Seksualitet - Lige så naturligt som at vaske tøj

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Seksualitet - Lige så naturligt som at vaske tøj"

Transkript

1 Seksualitet - Lige så naturligt som at vaske tøj - Et kvalitativt studie om ergoterapeuters arbejde med seksualitet på socialpsykiatriske bosteder Udarbejdet af: Camilla Stegger Christensen, Jeanette Hjordt Pedersen & Line Nordtorp Jensen

2 Seksualitet - Lige så naturligt som at vaske tøj - Et kvalitativt studie om ergoterapeuters arbejde med seksualitet på socialpsykiatriske bosteder Udarbejdet af: Camilla Stegger Christensen Jeanette Hjordt Pedersen Line Nordtorp Jensen Bachelorprojekt Modul 14 University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Vejleder: Kamilla Kielsgaard Andersen Dato for aflevering: Anslag inkl. mellemrum: Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af

3 Sexuality - As natural as doing laundry - A qualitative study about occupational therapists work with sexuality at a social psychiatric residence

4 Resumé Problembaggrund FN s handicapkonvention angiver, at personer med et handicap, herunder psykisk sygdom, skal have samme udbud af sundhedsydelser som gives til andre, herunder ydelser inden for seksuel sundhed. Psykisk sygdom kan besværliggøre seksuallivet. Behandlere i det danske sundhedssystem er udfordret i at arbejde med seksualitet og undgår derfor ofte emnet. Studier viser, at ergoterapeuter mener, at seksualitet ligger inden for deres fagområde. I den forbindelse har vi undret os over hvilke elementer, der påvirker ergoterapeuternes arbejde og forståelse for arbejdet med seksualitet. Problemstilling Hvilke elementer påvirker ergoterapeuters arbejde og forståelse for arbejdet med borgeres seksualitet på socialpsykiatriske bosteder? Metode og materialer I opgaven er der anvendt et kvalitativt design med en hermeneutisk tilgang. Der er valgt kvalitative forskningsinterview som forskningsmetode. Der er foretaget fire semistrukturerede kvalitative interviews, som er lavet med udgangspunkt i egen forforståelse, CMOP og PLISSIT-modellen. Opgavens analysemetode er en hermeneutisk analyse, som er lavet ud fra projektets resultater. Resultat Resultaterne viser, at der ingen retningslinjer er for arbejdet med seksualitet på de undersøgte socialpsykiatriske bosteder. Emnet seksualitet beskrives som et privat emne, men at det ikke er et tabu. Informanter beskriver de fysiske omgivelser på bostederne som værende fremmende for at gå i dialog med borgerne om seksualitet.

5 Informanterne har ikke viden om konkrete seksuelle problemstillinger fra grunduddannelse, men mener at emnet er et ergoterapeutisk kompetenceområde. Informanterne udtaler, at man skal have en god relation for at gå i dialog med borgerne om seksualitet. Informanterne tager ikke initiativ til at gå i dialog med borgerne. Konklusion Tabu, omgivelser, manglende viden om seksualitet, ergoterapeuternes uddannelse, personlige overbevisninger, manglende italesættelse og manglende retningslinjer er elementer, der påvirker ergoterapeuternes arbejde og forståelse af arbejdet med seksualitet. Perspektivering For at bidrage til at der bliver arbejdet med seksualitet i praksis, er det relevant at udarbejde en seksualpolitik. Der er behov for ekstra træning for at kunne arbejde med seksualitet, hvilket kan være i form af kurser, efteruddannelse eller implementering af emnet på grunduddannelsen. Det er relevant at udarbejde nye undersøgelsesredskaber eller udvikle allerede eksisterende undersøgelsesredskaber, således emnet seksualitet indgår. Nøgleord: Seksualitet, ergoterapi, ergoterapeutisk praksis, psykisk sygdom, psykiatri. Ord: 349

6 Abstract Background UN Convention on the Rights of Persons with Disabilities indicates that disabled people, including mental illness, must have the same supply of health benefits as given to others, which includes sexual health benefits. Mental illness can make it difficult to live out their sexual life. Therapists in the Danish health system are challenged in the work with sexuality and often avoid the topic. Studies show that occupational therapists think that sexuality is within their field of expertise. Regarding these challenges we have wondered which elements affect the work and the insight of occupational therapists in their work with sexuality. Problem statement Which elements affect work and the insight of occupational therapists in their work with the clients sexuality at a social psychiatric residence? Method The assignment has used a qualitative design with a hermeneutic approach. As research method the qualitative research interview has been chosen. There have been made four semi-structured interviews with base in our own pre-understanding, CMOP and the PLISSIT-model. The analysis-method of the assignment is a hermeneutic analysis, which has been made from the results of this project. Result The results show that there are no guidelines for the work with sexuality. The topic sexuality is described as a private topic, but is not described as a taboo. The informants describe the physical environment as being facilitating for the dialogue about sexuality with the clients. The informants have no specific knowledge about sexual issues from their basic education, but believe that the topic is within the occupational therapy remit. In order to enter a dialogue about sexuality with the

7 clients, the informants express the importance of having a good relation. The informants do not take initiative to enter a dialogue with the clients. Conclusion Taboo, environment, lack of knowledge about sexuality, the occupational therapists education, personal beliefs, lack of articulations and lack of sexual politics are all elements, which affect the occupational therapists work and understanding of the work with sexuality. Perspective As a contribution to the work with sexuality in practice it is relevant to devise a sexualitypolicy. The work with sexuality requires extra training, such as courses, continuing education or implementation of the topic in the basic education of occupational therapy. It is relevant to devise new measurement tools or develop existing measurement tools, so the topic sexuality will be included. Keywords: Sexuality, occupational therapy, occupational practice, mental illness, psychiatry Words: 399

8 Indholdsfortegnelse 1 Problembaggrund Seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv Seksualitet i et ergoterapeutisk perspektiv Formål Litteratursøgning Problemformulering Begrebsafklaring Ergoterapifaglige perspektiver og teori CMOP Mennesket Aktivitet Omgivelser PLISSIT modellen Tilladelse - P Almen oplysning - LI Specifik rådgivning - SS Intensiv terapi - IT Metode Design Kvalitativt design Den forstående forskningstype Hermeneutik Egen forforståelse Tilrettelæggelse Inklusions- og eksklusionskriterier Kontakt til informanterne Setting af interview Forskningsetiske aspekter Dataindsamlings- og analysemetoder Dataindsamlingsmetoder Kvalitativt forskningsinterview... 11

9 4.4.2 Valg af interviewmetode Analysemetoder Hermeneutisk analyse Transskribering Helhedsindtryk Meningsbærende enheder identificeres Operationalisering Rekontekstualisering og hermeneutisk fortolkning Litteratursøgning Resultater Omgivelsernes betydning for arbejdet med seksualitet Ergoterapeuternes viden om seksualitet Ergoterapeuternes egen seksualitet og holdning til arbejdet med seksualitet Ergoterapeuternes forståelse af arbejdet med seksualitet Diskussion Diskussion af resultater Omgivelsernes betydning for arbejdet med seksualitet Ergoterapeuternes viden om seksualitet Ergoterapeuternes egen seksualitet og holdning til at arbejde med seksualitet Ergoterapeuternes forståelse af arbejdet med seksualitet Diskussion af metoder Design Dataindsamlingsmetoder Analysemetoder Overførbarhed Konklusion Perspektivering Udvikling af det ergoterapifaglige felt Samfundsmæssigt perspektiv Forslag til yderligere undersøgelser Litteraturliste... 30

10 1 Problembaggrund 1.1 Seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv I dagens samfund er seksualitet et tabuiseret område i sundhedssektoren (Johansen, Thyness & Holm 2001 s.13). Det er et emne, som mange ikke snakker højt om (Almås & Benestad 2010 s.55). Seksualitet udvikler vi helt tidligt fra barneårene under påvirkning fra omgivelserne (Kristensen 2007 s.9). Seksualitet er altså ikke kun et spørgsmål om biologi og psykologi, men afhænger af samfundsmæssige forhold samt samfundets udvikling (Ibid). Alle mennesker er seksuelle og erotiske. Alle har et seksualliv, som enten kan være i det skjulte, alene eller sammen med andre (Secher 2006 s.8). Seksualitet er en kilde til glæde, også for psykisk syge. De sygdomsramte kan dog opleve at sygdommen besværliggør seksuallivet (Kristensen 2007 s.49). Ved svær eller kronisk sygdom påvirkes hele den sygdomsramtes tilværelse - herunder også den sygdomsramtes seksualitet (Gravgaard, Møhl & Hertoft 2006 s.10). I Danmark estimeres det, at der er børn, unge og voksne der lider af en psykisk sygdom (Bedre psykiatri). Personer med handicap defineres ifølge FNs handicapkonvention artikel 1, som værende "personer med langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre" (Det centrale handicapråd 2010 s.8). FNs handicapkonvention siger yderligere, at alle personer med et handicap skal have samme udbud af sundhedsydelser som gives til andre, herunder ydelser inden for seksuel sundhed (Det centrale handicapråd 2010 s.21). Behandlere i det danske sundhedsvæsen oplever udfordringer ift. at arbejde med emnet seksualitet, og undgår derfor ifølge Graugaard, Møhl & Hertoft (2006 s.21), at tale om emnet, fordi de frygter at krænke både patienters og egen blufærdighed. Derudover nævnes, at behandlerne har for travlt, mangler viden og færdigheder inden for området, eller at de finder emnet uinteressant eller irrelevant (Ibid). Dertil kommer en frygt for at overskride deres egen faglige kompetencer (Ibid). Johansen, Thyness & Holm siger, at mange mennesker er afhængige af sundhedspersonalets holdninger og viden omkring seksualitet, fordi de generelt er afhængige af hjælp i hverdagen (2001 s.13). Derudover kan det for psykiatriske patienter også være vanskeligt, at snakke om et så følsomt 1

11 emne som seksualitet (Almås & Benestad 2010 s.120). Det bliver ikke lettere for patienten at snakke om emnet pga. skiftende behandlere og kontaktpersoner, da det er svært at opbygge tillidsog fortrolighedsforhold til nye mennesker (Ibid). 1.2 Seksualitet i et ergoterapeutisk perspektiv Som ergoterapeut har man fokus på muliggørelse af betydningsfulde aktiviteter og deltagelse i hverdagslivet (Jessen-Winge & Riddersholm 2013 s.28). Ergoterapeuter har et holistisk menneskesyn (Law et al 2002 s.33), hvilket betyder, at man har fokus på det hele menneske. Ergoterapi har fokus på arbejdet med hverdagsaktiviteter, som er helt centralt for oplevelsen af livskvalitet (Brandt, Madsen & Peoples 2013 s.17). En kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt 49 ergoterapeuter (Penna & Sheehy 2000) undersøger hvorvidt ergoterapeuter giver, og skal give, seksualvejledning til personer med skizofreni. Artiklens perspektiv er, at ergoterapi har en holistisk tilgang, og at seksuel adfærd er et legitimt område for ergoterapeuter at arbejde med sammen med deres klienter (Ibid). Størstedelen af ergoterapeuterne i studiet mener, at seksualvejledning er inden for fagområdet i deres profession, men udøver dog ikke dette (Ibid). Studiet giver et billede af, at ergoterapeuter gerne vil arbejde med emnet seksualitet, men at de ikke gør det (Ibid). I en artikel, udgivet i The American Journal of Occupational Therapy, diskuterer Grath og Sakellariou ud fra eksisterende litteratur, hvorfor seksualitet er en så lille del af ergoterapi (2016). De mener, at selvom ergoterapeuter anerkender, at det er et legitimt emne ekskluderes det fra praksis. De foreslår, at man som ergoterapeut skal have fokus på seksualitet i sin praksis og anerkende at der er en seksuel dimension i os alle (Ibid). Artiklerne beskriver, at der er fokus på seksualitet inden for ergoterapi, dog beskriver ingen af de to artikler ergoterapeuternes forståelse af hvilke elementer, der påvirker arbejdet med seksualitet. I basisbogen i ergoterapi nævnes unge menneskers seksualitet kort (Jacobsen, Legarth & Sønnichsen 2013 s.56). Yderligere ses emnet seksualitet ikke nævnt, som en fast del af de ergoterapeutiske undersøgelsesredskaber som fx Canadian Occupational Performance Measure (COPM)(Andersen et al 2000), Almindelig Daglig Levevis (ADL)(Wæhrens 1998) og Assessment 2

12 of Motor and Process Skills (AMPS) (Bendixen & Bendixen 2001), hvilket Sheehy og Penna bekræfter (2000 s.130). 1.3 Formål Gennem flere praktikforløb i psykiatrien, både i sygehus- og kommunalt regi, har vi undret os over, at der ikke har været fokus på seksualitet, og at det har været et ikke-eksisterende emne. Formålet med denne opgave er, ud fra ergoterapeuternes perspektiv, at opnå forståelse for hvilke elementer, der påvirker deres arbejde og forståelse for arbejdet med seksualitet. Derudover har opgaven til formål at skabe fokus på emnet seksualitet som en del af det ergoterapeutiske arbejdsområde Litteratursøgning En indledende søgning på brede og almene søgeord, kan være med til at indsnævre problemet, samt give en fornemmelse af hvad der findes af overordnet litteratur på området (Hørmann 2013 s.36). Der er foretaget en bred almen søgning, for at spore os ind på det mere præcise område vi vil beskæftige os med. Søgningen er startet med nogle overordnede nøgleord, hvorefter vi har brugt mere specifikke nøgleord. Denne søgning er beskrevet s.14. Nøgleord på dansk: Seksualitet, ergoterapi, ergoterapeutisk praksis, psykisk sygdom, psykiatri Nøgleord på engelsk: Sexuality, sexual behavior, occupational therapy, occupational practice, occupational therapist, schizophrenia 2 Problemformulering Hvilke elementer påvirker ergoterapeuters arbejde og forståelse for arbejdet med borgeres seksualitet på socialpsykiatriske bosteder? 3

13 2.1 Begrebsafklaring I dette afsnit defineres og operationaliseres væsentlige og meningsbærende ord fra problemformuleringen. Element: Et element er en mindre del af en sammensat enhed (Politiken 2008 s.271). Det er en selvstændig del, der kan sættes sammen med andre dele, til en stor helhed (Ibid). Socialpsykiatri: Socialpsykiatri, vægten lægges på miljøets indvirkning og social gruppens påvirkning af mennesket (Andersen, Hansen & Varming 2012 s.467). Seksualitet: Seksualitet er en integreret del af ethvert menneske og handler ikke kun om erotik men i lige så høj grad om sensualitet, sanselighed, kontakt, varme og intimitet (Socialstyrelsen 2012 s.3). 3 Ergoterapifaglige perspektiver og teori I følgende afsnit præsenteres litteratur, teorier og modeller, som er anvendt i projektet. Der præsenterer den Canadiske Model for Aktivitetsudøvelse og Engagement (CMOP) (Law et al 2002 s.34) og PLISSIT-modellen (Graugaard, Møhl & Hertoft 2006 s.22). 3.1 CMOP I opgaven anvendes begrebsmodellen CMOP som ergoterapeutisk referenceramme i interviewguiden. Det dynamiske samspil i modellen mellem mennesker, omgivelser og aktivitet (Law et al 2002 s.31) resulterer i aktivitetsudøvelse (Ibid s.34). 4

14 3.1.1 Mennesket Mennesket består af flere elementer, som ikke kan ses isoleret (Law et al 2002 s.44). I mennesket findes det åndelige element, som defineres som værende en central kerne som er essensen af selvet (Ibid s.44-45). Elementet indeholder personlige overbevisninger, holdninger og værdier (Ibid). Yderligere findes de interpersonelle og intrapersonelle faktorer, samt sociale og følelsesmæssige funktioner, hvilket defineres som værende det affektive element i mennesket (Ibid s.46). Endvidere findes det kognitive element i mennesket, som omfatter alle menneskets mentale funktioner, samt det fysiske element, som omhandler alle sensoriske stimuli, motoriske og sensomotoriske funktioner (Ibid) Aktivitet Aktiviteter omfatter samlinger af handlinger i hverdagen, aktivitet er enhver handling mennesket udfører i hverdagen (Law et al 2002 s.35-36). Herunder elementet egenomsorg, som er aktiviteter, der omhandler at tage vare på sig selv (Ibid s.39). Aktiviteter, der har fornøjelse til formål, defineres som elementet fritid (Ibid). Aktiviteter, der defineres som elementet arbejde omfatter aktiviteter, der udgør økonomisk eller socialt bidrag (Ibid) Omgivelser Mennesket interagerer konstant med omgivelser. Omgivelser forekommer uden for personen og indeholder de kontekster og situationer som aktivitetsudøvelsen finder sted i (Law et al 2002 s.46). I omgivelserne findes det kulturelle element, som defineres som værende livsmønstre bestemt af etniske, og racemæssige traditioner, værdier og normer (Ibid s.48). Samfundets instanser, myndigheder, institutioner, lovgivning, social- og sundhedspolitik er også en del af omgivelserne, og defineres som det institutionelle element (Ibid). Det fysiske element defineres som enten naturlige eller menneskeskabte materielle forhold (Ibid). Alle former for fællesskaber og samværsformer, er en del af det sociale element i omgivelserne (Ibid). Udover CMOP modellen (Law et al 2002 s.34) er PLISSIT modellen (Graugaard, Møhl & Hertoft 2006 s.22) anvendt. Disse to modeller danner tilsammen grundlaget for interviewguiden. 5

15 3.2 PLISSIT modellen PLISSIT modellen består af fire niveauer: Tilladelse, almen oplysning, specifik rådgivning og intensiv terapi (Graugaard, Møhl & Hertoft 2006 s.21-22). Som fagperson skal man forholde sig til, og behandle på, de fire niveauer i forbindelse med seksuelle problemstillinger. Niveauerne i modellen omhandler rådgivning, seksualvejledning og behandling (Almås & Benestad 2010 s.67-68) Tilladelse - P Dette niveau omhandler, at man som fagpersoner giver tilladelse, nonverbalt og verbalt, til at tale om seksualitet og tilkendegive, at man som fagperson finder emnet naturligt og relevant (Graugaard, Møhl & Hertoft 2006 s.21) Almen oplysning - LI Dette niveau omhandler, at man kender til sygdomme og bivirkninger, således at man kan give information af generel karakter om seksuelle problemstillinger (Graugaard, Møhl & Hertoft 2006 s.21) Specifik rådgivning - SS Dette niveau kræver mere specialviden og vedrører selve håndteringen af seksuelle problemstillinger. Her skal man give specifikke forslag til konkrete tiltag og løsningsmuligheder (Graugaard, Møhl & Hertoft 2006 s.21-22) Intensiv terapi - IT Dette niveau indeholder, at man som fagpersoner har kendskab til, og erfaring med, seksuelle problemstillinger, samt behandlingen af disse. Man skal som fagpersoner kende sine 6

16 kompetenceområder og dermed også kunne henvise til andre behandlingsmuligheder, hvis problemstillingerne ligger uden for ens kompetenceområde (Almås & Benestad 2010 s.69). Som tidligere nævnt på s.4, bruges CMOP modellen (Law et al 2002 s.34) og PLISSIT modellen (Graugaard, Møhl & Hertoft 2006 s.22) som grundlag for interviewguiden. Samspillet mellem CMOP og PLISSIT modellerne vil i denne opgave derfor danne grundlag for dataindsamlingen. Yderligere anvendes dele af PLISSIT og CMOP til diskussion af de væsentligste resultater i denne opgave. 4 Metode I dette afsnit redegøres for projektets design, tilrettelæggelse, dataindsamlings- og analysemetoder samt beskrivelse af litteratursøgning i forbindelse med opgaven. 4.1 Design I dette afsnit vil der blive redegjort for opgavens design. Opgaven er opbygget efter et kvalitativt design. Der bruges den forstående forskningstype og en hermeneutisk tilgang. Disse vil blive beskrevet i følgende afsnit Kvalitativt design Denne opgave er opbygget efter et kvalitativt design. Det kvalitative design er valgt, da formålet i denne opgave er at forstå hvilke elementer, der påvirker ergoterapeuternes subjektive forståelse, af deres arbejde med borgernes seksualitet. Designet har til formål, at studere menneskers subjektive oplevelser gennem interviews (Henricson & Billhult 2014 s.130), samt skabe viden omkring et bestemt fænomen (Ibid s.133). I denne type design skal forskeren være bevidst om sin forforståelse, samt hvilken indvirkning forforståelsen kan have på projektet (Ibid s.132). Forforståelsen vil blive tydeliggjort i afsnittet hermeneutik s.8. Under det kvalitative design, findes kvalitative forskningsmetoder (Henricson & Billhult 2014 s.136). Metoden, der er valgt i denne opgave, er det kvalitative forskningsinterview (Danielson 2014 s.162), hvilket er beskrevet på s.11. I et kvalitativt forskningsdesign kan forskeren både arbejde induktivt og deduktivt (Henricson & Billhult 2014 s.133). Denne opgave bevæger sig 7

17 mellem den induktive og deduktive tilgang, som senere vil blive refereret til som abduktiv tilgang (Birkler 2013 s.79-81). Som nævnt tidligere i dette afsnit har opgaven til formål, at opnå forståelse for ergoterapeuters subjektive forståelse for arbejdet med borgernes seksualitet på socialpsykiatriske bosteder. For bedst muligt at undersøge og belyse ergoterapeuternes subjektive forståelser er den forstående forskningstype anvendt, som er beskrevet i afsnittet herunder Den forstående forskningstype I den forstående forskningstype undersøger forskeren de udforskedes fortolkninger og forståelse af sig selv og den fysiske omverden (Launsø, Olsen & Rieper 2011 s.23). Der søges at opnå en forståelse af ergoterapeuternes egen forståelse af arbejdet med borgernes seksualitet. I undersøgelsen vil ergoterapeuternes kontekst blive inddraget, da forskeren ikke kan lave en fortolkning uden at kende til den kontekst de udforskede indgår i, hvis forskningen skal have høj validitet (Launsø, Olsen & Rieper 2011 s.24). Ergoterapeuternes kontekster inddrages i form af, at undersøgelserne vil foregå på deres arbejdspladser, samt at interviewguiden tager udgangspunkt i CMOP, som indeholder fire omgivelses elementer. I forbindelse med brugen af den forstående forskningstype, er der valgt en hermeneutisk tilgang, som er beskrevet i afsnittet herunder Hermeneutik Hermeneutik betyder fortolkningslære (Dalland 2012 s.57). At fortolke er at forsøge at finde frem til en mening i noget eller forklare noget, som i udgangspunktet er uklart (Ibid). Med den hermeneutiske tilgang vil forforståelsen altid være til stede, og den er nødvendig for at opnå forståelse (Dahlager og Fredslund 2011 s.161). Denne forforståelse vil udvikle sig gennem hele forskningsprocessen (Ibid s.165). Forståelse sker i mødet mellem to horisonter, altså at forskeren sætter sig ind i de udforskedes horisonter, og dermed opnår horisontsammensmeltning (Ibid s.163). Der søges i denne opgave at opnå horisontsammensmeltning mellem ergoterapeuternes forståelse af arbejdet med seksualitet og vores egen forforståelse. Dette opnås ved, at vi som forskere er åbne for ergoterapeuternes fortællinger og sætter os i deres sted, dog medbringer vi vores egen forforståelse. 8

18 Vores forforståelse er den mængde viden, vi allerede har, om det vi ønsker at undersøge. Der bruges derfor i denne opgave en abduktiv tilgang, da den viden vi har både er erfarings- og teoristyret (Birkler 2013 s.80) Egen forforståelse Vores forforståelse som ergoterapeuter, er at ergoterapeuter har et holistisk menneskesyn, hvilket betyder, at man har fokus på det hele menneske. Vores forforståelse inden for emnet seksualitet er, at seksualitet er en integreret del i alle mennesker, og at man derfor bør arbejde med emnet. Vores forforståelse omkring ergoterapeuters arbejde med seksualitet er, at der ikke bliver arbejdet med emnet på socialpsykiatriske bosteder. Yderligere er vores forforståelse, at ergoterapeuter ikke bliver uddannet til at kunne arbejde med seksuelle problemstillinger i grunduddannelsen. Denne forforståelse har ført til opgavens problemformulering. Vi har anvendt vores forforståelse aktivt i forskningsprocessen, hvilket ses ved at interviewguiden tager udgangspunkt i CMOP (Law et al 2002 s.34) og PLISSIT (Graugaard, Møhl & Hertoft 2006 s.22). 4.2 Tilrettelæggelse Dette afsnit handler om undersøgelsens tilrettelæggelse, og indeholder en beskrivelse af inklusionsog eksklusionskriterier, kontakt til informanterne, setting af interview samt forskningsetiske aspekter Inklusions- og eksklusionskriterier For at sikre at informanterne havde relevante oplysninger i forhold til problemformuleringen, er der opstillet følgende inklusions- og eksklusionskriterier: Inklusionskriterier Ergoterapeut på socialpsykiatriske bosteder Ergoterapeuter der har berørt og ikke berørt emnet seksualitet i socialpsykiatrien Eksklusionskriterier Ergoterapeuter i sygehusregi Ergoterapeuter i lokalpsykiatri 9

19 Ergoterapeut med borgerkontakt og indgående viden omkring borgernes hverdagsliv Andre faggrupper end ergoterapeuter Kontakt til informanterne På baggrund af inklusions- og eksklusionskriterierne, er der søgt på internettet for at finde informanter. Herefter blev lederne af de socialpsykiatriske bosteder kontaktet via med en forespørgsel angående kontakt til de ansatte ergoterapeuter. I disse s blev formålet for opgaven samt tidsforbruget for interviewet beskrevet. Grundet manglende tilbagemelding samt afslag på s, blev der taget kontakt til eget netværk. Disse blev kontaktet via samme , hvorefter der telefonisk og elektronisk, blev lavet konkrete aftaler med de enkelte informanter om tidspunkt for interview, lokation og formål med interviewet Setting af interview For at lokationen er fremmende for interviewet, således informanterne kan føle sig trygge ved at ytre deres subjektive holdninger og eventuelle personfølsomme data, er der fokus på at finde et afsides og stille rum. Der er udvalgt en interviewer, en med-interviewer, samt en sekretær. For at alle i gruppen får øvelse i at interviewe, vil der være forskellige roller under hvert interview, hvilket kan give flere nuancer i de forskellige interviews Forskningsetiske aspekter Ud fra Kvale & Brinkmanns etiske spørgsmål i syv forskningsfaser (2015 s ), er der forinden de fire interviews lavet etiske overvejelser. Alle etiske aspekter indenfor de syv faser er overvejet. Der præsenteres de primære overvejelser indenfor faserne design, transskribering og analyse. Etiske spørgsmål i forhold til design omhandler, at der forinden undersøgelsen er udformet en informeret samtykkeerklæring (Bilag 1), som indeholder samtykke til at interviewet må optages, samt dato for destruering af det optagede materiale. Dette gøres da informeret samtykke sikrer den enkeltes autonomi (Kvale & Brinkmann 2015 s.116). Forinden den informerede samtykkeerklæring bliver udleveret, bliver informanten informeret om projektets formål og anonymisering, samt 10

20 muligheden for at trække sig. Dette gøres, for at beskytte informanternes privatliv (Ibid s.118) samt arbejdsliv. I forbindelse med information om anonymisering, vil det i interviewsituationen blive tydeliggjort, at alle oplysninger givet under interviewet vil forblive fortrolige og anonyme. Informanten vil derved ikke kunne drages til ansvar for sine udtalelser (Ibid s.117). I forhold til etiske aspekter i analysen af de indsamlede data, bliver informanterne informeret om, at deres udtalelser bliver fortolket og analyseret som en del af denne opgave. 4.3 Dataindsamlings- og analysemetoder Dette afsnit omhandler de dataindsamlings- og analysemetoder, der er brugt i denne opgave. 4.4 Dataindsamlingsmetoder I dette afsnit redegøres der for den dataindsamlingsmetode, der er brugt i opgaven. Herunder kvalitativt forskningsinterview og valg af interviewmetode Kvalitativt forskningsinterview Som tidligere beskrevet i opgaven anvendes et kvalitativt forskningsinterview. Et kvalitativt forskningsinterview beskrives som værende et hensigtsmæssigt valg, hvis man ønsker at opnå forståelse igennem beskrivelser af bestemte situationer (Danielson 2014 s.161). Det kvalitative forskningsinterview er velegnet til at opnå forståelse og viden om menneskers subjektive oplevelser (Christensen, Nielsen & Schmidt 2007 s.61). I denne opgave er formålet, at forstå informanternes subjektive forståelse af elementerne, der påvirker deres arbejde med borgernes seksualitet, hvilket gør det kvalitative forskningsinterview velegnet. Der er derfor valgt et semistruktureret kvalitativt interview, således det muliggøres, at udfolde de subjektive og nuancerede besvarelser fra informanterne (Danielson 2014 s.165). Dette er beskrevet i næste afsnit om valg af interviewmetode Valg af interviewmetode Der er valgt et kvalitativt semistruktureret interview (Bilag 2), da det giver mulighed for fleksibilitet i interviewet, samt tilpasse sig de enkelte retninger interviewene går i (Danielson 2014 s.165). I denne metode er der fokus på at stille åbne og overordnede spørgsmål. Disse spørgsmål kan interviewguiden indeholde støtteord som forskeren kan bruge, hvis den interviewede ikke selv kommer ind på disse (Ibid). Denne metode er valgt, for at få subjektive fortællinger fra informanterne, og giver mulighed for at trække fokus tilbage på de spørgsmål, der ønskes besvaret. 11

21 Interviewguiden er som tidligere nævnt udarbejdet med udgangspunkt i PLISSIT modellen (Graugaard, Møhl & Hertoft 2006 s.22), samt CMOP (Law et al 2002 s.34), for at få spurgt ind til det hele menneske med udgangspunkt i emnet seksualitet. De fire niveauer i PLISSIT modellen inddrages i interviewguiden, for at undersøge om informanterne legitimerer og giver mulighed for at italesætte og arbejde med seksualitet på deres arbejdsplads. Modellen anvendes yderligere for at undersøge informanternes kendskab og viden om, at kunne arbejde med forskellige seksuelle problemstillinger, samt komme med løsningsmuligheder. Derudover ønskes det, at undersøge informanternes kendskab til andre behandlingsmuligheder, samt kendskab til egne kompetenceområder. Kombineres PLISSIT med CMOP, giver det mulighed for at få et helhedsbillede af informanternes aktivitetsudøvelse samtidigt med, at det seksuelle perspektiv bliver belyst. Der er anvendt triangulering i forbindelse med dataindsamlingen og analysen, for at sikre kvalitet i forskningen (Launsø, Olsen & Rieper 2011 s.189). Dette er gjort ved, at alle tre forskere har været til stede under interviewene, gennemlæst transskriberingerne samt analyseret de indsamlede data. Interviewene er opdelt mellem de tre forskere. 4.5 Analysemetoder I dette afsnit præsenteres opgavens analysemetode, som er en hermeneutisk analyse. Analysefaserne vil i dette afsnit blive gennemgået Hermeneutisk analyse En hermeneutisk analyse er valgt, da man som forsker bidrager til analysen af sine data med egen forforståelse og dermed kan opnå en tredje form for forståelse også kaldet horisontsammensmeltning (Dahlager & Fredslund 2011 s.175). I de to første punkter i analysen, kaldet helhedsindtrykket og meningsbærende enheder identificeres, efterstræbes det, at holde egen forforståelse ude, for at teksten i de transskriberede interviews kommer til orde (Ibid s.176). Analysen indeholder yderligere en operationalisering, for at forskeren kan betragte delene nærmere. Herefter foretages der en rekontekstualisering og hermeneutisk fortolkning hvor materialet bliver sat sammen igen, men på en ny måde (Ibid s.177). Disse punkter vil blive gennemgået i dette afsnit. Transskriberingsprocessen vil blive beskrevet før analysemetoden herunder. 12

22 4.5.2 Transskribering Informanten informeres om, at interviewet transskriberes ordret, uden betoninger og følelsesudtryk. Interviewene skrives ordret for at sikre alle nuancer kan ses (Danielson 2014 s.172). En overskuelig transskribering giver et bedre overblik til videre analyse af resultaterne. Interviewer og informantens udtalelser bliver adskilt, og hvert interview har fået et nummer, for at det er så anonymt som muligt. Disse transskriberinger opbevares utilgængeligt for andre, i henhold til datatilsynets regler (Danielson 2014 s.171). Transskriberingen er udført af en anden forsker end intervieweren, for at undgå indforståethed i de enkelte interviews Helhedsindtryk For at danne et helhedsindtryk skal man lytte og læse hele interviewet igennem (Dahlager & Fredslund 2011 s.176). De fire interviews er blevet gennemlyttet og læst efter de er blevet transskriberet, for at danne et helhedsindtryk af ergoterapeuternes subjektive fortællinger. I dette trin lægges vores forforståelse til side så der er mulighed for at danne et helhedsindtryk Meningsbærende enheder identificeres Materialet organiseres efter meningsbærende enheder og disse kan tildeles en kode. (Dahlager & Fredslund 2011 s.176). Materialet fra transskriberingen er efter dannelsen af helhedsindtrykket blevet opdelt i fire farvekoder. Disse er klippet ud og er derefter blevet opdelt i bunker, i de fire farvekoder (Bilag 3). Dette er gjort for at få struktur og reducere materialet for forstyrrende elementer som ringende telefoner og andre afbrydelser Operationalisering Hver farvekode, også kaldet overordnede emner, er gennemgået og opdelt i underemner, for at skabe et overblik over materialet (Bilag 3). Disse emner er lavet ud fra vores egen forforståelse samt de meningsbærende enheder, der kom til udtryk i de fire interviews. Dette giver mulighed for, at opdage nye meningsbærende enheder, som tidligere ikke var tydelige for forskeren. De specifikke emner og underemner er beskrevet og præsenteret i resultatafsnittet s Rekontekstualisering og hermeneutisk fortolkning Her bruger man egen forforståelse, teorier og referencerammer til at kunne besvare den givne problemformulering (Dahlager & Fredslund 2011 s.177). Der bliver ud fra egen forforståelse analyseret og fortolket på resultaterne, i resultatafsnittet s

23 4.6 Litteratursøgning I dette afsnit beskrives og begrundes den konkrete litteratursøgning for opgaven. I opgaven er der anvendt en systematisk søgning, hvor man finder relevante ord, kombinerer dem rigtigt og søger i relevante databaser (Hørmann 2013 s.37). Vi har brugt nøgleord som tidligere nævnt i opgaven s.3 til systematisk litteratursøgning. Disse nøgleord er blevet udvidet i vores mere konkrete litteratursøgning. Ud fra søgeord, blev der set på emneord, hvor der blev tilføjet nye ord til søgningen samt slettet irrelevante søgeord. De søgeord, der blev tilføjet til søgningen var ord som: Sex, intimacy, psychiatry, mental health, mental illness, medicopsychology, sexual problems, sexual rehabilitation, sexual therapy. Disse søgeord blev søgt efter på videnskabelige databaser såsom PubMED, CINAHL, sciencedirect, google scholar og psycinfo. For at få nyere artikler, er der ændret i publikationsåret, samt fastlagt at den skal handle om ergoterapi. Derudover er der ændret i målgruppen, således søgningen ikke omhandler børn. Efter indsnævrede søgninger, blev der læst abstract på artiklerne. Derefter blev der udvalgt artikler, som ses i søgeprofilen (Bilag 4). Artiklerne er herefter blevet vurderet efter CASP, (Public Health Resource Unit 2002) og skema til kvalitetsvurdering af kvantitative undersøgelser, der anvender survey metode (Sygeplejerskeuddannelsen Odense 2010). 14

24 5 Resultater I dette afsnit præsenteres informanterne samt resultaterne fra de fire interviews. Informanterne er præsenteret som I1, I2, I3 og I4 i skemaet herunder. De fire informanter er alle ansat på socialpsykiatriske bosteder, hvor alle borgere er voksne med sindslidelser. De to af informanterne arbejder på samme bosted. I1 I2 I3 I4 Alder 36 år 51 år 41 år 53 år Uddannelsesår År på nuværende arbejdsplads 8-9 år 8 år 3 måneder 13 år Efteruddannelse Kognitiv terapi, NADA, Kognitiv Klinisk vejleder systemisk teori systemisk grunduddannelse, i ergoterapi, og metode, teori og i gang med tillidsrepræsenta psykodynamisk, metode diplom i psykiatri nt, kognitiv NADA terapi grundforløb Resultaterne er præsenteret systematisk efter overordnede emner samt underemner. Emnerne er illustreret i tabellen nedenfor. Emnerne er sammenfattet i en fortolket tekst, der bliver underbygget med citater fra de fire interviews. Overordnede emne Omgivelsernes betydning for arbejdet med seksualitet Underemne Retningslinjer og tid til arbejde med seksualitet Kultur på arbejdspladsen 15

25 De fysiske omgivelser Ergoterapeuternes viden om seksualitet Ergoterapeuternes egen seksualitet og holdning til at arbejde med seksualitet Ergoterapeuternes forståelse af arbejdet med seksualitet Viden om seksualitet fra ergoterapeutuddannelsen Faglig/teoretisk viden omhandlende seksuelle problemstillinger Hvor søger man viden Holdning til egen seksualitet Holdning til arbejdet med seksualitet Egne kompetencer til arbejdet med seksualitet Initiativ til dialog med borgerne om seksualitet Konkrete eksempler på arbejdet med borgerens seksualitet I følgende afsnit præsenteres og beskrives projektets resultater systematisk og relevant i forhold til projektets problemformulering, design og forskningstype, samt analyseres ud fra en hermeneutisk analyse Omgivelsernes betydning for arbejdet med seksualitet Igennem de fire interviews er et af emnerne omgivelsernes betydning for arbejdet med seksualitet. Herunder er tid og retningslinjer et af de elementer, der påvirker arbejdet med seksualitet. Informanterne beretter, at der ingen retningslinjer er omkring arbejdet med borgernes seksualitet. Informanter udtaler, at der er tid til at arbejde med emnet, dog er det gennemgående i alle interviews, at fokus ofte er på andre problematikker hos borgerne. Seksualitet ses som et nedprioriteret emne i personalegruppen. 16

26 I4: "Ja det tænker jeg egentlig det er. Om det er bevidst eller ubevidst, det skal jeg så egentlig ikke kunne sige, men det er ikke sådan dét, der bliver vendt mest. Der er meget mere fokus på alle de andre ting omkring borgeren". Manglende retningslinjer kan være et element, der bevirker at der ikke bliver arbejdet med seksualitet, da fokus ofte er på andre problemstillinger end de seksuelle. Et andet element, der har betydning for arbejdet med seksualitet, er kulturen på arbejdspladsen. Informanterne beskriver alle emnet seksualitet som værende ikke tabubelagt, men nærmere som værende et emne, nogle af deres kollegaer finder for privat at snakke om. I2: "Jeg tror nogle har lettere ved det end andre, men nej, jeg tror ikke det er et tabu nej". I3: "Der er nogle, der ikke har lyst, fordi de synes, det er for privat". Det kan ses som værende modsigende, at informanterne fortæller, at det ikke er et tabu, men samtidigt siger, at emnet er for privat. Kulturen på arbejdspladserne nævnes af informanterne som værende fremmende for arbejdet med seksualitet. Dette skyldes, der er åbenhed om at tale om emnet, men de nævner også, at det ofte er et emne, der glemmes i det daglige arbejde. Der kan i personalegruppen være forskellige opfattelser af arbejdet med seksualitet, hvilket kan være et udtryk for kollegaernes personlige holdninger til emnet seksualitet. I4: "Nogle af mine kollegaer tænker ikke seksualitet som et basalt behov for vores borgere. Vi ved jo alle sammen den er der, men det der med at tænke den ind i vores hverdag der kunne der godt være plads til forbedring (...) jeg tror faktisk ikke der er ret mange der snakker med borgerne om det". Informanterne fortæller, at seksualitet ikke er noget, der fast bliver bragt op på personalemøder. Det bliver bragt op, hvis en borger har en konkret problemstilling, som informanterne har behov for at drøfte med deres kollegaer. I3: "Det er ikke noget vi har oppe en gang i ugen, men det er mere hvis vi ser et eller andet problem". Ovenstående kan både ses som et udtryk for, at emnet seksualitet er for privat for nogle af kollegerne at tale om, men det kan også ses som et udtryk for, at emnet bliver glemt, hvis ikke borgeren selv bringer problemstillingen op. 17

27 Yderligere er der fokus på bostedernes fysiske omgivelser, såsom steder til at snakke om seksualitet. Her er der enighed blandt informanterne om, at borgernes egne lejligheder er fremmende for samtaler omhandlende seksualitet. Der bliver lagt vægt på, at det giver borgerne skærmning for udstillelse, samt at det er trygt rum for borgerne at være i. Yderligere mener nogle af informanterne, at en gåtur er et passende tidspunkt til at snakke om seksualitet. I1: "Så er det jo i eget hjem (...) men der kan man også sige at der er beboeren jo også i trygge omgivelser". Alle informanter fortæller, at der fysisk ikke forefindes pjecer, plakater, bøger eller anden synlig information omhandlende seksualitet på bostederne. At dette ikke forefindes i de fysiske omgivelser, kan være et element der bevirker at borgere ikke bringer seksuelle problemstillinger op under samtale med personalet Ergoterapeuternes viden om seksualitet Informanterne udtaler, at de ikke har tilegnet sig viden om seksualitet fra ergoterapeutuddannelsen. I1: "Jeg husker egentlig ikke at vi havde noget på uddannelsen omkring seksualitet". En informant har haft et valgfag om sexologi, men føler ikke, at denne viden kan bruges i dag. At informanterne ikke har viden omkring seksualitet fra ergoterapeutuddannelsen, kan gøre det svært at arbejde med seksualitet, da det kan være problematisk at arbejde med et emne, som man ikke har tilstrækkelig teoretisk viden om. Informanternes viden om seksualitet er til gengæld erfaringsbaseret viden. Informanterne udtaler, at de generelt har begrænset viden om de seksuelle problemstillinger, der kan opstå ved sindslidelser, eller som følge af medicinske bivirkninger. Dog er de bevidste om, at der kan opstå problemer som nedsat lyst til sex, rejsningsproblemer, følelsesmæssige udfordringer eller manglende beskyttelse under samleje. I3: "Nej, altså ikke andet end det normale (...) hvordan man beskytter sig og rejsningsproblemer. Men det er jo ikke udover hvad det normale menneske har af viden". Adspurgt udtaler informanterne, at de ikke har kendskab til seksuelle hjælpemidler. Informanterne nævner ydermere, at de kan søge viden om hjælpemidler på fx internettet. 18

28 I3: "Nej, det er mere alment med prævention (...), der føler jeg mig måske lidt klædt af hvis man kan sige det (...) men så er det jo jeg må søge ud af". Informanterne fortæller, at de har kendskab til almen viden omhandlende prævention, seksuelt overførte sygdomme og sexlegetøj. I forbindelse med informanternes viden om seksuelle hjælpemidler, beskriver de, at de ikke kan vejlede i brugen af disse. Informanterne vil kunne søge informationer eller henvise til andre faggrupper, hvis problematikken ligger uden for deres kompetencer. I2: "Jeg ville hjælpe med at google (...) og så ellers ville jeg også sige at man kunne ty til en sexolog (...) Man kan også hjælpe dem videre til lægen". Informanternes generelle holdning er, at den viden de ikke har, vil de kunne søge på internettet eller få hjælp fra andre faggrupper, hvilket viser, at de kan finde den viden, de mangler Ergoterapeuternes egen seksualitet og holdning til arbejdet med seksualitet Informanternes holdning til deres egen seksualitet er, at det er en privat sag. En informant mener også, at man som person kan være blufærdig, hvilket kan være en stor barriere i arbejdet med seksualitet med borgeren. En anden informant mener, at det kan være et personligt tabu for den sundhedsprofessionelle at snakke om seksualitet. Informanterne mener dog samtidigt, at man sagtens kan drage fordel af egne erfaringer, samt modenhed. I2: "Jeg synes, at man skal holde noget privat, men jeg synes godt, at man må bruge sig selv. Altså jeg beskriver ikke hvordan min mand og jeg har det, vel? Men jeg beskriver, at det er dejligt og en rar fornemmelse". Alle informanterne udtaler, at deres holdning til seksualitet er, at det er væsentligt at snakke med borgerne omkring. En mener, at hvis ikke man snakker med borgerne om seksualitet, så bliver det til et tabu for borgeren. I3: "Det skal ikke være noget tabu, det er jo en del af menneskets liv". Til trods for at alle informanter mener, at det er væsentligt at snakke med borgerne om deres seksualitet, for at emnet ikke bliver et tabu, er det ikke noget de snakker om, medmindre borgerne deler en problemstilling. En informant udtaler, at man skal være rollemodel for borgerne, for at borgerne kan spejle sig i at de sundhedsprofessionelle tør snakke om seksualitet, da borgerne ellers 19

29 bliver hæmmet. I forlængelse heraf udtaler en anden informant, at seksualitet er ganske naturligt, og at man skal prøve, at normalisere emnet. Flere af informanterne udtaler ydermere, at seksualitet er et naturligt behov, samt et grundbehov for mennesker Ergoterapeuternes forståelse af arbejdet med seksualitet Gennemgående emner i interviewene var informanternes måder at arbejde med seksualitet på, herunder elementer som egne kompetencer, initiativ til dialog og konkrete eksempler på hvordan informanterne arbejder med borgernes seksualitet. Det kan være lettere at forstå ens eget køn, da man har mulighed for at bruge egne erfaringer mere ved sit eget køn, når den faglige viden er begrænset. I forbindelse med informanternes kompetencer til arbejdet med seksualitet, er der enighed om, at seksualitet er en stor del af det hele menneske, og derfor hører under det ergoterapeutiske kompetenceområde, samt at det er relevant at arbejde med emnet. Informanternes holdninger til arbejdet med seksualitet er, at man som ergoterapeut ser på det hele menneske, og at seksualitet derfor også er en naturlig del af det. I3: "En ergoterapeut, det er også ADL (...) Det er jo, at få hele livet til at fungere, og seksualitet er altså en del af det". I2: "Man ser som ergoterapeut på det hele menneske". Der er enighed blandt informanterne om, at emnet seksualitet kan varetages af ergoterapeuter. Informanterne udtaler yderligere, at grunden til det er relevant at arbejde med seksualitet er, at det et behov vi alle har. Dertil pointeres der også, at det er relevant at arbejde med seksualitet på et socialpsykiatrisk bosted. I4: "Jeg synes egentligt, det er meget relevant på sådan et bosted, hvor mange af dem jo bor i mange år, og ikke naturligt får dækket et behov, ved at de ikke har en fast partner og sådan noget. Så det er helt okay. (...) Det er lige så naturligt som at hjælpe med at vaske tøj. (...) Jeg tænker jo egentligt, at det er et af vores grundbehov, og de er mennesker med de samme behov som vi har". Initiativ til dialog om seksualitet med borgerne, handler om den relation, som informanterne har til borgerne. Det er vigtigt for informanterne, at man har opbygget en relation til borgerne inden man kan snakke om emnet seksualitet, fordi det kan være et privat emne og både borgere og de 20

30 sundhedsprofessionelle kan være blufærdige. Informanterne ville godt kunne tage initiativ til at spørge ind til borgernes seksualitet, hvis de føler at det er det der er nødvendigt. I2: "Det kunne jeg godt, hvis relationen er der (...), altså hvis man på en eller anden måde kan fornemme at det er dét, der er nødvendigt, ellers ville jeg ikke gøre det". I4: "Jeg skal være sikker på, at borgeren ønsker, at snakke med mig om det, så jeg ikke, ved at være for frembrusende, egentlig får skubbet borgeren længere væk, så relationen smutter". Det er altså en vigtighed for informanterne, at de har en relation til borgerne, hvis de skal indgå i en dialog omkring seksualitet. Informanterne vil dog ikke tage initiativ til at snakke med borgere om seksualitet, medmindre de har kendskab til en konkret problemstilling ved borgeren. Yderligere bliver emnet seksualitet ofte bliver glemt, hvis ikke det er borgeren selv, der bringer emnet seksualitet på banen. I1: "Jeg er faktisk ikke ret god til selv at bringe det på banen, hvis ikke at det er noget de selv kommer med. (...) fx hvor den her kvinde skal til at date igen og hun selv bringer det på banen, så kan jeg godt gå i dialog, men hvis der ikke er en åbning så synes jeg ikke, det er noget der kommer på banen". I1: "Jeg tror det bliver lidt glemt, hvis ikke det er noget borgeren selv bringer op". I2: "Jeg tager kun initiativ, hvis jeg kan se vores beboere har det skidt". Informanterne begrunder, at de ikke tager initiativ til dialog om seksualitet med, at dialogen skal være på borgerens præmisser, og at det skal have en betydning for borgeren. En af informanterne fortæller, at hvis en borger ikke virker til at have lyst til at snakke om seksualitet, vil informanten ikke presse på, som man ville gøre ved andre emner. I1: "Hvis man spørger ind til noget og så kan mærke at der er en bremseklods, en der, ikke har lyst til snakke om det her emne, så vil jeg ikke presse så meget på. (...) ved andre emner kunne jeg godt finde på at presse på, men hvor jeg måske ville gå lidt mere varsomt med det her emne". I2: "Det er ikke hvad betydning, det faktisk har for mig, men giver det mening for dem, så giver det også mening for mig". Det har altså betydning for informanternes arbejde med seksualitet, at de har en relation til borgerne, at borgerne har en konkret seksuel problemstilling, at det har betydning for borgerne, samt at borgerne selv tager initiativ til at have samtaler omkring emnet. De konkrete eksempler på arbejdet med borgernes seksualitet dækker både følelsesmæssige, sociale 21

31 og fysiske problemstillinger. Følelsesmæssige og sociale problemstillinger er for informanterne også en del af emnet seksualitet. Arbejdet med seksualitet handler derfor også om problemer i forbindelse med ensomhed, berøring, det at være forelsket og være et par. I1: "Man er opmærksom på den der ensomhed fordi seksualitet er også det bare at være sammen". Informanterne lægger vægt på, at deres arbejde især handler om forebyggende tiltag, som brug og køb af prævention og information til borgerne omkring kønssygdomme. De har ydermere fokus på skærmning af borgerne, således de ikke udstiller sig selv. En af informanterne havde en borger, som råbte på gangene i fællesarealerne, at hans penis var blevet stor. Det følgende citat beskriver informantens måde at håndtere situationen på. I3: "Så prøver vi at skærme og sige Kom det går vi lige ind og snakker om det her. Fordi vi skal jo også passe på dem, ikke? Der er jo ingen grund til at udstille dem". En anden episode var med en borger, der masturberede i et vindue, hvor børn og andre beboere kunne se borgeren. Her skærmede de borgeren, samt tog problematikken op i personalegruppen. 6 Diskussion Dette afsnit indeholder diskussion af resultater samt diskussion af metoder. 6.1 Diskussion af resultater I dette afsnit diskuteres væsentlige resultater, i forhold til problemformuleringen, ud fra den personcentrerede tilgang, der omhandler tre centrale betingelser: Kongruens, ubetinget positiv accept og empatisk forståelse (Casemore 2007 s.77), samt elementerne omgivelser og åndelighed fra CMOP modellen (Law et al s.34). Resultaterne diskuteres yderligere ud fra relevante forskningsresultater samt anden litteratur. Diskussionen af resultater er opbygget efter de overordnede emner fra resultatafsnittet og følger samme kronologiske rækkefølge Omgivelsernes betydning for arbejdet med seksualitet I dette afsnit diskuteres resultaterne, som er præsenteret ud fra de omgivelsesmæssige elementer fra CMOP modellen (Law et al 2002 s.34). 22

Mariehøns. Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S. Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet

Mariehøns. Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S. Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet Mariehøns Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet - Tabu - Det som vi ikke taler om! Hvorfor er det lige så svært Op til 1700

Læs mere

Ergoterapi i forhold til seksualitet hos mennesker med sindslidelser

Ergoterapi i forhold til seksualitet hos mennesker med sindslidelser Ergoterapi i forhold til seksualitet hos mennesker med sindslidelser Januar 2007 Hold 18-19 Gruppe 6 Udarbejdet af: Jane Lund Aarestrup Tina Skipper Knudsen Emese Sav Maria Rupali Madsen Vogt Metodevejleder:

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de

Læs mere

Bachelorprojekt i ergoterapi. Udarbejdet af Anne Brøgger Christiansen Carina Grønnehave Nielsen Silja Junker Jørgensen

Bachelorprojekt i ergoterapi. Udarbejdet af Anne Brøgger Christiansen Carina Grønnehave Nielsen Silja Junker Jørgensen KAN EMNET SEKSUALITET SPIRE I DEN ERGOTERAPEUTISKE PRAKSIS? CAN SEXUALITY AS A SUBJECT GROW IN THE PRACTICE OF OCCUPATIONAL THERAPY? Bachelorprojekt i ergoterapi Udarbejdet af Anne Brøgger Christiansen

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

Studieplan, Sexologi i rehabilitering, Modul 13, uge 10-11, forår 2012

Studieplan, Sexologi i rehabilitering, Modul 13, uge 10-11, forår 2012 Tværprofessionelt valgfag modul 1 af 2 uges varighed, ½ ECTS point, placeres i modul 1 i uge 10-11, 2012 Læringsudbytte: Redegøre for særlig viden om et eller flere udvalgte faglige områder. Gøre brug

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK

AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse Modulbeskrivelse Hold E10s Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Tema:... 3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...1. Læsevejledning...2

Indholdsfortegnelse. Forord...1. Læsevejledning...2 Indholdsfortegnelse Forord...1 Læsevejledning...2 1.0 Problemstilling...3 1.1.0 Problembaggrund... 3 1.2.0 Problemformulering... 6 1.2.1 Hypoteser... 6 1.2.2 Nominelle definitioner... 6 1.2.3 Operationelle

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Knowledge translation within occupational therapy

Knowledge translation within occupational therapy Knowledge translation within occupational therapy -aspects influencing implementation of evidence-based occupational therapy in stroke rehabilitation Hanne Kaae Kristensen April 2011 1 Et evidensbaseret

Læs mere

Arbejdets!indflydelse!på! aktivitetsidentitet!

Arbejdets!indflydelse!på! aktivitetsidentitet! Bachelorprojekt Hold:E12V 7.Semester Modul14 Arbejdetsindflydelsepå aktivitetsidentitet JIforbindelsemedendtforløbpåRySclerosehospital AnneBøndingKvistgaard BetinaChristensenKyed CarinaMiddelhedeKragh

Læs mere

Studieplan, Sexologi i rehabilitering, Modul 13, uge 8-9, forår 2014

Studieplan, Sexologi i rehabilitering, Modul 13, uge 8-9, forår 2014 Studieplan, Sexologi i rehabilitering, Modul 1, uge 8-9, forår 014 Tværprofessionelt valgfag modul 1 af uges varighed, ½ ECTS point, placeres i modul 1 i uge 7-8, 014 Læringsudbytte: Redegøre for særlig

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING Seksualpolitiken for Stensagerskolen tager udgangspunkt i Stensagerskolens målsætning og danner ramme og giver retningslinjer for arbejdet med

Læs mere

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9. Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Adresse: Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 47 81 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Camilla

Læs mere

Efter- og videreuddannelsestilbud for ergoterapeuter

Efter- og videreuddannelsestilbud for ergoterapeuter Praktiske oplysninger: EFTERUDDANNELSE- SUNDHED FOR VIDEREKOMNE Pris: En temadag koster 1200 kr. Et diplommodul inklusiv de 3 temadage koster: 5.500 Temadag 5/10-11 : Hold 1128 Temadag 18/11-11 : Hold

Læs mere

Seksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune

Seksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune Seksualpolitik i Ældre og Handicap Langeland Kommune Baggrund Mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne har de samme grundlæggende behov og rettigheder som andre mennesker. Dette menneskesyn

Læs mere

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose

Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose 4. NATIONALE NEUROKONFERENCE onsdag d. 25. maj 2016 Marian Petersen sygeplejerske., DM.Sc. Neurocentret Rigshospitalet Seksualitet

Læs mere

DIALOG MED PÅRØRENDE OM INTIMITET OG SEKSUALITET SEKSUEL SUNDHED OG TRIVSEL FOR ÆLDRE OG BORGERE MED KRONISK SYGDOM

DIALOG MED PÅRØRENDE OM INTIMITET OG SEKSUALITET SEKSUEL SUNDHED OG TRIVSEL FOR ÆLDRE OG BORGERE MED KRONISK SYGDOM DIALOG MED PÅRØRENDE OM INTIMITET OG SEKSUALITET SEKSUEL SUNDHED OG TRIVSEL FOR ÆLDRE OG BORGERE MED KRONISK SYGDOM RETTEN TIL SEKSUALITET HELE LIVET Seksualitet og intimitet er en vigtig del af de fleste

Læs mere

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview BILAGSOVERSIGT Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning Bilag 2. Deltager information Bilag 3. Oplæg til interview Bilag 4. Samtykkeerklæring Bilag 5. Interviewguide Bilag 1. Søgeprotokol

Læs mere

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Modul 1. Ergoterapi og ergoterapeutisk praksis. Undervisningsplan for Ergoterapi 1. modul: Ergoterapi og ergoterapeutisk praksis.

Modul 1. Ergoterapi og ergoterapeutisk praksis. Undervisningsplan for Ergoterapi 1. modul: Ergoterapi og ergoterapeutisk praksis. og ergoterapeutisk praksis Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Undervisningsplan for 1. modul: og ergoterapeutisk praksis. Side 1 af 17 Undervisningsområde: Hovedfag.

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: Kommentarer STUDIETS FORMÅL

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD

Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Region Midtjylland Møgelkærvej 6, 8800 Viborg www.sua.rm.dk Indhold Formål... 2 Definition af seksualitet...

Læs mere

Indledning. Projektet er udarbejdet af: Tine C. Rosenberg Isaksen

Indledning. Projektet er udarbejdet af: Tine C. Rosenberg Isaksen HJEM KÆRE HJEM? Forfattere: Heidi Falk Busk Malene Bjerggaard Laustsen Tine C. Rosenberg Isaksen E10V Bachelor projekt University College Nordjylland - UCN Ergoterapeutuddannelsen Vejleder: Marie Bangsgaard

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

SEKSUALITET. Tabu eller tema?

SEKSUALITET. Tabu eller tema? SEKSUALITET Tabu eller tema? Bachelorprojekt University College Nordjylland Ergoterapeutuddannelsen Vejleder: Stinne Bruhn Eksterne Vejledere: Renate Kæmpe Weilov Kirsten Siggaard Mathisen Aflevering:

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Juridiske retningslinjer for prøver Indhold Retningslinjer for deltagelse eller inddragelse af patienter i interne kliniske prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen Odense... 3 Retningslinjer

Læs mere

Valgfagets titel Forskning i og udvikling af professionspraksis

Valgfagets titel Forskning i og udvikling af professionspraksis Valgfagets titel Forskning i og udvikling af professionspraksis ECTS point 31/3 ECTS point Valgfaget afholdes University College Lillebælt Blangstedgårdsvej 4 5220 Odense NØ Valgfagsansvarlig uddannelse

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema: Menneske, aktivitet og omgivelser 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen

Læs mere

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet Overordnede retningslinier Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem Voksen handicap og psykiatriområdet Dag- og døgntilbud - Handicap & Psykiatri - Ballerup Kommune 1

Læs mere

Anette Højer Mikkelsen Specialist i sexologisk rådgivning Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur. Klinik Kvinde- Barn og Urinvejskirurgi

Anette Højer Mikkelsen Specialist i sexologisk rådgivning Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur. Klinik Kvinde- Barn og Urinvejskirurgi Når sexlivets krydderi må undværes Hvordan inddrages fund fra et studie af patienter og partner oplevelser af sexlivets forandringer efter operation i en klinisk praksis, hvor patient og pårørendeinddragelse

Læs mere

Samtale om seksualitet

Samtale om seksualitet Samtale om seksualitet - Samtaler med 14 kvinder i alderen 15-30 år set akut i Center for Seksuelle Overgreb, Rigshospitalet, København Af sygeplejerske Charlotte Ejsing Sex?? Prævention? Forældre?? Kæreste???????????????

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer Vi kan kun når vi Etkvalitativtstudieafdetsundhedsfaglige personaleserfaringermedhverdagsreha5 samler vores kompetencer bilitering UCSJ ErgoterapeutuddannelseniNæstved 0550152015 Vikankunnårvisamlervoreskompetencer"

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311 Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning At forske er ikke bare en proces hvor man bidrager til at forklare og forstå den psykiatriske verden; det er også en måde at ændre den kliniske hverdag

Læs mere

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER!

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER! BACHELOR I ERGOTERAPI VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER UDARBEJDET AF ANNE BENEDIKTE TUXEN, ELLEN DUE AARIS GOTTFRIEDSEN & HANNE HØJLUND HANSEN Voldsramte+kvinders+betydningsfulde+aktiviteter+

Læs mere

PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon

PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon Afrapporteringen er et led i Ergoterapeutforeningens dokumentation af, hvad Praksispuljens midler anvendes til. Informationerne går i første omgang til Bevillingsudvalget.

Læs mere

Seksualpolitik 2014-2018. På det specialiserede voksenområde. i Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Seksualpolitik 2014-2018. På det specialiserede voksenområde. i Ishøj og Vallensbæk Kommuner Seksualpolitik På det specialiserede voksenområde i Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014-2018 1 På baggrund af Socialstyrelsens anbefalinger har Ishøj Kommune valgt at udarbejde en seksualpolitik. Seksualpolitikken

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsen Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Revideret 30. august 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Informeret samtykke 3

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling

Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Ergoterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol 1 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling

Læs mere

Modul 1 Modul 3 Modul 6 Modul 9 1 uge 2 uger, Som oftest ses i sammenhæng med den kliniske undervisning i modul 6. 8 ½ uge

Modul 1 Modul 3 Modul 6 Modul 9 1 uge 2 uger, Som oftest ses i sammenhæng med den kliniske undervisning i modul 6. 8 ½ uge Kafferisteriet Socialpsykiatrisk dagcenter Center for Psykiatri Skivevej 7 7500 Holstebro Klinisk underviser er Christina Dupont Lunow, telefon 96114734/36, mail: christina.dupont.lunow@holstebro.dk Vi

Læs mere

Tilgængelighed eller universel design?

Tilgængelighed eller universel design? Tilgængelighed eller universel design? SBi tilgængelighedsseminar 16. juni 2009 Camilla Ryhl, arkitekt MAA, seniorforsker Tilgængelighedens rationalitet: Fase 1: Begreber, definitioner og udfordringer

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 2. Lokalt tillæg til studieordningen. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse.

Modulbeskrivelse. Modul 2. Lokalt tillæg til studieordningen. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse. Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse. Februar 2016 BOMA / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen

Læs mere

Forskning i og udvikling af professionspraksis

Forskning i og udvikling af professionspraksis Forskning i og udvikling af professionspraksis Valgfagets titel: Forskning i og udvikling af professionspraksis 31/3 ECTS point Valgfaget afholdes: University College Lillebælt Blangstedgårdsvej 4 5220

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse.

Modulbeskrivelse. Modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse. Modulbeskrivelse Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse. Oktober 2014 BOMA, HGN og JEBA / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 2

Læs mere

Socialpsykiatrisk dag- og døgncenter. Grundlaget for godkendelse som klinisk undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Socialpsykiatrisk dag- og døgncenter. Grundlaget for godkendelse som klinisk undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Kafferisteriet Socialpsykiatrisk dag- og døgncenter Grundlaget for godkendelse som klinisk undervisningssted for ergoterapeutstuderende. 1 Klinisk undervisning på Kafferisteriet kan foregå i følgende moduler:

Læs mere

Samarbejdets betydning for CP børns aktivitetsudøvelse og engagement

Samarbejdets betydning for CP børns aktivitetsudøvelse og engagement Samarbejdets betydning for CP børns aktivitetsudøvelse og engagement -En kvalitativ undersøgelse ud fra et ergoterapeutisk- og forældreperspektiv Udarbejdet af: Anne Hviid Jørgensen Christina Pedersen

Læs mere

Unge og Facebook. - et ergoterapeutisk perspektiv på unges oplevelse af aktiviteten Facebook. Bachelorprojekt udarbejdet af. Natasja Gajhede Larsen

Unge og Facebook. - et ergoterapeutisk perspektiv på unges oplevelse af aktiviteten Facebook. Bachelorprojekt udarbejdet af. Natasja Gajhede Larsen Unge og Facebook - et ergoterapeutisk perspektiv på unges oplevelse af aktiviteten Facebook Bachelorprojekt udarbejdet af Natasja Gajhede Larsen Lia Pape Ovesen Sandi Sjørup Ergoterapeutuddannelsen Hold

Læs mere

Bilag 1 Informationsfolder

Bilag 1 Informationsfolder Bilag 1 Informationsfolder 1 2 Bilag 2 Interviewguide 3 Interviewguide Før interview Interview nr.: Inden interviewet startes får informanten følgende informationer: Vi er ergoterapeutstuderende og er

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

HAR DU TALT MED DIN PATIENT OM

HAR DU TALT MED DIN PATIENT OM Januar 2016 SIGNE K. WOLLESEN SIGNE T. RASMUSSEN GUNHILD V. AACHMANN HAR DU TALT MED DIN PATIENT OM SEKSUALITET I DAG? - ERGOTERAPEUTER OG DERES BETINGELSER FOR AT SPØRGE IND TIL PATIENTENS SEKSUALITET

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt. Modulets tema. Den studerendes læringsudbytte. Indledning.

Modulbeskrivelse. Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt. Modulets tema. Den studerendes læringsudbytte. Indledning. Modulbeskrivelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt. Indledning Modulbeskrivelsen er udarbejdet på grundlag af Bekendtgørelse om ergoterapeutuddannelsen nr. 832 af 13/8/2008 (herunder

Læs mere

Seksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie

Seksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie Seksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indholdsfortegnelse. -Indledning -Rammer/metoder -Serviceloven -Tavshedspligt -Seksualitet på dagsordenen -Straffeloven -Samtykke -Overgreb/krænkelser -WHO

Læs mere

Vejen Tilbage. Skrevet af: May Langelund Johansen, Laila Thrane Lauridsen & Sidsel Benfeldt Thomsen.

Vejen Tilbage. Skrevet af: May Langelund Johansen, Laila Thrane Lauridsen & Sidsel Benfeldt Thomsen. Vejen Tilbage Et kvalitativt studie om hvad ansatte med arbejdsrelateret stress oplever som fremmende og hæmmende ved tilbagevenden til arbejde. Skrevet af: May Langelund Johansen, Laila Thrane Lauridsen

Læs mere

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet Forfatter: Susanne Duus Studienummer 20131891 Hovedvejleder: Birgitte Schantz Laursen Nærmeste vejleder: Mette Grønkjær Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient Masterafhandling

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12. Sexologi og dermatologisk sygepleje Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.15 Program Definitioner Sexologisk opmærksomhed Motiver til sex Dermatologiske

Læs mere

VIKOM netværket. 23. September 2014 Kl. 13-16. Kim Steimle Rasmussen kim@sumh.dk

VIKOM netværket. 23. September 2014 Kl. 13-16. Kim Steimle Rasmussen kim@sumh.dk VIKOM netværket 23. September 2014 Kl. 13-16 Kim Steimle Rasmussen kim@sumh.dk Program Kort om mig Mere om LigeLyst Drømmescenariet Pause Forpligtelser og rettigheder Øvelse Kort om mig 2013-2015: LigeLyst

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Figur: Studieaktivitetsmodel, modul 14, Ergoterapeutuddannelsen I studieaktivitetsmodellen herover er det illustreret, hvilken

Læs mere

Sygeplejerskers holdning til at snakke seksualitet i retspsykiatrien

Sygeplejerskers holdning til at snakke seksualitet i retspsykiatrien Bachelorprojekt Anne Marie Toustrup Marianne Rydberg Hold S09S Sygeplejerskers holdning til at snakke seksualitet i retspsykiatrien Nurses attitude to talk about sexuality in Forensic Psychiatry Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg

Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger. Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 4781 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Katja Werenskiold

Læs mere

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

Kompetencemodel for Socialpsykiatriske ergoterapeuter Region Nordjylland Specialsektoren Kærvang

Kompetencemodel for Socialpsykiatriske ergoterapeuter Region Nordjylland Specialsektoren Kærvang Kompetencemodel for Socialpsykiatriske ergoterapeuter Region Nordjylland Specialsektoren Kærvang 1 Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource på Kærvang. Det er afgørende at have

Læs mere

Velkommen dag 4. Jeg støttende omsorg. uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4

Velkommen dag 4. Jeg støttende omsorg. uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4 Velkommen dag 4 Jeg støttende omsorg uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4 teammøde Sæt jer sammen i teamet Hvor langt er i nu Hvad mangler i Gør jeg nogle overvejelser om

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer

Sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer Sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer Professionshøjskolen Metropol Bacheloropgave Marie Møller Nygaard, 675224 Kristina Damm Hansen, 675527 Vejleder: Lotte Evron Afleveret den 01.06.15 Hold: F 2012

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse Modulbeskrivelse Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Hold E11v 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1.0 Tema... 3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point i modul

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014

Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Kvinder, kræft og seksualitet Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Sygeplejerske og sexologisk vejleder Ditte Maria Bjerno Nielsen, 2014 Hvem er jeg? Uddannet fra Sygeplejerskeuddannelsen København i 2008 Ansat

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Indholdfortegnelse for bilag

Indholdfortegnelse for bilag Indholdfortegnelse for bilag Bilag 1: Kriterier for litteratursøgning... 2 Bilag 2: Screenshot Cinahl... 5 Bilag 3: Screenshot PsycInfo... 6 Bilag 4: Skriftligt interview med Sundhedstyrelsen... 7 Bilag

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende

Læs mere

Unge med erhvervet hjerneskade og meningsfulde fritidsaktiviteter

Unge med erhvervet hjerneskade og meningsfulde fritidsaktiviteter Grafisk illustration (Desktophpwallpapers.eu 2017) Unge med erhvervet hjerneskade og meningsfulde fritidsaktiviteter - Et kvalitativt bachelorprojekt i ergoterapi 2017 University College Lillebælt Vejleder:

Læs mere

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan:

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret

Læs mere