MAGASINET 2008 #31 NY STRATEGI FOR DANAVL DANAVL: KS SPILLER EN VIGTIG ROLLE I DANAVL GODE RÅD, NÅR DER SKAL LØBES MANGE SOPOLTE TIL NY BESÆTNING

Transkript

1 DanAvl MAGASINET okt #31 NY STRATEGI FOR DANAVL Danavl: KS SPILLER EN VIGTIG ROLLE I DANAVL GODE RÅD, NÅR DER SKAL LØBES MANGE SOPOLTE TIL NY BESÆTNING magasinet for danske svineproducenter

2 okt #31 DanAvl Magasinet Vidste du? - at slagtesvin efter DanAvl-LY-hundyr i en tysk afprøvning (Warentest nr. 9) havde en daglig tilvækst, der var 55 g højere og et foderforbrug pr. kg tilvækst, der var 0,11 kg mindre end gennemsnittet ved sammenligning med afkom efter hundyr fra 6 andre avlssystemer (se DanAvl Magasinet nr. 30, side 29). Eksport af DanAvl-genetik Nicolaj Nørgaard Direktør Dansk Svineproduktion Tlf nin@danskesvineproduktion.dk Vi har nu lavet en klar strategi for eksport af DanAvlgenetik, der sikrer en større fortjeneste til danske svineproducenter Meningerne om eksport af avlsdyr er delte nogle mener, at eksporten af vores avlsmateriale skal stoppes. Hold dog vores gode gener her i Danmark, lyder det. Mens andre mener, at vi har et unikt avlsmateriale og altid vil være foran, og at vi derfor med fordel kan øge eksporten og kapitalisere gevinsten af vores næstbedste avlsgrise. Faktum er, at eksporten de seneste år er steget en del. Alene i 2007 har vi, primært til Tyskland, haft et salg svarende til krydsningspolte uden at have en klar strategi med hensyn til eksport. Vi har i Dansk Svineproduktion sat os sammen for at analysere mulighederne for en reorganisering af salget fra DanAvl. Vi har været alle muligheder vedrørende organisation, omsætningsregler, markedsføring samt gen- og avlsafgifter igennem. Organisatorisk valgte vi at fastholde den nuværende løsning med et åbent avlssystem, hvor det avlsmæssige og økonomiske ansvar er spredt på alle avlerne. At samle alle avlssøerne i ét firma syntes hverken overkommeligt eller fornuftigt. Efter nogle udbytterige diskussioner har vi nu lavet en klar strategi for eksport af DanAvl-genetik, der sikrer en større fortjeneste til danske svineproducenter. Jeg vil ikke lægge skjul på, at vi er glade for den nye strategi, der giver mulighed for med god samvittighed at rose avls- og opformeringsbesætningerne samt omsætterne for deres store succes. Og fundamentet for succes er jo ikke blevet ringere på baggrund af den nye Warentest fra Tyskland, som blev omtalt i sidste nummer af DanAvl Magasinet (nr. 30). Dansk Svineproduktions bestyrelse har også valgt at give de godkendte Omsættere så megen frihed som overhovedet muligt. Omsætterne har så til gengæld ansvar for at sikre, at alle, der køber DanAvl gener, kommer til at betale en ens afgift til Dansk Svineproduktion uanset, om man bor på Djursland eller i Moldavien. Men køberen i Moldavien kommer desuden til at betale gebyrer svarende til de øgede markedsførings- og kontrolomkostninger, der følger af salg dertil. Netop øget kontrol i forbindelse med den øgede eksport er vigtig for at sikre, at der ikke snydes med betalingen for vores avlsmateriale. Desværre betyder modellen også, at genafgifterne stiger for danske svinebedrifter, men de stigende indtægter fra genafgifterne herunder også afgifter betalt af udenlandske kunder tilbagebetales til danske svineproducenter ved en reduktion af de opkrævede produktionsafgifter. DanAvl magasinet udgives af: DanAvl Billundvej Vojens Tlf Fax jao@dansksvineavl.dk Ansvarshavende redaktør: Hans Holmegaard Tlf hhb@danavlopformering.dk Ansvar: Oplysningerne i DanAvl Magasinet er alene af informativ karakter, og DanAvl påtager sig intet ansvar for rigtigheden heraf. Der kan således ikke gøres ansvar gældende mod DanAvl for tab som følge af dispositioner foretaget på grundlag af oplysninger i DanAvl Magasinet.

3 side 03 Indhold: Ny strategi for DanAvl side 04 PAS PÅ LIKVI- DITETEN VED TOTALSANERING side 07 side grise pr. årsso af gylte lige efter totalsanering side 07 KS rolle i dansk svineproduktion side 10 Uddrag af Årsberetning 2007, GFU......side 13 KS-udviklingsprojekter side 16 opslagstavlen side 17 Gør det på sin egen måde med succes side 18 DanAvl-gener sælger smågrise i Tyskland side 22 Strenge offentlige regler for KS side 24 DISCIPLIN OG FASTE RUTINER AFGØRENDE FOR TOPRESULTATER side 18 Kvalitets- og leveringssikkerhed side 25 DanAvl i kød og blod side 27 Start af ny besætning i lejede slagtesvinestalde side 30 KS-stationerne har 2 PRRS-systemer side 32 Sædens pris side 33 Forventninger til KS-fremtiden side 34 KS: Få mest muligt ud af KS..... side år med KS i Danmark side 36 Adresseændringer: Hvis du ønsker din adresse på bagsiden af bladet ændret, bedes du meddele det til redaktøren. Det samme gælder, hvis du ønsker at blive slettet af adresselisten eller hvis du vil foreslå bladet sendt til en person, som ikke har fået det indtil nu. Send en mail til: hhb@danavlopformering.dk, eller ring på

4 okt #31 DanAvl Magasinet Ny strategi for DanAvl Søren Balder Bendtsen Projektleder Dansk Svineproduktion Tlf: Målet med den nye strategi Dansk Svineproduktion ønsker med den nye DanAvlstrategi at øge indtjeningen fra salg af avlsdyr fra DanAvl, så danske svineproducenter får et større økonomisk afkast af det avlssystem, de har bygget op gennem mere end 100 år. Dette gøres ved: at optimere omsætningsreglerne, så omsætterne kan agere mere kommercielt på de udenlandske markeder, at justere genafgifterne, at øge markedsføringen af DanAvl-gener primært i udlandet at sikre retmæssig anvendelse af avlsmateriale fra DanAvl Flere aktører i eksporten I gamle dage havde avlernes, opformeringsejernes og Danske Slagteriers egen forening (SEA) eneret til at eksportere renracede DanAvl-avlsdyr. Dette ændrede sig i 2006 på baggrund af Konkurrencelovgivningen, hvor det blev muligt for alle omsættere at få en godkendelse som DanAvl-omsætter og hermed retten til at eksportere renracet avlsmateriale fra DanAvl og til at anvende DanAvl-logo såfremt visse antagelseskriterier blev opfyldt. Eksporten havde indtil 2006 et forholdsvist begrænset omfang, og det var ikke et mål i branchen, at eksport af avlssvin skulle være en stor indtægtskilde. Det forsknings- og udviklingsarbejde, der er foretaget i regi af Dansk Svineproduktion (DSP), blev indtil 2006 primært finansieret af midler fra Svineafgiftsfonden. Avlsarbejdet blev altså betalt af danske svineproducenter og brugt af danske svineproducenter. Derfor var der ingen grund til at opkræve afgifter på solgte avlsdyr og sæd til dette formål, da det blot ville være at flytte penge rundt i systemet. Nye tider I og med der er kommet flere DanAvlomsættere (pt. er der 6), er eksporten af DanAvl-avlsdyr steget jævnt siden Den nyligt offentliggjorte Warentest fra Tyskland (omtalt i DanAvl Magasinet nr. 30), der kårer DanAvl-soen til markedets bedste, har i høj grad øget potentialet for salg af DanAvl-avlsdyr. For at sikre, at alle svineproducenter, inkl. udenlandske, der anvender DanAvl-avlsmateriale bidrager til finansieringen af udviklingsarbejdet, indførte DSP derfor i 2006 en genafgift pr. avlsdyr og sæddose solgt fra DanAvl. I denne nye markedssituation ønsker DSP at optimere indtjeningen fra eksporten af DanAvl-avlsmateriale til glæde for de danske svineproducenter. Derfor har DSP gennem et stykke tid arbejdet med en ny strategi for DanAvl, der skal sikre dette. Næsten alle danske svineproducenter bruger DanAvl-gener, derfor skal en øget nettoindtægt fra avlsmaterialet komme fra eksport. Den nyligt offentliggjorte Warentest fra Tyskland, der kårer DanAvl-soen til markedets bedste, har i høj grad øget potentialet for salg af DanAvl-avlsdyr. Den nye strategi I løbet af forsommeren blev alle parter i DanAvl spurgt, hvordan de så fremtiden for omsætning og eksport af avlsmateriale fra DanAvl. Der var bred enighed blandt omsætterne om, at de nuværende regler for omsætning af DanAvl-avlsmaterialet i udlandet kunne trænge til en revision, hvis målet er at agere kommercielt. For at sikre større omsætning og dermed større indtjening vil DSP derfor justere reglerne vedr. eksport, men samtidig indføre øget kontrol af den retmæssige anvendelse af DanAvl-avlsmateriale i udlandet. Derudover evalueres størrelsen af den relativt nye genafgift, der kun har 2 år på bagen, og DSP lægger op til en koordineret og intensiveret markedsføring af DanAvl i udlandet. Konkurrencelovgivningen foreskriver, at alle kunder skal kunne handle på lige vilkår indenfor EU, og derfor vil ændringerne gælde for både for danske og udenlandske kunder. Markedsføring Da der er flere omsættere af det samme produkt DanAvl-avlsmateriale vil de enkelte DanAvl-omsættere ikke

5 side 05 markedsføre produktet massivt, da det samtidig vil være en reklame for konkurrenterne. Derfor foreslår DSP en samlet profil-markedsføring af DanAvl i udlandet. En sådan markedsføring skal naturligvis ske i tæt samarbejde med DanAvl-omsætterne, da det er dem, der skal følge markedsføringen op med salg af avlsmateriale. I øjeblikket udarbejdes en forretningsplan for primært Tyskland, der anses for at være det mest oplagte marked at ekspandere på både pga. den korte afstand og de gode resultater fra den tyske Warentest. Vidste du? at afkom efter DanAvl-LY-hundyr i en tysk sammenligning (Warentest nr. 9) med hundyr fra 6 andre avlssystemer var ikke mindre end 8,36 Euro - eller ca. 63 kr. bedre end gennemsnittet og 11 Euro eller ca. 82 kr. bedre end de ringeste (se DanAvl Magasinet nr. 30, side 29). Avlsdyr fra DanAvl til eksport lastes på en jumbojet Det er en grundsten for den nye DanAvlstrategi, at alle solgte avlsdyr og sæddoser fra DanAvl skal bidrage med samme beløb til avlsarbejdet, uanset hvilket marked de sælges på. Derfor skal det beløb, der opkræves i markedsføringsafgift tilpasses efter udgifterne til markedsføring på det pågældende marked. Avlsafgift/ salgsafgift Genafgift Finansierer avlernes meromkostninger ved at have renracede dyr, registrering, afprøvningsforhold osv. Finansierer DSPs forsknings- og udviklingsarbejde samt driften af avlssystemet. Der suppleres med penge fra Svineafgiftsfonden. (Tidligere blev arbejdet alene finansieret af Svineafgiftsfonden) Fordelingen af pengene justeres årligt i det såkaldte Regneark. Se DanAvl Magasin nr. 29 Indført i 1996 Kan justeres årligt Indført i 2006 Det er en grundsten for den nye Dan- Avl-strategi, at alle solgte avlsdyr og sæddoser fra DanAvl skal bidrage med samme beløb til avlsarbejdet, uanset hvilket marked de sælges på. Markedsføringsafgift Marginal afgift til markedsføring af DanAvl på det givne marked Kan justeres årligt afstemmes med udgifterne til markedsføring Nyt forslag Kontrolafgift Marginal afgift til kontrol af retmæssig anvendelse af DanAvlgenetik på et givent marked Kan justeres årligt afstemme med udgifterne til kontrol Nyt forslag Fortsættes på næste side

6 okt #31 DanAvl Magasinet Kontrol I og med, at der forventes en større omsætning af DanAvl-avlsmateriale i fremtiden, ønsker DSP at intensivere kontrollen af retmæssig brug af det solgte avlsmateriale. Omkostningerne til dette vil være forskellige for hvert enkelt marked. Derfor indføres en markedsafhængig kontrolafgift, der skal finansiere de relevante kontrolomkostninger. På denne måde sikres det, at alle dyr bidrager med samme beløb til dansk svineproduktion dermed vil f.eks. genafgifter opkrævet i Danmark ikke blive brugt til markedsføring i Tyskland. Omvendt må markedsføringsafgifter opkrævet i Tyskland selvfølgelig heller ikke bruges til andet end markedsføring i Tyskland. De 3 racer i DanAvl: Justering af genafgifter Efter 2 år med den nuværende genafgift, mener DSPs bestyrelse, at DanAvl-soen (LY) er af så høj kvalitet (hvilket den tyske Warentest bekræfter), at en højere genafgift vil være rimelig. Ligeledes er vekselkursen på genafgifter mellem krydsningspolte og renracede polte taget op til revurdering. I dag er genafgiften 4 gange så høj på en renracet polt ift. en krydsning mens andre avlssystemer regner med en faktor 10-15, ud fra antagelsen om, at en renracet polt kan producere polte i løbet af sit liv. Derfor ønsker DSP så vidt muligt et retfærdigt forhold mellem genafgifter i de forskellige dyregrupper og foreslår en faktor 10 mellem renracede polte og krydsningspolte. Landrace Det er klart, at genafgifterne ikke uden videre kan hæves, uden det har en effekt på efterspørgslen af DanAvlavlsmateriale. Det gælder derfor om at finde et niveau, hvor den samlede indtjening maksimeres. Konsekvenser for den danske svineproducent De danske svineproducenter vil komme til at mærke den nye DanAvl-strategi på tre måder: da genafgiften forhøjes, skal der betales mere for avlsmaterialet både sæd og polte (genafgiften skal være den samme for alle kunder i EU), produktionsafgifterne kan til gengæld sættes tilsvarende ned, da DSP ikke længere behøver så mange midler fra Svineafgiftsfonden for at finansiere sit arbejde, DSP forventer derudover, at indtjeningen fra DanAvlavlsmateriale solgt til udlandet vil stige som konsekvens af højere genafgifter og større omsætning og dermed kan produktionsafgifterne sættes endnu længere ned. Yorkshire Den nye DanAvl-stratigi betyder således, at DSPs arbejde med at forbedre økonomien og rammebetingelserne for danske svineproducenter finansieres af både danske og udenlandske brugere af DanAvl-avlsmateriale. Duroc

7 side grise pr. årsso af gylte lige efter totalsanering Vi er meget tilfredse med resultatet af SPF-saneringen indtil nu, fortæller Troels Clausen, og vi har bestemt ikke fortrudt det. Men vi burde have fokuseret mere på likviditetsforløbet i vores planlægning, for lige nu sttrammer det alvorligt til, da vi endnu ikke er begyndt at levere slagtesvin. Vidste du? at der nu findes en udførlig manual om SPF-sanering, Saneringsmanagement, som giver råd om hele forløbet fra de første overvejelser til indkøringen af den nye besætning (præsenteret i DanAvl Magasinet nr. 30) Se manualen på: dk/infosvin Pas på likviditetsforløbet ved sanering SPF-saneringen er stort set forløbet efter planen, trods forskellige problemer og justeringer undervejs. Men i den senere tid har det knebet gevaldigt med likviditeten, konstaterer Toni og Troels Clausen. Det skyldes naturligvis, at der ikke er kommet penge ind i lang tid. Det sker jo først, når vi begynder at levere slagtesvin i uge 42. Men problemet er forværret af den langvarige lavkonjunktur i svineproduktionen med meget høje foderpriser og lav notering. Det sidste kunne vi ikke forudse, da vi planlagde saneringen, men det almindelige likviditetsunderskud, burde ikke være kommet bag på os eller på vore rådgivere. Vores erfaring er nu, at der i en sådan saneringsplan også bør indgå et likviditetsbudget for hele saneringsperioden. Faktisk bør samtlige saneringsomkostninger samles i et særligt budget og afskrives f.eks. over fem år i stedet for at blive straksafskrevet. Dermed kunne man evt. også hjemtage et specielt saneringslån til dækning af alle specifikke saneringsomkostninger. 3 grise mere pr årsso Her ved udgangen af september er der fuldt tryk på faringerne, hvor også de første 2.-lægssøer har faret. Det er gået over al forventning, beretter driftsleder Tina Hansen. Vi har fået 14,2 levendefødte og 1,1 dødfødte grise pr. kuld, og vi har fravænnet 12,5 pr. kuld (se faktaboksen). Det ligger væsentligt over forventningerne og ca. 3 grise pr. årsso over den gamle besætning. Vi foretager ingen behandling af grisene ved overførsel af grise til fravænningsstalden, som vi gjorde i den gamle besætning. Vi kuldudjævner til 14 grise, og det har gyltene sagtens kunnet klare. Derfor bruger vi heller ikke ret mange ammesøer. Vi er meget fokuseret på, at de nyfødte grise skal have mest muligt ro i det første døgn, ellers forringer vi grisenes immunforsvar og åbner for sygdomsangreb, som f. eks. sodeksem. Kuldudjævning foregår primært i grisenes andet levedøgn. Før og efter flyttes kun grise, hvis det er yderst nødvendigt. 90 % lavere medicinforbrug og en mand mindre Vores medicinforbrug har indtil nu været meget lavt kun 10 % af, hvad det var i den gamle besætning, og det er endnu mindre end vi havde budgetteret med. Dertil kommer, at vi sparer en hel medarbejder til behandling af grise i farestalden Resumé: I tre tidligere numre af DanAvl Magasinet (nr. 27, 28 og 29) har vi fulgt totalsaneringen af besætningen på ca søer på Langkærgaard med tilknyttede ejendomme ved Søndersø tilhørende Toni og Troels Clausen. Saneringen har stillet store udfordringer til ejere og medarbejdere, men har også fremprovokeret udarbejdelsen af en manual for totalsaneringer, som blev omtalt i DanAvl Magasinet nr. 30. Denne gang omfatter artiklen om Langkærgaard to besøg, hhv. den 17. juni og den 30. september Tina fortæller om resultaterne for Toni og Troels

8 okt #31 DanAvl Magasinet set i forhold til den gamle besætning, hvor vi gav 5 stk. generelle behandlinger af smågrisene + individuelle sygdomsbehandlinger. Faktisk har vi kun måttet behandle 1½ hold grise mod fravænningsdiarre i den nye besætning. Enkelte kuld har haft sodeksem, som jo ikke er ualmindeligt ved gyltekuld, men dem behandler vi med succes efter vores egen opskrift, der bl.a. omfatter kartoffelmel dyrlægens kur virker ikke. 2 suppleringsleverancer Nu er de ældste hjemmeavlede sopolte ved at være klar til løbning, men i mellemtiden er der indkøbt 2 x 110 polte til supplering i hhv. marts og juli fra Frank Hermansen, HØ- STERMARKGAARD ved Storvorde, der også leverede den nye besætning. Desværre levede disse suppleringspolte ikke helt op til forventningerne, oplyser Tina. I marts meddelte leverandøren på forhånd, at det kneb med at finde dyr nok af første sortering. Det valgte vi at acceptere mod et prisafslag, og poltene har fungeret tilfredsstillende. Men i juli fik vi ingen forhåndsmeddelelse om poltenes kvalitet. Her har vi efterfølgende måttet konstatere, at der var mange polte med forskellige fejl. SPF selskabet og leverandøren accepterede uden videre reklamationerne og udbetalte erstatning efter reglerne, men nu mangler vi i princippet poltene til at udskifte de ringeste søer med. Zig-zag med Kernestyring Nu er besætningen som planlagt lukket for indkøb af avlsdyr, Vores hjemmeavl af sopolte skal ske ved zig-zagproduktion, og derfor er vi blevet tilsluttet Kernestyring via Bedriftsløsningen, oplyser Tina. Men det var et meget tungt system at oprette alle de nye søer i, da der var mange indtastninger. Hvert ugehold på ca. 50 søer har taget ca. en time at oprette. Desuden tager det ca. 20 min. at overføre indeks fra den modtagne fil til vores egen computer selv om den ikke hører til de mindste. Sæd sidst på ugen Vi anvender D-Produktionssæd til slagtesvineproduktionen og L- hhv. Y-Navnesæd til zig-zag-polteproduktionen alt sammen fra Hatting-KS. Jeg er bekendt med muligheden for at tilslutte os til Hatting-KS sædfordelingsordning, så vi kan få tildelt Navnesæd på lige fod med opformeringsbesætningerne. Men jeg har fravalgt det, da det er min erfaring, at vi kan få Navnesæd fra gode orner, når vi undlader at bestille til levering mandag og tirsdag, hvilket passer os godt, da vi fravænner om lørdagen. I øvrigt er vi meget tilfredse med samarbejdet med og servicen fra Hatting-KS. På et tidspunkt fik vi tilbud om specialrådgivning i Kernestyring fra en privat rådgiver, som oven i købet lovede at udpege indeks-sikre KS-orner til os. Vi ved, at det sidste ikke kan lade sig gøre, så vi afslog tilbuddet. SPF-svin ikke som de andre Vi er tæt på at sende de første slagtesvin af sted, men de er knapt vokset så meget, som forventet. Det skyldes nok, at SPF-svinene overraskede med at æde mere en svinene i den gamle besætning. Vi var lidt for længe om at få indstillet foderautomaterne til SPF-niveau. Af gammel vane indsatte vi desuden 18 grise i hver sti, hvor der skal være 14 ved slutningen af perioden. I den gamle besætning rokerede vi derefter rundt på dyrene efter størrelse gennem opvækstperioden. Det er der slet ikke basis for med SPF-grisene, som er meget mere ensartede. Medarbejdernes oplevelse Ved besøget i juni mødte DanAvl Magasinet både ejerne, Toni og Troels Clausen, to af deres sønner samt medarbejderne ved formiddagskaffen i frokoststuen med driftsleder Tina Hansen i spidsen. Derfor er det naturligt at spørge, hvordan personerne på gulvet har oplevet saneringsforløbet. Da jeg første gang hørte at besætningen skulle SPFsaneres, kunne jeg sagtens forstå det, fortæller Karsten Pedersen, der er Langkærgaards håndværksmand og tidligere selvstændig landmand med et vist kendskab til SPF-systemet. Men jeg var bekymret for forløbet, fordi bedriften består af så mange sektioner og anlæg på flere forskellige ejendomme. Men jeg var hurtigt helt med på ideen, da jeg havde tygget lidt på den. Når der er sagt A Det har været meget positivt at opleve ejernes konsekvens når der er sagt A, må der også siges B. Da beslutningen var truffet og startskuddet gået, var de konstant opmærk- Morgenmøde på Langkærgaard

9 side 09 somme forløbet, og de var hele tiden parate til at reagere på de problemer og forhindringer, der opstod hen ad vejen og gøre det nødvendige og rigtige. Det skete også, når det drejede sig om væsentlige ændringer af den i øvrigt meget grundige plan, der på forhånd var lagt. Vi har været meget pressede undervejs i processen. Specielt var vi alle frustrerede over de manglende eller mangelfulde svar vi fik fra eksperterne på vores spørgsmål omkring den rigtige rengøring og desinfektion, desuden forsinkede det arbejdet og øgede presset yderligere vi skulle jo være klar til modtagelsen af den nye besætning. Vi valgte fra starten helt bevidst, at medarbejderne skulle orienteres om beslutningen og planerne, før nogen andre blev det Omstillingen til SPF-rutiner Jeg var meget spændt på, hvordan vi ville klare omstillingen til at arbejde efter SPF-reglerne og -procedurerne i hverdagen. Her blev vi jo sat på prøve med det samme, fordi vi var i gang med at afvikle den gamle besætning i nogle sektioner, samtidig med at vi arbejder på SPF-niveau i andre. Men det er gået forbavsende godt, idet alle fra starten forstod betydningen af at holde fanen højt mht. smittebeskyttelse. Det har da været ved at glippe for mig et par gange, hvor jeg under arbejde i én af de stadig konventionelle sektioner blev ringet op af Tina med et problem, der her og nu skulle løses i en SPF-sektion. Så var det lige med at tænke sig om i tide. På et tidspunkt gennemgik vores besætningsdyrlæge Hasse Kahr Poulsen, DanVet, SPF-reglerne for os alle sammen, hvor vi kunne stille spørgsmål og få svar. Det var en god ide, men jeg tror, det ville have været fordelagtigt, hvis snakken med Hasse var blevet gentaget f.eks. hver anden måned efterhånden som vi havde nye spørgsmål Beslutningen kom helt bag på mig, indrømmer Jan Hansen, der tidligere har arbejdet i SPF-besætninger. Selvfølgelig kunne jeg se forskellen mellem den gamle besætning på Langkærgaard og de SPF-besætninger, jeg kendte. F.eks. brugte vi jo en masse tid på sprøjtning og anden behandling her på stedet. Jeg troede simpelthen, en sanering af besætningen var uoverskuelig og dermed udelukket. Åbenhed overfor medarbejderne Vi valgte fra starten helt bevidst, at medarbejderne skulle orienteres om beslutningen og planerne, før nogen andre blev det ganske enkelt for at undgå utryghed og frustration, som jo kun kunne gøre tingene endnu mere besværlige. Vi fortalte med det samme, at vi ville få brug for alle hænder under saneringsforløbet. Vi føler at strategien lykkedes i hvert flad har vi oplevet fantastisk engagement og arbejdsindsat hos medarbejderne også når det så mest sort ud. Nu ser vi frugten af alle anstrengelserne og de har været det værd. Medarbejderne nikker bekræftende rundt om bordet, før de går tilbage til arbejdet. Topresultater kræver både genetik og sundhed Vi synes, at saneringen har været en stor succes, og nu kan vi begynde at nyde, at vi har fået en mere normal og mindre stresset hverdag igen, fortæller Toni. Vi er meget tilfredse men hvordan kan vi også være andet, når søerne vælter grise af sig. Tina og Troels giver hende ret. De er enige om, at det er en fornøjelse at arbejde med SPF-svin. Jeg deltog i et ERFA-gruppemøde forleden i en besætning under udvidelse fra til søer, fortsætter Troels. De var for et stykke tid siden begyndt at udskifte de gamle søer med nye polte fra DanAvl for at forbedre genetikken i besætningen, hvilket naturligvis var en god idé. Men der var udtalt enighed blandt deltagerne af producenter og konsulenter om, at topresultater, f.eks. på 35 grise/årsso, kun kan opnås, hvis besætningen samtidig totalsaneres til højt sundhedsniveau ellers kan dyrenes genetiske potentiale ikke udnyttes fuldt ud. Produktionsresultater på Langkærgaard Periode Hele perioden Fravænnede kuld, stk Heraf 1. lægskuld % Levendefødte pr. kuld, stk. 14,5 14,4 14,2 Fravænnede pr. kuld, stk. 12,6 12,5 12,5 Fravænnede pr. årsso + gylt 30,5 29,2 30,0 Kuld pr årsso, stk. 2,43 2,34 2,39 Faringsprocent

10 okt #31 DanAvl Magasinet tema: ks Under temaet DanAvl er vi nu kommet til præsentation af KS-systemet, der spiller en meget vigtig rolle i avlsarbejdet. Der findes tre KS-selskaber i DanAvl af forskellig størrelse. De arbejder alle under de samme DanAvl-vilkår, men er i øvrigt tre selvstændige virksomheder. HANS HOLMEGAARD Seniorkonsulent DanAvl Opformering Tlf hhb@danavlopformering.dk KS rolle i dansk svineproduktion KS-systemet har en nøglerolle i avlssystemet. KS er en helt afgørende teknisk forudsætning for at optimere avlsarbejdet og er samtidig et væsentligt element i finansieringen af omkostningerne i forbindelse med de renracede avlspopulationer i systemet. KS er et styringsredskab i avlsarbejdet I et moderne avlssystem som DanAvl, hvor langt hovedparten af avlsarbejdet foregår hjemme i de enkelte avlsbesætninger, har KS-systemet en helt nødvendig og afgørende funktion. KS-systemet binder ganske enkelt avlssystemet sammen, således at det er muligt at sammenligne avlsdata og resultater mellem avlsbesætningerne, hvilket jo er forudsætningen for hele tiden at kunne finde de bedste dyr på landsplan i hver DanAvl udvikler og markedsfører gener for danske svineproducenter. Mange års forskning sikrer produkter i topkvalitet og dokumenteret information om genetisk fremgang. DanAvl er ejet og styret af danske svineproducenter. Kilde: Hatting-KS KS-ornerne rekrutteres direkte fra avlsbesætningerne og fra individprøvestationen Bøgildgård. Avlerne har adgang til sæd fra alle topornerne, og KS-systemet er derfor en vigtig brik i det effektive avlsarbejde.

11 side 011 race. Det skyldes, at der via KS produceres afkom efter den samme orne i flere forskellige avlsbesætninger. KS-stationerne, der er tilknyttet DanAvl, har indgået en aftale med Dansk Svineproduktion, der bl.a. omhandler rekrutteringen af ornemateriale til KS. Udvælgelsen og prioriteringen af de nyscannede, unge orner til KS foretages af Afdelingen for Genetisk Forskning og Udvikling hver 14. dag. Ornerne fordeles ligeligt til de tre KS-selskaber i forhold til deres bestillinger orner fra de forskellige racer/racekombinationer. (Det praktiske forløb af rekrutteringen beskrives i næste nummer af DanAvl Magasinet) I prioriteringen udvælges efter indeks, men der sættes en begrænsning på det antal orner, der tages ind fra en given søskendegruppe (hel og halvsøskende) i Landrace og Yorkshire. Dette sker for at begrænse indavlsstigningen i disse to racer, der med deres so-avlsmål er særligt udsatte for indavlspres (arveligheden på avlsindekset er relativt lav). Dermed er også sagt, at KS-systemet anvendes som et aktivt styringsredskab i avlsarbejdet. KS binder avlen sammen Som nævnt er det mulighederne for at udnytte de bedste orner på tværs af alle besætninger, der er KS-systemets helt afgørende bidrag til avlsarbejdet. Dette gør os i stand til at avlsværdivurdere på tværs af avlsbesætningerne i en given race og Bøgildgård i øvrigt altså at beregne indeks, der kan bruges til at Gennem KSsystemet er sammenligne dyrs kvalitet, uanset om de er afprøvet på Bøgildgård eller er afprøvet i avlsbesætning A eller B. det muligt at Gennem KS-systemet er det muligt at koncentrere koncentrere avlsarbejdet omkring relativt få absolutte toporner i hver race. Ud- omkring avlsarbejdet vælgelsen af orner til KS-stationerne resulterer i, at de allerbedste orner af hver relativt få race er til rådighed på KS-stationerne. absolutte Disse orner anvendes til % af alle toporner i løbninger i avlssystemet, både i avls- og hver race. opformeringsbesætningerne. Fortsættes på næste side

12 okt #31 DanAvl Magasinet Avlerne har førsteprioritet til ornerne på KS-stationerne. Formålet er naturligvis, at få de bedste orner anvendt hurtigst muligt for at sikre fortsat avlsfremgang. KS bidrager til finansieringen af avlen Sædsalget fra KS-stationerne bidrager i stort omfang til finansieringen af avlsarbejdet. I indeværende aprilår udgør KS bidrag 35 % for Landrace, 46 % for Yorkshire og 72 % for Duroc. Det sker via generelle avlsafgifter på produktionssæd og særlige afgifter på Navne- og Topnavnesæd, hvorved producenterne kommer til at bidrage til avlsarbejdet i det omfang, de udnytter det via KS. Topkvalitet til producenterne Avlssystemet er til for producenternes skyld, og også her indebærer KS-systemet en række værdifulde fordele: Producenterne har på samme måde som avls- og opformeringsbesætningerne hele tiden adgang til landets absolut bedste orner inden for hver race. Når avlerne har fået de sædportioner, de ønsker fra en given toporne, anvendes han i opformering og/ eller produktion, så de avlsmæssige fremskridt hurtigst muligt overføres til produktionsleddet. Den hurtige udskiftning af KS-ornerne giver producenterne mulighed for at udnytte avlsfremgangen ligeså snart, den er skabt. Producenterne bør dog altid benytte mange forskellige KS-orner, således at de undgår at satse ensidigt på en enkelt orne, hvis indeks som bekendt kan ændre sig både op og ned. Desuden sker det i meget sjældne tilfælde, at en KS-orne viser sig at bære anlæg for dårlig frugtbarhed eller arvelige defekter. Ved indkøb af sæd fra en KS-station er smitterisikoen stort set 0. Alternativet med indkøb af besætningsorner til naturlig bedækning er alt andet lige en ringere løsning: Da de bedste orner indsættes på KSstationerne vil indkøbte besætningsorner nødvendigvis være af en lidt ringere kvalitet. Hvis der skal holdes trit med avlsfremgangen, som det er muligt ved indkøb af sæd, skal besætningsornerne udskiftes lige så hyppigt som KS-ornerne, hvilket er både urealistsik og meget dyrt. En besætningsorne kan ikke udnyttes lige så effektivt som en KS-orne bliver den vil have mere tomgangstid, hvilket er uproduktivt og koster penge. En besætning vil aldrig have så mange besætningsorner at vælge imellem, som der er KS-orner, og dermed er risikoen for en nitte større. Indkøb af orner indebærer altid en vis smitterisiko, om end den kan minimeres ved brug af karantænerum. Intern-KS kan kun i et vist omfang råde bod på disse ulemper, og metoden kræver under alle omstændigheder viden, omhu, tophygiejne og tid. Nyt avlsmateriale via KS uden smitterisiko KS-fordelene omfatter også, at metoden gør det muligt at indkøbe nyt avlsmateriale uden smitterisiko: 1. Alle KS-orner har gennemgået et lovbefalet sundhedscheck og et karantæneophold, før de indsættes på en KS-station. 2. Der gennemføres løbende en lovbefalet sundhedskontrol på KS-stationerne 3. Hver eneste sædportion kontrolleres og tilsættes antibiotika før den sendes ud til besætningerne 4. Forsendelsen af sæddoserne sker i hermetisk lukkede plasticposer, der forhindrer smitte af sæden under transporten derefter er det op til besætningsejeren at sikre en smittefri indførsel af sædposerne i besætningsområdet. Risikoen for PRRS-smitte med sæden har været genstand for diskussion i mange år. Derfor blev det 2-strengede PRRS- KS-system etableret. Men både avls- og opformeringsbesætningerne har nu gennem mange år anvendt sæd fra både PRRS-negative og PRRS-vaccinerede KSorner uden at det har givet anledning til smitteoverførsel via sæden.

13 side 013 Uddrag af Årsberetning 2007, GFU tema: Kernestyring Kernestyring er et tilbud til svineproducenter, der selv ønsker at producere deres hundyr. Med KerneStyring opnår producenten løbende kendskab til det genetiske niveau for avlsdyrene i besætningen. Såfremt mulighederne udnyttes optimalt, kan besætningen have samme avlsniveau som ved indkøb fra en avlseller opformeringsbesætning. Besætningens avlssøer skal oprettes i Databank for Svineavl, som ugentligt beregner indeks på de tilmeldte søer. Producenten får derved kendskab til spredningen i kernebesætningens indeksniveau og kan på det grundlag udvælge hundyrene med de højeste indeks til produktion af renracet tillæg og til produktion af krydsningspolte til udskiftning af besætningens produktionssøer. Ved hjemmeavl ud fra zigzag-strategi giver KerneStyring mulighed for at vælge hundyr med de højeste indeks til videre avl. Ved udelukkende at bruge sæd fra KS-orner (frem for besætningsorner) i kerneog zigzag-besætninger øges sikkerheden på det gennemsnitlige indeksniveau på ornesiden. Endvidere er KS-orner i gennemsnit besætningsorner langt overlegne med hensyn til indeksværdi. Renracede løbninger bør foretages med navnesæd med højest muligt indeks, mens krydsningsløbninger, herunder zigzag-løbninger, kan foretages med lidt lavere indeks. Generelt må kernestyringsbesætningerne forvente, at polte af eget tillæg ligger omkring 10 indekspoint under det niveau, der kan indkøbes fra opformeringsbesætningerne, men der er meget stor forskel på niveauet i de enkelte besætninger. Gevinsten ved Kernestyring afhænger af produktionsformen og forøgelsen af indekset. En forøgelse på 15 indekspoint medfører en merværdi på ca. 340 kr. for en LY/YL-polt, hvis den får 4 kuld á 11 slagtesvin i sin produktionstid. Heine Kristensen Avlskonsulent, Genetisk Forskning og Udvikling, DSP Tlf hkr@dansksvineproduktion.dk Gennemsnitligt indeksniveau i kernestyringsbesætningerne, februar 2008 Renracet kernebesætning Zigzag-besætning Landrace Yorkshire Gennemsnitligt hundyrindeks Gennemsnitligt krydsningskuldindeks Top-20; krydsningskuldindeks Bund-20; krydsningskuldindeks Status for kernestyringsprogrammet, februar 2008 Renracet Zigzagkernebesætning besætning I alt Antal besætninger, stk Antal søer, stk Årssøer/besætning i gns., stk

14 okt #31 DanAvl Magasinet tema: Fortsat: Uddrag af Årsberetning 2007, GFU Udvikling i LY/YL-kuldindeks ANDERS VERNERSEN Afdelingsleder Genetisk Forskning og Udvikling, Dansk Svineproduktion Tlf ahv@dansksvineproduktion.dk Det avlsmæssige niveau for opformeringsbesætningernes salgspolte er faldet lidt i 2007 efter en lille stigning i Det kan skyldes, at der pr.1. april 2007 blev indført krav om, at opformeringsbesætningerne skulle anvende F4-resistente KS-orner. Der kan dog konstateres lavt indeksniveau i flere opformeringsbesætninger end i de foregående år, hvilket også vil smitte af på gennemsnitsniveauet af afkommets indeks. I toppen af hitlisten (se nedenfor) findes besætninger såvel specialiserede opformeringsbesætninger som opformering tilknyttet en avlsbesætning med særdeles højt niveau på de producerede krydsningspolte. Indeksudvikling i LY/YL-kuldindeks Gennemsnitlig indeks ,1 101,7 101,1 99,9 98,2 97,3 98,1 97, Vidste du? at avlsfremgangen i DanAvl har været på 7,95 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit over de seneste 4 år og at det har forbedret DB pr. slagtesvin i produktionen med 6,66 kr. om året i de besætninger, der udnytter generne fra DanAvl.

15 side 015 Udsnit af rangeringslisten for opformeringsbesætninger den 21. feburar 2008 OPFORMERINGS-BESÆTNINGER Rangeret efter LY/YL-kuldindex, Beregnet 21-FEB-08 (TYPE: Blank=opformeringsbes. A=avlsbes.) vis LL-SØER YY-SØER LY/YL-KULD Besætnings navn Type rap. Antal Index Antal Index Antal Index Placering RØNSHAUGE A X MOSBJERGGÅRD A X KOLLUND ØST A X BOULUND II X BREDLAND X BALSHØJ X BRANDMOSEGÅRD A X KNI X LYKKENSGAARD A X Opformeringshitlisten opdateres dagligt på Den rangerer besætningerne efter indeksniveauet på deres salgspolte. Der er i alt 174 besætninger på listen. Besætninger med A foran er opformeringsbesætninger, tilknyttet en avlsbesætning. F4-projektet Selektion for øget resistens mod fravænningsdiarre forårsaget af E. Coli 149 F4 blev sat i værk i 2003 og sker sideløbende med den normale indeksselektion i Landrace, Yorkshire og Duroc. For avlsbesætninger har det i lang tid været et krav, at de anvendte orner skal være F4-Resistente, og fra 1. april 2007 har kravet også være gældende for opformeringsbesætninger. Avlsrelevante orner F4-testes i forbindelse med indsættelsen på KS-karantæne, så F4-status er kendt, når de indsættes på KS-stationerne. Avlssøerne testes i princippet ikke for F4. Imidlertid er det prøveøkonomisk fordelagtigt at teste ornemødre, idet mange orners F4-genotype derved kan fastlægges indirekte. Derved får ornernes søskende også kendt genotype. Da ornemødrene er racernes bedste søer, opnås indirekte en ganske stor gevinst ved, at også døtrene producerer afkom med kendt genotype. Den aktuelle status for Landrace, Yorkshire og Duroc ses i tabellen. Både Duroc og Yorkshire nærmer sig 100 % resistente populationer. Alligevel vil den nuværende teststrategi vil blive fulgt i nogle år endnu for alle racer. På den måde andelen af resistente dyr blive presset op mod 100 %, dog uden at genotypen vil være kendt på alle. Når andelen af resistente avlsdyr i en given avlspopulation når op på %, vil de resterende dyr med ukendt F4-status blive testet. Med denne strategi minimeres omkostningerne til F4-test og tabet i avlsfremgang for andre avlsmålsegenskaber. Aktuel F4-genotypefordeling hos ungdyr (rekrutteringsgrundlaget for KS-orner). Race RR (resistente) SR (følsomme) Landrace 72 % 28 % Yorkshire 95 % 5 % Duroc 97 % 3 %

16 okt #31 DanAvl Magasinet tema: ks KS-udviklingsprojekter Tilliden til sæden fra DanAvls KS-stationer skal hele tiden være i orden. Derfor arbejdes der løbende på at sikre optimal kvalitet og på at videreudvikle KS-teknikkerne Claus Hansen Projektleder, Ernæring og Reproduktion, DSP Tlf cha@dansksvineproduktion.dk Kvaliteten Kvalitetssikring er helt afgørende, når vi anno 2008 skal forholde os til produktionen af sæddoser. Tilliden til sæddosernes frugtbarhed er og skal altid være i orden, hvorfor alle de vigtige elementer i produktionen af doserne er underlagt en vis form for kontrol. KS-stationerne gennemfører selv kvalitetssikringen vedr. de elementer, der ligger i daglig drift, herunder kvalitetsvurderingen af sæden lige efter tapning og løbende kontrol af fortynderen til sæden. Kvalitetssikringen diskuteres løbende mellem KS-stationerne og Dansk Svineproduktion (DSP), og de vigtige elementer er beskrevet på DSPs hjemmeside. Det må altid afvejes, om kvalitetssikringen af sæddosens frugtbarhed og indeksniveau medfører, at sædprisen bliver for høj. I det arbejde gennemfører DSP i samarbejde med KS-stationerne forskning inden for flere områder. Igangværende undersøgelser omfatter bl.a. et projekt vedr. kønssortering af sæden samt udvikling af en metode til fuldautomatisk analyse af sædens kvalitet. Kønssorteret sæd Kønssorteret sæd har eksisteret i nogle år som et kommercielt produkt, men ikke inden for svineproduktionen. Årsagen til dette er det høje antal sædceller, der skal være i sæddosen. Hvis man skulle anvende samme metode, som med tyresæd, ville det tage det meste af en dag at producere en enkelt sæddose. Der arbejdes i dag med at udvikle en antistof-metode til kønssortering. Den bygger på, at der findes nogle specielle markører på overfladen af sædcellen, alt efter om det er en han- eller hun-sædcelle (henholdsvis Y- eller X-kromosomet). Til disse markører kan man binde specifikke antistoffer og derigennem vælge/fravælge sædcellerne, der har markøren for X- eller Y-kromosomet. Hvis alt går som planlagt, er metoden klar til afprøvning på DanAvls KS-stationer i starten af Ved kønssortering skal man selvsagt kun bruge halvdelen af sædcellerne, hvorfor kønssorteret sæd må forventes at blive dyrere pr. dose, så derfor skal sædcellerne udnyttes bedre. Det kan ske ved, at der anvendes færre sædceller pr. dose. Samtidig kan processen skade sædcellerne, hvorfor vi skal sikre, at sædkvaliteten er rigtig god, inden vi går i gang. Det betyder måske, at nogle sædopsamlinger ikke er gode nok til kønssortering. 50 pct. er godt nok DSP har sammen med DanAvls KS-stationer gennemført flere afprøvninger af reduceret sædmængde. Vi ved nu, at traditionel inseminering kan klare sig med ca. halvdelen af det antal sædceller, hver sæddose indeholder - dog falder kuldstørrelsen måske ca. 0,2 gris pr. kuld. Men ved brug af dyb inseminering, hvor sæden placeres direkte i børen, kan vi komme endnu længere ned i antal sædceller. Katetrene til dyb inseminering er stadig forholdsvis dyre, men hvis metoden anvendes f.eks. i kombination med kønssorteret sæd, vil prisen på katetre formentlig falde. Dyb inseminering er endnu ikke tilladt for danske landmænd, men DSP har ansøgt myndighederne om tilladelse for danske landmænd. Tilladelse til at anvende dyb inseminering bliver betinget af, at brugerne gennemgår instruktion i forsvarlig gennemførelse af metoden. Mennesker kontra maskiner Derudover arbejdes der også på at forbedre kvalitetskontrollen af sæden. Heri ligger, at sædkvalitetsvurderingen skal være så objektiv og repeterbar som muligt. Den letteste vej vil være, at erstatte den menneskelige vurdering med en computer. Der arbejdes i dag på, at automatisere vurderingen af sædcellernes bevægelse samt om sædcellerne er normale. For at metoden skal finde anvendelse i rutinearbejdet, skal den være billig, nem og vigtigst af alt kunne identificere orner med henholdsvis god og dårlig frugtbarhed. Vi ved i dag, at man med det blotte øje kan erkende, om orner har risiko for ringere frugtbarhed. Med en computer til at foretage sædanalyserne, forventer vi at blive meget bedre til at finde orner med reduceret frugtbarhed. Det er her gevinsten ved øget kvalitetssikring skal findes. Dette ligger ikke så langt ude i fremtiden som man måske skulle tro. Hvis alt går vel, er vi i stand til dette inden for 2-3 år.

17 side 017 opslagstavlen: SÅDAN BRUGER DU AVLSSYSTEMET Gå ind på: Tryk på INFO SVIN / tryk på AVL Her finder du en masse nyttige oplysninger og råd om, hvordan du bedst udnytter DanAvl ud fra dine ønsker og behov. DANAVL-OMSÆTTERE og -KS-STATIONER Kan ses på: 60 års fødselsdag Afdelingschef Søren Jørgensen, Hatting-KS fyldte den 12. september år. Læs om DanAvl og DanAvl-besætningerne på: På DanAvl s hjemmeside kan hente en masse vigtige oplysninger om det nationale danske avlssystem og om de enkelte avls- og opformeringsbesætninger og deres dyr. Har du i øvrigt kontrolleret indekset på dine orner for nylig? Det kan du gøre ved at finde forældrenes indeks på hjemmesiden og regne gennemsnittet ud. OPFORMERING: Ophør: Dansk Svineproduktion har meddelt, at opformering er ophørt i følgende besætninger: : GRAAMOSE Arildsvej 15, Graamose, 7442 Engesvang, tilhørende Preben Valbjørn : BRATBJERGGAARD Hovervej 75, Hee, 6950 Ringkøbing, tilhørende Finn og Preben Larsen : SØHOLTGAARD Fuglsigvej 26, 9800 Hjørring, tilhørende Ole Jensen Ejerskifte: Dansk Svineproduktion har meddelt ejerskifte for følgende opformeringsbesætninger: : KRISTIANSMINDE Tidligere ejer: Søren Horsholt Kristiansmindevej 140, 9870 Sindal Ny ejer: Jørgen og Søren Larsen Grimmeshavevej 42, 9800 Hjørring Tlf : GRØNKÆR Tidligere ejer: Jens Erik Pedersen Grønkærvej 27, Grønkær, 8900 Randers Ny ejer: I/S Nordvestgaard Udbyhøjvej 341, 8900 Randers Tlf Nye: Dansk Svineproduktion har meddelt god kendelse af følgende opformeringsbesætninger: : ISGAARD Isgaardsvej 7, 8420 Knebel Tilhørende: Jacob Ebbesen Tlf Christine og Jacob Ebbesen

18 okt #31 DanAvl Magasinet Gør det på sin egen måde med succes Et godt sted at være gris DanAvl Magasinet besøger Thomas Christoffersen og Annette Dalgaard på en solrig septemberdag, hvor det nye staldanlæg på Skinnerupgaard præsenterer sig fra sin bedste side både ude og inde. I staldene hersker et åbent, lyst og indbydende miljø, der helt tydeligt bekommer både dyr og mennesker godt. Svinene er rolige, rene og tørre. Desuden hersker der pinlig orden og renlighed overalt i anlægget også i serviceområder som foderladen. Det er et princip for mig, siger Thomas. Der skal være system og orden i tingene hele vejen igennem, hvilket efter min mening er forudsætningen for et godt produktionsresultat. Thomas stammer oprindeligt fra en kvæggård, men har under sin uddannelse til driftsleder været ansat flere steder, hvor han arbejdede med søer og har derfor fået interesse for svineproduktion. Annette er uddannet lægesekretær, men da der har været problemer med at finde kvalificeret arbejdskraft til stalden, har Annette siden juli måned arbejdet i farestalden og er rigtig glad for at passe smågrisene. Hver gris kontrollere 2 gange om dagen Vi bruger rigtig mange timer i stalden, fortæller Thomas, og det accepterer vores medarbejdere også at gøre de har dog fri hver anden weekend. De er i det hele taget meget engagerede i produktionen og i at skabe gode resultater. Alle farestalde og fravænningsstalde gennemgås 2 gange om dagen alle ugens 7 dage, og hver gang kontrolleres hver eneste gris. Jeg går normalt selv i stalden hver aften. Jeg har dog nu fået en afløser i Annette, hvis jeg skal noget andet. Det er klart en fordel, at vi er 2 herhjemme, som ved hvad der skal laves i stalden. På den måde er jeg mindre bundet end tidligere. Desuden har Jonas Holm også altid været meget dygtig til at hjælpe til ved spidsbelastede situationer. At passe stalden optimalt tager meget tid også i weekenden, men medarbejderne accepterer det og går op i det. Simple men faste rutiner Efter at jeg er begyndt at arbejde i farestalden hver dag, har jeg fundet ud at, hvor vigtigt det er med disciplin og faste rutiner i arbejdet, fortsætter Annette. Skinnerupgaard ved Thisted Ejere: Thomas Christoffersen 31 år, uddannet driftsledergift med: Annette Dalgaard, uddannet lægesekretær 2 børn på 5 og 1 år 2002 Købt Skinnerupgaard i fri handel med 70 køre (omgående udsat) Etableret produktion af slagtesvin/år 2005 Påbegyndt byggeri af nyt anlæg til sobesætning på 450 søer på bar mark 2006 Anlægget klar Indkøbt 460 LY-sopolte fra Paul og Peter B. Christiansen, opformeringsbesætningen MJELSGAARD ved Nordborg på Als Skiftet leverandør til Tommy Volsgaard, Opformeringsbesætningen VOLSGAARD ved Holstebro (kortere afstand billigere transport) 2008 Anlægget udvides til 750 søer, inkl. 2 nye karantænerum til hver 100 polte. Indkøbt 400 sopolte ekstra dels fra VOLSGAARD, dels 150 fra Niels Agerskov, avlsbesætningen MARSLUND ved Struer Drift: Bevaret sundhedsstatus: Blå SPF+Myc siden starten i Indkøb af alle sopolte (hidtil 50 stk. 4 gange pr. år uger) via karantænerum i oprindelige stalde. Fremover leveres poltene ved uger via nye karantænerum. Ugedrift i soholdet med fravænning torsdag 50 % udskiftning (v. normal drift) 100 % KS med Duroc-sæd fra MORS fra PRRS-vaccinerede orner Producerer selv lugteorner Salg af 30 kg smågrise Driver 150 ha. med kornafgrøder til eget mølleri 3 medarbejdere i stalden Annette (hustru) der fra 1. juli har fast deltidsarbejde i farestald Jonas Holm ansat siden etablering af sobesætningen i 2006 Dmytro fra Ukraine ansat siden 1. juni 2008

19 side 19 Det er også det første, Thomas indprenter hos nye medarbejdere. Vi bruger ikke deltaljerede arbejdsbeskrivelser det er slet ikke nødvendigt. Det drejer sig bare om at få nogle relativt få elementære rutiner ind på rygraden. Kunsten er at have motivationen til at fortsætte med at gøre arbejdet godt og ikke begynde med at springe over, hvor gærdet er lavest. Det er ofte den fejl der sker, hvis tingene bare får lov at skride. Det er naturligvis nødvendigt, at finde medarbejdere, som accepterer vore arbejdsform, der indeholder mange timer, og sådan nogle medarbejdere har vi, tilføjer Thomas. Vi har et godt samarbejde, f.eks. er det blevet sådan, at når sidste medarbejder forlader stalden til fyraften ringer han til mig med en situationsrapport. På den måde er jeg klar over, hvad jeg skal være opmærksom på, når jeg går i stalden om aftenen. Management og disciplin er nøgleordene her i besætningen, konstaterer salgskonsulent Gert Larsen fra SPF- Selskabet, der deltog i besøget. Det fremgår klart af de meget flotte produktionsresultater med bl.a. en faringsprocent på 95 og kun 3 % omløbere. (Se faktaboksen) Det er antal solgte grise, der tæller Jeg fokuserer ikke så meget på at få flere grise ved fødsel, men derimod på, at de fødte grise kan overleve, forklarer Thomas. Det drejer sig om, hvor mange grise, der bliver til salg pr. so. Det er leverandørens ( Tommy Volsgaard, opformeringsbesætningen VOLSGAARD) opgave at øge frugtbarheden og levere sogrise, der kan passe mange grise. Her vil jeg gerne rose DanAvl for indførelsen af LG5 (antal levende grise på femtedagen efter fødsel). Vi kuldudjævner konsekvent til 12 grise pr. so. Vi bruger mange ammesøer og flytter en del rundt på grisene til disse ammesøer efter grisenes størrelse og konstitution. Søer, der ikke afleverer 12 grise ved fravænning vil normalt blive slagtet. Vi anvender ugeholddrift, fordi det giver den største fleksibilitet. Fravænningen sker torsdag, hvilket passer os bedst, så det har vi ingen planer om at ændre på. Tidligere fravænnede vi onsdag, men det gav os for mange insemineringer om søndagen. Desværre passer kapaciteten i fravænningsstaldene pt. ikke helt til farestaldene. Hvert ugehold fylder mindre end én fravænningsstald, hvilket giver et uheldigt overlap. Men det får vi rettet op på i forbindelse med udvidelsen til 750 søer, hvor vi samtidig øger fravænningskapaciteten. Det drejer sig om, hvor mange grise, der bliver til salg pr. so Smågrisene sælges ved 30 kg, de fleste, ca til Anders og Preben Vadsholt, mens ca sælges til Mads Agerholm sælges til Thomas far, der har 2 ejendomme i nærheden. Derudover opfedes omkring 1000 stk. på Skinnerupgaard og ca grise, både 7 og 30 kilo bliver leveret til puljen. 2 aftaler om de ekstra smågrise efter udvidelsen er ved at være på plads. Det er let at sælge grisene fra Skinnerupgaard, fortæller Gert Larsen, det er gode grise. Vi møder ingen kritik fra modtagerne, og vore chauffører er tilfredse med kvaliteten. Egne spilleregler for løbning Det er mig selv, der står for insemineringerne med hjælp fra ung medarbejder. Søer og polte løbes ganske En stolt Thomas Han fik i 2007 prisen for årets mest produktive sohold indenfor Midtjysk Svinerådgivning. Fortsættes på næste side