-Lihme, Skals, Silkeborg, Arhus Nord. Arhus Olietabrik ,9 Nordjyllandsvrrket Aars, Asi, Bindslev, Brovst, Bronderslev. Dra-esbek Maltlabrik, Dronninglund, EllidshOj- Ferslev, Frederikshavn AfTald, Frederikshavn, Hanstholm, Hirtshals, Hjallerup, Jetsmark, Jerslev, Logstor', MD Food/Akafa, Mou, Nibe, Reno Nord, Sindul, Skelund-Veddurn-Visborg, Strandby, Stor ring. Suldrup. Srcby. Thistcd. Tylstrup, TArs, Vri, Vr I 10,0 Skttrbzekverket Brirrde. Bredslen-Balle. Brzedstrup, Egtved, Ejstrupholm, Hedensted, Horsens, Jelling, Kemira, Kolding, Nr. Snede, Reno Syd, Shell, T6rring, Vejen ,8 Bredebro, Broager, Chr.feld, Gram, Gristen, Haderslev, Brdr. Hartmann, Lggumkloster, Nordborg, R6dding, Skarbek Ost, Tofllund, Voiens. 18,3 46,4 Aulum, Billund, Bramming, B16rup, Grindsted Product, Grindsted, Holsted, Hvide Sande, Karlsgirde, Karup, Knudmose, Lemvig, Lem, Mibjergverket, Nybro, Nyk. Mors, Nr. Nissum, Oksbol. Ringkobing. R inglobing Fjv., Skjern, Spjald, Tim, Videbek, Vildbjerg, Vinderup, 5i? 108, ,r Decentrale anlag under 2 MW Vandkraftanlreg 4,6 MW Decentrale anlreg 128,2 MW Effekt til fjernvarme Den effekt. som er til r6dighed for elproduktionen, reduceres, nflr der fremstilles fjernvarme. I 1995 var der al den grund reserveret ca. 390 MW af kraftvrrkernes kapacitet til fremstilling af fjernvarme. Nye netanleg Den 2. maj 1995 idriftsattes en reaktor pa 140 Mvar i 400 kv-station Trige. Den 4. december 1995 idriftsattes 150 kv-systemet Landerupgird-Hatting, som er hrengt op pi 400 kvkombimasten Landerupgird-Malling.

11 Der har i 1995 vreret en tendens til stabile kontraktpriser. Flere af de store eksportlande, specielt Sydafrika og at afsrette mest muligt pfl kontrakt. Efterspprgslen efter kul har vreret sterkt stigende i hvorimod der har veret stagnerende import til Europa. Specielt udviklingen i pavirker priserne og er medvirkende til, at kredsen af leverandprlande for s vedkommende rendres i retning mod markederne omkring Atlanterhavet: Polen, USA, Colombia, Venezuela og Sydafrika. Medvirkende til at forstarke denne tendens er forskellene i fiagtraterne. I forbindelse med kontraktforhandlingerne for 1996 tog leverandprerne udgangspunkt i de hbje spotpriser. med leverandprerne har dog vist, at der ikke var basis for dette krav. Da der pr. 1. januar 1996 er kommet en ny om mindstelagrenes er ved at vurdere i hvilken udstrrckning, lagerbeholdningen b6r reduceres. I l995 var s kulforbrug 5,7 mio. ton - et fald pi 0,3 mio. ton i forhold til I 1995 hentede 77 procent af kullene i USA, Sydafrika og Polen. Resten kom fra Australien. Colombia. Rusland og Indonesien. Kulmineindustrien i USA gennemgir i disse ir store forandringer. Selskaberrre bliver og hvorved antallet af Der vil dog fortsat vrere et tilstrrekkeligt stort antal udbydere - langt flere end i noget andet land. Mange mindre og reldre ikke-rentable miner bliver lukket i et forspg pi at opni en rationaliseringsgevinst samlidigt med, at de mest effektive miner udvides, og den samlede produktion 0ges. En yderligere faktor, der pivirker kulmineindustrien, er skarpede amerikanske krav til reduktion af svovludslip i atmosfreren. Flere miner er derfor blevet lukket, og det har et mindre udbud af billige hpjsvovlskul. Alli- BRtr,NDSEL Stabile kontraktpriser pe kul gevel har der varet et prisfald, som har kunnet udnytte pa grund af de eftektive svovlrensningsanleeg pa alle store produktionsanlreg. Sydafrika har pi grund af sin gode geografi ske beliggenhed kunnet drage fordel af den stigende eftersp0rgsel i Dette indebrerer, at er kommet i direkte prismaessig konkunence med Sydafrika er en stabil men stigningen af eksport er moderat, idet infrastrukturen begrrenser eksportkapaciteten til mio. ton pr. 6r. Polen var ogsi i 1995 en af s De polske kul blev for en stor del hentet i s egne pramme, men det polske marked er for tiden usikkert. Produktionsomkostningerne er meget og der eksporteres til lavere priser, end der opn6s pi hjemmemarkedet. Kuleksportorganisationerne er under forandring, idet den polske regering har tilladt flere nye organisationer at ga ind pi eksportmarkedet. s flsde s pramsystem transporterede i 19954,2 mio. ton kul. En stor del af ': Kultilforsler i 1995 sejladserne gik til Polen, mens den resterende del har veret trafik fra Ensted til de samt Odense. Siden starten i slutningen af 1978 har s pramsystem transporteret over 49 mio. ton kul. JYLLAND og FYN gennemfprte i alt 14 rejser til Sydafrika og Colornbia. FYN har i sommer v&ret pa et lengere planlagt dokophold i Gdansk i Polen. Naturgas Dansk Naturgas A/S har med udgangen af 1995 opsagt rammeaftalen vedrprende naturgasleverancei til decentrale kraftvarmevrerker. Dansk Naturgas A/S har samtidig ensidigt rendret vilkirene i den eksisterende aftale til ugunst for I forventning om, at naturgasmarkedet i Europa bliver liberaliseret, har ringe interesse i at indgi og vrere bundet af en ny rammeaftale med Dansk Naturgas A/S. Halm Halmmengdeme varierer fra 6r til ir. I hdsten var der et stort halmoverskud med optimale bjergningsbetingelser. I fbrbindelse med halmindkobene til pa Studstrupvrerket i 1995 var udbudet af halm efier host ca. dobbelt si stort som efterspprgslen. Der er konstant tilgang af nye interesserede hahn leverandprer, som 0nsker at v&re med fiemover. Til hahnfyringsforsoget blev der ton halm hos 40 leveranddrer. Storrelsen af kontrakterne varierer fra 100 til ton. Halmkontrakterne er fortrinsvis baseret pi levering an vrerk, dvs. at det er leverandgren, der er ansvarlig for transporten til vierket. Ved fierntidige halmindkbb kan give tilbud bide an vrerk og ab grird, hvor det sa er, der er arnsvarlig for transporten til vaerket. vil sammen med Landbrugets Hahnudvalg i 1996 udarbejde nye generelle leveringsbetingelser. Flyveaske og slagge fra kulfyring Salget af flyveaske fra de jysk-fynske primaervaerker til industriel anvendelse nflede i 1995 op pi knap ton. Dette er en stigning pa godt 20 procent

12 TEMA i forhold til 1994.Stigningenfandt sted inden for alle de tre storeafstetningsomrader dvs. cement-,beton- og asfaltindustrienog skyldesikke mindst, at flere fabrikker er gaetover til at bruge flyveaske. Samtidigtblev der leveretstoremengder flyveaskesom fyld til bygge- og ankgsprojekter.til de i alt 46 projekter blev der leveretgodt ton. Heraf blev halvdelenanvendtved et havneorojekt i Aabenraa. Der blev i alt deponeretca ton. Heraf blev ton nyttiggjort ved landvindingeri Esbjergog ved opbygning af en kulpladsvoldved Fynsvrerket, ligesomder blev anvendtca ton til stabiliseringaf TASP (tort afsvovlingsprodukt). Der blev i alt produceret ton flyveaske. Af de godt I ton slagge,der produceredesi 1995.blev der afsatca ton. De resterende30.000ton blev entenanvendtved landvindingeri Esbjergog Aalborg og ved opbygning af en kulpladsvoldved Fynsvarket eller deponeret. Afsvovlingsprodukter og bioasker Afsetningen af gips og svovlsyrelia afsvovlingsanlaggene pi Vestkraft, Enstedvrerketog Nordjyllandsvrerketer sikret gennemlangtidsaftalermed A/S Danogips,Kemira Danmark A/S og Aalborg Portland. TASP er det afsvovlingsprodukt,der fremkommerpi Studstrupvnrketog Fynsvarket.I 1994og 1995blev der i Arhus' og Fyns amter at afsatte TASP som opblandeti gylle. har en hensigtsmessig madeat hindtere produktetpfl, og fra landbrugetsside er der fuld acceptaf TASP som svovlgpdning.pfl den baggrund arbejdesder pi at udbrede anvendelsentil hele detjysk-fynske omrflde, og der er forventningom, at de amtslige tilladelserhertil vil tbreligge i begyndelsenaf Ledni ngsnettet slankes Efter en flrekke med usikkerhedom. hvorvidt udbygning af skal foregfl med luftledninger eller kabler,blev princippernefastlagti 1995.I februar blev aftalenmellem milj6- og energiministeren,boligministeren,amtsridsforeningenog elselskabernegodkendt. De aftalteprincipper for val-{mellem luftledning og kabel er indarbejdetsom en del af den statsligeudmeldingtil amterneom Regionplanl99l. PAden m6de er princippernemedtageti den amtsligeplanlzegning. Aflalen indeberer, at der for hvert amt skal gennemfpresen langsigtetplanlregningafbide nye ledningerog saneringer med henblik pa at nedsrette genernefra luftledningerne. For 400 kv-nettet betyder det, at dette normalt kan udbyggesmed luftledninger. Kun hvor der er tale om indfbring til eller nationalenaturintere s s e ro. v e r v e j e ks a b ellr g n i n g. Plan til 3,9 mia. kr. I april 1995godkendtes bestyrelse,pi baggrundaf aftalen,en handl i n g s p l a nf o r u d b y g n i n go g s a n e r i n gi det jysk-fynske net til 3,9 mia. kr. Planen er efterfblgendeogsi godkendti kraftvaerkernes bestyrelser. Planenomf'atterbAdekabellagningeri b y o m r A d eorg o r n b y g n i n g ei rl u f t l e d ningsnettet,si der samlesflere systemer pi frerre masterrekker.pi den mide fbrventesdet. at ca km luftledningerkan fjernesinden for de nreste20 6r. I l6bet af de nieste15-20 ir vil luftledningsnetteti Jylland-Fynblive slanket og ombygget,sader i st6rstmulig grad udnytteskombinerede400/150kvmasterakker. Netudviklingsplan1995indeholderen raekkekonkrete forslag til saneringeralle med henblik pi at fjerne 150 kvledningeri boligomriderne. Der planlegges,sa400 kv-nettetkan vrerefrerdigt i ir Planenindehold e r s f i d a n noem b y g n i n g eirn e t t e ta. r ca. 340 km 150 kv-luflledningerkan ljernes inden ir Efter en irraekke,hvor sagsbehandling af400 kv-projekterhar ligget stille, er samarbejdetmed NordjyllandsAmt og Arhus Amt om Vendsysselvrerket-Trige genoptaget.sagener startetforlia med fastlieggelseaf linief6ringen.der er gennemfgrtforoffentlighedsfase, hvor lire forskellige liniefgringer var fremlagt til kommentarer.ledningenventes forsinket 5 6r i fbrhold til den oprindelige plan. S a m a r b e j d emr e da m ( e r n eo m s a n e r i n ger er i gang.ribe Amt og SBnderjyllands Amt har gennemfgrt linief6ringerfor ombygning af 400 kv Kassp-Vejenog for den nye ledning Vejen-Esbjerg. Efter planen kan begge strrekninger idriftsrcttes i 1998og Halm og treflis i kraftverker 1995blev endnuet 6r med fokus pi brandselsomlagningfra kul til halm og trie. bekraftede i foriret et forbedretmiljg - opniet ved brug af mindre COr-belastende brrendslersom naturgasog biobrcndsler.strategienbygger pi det forhold, at biobreendsler er COr-neutrale,mens naturgasemitterer60 procenti forhold til kul. kan optylde de nugaeldende CO2-vilk6rved at stille massivtom til naturgas.men det mil fbrventes,at der vil blive et voldsomt pi naturgasi de kommendeir. Kul-/biobrandselsstrategien skal sikre, at kan ni de opstilledecorvilkir pi et brrendselsmiks bestflendeaf kul, biobrrendslerog naturgas.paden madeopnasen klart mere fleksibelog mindre sflrbarbrrcndselsforsyning og produktion.

13 TFMA I august1995besluttedes bestyrelseat fortsaetteudviklingen af (cirkulecfb-kraftvrerksteknologien rendefluid-bed)pi en sidan made,at det vil vreremuligt at anvendeet brandselsmiksaf kul og hbj biomasseandel(op til 60 procent).dette koncept vil kunne sikre vaesentligtbedremilj o d a t ae n de n n a t u r g a s l o s n i n g. Beslutningenbetyder,at der skal etablereset 88 MWel/125 MJ/s CFB-forve sogs-/demonstrationsan l rdga r h u s havn.anlreggetskal brugestil at indhenteanlregs-og driftserfaringer,som kan brugesved planlagning og projektering af nrestegenerationaf grundlastverker,der ventestaget i brug efter ir Arhusvarket vil bruge ton traeflis, ton halm og ton kul om flret.anlzegget,der vil kunne indledeprbvedrifti 1999,vil regnskabsmrssigttidligst blive tillagt eftektvrcrdiefter Arhus Amt har miljogodkendtanlaggetl mensenergistyrelsens godkendelse endnumangler. Anlregsbudget:1.300mio. kr. Arbejdet med at etablereverdens halm-/flisfyredekedel i tilslutning til Enstedvrerkets blok 3 (640 M W e l )g i r p l a n m a e s s i g t. Kedlen er ordret ved Burmeister& Wain Energi A/S og forventes i brug den l. oktober1991. Arbejdetpfl pladsener pibegyndt. Anlagget vil bruge ton halm og ton flis. Anlegget er miljogodkendtog godkendti henholdtil Elforsyningsloven. Anlaegsbudget: 400 mio. kr. mindsteog aldste Studstrupvrerkets enhed(blok 1 pit,152mw) blev i 1995 ombyggettil at kunne brrende20 procent halm sammenmed kul mfllt pi energibasis.halmkapacitetener ton irligt. Anlregsbudget:100 mio. kr. havdeved udgangenaf 1995 kapacitettil at kunne brrende ton halm og ton flis. De nye anlag vil give en tilvaekstpi ton halm og ton flis altsi en samletflrlig kapacitetpi ton biomasse. Konkurrencepe elmarkedet inorden Forandring praegerden europzeiske elforsyning.eu-kommissionenhar siden 1990 arbejdetpa at fi skabtrammerne om et 6bentenergimarkedi Europa.Der er dog ikke endnuopnaet enighed om et direktiv. De storeelselskaberi vore nabolande har klart tilkendegivet,at de ser Skandinavien og de baltiskelande som deres hjemmemarked.allerede pa nuvarende tidspunkthar de sikret sig vigtige aktieposteri elselskaberi andrelande. Desuden er der truffet aftaler om etablering af nye elkablermellem Norge og kontinentet pa forel6big 3 x 600 MW. Inden for det sidste par 5r er der 6bnet nye forbindelsermellem Sydsverigeog Tyskland,og Sjzellandog Tyskland (KONTEK). Forberedelsernetil den frie konkurence er i fuld gang. styrker sin markedsfunktion har erkendtdenneudvikling. Man er opmrcrksompa, at samarbejdet med de nordiskeelselskaberskifter karakter fra samarbejdeom udnyttelse af produktionsapparatet til kommercielle aftalerbaseretpi markedspriserog handelpfl elb6rsen. For at styrke s indsatspi dette omride blev der i efteriret oprettet en sarlig afdeling til dettefbrmil. vardisretteshverl enkelt aftalepunkt. Samtidiger den reforhandledeaftale blevet fbrlenget. Aftalen blev indgaet ultimo 1994,men den politiske godkendelsei Norge trak lrengeud. Fgrst den 27. juni 1995 blev der givet koncession pfl, at Statkraftsammenmed sine norske kontraktparter har eksklusiv udnyttelsesretpi den norskedel af Skagerrakforbindelsen. Aftalen indebrerer,at har fiet adgangtil den norskebbrs,idet parterne er forpligtet til at udveksleenergi,nir der er forskel mellem norsk bbrsprisog danskproduktionspris. Alle forpligtigelsertil at vedligeholde ligger hos Statnett.Parterne har pfltagetsig at erstatteforbindelsens pol 1 og 2, hvilket bliver aktuelt om 10-20ir. s aftale med Vattenfall sikrer de to selskaberen prioriteretret til at udnytte Konti-Skan-forbindelsen. Ijanuar 1996udvidesden til ogsflat omfattesverige,og dermed bortfalder nettariffer mellem de to lande, siledes at alle aktgreri Norge og Sverigeer sikret lige adgangtil det samkorendeomride. De hidtidige barrierer i form af nettariffer opretholdesover for Finland og Danmark. Ikke desto mindre er der mieglere,producenterog industrier, De senere6rs store tilgang af decentral som vi a konkunencemyndighederne kraftvarmeog vindmpller har t'educeret'l opni fri netadgangi Danmark. produktionenpi de regionalevzerker Det synesdog klart, at alle danskeforbetydeligt.det er af Bkonomiskegrunbrugere,uansethvor de f6r strpmmen de en vigtig opgaveat finde afsretnings- fra, skal betalefor danskenergi-og mulighederi udlandetfor den ledige kapacitet. I Tyskland er der reelt ikke sket nogen har en gunstiggeografisk endring i rollefordelingeni beliggenhedsom bindeledmellem det Elselskaberneer dog nu paratetil at nordiskevand- og a-kraftbaserede give tredjeparttransitadgang(tpa) jf. systemog kontinentetskul-, gas-og aeus transitdirektiv. kraftsystem.desudenhar lave produktionsomkostninger og et fleksi vil fortsat arbejdepa at sikre s i g d e n b e d s tm u l i g ep o s i t i o ni s a m a r b e l tp r o d u kito n s a p p a r a t. bejdetmellem vore respektivenaboer, Udviklingen i nabolandene hvilket kan ske ved direkte udveksstatkrafi og har i lyset af de lingsaftalerpartememellem og/eller rendredeforhold i Norge genforhandlet ved at stille overfgringsanlzeg til ridigudvekslinsskontrakterne. I fremtiden hed.

14 OKONOMIEN Aret 1995 Nettoresultatet fbr de jysk-f ynske krafivarker blev i I 99-5 et underskud pa l3l mio. kr. Underskuddet bevirker, at der med udgangen af sammen rned tidli_eere irs resultatel i alt er et overskud pi 72 mio. kr. I forhold til det budget der li til grund for prissetningen fbr 1995, er irrsresultatet forbedret med 70 rnio. kr. Forbedringen skyldes hovedsageligt et bedre finansresultat end budgetteret sarnt en formindskelse af udgifier til drifi, vedligehold og adrninistration. Prisfastsettelse I henhold til kalkulationsreglerne for elfbrsynirr-een skal prisfastsiettelsen ske siledes, at resultatet s.urmen rned tidligere irs resultat kommer til at ligge omkring nul. For at f?r priserne op pa niveau med ornkostningerne hievede kraftvrerkerne priserne pr. l. januar 1996 med 3,4 OrelkWh i genn9msnrt. Baggrunden for denne forholdsvis store stignir.rg var, som det fiemgir af figuren nedenfbr, at priserne i nogle 1r har ligget under ornkostningerne med henblik pri at fi udbetalt tidli_eere irs ovelskud. Sarntidig herrned er omkostningerne stigende, bl.a. sorn fplge af den store tilgang af decentral produktion. Omkostninger og pris (faste 95-priser) orelkwh Afregning af decentrale anleg Kob af elektricitet fra decentrale krafivarmeanlze-e og en betydende og stadi_et stigende del af krattvarkernes omkostr.ringer. I 1995 fremskafl-edes 217c ztf krafivierkemes samlede elsalg saledes fia decentrale krafivarmeanlreg og Heraf udgjorcle kraftvanneanl ieggene knap 17 o/o. De decentrale krafivarmeanlztg afiegnes med priser svarende til elfbrsyningens sparede omkostninger opgjort inklusiv netbesparelser. I praksis er denne afiegningspris udformet som en 3-tidstarif. For vindm6llernes vedkommende afiages elektriciteten fra de private vindmgller til en lovbestemt pris svarende til 85olo af det lokale distributionsselskabs salgspris. I 1995 udgjorde kpbet fra decentrale kraftvarmevterker i alt 943 mio. kr., svarende til en gennemsnitspris ph29,4 orelkwh. Kpbet fra private vindmpller udgjorde 210 mio. kr., med en gennemsnitspris pir 28,9 grelkwh. I 1996 tbrventes kgbet at stige til henholdsvis I.410 mio. kr. tl'a krafivarmeanh-egene og 265 mio. kr. fia vindmgller'. Som ntevr.rt i beretningen, er der i 1995 vedtaget en lov, hvoretler elselskaberner pilagt at afta-eelektriciteten fra de decentrale producenter efier sarmme principper, som elfbrsyninsen hidtil l-urr anvendt I ti lt t 92 L) Efter de fbretagne prisjusteringer forventes der ikke stbrre prisrcndringer pi det korte si_et. Sflvel udviklingen for den forlgbne del af 1996 samt forventningerne I1l 1991 indikerer, at priser og omkostninger er i balance.

ALBERTSLUND VARMEVÆRK

ALBERTSLUND VARMEVÆRK ALBERTSLUND VARMEVÆRK ANSAGER VARMEVÆRK ARDEN VARMEVÆRK A.M.B.A. ASSENS FJERNVARME A.M.B.A. AUGUSTENBORG FJERNVARME A.M.B.A. AULUM FJERNVARME A.M.B.A. BEDSTED FJERNVARME BILLUND VARMEVÆRK I/S BINDSLEV

Læs mere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 28 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Produktionen Vindmøllerne

Læs mere

Vi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft.

Vi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft. 1 50 % vindenergi Muligheder og udfordringer Samordnede energisystemer, aktiv medvirken af forbrugerne, nye kommunikationsnet og automatik med distribueret intelligens er nogle af de nye, spændende virkemidler,

Læs mere

Fjernvarme Fyn - i korte træk. Ved: Torben Rosager, Chef SRO og Teknisk IT

Fjernvarme Fyn - i korte træk. Ved: Torben Rosager, Chef SRO og Teknisk IT Fjernvarme Fyn - i korte træk Ved: Torben Rosager, Chef SRO og Teknisk IT Hvem er Fjernvarme Fyn Hvem er Fjernvarme Fyn Fjernvarme Fyn A/S er et aktieselskab ejet af Odense Kommune (97%) og Nordfyns Kommune

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 188 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 188 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 188 Offentligt N O T AT 13. februar 2015 Ref. LWE/AHK J.nr: 2014/2049-0010 Center for Forsyning Indstilling om godkendelse af omlægning af

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2006 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 98,937

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2006 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 98,937 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 98,937 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,946 heraf

Læs mere

Fordeling af CO 2 -udledningstilladelser og CO 2 -opsparing. Høringsudgave.

Fordeling af CO 2 -udledningstilladelser og CO 2 -opsparing. Høringsudgave. NOTAT ENERGISTYRELSEN Til elproducenter, der forventes at modtage CO 2 -udledningstilladelse i medfør af Lov nr. 376 af 2. juni 1999 om CO 2 -kvoter for elproduktion. 6. kontor J.nr. 610-0021 Ref. SLP

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 17.

Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 17. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 28. oktober 2005 Kontor: 2.ø.kt. J.nr. 2005-2416-143 Sagsbeh.: MIJ/LNC Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til

Læs mere

Business case 150 kv-kabellægning mellem Jyl- land og Fyn og demontering af luftledninger Indholdsfortegnelse

Business case 150 kv-kabellægning mellem Jyl- land og Fyn og demontering af luftledninger Indholdsfortegnelse Business case 150 kv-kabellægning mellem Jylland og Fyn og demontering af luftledninger 21. maj 2014 SLE/DGR Indholdsfortegnelse 1. Indstilling... 2 2. Baggrund... 3 3. Beskrivelse af løsninger... 3 3.1

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Sjællandske Kraftværker - aftagepligt for eldistributionsselskaber

Sjællandske Kraftværker - aftagepligt for eldistributionsselskaber 1 af 6 06-08-2012 13:02 Sjællandske Kraftværker - aftagepligt for eldistributionsselskaber J.nr. 2:8032-131/ke Rådsmødet den 27. januar 1999 1. Resumé i/s Sjællandske Kraftværker (SK) har i medfør af konkurrencelovens

Læs mere

Kabellægning af eltransmissionsnettet udsættelse eller lavere ambitionsniveau?

Kabellægning af eltransmissionsnettet udsættelse eller lavere ambitionsniveau? N O T AT 18. januar 2012 J.nr. 3401/1001-3799 Ref. AHK Kabellægning af eltransmissionsnettet udsættelse eller lavere ambitionsniveau? I forhandlingerne om finansieringsbehovet i regeringens energiudspil

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Prisloft i udbud for Kriegers Flak

Prisloft i udbud for Kriegers Flak Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,

Læs mere

Den fælles, fritstående skorsten er 130 meter høj og har en diameter på 10 meter. Værket blev oprindeligt opført som Danmarks første lands-

Den fælles, fritstående skorsten er 130 meter høj og har en diameter på 10 meter. Værket blev oprindeligt opført som Danmarks første lands- Kyndbyværket DONG ENERGY KyndbyVÆRKET Sådan producerer dampkraftanlæggene elektricitet Kyndbyværket er et af DONG Energy s 10 centrale kraftværker. Værket ligger ved Isefjorden nær ved Jægerspris. Elproduktionen

Læs mere

Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2015.

Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2015. Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2015. Jeg har hermed fornøjelsen af at aflægge bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2015 for Nibe Elforsyning Net A.m.b.a. Resultatet af den primære drift har

Læs mere

Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København

Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København 273489 502362 147 Frederiksberg 147 Frederiksberg 49907

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Forsyningssikkerhed og forretningsudvikling inden for dansk energi Thomas Dalsgaard, Koncerndirektør, DONG Energy Thermal Power

Forsyningssikkerhed og forretningsudvikling inden for dansk energi Thomas Dalsgaard, Koncerndirektør, DONG Energy Thermal Power Forsyningssikkerhed og forretningsudvikling inden for dansk energi Thomas Dalsgaard, Koncerndirektør, DONG Energy Thermal Power 22. marts 2013, Energinet.dk Strategikonference DONG Energy strategi 2020

Læs mere

Retningslinjer for miljødeklarationen for el

Retningslinjer for miljødeklarationen for el Til Retningslinjer for miljødeklarationen for el 25. februar 2016 CFN/CFN Dok. 15/14453-17 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/16 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Datagrundlag for miljødeklarationen

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Danske elpriser på vej til himmels

Danske elpriser på vej til himmels 1 Danske elpriser på vej til himmels Der er mange vidnesbyrd om, at elprisen for danske husholdninger er højere end noget andet sted i EU. Imidlertid er det meste af prisen afgifter og moms. Den egentlige

Læs mere

Markedet for vindenergi

Markedet for vindenergi Markedet for vindenergi IDA Det Nordeuropæiske marked for energi og ressourcer 5. februar 2015 Martin Risum Bøndergaard Energiøkonomisk konsulent Vindmølleindustrien Hvem er Vindmølleindustrien? Vi: -

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.

Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 25. april 2016 Fjernvarme Fyn generelt Fjernvarme Fyn A/S er et aktieselskab ejet af Odense Kommune (97%) og Nordfyns Kommune (3%).

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S. April 2012

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S. April 2012 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S April 2012 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af

Læs mere

Varmepumpe som supplement (eller 100%!) Sæsonlager (damvarmelager/borehulslager)

Varmepumpe som supplement (eller 100%!) Sæsonlager (damvarmelager/borehulslager) Varmepumpe og sæsonlager muligheder : Varmepumpe som supplement (eller 100%!) Sæsonlager (damvarmelager/borehulslager) Naturgassens afløser Erritsø, den 6. januar 2011 Lars Bøgeskov Hyttel 1 77 Fjernvarmeværker

Læs mere

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark Til Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 26. februar 2009 CGS/CGS Status for 2008 Nogle af de væsentligste begivenheder, der har haft betydning for miljøpåvirkningen fra elforbruget

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør

Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør Helsingør Kommune Stengade 72 3000 Helsingør Att.: Borgmester Benedikte Kiær og Kommunaldirektør Bjarne Pedersen. Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør Dato 08.05.2013 Indkaldelse

Læs mere

Nøgletal: Bilag 4. København Amt Roskilde Amt. København. Frist for afgørelser i sager om: (antal dage)

Nøgletal: Bilag 4. København Amt Roskilde Amt. København. Frist for afgørelser i sager om: (antal dage) Frist for afgørelser i sager om: (antal dage) København Frederiksberg København Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Nøgletal: Bilag 4 025 020 015 014 013 1. Arbejdsprøvning på revalideringsinstitution AKL

Læs mere

EU's borgmesteraftale om klima.

EU's borgmesteraftale om klima. Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark

Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark Til Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 29. februar 2008 VIH/CFN Status for 2007 I 2007 har en række begivenheder påvirket elmarkedet og muligheden for at handle el. Det påvirker

Læs mere

MES a.m.b.a. Repræsentantskabsmøde 24. maj 2011, kl. 19.00, på Hotel Dalgas, Brande.

MES a.m.b.a. Repræsentantskabsmøde 24. maj 2011, kl. 19.00, på Hotel Dalgas, Brande. MES a.m.b.a. Repræsentantskabsmøde 24. maj 2011, kl. 19.00, på Hotel Dalgas, Brande. Først velkommen til Jer som repræsentanter for MES: Tak for interessen og støtten fra Jer. I aften er vi 71 personer

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent

,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent Økonomisk analyse fra HORESTA juli 2006,, 34 procent har oplevet en omsætningsfremgang på mindst 6 procent Hotellerne går frem De danske hoteller har oplevet en positiv udvikling i såvel omsætning som

Læs mere

Buksefjorden vandkraftværk. - En investering for generationer

Buksefjorden vandkraftværk. - En investering for generationer Buksefjorden vandkraftværk - En investering for generationer Forsidefoto: Klaus Eskildsen Tekst/layout: Nukissiorfiit Tryk: Naqitat A/S NUKISSIORFIIT 2011 Langt undervejs Efter den første internationale

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Peer Andersen, Fjernvarme Fyn

Peer Andersen, Fjernvarme Fyn Regionalmøde 2015, Odense den 3. marts 2015 Strategisk energiplanlægning Hvad har det betydet for Fjernvarme Fyn? Peer Andersen, Fjernvarme Fyn Disposition: 1. El- og varmeproduktion på Fynsværket 2. Udvidelser

Læs mere

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Biogas og gylleseparation, DØR/SDU 13. oktober 2010 Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings--

Læs mere

Smart Grid i Danmark Perspektiver

Smart Grid i Danmark Perspektiver Smart Grid i Danmark Perspektiver Samarbejdsprojekt mellem Dansk Energi, energiselskaberne og Energinet.dk Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk & Allan Norsk Jensen, Dansk Energi I Danmark arbejder både

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

Tal om gartneriet 2012

Tal om gartneriet 2012 Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 3 STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 4 HOLLAND... 6 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION... 6 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Bjarne Brendstrup Sektionschef, Systemplanlægning Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

Fjernvarme Fyn. - i korte træk

Fjernvarme Fyn. - i korte træk Fjernvarme Fyn - i korte træk Hvem er Fjernvarme Fyn Fjernvarme Fyn A/S er et aktieselskab ejet af Odense Kommune (97%) og Nordfyns Kommune (3%). Bestyrelsen består af seks medlemmer udpeget af ejerne

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Rotary Danmarks Sekretariat

Rotary Danmarks Sekretariat Ialt pr. 1. aug. 2011 186 1.250 10.293 11.543-4 - -4 Ialt pr. 1. aug. 2010 195 1.161 10.414 11.575 - Til/ afgang i perioden -9 89-121 -32 Allerød 1-38 38-1 - -1 Amager - 1 30 31 - - - Assens 2 8 30 38-1

Læs mere

50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010

50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010 50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010 Inger Pihl Byriel Forskningskoordinator Energinet.dk ipb@energinet.dk Uafhængighed h af fossile brændsler Hvad angår

Læs mere

ÅRSBERETNING 2008 / 2009

ÅRSBERETNING 2008 / 2009 1 ÅRSBERETNING 2008 / 2009 Produktion nøgletal: Varmesalg 2.500 MWh fald 136 MWh Elproduktion 2.118 MWh stigning 781 MWh Gasforbrug 619.041 m³ stigning 58.701 m 3 Vi startede året med en pris på kr. 1,15

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer? Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 157 Offentligt Høring 29. januar 2009 i Folketinget om fjernvarmen i det fremtidige energisystem Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

Læs mere

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

www.dongenergy.com Besøg Svanemølleværket DONG Energy A/S Svanemølleværket Lautrupsgade 1 2100 København Ø Tlf. 99 55 03 00 08.12.33.

www.dongenergy.com Besøg Svanemølleværket DONG Energy A/S Svanemølleværket Lautrupsgade 1 2100 København Ø Tlf. 99 55 03 00 08.12.33. www.dongenergy.com Besøg DONG Energy A/S Lautrupsgade 1 2100 København Ø Tlf. 99 55 03 00 08.12.33.01 DONG ENERGY SVANEMØLLEVÆRKET s produktionsanlæg, der ligger i Københavns Nordhavn, er et af DONG Energy

Læs mere

2015 i hovedtræk Esbjerg Havn 3. Indledning

2015 i hovedtræk Esbjerg Havn 3. Indledning 2015 i hovedtræk 2015 i hovedtræk Esbjerg Havn 3 Indledning 2015 var et år præget af stor volatilitet i verdensøkonomien og en oliepris, der ved årets udgang var faldet til 36 dollars for første gang

Læs mere

I 2010 vendte udviklingen og de seneste tre år har budt på en samlet vækst i hotelovernatningerne

I 2010 vendte udviklingen og de seneste tre år har budt på en samlet vækst i hotelovernatningerne Økonomisk analyse fra HORESTA Juni 2013 Hotelåret 2012 Aldrig har så mange overnattet på de danske hoteller, kroer og konferencecentre som i 2012 og de danske hoteller er langsomt ved at finde vej ud af

Læs mere

Fremtidens elsystem det bygger vi i dag

Fremtidens elsystem det bygger vi i dag Fremtidens elsystem det bygger vi i dag Nye energikoncepter og decentrale kraftvarmeværkers rolle i fremtidens elsystem Erritsø, 6. januar 2011 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk

Læs mere

ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE

ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE NN, forskningskoordinator, Energinet.dk nn@energinet.dk Præsentation af det nye støtteprogram for VE Lidt om Energinet.dk s F&U programmer Det politiske grundlag ForskVE

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

1999 Procentvis stigning. Staten I alt Kommuner Amtskommuner. København Øvrige København Øvrige. mio. kr.

1999 Procentvis stigning. Staten I alt Kommuner Amtskommuner. København Øvrige København Øvrige. mio. kr. (MHQGRPVEHVNDWQLQJHQ - 145 7DEHO 1999 Procentvis stigning Kommuner Amtskommuner Staten I alt Kommuner Amtskommuner København Øvrige København Øvrige og Frede- og Frederiksberg riksberg pct. ««210 820 1

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 55 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 55 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 55 Offentligt N O T AT 19. oktober 2015 Center for Forsyning Indstilling om godkendelse til Han Herred-Thy-Struer kabellægning Energi-, Forsynings-

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP Organisation for erhvervslivet august 2009 DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP AF KONSULENT MARTIN GRAM, MGM@DI.DK danske virksomheder betaler op til fire gange så meget i transportudgifter og grønne

Læs mere

NYT FRA DANSK FJERNVARME

NYT FRA DANSK FJERNVARME DFJ NYT FRA DANSK FJERNVARME Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. maj 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu. Regulering af fjernvarmen 500

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

Energierhvervsanalyse

Energierhvervsanalyse Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

MARKEDSAFDELINGEN 23. juli 2008 Nr. 30/08

MARKEDSAFDELINGEN 23. juli 2008 Nr. 30/08 Markedsnyt oksekød MARKEDSAFDELINGEN 23. juli 2008 Nr. 30/08 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Tlf. 3373 2500 Fax 3373 2510 www.danishmeat.dk e-post: dma@danishmeat.dk KLP/BSO Danmark Slagtninger i

Læs mere

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker Energinet.dk energi til dig og Danmark Vi forbinder energi og mennesker Kom indenfor Når du træder ind ad døren i Energinet.dk, træder du ind i en virksomhed, der arbejder for dig og Danmark. Det er vores

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Varmegenvinding på Dalum Kraftvarme 3/7 2014 1/25 1. STAMOPLYSNINGER... 3 2. LÆSEVEJLEDNING... 4 Anvendt lovgivning... 4 Godkendelsens forhold til anden lovgivning...

Læs mere

Foreløbig evaluering af reservation på Skagerrak 4- forbindelsen

Foreløbig evaluering af reservation på Skagerrak 4- forbindelsen Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Att.: Sisse Carlsen DONG Energy Thermal Power A/S Kraftværksvej 53 7000 Fredericia Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 11 www.dongenergy.dk CVR-nr.

Læs mere

Af chefkonsulent Jens Zoëga Hansen og konsulent Holger N. Jensen

Af chefkonsulent Jens Zoëga Hansen og konsulent Holger N. Jensen Indblik Frederiksberg 17. oktober 2014 Danske el-net foran stor investeringspukkel Af chefkonsulent Jens Zoëga Hansen og konsulent Holger N. Jensen De danske elnet leverede i 2013 en rekordhøj stabilitet.

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere