ÅRSRAPPORT Psykologordningen ved De Fynske Gymnasier og Fyns HF. Odense Katedralskole - Jernbanegade Odense C.

Transkript

1 ÅRSRAPPORT At finde balancen Psykologordningen ved De Fynske Gymnasier og Fyns HF Odense Katedralskole - Jernbanegade Odense C

2 Indholdsfortegnelse Forord s Historisk overblik over Psykologordningen s Beskrivelse af psykologordningen s Psykologernes erfaringsgrundlag og efteruddannelse s Statistik og bemærkninger hertil s Overblik over de forskellige problemfelter s Eksterne samarbejdspartnere s Fremtidige udfordringer for Psykologordningen - strategiovervejelser s.20 Bilag A: Økonomi s.26 Bilag B: Årsplan & Årshjul for skoleåret 2012/13 s.27 Bilag C: Henvisningsskema s.28 Bilag D: Oversigt over studievejledere og skoler s.29 Bilag E: Sygesikringstilskud til privatpraktiserende psykolog s.31 1

3 Forord Ifølge NYT fra Danmarks Statistik maj 2012 søger stadig flere unge ind på de almen gymnasiale ungdomsuddannelser. I perioden fra er antallet af elever på de almen gymnasiale uddannelser steget med 58%, og ifølge Søgetal 2012 fra Gymnasieskolernes Lærerforening er søgningen igen i 2012 steget med ca. 2%. Med en betydelig udvidet ansøgerskare følger imidlertid også stadig flere sårbare unge belastet af komplekse psykosociale problemstillinger og deraf følgende behov for særlig støtte undervejs i deres ungdomsuddannelse. Siden opstarten af Psykologordningen ved De Fynske Gymnasier og HF i 1992 har der været en kontinuerlig stigning i antallet af elevhenvisninger. Alene i årene siden udgivelsen af første Årsrapport er antallet af henvisninger steget med i alt 63%, og bare for skoleåret er antallet af henvisninger igen steget med ca. 35% i forhold til året før. Henvisningsmængden til Psykologordningen har i løbet af det sidste skoleår været så overvældende, at det i starten af 2012 blev nødvendigt at udsende opråbet Vagt i gevær til alle rektorer og studievejledere med henblik på at få bremset udviklingen og få startet en proces med relevante strategiske overvejelser omkring håndteringen af de fremtidige udfordringer for Psykologordningen. Mere herom i kapitel 7 i denne Årsrapport. Psykologordningen kunne i år fejre 20-års jubilæum, og der blev i den anledning holdt en reception den 12. april 2012, hvor samarbejdspartnere og kollegaer fik lejlighed til at se de dejlige lokaler, der fungerer som en tryg base for vores arbejde. Receptionen var godt besøgt, og det var hyggeligt at være sammen med så mange af jer på en mere uformel måde. På trods af et voldsomt belastende arbejdspres det forgangne skoleår er vi alle tre stadig meget glade for vores arbejde og især for det gode samarbejde, vi har med de forskellige skoler og studievejledere. Ud over det oplever vi, at det er både meningsfuldt og berigende at få lov at gøre en forskel for hver enkelt elev, så de fremadrettet står bedre rustet til at kunne takle livets udfordringer. Tak for i år. Vi glæder os til samarbejdet i det nye skoleår! Gunhild Warming, sekretær José Jaspers, psykolog Tina Malchow-Møller, psykolog 2

4 1. Historisk overblik over Psykologordningen Inspireret af erfaringerne fra det tidligere Viborg Amt, hvor man allerede i 1987 oprettede en halvtids psykologstilling til betjening af amtets seks gymnasier, afholdt man i 1991 en temadag på Odense Katedralskole om emnet: Psykologisk rådgivning af gymnasium og HF elever. Konklusionen på temadagen blev, at der var bred opbakning til etablering af en fælles Psykologordning ved De Fynske Gymnasier og HF. I efteråret 1991 blev en fuldtidsstilling som psykolog derfor oprettet som led i et 2-årigt forsøg med Psykologordning ved De Fynske Gymnasier og HF. Til støtte for udformningen og udviklingen af Psykologordningen blev der nedsat en følgegruppe bestående af studievejleder Annelise Frederiksen, Odense Katedralskole, studievejleder Hans Nissen, Middelfart Gymnasium og rektor Lene Pind, Tornbjerg Gymnasium. Psykologordningens primære formål var dels at hindre egnede elever i at droppe ud af deres ungdomsuddannelse og dels at udvikle og opkvalificere studievejlederfunktionen. Stillingen blev besat 1. april 1992, da cand.psych. Lene Iversen blev ansat i stillingen som psykolog ved De Fynske Gymnasier og HF, hvor arbejdsopgaverne blev at: tilbyde konsulent- og supervisionsbistand til studievejlederne vedr. elever rådgive om henvisning til andre relevante støtte- og behandlingstilbud tilbyde korterevarende samtaleforløb til elever med problemer eller i krise undervise og arrangere kurser for studievejledere, inspektorer og rektorer Efter en evaluering af Psykologordningen besluttede amtsrådet den 6. december 1993 at gøre ordningen permanent med virkning fra 1. januar Organisatorisk blev Psykologordningen herefter placeret i Amtets Kultur- og Specialundervisningsafdeling (Amtets PPR) og finansieret via gymnasiernes vikarmidler. Følgegruppen mødtes fortsat to gange årligt med den hensigt at fungere som sparringspartner for gymnasiepsykologen og dermed bidrage til ordningens fortsatte udvikling i overensstemmelse med intentionerne. Det primære formål med psykologordningen var fortsat dels at mindske elevers frafald og dels løbende at udvikle og opkvalificere studievejlederfunktionen vha. efteruddannelse i form af rådgivning, supervision og undervisning. I august 1998 blev psykologordningen opnormeret med 15 timer ugentlig, hvorefter cand. psych. Bette Andersen blev ansat i en fuldtidsstilling, mens Lene Iversen fortsatte i en deltidsstilling på 15 timer, indtil hun i forbindelse med amternes nedlæggelse ved udgangen af 2006 forlod Psykologordningen. Deltidsstillingen på 15 timer var herefter ledig en periode, ind til cand.psych. José Jaspers den 1. oktober 2007 blev ansat med 18½ time pr. uge frem til 1. august 2008, hvor hendes stilling blev opnormeret til fuld tid som daglig leder af Psykologordningen, mens Bette Andersen blev deltidsansat med 15 timer ugentlig. I årene herefter blev det imidlertid pga. det stigende antal elevhenvisninger stadig tydeligere, at der var behov for to fuldtidsansatte psykologer til at varetage opgaverne i Psykologordningen, og da Bette Andersen ikke ønskede en opnormering, valgte man i slutningen af 2010 at slå stillingen op. Den 1. marts 2011 blev cand.psych. Tina Malchow- Møller ansat i ordningen. Med det stigende antal elevhenvisninger voksede også det administrative arbejde og sekretær Gunhild Warming blev derfor i foråret 2009 tilknyttet Psykologordningen. Efter Amternes nedlæggelse blev Psykologordningen på Fyn forankret ved Odense Katedralskole, og pr. 1. september 2007 blev der etableret et midlertidigt kontor på Odense Katedralskole, før ordningen pr. 1. maj 2009 flyttede ind i sine nuværende lokaler i Sct. Knud Gymnasiums tidligere rektorbolig på Læssøegade 152,1. 3

5 2. Beskrivelse af psykologordningen Psykologordningen ved De Fynske Gymnasier og HF har eksisteret siden 1992 og er i dag fast forankret hos Odense Katedralskole, der har bilaterale kontrakter med de 11 andre fynske gymnasier og Fyns HF omkring finansiering af ordningen. Regnskabet for ordningen er et internt regnskab, som er en del af Odense Katedralskoles regnskab (se bilag A). Følgende 12 skoler har andel i Psykologordningen: Faaborg Gymnasium, Fyns HF, Middelfart Gymnasium, Midtfyns Gymnasium, Mulernes Legatskole, Nordfyns Gymnasium, Nyborg Gymnasium inkl. kostafdeling, Odense Katedralskole, Sct. Knuds Gymnasium, Svendborg Gymnasium, Tornbjerg Gymnasium og Vestfyns Gymnasium. Tilsammen har de 12 skoler jf. tælledagen i oktober 2011 i alt 8065 elever. Psykologordningen hviler i dag på to notater udfærdiget i forbindelse med, at ordningen organisatorisk blev forankret på Odense Katedralskole i 2007: 1. Forventninger til psykologordningen fra d. 8. maj Videreførelse af psykologordningen fra d. 27. maj Psykologordningen beskæftiger aktuelt to fuldtidsansatte psykologer, cand. psych. aut. José Jaspers og cand. psych. aut. Tina Malchow-Møller, samt sekretær Gunhild Warming, der som administrativ medarbejder bruger gennemsnitlig 5-6 timer om ugen på det administrative arbejde vedr. elevhenvisninger, tilbagemelding til vejledere, statisk osv. Psykologordningens primære opgaver er fortsat dels at hjælpe unge med begyndende psykiske problemer og dermed i sidste ende mindske elevers frafald og dels løbende at udvikle og opkvalificere studievejlederfunktionen i kontakten med frafaldstruede elever. Opgaven i forhold til de unge søges løst via rådgivning og korte problemfokuserede samtaleforløb, som enten har til formål at hjælpe den unge til selv at kunne håndtere sine problemer og/eller få kontakt med andre relevante aktører. Dette er med til at forebygge, at begyndende eller lettere psykiske vanskeligheder udvikler sig, fx til kroniske, behandlingskrævende lidelser, som ville øge den unges frafaldsrisiko. Opgaven med løbende at udvikle og opkvalificere studievejlederfunktionen vha. efteruddannelse søges løst vha. lettilgængelig sparring og rådgivning, fastlagte supervisionsforløb, ERFA-møder med erfaringsudveksling og undervisning samt enkeltstående temadage og to-dages internatkurser hvert skoleår. Psykologordningen forsøger at være tilgængelig i to ugentlige træffetider, men der ud over opfordres studievejlederne også til løbende at kontakte psykologerne pr tlf eller mail, hvis de har brug for sparring eller råd omkring elever. Der laves så vidt muligt faste gruppesupervisionsaftaler med hver enkelt skole for et år ad gangen, ligesom ERFAmøder, Temadage og Internatkursus fastlægges for hvert skoleår i et Årshjul med faste uger for de forskellige aktiviteter, så planlægning heraf og deltagelse heri lettes betydeligt for alle parter (se bilag B). Henvisninger til Psykologordningen kan enten ende med en direkte eller indirekte kontakt eller en kombination heraf. Direkte kontakt betyder i denne sammenhæng, at en af psykologerne har (planlagt) samtale med eleven enten ansigt til ansigt eller pr telefon, mens indirekte kontakt refererer til kontakt med andre (fx studievejledere, inspektorer, rektorer, forældre, egen læge eller sagsbehandler) omkring eleven i form af rådgivning, konsulentbistand eller supervision live, pr. tlf. eller mail. Tidsforbruget er typisk størst i forbindelse med direkte kontakter, der ud over samtaler med eleven også ofte dækker over 4

6 en til flere indirekte kontakter omkring eleven, men også udelukkende indirekte kontakter kan være omfattende og tidskrævende. Det overvejes derfor fremover at gøre de indirekte kontakter som en del af arbejdsopgaverne endnu mere synlige, idet diverse helt korte kontakter om og med elever én face, pr tlf., sms eller mail dog ikke vil blive søgt registreret. Psykologordningen tilbyder ikke længerevarende samtaleforløb, idet der som tommelfingerregel tilbydes max. 5 samtaler pr. elevhenvisning. Nogle få elever (ca. 5 %) får lidt flere samtaler, mens andre straks håndteres via indirekte kontakt med studievejleder eller kun får tilbudt en enkelt eller to samtaler. Skønnes det, at der er brug for længerevarende behandlingsforløb søges eleven nemlig hurtigst muligt viderehenvist til relevant behandling, så eleven ikke skal bruge sine ofte begrænsede psykiske ressourcer på at indgå i flere på hinanden følgende professionelle behandlingsrelationer. Psykologordningen fungerer som en åben anonym rådgivning, hvilket betyder, at den er tilgængelig for alle elever, og at de, der måtte ønske det, kan forblive anonyme. Det betyder endvidere, at psykologerne ikke har journalpligt, men kun benytter sig af anonymiserede håndskrevne notater som arbejdsredskab. Notaterne opbevares i et aflåst skab. Samtalerne er underlagt tavshedspligt jvf. Psykologloven fra 1. januar 1994, som gælder for alle offentligt autoriserede psykologer og administreres af Psykolognævnet under Socialministeriet. I forbindelse med første samtale indhenter psykologen derfor elevens samtykke til evt. drøftelser med for eksempel studievejleder, inspektor, rektor, forældre, egen læge eller andre, hvis psykologen anser dette for at være til gavn for eleven. Der kan i sjældne tilfælde ske det, at psykologen får kendskab til forhold af en sådan karakter, at psykologens skærpede underretningspligt eller afværgepligt som offentlig ansat træder i kraft og dermed tilsidesætter tavshedspligten. Dette sker fx, hvis psykologen i mødet med en elev får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år mistrives i en sådan grad, at deres fysiske og/eller psykiske velfærd er truet, eller hvis psykologen vurderer, at en elev er til fare for sig selv eller andre. Det ses helst, at elever under 18 år har informeret samtykke fra forældre for det tilfælde, at der er behov for mere end, hvad der kan tilbydes inden for ordningens rammer. Desværre medfører det af og til, at eleven vælger kontakten med Psykologordningen fra, og elever under 18 år tilbydes derfor også kortvarig rådgivning uden forældres viden med det formål at hjælpe den unge til selv at kunne håndtere sine problemer og/eller få kontakt med andre relevante aktører. For at sikre netværket omkring den hjælpsøgende elev ses det helst, at eleverne henvises af studievejlederne via et formaliseret henvisningsskema (se bilag C), som er udsendt til alle skoler (se bilag D). Henvisningsskemaet kan også benyttes af lærere, inspektorer og rektorer, der har mulighed for at rekvirere skemaet hos Psykologordningens sekretær. Elever kan dog også selv henvende sig. Retningslinjer for Pressekontakt Psykologordningen bliver ind i mellem kontaktet af pressen, som ønsker at vide mere om arbejdet med de unge og deres problemer, og retningslinjerne herfor er, at al kontakt med pressen skal gå via den ledende rektor for Psykologordningen, pt. Jens Thodberg Bertelsen Gymnasiepsykologernes arbejdsopgaver Kortere individuelle samtaleforløb med elever med rådgivende og terapeutisk sigte Studievejledere, inspektorer og rektorer m.fl. har i perioden august 2011 til juli 2012 henvist i alt 328 elever til Psykologordningen. Heraf er 96 registreret som udelukkende indirekte kontakter, mens 230 er registreret som direkte kontakter med mellem 1 og 8 (planlagte) 5

7 samtaler med eleven, hvortil ofte kommer en eller flere indirekte kontakter med studievejleder eller andre aktører omkring eleven. Kun 2 henvisninger er i år blevet aflyst, før der er blevet etableret kontakt. Som hovedregel har samtalerne fundet sted på elevens skole bortset fra Sct. Knuds Gymnasium og Fyns HF, hvis elever kommer til psykologernes lokaler. Mange elever har haft det svært i en længere periode, før de søger hjælp, og de fleste elever udtrykker da også stor lettelse over den hjælp de får, idet de her kan tale om de tanker og følelser, som belaster dem. Supervision af studievejledere Samtlige studievejledere er blevet tilbudt supervision primært i gruppe, men enkelte også individuelt. Mange har taget imod tilbuddet, og Psykologordningen har i skoleåret haft regelmæssig kontakt med 11 skoler, som har modtaget (gruppe-)supervision mellem 4 og 6 gange hver. Det har stor betydning for vores kontakt med såvel studievejlederne som det enkelte gymnasium, at vi på den måde kommer ud og møder studievejledergruppen på deres hjemmebane. Supervisionens indhold har været meget forskelligt fra skole til skole og gang til gang. Eksempelvis kan nævnes: Konsultativ bistand, sparring, råd og vejledning omkring konkrete elevsager. Supervision på studievejledernes personlig-professionelle virkelighed i arbejdet med elever (med emner som fx emner som konsekvens, grænser, ansvar og skyld) Fokus på specifikke temaer (fx fastholdelsesstrategier, klasserumsinterventioner, forskellige psykiske lidelser, motivationsarbejde, vejlederrollen). Information om henvisningsmuligheder til andre støtte- og behandlingstilbud Internatkursus på Thaisen Hus, Ringe Den september 2011 blev der afholdt Internatkursus på Thaisen Hus, Ringe, med temaet Den Gode Samtale. Oplægsholderne var cand. psych. Anders Myzak og cand. psych. Jonas Fisker fra Lykkeakademiet, der begge er privat praktiserende psykologer og eksterne lektorer på KU og har bidraget til bogen Positiv Psykologi En introduktion til videnskaben om velvære og optimale processor. Studievejledere fra Odense Katedralskole var med til både at planlægge og afholde internatkurset, hvor i alt 32 studievejledere fra alle 12 gymnasier og HF deltog. ERFA-møder for studievejledere Der har i skoleåret været afholdt fire ERFA-møder i erfaringsudvekslingsgruppen for studievejledere: 23. november 2011 underviste psykolog Tina Malchow-Møller ved et ERFA-møde, der handlede om Supervision forestillinger og fakta, som optakt til en øget satsning på supervision af studievejlederne. 18. januar 2012 handlede ERFA-mødet om Viljen, hvor medarbejderne Kirsten Lønfeldt og Line Clausager herfra fortalte om deres tilbud til og erfaringer med spiseforstyrrede. 14. marts 2012 handlede ERFA-mødet om Børn, Unge og Sorg, hvor psykolog Rikke Kieffer-Kristensen fortalte om deres tilbud til og erfaringer med unge i sorg. 9. maj 2012 blev et ERFA-møde om Studievalg Fyn aflyst til fordel for et ERFAmøde omkring udfordringer forbundet med vurdering og prioritering af henvisninger til Psykologordningen. Efter et kort oplæg v./psykolog Tina Malchow-Møller indledtes en konstruktiv drøftelse mellem de mange fremmødte studievejledere og psykologerne. 6

8 2.2. Planlagte aktiviteter i skoleåret For skoleåret er følgende aktiviteter ind til videre planlagt: 23. august 2012 Følgegruppemøde med præsentation af Årsrapport 7. september 2012 Rektormøde med præsentation af Årsrapport september 2012 Internatkursus om Ungdomsliv i Senmoderniteten ved Søren Østergaard, ph.d., Leder af Center for Ungdomsstudier forfatter og foredragsholder. 10. oktober 2012 møde i Netværk for psykologer ved ungdomsuddannelserne 14. november 2012 Erfa-møde om Klasserumsintervention v./netopnu 16. januar 2013 Erfa-møde om Stillepiger v./birgit Arildsen, studievejleder, Faaborg Gymnasium 6. marts 2013 Temadag om Konfliktløsning i klasserummet v./ psykolog Ida Koch 8. maj 2013 Erfa-møde om Motivationsskabende samtale v./ cand. psych. aut. Tina Malchow-Møller I forsøg på at imødegå det stadigt stigende antal elevhenvisninger vil der endvidere i skoleåret ske en yderligere opprioritering af planlagte (gruppe-)supervisionsforløb med de enkelte skolers studievejledninger. Dette fordi alle 12 skoler nu ønsker supervision, men også fordi flere skoler har udtrykt ønske om en opnormering af antal supervisionsgange i forsøg på selv at håndtere flere af de komplekse elevsager. På en enkelt skole arbejdes endvidere med et udvidet supervisionsforum, idet studievejlederne her selv har inviteret nærmeste ledelse med ind i supervisionsrummet mhp at lette læring om og håndtering af de vanskelige elevsager. Det tilstræbes, at alle supervisionsforløb er planlagt allerede ved skoleårets begyndelse, så alle har mulighed for at planlægge herefter. Derudover har hver enkelt studievejleder også fortsat mulighed for pr mail eller telefon ad hoc at henvende sig for rådgivning, konsulentbistand og/eller supervision både løbende og i Psykologordningen ugentlige træffetider tirsdag eftermiddag og torsdag formiddag Følgegruppen for psykologordningen. Lige siden Psykologordningens start har en følgegruppe bestående af repræsentanter fra både psykologordningen, gymnasiernes ledelser og studievejlederkredsen fulgt ordningen. Følgegruppen mødes to gange årligt på Odense Katedralskole og skal følge med i både psykologordningens økonomi (se bilag A) og udvikling generelt. Aktuelt består følgegruppen af: Rektor Jens Thodberg Bertelsen - Odense Katedralskole Rektor Søren Hvarregaard - Midtfyns Gymnasium Studievejleder Kristian Bahr - Vestfyns Gymnasium Studievejleder Ulla Lundberg - Fyns HF-kursus. Ved følgegruppens møder deltager i øvrigt: Gymnasiepsykolog José Jaspers Gymnasiepsykolog Tina Malchow-Møller Sekretær Gunhild Warming Økonomichef Steffen Bruhn Petersen. 7

9 2.4. Netværk for psykologer ved ungdomsuddannelserne Netværket for psykologer ved ungdomsuddannelserne har eksisteret siden den 22. maj 2000, hvor 17 psykologer fra store dele af Danmark mødtes til det første møde i gruppen. Siden er Netværket vokset støt og har nu næsten et halvt hundrede medlemmer, som ca. to gange årligt mødes rundt omkring i landet til erfaringsudveksling og drøftelse af relevante emner som fx klasserumsintervention, eksamensangst, unge og stress samt fremtidige udfordringer for arbejdsfeltet. Psykologordningen ved de Fynske Gymnasier og Fyns HF deltager aktivt i dette Netværk så ofte, som det er muligt, og står for Netværksmødet i efteråret

10 3. Psykologernes erfaringsgrundlag og uddannelse Psykologordningens psykologer har begge mange års erfaring som kliniske psykologer og i anvendelsen af kognitiv terapi. De er begge autoriserede af Psykolognævnet under Socialministeriet og i gang med Dansk Psykolog Forenings Specialistuddannelse i Psykoterapi. De sørger løbende for at vedligeholde og opkvalificere deres faglige niveau og viden ved at deltage i relevante kurser og konferencer, ligesom de også løbende tilstræber at modtage supervision på både elevsamtaler og supervisionsopgaver. De sidste par år er begge begyndt at interessere sig for Compassion Focused Therapy (CFT), som er en videreudvikling inden for kognitiv terapi inspireret af Paul Gilbert og kolleger, England. Psykolog José Jaspers har mange års erfaring som klinisk psykolog inden for psykiatri og revalidering. Hun er pr. juni 2010 uddannet kognitiv terapeut fra Kognitiv Terapi Center, Århus, og har derudover specialiseret sig i Integreret Medicin. Integreret Medicin (IM) står for anvendelsen af en kombination af den bedste traditionelle medicin sammen med evidensbaserede komplementære og alternative behandlinger (KAB), som f.eks. massage, zoneterapi, akupunktur, meditation, ernæring, kosttilskud, motion, afspænding og mindfulness. Der kommer flere og flere beviser for, at bestemte former for KAB virker. The European Parlament (EP, 1997) og the World Health Organisation (WHO, 2003) står bag Integreret Medicin. En af de mest indflydelsesrige institutioner indenfor integreret medicin er Consortium of Integrative Medicine som 51 akademiske centre i USA er medlem af ( I Europa er der også en del centre, som arbejder med IM bl.a. Karolinska Instituttet i Sverige, som har stor erfaring i behandling af stressramte med kombinationsbehandling, og Center for Integreret Psykiatri i Groningen (Holland), som har mange års erfaring i behandling af psykiatriske problemstillinger med kombinationsbehandling. I forhold til gymnasieelever bliver Integreret Medicin brugt til at finde ud af, hvad eleven selv kan gøre for at aktivere sine selvhelbredende kræfter. Det kan for eksempel være: dyrke motion, spise sundt og regelmæssigt, dyrke yoga eller lave afspændingsøvelser. Psykolog Tina Malchow-Møller har mange års erfaring som klinisk psykolog inden for områder som psykiatri, misbrugsbehandling, seksuelle overgreb, sorg og krise. Derudover har hun omfattende erfaring med supervision og undervisning af andre faggrupper fra disse mange forskellige regi er samt som kursusarrangør i Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer. Hun er i gang med sin specialistuddannelse i psykoterapi og følger som led heri den to-årige videreuddannelse i Kognitiv Terapi på Psykiatrisk Hospital Risskov, Århus fra efteråret foråret Kognitiv terapi er en psykoterapeutisk retning, der opstod i USA og England i midten af 1960 erne, og som siden har udviklet sig så meget både teoretisk og mht. terapeutiske anvendelsesmuligheder, at man i dag taler om 3. generations kognitive terapiformer også kaldet den 3. bølge. Kognitiv terapi er således i dag en af de mest udbredte og effektive behandlingsformer med dokumenteret effekt i forhold til behandling af en lang række psykiske lidelser, som fx angst, depression, stress, PTSD, misbrug, spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser og psykoser. Rationalet bag kognitiv terapi er, at vores tænkning, dvs. vores fortolkninger af virkeligheden og de skiftende situationer vi konstant befinder os i, spiller en afgørende rolle for de følelser, der vækkes i relation hertil, og den adfærd vi reagerer med. Ved at identificere, udforske, udfordre og forandre uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre åbnes mulighed for at udvikle mere hensigtsmæssige tænke- og handlemåder med positiv konsekvens for vores følelsesmæssige oplevelser. Man opnår ved denne omstruktureringsproces en erkendelse af, at tanker om en selv, andre og verden alle blot er 9

11 fortolkninger heraf, som ikke nødvendigvis repræsenterer virkeligheden. Derved opnås samtidig en oplevelse af, at man ved at forholde sig realistisk og udfordrende til egen tænkning og adfærd har mulighed for at finde og afprøve alternative tanker og handlinger, som afføder andre følelser hos en selv og andre reaktioner fra andre. Herved mindskes problemerne i dagligdagen ofte. Compassion Focused Therapy (CFT) er en del af den såkaldte 3. bølge inden for kognitiv terapi og har sit ophav i bl.a. kognitiv adfærdsterapi, mindfulnesstræning, neuropsykologi og evolutionsteori, men finder også inspiration i psykodynamisk tilknytningsteori og humanistisk psykologi samt buddhistisk filosofi. CFT har fokus på at skabe balance mellem menneskets tre følelsesreguleringssystemer; trusselssystemet (kamp/flugt); drivesystemet (sult/sex/sociale relationer) og selvomsorgssystemet (medfølelse/beroligelse/fred), som er i ubalance, når man oplever psykiske problemer. I arbejdet med eleverne på ungdomsuddannelserne giver det meget mening at lade sig inspirere af den kognitive terapeutiske tilgang og CFT med fokus på både tanker, følelser og adfærd. I modsætning til mange andre former for psykoterapi er kognitiv terapi nemlig typisk tidsbegrænset med afgrænsede mål for terapien, som løbende evalueres. Samtidig arbejdes der primært problemløsningsfokuseret med aktuelle her-og-nu problemstillinger. Hjemmeopgaver og øvelser er en vigtig del af terapien. Endvidere lærer man i mødet med den kognitive tilgang og CFT specifikke færdigheder, som man kan bruge i sit liv fremover. Disse færdigheder kan fx være at identificere og forandre urealistiske tanker og uhensigtsmæssig adfærd, så man bliver i stand til at være til stede i verden på en mere tilfredsstillende måde både for en selv og andre mennesker, eller at træne sin egen selvomsorg, så man bliver bedre i stand til at genskabe balancen mellem ens egne følelsesreguleringssystemer. 10

12 4. Statistik og bemærkninger hertil Ikke overraskende har der siden opstarten af Psykologordningen i 1992 været en kontinuerlig stigning i antallet af elevhenvisninger. De første mange år lå antallet af elevhenvisninger på ca. 100 om året. I skoleåret er det samlede antal henvisninger på i alt 328 endnu engang det højeste nogensinde og antallet af henvisninger er i forhold til året før igen steget med ca. 35%. Siden første Årsrapport blev udgivet, er antallet af henvisninger steget med i alt 63%. Henvisninger fordelt på skoler gennem 4 skoleår Elevtal Henv. Elevtal Henv. Elevtal Henv. Elevtal Henv. Gymnasium: Fåborg Fyns HF Midtfyn Middelfart Mulerne Nordfyn Nyborg Odense Kat Sct. Knud Svendborg Tornbjerg Vestfyn Andre 2 2 I alt Med undtagelse af få skoler er alle skolers elevtal steget i skoleåret Ser man på dette års henvisninger fordelt på skoler har ca. 2/3 af skolerne da også henvist flere elever i år end sidste år, og enkelte skoler har ligefrem øget antallet af henvisninger betragteligt i forhold til stigningen i elevtallet. Ca. 1/3 af skolerne har trods stigende elevtal været i stand til at fastholde eller endog mindske antallet af henvisninger en smule i forhold til året før. Henvisninger fordelt på direkte og indirekte kontakter gennem 4 skoleår Direkte kontakt m. elev Indirekte kontakt omkring elev Aflyste henvisninger Henvisninger i alt I takt med, at den samlede henvisningsmængde til Psykologordningen er steget voldsomt gennem årene, er såvel indirekte som direkte kontakter med elever selvsagt også steget. Som tidligere nævnt betyder direkte kontakt, at der har været (planlagt) samtale med eleven enten ansigt til ansigt eller pr telefon, mens indirekte kontakt refererer til kontakt med andre (fx studievejledere, inspektorer, forældre, egen læge, sagsbehandler) omkring eleven i form af rådgivning, konsulentbistand eller supervision, live eller pr. tlf. 11

13 Antal direkte samtaler med elever gennem 4 skoleår Samtaler i alt Samtaler pr. elev i snit 2,68 2,76 2,97 2,90 Set over de sidste fire år er antallet af indirekte kontakter omkring elever steget med over 100%, mens antallet af direkte kontakter med elever er steget med ca. 50%, ligesom det totale antal direkte samtaler med elever er steget med godt 60%. Det gennemsnitlige antal direkte samtaler pr. elev har alligevel ligget nogenlunde konstant på knap 3 samtaler. Henvisninger, kontakt og samtaler fordelt på skoler Elevtal Henvisn. i alt Henvisninger fordelt på kontakt Antal samtaler med elev Gymnasium: Indirekte Direkte Aflyst Samtaler pr. elev Fåborg Gym ,54 Fyns HF ,10 Midtfyns Gym ,00 Middelfart Gym ,27 Mulerne ,58 Nordfyns Gym ,29 Nyborg Gym ,35 Odense Kat ,32 Sct. Knuds Gym ,50 Svendborg Gym ,04 Tornbjerg Gym ,88 Vestfyns Gym ,33 Andre ,00 I alt ,90 Af de 328 henviste elever i skoleåret har 230 elever haft direkte kontakt med ordningens psykologer, mens psykologerne har været i indirekte kontakt med forskellige personer omkring 96 elever. Tidsforbruget er typisk størst i forbindelse med direkte kontakter, der ud over samtaler med eleven også ofte dækker over en til flere indirekte kontakter omkring eleven, men også udelukkende indirekte kontakter kan være omfattende og tidskrævende. Det overvejes derfor fremover at gøre de indirekte kontakter endnu mere synlige som en del af arbejdsopgaverne, idet diverse helt korte kontakter dog ikke vil blive registreret. Havde ressourcerne været hertil kunne antallet af direkte kontakter og samtaler med elever i skoleåret have været betydeligt større, men psykologerne er i visitationen af henvisningerne blevet langt mere bevidste om hurtigt at håndtere henvisninger via indirekte kontakt i alle de tilfælde, hvor en direkte kontakt med Psykologorden blot synes at være en om- eller direkte vildvej til anden relevant hjælp. Herved undgår psykologerne en del ressourcekrævende direkte kontakter i form af førstegangssamtaler, som alligevel ender i viderehenvisning til andre instanser, samtidig med at den henviste elev undgår at skulle blotte sig i flere professionelle relationer end nødvendigt. 12

14 Kun 2 henvisninger er i år blevet aflyst, før der er blevet etableret enten indirekte eller direkte kontakt, hvilket i det ene tilfælde skyldtes, at eleven havde fundet relevant behandling i andet regi og i det andet, at eleven var stoppet på uddannelsen. Kønsfordeling gennem 4 skoleår Hun Han Ved ikke I alt Aldersfordeling gennem 4 skoleår 15 år år år år år år Ukendt alder I alt I starten af skoleåret syntes kønsfordelingen at arte sig en smule anderledes end andre år, idet vi så flere mænd end tidligere, men i løbet af skoleåret er kønsfordelingen igen blevet som tidligere, idet ca. ¾ af henvisningerne drejer sig om kvinder, mens ca. ¼ drejer sig om mænd. Ca. 2/3 af henvisningerne drejer sig om unge på 18 år eller derover (184), men vi oplever dog også en del elever under 18 år (114) med behov for psykologhjælp. Ikke alle henvisninger er registeret med køn og alder, da Psykologordningen som Åben Rådgivning også har helt eller delvist anonyme kontakter og indirekte kontakter, der drejer sig om større grupper eller hele klasser med både drenge og piger i forskellige aldre. Oversigt over elevernes problemstillinger, direkte kontakter Problemfelt Primær Sekundær 1. Forældre/familieproblematikker Psykiatrinære problemer Sorg, krise og traumer Skolerelaterede problemer Identitetsproblemer Misbrugsproblemer Andet 4 1 Intet anført 0 I alt

15 Selvom andelen af skolerelaterede problemstillinger, som fx stress, eksamensangst, mobning og trivsel i skolen, som både primær og sekundær problemstilling er steget over de senere år, er det i dette regi alligevel påfaldende så sjældent dette i sig selv er henvisningsgrund. Psykosociale problemer i form af familiære problemer, sorg, kriser og traumer samt især psykiatrinære problemstillinger udgør fortsat langt hovedparten af de problemer som eleverne henvises til Psykologordningen med. Således viser også dette års statistik desværre igen med al tydelighed, at stadig flere unge på de gymnasiale ungdomsuddannelser har brug for hjælp til at håndtere psykiatrinære problemstillinger, som fx angst, depressive symptomer og selvskade, men også egentlige psykiatriske problemstillinger, som fx skizofreniforme tilstande, selvmordsadfærd og spiseforstyrrelser. Hvor de psykiatrinære problemstillinger tidligere har udgjort under halvdelen af de primære problemstillinger ved de direkte kontakter, har de i skoleåret udgjort mere end 50% af de primære problemstillinger. Alligevel er det gennemsnitlige antal samtaler ikke steget, da psykologerne er blevet meget bevidste om hurtigst muligt at viderehenvise eleven til andre instanser, hvis elevens behov ikke kan imødekommes inden for Psykologordningens begrænsede tilbud. At det gennemsnitlige antal samtaler pr. elev i år ligefrem er faldet en smule skyldes altså ingenlunde, at eleverne kommer med lettere problemstillinger, som kan håndteres inden for relativt få samtaler, men snarere at flere og flere elever henvises med alvorlige problemstillinger, som så hurtigt som muligt søges afsluttet i Psykologordningens regi og viderehenvist til relevant behandlingstilbud. Hvis det er muligt, håndteres denne type henvisninger helst indirekte, så den henviste elev undgår at skulle blotte sig i flere professionelle relationer end nødvendigt, og i stedet kan koncentrere sine ressourcer om at få det bedre i et egentligt behandlingsforløb. Oplysninger fra studievejleder om eleven, direkte kontakter Ja Nej Ved ikke I alt Er eleven frafaldstruet Hvordan klarer eleven sig Dårligt Middel Godt Ej oplyst I alt Fremmøde Fagligt Socialt Af de 230 henvisninger, som er blevet tilbudt direkte kontakt, er kun godt 1/3 (84) af eleverne vurderet som frafaldstruede af den henvisende studievejleder på henvisningstidspunktet. Af de 84 elever som på henvisningstidspunktet blev vurderet frafaldstruede var 88% (74) stadig i gang med deres uddannelse ved afslutningen af psykologkontakten. Resten var enten startet anden uddannelse (3), stoppet uddannelse (6) eller uoplyste (1). At hovedparten af eleverne på henvisningstidspunktet ikke vurderes frafaldstruede af studievejleder udelukker selvfølgelig på ingen måde, at de kan have brug for hjælp med psykologiske problemstillinger for at undgå at blive frafaldstruede på et senere tidspunkt. Ventetider på direkte kontakt og samtale Antal elever med 1. samtale før 2/efter 6 uger Dage regnes som arbejdsdage (5 pr. uge) 1.samtale <= 2 uger Ventedage samtale >= 6 uger Middel ventedage 20 19,2 14

16 Trods den stadigt stigende henvisningsmængde og deraf følgende også et større totalt antal ventedage (4428) på direkte kontakt i skoleåret er det alligevel lykkedes at nedbringe det gennemsnitlige antal ventedage fra henvisning til direkte kontakt med næsten en dag fra 20 til 19,2 dage. Det er således lykkedes at tilbyde flere elever direkte kontakt i form af tid til samtale inden for mindre end 2 uger og færre elever har ventet mere end 6 uger i forhold til året før. Formodentlig derfor har der i år også kun været i alt 2 aflyste henvisninger, før der er blevet etableret enten indirekte eller direkte kontakt. At det således har været muligt at reducere ventetiden i Psykologordningen skyldes formodentlig både de ekstra ressourcer, som blev tilført ordningen i skoleåret , men desværre også en meget skæv prioritering af Psykologordningens hovedopgaver; elevkontakt og opkvalificering af studievejledere. En prioritering som jf. kap. 7 om Fremtidige udfordringer for Psykologordningen på ingen måde tænkes konstruktiv at fortsætte fremover, da den har store konsekvenser for både opkvalificeringen af studievejlederne og psykologerne selv samt udvikling af selve Psykologordningen. 15

17 5. Overblik over de forskellige problemfelter Der kan være mange tegn på, at en elev har det dårligt og kunne have gavn af en henvisning til Psykologordningen eller andre regi er ud over studievejledningen. Nogle unge oplever presset i forbindelse med studierne generelt, eksaminerne i særdeleshed, kravene fra den unges sociale relationer og samfundets krav i det hele taget som både stort og uoverstigeligt. For disse unge kan det meget nemt føre til en oplevelse af ikke at kunne leve op til alle de mange krav, ikke at være god nok og ikke at være noget værd. Derudover kan der være oplevelser eller hændelser i den unges liv, der med ungdomslivets stigende krav bliver tiltagende problematiske for vedkommende at håndtere. Det kan fx være vanskelige familieforhold præget af skilsmisse eller andre psykosociale belastninger, kritiske oplevelser som fx mobning, overgreb af seksuel eller voldelig karakter, livstruende sygdom, ulykker og dødsfald. Det kan også dreje sig om lavt selvværd, angsteller depressive symptomer, spiseforstyrrelser, misbrugsproblemer, selvmordstanker eller andre mere alvorlige psykiatriske problemstillinger. Desværre er det ikke alle elever, der selv er i stand til at bede om hjælp hos enten forældre, lærer, studievejleder eller Psykologordningen. I stedet begynder de måske at føle sig ensomme eller trække sig, være fysisk fraværende fra undervisningen eller får problemer med at koncentrere sig, følge med og deltage i undervisning og aflevere opgaver. Nogle får også fysiske symptomer i form af fx hovedpine, mavesmerter og søvnforstyrrelse og/eller psykiske symptomer i form af tristhed, ængstelse og vanskeligheder med at få hold på tanker eller adfærd. Det kan være tilfældet både for de vanskelige unge, der er åbenlyst forstyrrende for undervisningen, men også for de stille unge, som ikke siger noget, men blot langsomt falder ud af undervisningen. Eksempler på reaktioner/udtryksformer hos de unge, som man bør være opmærksom på er fx: Fysiske symptomer som hovedpine, mavesmerter m.m. Nervøsitet Tristhed Manglende overblik Mentalt fravær Begyndende isolation Fravær fra skolen Kammeraters bekymring Hvis eleven selv henvender sig til en lærer eller studievejleder pga. manglende trivsel kan en henvendelse eller henvisning til gymnasiepsykolog være relevant at overveje. De mange forskellige problemstillinger eleverne kommer med kan opdeles i en række adskilte problemfelter, som vi siden 2010 er begyndt at registrere i forhold til og i 2011 har justeret en smule indholdsmæssigt. Alt sammen for kontinuerligt at kunne indsamle et statistisk materiale, der i årene fremover vil kunne dokumentere, hvilke problemstillinger vi møder hos de unge samt evt. udviklinger heri. Nedenfor forefindes et overblik over de forskellige problemkategorier: 16

18 1. Forældre/familieproblematikker Skilsmisse Socialt belastede familier Børn af alkoholikere Børn af psykisk syge forældre 2. Psykiatrinære problemer Angst Depression/tristhed Kontaktproblemer Søvnforstyrrelser Tvangstanker/-handlinger Spiseforstyrrelser Selvskadende adfærd Selvmordstanker/-forsøg Personlighedsforstyrrelser Psykosenære symptomer 3. Sorg, krise og traumer Abort Dødsfald Livstruende sygdom Incest Seksuelle overgreb Voldtægt/-sforsøg Voldsepisoder Kærestesorger Trafikuheld 4. Skolerelaterede problemer Eksamensangst Fravær Mobning Stress Studiemæssige problemer Trivsel i skolen 5. Identitetsproblemer Ensomhed Selvværdsproblemer Usikkerhed om kønsidentitet Kulturelle vanskeligheder 6. Misbrugsproblemer (eleven) Misbrug af alkohol/narko/medicin Ludomani 7. Andet De problemer vi oftest møder befinder sig indenfor kategorien psykiatrinære problemer. Især tristhed/depression og angstsymptomer ses ofte, men også spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd bliver stadig mere almindeligt forekommende. Vi ser dog også stadigt oftere unge med deciderede psykiatriske problemstillinger, som fx angst, depression, selvmordstanker/-adfærd og psykotiske lidelser, som fx skizofreni. Mange unge synes også belastede af vanskelige familieforhold præget af konfliktfyldte skilsmisser eller stressede forældre eller andre psykosociale belastninger med misbrug eller psykisk syge forældre. Sorg og krise forbundet med en nærtståendes død eller livstruende sygdom samt forskellige former for seksuelle overgreb er også problemer vi jævnligt møder. Endelig møder vi også mange elever med stresssymptomer, hvor en kombination af forskellige faktorer ender ud i, at en elev bliver stresset. Elevens egen sårbarhed, familiære problemer og de krav, der stilles i gymnasiet og HF gør ofte tilsammen, at en elev begynder at miste overblikket over sin situation og ender med at blive stresset. Da langvarig stress kan udløse både angst og depression, er det meget vigtigt, at man griber ind tidligt for at forebygge både alvorligere psykiske lidelser og fysiske følgevirkninger. 17

19 6. Eksterne samarbejdspartnere Egen læge: I mange tilfælde kan det være relevant at få etableret en kontakt til elevens egen læge. Særligt, når elevens problemstilling drejer sig om fx depression eller spiseforstyrrelser, er det dog vigtigt at få etableret et egentlig samarbejde med egen læge mhp udredning af somatiske symptomer samt opstart af og opfølgning på evt. medicinsk behandling. I hvert enkelt tilfælde må det vurderes om samarbejdet skal etableres ved, at eleven selv opfordres til at kontakte egen læge, ved at psykolog og elev sammen kontakter egen læge eller for elever under 18 år ved, at forældre inddrages og anbefales kontakt til egen læge. For elever over 18 år spiller egen læge en vigtig rolle, hvis der er behov for henvisning til privat praktiserende psykolog med tilskud fra sygesikringen i forbindelse med psykologiske problemstillinger, som fx let til moderat depression og forskellige angsttilstande m.m. (se bilag E) Psykiatrien, Odense Universitetsfunktion, Region Syddanmark: Elever under 18 år med alvorlige angstlidelser, depressioner, selvmordstanker og -adfærd, alvorlige spiseforstyrrelser, psykosenære symptomer, obsessive compulsive forstyrrelser (tvangstanker, tvangshandlinger) eller andre psykiatriske lidelser, henvises til Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion, Region Syddanmark. Tilsvarende henvises elever over 18 år med ovennævnte problematikker til en række forskellige tilbud i Psykiatrisk Afdeling Odense - Universitetsfunktion, Region Syddanmark. Henvisninger af denne art sker oftest i samarbejde med forældre og/eller egen læge. Socialforvaltning: I takt med at flere unge vejledes ind i uddannelsessystemet (Uddannelse Til Alle), har der været en mærkbar stigning i antallet af elever med svære sociale problemstillinger. Det kan f.eks. dreje sig om vold i familien, unge der er smidt ud hjemmefra, eller unge, der har et meget spinkelt netværk. I disse tilfælde kan det være relevant at etablere et samarbejde med socialforvaltningerne i kommunerne, og særligt i tilfælde, hvor det drejer sig om problemer i familier med børn og unge under 18 år, kan etablering af et samarbejde være nødvendigt. I flere kommuner findes der ungdomsrådgivninger, familierådgivninger og misbrugscentre, hvor man kan få hjælp. Det er dog meget varierende fra kommune til kommune, hvordan kvaliteten af disse tilbud er, og det er bekymrende at opdage, at der stadig findes kommuner, hvor der slet ikke eksisterer relevante tilbud til de unge. Privatpraktiserende psykologer: Efter en konkret vurdering hos egen læge er det muligt for elever at få sygesikringstilskud til behandling hos en privatpraktiserende psykolog, hvis de, inden for det sidste år, har været ramt af fx traumer, dødsfald, voldtægt, alvorlig fysisk eller psykisk sygdom, ulykker, overfald eller selvmordsforsøg (se bilag E). Derudover vil elever over 18 år også efter en konkret vurdering hos egen læge kunne få sygesikringstilskud til behandling hos en privatpraktiserende psykolog, hvis de lider af depression eller alvorlige angsttilstande. Henvisning til privatpraktiserende psykolog med tilskud fra sygesikringen kan kun ske gennem egen læge, men i nogle tilfælde vil gymnasiepsykologen alligevel foretage en visiterende samtale med pågældende elev og om nødvendigt formidle kontakten til egen læge. Andre relevante samarbejdspartnere I visse tilfælde kan det som supplerende støtte eller netværksfremmende foranstaltning være hensigtsmæssigt at opfordre en elev til at tage kontakt med andre relevante tilbud i offentlig, semi-offentlig eller privat regi, som fx: 18

20 Unge og sorg Kræftens Bekæmpelse Patientorganisationer, fx SIND Incest Center Fyn CSM-Fyn Viljen TUBA Ungekontakten Selvhjælpsgrupper Livslinjen Psykinfo 19

21 7. Fremtidige udfordringer for Psykologordningen Som skrevet i opråbet Vagt i gevær udsendt til alle rektorer og studievejledere i starten af 2012 har psykologerne i Psykologordningen grundet den stadigt stigende henvisningsmængde været under et betydeligt pres, som de ikke holder til i længden. Det synes derfor i denne Årsrapport påkrævet med nogle strategiske overvejelser omkring håndteringen af de fremtidige udfordringer for Psykologordningen. Med det seneste årti s markant udvidede ansøgerskare til de gymnasiale ungdomsuddannelser følger helt selvfølgeligt også flere unge belastet af psykosociale problemstillinger og deraf følgende behov for særlig støtte undervejs i deres uddannelsesforløb. Derfor er det desværre heller ikke overraskende, at der siden opstarten af Psykologordningen i 1992 har været en kontinuerlig stigning i antallet af elevhenvisninger, der de første mange år lå på ca. 100 om året. Igen i skoleåret er det samlede antal henvisninger på i alt 328 det højeste nogensinde og antallet af henvisninger er i forhold til året før igen steget med ca. 35%. Alene i årene efter udgivelsen af første Årsrapport er antallet af henvisninger steget med i alt 63%, mens psykolognormeringen først i 2011 blev opnormeret med 33% til i alt to fuldtidsstillinger. Herudover er en del af henvisningerne også blevet mere komplekse, hvilket ikke blot kræver flere direkte elev-kontakter, men også flere indirekte kontakter omkring eleven med både studievejleder, inspektorer, rektorer, egen læge, kommune, forældre osv. I forlængelse af ovenstående synes det umiddelbart nærliggende at konkludere, at den stadigt stigende henvisningsmængde til Psykologordningen udelukkende skyldes andelen af sårbare unge i det voksende elevtal. Herefter kunne der argumenteres for, at eneste løsning herpå er endnu en opnormering af ressourcerne for at imødegå den øgede efterspørgsel. Det kan da heller ikke udelukkes, at en yderligere opnormering af Psykologordningens ressourcer med flere psykologtimer eller timer til helt andre faggrupper, som fx en psykiater eller en socialrådgiver på konsulentbasis, kunne vise sig hensigtsmæssig set i lyset af de stadig mere komplekse psykosociale sager. At forsøge at opnormere sig ud af den nuværende situation uden først at overveje andre faktorers mulige betydning for den øgede efterspørgsel og dermed også andre løsningsmuligheder synes dog ikke hensigtsmæssigt. Således kan det vel ikke afvises, at der - bl.a. som konsekvens af Ungepakken - på nogle skoler har fundet forskellige organisatoriske ændringer sted, som har affødt ændrede arbejdsvilkår for studievejlederne. Øget belastning som følge af flere elever pr. studievejleder, nye arbejdsopgaver og dermed mindre tid pr. elev bidrager formodentlig mange steder til, at også studievejlederne er kommet under et betydeligt pres, som er svært at holde til i længden. Helt forståeligt kan den enkelte studievejleder derfor opleve Psykologordningen som et lettilgængeligt og brugbart (behandlings-)tilbud til de sårbare og til tider også belastende unge, hvilket i sig selv kan øge antallet af henvisninger. En sådan udvikling er Psykologordningen imidlertid ingenlunde normeret til og at forsøge at løse dette problem ved fortsat at opnormere Psykologordningen vil formodentlig være både uhensigtsmæssigt og noget nær endeløst. Den voksende henvisningsmængde kunne således med al tydelighed også tænkes at signalere, hvor vigtig prioriteringen af vedvarende opkvalificering i form af undervisning og supervision af studievejlederne er. Ikke mindst nu, hvor studievejlederne i stigende grad er kommet under pres samtidig med, at de er nødt til at mestre stadigt flere og mere komplekse og krævende observationer, vurderinger, håndteringer og prioriteringer i forhold til de problemstillinger eleverne præsenterer. Studievejlederne spiller en ekstrem central og krævende rolle i relation til de frafaldstruede unge. Dette fordi studievejlederen ofte er den 20