DUNSKÆG OG DE BLØDESTE, BRUNE ØJNE. MEN MED ET STORT AUTOMATVÅBEN I HÆNDERNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DUNSKÆG OG DE BLØDESTE, BRUNE ØJNE. MEN MED ET STORT AUTOMATVÅBEN I HÆNDERNE"

Transkript

1 DUNSKÆG OG DE BLØDESTE, BRUNE ØJNE. MEN MED ET STORT AUTOMATVÅBEN I HÆNDERNE ET SOCIOLOGISK STUDIE AF MEDIERNES FREMSTILLING AF SKUDEPISODERNE I KØBENHAVN, FEBRUAR BEARD AND THE SOFTEST, BROWN EYES. BUT WITH A BIG AUTOMATIC WEAPON IN HIS HANDS - A SOCIOLOGICAL STUDY OF THE MEDIA S PORTRAYAL OF THE COPENHAGEN SHOOTINGS IN FEBRUARY 2015 Julie Dreier Jakobsen Syddansk Universitet, Esbjerg Sociologi og Kulturanalyse Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejleder: Pia Heike Johansen Anslag: sider Reeksamen august 2015

2

3 Det erklæres herved på tro og love, at undertegnede egenhæn- digt og selvstændigt har udformet denne rapport. Alle citater i teksten er markeret som sådanne, og rapporten eller væsentlige dele af den har ikke tidligere været fremlagt i anden bedømmel- sessammenhæng. Julie Dreier Jakobsen

4

5 SUMMARY This bachelor thesis, titled dunskæg og de blødeste, brune øjne, men med et stort automatvåben i hænderne A sociological study of the media s portrayl of the Copenhagen shootings in February 2015, examines the political discourses that arose in the aftermath of the shootings in Copenhagen in February 2015 and in which way if in any they are affected by or related to certain ethnic groupings. The analysis is based on a broad selection of articles, counting 206 in total, from five danish newspapers from the 15th of February to the 22nd of February The articles are all directly related to the shootings after a screening pro- ces and found by an Infomedia search in which the keywords terror and free- dom of speech were used. These were chosen as a result of the first statement the Danish government gave just hours after the shooting, declaring that there had been an attack and it was considered as terrorist action. Through analytical tools provided by discourse theorists, Ernesto Laclau and Chantal Mouffe, discourse practices revolving around the shootings have been mapped. No discourse opposed the one categorizing it as a terrorist attack, which means the framings should be seen in the light of this. The media then focused its attention to coining the term terror. Four dominating discourses were identified; re- nationalization, Islamism, social marginalization and reactions. Of the four of them, the framing of terror as Islamism was the by far the one dominating the discourses. Here words like anti- democratic, surpres- sing, violent, fanatism, extremism are used as describing not just Islamism but also the generel Muslims. The sponsors of this framing view immigration as a huge contributer to the problems Europe have with terrorism. The re- nationalization discourse is framing Denmark by words like democratic, openness, trust, freedom, right etc. which both helps creating a feeling of community in a moment of despair, but also serves as working as creating a dichotomy for the discourse of Islamism. In total oppostion to this discourse is the framing of terror as a social problem constituted by both social marginalization and the harsh rhetoric on ethnic mi- norities. The last discourse doesn t see terror as the biggest threath to modern, Western societies, but our reaction to it. In our attempt to secure our societies from threats of terror through surveillance we come to comprise the very values on which we have build our society.

6 Kriser åbner for politisk diskussion og sætter sam- fundets modsætninger op med farver. - Ernesto Laclau

7 INDHOLDSFORTEGNELSE SUMMARY 1. INTRODUKTION PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING LITTERATURSTUDIUM DET ANDET KØN MINORITETER I DANMARK Det offentlige klima Lovgivningen på udlændingeområdet NYDANSKERE I NYHEDSBILLEDET Nydanskere underrepræsenterede i medierne Kriminalitet og integration DEN TEORETISKE RAMME LACLAU OG MOUFFE: DISKURSTEORIENS POLITISKE PERSPEKTIV Delvis fiksering af mening: Artikulation og nodalpunkter Antagonisme, ækvivalens- og differenskæder Politisk hegemoni DET METODISKE AFSÆT DET VIDENSKABSTEORETISKE STÅSTED: POSTSTRUKTURALISMEN DATAINDSAMLING OM VALG AF MEDIER OG PERIODISERING DEN KVALITATIVE DATABEHANDLING: DISKURSANALYSE UNDERSØGELSENS VALIDITET OG FEJLKILDER ANALYSE EN FORTÆLLING OM EN NY VIRKELIGHED OG UTRYGHED EN RE- NATIONALISERINGSPROCES Et angreb på danske værdier TERROR: DET HANDLER FØRST OG FREMMEST OM ISLAMISME Truslen i vor midte TERROR: SOCIAL MARGINALISERING OG KAMPEN MOD ISLAM DEN EGENTLIGE TRUSSEL ER VORES REAKTION SMÅ STREJF AF NUANCER KONKLUSION REFERENCER BILAG 1: EGEN- EVALUERING BILAG 2: LÆSERTAL FRA INDEX DANMARK 2. HALVÅR

8

9 1. INTRODUKTION Et studie fra 1988 fastslog 109 forskellige definitioner af termen terror (Golder & Williams 2004: 270). Begrebet er stærkt politiseret, hvilket muligvis indkapsles bedst i klicheen om, at one person s terrorist is ano- ther person s freedomfighter (Golder & Willams 2004: 272). Af samme årsag er det ej heller lykkes verdenssamfundet at blive enige om én ge- nerel definition (Golder & Williams 2004: 270). Ikke desto mindre synes det, at terror er blevet en stadig større del af den politiske diskurs de seneste årtier og er således også blevet en del af virkeligheden omkring os. Netop derfor peger Ben Golder og George Williams i artiklen What is terrorisme? Problems of legal definition (2004) på nødvendigheden af en definition og en konkretisering af begrebet: Due to the serious legal, political, social, cultural and economic consequences of describing someone as a terrorist, or an action as terrorism, lawyers must seek to describe the concept with as much precision as possible. One danger is that if terrorism is not so defi- ned, the powers of the State may extend very far indeed. (Golder & Williams 2004: ). Uden en entydig definition antager begrebet en flygtig form, som er til konstant forhandling og åben for påvirkning. Det betyder, at vores for- skellige italesættelser af fænomenet i det daglige er med til at forme det og tillægge det en særlig værdi og betydning. Denne proces hjælper os til en forståelse af den sociale virkelighed, men heri ligger også den fare, som Golder og Williams understreger i ovenstående citat. I medierne kan man finde flere eksempler på dette: Overskrifterne i medierne den 19. juni 2015 lød blandt andre Menneske- jagt i USA: Mand amok i sort sydstatskirke ni dræbt (Struck 2015), USA- korrespondent: Skyderi i kirke anses for en hadforbrydelse (Feld & Pedersen 2015) og Sorte kirkegængere mejet ned (Mouritzen 2015). 21- årige Dylann Roof havde skudt og dræbt tre mænd og seks kvinder ved DUNSKÆG OG DE BLØDESTE, BRUNE ØJNE 1

10 en bibelklasse i metodistkirken, Emanuel A.M.E, i Charleston, South Ca- rolina, USA (Marszal et al. 2015). Kirken er historisk for sin centrale rolle i kampen for afroamerikaneres borgerrettigheder og har en over- vejende afroamerikansk menighed (Feld & Sørensen 2015, Crilly 2015). Motivet? Ifølge gerningsmanden selv, var han nødsaget til det, da you [afroamerikanere] rape our women and you re taking over our country (Marszal et al. 2015). Til medierne har Roofs bofælle udtalt, at Roofs ønske var at starte en borgerkrig og planlægningen havde stået på i over et halvt år (Shapiro 2015, Thomasen 2015). Dylann Roof er siden blevet tiltalt for mord, mordforsøg og våbenbesiddelse, og grundet sagens om- stændigheder anses det af Justitsministeriet som værende en potentiel hadforbrydelse (Orjoux 2015). Et halvt år forinden flygtede de to fransk- algeriske Kouachi- brødre fra et redaktionsmøde på den parisiske satireavis, Charlie Hebdo. Med ordene On a vengé le prophète Mohammed! On a tué Charlie Hebdo 1 (Kovacs & Mareschal 2015) efterlod de sig 12 dræbte og 11 sårede personer (Wil- lum 2015). Kort inden flugten havde de overbragt et budskab til en kvindelig medarbejder: Vi dræber ikke kvinder. Men tænk over, hvad du gør. Det, du gør, er ondt (Willum 2015). Den 9. januar stormede politiet den bygning, hvor brødrene havde forskanset sig begge blev dræbt af franske specialstyrker (Dinesen 2015). Senere samme aften påtog al- Qaeda i Yemen sig ansvaret for angrebet (Nielsen & Albrectsen 2015). Et udpluk af artikler fra en Infomedia- søgning på ordet Paris, dagen efter Charlie Hebdo- angrebet den 7. januar i år, lyder: Terroristerne er meget professionelle (Nielsen et al. 2015), Debat: Terrorismen vil aldrig vinde over os (Andersen 2015) og Ledende artikel: Kulturkrig i Paris (Mikkel- sen et al. 2015). To drabelige episoder. To forskellige overbevisninger. To forskellige, omend politiske, mål. To forskellige fortællinger i medierne; én om had og én om terror og kulturkrig. I artiklen Disparate Legal Treatment of Muslims and the Radical Right (2015) sætter sociolog, Naomi Braine, blandt andet fokus på netop ovenstående problematik. Siden 11. sep- 1 Oversat: Vi har hævnet profeten, Mohammed. Vi har dræbt Charlie Hebdo. 2 MEN MED ET STORT AUTOMATVÅBEN I HÆNDERNE

11 tember 2001 er flere blevet dræbt ved højreorienterede aktioner end ved såkaldte jihadist angreb i USA (New Amerika). Alligevel står angreb som Charlie Hebdo som stærkere symboler på terror i vores bevidsthed end eksempelvis angrebet på Utøya i 2011 (Braine 2015). En del af årsagen hertil skal, ifølge Braine, findes i diskursen om terror, hvori muslimer italesættes, som repræsentanter for større terrornet- værk uden for landets grænser, mens højrefløjsekstremister i langt hø- jere grad fremstilles som en ensomme ulve, der handler ud fra egne overbevisninger. Det til trods for, at de ofte selv ser sig som repræsen- tanter for en gruppe eller organisation med et højere formål (Braine 2015). Det har ifølge Braine den konsekvens, at højrefløjsekstremister sjældent retsforfølges som terrorister, da de er indfødte og ikke på samme måde udgør en risiko. Muslimer derimod bliver henledt til en position som fremmede : [ ] troubled but patriotic Americans, while Muslim men particu- larly young men are constantly monitored as intrinsic security risks. In the process, Muslims lose Constitutional protections for be- lief, speech, and association forced to inhabit an ambiguous terri- tory as un- American and presumptively foreign. (Braine 2015). Påstanden underbygger hun blandt andet med eksempler fra rapporten Illusion of Justice: Human Rights Abuses in U.S. Terrorism Prosecutions (2014) af Columbia University Law School og Human Rights Watch. Her peges der på en række sammenlignelige sager, hvor anklagen lyder på forsøg på at begå terror og konspiration altså sager, hvor der endnu ikke er begået nogen form for vold. I sager med højrefløjsekstremisne er der eksempler på, at anklagede er blevet frifundet med henvisning til, at had til systemet ikke nødvendigvis er et bevis på konspirationer om terror, hvorimod when Muslims express hostility towards the U.S. gover- nment or law enforcement, this has been treated as evidence of radicali- zation and intent to engage in acts of terrorism (Braine 2015). Således bliver etnicitet og religiøse tilhørsforhold udslagsgivende for italesæt- telsen og fortolkningen af virkeligheden. DUNSKÆG OG DE BLØDESTE, BRUNE ØJNE 3

12 1.1 Problemfelt Lørdag den 14. februar 2015 befandt Danmark sig midt i det, der siden- hen er blevet omtalt som en national krise. Politikere og de danske me- dier var hurtigt klar med svar: Danmark var blevet ramt af terror. Denne eftermiddag havde Lars Vilks Komiteen inviteret til debat i kul- turhuset, Krudttønden, på Østerbro. Omdrejningspunktet for debatmø- det var grænser; hvor går grænsen mellem ytringsfrihed, blasfemi og kunst? (Lars Vilks Komiteen). Debatmødet var knapt begyndt førend en salve af skud blev affyret mod kulturhuset (Nielsen 2015). Lars Vilks, svensk kunster og kunstprofessor og bedst kendt for sin afbildning af Muhammed som en hund (Sørensen 2015), mener selv at have været målet for attentatet (Nielsen 2015). Med dette indledtes en intens men- neskejagt i Københavns gader, som fik sin ende søndag morgen den 15. Februar, da den formodede gerningsmand en ung, palæstinensisk mand blev dræbt i en skudveksling med politiet (Nielsen 2015). Forinden havde han såret fem politibetjente og taget to liv filmmanden Finn Nørgaard, deltager ved debatarrangementet, og jødiske Dan Uzan, som stod vagt ved en bar mitzvah i synagogen i Indre by. Ifølge lic.jur., Preben Wilhjelm, skal man forholde sig til lovgivningen på området, som siger, at terror skal ramme vilkårligt og skabe omfattende utryghed i befolkningen. Angrebet på Krudttønden og den jødiske mino- ritet var derimod målrettet og dermed underlagt paragraf straffelovens 81, som forholder sig til kriminalitet begået med baggrund i etnicitet, tro, seksuel orientering eller på baggrund af lovlige ytringer i det offent- lige rum (Wilhjelm 2015). Wilhjelm mener ikke, at det er ligegyldigt om angrebet italesættes som terror eller ej, da det medfører en lang række vidtgående beføjelser til myndighederne, som har betydning for retssik- kerheden for den enkelte. Netop derfor skal begrebet terror bruges, som det var tiltænkt tilbage i 2001, meget skærpet (DR2 Deadline). Der hersker en del uenighed om denne betragtning, hvilket blot vidner om den kompleksitet der omgærder fænomenet. Hvis angrebet ikke er ter- ror juridisk set, er det så moralsk? Det er med udgangspunkt i skildret problemstilling omkring diskursernes magt, at jeg ved hjælp af Laclau og Mouffes diskursteori ønsker at undersøge; 4 MEN MED ET STORT AUTOMATVÅBEN I HÆNDERNE

13 1.2 Problemformulering Hvilke(n) fortælling(er) konstrueres i den politiske offentlighed i dagene umiddelbart efter skudepisoderne i København, februar 2015? - og hvordan knyttes de givne diskurser til forskellige befolkningsgrupper i det danske samfund? 2. LITTERATURSTUDIUM I det følgende præsenteres tre udvalgte artikler og rapporter med det for øje at give et indblik i en del af den eksisterende litteratur på områ- det omkring det diskursive felts betydning for vores forståelse af virke- ligheden og verden omkring os. Forskningen på feltet er stort og derfor er litteraturstudiet langt fra udtømmende. Det skal derfor i høj grad ses som en introduktion til nogle af de problematikker, som rører sig på feltet. Første del af litteraturstudiet bevæger sig udelukkende på det teoreti- ske plan. Her søger jeg, gennem Simone de Beauvoirs bidrag til forståel- sen af kønsroller, at kridte banen op for, hvordan identiteter produceres og reproduceres i sproget selv uden at vi er fuldt ud bevidste herom. Således anses Beauvoirs teoretisering af den historiske undertrykkelse af kvinden stadig for at have været et vigtigt værk for kvindebevægelsen senere i 70erne (Christensen 2011). Hensigten med denne del er at tydeliggøre fænomeners flygtighed og foranderlighed i ægte konstrukti- vistisk stil. I anden del af litteraturstudiet skærpes fokus og der forsøges her gen- nem både kvalitative og kvantitative studier at belyse, hvordan det poli- tisk diskursive rum - hvad enten det er medier, politikere eller me- ningsdannere bidrager til en særlig forståelse af minoriteter i Dan- mark. Her problematiseres blandt andet det billede medierne tegner af etniske minoriteter i kraft af de positioner de bliver tildelt i nyheds- dækningen. Fokus rettes også mod, hvordan der også i lovgivningen kan spores diskrimination mod særlige befolkningsgrupper. Formålet her- med er at gøre opmærksom på særligt det etiske ansvar, som menings- danner og ikke mindst medier bærer i forbindelse med at skabe et så repræsentativt og nøgtern billede af virkeligheden. DUNSKÆG OG DE BLØDESTE, BRUNE ØJNE 5

14 2.1 Det Andet køn Man må nære mistillid til alt, hvad mænd har sagt om kvinder, for de er selv både dommer og part i sagen Poulain de la Barre I introduktionen til bogen Det Andet køn (1949) stiller den franske for- fatter, filosof og feminist, Simone de Beauvoir, spørgsmålet: Hvad er en kvinde? (Beauvoir 1949: 11,13). Med afsæt i eksistentialismen gør hun op med ideen om ting, som uforanderlige og fikserede størrelser, og forsøger, gennem en teoretisering af synet på kvindens rolle gennem historien, at besvare spørgsmålet. Således er kvinden i skabelsesberetningen i Første Mosebog beskrevet som et væsen skabt af et ribben fra manden. Hun er, ifølge den græske filosof, Aristoteles, netop en kvinde som et resultat af manglende egen- skaber; en mislykket mand, ville den italienske teolog og filosof, Thomas Aquinas, kalde det (Beauvoir 1949: 14), mens Platon takkede guderne for at være en fri mand og ikke slave, mand og ikke kvinde (Beauvoir 1949: 20). I sproget findes tillige eksempler, som cementerer mandens overlegenhed; således betyder les hommes på fransk både mændene og menneskene (Beauvoir 1949: 13). I gennem historien er kvinden ikke blevet konstrueret i kraft af sig selv, men i forhold til manden. Der- med bliver manden det Absolutte, som kvinden defineres ud fra. Hun bliver det Andet (Beauvoir 1949: 14). Lévi- Strauss beskriver denne proces, som menneskets evne til at se bio- logiske forhold som et system af modsætninger (Beauvoir 1949: 15). I- følge Beauvoir må det nødvendigvis også betyde, at det Absolutte og det Andet må være relative størrelser, hvor subjekts- og objektspositionen veksler alt efter øjnene der ser (Beauvoir 1949: 16). Alligevel opstår der situationer, hvor denne vekselvirkning ikke anerkendes og i stedet ta- ger form af noget absolut i en kortere eller længere periode, som ek- sempelvis slaveriet i USA. Når subjektspositioner kan fastholdes er det som oftest et spørgsmål om, at objektet er i mindretal (Beauvoir 1949: 16). Beauvoir sætter netop derfor spørgsmålstegn ved den absolutte form, som forholdet mellem mand og kvinde antager, da kvinderne aldrig har været mændene talmæssigt underlegen. En af årsagerne hertil, mener 6 MEN MED ET STORT AUTOMATVÅBEN I HÆNDERNE

15 Beauvoir, blandt andet skal findes i det faktum, at der ikke kan peges tilbage på et tidspunkt i historien, hvor det har været anderledes og det derfor opfattes som en naturlighed et biologisk faktum. Slaverne har derimod på et tidspunkt været frie og derfor også været deres eget cen- trum ud fra hvilket de definerede andre (Beauvoir 1949: 17): I realiteten er naturen lige så lidt som den historiske virkelighed noget givet og uforanderligt. Når kvinden oplever sig selv som det ikke- væsentlige, uden mulighed for atter at blive væsentlig, er det, fordi hun ikke selv gør noget for at fremkalde denne modproces. (Beauvoir 1949: 17). Beauvoir argumenterer for, at selv det naturlige er skabt, og dermed er kvinden i høj grad med til at reproducere og fastholde sig selv i sin An- det- position. Hun anerkender, at når en gruppe er fastlåst i en objekts- position, som noget Andet, så er gruppen i realiteten mindre værd men kun på det pågældende tidspunkt. Her trækker hun tråde til Hegel og lægger særlig vægt på vigtigheden af, at det at være ses som noget dynamisk. Det er noget man er blevet gjort til, altså et forhold som kan ændres (Beauvoir 1949: 22-23). At kvinderne aktivt vælger ikke at modsætte sig, skal dels findes i et spørgsmål om den økonomiske tryg- hed manden stiller til rådighed og dels i en usikkerhed ved pludselig at skulle definere sig selv: Det er en skæbnesvanger vej, for den er ensbetydende med passivi- tet, fremmedgørelse og fortabelse. Individet beherskes da af frem- medviljer, forhindres i at udfolde sig aktivt og berøves enhver selv- stændig værdi. Men det er også en behagelig vej, hvor man undgår den angst og anstrengelse, man ville blive udsat for, hvis man tog ansvaret for sin egen skæbne på sig (Beauvoir 1949: 19). Beauvoir negligerer ikke dette. Hun er meget bevidst om, at mændene bestrider de vigtigste positioner i samfundet og har et langt bedre ud- gangspunkt i forhold til at skabe sig en karriere. Kvinden er umiddelbart en svag konkurrent hertil endnu (Beauvoir 1949: 19). Når mændene DUNSKÆG OG DE BLØDESTE, BRUNE ØJNE 7

16 ikke uden videre opgiver deres position som det Absolutte, og lader kvinderne tage del heri, er det ligeledes et udtryk for usikkerhed: De ved, hvad de har, men ikke hvem kvinden af i morgen er. Det er et spørgsmål om, at hver eneste kvindelige student [ ] stjæler en plads fra os [mænd] (Beauvoir 1949: 24), men det er i høj grad også det trygge ved at kunne styrke sit eget subjekt ved undertrykkelsen af et objekt (Beauvoir 1949: 23). Problemet består imidlertid også i, at man let kan komme til at forveksle de af hendes egenskaber, der er resultatet af dis- kriminationerne, med dem, der er særegne for hendes natur. (Beauvoir 1949: 25), hvorfor kvinden på sin vis er fanget af historien. Skal der gøres endeligt op med kvinden som det Andet, så sker det ikke ved diskussion om, hvorvidt hun er under-, overlegen eller jævnbyrdig i forhold til manden. Det kræver imidlertid, at man gør op med begreber som disse og i stedet flytter fokus hen på, i hvilket omfang og hvordan det har præget kvinders liv, at hun er kvinde. Kun ved hjælp af kendskab til, hvilke grænser det sætter for hendes frihed, kan der gøres op med det Andet, som kvinder i al tid har været henvist til (Beauvoir 1949: 25-28). 2.2 Minoriteter i Danmark Der er en gennemgribende atmosfære af intolerance og fremmedhad over for flygtninge og asylansøgere, såvel som over for mindretalsgrupper i almindelighed og muslimer i særdeleshed - ECRI Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI) sæt- ter løbende forholdene omkring racisme og intolerance under lup i så- kaldte landerapporter udarbejdet for samtlige af Europarådets med- lemslande (ECRI 1999, 2001, 2006, 2012). ECRIs overordnede formål er således: [ ] at fremsætte forslag til revision af medlemsstaternes lovgiv- ning, samt politiske og andre foranstaltninger til at bekæmpe ra- cisme, fremmedhad, antisemitisme og intolerance, herunder vurde- re effektiviteten; at foreslå yderligere handling på lokalt, nationalt og europæisk plan; at formulere generelle politiske forslag til med- 8 MEN MED ET STORT AUTOMATVÅBEN I HÆNDERNE

17 lemsstaterne og at studere internationale, lovmæssige midler ved- rørende opgaven med henblik på dens håndhævelse. (ECRI 1999: 3). Dette har indtil videre udmøntet sig i fire landerapporter for Danmark, hvoraf den seneste blev offentliggjort i maj 2012 (ECRI 2012). Dette betyder, at der kan være foretaget lovændringer mv. i mellemtiden. Det ændrer imidlertid ikke ved, at rapporterne kan ses som et udtryk for en holdning på det pågældende tidspunkt. I det følgende vil der primært være fokus på de seneste to rapporter om Danmark. Begrundelsen her- for skal både findes i et spørgsmål om aktualitet, men også, at tredje og fjerde rapport er opfølgninger på henstillinger givet i de to forrige rap- porter og derfor samler op. Samtidig stiller rapporterne ydermere skarpt på problemstillinger, som kommissionen vurderer særligt vigti- ge, at Danmark arbejder med fremadrettet (ECRI 2006: 5). Rapporterne konstaterer, at Danmark i de senere år har foretaget en række afgørende foranstaltninger i kampen mod racisme og intoleran- ce. Alligevel lyder konklusionen fra ECRI også, at der fortsat særligt i indfødsrets- og udlændingeloven er momenter, som tilskynder dis- kriminering af nogle minoritetsgrupper på forskellige områder. Herud- over er der også et særligt fokus på det offentlige klima, som ifølge rap- porterne er blevet forværret og dermed bidrager til øget fremmedhad (ECRI 2006, 2012) Det offentlige klima En af de store tematikker i samtlige af rapporterne er, som nævnt oven- for, det offentlige klima. En af hovedkonklusionerne lyder, at der er en gennemgribende atmosfære af intolerance og fremmedhad over for flygt- ninge og asylansøgere, såvel som over for mindretalsgrupper i alminde- lighed og muslimer i særdeleshed (ECRI 2006: 29). Situationen er imidlertid forværret siden, og årsagen hertil skal findes i primært tre faktorer: Mediers nyhedsvinkling, den politiske diskurs samt manglende konsekvenser herved (ECRI 2006: 29-30, ECRI 2012: 31-33). DUNSKÆG OG DE BLØDESTE, BRUNE ØJNE 9

18 Med udgangspunkt i en undersøgelse, som viser, at 70 pct. af etniske danskere ikke har en interesse i at skabe kontakt til mindretalsgrupper i landet, konkluderer ECRI, at medierne og politikernes ansvar er så me- get desto større i forhold til at sikre tolerance og åbenhed over for mi- noriteter. Således opfordres meningsdannere allerede i rapporten fra 2001 til at skabe et mere nuanceret og retvisende billede af mindretals- grupper (ECRI 2006: 26). Konklusionen lyder dog, at de desværre har udnyttet denne rolle til at splitte befolkningen snarere end at samle den (ECRI 2006: 30). Eksempelvis valgte den daværende kulturminister, Brian Mikkelsen, at gøre nedsættelsen af et udvalg om dansk kunst og kultur til et opgør med parallelsamfund, hvor minoriteter praktiserer deres middelalderlige normer og udemokratiske tankegange. Dette var vigtigt, da kulturarven beriger os og styrker vores identitet som danske borgere i en tid, der er præget af globalisering og folkevandringer (Arff- mann 2008, ECRI 2006: 30). Fremsættelse af nedladende ytringer om minoritetsgrupper, i kredse af folkevalgte repræsentanter for det dan- ske samfund, er hyppigt forekommende, men kun sjældent munder det ud i egentlige tiltale og domfældelse (ECRI 2006: 26; 29, ECRI 2012: 32). ECRI påpeger signalværdien i dette, og tilskriver en stor del af denne tøven til ytringsfrihedens status i Danmark (ECRI 2006: 29, ECRI 2012: 18-19). Rapporterne peger også på, at minoriteter har ringe muligheder for at komme til orde og genmæle i den offentlige debat (ECRI 2012: 31). Sam- tidig fremsættes et stadigt mere negativt billede af etniske minoriteter i nyhedsdækningen, hvor udtryk som indvandrerkriminalitet og ghetto opstår og kan ses som et eksempel herpå (ECRI 2006: 28). Dette for- stærker således billedet om en integration slået fejl og minoritetsgrup- per, som en trussel imod det danske samfund (ECRI 2006: 26, 30, ECRI 2012: 31). Således peger den seneste rapport også på, at romaer ofte diskrimineres og portrætteres som kriminelle i de danske medier (ECRI 2012:35), ligesom de også nægtes adgang til campingpladser på bag- grund af etnicitet, når de på festivaler forsøger at tjene penge ved ind- samling af flasker (ECRI 2012: 36). Romaer er endnu ikke anerkendt som et nationalt mindretal i Danmark på trods af at det anslås, at grup- 10 MEN MED ET STORT AUTOMATVÅBEN I HÆNDERNE

19 pen udgør en ligeså stor del som det jødiske mindretal (ECRI 2006:27, ECRI 2012: 35). ECRI udtrykker også bekymring omkring det jødiske mindretal i Danmark. Således har man i 2006 konstateret, at 90 % af det materiale, som benægter Holocaust, udgives og produceres i Danmark med henblik på videresalg i resten af Europa. Igen vurderes, at det er ytringsfrihedens særlige status som muliggør, at der ingen opfølgning sker på antisemitiske udtalelser (ECRI 2012: 25) Lovgivningen på udlændingeområdet ECRI peger på, at den hårde politiske linje over for minoriteter også kan have en direkte indvirkning på udformningen af den danske lovgivning (ECRI 2006: 30). I både tredje og fjerde rapport udtrykker ECRI således en bekymring for de ændringer, som er foretaget i indfødsretsloven i de senere år. Disse er i uoverensstemmelse med den Europæiske Konven- tion om Statsborgerskab som siger, at der ikke må skelnes mellem etni- citet, religion mv. (ECRI 2012: 14). Ændringerne har blandt andet bety- det, at mens nordiske statsborgere og tidligere danske statsborgere kan få statsborgerskab ved at afgive en erklæring, så skal udenlandske statsborgere mellem år, som har boet i Danmark i mindst ti år, søge om statsborgerskab på lige fod med nyankomne udlændinge (ECRI 2006: 8, ECRI 2012: 14). ECRI konkluderer, at konsekvensen heraf kan være, at unge nydanskere, som boet i Danmark i adskillige år, ikke føler sig velkomne og som en del af det danske samfund (ECRI 2012: 45). For at opnå dansk statsborgerskab må man desuden ikke have modta- get sociale ydelser fra staten i sammenlagt mere end to et halvt år i en periode på fem år (ECRI 2012: 15). Det betyder, at statsborgerskab reelt gives på et økonomisk grundlag. Eftersom arbejdsløsheden blandt sær- ligt sårbare grupper er langt højere end for etniske danskere, vurderer ECRI, at de svage grupper i samfundet får uforholdsmæssigt svært ved at opnå dette (ECRI 2012: 15; 41). Det samme gør sig gældende i spørgsmålet om opholdstilladelse ved ægtefællesammenføring. Således må en ansøger, som ikke er dansk statsborger og søger om ægtefællesammenføring, ikke have modtaget kontanthjælp eller starthjælp de seneste tre år, ligeså vel som man også skal have haft normal fuldtidsbeskæftigelse i minimum to et halvt år af DUNSKÆG OG DE BLØDESTE, BRUNE ØJNE 11

20 de tre (ECRI 2012: 39). Såfremt man er dansk statsborger, skal man i stedet stille en bankgaranti på kr. (ECRI 2012: 40). Ægtefæller, som kommer til landet skal desuden bestå en todelt integrationsprøve i henholdsvis dansk sprog og danske normer, værdier samt rettigheder. ECRI konstaterer, at der i gælder særskilte regler for de, som kommer fra USA, Australien, New Zealand, Canada, Japan, Israel, Schweiz og Syd- korea. Borgere herfra behøver ikke at tage integrationsprøven ud fra en overbevisning om, at de anses [for] at have lettere ved at blive integreret i det danske samfund (ECRI 2012: 40). Dermed antages, at særlige nati- onaliteter og religioner har bedre forudsætninger for at blive inte- greret i det danske samfund end andre. Ifølge rapporterne findes der også eksempler på, at de danske politikere giver tilladelse til afvigelse fra den omdiskuterede 24- årsregel, såfremt der er tale om ægtefæller med særlige erhvervskompetencer, der ses som værende et aktiv for det danske samfund (ECRI 2006: 18). Det kon- stateres, at der i de senere år er sket et fald i antallet af godkendte asyl- ansøgninger og familiesammenføringer, mens antallet af opholdstilla- delser til personer med særlige erhvervskompetencer er steget (ECRI 2006: 18). Således blev halvdelen af asylansøgninger imødekommet i 2002, mens tallet for 2006 er omkring 10 pct. (ECRI 2006: 18). Herved sendes også et signal om, hvilke grupper, der vurderes som attraktive for det danske samfund. ECRI udtrykker stor bekymring herfor, i og med mindretalsgrupper fremstilles som værende en økonomisk belast- ning og dermed en direkte trussel mod det danske velfærdssystem (ECRI 2006: 18). 2.3 Nydanskere i nyhedsbilledet Hvordan de danske nyhedsmedier bruger nydanske kilder er derfor helt essentiel for den løbende debat om både etnisk ligestilling og pressens måde at arbejde på i Danmark anno Kontrabande 2012 Undersøgelsen Nydanskere i nyhedsbilledet (2012) søger at kortlægge de danske nyhedsmediers brug og inddragelse af nydanskere i den al- mindelige indlandsnyhedsdækning (Kontrabande 2012: 3). Bevæg- grundene herfor skal blandt andet ses i lyset af det massive fokus, der særligt de seneste år har hvilet på denne mindre gruppe af det danske 12 MEN MED ET STORT AUTOMATVÅBEN I HÆNDERNE

21 samfund. Medierne har en stadigt voksende indflydelse på menings- dannelsen og debatten i samfundet, og netop derfor også et helt særligt etisk ansvar i forhold til at afspejle samfundets mangfoldighed og skil- dre verden omkring os så nøgternt som muligt (Kontrabande 2012: 3). Det er derfor også af væsentlig betydning, i hvilke sammenhænge mino- riteter får lov at komme til orde, da de roller og positioner, som de har adgang til at indtage, i høj grad kan være med til at forme et bestemt billede af hele samfundsgrupper (Kontrabande 2012: 10). Analysen er udarbejdet af Kontrabande på foranledning af Ansvarlig Presse og Ny- Dansk Ungdomsråd og er ligeledes finansieret af Ansvarlig Presse samt Københavns Kommune og Dansk Journalistforbund (Kon- trabande 2012: 3). Undersøgelsen er alene kvantitativ og ønsker således gennem kodning af et større datamateriale at skabe et overblik over, i hvilket omfang og i hvilken forbindelse 10 udvalgte danske nyhedsme- dier bruger kilder med ikke- vestlig baggrund sammenlignet med etni- ske danskere. I de første 14 uger af 2011 har dette udmøntet sig i kilder optrædende i nyhedshistorier om indlandsstof (Kontra- bande 2012: 3). De undersøgte medier er BT, Ekstra Bladet, Urban, 24 timer, Jyllands- Posten, Politiken, Lolland- Falster Folketidende, Nordjy- ske Stiftstidende samt DR 1 TV Avisen (klokken og 21) og TV 2 Nyhederne (klokken 19 og 22) (Kontrabande 2012: 4) Nydanskere underrepræsenterede i medierne Det overordnede billede, som datamaterialet tegner, er, at nydanskere er langt fra repræsenterede i nyhedsbilledet. Således er 3,1 pct. af de undersøgte kilder nydanskere, til trods for at de per den 1. oktober 2011 udgjorde 10,4 pct. af den danske befolkning (Kontrabande 2012: 6-7). Det samme viser sig at være gældende for kvinder generelt. Hver tredje kilde i nyhedsmedierne er en kvinde dét uanset om der er tale om nydanskere eller etniske danskere (Kontrabande 2012: 18). Dermed befinder nydanske kvinder sig i en såkaldt dobbelt minoritetsposition i og med at de er en underrepræsenteret gruppe inden for en i forvejen underrepræsenteret kildegruppe (Kontrabande 2012: 19). DUNSKÆG OG DE BLØDESTE, BRUNE ØJNE 13

22 Analysen peger imidlertid også på en anden væsentlig tendens: Kildens etnicitet nævnes i over halvdelen af de tilfælde, hvor der er tale om en nydansker. Sammenlignes det med tallet for etniske danskere, er dette kun 1pct. (Kontrabande 2012: 7). Nydanskeres optræden i nyhedsme- dier sker altså i høj grad netop i kraft af deres egenskab som indvandre- re (Kontrabande 2012:10). Samtidig indtager de også langt oftere end etniske danskere rollen som privatperson. Omtrent 6 ud af 10 nydan- skere tildeles det som Kontrabande også karakteriserer som en kilde, der ikke inddrages på grund af særlige formelle magtpositioner, professi- onelle kundskaber eller faglige kompetencer (Kontrabande 2012: 16). Det tilsvarende tal for etniske danskere er 16 pct., mens godt 60 pct. indtager en position som beslutningstager dækkende over politikere, embedsmænd, forskere, eksperter m.v. (Kontrabande 2012: 4, 17). År- sagen herfor skal blandt andet findes i det faktum, at disse positioner i samfundet er domineret af etniske danskere (Kontrabande 2012: 17). Det ændrer imidlertid ikke på det billede, som tegnes, hvor de ikke- vestlige kilder altså ikke er dem, der fortolker og udlægger teksten i medi- erne, de er snarere den tekst, som andre eksperter fortolker og forklarer (Kontrabande 2012:18) Kriminalitet og integration En skævvridning ses også, dykkes der ned i de enkelte temaer af ind- landsstoffet, som nyhedsdækningen har dækket i tidsperioden. Hvor etniske danskeres taletid spreder sig over en bred vifte af emner, op- træder over 80 pct. af alle de nydanske kilder i forbindelse med bare to emner; kriminalitet og integration (Kontrabande 2012: 11). Til trods for at omtrent hver anden af alle nydanske kilde udtaler sig i forhold til integrationsdebatten, så indtager de stadig kun bestemte positioner inden for denne. Datamaterialet peger nemlig på, at mange emner kob- ler sig til nyheder omkring integration. Således er omdrejningspunktet også kriminalitet og ret for 45,1 pct. af nyhederne vedrørende integrati- on og for 33,8 pct. omkring integrationspolitik (Kontrabande 2012: 12-13). I det politiske stofområde har nydanskere en svag position, mens de inden for kriminalstoffet er særligt synlige (Kontrabande 2012: 13-14). 14 MEN MED ET STORT AUTOMATVÅBEN I HÆNDERNE

23 Ifølge tal fra Danmarks Statistik blev 84 pct. af kriminaliteten i Danmark i 2010 begået af etniske danskere, mens 16 pct. blev begået af indvan- drere og efterkommere heraf (Kontrabande 2012: 14). Analysen viser imidlertid, at omtrent hver tredje nydansker optræder i medierne i for- bindelse med kriminalitets- eller retsorienteret stof (Kontrabande 2012: 11). Tages et nærmere kig på mænd i aldersgruppen år, som er den gruppe, der begår mest kriminalitet i Danmark, har danske mænd en kriminalitetshyppighed på 8 pct., indvandrere 9,5 pct. og ef- terkommere 22,2 pct. (Kontrabande 2012: 14). Nydanskere begår stati- stisk set mere kriminalitet end etniske danskere, men på intet tidspunkt matcher virkeligheden deres overeksponering i medierne. Det samme gælder for etniske danskere, hvorfor konklusionen er, at kriminalitet generelt fylder mere i medierne end i virkeligheden (Kontrabande 2012: 14). Det massive fokus herpå, kombineret med de emner nydan- skere får taletid indenfor, er også med til at forklare, hvorfor nydanske kvinder er så markant underrepræsenterede i de danske medier (Kon- trabande 2012: 19). Netop dette er også en de konklusioner, som står tydeligst i analysen: Der er meget lidt variation i de roller, som nydan- skere får mulighed for at indtage i forbindelse med nyhedsdækningen i Danmark: Nydanskere bruges typisk som kilder i deres egenskab af netop nydanskere. De optræder typisk ikke som borgere i almindelighed, men specifikt som nydanske borgere som etniske eksempler. Og de optræder med en helt anden vægt væsentligt større eller mindre end de gammeldanske kilder, afhængigt af hvilket emne og stofom- råde der fokuseres på (Kontrabande 2012: 10). Således ses der en sammenhæng mellem kildernes etnicitet og de posi- tioner de får lov at udtale sig fra og ikke mindst om hvad. Dette har en afgørende betydning for det billede, der skabes af nydanskere som gruppe i vort samfund. DUNSKÆG OG DE BLØDESTE, BRUNE ØJNE 15

24 3. DEN TEORETISKE RAMME I det følgende afsnit introduceres den teoretiske ramme for undersøgel- sen. Argentinsk- engelske filosof og politolog, Ernesto Laclau, og belgisk- engelske filosof, Chantal Mouffes, bidrag til diskursteorien er i høj grad en teoretisering af det politiske felt og en problematisering af demokra- tiets udfordringer (Clausen et al. 2002: 11). Intentionen med kapitlet her er derfor ikke en detaljeret udredning og gennemgang af Laclau og Mouffes søgen efter en radikal demokratisk politik, men skal hellere ses som en introduktion til diskursanalyse som teori og metode, samt til det begrebsapparat, som kan ekstraheres fra deres teoretisering og bruges som redskab i bearbejdningen af datamaterialet. 3.1 Laclau og Mouffe: Diskursteoriens politiske perspektiv Enhver diskurs er konstrueret som et forsøg på at dominere diskursivitetens felt, på at standse forskellenes flyden, på at konstruere et centrum Laclau & Mouffe Laclau og Mouffes diskursteori bygger på en poststrukturalistisk grund- antagelse om, at sproget giver fænomener deres betydning og derigen- nem former vores forståelse af virkeligheden (Andersen & Kaspersen 2007:178). En vigtig pointe i poststrukturalismen, såvel som i konstruk- tivismen, er også, at mening aldrig kan fikseres fuldkomment, hvorfor den sociale virkelighed altid vil være til forhandling. Diskurserne kon- kurrerer så at sige om at få lov at fiksere mening for en stund: Politik og hegemoni er netop spørgsmålet om at fiksere et bestemt betydningsind- hold til et givet udtryk (Clausen et al. 2002: 21). Laclau og Mouffes ind- skriver sig dermed også i konfliktteorien (Andersen & Kaspersen 2007: 187). Der trækkes således også tråde til den marxistiske tradition, men her tager de to teoretikere skarp afstand fra tanken om, at klasseopde- lingen er den eneste eller den væsentligste konflikt i det moderne sam- fund (Andersen & Kaspersen 2007: 180). Derimod lader de sig inspirere af den italienske filosof og politolog, Antonio Gramsci, som peger på, at ideologi, kultur og religion også er eksempler på fænomener, der kan skabe konflikt i det moderne samfund (Andersen & Kaspersen 2007: 180). 16 MEN MED ET STORT AUTOMATVÅBEN I HÆNDERNE

25 3.1.1 Delvis fiksering af mening: Artikulation og nodalpunkter Nodalpunkter er centrale nøglebegreber, som en diskurs etableres om- kring og herigennem opnår en delvis stabilisering af mening (Clausen et al. 2002: 24). Nodalpunkter er ofte ikke entydigt definerbare størrelser. Derfor knyttes andre begreber eller symboler til nodalpunktet for at definere dets indhold og dermed skabe en sammenhængende mening. Disse begreber eller symboler også kaldet ækvivalens- og differens- kæder giver så at sige nodalpunktet en bestemt værdi i den enkelte diskurs (Andersen & Kaspersen 2007: 183). Nodalpunkter er altså fly- dende betegnere en form for tomme udtryk, som diskurserne hver især kæmper om at tildele en særlig mening: [ ] mens begrebet flydende betegnere refererer til den kamp, der foregår om vigtige tegn mellem forskellige diskurser, henviser be- grebet nodalpunkt til et krystalliseringspunkt i den enkelte diskurs. (Phillips 2010: 280). Laclau og Mouffe kalder også disse begreber, som er særligt åbne for betydningstilskrivning, for elementer (Laclau & Mouffe 2002: 63). Ek- sempelvis kunne et nodalpunkt i en diskurs være demokrati. Demokrati vil typisk præciseres ud fra ud begreber som frihed, lighed, forsam- lingsfrihed, ytringsfrihed og retssikkerhed og heraf opnå sin positivt ladet værdi. Om begrebet ville blive tillagt samme værdi andre steder i verden er ikke til at vide. I de seneste 10 år er der blevet ført krig i Af- ghanistan i et forsøg på at indføre demokrati. Demokrati kan derfor her skabe konnotationer til krig og ødelæggelse altså det modsatte af den værdi de typiske diskurser vi kender i Danmark skaber omkring begrebet. Et nodalpunkt bliver så at sige et symbolsk fortætningspunkt (Andersen & Kaspersen 2007: 183). Denne proces, hvor der skabes rela- tioner mellem forskellige elementer på en sådan vis, at der skabes me- ning, kalder Laclau og Mouffe en artikulatorisk praksis. Gennem denne strukturering af artikulationer skabes diskurser (Laclau & Mouffe 2002: 52). Denne delvise fiksering af mening er nødvendigt for at kunne navi- gere i en kompleks verden, men det er også en forudsætning for overho- DUNSKÆG OG DE BLØDESTE, BRUNE ØJNE 17

26 vedet at kunne skabe muligheden for en ændring af mening (Laclau & Mouffe 2002: 62) Antagonisme, ækvivalens- og differenskæder Antagonismen destabiliserer så at sige helheden. Det er i antagonismen, at forsøget på at skabe en sammenhængende, velafgrænset og defineret identitet bryder sammen da diskurserne delvist eller helt udelukker hinanden (Andersen & Kaspersen 2007: 187). Tag for ek- sempel terror. Terror rører ved vores forestilling om det danske sam- fund som et trygt og sikkert samfund. Den fejl i vores forestilling er med til at åbne op for en diskussion om, hvordan helheden fremadrettet skal struktureres, således at man undgår samme fejl og igen opnå he- gemoni - stabilitet. Det betyder blandt andet, at der skabes en relation mellem en generel forbrydelse og et generelt offer altså det som afholder den sociale virkelighed fra sin fuldendelse (Markussen 2012). Netop derfor er formuleringen af antagonismen central for den politiske kamp (Markussen 2012). Det er ikke ligegyldigt om roden til terror ita- lesættes som et resultat af indvandring, resultatet af social marginalise- ring eller om det italesættelse som et resultat af udenrigspolitikken for eksempel. De tre fortolkninger af virkeligheden kan lede til vidt forskel- lige politiske tiltag; stramninger af udlændingelovgivningen mv. Antagonismen udspringer af objektive forskelle, men kan ikke skabes gennem dem (Andersen & Kaspersen 2007: 188). Det er først gennem denne politisering, at der aktivt skabes konflikt (Andersen & Kaspersen 2007: 188). Hertil gøres blandt andet brug af ækvivalens- og differens- kæder, som også flygtigt blev berørt i det forrige afsnit om nodalpunk- ter og artikulation. Ækvivalens- og differenskæder baseres på symbolik og på forskelle: [ ] ækvivalenslogikken er en logik, der simplificerer det politiske rum, mens differenslogikken er en logik som passer til dets ek- spansion og stigende kompleksitet. (Laclau & Mouffe 2002: 84). Itale- sætter man for eksempel blot det at være dansk, så kan der kobles man- ge forskellige begreber til alt efter hvem man spørger. Skabes derimod en polarisering til en anden part, som eksempelvis indvandrere, så bliver forskellene på danskerne udvisket og kommer til at repræsentere 18 MEN MED ET STORT AUTOMATVÅBEN I HÆNDERNE

27 det ord, som karakteriserer det danske samfund vel vidende der er nuancer. Der sker så at sige den simplificering som Laclau og Mouffe er inde på. Således søger ækvivalenskæder at skabe en form for sammen- hængende relation mellem begreber og dermed udvisker forskellene. Differenskæder arbejder ved at skabe forskellighed mellem ord Sha- ria/sekulær, demokratisk/udemokratisk således at der derigennem skabes forskelle mellem fænomener (Andersen & Kaspersen 2007: ). En antagonisme er altså en form for diskursiv forenklingstaktik, som især skabes gennem differenskæder og forstærkes gennem ækviva- lenskæder Politisk hegemoni Forståelsen for hegemonibegrebet har Laclau og Mouffe også fundet gennem læsning af Gramscis tekster og lægger altså direkte i forlængel- se af hans definition: Et succesfuldt hegemoni er et hegemoni, hvor det er lykkedes at skabe en»kollektiv national/folkelig vilje«, og for at dette skal lyk- kes, må den dominerende klasse være i stand til at artikulere alle de national/folkelige ideologiske elementer til sit hegemoniske princip. Det er derfor, de ideologier, der udtrykker det national/folkelige, of- te er på scenen, når klasser kæmper om hegemoni. (Laclau og Mou- ffe 1997: 60). Hegemoni er ikke kun i forhold til den marxistiske tanke om klassealli- ancer, men rækker videre end det. Det kan altså relateres til alle artiku- lationer af en bestemt klasses interesser, som overføres til andre sociale grupper som en form for kollektiv vilje (Laclau & Mouffe 1997: 42). He- gemoni skal ses, som et forsøg på at skabe en orden og mening i den sociale virkelighed, som flere sociale grupper kan blive enige om (An- dersen & Kaspersen 2007: 189). Dog er det vigtigt at huske på, at den herskende diskurs altid er til forhandling. Ifølge Laclau og Mouffe har den hegemoniske diskurs også bevidst magtpolitisk ærinde. Magten er indlejret i det sociale; i de modsatrette- de logikker af ækvivalens og differens; magt er aldrig grundlæggende DUNSKÆG OG DE BLØDESTE, BRUNE ØJNE 19

28 (Laclau & Mouffe 2002: 97). Antagonismerne er altså en vigtigt be- standdel i udøvelsen af den hegemoniske praksis. Diskursen søger at inkludere så mange grupper som muligt for at skabe hegemoni, men er samtidig også en proces, hvor der sker en afgrænsning til grupper, som ikke er inkluderet i fællesskabet (Andersen & Kaspersen 2007: 191). Fjendesymbolikken er derfor ofte brugt i de artikulatoriske processer. Dette har imidlertid også betydning for vores forståelse af demokratiet. Det deliberative demokrati bliver så at sige umuligt i den hegemoniske proces, hvor nogle gruppers interesser viger til fordel for andres. 4. DET METODISKE AFSÆT Valget af den teoretiske ramme for undersøgelsen opsætter per automa- tik en række præmisser for de mulige videnskabsteoretiske positioner og ikke mindst hvilke diskussioner, der er vigtige at have undervejs i processen. Således indskriver en teori sig i et særligt syn på verden på samme vis, som metodevalg også kan have denne begrænsende effekt. I det følgende søger jeg at redegøre for, hvordan valget af mit teoretiske udgangspunkt influerer det videnskabsteoretiske ståsted for denne un- dersøgelse. Herigennem kan jeg forhåbentlig synliggøre, hvordan viden- skabsteorien i praksis bliver et refleksionsværktøj til at underbygge opgavens forskellige dele frem for et forudindtaget ståsted. Videnskabs- teorien bliver på den vis en metadisciplin (Jacobsen et al. 2012:13). Herefter redegør jeg yderligere for undersøgelsens metodiske afsæt. Formålet hermed er at afdække mine refleksioner og metoder i arbejdet med indsamling og behandling af datamaterialet. 4.1 Det videnskabsteoretiske ståsted: Poststrukturalismen Gennem den diskursteoretiske praksis ønskes at undersøge de(n) virke- lighed(er), der italesættes i kølvandet på skudepisoderne i København i midt februar måned i år. Om episoden betegnes som dobbeltmord, et attentat eller terror, om personen bag er en galning, en vred, marginali- seret mand, en terrorist eller en islamist, er nemlig ikke ligegyldigt for vores forståelse af virkeligheden og hvordan vi vælger handle på den. Således indskriver opgaven sig i et poststrukturalistisk paradigme, hvor 20 MEN MED ET STORT AUTOMATVÅBEN I HÆNDERNE

29 forskellige diskurser, ustabile og modsætningsfyldte som de er, konkur- rerer om at blive den herskende diskurs. Poststrukturalismen gør hermed op med tanken om sproget, som væ- rende stabilt og underlagt bestemte systemer og strukturer, som man kender det fra strukturalismen (Jacobsen et al. 2012: 305). Der sker således en bevægelse fra at anskue en tekst som en repræsentation af noget til en produktion af noget. Med andre ord er mening noget, som aktivt skabes konstant gennem sproget og ikke blot noget som er: En bevægelse fra tegnlære til tegnkritik (Jacobsen et al. 2012: 305). Diskursteorien indeholder dermed også nogle helt grundlæggende anta- gelser omkring virkeligheden og vores erkendelse af denne. Laclau og Mouffe argumenterer for, at det kun er gennem sproget, at virkelighe- den kan få betydning eller mening (Andersen & Kaspersen 2007: 182). Vender man tilbage til eksemplet jeg indledte afsnittet med, så vil tolk- ningen af gerningsmanden som enten værende terrorist, islamist eller en marginaliseret ung mand have stor betydning for, ikke blot hvor vi placerer ansvar, men også for de vidt forskellige reaktioner og handlin- ger dette kan lede til den såkaldte materielle dimension af diskursen (Andersen & Kaspersen 2007: 182). Vores italesættelse af fænomener er aldrig bare spejlinger af en objektiv virkelighed, men er i høj grad med til at forme en virkelighed og skabe nye forståelser af denne. Det må imidlertid også betyde, at: der er en særdeles tæt sammenhæng mellem sproglige og ikke- sproglige objekter. [ ] så tæt, at den indeholdte sondring mellem sproget og det objekt, der får tilføjet betydning, kun kan være analy- tisk og ikke reelt eksisterende (Andersen & Kaspersen 2007: 182). Dermed abonnerer diskursteorien også på den ontologiske konstrukti- visme. Laclau og Mouffe anfægter således ikke den fysiske verdens eksi- stens, men modsat realismen, sætter de spørgsmålstegn ved den natur- lighed man tillægger fænomeners sociale betydning. Ifølge dem er der ingen nødvendig sammenhæng mellem disse, kun en konstrueret sam- menhæng (Olsen & Pedersen 2011: 143). DUNSKÆG OG DE BLØDESTE, BRUNE ØJNE 21

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2004)26 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI S GENERELLE HENSTILLING NR. 8 SAMTIDIG BEKÆMPELSE AF RACISME OG TERRORISME VEDTAGET D. 17. MARTS 2004

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark. Undersøgelse: Indhold. August

Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark. Undersøgelse: Indhold. August August 2017 www.lgbtasylum.dk Undersøgelse: Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark Indhold Sammenfatning... 2 Om denne undersøgelse tema, metode og datagrundlag... 2

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)30 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 4: NATIONALE UNDERSØGELSER AF, HVORDAN DISKRIMINATION OG RACISME OPLEVES OG

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(96)43 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 1: BEKÆMPELSE AF RACISME, FREMMEDHAD, ANTISEMITISME OG INTOLERANCE VEDTAGET

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN 2016: BEKÆMPELSE

Læs mere

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til?

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til? Diskursanalyse - Form over for kontekst Når vi laver diskursanalyser, undersøger vi sprogbrugen i kilderne. I forhold til en traditionel sproglig analyse ser man på, hvilket betydningsområder sproget foregår

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Kodes for én kategori. Kodes for én kategori. Fremgår i toppen af artiklen. Skrives dd.mm.åå

Kodes for én kategori. Kodes for én kategori. Fremgår i toppen af artiklen. Skrives dd.mm.åå V1. Udgiver 1 = Politiken 2 = Jyllands-Posten 3 = Berlingske 4 = Information 5 = Weekendavisen 6 = Nyhedsbureau V2. Længde i ord 11 = Kort (0-500) 12 = Mellem (501-1000) 13 = Lang (1001

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

CPR-opgørelse af medarbejderstabens oprindelse

CPR-opgørelse af medarbejderstabens oprindelse CPR-opgørelse af medarbejderstabens oprindelse Vejledning til arbejdsgivere om mulighederne for at anvende CPR oplysninger til en opgørelse over medarbejderes oprindelse. Hvorfor en vejledning om CPR-opgørelse

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold 1 Hadforbrydelser og homofobi Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø Indhold På baggrund af en brainstorm om skældsord skal eleverne reflektere over, hvordan almindeligt brugte skældsord som

Læs mere

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Kravspecifikation vedrørende Kortlægning af hadforbrydelser ofre og gerningsmænd KRAVSPECIFIKATION

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Politikugen Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Indholdsfortegnelse En (meget) kort historie om begrebet Den Kolde Krig Sikkerhedsbegrebet i strategiske studier Sikkerhedsbegrebet i fredsforskning

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(97)36 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 2: SPECIALORGANER TIL BEKÆMPELSE AF RACISME, FREMMEDHAD, ANTISEMITISME OG

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus?

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Lasse Lindekilde Adjunkt i sociologi præsen TATION Disposition 1. Undersøgelsens baggrund 2. Nationale og lokale

Læs mere

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen Analyse 20 januar 2017 EU modtager (stadig) lav mediedækning Af Julie Hassing Nielsen Dramatiske europapolitiske begivenheder som immigrationskrise, terrortrusler og Eurozonekrise gør det relevant at undersøge,

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Intro til Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde Aftenens temaer: Intro til teori og praksis i dialogen med forældrene på baggrund af Hjernen & Hjertet

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011.

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011. Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1291 Offentligt Tale 2 Dato: 17. august 2011 Dok.: 218125 Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Orientering om behandlingen

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

SOS mod Racisme - Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination VerdensKulturCentret, Nørre Alle 7, 2200 KøbenhavnN

SOS mod Racisme - Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination VerdensKulturCentret, Nørre Alle 7, 2200 KøbenhavnN SOS mod Racisme - Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination VerdensKulturCentret, Nørre Alle 7, 2200 KøbenhavnN Til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade 10 1216

Læs mere

DFUNKs grundholdninger

DFUNKs grundholdninger DFUNKs grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

DANSKE GYMNASIEELEVER ER OGSÅ EUROPÆERE

DANSKE GYMNASIEELEVER ER OGSÅ EUROPÆERE DANSKE GYMNASIEELEVER ER OGSÅ EUROPÆERE Kontakt: Analytiker, Sarah Vormsby +4 21 81 6 3 sav@thinkeuropa.dk RESUME Danske gymnasieelever ser sig selv som både danske og europæiske borgere og er generelt

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Sidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt.

Sidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt. Tak, fordi du giver dig tid til at svare på spørgeskemaet om skolens arbejde med demokratisk dannende læringsmiljøer og forekomsten af udfordringer med kultursammenstød, religiøs mobning og kontrol på

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Vestre Landsret 5. afdeling

Vestre Landsret 5. afdeling Vestre Landsret 5. afdeling PRESSEMEDDELELSE J.nr. V.L. B-2423-06. Den 19. juni 2008. FRIFINDELSER I MUHAMMEDSAGEN Vestre Landsret har i dag den 19. juni 2008 afsagt dom i sagen, der i offentligheden er

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Vær med Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Integration Det handler om at være med. Alle skal have lejlighed til at deltage i arbejdslivet og samfundslivet og gøre sig gældende - uanset ens sociale og etniske

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2014

Integration på arbejdsmarkedet 2014 Integration på arbejdsmarkedet 2014 Lederne Maj 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, i hvilket omfang indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er blevet integreret på arbejdspladserne. Undersøgelsen

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Er de veluddannede mere tolerante?

Er de veluddannede mere tolerante? ANALYSE Juni 2010 Er de veluddannede mere tolerante? Mehmet Ümit Necef Med udgangspunkt i debatten om en række socialdemokratiske politikeres skolevalg for deres børn diskuterer artiklen den tilsyneladende

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

Indvandrere og kriminalitet

Indvandrere og kriminalitet Kriminalistisk Instituts Årbog 1992 Indvandrere og kriminalitet af Britta Kyvsgaard I diskussioner om indvandrere og kriminalitet har forskellige tal været fremme. I artiklen gennemgås den forskning, der

Læs mere

Forebyggelse af Radikalisering og Diskrimination i Aarhus ØSTJYLLANDS POLITI DET TVÆRGÅENDE OMRÅDESAMARBEJDE

Forebyggelse af Radikalisering og Diskrimination i Aarhus ØSTJYLLANDS POLITI DET TVÆRGÅENDE OMRÅDESAMARBEJDE Forebyggelse af Radikalisering og Diskrimination i Aarhus 1 Begreber Radikalisering er en proces, der fører til, at en person i stigende grad accepterer anvendelsen af voldelige eller andre ulovlige midler

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes.

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes. Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav f: Et dannebrogsflag Et hus med tag, vinduer og dør En fugl En bil En blomst Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funn

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere