Kirkebyggeri i Stengård. Sammendrag v. Linda Munnecke i 2012.

Transkript

1 Kirkebyggeri i Stengård. Sammendrag v. Linda Munnecke i Stengård kirkes historie går tilbage til begyndelsen af 1950rne, da Gladsaxe kirke ansatte en hjælpepræst og Bagsværd en kapellan, begge med den opgave at betjene Stengårds-distriktet med henblik på oprettelsen af et nyt sogn. Området mellem Gladsaxe, Bagsværd og Lyngby så dengang ganske anderledes ud end i dag: Stationen var kun et trinbræt på Slangerup-banen, der dengang gik fra Nørrebro til Slangerup; rundt om lå åbne marker, grusgrave, gartnerier, kommunale ungdomskolonihaver, sommerhuse og et drengehjem på ejendommen Stengården (dens hovedbygning er i dag en del af Den lille Skole på Gammelmosevej). Der fandtes enkelte ældre villaer og nyere parcelhuse, ligesom rækkehusbebyggelserne begyndte at markere sig. Folk flyttede ud fra byen og samtidig ind fra landet, hvilket satte gang i byggeriet i hovedstadens omegn, ikke mindst i Gladsaxe. Stengård skole blev taget i brug i 1950, og Søndergårdsparken og Skoleparken blev bygget omkring dette tidspunkt. I 1930rne og 40rne havde der ikke været megen kirkelig aktivitet i kvarteret. Kirkegang foregik i Gladsaxe kirke, i Bagsværd menighedshus eller i Lyngby kirke. Der blev drevet Blå-Kors og bibelkredse, men det tyndt befolkede område og de lange afstande forbundet med dårlige transportmuligheder vanskeliggjorde større aktiviteter. Et nyt kirkeligt arbejde begynder De mange unge, tilflyttede familier ønskede ikke bare at have en skole i nærheden, men også en kirke og hurtigt fremvoksede en græsrodsbevægelse, der i 1952 udsendte en duplikeret skrivelse til alle husstande i det kommende sogn, benævnt Stengaardskvarterets kirkearbejde. På forespørgsel stillede Stengård skole beredvilligt lokale til rådighed, og den 7. september 1952 begyndte man at holde søndagsgudstjenester på Stengård skole. Først anvendtes den daværende tegnesal, men kort efter flyttedes gudstjenesten til Den lille Gymnastiksal, og ved store højtider blev aulaen brugt. Ved frivillig arbejdskraft blev det anvendte lokale hver søndag omdannet til kirkerum. Ribberne blev dækket med et fortæppe og et kors, som en lokal tømrermester fremstillede - dette kors ses i dag på muren over alteret i Stengård kirke. Endvidere opstilledes alterbord og knæfald, samt prædikestol, døbefont og stueorgel. I Grønnegården uden for gymnastiksalen placerede man en klokkestabel, som Kirkefondet udlånte. Den lille klokke var en gave fra Haunstrup sogn. Efter gudstjenesten blev kirkeinventaret stuvet sammen i et redskabsrum. I dette udflytterkvarter voksede børneantallet hurtigt. Skolen, der var bygget til ca. 800 børn, havde en overgang ca og blev endvidere brugt til aftenaktiviteter. Ikke mindst menighedsarbejdet havde gode vilkår på skolen; man var altid velkommen under skolens tag. I september 1953 startede søndagsskolen i et skolelokale med 30 børn. Det følgende år var behovet steget til 4 lokaler for de 150 børn, der nu mødte frem. Julefesterne kunne samle et par hundrede børn, foruden forældre. Søndagsskolen blev holdt i kirketiden, og for børn under 4 år var der børneparkering.

2 Unge Hjem-bevægelsen, der i de år gik som en bølge over landet, var også meget aktiv her, og møderne dækkede et stort behov hos de unge familier. Tilslutningen var så stor, at man måtte benytte gymnastiksalen og aulaen. De private hjem var af stor betydning. Her afholdt man ældremøder, ungdomsmøder og bibelkredse. Patruljemøder for FDF og de grønne spejdere var i stor udstrækning henlagt til hjemmenes kælderrum. Det var en meget aktiv tid, også rent praktisk. Der var en evig flytte-borde-og-stole, og det var ikke småting, der blev bagt af boller og lagkager til det obligatoriske kaffebord. Sankt Hans dag, den 24. juni 1953, dannedes en kirkekomité, som tog fat på arbejdet med at tilvejebringe en byggegrund og med at skaffe penge til opførelse af kirken. Penge penge penge! Da de midler, den nystiftede kirkekomité i starten rummede over, kunne angives ved et stærkt afrundet ciffer NUL! måtte gode råd m.h.t. hvorledes man skulle skaffe kapital, helst ikke være for dyre. Efter de regler, som fra 1956 var gældende for finansiering af kirkebyggeri, kunne man få bevilget et statstilskud på 1/3 af den budgetterede anskaffelsessum, og 1/3 måtte fremskaffes ved realkreditlån; men den resterende 1/3 af budgettet skulle tilvejebringes af sognets beboere selv. Èt af kirkekomitéens vigtigste spørgsmål ud over selve kirkens beliggenhed og udseende var derfor, hvordan man skulle stampe denne tredjedel af byggesummen op af jorden dengang beløb det sig til den efter tidens forhold - betragtelige sum af kr. Kirkekomitéen gik i gang med at etablere postgiro- og sparekassekonti, og her indsattes beløb fra indsamlinger i kirken og i husstande, indtægter ved fester, papir- og skrotindsamlinger, basarer, tombola m.m. Man startede en kampagne for tegning af faste bidrag, med det resultat at hver 4. husstand i det kommende sogn gav et beløb eller tegnede sig for faste bidrag. En sølvindsamling blev også foranstaltet, og sølvet blev indleveret til indkøb af en vinkande og en oblatæske, som blev specielt designet til Stengård menighed af Kay Bojesen i 1956/57. Kirkesagen havde således et bredt fundament i lokalbefolkningen. Tanker om at opføre en selvbyggerkirke ved frivillige meldte sig også - et karakteristisk udtryk for den ildhu, der prægede kirkekomité og menighed. Men da man i 1956 fik hjælp fra Gladsaxe kommune, der købte den grund, hvorpå kirken nu ligger og skænkede den til kirkegrund, kom der skub i udviklingen: Komitéen flyttede klokkestablen fra skolens gårdhave over på den nyerhvervede kirkegrund - som vartegn for den kommende kirke. Derpå tog komitéen kontakt til arkitekt Rolf Graae, idet man bad ham tegne og udarbejde et byggeprogram for den nye kirke. Rolf Graae havde specialiseret sig indenfor restaurering af gamle kirker og bygning af nye. Han inddrog senere sin kollega i projekteringen, arkitekt Vilhelm Wohlert, der er kendt for det vellykkede byggeri i kunstmuseet Louisiana. Efter ti års arbejde lykkedes det at sætte kirkebyggeriet i gang. Omkostningerne til kirkens opførelse beløb sig til 1,2 mill. kr. Statstilskuddet androg kr. Der blev optaget lån på kr. Kirkefondet støttede med kr. Resten, kr. var blevet fremskaffet lokalt.

3 Grundstensnedlæggelsen 4 grundsten blev lagt den 1. oktober 1961 af kirkeminister Bodil Koch, biskop Leer Andersen, formanden for kirkekomitéen og en spejder fra Stengård/KFUK. Teksten i det indkapslede grundstens-dokument indeholder citat fra Sal. 127,1: Dersom Herren ikke bygger huset, er bygmestrenes møje forgæves efterfulgt af en kort beskrivelse af kirkesagens historie, kirkens arkitekter, de økonomiske forhold og en liste over kirkekomitéens medlemmer. Grundstenene er, vanen tro, også vedlagt nogle mønter fra samtiden. De 4 grundstens placering er markeret i kirken bag alterbordet, og den mur-ske, der blev anvendt, er i dag ophængt på væggen i kirkens pejsestue. Kirkens indvielse Lørdag den 29. september 1962 mødtes alle beboere, der var direkte engageret i kirkebyggeriet, i kirken for at foretage en sidste rengøring og sætte stole på plads. Den lille klokkestabel på hjørnet af grunden ringede kl. 18 for sidste gang på dette sted. Efter kort ophold og stilhed blev ringningen blev overtaget af kirketårnets klokke med indskriften: Ære være Gud i det højeste. Stengård kirkekomités byggearbejde var nået i mål. Den 30. september 1962 blev kirken indviet, og samtidig blev Stengård-distriktet med de indbyggere formelt anerkendt som selvstændigt sogn, med eget menighedsråd og egne 3 præster. Kirketilbygninger og udsmykning Kirken var bygget og taget i brug, men den var ikke færdig. Anlæggelsen af kirkepladsen måtte vente, til den ændrede vejføring af Gammelmosevej under jernbanen var færdig. Billedmosaikken på kirkens sydvæg, udført af billedkunstneren Dan Sterup-Hansen, blev opsat i Værket illustrerer Johannes-evangeliets fortælling om kvinden, der er grebet på fersk gerning og i følge Moseloven skal straffes med stening. Fra Johs. 8,1-11:...Men Jesus bøjede sig ned og gav sig til at skrive på jorden med fingeren. Da de blev ved med at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten på hende... Efter 4 år blev kirkens første, beskedne orgel erstattet af det nuværende Frobenius-orgel med 18 stemmer. Orgelhuset er tegnet af kirkens arkitekter, der også projekterede konfirmandhuset, der stod færdigt i 1973 med kirkekontor, samt 3 undervisningslokaler. I 1974/75 erhvervede kirken 4 grunde på østsiden mod Tjele Allé. Dette jordtillæg gav mulighed for at skabe et parkanlæg, der frilægger kirken mod denne side. Den 18. august 1991 opførtes i samarbejde med arkitekterne Vilhelm og Claus Wohlert en tilbygning, der forbinder kirke og konfirmandhus. Tilbygningen ligger i niveauforskudt areal,

4 således at den øverste mødesal, Multisalen ( til 150 personer ) og den underliggende Havestue (til ca. 50 personer) begge ligger i stueplan. Tinstagerne på alter og døbefont er af samme model som Grundtvigskirkens og er ligesom alterbægret tegnet af Mogens Koch. Vinkanden, oblatæsken, dåbskande og fad er tegnet af Kay Bojesen specielt for Stengård kirke. Stengård kirke arkitektur mellem tradition og fornyelse Arkitektur-beskrivelse: Stengård kirke fremtræder som et ærligt og kvalitetspræget byggeri med anvendelse af de materialer, der i århundreder har kendetegnet danske huse og bevist sin egnethed i det danske klima: tegl, eg, fyr, kernelæder, tin. Kirkens placering på grunden, med alteret mod øst og tårnet mod vest, følger også traditionen; men dette og materialet til trods kan man ikke kalde den en traditionel kirke. Udvendigt bygger røde teglstenslegemer sig op til en stærk skulpturel helhed med klokketårnet som klimax. En smuk, halvt åben forhal giver adgang til kirkerummet, der er domineret af teglstensmurene; et stærkt sidelys beriger væggen bag alteret, der - også i røde sten - er sammenkomponeret med prædikestol og døbefont til en helhed, der understreger sammenhængen mellem dåb, nadver og prædiken. Der er lagt vægt på at få nær kontakt mellem alteret og kirkegængerne, idet alteret ikke er placeret i en traditionel niche, men i selve hovedskibet og i niveau med bænkerækkerne. Bag den panelklædte balkon i skibets ene langside ligger sideskibet, med lavere til loftet og mere dunkel i belysningen. Sideskibet kan gøres til selvstændigt mødelokale ved forsænkelige trævægge mellem gulv og pulpiturkant. Hovedskibet alene rummer ca. 175 siddepladser. Når balkon og sideskib tages i brug, udvides antallet til 450 pladser. I forbindelse med våbenhuset er der indrettet en pejsestue med garderobe, hvorfra en skydedør fører ind til kirken. I kirkens øst-ende findes præsteværelse, kirketjenerkontor, korværelse og et lille kapel. I kælderen er indrettet organistkontor, arkiv og opbevaringsrum, køkken, garderober m.v. Med god grund er Stengård kirke præmieret af Gladsaxe kommune som udtryk for godt og smukt byggeri; det må siges, at den hævder sig blandt de mange kirker, der er bygget her i landet efter anden verdenskrig. Den markerer sig i kvarteret, og med sin djærve naturlighed føles den rigtig på stedet og bidrager afgjort til højnelse af miljøet. Liv og vækst i Stengård kirke Med kirkens indvielse i 1962 afsluttede kirkekomitéen sit arbejde den 19.juni Det nydannede, folkevalgte menighedsråd overtog nu efter lovens forskrifter administrationen omkring kirken. Igennem alle årene siden har det til enhver tid siddende menighedsråd sat en ære i at give det kirkelige arbejde i Stengård sogn de bedst tænkelige muligheder for at udfolde sig. Kirkens bygninger vedligeholdes og udstyres til stadighed med tekniske og praktiske hjælpemidler. Et sogn fungerer kun dårligt nærmest slet ikke hvis ikke menigheden er sig sit ansvar for sognet og dets kirkelige liv bevidst. Vi er utallige, der hver især, efter bedste evne, har lagt tid og kræfter i kirkens byggeri og i dens liv og vækst. Ingen personer i den mere end 50årige menighed er fremhævet ved navn på disse sider. Men tak til alle de første, der tog del i de grundlæggende

5 byggeår. Det er frydefuldt at se, at sognets beboere stadig bakker talrigt op om vores smukke kirke og fører stafetten videre. Udgangspunktet er naturligvis fællesskabet i søndagens gudstjeneste. Men ved siden heraf er det nødvendigt at fremme andre aktiviteter i det kirkelige regi, så menighedslivet ikke blot er en søndags-ø i hverdagshavet. Ikke for at give ære eller glæde til dem, der holder aktiviteterne i gang. Men til ære for Gud. Og til glæde for hele sognet.