Speciale. Korpusbaseret analyse af tyske turistbrochurer - med fokus på genrekonventioner i udvalgte deltekster

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Speciale. Korpusbaseret analyse af tyske turistbrochurer - med fokus på genrekonventioner i udvalgte deltekster"

Transkript

1 Speciale Cand.ling.merc. i tysk Profil: Translatør/tolk Udarbejdet af: Lone Hansen Vejleder: Martin Nielsen Korpusbaseret analyse af tyske turistbrochurer - med fokus på genrekonventioner i udvalgte deltekster Institut for erhvervskommunikation School of Business and Social Sciences Aarhus Universitet 2015

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Indledning Turisme - en branche af stor betydning Problemformulering Undersøgelsesgenstand Hvad er en turist og turisme? Hvad er en brochure? Hvad er en turistbrochure? Hvad er natur? Metode(overvejelser) Afgrænsning Videnskabsteoretisk tilgang Opbygning Begrebsdefinitioner Tekst og deltekst Tekstbegrebet i tekstlingvistikken Tekstbegrebet i markedskommunikation Den endelige definition af begrebet tekst Deltekst Den endelige definition af begrebet deltekst Genre Kategorisering af tekster Forskellige definitioner af begrebet genre Den endelige definition af begrebet genre Genrekonventioner Lewis' definition af konvention Lewis' definition overført til genrekonventioner Turistbrochurer som genre Afsender og modtager Formål Medie Korpusbeskrivelse Korpus af turistbrochurer Korpus af deltekster Teori for den strukturelle analyse... 32

3 Indholdsfortegnelse 5.1 Teoretisk baggrund Hvorfor en makrostrukturanalyse? Begrebet makrostruktur Analysemodel Foreløbig Analysemodel De fire faktorer Nonverbale deltekstmarkeringer Verbale deltekstmarkeringer Tema Funktion Analyseprocessen Eksemplarisk analyse Teori for den sproglige analyse Teoretisk baggrund og valg af analysekategorier Syntaks Sætningstyper Fremgangsmåde ved identifikation af data Sætningsstruktur og sætningslængde Fremgangsmåde ved identifikation af data Ellipse Hvad er en ellipse? Ellipsens anvendelsesmuligheder Fremgangsmåde ved identifikation af data Leksik Ordklasser Fremgangsmåde ved identifikation af data Semantiske opskrivninger Fremgangsmåde ved identifikation af data Retoriske midler Fremgangsmåde ved identifikation af data Fra teori til praksis Samlet analysemodel Kriterier for identifikation af sproglige konventioner Eksemplarisk analyse... 74

4 Indholdsfortegnelse 7 Præsentation af analyseresultater Makrostrukturanalyse af 20 tyske turistbrochurer Sproglig analyse af naturdeltekster Syntaktisk analyse Leksikalsk analyse Retoriske midler Sammenfatning: Udledning af sproglige genrekonventioner Konklusion Sammenfatning Resultater Perspektivering Deutsche Zusammenfassung Litteraturfortegnelse Bilagsfortegnelse Bilag (separat del)

5 Indledning 1 Indledning 1.1 Turisme - en branche af stor betydning Den øgede globalisering medfører bl.a., at flere og flere europæiske virksomheder flytter deres produktion eller andre funktioner til især de asiatiske lande for at kunne klare sig i den hårde konkurrence på verdensmarkedet. Det betyder, at de europæiske lande må satse på andre områder for at skabe arbejdspladser og vækst. Det kan være områder som forskning, produktudvikling og turisme. Turisme er et område, der ikke er til at komme uden om. Ifølge World Travel and Tourism Council (WTTC) beskæftiger turismebranchen mere end 200 mio. på verdensplan og er en af de største brancher i verden (http://www.wttc.org/). Turisme er flere ting, og der er selvfølgelig mange opgaver inden for turismebranchen - såsom at tilbyde rejser, arrangere rejser, servicere turister og ikke mindst at sælge eller markedsføre selve turismeproduktet. Turismeproduktet er den samlede pakke, som en turist køber, hvilket fx dækker over destination(er), rejse, transport, indlogering, bespisning, attraktioner og naturoplevelser. Turismeproduktet kan altså betegnes som et serviceprodukt, der består af flere serviceprodukter. I forbindelse med markedsføringen af turismeproduktet anvendes der både elektroniske og trykte medier. En særlig stor betydning tilregnes dog især det trykte medie - brochure. Destinationer, attraktioner m.v. er uhåndgribelige produkter, som er svære at markedsføre uden nogen form for trykt materiale, men ved at beskrive disse produkter skriftligt i brochurer, bliver brochurerne et bevis på produkterne (Briggs 2001: 94). (Se også s. 24) At turismeproduktet er et uhåndgribeligt produkt, betyder også, at turister er afhængige af den information, de kan få om produktet (materiale som turistbrochurer, rejsekataloger og lign.). Informationen er nødvendig, for at turisterne kan være sikre på, at produktet lever op til deres forventninger, og dermed vil det nævnte materiale ofte være det, der ligger til grund for turisternes endelige beslutning om at købe turismeproduktet. Jeg vil i dette speciale beskæftige mig med en lille del af området turismemarkedsføring - nemlig genren tyske turistbrochurer. 1 1 Begrebet markedsføring omfatter flere discipliner (jf. Frandsen et al. 2004: 24/29), som det dog vil føre for vidt at beskrive her. Jeg vil blot fremhæve markedskommunikation (overbegreb til bl.a. reklame og pr), da turistbrochurer kan betegnes som en form for reklame og altså en disciplin under markedskommunikation. (Se også afsnit 1.3.3, 3.2 og 6.1). 1

6 Indledning 1.2 Problemformulering Formålet med specialet er ved hjælp af sproglige analyser at undersøge, hvilke sproglige genrekonventioner der findes i udvalgte deltekster i genren tyske turistbrochurer. Specialet vil med andre ord give et indblik i, hvad der er den typiske sprogbrug inden for denne bestemte genre. Analyserne foretages endvidere for at kunne yde bistand til de danske turismeaktører og især tekstforfattere, som udarbejder turistbrochurer på tysk omhandlende danske byer, naturområder, attraktioner osv., for at få turister fra tysktalende lande til Danmark. Specialets analyseresultater vil i den forbindelse kunne bruges som inspirationskilde eller være en hjælp for de danske aktører til, hvordan de sprogligt kan udforme deres egne turistbrochurer eller i det mindste dele af en turistbrochure. Den konkrete problemformulering lyder: Hvilke sproglige genrekonventioner (typiske sproglige træk) findes der især på det leksikalske og syntaktiske plan i naturdeltekster i genren tyske turistbrochurer? Naturdelteksterne afgrænses ved at gennemføre en strukturel analyse af et korpus af 20 tyske turistbrochurer. Dette korpus vil kun bestå af trykte brochurer frem for fx hjemmesider, hvilket beror på den store betydning, som den trykte turistbrochure har i markedsføringssammenhænge (jf. s. 1) samt brochurens værdi for afsender og modtager, som beskrives i afsnit 3.1og 3.2. Desuden vil jeg kun beskæftige mig med tyske turistbrochurer, der er udarbejdet på tysk af tyskere. Med andre ord er målgruppen for disse turistbrochurer primært tyskere og andre, der har tysk som deres modersmål. Det må dermed formodes, at brochurerne er udformet efter de tyske sprognormer, som gælder i den konkrete situation (udarbejdelse af en turistbrochure). Tyskere definerer, hvad der er genuint tysk, i og med tyskere taler og skriver det tyske sprog i forskellige situationer. Tyske turistbrochurer udarbejdet af tyskere indeholder dermed en sprogbrug, der er det genuine tyske sprog i netop den situation. På baggrund af problemformuleringen henvender specialet sig primært til danske aktører inden for turismebranchen - producenter af turistbrochurer, tekstforfattere og sprogmedarbejdere, som er med i tekstproduktionsfasen af tyske turistbrochurer, men også til studerende, undervisere og andre, som beskæftiger sig med det tyske sprog og markedskommunikative genrer som fx turistbrochuren. 2

7 Indledning 1.3 Undersøgelsesgenstand Specialets undersøgelsesgenstand er naturdeltekster fra 20 tyske turistbrochurer (i kap. 4 gøres der rede for kriterierne for valg af turistbrochurer og deltekster). I det følgende skal det præciseres, hvad specialet forstår ved turistbrochure (turist/turisme + brochure) og natur. Da jeg selv ønsker at udarbejde definitioner af disse begreber eller i det mindste videreudvikle eksisterende definitioner, tager jeg udgangspunkt i almindelige leksika og ordbøger velvidende, at der dermed er tale om generelle definitioner frem for fagspecifikke definitioner. Det, som også taler for at arbejde ud fra en almen definition, er, især hvad begrebet (turist)brochure angår, at fagterminologien ikke spiller den store rolle ved rekvisitionen af turistbrochurerne. Det skal forstås på den måde, at det ikke er vigtigt, hvordan fx bogbinderbranchen definerer en brochure, eller hvilke bogbinderteknikker der er brugt ved fremstillingen af en given publikation. Vigtigere er det derimod, hvilke kriterier jeg lægger til grund for udvælgelsen af turistbrochurer, og hvordan turismebranchen afgrænser en brochure. Med andre ord hvilken type publikation er det, man modtager, når man bestiller en turistbrochure fra byer, turistbureauer o.l. - hvordan er den modtagne publikation udformet? Hvad er en turist og turisme? Som nævnt på side 1 efterspørger og køber turisten ikke kun ét serviceprodukt (en rejse), men derimod en række serviceprodukter, der tilsammen udgør turismeproduktet, som er selve kernen inden for turismebranchen. Dermed er der ingen turisme uden turister. En turist kan defineres som: en person, som for en periode af under et år rejser til en destination uden for sit sædvanlige område, og for hvem rejsens hovedformål ikke er at udøve erhvervsmæssig aktivitet, som aflønnes af destinationen. [ ] (Aschehougs multimedia leksikon 2006 på baggrund af World Tourist Organisation 1995) Samlet set opfatter jeg turisme som: Et overbegreb for alt hvad der har med det at rejse/rejser og det at besøge fremmede steder at gøre, dvs. alle de aktiviteter der er forbundet med og finder sted i forbindelse med rejsen og opholdet på fremmede steder. 2 2 Jeg vælger disse lidt forenklede opfattelser af turist/turisme, da en afklaring af begreberne udelukkende er ment som et afsæt til at definere en turistbrochure som det væsentlige i specialet. En uddybende diskussion og beskrivelse af turismebegrebet findes bl.a. i Sørensen (2007: 29-42). 3

8 Indledning Hvad er en brochure? Aschehougs multimedia leksikon (2006) definerer en brochure som: [ ] lille hæftet bog eller trykt, falset ark, ofte indeholdende reklame. Ifølge denne definition er en brochure en publikation, der er sat sammen på en bestemt måde og er lille af omfang. Men hvor lille er lille kan man så spørge - (hvad er formatet og omfanget?) Brochurer og især virksomhedsbrochurer afgrænses imidlertid også på andre måder og betegnes fx som den lille [ ] folder, A5-brochuren, produktbrochure eller imagebrochure. I disse sammenhænge kategoriseres brochuren hhv. efter format og fokus. (Frandsen et al. 2004: ). Hermed udtrykkes det om end indirekte, at en brochure ikke har et bestemt format eller omfang og reelt kan være alt fra en lille folder på tre til fire sider til en større publikation på måske op til 100 sider eller mere, afhængigt af hvad den enkelte virksomhed ønsker at formidle eller signalere med brochuren. Begrebet brochure spænder altså vidt, hvilket de brochurer, som jeg har rekvireret til mine analyser, også tydeligt viser. Flere af disse brochurer har titler, hvori der indgår ord som -katalog, - magazin eller Gastgeber (publikation, hvoraf en stor del er fortegnelser over overnatningsmuligheder samt annoncer for disse). Og selv om der ud fra titlen fx er tale om et Magazin, kan omfanget blot være 20 sider. (Korpuset af turistbrochurer beskrives mere udførligt i kap. 4). Dette indikerer meget godt, at der ikke er en entydig opfattelse af, hvad en brochure er, og at faktorerne format og omfang ikke kan stå alene i forsøget på at definere brochure. En anden vigtig faktor er det kommunikative formål - dvs. det som afsenderen ønsker at opnå eller har til hensigt med kommunikationen, og det som modtageren forventer af kommunikationen. På den ene side har en brochure til formål at informere interesserede om forhold vedrørende produkt og/eller virksomhed. På den anden side må en brochure også siges at have til formål at markedsføre og sælge produktet og/eller virksomheden, hvilket reelt er det overordnede mål med al markedskommunikation. (Frandsen et al. 2004: 112/ ). En brochure har med andre ord både en informativ og en overbevisende/ overtalende karakter. Endelig skal det nævnes, at lige meget hvilket omfang, format, tema og lige meget hvilken betegnelse (titel) en brochure har, er det kendetegnende, at en brochure er præget af sproglige og i høj grad også visuelle tegn (Ibid.: 197). 4

9 Indledning For at opsummere er en brochure en publikation, der består af sproglige og visuelle tegn. Publikationen har et ikke nærmere bestemt omfang og format og har informationer om produkt og/eller virksomhed i fokus. Brochuren har også en overtalende karakter ligesom en reklame og skal i sidste ende sælge produktet/virksomheden. Inden specialets definition af turistbrochure vil jeg her kort komme med nogle eksempler på, hvordan en brochure defineres af andre forskere. Den finske forsker Vesalainen fremhæver, at brochurer (Prospekte) først og fremmest skal informere kunderne om et produkt, og at kunderne/modtagerne af en brochure netop forventer [ ] ausführliche Orientierung. [ ] Er möchte möglichst viel über das Produkt erfahren. [ ] (Vesalainen 2001: 59, på baggrund af Von Planta (1980: 91). Selv om informationen står i centrum, har brochurer dog også et emotionelt påvirkende aspekt, der mere eller mindre tydeligt kommer til udtryk. Ifølge Vesalainen findes der flere typer af brochurer (se også 3.3), der bl.a. betegnes som Prospektheft og Kleinprospekt. Selv lægger hun sig ikke fast på et bestemt format eller omfang. (Vesalainen 2001: 59-60). Det samme gælder for Nielsen (1998: 35) der opererer med betegnelsen Unternehmensbroschüre (virksomhedsbrochure). Denne brochures formål er at formidle informationer om virksomheden i bredeste forstand: [ ] über die Branche, Größe, Produkte, Geschichte usw. [ ]. (Nielsen 1998: 33) Da virksomhedens image og selvforståelse plejes og fremstilles gennem disse informationer og beskrivelser, er virksomhedsbrochuren ikke kun informativ, men også persvasiv og kan betegnes som Image-Werbung (ibid.: 33/36-37). Nielsens opfattelse af brochure har flere lighedspunkter med den kinesiske forsker Zhaos definition af brochure. Zhao arbejder med virksomhedsbrochurer i form af Imagebroschüren, der fremstiller virksomheden som en helhed, og som henvender sig til alle virksomhedens samarbejdspartnere (kunder, leverandører, aktionærer m.v.). (Zhao 2008: 80-81). Imagebrochuren viser [ ] das Selbstverständnis des Unternehmens, besitzen einen informativen Charakter, aber zugleich können sie auch interesseweckend und verkaufsfördern sein. (ibid.: 82). Samlet set er der flere ligheder mellem de tre opfattelser, der også inddrager flere af de punkter, som jeg tidligere har berørt i dette afsnit Hvad er en turistbrochure? Ud fra ovenstående betragtninger om henholdsvis turist/turisme og brochure forstår jeg følgende ved en turistbrochure: 5

10 Indledning En turistbrochure er en publikation med både sproglige og visuelle tegn, der kompletterer hinanden. Publikationen, der ikke har et nærmere bestemt omfang og format, indeholder informationer om et turismeprodukt (informationer om bl.a. byer, overnatningsmuligheder, spisesteder, attraktioner og natur), som turister har brug for i forbindelse med deres rejse til og ophold på fremmede steder. Turistbrochuren kan (indirekte) også betegnes som en reklame, idet den også har en overtalende karakter og i sidste ende skal sælge turismeproduktet. Jeg vælger altså at arbejde med en bred definition af turistbrochure, idet jeg ikke opstiller nogen kriterier for format og omfang, (jeg sætter fx ikke en nedre eller øvre grænse for sidetallet). Denne brede definition indbefatter dermed også de ovennævnte publikationer: foldere, kataloger, magasiner og Gastgeber Hvad er natur? Alle har et billede af, hvad natur er. Alligevel skal der her sættes nogle konkrete ord på begrebet for dermed også at kunne afgrænse, hvad specialet forstår ved en naturdeltekst. Jeg tager udgangspunkt i følgende definition fra Politikens nudansk ordbog (2011: 764), ud fra hvilken natur er: den del af den omgivende virkelighed der ikke er skabt af mennesker, fx planter, dyr, jord, klipper, klima o.l. Det centrale i denne definition er, at natur betegnes som ikke-menneskeskabte elementer. Jeg går dog et skridt videre og inddrager også nationalparker, zoologiske haver, botaniske haver, dyrehaver o.l. i specialets opfattelse af natur. Selv om der her er tale om noget, der er anlagt af mennesker, kan det efter min mening alligevel betegnes som natur, da grundelementerne i forbindelse med zoologiske haver, botaniske haver osv. netop er de ikkemenneskeskabte elementer som jord, planter og dyr. Natur forstås i dette speciale således som et overbegreb for: Vand: hav, vadehavet, floder, fjorde, søer, vandløb, åer Kystområder: kyster, strande, klitter, klipper Dyre- og plantelivet: dyr, planter, zoologiske haver, dyrehaver og -parker, botaniske haver, fuglereservater, fugleliv Grønne områder: (natur)parker, skove, landskaber, landlige omgivelser, byhaver, nationalparker Øvrige: vejrforhold, årstiderne 6

11 Indledning Med disse kategorier og punkter er der tale om natur i bred forstand. Grænserne mellem kategorierne er selvfølgelig flydende, og i nogle naturdeltekster vil naturen være beskrevet generelt (altså på tværs af de ovennævnte kategorier og punkter). Andre naturdeltekster vil måske kun omhandle ét af de nævnte punkter, fx fugleliv, vadehavet eller nationalparker. Et eller flere af punkterne på listen ovenfor skal dog udgøre kerneindholdet eller hovedtemaet i en deltekst, for at der er tale om en naturdeltekst. (Se også ) 7

12 Indledning 1.4 Metode(overvejelser) For at svare på problemformuleringen og opfylde specialets formål vil jeg ikke gøre brug af en allerede færdigudviklet analysemetode eller -model. Derimod vil jeg selv udarbejde og opstille en analysemodel, hvilket gør det muligt at inddrage forskellige teoretiske fremstillinger samt at lave en model, som er tilpasset specialets formål og undersøgelsesgenstand. Jeg vil opstille en todelt analysemodel, der dels bygger på teori for en strukturel analyse (makrostrukturanalyse) og dels på teori for en sproglig analyse. Den strukturelle analyse skal lede frem til de 20 turistbrochurers naturdeltekster, og den sproglige analyse skal lede frem til sproglige genrekonventioner i naturdelteksterne. På baggrund af en afklaring af begrebet makrostruktur samt Gläsers (1990) teori eller betragtninger om deltekster - herunder især hvilke faktorer der er kendetegnende for en deltekst, opstilles den del af analysemodellen, der skal bruges ved den strukturelle analyse (identifikationen af en teksts makrostruktur - opdeling i og hierarki af deltekster). Den anden del af analysemodellen, der skal bruges ved den sproglige analyse, fremstilles med udgangspunkt i Römer (1980), Sowinski (1998) og Janichs (2010) reklamesprogsteorier, ud fra hvilke jeg vil udvælge centrale enheder inden for de tre hovedkategorier: syntaks, leksik og retoriske midler. De udvalgte enheder beskrives og operationaliseres i kap. 6. Det vil sige, at en generel fremstilling af hver enkelt analyseenhed efterfølges af et afsnit fremgangsmåde ved identifikation af data hvori det beskrives hvad præcist det er, jeg vil undersøge, og på hvilken måde jeg vil undersøge dette - (hvordan jeg finder frem til eller identificerer den enkelte analyseenhed i naturdelteksterne). Specialets analyser vil overvejende være af kvantitativ karakter (se også 1.6), da det netop ønskes undersøgt, hvor hyppigt udvalgte sproglige enheder forekommer i naturdelteksterne. For at få svar på dette er det nødvendigt at foretage en del optællinger. Med andre ord er der en række træk ved teksterne, som skal undersøges eller registreres, og eksemplerne på de forskellige træk skal tælles sammen. For at tallene er sammenlignelige, og det er muligt at sammenligne naturdeltekster af forskellig længde, vil tallene blive omregnet til procent. Analyseresultaterne vil altså bestå af både absolutte og procentuelle tal. Jeg har overvejet, hvordan de samlede analyseresultater skal præsenteres i dette speciale. Mine overvejelser har primært gået på præsentationen af resultaterne af den sproglige analyse, da disse resultater vil bestå af en stor mængde data/registrerede fænomener. Spørgsmålet har været, om resultaterne skal præsenteres: 8

13 Indledning 1. Deltekst for deltekst - hvor analyseresultaterne beskrives samlet for hver enkelt naturdeltekst, således der vil være lige så mange gennemgange af analyseresultater som der er naturdeltekster. 2. Analyseenhed for analyseenhed (kategori for kategori) - hvor resultaterne af analysen af hver analyseenhed i analysemodellen beskrives for alle naturdeltekster, således der vil være en samlet gennemgang af analyseresultaterne for samtlige naturdeltekster. Jeg har valgt mulighed nr. to. Grunden til det er, at man med denne præsentation nemt får et samlet overblik over forekomsten af de enkelte analyseenheder og dermed også overblik over eller et svar på, hvilke analyseenheder der er typiske i naturdelteksterne, hvad der netop er det overordnede formål med specialet. Af hensyn til bl.a. de danske turismeaktører - herunder tekstforfattere er det også mest hensigtsmæssigt at præsentere resultaterne analyseenhed for analyseenhed (kategori for kategori). Ved udformningen af tyske naturdeltekster kan de danske turismeaktører ikke bruge analyseresultater for de(n) enkelte deltekst(er) til så meget, men kan drage nytte af udsagn om de forskellige analyseenheder. 9

14 Indledning 1.5 Afgrænsning Analyserne udføres ud fra et synkronisk perspektiv, og jeg ser dermed bort fra det diakrone aspekt - om tyske turistbrochurer fx ændrer sig indholdsmæssigt og sprogligt over tid. Som nævnt på s. 2 er det desuden kun den trykte udgave af turistbrochure, der er genstand for analyse. Selv om en turistbrochure består af såvel sproglige som visuelle tegn (fotografier, kort, tabeller o.l.) (jf. definition af turistbrochure), ser jeg dog helt bort fra de visuelle midler i mine analyser. Grunden til det er, at analyserne netop er tænkt som en hjælp eller form for vejledning for tekstforfattere og sprogmedarbejdere og ikke for fx layoutfolk og fotografer, der formentlig er dem, som er hovedansvarlige for billeder, opsætning og layout i turistbrochurerne. Da det desuden ikke er muligt at foretage sproglige analyser af samtlige deltekster i turistbrochurerne, er de sproglige analyser begrænset til at omfatte udvalgte deltekster med et bestemt tema (natur). Specialet er også afgrænset ved, at der skal udledes genrekonventioner på det sproglige plan (syntaks, leksik og retoriske midler) (se kap. 6) og ikke genrekonventioner på det strukturelle plan (makrostruktur). Det vil sige, at en makrostrukturanalyse kun gennemføres med henblik på at finde de tyske turistbrochurers naturdeltekster og ikke for at få svar på, hvilke deltekster der er typiske i tyske turistbrochurer, og i hvilken rækkefølge deltekster typisk optræder i disse brochurer. Afslutningsvis skal det nævnes, at de tyske turistbrochurer er fra et afgrænset geografisk område, dvs. fra udvalgte delstater, byer, øer og altså ikke fra hele Tyskland. (Dette uddybes og begrundes i kap. 4). 10

15 Indledning 1.6 Videnskabsteoretisk tilgang For at bedrive forskning (fx at skabe ny viden inden for et bestemt fagområde) må forskeren gøre sig nogle overvejelser af ontologisk, epistemologisk og metodologisk art. Disse overvejelser eller grundantagelser, som er karakteristiske for det omhandlende fagområde, er det grundlag, som vidensproduktionen bygger på og må derfor ekspliciteres af forskeren. (Nygaard 2012: 11-13). Med udgangspunkt heri vil jeg i dette afsnit gøre rede for specialets videnskabsteoretiske tilgang. Først en kort introduktion af begreber. Ontologi (læren om det værende) beskæftiger sig med, hvad der eksisterer - hvad der er virkelighed, og hvordan man opfatter virkeligheden. Det ontologiske spørgsmål går på, om virkeligheden er derude og bare skal kortlægges af videnskabelige undersøgelser, eller om den først bliver til når, den undersøges. (Presskorn-Thygesen 2012: 27/29, Ebdrup 2014: videnskab.dk) Epistemologi (læren om viden og erkendelsesmetoder) benævnes også erkendelsesteori og beskæftiger sig med, hvordan man kan erkende virkeligheden - hvad kilden til vores viden er (ibid., Nygaard 2012: 10). Mennesket har reelt kun et begrænset antal erkendekilder (måder hvorpå man kan få information eller viden om virkeligheden (Klausen 2005: 98). Grundlaget for viden kan fx være baseret på iagttagelser - altså erfaring gennem sanserne (empirisme), eller viden kan baseres på fornuften og logisk tænkning (rationalisme) (Holm 2011: 24-25). Metodologi (læren om metoder til vidensproduktion) (Nygaard 2012: 9) beskæftiger sig med de metoder, der kan bruges for at finde ud af noget om virkeligheden. Med spørgsmålet: hvilke sproglige genrekonventioner findes der i naturdeltekster i tyske turistbrochurer, arbejder jeg i dette speciale ud fra en realistisk ontologi. Det vil sige, at jeg opfatter sproglige genrekonventioner som en virkelighed, der eksisterer, og som blot skal afdækkes. Der er altså tale om en genstand, som ikke først bliver til det øjeblik, den undersøges, men som findes uafhængigt af den videnskabelige iagttagelse (Presskorn- Thygesen 2012: 28). Den videnskabsteori, der opererer med denne opfattelse af virkeligheden er positivismen (Ibid.: 29), som dermed er specialets udgangspunkt. Med fastlæggelsen af den overordnede videnskabsteoretiske ramme (positivisme) ligger specialets epistemologi også fast. Fordi positivismen forenklet sagt bygger på empirismens opfattelse af, at al viden opnås gennem den systematiske indsamling af empiriske data (undersøgelsen af det som kan erfares med sanserne) (Holm 2011: 28), baserer mine 11

16 Indledning undersøgelser sig også på sanseerfaringen - underforstået iagttagelser eller registreringer af sproglige enheder. Metoden til indsamling af data vil, som det allerede kort er blevet beskrevet på s. 8, overvejende være den kvantitative metode. Det skyldes, at man med denne metode kan få svar på, hvordan tingene forholder sig ud fra kvantificerbare kendetegn (det der kan tælles og måles) (Thisted 2011: 29/86). Det er netop forekomsten af forskellige sproglige enheder, som skal tælles op for at svare på problemformuleringen. Den kvantitative metode er også valgt, da jeg på baggrund af de indsamlede data ønsker objektivt at belyse eller beskrive, hvad optællingerne viser - hvilke sproglige enheder der er typiske for naturdelteksterne og ikke har til hensigt at udrede en dybere forståelse eller fortolkning af det undersøgte. Den kvantitative metode søger netop at afdække den objektive virkelighed - altså at give en neutral beskrivelse af det undersøgte (Thisted 2011: 30/98) til forskel fra den kvalitative metode, der generelt set har en hermeneutisk (fortolkende) tilgang (ibid.: 98/101). Sammenfattende har specialet altså en positivistisk tilgang, idet undersøgelsen tager udgangspunkt i det positivt givne - dvs. det som eksisterer (ontologi), og det som kan iagttages (epistemologi). Desuden gøres der primært brug af den kvantitative metode. 12

17 Indledning 1.7 Opbygning Efter dette indledende kapitel følger kapitel 2, hvor nøglebegreberne: tekst, deltekst, genre og genrekonventioner diskuteres og afgrænses. Kapitel 3 behandler turistbrochurer som genre og beskriver hvad der generelt set er kendetegnende ved turistbrochurer og brochurer i det hele taget. Det korpus af 20 tyske turistbrochurer, som er udgangspunktet for specialets analyser, beskrives i kapitel 4. Herefter følger to teoretiske kapitler - kapitel 5 som indeholder teorien for den strukturelle analyse samt en foreløbig analysemodel, og kapitel 6 der beskriver teorien for den sproglige analyse og indeholder den samlede analysemodel. I kapitel 7 præsenteres specialets analyseresultater - i første del af kapitlet præsenteres resultaterne af den strukturelle analyse, og i anden del præsenteres de samlede resultater af den sproglige analyse. Kapitel 8 indeholder konklusion og perspektivering. Kapitel 9 udgør et tysk resume. 13

18 Begrebsdefinitioner 2 Begrebsdefinitioner I dette kapitel defineres og klarlægges specialets nøglebegreber: tekst, deltekst, genre og genrekonventioner. Disse begreber kan opfattes på forskellige måder, hvorfor de vil blive diskuteret på relevante steder. Dette gøres for at sætte begreberne i relation til hinanden og for at kunne give læseren en forståelse af, hvordan specialet forstår og bruger disse begreber. 2.1 Tekst og deltekst Tekstbegrebet i tekstlingvistikken Selv om tekstbegrebet har været genstand for diskussion gennem årene, og der er gjort utallige forsøg på at definere dette begreb (fx i Fix et al. 2002, Linke et al. 2004: 284, Nielsen/Ditlevsen 2008: ) er der endnu ikke opnået en enighed herom, hvad også de mange forskellige tekstdefinitioner tydeliggør (Klemm 2002: 19-26). Da (del)tekster er genstand for analyse i dette speciale, er det nødvendigt at klarlægge specialets forståelse heraf, hvilket gøres i det følgende. Jeg tager udgangspunkt i Brinkers (2010: 17) definition, der forener det sproglige element med det kommunikative: Der Terminus Text bezeichnet eine begrenzte Folge von sprachlichen Zeichen, die in sich kohärent ist und die als Ganzes eine erkennbare kommunikative Funktion signalisiert. Ud fra denne definition kommer det til udtryk, at en tekst er begrænset, består af sproglige tegn 3, som er kohærente. En tekst har desuden en kommunikativ funktion. Dette sidste aspekt skyldes ifølge Brinker det faktum, at en tekst altid kan betegnes som en kommunikativ enhed, der formidler et indhold (forskellige informationer), og som samtidig indgår i en kommunikationsproces mellem den skrivende part og læseren (eller den talende part og lytteren (tekstbegrebet omfatter også mundtlige tegn) (Brinker 2010: 15/18-19). En tekst realiserer altså et formål for de parter, der kommunikerer med hinanden og har således altid en kommunikativ funktion. Selv om flere elementer er indeholdt i Brinkers definition, mangler dog de ikke-sproglige tegn (visuelle/figurlige) tegn. Eftersom sproglige og ikkesproglige tegn i mange tilfælde kompletterer hinanden (fx i lærebøger, reklamer, brochurer), er det efter min mening også nødvendigt at medtage dette aspekt i forsøget på at definere 3 Sproglige tegn kan være simple sproglige tegn som morfemer og til dels ord og komplekse sproglige tegn som sætninger. 14

19 Begrebsdefinitioner tekst så præcist som muligt. Et bud på en definition, der tager højde for både de sproglige og ikke-sproglige tegn, giver Göpferich (1995: 56): Ein Text ist ein thematisch und/oder funktional orientierter, kohärenter sprachlicher oder sprachlich-figürlicher Komplex, der mit einer bestimmten Intention, der kommunikationsabsicht, geschaffen wurde, eine erkennbare kommunikative Funktion ersten oder zweiten Ranges erfüllt und eine inhaltlich und funktional abgeschlossene Einheit bildet. I modsætning til Brinkers definitioner af en tekst fastslår Göpferichs definition endvidere, at den kommunikative funktion kan udtrykkes på forskellige niveauer - at enhver tekst kan opdeles i deltekster. Den samlede tekst svarer således ifølge Göpferich til en tekst, der opfylder eine erkennbare kommunikative Funktion ersten Ranges, dvs. Globaltext 4 (Göpferich 1995: 44/57). Det faktum at enhver tekst kan opdeles i deltekster, underbygges desuden af Kalverkämper (1982), der har følgende bemærkninger omkring en tekst og dens deltekster: Das primäre sprachliche Zeichen 'Text' ist aufgebaut aus Teilen; diese sind weniger komplex strukturiert und stehen zueinander in einem hierarchischen Verhältnis. Die Hierarchie der Textteile oder Teiltexte hängt mit dem Grad der Komplexität zusammen, den sie innehaben. Diese zeigt sich darin, wieviele andere Teiltexte ein bestimmter (ihnen übergeordneter) Teiltext umgreift, also aus welchen und wievielen anderen Teiltexten er sich zusammensetzt. (Kalverkämper 1982: ). Sammenfattende kan siges, at en tekst inden for tekstlingvistikken således er en kompleks størrelse, der overordnet set har et kommunikativt formål, men samtidig består af flere dele. 4 En anden betegnelse, der svarer til Globaltext er fx ifølge (Gülich et al. 1979: 74): Teiltext nullten Grades. Der Text als Ganzes wird als Teiltext nullten Grades bezeichnet, die ihn konstituierenden Teiltexte als Teiltexte ersten Grades, deren Teile wiederum als Teiltexte zweiten Grades usw. 15

20 Begrebsdefinitioner Tekstbegrebet i markedskommunikation Efter at have afgrænset begrebet tekst ud fra en lingvistisk vinkel, vil jeg til sidst inddrage en definition fra det markedskommunikative område. Da turistbrochurer er en form for markedskommunikation, er det interessant at se på, hvordan denne disciplin opfatter og bruger tekstbegrebet. Frandsen et al. (2004: 54) giver et bud på en definition af begrebet tekst, hvor det tydeligt kommer til udtryk, at det er de retoriske strategier (de sproglige og ikke-sproglige virkemidler), der er i fokus. Teksten opfattes som: det sted i kommunikationen, hvor forskellige retoriske strategier, der er bundet mere eller mindre konventionelt til bestemte genrer, bestemte medier [ ], organiseres med henblik på at realisere et kommunikativt formål. Det sted i kommunikationen, hvor forskellige retoriske strategier organiseres med henblik på at realisere et kommunikativt formål kan betegnes som: [...] den kommunikative instans, der er resultatet af afsenderens produktion og modtagerens reception: dén konkrete reklameannonce [ ], dét konkrete reklamespot [ ], dén konkrete brochure [...] osv. (Frandsen et al. 2004: 54). Dermed kan der drages visse paralleller til det, som bl.a. Göpferich (1995: 44/57) betegner som Globaltext Den endelige definition af begrebet tekst Ud fra de ovenfor nævnte definitioner og diskussioner af begrebet tekst er det muligt at formulere den tekstdefinition, som specialet (ud fra dets formål) vil arbejde med: En tekst betegner en begrænset grammatisk og tematisk sammenhængende (kohærent) række af sproglige eller sproglig-figurlige tegn, der tilsammen organiseres med henblik på at realisere et overordnet kommunikativt formål. En tekst består desuden ofte af flere dele (deltekster), der dog alle er underlagt det overordnede kommunikative formål, og som dermed bidrager til at realisere dette formål. På denne baggrund betegner jeg den konkrete turistbrochure (hele publikationen) som én tekst ( Globaltext /heltekst). En turistbrochure = en tekst, da korpuset af turistbrochurer består af en række sproglige/sproglig-figurlige tegn, hvorimellem der er kohærens. En brochure er begrænset, da den starter og slutter med forog bagside, og den har et overordnet kommunikativt formål (en funktion), hvilket beskrives nærmere i 3.2). Titel (fx bynavn) på brochurernes forsider, indholdsfortegnelser, bykort og 16

21 Begrebsdefinitioner A-Z (indholdsalfabet) er andre signaler (Texthaftigkeitssignale), der kan indikere, at turistbrochuren er en heltekst. (Nielsen & Ditlevsen 2008: 193) Deltekst I dagligdagen når man fx læser en bog, der er opdelt i kapitler og mindre afsnit, tænker man sikkert ikke nærmere over, at disse kapitler og afsnit faktisk er deltekster. Derimod er begrebet deltekst ligesom det er tilfældet med begrebet tekst af større betydning inden for tekstlingvistikken. Deltekster kan nemlig betegnes som kernen, når det drejer sig om at analysere en teksts struktur, hvor man søger at klarlægge, hvilke dele der hører sammen (tematisk og funktionelt), og som bidrager til at realisere heltekstens kommunikative formål (Ditlevsen et al. 2007: 80). Dette speciale har som beskrevet i kapitel 1 til hensigt at udlede sproglige konventioner i naturdeltekster. For senere at kunne opdele en heltekst i deltekster og finde delteksterne omhandlende natur (lave makrostrukturanalysen) er det nødvendigt at præcisere, hvad der kendetegner en deltekst. Jeg vælger i den forbindelse at tage udgangspunkt i Gläser (1990), der nævner tre væsentlige faktorer, der præcist er med til at karakterisere en deltekst. Beskrivelsen af delteksters kendetegn lyder således: Teiltexte sind in sich relativ abgeschlossene, funktional und thematisch kohärente, textkonstituierende Einheiten, die ihrerseits eine kommunikative Funktion haben und damit zur Realisierung der Textfunktion beitragen. Sie sind hierarchisch gegliedert und können formal durch typographische Mittel (z.b. Alinea, Überschrift) markiert sein. (Gläser 1990: 56). Hermed kommer det til udtryk, at en deltekst kan kendes på eller karakteriseres ved hjælp af dens funktion og indhold (tema). Det vil sige, at en deltekst kan betegnes som en afgrænset enhed, fordi den har sin egen funktion, men samtidig bidrager til at realisere heltekstens kommunikative formål. Det samme gør sig gældende i forbindelse med temaet. En heltekst kan siges at have et overordnet tema, og temaet i en deltekst kan betegnes som et undertema. På den måde kan man også afgrænse en deltekst, idet en deltekst altså er en tekst, der har sit eget tema, der dog på sin vis er en del af en større tematisk sammenhæng - nemlig helteksten. Endelig nævner citatet også, at opdelingen af en heltekst i mindre dele (deltekster) kan markeres typografisk (dvs. ved hjælp af nonverbale midler), hvilket fx kan være i form af overskrifter og alinea. At der står, at deltekster kan markeres typografisk indikerer indirekte, at der også er andre muligheder for denne markering - fx verbale midler 17

22 Begrebsdefinitioner (fx metakommunikativ enhed som en indholdsfortegnelse). De verbale og nonverbale midler har også fællesbetegnelsen deltekstmarkeringer (eller inddelingssignaler). Dette antyder, at man nærmest bare ved at læse eller se en tekst hurtigt igennem kan fastslå, hvilke dele teksten består af - altså afgrænse deltekster. (Gülich et al. 1979: 74-76). For at opsummere er der altså både kendetegn på overfladen af en tekst (nonverbale og verbale midler) og kendetegn dybere i teksten (tema og funktion). Fælles for kendetegnene er, at de alle har betydning for afgrænsningen af deltekster og således kan tages med i betragtning ved analysen af en teksts makrostruktur. (Se kap. 5) Den endelige definition af begrebet deltekst I dette speciale betegnes en deltekst som: En tekst der i sig selv har en funktion (delfunktion) og et tema (deltema), men til en vis grad samtidig er afhængig af heltekstens eksistens 5, og som bidrager til at realisere heltekstens kommunikative formål. Heltekstens overordnede kommunikative formål bliver således kun realiseret ved hjælp af de forskellige deltekster, der tilsammen udgør helteksten. Desuden kan en deltekst afgrænses eller markeres ved hjælp af deltekstmarkeringer. 2.2 Genre Kategorisering af tekster Ligesom ved begrebet tekst er der også forskellige opfattelser af, hvad begrebet genre dækker over. Dette (kan) skyldes flere faktorer, bl.a. at der inden for tekstlingvistikken opereres med en forskelligartet terminologi, når det drejer sig om at differentiere (grupper af) tekster. Dermed er det svært at klarlægge præcist, hvad der hører under det ene begreb frem for det andet. Betegnelser som tekstgenre, teksttype, tekstart og tekstklasse er eksempler på denne terminologi. Endvidere er der stor forskel på, efter hvilke kriterier man inddeler tekster i større grupper/genrer. (Reiß & Vermeer 1991: , Frandsen et al. 2004: 110). I dagligdagen kan vi ofte rent intuitivt fastslå, om der fx er tale om (genren) læserbrev, opskrift eller brugsanvisning. På det tekstlingvistiske område er det derimod bestemte kriterier, der ligger til grund for, hvordan man kategoriserer tekster. Nogle forskere inddeler tekster i kategorier ud fra et enkelt kriterium som fx tekstens funktion, hvorimod andre arbejder med både tekstinterne og teksteksterne kriterier. Alligevel kan det være svært at inddele tekster i kategorier, da en og den samme tekst sagtens kan repræsentere flere 5 Jeg skriver her til en vis grad afhængig af heltekstens eksistens, da man kan sige, at jo større en deltekst er, jo mere uafhængig af helteksten vil den formodentlig være. 18

23 Begrebsdefinitioner forskellige kategorier - fx et læserbrev - hører det under kategorien brev eller avistekst? (Frandsen et al. 2004: 110, Linke et al. 2004: ) Jeg har allerede udvalgt, hvilken specifik genre inden for markedskommunikation jeg ønsker at beskæftige mig med. Derfor er det ikke nødvendigt at vise, hvordan al markedskommunikation deles op i flere niveauer, så man til sidst har de forskellige genrer og herunder turistbrochurer. Denne form for opdeling svarer til en af de typologier, som lingvisten Adamzik (1995) opererer med. Her er der nemlig tale om en typologi, hvor der arbejdes med flere abstraktionsniveauer samt flere klassifikationskriterier, hvorved der opstår en hierarkisk opbygget model (Adamzik 1995: 31-34). Alt efter hvor mange niveauer man opererer med, vil den enkelte genre ligeledes kunne bestå af et hierarki af undergenrer. Dette tydeliggør, at det at kategorisere tekster eller opstille typologier, som skal vise hvilke større grupper tekster kan sammenfattes til, er et meget stort område. Dette område vil ikke blive beskrevet yderligere her, da spørgsmålet om, hvordan genrer afgrænses fra hinanden ikke er af større betydning set i forhold til specialets formål. Vigtigt er det derimod at afgrænse, hvad specialet forstår ved en genre, hvilket skal klarlægges i de følgende afsnit Forskellige definitioner af begrebet genre Med udgangspunkt i markedskommunikationsmateriale, som turistbrochurer som nævnt kan betegnes at være en del af, defineres en genre som: en gruppe af tekster, der har samme kommunikative formål (Frandsen et al. 2004: 41). Denne definition uddybes endvidere således: De kommunikative formål kan identificeres og forstås af genrens diskursfællesskab (dens afsendere og modtagere) og er bestemmende for genrens sproglige og visuelle strategier, dvs. dens retorik (ibid.: 41/111). Det kommunikative formål tilskrives altså stor betydning i forbindelse med genrebegrebet. Det er imidlertid ikke nok at definere genre udelukkende ud fra det kommunikative formål, da al markedskommunikation på den måde kan betegnes som én genre (her tænkes på reklamegenren, der primært har til formål at markedsføre og sælge et produkt) hvilket er for bredt og for upræcist (Frandsen et al. 2004: 110). Ifølge Ditlevsen et al (2007: 61) er faktorer som afsender- og modtagerforhold, medie og forskellige sproglige elementer også en del af genrebestemmelsen. Dette tager Brinkers definition af genre højde for: 19

24 Begrebsdefinitioner Textsorten sind konventionell geltende Muster für komplexe sprachliche Handlungen und lassen sich als jeweils typische Verbindungen von kontextuellen (situativen), kommunikativ-funktionalen und strukturellen (grammatischen und thematischen) Merkmalen beschreiben [...]. : (Brinker 2010: 125) Ud fra denne definition forener en genre altså både teksteksterne og tekstinterne elementer, hvilket ret godt indikerer, at en genre er en kompleks størrelse. Men man kan også betegne en enkel tekst som værende en kompleks størrelse, så på sin vis er denne definition ikke helt komplet - hvad er lige præcis det, der er udslagsgivende for, at man kan tale om en genre? Reiß & Vermeer giver et bud på dette, idet de betragter en genre som: [...] überindividuelle Sprech- oder Schreibakttypen, die an wiederkehrende Kommunikationshandlungen gebunden sind und bei denen sich aufgrund ihres wiederholten Auftretens charakteristische sprachverwendungs- und Textgestaltungsmuster herausgebildet haben. (Reiß & Vermeer 1991: 177 udledt af Pörksen 1974: 219). Ifølge Reiß & Vermeer består en genre altså af tekster, der så at sige fremstilles igen og igen og netop pga. denne gentagelse danner karakteristiske mønstre Den endelige definition af begrebet genre Jeg tilslutter mig Reiß & Vermeers definition, idet jeg i dette speciale forstår en genre som: en gruppe af tekster, der bruges i de samme situationer til at opfylde det samme kommunikative formål, de er altså bundet til tilbagevendende kommunikationshandlinger og har som følge heraf udviklet karakteristiske mønstre for sprogbrug og tekstudformning. 2.3 Genrekonventioner Begreberne tekst, deltekst og genre er blevet diskuteret og defineret ud fra forskellige synsvinkler, og på denne baggrund er specialets endelige definitioner udledt. I forbindelse med definitionen af begrebet genrekonventioner tages der hovedsageligt udgangspunkt i David Lewis' definition af begrebet konvention. Dette gøres, da han stort set som den eneste arbejder med 'konvention' som et overbegreb og bl.a. formår at beskrive begrebet udtømmende og afgrænse det fra andre beslægtede begreber. Samtidig kan Lewis' definition af konvention, som det vil fremgå af 2.3.2, let overføres til tekster og genrer. 20

25 Begrebsdefinitioner Lewis' definition af konvention Lewis definerer konvention på følgende måde: Eine Verhaltensregularität R von Mitgliedern einer Gruppe G, die an einer wiederholt auftretenden Situation S beteiligt sind, ist genau dann eine Konvention, wenn es wahr ist und wenn es in G zum gemeinsamen Wissen gehört, daß bei nahezu jedem Auftreten von S unter Mitgliedern von G (1) nahezu jeder R folgt; (2) nahezu jeder von nahezu jedem andern erwartet, daß er R folgt; (3) nahezu jeder hinsichtlich aller möglichen Handlungskombinationen annähernd dieselben Präferenzen hat; (4) nahezu jeder es vorzieht, daß jeder weitere Beteiligte R folgt, sofern nahezu alle übrigen R folgen; (5) nahezu jeder es vorziehen würde, daß jeder weitere Beteiligte R' folgt, sofern nahezu alle übrigen R' folgten, wobei R' eine andere mögliche Verhaltensregularität der Mitglieder von G in S ist, derart daß nahezu jeder in nahezu keinem Fall von S zugleich R' und R folgen könnte. (Lewis 1975: 79). Der er tale om en noget kompleks definition. Det centrale er dog, at visse betingelser skal være opfyldt før en regelmæssighed kan betegnes som en konvention. Der skal være en gruppe, hvor medlemmerne så at sige er enige om at følge de samme regelmæssigheder. Desuden skal der altid være alternativer eller flere muligheder for at løse det såkaldte koordinationsproblem (Lewis 1975: 24). Ifølge Lewis vil det altså sige, at dét alle andre i en gruppe (eller næsten alle andre) gør eller den mulighed alle andre vælger - er dét, der betegnes som konvention. Hvis alle andre gør eller vælger noget andet - er det dét, der er konvention. Der kan dog være undtagelser fra disse situationer, hvad ordet nahezu (næsten) i Lewis' definition også er et udtryk for Lewis' definition overført til genrekonventioner Lewis' definition af konventioner generelt set kan på denne baggrund overføres til det mere specifikke - nemlig genrekonventioner. S er den situation, hvor en tekst (heltekst eller deltekst) udarbejdes. Denne tekst tilhører en bestemt genre. G vil være tekstens afsender(e) og modtager(e), og R kan til sidst betegnes som sproglige regelmæssigheder - altså de sproglige kendetegn, som er karakteristiske/typiske for tekster 21

26 Begrebsdefinitioner fra en bestemt genre. Det kan fx være tekstens struktur, leksik eller syntaks. Ifølge Reiß & Vermeer (1991: ) findes konventioner nemlig på alle sprog- og tekstniveauer. Ligesom ved konventioner generelt, hvor det er de regelmæssigheder, som alle andre eller næsten alle andre i en gruppe følger, der bliver opfattet som konventioner, er det således også kun de sproglige regelmæssigheder, som alle andre følger ved udarbejdelse af tekster fra en bestemt genre, der betegnes genrekonventioner. Hvis flertallet af en gruppe eller hele gruppen derimod vælger at følge nogle andre sproglige regelmæssigheder, vil disse regelmæssigheder blive betegnet som konventioner. På baggrund af Lewis definition kan det med andre ord fastslås, at sproglige konventioner kan være foranderlige. Denne udlægning tilslutter sig bl.a. Ditlevsen et al. (2007: 109), der formulerer det således: [ ] denne typikalitet er anhængig af, hvad de folk, der normalt formulerer teksterne, faktisk gør. Hvis de ikke længere overholder en bestemt konvention [ ], ændrer denne sig. Også Reiß & Vermeer bruger Lewis definition som udgangspunkt i forsøget på at klarlægge begrebet konvention. I nedenstående citat uddybes dét, som ifølge dem er udslagsgivende for, at en regelmæssighed kan betegnes som konvention: [...] Charakteristische Sprach- und Gestaltungsmuster von Texten als Merkmale von Textsorten [...]. Durch ihre Rekurrenz können sich solche Muster zu sprachlichen Verhaltensregularitäten in bestimmten Kommunikationssituationen so verfestigen, daß wir sie mit Lewis (1975, 78) als Konventionen bezeichnen wollen. (Reiß & Vermeer 1991: 183) Når de samme regelmæssigheder anvendes tilbagevendende i bestemte kommunikationssituationer kan man altså tale om konventioner. Med andre ord er det først, når regelmæssigheder bliver til faste mønstre, når bestemte sproglige midler bliver brugt gentagne gange i tekster inden for en bestemt genre, og når de inden for denne genre aldrig (eller sjældent) bliver erstattet af andre sproglige midler, at man kan tale om genrekonventioner. Sammenfattende forstår specialet sproglige genrekonventioner som typiske sproglige træk, dvs. de sproglige regelmæssigheder eller sproglige midler, som optræder eller anvendes hyppigt/hyppigst i tekster (herunder også deltekster) fra en bestemt genre, og som aldrig eller sjældent bliver erstattet af andre sproglige midler. Det næste kapitel indeholder en beskrivelse af turistbrochuren som genre. 22

Genrekonventioner i tyske produktbrochurer

Genrekonventioner i tyske produktbrochurer Speciale Cand.ling.merc. tysk June Sejrup S. Thomsen Studienummer: 270692 Vejleder: Tina Paulsen Christensen Genrekonventioner i tyske produktbrochurer En anbefaling til brug i virksomheden Playscapes

Læs mere

Sammenligning af fagsproglige tekstsortkonventioner - et ph.d.- arbejde

Sammenligning af fagsproglige tekstsortkonventioner - et ph.d.- arbejde Jan Engberg, HHÅ 1 Sammenligning af fagsproglige tekstsortkonventioner - et ph.d.- arbejde 21. februar forsvarede jeg ved Handelshøjskolen i Århus en ph.d.-afhandling inden for det ovennævnte emne (originaltitel:

Læs mere

Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne

Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne - Åbning Tysk Dansk Sehr geehrter Herr Präsident, Kære Hr. Direktør, Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne Sehr geehrter Herr, Formel, mandelig modtager,

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

Analyse af tekstgenrekonventioner i foreningsblade med hovedvægt på makrostruktur

Analyse af tekstgenrekonventioner i foreningsblade med hovedvægt på makrostruktur CLM, tysk, speciale Udarbejdet af: Susan Houmøller Vejleder: Marianne Grove Ditlevsen Analyse af tekstgenrekonventioner i foreningsblade med hovedvægt på makrostruktur - med henblik på undersøgelse af

Læs mere

Årsplan tysk 8.klasse

Årsplan tysk 8.klasse Årsplan tysk 8.klasse Årsplan 1. forløb Samtale (1. fase efter 9. kl.) kan indgå i, fastholde og afslutte enkle samtaler om nære emner har viden om relationsbundne udtryk Sprogligt fokus (3. fase efter

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

TYSK NIVEAU: E. DATO: 7. januar 2015 INDHOLD

TYSK NIVEAU: E. DATO: 7. januar 2015 INDHOLD CASEEKSAMEN TYSK NIVEAU: E DATO: 7. januar 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

LGVT Lesegeschwindigkeits und -verständnistest 10.Klasse

LGVT Lesegeschwindigkeits und -verständnistest 10.Klasse LGVT Lesegeschwindigkeits und -verständnistest 10.Klasse Der LGVT dient der Ermittlung des Leseverständnisses und der Lesegeschwindigkeit. Die Schüler lesen nach Bearbeiten des Übungsbeispiels einen Fließtext

Læs mere

1. Indledning Årsrapporten og dens kontekst Tekstkorpus Tekstlingvistiske grundbegreber...18

1. Indledning Årsrapporten og dens kontekst Tekstkorpus Tekstlingvistiske grundbegreber...18 1. Indledning...1 1.1 Problemformulering... 2 1.2 Genstand... 2 1.3 Metode... 3 1.4 Afgrænsning... 4 1.5 Opbygning... 5 2. Årsrapporten og dens kontekst...6 2.1 Kommunikationspolitik... 6 2.2 Indhold og

Læs mere

Danske vejrudsigter i modtagervind

Danske vejrudsigter i modtagervind Danske vejrudsigter i modtagervind Global kommunikation i lokalt perspektiv: Når vi ikke taler samme sprog 10. juni 2013 Mette Skovgaard Andersen, lektor, CBS Om undersøgelsen Undersøgelse forløbig Sprogparret:

Læs mere

Bilag III / Anlage III

Bilag III / Anlage III Bilag III / Anlage III 29.6.2012 MÅL FOR KULTURREGION SØNDERJYLLAND-SCHLESWIG ZIELE FÜR DIE KULTURREGION SØNDERJYLLAND-SCHLESWIG Udvalget for kultur, kontakt og samarbejde har prioriteret nedenstående

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

Marianne Ditlevsen / Anne Ellerup Nielsen

Marianne Ditlevsen / Anne Ellerup Nielsen Marianne Ditlevsen / Anne Ellerup Nielsen 103 Jens Hare Hansen: Fagsproglig kommunikation i tekniske brochurer. En undersøgelse af udvalgt informationsmateriale fra landbrugsmaskinesektoren. (= Arbejdspapirer

Læs mere

Tysk undervisningsplan 9. klassetrin Årsplan 2015 & 2016

Tysk undervisningsplan 9. klassetrin Årsplan 2015 & 2016 Fagansvarlig: LRO De ugentlige tysktimer vil bestå af: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Kommunikative færdigheder

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

worksho opgave p WORKSHOP I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP

worksho opgave p WORKSHOP I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP EFTERÅR 2016 WORKSHOP I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG. worksho opgave p CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP VI TILBYDER

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION EFTERÅR 2015 INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION - ARGUMENTER I OPGAVEN OG OPGAVEN SOM ET ARGUMENT STINE HEGER OG HELLE HVASS workahop argumnet VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for

Læs mere

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD CASEEKSAMEN TYSK NIVEAU: E DATO 10. marts 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

HA - tysk. Vejledning i udarbejdelse af rapport. Tysk 4. semester Økonomi og markeder

HA - tysk. Vejledning i udarbejdelse af rapport. Tysk 4. semester Økonomi og markeder Institut for Sprog og Erhvervskommunikation HA - tysk Vejledning i udarbejdelse af rapport Tysk 4. semester Økonomi og markeder Aarhus Universitet School of Business and Social Sciences Januar 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger

Læs mere

Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014

Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Hanne Kær Pedersen Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494 Indholdsfortegnelse Censorvejledning engelsk A og B, stx... 1 Maj 2014... 1 Opgavesættet...

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen Hans-Peder Kromann 103 Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen i København En fyldig bibliografi er et nyttigt redskab også for fagsprogsforskere, som

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse

På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse Fahrerflucht Temaer: Anders sein, Fahrerflucht, Flüchtling, Schuld, Gewissen På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse Data om tv-udsendelsen:

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

Slægtsforskning i Tyskland

Slægtsforskning i Tyskland Slægtsforskning i Tyskland Hvis man ikke har fødselssted og dato fra folketællinger, kan de måske findes i pasprotokoller. Når man har fødselsstedet og fødselsdatoen man søge i: http://www.familysearch.org/eng/default.asp

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Master workshop KOM GODT I MÅL MED MASTEROPGAVEN. Helle Hvass Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier AARHUS UNIVERSITET.

Master workshop KOM GODT I MÅL MED MASTEROPGAVEN. Helle Hvass Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier AARHUS UNIVERSITET. Efterår 2013 KOM GODT I MÅL MED MASTEROPGAVEN Helle Hvass Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Master workshop Tilbud til masterstuderende på IUP Undervisning - vi afholder kurser og workshops

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

intention. Opfordring til respons. Tekstfunktion. Mailing. Handlingsmønster. Sproglige midler. Genre. Direct marketing. Responselement.

intention. Opfordring til respons. Tekstfunktion. Mailing. Handlingsmønster. Sproglige midler. Genre. Direct marketing. Responselement. itte Senden Sie. Sprechen Sie uns an. Rufen Sie uns an. Lassen Sie sich überzeugen. Interesse? Klingt interessant? Möchten Sie mehr wissen? Wir freuen uns von Ih u hören! Kommunikativ funktion. Delfunktion.

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Antrag auf Fördermittel für ein kultkit-mikroprojekt/ Ansøgning omtilskud til et kultkit mikroprojekt

Antrag auf Fördermittel für ein kultkit-mikroprojekt/ Ansøgning omtilskud til et kultkit mikroprojekt Antrag auf Fördermittel für ein kultkit-mikroprojekt/ Ansøgning omtilskud til et kultkit mikroprojekt 1. Titel des Projekts / Projekttitel 2a) Verantwortlicher Partner in Deutschland/ Ansvarlig partner

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt. Til de studerende i store specialefag med projektarbejde. Vedr. Projektarbejde Projektarbejdet gennemføres som et gruppearbejde. De studerende er selv ansvarlige for ved fremmøde til undervisningen at

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse. 9. april 2015.

Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse. 9. april 2015. Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse 9. april 2015. Nimbus Jahrgang 36 machte bei Kronprinzessin Eindruck Kann das Motorrad denn noch fahren?, fragte Kronprinzessin

Læs mere

Professionsbacheloropgaven

Professionsbacheloropgaven GORM BAGGER ANDERSEN & JESPER BODING Professionsbacheloropgaven i læreruddannelsen I n d h o l d Indhold 7 Forord 9 Hvad er en professionsbacheloropgave? 9 Særlig genre, særlige krav 10 Praksis som omdrejningspunkt

Læs mere

Samfundsvidenskaben og dens metoder

Samfundsvidenskaben og dens metoder AARHUS UNIVERSITET Samfundsvidenskaben og dens metoder Maria Skov Jensen Ph.d.-studerende INSTITUT FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE School of business and social sciences Agenda 1. Introduktion 2. Formål og teoretisk

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Vejle Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk B Maja Foged HH15Tysk1

Læs mere

Det gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål

Det gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 5, kapitel 1 Det gyser Side 10-73 Tegn på læring til de 4 læringsmål Undersøgelse Eleven kan undersøge teksters rum og tid scenarier og tidsforståelser fortælle om kendetegn ved gysergenren forklare

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011-2012

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014 Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål Aarhus 23. oktober 2014 Dagens tal 4004 4004 f. kr. blev jorden skabt kl. 9:00 (det var en søndag!) James Ussher, ærkebiskop i Irland (calvinist) Næsten

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013 Netværkstræf / Netzwerktreffen Skabende kunst / Billedhuggerkunst Skabende kunst / Billedhuggerkunst Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013 Wir treffen uns.. Vi mødes.. 6. Februar

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008

Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008 Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008 I perioden fra 7. januar til 3. marts 2008 har webanalyse-firmaet Netminers gennemført en kvantitativ brugerundersøgelse på nyidanmark.dk. Undersøgelsens resultater

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

FAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT

FAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT FAG SEMESTER : BACHELORPROJEKT : 3. SEMESTER Formål: Som et led i uddannelsen skal de studerende på studiets 3. semester skrive et bachelorprojekt i samarbejde med en virksomhed eller organisation. Formålet

Læs mere