Status for arbejdet med DK-model Jylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Status for arbejdet med DK-model Jylland"

Transkript

1 Status for arbejdet med DK-model Jylland Britt Christensen, Hans Jørgen Henriksen og Per Nyegaard, GEUS 1. Regionale modeller og DK-modellen Det overordnede formål med den nationale vandressourcemodel (DK-modellen) er at opstille en landsdækkende numerisk model til simulering af det hydrologiske kredsløb med særlig vægt på grundvandssystemet. Det er hensigten, at modellen kan anvendes til at vurdere grundvandsressourcens størrelse såvel nationalt som regionalt i Danmark. Det vil ved anvendelse af modellen være muligt at tage hensyn til påvirkningen af vandressourcen i både grundvandsmagasiner, vandløb og vådområder ved ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse. DK-modellen består af en række regionale grundvandsmodeller som tilsammen udgør en landsdækkende model. Arbejdet med at opstille regionale modeller for Fyn og Sjælland er tilendebragt, mens arbejdet med opstilling af regionale modeller for Jylland endnu ikke er færdigt. Inddelingen i regionale modeller baseres så vidt muligt på naturlige hydrologiske grænser. 1.1 DK-model Jylland Arbejdet med opstilling af DK-modellen for Jylland baseres i stor udstrækning på erfaringerne fra opstillingen af DK-modellen for Fyn og Sjælland. Der er foretaget en del ændringer i modelopsætningen, idet der er blevet udviklet nye faciliteter i den anvendte numeriske model, men også med henblik på bedre at kunne tilpasse modellen til jyske forhold. De væsentligste ændringer er følgende: Ny metode til repræsentation af den geologiske model samt beregningslag i modellen. Markvanding kan medtages i form af et ekstra tilskud til nedbøren samt oppumpning fra markvandingsboringer. Vandløbsstrømninger beskrives ved brug af MIKE 11 som kobles til MIKE SHE. Figur 1.1: Modelområde for Sydjylland (5871 km 2 ) og Ribe-Brede-Brøns Å oplandet (2482 km 2 ). 1

2 Arbejdet med opstilling af modellen for Jylland tager udgangspunkt i udvikling og test af koncepter for Sønderjyllandsområdet. Modelkonceptet er i første omgang afprøvet på dellområde bestående af oplandet til Ribe Å, Brede Å og Brøns Å. På figur 1.1 er modelområdet for Sydjylland samt Ribe- Brede-Brøns Å oplandet angivet. Opstilling af Sydjyllandsmodellen er tilendebragt og kalibrering påbegyndt med udgangspunkt i resultaterne fra Ribe-Brede-Brøns Å modellen. Sideløbende er arbejdet med indsamling og opstilling af modellen for Sydvestjylland opstartet. DK-model Jylland tænkes delt op i 7 regionale modeller (se figur 1.2): Nord-, Nordvest-, Vest-, Øst-, Sydvest-, Sydøst- og Sydjylland. Figur 1.2: Inddeling af DK-model i regionale modeller. 2. Modelværktøj Som grundlag for opbygningen af DK-modellen er MIKE SHE systemet valgt. MIKE SHE er et deterministisk og fysisk baseret fuldt distribueret og integreret hydrologisk modelsystem, som kan beskrive de væsentligste strømningsprocesser i landfasen af det hydrologiske kredsløb. Input til modellen udgøres af daglig nettonedbør beregnet ved hjælp af et simpelt rodzonemodul. Der er anvendt to MIKE SHE beregningsmoduler: SZ (saturated zone flow) og OC (overland flow). Vandløbsstrømning er modelleret med MIKE 11. I de senere år er der af DHI foretaget en udvikling af det benyttede software, således at det er blevet muligt at simulere vandløbsstrømninger i DK-model Jylland med MIKE 11 med fuld kobling til MIKE 2

3 SHE. MIKE 11 er en én dimensional flodmodel, der kan simulere strømning, vandkvalitet og sedimenttransport i vandløb, estuarier, floder, kanaler m.m. Modellen er veldokumenteret og koblet med MIKE SHE giver den muligheder for at få en god beskrivelse af vandudvekslingen mellem vandløb og grundvand. 3. Diskretisering Ved opstilling af den første regionale model, DK-modellen for Fyn, blev det vurderet, at en horisontal diskretisering i et 1x1 km beregningsnet udgør en øvre grænse for, hvor groft topografiske og geologiske forhold, vandløbssystemer samt vandindvinding kan repræsenteres, såfremt de opstillede mål med modelarbejdet skal kunne opfyldes. Denne diskretisering blev bibeholdt ved opstilling af modellerne for Sjælland, og er ligeledes bibeholdt ved opstilling af modellerne for Jylland. 4. GIS input Topografiske forhold, jordartsforhold, arealanvendelse og vandløbssystem er på baggrund af GISbearbejdning anvendt som input til DK-modellen for Sønderjylland. Topografien er baseret på KMS s højdemodel (50 m grid), mens jordart er baseret på opdeling af jordarter på sand og ler udfra GEUS's digitale jordartskort. Arealanvendelse er baseret på CORINE-data. Placering af vandløb er baseret på data fra den digitale vandskelsdatabase (ZETA i 50 m grid). 5. Rodzonemodul Rodzonemodulet opstiller en vandbalance for rodzonen ud fra en empirisk relation mellem aktuel og potentiel fordampning som funktion af vandindholdet i rodzonen. Modulet fordeler nedbøren mellem nedsivning og aktuel fordampning. Nedsivning fra rodzonen genereres fortrinsvis i situationer, hvor vandindholdet overstiger markkapaciteten. Der er anvendt en markkapacitet på 70 mm for sandjorde og 140 mm for lerjorde. 5.1 Nettonedbør Som input til rodzonemodulet anvendes døgnværdier for nedbør og potentiel fordampning i de aktuelle 40x40 km klimagrid. For at tage højde for systematiske målefejl foretages der en korrektion af nedbøren på månedsbasis. Desuden distribueres nedbøren forskelligt til højt- og lavtliggende områder, og endvidere antages det at den potentielle fordampning er større for skovområder end for landbrugsområder. Endelig antages det, at der i vådområder sker en potentiel fordampning året rundt, således at der i tørre perioder beregnes en negativ nettonedbør, hvorved der opnås et vandforbrug fra det øverste lag i grundvandsmodellen. For hvert klimagrid vil der således genereres forskellige nettonedbørsserier for forskellige kombinationer af arealanvendelse, jordart og terrænkote. Der er anvendt kombinationerne: skov, vådbundsområde, åbent land/sandjord over kote 50, åbent land/lerjord over kote 50, åbent land/sandjord under kote 50 og åbent land/lerjord under kote 50. For hver af disse kombinationer af klimagrid og arealtyper er beregnet en daglig nettonedbør for perioden Figur 5.1 viser den gennemsnitlige årlige nettonedbør for perioden

4 Nettonedbør (mm/år) Figur 5.1: Den gennemsnitlige nettonedbør (mm/år) for perioden Markvanding Da store arealer i Jylland anvendes til landbrug på jorde med et stort vandingsbehov, har det været vigtigt i DK-model Jylland at kunne medtage markvanding i modellen. Dette er gjort ved at forøge nedbøren i områder med markvanding, når vandindholdet i rodzonen er mindre end 30% af markkapaciteten. Der tilføres på daglig basis en vandmængde svarende til at vandindholdet i rodzonen igen kommer op på 30% af markkapaciteten. Rodzonemodulet genererer kun markvanding i sommermånederne (maj, juni, juli og august). Markvandingsrutinen er blevet finjusteret på baggrund af data fra Sønderjyllands Amt, således at de simulerede vandingsmængder samlet set er i overensstemmelse med de årlige indberettede oppumpninger til markvanding. Dette er illustreret på figur E E E E E E+07 Figur 5.2: Sammenligning af de årlige indberettede oppumpninger (m 3 /år) til markvanding for Sønderjyllands Amt for årene (x-aksen) med simulerede vandingsmængder(m 3 /år) fra markvandningsrutinen (y-aksen). Når markvandingen medtages opnås yderligere 4 kombinationer af nettonedbørsserier, idet der er mulighed for markvanding for alle kombinationer af åbent land (se ovenfor). Afhængig af størrelsen af det vandede areal indenfor hvert modelgrid påføres griddet markvanding. Figur 5.3 viser de reelle vandede arealer i Sønderjyllands Amt til venstre og de tilsvarende vandede arealer i modellen til højre. 4

5 Figur 5.3:Vandede arealer fra GIS tema (venstre) og vandede grids i DK-model (højre). En del af vandet til markvanding vil ikke blive forbrugt i rodzonen, men sive videre ned til umættet/mættet zone. Dette er vist i tabel 5.1, hvor der for hver af de 4 typer åbent land jorde er angivet den gennemsnitlige procentvise andel af markvandet, der går til nedsivning for perioden i mm/år. Sand < 50 m Ler < 50 m Sand > 50 m Ler > 50 m Markvanding (mm/år) Ekstra nettonedbør (mm/år) Forbrug i rodzone (mm/år) % nedsivning af markvand Tabel 5.1: Gennesnitsværdier for markvanding for perioden for klimagrid Fordeling af nettonedbør til OC og SZ En del af nettonedbøren routes direkte til overland flow i stedet for til mættet zone. Dette gøres for at tage hensyn til at modeltopografien er mere udjævnet end den faktiske topografi, hvorved genereringen af overfladisk/overfladenær afstrømning i modellen undervurderes. Desuden vil regnvand på befæstede arealer i byområder normalt blive afledt til overfladevandsystemet, og endelig er det vurderet, at hvor jordarten er leret, vil den overfladiske/overfladenære afstrømning øges. Der er taget hensyn til disse forhold ved indenfor hvert enkelt grid i modelområdet at fordele nettonedbøren mellem OC og SZ efter en fysisk baseret skabelon, som inddrager den topografiske variation, den procentvise andel af byområder samt procentdelen af lerjord, indenfor hvert enkelt modelgrid (1x1 km). Ved nedsivning fra overfladen til den mættede zone ses der bort fra forsinkelse og magasinering i den umættede zone. 6. Geologisk model I det følgende gives en kort beskrivelse af de geologiske forhold i Sønderjylland. Beskrivelsen er baseret på oplysninger fra tidligere publicerede rapporter herunder Forslag til Vandindvindingsplan 1987, Sønderjyllands Amtskommune. Endvidere er oplysninger fra den nyligt udgivne rapport 5

6 Kortlægning af Ribe Formationen, Et fællesjysk grundvandssamarbejde, Teknisk Rapport 1999 anvendt; rapporten omhandler den omfattende undersøgelse af de geologiske forhold i Midt- og Sønderjylland, der har fundet sted indenfor de seneste år med henblik på at fastlægge udbredelsen af den såkaldte Ribe Formation. Endelig er Danmarks geologi fra Kridt til i dag, Geologisk Institut, Århus Universitet, 1995 benyttet. Forståelsen af hovedtrækkene i den geologiske udvikling i Sønderjylland er hovedsageligt baseret på oplysninger fra vandforsynings- og olieefterforskningsboringer samt seismiske data. I forbindelse med modelopstillingen ses der kun på aflejringer fra Miocæn (yngre Tertiær) og Kvartær-tiden, da det er disse aflejringer, der udnyttes til vandindvinding. Sedimentsekvensen fra det yngre Tertiær er præget af lavvands marine til fluviatile og lakustrine aflejringer. I det meste af Sønderjylland findes der miocæne aflejringer ved basis af de kvartære aflejringer. Miocænet består af vekslende lag af glimmerler, glimmersilt, glimmersand og kvartssand. Tykkelsen af de miocæne aflejringer varierer fra 0 til mere end 200 m, idet tykkelsen er voksende fra øst mod vest. Generelt er de miocæne aflejringer mere grovkornede mod øst (Harrar og Henriksen, 1996). Under disse aflejringer findes oligocæne lerarter og derunder igen tykke lerlag af Eocæn og Palæocæn alder; disse leraflejringer forventes at være vandstandsende. Miocænet kan beskrives som sammensat af et antal såkaldte formationer, hvor hver formation udgør en lagfølge med en karakteristisk sammensætning og dannelsesmåde; i Sønderjylland kendes til 6 formationer: Vejle Fjord, Ribe, Arnum, Odderup, Hodde og Gram Formation. På grund af ændringer (øst-vest) i kystens placering (skyldes veksling mellem overvægt af indsynkning og pålejringer) vil der i boringer gennem de miocæne aflejringer ses vekslende lag af hav-, kyst- og flodaflejringer; denne vekslen danner grundlaget for inddelingen i formationer. De havaflejrede formationer er hver for sig forholdsvis ensartede, men indbyrdes forskellige; dog domineret af ler og silt. De flod- og kystaflejrede formationer er opbygget af meget uensartede lag, der veksler såvel vandret som lodret. Vejle Fjord Formationen: Består overvejende af glimmerler med indslag af glimmersand. Formationen er marin og udviklet som kystzone sekvenser med barriereøer og tilhørende laguner. Enkelte steder påvist i en tykkelse på op til 30 m. Ribe Formationen: Består af tykke lag af groft kvartssand til fint kvartsgrus. Desuden ses aflejringer af glimmerler, -silt og sand. Formationen er en flodslette aflejring. Tykkelse kan være på ca. 100 m. Arnum Formationen: Består af lag af glimmerholdigt silt, finsand og sand samt lag af glimmerler. Tykke skallag forekommer i den marine aflejring. Tykkelsen kan være på ca. 50 m. Odderup Formationen: Består hovedsageligt af finkornet glimmersand med indslag af glimmesilt og - lerlag; aflejret i floddeltaer og med meget varierende tykkelse. Hodde Formationen: Består af glimmerler med lag af kvartssand og grus i den nederste del. Formationen er marin. Lagtykkelsen varierer fra ca. 5 m til 20 m. Gram Formationen: Består hovedsageligt af ret fedt glimmerholdigt ler afmarin oprindelse. Tykkelsen af leret overstiger ingen steder 35 m som regel er den mindre. På grund af erosion ved overgangen fra tertiær til kvartærtiden er de tertiære formationer helt eller delvist fjernet mod øst, mens der mod vest ses dybe erosionsdale. Ud over erosionen er der sket en indsynkning af undergrunden mod vest således af de tertiære aflejringer visse steder først træffes i en dybde af mere end 100 m under havoverfladen. De kvartære aflejringer har en stærkt varierende tykkelse, og består af moræneler og sand samt smeltevandsler, -silt, -sand og grus. Desuden findes marine interglaciale aflejringer af sandet ler. 6

7 Hovedopholdslinien fra den sidste istid deler Sønderjylland i en østlig del præget af moræneaflejringer og en vestlig del præget af smeltevandaflejringer mellem bakkeøer fra en ældre istid. Det er valgt at anvende det geologiske database system i MIKE SHE til at beskrive geologien. Systemet går ud på, at al geologi inddeles i et vist antal jordtyper som hver har en bestemt kode med tilhørende hydrauliske parametre. Geologien inddeles således i lag i form af grid code maps indeholdende beskrivelse af de forskellige jordtyper i hvert lag. Geologien er tolket i 10 m s lag fra mdnn med en gridstørrelse på 1x1 km. Tolkningen er baseret på data fra alle de boringer (både vandforsynings- og olieboringer) der ligger i Jupiter (tidligere Zeus) databasen samt en fortolkning af den geologiske dannelseshistorie i området. Ved tolkningen er anvendt en inddeling af geologien i 5 forskellige jordtyper med hver sin kode (fremgår af skemaet nedenfor); hvis et grid antages at indeholde mere end 50% kvartssand får griddet således betegnelse af kvartssand. Jordkode Farve Jordbetegnelse Kommentarer 1 rød smeltevandssand kvartær og postglacialt sand og grus 2 brun ler (moræne ler) glacialt,interglacialt og postglacialt ler og silt 3 blå kvartssand miocæn, mellem til grovkornet sand og grus 4 lyseblå glimmersand miocæn, fin til mellemkornet sand 5 violet glimmersilt/ler inkl. andet prækvartær ler og silt På figur 6.1 er geologien for Sydjyllandsmodellen vist i et snit (vest-øst) i Y UTM = m. Hav Kvartssand Smeltevandssand Glimmersand Moræneler Glimmerler Figur 6.1: Geologisk snit i Sydjyllandsmodellen (vest-øst) i Y UTM = m. Repræsentationen af geologien i modellen adskiller sig således markant fra de geologiske modeller, der er anvendt for Sjælland og Fyn, idet der i DK-modellen for Jylland ikke anvendes en tolkning af geologien i linser og gennemgående lag. Anvendelse af det geologiske database system for DK-model Jylland giver mulighed for en mere detaljeret beskrivelse af geologien horisontalt. Figur 6.2 viser status for tolkning af geologien til DK-modellen. I de farvede områder er opsætning af den geologisk model tilendebragt, mens der i øjeblikket arbejdes med tolkning af geologien i Sydøstjylland. I de gult markerede områder er tolkningen baseret på cirkeldiagramkort samt litteratur og et antal geologiske profiler fra øst til vest og nord til syd. Herved er vandførende og lavpermeable 7

8 lag med regional udstrækning fastlagt og anvendt til opbygning af de geologiske lag i modellen. I de orange markerede områder er tolkningen som tidligere beskrevet foretaget i rektangulære kasser (1 x 1 km x 10 m) med inddeling af geologien i et antal forskellige jordtyper. Figur 6.2: Status for tolkning af geologi til DKmodel. Farvede områder er færdigbehandlet. 6.1 Hydrogeologiske parametre For hver af de 5 jordtyper er de hydrogeologiske parametre (horisontal og vertikal hydraulisk ledningsevne, specifik ydelse samt specifik magasintal) specificeret. I første omgang bestemes parametrene ud fra tidligere undersøgelser og tolkning af data fra bla. pumpetest og opsætning af mindre numeriske modeller i samme område. Under kalibreringsfasen foretages en justering af parameterværdierne således, at modellen giver den bedst mulige beskrivelse af de virkelige forhold. 7. Oppumpning Samtlige oppumpninger med en indvindingstilladelse på mere end m 3 /år er medtaget i modellen. Dette er gjort på baggrund af oplysninger i GEUS s Vandressourceregister samt supplerende data fra Sønderjyllands og Ribe Amt. Placering af hver enkelt oppumpning foretages så korrekt som muligt ud fra oplysning om boringskoordinater og filterkote. I de tilfælde hvor boringsoplysningerne er mangelfulde anvendes så vidt muligt anlægskoordinater, og oppumpningen antages at foregå fra beregningslag 3 (se afsnit 9). For oppumpninger til vandværker, industri mm. findes forholdsvis komplette tidsserier for årlige indvindinger for perioden indberettet til GEUS s Vandressourceregister. Disse oppumpninger er således også medtaget i modellen som årlige værdier. For oppumpninger til markvanding findes kun få og mangelfulde indberetninger for de sidste par år. Det er derfor valgt at anvende en lineær sammehæng mellem markvandingen genereret vha. rodzonemodulet og den procentvise udnyttelse af indvindingstilladelserne til at bestemme de årlige oppumpninger til markvanding. Den lineære sammenhæng er bestemt ud fra data for den gennemsnitlige udnyttelseprocent observeret i Sønderjyllands Amt igennem de seneste år sammenholdt med rodzonemodulets generering af markvanding for de tilsvarende år, se figur 7.1. Der opnås således en tidserie med en værdi for den procentvise udnyttelse af indvindingstilladelserne for hvert år. Det er herefter muligt at fastsætte den årlige indvinding til markvanding for hver enkelt oppumpning ud fra størrelsen af indvindingstilladelsen. De årlige oppumpninger til markvanding fordeles jævnt over sommermånederne maj, juni, juli og august. 8

9 Udnyttelsesprocent Markvanding (mm/år) Figur 7.1: Lineær sammenhæng mellem udnyttelsesprocent observeret i Sønderjyllands Amt for årene og markvanding genereret vha. rodzonemodulet. Fordelingen af de oppumppede vandmængder på de enkelte beregningslag er vist i tabel 7.1 for Ribe-Brede-Brøns oplandet. Grunden til at der indvindes meget store mængder fra beregningslag 3, hænger blandt andet sammen med, at indvindinger uden filterplacering som nævnt ovenfor antages at ske fra dette lag. Beregningslag % af indvinding Tabel 7.1: Fordeling af indvindingsmængder på beregningslag. 8. Vandløb og søer Strømning i vandløb styres af vandudvekslingen mellem grundvand og vandløb samt bidrag fra dræn og overfladeafstrømning. Beskrivelsen af vandløbsstrømninger sker med modellen MIKE 11. Modellen er koblet til MIKE SHE, hvorved der kan ske en udveksling af vand mellem de to modelsystemer. I MIKE 11 modellen medtages alle større vandløb. Vandløbene beskrives ved vandløbstværsnit og kote oplysninger samt plankoordinater (UTM). For vandløb hvor tværsnitsdata ikke er tilgængelige benyttes standardtværsnit. Afstanden mellem tværsnit har betydning for den tidslige diskretisering, således at tætliggende tværsnit samt diverse bygværker vil resultere i små tidsskridt. Det forventes, at der i modellen angives tværsnit for hver ca m vandløbstrækning eller mere. Som udgangspunkt medtages bygværker ikke i modellen. Søer integreres i vandløbssystemet og beskrives på baggrund af tværsnitsoplysninger. Der er mulighed for at simulere oversvømmelse af vandløbsnære arealer. Figur 8.1 viser typisk præsentation fra MIKE 11 med et horisontalt længdeprofil med vandstand, en vandløbstværsnit samt simuleret vandføring i to punkter. 9

10 [m] Water Level :58 RIBEAA-SHE-M-MARK.RES RIBEAA JELSAA ROEJBAEK [m] [m] JELSAA :19: [m] [m^3/s] Time series of Discharge (RIBEAA-SHE-M-MARK.RES11) Discharge JELSAA JELSAA Figur 8.1: Plot fra MIKE 11: Vandløbslængdeprofil, tværsnit med vandstand, simuleret flow i to punkter. Dataudveksling mellem de 2 modeller sker via en række knudepunkter og flodlink i MIKE SHE. I MIKE SHE foretages en automatisk diskretisering af de mere detaljerede oplysninger fra MIKE 11. Udveksling af vand styres af lækage mellem vandløb og mættet zone. Lækageparametrene fastsættes og kalibreres for den enkelte vandløbsstrækning. Lækagen styres enten af den hydrauliske konduktivitet i akviferen eller der kan specificeres en vandløbsbund-lækagekoefficient, som kan reducere udvekslingen af vand i vandløb, hvor bundsedimentet er lavpermeabelt eller i områder, hvor der i øvrigt ønskes mindre ind-/udstrømning. Strømningsmodstanden i vandløbet bestemmes ved Manning-ruheden, som ligeledes kan fastsættes for den enkelte strækning samt specificeres årstidsafhængig (grødeafhængig). 9. Beregningslag Inddelingen af modellen i beregningslag definerer den vertikale størrelse af beregningskasserne. En naturlig inddeling af modellen i beregningslag ville være at anvende beliggenheden af de geologiske formationer. Dette er imidlertid undladt i første omgang, idet de geologiske formationer i 10

11 Sønderjylland har en meget varierende tykkelse øst-vest, hvorved beregningslagene visse steder får en uhensigtsmæssig stor tykkelse. Da modellen regner med en gennemsnitlig værdi for de hydrogeologiske parametre i hver beregningskasse, vil der i punkter med en stor vertikal udbredelse af beregningslaget ske en unøjagtig repræsentation af de aktuelle hydrogeologiske forhold. Det er i stedet valgt at anvende en inddeling i beregningslag, der ligger tæt op ad den geologiske model. Figur 9.1 viser et snit i Y UTM = m med de i modellen for Sønderjylland anvendte 16 beregningslag og horisontale hydrauliske ledningsevner. Det øverste beregningslag går fra jordoverflade ned til 2 m under det øverste vandspejl (hvor vandspejlet ligger under topografien) eller 2 m under overfladen (hvor vandspejlet ligger over overfladen). Bunden af det andet beregningslag ligger midt imellem det 1. og 3. beregningslag, hvor det 3. lag har vandret bund i -10 mdnn. De resterende beregningslag har alle vandret bund, hvorved det er forsøgt at opnå så lille en udviskning af den geologiske model som muligt. Modellens nederste beregningslag går ned til 220 mdnn. (m/s) Hav 1E-3-1E-2 1E-4-1E-3 1E-5-1E-4 1E-6-1E-5 1E-7-1E-6 5E-8-1E-7 5E-9-5E-8 Figur 9.1: Beregningslag og horisontale hydruliske ledningsevner vist i et snit (vest-øst) i Y UTM = m. 10. Øvrige forhold 10.1 Drænvandsafstrømning Drænvandsafstrømning i modellen dækker såvel kunstig som naturlig afdræning. Da der ikke foreligger en detaljeret beskrivelse af drænsystemer for hele Danmark, er beskrivelsen af drænafstrømning meget simplificeret. Drænafstrømningen beskrives i modellen ved et niveau for drændybden og en tidskonstant for routning af vand ud af et element. For hovedparten af modellen anvendes en drændybde på 0.5 m under terræn. I områder med terræn meget tæt på havniveau er drændybden reduceret, således at drændybden ikke ligger under havniveau. Drænvandsafstrømning sker enten til et vandløb eller modelgrænsen Randbetingelser Langs hele modelranden specificeres en ydre randbetingelse. For Sydjyllandsmodellen er den nordlige og sydlige rand bestemt ud fra topografien og vandløbsbeliggenhed, således at den tænkes at ligge i et vandskel. Der anvendes derfor en konstant trykgradient på nul svarende til at randen er impermeabel; dette giver desuden en mere overskuelig vandbalance. Mod øst og vest ligger randen i havet, og der 11

12 anvendes et fastholdt trykniveau på nul. Som udgangspunkt anvendes de samme randbetingelser i alle beregningslag. De anvendte randbetingelser afspejler ikke nødvendigvis de aktuelle forhold, men da randen generelt udgør en lille del af modelområdet, vil fejl hovedsageligt kun introduceres tæt ved randen. Det må således forventes, at Kongeåen pga. dens beliggenhed tæt ved den nordlige rand kan være påvirket af randbetingelsesfejl og at resultater for dette opland derfor ikke skal bruges uden omtanke ved kalibreringen af modellen. For vandløbene er der i MIKE 11 benyttet en no-flow opstrøms randbetingelse. Nedstrøms benyttes havniveau eller observerede Q-H kurver. 11. Kalibrering Kalibrering af det udsnit af modellen, der dækker Ribe-Brede-Brøns Å oplandet forventes afsluttet indenfor kort tid. Formålet med kun at lave et setup med Ribe-Brede-Brøns Å har som nævnt ovenfor været at finde et koncept for, hvorledes opsætningen af de regionale modeller for Jylland skal foretages. Der foretages derfor ikke en decideret verificering af denne model, men kun en grovkalibrering til verifikation af modelkonceptet. Kalibrering og verificering af den regionale model for Sønderjylland foretages på sammen måde som DK-model Sjælland og Fyn, dvs. ved anvendelse af en differentiel split-sample test. Kalibreringen foretages på data fra perioden , mens valideringen foretages på data fra Kalibreringen af modellen sker ved sammenligning med observerede tidsserier for vandføringen i udvalgte vandløbspunkter samt trykniveauet i en række pejlestationer. En kalibrering kan foretages med hensyn til en lang række af de parametre, der indgår i beskrivelsen af det hydrologiske system, men hovedvægten bliver lagt på kalibrering af: Horisontale og vertikale hydrauliske ledningsevner i den geologiske model. Distribuering og størrelse af vandløbs lækagekoefficienter. Tidskonstant for drænafstrømning til vandløb. Magasintal. På figur 11.1, 11.2 og 11.3 ses eksempler på sammeligning af simulerede og observerede data fra kalibrering af Ribe-Brede-Brøns Å. Figur 11.1 viser det simulerede trykniveau i lag 4 til et bestemt tidspunkt sammenholdt med punktdata for observerede trykniveau i samme lag. De observerede trykniveauer er taget fra Jupiter databasen og dækker observationer foretaget efter Ud over fladeplot af trykniveauet kalibreres modellen også mod observerede tidsserier af trykniveauet i udvalgte boringer fra pejlestationsnettet. Figur 11.2 viser en sammenligning af observeret og simuleret trykniveau i boring (DGUnr) over en længere årrække. Modellen ses at være i stand til at beskrive den tidslige variation ganske pænt, mens det simulerede niveau er en anelse for højt. Figur 11.3 viser vandføringen i punktet svarende til vandføringsstation i Lobæk, Brede Å systemet. De lave vandføringer simuleret med modellen ses at stemme godt overens med de observerede, hvilket tyder på, at hydrauliske ledningsevner og udvekslingen mellem vandløb og mættet zone i dette tilfælde er godt beskrevet i modellen. 12

13 Figur 11.1: Hydraulisk potential i beregningslag 4. Figur 11.2: Simuleret vs. observeret trykniveau i boring Figur 11.3: Simuleret vs. observeret vandføring i vandføringsstation Den færdig kalibrerede model kan udover beskrivelse af trykniveau og vandløbsafstrømning bla. bruges til at beskrive grundvandsdannelsen til forskellige dybder i modelområdet. Dette er vist på figur 11.4, hvor grundvandsdannelsen til lag 4 og 9 er optegnet. Lag 9 svarer til den dybde, hvor toppen af Ribeformationen observeres. Grundvandsdannelsen ses at koncentreres i forholdsvis afgrænsede områder i den østlige del af modellen. 13

14 (mm/år Figur 11.4: Grundvandsdannelse til lag 4 (til venstre) og lag 9 (til højre) i mm/år. Modellen vil endvidere være et nyttigt redskab til at forudsige, hvorledes forskellige ændringer i eksempelvis arealanvendelse, nedbør og indvindinger kan påvirke fordelingen af vandressourcen i området. Endelig kan der foretages en grov vurdering af opholdstider i systemet. 12. Referencer Friis, H., Neogene Aflejringer, i Danmarks geologi fra Kridt til i dag, Geologisk Institut, Århus Universitet. Harrar, B. og H.J.Henriksen, Groundwater model for Sneum-Bramming-Holsted Å Aquifer System: Set-up and Calibration. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser. Sønderjyllands Amtskommune, Kortlægning af Ribeformationen. Et fællesjysk grundvandssamarbejde, Teknisk Rapport. Sønderjyllands Amtskommune, Forslag til Vandindvindingsplan Sønderjyllands Amtskommune, Teknisk Forvaltning. 14

Grundvandsressourcen. Nettonedbør

Grundvandsressourcen. Nettonedbør Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen

Læs mere

Kapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER

Kapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER Kapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER Adam Brun IHA Ingeniørhøjskolen i Århus Nøglebegreber: Randbetingelser, stationær, ikke-stationær, fastholdt tryk, flux, indvinding. ABSTRACT: En numerisk model

Læs mere

Kapitel 7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VANDRESSOURCE MODEL (DK-MODEL)

Kapitel 7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VANDRESSOURCE MODEL (DK-MODEL) Kapitel 7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VANDRESSOURCE MODEL (DK-MODEL) Hans Jørgen Henriksen, Lars Troldborg og Anker Lajer Højberg, GEUS Kapitel 7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VANDRESSOURCE MODEL (DK-

Læs mere

Kvalitetsdokumentation for Esbjerg modellen

Kvalitetsdokumentation for Esbjerg modellen OVERFØRSEL AF MODELDATA TIL MODELDATABASE SIDE 1 Kvalitetsdokumentation for Esbjerg modellen 1. Generelle oplysninger I nærværende kvalitetsdokumentation gives en kortfattet beskrivelse af den regionale

Læs mere

National Vandressource model Sjælland, Lolland, Falster og Møn

National Vandressource model Sjælland, Lolland, Falster og Møn DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 1998/109 National Vandressource model Sjælland, Lolland, Falster og Møn Hans Jørgen Henriksen, Lars Troldborg, Christen J. Knudby, Mette Dahl, Per

Læs mere

Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model

Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model Notat udarbejdet af Hans Jørgen Henriksen, GEUS Endelige rettelser pr. 27. oktober 2002 1. Baggrund Storstrøms Amt og

Læs mere

Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande

Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande Rasmus R. Møller, GEUS Lars Troldborg, GEUS Steen Christensen, AU Claus H. Iversen, GEUS KPN-møde-Hydrologi, Århus d. 16. december 2009 Disposition

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund

Fra boringsdatabasen JUPITER til DK- grund Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund Hans Jørgen Henriksen Danmarks forsyningssituation med ferskvand er enestående, den er baseret på grundvand med hele 99%. Vi har i Danmark en decentral forsyningsstruktur,

Læs mere

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af

Læs mere

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på

Læs mere

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1

Læs mere

National Vandressource Model

National Vandressource Model DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2008/65 National Vandressource Model Sjælland, Lolland, Falster og Møn - Opdatering januar 2008 Anker L. Højberg, Lars Troldborg, Per Nyegaard, Maria

Læs mere

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande,

Læs mere

TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL

TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL Britt S.B. Christensen og Hans Jørgen Henriksen, Hydrologisk afdeling, GEUS Indledning Med henblik på at validere DK-modellens rodzonemodul sammenlignes data fra rodzonemodulet

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

DK-model2009. Modelopstilling og kalibrering for Nordjylland

DK-model2009. Modelopstilling og kalibrering for Nordjylland DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2010/79 DK-model2009 Modelopstilling og kalibrering for Nordjylland Anker L. Højberg, Maria Ondracek, Per Nyegaard, Lars Troldborg, Simon Stisen &

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 0 / 76

D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 0 / 76 D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 0 / 76 DK-model2009 Modelopstilling og kalibrering for Fyn Lars Troldborg, Anker L. Højberg, Per Nyegaard,

Læs mere

Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi?

Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi? DANVA temadag: Proaktiv klimatilpasning i vandsektoren Torsdag d. 28. januar 2010, Comwell, Kolding Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen

Læs mere

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Kvalitetssikring af hydrologiske modeller

Kvalitetssikring af hydrologiske modeller Projekt: Opgavebeskrivelse Titel: Kvalitetssikring af hydrologiske modeller Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: SVANA Godkendt af: JEHAN Dato: 12-09-2016 Version: 1 Kvalitetssikring af hydrologiske

Læs mere

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 4

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 4 DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2006/19 Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 4 Simulering af nuværende og historiske strømnings- og potentialeforhold Lars

Læs mere

6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer

6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer Hans Jørgen Henriksen, GEUS Per Nyegaard, GEUS Claus Kern-Hansen, DMI Niels Bering Ovesen, DMI 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

DK-model geologi. Status, visioner og anvendelse. ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012

DK-model geologi. Status, visioner og anvendelse. ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012 DK-model geologi Status, visioner og anvendelse ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Lars Troldborg (ltr@geus.dk)

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen?

Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen? ATV Vintermøde Tirsdag d. 9. marts 2010 Vingstedcentret AARHUS Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen 1,2 Ph.d. studerende

Læs mere

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Nitrat reduktion i undergruden Nitrat kan fjernes naturlig ved reduktion

Læs mere

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMASIKRING AF KOMMENDE MOTORVEJ VED SILKEBORG VIA GRUNDVANDSMODEL OG VEJRRADAR I SAMARBEJDE GEUS DEN 5. DECEMBER 2012 NYBORG AF MICHAEL QUIST VEJDIREKTORAT FUNDER-HÅRUP

Læs mere

Kongens Mose. Opdatering af hydrologisk model for Kongens Mose. Teknisk notat, 3. marts 2008

Kongens Mose. Opdatering af hydrologisk model for Kongens Mose. Teknisk notat, 3. marts 2008 S K O V O G N A T U R S T Y R E L S E N M I L J Ø M I N I S T E R I E T Opdatering af hydrologisk model for Teknisk notat, 3. marts 2008 S K O V O G N A T U R S T Y R E L S E N M I L J Ø M I N I S T E

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2

Læs mere

Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller

Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Hydrogeolog Thomas Wernberg, ALECTIA Geolog Mads Kjærstrup, Miljøcenter Ringkøbing Introduktion til Analytiske

Læs mere

NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK

NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK April 2012 NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK PROJEKT Nedsivningsforhold i området omkring Skovbakkevej, Frederiksværk Projekt nr. 207713 Udarbejdet af jku Kontrolleret af

Læs mere

Er der vand nok til både markvanding og vandløb?

Er der vand nok til både markvanding og vandløb? Er der vand nok til både markvanding og vandløb? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug ATV-møde 26. Januar 2011 Ophør med markvanding på 55.000 ha Det var udmeldingen i udkast til vandplaner (forhøringen)

Læs mere

Kapitel 1. Sammenfatning

Kapitel 1. Sammenfatning Kapitel 1. Sammenfatning Opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource i Danmark med udgangspunkt i modelsimulering af det hydrologiske kredsløb baseret på den nationale vandressourcemodel (DK-model)

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen

Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen Hvem er jeg Urbane vandkredsløb Urban hydrolog LAR specialist LAR-elementer Vandbalance Modellering

Læs mere

Videreudvikling af matematisk vandressourcemodelsystem

Videreudvikling af matematisk vandressourcemodelsystem Videreudvikling af matematisk vandressourcemodelsystem December 2000 Videreudvikling af matematisk vandressourcemodelsystem December 2000 Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 Afd.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. KONKLUSION OG SAMMENFATNING 4. 1.1 Status 4 1.2 Anbefalinger 5 1.3 Perspektiv 6 2. BAGGRUND, FORMÅL OG SUCCESKRITERIER 7

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. KONKLUSION OG SAMMENFATNING 4. 1.1 Status 4 1.2 Anbefalinger 5 1.3 Perspektiv 6 2. BAGGRUND, FORMÅL OG SUCCESKRITERIER 7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. KONKLUSION OG SAMMENFATNING 4 1.1 Status 4 1.2 Anbefalinger 5 1.3 Perspektiv 6 2. BAGGRUND, FORMÅL OG SUCCESKRITERIER 7 2.1 Baggrund 7 2.2 Formål 8 2.3 Succeskriterier 8 3. PROJEKTAKTIVITER

Læs mere

Grundvandsdannelse og byudvikling. Bilag 1 modeldokumentation 2012

Grundvandsdannelse og byudvikling. Bilag 1 modeldokumentation 2012 Grundvandsdannelse og byudvikling Bilag 1 modeldokumentation 2012 Titel: Grundvandsdannelse og byudvikling Redaktion: Anne St. Blicher, Orbicon A/S Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik

Læs mere

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. Nedskalering af klimaændringer, regional model for Horsens fjord og præsentation af lokalmodel for Horsens by Disposition 1.

Læs mere

Håndbog i grundvandsmodellering, Sonnenborg & Henriksen (eds) 2005/80 GEUS. Indholdsfortegnelse

Håndbog i grundvandsmodellering, Sonnenborg & Henriksen (eds) 2005/80 GEUS. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1-1 1.1 Baggrund og formål... 1-1 1.1.1 Baggrund... 1-1 1.1.2 Formål og målgruppe... 1-2 1.2 Terminologi og modelcyklus... 1-2 1.3 Modelprotokol... 1-5 1.4 Parter og

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

Bag om drikkevandet. om året. I foråret blev resultatet af den nye opgørelse af drikkevandsressourcerne

Bag om drikkevandet. om året. I foråret blev resultatet af den nye opgørelse af drikkevandsressourcerne 6 Bag om drikkevandet Foto: GEUS Den nye opgørelse af vor drikkevandsressource, som blev offentliggjort tidligere på året, har næsten halveret den tilgængelige mængde drikkevand. Artiklen går bag om tallene

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VAND- RESSOURCE MODEL (DK-MODEL)

7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VAND- RESSOURCE MODEL (DK-MODEL) 7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VAND- RESSOURCE MODEL (DK-MODEL) Hans Jørgen Henriksen og Lars Troldborg, GEUS 7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VANDRESSOURCE MODEL (DK-MODEL) 2 7.1 Metodik for konstruktion

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Ferskvandets kredsløb. Hans Jørgen Henriksen, GEUS

Ferskvandets kredsløb. Hans Jørgen Henriksen, GEUS Ferskvandets kredsløb Hans Jørgen Henriksen, GEUS Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammendrag Kapitel 2 Summary Kapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ressource Kapitel 4 Kvantitet og kvalitet hænger sammen

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Geologisk modellering

Geologisk modellering Geologisk modellering Smålyng Gislum Haderup Viborg Kasted Grindsted Thyregod Skuldelev Gladsaxe Ishøj Frederiksberg Torkildstrup Store Fuglede Nyborg Abild Vesterborg )LJXU 3ODFHULQJHQDIGH*5802RPUnGHUGHUHUXGYDOJWWLOJHRORJLVNPRGHOOHULQJ

Læs mere

STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND

STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND Notat STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand INDHOLD 25. marts 2015 Projekt nr. 220227 Dokument nr. 1215365374 Version 1 Udarbejdet af MDO Kontrolleret af

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

DK-model2009 - Opdatering 2005-2009

DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Geologisk og hydrostratigrafisk opdatering: Teknisk løsningl Lars Troldborg, GEUS Disposition Geologisk opdatering

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr.

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup Råstofkortlægning Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. 4 Oktober 2013 Side 1 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning,

Læs mere

Evalueringspanelets rapport vedr. midtvejsevaluering. af projektet: Nationale Vandressource Model

Evalueringspanelets rapport vedr. midtvejsevaluering. af projektet: Nationale Vandressource Model Evalueringspanelets rapport vedr. midtvejsevaluering af projektet: Nationale Vandressource Model Udarbejdet af Steen Christensen, Lars Bengtsson; Alex Sonnenborg og Christian Ammitsøe Sonnerupgård, 19.

Læs mere

Håndtering af regnvand i Nye

Håndtering af regnvand i Nye Resume: Håndtering af regnvand i Nye Grønne tage og bassiner Jasper H. Jensen (jhje08@student.aau.dk) & Carina H. B. Winther (cwinth08@student.aau.dk) I projektet fokuseres der på, hvordan lokal afledning

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Metoder og modeller til vurdering af afvandingsmæssige forhold

Metoder og modeller til vurdering af afvandingsmæssige forhold Metoder og modeller til vurdering af afvandingsmæssige forhold Robert Nøddebo Poulsen Agronom, DHI Kort om DHI s miljørådgivning DHI s kompentencer vedrører faglig teknisk ekspertise på: Afløbsystemer

Læs mere

NOTAT. 1. Følsomhedsanalyse

NOTAT. 1. Følsomhedsanalyse NOTAT Projekt Grundvandsmodel for Hjørring Kommune Kunde Hjørring Kommune og Hjørring Vandselskab Notat nr. 01 Dato 2011-06-21 Til Fra Lene Milwertz, Jens Chr. Ravn Roesen, Denni Lund Jørgensen Bianca

Læs mere

FØLSOMHEDSANALYSE STOKASTISKE OPLANDE HJØRRING MODELLEN 22-06-2011 FØLSOMHEDSANALYSE

FØLSOMHEDSANALYSE STOKASTISKE OPLANDE HJØRRING MODELLEN 22-06-2011 FØLSOMHEDSANALYSE STOKASTISKE OPLANDE HJØRRING MODELLEN OG STOKASTISKE BEREGNINGER Dagsorden -Introduktion -Følsomhedsanalyse -Erfaringer fra kalibreringen -Stokastiske beregninger -Gennemgang og snak om kommentarer til

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

NOTAT Dato 2011-03-22

NOTAT Dato 2011-03-22 NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS

Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Indhold Kvantificering af klima-ændringernes betydning for følgende faktorer:

Læs mere

National vandsressource model

National vandsressource model DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2009/2 National vandsressource model Opdatering af DK-model Bornholm med data fra detailkortlægningen Lars Troldborg, Per Nyegaard & Simon Stisen DE

Læs mere

Den konceptuelle vandmodel

Den konceptuelle vandmodel Den konceptuelle vandmodel - ferskvandets kredsløb (1) Af Hans Jørgen Henriksen, seniorrådgiver og Per Nyegaard, geolog, GEUS En konceptuel model udgør en drejebog for, hvordan et givent hydrologisk system

Læs mere

Håndtering af. ved LAR

Håndtering af. ved LAR EVA temadag: Oversvømmelse eller gummistøvler Torsdag d. 27. maj 2010 Hotel Nyborg Strand Håndtering af store mængder regnvand i bymiljøer ved LAR Jan Jeppesen 1,2 Ph.d. studerende i 2BG projektet (www.2bg.dk)

Læs mere

Kapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ferskvandsressource

Kapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ferskvandsressource Kapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ferskvandsressource Hans Jørgen Henriksen og Lars Troldborg Kapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ferskvandsressource 1 3.1 Kapitel sammenfatning...2 3.2 Metodik

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974 Firma: HydroInform Navn: Nationalitet: JACOB GUDBJERG Dansk Fødselsår: 1974 Profession: Civilingeniør, Ph.D. SÆRLIGE ERFARINGSOMRÅDER: Jacob Gudbjerg har over 10 års erfaring som softwareudvikler og softwarearkitekt

Læs mere

10. Naturlig dræning og grundvandsdannelse

10. Naturlig dræning og grundvandsdannelse 1. Naturlig dræning og grundvandsdannelse Bjarne Hansen (DJF), Svend Elsnab Olesen (DJF) og Vibeke Ernstsen (GEUS) 1.1 Baggrund og formål Mulighederne for nedsivning af overskudsnedbør og dermed grundvandsdannelse

Læs mere

GRUNDVANDSMODELLER OPERATIONELLE FOR AKTØRER

GRUNDVANDSMODELLER OPERATIONELLE FOR AKTØRER GRUNDVANDSMODELLER OPERATIONELLE FOR AKTØRER Flemming Damgaard Christensen AGENDA Status over grundvandsmodeller i DK DK modellen Større regionale modeller Regionale modeller vs. lokale modeller Eksempler

Læs mere

Oplandsberegninger. Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia

Oplandsberegninger. Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia Oplandsberegninger Oplandsberegninger Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia Disposition Indledning Oplandsberegninger hvorfor og hvordan AEM modeller Hvad er det? Sammenligning af oplande med forskellige

Læs mere

Undersøgelse af flow- og trykvariation

Undersøgelse af flow- og trykvariation Undersøgelse af flow- og trykvariation Formål Med henblik på at skabe et kalibrerings og valideringsmål for de opstillede modeller er trykniveauerne i de 6 observationspunkter i sandkassen undersøgt ved

Læs mere

Grundvandsmodel for Lindved Indsatsområde

Grundvandsmodel for Lindved Indsatsområde Naturstyrelsen Aarhus Grundvandsmodel for Lindved Indsatsområde November 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Naturstyrelsen Aarhus Grundvandsmodel

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding

Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding Torben O. Sonnenborg Jacob Kidmose GEUS 2012 Indhold 1. Indledning... 3 2. Område og data... 3 2.1. Modelområde... 3 2.2. Hydrologiske

Læs mere

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat

Læs mere

Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver?

Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver? Rørcenterdage, Teknologisk Institut, d. 17. og 18. juni 2009 - A1 LAR Lokal afledning af regnvand Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver? Jan Jeppesen (1,2) (1) Alectia A/S, Denmark (2)

Læs mere

MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord

MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord 1 Kapitel MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord I følgende kapitel redegøres der for de forudsætninger, der danner grundlag for simuleringer af hydrodynamikken i Hjarbæk Fjord. Der simuleres fire forskellige

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG

Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG Hans Jørgen Henriksen og Jens Christian Refsgaard, GEUS Kapitel 9 Sammenfatning af behov for viden, overvågning og dataadgang 1 9.1

Læs mere

Redegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Redaktion: Naturstyrelsen og Orbicon

Læs mere

MODELLENS REPRÆSENTATIVITET

MODELLENS REPRÆSENTATIVITET Kapitel 16 MODELLENS REPRÆSENTATIVITET Torben Obel Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Nøglebegreber: Modelantagelser, modelbegrænsninger, modeltroværdighed, modelanvendelse ABSTRACT: Når modelkalibrering

Læs mere