RAMMEBESTEMMELSER OG RETNINGSLINJER FOR SOLCELLEANLÆG

Transkript

1 Ø. Doense HADSUND Hadsund Syd Vive Oue trup y Valsgård Hørby Skoleby Kielstrup Stinesminde Assens Norup Ajstrup Havndal MARIAGER HOBRO Dalbyover Råby Sønder Onsild sild tionsb y Handest Asferg Holbæk Spentrup m Øster Bjerregrav RANDERS Ørsted Hollandsbjerg Allingåbro Uggelhuse Assentoft Stevnstrup Fausing Haslund Vinge Langå Laurbjerg Granslev Bøstrup Thorsø Haurum Sall Lime Vissing Houlbjerg Aidt Øster Alling Værum Ulstrup HvorslevVellev Lyngå Tørslev Voer Mellerup Harridslev Vester TerpVelling Udby Øster Tørslev Mejlby Randers Kommune Udbyhøj Gjerlev Gassum Fårup H g Udbyhøj Voldum Skørring Nielstrup Skader Søby Karlby Galten Hadbjerg HADSTEN Halling Hornslet SellingØdum Spørring Mejlby Skjød Kommuneplantillæg 17 Vitten Ro Hårup Todbjerg Sk d t

2 Kommuneplantillæg RAMMEBESTEMMELSER OG RETNINGSLINJER FOR SOLCELLEANLÆG Baggrund Der udarbejdes et tillæg til Kommuneplan2013 for Randers Kommune. Formålet med kommuneplantillægget er at give mulighed for etablering af tekniske anlæg i form af solcelleanlæg på lokaliteter ved Mejlby, Gimming og Rejstrup. Områderne dækker et samlet areal på ca. 99 ha, fordelt på de tre lokaliteter. Randers Byråd har valgt at imødekomme en ansøgning om at etablere de pågældende solcelleanlæg. På den baggrund er der udarbejdet kommuneplantillæg og lokalplanerne 628, 629 og 630. Lokalplan 628, Et solcelleanlæg ved Mejlby Lokalplan 629, Et solcelleanlæg ved Gimming Lokalplan 630, Et solcelleanlæg ved Rejstrup Tillægget sikrer, at planlovens krav om overensstemmelse mellem kommuneplan og lokalplan er opfyldt. Kommuneplantillæg 17 udlægger således både rammeområder og arealbestemte retningslinjer for projektet. Området med kraftig rød konturstreg bliver med den endelige vedtagelse af dette kommuneplantillæg nye rammeområder: 5.00.T.1 (Mejlby), 5.00.T.23 (Gimming) og 4.00.T.18 (Rejstrup), med mulighed for at etablere tekniske anlæg i form af solcelleanlæg med tilhørende faciliteter. MiljøVURDERING AF PLANER OG PROGRAMMER & vurdering af virkning på miljø (vvm) Der er foretaget en vurdering af lokalplanforslagenes miljømæssige påvirkninger i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbek. nr. 939 af 3. juli 2013). Planforslagene er omfattet af krav om miljøvurdering, da de giver mulighed for anlæg, der er omfattet af lovens bilag 4, stk. 3a: Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3). Det er vurderet, at planforslagene ikke er omfattet af lovens undtagelsesbestemmelser, 3, stk. 2,. Særligt grundet anlæggenes arealmæssige omfang og placeringer. Kommunen skal i visse tilfælde vurdere virkning på miljøet (VVM) af et konkret projekt (bek. nr af 6. november 2014) Planlægningen giver mulighed for solcelleanlæg, der er omfattet af lovens bilag 3, stk. 3a: Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand. Der kan således være krav om en VVM screening og eventuelt efterfølgende VVM redegørelse og VVM tilladelse til anlæggene. En VVM tilladelse erstatter ikke tilladelser efter anden lovgivning. De kriterier, der skal anvendes ved vurdering af, om et anlæg kan få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. 3, stk. 2 og 3 i ovennævnte bekendtgørelse er projektets karakteristika, projektets placering og den potentielle miljøpåvirkning. Lokalplanforslagene er udarbejdet på baggrund af et konkret projekt for etablering af solcelleanlæg på udpegede lokaliteter. Idet der er samtidighed mellem plan og projekt og at der er krav om miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg og lokalplanforslag, er de konkrete projekter vurderet VVM-pligtige. Med baggrund i ovenstående, er der udarbejdet en miljørapport, der er en kombineret miljøvurdering og VVM redegørelse. Miljørapporten er i offentlig høring sammen med lokalplanforslagene. BORGERINDDRAGELSE Forud for udarbejdelse af kommuneplantillæg 17, har der i efteråret 2014 været fremlagt et debatoplæg, hvor borgere, interesseorganisationer, foreninger, myndigheder og interesserede har haft mulighed for at komme med forslag og ideer til planlægningen. I forlængelse af ovenstående, er der som følge af afgørelse om miljøvurdering og VVM-pligt, fremlagt debatoplæg herfor i maj Behandlingen af emnerne i høringssvarene kan ses i den tilhørende miljørapport (VVM-redegørelse og miljøvurdering). Randers Kommune side 2

3 Kommuneplantillæg Kommuneplantillæggets indhold udlægger nye rammeområder for tekniske anlæg på de tre lokaliteter. Områderne har en samlet størrelse på ca. 99 ha. Rammeområde Mejlby 5.05.T.1 omfatter ca. 36,6 ha Rammeområde Gimming 5.00.T.23 omfatter ca. 27,3 ha Rammeområde Rejstrup 4.00.T.18 omfatter ca. 35,1 ha Områderne kan anvendes til tekniske anlæg, solcelleanlæg med tilhørende faciliteter og bliver fastholdt i landzone. Planforslaget sikrer endvidere, at byggeri og tekniske anlæg i områderne må have en maksimal højde på 2,5 meter og at områderne skal afskærmes med beplantningsbælter. I rammebestemmelserne bliver der også fastlagt vejadgang til rammeområderne. Endelig fastlægger rammebestemmelserne, at der i rammeområderne kan etableres indhegning til græssende dyr, og at områderne skal tilbageføres til jordbrugsformål, når solcelleanlæggene ikke længere er i drift. Rammebestemmelser for rammeområderne 5.05.T.1, 5.00.T.23, 4.00.T.18 samt de nye afgrænsninger af rammeområderne fremgår af side Kommuneplantillægget fastlægger en ny generel retningslinje for større teknisk energianlæg samt udpeger tre områder, hvor der kan opføres solcelleanlæg. Retningslinjen bliver fastlagt, fordi projektet for solcelleanlæggene er vurderet til at være VVM-pligtigt. Ifølge Planloven skal VVM-pligtige anlæg udpeges med en retningslinje. Den nye retningslinje og de arealrelaterede afgrænsninger fremgår af side 11. Forhold til anden planlægning Statslige interesser i kommuneplanlægningen I oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen2013 er der ikke fastlagt nærmere angående solenergianlæg, hvorfor der som supplement i juni 2013 er udsendt Naturstyrelsens vejledende udtalelse om opsætning af solenergianlæg. Jævnfør denne bør solenergianlæg i lighed med andre tekniske anlæg, som ikke er afhængig af placering i det åbne land, placeres i tilknytning til byområder, jf. by- og landzoneprincipperne. Det er dog Naturstyrelsens vurdering, at der kan være konkrete tilfælde, hvor en bynær placering ikke er mulig. I planforslag for tekniske anlæg som ønskes placeret i det åbne land, skal der redegøres for den foreslåede placering. De foreslåede placeringer for solcelleanlæg ligger i det åbne land. Den følgende redegørelse indeholder argumentation for, hvorfor en byområdenær placering i de konkrete tilfælde ikke er mulig ud fra afvejning ift. Kommunens byområder samt funktionelle, æstetiske samt miljø- og naturmæssige hensyn. Lovgivning og anden kommunal planlægning I henhold til gældende lovgivning og planlægning er der en række lokaliteter, hvor der som udgangspunkt ikke kan etableres større tekniske (energi)anlæg. På andre lokaliteter vil det kun i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering, være muligt at etablere større tekniske (energi)anlæg, hvis det er foreneligt med udpegningsgrundlaget for områderne. Det drejer sig dels om beskyttede naturtyper, beskyttelses- og byggelinjer jf. naturbeskyttelsesloven og museumsloven samt kommuneplanens retningslinjer for det åbne land. Disse er alle behandlet i miljørapporten og i de enkelte lokalplaner. Randers Kommune side 3

4 Kommuneplantillæg Afvejning i forhold til placering ved kommunens byområder Randers Kommune har et samlet areal på ca ha og ca indbyggere. Der er ingen udlagte, uudnyttede og/eller sammenhængende erhvervsområder, områder til tekniske anlæg og perspektivarealer, der kan rumme solcelleanlæg med et omfang, som de ansøgte anlæg. Særligt ikke når det er intentionen, at kommunen fortsat skal kunne tilbyde attraktive ejendomme til nye erhvervsvirksomheder og at det tages i betragtning, at det er et statsligt krav, at nye erhvervsvirksomheder placeres bynært. Hvis solcelleanlæg placeres i et udlagt, uudnyttet erhvervsområde, vil anlægget i væsentlig grad begrænse den tiltænkte erhvervsudvikling det pågældende sted. På baggrund heraf, er det indledningsvist vurderet, at der skal udlægges nye arealer til formålet. Randers Kommune er opdelt i Randers by (hovedby), 3 centerbyer, 6 lokalbyer, 8 mindre byer, 54 landsbyer og 17 mindre landsbyer. For flere byer er bystørrelsen i sig selv, en særlig udfordring, i forhold til at kunne placere solcelleanlæg med et omfang på ca ha i eller i tilknytning til eksisterende byområde. Byområderne kan være bosætningsbyer, rummer ikke tilstrækkeligt med ledige arealer, eller har i forhold til deres størrelse nået et mætningspunkt for udlæg af nye arealer i størrelsesordenen ca ha. Byområder er afhængige af anvendelser, som kan tilføre byerne liv og arbejdskraft. Derudover kan placeringen af så store solcelleanlæg, i eller i tilknytning til eksisterende byområder, skabe en uhensigtsmæssig barriere mellem bymidten og andre bymidteafhængige anvendelser, som grundet en byområdenær placering af solcelleanlægget kan blive placeret i byområdernes periferi. Dette vil på sigt skabe en usammenhængende bystruktur præget af livløse solcelleområder og afkoblede byanvendelser. I den følgende gennemgang af kommunens byer tager afvejningen, i forhold til placering, udgangspunkt i dels omfanget af de påtænkte solcelleanlæg og dels om anvendelsen til et teknisk anlæg er forenelig med øvrige udpegninger for byområderne. Hovedbyen randers Randers er kommunens langt største by. Byen dækker et areal på ca ha og har ca indbyggere. Randers by er kommunens kommunecenter, beliggende i byzone. Området er især karakteriseret ved kyststrækningen langs Randers Fjord og Gudenå samt den tætte bymæssige bebyggelse. En gennemgang af de udlagte rammeområder til erhvervsformål ved Randers viser, at der ikke findes uudnyttede erhvervsarealer, der kan rumme store solcelleanlæg. Placering af store solcelleanlæg vil indebære, at der skal udlægges nye arealer til formålet. Det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt at placere et større solcelleanlæg ved byen, grundet: Risikoen for at skabe livløse områder til tekniske anlæg, der væsentligt vil begrænse mulighederne for byudvikling i kommunens hovedby, Placering af områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, bevaringsværdige landskaber og specifikke geologiske bevaringsværdier. Centerbyerne Kommunens tre større byer, Langå, Assentoft og Spentrup fungerer som Randers Kommunes centerbyer. Centerbyerne er beliggende i byzone. Langå Langå har en unik, naturskøn beliggenhed ved Gudenå, som giver mulighed for rekreation i umiddelbar nærhed af byen. Langå er omgivet af stejle dalsider, som er dækket af skov ned mod Gudenå. Langås placering i det kuperede landskab giver byen karakter og identitet, og det er tydeligt, at Gudenå-landskabet har stor betydning for byen. I det flade landskab mod øst, umiddelbart op til Gudenå, er der eng- og skovarealer, hvor den mindre Egeskov og de lidt større Nørskov og Løjstrupskov dikterer landskabets udtryk. Langå ligger i et flot og markant landskab, præget af Randers Kommune side 4

5 Kommuneplantillæg Gudenådalen. Byen bør udvikle sig med respekt for landskabet og naturværdierne. Kontakten mellem byen og landskabet er unik og sårbar, særligt i byens østlige og sydlige del. Erhvervsarealerne ved Langå er koncentreret i byens nordlige ende. En gennemgang af de udlagte erhvervsarealer viser, at der ikke findes erhvervsareal, som arealmæssigt kan rumme et stort solcelleanlæg. Placering af store solcelleanlæg vil som følge heraf indebære, at der skal udlægges nye arealer til formålet. Assentoft Assentoft er indbyggermæssigt Randers Kommunes næststørste by. De mange boligområder med primært parcelhuse, der kendetegner Assentoft i dag, er resultat af de sidste 50 års udvikling. De første parcelhuskvarterer blev anlagt i 1960 erne i byens vestlige del, og nye boligområder har siden bredt sig mod nord og øst til store dele af byen. De seneste år er udviklingen fortsat med nye udstykninger øst for byen med både storparceller og rækkehuse. Den markante udvikling og Assentofts popularitet som boligby skyldes ikke mindst bydelens naturskønne beliggenhed og store landskabelige kvaliteter. Assentofts erhvervsarealer er lokaliseret mod syd, med et stort sammenhængende erhvervsområde, Virkevangen, syd for Gl. Grenåvej. Arealerne er attraktivt beliggende mellem den gamle hovedvej og omfartsvejen med let adgang til motorvejen. En gennemgang af de udlagte erhvervsarealer viser, at der findes et erhvervsareal, som arealmæssigt kan rumme et solcelleanlæg på ca. 25 ha. Det drejer sig om 2.01.E.5 nord for Grenåvej. Der er udarbejdet lokalplan for området. Formålet med udarbejdelse af lokalplan 516 er at sikre et fortsat udbud af erhvervsgrunde i Assentoft samt at udbygge erhvervsområdet Virkevangen med 2. etape i henhold til kommuneplanens byudviklingsplan. Placering af store solcelleanlæg vil som følge heraf indebære, at der skal udlægges nye arealer til formålet. Spentrup Spentrup består af en oprindelig landsby med kirken som centrum og en stationsby på den nedlagte jernbane fra Randers til Hadsund. Kirkebyen og stationsbyen har i mange år fremstået som én samlet by. Der er siden 1970 erne sket en udbygning af Spentrup med boliger i form af rækkehuse og parcelhuse, så byen nu fungerer som en boligby i Randers opland. De seneste år er udviklingen fortsat med nye udstykninger. Der er rundt om Spentrup udlagt 5 områder til fremtidig byudvikling. Disse områder støder op til den eksisterende bymæssige bebyggelse. Spentrup ligger i et meget fladt landskab, og der er kun få steder med større terræn-formationer. De forekommer primært i forbindelse med de vandløb, der er i området. Spentrup-Hastrup Bæk løber i et mindre dalstrøg, der slår et meget fint slag ind omkring Spentrup Kirke. Kirken ligger flot ud mod det åbne faldende landskab ned mod slaget. Syd for Spentrup løber Kousted Å og Køllebæk i to mindre strøg. De tre dalstrøg indrammer tilsammen det hævede plateau, som Spentrup ligger på. Spentrups erhvervsarealer er lokaliseret mod nord ved Industrivej mellem Hvidstenvej og Skaldhøjvej. Området har god tilgængelighed med vejadgang både fra Hvidstenvej og fra Skaldhøjvej. En gennemgang af de udlagte erhvervsarealer viser, at der ikke findes erhvervsareal, som arealmæssigt kan rumme et stort solcelleanlæg. Placering af store solcelleanlæg vil som følge heraf indebære, at der skal udlægges nye arealer til formålet. Byen er desuden placeret i område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Samlet vurdering for centerbyerne Muligheden for udlæg af nye arealer begrænses af eksisterende infrastruktur af vejnet, naturinteresser, ønsker om skovrejsning og beliggenheden af eksisterende og påtænkte boligområder. På den baggrund vurderes det ikke at være hensigtsmæssigt at placere et større solcelleanlæg i tilknytning til kommunens tre centerbyer. Lokalbyerne De 6 byer Fårup, Harridslev, Havndal, Stevnstrup, Øster Bjerregrav og Øster Tørslev fungerer som Randers kommunes lokalbyer. En gennemgang af de udlagte rammeområder til erhvervsformål ved lokalbyerne viser, at der ikke findes uudnyttede erhvervsarealer, der kan rumme store solcelleanlæg. Placering af store solcelleanlæg vil kræve, at der udlægges nye arealer til formålet. Randers Kommune side 5

6 Kommuneplantillæg Samlet vurdering for lokalbyerne Muligheden for udlæg af nye arealer begrænses af specifikke geologiske bevaringsværdier, bevaringsværdige landskaber, naturinteresser, ønsker om skovrejsning og beliggenheden af eksisterende og påtænkte boligområder. På den baggrund vurderes det ikke at være hensigtsmæssigt at placere et større solcelleanlæg i tilknytning til kommunens lokalbyer. Mindre byer De mindre byer Asferg, Gjerlev, Hald, Haslund, Mellerup, Råsted, Udbyhøj og Ålum, beliggende i byzone, er blandt andet karakteriseret ved, at der ikke er udlagt rammer for erhverv. For de byer, hvor der er rammer, findes der ikke uudnyttede arealer, der kan rumme store solcelleanlæg. Placering af solcelleanlæg vil derfor kræve, at der udlægges nye arealer til formålet. Samlet vurdering for mindre byer Muligheden for udlæg af nye arealer begrænses af specifikke geologiske bevaringsværdier, bevaringsværdige landskaber, naturinteresser, ønsker om skovrejsning og beliggenheden af eksisterende og påtænkte boligområder. På den baggrund vurderes det ikke at være hensigtsmæssigt at placere et større solcelleanlæg i tilknytning til kommunens mindre byer. Landsbyer Randers Kommune har 54 landsbyer beliggende i landzone: Albæk, Bjergby, Blenstrup, Borup, Dagsvad, Dalbyneder, Dalbyover, Dyrby, Enslev, Gassum, Gimming, Grensten, Helstrup, Hvidsten, Hørning, Jebjerg, Karlslund, Kastbjerg, Knejsted, Kondrup, Kousted, Kærby, Langkastrup, Lem, Lindbjerg, Linde, Læsten, Mejlby, Munkdrup, Nørbæk, Råby, Støvring, Svinding, Sødring, Sdr. Borup, Stouby, Sønderbæk, Tebbestrup, jærby, Torup, Tvede, Tørring, Tånum, Udbyneder, Udbyover, Uggelhuse, Vestrup, Vinstrup, Værum, Væth, Ølst, Øster Velling og Årslev. Der findes ingen uudnyttede erhvervsarealer, som kan anvendes til store solcelleanlæg i tilknytning til landsbyerne. Placering af solcelleanlæg vil derfor kræve, at der udlægges nye arealer til formålet. Samlet vurdering for landsbyer Muligheden for udlæg af nye arealer begrænses for hovedparten af landsbyerne af specifikke bevaringsværdier. Dog er der fundet mulighed for placering af solcelleanlæg i tilknytning til Mejlby. Placeringer i forhold til landsbyen er vist på side 8. Mindre landsbyer Der ligger 17 mindre landsbyer, i landzone, i Randers Kommune: Ammelhede, Askildrup, Binderup, Floes, Fløjstrup, Ginnerup, Jennum, Moeskær, Over Fussing, Robdrup, Stånum, Terp, Trudstrup, Venning, Klattrup, Stangerum, Østrup og Krogsager. Samlet vurdering for mindre landsbyer Landsbyerne kan knap karakteriseres som byområder, og placering af solcelleanlæg ved disse mindre landsbyer, vurderes at kunne sidestilles med en placering i det åbne land. Funktionelle hensyn Koncentration af tekniske anlæg De påtænkte solcelleanlæg ved Gimming og Rejstrup placeres i tilknytning til eksisterende tekniske anlæg i form af vindmøller og en større transformatorstation (og dertil hørende master gennem landskabet) hvilket vil give synergieffekter, samt mindske den samlede forstyrrelse i landskabet. En koncentration af tekniske anlæg i det åbne land er i overensstemmelse med de overordnede land- og byzoneprincipper. En koncentration af tekniske anlæg, som producerer vedvarende energi, kan medvirke til at øge bevidstheden om bæredygtig energiproduktion. I en tid hvor dette er af afgørende betydning for fremtidens energiforsyning og omstilling fra fossile brændsler til energiproduktion og kommunens klimamål for CO 2 -reduktion, synes det at være af afgørende betydning, at bevidstheden omkring dette øges. Randers Kommune side 6

7 Kommuneplantillæg Anvendelse af eksisterende elforsyningsnet Samfundsøkonomisk er placering af store solcelleanlæg i tilknytning til de eksisterende tekniske anlæg at foretrække. På disse lokaliteter findes allerede transformatorstationer, som uden væsentlige ombygninger har den fornødne kapacitet til at overføre den producerede strøm fra solcelleanlæggene videre ud på el-nettet. Vurdering af placering på de enkelte lokaliteter generelt for alle lokaliteter Ved etablering af et solcelleanlæg på arealet stilles krav om etablering af afskærmende beplantningsbælte. Anlægget forventes dog at være synligt i en årrække, før beplantningen er tilstrækkeligt udvokset til at virke afskærmende, og derved mindske indkigget til anlægget. Der tillades ikke byggeri højere end 2,5 meter over terræn. Solcellepanelerne skal fremstå ensartet i type, farve og størrelse og rækkerne skal være øst-vestgående med en ensartet afstand mellem rækkerne. Kravene skal medvirke til at skabe så rolige og harmonisk synende anlæg som muligt. Der er tale om store anlæg til produktion af vedvarende energi. Dog er det ikke-blivende-anlæg, der efter endt drift, giver mulighed for at tilbageføre arealerne til jordbrugsformål. Randers Kommune side 7

8 Kommuneplantillæg mejlby - lokalplan 628 Arealet ligger i umiddelbar tilknytning til landsbyen Mejlby, hvilket er i overensstemmelse med retningslinjerne for placering af solcelleanlæg. Der er en eksisterende infrastruktur for elproduktion i området, idet byens kraftvarmeværk et koblet på som elproducent. Arealet ligger i område med særlige drikkevandsinteresser. Etablering af et solcelleanlæg, holdt op imod en fortsat konventionel landbrugsdrift vurderes at kunne medføre en positiv effekt i forhold til beskyttelse af grundvandet. Anvendelse af arealerne til solcelleanlæg vil medføre, at der tages særlig værdifuld landbrugsjord ud af drift. Solcelleanlæg er tekniske anlæg med en begrænset levetid. Anlæggene giver mulighed for en tilbageførsel af arealerne til landbrugsdrift, når produktion af vedvarende energi ophører. Der henvises i øvrigt til miljørapporten. Randers Kommune side 8

9 Kommuneplantillæg gimming - lokalplan 629 Lokalplanområdet er beliggende indenfor en afstand af ca meter til Harridslev og Gimming. De nærmeste naboer til lokalplanområdet er fritliggende gård- og boligejendomme. Arealet er beliggende i et område med andre tekniske anlæg - vindmøller, hvilket medfører en mulig synergi i forhold til udnyttelse af den eksisterende infrasturktur på elnettet. Arealet ligger i område med særlige drikkevandsinteresser. En etablering af et solcelleanlæg, holdt op imod en fortsat konventionel landbrugsdrift vurderes at kunne medføre en positiv effekt i forhold til beskyttelse af grundvandet. Planområdet ligger indenfor kystnærhedszonen. Dog i en sådan afstand, at anlægget ikke vurderes at få nogen væsentlig negativ indvirkning på kystnærhedszonen langs Randers Fjord. Anvendelse af arealerne til solcelleanlæg vil medføre, at der tages særlig værdifuld landbrugsjord ud af drift. Solcelleanlæg er tekniske anlæg med en begrænset levetid. Anlæggene giver mulighed for en tilbageførsel af arealerne til landbrugsdrift, når produktion af vedvarende energi ophører. Lokalplanområdet er i den sydlige del afgrænset af beskyttede diger. Der er tale om 2 flotte, velbevarede jorddiger. Digerne er ca. 2 meter brede og op til 1,5 meter høje og bevokset med græs. Digerne er omfattet af museumslovens 29a. Der må ikke ske beskadigelse eller ændringer af digerne ligesom beplantningsbælterne ikke må etableres på digerne. Beplantningsbæltet skal etableres i en afstand på mindst 5 meter fra de beskyttede diger. Der henvises i øvrigt til miljørapporten. Tilføjelse jf. supplerende redegørelse til Erhvervsstyrelsen: I forhold til Gimming, 5.00.T.23, er der tale om, at rammeområdet er indplaceret midt imellem eksisterende bymæssige bebyggelser Randers Øst, Gimming og Harridslev, samt indplaceret tæt op af et større teknisk anlæg med 5 stk. 70 m høje vindmøller nord for Vestrup (jf. lokalplan 36). Rammeområdet ligger oppe på et større moræneplateau, mindst 700 m nord-vest fra en stenalderkystskrænt, hvor Tjærbyvej og landsbyerne Tjærby og Vestrup markere overgangen fra stenalderkystlinjen til det ca. 1,7 km brede bælte af lave eng-arealer af hævet stenalder-havbund nord for Randers Fjord. Det er kommunens vurdering, at et solcelleanlæg indenfor rammeområdet ikke i nævneværdig grad vil blive synlig, eller fremtræde skæmmende, set fra kysten eller andre områder, når der er etableret afskærmende beplantning hele vejen rundt om rammeområdet, som krævet i kommuneplantillægget og lokalplanen. Rammeområdet er desuden placeret tæt op ad den eksisterende infrastruktur til energiforsyning i forhold til vindmøllerne ved Vestrup. Randers Kommune side 9

10 Kommuneplantillæg Rejstrup - lokalplan 630 Lokalplanområdet er beliggende nord for Rejstrup. De nærmeste naboer til planområdet er fritliggende gård- og boligejendomme. Mod øst grænser lokalplanområdet op til Skals Ådal - et særligt karakteristisk ådalslandskab. Det vurderes dog, at landskabet i og vest for lokalplanområdet kan rumme tekniske anlæg, uden at landskabets karakter eller skala bliver påvirket i negativ retning - mens solcelleanlægget, fra lokaliteter øst for området kan fremstå med en størrelse der ikke harmonerer med landskabet. Der er ikke registreret lokaliteter, hvor det det er vurderet, at det planlagte anlæg i væsentlig grad vil påvirke oplevelsen af det bevaringsværdige landskabsområde i negativ retning. Cirka 500 meter vest for området ligger en eksisterende transformatorstation - hvilket muliggør udnyttelse af eksisterende infrastruktur ved opkobling af strømproduktion fra anlægget til elforsyningsnettet. Anvendelse af arealerne til solcelleanlæg vil medføre, at der tages særlig værdifuld landbrugsjord ud af drift. Solcelleanlæg er tekniske anlæg med en begrænset levetid. Anlæggene giver mulighed for en tilbageførsel af arealerne til landbrugsdrift, når produktion af vedvarende energi ophører. Lokalplanområdet er mod øst, vest og nord, og delvist mod sydafgrænset af beskyttede diger. De beskyttede diger er del af den gamle fægang eller fævej Østerkæret, dvs. den vej, der førte fra landsbyen ud til græsgangene. Mange af digerne er velbevarede og digerne i lokalplanområdet udgør en del af en større sammenhæng, der har en stor kulturhistorisk fortælleværdi, stor biologisk værdi i form af den unikke flora, som findes på digerne og stor landskabelig værdi. Digerne er omfattet af museumslovens 29a. Der må ikke ske ændringer af digerne ligesom beplantningsbælterne ikke må etableres på digerne. Der henvises i øvrigt til miljørapporten. Randers Kommune side 10

11 Kommuneplantillæg Bestemmelser Kommuneplan 2013 for Randers Kommune beskriver ikke de generelle retningslinjer for placering af større tekniske (energi)anlæg. Nedenstående retningslinje overføres med dette kommuneplantillæg 17 til retningslinjerne i Kommuneplan 2013, afsnit 4 Energi og råstoffer. Generelle retningslinjer for større tekniske (energi)anlæg Mål: Fremme bæredygtig energiproduktion ved at muliggøre etablering af større tekniske energianlæg. Tage hensyn til de natur-, landskabs- og oplevelsesmæssige kvaliteter i det åbne land. Minimere inddragelsen af landbrugsjord til ikke jordbrugsmæssig anvendelse. Retningslinjer: 1. Større tekniske (energi)anlæg skal så vidt muligt placeres i eller i tilknytning til byområder. 2. Ved placering i det åbne land skal dette så vidt muligt ske i tilknytning til eksisterende tekniske anlæg i det åbne land (fx større vindmøller), gårdanlæg eller bebyggelser. Bemærkning Retningslinjen skal sikre, at større tekniske anlæg så vidt muligt placeres i eller i tilknytning til eksisterende byområder. Hvor dette ikke er muligt sikrer retningslinjen, at arealforbruget til ikke jordbrugsmæssige formål minimeres mest muligt. Derudover er det et formål, at hindre spredt bebyggelse/anlæg i det åbne land. Ved så vidt muligt at placere anlæggene i tilknytning til øvrige tekniske anlæg i det åbne land, kan der være mulighed for hel eller delvis anvendelse af allerede etablerede teknikhuse, tilslutninger til el-nettet mv. Større tekniske (energi)anlæg, herunder solcelleanlæg, vil som udgangspunkt være lokalplanpligtige, men bør fastholdes i landzone (landzonelokalplan). 3. Anlæggene må som udgangspunkt ikke etableres, så de er neget synlige fra overordnede veje og stier eller fra rekreative støttepunkter som fx p-pladser, friluftsfaciliteter, naturstier, overnatningspladser mv. Bemærkning De rekreative værdier i Randers Kommune er et vigtig aktiv, både for kommunens borgere og for de turister og besøgende, der gæster kommunen. Derfor er det vigtigt at anlæggene placeres sådan, at de ikke skæmmer udsigten eller oplevelsen fra de områder, hvor mange mennesker nyder deres fritids- og rekreative interesser. VVM-RETNINGSLINJE FOR TRE SOLCELLEANLÆG Med kommuneplantillæget udpeges tre områder til solcelleanlæg ved Mejlby, Gimming og Rejstrup. De arealrelaterede afgrænsninger til retningslinjen er vist under Nye rammebestemmelser. Desuden tilføjes i afsnit 1.8 Vurdering af virkning på miljøet VVM følgende tekst: Solcelleanlæg: Solcelleanlæg ved Mejlby, Gimming og Rejstrup Kommuneplantillæg, VVM-redegørelse. Randers Kommune side 11

12 Kommuneplantillæg Vedtagelsespåtegning Forslag til er vedtaget af Randers Byråd den 22. juni 2015 og offentliggøres efter reglerne herom i planloven. Claus Omann Jensen Borgmester hans Nikolaisen Kommunaldirektør Forslaget til kommuneplantillæg 17 er i henhold til planlovens 24, stk. 3 offentliggjort i perioden fra 2. juli 2015 til den 27. august er vedtaget endeligt den 26. oktober Claus Omann Jensen Borgmester hans Nikolaisen Kommunaldirektør Offentlig bekendtgørelse er offentligt bekendtgjort den 17. december Randers Kommune side 12

13 Kommuneplantillæg Nye rammebestemmelser 5.05.T.1 ved Mejlby Plannummer Plannavn Generel anvendelse Områdets anvendelse Specifik anvendelse Max. højde Zonestatus Fremtidig zonestatus Øvrige bestemmelser 5.05.T.1 Solcelleanlæg ved Mejlby Teknisk anlæg (solcelleanlæg) Bebyggelse til teknisk anlæg. Solcelleanlæg samt de for anlæggets drift nødvendige tekniske installationer 2,5 meter Landzone Landzone Solcellepaneler skal fremstå ens, hvad angår type, farve og størrelse. Solcellepaneler skal opstilles i lige, øst-vest-gående rækker, med en ensartet afstand mellem rækkerne. Højde på byggeri og solcellepaneler må ikke overstige 2,5 meter over terræn. Solcellepaneler skal antirefleksbehandles. Området skal indhegnes og afskærmes af beplantningsbælte. Der kan etableres indhegninger og faciliteter til græssende dyr. Området ligger i landzone og skal ved fremtidig lokalplan forblive i landzone. Området skal overgå til jordbrugsformål, når solcelleanlægget ikke længere er i drift. Randers Kommune side 13

14 Kommuneplantillæg 5.05.T.1 Randers Kommune side 14

15 Kommuneplantillæg Nye rammebestemmelser 5.00.T.23 ved Gimming Plannummer Plannavn Generel anvendelse Områdets anvendelse Specifik anvendelse Max. højde Zonestatus Fremtidig zonestatus Øvrige bestemmelser 5.00.T.23 Solcelleanlæg ved Gimming Teknisk anlæg (solcelleanlæg) Bebyggelse til teknisk anlæg. Solcelleanlæg samt de for anlæggets drift nødvendige tekniske installationer 2,5 meter Landzone Landzone Solcellepaneler skal fremstå ens, hvad angår type, farve og størrelse. Solcellepaneler skal opstilles i lige, øst-vest-gående rækker, med en ensartet afstand mellem rækkerne. Højde på byggeri og solcellepaneler må ikke overstige 2,5 meter over terræn. Solcellepaneler skal antirefleksbehandles. Området skal indhegnes og afskærmes af beplantningsbælte. Der kan etableres indhegninger og faciliteter til græssende dyr. Området ligger i landzone og skal ved fremtidig lokalplan forblive i landzone. Området skal overgå til jordbrugsformål, når solcelleanlægget ikke længere er i drift. Randers Kommune side 15

16 Kommuneplantillæg 5.00.T.23 Randers Kommune side 16

17 Kommuneplantillæg Nye rammebestemmelser 4.00.T.18 ved Rejstrup Plannummer Plannavn Generel anvendelse Områdets anvendelse Specifik anvendelse Max. højde Zonestatus Fremtidig zonestatus Øvrige bestemmelser 4.00.T.18 Solcelleanlæg ved Rejstrup Teknisk anlæg (solcelleanlæg) Bebyggelse til teknisk anlæg. Solcelleanlæg samt de for anlæggets drift nødvendige tekniske installationer 2,5 meter Landzone Landzone Solcellepaneler skal fremstå ens, hvad angår type, farve og størrelse. Solcellepaneler skal opstilles i lige, øst-vest-gående rækker, med en ensartet afstand mellem rækkerne. Højde på byggeri og solcellepaneler må ikke overstige 2,5 meter over terræn. Solcellepaneler skal antirefleksbehandles. Området skal indhegnes og afskærmes af beplantningsbælte. Der kan etableres indhegninger og faciliteter til græssende dyr. Området ligger i landzone og skal ved fremtidig lokalplan forblive i landzone. Området skal overgå til jordbrugsformål, når solcelleanlægget ikke længere er i drift. Randers Kommune side 17

18 Kommuneplantillæg 4.00.T.18 Randers Kommune side 18

19 Sammenfattende redegørelse - solcelleanlæg ved Mejlby, Gimming og Rejstrup Udarbejdet i henhold til Miljøvurderingslovens 9, stk. 2, omhandlende: Lokalplan 628, 629, 630 og kommuneplantillæg 17 til Kommuneplan 2013 for Randers Kommune, med tilhørende miljøvurdering

20 Forord Den sammenfattende redegørelse tager udgangspunkt i en oprindelig planlægning for solcelleanlæg på 6 ansøgte lokaliteter i Randers Kommune. Der er udarbejdet lokalplanforslag, kommuneplantillæg samt miljørapport for alle 6 områder. Forslag til planerne og miljørapporten har været i høring, jf. byrådsbeslutning af den 22. juni I forbindelse med den endelige politiske behandling efter gennemført høring har byrådet den 26. oktober 2015 valgt at forkaste 3 af planområderne. De omtalte planer for Havndal (LP 625), Dalbyover (LP 626) og Ilshøj (LP 627) er således ikke længere relevante, men er fortsat indeholdt i miljørapporten. Den sammenfattende redegørelse er, efter den politiske stillingtagen, på bedste vis søgt tilrette, således at indholdet har fokuseret på de 3 vedtagne lokalplanområder ved Mejlby (628), Gimming (629) og Rejstrup (630). 2

21 1. Indledning og baggrund Randers Kommune har, på baggrund af en konkret ansøgning om etablering af solceller på lokaliteter ved Mejlby, Gimming og Rejstrup, udarbejdet et forslag til tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2013, forslag til lokalplan 628, 629 og 630 samt miljørapport (miljøvurdering og VVM-redegørelse). Planforslagene er udarbejdet for at skabe grundlag for etablering af solcelleanlæg på de ansøgte lokaliteter. Bag projektet står en privat virksomhed, Solenergi Danmark. Solenergi Danmark har forud for ansøgning indgået lejeaftaler med de berørte lodsejere. Lokalplanforslag, forslag til kommuneplantillæg og miljørapport har været i offentlig høring i perioden 2. juli til 31. august Randers Kommune har efter udløb af høringsperioden gennemgået de indkomne indsigelser, forslag og bemærkninger til planforslag og miljørapport. I forbindelse med den endelige vedtagelse af planer, der er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer 1, skal der udarbejdes en sammenfattende redegørelse som konklusion på miljøvurderingen, der omfatter følgende punkter: 1. hvordan miljøhensyn er integreret i planen eller programmet, og hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning, 2. hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der også har været behandlet, og 3. hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen eller programmet 2. Integrering af miljøhensyn Etablering af solcelleanlæg vil indebære, at større arealer skifter karakter fra ubebyggede landbrugsarealer til arealer præget af tekniske anlæg, som vil afstedkomme en miljømæssig påvirkning. Miljørapporten konkluderer, at de væsentligste miljøpåvirkninger er: A. Landskab, kulturhistorie og arkæologi B. Støj C. Trafikale forhold D. Råstoffer og affald E. Luftkvalitet og klima F. Forurenet jord og grundvand G. Plante- og dyreliv samt overfladevand H. Befolkningen og afledte socioøkonomiske virkninger 1 Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer, nr. 939 af 3. juli

22 A. Landskab, kulturhistorie og arkæologi Der er udarbejdet en landskabsanalyse for hvert af de ansøgte lokalplanområder. Landskabsanalysen indeholder en tematisk gennemgang af de registrerede elementer i landskabet, herunder terræn, bevoksning, bebyggelse, tekniske anlæg, kulturhistoriske elementer og rekreative interesser. Analysearbejdet omfatter en vurdering af elementernes karakteristika, herunder om de enkelte elementer medfører, at landskabet er sårbart overfor en visuel påvirkning fra det planlagte solcelleanlæg. Landskabsanalysen omfatter desuden en analyse af de fremtidige forhold, såfremt solcelleanlægget bliver realiseret. I den forbindelse er der foretaget en overordnet synlighedsanalyse udpegning af de områder eller punkter, hvorfra det planlagte anlæg vil være synligt og dermed påvirke oplevelsen af landskabet. Vurderingen af den visuelle påvirkning er udarbejdet på baggrund af landskabsanalysen, visualiseringer og besigtigelser på de forskellige lokaliteter. Samlet vurderes det, at de planlagte solcelleanlæg kan påvirke oplevelsen af de boliger, der ligger nærmest planområderne særligt i de tilfælde, hvor husene ligger lavt i landskabet og hvor man samtidig kan se langt henover landskabet i planområdet. Det er samtidig vurderet, at man fra visse lokaliteter kan se dele af solcelleanlæg, der står højt i terræn. Solcelleanlæggene vil dermed fremstå som tekniske anlæg i forhold til boligerne. Etablering af afskærmende beplantning rundt om planområderne, vurderes at medvirke til, at solcelleanlæggene ikke bliver så dominerende i landskabet, og at påvirkningen af landskabet derved mindskes. Miljørapporten peger på beplantningsbælter som en afværgeforanstaltning. Lokalplanerne sikrer etablering af minimum 5 meter bred, afskærmende beplantning rundt om lokalplanområderne. Beplantningsbælterne skal bestå af hjemhørende danske arter. Etablering af afskærmende beplantning er en forudsætning for ibrugtagning af anlægget. Høringssvar vedrørende landskab, kulturhistorie og arkæologi Der er kommet 13 indlæg vedrørende landskab og emner relateret til visuelle påvirkninger og beplantningsbælter samt en række bemærkninger fra Museum Østjylland til kulturhistorie og arkæologi: Der gøres indsigelse imod placering af store tekniske anlæg i landskabet. Etablering af solcelleanlæg vil reducere udsynet for de nærmest beliggende beboelser betydeligt. Oplevelsen af det naturskønne bevaringsværdige landskab, de store vidder og de smukke visuelle oplevelser vil forsvinde. Der gøres indsigelse imod etablering af store solcelleanlæg, da det vil medføre en negativ påvirkning af kulturlandskabet. Der efterlyses visualiseringer fra opholdsarealer på ejendomme placeret tæt på anlæggene. Indsiger er uenig i vurderingen vedrørende indvirkning på naboejendomme. Indsigers ejendom er ikke taget i betragtning, på trods af, at den grænser op til arealet. 4

23 Beplantningsbælter vil ikke virke afskærmende på udsyn til skrånende arealer. Beplantning vil blot medføre en alternativ fratagelse af den nuværende udsigt. Det vil tage flere år, før beplantningen er af en sådan stand, at det afskærmer anlægget. En effektiv afskærmende beplantning er en forudsætning for placering af solceller i det åbne land. Der opfordres til, at skærpe kravet til beplantning, sådan at anlægget er effektivt afskærmet efter 2-3 år. Det foreslås, at hegnet evt. suppleres med lidt hurtigvoksende ammetræer. Etablering af beplantningsbælter vil skygge og derved påvirke afgrøder på naboarealer negativt. Lokalplan 628 Gode formuleringer i afsnittet Kulturhistoriske elementer (side 87). Men det bør nævnes i afsnittet Fortidsminder, at der er et ikke-fredet areal med registrerede fortidsminder i planområdet. Vedr. afsnittet Kulturarv (side 89) mener museet ikke, at vurderingen af påvirkningsgraden af kulturarven alene kan bero på tilstedeværelsen af fredede fortidsminder. Formuleringerne i afsnittet er gode men ikke fuldt ud dækkende. Som Museum Østjylland har oplyst i forbindelse med den arkivalske kontrol er der registreret fortidsminder i form af gårde og marker fra jernalderen i det berørte areal, og at dømme ud fra reliefkort, kan der være overpløjede gravhøje på matrikel 3a. Da der er tale om et område rigt på fortidsminder kan der endvidere være spor efter hidtil uregistrerede fortidsminder i lokalplanområdet. Er ikke enig i vurderingen af, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af arkæologiske interesser. Denne vurdering kan først tages efter, at arealet er arkæologisk forundersøgt. Lokalplan 629 Vedr. afsnittet Kulturarv (side 108) er museet ikke enig i vurderingen. Som Museum Østjylland har oplyst i forbindelse med den arkivalske kontrol, er der tale om et område rigt på fortidsminder, og der kan være spor efter hidtil uregistrerede fortidsminder i lokalplanområdet. Er derfor ikke enig i vurderingen af, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af arkæologiske interesser. Denne vurdering kan først tages efter, at arealet er arkæologisk forundersøgt. Lokalplan 630 Afsnittet Kulturhistoriske elementer (side 125) er decideret forkert og skal rettes til: Museum Østjylland oplyser, at der er registreret velbevarede bopladsspor fra ældre jernalder (500 f.kr. til 300 e.kr.) samt agersystemer fra oldtiden på matrikel 4a. Fortidsminderne er kun delvist registreret. Det kan endvidere oplyses, at der rundt om store dele af matriklen er beskyttede sten- og jorddiger. Endvidere er der flere gravhøje syd for Rejstrup, og nord for ved Nørbæk er der udpeget et kulturarvsareal, der viser, at der er tale om et område med offerfund og en delvist undersøgt gravplads fra jernalderen. Matrikel 4a er beliggende på vestsiden af Skals Å et større fjordsystem, der strakte sig næsten fra Randers i øst og ud til Limfjorden i NV. Der er således tale om et område rigt på fortidsminder. De registrerede fortidsminder og topografien indikerer, at der kan være spor efter hidtil uregistrerede fortidsminder i det aktuelle lokalplanområde. De eventuelle fortidsminder er beskyttet af museumslovens 27. Museet anbefaler, at der foretages en arkæologisk forundersøgelse af det berørte areal inden anlægsarbejdet sættes i gang. Dermed kan bevaringsgraden af de kendte fortidsminder erkendes, 5

24 det kan konstateres, om der er skjulte fortidsminder, og omfanget kan blive afdækket med henblik på en egentlig undersøgelse. Dette for at anlægsarbejdet ikke skal forsinkes unødigt af en arkæologisk undersøgelse. Bygherre bør henvende sig til Museum Østjylland i så god tid som muligt før anlægsstart, så museet har mulighed for at rådgive bygherre i forhold til de konkrete planer. Hvis der under jordarbejdet findes spor af fortidsminder i form af arkæologiske genstande eller anlæg, skal der i henhold til Museumsloven 27, stk. 2 ske standsning af anlægsarbejdet, i det omfang det berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til Museum Østjylland (tlf ). Vedr. afsnittet Kulturarv (side 127) mener museet ikke, at vurderingen af påvirkningsgraden af kulturarven alene kan bero på tilstedeværelsen af fredede fortidsminder. Formuleringerne i afsnittet er gode men ikke fuldt ud dækkende. Som Museum Østjylland har oplyst i forbindelse med den arkivalske kontrol er der registreret velbevarede bopladsspor fra ældre jernalder (500 f.kr. til 300 e.kr.) samt agersystemer fra oldtiden i planområdet. Da der er tale om et område rigt på fortidsminder kan der endvidere være spor efter hidtil uregistrerede fortidsminder i lokalplanområdet. Er ikke enig i vurderingen af, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af arkæologiske interesser. Denne vurdering kan først tages efter, at arealet er arkæologisk forundersøgt. De indkomne bemærkninger giver generelt ikke anledning til ændringer i lokalplanerne, dog med undtagelse af området ved Rejstrup. Kommunen har følgende bemærkninger til høringssvarene: Der er tale om store tekniske anlæg, som kan påvirke oplevelsen af landskaberne i de områder anlæggene er placeret. Selv om der kan være landskabelige interesser i de områder, hvor anlæggene søges placeret, medfører dette ikke, at der ikke må bygges noget i områderne. Anlæggene er søgt placeret og udformet under hensyn til omgivelserne herunder tilpasset ved krav om etablering af slørende beplantning, der vi dæmpe anlæggenes påvirkning af landskabet. På særligt skrånende arealer vil der være områder, som set på længere afstand, ikke er fuldt afskærmet af beplantning. Anlægget vurderes i disse tilfælde at fremstå som en ensartet, mørk flade. Kravet om beplantningsbælter er en afværgeforanstaltning, der har til formål at indpasse anlæggene bedst muligt i landskabet. Det er ikke noget krav, at der plantes høje træer. Muligheden er taget med, da de giver mulighed for at skabe læ i området. Der er i lokalplanerne stillet krav om, at beplantningens starthøjde skal være mindst 0,5 meter. Ved denne højde, forventes solcelleanlægget at være synligt de første 5-6 år, mens planterne vokser til. Afvejning af, om der skal etableres ammetræer bør bero på en faglig vurdering af det firma, som varetager arbejdet med etablering af beplantningsbæltet. Lokalplanen hindrer ikke, at der indarbejdes ammetræer i projektet. Ønsker om friholdelse af naboarealer fra skyggevirkninger bør efterkommes. Artssammensætningen bør ændres, efter forslag på borgermødet i Dalbyover. Planforslaget foreslås ændret, sådan at eg, bøg og skovfyr udgår, da disse arter med tiden bliver forholdsvis høje. 6

25 I øvrigt gælder det, at der uden forudgående tilladelse, på et hvert tidspunkt kan etableres beplantningsbælter i det åbne land. Der er i planlægningen lavet et antal visualiseringer, hvormed det søges belyst, hvilken indvirkning anlæggene får i forhold til oplevelsen af landskabet. Visualiseringerne følger op på besigtigelser i områderne og tager udgangspunkt i helhedsbetragtninger for anlæggene. Forvaltningen vurderer, at de tilvejebragte visualiseringer er dækkende for projektet. Dog er der efterfølgende udarbejdet en visualisering fra ejendommen Østerkæret 28 ved Rejstrup, grundet dennes placering i forhold til terræn for planområdet. Visualiseringen tager udgangspunkt i en indskrænkning af planområdet med ca. 200 meter væk fra skel til ejendommen. Visualiseringen indarbejdes i redegørelse til lokalplan 630 ved den endelige vedtagelse. Forvaltningen foreslår, at planområdet for lokalplan 630 ved den endelige vedtagelse indskrænkes med 200 meter væk fra ejendommen. Dette vil reducere den samlede størrelse af lokalplanområdet. Ændringen vurderes at medføre en væsentlig betydning for ejendommen i forhold til oplevelsen af landskabet samt i forhold til effekten af beplantningsbæltet. Dette fremgår af visualisering og udarbejdede kortbilag. Øvrige kortbilag i lokalplan 630 foreslås rettet efter endelig vedtagelse. Kommuneplantillægget foreslås ændret, så der sikres sammenhæng med lokalplanforslaget. Bemærkninger fra Museum Østjylland vedrører primært miljørapporten og museet har meddelt, at der ikke er bemærkninger til lokalplanerne. Afhjælpende foranstaltninger og overvågning vedrørende landskab, kulturhistorie og arkæologi Kravet om etablering af beplantningsbælter er en afværgeforanstaltning, der har til formål at indpasse anlæggene bedst muligt i landskabet. Randers Kommune vil som myndighed føre tilsyn med, at beplantningsbælteren etableres jf. lokalplanernes bestemmelser. Der lægges ikke op til særskilt overvågning vedrørende kulturarv og arkæologi som reguleres af museumsloven. 7

26 B. Støj Lokalplanerne giver mulighed for at etablere solcelleanlæg og de for anlæggets drift nødvendige installationer, herunder ubefæstede køreveje i områderne. Anlægsarbejdet vil medføre støj og vibrationer fra de anvendte entreprenørmaskiner og fra ca. 7 transporter pr. hektar af materialer til og fra området. Anlægsarbejdet og trafikken kan være til gene for de nærmeste naboer i anlægsperioden. Aktiviteterne er dog kortvarige, og vil kun i begrænset omfang foregå tæt på naboerne. Efter etableringsfasen, vil den fremtidige støjbelastning af planområderne og deres omgivelser, primært være relateret til invertere og transformerstationer, som placeres spredt over hele arealet. Solcellepanelerne medfører i sig selv ikke støj. Der er gennemført støjberegninger, der redegør for, hvor langt transformerstationer og invertere som minimum skal placeres fra nærmeste nabo, for at det samlede solcelleanlæg overholder de vejledende støjgrænser i skel. De fastsatte afstandskrav i lokalplanerne sikrer, at grænseværdierne overholdes, selv ved fuld drift om natten hvor solcelleanlæggenes drift i realiteten er nedsat, på grund af få solskinstimer. Høringssvar vedrørende støj Indlæg i høringsperioden har omhandlet emner relateret til støj. Indlæggene er koncentreret omkring støjgener fra drift af solcelleanlæggene: Der gøres indsigelse imod etablering af yderligere støjende anlæg i områder, der allerede er præget af støj fra vindmøller. Der stilles spørgsmålstegn ved, om solcellerne kan virke som resonansbund for den allerede generende støj fra vindmøller. Der gøres indsigelse imod bolignær placering af solcelleanlæg, grundet mulighed for lavfrekvent støj. Foreslår at der stilles krav om at inverter og transformator flyttes min. 200 meter væk fra skel. De indkomne høringssvar vedrørende støj giver anledning til ændringer i lokalplanforslagene. Kommunen har følgende bemærkninger. Solcelleanlæggene er omfattet af de gældende regler for støj i det åbne land, og reguleres via miljølovgivningen. Der er lavet støjberegning ved fuld drift på anlægget. Beregningen angiver en værdi på 32,5 db(a), ved en afstand på 16 meter til skel. På baggrund af støjberegningen er det vurderet, at et afstandskrav om 16 meter til skel er tilstrækkeligt til at overholde gældende grænseværdi på 45/40/35 db(a), hvor de 35 db(a) refererer til nat, hvor anlægget ikke er i fuld drift. For at imødekomme ønsker om sikkerhed for, at anlæggene ikke medfører støjgener herunder tage højde for eventuelle usikkerheder ved beregninger, - foreslås lokalplanerne ændret sådan, at afstandskravet til skel ændres fra 16 meter til 64 meter. Herved opnås en væsentlig reduktion i støjniveau, fra 32,5 db(a) ned til 20,5 db(a) - (en reduktion på 8-10 db opfattes som en halvering af støjen). 8

27 Den beregnede værdi refererer til worst case scenariet. Det vil sige, at det er det maksimale støjniveau om dagen, ved fuld drift på anlægget. Den tilladte grænseværdi ligger fra 45 db(a) om dagen til 40 db(a) om aftenen, mens grænseværdien om natten er på 35dB(A). Et vilkår om et ændret afstandskrav til 64 meter, vil medføre et støjniveau langt under grænseværdien. Det har ikke været mulig at fremskaffe data, der be- eller afkræfter, at solceller skulle reflektere lyd eller forstærke det til gene for naboer. Et eventuelt bidrag fra reflekteret støj vurderes at være så minimalt, at den samlede støjgrænse for solcelleanlægget er overholdt. Afhjælpende foranstaltninger og overvågning vedrørende støj Der lægges ikke op til særskilt overvågning af støj, der er reguleret via miljølovgivningen. Kommunen kan følge op på overholdelse af kravene bl.a. på grundlag af klager. C. Trafikale forhold Solcelleanlæggene vil forøge den trafikale belastning i anlægsfasen, hvor der kan forekomme til- og frakørsel af ca. 7 biler/lastbiler pr. hektar solcelleanlæg. Der kan etableres ca. 5 hektar på en uge. Trafikken kan være til gene for de nærmeste naboer i anlægsperioden. Den øgede trafik er kortvarig og kun i begrænset omfang tæt på naboerne. Efter anlægget er etableret, vil der komme biler årligt til det enkelte område i forbindelse med vedligeholdelse af anlæg og areal. Det drejer sig om ca. én til to servicebiler om måneden. Der etableres ubefæstede køreveje i områderne. Den trafikale belastning vurderes samlet i forhold til den nuværende arealanvendelse til landbrugsdrift at blive reduceret. Høringssvar vedrørende trafikale forhold Et indlæg vedrører trafikale forhold rettet mod vejadgang til lokalplanområderne: Indsiger ejer jorden på begge sider, og ønsker ikke markvejen anvendt til industrielle formål. Vedrørende lokalplan 628. Spangen er en privat fællesvej. Øget belastning af vejen vil påføre ejere en økonomisk belastning. De indkomne høringssvar vedrørende trafikale forhold giver anledning til ændringer i forslag til kommuneplantillæg og lokalplaner. Der bemærkes følgende til høringssvarene. Lokalplan 628: Lodsejer ejer selv det vejareal, der skal anvendes for at tilgå lokalplanområdet. Det vejareal, der kobler Spangen til offentlig vej er ejet af kommunen. Lokalplanen sikrer derved vejadgang til området. Fordeling af udgifter til vedligehold af den private fællesvej kan ikke reguleres 9