inforegio Samhørighedsfonden Panorama Styrkelse af den europæiske solidaritet Nr. 14 September 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "inforegio Samhørighedsfonden Panorama Styrkelse af den europæiske solidaritet Nr. 14 September 2004"

Transkript

1 da inforegio Panorama Nr. 14 September 2004 Samhørighedsfonden

2 Indhold Samhørighedsfonden Samhørighedsfonden i udvikling 3 Samhørighedsfondens tilhørighedsforhold til strukturfondene er snarere som en fætter eller kusine end som en del af den nærmeste familie. Den har bibeholdt sine særlige målsætninger og implementeringsbestemmelser siden 1994 og alligevel opnået en indgående koordinering med Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. I dag, ti år efter, har den startet en ny etape i sin eksistens ved at optage ti nye støtteberettigede medlemsstater pr. 1. maj Beretning: Polen 8 Fire år med Ispa: fra førtiltrædelse til samhørighed 9 Det strukturpolitiske førtiltrædelsesinstrument (Ispa) og Samhørighedsfonden, som er grundlagt ud fra de samme principper, har mange fællestræk. Ispa har siden oprettelsen i 2000 medfinansieret over 300 store transport- og miljøinfrastrukturprojekter i de central- og østeuropæiske kandidatlande. Ispa i aktion: Ungarn, Slovenien, Rumænien, Bulgarien 13 Galicien (Spanien): held i uheld 14 Galicien har for at opfylde de europæiske miljønormer og opnå en bæredygtig udvikling af deres økonomi efter en række miljøkatastrofer iværksat et omfattende program til forvaltning af spildevand og fast affald. Samhørighedsfonden finansierer en stor del af de nødvendige investeringer. Beretning: Irland, Portugal 17 Samhørighedsfonden i aktion: Grækenland, Spanien, Irland, Portugal 19 Fotos (sider): Europa-Kommissionen (1, 5, 9, 11, 12), SOGAMA (3, 7), Águas do Zêzere SA (5, 19), EYDE-PATHE (6, 19), Ayuntamiento de La Coruña (7, 14, 16), Poland s National Fund for Environmental Protection and Water Management (8), CCCMM (15), Limerick Main Drainage (17), Portos da Madeira (18), projektmedarbejdere (13, 19). Omslag: Broen over Boyne i Drogheda (Irland), medfinansieret af Samhørighedsfonden. Ansvarshavende redaktør: Thierry Daman, Europa-Kommissionen, GD for Regionalpolitik. Bladet trykkes på engelsk og fransk på genbrugspapir. Den tematiske udgave er tilgængelig på de 19 EU-arbejdssprog på internetadressen: Teksten i denne publikation har ingen retsgyldighed.

3 Samhørighedsfonden i udvikling Af John Walsh ( 1 ) Et tog med affald ankommer til miljøkomplekset i Cerceda (Spanien), der er medfinansieret af Samhørighedsfonden. Samhørighedsfondens tilhørsforhold til strukturfondene er snarere som en fætter eller kusine end som en del af den nærmeste familie. Den har bibeholdt sine særlige målsætninger og implementeringsbestemmelser siden 1994 og alligevel opnået en indgående koordinering med Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. I dag, ti år efter, har den startet en ny etape i sin eksistens ved at optage ti nye støtteberettigede medlemsstater pr. 1. maj Kommissionen har desuden for programmeringsperioden forslået at tilpasse implementeringsreglerne for at bringe dem på linje med de almene programregler, idet fonden dog bibeholder sine særlige karakteristika. Der er således gode perspektiver for, at Samhørighedsfonden kan adopteres af sine slægtninge og integreres til fulde i familien. Samhørighedsfondens begyndelse rummer et interessant paradoks. Det indre markeds funktion er baseret på den antagelse, at de mindst velstående medlemsstater foretager store investeringer for at øge deres vækstbetingelser, hvilket indebærer betydelige investeringer til at udvikle, forbedre og modernisere infrastrukturerne. Hvis disse lande samtidig ønsker at deltage i euroområdet, er de imidlertid nødt til at reducere deres budgetunderskud og holde styr på den offentlige gæld. Der er nødt til at være en stram styring af de offentlige finanser, selv om det er nødvendigt at foretage yderligere investeringer. Maastricht-traktaten tilvejebragte en løsning på dette dilemma. Den foreskrev, at der skulle ydes finansiel støtte til de mindst velstående medlemsstater gennem en ny fond: Samhørighedsfonden. Den har medvirket til, at de første fire modtagerlande (Spanien, Portugal, Irland og Grækenland) er bragt nærmere euro-konvergenskriterierne og samtidig har kunnet foretage de nødvendige investeringer i infrastruktur. ( 1 ) Administrator, Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Regionalpolitik. inforegio panorama nr. 14 s. 3

4 Tillad mig at gennemgå, hvordan Samhørighedsfondens gennemførelsesregler har udviklet sig. Selv om reglerne i det store hele ikke har ændret sig i de sidste ti år, gav de i perioden opnåede erfaringer ikke desto mindre Rådet incitament til at foretage en række forbedringer i Kommissionen har i tidens løb også afpudset sine projektstyringspolitikker og -metoder. De forbedrede regler vil fremover gælde for fondens aktiviteter og for en række projekter, der allerede har modtaget støtte under det strukturpolitiske førtiltrædelsesinstrument (Ispa) ( 2 ) i de ti nye medlemsstater i perioden Samhørighedsfonden vil ikke desto mindre gennemgå store forandringer i den kommende programmeringsperiode. Samhørighedsfonden anno 1994 Samhørighedsfonden har ikke skabt opmærksomhed blandt forskere og offentlighed i samme grad som sin fætter, Den Europæiske Regionaludviklingsfond (EFRU). Dens temmelig diskrete eksistens kan tilskrives det forhold, at støttemodtagerne var begrænset til fire af de 15 medlemsstater, og at der med hensyn til mål og gennemførelsesspørgsmål var en række forskelle. Samhørighedsfonden blev oprettet ved Rådets forordning af 16. april 1994 ( 3 ). Den har siden starten udvist en række forskelle i forhold til strukturfondenes system: > Samhørighedsfonden gør det muligt at støtte projekter i de medlemsstater, der modtager støtte, uden skelnen til regionerne. > Der er knyttet en makroøkonomisk betingethed til Samhørighedsfondens finansiering. Medlemsstaterne skal i store træk holde deres statsgæld under en vis tærskel og dermed opfylde en af betingelserne for at tilhøre euroområdet. Verifikationsbestemmelserne er ikke de samme som for strukturfondene, idet hensigten er at erstatte udgifter på nationalbudgettet. > Hjælpen er afsat til gennemførelsen af målsætningerne for miljøaktionsprogrammet og for det transeuropæiske transportnet (TEN-T). > Fordelingen af finansieringen mellem de støtteberettigede miljø- og transportsektorer skal udvise en vis balance. Kommissionens fortolkning er en lige fordeling (50:50) af støtten til de to sektorer. > Kommissionen bevilger finansieringen projektvis på medlemsstaternes forespørgsel, idet de støtteberettigede udgifter for et projekt som regel skal udgøre mindst 10 mio. EUR. Gennemførelsesreglernes udvikling I den ændrede forordning af 1999 ( 4 ) understreges nødvendigheden af, at der benyttes en mere strategisk fremgangsmåde, og at projekter med en generel miljø- og transportstrategi er knyttet til et passende sektorielt eller administrativt niveau. I henhold til Kommissionen skal strategien fastlægges og formaliseres i ét eller flere dokumenter, der fungerer som referenceramme for fondens interventioner i de enkelte modtagerlande. Hvad angår de øvrige operationelle bestemmelser, er ordningen beskrevet i den i år 2000 offentliggjorte»guide to the Cohesion Fund«( 5 ), herunder: > Kommissionens retningslinjer for Samhørighedsfondens prioriteter i miljø- og transportsektorerne > foranstaltninger for at sikre, at der tages bedre hensyn til private finansieringskilder > fremme af oprettelsen af privat-offentlige partnerskaber, som kan optimere EU-støttens løftestangseffekt og øge antallet af finansierede infrastrukturer > visse ordninger, som er beregnet på at rationalisere forvaltningen af fonden, herunder en ny standard ansøgningsformular. Siden vedtagelsen af ændringerne i 1999 har implementering af fonden udviklet forbedringen af reglerne for projektstyring og afklaringen af Kommissionens politik for vurdering og forvaltning af projekter. For perioden angiver Kommissionens bestemmelser om følgende ændringer vedrørende implementering: > finansiel forvaltning og kontrol og anvendelse af en procedure for finansielle korrektioner (2002) > støttebetingelserne, der tilnærmer sig strukturfondenes støtteberettigelseskvalifikationer (2003) > forenkling af reglerne for information og reklame (2004). Disse forordninger forenkler finansieringsbeslutningerne for de enkelte projekter og bringer Samhørighedsfondens implementeringsregler på linje med strukturfondenes. Kommissionens politik og metoder til evaluering af store projekter under strukturfondene og Samhørighedsfonden tilpasses endvidere med udgivelsen i 2002 af en ny udgave af»guide to cost-benefit analysis of investment projects«( 6 ). ( 2 ) Se efterfølgende artikel. ( 3 ) EFT L 130 af , s. 1. ( 4 ) ( 5 ) ( 6 ) s. 4 inforegio panorama nr. 14

5 Meddelelse om Samhørighedsfonden: ny forordning Som under strukturfondene formidles information om projekter finansieret af Samhørighedsfonden gennem pr og reklamer. Den nye forordning, som blev vedtaget i 2004, forenkler i væsentlig grad de foranstaltninger, der fastsattes ved den førhen gældende beslutning (EF) 455/1996. Den nye forordning (EF) nr. 621/2004 handler først og fremmest om de to centrale meddelelser, som kommunikationen omkring Samhørighedsfonden skal formidle, nærmere bestemt: > Det af fonden understøttede projekt bidrager til at mindske de sociale og økonomiske skævheder mellem borgerne i Den Europæiske Union. > Projektgennemførelsen er muliggjort ved hjælp af finansiel støtte fra Samhørighedsfonden. Den første meddelelse forklarer ikke blot projektets konkrete indvirkning, men minder også om sigtet med interventionen: EU søger at fremme lige muligheder blandt dets borgere. Og»borger«er ikke et formelt udtryk; borgeren er slutmodtageren af kommunikationen og skal føle sig berørt. Meddelelserne kan formuleres på anden vis, end de er beskrevet i forordningen. Det er således ikke forbudt at anvende enkle og interessevækkende udtryk. De to meddelelser ledsages af unionsflaget, som er placeret ved siden af for at forstærke kommunikationen. Hvad angår de påtænkte kommunikationsværktøjer og -aktioner, fastlægger forordningen blot forholdet til medierne og placeringen af skilte og mindeplader. I slutningen af perioden kunne det ligesom for strukturfondene konstateres, at en stor andel af bevillingerne under Samhørighedsfonden ikke var bragt i anvendelse. Sidst i 2000 udgjorde de samlede berørte midler næsten 120 % af fondens 1999-budget. For at løse problemet med ikke-afholdte udgifter har Kommissionen iværksat en aktiv dialog med alle medlemsstaterne for at fremskynde afslutningen heraf. Kommissionen informerede desuden for at forbedre projekternes kvalitet og gennemførelses- og optagelsesrytmen i 2002 modtagerlandene om vedtagelsen af en foranstaltning, der begrænser de eventuelle ændringer, som støttebeslutningen bemyndiger ( 7 ). I slutningen af 2003 var det ikke-afholdte udgiftsbeløb faldet til 40 % af budgettet for Samhørighedsfonden vil fremover få langt større betydning, fordi over halvdelen af EU-25-medlemmerne er direkte berørt af dens aktiviteter. Hvad mere er, en stigende andel af den finansiering, der er tilgængelig for de nye medlemsstater, stilles til rådighed gennem fondene. Til sammenligning kan nævnes, at Irland har modtaget i alt mio. EUR i perioden , heraf mio. EUR (løbende priser) under Samhørighedsfonden, svarende til 19 %. For de nye medlemsstater udgør fondens andel i gennemsnit 35 %. Fremtidige udfordringer Samhørighedsfonden begyndte med fire modtagerlande med en samlet bruttonationalindkomst (BNI) pr. indbygger på under 90 % af EU-gennemsnittet. Gennemgangen af reglerne for støtteberettigelse i 2003 ( 8 ) resulterede i den første oprykning fra»klassen fra 1993«. Irland er med et gennemsnitligt BNI i på 101 % af gennemsnittet for EU-15 rykket op over støtteberettigelsestærsklen og har ikke længere ret til medfinansiering fra Reduktion til tre modtagerlande er imidlertid blevet overhalet indenom ved udvidelsen i støtteberettigelse til de ti nye medlemsstater, der tilsluttede sig EU den 1. maj Portugal: konstruktion af et rensningsanlæg med støtte fra Samhørighedsfonden. ( 7 ) ( 8 ) Kommissionens meddelelse KOM(2004) 191 af inforegio panorama nr. 14 s. 5

6 Samhørighedsfondens relative andel i de nye medlemsstater for perioden Mio. Ressourcer Samhørigheds- EUR i alt fonden Andel Tjekkiet 2 621,2 936,1 36 % Estland 695,1 309,0 44 % Cypern 113,4 53,9 48 % Letland 1 164,3 515,4 44 % Litauen 1 537,7 608,2 40 % Ungarn 3 207, ,7 35 % Malta 88,7 21,9 25 % Polen , ,6 33 % Slovenien 456,3 188,7 41 % Slovakiet 1 757,4 570,5 32 % I alt , ,0 35 % Implementeringen af Samhørighedsfonden, som årligt tildeles et ressourcebeløb, der er næsten tre gange højere, end hvad Ispa tidligere bevilgede, repræsenterer en kraftig udvidelse af aktivitetsniveauet i de nye medlemsstater. Der er imidlertid ingen tvivl om, at det på baggrund af de erfaringer, som Kommissionen og Ispa-støttemodtagerne har indhøstet, vil være en stor udfordring for de nationale og europæiske myndigheder at afholde projekter af en tilstrækkelig kvalitet og kvantitet. Det er grunden til, at Kommissionen i 2004 har foreslået en ny dialog for at opmuntre modtagerlandene til at forbedre deres evne til at optage og forvalte de tilrådighedværende fondsmidler fra EU. De nødvendige foranstaltninger fastlægges af modtagerlandene selv i lyset af de særlige forhold i det enkelte land ved først og fremmest at koncentrere sig om projektidentifikation, udvælgelse, forberedelse og evaluering. Udvikling på lang sigt: Kommissionen tilkendegav allerede i den tredje rapport om samhørighed ( 9 ), at Samhørighedsfonden skulle integreres mere fuldstændigt i strukturfondene. Kommissionen forbereder i denne sammenhæng nu en række lovgivningsmæssige foranstaltninger, som skal dække afviklingen af strukturfondene og Samhørighedsfonden i programmeringsperioden Kommissionen har under opretholdelse af Samhørighedsfondens særlige målsætninger herunder den makroøkonomiske betingethed knyttet til fondenes finansielle støtte, tærsklen for medlemsstaternes støtteberettigelse på 90 % af BNI og støttens sektorielle fokus foreslået en gennemgående reform af gennemførelsesbestemmelserne: overgangen fra en projektbaseret fremgangsmåde til en finansiering pr. program. Samhørighedsfonden og EFRU har således følgende bestemmelser til fælles: > Af strategiske årsager vil koordineringen med EFRU finde sted inden for de berørte programmer. I de nationale programmer foreslås det, at Samhørighedsfonden fastlægger dens egne prioriteter ud over dem, som EFRU har fastsat. > Der benyttes fælles systemer til evaluering og overvågning af de berørte programmer (udvælgelseskriterier, indikatorer, tilsynsudvalg osv.). > EFRU s og Samhørighedsfondens regler om støtteberettigelse fastlægges under den almene fællesskabsret, og de særlige restriktioner bestemmes i de respektive forordninger for hver enkelt fond. > Kriterierne for finansiel forvaltning og kontrol sammenlægges (f.eks. en årlig forpligtelse pr. fond). > Strukturfondenes finansielle bestemmelser og disciplin (årlige programforpligtelser og automatisk frigørelse) indføres for at sikre en hurtigere anvendelse af ressourcer fra Samhørighedsfonden. Samhørighedsfondens programmering er starten på en ny balance i forholdet mellem de medlemsstater, der er støttemodtagere, og Kommissionen hvad angår fondens gennemførelse. Samhørighedsfonden i transportens tjeneste: motorvejsafsnittet Patras-Athen-Thessaloniki (Grækenland). Medlemsstaterne er kompetente til at vælge de projekter, der skal modtage støtte, inden for deres nationale programmer under hensyntagen til fondens sektorielle mål og visse regler vedrørende udgifternes støtteberettigelse. Det vil gøre det muligt at opnå en betydelig reduktion i det antal projekter, som skal godkendes af Kommissionen. Kun i tilfælde af meget omfattende projekter vil medlemsstaterne skulle søge Kommissionen om godkendelse for finansieringsandelen. En naturlig følge heraf er, at vedtagelsen af de fælles programmeringsregler vil give anledning til en forenklet forvaltning af EFRU s og Samhørighedsfondens interventioner. ( 9 ) Den tredje rapport om økonomisk og social samhørighed, 2004, s. 35. s. 6 inforegio panorama nr. 14

7 Denne fremgangsmåde indebærer, at forvaltningsmyndighederne får et større ansvar med hensyn til at udvælge, evaluere, analysere, overvåge, forvalte og sikre en hurtig gennemførelse af projekter for at undgå, at støtten bortfalder. I betragtning af den type aktiviteter, som Samhørighedsfonden støtter opbygning af infrastrukturer vil styrkelsen af den finansielle disciplin ikke foregå uden vanskeligheder. Som det har kunnet konstateres i den nuværende periode, er en sådan disciplin imidlertid en kraftig stimulans, der kan fremskynde iværksættelsen af programmer og opnåelsen af tilstræbte målsætninger og resultater. Miljøkomplekset i Cerceda (Spanien). Endelig har kommissionsforslagene til formål at sikre et optimalt koordineringsniveau mellem EFRU og Samhørighedsfonden og lige behandling af midler hvad angår finansiel forvaltning og harmonisering af gennemførelsesreglerne, hvilket gør de nationale myndigheder i stand til at forenkle forvaltningsbestemmelserne. Fondens vigtigste resultater Samhørighedsfonden har hjulpet de fire oprindelige modtagerlande til at opfylde de nødvendige kriterier for at kunne indgå i euroområdet. Nedenstående tabeller viser en række andre resultater, som fonden har foranlediget. Hidtidige resultater (2004) LAND Mio. EUR % Mio. EUR % Grækenland , ,1 Spanien , ,8 Irland , ,3 Portugal , ,8 I alt De fire modtagerlande har hidtil modtaget mio. EUR. Det repræsenterer et stort bidrag i arbejdet for at modernisere infrastrukturerne. Prioriterede investeringer (%) Grækenland Spanien Irland Portugal Alle MILJØ 48,8 50,3 50, ,3 Vandforsyning 20,5 13,1 16,8 16,9 15,4 Sanering/oprensning 23,7 22,4 32,1 18,4 22,8 Fast affald 0,7 5,2 0,6 14,6 5,7 Andet 4,0 9,7 0,4 2,1 6,4 TRANSPORT 51,2 49,7 50,0 48,1 49,7 Vejnet 27,8 28,2 37,4 28,5 28,1 Jernbane 19,8 20,1 9,5 11,1 16,8 Luft-/søfart 13,8 1,1 2,8 8,5 4,4 Andet 1,3 0,3 0,4 0,0 0,4 I det store hele er 50:50-balancen opretholdt. Bortset fra nogle nationale udsving er de to vigtigste poster vejnet og vandrensning. Antal beslutninger om støttetildeling I alt Grækenland Spanien Irland Portugal I alt Beslutningerne vedrører enten individuelle projekter, projektstadier eller projektgrupper. I 2003 lancerede Kommissionen en efterfølgende evaluering for at undersøge en bred vifte af projekter, der var afsluttet i de fire modtagerlande, og finde ud af, i hvilken udstrækning de havde opfyldt deres oprindelige målsætninger. Undersøgelsesresultaterne forventes klar i slutningen af Affaldsbehandlingsanlæg i La Coruña (Spanien). inforegio panorama nr. 14 s. 7

8 Polen»Samhørighedsfonden i Polen Hvad er kriterierne for projektevaluering?«alt tyder på, at Samhørighedsfonden vil komme til at spille en vigtig rolle i Polen hvad angår gennemførelsen af den etablerede fællesskabspolitik på miljøområdet. I henhold til prognoserne for perioden vil ca. 19 % af udgifterne til investering i bymiljøinfrastrukturer være dækket af denne fond ( 1 ). Ligesom antallet af potentielle projekter og deres finansielle omfang langt overstiger den støttekapacitet, som er foreslået under Samhørighedsfonden, er det nødvendigt at oprette et gennemskueligt og effektivt projektevalueringssystem. Metodikken på området tillader to mulige fremgangsmåder: 1) Projekterne udvælges via et detaljeret nationalt program for et bestemt område. Disse programmer skal afspejle investeringsbehovene og udfærdige listen over projekter, der er nødvendige for at imødegå Fællesskabets direktivkrav. 2) Hvis der ikke er nogen nationale programmer eller specifikke lister over nødvendige projekter, vurderes projekterne ud fra klassifikationer, der er oprettet i henhold til en række målelige og sammenlignelige kriterier. Szczecin: konstruktion af en pumpestation finansieret af Ispa. I øjeblikket afspejler de tendenser, som er retningsgivende for undersøgelsen af projekter i Polen, ikke helt disse metoder. Der findes for det første en stærk politisk motivation for at anvende alle de ressourcer, som Samhørighedsfonden stiller til rådighed. Det giver anledning til beslutninger, som ikke nødvendigvis skaber effektive mekanismer, og har til formål at finansiere de mest påtrængende miljøprojekter for at opfylde de i direktiverne ( 2 ) fastsatte krav. Dernæst kunne de Krzysztof Berbeka, doktor i økonomi, Krakow Universitet Andrzej Gula, Instituttet for miljøøkonomi, CEE Bankwatch Network nationale programmer (med undtagelse af det nationale program for behandling af spildevand) være mere specifikke og give en klar projektportefølje. Endelig er det antal projekter, som kommunerne har fremlagt for at opnå støtte fra fonden, relativt stort, selv om der er store variationer i ansøgningernes kvalitet og troværdighed. Evalueringsproceduren er derfor nødt til at være baseret på et mere solidt system under anvendelse af kriterier, hvormed projekterne kan klassificeres. Det forekommer nødvendigt at ændre de nuværende procedurer for at øge gennemskueligheden og ansvarligheden og gøre det muligt at foretage sammenligninger. Etableringen af et sådant system vil hjælpe kommunerne til bedre at indarbejde Samhørighedsfondens prioriteter i deres projekter. Et andet vigtigt spørgsmål vedrører den måde, hvorpå projekterne udvælges. På nuværende tidspunkt mangler der en strategisk fremgangsmåde baseret på en integreret gennemførelse af den etablerede fællesskabspolitik på miljøområdet. Ved tildelingen af finansielle ressourcer bør der ske en opprioritering af de finansielle behov for programmer, som er udarbejdet inden for rammerne af miljødirektiverne. Det er vigtigt, at rettelser til de allokeringer, som Samhørighedsfonden har bemyndiget, inddrager en garanti for finansiering af sektorer, der eventuelt måtte være underfordelt (f.eks. affaldsforvaltning ( 3 )). Det skal imidlertid bemærkes, at dette initiativ ikke vil tjene til noget, medmindre der udarbejdes tilstrækkelige lovbestemmelser. Da Samhørighedsfondens interventioner i den kommende programmeringsperiode vil følge en bestemt fremgangsmåde for hvert program, vil de aktioner, som har til formål at forbedre udvælgelsesprocessen, få større betydning, og processen må derfor intensiveres. Kontakt: eller ( 1 ) Beregningen er baseret på de nødvendige kommunale investeringer i sanering, vandrensning og affaldsforvaltning. Heri er omfattet forventede udgifter (herunder forsinkelser i optagelsen af støttemidler). For den kommende periode forventes omfanget af nationale og europæiske ressourcer at forblive det samme som for perioden ( 2 ) Finansieringen af store projekter i forbindelse med behandling af udledninger fra industrien (bundfældningsbassiner) er ikke tilstrækkelige til at overholde overgangsfaserne til gennemførelsen af den etablerede fællesskabspolitik på miljøområdet. ( 3 ) Berbeka, K., Financial Flows for Implementing EU Environmental Directives in Poland, Lithuania, Latvia and Estonia, Instituttet for miljøøkonomi, september s. 8 inforegio panorama nr. 14

9 Fire år med Ispa: fra førtiltrædelse til samhørighed Af Willem Kuypers ( 1 ) Det strukturpolitiske førtiltrædelsesinstrument (Ispa) og Samhørighedsfonden har mange fællestræk. Ispa har siden oprettelsen i 2000 medfinansieret over 300 store transport- og miljøinfrastrukturprojekter i de central- og østeuropæiske kandidatlande. Vilnius (Litauen). Ispa er en af de tre instrumenter (med Phare og Sapard), der indgår i den førtiltrædelsesstrategi, som vedtoges i 1997 ved Det Europæiske Råds møde i Luxembourg for perioden Den blev oprettet for at hjælpe de ti kandidatlande i Central- og Østeuropa ( 2 ) med at finansiere infrastrukturprojekter inden for rammerne af EU s prioriteter for miljø- og transport. Det årlige budget, der udgør over 1 mia. EUR, er fordelt mellem disse lande efter befolkningsstørrelse, overfladeareal og BNP pr. indbygger. Fire år efter lanceringen af Ispa er der ydet støtte for i alt 7 mia. EUR til projekter for en samlet værdi af 11,6 mia. EUR. Mellem 2000 og 2003 ydede Ispa støtte til over 200 miljøprojekter, som først og fremmest omhandlede vandforsyning, kloaknet, behandling af spildevand og affaldsforvaltning. Interventionerne bidrog ikke blot til en bedre miljøbeskyttelse, men hjalp også kandidatlandene til at være bedre forberedt og styrke deres administrative formåen til at gennemføre EU s miljøregler og samtidig fremskynde eventuelle reformer, der måtte være nødvendige. Inden for transportsektoren bidrog Ispa til udviklingen af det fremtidige transeuropæiske transportnet (TEN-T). Ispa støttede sammenknytningen og interoperabiliteten mellem de nationale net og mellem disse og EU s net. Der blev givet høj prioritet til over 100 infrastrukturprojekter i de tværeuropæiske korridorer herunder grænseoverskridende infrastruktur f.eks. jernbaner, vejnet, lufthavne, trafikstyringssystemer osv. ( 1 ) Geografisk rapportør, Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Regionalpolitik. ( 2 ) Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. inforegio panorama nr. 14 s. 9

10 Ispa-midlerne var fra starten lige fordelt mellem miljøsektoren og transportsektoren, i sidstnævnte tilfælde med jernbanen som foretrukken transportform, idet den repræsenterer et mere bæredygtigt alternativ end vejnettet. Ud over infrastrukturinvesteringerne finansieredes forskellige former for teknisk bistand for i alt 200 mio. EUR, hovedsageligt til områder eller anvendelser af EU-normer, som gav modtagerlandene særlige problemer. Det gjorde det muligt at styrke de nationale organers evne til at forberede og afholde projekterne og sikre, at miljøpolitikken førtes ud i livet og blev respekteret. Ispa fokuserede også på decentralisering af indkøb og finansiel forvaltning. Der blev ved flere lejligheder foretaget revision for at forbedre forvaltningssystemerne og den finansielle styring i modtagerlandene. Disse interventioner havde generelt til formål at gøre Ispalandene bekendt med EU s finansieringsprincipper og -procedurer og dermed forberede dem på en sund styring af strukturinstrumenterne efter tiltrædelsen, især Samhørighedsfondens interventioner. Programmering og finansiering af investeringerne Projekterne skulle stemme overens med de sektorielle strategier, der fastlagdes på nationalt plan, og som bestemte investeringsprioriteterne midt i perioden samt udvælgelseskriterierne for hver af de to sektorer. Projektomkostningerne skulle være på mindst 5 mio. EUR, om end de kunne grupperes, hvis de fulgte samme funktionelle, geografiske eller økonomiske målsætning. De understøttede projekter havde et gennemsnitligt budget på 33 mio. EUR. Der var nogle få store projekter, herunder en investering på 340 mio. EUR til elektrificering og modernisering af jernbanenettet og 280 mio. EUR til forbedring af vandkvaliteten, begge i Polen. Kommissionen evaluerede de tekniske, økonomiske og finansielle karakteristika for hver støtteanmodning, i nogle tilfælde baseret på ekstern ekspertise, herunder internationale finansielle institutioner som Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling privilegerede partnere til at supplere Ispa-interventionerne med lånefinansiering. Inden der blev truffet beslutning om støttetildeling, konsulterede Kommissionen Ispas forvaltningskomité, som består af repræsentanter fra 15 medlemsstater. Interventionsandelen udregnedes på grundlag af diverse betingelser og krav. Det tilladelige loft udgjorde 75 % af de støtteberettigede udgifter, idet den gennemsnitlige støtteandel var ca. 65 %. Indlæring gennem erfaring Som for ethvert infrastrukturprojekt er det kvaliteten af det forberedende arbejde, der bestemmer, hvor meget tid der skal til for at lancere et udbud og gennemføre arbejdet. Jo bedre projekterne forberedes i alle detaljer, jo hurtigere og lettere kan der indgås kontrakt og foretages udbetalinger. Erfaringer indhøstes imidlertid ikke fra den ene dag til den anden, men erhverves gradvist. Det gælder især, når modtagerne ikke er bekendt med internationale tekniske normer eller med markedsregler og -procedurer, som skal sikre lige adgang og behandling og gennemskuelighed for støtteberettigede individer og virksomheder. Ispas gennemførelse var derfor knyttet til en ordning, der dikterede, at udbuds- og kontraktprocedurerne skulle kontrolleres på forhånd (forudgående godkendelse) af Europa- Kommissionens delegationer i modtagerlandene. Idet respekten for lovmæssige krav vedrørende offentlige aftaler viste sig at være en stor udfordring, præsenterede Kommissionen desuden en række forskellige løsninger til teknisk bistand, som har til formål at forbedre støttemodtagernes kompetence, praksis og procedurer. Betingelser for succes Fremgang og effektivitet i styringen og gennemførelsen af Ispa-projekter kontrolleredes og evalueredes på flere forskellige måder: jævnlige møder, opfølgningsrapporter fra gennemførelsesorganerne, bistandsrevision og lokale besøg fra Kommissionens repræsentanter. Den formelle kontrol foregik gennem møder i Ispas Overvågningsudvalg, som fandt sted to gange om året i hvert modtagerland. Tilsvarende spillede Kommissionens delegationer en vigtig rolle med hensyn til at overvåge den daglige forvaltning og gennemførelsen af Ispa-foranstaltningerne. Det kan på baggrund heraf konkluderes, at de fleste modtagerlande har gjort store fremskridt med hensyn til at forvalte og gennemføre Ispa-støtten. De har i stigende grad vist sig at være i stand til at udvise en større respekt for normer og procedurer under samhørighedspolitikkens klassiske instrumenter, strukturfondene og Samhørighedsfonden. Disse lande har gjort en stor indsats for at etablere finansielle overvågnings- og kontrolsystemer for EU-bistanden, der i flere tilfælde er mere avancerede end i nogle af de gamle medlemsstater. Det viser, at de aktioner, som Kommissionen har afholdt for myndighederne med ansvar for programmering, gennemførelse og finansiel forvaltning og kontrol, har båret frugt. Der er ikke desto mindre en række svagheder, som skal udbedres, hvis der ønskes forvaltnings- og kontrolsystemer, som er tilstrækkelig effektive og troværdige. Visse lande afsætter således ikke tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til at planlægge, forberede og forvalte aktioner, som modtager EU-støtte. Et eksempel er miljøsektoren, hvor embedsmænd hyppigt forlader deres stilling på grund af lave lønninger. De ansattes kvalifikationer er ofte heller ikke høje nok til at forvalte komplekse infrastrukturprojekter, særlig hvad angår markedsudbudsog tildelingsprocedurer. s. 10 inforegio panorama nr. 14

11 Fra Ispa til Samhørighedsfonden Den 1. maj 2004 var den officielle afslutning på Ispas eksistens for de otte nye medlemsstater i Central- og Østeuropa. Da deres bruttoindtægt pr. indbygger er under 90 % af EU-gennemsnittet, er disse lande til gengæld blevet støtteberettigede under Samhørighedsfonden. Det er det instrument under EU s samhørighedspolitik, der har tjent som model for Ispas oprettelse, og det støtter desuden investeringer i miljø- og transportinfrastrukturer. De igangværende Ispa-projekter er således overført til Samhørighedsfonden, og deres afholdelse vil være underkastet dennes regler. Som besluttet ved Det Europæiske Råds møde i København i 2002, vil Bulgarien og Rumænien fortsat modtage støtte fra Ispa. Den tildelte støtte vil stige gradvist indtil udgangen af Under Samhørighedsfonden vil medfinansieringen til de nye medlemsstater i Central- og Østeuropa blive tredoblet fra 0,75 mia. EUR om året med Ispa til 2,8 mia. EUR om året for perioden Forpligtelser knyttet til igangværende projekter, som godkendtes under Ispa inden januar 2004, vil udgøre en væsentlig del af det øgede budget. Der bør imidlertid findes og forberedes nye investeringer, så der er tilstrækkelige budgetmidler til at sikre, at fondens budget bringes i anvendelse. Man har anmodet Bulgarien og Rumænien om at gøre en lignende indsats. Rensningsanlæg gennemført med Ispa i Slovenien. Ispa: Fordeling pr. land (forpligtelser ) 23,10 % 4,50 % 1,55 % 9,87 % 6,75 % 2,75 % 8,50 % 4,49 % Bulgarien Tjekkiet Estland Ungarn Litauen Polen Rumænien Slovakiet 5,00 % Letland Slovenien 33,48 % inforegio panorama nr. 14 s. 11

12 Miljø og transport: kommende udfordringer Ispa har fremskyndet de sektorielle reformer og oprettelsen af nødvendige infrastrukturer til miljø og transport, men der mangler væsentlige investeringer for at opnå en reel konvergens med EU-normerne. Der er ingen tvivl om, at der er gjort betydelige fremskridt inden for miljøbeskyttelse i alle kandidatlandene, såvel de nye medlemsstater som Bulgarien og Rumænien. På blot ti år er der sket en mærkbar forbedring af miljøsituationen, særlig hvad angår luftkvalitet og vandforurening. De værste af de forurenende stoffer, når det gælder luftforurening, er reduceret med % og giftige metaller med 50 %, mens vandforurening som følge af organiske stoffer er reduceret med 80 %. Den andel af boliger og anden ejendom, hvis spildevand behandles i rensningsanlæg, er fordoblet siden starten af 1990 erne. Projektomkostningerne er anslået til ca. 225 mia. EUR. De samlede omkostninger forbundet med realiseringen af de transeuropæiske transportnet, herunder projekter af fælles interesse, der ikke er øremærket som prioritetsprojekter, er anslået til 600 mia. EUR. Nødvendige investeringer til transportinfrastrukturer i de nye medlemsstater udgør 90 mia. EUR frem til Samhørighedspolitikkens instrumenter vil spille en vigtig rolle i finansieringen af disse infrastrukturer. Det anslås imidlertid, at en fuldstændig indarbejdning af den etablerede fællesskabspolitik på miljøområdet vil kræve, at de nye medlemsstater i gennemsnit afsætter 2-3 % af deres BNP i de kommende år. Da den nuværende finansielle indsats ligger langt under denne målsætning, kan Samhørighedsfonden og EFRU spille en vigtig rolle med hensyn til at overvinde denne mangel. Det anslås i den sammenhæng, at den øgede EU-bistand på miljøområdet ca. 8 mia. EUR indtil afslutningen af den aktuelle budgetperiode i 2006 vil udgøre ca. 10 % af de samlede nødvendige investeringer. Med hensyn til transportområdet godkendte Rådet og Parlamentet i april 2004 de nye retningslinjer for transeuropæiske transportnet (TEN- T-retningslinjer) i det udvidede EU. Disse retningslinjer foreskriver en liste over 30 projekter, der prioriteres højt på EU-plan (heraf ni til udviklingsakser, der omfatter de nye medlemsstater), og som skal være afsluttet omkring Formålet med projekterne er at tilvejebringe transportformer og mobilitetsløsninger, der er mere bæredygtige, ved at fokusere investeringerne på jernbaner og indre vandveje. Der ydes også støtte til grænseoverskridende projekter på grund af de særlige vanskeligheder, som er forbundet med deres gennemførelse. Omhældning af vand på et rensningsanlæg finansieret af Ispa. s. 12 inforegio panorama nr. 14

13 UNGARN Omkørselsspor til Zalaegerszeg SLOVENIEN Beskyttelse af vandressourcerne på Trnovsko-Banjški-plateauet Samlede omkostninger: EUR EU-bidrag: EUR»80 km jernbane mellem Zalalövő og Boba er saneret for at forlænge forbindelsen Ungarn-Slovenien, som blev anlagt i Første fase i dette Ispa-projekt afsluttedes midt i 2003 med færdiggørelsen af omkørselssporet til Zalaegerszeg. Den nye strækning på 2,1 km omfatter en jernbanebro i stål på 140 m, der spænder over floden Zala. For de tog, der ikke skal til stationen i Zalaegerszeg, er turens varighed afkortet med 10 minutter. Sikkerheden og rettidigheden er også forbedret, og det samme gælder lokalbefolkningens livskvalitet, da omkørselssporet har reduceret miljøgenerne.«katalin Pásztóy, de ungarske jernbaner RUMÆNIEN Integreret affaldsforvaltning i Ramnicu Valcea Samlede omkostninger: EUR EU-bidrag: EUR»Gora-regionen på Trnovsko-Banjški-plateauet fungerer som vandreservoir for byen Ajdovščina og forstæder ( indbyggere). Indtil for nylig løb man tør for drikkevand ved selv den mindste tørkeperiode. Ispa gav os midlerne til at sikre en bæredygtig drikkevandsforsyning og beskytte vandressourcerne i overensstemmelse med drikkevandsdirektivet. Projektet gik ud på at anlægge tilstrækkelig med vandledninger, vandrensningsanlæg og kloakker i alle de lokaliteter, der befinder sig nær forsyningsenden. Frem til april 2004 er der konstrueret 40 km vandledning og 900 m³ nye reservoirer. Et kloaknet på 10 km forbinder indbyggere i regionen direkte til vandrensningsanlægget i Ajdovščina, der allerede er i drift, mens et nyt anlæg vil stå klar i juli 2005.«Metka Gorišek, Sloveniens minister for miljø, fysisk planlægning og energi BULGARIEN Udbedring af hovedvejsforbindelser Samlede støtteberettigede omkostninger: EUR EU-bidrag: EUR»Midt i den sydlige del af Rumænien mangler Ramnicu Valcea ( indbyggere) et generelt system til behandling af husholdningsaffald. Det anbringes på en åben losseplads ca. 12 km fra bycentrum nær floden Olt. Mindst 20 % af indbyggerne har ingen tjeneste til indsamling af husholdningsaffald. Det var baggrunden for det integrerede affaldsforvaltningsprogram, som kommunen lancerede i 1997 med støtte fra GTZ, det tyske samarbejdskontor. I november 2001 ydede EU støtte under Ispa for at forbedre indsamlingen af husholdningsaffald, lukke den nuværende losseplads, bygge en økologisk losseplads og et moderne komposteringsanlæg.«diana Dumitru, miljødirektør, Ramnicu Valcea by (www.primariavl.ro) Samlede omkostninger: EUR EU-bidrag: EUR»Dette første Ispa-projekt i Bulgarien indgår i det tredje program for udbedring af gennemfartsveje, som vedrører genopretningen af over 700 km veje og motorveje. Projektet går ud på at forbedre sikkerheden og miljøet og mindske kørselstiden ved at reparere 260 km hovedvejsnet, så det opfylder internationale standarder. Det planlægges bl.a. at forbedre vejbelægningen og forebygge akvaplaning, modernisere signalsystemerne og kørebaneafmærkningen, sikre tilkørselsforholdene og montere sikkerhedsgelænder. Forbedringen af hovedvejsnettet vil bidrage til at bringe de bulgarske transportinfrastrukturer på niveau med landene i EU.«Dobrinka Krasteva, leder af Ispa-koordineringsenheden inforegio panorama nr. 14 s. 13

14 Spanien: Galicien på vej frem med økologien i førersædet Held i uheld Galicien har for at opfylde de europæiske miljønormer og opnå en bæredygtig udvikling af deres økonomi efter en række miljøkatastrofer iværksat et omfattende program til forvaltning af spildevand og fast affald. Samhørighedsfonden finansierer en stor del af de nødvendige investeringer. Modtagelse af husholdningsaffald på anlægget i Nostián (La Coruña). Juan Maneiro er en travl herre. Klokken er næsten syv om aftenen, og han har netop fået at vide, at han skal underskrive en række beslutninger om midlertidig lukning af to skaldyrsområder i det nordøstlige Galicien.»Det er en forebyggende foranstaltning«, forklarer direktøren for Centret for Overvågning af Havmiljøets Kvalitet (CCCMM), idet han viser det berørte område på kortet.»det drejer sig ikke om olieforurening, men om en biotoksisk risiko, som vores prøver har påvist. Hvis de videre prøver i morgen viser sig at være negative, kan vi i det mindste åbne området igen. I mellemtiden skal vi orientere de berørte producenter.«og det er lige præcis, hvad der sker. Centret iværksætter en telefonkæde og udsender en kort advarsel til godt hundrede berørte muslingefiskere. I Galicien spøger man ikke med havet. Det har formet egnens og indbyggernes identitet, og store dele af den regionale økonomi er stadig afhængig af den primære fiskerisektor:»muslingerne er vores førende produkt fra havet. De tons, der høstes hvert år, svarer til 120 mio. EUR og står for direkte arbejdspladser. Så ikke noget med at slække på sikkerheden«, siger Juan Maneiro. De holder særligt øje med de såkaldte»rias«, typisk forekommende fjorde ved flodmundinger ved de spanske kyster. Her findes størstedelen af produktionen af muslinger, østers og andre skaldyr, som Galicien er kendt for. I den sydlige del af regionen findes Vigo-fjorden, som er en af de smukkeste og mest produktive med flere tusinde muslingeflåder, som næsten dækker hele vandoverfladen. Men flodområdet, der er det mest industrialiserede i Spanien, huser samtidig 1 mio. indbyggere (en tredjedel af Galiciens befolkning), hvilket lægger stort pres på det skrøbelige miljø. Efter at fællesskabsdirektivet om bløddyr ( 1 ) trådte i kraft, iværksattes i 1993 en omfattende aktion betegnet»integreret rensning af Vigos flodmunding«. Investe- ( 1 ) Rådets direktiv 91/492/EØF af om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af levende toskallede bløddyr. s. 14 inforegio panorama nr. 14

15 ring? 90 mio. EUR med 80 %-finansiering fra Samhørighedsfonden. Det er på ti år blevet til ti rensningsanlæg, der er anlagt hele vejen rundt om flodmundingen, for ikke at tale om de mange små forrensningsanlæg til bortfiltrering af papir, plastik og andet fast affald, som rensningsanlæggene ikke kan klare.»førhen løb alt spildevandet lige ud i havet uden nogen form for rensning«, forklarer Ignacio Niño Taboada, bygningsingeniør for Galiciens regering.»i dag er spildevandet 95 % rent.«ignacio undlader ikke at fremvise de røde fisk, der svømmer i det krystalklare vand i det tredje rensebassin ved anlægget i Moaña, der er det senest konstruerede ved flodmundingen og blev sat i drift i Det var på samme tidspunkt, at galiciernes vandkvalitet blev bedre takket være de storstilede saneringsaktioner, som fulgte i kølvandet på den store ulykke med olietankeren Prestige ved La Coruña den 13. november 2002, hvor den spildte størstedelen af de tons brændselsolie, som den havde i lasten, og forårsagede en af de værste miljøkatastrofer i områdets historie. Med en smule held og en kæmpe mobiliseringsindsats og rengøringsoperation lykkedes det heldigvis at begrænse skaderne.»det var især de nordlige kyster og provinsen La Coruña, der ramtes«, fortæller Juan Maneiro.»Her på vestkysten forhindrede de store mængder ferskvand, som floderne sender ud i havet, stort set olien i at trænge ind i fjordene.«og hvordan ser situationen ud i henhold til CCCMM s direktør i juli 2004?»Halvandet år efter katastrofen er de kortsigtede følger stort set forsvundet overalt. Vi ved til gengæld stadig ikke, hvilke følgevirkninger der kan forventes 5, 10 eller 20 år frem i tiden «På land som til vands Den indsats, som Galicien har lagt for dagen med hensyn til vandrensning, er mindst lige så stor, når det gælder behandling af husholdningsaffald. I 1997 fandtes der i regionen 300 ukontrollerede lossepladser og illegale depoter for husholdningsaffald. For at udbedre situationen inden 2005 besluttede de regionale myndigheder at lancere en forvaltningsplan for fast byaffald for Galicien (»Plan de Gestión de Residuos Sólidos Urbanos de Galicia«), at overdrage gennemførelsen af projektet til det galiciske selskab SOGAMA (Sociedade Galega do Medio Ambiente) og udstyre det med et behandlingsanlæg med høj kapacitet. Miljøkomplekset i Cerceda blev bygget mellem 1998 og 2000 og kan behandle over tons affald om dagen. 221 kommuner ud af de 315, som Galicien består af, er abonnenter. 57 er i færd med at tilslutte sig. Husholdningsaffaldet fra de 2 mio. indbyggere indsamles først og distribueres til 37»overførselscentraler«fordelt over hele regionen og videresendes derpå med jernbane eller lastvogn til komplekset i Cerceda mellem Santiago de Compostela og La Coruña. Dér genbruges 15 % af affaldet, og 85 % afbrændes for at fremstille 515 mio. kwh elektricitet pr. år.»det er sandsynligvis det mest moderne forbrændingsanlæg i Europa«, bekræfter Esther Campos Mosquera, kommunikationsmedarbejder.»vores ovn er i alt fald en international reference. Den virker som et sandbaseret system og betegnes»cirkulerende fluidiseret leje«, der gør, at en konstant gastilførsel ikke er nødvendig for at holde forbrændingen gående.«de samlede investeringer udgjorde 270 mio. EUR, hvoraf 72,21 mio. er finansieret af Samhørighedsfonden. Ud over den effektive affaldsforvaltning er komplekset i Cerceda også den største lokale arbejdsgiver. Som José Manuel Palias Reguro, direktør for menneskelige ressourcer, udtrykker det:»der er oprettet 375 direkte arbejdspladser, og de omfatter hele spektret af kvalifikationer, lige fra de laveste til de mest eftertragtede.«10. september Kontrol af muslingekvaliteten ved Arousa-fjorden. Hvad angår affaldsforvaltning, er det først og fremmest en ikke helt ufarlig økologisk katastrofe, der overtalte de galiciske myndigheder til at sætte mere fart i tingene. Den 10. september 1996 flød tons husholdningsaffald ud i havet ved Galiciens største by, La Coruña ( indbyggere), efter en forskydning i jorden ved den største kommunale losseplads, der lå lige ud til havet.»det var omkring 1,3 mio. tons affald, som flyttede sig! Det svarer jo nærmest til et jordskælv!«, siger Mark Guscin, byens presseattaché.»det var katastrofen, der skabte en øget miljøbevidsthed i byen og i regionen som helhed. Dette foranledigede straks byrådet til at rykke affaldsforvaltning højt op på listen over kort- og langsigtede prioriteter med bæredygtighed som det gennemgående tema.«første skridt var naturligvis at rengøre det ramte område. Det var et kæmpe arbejde, som et væld af lokale virksomheder helt spontant valgte at deltage i. I maj 1997, otte måneder efter katastrofen, vedtog de otte kommuner, som benyttede lossepladsen, en affaldsplan. Planen var opbygget omkring følgende interventionsakser: lukning og sikring af lossepladsen, regenerering og konvertering til fritidsområde, kildesortering af affald og udnyttelse heraf. Den økologiske regenerering og omlægning til rekreative formål af den fordømte lokalitet begyndte i Aktionen omfattede fire faser: indeslutning af affald og nedlukning af lossepladsen, dekontaminering af grunden, omlægning til parkområde (fysisk landskabsplanlægning, plantning af inforegio panorama nr. 14 s. 15

16 træer osv.) og anlæggelse af stier og tilkørselsveje. Den nye park i Bens blev indviet i juni 2001 med et areal på 60 ha. Den kombinerer nytte og behag og indgår til fulde i det forskønnelsesinitiativ, som La Coruña har arbejdet på i flere år. Ud over driftsomkostningerne (15,3 mio. EUR, heraf 10,4 mio. EUR fra EFRU) skulle der betydelig teknisk formåen til for at lukke lossepladsen m³ jord måtte fjernes og komprimeres, 76 følere skulle forbindes med 4,5 km rør til bortledning af gassen fra det nedgravede affald.»alt dette komplikeredes af, at man samtidig med at lukke for den gamle losseplads var nødt til at forvalte den årlige produktion på tons husholdningsaffald, som blev ved med at løbe ind, indtil behandlingsanlægget kunne tages i brug i september 2000«, siger Luis Fernando Roade Rodríguez, miljødirektør for La Coruña. eliminere alt affald. Løsningen findes ved kildens udspring: Alle må reducere den mængde affald, de producerer.«ligesom SOGAMA, der afholder ugentlige radioudsendelser om dette emne, er behandlingsanlægget i Nostián løbende involveret i opmærksomhedskampagner og miljøuddannelse. Miljøtjenesten i La Coruña råder således over en»økobus«, der kører rundt i byen. Regelmæssige oplysningskampagner er rettet mod ca skoleelever.»der er også uddelt affaldscontainere til sortering af husholdningsaffald. Det gælder om at kombinere aktionerne«, bemærker Javier Ramirez, byens miljøansvarlige. Idéen om at kombinere aktioner deles også af Covadonga Salgado, CCCMM s vicedirektør.»arbejdet med de store miljøinfrastrukturer, som dem Samhørighedsfonden finansierer, bør ledsages af interessevækkende kampagner over for befolkningen. Andre og mere beskedne projekter i EU, der også har en demonstrativ rolle, kan knyttes hertil. Jeg tænker her bl.a. på Life-projektet i Vilagarcia de Arousa om genbrug af fiskeaffald, som vi deltager i. Dette projekt er endnu vigtigere set ud fra et pædagogisk synspunkt, fordi det lærer os, at affaldsforvaltning først og fremmest drejer sig om at producere så lidt affald som muligt.«den spanske affaldsplan Parken i Bens under og efter renoveringsarbejdet. En anden vigtig del af projektet manglede fortsat, nemlig konstruktionen af affaldsbehandlingsanlægget, der blev bygget på en høj nær parken mellem oktober 1998 og december Det særlige ved anlægget i Nostián er, at det producerer 6 megawatt elektricitet om året ved at anvende metan, som fremstilles af 40 % af det organiske affald, som anlægget modtager, og gas, som hentes op fra jordlag under parken. De resterende 60 % af det organiske affald anvendes til kompost. Infrastrukturomkostningerne udgør 59,5 mio. EUR, hvoraf 10,5 mio. EUR finansieres af Samhørighedsfonden. Den 7. januar 2000 godkendte den spanske regering en national affaldsplan efter aftale med de selvstyrende samfund, der er ansvarlige for affaldsforvaltningen i deres respektive områder. Planens målsætninger er forebyggelse, selektiv indsamling af affald, genvinding og genbrug, udnyttelse af organiske stoffer og nedgravning af reststoffer på kontrollerede lossepladser. Planens gennemførelse er finansieret af bidrag fra Samhørighedsfonden. Alt i alt har de nationale og regionale planer i Spanien modtaget over 1,1 mia. EUR mellem 2000 og 2003 til behandling af affald. Der er givet højest prioritet til projekter, hvor der fokuseredes på forvaltning af byaffald med selektiv indsamling, komposterings- og genbrugsanlæg, genvinding af dæk og installering af sorteringssystemer. Aktionerne kombineres»der findes ikke længere nogen ukontrollerede lossepladser i Galicien. Over halvdelen af affaldet behandles eller genbruges, hvilket gør vores region til den førende i Spanien. Vi har nået et niveau, der svarer til, hvad man finder i Tyskland. Det er da i hvert fald et konkret resultat af Samhørighedsfonden!«, siger Daniel Otero, anlæggets direktør.»vi tilstræber at udnytte 65 % af det, vi indsamler, men uanset hvor ihærdigt man prøver, er der ingen metode, som kan s. 16 inforegio panorama nr. 14

17 Irland»Shannons munding i søgelyset«seamus Ryan, teknisk chef, Limerick Main Drainage Byen Limerick ligger i det midtvestlige Irland ca. 80 km fra floden Shannons munding. Tidevandets effekt mærkes, et stykke før floden når byen. Lige siden vikingerne grundlagde Limerick, har kloakvandet løbet lige ud i Shannon, Irlands største flod, hvis store vandmængder sikrer en kraftig fortynding af spildevandet, så indvirkningen på vandkvaliteten bliver minimeret. Befolkningen i Limerick og omegn, ca indbyggere, vokser med 1,7 % om året. Byen havde i mange år overvejet at behandle spildevandet, men konstruktionen af et rensningsanlæg og et opsamlingssystem for 50 udløb syntes meget kostbar og kompleks. Til sidst, som følge af EU-direktivet 97/271/ EØF, der pålægger byer af Limericks størrelse, som ligger op ad en flod, at foretage sekundær rensning af spildevandet, samt med støtte fra EU s Samhørighedsfond, er det blevet muligt at gennemføre projektet. Ud over at sikre overholdelsen af direktiv 97/271/EØF vil arbejdet sikre gennemførelsen af Shannon Estuary Water Quality Plan, som omfatter hele flodmundingen og fastlægger kriterier og normer for vandkvalitet, som skal respekteres for at beskytte de færdiganlagte systemer og anvendelsen af flodmundingen. Projektet vil desuden tage højde for den fremtidige udvikling af boliger, handel og industri i Shannon og omegn. Projektets initiativtagere har lige fra planlægningsstadiet gjort, hvad de kunne for at beskytte den lokale kulturhistoriske arv og følsomme levesteder beliggende tæt på byggepladsen. Der blev gennemført opmålinger og studier af hele området for, hvor det var muligt, at identificere arkæologiske steder, som måtte påvirke byggearbejdet. Ved brug af den sidste computerteknologi kunne arkæologerne angive de forskellige arkæologiske steder og udvikle et digitalt, højt opløseligt arkæologisk kort over Limerick-området, som er fuldt kompatibelt med byggekortene. De arkæologiske udgravninger har frembragt over genstande, og et udvalg heraf er udstillet på bymuseet i Limerick. Shannon og de tilhørende vådområder er anerkendt som naturegn af euro- Rensningsanlægget i Bunlicky. pæisk interesse. Projektet skal i den forbindelse bidrage til at forbedre flodens vandkvalitet og beskyttelsen af et stort antal fugle- og fiskearter og hvirvelløse dyr. Faktisk har Shannon-området den største enkeltkoncentration af fugle i landet. De projektansvarlige har også truffet særlige foranstaltninger for at beskytte to sjældne plantearter og en række skrøbelige levesteder i udkanten af byen. En af disse arter, betegnet Triangular Club Rush, findes der kun én af på de britiske øer, og den risikerer at blive udryddet. Kloakledningerne er flyttet væk for ikke at forstyrre planten, og udløbet fra rensningsanlægget i Bunlicky er flyttet længere ned ad floden for at give denne sjældne art maksimal beskyttelse. Der er blevet udarbejdet detaljerede miljøstudier for et større antal tilgrænsende vådområder, som påvirkes af projektet, og der er blevet iværksat miljøforebyggende foranstaltninger i de berørte områder. Visse vådområder er desuden udvidet for at forbedre regionens økologiske balance. Da projektet ligeledes strækker sig over store dele af de tilstødende områder, som administreres af distrikterne Limerick og Clare, har de tre samfund samarbejdet om projektet med Limerick kommune som projektleder. Rensningsanlægget har en nominel kapacitet på PE ( 1 ) med en gennemløbsmængde i tørt vejr på 29,250 m 3 /dag og en maksimal gennemstrømningshastighed på 865 l/s. Det kan behandle organisk materiale i størrelsesordenen kg BOD/dag ( 2 ). Slam fra den primære og biologiske rensning afvandes og tørres gennem centrifugering med varm luft. Indgangsluftens temperatur er på ca. 545 C, og restproduktet fra slammet, som er i granulatform, er på over 80 C. Kombinationen af varighed og temperatur gør det muligt at ødelægge patogenerne i slammet og frembringer et pasteuriseret produkt, som kan anvendes til græsplæner, haver, havebrugsaktiviteter, landbrug og skovbrug. Projektet indebærer desuden, at der anlægges 48 km kloakledninger, hvis rør har en diameter på 2,7 m, og en pumpestation med en kapacitet på l/s (inkl. stormafløb). Afløbsrørene, som nedgraves under Abbey River, er indkapslet i beton, der også fungerer som fundament for en overløbsdæmning. Limerick-dæmningen har gjort det muligt at sejle i hele Shannon-flodens længde. Beslutningen om at kombinere bygningen af kloaknettet og dæmningen har bidraget til en væsentlig reduktion i de samlede udgifter, som udgør lidt over 200 mio. EUR. Samhørighedsfonden har bidraget med 85 % af omkostningerne til hovedrensningsanlægget, pumpestationen og nogle afløbskanaler. Resten af omkostningerne er dækket af det irske Finansministerium under den nationale udviklingsplan for Kontakt: Internet: ( 1 ) PE (personækvivalent): Måleenhed svarende til vandforbruget pr. dag pr. indbygger eller tilsvarende fra en virksomhed eller anden organisation. ( 2 ) BOD (Biochemical Oxygen Demand biokemisk iltforbrug): Måleenhed for vandkvalitet og den renhed, som opnås på forskellige stadier i den biologiske rensning af affaldsvand. inforegio panorama nr. 14 s. 17

18 Madeira (Portugal)»Samhørighedsfonden, løftestang for bæredygtig udvikling i regionerne i den yderste periferi«joão Reis, formand for havnemyndigheden i den selvstyrende region Madeira Øregionerne i den yderste periferi af Den Europæiske Union, herunder den selvstyrende region Madeira, er stærkt afhængige af, at der er let og ubesværet adgang. EU yder på denne baggrund finansiel støtte til konstruktion og modernisering af deres infrastrukturer. Samhørighedsfonden spiller i denne sammenhæng en særlig vigtig rolle, hvilket bl.a. fremgår af et af de seneste projekter: udvidelsen af den internationale lufthavn i Madeira. Men i en så perifert liggende øregion som Madeira er havneinfrastrukturerne også meget vigtige, både som udgangspunkt for den daglige varetransport og som udviklingsfaktor for turistsektoren, særlig krydstogtskibe og dertil knyttede aktiviteter. Havnen i Funchal, som er Madeiras største havneinfrastruktur, har traditionelt kunnet varetage denne funktion for såvel varetransport som for passagertrafik. Den generelle udvikling, som regionen har oplevet i de seneste årtier, har imidlertid medført en parallel stigning i skibs-, vare- og passagertrafikken, hvilket som følge af havnens fysiske begrænsninger har medført en overbelastning af havneaktiviteterne, konflikter mellem de forskellige trafikformer og, mere generelt, tab af serviceydelsernes kvalitet og konkurrenceevne. Derfor er de regionale myndigheder blevet enige om inden for rammerne af den integrerede udviklingsplan for havneinfrastrukturer under den selvstyrende region Madeira at udarbejde en løsning, som både hurtigt kan afhjælpe de nuværende problemer og kan forberede regionen på at kunne imødegå mere langsigtede udfordringer. Den valgte løsning går ud på at udnytte tidligere investeringer i en eksisterende havneinfrastruktur i Caniçal, som oprindelig var møntet på at betjene frihandelszonen. Idéen er gennem et program til investering i udstyr, havnemoler og -terræn at omforme havnen i Caniçal til en ny handelshavn, som er tilstrækkelig stor til at håndtere både den nuværende og den fremtidige trafik. Samtidig skal presset lettes på havnen i Funchal, så den kan overgå til fritidssejlads og tilknyttede turistaktiviteter. Havnemyndigheden har således over for Europa-Kommissionen fremlagt et projekt til anlæggelse af handelshavnen i Caniçal for et samlet beløb af 73,5 mio. EUR, hvortil der er godkendt en medfinansiering fra Samhørighedsfonden på 42,6 mio. EUR. På nuværende tidspunkt er de nationale myndigheder stadig i færd med at gennemgå tre andre projekter, der indgår i den førnævnte udviklingsplan. De interventioner, der er planlagt i disse tre projekter, omfatter oprettelsen af en»logistikstøttezone«i Porto Novo, omlægning af havnen i Funchal til fritidshavn for krydstogtfart og turistsejlads (i overensstemmelse med anbefalingerne i turistudviklingsplanen for den selvstyrende region Madeira) og endelig istandsættelse af havnen på øen Porto Santo for at skabe gode betingelser for passagertrafik og fritidssejlads. Med konkretiseringen af disse projekter tildeles Madeira således en optimeret og tilstrækkelig integreret transportlogistiskkæde, idet der vendes tilbage til en af EU s fundamentale målsætninger, nemlig styrkelsen af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed til gavn for Unionens borgere. Kontakt: Internet: Havnen i Caniçal. s. 18 inforegio panorama nr. 14

19 Patras ringvej GRÆKENLAND SPANIEN Eliminering af lindan Samlede omkostninger: EUR Støtteberettigede omkostninger: EUR Samhørighedsfonden: EUR»På vejstrækningen»pathe«(motorvejen Patras-Athen- Thessaloniki) er den nye ringvej omkring Patras, der er en ren velsignelse for byen og trafikfolket. Den gamle hovedvej løb gennem byen, skabte trafikpropper og blokerede for adgangen til havnen. Grækenlands tredjestørste by er hermed befriet for gennemfartstrafik ( køretøjer om dagen), og det tager nu ikke længere end 15 minutter at komme rundt om byen, hvor det førhen tog en time. Strækningen er 18,5 km lang (hvoraf halvdelen er finansieret af Samhørighedsfonden), og ringvejen omfatter ikke mindre end 12 tunneler, 8 viadukter, 9 broer og 5 motorvejsudfletninger. Der er vist særlig omhu med sikkerhed og miljø: træbeplantning og andre landskabsforbedringer, beskyttede arkæologiske lokaliteter, Patras gamle losseplads omdannet til fritidsareal osv.«dimitrios Tassiopoulos, chef for planlægningsafdelingen, EYDE Motorway PATHE IRLAND Heuston banegård og jernbanekorridor mod sydvest Samlede omkostninger: EUR EU-bidrag: EUR»Affaldet fra en fabrik, der fremstiller det stærke insekticid lindan (HCH), har forurenet store arealer på venstre side af floden Nervión-Ibaizabal, hvilket truer befolkningen i og omkring Bilbao. Den baskiske regering har for at løse dette problem besluttet at placere jord, der er forurenet af lindan og tungmetaller, på et sikkert affaldsdepot og tilbygge et behandlingsanlæg, der kan destruere HCH. Anlægget blev konstrueret med en investering på 12,5 mio. EUR og har behandlet tons lindan mellem 1999 og Der er desuden genindvundet et landområde på m².«josé Luis Aurrecoechea Urquijo, generaldirektør, IHOBE, statsejet miljøforvaltningsselskab under den baskiske regering PORTUGAL Vandforsyning og -rensning i Alto Zêzere e Côa Samlede omkostninger (fase 1): EUR EU-bidrag (fase 1): EUR»Moderniseringen af Heuston banegård og sydvestkorridoren er en af de højest prioriterede projekter til forbedring af jernbanenettet omkring Dublin. For de rejsende gør moderniseringen det samtidig lettere at skelne mellem togene fra forstæderne og Intercity-togene mellem Dublin og Cork. Hvad Heuston angår, har projektets første fase omfattet følgende arbejder: anlæggelse af et nyt sporsystem med tilhørende signalsystemer, idet banegården udvides fra 5 til 9 perroner, forlængelse af et spor til Inchicore, omlægning af en fodgængerpassage og udvidelse af butiksgallerierne. Den anden fase går ud på at anlægge en ekstra forbindelse mellem Inchicore og Cherry Orchard og to ekstra spor mellem Cherry Orchard og Hazelhatch langs sydvestkorridoren. Den opgraderede Heuston-banegård blev færdiggjort i februar 2004, til tiden og inden for budgettet, og er nu taget fuldstændigt i brug.«tom Finn, planlægningsdirektør, Iarnrod Eireann Samlede omkostninger: EUR EU-bidrag: EUR»Det tværkommunale vandforsynings- og vandrensningssystem i Alto Zêzere e Côa betjener Guarda-distriktet og en del af distriktet Castelo Branco (Beira Interior, regionen Centro). Dette projekt under Samhørighedsfonden har til formål både med hensyn til kvantitet og kvalitet at sikre offentlighedens vandbehov i området og samtidig forbedre spildevandsrensningen, især for udledninger fra industrien. Projektet bidrager til at forbedre lokalbefolkningens miljø og livskvalitet ved at sikre en bæredygtig udvikling under anvendelse af optimale løsninger på disse områder, hvilket fremmer den samfundsøkonomiske udvikling i regionen. Projektets andel i at nedbringe forureningen fra industrien og sikre økosystemernes bevarelse skal også fremhæves.«arménio de Figueiredo, ingeniør, bestyrelsesformand for Águas do Zêzere e Côa SA inforegio panorama nr. 14 s. 19

20 Samhørighedslandene ( ) Medlemsstater, som modtager støtte fra Samhørighedsfonden Øvrige medlemsstater s. 20 inforegio panorama nr. 14

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Bidrag fra Lønmodtagergruppe

Bidrag fra Lønmodtagergruppe DA Bidrag fra Lønmodtagergruppe Fagforeningernes og arbejdsmarkedsparternes rolle i programmering og opfølgning på samhørighedspolitikkerne i den nye finansielle ramme for 2014-2020 Sammendrag 1. Hvad

Læs mere

10 spørgsmål til debat

10 spørgsmål til debat 10 spørgsmål til debat Med konklusionerne og anbefalingerne i den anden samhørighedsrapport fremlægges der 10 spørgsmål til offentlig debat om den fremtidige samhørighedspolitik. Disse spørgsmål gengives

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

ET KREATIVT EUROPA (2014-2020) Kulturdelprogrammet. Indkaldelse af forslag

ET KREATIVT EUROPA (2014-2020) Kulturdelprogrammet. Indkaldelse af forslag ET KREATIVT EUROPA (2014-2020) Kulturdelprogrammet Indkaldelse af forslag EACEA 47/2014: Europæiske platforme Gennemførelse af kulturdelprogrammets ordninger: europæiske platformsprojekter Indledning Denne

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 19.05.2004 KOM(2004)385 endelig 2004/0121(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om en fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 15.12.2008 K(2008) 8151 endelig KOMMISSIONENS BESLUTNING af 15.12.2008 om godkendelse for Kongeriget Danmark af det flerårige program

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 16/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 13, 21, 22 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUR FRA KAPITEL - 1305 Instrument

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ?

Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ? Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ? Investeringsplanen for Europa er en pakke med foranstaltninger, der skal sætte gang i offentlige og private investeringer i realøkonomien på mindst 315 mia.

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1108/2008 af 7. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår minimumskravene til programmer

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 I medfør af 26 i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2. december 2004, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER NYE FINANSPOLITISKE RAMMER Den statsgældskrise, der truer stabiliteten i Den Økonomiske og Monetære Union, fremhæver det presserende behov for væsentlige forbedringer af den finanspolitiske ramme. En omfattende

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.6.2013 SWD(2013) 223 final C7-0208/13 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.01.2002 KOM(2001) 809 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Danmark til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale

Læs mere

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 14. september 2011 (20.09) (OR. en) 14208/11 COMPET 397 FIN 629 IND 104 I/A-PUNKTS-NOTE fra: Gruppen vedrørende Konkurrenceevne og Vækst til: De Faste Repræsentanters

Læs mere

Du er EU-borger. Information fra ASTI og par tnere

Du er EU-borger. Information fra ASTI og par tnere Du er EU-borger V E L K O M M E N t i l L u x e m b o u r g Information fra ASTI og par tnere O V E R S I G T Du bosætter dig i Luxembourg : I mindre end 3 måneder I mere end 3 måneder : - lønmodtager

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

De Europæiske Fællesskabers Tidende

De Europæiske Fællesskabers Tidende 7.1.2003 L 2/7 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 16/2003 af 6. januar 2003 om særlige gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1164/94 for så vidt angår støtteberettigede udgifter i forbindelse

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

Vejledning om promotion programmer på det indre marked og i tredje lande

Vejledning om promotion programmer på det indre marked og i tredje lande Vejledning om promotion programmer på det indre marked og i tredje lande 12. september Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv Kolofon Vejledning om promotion programmer på det indre

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

De Europæiske Fællesskabers Tidende C 406/55

De Europæiske Fællesskabers Tidende C 406/55 28.12.98 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende C 406/55 BERETNING om regnskab for Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Alicante) for regnskabsåret, der afsluttedes pr. 31. december 1997, med

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

De Europæiske Fællesskabers Tidende C 406/33

De Europæiske Fællesskabers Tidende C 406/33 C 406/33 BERETNING om regnskab for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer (Luxembourg) for regnskabsåret, der afsluttedes pr. 31. december 1997, med centrets svar (98/C 406/06) 1.1. Denne

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF)

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF) 1990L0232 DA 11.06.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Hvad er forenkling? 3. Hvordan kan forenkling opnås? 4. Hvad går Kommissionens forslag ud på? 5

Hvad er forenkling? 3. Hvordan kan forenkling opnås? 4. Hvad går Kommissionens forslag ud på? 5 Europa-Kommissionen Forenkling Samhørighedspolitik for 2014-2020 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Hvad er forenkling? 3 Hvordan kan forenkling opnås? 4 Hvad går Kommissionens forslag ud på? 5 1 Harmonisering

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1 SLUTAKT FA/TR/EU/HR/da 1 FA/TR/EU/HR/da 2 I. SLUTAKTENS TEKST 1. De befuldmægtigede for: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Regionsudvalgets onlinehøring om resultatet af forhandlingerne om partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer

Regionsudvalgets onlinehøring om resultatet af forhandlingerne om partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer Udkast til spørgeskema om resultatet af forhandlingerne om partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer Version af 20.01.2015 Regionsudvalgets onlinehøring om resultatet af forhandlingerne om partnerskabsaftalerne

Læs mere

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET Positionspapir 2011 DEN FINANSIELLE OG ØKONOMISKE KRISES KONSEKVENSER FOR OFFENTLIG REGNSKABSPLIGT OG ANSVARLIGHED SAMT OFFENTLIG REVISION I EU OG REVISIONSRETTENS ROLLE DA

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1977L0249 DA 01.01.2007 005.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER SEK(2005) 479 ENDELIG BRUXELLES, DEN 15.04.2005 DET ALMINDELIGE BUDGET REGNSKABSÅRET 2005 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 01 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC11/2005

Læs mere

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter August 2014 Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter De fem danske regioner indkalder hermed tilbud på gennemførelse af en gap-analyse vedr. finansielle instrumenter. Baggrund

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 29.10.2009 KOM(2009)608 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Republikken Estland og Republikken Slovenien til at

Læs mere

TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK,

TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK, TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND,

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 41 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 41 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 41 Offentligt 15. juli 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013 Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 26/2013 om revisionen af

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN. Ledsagedokument til

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN. Ledsagedokument til KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.12.2008 SEK(2008) 2938 C6-0470/08 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN Ledsagedokument til KOMMISSIONENS FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 17.7.2012 2011/0177(APP) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til Budgetudvalget

Læs mere

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring i Danmark1) I medfør af 18, stk. 2, 19, stk. 3 og 221, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012 om investeringsforeninger

Læs mere

Initiativet om datagennemsigtighed og dets indvirkning på samhørighedspolitikken

Initiativet om datagennemsigtighed og dets indvirkning på samhørighedspolitikken GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING B: STRUKTUR- OG SAMHØRIGHEDSPOLITIK REGIONALUDVIKLING Initiativet om datagennemsigtighed og dets indvirkning på samhørighedspolitikken UNDERSØGELSE

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.10.2013 COM(2013) 680 final 2013/0327 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings-

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION

DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION om indførelse af en valutakursmekanisme i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union Amsterdam, den 16. juni 1997 (97/C 236/03) På grundlag af den enighed, der blev

Læs mere

Lov om Hav- og Fiskerifonden 1)

Lov om Hav- og Fiskerifonden 1) (Gældende) Udskriftsdato: 19. januar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., j.nr. 13-8343-000001 Senere ændringer til forskriften Ingen Lov om Hav- og Fiskerifonden 1) VI MARGRETHE

Læs mere

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1459/2006 af 28. september 2006 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler og samordnet

Læs mere

UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET

UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET COM/TA/BUDG.R4/14/AD5 UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET Kommissionen afholder en udvælgelsesprocedure med henblik på at besætte en administratorstilling i Generaldirektoratet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om orientering om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2013 og Rigsrevisionens EU-samarbejde.

Notat til Statsrevisorerne om orientering om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2013 og Rigsrevisionens EU-samarbejde. Notat til Statsrevisorerne om orientering om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2013 og Rigsrevisionens EU-samarbejde December 2014 FAKTUELT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Orientering om Den Europæiske

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen).

Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen). Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen). Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling har den 19.11.2014 17.06.2015

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Bilag 3. Krav til regnskaber mv.

Bilag 3. Krav til regnskaber mv. Bilag 3 Krav til regnskaber mv. Indholdsfortegnelse 1. PLIGT TIL AT UDARBEJDE SÆRSKILTE REGNSKABER... 3 2. UDVEKSLING AF YDELSER MELLEM AKTIVITETER... 3 3. OMKOSTNINGSFORDELING... 3 4. INDTÆGTSFORDELING...

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme

EUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme EUROPA-PARLAMENTET 1999 Budgetudvalget 2004 FORELØBIG 2000/0024(COD) 10. april 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Budgetudvalget til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 13.11.2001 C(2001)3458fin. Statsstøttesag N 486/2001 Danmark Filmventurefonde. Hr. minister, 1.

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 13.11.2001 C(2001)3458fin. Statsstøttesag N 486/2001 Danmark Filmventurefonde. Hr. minister, 1. EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.11.2001 C(2001)3458fin Vedr.: Statsstøttesag N 486/2001 Danmark Filmventurefonde Hr. minister, 1. Sagsforløb (1) Ved brev af 25.6.2001 anmeldte Danmark et forslag

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 4.3.2014

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 4.3.2014 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.3.2014 C(2014) 1229 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 4.3.2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om flerårig finansiering

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. september 2013

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (85/374/EØF)

RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (85/374/EØF) 1985L0374 DA 04.06.1999 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetudvalget 25.10.2013 2013/2264(BUD) UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til

Læs mere

DA 1 DA EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014

DA 1 DA EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 01, 02, 03, 04, 05, 06, 07, 08, 09, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21,

Læs mere