MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET SAMT FRA DIREKTØREN

Transkript

1 PUNKT 3 ENERGITILSYNETS MØDE DEN 29. SEPTEMBER 2015 MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET SAMT FRA DIREKTØREN 23. september 2015 Ret & Administration 1. NYE KLAGESAGER FOR ENERGIKLAGENÆVNET 1.1 VEKS klager over Sekretariatet for Energitilsynets afgørelse om anvendelse af substitutionsprisprincippet Sekretariatet traf den 15. juli 2015 afgørelse om, at substitutionsprisprincippet finder anvendelse ved afregning af varmeleverancen fra VEKS til IVV. Sekretariatet lagde til grund herfor, at Energitilsynet i sagen mellem Vejen Kraftvarmeværk og Vejen Varmeværk af 27. februar 2006 (Vejen-sagen) afgjorde, at en begrænsning af muligheden for benyttelse af et anlæg som følge af varmeplanlægningen ikke er til hinder for anvendelse af substitutionsprisprincippet. Sekretariatet fandt heller ikke, at en aftale mellem parterne kunne tilsidesætte princippet. SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET Carl Jacobsens Vej Valby Tlf post@energitilsynet.dk VEKS har den 12. august 2015 indbragt klage til Energiklagenævnet med påstand om, at afgørelsen skal ophæves og hjemvises til fornyet behandling i Energitilsynet (frem for i sekretariatet). VEKS anfører, at substitutionsprisprincippet ikke bør anvendes i leveringsforholdet mellem en transmissions- og distributionsvirksomhed. Desuden finder VEKS ikke, at de konkrete betingelser for substitutionsprincippets anvendelse er opfyldt, fordi anvendelse af anlægget er begrænset ved aftale og ved Energistyrelsens (og ikke kommunens) forudsætning for anlæggets etablering, som blev meddelt ved brev af 3. oktober Sekretariatets bemærkninger til klagen tager udgangspunkt i, at substitutionsprisprincippet udfylder begrebet nødvendig omkostning i forhold til omkostninger til køb af brændsel eller varme. Dermed kan princippet anvendes i alle led i kæden, fra brændselsproducent til slutforbruger. Desuden er det fast praksis, at varmeforsyningslovens prisregulering begrænser parternes aftalefrihed med hensyn til varmeprisens fastsættelse. Endelig skal det bemærkes, at Energistyrelsen i 1982 (under plansystemet) var varmeplanmyndighed, da forudsætningen for anlæggets etablering blev afgivet. Sagen afviger således ikke fra Vejen-sagen, hvor betingelsen også blev afgivet af varmeplanmyndigheden, som i dag efter indførelse af projektsystemet er kommunen.

2 Side 2/8 ENERGITILSYNET MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET SAMT FRA DIREKTØREN 1.2 Energinet.dk ophør af pristillæg til vindmølle Energiklagenævnet har den 22. juni 2015 fremsendt en klage af 10. juni 2015 fra en vindmølleejer over en afgørelse 29. maj 2015 fra Sekretariatet for Energitilsynet vedrørende ophør af pristillæg til klagerens vindmølle. Vindmølleejeren fik den 2. marts 1981 nettilsluttet en husstandsvindmølle, der i 2011/2012 blev renoveret og ombygget for i alt kr. Ombygningen blev godkendt den 1. februar 2012 af Energinet.dk. Ifølge vindmølleejeren var det en forudsætning for denne investering, at den del af elproduktionen, som ikke bruges direkte i husstanden, kunne videresælges med et pristillæg på 0,60 øre/kwh. I brev af 17. december 2014 meddelte Energinet.dk vindmølleejeren, at Energistyrelsen netop havde offentliggjort, at pristillægget på 0,60 øre/kwh til overskydende strøm fra husstandsvindmøller ville blive tidsbegrænset til 12 år. Energinet.dk meddelte samtidig vindmølleejeren, at dennes husstandsvindmølle var registreret nettilsluttet 2. marts 1981, og derved var ældre end de 12 år. Det betød, at pr. 1. januar 2015 kunne pristillægget ikke længere udbetales. Som svar herpå gjorde vindmølleejeren med henvisning til Energinet.dks ombygningsgodkendelse af 1. februar 2012 Energinet.dk opmærksom på, at møllen var udskiftet i 2012, og at møllen derfor skal registreres med et senere idriftsættelsestidspunkt, således at pristillægget fortsat kan udbetales. I afgørelse af 8. januar 2015 meddeler Energinet.dk vindmølleejeren, at for at vindmøllen kan anses for at have et senere idriftsættelsestidspunkt end den oprindelige mølle, skal der foreligge en ny typegodkendelse på møllen. Da der i vindmølleejerens tilfælde udelukkende er tale om en ombygningsgodkendelse og ikke en ny typegodkendelse, fastholder Energinet.dk i afgørelsen det oprindelige nettilslutningstidspunkt. Afgørelsen af 8. januar 2015 indbragte vindmølleejeren herefter for Energitilsynet. I afgørelsen af 29. maj 2015 har sekretariatet meddelt vindmølleejeren og Energinet.dk, at Energitilsynet ikke har hjemmel til efter bestemmelserne i vindmøllebekendtgørelsen at vurdere eller tage stilling til, om den ombyggede mølle med ombygningsgodkendelsen af 1. februar 2012 er at betragte som en ny, således det skal fastsættes et nyt idriftsættelsestidspunkt. For at en vindmølle kan opstilles i Danmark skal den være godkendt i henhold til den tekniske certificeringsordning, der er fastsat i Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 73 af 25. januar 2013 om teknisk certificeringsordning for vindmøller samt tilhørende vejledning. I bekendtgørelsen er ligeledes bestemmelser om certificering af ombygning mv., udstedelse af ombygningsgodkendelse. Godkendelsesordningen i bekendtgørelsen administreres af Energistyrelsens Godkendelsessekretariat for Vindmøller, hvortil Sekretariatet har henvist vindmølle-

3 ENERGITILSYNET MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET SAMT FRA DIREKTØREN Side 3/8 ejeren for så vidt angår spørgsmålet, om der er tale om en ombygning eller en ny vindmølle. Sekretariatet har endvidere i afgørelsen af 29. maj 2015 meddelt vindmølleejeren og Energinet.dk, at sekretariatet vurderer, at der med de forudsætninger Energinet.dk har lagt til grund for afgørelsen ikke er grundlag for at ændre Energinet.dks afgørelse af 8. januar 2015, om at pristillægget på 0,60 øre/kwh er ophørt pr. 1. januar TRE-FOR Elnet A/S anmeldte tilslutningsbestemmelser Energiklagenævnet har den 17. juli 2015 fremsendt en klage af 15. juli 2015 fra en forbruger i TRE-FOR Elnet A/S forsyningsområde over en afgørelse af 23. juni 2015 fra Sekretariatet for Energitilsynet om TRE-FOR Elnet A/S brug af metoder, der ikke har været metodegodkendt eller har været anmeldt til Energitilsynet og det tidligere Elprisudvalg. Klagen til Energitilsynet vedrører TRE-FOR Elnet A/S anvendelse af et sæt tilslutningsbestemmelser fra 1. juni 1988 gældende for 13 elforsyninger i Kolding/Vejle/Fredericia-området, som på daværende tidspunkt samarbejdede på en række områder. Kolding Kommunale Forsyning (KKF), som sagen vedrører, var på daværende tidspunkt en af de 13 elforsyninger. De fleste af disse forsyninger er efterfølgende fusioneret i TRE-FOR Elnet A/S. Forbrugeren har gjort gældende, at disse tilslutningsbestemmelser ikke har været anmeldt til Elprisudvalget efter den daværende elforsyningslov, ligesom bestemmelserne heller ikke har været godkendt af Kolding Byråd. Forbrugeren har på denne baggrund anmodet Energitilsynet om at fastslå, at de omhandlede tilslutningsbestemmelser fra juni 1988 ikke har været gældende, som påstået af TRE-FOR Elnet A/S, ligesom Energitilsynet skal erklære, at disse tilslutningsbestemmelser ikke har været behørigt anmeldt med den konsekvens, at de er ugyldige. Sekretariatet har i afgørelsen af 23. juni 2015 meddelt forbrugeren, at der ikke ud fra det i dag tilgængelige materiale om anmeldelse efter den tidligere elforsyningslov er grundlag for at vurdere, om tilslutningsbestemmelserne for de 13 forsyninger fra juni 1988 har været behørigt anmeldt efter 10 i den daværende elforsyningslov. Sekretariatet har videre meddelt forbrugeren, at Energitilsynet ikke i medfør af de bestemmelser, tilsynet administrerer, kan tage stilling til retsvirkningerne, hvis tilslutningsbestemmelserne ikke har været godkendt af Kolding Byråd.

4 Side 4/8 ENERGITILSYNET MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET SAMT FRA DIREKTØREN 2. AFGØRELSER OG MEDDELELSER FRA ENERGIKLAGENÆVNET 2.1 Energiklagenævnets stadfæster Energitilsynets afgørelse i klage fra Farum Fjernvarme over afskrivningsgrundlag på sydgående transmissionsledning Energiklagenævnet har den 1. september 2015 stadfæstet Energitilsynets afgørelse af 25. november Ved afgørelsen afviste Energitilsynet bl.a., at give pålæg om ændring af afskrivningsgrundlag/anlægssaldo for den sydgående transmissionsledning på kr. 54,5 mio. pr. 1. januar Energitilsynet lagde til grund, at der ikke er foretaget afskrivninger på den sydlige transmissionsledning i varmeforsyningslovens forstand fra etableringen til og med 31. december Klager indbragte den 22. december 2014 afgørelsen for Energiklagenævnet med påstand om sagens ophævelse. Udover juridiske anbringender som i al væsentlighed var gentagelser af påstande, der også forelå ved Energitilsynets behandling af sagen fremkom klager med bemærkninger til Energitilsynets sagsbehandling i øvrigt, herunder at sagsbehandlingen på flere punkter har været i strid med god forvaltningsskik. Energiklagenævnet redegør indledningsvis i afgørelsen for, hvad der forstås ved begrebet god forvaltningsskik, og at tilsidesættelse af god forvaltningsskik ikke kan medføre en afgørelses ugyldighed. Herefter bemærker Energiklagenævnet, at Energitilsynets udskillelse af spørgsmålet om afskrivningsgrundlaget for transmissionsledningen til separat afgørelse ikke har givet Energiklagenævnet anledning til bemærkninger. Energiklagenævnet har herved lagt vægt på, at det i vidt omfang, under behørig hensyntagen til de formelle forvaltningsretlige sagsbehandlingsregler, er op til Energitilsynet at tilrettelægge tilsynets håndtering af tilsynets sager. Energitilsynets kommunikationsform har heller ikke givet Energiklagenævnet anledning til bemærkninger. Energiklagenævnet finder imidlertid, at sagen, uanset sagens konkrete omstændigheder, har haft en urimelig lang sagsbehandlingstid. Vedrørende afskrivningsgrundlaget for transmissionsledningen tiltræder Energiklagenævnet Energitilsynets fortolkning af afskrivningsbekendtgørelsens regler og tilsynets udlægning af betydningen af Energiklagenævnets praksis for sagen. Energiklagenævnet finder således heller ikke, at en pligt til at foretage og indregne afskrivninger på anlægsaktiver følger af afskrivningsbekendtgørelsens regler eller Energiklagenævnets praksis. Energiklagenævnet finder i lighed med Energitilsynet, at der ikke i varmeforsyningslovens forstand er foretaget afskrivninger på transmissionsledningen, idet der ikke er indsendt budgetter eller andet prismæssigt materiale til Energitilsynet, hvoraf fremgår, at afskrivninger er indregnet i priserne. Det har efter Energiklagenævnets opfattelse i den forbindelse ingen betydning, hvad der eventuelt måtte følge af parternes varmeleveringsaftaler, hvorfor det heller ikke har været i strid med det forvaltningsretlige undersøgelsesprincip, at Energitilsynet ikke har tillagt dette betydning. Energiklagenævnet henviser i lighed

5 ENERGITILSYNET MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET SAMT FRA DIREKTØREN Side 5/8 med Energitilsynet spørgsmålet om parternes pligter efter varmeleveringsaftalerne til behandling ved domstolene. Af disse grunde og af de grunde, der er anført i Energitilsynets afgørelse af 25. november 2014, stadfæster Energiklagenævnet herefter Energitilsynets afgørelse. 2.2 Energiklagenævnet stadfæster sekretariatets afgørelse om Guldborgsund varmes beregning af fast afgift til Grundejerforeningen Sdr. Vedby Huse (klager) Energiklagenævnet har den 10. juli 2015 stadfæstet Sekretariatet for Energitilsynets afgørelse af 29. oktober Ved afgørelsen fandt sekretariat, at det ikke kunne anses for urimeligt, at Guldborgsund Varme i perioden januar 2012 har opkrævet Grundejerforeningen Sdr. Vedby Huse fuld fast afgift beregnet ud fra den installerede effekt på den fælles varmeveksler, der er installeret i klagers teknikbygning. Klager indbragte den 6. januar 2015 afgørelsen for Energiklagenævnet med bl.a. følgende anbringender: 1) at sekretariatet ikke havde foretaget en specifik partshøring over oplysninger og beregninger fra Guldborgsund Varme, 2) at sekretariatet ikke i strid med officialprincippet havde foretaget en selvstændig vurdering af, om disse oplysninger og beregninger var rigtige og rimelige, og 3) at klager ikke har bedt om at få installeret den pågældende effekt, da aftalen herom blev indgået, inden grundejerforeningen blev stiftet. Energiklagenævnet bemærker indledningsvis, at klager er blevet behørigt partshørt i overensstemmelse med forvaltningslovens regel om partshøring, og at klager således har haft mulighed for at kommentere oplysninger og beregninger fra Guldborgsund Varme, herunder at korrigere og supplere dem. Energiklagenævnet finder samtidig, at det må have stået klager klart, at disse oplysninger kunne blive afgørende for sagens udfald, idet sagen for Energitilsynet netop drejede sig om, hvorvidt klager kunne aftage den samlede kapacitet for den fælles varmeveksler. For så vidt angår Energitilsynets oplysning af sagen og afgørelsesgrundlag bemærker Energiklagenævnet, at såvel Energitilsynet som Energiklagenævnet som udgangspunkt kan lægge de oplysninger til grund, som parterne i en sag afgiver. Energiklagenævnet finder, at de oplysninger og beregninger, som Guldborgsund Varme afgav til Energitilsynet var af en sådan karakter, at Energitilsynet kunne lægge dem til grund for tilsynets afgørelse, efter at oplysningerne og beregningerne havde været forelagt klager i partshøring. Da der samtidig ikke fremkom konkrete faktuelle oplysninger af modstridende karakter fra klager, har det ikke givet Energiklagenævnet anledning til bemærkninger, at Energitilsynet lagde de pågældende oplysninger til grund for afgørelsen.

6 Side 6/8 ENERGITILSYNET MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET SAMT FRA DIREKTØREN Energiklagenævnet finder herefter i lighed med sekretariatet - at Guldborgsund Varme A/S opkrævning af fast afgift i perioden januar 2012 ikke kan anses for urimelig i henhold til varmeforsyningsloven. Energiklagenævnet har herved lagt vægt på, at den faste afgift for perioden er blevet opkrævet i henhold til Guldborgsund Varmes dagældende generelle leveringsbetingelser, hvoraf fremgik, at der blev betalt fast årlig afgift pr. installeret Watt, og som har været anmeldt til Energitilsynet. Energiklagenævnet bemærker herved, at beregning af fast afgift på baggrund af installeret effekt traditionelt set er en accepteret metode til beregning af fast afgift. Energiklagenævnet lægger endvidere vægt på, at varmevekslerens effekt på 310 kw er installeret efter anmodning fra bygherren Sdr. Vedby Huse ApS (projektudviklingsselskabet), og at aftalen herom således er indgået mellem to professionelle parter. Den daværende fjernvarmeforsyning Nykøbing F. Kommune (nu Guldborgsund Varme A/S) har herefter dimensioneret ledningsnettet til forsyningen af området i henhold til den ønskede effekt, og der må således efter Energiklagenævnets opfattelse anses for at være reserveret et aftag på 310 kw til klager. De 310 kw udgør således en potentiel belastning af varmesystemet, idet ledningsnettet til forsyningen af området er dimensioneret herefter. Herefter stadfæster Energiklagenævnet sekretariatets afgørelse. 2.3 Stadfæstelse af Energitilsynets afgørelse af 16. december 2014 om effektiviseringskrav Energitilsynet udmelder årligt individuelle krav til reduktion af elnetvirksomhedernes indtægtsrammer på baggrund af en benchmarking. Energitilsynet udmeldte således den 16. december 2014 effektiviseringskrav til i alt 71 netvirksomheder, herunder 21 transformerforeninger, 48 distributionsselskaber og 2 50 kv selskaber. Afgørelsen blev påklaget til Energiklagenævnet af hhv. Dansk Energi (på vegne af DONG Energy Eldistribution A/S, SEAS-NVE Net A/S og Thy-Mors Energi Elnet A/S) og SK Elnet A/S den 12. januar Dansk Energi påstod Energitilsynets afgørelse af 16. december 2014 ophævet og hjemvist til fornyet behandling, således at der blev fastsat begrænsninger for effektiviseringskravene til de 3 klagere: 1) Der kan ikke udmøntes effektiviseringskrav, såfremt elnetselskabernes akkumulerede effektiviseringskrav overstiger deres effektiviseringspotentiale. Klagerne ønskede subsidiært en anden begrænsning, der sikrede, at der ikke blev udmøntet effektiviseringskrav, der i det væsentligste var baseret på historiske afskrivninger.

7 ENERGITILSYNET MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET SAMT FRA DIREKTØREN Side 7/8 2) Der kan ikke udmøntes effektiviseringskrav til Thy-Mors Energi Net A/S, idet selskabets indtægtsramme ikke giver dækning for de nødvendige omkostninger ved effektiv drift. Sekretariatet for Energitilsynet henviste til, at Dansk Energis synspunkter om effektiviseringspotentialet og gennemførte effektiviseringer også blev gjort gældende i de foregående 2 års klagesager ved Energiklagenævnet, hvor synspunkterne blev vurderet af Energiklagenævnet. Sekretariatet fastholdt effektiviseringskravene til elnetvirksomhederne, idet virksomhedernes effektiviseringspotentiale i kroner ikke kan anvendes som loft over virksomhedernes akkumulerede effektiviseringskrav. Sekretariatet fastholdte også effektiviseringskravene til Thy-Mors og bemærkede i den forbindelse, at virksomhedens indtægtsramme giver dækning for de nødvendige omkostninger ved effektiv drift. Sekretariatet for Energitilsynet bemærkede, at benchmarkingen er en dynamisk proces og foretages årligt, hvilket medfører, at netvirksomheden på ny får beregnet et potentiale baseret på den senest opdaterede afstand mellem virksomhedens effektivitet og de mest effektive netvirksomheder. Formålet med benchmarkingen er at lægge et vist konkurrencelignende pres og indebærer, at der altid vil være virksomheder, som klarer sig bedst, og virksomheder som skal effektivisere sig yderligere for at være blandt de mest effektive. Sekretariatet bemærkede, at et loft uanset nærmere udformning vil fjerne den konkurrencelignende situation, som øger incitamentet til at effektivisere sig yderligere. Et loft svarende til elnetvirksomhedernes effektiviseringspotentiale ville som anført betyde, at 51 ud af 71 netvirksomheder i 2014 ikke længere kunne blive mere effektive. Det forekom ikke realistisk. Energiklagenævnet stadfæstede Energitilsynets afgørelse og bemærkede i den forbindelse, at der skal ske en fortløbende effektivisering af netvirksomhedernes omkostninger. Den gældende indtægtsrammebekendtgørelse indeholder ikke et loft for, hvor stort et effektiviseringskrav en netvirksomhed kan stilles overfor i et enkelt år eller eventuelt tillige akkumuleret over en årrække. Det er således ikke efter reglerne tilstrækkeligt, at netvirksomhederne reducerer deres omkostninger med det effektiviseringspotentiale, som kan opgøres på et givet tidspunkt. Netvirksomhederne skal hvert år udsættes for en sammenligning med hinanden med det resultat, at der udmeldes nye effektiviseringskrav over for de netvirksomheder, som ikke er de mest effektive. Antagelsen er, at virksomhederne til stadighed vil kunne reducere deres omkostninger gennem yderligere effektiviseringer. SK Elnet A/S klagede over, at selskabet blev pålagt et effektiviseringskrav på kr , idet klagen mere specifikt vedrører Energitilsynets model til beregning af korrektion for kundetæthed. I forbindelsen med opgørelsen af korrektion for kundetæthed anvendte Energitilsynet i det første høringsudkast en log-lineær regression til beregning af kundetæthed. I forlængelse af høringssvarene er der anvendt et simpelt gennemsnit af henholdsvis den lineære og den log-lineære regression.

8 Side 8/8 ENERGITILSYNET MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET SAMT FRA DIREKTØREN SK Elnet A/S finder, at kundetæthedskorrektionen bør beregnes på baggrund af såvel den lineære som den log-lineære regression, og selskabet bør derfor pålægges det effektiviseringskrav, der er beregnet efter den metode, der stiller selskabet bedst. Sekretariatet for Energitilsynet bekræftede, at forklaringsgraden ved de to regressioner er stort set ens, idet forklaringsgraden er 49,19 % for den lineære sammenhæng og 50,42 % for den log-lineære sammenhæng. Sekretariatet fandt det vanskeligt at tillægge den ene statiske sammenhæng mere vægt end den anden og vurderede derfor, at det var rimeligt at betragte gennemsnittet af de to metoder, som begge er signifikante og har en rimelig forklaringsgrad. Energiklagenævnet stadfæstede Energitilsynets afgørelse og bemærkede i den forbindelse, at Energitilsynet - som anført i elforsyningsloven og indtægtsrammebekendtgørelsen - er tillagt et vidt skøn ved den valgte metode for benchmarkingen, og at den valgte metode med brug af et gennemsnit under de givne omstændigheder ikke kan antages at føre til et usagligt resultat for klageren. Energiklagenævnet finder ikke grundlag for at mene, at Energitilsynets model i årets afgørelse for korrektion for kundetæthed er i strid med reglerne i elforsyningsloven og indtægtsrammebekendtgørelsen.