Effektiv godstransport i byerne. Oktober 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effektiv godstransport i byerne. Oktober 2010"

Transkript

1 Effektiv godstransport i byerne Oktober 2010

2

3 Effektiv godstransport i byerne

4 Effektiv godstransport i byerne Udgivet af: Transportministeriet Frederiksholms Kanal København K Udarbejdet af: Transportministeriet ISBN, trykt version: ISBN, netdokument: Forsideill.: Transportministeriet Tryk: Glumsø A/S Oplag: 500

5 Baggrund 5. Forord En by kan ikke fungere uden godstransport. Butikker, restauranter og kulturliv er afhængige af at få leveret varer, og det er derfor afgørende at sikre effektive godstransporter til byerne. Øget trængsel samt større fokus på miljø og trafiksikkerhed har sat godstransport til byerne på dagsordenen. Aktuelt er der eksempler fra danske byer, senest i Køge, hvor et forbud mod tunge køretøjer ikke havde de ønskede positive effekter snarere tværtimod! Det er en misforståelse at tro, at udfordringerne med de tunge transporter til byerne kan løses ved blot at forbyde dem. Når godset alligevel skal frem, så risikerer firkantede forbud at have den modsatte effekt og faktisk øge trafikken med et øget CO2-udslip og flere ulykker som konsekvens. Der er et behov for at skabe bedre beslutningsgrundlag og øget dialog, samarbejde og erfaringsudveksling blandt interessenterne på området. Erfaringerne viser, at de bedste løsninger opnås i et tæt samarbejde mellem alle interessenter på området offentlige såvel som private. Det er hensigten med dette oplæg at videregive nogle af de positive erfaringer, der er gjort på området både i Danmark og i udlandet. Jeg håber ligeledes med oplægget at give en værktøjskasse, der indeholder både konkrete eksempler på løsningsmuligheder og idéer til, hvordan man skaber en god beslutningsproces lokalt. Som transportminister er det mit håb, at dette oplæg kan medvirke til, at der fremadrettet skabes holdbare og effektive løsninger for godstransport til byerne. Jeg vil også være villig til at se på regulering på området, hvis det viser sig, at det er det, der er behov for.

6 6. Effektiv godstransport i byerne

7 Baggrund 7. Indhold 1. Baggrund Udfordringer for godstransport i byerne Lastbilernes andel af trafikken i byerne Trafiksikkerhed Godstransport varer til detailhandelen Den selvstændige butik Butikskæder og indkøbssamarbejde Distribution til supermarkeder og dagligvarebutikker Godstransport i byerne et statusbillede Rammerne for reguleringen af godstransport i byerne Fysisk planlægning Planlægning og indretning af vejnettet Danske erfaringer Aalborg Kommune Århus Kommune Odense Kommune Københavns Kommune Kolding Kommune Europæiske erfaringer CIVITAS EU Kommissionens handlingsplan for bytrafik Konkrete løsningsmuligheder og værktøjer Initiativer til øget koordination og samarbejde mellem kommunerne Distribution uden for myldretiderne Nye teknologiske muligheder El- og hybridlastbiler ITS og godstransport til byerne Godsterminaler Regulering og planlægning af godstransport til byerne Incitamenter til effektiv distribution Belønning af effektive transportvirksomheder Effektivisering af øvrige godstransporter Planlægning af effektiv godstransport... 43

8 8. Effektiv godstransport i byerne

9 Baggrund Baggrund Levering af varer er helt afgørende for et godt og levende bymiljø. Uden en mangfoldighed af butikker, restauranter, caféer og kultur bliver bykernerne mindre attraktive. Et bycentrum med høj attraktionsværdi, hvor butikker og forretningsliv kan udvikle sig, er afhængig af leverancer af eksempelvis tøj, bøger, ITudstyr og fødevarer. Tilsvarende er byerne afhængige af transporter ud af byen af eksempelvis affald i ganske store mængder hver dag. Der en tendens til, at vi tager godstransporten i byerne for givet. Vi tænker eksempelvis ikke over, at den mælk, som vi tager fra supermarkedets køledisk først har været ude på en længere rejse fra landmanden til mejeriet og herfra videre ind til butikken. Det er således vigtigt, at vi forstår og accepterer godstransporten som en grundlæggende præmis for byernes eksistens. Ud over varetransport udgør såkaldte servicetransporter også en stor del af lastbiltransporterne i byerne. Dette omfatter eksempelvis kran- og løfteopgaver, flytninger, renovationskørsel mv. Også transport af byggematerialer udgør en væsentlig del af den tunge trafik i byerne. Undersøgelser gennemført i Aalborg Kommune har vist, at det sandsynligvis er muligt at effektivisere ca. 41 pct. af de eksisterende godstransporter til byerne. Undersøgelsen i Aalborg viste, at 13 pct. af transporterne ikke kan effektiviseres, da der er tale om blandt andet ekspresvarer og farligt gods. 28 pct. af transporten er allerede effektiv eller kan med enkle midler effektiviseres i transportørernes eget regi. Yderligere 18 pct. af godset vurderes af transportørerne som værende vanskeligt at effektivisere. Dette efterlader et potentiale for effektivisering på ca. 41 pct.

10 10. Effektiv godstransport i byerne Figur 1.1 Muligheder for effektivisering af godstransporter 41% 28% 13% Effektiv godstransport Ekspres- og farligt gods Vanskelig at effektivisere Muligt at effektivisere 18% Kilde: Aalborg kommune Behovet for godstransport til byerne er åbenbart, men transport af varer til byerne er også forbundet med en række udfordringer. Det drejer sig især om gener fra partikler, trængsel på vejnettet, trafiksikkerhed, støj samt fysisk belastning af trafikfølsomme gader med bløde trafikanter. Der er med andre ord tale om en balance, hvor der på den ene side er et betydeligt ønske om fleksibel godstransport til bykernerne og på den anden side et ønske om at begrænse generne fra lastbilerne. Markante indgreb i forhold til lastbilerne vil ofte kunne få stor bevågenhed i offentligheden, mens de negative effekter af forbud umiddelbart er mindre synlige. En uhensigtsmæssig regulering af den tunge trafik kan medføre øgede omkostninger, hvis lastbilerne eksempelvis tvinges ad længere ruter eller hvis store lastbiler skal erstattes af flere små som følge af etableringen af en forbudszone. Øget omvejskørsel medfører desuden en potentielt større risiko for en forværring af trafiksikkerhed og miljø. Dette understreger, at der er behov for en nuanceret tilgang og grundig forberedelse, når man lokalt træffer beslutninger på dette område. Det handler også om arbejdsvilkårene for chaufførerne på lastbilerne.

11 Baggrund 11. Formålet med dette oplæg er at inspirere kommuner, transportører, transportkøbere og varemodtagere til at arbejde for et hensigtsmæssigt samspil mellem hensynet til et effektivt og fleksibelt distributionssystem til byerne og ønsket om at begrænse generne fra lastbiltransporterne. På den måde vil man fremover kunne undgå den uhensigtsmæssige regulering, som vi desværre har set eksempler på i praksis. Analysen af godstransport til byerne peger klart på, at der er tre centrale fokusområder for en succesfuld regulering på området: Det er vigtigt, at der etableres en god dialog, at der er et gennemarbejdet beslutningsgrundlag og at der skabes målrettede løsninger, som er tilpasset de lokale forhold og behov i de enkelte byer. Et andet vigtigt aspekt er som tidligere nævnt vigtigheden af at varetage overordnede samfundsmæssige interesser i forbindelse med den lokale regulering. Lokale tiltag kan i mange tilfælde have konsekvenser, som rækker ud over kommunegrænsen. Det er væsentligt at understrege, at der bør være tale om en dynamisk proces. Det kan eksempelvis være, at løsningen i første omgang skal være en forsøgsordning, hvor effekter og reaktioner kan afprøves. Neden for er skitseret de tre centrale fokusområder i planlægningen af en mere effektiv godstransport i byerne. Boks 1.1 Planlægning af godstransport til byerne 1. Sørg for en god dialog og tidlig inddragelse af interessenterne Det er helt centralt at have en tæt dialog med de forskellige interessenter, inden man ændrer rammerne for lastbiltransporten. Erfaringerne viser, at de mest holdbare resultater opnås på baggrund af et tæt samarbejde mellem alle relevante interessenter, dvs. borgere, myndigheder, transportvirksomheder, transportkøbere, varemodtagerne og chaufførerne. Hvis man glemmer at få interessenterne med i processen, er der stor risiko for, at man enten ikke opnår den tilsigtede effekt, eller at man omvendt opnår utilsigtede effekter. 2. Udarbejd et solidt beslutningsgrundlag Der bør være et solidt og afbalanceret beslutningsgrundlag, før man træffer beslutning om en ændret regulering. Det er væsentligt at belyse omkostninger for såvel erhvervet som den kommunale myndighed, konkrete gevinster ved reguleringen samt eventuelle utilsigtede effekter som miljømæssige og sikkerhedsmæssige konsekvenser af en anden sammensætning af transportmid-

12 12. Effektiv godstransport i byerne ler, omvejskørsel, mv. Endvidere bør der tages stilling til hvordan en evaluering af ordningen skal foregå. 3. Gennemfør fokuserede løsninger De konkrete løsningsforslag bør være klart fokuseret i forhold til det problem, man rent faktisk ønsker at løse, herunder i forhold til de lokale forhold og behov. Specifikke problemer på bestemte strækninger løses ikke nødvendigvis gennem generelle forbud. Hvad der virker i én by, virker ikke nødvendigvis i en anden. Endvidere skal håndhævelse af regler og regulering være klar, gennemsigtig og administrerbar - bl.a. skal rollefordelingen mellem kommunen og politiet være entydig Udfordringer for godstransport i byerne Godstransport medfører i snævre byrum med mange bløde trafikanter også en større risiko for ulykker ikke mindst i forhold fodgængere og cyklister. To trafikantgrupper, som de fleste kommuner arbejder målrettet på at få skabt bedre forhold for. Der sker en koncentration af lastbilernes udledning af partikler, hvor der bor mange mennesker, ligesom støj udgør et problem i forhold til beboere i de centrale dele af byen. Godstransport til byerne finder i dag i mange tilfælde sted på de tidspunkter, hvor vejnettet er belastet. I myldretiderne er der flest biler, cykler og fodgængere, og godstransporterne bidrager til den trængsel, der er en udfordring mange steder. Godstransport i myldretiden vanskeliggør desuden kørslen for transportørerne, ligesom generne i samspillet med persontransporten også er størst her. For godstransporterne kan det være meget vanskeligt at manøvrere i byernes smalle gader, når der skal tages de helt nødvendige hensyn til andre trafikanter. Ofte er der ikke afsat plads til parkering og aflæsning. Det indebærer, at godstransporterne ofte uforskyldt er med til at forværre trængslen i myldretiderne, herunder i forbindelse med på- og aflæsning, der kan indebære langsom fremkommelighed for andre trafikanter. En succesfuld regulering af godstransporten forudsætter, at alle disse hensyn inddrages ved udarbejdelse af nye løsninger. Der findes en lang række aktører,

13 Baggrund 13. der berøres af problemstillingen eller som kan være relevante at inddrage i udviklingen af løsninger. Neden for er listet nogle af de væsentligste aktører. Oversigten illustrerer, at der er mange parter, som er involveret i godstransport til byerne eller er berørt af de afledte effekter. Samspillet mellem aktører kan være ganske komplekst. Boks 1.2 Aktører Byernes brugere Beboere i bycentrum Beboere i byen Ansatte i bycentrum Andre brugere som f.eks. turister Varemodtagere Butikker Handelsstandsforeninger Interesseorganisationer Restaurationer Kulturvirksomheder Hoteller Private og offentlige institutioner Offentlige aktører Kommune Region Stat, herunder politiet Lokale erhvervsråd Transportører af varer Vognmænd og speditører Butikskæder med egne lastbiler Chaufførerne Interesseorganisationer Anden transport Renovation Byggeri Kollektiv transport Lastbilernes andel af trafikken i byerne Lastbiltransporternes andel af den samlede trafik i byområderne er forholdsvis beskeden. Opgørelser for perioden fra Københavns Kommune viser, at antallet af lastbiler på kommunens vejnet udgjorde ca. 3,4 pct. af den samlede trafik på kommunens vejnet i tidsrummet fra kl Heraf var de 2,7 pct. sololastbiler og 0,7 pct. var større lastbiler typisk med anhænger. Det er en lidt lavere andel end lastbilernes trafikarbejde på det samlede danske vejnet, hvor lastbilandelen udgør ca. 4-5 pct. af det samlede trafikarbejde.

14 14. Effektiv godstransport i byerne Figur 1.2 Køretøjernes fordeling i København Kommune kl (2007) 1% 13% 1% 3% 3% Personbiler Motorcykler Varevogne Sololastbiler Større lastbiler Busser 79% Kilde: København Kommune De ca. 3,4 pct., som lastbiltrafikken udgør i København, er et gennemsnitstal, hvilket betyder, at andelen af lastbiltrafikken er højere på nogle strækninger og tilsvarende lavere på andre. I gennemsnit er ca. hvert 27. køretøj en lastbil i Københavns Kommune, mens ca. 21. køretøj er en lastbil på det samlede danske vejnet Trafiksikkerhed Antallet af trafikulykker med lastbil er faldende, mens antallet af højresvingsulykker svinger meget fra år til år.

15 Baggrund 15. Tabel 1.1 Dræbte og tilskadekomne ved trafikulykker med lastbiler over 3,5 ton. ( hele landet) Alvorligt tilskadekomne Dræbte Kilde: VIS, Vejdirektoratet Udviklingen fra viser en tydelig faldende tendens i antallet af dræbte og tilskadekomne med lastbiler over 3,5 ton. Hvis man sammenligner perioden med er der tale om et fald på ca. 45 pct. i antallet af alvorligt tilskadekomne samtidig med, at antallet af trafikdræbte reduceret med ca. 29 pct. Ulykker, hvor lastbiler er involveret, er de farligste for de implicerede personer jf. figur 1.2. I 2009 udgjorde antallet af personskadeuheld med lastbil ca. 4,6 pct. af samtlige uheld, men antallet af trafikdræbte med lastbil udgjorde ca. 12,2 pct. Figur 1.3 Trafikulykker og trafikdræbte 2009 Trafikulykker 2009 Lastbilulykker Andre ulykker Trafikdræbte 2009 I lastbilulykker Trafikdræbte Kilde: Vejdirektoratet Blandt trafikuheld med lastbiler, har der de seneste år især været stor fokus på at få reduceret antallet af de såkaldte højresvingsuheld, der typisk sker i byområder. Transportministeriet, Rigspolitiet og transportorganisationerne har gen-

16 16. Effektiv godstransport i byerne nemført en række initiativer for at nedbringe antallet af højresvingsulykker. Herunder er der gennemført kampagner rettet mod lastbilschauffører for at anbefale orienteringsstop ved krydsning af cykelsti, kampagner henvendt til cyklister samt øget fokus på og kontrol med spejle. Som det frem går af nedenstående tabel svinger antallet af højresvingsulykker meget fra år til år. Der er dog sket et fald fra i alt 27 dræbte i årene til i alt 14 dræbte i årene , hvilket tyder på, at de igangsatte kampagner har haft en effekt. Tabel 1.2 Udviklingen i højresvingsulykker ( ) År Dræbte Kilde: Havarikommissionen for Vejtrafikulykker I forhold til luftforureningen fra lastbilerne er der sket et betydeligt fald i såvel antallet af partikler som NOx er gennem de seneste mange år. Faldet er sket som en konsekvens af EU s krav til reduktion af lastbilernes miljøbelastning gennem de såkaldte Euro-normer, der gradvist skærper kravene til, hvor meget der må udledes af forskellige skadelige stoffer. Kravet til partikeludledning er skærpet med 94 pct. fra Euro 1 til Euro 4 og 5, mens kravet til NOX-udledningen er skærpet med 56 pct. og 75 pct. for henholdsvis Euro 4 og Euro 5. Det betyder, at luftforureningen fra lastbilerne er betydelig mindre i dag end i starten af 1990 erne. Samtidig udgør luftforurening fra lastbiler kun en lille del af den samlede luftforurening. Der er i EU fastsat grænseværdier for luftens indhold af en række stoffer. Danmark overholder langt de fleste grænseværdier, herunder grænseværdierne for partikler (PM10). Fsva. kvælstofdioxid (NO2) vurderes der dog fortsat at være behov for en indsats for at indfri bindende mål i 2011 og 2015, hvilket regeringen undersøger. En række byer i Europa har i de senere år indført miljøzoner. Det samme er sket herhjemme i nogle af de større byer. I den sammenhæng er det uhensigtsmæssigt, at der er mange forskellige typer miljøzoner, så eksempelvis en lastbil, der er

17 Baggrund 17. godkendt i miljøzoner i Tyskland ikke nødvendigvis er det i Danmark. Der ligger derfor en relevant opgave for EU i at harmonisere området ikke ift. hvornår man indfører miljøzoner, men ift. hvilke krav der stilles, når beslutningen om at indføre en miljøzone er truffet Godstransport varer til detailhandelen Godstransport til detailhandelen er optimeret ud fra butikkernes ønsker og ud fra, hvad der er økonomisk mest optimalt for leverandørerne. Som det fremgår af nedenstående eksempler, gælder der særlige hensyn for de forskellige varegrupper. Særligt i forhold til fødevarer gælder der strenge regler og procedurer af hensyn til fødevaresikkerheden. Dette mindsker fleksibiliteten i forhold til, hvornår og hvordan varerne leveres. De konkrete forsyningskæder, som detailhandelen indgår i, har betydning for, hvor mange og hvor store transporter den enkelte butik modtager Den selvstændige butik Den selvstændige butik, dvs. butikker, der ikke er en del af et indkøbssamarbejde eller konceptkæde, har typisk mange vareleverancer, idet der ikke sker en konsolidering af varerne. Varerne konsolideres i dag i nogen grad af transportøren, men konsolideringen sker ofte i forhold til længere logistikkæder, der omfatter flere byer, hvorfor en lastbil ikke nødvendigvis kører fuldt lastet ind til den enkelte by. I disse tilfælde er det effektiviteten i den samlede kæde, der er interessant, og ikke den enkelte tur ind til en konkret by. Afhængigt af varesortiment kan butikkerne have op mod 30 forskellige leverandører. Når der ikke sker en konsolidering af varerne, vil der som oftest være tale om mange leverancer med forholdsvist få varer. For butiksejeren og ansatte kan det betyde, at der bruges mange ressourcer på at modtage og håndtere varer og emballage. For butikker med værdifulde varer kan der også være et sikkerhedsaspekt, idet mange forskellige chauffører færdes i baglokaler, på lageret, osv.

18 18. Effektiv godstransport i byerne Figur 1.4 Eksempel på den uafhængige butiks forsyningskæde LEVERANDØR LEVERANDØR LEVERANDØR BUTIK Butikskæder og indkøbssamarbejde Omkring halvdelen af butikkerne i Danmark er organiseret i forskellige former for kædesamarbejder. Her vil den enkelte butik typisk bestille varer centralt, og dermed opnå fordele i forhold til priser og markedsføring. Forsyningskæderne varierer, men som oftest bliver varerne leveret direkte til den enkelte butik fra leverandører eller konsolideres i et af Danmarks 8 transportcentre eller i et centrallager. Når varerne konsolideres, giver det færre transporter, blandt andet i byerne. Figur 1.4 Eksempel på forsyningskæde for butikskæde LEVERANDØR LEVERANDØR LEVERANDØR TRANSPORTCENTER/ CENTRALLAGER BUTIK

19 Baggrund Distribution til supermarkeder og dagligvarebutikker Supermarkederne er karakteriseret ved at have stor vareomsætning, der kræver daglige leverancer af varer med forskellige temperaturkrav. I praksis kan der ofte være behov for flere leverancer pr. dag. I varedistributionen til supermarkederne skelnes mellem forskellige typer af varer. Der findes frost ( grader), fersk kød, herunder hakket kød (0-2 grader), alm. Ferskvarer (4-5 grader), brød (12-15 grader), tørvarer/kolonialvarer (15-25 grader) samt nonfoodprodukter (ingen temperaturkrav). Kravene til kølevarernes sikkerhed umuliggør i praksis evt. omlastning fra en lastbil til en anden. Hensynet til fødevaresikkerheden betyder f.eks., at mælk ofte distribueres direkte fra mejerierne til butikskæderne. For kolonialvarerne til supermarkederne gælder, at krav om rettidighed i leverancerne næsten er ligeså vigtigt som for kølevarerne. Supermarkedernes store omsætning betyder, at selv mindre uregelmæssigheder i leverancerne vil have konsekvenser for supermarkedets forsyningssikkerhed. Transporter til supermarkederne er karakteriseret ved en høj kapacitetsudnyttelse, hvor lastbilerne typisk også medtager returgods fra supermarkederne i form af emballage, affald mv. Desuden bør det også bemærkes, at vægten pr. palle har en væsentlig indflydelse på varedistributionen. En palle med vin eller sukker vejer eksempelvis ca. 1 ton. Den lokale regulering af godstransporterne til byerne bør så vidt mulig tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for butikkerne, herunder supermarkederne. Krav om eksempelvis mindre lastbiler vil ofte kunne betyde store omkostninger for supermarkederne, og vil i praksis være meget vanskelige at indfri. Desuden vil det betyde en ekstra udledning af CO2 som følge af ekstratransporter.

20 20. Effektiv godstransport i byerne 2. Godstransport i byerne et statusbillede Udfordringen i forhold til godstransport til byerne er naturligvis ikke noget nyt fænomen. Det er spørgsmål, som mange kommuner har rejst og arbejdet med gennem tiderne, men der er nok i særlig grad kommet fokus på emnet i de senere år. Udfordringen gør sig også gældende på europæisk plan, hvilket er baggrunden for, at EU har sat fokus på området Rammerne for reguleringen af godstransport i byerne Reguleringen af godstransporten i byerne sker på flere forskellige områder. Et område er spørgsmålet om den fysiske planlægning og kommunernes udlægning og anvendelse af arealer til forskellige formål. Et andet område vedrører planlægning og indretning af vejnettet i byerne. Herudover har de forskellige regler om køretøjers indretning og udstyr også betydning for reguleringen Fysisk planlægning For så vidt angår den fysiske planlægning reguleres dette af planlovgivningens regler om udarbejdelse af forskellige typer af planer herunder blandt andet kommuneplaner og lokalplaner. I kommuneplanerne reguleres de mere overordnede rammer for arealanvendelsen eksempelvis om erhvervsområders placering og anvendelse. Det skal sikres, at der her er den tilstrækkelig adgang til infrastrukturen, ligesom der ikke må opstå konflikter mellem erhvervs- og boligområder ikke mindst i forhold til spørgsmålet om støj. Kommuneplanerne danner grundlaget for kommunernes mere detaljerede planlægning som varetages gennem lokalplaner.

21 Godstransport i byerne et statusbillede Planlægning og indretning af vejnettet Det er kommunerne, som står for den overordnede og detaljerede planlægning af vejnettet i byerne. Rammerne for reguleringen fastsættes i eksempelvis lokale trafikplaner. Reguleringen foregår i samarbejde med politiet. Kommunerne kan i samarbejde med politiet eksempelvis: Lave tvangsruter eller anbefalede rutenet Forbyde kørsel med bestemte køretøjstyper på bestemte veje eller områder - eksempelvis indkørselsforbud for lastbiler over en vis grænse Indføre parkeringsforbud eller reservere arealer til bestemte køretøjstyper - eksempelvis læssezoner Det overordnede grundlag for kommunernes (vejbestyrelsernes) planlægning fremgår af vejloven. Loven indeholder foruden bestemmelser om vejplanlægning også bestemmelser om vejbyggelinier, ekspropriation, klagemuligheder mv. Herudover indeholder færdselsloven også regler af betydning for trafikreguleringen. Som eksempel kan nævnes færdselslovens 92, hvorefter kommunen når det er tilstrækkeligt begrundet - efter samtykke fra politiet eksempelvis kan indføre forbud mod kørsel med bestemte køretøjtøjstyper i bestemte områder (kørselsforbudszoner). Etablering af miljøzoner er reguleret i lov om miljøzoner, der blev vedtaget i Loven vedrørte oprindeligt kun visse kommuner (Frederiksberg, København, Århus, Odense samt Aalborg), men er senere blevet udvidet til at omfatte flere byer, såfremt disse kan dokumentere, at grænseværdierne for luftforurening overskrides. Også øvrige love og regler spiller indirekte ind på reguleringen. Dette gælder eksempelvis EU-regler, som på visse områder indskrænker kommunernes kompetence. Et eksempel er det køretøjstekniske område, som sætter en grænse for kommunernes adgang til at fastsætte bestemte krav til køretøjers udformning og udstyr.

22 22. Effektiv godstransport i byerne 2.2. Danske erfaringer De fire største kommuner, Aalborg, Århus, Odense og København har alle haft forskellige tilgange til problemstillingen og derved også forskellige erfaringer og udfordringer. De fire byers forskellige tilgange benyttes her til at give en beskrivelse af de konkrete erfaringer med godstransport i byerne i Danmark. Problemstillingen gør sig imidlertid ikke alene gældende i disse byer. Også i de mellemstore byer er problemstillingen nærværende. Kolding Kommune er derfor med som et eksempel på, hvordan problemstillingen håndteres i en mellemstor kommune. Erfaringerne viser, at de kommuner, hvor der er sket en tidlig inddragelse af interessenterne og et konkret samarbejde i forbindelse med nye reguleringstiltag, tilsyneladende også har nået de bedste resultater Aalborg Kommune Aalborg kommune har igennem en årrække arbejdet systematisk med effektive godstransporter. Arbejdet er sket i et meget tæt samarbejde med interessenterne på området, herunder særligt transportørerne, de handelsdrivende og politiet. Blandt andet gennem afholdelse af chaufførmøder og løbende drøftelser med transportører, butikker og politiet er der skabt et samarbejde, der gør det muligt at implementere nye tiltag hurtigt og effektivt. Blandt de konkrete reguleringstiltag, der er gennemført kan nævnes: Indførelse af adgangsforbud for motorkøretøjer i gå-gaderne efter kl. 11. Gennemførelse af projektet Effektiv godstransport i Aalborg. Projektet blev gennemført i tæt samarbejde med interessenterne på området, herunder transportører, varemodtagere samt deres organisationer. Desuden deltog også politiet i arbejdet. Beslutning om indførelse af miljøzone Århus Kommune Århus Kommune har i forbindelse med restriktioner for tung trafik i City lagt vægt på hensynet til bymiljøet, let trafik samt byinventar og belægninger. Ikke

23 Godstransport i byerne et statusbillede 23. mindst sidstnævnte spiller en rolle i forbindelse med indførelse af restriktioner i gågade-områder. Af konkrete reguleringstiltag kan blandt andet nævnes: Indførelse af standsningsforbud for køretøjer over 6 tons i gågade-områder i City. Et særligt problem er leverancer til værtshuse og cafeér beliggende ved Århus Å, der går gennem byen. Etablering af særlige læssepladser i tilknytning til gå-gadeområderne. Indførelsen er sket i et samarbejde med transportørerne. Beslutning om indførelse af miljøzone i det centrale byområde Odense Kommune Odense Kommune har i 2009 vedtaget en Trafik og Mobilitetsplan, der også sætter fokus på godstransporten. Kommunen har som målsætning at begrænse den tunge trafik i byområdet og reducere omfanget af den gennemkørende trafik i området mest muligt. Desuden skal varetilkørslen og anden ærindekørsel effektiviseres, hvor det er muligt. Af de konkrete initiativer, der arbejdes med kan nævnes følgende: Etablering af et transportcenter i Tietgenbyen (et erhvervsområde ved motorvejen sydøst for byen) med faciliteter for transporterhvervet. Etableringen sker som et led i en generel strategi om at udflytte erhvervsvirksomheder fra de centrale bydele til erhvervsarealer ved motorvejen med det formål at skabe miljømæssige forbedringer på vejnettet i de ældre bydele nær bymidten. Indførelse af zoneinddeling i midtbyen, så gennemkørende trafik umuliggøres. Desuden overvejes det at udarbejde forslag til distribution af varer i midtbyen. Lukning af den store gennemkørende trafikvej Thomas B. Thrigesgade. Indførelse af miljøzone fra 1. juli 2010 Udvidelse af modulvogntogsforsøget

24 24. Effektiv godstransport i byerne Københavns Kommune Københavns Kommune besluttede i sommeren 2008 at indføre en generel kørselsforbudszone for lastbiler over 18 tons i den indre del af byen. Forslaget mødte kritik fra erhvervets organisationer som følge af de betydelige erhvervsøkonomiske konsekvenser, det ville få for vognmændene at skulle udskifte køretøjer og ændre logistiksystemer. Forslaget blev opgivet efter en trafiksikkerhedsvurdering, der ikke kunne konkludere, at forslaget ville medføre et fald i antallet af ulykker. Tværtimod konkluderede analysen, at en forbudszone samlet set ville medføre godt ekstra kørte kilometer og omkring ekstra højresving. På den baggrund vurderede kommunen ikke, at det var hensigtsmæssigt at indføre forbudszonen. I efteråret 2009 præsenterede kommunen et samlet oplæg til regulering af den tunge trafik i byen, hvori der lægges op til en bred vifte af tiltag og en meget dialogorienteret proces i forhold til transporterhvervet, der i høj grad flugter med anbefalingerne i denne analyse. Blandt planens forskellige forslag kan blandt andet nævnes: Initiativer vedrørende ITS, herunder bedre navigation for lastbiler, optimering af signalanlæg, mv. Zoneregulering, herunder blandt andet zone med tidsrestriktioner. Pilotprojekter vedrørende citylogistik og grønne vareleverancer. Københavns Kommune har desuden indført miljøzone pr. 1. september Kolding Kommune I de senere år er der sket en kraftig vækst i trafikken i Kolding Kommune, og udviklingen fortsætter. I Kolding ventes trafikken at stige med en-tre procent årligt. Der er i kommunen et politisk ønske om at reducere den tunge trafik i Kolding bymidte. Kolding by har et betydeligt gågadesystem i den indre by. Man har allerede lagt vægtrestriktioner på flere af gågaderne. Den udvikling skal fortsætte, så forureningen og trafikpresset mindskes. Godstransport med halvtomme lastvogne skal undgås, og varekørsel skal i øget grad foregå med mindre og nyere køretøjer.

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Forsøg med energieffektive transportløsninger Spred trafikken - varekørsel i aften-, nat- og morgentimerne

Forsøg med energieffektive transportløsninger Spred trafikken - varekørsel i aften-, nat- og morgentimerne Forsøg med energieffektive transportløsninger Spred trafikken - varekørsel i aften-, nat- og Trængsel og CO 2 Bedre udnyttelse af infrastruktur og køretøjer kræver medspil fra myndigheder og transportkunder

Læs mere

Citydistribution i ydertimerne. Finn Zoëga, sektionsleder, logistik

Citydistribution i ydertimerne. Finn Zoëga, sektionsleder, logistik Citydistribution i ydertimerne Finn Zoëga, sektionsleder, logistik Transport og Logistik Citydistribution i ydertimerne København, Aarhus, Odense og Aalborg Et projekt, delvis finansieret af Center for

Læs mere

Restriktioner i byerne øger co2-udslippet

Restriktioner i byerne øger co2-udslippet Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Restriktioner i byerne øger co2-udslippet AF ERHVERVSPOLITISK KONSULENT RUNE NOACK, RUN@DI.DK En række af de største kommuner har indført restriktioner på levering

Læs mere

Effektivisering af godstransport i byer

Effektivisering af godstransport i byer Effektivisering af godstransport i byer Ved Erling Hvid & Henrik Køster, COWIconsult Baggrund Godstransporten udgør en væsentlig kilde til byernes trafik- og miljøproblemer. Tidligere undersøgelser - bl.a.

Læs mere

Citylogistik baseret på dialog

Citylogistik baseret på dialog 1 1 Citylogistik Citylogistik er transport- og logistikservice i byområder, som er specielt rettet mod at øge effektiviteten af den bynødvendige gods- og servicetransport, samtidig med at de miljømæssige

Læs mere

Etablering af miljøzoner i Danmark

Etablering af miljøzoner i Danmark Etablering af miljøzoner i Danmark (UOLQJ+YLG&2:, %DJJUXQG Miljøbelastningen fra transporten er i fokus, og der er er gennem de senere år iværksat en lang række tiltag, der sigter på at mindske transportens

Læs mere

Digitalt vejnet. Godstransport er livsnerven i et moderne samfund. anvendelse indenfor godstransport v/adm. direktør Erik Østergaard, DTL

Digitalt vejnet. Godstransport er livsnerven i et moderne samfund. anvendelse indenfor godstransport v/adm. direktør Erik Østergaard, DTL Digitalt vejnet anvendelse indenfor godstransport v/adm. direktør Erik Østergaard, DTL Godstransport er livsnerven i et moderne samfund - forudsætningen for fyldte køleskabe og tømte skraldespande Workshop

Læs mere

GODS I BYER: CITYLOGISTIK-KBH - fra idé til virkelighed

GODS I BYER: CITYLOGISTIK-KBH - fra idé til virkelighed Fremtidens Transport V Mandag d. 21. januar 2013 GODS I YER: CITYLOGISTIK-KH - fra idé til virkelighed Tanja allhorn Provstgaard Center for Trafik Københavns Kommune Citylogistik - Hvorfor? København Kommunes

Læs mere

BESTUFS WORKSHOP. Resultater og løsninger til forbedring af citylogistik i mindre og mellemstore byer. Michael Stie Laugesen Projekt Konsulent ved NTU

BESTUFS WORKSHOP. Resultater og løsninger til forbedring af citylogistik i mindre og mellemstore byer. Michael Stie Laugesen Projekt Konsulent ved NTU BESTUFS WORKSHOP Resultater og løsninger til forbedring af citylogistik i mindre og mellemstore byer Michael Stie Laugesen Projekt Konsulent ved NTU BESTUFS workshop i Aalborg 22. januar 2008 1 Formålet

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Varedistribuering i Århus City

Varedistribuering i Århus City Varedistribuering i Århus City Civilingeniør, Mikkel H. Frandsen, Vejkontoret, Århus Kommune Civilingeniør, Henrik Køster, COWI Baggrund De trafikskabte problemer i danske byområder bliver stadig større

Læs mere

Godstransport til byerne. Trafikdage Aalborg Universitet tirsdag den 25. august

Godstransport til byerne. Trafikdage Aalborg Universitet tirsdag den 25. august Godstransport til byerne Trafikdage Aalborg Universitet tirsdag den 25. august Baggrund Kompleks problemstilling med en række forskelligt rettede hensyn, som det er nødvendigt at forene på en afbalanceret

Læs mere

Effektivisering af godstransport i byer

Effektivisering af godstransport i byer Effektivisering af godstransport i byer Ved Henrik Køster & Erling Hvid, COWI Baggrund Der har i de seneste år været stigende opmærksomhed om godstransport i centrale byområder og den deraf følgende miljøbelastning.

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Temadag nr. 74. Citylogistik Godstransport og trængsel i byerne. 27. maj 2010

Temadag nr. 74. Citylogistik Godstransport og trængsel i byerne. 27. maj 2010 Temadag nr. 74 Citylogistik Godstransport og trængsel i byerne 27. maj 2010 Arrangør: Forum for Logistik og E-handel i samarbejde med Citylogistik - Godstransport og trængsel i byerne Introduktion Alle

Læs mere

Temadag nr. 74. Citylogistik Godstransport og trængsel i byerne

Temadag nr. 74. Citylogistik Godstransport og trængsel i byerne Temadag nr. 74 Citylogistik Godstransport og trængsel i byerne 27. maj 2010 Arrangør: Forum for Logistik og E-handel i samarbejde med Citylogistik - Godstransport og trængsel i byerne Introduktion Alle

Læs mere

ARCHIMEDES projektet

ARCHIMEDES projektet ARCHIMEDES projektet ARCHIMEDES projektet Aalborg er kendt som en af foregangsbyerne i Europa inden for miljø- og energirigtige løsninger på transportområdet. Med ARCHIMEDES projektet bliver denne placering

Læs mere

Godspolitiske initiativer

Godspolitiske initiativer Godspolitiske initiativer Banegodstransport 1. Styrkelse af de centrale banegodskorridorer Ny fremtidssikret jernbanekorridor mellem Øresundsregionen og 2018 Tyskland via Femern a) Fast forbindelse over

Læs mere

UDKAST TIL TALE til brug for samråd Ø i Folketingets Trafikudvalg den 15. juni 2010 kl. 15

UDKAST TIL TALE til brug for samråd Ø i Folketingets Trafikudvalg den 15. juni 2010 kl. 15 Trafikudvalget 2009-10 TRU alm. del Svar på Spørgsmål 1309 Offentligt Dok.: HAA40773 UDKAST TIL TALE til brug for samråd Ø i Folketingets Trafikudvalg den 15. juni 2010 kl. 15 Samrådsspørgsmål Ø: Vil ministeren

Læs mere

Archimedes projektet i Aalborg CIVITAS ACHIMEDES. Jan Øhlenschlæger. Kollektiv Trafik Aalborg Kommune

Archimedes projektet i Aalborg CIVITAS ACHIMEDES. Jan Øhlenschlæger. Kollektiv Trafik Aalborg Kommune Archimedes projektet i Aalborg CIVITAS ACHIMEDES Jan Øhlenschlæger Kollektiv Trafik Aalborg Kommune Sidste projekt i en lang række af EUprojekter: Hvad er ARCHIMEDES? Kort om de 20 delprojekter i Aalborg

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Citylogistikk København Fra idé til virkelighet

Citylogistikk København Fra idé til virkelighet Citylogistikk København Fra idé til virkelighet Urban Freight: Fremtiden innen bydistribusjon Transport & Logistikk 2014 Oslo Et projekt støttet af: Præsentation Citylogistik baggrund og ide Analyse- og

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

24T Transport 5 4 3 2 1 Z Z Z 24T Transport 7 Trafikdage på AAU 2012 24T Transport - forsøg med varedistribution til byerne udenfor myldretid - Baggrund Trafik i vækst stigende pres på infrastrukturen,

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen Fremtidsmulighederne for containertransport i dansk og nordeuropæisk perspektiv 1. marts 2012 Om DB Schenker Rail Scandinavia

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Citylogistik: Optimeret distribution i dagstimerne

Citylogistik: Optimeret distribution i dagstimerne Citylogistik: Optimeret distribution i dagstimerne Grøn varelevering i København Et projekt støttet af: Præsentation Hvorfor innovativ distribution i byen? Citylogistik baggrund 1 Hvorfor innovativ distribution

Læs mere

Fra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN

Fra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN NOTAT Til Projektleder Tanja Ballhorn Provstgaard Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Islands Brygge 37 23 København S Vedr. Effekter af Citylogistikservice i København Fra

Læs mere

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere

Læs mere

Shared space erfaringer og anbefalinger

Shared space erfaringer og anbefalinger Shared space erfaringer og anbefalinger Forfatter: Sekretær for Vejregelgruppen om Byernes trafikarealer Helle Huse, Rambøll (hhu@ramboll.dk) Shared space principper er grundlaget for udformning af mange

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

TØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis

TØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis TØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis Aalborg i tidligere internationale projekter The CIVITAS Award for New Mobility Culture Leadership ARCHIMEDES Konsortiet 6

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse. Frederiksberg Kommune el skraldebil Statusrapport august 2014 Projektets formål Frederiksberg Kommune erstatter en konventionel diesel-skraldebil med en el-skraldebil. Formålet er at gøre affaldsindsamlingen

Læs mere

Bilag 3A: Spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Cyklist

Bilag 3A: Spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Cyklist Vejdirektoratet Side 1 Forsøg med modulvogntog Slutrapport Bilag 3A: Spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Cyklist Forbund Bilag 3A: Spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Cyklist Forbund På Dansk Cyklist Forbunds

Læs mere

Oplæg v. Søren Kjærsgaard, Københavns Kommune

Oplæg v. Søren Kjærsgaard, Københavns Kommune Referat af WORKSHOP Effektiv og bæredygtig citylogistik Mødeledere: Kurt Markworth, Forum for Citylogistik Ove Holm, Dansk Transport og Logistik Referent: Malene Kofod Nielsen, Aalborg Kommune Referatet

Læs mere

Foto: Ursula Bach. Fleksible byrum i København

Foto: Ursula Bach. Fleksible byrum i København Fleksible byrum i København Foto: Ursula Bach Indledning For at sikre en bedre udnyttelse af byrummets kapacitet, skal gaderne tilpasses byens døgnrytme. Som beskrevet i ITS-handlingsplan 2015-2016 vil

Læs mere

Energibesparelser i transportkæder hvor ligger barriererne og hvad skal der til?

Energibesparelser i transportkæder hvor ligger barriererne og hvad skal der til? 24. september 2015 Netværk for Transport og Miljø Energibesparelser i transportkæder hvor ligger barriererne og hvad skal der til? Susanne Krawack Vi står foran enorme ressourceudfordringer Udfordring:

Læs mere

Vejdirektoratets planer for ITS

Vejdirektoratets planer for ITS Vejdirektoratets planer for ITS Vej- og trafikchef Charlotte Vithen Udvikling i trafikken Motorvejsnettet afvikler en stadig større andel af trafikken Stigende trafik har ført til trængsel og fremkommelighedsproblemer

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug 2015/1 BSF 162 (Gældende) Udskriftsdato: 27. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2016 af Henning Hyllested (EL), Maria Reumert Gjerding (EL) og Søren Egge Rasmussen

Læs mere

Bilag 5 Til TMU/BR. Citylogistik-projekt: Grøn varelevering Sagsnr Dokumentnr

Bilag 5 Til TMU/BR. Citylogistik-projekt: Grøn varelevering Sagsnr Dokumentnr Bilag 5 Til TMU/BR Citylogistik-projekt: Grøn varelevering Forvaltningen foreslog i Strategi for tung trafik at Københavns Kommune opstillede et demonstrationsprojekt vedrørende etablering af en omlastningsterminal.

Læs mere

Trafikpolitiske målsætninger

Trafikpolitiske målsætninger Thisted Kommune Trafikpolitiske målsætninger 2013-2020 Marts 2013 Thisted Kommune Asylgade 30 7700 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S Forsidefoto:

Læs mere

Hvad gør lastbiltransporten for klimaet og miljøet? - Læs det i vedlagte nye pjece fra ITD

Hvad gør lastbiltransporten for klimaet og miljøet? - Læs det i vedlagte nye pjece fra ITD Trafikudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 TRU alm. del Bilag 105, MPU alm. del Bilag 131Bilag 131, EPU alm. del Bilag 63Bilag 63 Offentligt International Transport

Læs mere

Projektleder Tanja Ballhorn Provstgaard KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik og Miljøforvaltningen Center for Trafik Islands Brygge 37 2300 København

Projektleder Tanja Ballhorn Provstgaard KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik og Miljøforvaltningen Center for Trafik Islands Brygge 37 2300 København Projektleder Tanja Ballhorn Provstgaard KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik og Miljøforvaltningen Center for Trafik Islands Brygge 37 2300 København 15. maj 2012 Angående forretningsmodel for projektet Citylogistik

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Læs mere

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,

Læs mere

Den danske stat har ifølge Skatteministeriet en årlig indtægt på 310 mio. kr. fra vejafgiften/eurovignetten.

Den danske stat har ifølge Skatteministeriet en årlig indtægt på 310 mio. kr. fra vejafgiften/eurovignetten. Kørselsafgifter for lastbiler bliver en dyr affære Resumé Regeringen vil indføre kørselsafgifter for lastbiler, så lastbiler fremover skal betale pr. km på det overordnede vejnet. Dansk Industri har gennemgået

Læs mere

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato: 5. juli 2013 Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv.

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 308 Offentligt Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Samrådsspørgsmål P - TRU

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt Notat Dato 13. september 2012 J.nr. TS2060503-68 Nærheds- og Grundnotat om Europa-Kommissionens udkast til forordning om periodisk syn af køretøjer

Læs mere

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd DER ER ENGE I MILJØ Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd Der er penge i miljø De fleste virksomheder vil kunne opnå økonomiske besparelser ved at være mere bevidste om ressourceforbruget. I transportvirksomheder

Læs mere

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009 Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik Aalborg trafikdage 25. august 2009 Transportaftalen, januar 2009 - Principper for en grøn transportpolitik Transportens CO2-udledning

Læs mere

Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor

Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt - Martin Hellung-Larsen, Trafikstyrelsen, TØF konferencen om Kollektiv Trafik 6.-7. oktober

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 66 Offentligt. Trafiksikkerhed. v/ kontorchef Flemming Schiller

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 66 Offentligt. Trafiksikkerhed. v/ kontorchef Flemming Schiller Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 66 Offentligt Trafiksikkerhed v/ kontorchef Flemming Schiller Udvikling i ulykkestallene (1950-2006) Trafikarbejde (blå kurve, venstre akse). Antal dræbte

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

1. offentlighedsfase Marina City Ny lystbådehavn og bydel ved Marina Syd i Kolding

1. offentlighedsfase Marina City Ny lystbådehavn og bydel ved Marina Syd i Kolding 1. offentlighedsfase Marina City Ny lystbådehavn og bydel ved Marina Syd i Kolding Kom med idéer og forslag til miljørapport og planforslag fra den 22. marts 2017 til den 19. april 2017 Kolding Kommune

Læs mere

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Indlæg ved Birgit Aagaard-Svendsen, Formand for Infrastrukturkommissionen 1 års konference for Infrastrukturkommissionens rapport 1 Visionen

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark Mulighederne med ITS Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark ITS er ITS = Intelligente Transport Systemer Fælles betegnelse for computerstøttede teknologier der anvendes inden

Læs mere

Virksomhederne efterlyser en bedre infrastruktur

Virksomhederne efterlyser en bedre infrastruktur DI Den 8. august 016 ANCH Virksomhederne efterlyser en bedre infrastruktur Mere end hver tredje virksomhed mener, at infrastruktur og transport er et område, som kommunerne skal prioritere. Det er især

Læs mere

Trafikdage Trafikale og miljømæssige effekter. Susanne Krawack TetraPlan A/S. 11. september 2006

Trafikdage Trafikale og miljømæssige effekter. Susanne Krawack TetraPlan A/S. 11. september 2006 1 Trafikdage 2006 Trafikale og miljømæssige effekter Susanne Krawack TetraPlan A/S 2 3 4 Trafikdage 2006 Modeller i København I alt 13 modeller er vurderet : Betalingsring Stor og lille En eller flere

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020 Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 Trafikken i Esbjerg hvordan i 2020? Biltrafikken i Esbjerg er steget gennem mange år, og særligt i en række store vejkryds opleves

Læs mere

Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler

Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler v. Gitte Davidsen, Fredericia Kommune 1 Baggrund Fredericia Kommune deltager i eu-projektet

Læs mere

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Hvor ligger de danske havne (121 havne og de 25 største) Side 2 Fakta

Læs mere

Energibesparelse i godstransportens kæder

Energibesparelse i godstransportens kæder Hvordan skal den bæredygtige trasosektor fungere? Energibesparelse i godstransportens kæder Susanne Krawack www.concito.dk Projektets baggrund Godstransport udgør ca. 40% af transportsektorens energiforbrug

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften 28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Totalt ansvar og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green Cargo (S)

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011 Udbetaling/baggrund Move About ApS modtog tilsagn om tilskud fra Energistyrelsens støtteordning for elbiler d. 8. marts 2010 på i alt 439.556 kroner. Heraf

Læs mere

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn.

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Copyright DTU Transport 2008 Hvad er DTU Transport CTT = Center for Trafik og Transport på DTU DTF = Danmarks TransportForskning

Læs mere

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet. Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 243 Offentligt Miljøteknologi J.nr. MST-502-00062 Ref. kaasm Den 8. december 2010 RED: VIBEJ 14.12.10 REVIDERET GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til FMPU

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu CO 2 -tiltag her og nu Center for Grøn Transport v/civilingeniør Dorte Kubel TINV Alternative brændstoffer 26. Marts 2010 Program Om Center for Grøn Transport Puljer under Center for Grøn Transport Biodiesel

Læs mere

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2016 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2016... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi

Læs mere

E-mobilitet Køreplan 2020

E-mobilitet Køreplan 2020 E-mobilitet Køreplan 2020 Segmenteret markedstilgang er nøglen til effektiv udbredelse af elbiler Oktober, 2012 Det gælder ikke om at løse 2015 eller 2020 udfordringerne nu Det gælder om at løse udfordringerne

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen COWI A/S Særlige fokusområder i VVM-redegørelsen for Odense Letbane etape 1 Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 VVM-redegørelsen 1 2 Baggrund

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

Citylogistikselskab - erfaringer og muligheder

Citylogistikselskab - erfaringer og muligheder Citylogistikselskab - erfaringer og muligheder Erling Hvid, COWI Kent Bentzen, NTU Tonny Lacomble Nielsen, Vejdirektoratet 1. Baggrund og formål Tidligere undersøgelser har peget på, at godstransporten

Læs mere

City-logistik En disciplin med mange interessenter

City-logistik En disciplin med mange interessenter City-logistik En disciplin med mange interessenter pbj805 1 Disposition 1. Danske Fragtmænd - En city-logistikoperatør med stor erfaring 2. City-logistik med mange dagsordener og mange interessenter 3.

Læs mere

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere