i Skælskør Opsamling på Forskning, viden og vurdering af skolelukninger!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "i Skælskør Opsamling på Forskning, viden og vurdering af skolelukninger!"

Transkript

1 i Skælskør Opsamling på Forskning, viden og vurdering af skolelukninger! Boeslunde skole Flakkebjerg skole Vestermose skole Nørrevangsskolen Skælskør Skole Tårnborg skole

2 Opsamlingen består af: 1. Faktuel viden/undersøgelser 2. Kommentarer og bemærkninger med indrykket tekst. (Det kan især anbefales at læse kronikken af Gunner Lind Haase Svendsen, Syddansk Universitet sidst i dokumentet se indholdsfortegnelse) Markeret med gult = tilføjet efter 20/12 Indhold Konklusion/diskussion!... 3 Anbefalinger i prioriteret rækkefølge:... 5 Den sammenhængende børn- og ungepolitik... 5 Arbejdsgruppens sammensætning... 6 Faktuel viden og undersøgelser... 6 Ny skolestruktur overordnet formål mere uddannelse... 6 Gode børnehaver giver børn bedre karakterer i 9. klasse landsbyer i yderområder med befolkningstilvækst... 7 Er store skoler lig med større faglighed?... 8 UNI C Statistik & Analyse planlagte skoletimer... 9 Skolernes rejseholds anbefalinger... 9 Boeslunde og Vestermose skoler under pres... 9 Virkning af skolelukning på lokalområdet Teknologisk Instituts undersøgelse Pernille Aisinger store skoler er ikke bedre end små Myter om stort og godt Fejl i høringsmateriale Sårbare (svage) børn: Samarbejde og strid om børn i vanskeligheder Rygsækmodellen er skadelig for fagligheden Det er der ikke taget stilling til En ny friskole Andre kompetente udsagn om skolelukninger Skoleledernes formand Anders Balle: Benedikte Ask Skotte, formand for Skole og Samfund og Kurt Ernst, formand for Danmarks Privatskoleforening: Foreningen Landsbyer i Danmark Udvikling i landsbyerne Gunnar Lind Haase Svendsen, Syddansk Universitet Bustransport kan æde skole-besparelser op Huspriserne falder: SOPHIA tænketank: Små skoler er lige så gode som store skoler Side 2 af 25

3 Konklusion/diskussion! Slagelse Kommune har besluttet at sende forslag om lukning af 6 skoler i høring, heraf 2 skoler i de større byer og 4 skoler i landsbyer Hvis man ser på argumentation og henvisning til forskning i forslaget kan der rejses tvivl om, hvor solidt materialet er: Den højt præsterende skole, en rapport af Jill Mehlbye. I undersøgelsen er udvalg 12 skoler (ud af 1.510). Otte skoler, der kan karakteriseres som stabilt højt præsterende skoler målt på 9. klasse afgangselevers prøvekarakterer. De fire skoler er karakteriseret ved en høj andel elever med svag social baggrund, og de andre fire ved en lille andel elever med svag social baggrund. Der er desuden udvalgt fire sammenligningsskoler to med en stor andel elever med svag social baggrund, og to med en lille andel elever med social svag baggrund. Undersøgelsen kan sagtens være kvalitativ for de valgte skoler, men rapporten giver ikke en forklaring på, hvorfor skoler udenfor undersøgelsen (1.498) præsterer anderledes. Hvad er f.eks. forklaringen på, at Skælskør skole (6,7 i gennemsnit i 2010) præsterer højst og Nørrevangsskolen (3,8 i gennemsnit i 2010) lavest i Slagelse Kommune? Det er vel nødvendigt at vide, hvad man forkaster for at kunne begrunde skabelsen af noget nyt! Fra Rejseholdets anbefalinger og KREVI (Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut: Konsekvenser af en ændret skolestruktur august 2010) pointeres det, at der i forskningen er der både argumenter for og imod større skoler set i forhold til den faglige kvalitet. 5 ud af 7 undersøgelser konkluderer forsigtigt, at store skoler styrker elevernes faglige udbytte og de faglige forhold for lærerne. Men undersøgelserne viser også, at skolestørrelsens betydning for fagligheden er begrænset i forhold til andre faktorer. Dog inddrager undersøgelser af afgangsprøvekarakterer og PISA-resultater ikke de skoler, der kun går til 6. klasse eller derunder, og hvor smådriftsulemperne for fagligheden kan tænkes at være størst. (KREVI) Den forsigtige konklusion og den sparsomme viden giver i denne sammenhæng giver alvorlig grund til at overveje, om fundamentet er solidt nok til at lave forsøg med ca. 1/6 del af Slagelse Kommunes folkeskoleelever. Det kan f.eks. fremhæves, at Boeslunde skole (0-3. klasse) ligger højst i læsetest i Slagelse Kommune. Kan det tænkes eller er der viden om at Boeslunde skole som fødeskole leverer fagligt velfunderede elever, som er med til at hæve det faglige niveau i den skole, der overtager eleverne efter 3. klasse? eller kan det objektivt afvises? Det må derfor siges, at fundamentet i det fremlagte høringsforslag er særdeles skrøbeligt og det mere en modsvares at forskning og viden om værdien af de mindre skoler, ikke mindst for trivslen vedkommende. Trivslen er et parameter, som i det meste af materialet er fraværende, men som er en væsentlig faktor i læringsprocessen. Side 3 af 25

4 Som nævnt er forskningen og viden om trivsel i landsbyer mere solid, idet 68 landsbyer i yderområder med befolkningstilvækst er lavet over en periode på 10 år fra 1997 til 2007 og den giver anvisninger på, hvad der er nødvendigt for at skabe vækst. Slagelse Kommune har ikke en politik for lander/yderområder ud over det, der er nævnt i kommuneplanen. Landsbyer og de små skoler er her fremhævet for deres værdier og forskelligheder en kvalitet i Slagelse Kommune. Det vil med en bevidst politik og handleplan være mulighed for at skabe udvikling og ikke afvikling i disse områder til gavn for hele Slagelse Kommune. Hovedtesen for at ændre skolestrukturen påstås at være et ønske om at hæve det faglige uddannelsesniveau i Slagelse Kommune. Det mål må anses for yderst tvivlsom med det fremlagte høringsforslag. Der er imidlertid forskning og viden om, hvordan opnår bedre karakterer og at flere unge bliver i stand til at tage en ungdomsuddannelse, hvilket er påkrævet med Slagelse Kommunes lave uddannelsesniveau. En relativ ny forskning viser, at gode børnehaver giver bedre karakterer i 9. klasse en undersøgelse, der omfatter mere en danske børn, som det fremgår senere. Det er måske ny viden for nogen, men for mennesker, der i det daglige arbejder med børn, bør det kun være en bekræftelse på de daglige oplevelser i arbejdet. Det bør være almen viden, at jo bedre forældre er til at guide deres børn til at klare sig i nutidens samfund, herunder ikke mindst på de sociale kompetencer. Som socialformidler og med arbejde gennem ca. 40 år med børn og unge med særlige behov i 7 kommuner har jeg været til behandlingsmøder på mange skoler, herunder et bredt udsnit at store og små skoler, og det er afgjort min erfaring, at de små/mindre skoler er langt bedre til at rumme sårbare elever, bedre til at give dem tryghed, støtte og inkludere dem i hverdagen. Desuden er de bedre til at rumme forældre, der af forskellige årsager har det svært med forældrerollen. Desuden peger Jill Mehlbye i sin undersøgelse på forhold, der karakteriserer den højt præsterende folkeskole forslag, som synes at ligge lige for en implementering i Slagelse Kommunes skoler. Det har været overraskende, at der ikke er taget stilling til, hvilke børn der flyttes til en anden skole og til hvilken. Det har ligeledes været overraskende, at en ting som transport og transport tider, herunder behov for yderligere at indsætte busser ikke er afklaret. Almindeligvis må det forventes, at der udarbejdes scenarier for konsekvenserne af ændringer i skolestrukturen i modsat fald risikoen for at økonomien skrider og at omlægningen ender i kaos. Høringsoplægget må derfor vurderes at være helt utilstrækkeligt til at træffe en så vigtig og for borgerne indgribende beslutning. Side 4 af 25

5 Anbefalinger i prioriteret rækkefølge: 1. Høringsforslaget tages af bordet, da det 2. Den dybt skadelige rygsækmodel fjernes og tildeling pr. klasse genindføres 3. Der påbegyndes udarbejdelse af en langsigtet politik for landsbyer og yderer i Slagelse Kommune til gavn for alle borgere, der bidrager til kommunekassen. I den mellemliggende fast kan det overvejes at anvende det af borgere tidligere fremlagte forslag Skolestruktur med nye øjne Den sammenhængende børn- og ungepolitik Slagelse Kommune vedtog en sammenhængende børn og ungepolitik i Det hedder her i bl.a.: Politikken skal eksempelvis beskrive dagtilbuds og skolers rolle i den tidlige og forebyggende indsats og sammenhængen med den særlige indsats over for børn og unge med særlige behov. Desuden beskrives Børn i faldende trivsel, Børn med væsentlige behov og Børn med åbenbar risiko for varig skade. I afsnittet: 4.1 Målsætninger for arbejdet med børn og unge slås det fast, at Børn skal opleve kontinuitet i institutionerne og sammenhæng i overgangen mellem dagtilbud og skole. Der skal være et veludbygget samarbejde på tværs i lokalområderne. Under samme afsnit oplistes 20 målsætninger, hvor pkt. 18 hedder: Kontinuerlig opfølgning og evaluering af resultaterne af indsatsen. Der er i debatten om ny skolestruktur faldet bemærkninger om, at udgifter til specialundervisning er eksploderet, hvilket er overraskende set i lyset af Den Sammenhængende Børn og Ungepolitik. I bekræftende fald må det vurderes, at Slagelse Kommune ikke lever op til sine egne politiske målsætninger. Den beskrevne målsætning om samarbejde på tværs i lokalområderne er ikke i overensstemmelse med den vedtagne politik, medmindre man også påtænker at nedlægge - eller i bedste fald omlægge børnepasningstilbuddene, så de er knyttet til skolerne. Det er der ikke forlydende om og det har ikke været fremme i debatten. Der kan derfor stilles spørgsmålstegn ved kvaliteten af den kontinuerlige opfølgning, såfremt den har fundet sted. Spørgsmålet er, om der har været politiske overvejelser om betydningen for det enkelte skolebarns hverdag med transport tidlige morgen og om eftermiddagen med op til 50 min. hver vej og så skulle tilbage til lokalområdet, hvor dagpasningen befinder sig. Udviklingen af et stadig større antal børn med stress er bekymrende. Side 5 af 25

6 Arbejdsgruppens sammensætning Ved gennemgang af arbejdsgruppens medlemmer er det påfaldende, at Skælskør og Flakkebjerg skoler, som er skoler der foreslås nedlagt, ikke er repræsenteret i arbejdsgruppen. Tårnborg Skole, som ligeledes foreslås nedlagt, er repræsenteret med en elevrådsrepræsentant, hvilket er bemærkelsesværdigt, når de øvrige deltagende skoler er repræsenteret på højt niveau. Er der en fornuftig forklaring herpå? Faktuel viden og undersøgelser Ny skolestruktur overordnet formål mere uddannelse På Undervisningsministeriets hjemmeside fremgår skolestørrelser i Danmark. 1 Undersøgelsen har baggrund i kommunalreformen og den deraf affødte debat om skolestrukturen, om mulighed for at opnå større effektivitet og kvalitet på skoleområder. Det vil sige, at der er under 50 skoler, der har mere end 800 elever. Den gennemsnitlige skolestørrelse ligger på 354 elever. 2 I 2010 udgør antallet af folkeskoler 1.510,00 1 Kilde: 2 Ikke alle kommuner har indberettet elevtal for skoleåret 2008/09. Elevtallene i notatet er derfor en kombination af skolernes foreløbige elevtal for skoleåret 2008/09 samt Danmarks Statistiks elevtal for skoleåret 2007/08. I statistikken mangler elevtallet dog helt for 20 skoler. Side 6 af 25

7 Undervisningsministeriets fremskrivning af elevtal 3 fra 2010/11 til 2023/24 (14 år) falder med elever eller i gennemsnit elever om året eller pr. kommune i de 98 kommuner et fald på 26 elever årligt I høringsmaterialet for Slagelse Kommune er der regnet med et fald på 722 elever for perioden /12 til 2019/20 (9 år) dvs. et gennemsnit på 80 elever årligt Der intet videnskabeligt heri men validiteten øges, hvis der foretages en udregning efter kommunestørrelser og her skulle Slagelse Kommune, som den 16. største Kommune, ligge på en elevtilbagegang på 36 elever årligt. Det er markant og tankevækkende. Gode børnehaver giver børn bedre karakterer i 9. klasse 4 En undersøgelse blandt danske børn dokumenterer, at elever, som har gået i børnehaver med veluddannet personale, opnår bedre karakterer, når de går til afgangseksamen i folkeskolens 9, klasse. Især drenge og indvandrerbørns karakterer påvirkes positivt af børnehavens normering. Landets førende ekspert i pædagogik kalder undersøgelsen»fuldstændig epokegørende«. Undersøgelsen, der er relativ ny august peger bl.a. på 2 forhold: 1. Flere unge bliver i stand til at tage en ungdomsuddannelse 2. Der er mange penge at hente, hvis samfundet investerer fem milliarder kroner ekstra i børnehaver og daginstitutioner. Bare et lille fald i antallet af børnesager, og i antallet af børn der får specialundervisning, vil med stor sandsynlighed føre til, at flere end i dag får en uddannelse, hvilket i sidste ende giver statskassen et samlet overskud, hævder opsigtsvækkende rapport fra FOA. 68 landsbyer i yderområder med befolkningstilvækst Syddansk Universitet har i 2008 forsket i faktorer, der har givet landsbyer en befolkningstilvækst og hvilke initiativer af såvel offentlig som privat karakter, der er en forudsætning herfor. Det fremgår bl.a. af rapporten, at der i hovedparten af de 68 landsbyer er skole, plejecenter/ældrecenter, bibliotek/bogbus og Købmand/kiosk Der er ophavsret på rapporten, men den kan findes på nettet på dette link: B5B47EA57952/67070/68landsbyeriyderomrder.pdf Det er således en delvis opskrift på, hvordan der skabes vækst i yderområder og så vidt vides, har Slagelse Kommune ikke en politik for yderområder, der kan sikre ud- 3 Kilde: 4 Kilde: Long-Run Benefits from Universal High-Quality Pre-Schooling af Robert Bauchmüller Graduate School of Governance, Maastricht University, Mette Gørtz AKF, Danish Institute for Governmental Research SFI, Danish National Centre for Social Research Astrid Würtz Rasmussen Dept. of Economics and Business, Aarhus University Side 7 af 25

8 vikling i hele Slagelse Kommune, hvilket er dybt beklageligt og skaber en situation, hvor det er land mod by i stedet for sammenhold. Er store skoler lig med større faglighed? I høringsmaterialet henviser flere gange til Skolens Rejseholds anbefalinger, men notat om analyse, som Rejseholdet har bedt UNI C Statistik & Analyse 5 om at lave, er udeladt. Der kan refereres følgende fra undersøgelsen: Undersøgelsen af godt folkeskoler viser godt nok, at de gennemsnitlige karakterresultater i 2009 for skoler i forskellige størrelsesintervaller, at for skoler op til 450 elever (omfatter 445 skoler) er karaktergennemsnittet det samme, medens det stiger gradvist for grupperne af skoler med over 450 elever med 0,7 % op til Resultater er imidlertid rent partielle. Der tager ikke højde for, om elevtallet er korreleret til en eller flere andre faktorer, som er kendte signifikante forklaringsparametre for karaktergennemsnittene. Hvis der samtidig inddrages parametre som skolens elevbaggrund, andel af elever, som er indvandrere eller efterkommere af indvandrere samt forældrenes uddannelsesbaggrund, her målt ved andelen af elever, hvor mindst én af forældrene har en videregående uddannelse. I en sådan model dominerer forældrenes uddannelsesbaggrund som forklarende parameter over skolestørrelse. Begge er positivt korreleret til karaktererne, men forældrebaggrund har den stærkeste forklaringskraft, og da de samtidig er stærkt korreleret til hinanden, kan elevtallet i en sådan analyse ikke bidrage med yderligere signifikant statistisk forklaringskraft. Denne udvidede model er ikke en endelig afklaring af spørgsmålet, om skolestørrelse har en selvstændig indflydelse på det opnåede karakterniveau, men giver en foreløbig indikation af, at den umiddelbare sammenhæng der ses, formentlig primært hænger sammen med en højere gennemsnitlig uddannelsesgrad for forældrene på større skoler. Opdeler man fx skolerne efter denne forældreuddannelsesgrad, er der indenfor skoler med samme uddannelsesniveau hos forældrene kun beskedne forskelle i karaktergennemsnit for små og store skoler. For skoler i den kategori med højeste uddannelsesbaggrund hos forældrene, er der dog stadig en svag trend imod højere karaktergennemsnit med større elevtal - men sammenhængen er ikke statistisk signifikant. Hvis dette sammenholdes med anden viden og andre af de nævnte undersøgelser må det vurderes, at dokumentationen for at store skoler giver højere karakterer er meget svag om overhovedet eksisterende Andre parametre som f.eks. trivsel og selvværd er vigtige faktorer for lysten til læring. 5 Kilde erer_unic ashx Side 8 af 25

9 UNI C Statistik & Analyse planlagte skoletimer 6 Undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning i folkeskolen november 2010 Marts Bestilt af Ministeriet for Børn og Undervisning: Her er en af hovedkonklusionerne Forskelle på små og store skoler: Små skoler har lidt større andele timer læst efter planen end de større skoler. Dette betyder samtidig, at de store skoler har en større andel af vikarundervisningstimer og timer uden undervisning (vikartimer uden undervisning og aflyste timer ). Dette imødegår påstanden om, at de store skoler i kraft af flere muskler levere lever en bedre undervisning og det gavner slet ikke sårbare børn, som er beskrevet andet sted. Skolernes rejseholds anbefalinger I anbefaling på side 32 hedder det: Nogle gange kan der være geografiske eller bygningsmæssige årsager til, at det i et bestemt område ikke kan lade sig gøre at samle tre eller flere spor for alle klassetrin på et enkelt sted. Her kan det være en mulighed at dele skolen på en ny måde. Nemlig på tværs. I stedet for en lille etsporet skole og en anden tosporet skole kan man vælge at skabe én skole fordelt på flere forskellige enheder. Eksempelvis, at kommunen opdeler sine skoler i indskolingsskoler, mellemtrinsskoler og udskolingsskoler med mange flere spor på hver skole, eller at den store skole har flere mindre satellitter i indskolingen. Der er altså ingen entydig anbefaling af store skoler som en afgørende faktor. Boeslunde og Vestermose skoler under pres Som de mindste skoler med henholdsvis 49 og 47 elever, hvor de næstmindste skoler har dobbelt så mange elever, er Boeslunde og Vestermose skoler under pres. Det var da også de 2 skoler, der i 2010 alene var foreslået lukket. I det gamle Skælskør Kommune var der foreslået lukning af Boeslunde skole, hvilket faldt til jorden og i 2010 var det dele af S og SF og nu i et flertal af S, SF, V og DF. Det kan ikke afvises, at al virakken og usikkerheden omkring de 2 skoler forstærker usikkerheden og får forældre til i højere grad end normalt at fravælge de 2 skoler eller at søge ind på andre skoler. Det bærer politikerne et stort ansvar for. Lille Egede Friskole har 185 elever men underviser til 9. klasse, hvor Boeslunde kun går til og med 3. klasse. Hvis du som forælder skulle vælge mellem en skole som Boeslunde, der gennem år har været lukningstruet, og en skole som Lille Egede med en vis sikkerhed for at bestå, er det forståeligt at forældre tager det sikre valg og samtidig kan bevare deres børns tilknytning til lokalområdet. 6 Kilde: DK/Content/News/Udd/Folke//Maj/~/media/UVM/Filer/Udd/Folke/PDF11/110516_rapport_aflyste_timer.ashx Side 9 af 25

10 Incitamentet til at vælge Boeslunde skole er væk med de mangeårige trusler om lukning. På trods af de svære odds og sammenlæsning præsterer Boeslunde skole i top. Boeslunde har 784 indbyggere og i undersøgelsen af de 68 landsbyer med befolkningstilvækst defineres landsbyer som Landsbyer er defineret som samlinger af huse med mere end 200 indbyggere og mindre end omkring 1000 indbyggere det vil sige, at Boeslunde er blandt de større landsbyer. En bevidst politik omkring landsbyerne som anvist i undersøgelsen må derfor antages at kunne føre til udvikling i stedet for afvikling og dermed være et væsentligt bidrag til den i mange planer roste mangfoldighed i Slagelse Kommune. Virkning af skolelukning på lokalområdet I forvaltningens notat 3 scenarier for fremtidig skolestruktur henvises til forskning omkring skolelukninger, hvor det citeres: Forskning viser, at en skolelukning ikke forårsager tilbagegang i lokalsamfundet. Derimod ser det ud til at man vælger at lukke skoler i områder, der allerede er præget af en negativ udvikling i indbygger og elevtal. I områder, hvor der ikke er et alternativt skoletilbud i nærheden, påvirker en skolelukning udviklingen i antallet af børnefamilier negativt i de første to år, og huspriserne dykker umiddelbart efter lukningen. Begge dele aftager dog over tid. Og i områder, hvor der er en anden skole i nærheden, har en skolelukning ingen effekt på udviklingen i befolkningstallet generelt. Ligeledes ændrer tilflytningen af børnefamilier til områder, hvor der er lukket skoler, sig stort set ikke. Forskning viser desuden, at fortsat adgang til en lukket skoles lokaler kan medvirke til at opretholde et aktivt foreningsliv i lokalsamfundet. En undersøgelse viser, at foreningslivet efter en skolelukning videreføres i cirka samme omfang som før, hvis der fortsat er adgang til de nødvendige faciliteter.(krevi s 32 f) I oplægget til høring om skolelukninger har man udeladt indledningen på samme afsnit, hvori det hedder: Afsnit 3.3 Effekter på livet i lokalsamfundet Økonomiske og faglige konsekvenser er som oftest ikke de eneste hensyn, der indgår i et byråds overvejelser omkring ændringer af skolestrukturen. I flere tilfælde indgår også overvejelser om, hvilken effekt en skolelukning kan tænkes at få for de mindre landbysamfund i forhold til opretholdelse af liv og aktiviteter i lokalområdet. Emnet er ofte diskuteret i diverse debatindlæg, men omfanget af analyser foretaget af dette spørgsmål er mere begrænset. Der er dog foretaget to store undersøgelser, som har analyseret skolelukningers betydning for lokalsamfundet i Danmark. Det kan rejse tvivl om objektiviteten i høringsmaterialet at det har til formål at fremme ønsket om skolelukninger. Det kan samtidig ses i sammenhæng med afsnittet om de 68 landsbyer med befolkningstilvækst og den manglende politik for yderområder i Slagelse Kommune. Samtidig rejser det følgende spørgsmål: Det er nævnt i undersøgelsen, at huspriserne dykker umiddelbart efter lukningen.. Har man politisk taget med i overvejelserne, at undersøgelsen er lavet på et tidspunkt, hvor der ikke var en økonomisk krise? Side 10 af 25

11 Vi har nu gennem de sidste 2-3 år haft en økonomisk krise og som ser ud til at være langvarig, hvilket uomtvisteligt vil forstærke virkningen på lokalområdet og skabe en økonomisk katastrofe for beboerne. Vil man politisk give adgang til de nødvendige faciliteter af hensyn til foreningslivet? (I parentes bemærket udgør liggeomkostninger for de 6 skoler kr ,00 årligt) Hvis foreningslivet også rammes, så hensygner og afvikles lokalområdet. Har man politisk en forventning om, at skolerne kan afhændes i den nuværende og formentlig langvarige krise, som også omfatter boligmarkedet? Teknologisk Instituts undersøgelse Teknologisk Institut har i 2008 for Indenrigs- og Socialministeriet gennemført analysen Skoler i lander, som er en af de hidtil mest omfattende landsdækkende undersøgelser af skolers betydning i lander. Her kan det bl.a. i tabel 18 ses, at uddannelsesniveauet på grunduddannelse falder markant, hvilket vil være katastrofalt i Slagelse Kommune, hvor uddannelsesniveauet i forvejen er lavt Pernille Aisinger store skoler er ikke bedre end små. 7 7 Kilde: Side 11 af 25

12 Niels Egelunds undersøgelse, der viser, at store skoler er bedre end små, møder skarp kritik fra forskere fra DPU og SDU. Han har ikke overholdt fundamentale videnskabelige principper og kan derfor ikke konkludere på resultaterne, mener forskerne. "Pinligt, tendentiøst og direkte skadeligt for skolestrukturen!" Landsforeningen af Landsbysamfund holder sig ikke tilbage i kritikken af professor Niels Egelunds undersøgelse. "På baggrund af Pisa2003 er der slet ikke grund til at lukke små skoler. Pisa kan ikke bruges til det, så kommuner, der absolut vil lukke mindre skoler, må finde en anden grund!", skriver formanden for skoleudvalget i Landsforeningen af Lokalsamfund Barbara Diklev. Foreningen har fået professor i økonomi Christen Sørensen ved SDU og professor i statistik på DPU Peter Allerup til at gennemgå Egelunds resultater, og de har en række kritikpunkter. Egelunds har trukket friskoler og skoler med meget få testede elever ud af undersøgelsen. Kritikkerne mener, at det kan have påvirket resultaterne, sådan at de store skoler har fået en fordel. Niels Egelund afviser kritikken med, at han har kigget på folkeskoler og derfor har trukket friskolerne ud. "Det vil være urimeligt at sætte friskoler og folkeskoler under samme pind, for mange friskoler profilerer sig netop på at være små med tæt miljø, lærere er ofte uddannet i Ollerup og kører en anden pædagogik, så den lille skole direkte kan være en fordel eller noget tilstræbt. Folkeskolerne er ofte blevet små på grund af affolkning. Når jeg har taget skoler ud med meget få testede elever, handler det om, at tallene er så små, at der bliver et for stort tilfældighedsudslag", svarer Niels Egelund. De to kritikere mener, at Niels Egelund burde have forholdt sig til, at OECD's egne analyser viser, at små skoler giver bedre resultater end gennemsnittet. "Det er meget svært at sammenligne med andre lande, fordi skolesystemerne er så forskellige, og jeg kender ikke til, at OECD skulle have set på Danmark på det her område. Jeg har slet ikke prøvet på at forholde mig til, hvad Pisa eller OECD siger. Jeg har ønsket at forholde mig til Danmark og til folkeskolen", svarer Niels Egelund. Det er lærere og baggrund der tæller Sammenhængen mellem skolestørrelse og børnenes resultater er så svag, at den ikke kan bruges til at konkludere på. Kun 6,6 procent af den samlede variation i data kan forklares. "Endnu svagere står man specifikt i forhold til at bruge artiklen til at nedlægge små skoler med, når man læser, at langt den overvejende del 5,3 procent af disse 6,6 procent skyldes elevernes socioøkonomiske baggrund", siger Peter Allerup fra DPU til Landsforeningen af Landbysamfunds. "Det kan man selvfølgelig mene. Men når man undersøger forhold inden for den pædagogiske verden, så bliver det meget små procenter, man kommer ud i. De to væsentligste forklaringer på, hvordan en skole klarer sig, ligger i skolens sociale baggrundsklientel og i lærerfaktoren, som vi slet ikke kender i Pisa. Det der er væsentligt er, at resultatet er statistisk signifikant - og dét er det", svarer Niels Egelund. De to forskere fra DPU og SDU er uenige. De mener ikke, at en fejlmargin på én promille er nok, og de henviser til, at Niels Egelund hverken er statistiker eller matematiker. Side 12 af 25

13 Myter om stort og godt. 8 Småt er godt. Stort er effektivt. Myterne er mange, men reelt ved man ikke, om store eller små skoler leverer den bedste undervisning. Politikere kan kun holde sig til økonomiske argumenter, når de vil nedlægge skoler.»eleverne får en meget bedre undervisning, hvis vi samler dem på en stor skole. Det kan vi se på resultaterne fra store skoler«. Argumentet går igen mange steder, når politikere vil nedlægge små skoler. Og det kommer til at ske i vidt omfang i den valgperiode, der lige er gået i gang, spår kommunalforskere. De bakkes op af flere kredse i DLF, som følger det lokalpolitiske liv tæt.»der er intet planlagt, men det vil ikke komme som den store overraskelse, hvis der lukkes to-tre skoler i denne byrådsperiode«, som Peter Venø, næstformand i Himmerlands Lærerkreds, udtrykker det i Folkeskolens årlige rundspørge om skolenedlæggelser. Peter Allerup fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole forholder sig neutralt til skolenedlæggelser. Men som professor i pædagogisk statistik ser han kritisk på de argumenter, mange politikere tyr til, når de skal forsvare, at de nedlægger små skoler.»der er ikke belæg for at sige, at store skoler underviser bedre end små. De store skoler ligger i store byer, hvor folk er rigere end i de små samfund. Derfor har skolerne et bedre elevgrundlag. Længere er den ikke«, siger Peter Allerup, der i næste uge taler om statistisk fup eller fakta på en konference, som den pædagogiske tænketank Sophia holder for at kvalificere debatten om skolenedlæggelser. Tilhængere af store skoler argumenterer med, at lærerne bedre kan komme til at undervise i deres linjefag. Men derfor er det ikke sikkert, det bliver prioriteret, mener Peter Allerup. For mange andre faktorer spiller ind på fagfordelingen, og fleksibiliteten på en stor skole gør, at man lettere kan tage hensyn til den enkelte lærers personlige ønsker til skemaet. Det er da også kun hver fjerde lærer, som udelukkende underviser i sine linjefag, viser en DLF-undersøgelse fra efteråret Til gengæld lyder det logisk, at lærerne på store skoler har flere kolleger at sparre med om deres fag.»der er typisk kun én matematiklærer i et lærerteam, men hvis skolen supplerer med fagteam, får han kolleger at drøfte sit fag med. Ingen ved dog, i hvilket omfang den rose bliver plukket«, siger professoren. Man kender heller ikke til, hvordan det går med elevernes faglige udvikling, når to skoler er slået sammen.»set fra kommunernes side er det en overflødig akademisk diskussion, for skolen er nedlagt. Punktum«, siger Peter Allerup. Småt er godt eller? Fra den modsatte lejr - typisk forældrene fra den truede skole - hedder det, at småt er godt. Men det er der heller ikke statistisk belæg for.»ingen har kortlagt grundigt, hvordan eleverne har det set i forhold til skolens størrelse. Det er logisk, at alle lærere på små skoler kender hinanden, og at de kender alle elever. Derfor må vi for- 8 Kilde: Side 13 af 25

14 mode, at mobning ikke er så udbredt, men vi ved meget lidt om det. Vi ved heller ikke, om små skoler i højere grad kan konstruere et godt læringsmiljø«, siger Peter Allerup. Forældre argumenterer ofte med, at små skoler er mere rummelige, men her må man tage højde for, at der er forskellige mekanismer på små og store skoler, mener professoren.»der er måske større vilje til at løse problemerne i klassen på den lille skole, mens den store skole har en specialklasserække, og når knapperne er der, bruger man dem naturligvis. Forskellen mellem skolerne er styret af deres brug af de institutionelle muligheder«. Gevinsten er kortsigtet Tilbage står de økonomiske argumenter. Her savner Peter Allerup en grundig beregning af gevinsten ved at nedlægge små skoler.»jeg er sikker på, at kommunerne har regnet sig frem til, at det giver en gevinst på den korte bane. Men jeg tvivler på, at de medregner de langvarige konsekvenser for den lokale slagter, Brugsen og busdriften ud til de små samfund«. Spørgsmålet er, om skoler bliver nedlagt, fordi landsbyen alligevel er ved at dø, eller om den dør på grund af den manglende skole.»det er altid en god diskussion, om hønen eller ægget kom først. Når det gælder skolenedlæggelser, tror jeg ikke, man kan dokumentere det ene eller det andet. Men lukker skolen, så har det i hvert fald konsekvenser for erhvervslivet. Derfor holder de små øer, der stadig har en skole, stædigt fast i den«. Som Peter Allerup ser det, har politikerne ikke andre holdbare argumenter end den kortsigtede gevinst.»isoleret set er det naturligvis billigere at drive en skole med mange elever i klassen frem for to små skoler med få elever. Vedligehold af bygninger og græsslåning bliver også billigere per elev. Spørgsmålet er, om politikerne prioriterer stordriftsfordelene over de langsigtede konsekvenser«, siger Peter Allerup. Læs nyheder fra konferencen»skal skolen udvikles eller nedlægges?«i næste uge på folkeskolen.dk Tårnby: Tårnbygårdsskolen (194 elever) nedlægges. Gladsaxe: Bagsværd Skole (429) og Søndergård Skole (428) lægges sammen på to matrikler og flytter i nye bygninger i Brøndby: Langbjergskolen (387) og Nørregårdsskolen (443) nedlægges. Brøndbyvester Skole (512) og Tjørnehøjskolen (500) lægges sammen på to adresser. Det samme sker for Søholtskolen (433) og Brøndby Strandskole (553). Lindelundsskolen (522) døbes om til Brøndbyøster Skole, og kommunen fortsætter med tre skoler i alt. Allerød: Heldagsskolerne Tokkekøbskolen (13) og Kongevejsskolen (16) ligger på samme matrikel og samles under én ledelse. Furesø: Byrådet havde besluttet at nedlægge Lille Værløse Skoles indskolingsspor i Jonstrup, men efter voldsomme protester bliver afdelingen bevaret. Ishøj: Ishøj 10.-klasse-center (80) flytter ind på Gildbroskolen (570) til sommer. Politikerne glemte høringsperioden, så centret bliver først nedlagt som selvstændig skole i. Greve: Hundigeskolen (134) flytter ind på Gersagerskolen (219), og skolerne drives med fælles ledelse. Byrådet nåede ikke at lægge skolerne sammen til i år, men det sker i. Side 14 af 25

15 Faxe: Spjellerup-Smerup Skole* (100) lægges sammen med Karise Skole (440) i sidstnævntes bygninger. Holbæk: Børnehuset i Hagested (40) bliver en afdeling under Tuse Skole (597). Odsherred: Nørre Asminderup Skole* (106) nedlægges. Kerteminde: Skolen ved Noret i Munkebo (248), der i dag består af to afdelinger, får nedlagt sin afdeling på Lindeøalleen. Langeland: Rudkøbing Skole (410), Longelse Skole (93) og Skrøbelev Skole (125) lægges sammen i den nybyggede Ørstedskolen i Rudkøbing. Tullebølle Skole (126), Snøde Centralskole (124) og Hou Skole (90) flytter ligeledes sammen i nord. I syd fortsætter Humble Skole. Haderslev: Hoptrup Skole (165) og Marstrup Skole (111) fungerer som én skole i dag. Til sommer lægges skolen sammen med Vilstrup Skole (118) til én skole på tre matrikler. 10.-klasse-centrene UUC i Vojens (84) og Skolen ved Kløften (125) i Haderslev bliver til én skole på to matrikler. Syddjurs: Bauneskolen (76) i Nimtofte, Ugelbølle Skole* (125) og Feldballe Skole* (120) nedlægges. Ringkøbing: Ringkøbing Skole (284) og Rindum Skole (462) bliver til én skole på sidstnævntes adresse, men med navnet Ringkøbing Skole. Rebild: Kirketerpskolen (44) og Sønderup Skole* (42) har fælles ledelse med Suldrup Skole (275). Til august bliver de til én skole på tre matrikler. Jammerbugt: Brovst Skole (410) og Øland-Langeslund Skole (71/33) bliver til én skole på tre adresser. Frederikshavn: Hørby Skole (106) og Dybvad Skole (244) lægges sammen til én skole på to matrikler. Det sker efter ansøgning fra skolebestyrelserne. * Forældre planlægger at åbne en friskole. Fremtidige skolenedlæggelser Albertslund: Heldagsskolen Søndergårdsskolen (18) forventes nedlagt i. Nye skoler København: Der åbner nye skoler i Ørestaden og i Sydhavnen i Fredensborg: Asminderød Skole (385) blev lukket i foråret 2007 på grund af skimmelsvamp og holder nu til i otte pavilloner. I 2012 rykker skolen i nye bygninger. Faxe: Svalebækskolen (140), Lysholm Skole (238) og Grøndalsskolen (158) i Haslev lægges sammen i 2012 og flytter ind i en nybygget skole i Herning: Tjørring Skole (195) og Snejbjerg Skole (394) flytter i nye bygninger i henholdsvis og Kilde: Lærerkredsene i DLF Fejl i høringsmateriale. Det er tankevækkende, at fremlagte høringsmateriale er fejlbehæftet, bl.a. skoleprognosen. Eksempelvis er der i beregningen for Boeslunde skole beregnet på børn i et, der går i anden skole. Problemet er, at beregningen er foretaget på børn fra klasse hvor Boeslunde skole kun har elever til 3. klasse. Det giver en markant højere procentdel af manglende børn i skoleet. I Faktaark for skoleer for Boeslunde skole hedder det: Elevtallet forventes at falde kraftigt. Side 15 af 25

16 Det står i modsætning til oplysning på borgermøde den 23/11 om, at der er 20 børn i før-skoleordningen. At der er fejl i materialet stemmer godt overens med den efterprøvning Sinnet Bødewadt fra Flakkebjerg har foretaget på skoleprognoserne. Den viser følgende fejlberegninger: Skælskør ,9% -11,9% -3,0% ,5% -27,4% -5,9% Flakkebjerg ,1% -7,9% -5,9% ,0% -25,8% -16,8% Hashøj ,8% 18,2% 3,4% ,5% 12,4% -7,1% Dalmose ,2% -4,6% -2,3% ,7% -3,8% 2,9% Hvilebjerg ,6% 8,0% 7,4% ,6% -0,5% 5,1% Tårnborg ,0% -10,1% -6,1% ,4% -16,6% -5,2% Boeslunde ,1% -42,0% -38,9% ,1% -48,0% -34,9% Nørrevang ,2% -11,6% 7,5% ,9% -2,3% 23,6% Vestermose ,8% 0,0% 4,8% ,5% 1,2% 12,7% Kirkeskovskolen Side 16 af 25

17 ,6% -9,8% 0,8% ,3% -17,3% 0,0% Broskolen ,6% -6,4% 2,2% ,9% -23,5% -0,6% Antvorskov skole ,8% 1,7% 12,5% ,4% 3,5% 17,9% Eggeslevmagle ,9% -1,9% 4,0% ,2% -14,7% -2,5% Baggesen ,9% -5,2% -2,3% ,6% -17,0% -4,4% Sårbare (svage) børn: Efter byrådsmødet den 31. oktober udtaler Stén Knuth til Sjællandske: at man ønsker en ny struktur, som er langtidsholdbar, bæredygtig og faglig stærk. Skolerne skal samtidig kunne tage hånd om de svagere elever (inklusion), og det mente han krævede større enheder. Det rejser følgende spørgsmål: Er det udgangspunktet for arbejdsgruppen og administration ved udarbejdelse af høringsoplægget? og hvis ja, så rejser det et nyt spørgsmål: Hvilken faglig forskning og viden ligger til grund for denne udtalelse? De sårbare børn er ikke en homogen gruppe det er børn med f.eks. ADHD, for tidligt fødte, autisme og meget mere. Hvis man læser de faglige anbefalinger har disse børn brug for særligt tilrettelagte rammer for hverdagen, hvis de skal udnytte deres læringspotentiale. Et eksempel på særligt behov ved ADHD 9 : Giv korte, enkle og relevante instruktioner evt. suppleret med visuelle og håndgribelige tegn. Del opgaverne op i mindre bidder. Det hjælper barnet til at gøre tiden konkret og synlig, så opgaven kan overskues. Vær fysisk tæt på urolige elever 9 Kilde: Loretta Giorcelli har en bachelorgrad i pædagogik, en mastergrad i specialpædagogik og en ph.d. i lingvistik og kommunikationsproblemer. Link Side 17 af 25

18 Giv opmærksomhed og ros hensigtsmæssig adfærd. Forlang ikke perfektion, men fokuser på retning og anstrengelse Det vigtigste er at eleven arbejder med opgaven og bliver bedre. Giv eleven eks. en skumgummibold, der kan tilfredsstille den fysiske uro, uden at det kommer til at forstyrre omgivelserne. Indlæg små pauser med fysisk aktivitet. Anvend visuelle systemer. Dette hjælper eleven med at huske rutiner, regler og langsigtede aftaler. Desuden har børn med ADHD bl.a. svært ved at gennemskue sociale spilleregler, de er impulsive og har svært ved at lære af deres erfaringer. Det er svært at forestille sig, at det kan rummes i en megaskole. Samarbejde og strid om børn i vanskeligheder 10 Maja Røn Larsen, cand.mag. i psykologi og socialvidenskab. Forsker i børn med særlige behov på Roskilde Universitet og har afsluttet et 3årigt forskningsprojekt i november om Samarbejde og strid om børn i vanskeligheder en organisering af specialindsatser i folkeskolen Maja Røn Larsen har i forbindelse med præsentation af projektet udtalt til pressen, at: Folkeskolen kan ikke både være bedst og mest rummelig Meget rammende er et udsagn fra en socialpædagog: Vi har nok tænkt, at vi har arbejdet med fællesskaber i mange år, men det har vi måske i virkeligheden ikke. Vi har været vant til at arbejde med de børn, der falder ud af fællesskabet, men vi har ikke arbejdet med det, de faldt ud af. Efter min vurdering sætter forskningsprojektet fokus på behandling af børn med vanskeligheder på den måde, at det gøres til et individuelt problem for barnet. Barnet ses ikke i sin helhed og de rammer/verdener, som barnet befinder sig i, altså de organisatoriske rammer. Ved anvendelse af double loop learning vil man tillægge begge faktorer betydning og som gensidigt afhængige af hinanden og dermed hinandens forudsætning for at nå opstillede mål. Samtidig opstår der et modsætningsforhold mellem ønsket om større skoler/klasser og krav til højere faglighed/karakterer. Det hænger derfor ikke sammen, idet kravet om højere faglighed vil fordre rammer med mulighed for høj koncentration, og her vil børn med særlige behov og/eller urolig adfærd risikere at blive set som årsagen til manglende højere faglighed. Dermed opstår en ny belastning for de i forvejen sårbare børn. 10 Kilde: Side 18 af 25

19 Rygsækmodellen er skadelig for fagligheden Det har betydet, at de små skoler i økonomisk henseende er tvunget i knæ siden modellens indførelse og vel lidt bramfrit udtrykt, så er det en skjult lukning af de ramte skoler. Det betyder desuden, at andelen til driftsudgifter ekskl. den rene udgift til undervisning, udgør en forholdsmæssig større andel af den samlede økonomi desto jo mindre en skole er og dermed er muligheden for et kvalitativt løft af undervisningsniveauet ikke eksisterende. Endelig vil der ved skoler af sammenlignelige størrelser kunne opstå væsentlige forskelle, afhængig af skolens rammers fysiske tilstand, herunder vedligeholdelse af up-to-date undervisningsmateriale, bygninger, opvarmning osv. Det er der ikke taget stilling til. Der er ikke taget stilling til hvilke børn og hvor mange der skal flyttes og hvorhen Der er ikke taget stilling til transport af elever til andre skoler vi køber bare nogle busser og øger på den måde driftsudgifterne fremover. Der er ikke taget stilling til placering af børn i specialklasser og børn med særlige behov. En ny friskole Ifølge dagspressen 25/11 har ny skolestruktur haft den konsekvens, at borgerne i Vestermose har oprettet Vestermose Natur- og Idrætsfriskole. Det rejser følgende spørgsmål: Hvilken betydning har det for det forslag, der aktuelt er i høring? Hvilken betydning får det hvis en stor del af forældrene fra andre lukningstruede skoler søger til friskolerne? Andre kompetente udsagn om skolelukninger. Skoleledernes formand Anders Balle 11 : Om en landsbyskole skal bevares, blander vi os ikke i. Det er selvfølgelig op til den enkelte kommune selv at afgøre. Men skal skolen have en fremtid anbefaler vi, at skolen er tænkt ind i en større plan for lokalsamfundet og ikke mindst at planen ses sammenhæng med kommunens andre skoler og institutioner, så der er sammenhængskraft og ledelseskraft tilstede så skolen dermed bliver bæredygtig, siger han til SkolelederNyt. Men noget andet er, at vi snart må have en diskussion om, hvornår en skole er en skole altså en selvstændig enhed. Mange kommuner opererer pt. med, at nedlægge de små skoler i kommunen for derefter at oprette dem igen som en Afdeling og er det så stadig en skole?, spørger Anders Balle retorisk 11 Kilde: Side 19 af 25

20 Benedikte Ask Skotte, formand for Skole og Samfund og Kurt Ernst, formand for Danmarks Privatskoleforening 12 : Børnene får ikke gavn af, at 500 af landets mindre skoler lukkes. Tværtimod, mener to skoleforeningsformænd. De små skoler skal blive. Det siger både skolerne, børnene og forældrene efter regeringens rejsehold har foreslået, at nedlægge 500 af landets mindste skoler eller lægge dem sammen. "Det er da muligt, at der i nogen henseender kan opstå bedre faglige miljøer og sparringsmuligheder for lærerne, men man glemmer jo, at der også er ulemper ved sådanne ordninger, og det er ikke entydigt bevist, at jo mindre skolen er, jo ringere er den," siger Kurt Ernst, der er formand for Danmarks Privatskoleforening. Han mener, at større skoler mest er en fordel i de ældre klasser, men at det nuværende forslag ikke vil skabe andet end "bøvl og ballade." "Man kan sagtens få mindre enheder fra klasse, der fungerer optimalt, og hvor man så flytter eleverne til en større skole fra klasse," siger han. Og han bakkes op af formand for Skole og Samfund, Benedikte Ask Skotte, der mangler at se konkret dokumentation på, at små skoler skulle være dårligere til at undervise børnene. "I de større klasser vil det være en fordel med valgtilbud af fag osv., men i de små klassetrin ville det sagtens kunne lade sig gøre at beholde de små skoler," siger hun. Foreningen Landsbyer i Danmark Udvikling i landsbyerne. Landsforeningen Landsbyerne i Danmark mener at kommunerne må mere banen for at fremme udviklingen i Landsbyer og lander, det er kommunerne der sidder med nøglen til at åbne for øget bosætning og fornyet aktikvitet. Mange unge vil gerne flytte på landet til aktive landsbyer med børnepasning, skole, rigt foreningsliv så på den måde få del og medbestemmelse i sin egen hverdag. Derfor send landsbykoordinatoren ud til lokalområderne for at informere om de mange muligheder kommunerne kan tilbyde. Eller hjælpe med. Vi lever i et tilskuds samfund med mange midler til rådighed til aktivitet, forbedringer, nye tiltag for at skabe et levende lokalsamfund. Få hele infrastrukturen set efter i sømmende, lige fra børneinstitutionen, skolen, foreningslivet, ældreområdet, lokalråd med mere, alt som danner grundlag for borgernes tilfredshed, få lavet en 5 års plan sammen med kommunen, så der er mål at arbejde med, plus hvad borgerne vil med den landsby de lever i. Der skal være tilvækst i landsbyen ellers er man på vej i den forkerte retning. 12 Kilde: Side 20 af 25

21 Derfor hylder vi Borgmesterens i Hedensted kommune forslag med billige grunde i landsbyerne plus man kan nedsætte ejendom og den personlige beskatning for hvem der bor der, plus dem der ønsker at flytte derud. Udgiften pro person er langt billigere for kommunen når de bor på landet her er naboomsorg og gør det selv systemet en selvfølge, så få gang i udviklingen og udnyttelse af LAG puljen medens der er penge til rådighed Hans Christensen Højen Landsbyerne i Danmark Gunnar Lind Haase Svendsen, Syddansk Universitet Kronik i Jydske Vestkysten d. 2/1 - professor mso, phd, cand. mag. Center for Landsforskning, Syddansk Universitet, Esbjerg» Det er som om skolelukninger sker i en hellig sags tjeneste. Selv velfungerende, større skoler lukkes, og aldrig drages de økonomiske argumenter i tvivl. Kommunernes stramme økonomi gør det»tvingende nødvendigt«, lyder den officielle melding. Men holder denne argumentation? Eller er der tale om et ideologisk korstog? Skolelukning: Økonomi ideologi? Lige nu raser debatten om skolelukninger i kommunerne, herunder de syd- og sønderjyske. Det er mest små skoler på landet, der er lukningstruede eller allerede lukkede. Der spås, at op mod 300 af landets 1500 folkeskoler vil lukke i de kommende år og hermed danne følgeskab med de omkring 400 skoler, der allerede er lukket siden Det af regeringen nedsatte Skolens Rejsehold foreslår endnu 500 skolelukninger, så vi ender på 1000 skoler i Danmark. FORTALERNE ER som oftest politikere, embedsfolk, konsulenter og eksperter dvs. de arkitekter bag skolelukningerne, som tydeligvis påberåber sig voksen-ansvarlig, økonomisk rationalitet. Heroverfor står forældre, børn, skolelærere og -ledere, der ofte menes at stå uden virkelige, økonomiske argumenter. Fortalerne siger typisk, at de finder den folkelige modstand forståelig, men at»kommunens stramme økonomi tvinger byrådet til at tage fat på at lukke skoler«, som fmd. for børne- og familieudvalget i Mariagerfjord Kommune, Mogens Jespersen (V), tidstypisk har udtalt (Nordjyske.dk 26/6). Vi befinder os i sandhed midt i en centraliseringstid. Vi følger i det nye årtusind centraliseringen som en slags naturlov og glemmer, det er et menneskeligt valg. Domstole, politistationer, skoler, sygehuse, biblioteker mv. er blevet hastenedlagt og samlet i de større byer. Tænk også på kommunesammenlægningerne, der ganske givet har medført mange fordele, men som til gengæld også har medført centraliseringsomkostninger og kraftigt bidraget til at tømme mange kommunale kasser. Vi har så travlt med at centralisere, at vi helt glemmer at lære af historien fx centralise- Side 21 af 25

22 ringsbølgen i 1960 erne der tydeligt fortæller, at vi risikerer»at skylle barnet ud med badevandet«. Det bemærkelsesværdige er naturligvis ikke, at der bliver lukket skoler. Der befolkningsgrundlaget simpelthen ikke stort nok længere. Det bemærkelsesværdige er derimod, at beslutningsprocesserne mange steder er foregået udansk udemokratisk; med høringsperioder, der af almindelige folk opfattes som pseudodemokratiske teaterforestillinger som i det hedengangne kommunistiske Østeuropa, fordi»helhedsløsningen«reelt er taget på forhånd. Det er i det hele taget, som om skolelukninger sker i en hellig sags tjeneste. Selv velfungerende, større skoler lukkes, og aldrig drages de økonomiske argumenter i tvivl. Kommunernes stramme økonomi gør det»tvingende nødvendigt«, lyder den officielle melding. Men holder denne argumentation egentlig i retten? Eller er der tale om et ideologisk korstog? LAD OS SE PÅ et typisk regnestykke i en kommune, nemlig Høje-Taastrup. I kommunens strukturrapport oplistes 4 argumenter for at lukke skoler: Frigørelse af bygninger til andre formål, indtægt ved salg af bygninger, ingen driftsudgifter og ingen løn til tidligere personale. På udgiftssiden nævnes alene mere skolebuskørsel. Disse besparelser kan se fine ud i et regneark. Men i virkelighedens verden kan det vise sig at blive særdeles dyrt at være fattig. Der er nemlig langt flere skjulte centraliseringsomkostninger end (1) udgifter til skolebuskørsel. Her er de øvrige 16 af de 17, jeg anser for de vigtigste: (2) Landsbyer, hvor skolen lukker, har høj risiko for at få et dårligt ry og komme ind i en ond cirkel med faldende huspriser (se fx bolius.dk) (3) Forældre skal pendle endnu mere og kommer hermed tættere på den smertetærskel, hvor omkostningerne overstiger fordelene ved at bo på landet. Også deres børn bliver nu påført distanceomkostninger (spildtid i skolebussen). Man kan derfor forvente, at mange børnefamilier flytter, hvilket udhuler skattegrundlaget (hvis de flytter ud af kommunen), samt kan på sigt føre til afvandrede områder (4) Det kan på sigt føre til fysisk forfald og nedlæggelse af tidligere velfungerende landsbyer, altså tab af samfundsmæssige værdier som bebyggelse, kloakering, vejbelægning, el- og vandforsyning (5) Oprettelse af private skoler kan opæde besparelserne (6) Lukningen kan af borgerne opfattes som et tillidsbrud, der fører til mindre motivation til at samarbejde med kommunen. De såkaldte»ildsjæle«forsvinder, og kommunen skal gøre alting selv (7) Øget pendling forurener og slider på kommunens veje (8) Sociale fællesskaber på landet risikerer at gå i opløsning, herunder velfungerende foreningsliv (fodboldklubben, spejderne). Hermed forsvinder også de værdier, der skabes i mange små, nære samfund, fx tillid, tryghed, iværksætterånd og gode opvækstbetingelser for børn (9) Børnene risikerer at blive isolerede, fordi det alt andet lige er sværere for dem at mødes efter skoletid med klassekammerater i en anden by Side 22 af 25

Slagelse Kommune Skælskør den 9. januar 2012 Center for Skole Langes Gård Slagelse.

Slagelse Kommune Skælskør den 9. januar 2012 Center for Skole Langes Gård Slagelse. i Skælskør Slagelse Kommune Skælskør den 9. januar 2012 Center for Skole Langes Gård 10 4200 Slagelse. Høringssvar til ny skolestruktur. Skælskør Partiforening har diskuteret det fremlagte oplæg til ny

Læs mere

Fakta-ark 12 Hvad siger forskning og analyser om skolestrukturens betydning

Fakta-ark 12 Hvad siger forskning og analyser om skolestrukturens betydning Fakta-ark 12 Hvad siger forskning og analyser om skolestrukturens betydning 1 Fakta-ark 12: Indledende bemærkninger Der er ikke foretaget særlig mange undersøgelser af sammenhængen mellem skolestruktur

Læs mere

Erfaringer og evidens udefra. Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers C www.randers.dk

Erfaringer og evidens udefra. Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers C www.randers.dk Erfaringer og evidens udefra Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers C www.randers.dk Opsummering: Hvorfor grundskoler og overbygningsskoler Skoler for elever fra 7. til 9. klassetrin: Flere unge skal

Læs mere

Nyere finsk forskning peger på, at en god kontakt med lærere, der har klassen i mange timer, gennem flere år er en god ide.

Nyere finsk forskning peger på, at en god kontakt med lærere, der har klassen i mange timer, gennem flere år er en god ide. BILAG: Til de interessenter der er ekstra interesseret i at kende kilderne til ovestående statements. Læs nedenstående citater, der er udpluk taget fra diverse forældre-høringssvar (8 i alt) dvs. citaterne

Læs mere

Bevar overbygningen på Jels Skole. Argumentation herfor fra skolebestyrelsen for Jels Skole

Bevar overbygningen på Jels Skole. Argumentation herfor fra skolebestyrelsen for Jels Skole Bevar overbygningen på Jels Skole Argumentation herfor fra skolebestyrelsen for Jels Skole Overbygningen på Jels Skole Fakta elevtal Fakta økonomi 360 gr. undersøgelse Fakta faglighed Undersøgelser Bløde

Læs mere

ELEVERNES STEMME Elever trives bedst på mindre folkeskoler Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 3. november 2015, 05:00

ELEVERNES STEMME Elever trives bedst på mindre folkeskoler Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 3. november 2015, 05:00 ELEVERNES STEMME Elever trives bedst på mindre folkeskoler Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 3. november 2015, 05:00 Del: Mindre folkeskoler har mere ro, og undervisningen er spændende, siger eleverne

Læs mere

Visionstema 1: Vi fokuserer på trivsel og lyst til at lære i fællesskabet

Visionstema 1: Vi fokuserer på trivsel og lyst til at lære i fællesskabet NOTAT 3 scenarier for fremtidig skolestruktur OPDATERET Dato: 27. september 2011 Sags nr.: 330-20-791 Afdeling: Center for Skole Sagsbehandler: Trine Rose Dette notat beskriver 3 scenarier for fremtidig

Læs mere

Velkommen til borgermøde. 25. og 26. april 2016

Velkommen til borgermøde. 25. og 26. april 2016 Velkommen til borgermøde 25. og 26. april 2016 Styregruppen for folkeskoleanalyse: Præsentation af arbejdet og den videre proces Ved borgmester Jan Petersen Programmet for i aften Styregruppens arbejde

Læs mere

Alternativ Ø (Det solidariske alternativ)

Alternativ Ø (Det solidariske alternativ) Alternativ Ø (Det solidariske alternativ) Ø. Fem skoler med overbygning- 4 fødeskoler, 1. Kort beskrivelse af alternativ Ø Alternativ Ø er baseret på et bærende princip om, at der skal være skoler over

Læs mere

Forældrene på Søholmskolen kan på ingen måde acceptere den ændring af styrelsesvedtægten, som er sendt i høring.

Forældrene på Søholmskolen kan på ingen måde acceptere den ændring af styrelsesvedtægten, som er sendt i høring. Til: Ringsted Kommune Børne- og Undervisningsudvalget Den 21. december 2010 Forældrene på Søholmskolen www.bevar7klasse.dk Ang: Høringssvar fra forældrene på Søholmskolen vedr.ændring af styrelsesvedtægt

Læs mere

Faktuelle afvigelser i skoleprognose Udarbejdet af Sinnet Bødewadt, Flakkebjerg

Faktuelle afvigelser i skoleprognose Udarbejdet af Sinnet Bødewadt, Flakkebjerg Faktuelle afvigelser i skoleprognose Udarbejdet af Sinnet Bødewadt, Flakkebjerg Forskel i hvad prognosen for antal børn i skoledistrikt siger og antal børn. Der er en forskel i antallet af børn som er

Læs mere

Opsamlingsskemaer til debatten

Opsamlingsskemaer til debatten Opsamlingsskemaer til debatten Bæredygtige børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg skoler og 1. runde: Lokalt forankret Kan vi få noget mere ro omkring eksistensen af vores folkeskoler Hvad er

Læs mere

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

Fælles høringssvar vedr. den fremtidige skolestruktur i FMK

Fælles høringssvar vedr. den fremtidige skolestruktur i FMK Allested-Vejle skole Nr. Broby skole Pontoppidanskolen Fælles høringssvar vedr. den fremtidige skolestruktur i FMK Udarbejdet af skolebestyrelserne på Nord- og Sydskolerne i Fåborg-Midtfyn kommune Sammen

Læs mere

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent

Læs mere

Fra Jacob Borello Carlsen, Steen Olsen, Niels O. Pedersen, S, Peter Lotinga, L, samt DF, C og V

Fra Jacob Borello Carlsen, Steen Olsen, Niels O. Pedersen, S, Peter Lotinga, L, samt DF, C og V Fra Jacob Borello Carlsen, Steen Olsen, Niels O. Pedersen, S, Peter Lotinga, L, samt DF, C og V Forslag til byrådsbeslutning til byrådsmødet d. 27. februar 2012. Tværpolitisk skoleforlig 2012. Fremtidig

Læs mere

Kommunernes skolestruktur

Kommunernes skolestruktur Kommunernes skolestruktur Ved starten af skoleåret 28/9 var der i de danske kommuner i alt godt 1.6 folkeskoler. Skolestørrelsen varierer fra nogle få til mere end 1. elever per skole. Tre ud af ti skoler

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur

Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur Børne-og Ungeudvalget har slut maj og start juni afholdt dialogmøder med skolebestyrelserne i Midt, Nord og Syd om Greves fremtidige skolestruktur.

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016 Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016 Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal på specialområdet. Derudover beskriver notatet,

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

Modtaget 27/10 2014 kl. 10:35 Randers 06/10/2014. Skolebestyrelsen på Tirsdalens Skole har ved møde d. 29. september vedtaget nedenstående

Modtaget 27/10 2014 kl. 10:35 Randers 06/10/2014. Skolebestyrelsen på Tirsdalens Skole har ved møde d. 29. september vedtaget nedenstående Modtaget 27/10 2014 kl. 10:35 Randers 06/10/2014 Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune Skolebestyrelsen på Tirsdalens Skole har ved møde d. 29. september vedtaget nedenstående

Læs mere

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg 19. november 2015 Høringssvar fra Silkeborg Lærerforening i forbindelse med Silkeborg Kommunes høring om skolestrategi. Silkeborg Lærerforening

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Q1 Dit barns alder 1 / 50. Inklusion i folkeskolen Besvaret: 382 Sprunget over: 0 100% 80% 60% 40% 20% 0%

Q1 Dit barns alder 1 / 50. Inklusion i folkeskolen Besvaret: 382 Sprunget over: 0 100% 80% 60% 40% 20% 0% Q1 Dit barns alder Besvaret: 382 Sprunget over: 0 10 8 6 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 2,88% 11 6,81% 26 9,42% 36 9,95% 38 11,78% 45 10,99% 42 10,99% 42 14,14%

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro Notat Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne Bo Panduro Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-25-6 Layout: 1508 Projekt:

Læs mere

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet 1 - Borgmesterbrev om nyeste nøgletal på skoleområdet. Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-31-16 Til borgmesteren Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet KL s bestyrelse

Læs mere

Varde Kommune Bytoften Varde Att.: Rune Olesen. Vedr.: Høring af sparekatalog 2012

Varde Kommune Bytoften Varde Att.: Rune Olesen. Vedr.: Høring af sparekatalog 2012 Varde Kommune Bytoften 2 6800 Varde Att.: Rune Olesen Janderup Skole Nybrovej 36A 6851 Janderup Tlf. 75 25 83 75 Den 25. oktober 2010 Vedr.: Høring af sparekatalog 2012 Skolebestyrelsen har på ordinært

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT April 2017 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

TID TIL FORNYELSE. Venstre i Gentofte Parkovsvej 36 2820 Gentofte www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99

TID TIL FORNYELSE. Venstre i Gentofte Parkovsvej 36 2820 Gentofte www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99 TID TIL FORNYELSE Venstre i s valgprogram 2013 Venstre i Parkovsvej 36 2820 www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99 Tid til fornyelse Venstre søger et bredt borgerligt samarbejde Venstre er

Læs mere

Modtaget d. 27/08 kl. 11:56. Høringssvar vedr. lukning af Gjerlev-Enslev skole.

Modtaget d. 27/08 kl. 11:56. Høringssvar vedr. lukning af Gjerlev-Enslev skole. Modtaget d. 27/08 kl. 11:56 Høringssvar vedr. lukning af Gjerlev-Enslev skole. Det er rystende, man vil lukke vores skole fundamentet for hele vores landsby og dens sammenhold. Især efter der blevet lovet,

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by

Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by BRORSONSKOLEN, NDR. BOULEVARD 81, VARDE Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by fra skolebestyrelsen på Brorsonskolen. Indledning ved Varde Bys skolebestyrelser. Januar 2013 Brorsonskolen, Ndr.

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Bevar Tilsted skole. Som årsager til nødvendigheden af store strukturændringer på skoleområdet nævnes igen og igen følgende:

Bevar Tilsted skole. Som årsager til nødvendigheden af store strukturændringer på skoleområdet nævnes igen og igen følgende: Børne- og familieforvaltningnen Thisted kommune, Asylgade 30 7700 Thisted Mrk. Høringssvar vedr. ny skole og dagpasningsstruktur i Thisted kommune. Bevar Tilsted skole Som tidligere formand for skolebestyrelsen

Læs mere

Dialogmøde om skolestruktur Fjerritslev d. 19/5 2014-05-20

Dialogmøde om skolestruktur Fjerritslev d. 19/5 2014-05-20 Dialogmøde om skolestruktur Fjerritslev d. 19/5 2014-05-20 Gruppe 1 Elev i Fjerritslev koster 36.000 kr. (men koster det ikke mere, hvis man regner underskuddet med?) Elevtalsprognosen for Ørebro passer

Læs mere

Høringssvar vedr. budget 2015.

Høringssvar vedr. budget 2015. Skuldelev, d. 22/9 2014. Til Byrådet Høringssvar vedr. budget 2015. Bestyrelsen ved Skuldelev skole har nærlæst høringsmaterialet og har følgende kommentarer. Hvorfor ødelægge et velfungerende læringsmiljø?

Læs mere

Ro om ejendomsværdibeskatningen men boligejernes gevinst er blevet udhulet de senere år

Ro om ejendomsværdibeskatningen men boligejernes gevinst er blevet udhulet de senere år 23. juli 2012 Ro om ejendomsværdibeskatningen men boligejernes gevinst er blevet udhulet de senere år Politisk set er der givet håndslag på, at ejendomsværdiskatten fastholdes i forhold til gældende lovgivning

Læs mere

Opsamlingsskemaer til debatten

Opsamlingsskemaer til debatten Opsamlingsskemaer til debatten Input fra Skolen ved Tuse Næs Debatmøde blev afholdt mandag d. 23. marts 2014 på afdeling Tuse, hvor der var omkring 60 fremmødt. Forsat god debat! Bæredygtige skoler og

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Baggrund Folkeskolen i Albertslund har det ikke godt. Trivselsmålingerne viser, at mange af vores børn trives rigtig dårligt i vores skoler - resultaterne er ringere

Læs mere

Skolenedlæggelser 2013

Skolenedlæggelser 2013 Skolenedlæggelser 2013 Nedlæggelse: Undervisningen ophører i bygningerne, og eleverne flyttes til en eller flere andre skoler. Sammenlægning: Undervisningsstederne opretholdes, og skolerne fortsætter som

Læs mere

Hvad ved vi om effekten af skolelukninger?

Hvad ved vi om effekten af skolelukninger? Hvad ved vi om effekten af skolelukninger? Lukker landsbyen skolen, eller lukker skolen landsbyen? Jesper Kaas Schmidt 25. februar 2016 Hvad ved vi om effekten af skolelukninger? Disposition for oplægget:

Læs mere

Bilag: Beslutning om at lægge skoleafdelinger sammen

Bilag: Beslutning om at lægge skoleafdelinger sammen Bilag: Beslutning om at lægge skoleafdelinger sammen D. 22. oktober 2014, Børne- og ungesekretariatet Baggrund Byrådet besluttede med vedtagelsen af budget 2015 at iværksætte en proces med henblik på at

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Fattigdommens Danmarkskort

Fattigdommens Danmarkskort 16. april 2009 af Sigrid Dahl, Jarl Quitzau og senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 Fattigdommens Danmarkskort Antallet af fattige i Danmark stiger, og stadigt flere hænger fast i

Læs mere

Konsekvenser for kommuner, hvis der indføres karakterkrav på 4 til gymnasieuddannelser

Konsekvenser for kommuner, hvis der indføres karakterkrav på 4 til gymnasieuddannelser Konsekvenser for kommuner, hvis der indføres karakterkrav på 4 til gymnasier - Undersøgelse af betydningen for kommuner af karakterkrav til almene gymnasier og hf-kurser En tidligere analyse foretaget

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende skole Indledning Nærværende analyse er en del af kommunens turnusanalyse på skoleområdet. Denne analyse vedrører indsatsområdet

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Socioøkonomiske tildelingsmodeller på specialundervisningsområdet. Tema- og netværksmøde i BKF Region Syddanmark, fredag d. 4.

Socioøkonomiske tildelingsmodeller på specialundervisningsområdet. Tema- og netværksmøde i BKF Region Syddanmark, fredag d. 4. Socioøkonomiske tildelingsmodeller på specialundervisningsområdet Tema- og netværksmøde i BKF Region Syddanmark, fredag d. 4. oktober 2013 Dagsorden: 1. Hvorfor bruge decentralisering og socioøkonomiske

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT EKSTRAORDINÆRT MØDE Børne- og Ungdomsudvalget. Mødedato: Mandag den Mødetidspunkt:

REBILD KOMMUNE. REFERAT EKSTRAORDINÆRT MØDE Børne- og Ungdomsudvalget. Mødedato: Mandag den Mødetidspunkt: REFERAT EKSTRAORDINÆRT MØDE Mødedato:. Mødetidspunkt: 20:00. (dialogmøde kl. 19.00 20.00) Sted: Suldrup Skole, Hjedsbækvej 289, Suldrup Møde slut: 22:25 Fraværende: Børge Olsen Indholdsfortegnelse Side

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune

Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune 29. april 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Baggrund... 3 Forslag: Fem distriktsskoler i Ballerup Kommune på ni matrikler... 5 Forslag til

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Hvad siger eleverne?

Hvad siger eleverne? Hvad siger eleverne? Opsamling af elevtrivselsundersøgelserne for de gymnasiale uddannelser 2014 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2015 Indhold Opsummering... 3 Analyse af elevtrivselsundersøgelse 2014...

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017 Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017 Resumé Fordelingen af uddannelsesparate versus ikke-uddannelsesparate elever er i 2017 meget lig de foregående to år. Samlet set er 28 procent af de elever,

Læs mere

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Skolebestyrelsen og MED-udvalget ved Hjallerup Skole Inden Skolebestyrelsen og MED-udvalget afgiver høringssvar til de enkelte forslag, vil vi gerne

Læs mere

Long-Run Benefits from Universal High Quality Preschooling

Long-Run Benefits from Universal High Quality Preschooling Long-Run Benefits from Universal High Quality Preschooling Mette Gørtz, Københavns Universitet 9. februar 2016 med Robert Bauchmüller og Astrid Würtz Rasmussen Early Childhood Research Quarterly 29 (2014)

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse KERTEMINDE KOMMUNE Casebeskrivelse 58 Overblik Region: Region Syddanmark Kommunestørrelse: 23.787 Socioøkonomisk indeks: Mellem Antal folkeskoler: 7 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever: Total:3146

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget : Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 L 96 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt

Læs mere