Effektiv godstransport i byerne. Oktober 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effektiv godstransport i byerne. Oktober 2010"

Transkript

1 Effektiv godstransport i byerne Oktober 2010

2

3 Effektiv godstransport i byerne

4 Effektiv godstransport i byerne Udgivet af: Transportministeriet Frederiksholms Kanal København K Udarbejdet af: Transportministeriet ISBN, trykt version: ISBN, netdokument: Forsideill.: Transportministeriet Tryk: Glumsø A/S Oplag: 500

5 Baggrund 5. Forord En by kan ikke fungere uden godstransport. Butikker, restauranter og kulturliv er afhængige af at få leveret varer, og det er derfor afgørende at sikre effektive godstransporter til byerne. Øget trængsel samt større fokus på miljø og trafiksikkerhed har sat godstransport til byerne på dagsordenen. Aktuelt er der eksempler fra danske byer, senest i Køge, hvor et forbud mod tunge køretøjer ikke havde de ønskede positive effekter snarere tværtimod! Det er en misforståelse at tro, at udfordringerne med de tunge transporter til byerne kan løses ved blot at forbyde dem. Når godset alligevel skal frem, så risikerer firkantede forbud at have den modsatte effekt og faktisk øge trafikken med et øget CO2-udslip og flere ulykker som konsekvens. Der er et behov for at skabe bedre beslutningsgrundlag og øget dialog, samarbejde og erfaringsudveksling blandt interessenterne på området. Erfaringerne viser, at de bedste løsninger opnås i et tæt samarbejde mellem alle interessenter på området offentlige såvel som private. Det er hensigten med dette oplæg at videregive nogle af de positive erfaringer, der er gjort på området både i Danmark og i udlandet. Jeg håber ligeledes med oplægget at give en værktøjskasse, der indeholder både konkrete eksempler på løsningsmuligheder og idéer til, hvordan man skaber en god beslutningsproces lokalt. Som transportminister er det mit håb, at dette oplæg kan medvirke til, at der fremadrettet skabes holdbare og effektive løsninger for godstransport til byerne. Jeg vil også være villig til at se på regulering på området, hvis det viser sig, at det er det, der er behov for.

6 6. Effektiv godstransport i byerne

7 Baggrund 7. Indhold 1. Baggrund Udfordringer for godstransport i byerne Lastbilernes andel af trafikken i byerne Trafiksikkerhed Godstransport varer til detailhandelen Den selvstændige butik Butikskæder og indkøbssamarbejde Distribution til supermarkeder og dagligvarebutikker Godstransport i byerne et statusbillede Rammerne for reguleringen af godstransport i byerne Fysisk planlægning Planlægning og indretning af vejnettet Danske erfaringer Aalborg Kommune Århus Kommune Odense Kommune Københavns Kommune Kolding Kommune Europæiske erfaringer CIVITAS EU Kommissionens handlingsplan for bytrafik Konkrete løsningsmuligheder og værktøjer Initiativer til øget koordination og samarbejde mellem kommunerne Distribution uden for myldretiderne Nye teknologiske muligheder El- og hybridlastbiler ITS og godstransport til byerne Godsterminaler Regulering og planlægning af godstransport til byerne Incitamenter til effektiv distribution Belønning af effektive transportvirksomheder Effektivisering af øvrige godstransporter Planlægning af effektiv godstransport... 43

8 8. Effektiv godstransport i byerne

9 Baggrund Baggrund Levering af varer er helt afgørende for et godt og levende bymiljø. Uden en mangfoldighed af butikker, restauranter, caféer og kultur bliver bykernerne mindre attraktive. Et bycentrum med høj attraktionsværdi, hvor butikker og forretningsliv kan udvikle sig, er afhængig af leverancer af eksempelvis tøj, bøger, ITudstyr og fødevarer. Tilsvarende er byerne afhængige af transporter ud af byen af eksempelvis affald i ganske store mængder hver dag. Der en tendens til, at vi tager godstransporten i byerne for givet. Vi tænker eksempelvis ikke over, at den mælk, som vi tager fra supermarkedets køledisk først har været ude på en længere rejse fra landmanden til mejeriet og herfra videre ind til butikken. Det er således vigtigt, at vi forstår og accepterer godstransporten som en grundlæggende præmis for byernes eksistens. Ud over varetransport udgør såkaldte servicetransporter også en stor del af lastbiltransporterne i byerne. Dette omfatter eksempelvis kran- og løfteopgaver, flytninger, renovationskørsel mv. Også transport af byggematerialer udgør en væsentlig del af den tunge trafik i byerne. Undersøgelser gennemført i Aalborg Kommune har vist, at det sandsynligvis er muligt at effektivisere ca. 41 pct. af de eksisterende godstransporter til byerne. Undersøgelsen i Aalborg viste, at 13 pct. af transporterne ikke kan effektiviseres, da der er tale om blandt andet ekspresvarer og farligt gods. 28 pct. af transporten er allerede effektiv eller kan med enkle midler effektiviseres i transportørernes eget regi. Yderligere 18 pct. af godset vurderes af transportørerne som værende vanskeligt at effektivisere. Dette efterlader et potentiale for effektivisering på ca. 41 pct.

10 10. Effektiv godstransport i byerne Figur 1.1 Muligheder for effektivisering af godstransporter 41% 28% 13% Effektiv godstransport Ekspres- og farligt gods Vanskelig at effektivisere Muligt at effektivisere 18% Kilde: Aalborg kommune Behovet for godstransport til byerne er åbenbart, men transport af varer til byerne er også forbundet med en række udfordringer. Det drejer sig især om gener fra partikler, trængsel på vejnettet, trafiksikkerhed, støj samt fysisk belastning af trafikfølsomme gader med bløde trafikanter. Der er med andre ord tale om en balance, hvor der på den ene side er et betydeligt ønske om fleksibel godstransport til bykernerne og på den anden side et ønske om at begrænse generne fra lastbilerne. Markante indgreb i forhold til lastbilerne vil ofte kunne få stor bevågenhed i offentligheden, mens de negative effekter af forbud umiddelbart er mindre synlige. En uhensigtsmæssig regulering af den tunge trafik kan medføre øgede omkostninger, hvis lastbilerne eksempelvis tvinges ad længere ruter eller hvis store lastbiler skal erstattes af flere små som følge af etableringen af en forbudszone. Øget omvejskørsel medfører desuden en potentielt større risiko for en forværring af trafiksikkerhed og miljø. Dette understreger, at der er behov for en nuanceret tilgang og grundig forberedelse, når man lokalt træffer beslutninger på dette område. Det handler også om arbejdsvilkårene for chaufførerne på lastbilerne.

11 Baggrund 11. Formålet med dette oplæg er at inspirere kommuner, transportører, transportkøbere og varemodtagere til at arbejde for et hensigtsmæssigt samspil mellem hensynet til et effektivt og fleksibelt distributionssystem til byerne og ønsket om at begrænse generne fra lastbiltransporterne. På den måde vil man fremover kunne undgå den uhensigtsmæssige regulering, som vi desværre har set eksempler på i praksis. Analysen af godstransport til byerne peger klart på, at der er tre centrale fokusområder for en succesfuld regulering på området: Det er vigtigt, at der etableres en god dialog, at der er et gennemarbejdet beslutningsgrundlag og at der skabes målrettede løsninger, som er tilpasset de lokale forhold og behov i de enkelte byer. Et andet vigtigt aspekt er som tidligere nævnt vigtigheden af at varetage overordnede samfundsmæssige interesser i forbindelse med den lokale regulering. Lokale tiltag kan i mange tilfælde have konsekvenser, som rækker ud over kommunegrænsen. Det er væsentligt at understrege, at der bør være tale om en dynamisk proces. Det kan eksempelvis være, at løsningen i første omgang skal være en forsøgsordning, hvor effekter og reaktioner kan afprøves. Neden for er skitseret de tre centrale fokusområder i planlægningen af en mere effektiv godstransport i byerne. Boks 1.1 Planlægning af godstransport til byerne 1. Sørg for en god dialog og tidlig inddragelse af interessenterne Det er helt centralt at have en tæt dialog med de forskellige interessenter, inden man ændrer rammerne for lastbiltransporten. Erfaringerne viser, at de mest holdbare resultater opnås på baggrund af et tæt samarbejde mellem alle relevante interessenter, dvs. borgere, myndigheder, transportvirksomheder, transportkøbere, varemodtagerne og chaufførerne. Hvis man glemmer at få interessenterne med i processen, er der stor risiko for, at man enten ikke opnår den tilsigtede effekt, eller at man omvendt opnår utilsigtede effekter. 2. Udarbejd et solidt beslutningsgrundlag Der bør være et solidt og afbalanceret beslutningsgrundlag, før man træffer beslutning om en ændret regulering. Det er væsentligt at belyse omkostninger for såvel erhvervet som den kommunale myndighed, konkrete gevinster ved reguleringen samt eventuelle utilsigtede effekter som miljømæssige og sikkerhedsmæssige konsekvenser af en anden sammensætning af transportmid-

12 12. Effektiv godstransport i byerne ler, omvejskørsel, mv. Endvidere bør der tages stilling til hvordan en evaluering af ordningen skal foregå. 3. Gennemfør fokuserede løsninger De konkrete løsningsforslag bør være klart fokuseret i forhold til det problem, man rent faktisk ønsker at løse, herunder i forhold til de lokale forhold og behov. Specifikke problemer på bestemte strækninger løses ikke nødvendigvis gennem generelle forbud. Hvad der virker i én by, virker ikke nødvendigvis i en anden. Endvidere skal håndhævelse af regler og regulering være klar, gennemsigtig og administrerbar - bl.a. skal rollefordelingen mellem kommunen og politiet være entydig Udfordringer for godstransport i byerne Godstransport medfører i snævre byrum med mange bløde trafikanter også en større risiko for ulykker ikke mindst i forhold fodgængere og cyklister. To trafikantgrupper, som de fleste kommuner arbejder målrettet på at få skabt bedre forhold for. Der sker en koncentration af lastbilernes udledning af partikler, hvor der bor mange mennesker, ligesom støj udgør et problem i forhold til beboere i de centrale dele af byen. Godstransport til byerne finder i dag i mange tilfælde sted på de tidspunkter, hvor vejnettet er belastet. I myldretiderne er der flest biler, cykler og fodgængere, og godstransporterne bidrager til den trængsel, der er en udfordring mange steder. Godstransport i myldretiden vanskeliggør desuden kørslen for transportørerne, ligesom generne i samspillet med persontransporten også er størst her. For godstransporterne kan det være meget vanskeligt at manøvrere i byernes smalle gader, når der skal tages de helt nødvendige hensyn til andre trafikanter. Ofte er der ikke afsat plads til parkering og aflæsning. Det indebærer, at godstransporterne ofte uforskyldt er med til at forværre trængslen i myldretiderne, herunder i forbindelse med på- og aflæsning, der kan indebære langsom fremkommelighed for andre trafikanter. En succesfuld regulering af godstransporten forudsætter, at alle disse hensyn inddrages ved udarbejdelse af nye løsninger. Der findes en lang række aktører,

13 Baggrund 13. der berøres af problemstillingen eller som kan være relevante at inddrage i udviklingen af løsninger. Neden for er listet nogle af de væsentligste aktører. Oversigten illustrerer, at der er mange parter, som er involveret i godstransport til byerne eller er berørt af de afledte effekter. Samspillet mellem aktører kan være ganske komplekst. Boks 1.2 Aktører Byernes brugere Beboere i bycentrum Beboere i byen Ansatte i bycentrum Andre brugere som f.eks. turister Varemodtagere Butikker Handelsstandsforeninger Interesseorganisationer Restaurationer Kulturvirksomheder Hoteller Private og offentlige institutioner Offentlige aktører Kommune Region Stat, herunder politiet Lokale erhvervsråd Transportører af varer Vognmænd og speditører Butikskæder med egne lastbiler Chaufførerne Interesseorganisationer Anden transport Renovation Byggeri Kollektiv transport Lastbilernes andel af trafikken i byerne Lastbiltransporternes andel af den samlede trafik i byområderne er forholdsvis beskeden. Opgørelser for perioden fra Københavns Kommune viser, at antallet af lastbiler på kommunens vejnet udgjorde ca. 3,4 pct. af den samlede trafik på kommunens vejnet i tidsrummet fra kl Heraf var de 2,7 pct. sololastbiler og 0,7 pct. var større lastbiler typisk med anhænger. Det er en lidt lavere andel end lastbilernes trafikarbejde på det samlede danske vejnet, hvor lastbilandelen udgør ca. 4-5 pct. af det samlede trafikarbejde.

14 14. Effektiv godstransport i byerne Figur 1.2 Køretøjernes fordeling i København Kommune kl (2007) 1% 13% 1% 3% 3% Personbiler Motorcykler Varevogne Sololastbiler Større lastbiler Busser 79% Kilde: København Kommune De ca. 3,4 pct., som lastbiltrafikken udgør i København, er et gennemsnitstal, hvilket betyder, at andelen af lastbiltrafikken er højere på nogle strækninger og tilsvarende lavere på andre. I gennemsnit er ca. hvert 27. køretøj en lastbil i Københavns Kommune, mens ca. 21. køretøj er en lastbil på det samlede danske vejnet Trafiksikkerhed Antallet af trafikulykker med lastbil er faldende, mens antallet af højresvingsulykker svinger meget fra år til år.

15 Baggrund 15. Tabel 1.1 Dræbte og tilskadekomne ved trafikulykker med lastbiler over 3,5 ton. ( hele landet) Alvorligt tilskadekomne Dræbte Kilde: VIS, Vejdirektoratet Udviklingen fra viser en tydelig faldende tendens i antallet af dræbte og tilskadekomne med lastbiler over 3,5 ton. Hvis man sammenligner perioden med er der tale om et fald på ca. 45 pct. i antallet af alvorligt tilskadekomne samtidig med, at antallet af trafikdræbte reduceret med ca. 29 pct. Ulykker, hvor lastbiler er involveret, er de farligste for de implicerede personer jf. figur 1.2. I 2009 udgjorde antallet af personskadeuheld med lastbil ca. 4,6 pct. af samtlige uheld, men antallet af trafikdræbte med lastbil udgjorde ca. 12,2 pct. Figur 1.3 Trafikulykker og trafikdræbte 2009 Trafikulykker 2009 Lastbilulykker Andre ulykker Trafikdræbte 2009 I lastbilulykker Trafikdræbte Kilde: Vejdirektoratet Blandt trafikuheld med lastbiler, har der de seneste år især været stor fokus på at få reduceret antallet af de såkaldte højresvingsuheld, der typisk sker i byområder. Transportministeriet, Rigspolitiet og transportorganisationerne har gen-

16 16. Effektiv godstransport i byerne nemført en række initiativer for at nedbringe antallet af højresvingsulykker. Herunder er der gennemført kampagner rettet mod lastbilschauffører for at anbefale orienteringsstop ved krydsning af cykelsti, kampagner henvendt til cyklister samt øget fokus på og kontrol med spejle. Som det frem går af nedenstående tabel svinger antallet af højresvingsulykker meget fra år til år. Der er dog sket et fald fra i alt 27 dræbte i årene til i alt 14 dræbte i årene , hvilket tyder på, at de igangsatte kampagner har haft en effekt. Tabel 1.2 Udviklingen i højresvingsulykker ( ) År Dræbte Kilde: Havarikommissionen for Vejtrafikulykker I forhold til luftforureningen fra lastbilerne er der sket et betydeligt fald i såvel antallet af partikler som NOx er gennem de seneste mange år. Faldet er sket som en konsekvens af EU s krav til reduktion af lastbilernes miljøbelastning gennem de såkaldte Euro-normer, der gradvist skærper kravene til, hvor meget der må udledes af forskellige skadelige stoffer. Kravet til partikeludledning er skærpet med 94 pct. fra Euro 1 til Euro 4 og 5, mens kravet til NOX-udledningen er skærpet med 56 pct. og 75 pct. for henholdsvis Euro 4 og Euro 5. Det betyder, at luftforureningen fra lastbilerne er betydelig mindre i dag end i starten af 1990 erne. Samtidig udgør luftforurening fra lastbiler kun en lille del af den samlede luftforurening. Der er i EU fastsat grænseværdier for luftens indhold af en række stoffer. Danmark overholder langt de fleste grænseværdier, herunder grænseværdierne for partikler (PM10). Fsva. kvælstofdioxid (NO2) vurderes der dog fortsat at være behov for en indsats for at indfri bindende mål i 2011 og 2015, hvilket regeringen undersøger. En række byer i Europa har i de senere år indført miljøzoner. Det samme er sket herhjemme i nogle af de større byer. I den sammenhæng er det uhensigtsmæssigt, at der er mange forskellige typer miljøzoner, så eksempelvis en lastbil, der er

17 Baggrund 17. godkendt i miljøzoner i Tyskland ikke nødvendigvis er det i Danmark. Der ligger derfor en relevant opgave for EU i at harmonisere området ikke ift. hvornår man indfører miljøzoner, men ift. hvilke krav der stilles, når beslutningen om at indføre en miljøzone er truffet Godstransport varer til detailhandelen Godstransport til detailhandelen er optimeret ud fra butikkernes ønsker og ud fra, hvad der er økonomisk mest optimalt for leverandørerne. Som det fremgår af nedenstående eksempler, gælder der særlige hensyn for de forskellige varegrupper. Særligt i forhold til fødevarer gælder der strenge regler og procedurer af hensyn til fødevaresikkerheden. Dette mindsker fleksibiliteten i forhold til, hvornår og hvordan varerne leveres. De konkrete forsyningskæder, som detailhandelen indgår i, har betydning for, hvor mange og hvor store transporter den enkelte butik modtager Den selvstændige butik Den selvstændige butik, dvs. butikker, der ikke er en del af et indkøbssamarbejde eller konceptkæde, har typisk mange vareleverancer, idet der ikke sker en konsolidering af varerne. Varerne konsolideres i dag i nogen grad af transportøren, men konsolideringen sker ofte i forhold til længere logistikkæder, der omfatter flere byer, hvorfor en lastbil ikke nødvendigvis kører fuldt lastet ind til den enkelte by. I disse tilfælde er det effektiviteten i den samlede kæde, der er interessant, og ikke den enkelte tur ind til en konkret by. Afhængigt af varesortiment kan butikkerne have op mod 30 forskellige leverandører. Når der ikke sker en konsolidering af varerne, vil der som oftest være tale om mange leverancer med forholdsvist få varer. For butiksejeren og ansatte kan det betyde, at der bruges mange ressourcer på at modtage og håndtere varer og emballage. For butikker med værdifulde varer kan der også være et sikkerhedsaspekt, idet mange forskellige chauffører færdes i baglokaler, på lageret, osv.

18 18. Effektiv godstransport i byerne Figur 1.4 Eksempel på den uafhængige butiks forsyningskæde LEVERANDØR LEVERANDØR LEVERANDØR BUTIK Butikskæder og indkøbssamarbejde Omkring halvdelen af butikkerne i Danmark er organiseret i forskellige former for kædesamarbejder. Her vil den enkelte butik typisk bestille varer centralt, og dermed opnå fordele i forhold til priser og markedsføring. Forsyningskæderne varierer, men som oftest bliver varerne leveret direkte til den enkelte butik fra leverandører eller konsolideres i et af Danmarks 8 transportcentre eller i et centrallager. Når varerne konsolideres, giver det færre transporter, blandt andet i byerne. Figur 1.4 Eksempel på forsyningskæde for butikskæde LEVERANDØR LEVERANDØR LEVERANDØR TRANSPORTCENTER/ CENTRALLAGER BUTIK

19 Baggrund Distribution til supermarkeder og dagligvarebutikker Supermarkederne er karakteriseret ved at have stor vareomsætning, der kræver daglige leverancer af varer med forskellige temperaturkrav. I praksis kan der ofte være behov for flere leverancer pr. dag. I varedistributionen til supermarkederne skelnes mellem forskellige typer af varer. Der findes frost ( grader), fersk kød, herunder hakket kød (0-2 grader), alm. Ferskvarer (4-5 grader), brød (12-15 grader), tørvarer/kolonialvarer (15-25 grader) samt nonfoodprodukter (ingen temperaturkrav). Kravene til kølevarernes sikkerhed umuliggør i praksis evt. omlastning fra en lastbil til en anden. Hensynet til fødevaresikkerheden betyder f.eks., at mælk ofte distribueres direkte fra mejerierne til butikskæderne. For kolonialvarerne til supermarkederne gælder, at krav om rettidighed i leverancerne næsten er ligeså vigtigt som for kølevarerne. Supermarkedernes store omsætning betyder, at selv mindre uregelmæssigheder i leverancerne vil have konsekvenser for supermarkedets forsyningssikkerhed. Transporter til supermarkederne er karakteriseret ved en høj kapacitetsudnyttelse, hvor lastbilerne typisk også medtager returgods fra supermarkederne i form af emballage, affald mv. Desuden bør det også bemærkes, at vægten pr. palle har en væsentlig indflydelse på varedistributionen. En palle med vin eller sukker vejer eksempelvis ca. 1 ton. Den lokale regulering af godstransporterne til byerne bør så vidt mulig tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for butikkerne, herunder supermarkederne. Krav om eksempelvis mindre lastbiler vil ofte kunne betyde store omkostninger for supermarkederne, og vil i praksis være meget vanskelige at indfri. Desuden vil det betyde en ekstra udledning af CO2 som følge af ekstratransporter.

20 20. Effektiv godstransport i byerne 2. Godstransport i byerne et statusbillede Udfordringen i forhold til godstransport til byerne er naturligvis ikke noget nyt fænomen. Det er spørgsmål, som mange kommuner har rejst og arbejdet med gennem tiderne, men der er nok i særlig grad kommet fokus på emnet i de senere år. Udfordringen gør sig også gældende på europæisk plan, hvilket er baggrunden for, at EU har sat fokus på området Rammerne for reguleringen af godstransport i byerne Reguleringen af godstransporten i byerne sker på flere forskellige områder. Et område er spørgsmålet om den fysiske planlægning og kommunernes udlægning og anvendelse af arealer til forskellige formål. Et andet område vedrører planlægning og indretning af vejnettet i byerne. Herudover har de forskellige regler om køretøjers indretning og udstyr også betydning for reguleringen Fysisk planlægning For så vidt angår den fysiske planlægning reguleres dette af planlovgivningens regler om udarbejdelse af forskellige typer af planer herunder blandt andet kommuneplaner og lokalplaner. I kommuneplanerne reguleres de mere overordnede rammer for arealanvendelsen eksempelvis om erhvervsområders placering og anvendelse. Det skal sikres, at der her er den tilstrækkelig adgang til infrastrukturen, ligesom der ikke må opstå konflikter mellem erhvervs- og boligområder ikke mindst i forhold til spørgsmålet om støj. Kommuneplanerne danner grundlaget for kommunernes mere detaljerede planlægning som varetages gennem lokalplaner.

21 Godstransport i byerne et statusbillede Planlægning og indretning af vejnettet Det er kommunerne, som står for den overordnede og detaljerede planlægning af vejnettet i byerne. Rammerne for reguleringen fastsættes i eksempelvis lokale trafikplaner. Reguleringen foregår i samarbejde med politiet. Kommunerne kan i samarbejde med politiet eksempelvis: Lave tvangsruter eller anbefalede rutenet Forbyde kørsel med bestemte køretøjstyper på bestemte veje eller områder - eksempelvis indkørselsforbud for lastbiler over en vis grænse Indføre parkeringsforbud eller reservere arealer til bestemte køretøjstyper - eksempelvis læssezoner Det overordnede grundlag for kommunernes (vejbestyrelsernes) planlægning fremgår af vejloven. Loven indeholder foruden bestemmelser om vejplanlægning også bestemmelser om vejbyggelinier, ekspropriation, klagemuligheder mv. Herudover indeholder færdselsloven også regler af betydning for trafikreguleringen. Som eksempel kan nævnes færdselslovens 92, hvorefter kommunen når det er tilstrækkeligt begrundet - efter samtykke fra politiet eksempelvis kan indføre forbud mod kørsel med bestemte køretøjtøjstyper i bestemte områder (kørselsforbudszoner). Etablering af miljøzoner er reguleret i lov om miljøzoner, der blev vedtaget i Loven vedrørte oprindeligt kun visse kommuner (Frederiksberg, København, Århus, Odense samt Aalborg), men er senere blevet udvidet til at omfatte flere byer, såfremt disse kan dokumentere, at grænseværdierne for luftforurening overskrides. Også øvrige love og regler spiller indirekte ind på reguleringen. Dette gælder eksempelvis EU-regler, som på visse områder indskrænker kommunernes kompetence. Et eksempel er det køretøjstekniske område, som sætter en grænse for kommunernes adgang til at fastsætte bestemte krav til køretøjers udformning og udstyr.

22 22. Effektiv godstransport i byerne 2.2. Danske erfaringer De fire største kommuner, Aalborg, Århus, Odense og København har alle haft forskellige tilgange til problemstillingen og derved også forskellige erfaringer og udfordringer. De fire byers forskellige tilgange benyttes her til at give en beskrivelse af de konkrete erfaringer med godstransport i byerne i Danmark. Problemstillingen gør sig imidlertid ikke alene gældende i disse byer. Også i de mellemstore byer er problemstillingen nærværende. Kolding Kommune er derfor med som et eksempel på, hvordan problemstillingen håndteres i en mellemstor kommune. Erfaringerne viser, at de kommuner, hvor der er sket en tidlig inddragelse af interessenterne og et konkret samarbejde i forbindelse med nye reguleringstiltag, tilsyneladende også har nået de bedste resultater Aalborg Kommune Aalborg kommune har igennem en årrække arbejdet systematisk med effektive godstransporter. Arbejdet er sket i et meget tæt samarbejde med interessenterne på området, herunder særligt transportørerne, de handelsdrivende og politiet. Blandt andet gennem afholdelse af chaufførmøder og løbende drøftelser med transportører, butikker og politiet er der skabt et samarbejde, der gør det muligt at implementere nye tiltag hurtigt og effektivt. Blandt de konkrete reguleringstiltag, der er gennemført kan nævnes: Indførelse af adgangsforbud for motorkøretøjer i gå-gaderne efter kl. 11. Gennemførelse af projektet Effektiv godstransport i Aalborg. Projektet blev gennemført i tæt samarbejde med interessenterne på området, herunder transportører, varemodtagere samt deres organisationer. Desuden deltog også politiet i arbejdet. Beslutning om indførelse af miljøzone Århus Kommune Århus Kommune har i forbindelse med restriktioner for tung trafik i City lagt vægt på hensynet til bymiljøet, let trafik samt byinventar og belægninger. Ikke

23 Godstransport i byerne et statusbillede 23. mindst sidstnævnte spiller en rolle i forbindelse med indførelse af restriktioner i gågade-områder. Af konkrete reguleringstiltag kan blandt andet nævnes: Indførelse af standsningsforbud for køretøjer over 6 tons i gågade-områder i City. Et særligt problem er leverancer til værtshuse og cafeér beliggende ved Århus Å, der går gennem byen. Etablering af særlige læssepladser i tilknytning til gå-gadeområderne. Indførelsen er sket i et samarbejde med transportørerne. Beslutning om indførelse af miljøzone i det centrale byområde Odense Kommune Odense Kommune har i 2009 vedtaget en Trafik og Mobilitetsplan, der også sætter fokus på godstransporten. Kommunen har som målsætning at begrænse den tunge trafik i byområdet og reducere omfanget af den gennemkørende trafik i området mest muligt. Desuden skal varetilkørslen og anden ærindekørsel effektiviseres, hvor det er muligt. Af de konkrete initiativer, der arbejdes med kan nævnes følgende: Etablering af et transportcenter i Tietgenbyen (et erhvervsområde ved motorvejen sydøst for byen) med faciliteter for transporterhvervet. Etableringen sker som et led i en generel strategi om at udflytte erhvervsvirksomheder fra de centrale bydele til erhvervsarealer ved motorvejen med det formål at skabe miljømæssige forbedringer på vejnettet i de ældre bydele nær bymidten. Indførelse af zoneinddeling i midtbyen, så gennemkørende trafik umuliggøres. Desuden overvejes det at udarbejde forslag til distribution af varer i midtbyen. Lukning af den store gennemkørende trafikvej Thomas B. Thrigesgade. Indførelse af miljøzone fra 1. juli 2010 Udvidelse af modulvogntogsforsøget

24 24. Effektiv godstransport i byerne Københavns Kommune Københavns Kommune besluttede i sommeren 2008 at indføre en generel kørselsforbudszone for lastbiler over 18 tons i den indre del af byen. Forslaget mødte kritik fra erhvervets organisationer som følge af de betydelige erhvervsøkonomiske konsekvenser, det ville få for vognmændene at skulle udskifte køretøjer og ændre logistiksystemer. Forslaget blev opgivet efter en trafiksikkerhedsvurdering, der ikke kunne konkludere, at forslaget ville medføre et fald i antallet af ulykker. Tværtimod konkluderede analysen, at en forbudszone samlet set ville medføre godt ekstra kørte kilometer og omkring ekstra højresving. På den baggrund vurderede kommunen ikke, at det var hensigtsmæssigt at indføre forbudszonen. I efteråret 2009 præsenterede kommunen et samlet oplæg til regulering af den tunge trafik i byen, hvori der lægges op til en bred vifte af tiltag og en meget dialogorienteret proces i forhold til transporterhvervet, der i høj grad flugter med anbefalingerne i denne analyse. Blandt planens forskellige forslag kan blandt andet nævnes: Initiativer vedrørende ITS, herunder bedre navigation for lastbiler, optimering af signalanlæg, mv. Zoneregulering, herunder blandt andet zone med tidsrestriktioner. Pilotprojekter vedrørende citylogistik og grønne vareleverancer. Københavns Kommune har desuden indført miljøzone pr. 1. september Kolding Kommune I de senere år er der sket en kraftig vækst i trafikken i Kolding Kommune, og udviklingen fortsætter. I Kolding ventes trafikken at stige med en-tre procent årligt. Der er i kommunen et politisk ønske om at reducere den tunge trafik i Kolding bymidte. Kolding by har et betydeligt gågadesystem i den indre by. Man har allerede lagt vægtrestriktioner på flere af gågaderne. Den udvikling skal fortsætte, så forureningen og trafikpresset mindskes. Godstransport med halvtomme lastvogne skal undgås, og varekørsel skal i øget grad foregå med mindre og nyere køretøjer.

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Temadag nr. 74. Citylogistik Godstransport og trængsel i byerne. 27. maj 2010

Temadag nr. 74. Citylogistik Godstransport og trængsel i byerne. 27. maj 2010 Temadag nr. 74 Citylogistik Godstransport og trængsel i byerne 27. maj 2010 Arrangør: Forum for Logistik og E-handel i samarbejde med Citylogistik - Godstransport og trængsel i byerne Introduktion Alle

Læs mere

Temadag nr. 74. Citylogistik Godstransport og trængsel i byerne

Temadag nr. 74. Citylogistik Godstransport og trængsel i byerne Temadag nr. 74 Citylogistik Godstransport og trængsel i byerne 27. maj 2010 Arrangør: Forum for Logistik og E-handel i samarbejde med Citylogistik - Godstransport og trængsel i byerne Introduktion Alle

Læs mere

GODS I BYER: CITYLOGISTIK-KBH - fra idé til virkelighed

GODS I BYER: CITYLOGISTIK-KBH - fra idé til virkelighed Fremtidens Transport V Mandag d. 21. januar 2013 GODS I YER: CITYLOGISTIK-KH - fra idé til virkelighed Tanja allhorn Provstgaard Center for Trafik Københavns Kommune Citylogistik - Hvorfor? København Kommunes

Læs mere

Archimedes projektet i Aalborg CIVITAS ACHIMEDES. Jan Øhlenschlæger. Kollektiv Trafik Aalborg Kommune

Archimedes projektet i Aalborg CIVITAS ACHIMEDES. Jan Øhlenschlæger. Kollektiv Trafik Aalborg Kommune Archimedes projektet i Aalborg CIVITAS ACHIMEDES Jan Øhlenschlæger Kollektiv Trafik Aalborg Kommune Sidste projekt i en lang række af EUprojekter: Hvad er ARCHIMEDES? Kort om de 20 delprojekter i Aalborg

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Oplæg v. Søren Kjærsgaard, Københavns Kommune

Oplæg v. Søren Kjærsgaard, Københavns Kommune Referat af WORKSHOP Effektiv og bæredygtig citylogistik Mødeledere: Kurt Markworth, Forum for Citylogistik Ove Holm, Dansk Transport og Logistik Referent: Malene Kofod Nielsen, Aalborg Kommune Referatet

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Citylogistikk København Fra idé til virkelighet

Citylogistikk København Fra idé til virkelighet Citylogistikk København Fra idé til virkelighet Urban Freight: Fremtiden innen bydistribusjon Transport & Logistikk 2014 Oslo Et projekt støttet af: Præsentation Citylogistik baggrund og ide Analyse- og

Læs mere

Citylogistik: Optimeret distribution i dagstimerne

Citylogistik: Optimeret distribution i dagstimerne Citylogistik: Optimeret distribution i dagstimerne Grøn varelevering i København Et projekt støttet af: Præsentation Hvorfor innovativ distribution i byen? Citylogistik baggrund 1 Hvorfor innovativ distribution

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd DER ER ENGE I MILJØ Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd Der er penge i miljø De fleste virksomheder vil kunne opnå økonomiske besparelser ved at være mere bevidste om ressourceforbruget. I transportvirksomheder

Læs mere

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner

Læs mere

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

Godstransport til byerne

Godstransport til byerne Godstransport til byerne Baggrundsnotat April 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Godstransport til byerne Baggrundsnotat April 2009 Godstransport

Læs mere

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark Mulighederne med ITS Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark ITS er ITS = Intelligente Transport Systemer Fælles betegnelse for computerstøttede teknologier der anvendes inden

Læs mere

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011 Udbetaling/baggrund Move About ApS modtog tilsagn om tilskud fra Energistyrelsens støtteordning for elbiler d. 8. marts 2010 på i alt 439.556 kroner. Heraf

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv.

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 308 Offentligt Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Samrådsspørgsmål P - TRU

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

Klimavenlig firmakørsel

Klimavenlig firmakørsel Klimavenlig firmakørsel Søren Boas, PostNord Side 1 PostNord et ungt firma med en lang historie PostNord AB blev skabt gennem sammenlægningen af Post Danmark og Posten i 2009. PostNord har en omsætning

Læs mere

Projektleder Tanja Ballhorn Provstgaard KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik og Miljøforvaltningen Center for Trafik Islands Brygge 37 2300 København

Projektleder Tanja Ballhorn Provstgaard KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik og Miljøforvaltningen Center for Trafik Islands Brygge 37 2300 København Projektleder Tanja Ballhorn Provstgaard KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik og Miljøforvaltningen Center for Trafik Islands Brygge 37 2300 København 15. maj 2012 Angående forretningsmodel for projektet Citylogistik

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Hvor ligger de danske havne (121 havne og de 25 største) Side 2 Fakta

Læs mere

Miljøoptimering af godstransport indenfor bygge-anlægssektoren

Miljøoptimering af godstransport indenfor bygge-anlægssektoren Miljøoptimering af godstransport indenfor bygge-anlægssektoren Jens Chr. Binder, NIRAS Kent Bentzen, NTU Baggrund og formål Projektet er igangsat og finansieret af Miljøstyrelsen efter anbefaling fra det

Læs mere

Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen

Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen Trafikudvalget 2007-08 (2. samling) TRU alm. del Bilag 107 Offentligt Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til?

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Af seniorforsker Claus Hedegaard Sørensen (chs@transport.dtu.dk), DTU Transport og referent for transportpanelet under Copenhagen Research Forum. Manchet: Et

Læs mere

KLS Grafisk Hus statusrapport okt. 2011

KLS Grafisk Hus statusrapport okt. 2011 KLS Grafisk Hus statusrapport okt. 2011 Grøn transport i KLS - et projekt under Energistyrelsens forsøgsordning for elbiler Projekttitel: Vejen frem for KLS grøn el til flåden Tilskudsrunde under forsøgsordning

Læs mere

Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler

Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler v. Gitte Davidsen, Fredericia Kommune 1 Baggrund Fredericia Kommune deltager i eu-projektet

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Omlægning af bilafgifterne

Omlægning af bilafgifterne Fremtidens transport II Session 3: Road pricing Ingeniørhuset 18. januar 2010 Omlægning af bilafgifterne hvorfor og hvordan? En grøn transportpolitik 2 side 7 Transportsektorens afgifter 3 Kilde: Nøgletal

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte Teknik- og Miljøudvalget Plan og Udvikling Sagsnr. 96895 Brevid. 1219799 Ref. MOKP Dir. tlf. 4631 3549 monakp@roskilde.dk NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte 4. april 2011 Parkeringsstrategien

Læs mere

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,. 5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.,QGOHGQLQJ dk-teknik har for Miljøstyrelsen udført et projekt vedrørende Reduktion af miljøbelastning ved flytning

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Optimalt teknologi-samarbejde mellem transportører og forvaltninger

Optimalt teknologi-samarbejde mellem transportører og forvaltninger Optimalt teknologi-samarbejde mellem transportører og forvaltninger Kollektiv Trafik Konferencen 2013 7.oktober 2013, Comwell Grand Park Korsør Mikkel Schiøtz Systemudvikler, Finn Frogne A/S Finn Frogne

Læs mere

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik Kontorchef Lasse Winterberg Hovedpunkter i oplæg 1) Baggrund for ny aftale om takstnedsættelser og investeringer 2)

Læs mere

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler Anbefalinger Indkøb af personog varebiler August 2012 +++ A Indhold Anbefalinger indkøb af person- og varebiler.... side 3 Trin for trin før du køber biler............................. side 4 Anbefalinger

Læs mere

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3.

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. Dagsorden Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. sal Side 1 af 6 16. september 2015 Til medlemmerne af Chaufførkontaktudvalget

Læs mere

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu 3. LIMFJORDSFORBINDELSE - EN GOD INVESTERING Det nye Folketing skal sikre, at der nu vedtages en anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse, samt at der anvises en statslig finansiering. 14 gode grunde

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens anbefalinger vedrørende transportinfrastruktur tager udgangspunkt i følgende

Læs mere

Godstransport for fremmed regning med varebiler under 3,5 t

Godstransport for fremmed regning med varebiler under 3,5 t Godstransport for fremmed regning med varebiler under 3,5 t Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte 1 Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Varebiler i Danmark Definition af godtransport

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik 20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

Region Hovedstaden vil være førende elbilregion

Region Hovedstaden vil være førende elbilregion Region Hovedstaden vil være førende elbilregion Sekretariatschef Kåre Albrechtsen, Region Hovedstaden, Copenhagen Electric. Agenda - Baggrund - Aktiviteter - Erfaringer - Hvad gør I nu Baggrund Elpersonbiler

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

Design og indkøb af transportydelser Hvordan indgår miljøhensyn? Projektmedarbejder, Jesper Kronborg Jensen Kohberg Bakery Group A/S jkj@kohberg.

Design og indkøb af transportydelser Hvordan indgår miljøhensyn? Projektmedarbejder, Jesper Kronborg Jensen Kohberg Bakery Group A/S jkj@kohberg. Design og indkøb af transportydelser Hvordan indgår miljøhensyn? Projektmedarbejder, Jesper Kronborg Jensen Kohberg Bakery Group A/S jkj@kohberg.com Kort om Kohberg Bakery Group A/S Producent og leverandør

Læs mere

Turistbusser i København Handlingsplan med forvaltningens forslag til indsats

Turistbusser i København Handlingsplan med forvaltningens forslag til indsats KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 1 Turistbusser i København Handlingsplan med forvaltningens forslag til indsats Arbejdet med at skabe rum til betjening af turister,

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen Kim Røgen, Udviklingsnetværk Affaldsudbud, 30. august 2010 Konference om markedet som middel til mindre CO 2 fra Transport 24. oktober 2013 Jens Purup Områdechef i

Læs mere

Det fremgår af nedenstående tabel, hvor mange biler, der var i 2012 fordelt på relevante afdelinger

Det fremgår af nedenstående tabel, hvor mange biler, der var i 2012 fordelt på relevante afdelinger BEREDSKABET Februar 2014 25113-14 hjj Indførelse af flådestyring i Frederikshavn Kommune 1. Økonomi Der er overført en besparelse på 1,5 mio. kr. på kommunens samlede kørselsbudget til Beredskabet i 2014.

Læs mere

"Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi"

Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi Workshop: "Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi" Mødeleder: Jan Kildebogaard, CTT, DTU Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 101 Workshop: Teknologi" "Trafikinformatik på nettet - Organisation

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Lavmands Hydraulic Lifting System

Lavmands Hydraulic Lifting System Kærup Parkvej 13 4100 Ringsted >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Lavmands Hydraulic Lifting System Patent Pending Per Lavmand 1 kort er en af Danmarks førende virksomheder indenfor emissionsteknologi,

Læs mere

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

et nordjylland i udvikling!

et nordjylland i udvikling! et nordjylland i udvikling! Nordjylland står sammen i samfundets interesse. Køen over Limfjorden bliver i de kommende år længere og længere. Limfjorden bliver snart en barriere for Nordjyllands udvikling.

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder Danske Havne Fremtidige konkurrencemuligheder Den Danske Banekonference 2015 5. maj 2015 Danske Havne Brancheorganisation, etableret i 1917 Organiserer de danske erhvervshavne og har 68 medlemmer Foreningen

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører

Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører Denne handlingsplan er udarbejdet i et samarbejde mellem erhvervsskoler, AMU-centre og TUR. Vi har sammen ansvaret

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 15. marts 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan 1. Resume Støjhandlingsplanen er en opfølgning på Bekendtgørelse

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Pladsoptimering i transportmidler

Pladsoptimering i transportmidler Pladsoptimering i transportmidler Søren Boas, PostNord Side 1 PostNord et ungt firma med en lang historie PostNord AB blev skabt gennem sammenlægningen af Post Danmark og Posten i 2009. PostNord har en

Læs mere

22 forslag til forbedret produktivitet i detailhandelen

22 forslag til forbedret produktivitet i detailhandelen 22 forslag til forbedret produktivitet i detailhandelen Konkrete forslag fra Produktivitetskommissionen 2014 DSK kan med undtagelse af Produktivitetskommissionens forslag om liberalisering af planlovens

Læs mere

Orientering om etablering af cykelsti

Orientering om etablering af cykelsti 1 of 5 Orientering om etablering af cykelsti Langs Toftevej og Løgtenvej Syddjurs Kommune etablerer cykelsti støttet af statens Cykelpulje Projektet skal få flere til at cykle ved at forbedrede de fysiske

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer

Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer v/ Kathrine Fjendbo Jørgensen 10.10.2012 Center for Grøn Transport Videns- og kompetencecenter Reduktion af vejtransportens CO2-udledning Synergi mellem

Læs mere

Region Hovedstadens arbejde med fremme af elbiler. Punkter. - Baggrund. - Organisering. - Aktiviteter. - Erfaringer

Region Hovedstadens arbejde med fremme af elbiler. Punkter. - Baggrund. - Organisering. - Aktiviteter. - Erfaringer Region Hovedstadens arbejde med fremme af elbiler Sekretariatschef Kåre Albrechtsen, Region Hovedstaden, Copenhagen Electric Punkter - Baggrund - Organisering - Aktiviteter - Erfaringer Baggrund Klimastrategi

Læs mere

Nye forretningsmodeller for personlig mobilitet

Nye forretningsmodeller for personlig mobilitet Nye forretningsmodeller for personlig mobilitet Oplæg ved konferencen Delebiler fremtidens transportløsning? Christiansborg, 13. januar 2012 Søren Have soren.have@paconsulting.com PA har dyb erfaring med

Læs mere

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer:

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer: Trafikudvalget 2008-09 B 165 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. juni 2009 Dok.id 837046 J. nr. 559-37 Center for Kollektiv Trafik Sammenligning af takster i den kollektive trafik

Læs mere