Hygiejne på de sociale institutioner i Region Midtjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hygiejne på de sociale institutioner i Region Midtjylland"

Transkript

1 Hygiejne på de sociale institutioner i Region Midtjylland En vejledning til institutionernes arbejde med hygiejniske retningslinjer og forebyggelse af smitsomme sygdomme

2 Indholdsfortegnelse Forord...3 Formål Kort om mikroorganismer og deres livsbetingelser Bakterier Virus Svampe Smitte Smitteveje Luftbåren smitte Direkte kontaktsmitte Indirekte kontaktsmitte Levnedsmiddelbåren smitte Afbrydelse af smitteveje Håndhygiejne - håndvask Brug af handsker Hudpleje Hånddesinfektionsmidler Indeklima Stik- og skæreskader Rengøring og desinfektion Vasketøj Hjælp til personlig pleje Køkken og madlavning Legetøj Pusleplads og toiletforhold Rengøring af sutteflasker, flaskesutter og narresutter Retningslinjer for hjemsendelse Hygiejniske forholdsregler ved HIV og hepatitis samt hyppigt forekommende infektioner...15 Side 2 af 15

3 Forord Baggrunden for denne vejledning er, at Embedslægeinstitutionen i 2001 kontaktede Århus Amt. Embedslægeinstitutionen ønskede, at der blev sat fokus på hygiejne og smitsomme sygdomme på amtets sociale institutioner. Dette ledte til, at Århus Amts BST udviklede et hygiejne dialogmøde, hvor institutionerne i samarbejde med en konsulent fra Århus Amts BST fik viden omkring mikroorganismer, smitsomme sygdomme, smitteveje og ikke mindst hvordan smittevejene brydes i dagligdagen. En række institutioner under driftsområdet Børn og Unge har afholdt dialogmøder. Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af disse møder. Vejledningen er udarbejdet af biolog Lone Krause-Jensen, Århus Amts BST, december 2004 Materialet er ved amtets lukning overdraget til Region Midtjylland, og fremtidige revideringer vil blive foretaget af Fysisk Arbejdsmiljø. Formål Formålet med vejledningen er, at give institutionerne et let tilgængeligt materiale omkring hygiejniske principper og visse sygdomme. Vejledningen er tænkt som en støtte til institutionernes eget arbejde med hygiejniske retningslinjer og forebyggelse af smitsomme sygdomme. Der vil flere steder i vejledningen lægges op til, at institutionen skal udarbejde lokale retningsliner for deres arbejdsplads. Da institutionerne har børn og unge af forskelligt alderstrin og funktionsniveau, vil der være forhold, som er mere eller mindre relevante for den enkelte institution. Side 3 af 15

4 1. Kort om mikroorganismer og deres livsbetingelser Når man skal arbejde forebyggende i forhold til at mindske smittespredning, er det hensigtsmæssigt at kende til de forskellige mikroorganismers livsbetingelser, og den måde de spredes på. Mikroorganismer inddeles i bakterier, virus og svampe. Der er mikroorganismer overalt på os, i os og i vores omgivelser. Hovedparten af disse mikroorganismer er ikke skadelige, men derimod gavnlige for os. De udgør en del af vores naturlige immunforsvar og hindrer at fremmede og skadelige mikroorganismer kan invadere os. Kun en meget lille del af mikroorganismerne er sygdomsfremkaldende. De sygdomsfremkaldende mikroorganismer kan også forekomme naturligt på/i os og det er kun, hvis de kommer et forkert sted hen, at de kan fremkalde sygdom. Eksempelvis findes den gule stafylokok i næsens slimhinder hos % af den danske befolkning. Her er den en del at det naturlige immunforsvar. Børn, der piller næse, kan dog få overført denne stafylokok til en lille rift eller sår i huden, hvorefter stafylokokken kan opformere sig og resultere i smitsomt børnesår. 1.1 Bakterier Bakterier er den største gruppe af de sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Typiske bakterierelaterede sygdomme er mave/tarminfektioner, hudinfektioner samt lunge- og halsbetændelse. Bakterier er éncellede, selvstændige organismer, der formerer sig ved deling. Hastigheden, hvormed de kan dele sig og derved formere sig er forskellig fra bakterieart til bakterieart og afhænger af, hvor optimale deres livsbetingelser er. Når vi snakker hygiejniske forholdsregler, er følgende betingelser værd at kende: Temperatur: Den optimale temperatur er C og de fleste bakterier formerer sig bedst ved 37 C. Kun få overlever 60 C og ved 70 C dræbes de fleste mikroorganismer. Frostgrader dræber ikke bakterier. Næring: Bakterier har brug for næring/proteinstoffer. Dette findes i rigelige mængder på/i det menneskelige legeme, i sengetøj m.m. Fugt: De fleste bakterier er afhængig af et fugtigt miljø. Specielt stillestående vand i kar og fugtige rekvisitter er formeringsstation for bakterier. De hygiejniske forholdsregler går dels på at fjerne bakterier og dels på at give bakterierne så dårlige livsbetingelser som muligt. Eksempelvis ved at undgå fugtige, mørke og lune opformeringsstationer så som våde karklude, håndklæder, sæbeskåle m.m. Ved optimale livsbetingelser kan en E. coli bakterie dele sig på 20 minutter. Det vil sige i løbet af en 7 timers arbejdsdag kan én bakterie blive til over 2 millioner bakterier! Side 4 af 15

5 1.2 Virus Typiske virus-sygdomme er influenza, forkølelse, halsbetændelse, herpes, de fleste børnesygdomme, Roskildesyge (omgangssyge, mave/tarm infektion) samt hepatitis og HIV/AIDS. Virus er mikroskopiske partikler, der ikke er selvstændige. Virus kan kun formere sig, når den er trængt ind i en celle. Forskellige viruser foretrækker forskellige celler, eksempelvis foretrækker hepatitisvirus leverceller, mens influenzavirus foretrækker celler i slimhinderne. Det er stor forskel på, hvor lang tid virus kan overleve uden for kroppen. HIV virus dør hurtigt, mens influenza virus kan overleve længere tid. 1.3 Svampe De svampe, der kan leve på mennesker, er for små til at kunne ses med det blotte øje. Typiske svampeinfektioner er fodsvamp og ringorm. Svampe kan lide et fugtigt og lunt miljø. 2. Smitte Vi bliver dagligt udsat for mange smitstoffer, men det er heldigvis ikke ensbetydende med, at vi bliver smittet. Smitterisikoen varierer meget i løbet af en dag. Hjemme udsættes vi for en lang række kendte mikroorganismer. Når vi bevæger os ud, hvor der er mange mennesker samlet, eksempelvis i bussen eller på arbejdet, er der meget mere smitstof i omløb. Mikroorganismer kan overføres fra barn/beboer til barn/beboer, fra barn/beboer til personale og fra personale til barn/beboer. Der er tre forudsætninger, der skal være opfyldt, for at vi kan snakke om, at der er sket smitte fra en person til en anden person. For det første skal der være en person, der udskiller smitstof, det være sig virus eller bakterier. Denne person kan udvise symptomer på sygdom, men kan også være en rask smittebærer. Endvidere kan man i perioden, fra man er blevet smittet til sygdommen bryder ud, også udskille smitstof. For det andet skal der være en smittevej, hvor smitstof fra den smittede overføres til modtageren. For det tredje skal modtageren være modtagelig for smitten. Som tidligere nævnt nedkæmper vores naturlige immunforsvar de fleste af de smitstoffer vi udsættes for. Der kan være forhold, der i kortere eller længere tid svækker vores immunforsvar, hvorved vi lettere kan modtage smitstof. Eksempelvis har små børn endnu ikke udviklet et fuldt immunforsvar og hos ældre kan immunforsvaret være svækket. Immunforsvaret kan også svækkes af antibiotikabehandling, psykisk stress, kronisk sygdom som astma, hjertesygdomme m.m. Side 5 af 15

6 3. Smitteveje Smitstoffer (bakterie, virus, svamp) spredes ad mange veje. Samme smitstof kan smitte ad flere veje og smittevejen kan derfor være svær at gribe ind overfor. Bakterier, virus og svampe spredes ikke af sig selv det er os selv, der flytter dem fra sted til sted! 3.1 Luftbåren smitte Når mennesker taler, griner, hoster og nyser afsendes der dråber fra munden. De store dråber falder ned inden for en armslængde fra kroppen. Sygdomme som influenza og forkølelse smitter typisk ved, at dråber afsættes i næse og svælg på andre personer. Denne smitte forudsætter, at der højst er 1-2 meter mellem smittebærer og modtager. De små dråber kan tørre ind til dråbekerner, der kan holde sig svævende i luften i lang tid. Visse virus kan spredes med disse dråbekerner. Børnesygdomme som mæslinger, skoldkopper og røde hunde spredes almindeligvis på denne måde. 3.2 Direkte kontaktsmitte Ved direkte kontaktsmitte forstås smitte fra person til person ved direkte berøring, eksempelvis ved håndtryk, kys eller samleje. Denne smittemåde ses ved forkølelsessygdomme, ved visse mave-tarmsygdomme, ved betændte sår på huden og ved visse børnesygdomme, eksempelvis skoldkopper. Vores hænder spiller ofte en afgørende rolle for transport af smitstof. Smittevejen ved infektioner i lunger, svælg og næse er ofte: Mund Hånd Hånd Mund 3.3 Indirekte kontaktsmitte Indirekte kontaktsmitte er nok den hyppigste smittevej og vores hænder er her den vigtigste enkeltstående faktor. Indirekte smitte er en kompliceret smittevej, hvor smittebæreren får forurenet sine hænder med smitstof. Dette smitstof afsættes på håndtag, legetøj, bestik, mad, tøj m.m., hvorfra det så igen kan afsættes på andre personer, som efterfølgende selv transporterer smitstoffet til en indgangsport (munden, slimhinde i øjne eller næse, rift i huden eller lignende). Forurenede genstande eller mangelfuld rengøring kan lede til indirekte kontaktsmitte. Det siges, at mennesket i gennemsnit har hænderne i ansigtet ca. 16 gange i timen! Side 6 af 15

7 Forkølelse, børnesår, øjenbetændelse, mave-tarminfektioner og hepatitis A smitter typisk ved indirekte kontaktsmitte. 3.4 Levnedsmiddelbåren smitte Mave/tarminfektioner, forårsaget af inficeret mad, skyldes sædvanligvis bakterier (eller virus hvis det gælder hepatitis A). Bakterierne kan allerede være i maden, når den kommer ind på institutionen (eksempelvis Salmonella) eller bakterierne/virus kan komme fra personale eller børn/unge (eksempelvis stafylokokker fra et sår eller E. coli fra afføring), hvorefter de har opformeret sig i maden. 4. Afbrydelse af smitteveje Når man kender til smittekilder, mikroorganismernes livsbetingelser og til smitteveje, så er man bedre i stand til at forebygge smittespredning ved at bryde smittevejene. Det er vigtigt, at tænke smittekilder og smitteveje i hverdagen. Ved udarbejdelse af en hygiejnepolitik skal man begynde med at undersøge, hvilke arbejdsprocedurer, der indeholder smittekilder, og så vurdere hvordan eventuelle smitteveje kan brydes. I dag anser man alle legemsvæsker fra mennesker og dyr for at være principielt smittefarlige. Man skal specielt være opmærksom på blod, afføring, spyt og andre sekreter fra slimhinderne, opkast og sårsekreter. Der er normalt kun få bakterier i urin, undtagen ved urinvejsinfektioner. Sved og tårer indeholder ikke bakterier af betydning. Afføring indeholder rigtig, rigtig, rigtig mange bakterier omkring 1000 milliarder ( ) pr. gram afføring. Spyt indeholder 10 millioner ( ) bakterier pr. milliliter spyt. Side 7 af 15

8 Det er vigtigt, at det private hjem ikke sammenlignes med en institution, hvor der er mange mennesker samlet. I det private hjem lever man i harmoni med de mikroorganismer, der findes i miljøet. 4.1 Håndhygiejne - håndvask Hænderne har en afgørende betydning for transport af smitstof ved kontaktsmitte. En god håndhygiejne har derfor afgørende betydning for afbrydelse af kontaktsmitte. Håndvask skal foretages før rene opgaver, som eksempelvis hjælp til spisning, medicingivning, personlig pleje, håndtering af madvarer, rygning m.m. samt efter urene opgaver som eksempelvis hjælp ved toilette og bleskift, kontakt med spyt og snot, sortering af vasketøj, udeleg m.m. Sådan gennemføres en god og skånsom håndvask Vask hænder i køligt vand (mindst 15 sekunder), skyl sæben af og tør hænderne godt i et blødt engangsmateriale bagefter. Jo varmere vandet er, jo mere udtørres hænderne. Sæben bør være uden farve og parfume, da dette er unødvendige indholdsstoffer. Sæben kan være en fast ophængt sæbe, der når at tørre mellem brug, eller en sæbedispenser, der evt. kan betjenes med albuen. Undgå at bære ringe, ur eller armbånd. Dels fordi smitstof kan gemme sig her, dels fordi der let opstår et fugtigt miljø under en ring, hvilket giver et gunstigt miljø for mikroorganismerne og det virker irriterende på huden. 4.2 Brug af handsker Når man ved, at der er risiko for at få kontakt med blod, afføring, opkast eller sårsekreter, skal der anvendes en handske dels for at beskytte mod, at der afsættes bakterier eller virus på hænderne, som derefter kan føres videre, dels for at beskytte personen mod at skadelige bakterier/virus trænger gennem en rift i huden. Der skal anvendes en engangshandske af latex eller nitril. Vinylhandsker indeholder generelt flere mikroskopiske huller end latex og nitril og beskytter derfor ikke i samme grad mod mikroorganismer. Endvidere er vinylhandsker et PVC-produkt og Region Midtjyllands Miljøpolitik ønsker at minimere brugen af PVC-produkter. Handsker af tankpassertypen må ikke anvendes. Disse beskytter ikke mod bakterier og virus. Handskerne skal smides ud efter endt arbejdsprocedure. Hvis man skal have hænderne i vand i længere tid, skal der også anvendes en handske, så hænderne ikke bliver opblødte. Vand udtørrer huden, og opblødte hænder har en dårlig modstandskraft overfor mikroorganismer og sæbe/rengøringsmidler. Når der anvendes handsker, er det vigtigt, at hænderne ikke bliver fugtige af sved. Et fugtigt miljø i en handske opbløder huden, skaber god grobund for bakterier (lunt og Side 8 af 15

9 fugtigt miljø), og der er risiko for at sveden kan opløse nogle af de kemikalier, der er tilsat handskerne. Hvis arbejdet ikke kan planlægges, så der kun er brug for at have handsker på i kort tid af gangen, kan man anvende en bomuldshandske under handsken. Bomuldshandskerne skal vaskes hver dag samt efter behov. Gode råd ved brug af handsker Anvend altid en handske uden pudder. Brug handsker ved vådt arbejde. Handsker anvendes så lang tid som nødvendigt, men så kort tid som muligt. Hudens barrierefunktion kan beskadiges, når huden lukkes inde i en handske. Handsker skal være intakte, rene og tørre indvendig. Den irriterende effekt af eventuelle sæberester, vand m.m. øges, når hænderne er lukket inde i en handske. Brug bomuldshandsker under beskyttelseshandsker når disse anvendes i mere end 10 minutter. Det er dokumenteret, at anvendelse af bomuldshandsker under beskyttelseshandsker modvirker disses negative effekt på hudbarrieren. Bomuldshandsker uden fingre er velegnet under engangshandsker. Vask hænder efter brug af handsker. Dels for at fjerne de bakterier, der har opformeret sig i det varme og fugtige miljø, dels for at fjerne eventuelle allergifremkaldende stoffer fra handsken. 4.3 Hudpleje Huden er den bedste barriere mod indtrængen af fremmede mikroorganismer. Det er derfor vigtigt, at holde hænderne hele og sunde. Tørre og sprukne hænder har mange krinkelkroge, hvor mikroorganismerne kan gemme sig. Hænderne vil dermed være svære at holde rene, og der er større risiko for at skadelige mikroorganismer kan trænge gennem den beskadigede hudbarriere. Megen håndvask og evt. handskebrug kan være hård ved hænderne. Hudgener kan forebygges ved at anvende en god og plejende creme flere gange om dagen samt en federe fedtcreme 1-2 gange om dagen. En fedtcreme med petrolatum (= hvid vaseline) har en dokumenteret effekt, som genopbyggende på en beskadiget hud. Kig på emballagen - alle indholdsstoffer i cremen skal stå her. Hvis petrolatum står først, indeholder cremen mest petrolatum. Sådanne cremer er fedtcremer. Side 9 af 15

10 Gode råd til hudpleje Anvend en fugtighedscreme i løbet af dagen og efter endt arbejdsdag. Cremen skal være med højt fedtindhold og uden parfume. Fugtighedscremer med højt fedtindhold er mere effektive end cremer med lavt fedtindhold. Fugtighedscremen skal fordeles over hele hånden, inkl. fingrene og håndryggen. Sørg for at cremen er trængt ind i huden før brug af handsker. Pas godt på hænderne i fritiden, brug handsker ved vådt arbejde i hjemmet og brug varme handsker udendørs om vinteren. Det er vigtigt, at tage højde for påvirkninger i fritiden. 4.4 Hånddesinfektionsmidler Hånddesinfektionsmidler består hovedsageligt af sprit/ethanol (ca %), der dræber de fleste mikroorganismer samt et hudplejemiddel, der samtidig plejer huden. Hånddesinfektionsmidler kan bruges, når det ikke er tilstrækkeligt at vaske sine hænder. Eksempelvis hvis en beboer ofte har kontakt med afføring, og risikoen for at plejepersonalet får afføringsbakterier på hænder er stor. Eller hvis der er diarré eller anden smitsom sygdom, der er svær at komme af med på institutionen. Hånddesinfektionsmidler kan også bruges, når der ikke er adgang til håndvask, eksempelvis på legepladsen eller på ture ud af huset. Endelig kan hånddesinfektionsmidler erstatte håndvasken, når der ikke er synlig forurening på hænderne. Hvis huden bliver tør og sprukken ved den megen håndvask, og håndvask ellers udføres efter ovenstående råd, så kan hånddesinfektionsmidlet anvendes i stedet for nogle af håndvaskene. Arbejdsmiljøinstituttet har dokumenteret, at hånddesinfektionsmidler med plejemiddel er mere skånsom mod hænderne end vand og sæbe. Hvis der skal anvendes hånddesinfektionsmiddel, er det vigtigt at overveje, hvornår og hvorfor hånddesinfektionsmidlet skal anvendes. Hånddesinfektionsmidlet skal opbevares utilgængeligt for børn, da det kan være farligt at drikke. Institutionen skal tage stilling til Ved hvilke arbejdsprocedurer skal der vaskes hænder forinden og efter? Ved hvilke arbejdsprocedurer skal der anvendes handsker og hvilke handsker? Om der skal anvendes hånddesinfektionsmiddel? Hvilket? Hvornår? 4.5 Indeklima Side 10 af 15

11 Mikroorganismer binder sig til og spredes med partikler fra mennesker og tøj. En regelmæssig udluftning fortynder den mængde støv, mikroorganismer og fugt fra menneskers aktivitet, der er i luften. Udluftning bør foretages minimum 2 x 5 minutter om dagen og med gennemtræk. Det er ikke nødvendigt at slukke for radiatorer ved kortvarig udluftning. Det er vigtigt at finde en udluftningsprocedure der falder naturligt i forhold til lokalernes brug og belastning. Når mange mennesker har været samlet i et lokale, er det vigtigt at lufte lokaler ud efterfølgende samt i pauser. De væsentligste foranstaltninger mod luftbåren smitte er at holde syge børn/unge hjemme eller afsides, hvis det kan lade sig gøre, samt sikre en god udluftning. 4.6 Stik- og skæreskader Forurenede kanyler kan ved stikuheld overføre blodbåren smitte som hepatitis B, hepatitis C og HIV. Stikskader skal forebygges, hvis der anvendes kanyler til eksempelvis medicingivning, eller der er risiko for, at brugte sprøjter og kanyler findes på institutionen/i omgivelserne. Forebyggende foranstaltninger kan eksempelvis være at opsætte kanylebokse alle relevante steder, at have fokus på adfærden og arbejdsmetoderne ved håndtering af kanyler, opmærksomhed omkring steder, hvor der kan gemmes eller glemmes kanyler m.m. 4.7 Rengøring og desinfektion Formålet med rengøring er at bryde smitteveje (fjerne mikroorganismer samt give dem ugunstige livsbetingelser), forebygge indeklimaproblemer og tilvejebringe rene omgivelser med den æstetiske velvære, det bringer. Smuds, støv, smitstoffer og allergener ophober sig, hvor der er mange mennesker samlet. Rengøringsbehovet afhænger bl.a. af indretningen, valg og udformningen af de indre overflader, personbelastningen, antallet af adgangsveje, inventaret, anvendelse af tekstiler m.m. Der hvor børnene/beboerne opholder sig mest, skal der mest rengøring til. Normalt er rengøring med vand og sæbe tilstrækkeligt. Mikrofiberklude med kun vand kan også fjerne mikroorganismer og snavs effektivt. Der stilles større hygiejniske krav til køkkener, badeværelser og toiletrum, bl.a. fordi der sker særlig ophobning af smitstoffer og legemsvæsker (afføring, urin, snot m.v.) i disse rum. Under og efter epidemier kan det være nødvendig med ekstra rengøring. Der skal ikke anvendes skrappere rengøringsmidler, men hyppigheden af rengøringen skal øges. Der skal specielt være opmærksomhed på de steder, som ofte berøres af hænder, eksempelvis håndtag, legetøj, toiletsæder, træk-og-slip knap, vandhaner og telefoner. Det er vigtigt, at opkast, afføring m.m. tørres op med det samme. Der skal altid anvendes handsker ved optørring af blod, afføring og sekreter samt ved rengøring. Der kan være brug for at anvende et desinfektionsmiddel, hvis der er udbrud af smitsom diarré eller lignende. Side 11 af 15

12 Sprit kan anvendes som desinfektionsmiddel. Der skal anvendes en 70 % koncentration, da den fortyndede sprit har større effekt end rent sprit. Hospitalssprit 70 % kan købes på apotekerne, men kræver bevillingstilladelse fra Told og Skat. Alternativt kan 93 % husholdningssprit opblandes til 70 % ved at blande 4 dl husholdningssprit med 1 dl vand. Da spritten inaktiveres af organisk materiale er det vigtigt, at overfladen er rengjort inden desinfektion. Virkon kan også anbefales som desinfektionsmiddel. Brugsopløsninger kan dog kun holde én uge. Virkon forhandles bl.a. af Kebo Care, Derma A/S, tlf. nr Vasketøj Vasketøj kan indeholde store mængder bakterier og virus. Håndtering af vasketøj er derfor en uren procedure som kræver handsker og/eller at hænderne vaskes grundigt efterfølgende. Det er hensigtsmæssigt at sortere tøjet ved kilden, således at håndtering af vasketøjet minimeres. Hvis der anvendes stofposer i hhv. hvid og kulørte farver kan tøjet tømmes direkte ind i vaskemaskinen og stofposen vaskes med. På mange institutioner vaskes flere beboers tøj sammen. Såfremt der ikke florerer smitsomme sygdomme kan forskellige beboers tøj vaskes sammen ved 40 C. Undertøj, håndklæder og andet der kan tåle det, skal dog vaskes ved minimum 60 C. Hvis der eksempelvis florerer stafylokokker eller smitsom diarré, bør smittede beboers tøj vaskes separat. Hvis der er spild af opkast, afføring eller sårsekreter, skal tøjet vaskes separat. Tøjet skal helst vaskes med det samme eller lægges i en lukket plastpose. Tøjet må ikke skylles op, da dette kan sprede smitstof, men lægges direkte i maskinen. Større mængder opkast/afføring kan dog fjernes med papir inden vask. Husk handsker og håndvask bagefter. Side 12 af 15

13 4.9 Hjælp til personlig pleje For at afbryde smitte til børn/unge når der ydes personlig pleje, skal man skelne mellem: 1. Skal personalet have kontakt med hel hud eller 2. skal personalet have kontakt med slimhinder eller brudt hud. Hvis personalet skal have kontakt med slimhinder, eksempelvis i munden, eller brudt hud eksempelvis ved sårpleje, skal der anvendes handsker. Hvis kontakten er til hel hud, er en god håndhygiejne/håndvask tilstrækkelig. Samme regel gælder for rengøring af hjælpemidler. Hvis hjælpemidlerne anvendes til flere børn/unge, og hjælpemidlerne har kontakt med slimhinder eller brudt hud, eksempelvis termometer, sakse/pincetter til sårpleje m.m., skal disse desinficeres mellem beboerne. Ellers er rengøring med vand og sæbe tilstrækkeligt. Desinfektion kan foregå med 70 % sprit. For at afbryde smitte fra børn/unge skal der altid anvendes handsker med efterfølgende håndvask ved kontakt med blod, afføring, opkast og sårsekreter. Der skal altid vaskes hænder efter næsepudsning, skift af våd ble, hjælp til toiletbesøg m.m. Sondemadning, forholdsregler ved dræn, kateterbærere og intuberede m.m. er et sygeplejefagligt område og medtages ikke i denne vejledning Køkken og madlavning Levnedsmiddelkontrollen fører tilsyn med hygiejnen i køkkener. I denne vejledning skal blot nævnes, at hvis børn/unge hjælper til i køkkenet, så skal personalet sikre, at samme hygiejniske forholdsregler gælder for dem. Det kan eksempelvis være: Grundig håndvask før håndtering af madvarer og service samt efter håndtering af kød, grønt, æg m.m. Brug af forklæde og eventuel anden arbejdsbeklædning. Mindre sår skal dækkes til af plaster. Syge må ikke komme i køkkenet. Hvis der er bylder eller større åbne sår på huden, må man heller ikke komme i køkkenet Legetøj Legetøj kan fungere som smittekilde, da det ofte puttes i munden og deles af mange børn. De sygdomme der kan overføres fra barn til barn på denne måde er almindelig forkølelse, børnesår, øjenbetændelse, mave- og tarminfektioner og smitsom leverbetændelse (hepatitis A). For at sikre en jævnlig rengøring af legetøjet kan det være en god idé at indarbejde en fast rutine, hvor legetøjet rengøres eksempelvis den sidste fredag i måneden. Mindre legetøj af plastic kan lægges i en stofpose og derefter vaskes ved 40 C i vaskemaskinen. En del tøjdyr kan også tåle maskinvask. Større legetøj af plastic kan ofte vaskes i opvaskemaskine. Legetøj bør yderligere rengøres, når det er synligt snavset, og man bør være ekstra omhyggelig under og efter en periode med megen sygdom eller en egentlig epidemi.

14 For at begrænse spredning af smitte kan det være en god idé at lade legetøjet hvile, før en ny gruppe børn tager det i brug, da udtørring vil dræbe en stor del af de bakterier og vira, der måtte være på legetøjet. Endelig bør man ved indkøb af nyt legetøj være opmærksom på, om det er rengøringsvenligt Pusleplads og toiletforhold Puslepladsen er et af de steder, hvor smittespredning kan ske fra barn til barn. Personalet skal bruge handsker ved bleskift, når der er afføring i bleen og ved meget våde bleer. Husk altid håndvask bagefter også når der har været brugt handsker. Puslepladsen skal kunne tørres af og være med vandtæt betræk. Puslebordet dækkes med et rent fugttæt håndklæde/stofble før barnet pusles. Hvis barnets eget håndklæde anvendes, skal håndklædet været mærket med hoved og hale. Ved spild af urin eller afføring på puslepladsen optørres dette med engangsmateriale og der rengøres med vand og sæbe. Ved diarré og ved spild af afføring skal puslebordet ud over rengøring med vand og sæbe overtørres med 70 % sprit. Sprit må ikke anvendes i forstøverflaske, da dette øger mængden af sprit i luften. Bleer og éngangsklude lægges direkte i affaldsspand med låg foret med plastpose. Affaldsspanden tømmes dagligt og rengøres efter behov, dog minimum én gang om ugen. Personalet skal være opmærksom på risikoen for smitteoverførsel via eget tøj, eksempelvis løsthængende sweaters Rengøring af sutteflasker, flaskesutter og narresutter Flasker og sutter rengøres efter brug. Mælkerester fjernes mekanisk med flaskerenser, opvaskemiddel og varmt vand. Herefter rengøres flaskerne i opvaskemaskine (min. 80 C) eller koges under låg 2-3 minutter. Flaskesutter og narresutter rengøres mekanisk ved at gnide med groft salt. De skylles og koges under låg 2-3 minutter. Rengjorte sutter og flasker opbevares tørt og tildækket Retningslinjer for hjemsendelse På daginstitutioner, hvor børnene normalt bor hos deres forældre, kan det være relevant, at have klare retningslinjer for, hvornår syge børn modtages/hjemsendes. Formålet er selvfølgelig, at smitte ikke spredes til raske børn samt personale. Generelt bør børn ikke modtages, når de har en smitsom sygdom. Hvis børnene bliver syge på daginstitutionen bør de flyttes til et andet rum, så smitte kan minimeres. Det kan være svært at undgå smitte, da smitte sker allerede i inkubationstiden. Sundhedsstyrelsens vejledning bør følges. Side 14 af 15

15 4.15 Hygiejniske forholdsregler ved HIV og hepatitis samt hyppigt forekommende infektioner. Som tidligere nævnt, skal alle menneskelige udskillelser betragtes som smittefarlige. HIV smitter kun gennem blod, og den primære smittevej er seksuel kontakt og stik på brugte kanyler. Hepatitis B kan ligeledes smitte via blod, men hepatitis B virus findes også i eksempelvis spyt. Da der er set smitte fra barn til barn og fra barn til voksen anbefaler Sundhedsstyrelsen, at børn og personale i børneinstitutioner vaccineres mod hepatitis B, hvis der er et barn, der er smittet. Man anbefaler ligeledes vaccine til personer, der lever i husstandslignende forhold med en hepatitis B smittet. Med husstandslignende forhold menes, at man er sammen med den smittede over lang tid, da dette er en afgørende faktor. For yderligere viden omkring Hepatitis henvises til Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse mod viral hepatitis, juni 2002, og Hepatitis Foreningens hjemmeside For specifik viden omkring de enkelte smitsomme sygdomme henvises til bogen Sundhed og hygiejne i daginstitutioner en håndbog af Per Vagn-Hansen samt Sundhedsstyrelsens vejledning Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre, Her gennemgås en række smitsomme sygdomme i forhold til inkubationstid, smitteperiode, fremmøde i institutionen og eventuelle særlige forhold. Side 15 af 15

Retningslinjer for hygiejne

Retningslinjer for hygiejne Retningslinjer for hygiejne Bank-Mikkelsens Vej 20-28 Udarbejdet marts 2013 Indhold FORORD... 4 FORMÅL... 4 1. KORT OM MIKROORGANISMER OG DERES LIVSBETINGELSER... 5 1.1 Bakterier... 5 1.2 Virus... 6 1.3

Læs mere

Hygiejne - håndhygiejne.

Hygiejne - håndhygiejne. Hygiejne - håndhygiejne. Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det. Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer

Læs mere

Hygiejne i daginstitutionerne

Hygiejne i daginstitutionerne Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Hygiejnepolitik Formål: Smitte:

Hygiejnepolitik Formål: Smitte: Hygiejnepolitik Formål: Formålet med at have en hygiejneplan er, at forebygge og begrænse smitsomme sygdomme blandt børn og personale. Vi ønsker ikke at skabe et sterilt hospitalsmiljø, derfor handler

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

RENE ORD OM RENE HÆNDER. En pjece til daginstitutioner og dagplejere

RENE ORD OM RENE HÆNDER. En pjece til daginstitutioner og dagplejere RENE ORD OM RENE HÆNDER En pjece til daginstitutioner og dagplejere 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE: Forord... 3 Hygiejne i dagligdagen... 3 Ved smitsom sygdom... 4 Om personalets hygiejne... 5 Hygiejne og indeklima

Læs mere

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Hygiejniske retningslinier for Pleje af patienter - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Forord Ønsket med denne publikation er at give social- og sundhedspersonalet et redskab til at forebygge

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE. Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune

ROSKILDE KOMMUNE. Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune ROSKILDE KOMMUNE Sundhedsplejen Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune Institution og dato. Korallen 28/1 2013 Antal børn 2o-24 Leder Annette Lindgren Christoffersen Hygiejne

Læs mere

Rene ord om Rene hænder

Rene ord om Rene hænder Vaske hænder sange Melodi: Mariehønen evig glad Og hænderne skal skrubbes godt, men husk den frække tommeltot for ellers smitter tussen dig, hvis altså den kan finde vej. Melodi: Bjørnen sover Vaske hænder,

Læs mere

Mikroorganismer og hygiejne

Mikroorganismer og hygiejne Mikroorganismer og hygiejne Læringsmål: Viden om hvad mikroorganismer er. Viden om hvor mikroorganismer findes. Viden om hvordan kroppen bekæmper mikroorganismer. Viden om man undgår at blive smittet med

Læs mere

Rene hænder gi r raske venner

Rene hænder gi r raske venner Københavns Kommune Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Rene hænder gi r raske venner Information til forældre om at vaske hænder Smitterisikoen og dermed sygeligheden kan nedsættes betydeligt - helt

Læs mere

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter

Læs mere

Hygiejnepolitik for Børnehuset Dalgården

Hygiejnepolitik for Børnehuset Dalgården Hygiejnepolitik for Børnehuset Dalgården Denne hygiejnepolitik er blevet til i 2011 ved inspiration fra Fredensborg Kommunes hygiejnepolitik, og er tilpasset Gentofte Kommunes krav og anbefalinger samt

Læs mere

RENE HÆNDER GI'R RASKE VENNER. Personalevejledning om hygiejne

RENE HÆNDER GI'R RASKE VENNER. Personalevejledning om hygiejne RENE HÆNDER GI'R RASKE VENNER Personalevejledning om hygiejne Redaktion: Pia Luciw, Sus Larsen og Anita Ristorp, 2003, revideret 2005 Illustrationer: Gurli Feilberg, 2002 Layout og tryk: FAF Tryk Formål

Læs mere

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer God personlig hygiejne er altid vigtig, og det er særlig vigtigt for medarbejdere

Læs mere

Hygiejne besøg. Institutionens navn. Lederens navn: Dorte Stollesen. Deltagere ved besøget: Dorte, 3 personaler, deraf AMIR og Merete Holm

Hygiejne besøg. Institutionens navn. Lederens navn: Dorte Stollesen. Deltagere ved besøget: Dorte, 3 personaler, deraf AMIR og Merete Holm Hygiejne besøg. Hygiejnebesøget udføres af to sundhedsplejersker der sammen med personale og leder gennemgår nedenstående skema. Skemaet er lavet ud fra Sundhedsstyrelsens retningslinjer for hygiejne i

Læs mere

HYGIEJNEPOLITIK i dagplejen og daginstitutioner 0-6 år

HYGIEJNEPOLITIK i dagplejen og daginstitutioner 0-6 år HYGIEJNEPOLITIK i dagplejen og daginstitutioner 0-6 år 1 Indholdsfortegnelse Side Smitte.. 4 Smittespredning Smittekilder Smitteveje Håndhygiejne...... 4 Børn og voksne skal vaske hænder Sæbe Håndklæder

Læs mere

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter

Læs mere

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejne. Hygiejne er læren om, hvordan man forebygger sygdom. Ernæring Sikkerhed Miljø Folkesygdomme

Læs mere

Rene hænder og god hygiejne redder liv

Rene hænder og god hygiejne redder liv Rene hænder og god hygiejne redder liv Hvert år dør tusindvis af danskere af dårlig hygiejne. Her får du en guide til bedre hygiejne - og en sundere og raskere hverdag Af Lisbeth Kjær Larsen, november

Læs mere

Når vinteren banker på, skal håndcremen frem!

Når vinteren banker på, skal håndcremen frem! Når vinteren banker på, skal håndcremen frem! Hos 1/3 opstår håndeksemet allerede inden 20 års alderen. Mange kender til, at huden på hænderne bliver tør og skællende når vinteren banker på - det er tegn

Læs mere

Evidensbaserede anbefalinger om forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser

Evidensbaserede anbefalinger om forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser AMI Formidlingsmøde, Evidensbaserede anbefalinger om forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser Formidlingsmøde om 18. maj 2006 Seniorforsker, Cand.scient, Ph.D. Arbejdsmiljøinstituttet AMI-hud: Forebyggelseskoncept

Læs mere

Vurdering af sundhedsforholdene Den Kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune Institution

Vurdering af sundhedsforholdene Den Kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune Institution Vurdering af sundhedsforholdene Den Kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune Institution Kontaktperson Dato Vurdering udført af Barnets væresteder: Garderobe Delt i tørt og fugtigt område Skab/garderobe

Læs mere

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring Hygiejne Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring. Hygiejne

Læs mere

Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner

Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner Bilag 2 Infektionshygiejniske : Plejeboliger og lignende institutioner Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA,

Læs mere

VURDERING AF HYGIEJNE I DAGTILBUD EGENKONTROL SKEMA

VURDERING AF HYGIEJNE I DAGTILBUD EGENKONTROL SKEMA 1 VURDERING AF HYGIEJNE I DAGTILBUD EGENKONTROL SKEMA Skemaet er udarbejdet i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger 1 om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø

Læs mere

Hygiejnebesøg i Forældrekredsens Børnehave Ellesletten

Hygiejnebesøg i Forældrekredsens Børnehave Ellesletten Hygiejnebesøg i Forældrekredsens Børnehave Ellesletten Mandag den 20. august 2012 Deltagere: Mette Thomsen, leder Tine Keiser-Nielsen, kommunallæge Den Kommunale Sundhedstjeneste Hygiejnebesøg Infektioner

Læs mere

Vurdering af hygiejniske forhold mv. i daginstitutioner i Gentofte Kommune

Vurdering af hygiejniske forhold mv. i daginstitutioner i Gentofte Kommune Vurdering af hygiejniske forhold mv. i daginstitutioner i Gentofte Kommune Dato for besøg: 181110 Institution: Jægerborg vuggestue og Børnehave Antal børn i alt: Vuggestuen 34 Børnehaven: 52 Leder: Ann

Læs mere

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 6. august 2013 for anden gang været på besøg i Børnehuset Stenhøjgårdsvej, Institution Birkehaven. Ved besøget deltog daglig leder

Læs mere

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Håndhygiejne Sygeplejefaglig instruks. Udarbejdet af: Gitte Friis, Ghita Felding Jensen, Christina Christens, Hanne Jensen Godkendt: Revideres: September 2013 Ansvarlig for revidering af dokument: Tovholder

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

At bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse.

At bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Hygiejne politik Forord Formålet med beskrivelsen er, at give personalet et fælles arbejdsredskab, som kan forbedre hygiejnen og dermed forebygge smitsomme sygdomme blandt børn og personale. Den 1. januar

Læs mere

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Supplerende infektionshygiejniske Luftvejsinfektioner forholdsregler ved luftvejsinfektioner Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Dråbesmitte

Læs mere

Hygiejnebesøg i Bukkebruse

Hygiejnebesøg i Bukkebruse Hygiejnebesøg i Bukkebruse Torsdag den 9. august 2012 Deltagere: Annemarie Hempel, leder Tine Keiser-Nielsen, kommunallæge Den Kommunale Sundhedstjeneste Hygiejnebesøg Infektioner er den hyppigste årsag

Læs mere

Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring. Undervisningshæftet giver et indblik i, hvorfor det er vigtigt at gøre rent.

Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring. Undervisningshæftet giver et indblik i, hvorfor det er vigtigt at gøre rent. Daglig erhvervsrengøring Undervisningshæftet giver et indblik i, hvorfor det er vigtigt at gøre rent. SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg Lone Thingholm Lauridsen, AMU Fyn Rinna Mølgaard, AMU

Læs mere

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006 Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006 2 Hygiejnevejledning... 1 Teknik ved håndvask... 4 Hjemmeplejen:... 6 Rengøring... 7 Dokumentation... 15 3 OM MRSA Hvad er MRSA? MRSA står for: Methicillin Resistent

Læs mere

Vådt arbejde og hudproblemer

Vådt arbejde og hudproblemer Formidlingsmøde - Formidlingsmøde om marts 2007 Seniorforsker, Cand.scient, Ph.D. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Arbejdsbetingede hudlidelser Anmeldelser af arbejdsskader (2000-2005) ca.

Læs mere

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 9. juli 2014 for anden gang været på besøg i Søvej, Institution Skovkanten. Ved besøget deltog daglig leder Laila Ritzau og kommunallæge

Læs mere

Håndhygiejne i dagtilbud (0-6 årige)

Håndhygiejne i dagtilbud (0-6 årige) Håndhygiejne i dagtilbud (0-6 årige) BØRN OG UNGE Layout og tryk: Grafisk Afdeling, Horsens Kommune Denne pjece handler om håndhygiejne og er udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Læs mere

Fællesgrundlag for hygiejnen for børn 0 6 år i dagpleje,institution og skole i Holstebro Kommune

Fællesgrundlag for hygiejnen for børn 0 6 år i dagpleje,institution og skole i Holstebro Kommune Fællesgrundlag for hygiejnen for børn 0 6 år i dagpleje,institution og skole i Holstebro Kommune Indhold Forord............................................... 4 Illustration af håndhygiejne.............................

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 18. december 2014 for anden gang været på besøg i Gøngehuset, Område Bøllemosen. Ved besøget deltog daglig leder Mette Hulkvist

Læs mere

Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde

Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde Sund hud Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde Mari-Ann Flyvholm og Gitte Lindhard, 2005 Redaktion: Signe Bonnén Layout:

Læs mere

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko.

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko. Sygdom/smitte Kære Forældre. Vi oplever alle, at vores vidunderlige børn bliver syge- især om vinteren, hvor børnene leger tæt og derfor nemt smitter hinanden. Mange børn kommer sig heldigvis hurtigt,

Læs mere

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger Formål Målgruppe Baggrund At forebygge at MRSA spredes / overføres fra borger til personale, fra personale til borger, øvrige borgere og pårørende

Læs mere

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 17. maj 2016 været på besøg i Nærum Menighedsbørnehave. Ved besøget deltog leder Bente Mahrt og kommunallæge Tine Keiser-Nielsen.

Læs mere

Hygiejne besøg. Deltagere ved besøget: Hanna Magnussen; Ellen Bonde, Dorthe Stollesen; Anna, Merete, Camilla og Birgitte

Hygiejne besøg. Deltagere ved besøget: Hanna Magnussen; Ellen Bonde, Dorthe Stollesen; Anna, Merete, Camilla og Birgitte Hygiejne besøg. Hygiejnebesøget udføres af to sundhedsplejersker der sammen med personale og leder gennemgår nedenstående skema. Skemaet er lavet ud fra Sundhedsstyrelsens retningslinjer for hygiejne i

Læs mere

Fællesgrundlag for hygiejnen for børn og unge 6 16 år i institution og skole i Holstebro Kommune

Fællesgrundlag for hygiejnen for børn og unge 6 16 år i institution og skole i Holstebro Kommune Fællesgrundlag for hygiejnen for børn og unge 6 16 år i institution og skole i Holstebro Kommune Indhold Forord............................................. 4 Illustration af håndhygiejne...........................

Læs mere

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 25. juni 2014 for anden gang været på besøg i Mælkebøtten, Institution Ny Holte. Ved besøget deltog daglig leder Shazcia Blem og

Læs mere

VURDERING AF HYGIEJNE I DAGTILBUD EGENKONTROL SKEMA

VURDERING AF HYGIEJNE I DAGTILBUD EGENKONTROL SKEMA 1 VURDERING AF HYGIEJNE I DAGTILBUD EGENKONTROL SKEMA Skemaet er udarbejdet i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger 1 om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø

Læs mere

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 9. december 2013 for anden gang været på besøg i Dronninggård Børnehus (tidligere Parcelvej/Junglehuset), Institution Ny Holte.

Læs mere

Hygiejniske retningslinier

Hygiejniske retningslinier Hygiejniske retningslinier Godkendt 10 juni 2009 Virksomhedslederne Ældreområdet og sygeplejen Social & Sundhed 2009 Varde kommune Dok 578543 Sag 255 165 1 Indholdsfortegnelse side Generelt om hygiejne

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651 Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter Fordi mikroorganismerne er overalt! Man kan ikke se dem, men de er over alt! Både i miljøet omkring os og

Læs mere

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år INFORMATION OM smitsomme sygdomme Børn i alderen 0-6 år 2 Folderen her informerer om smitsomme sygdomme, primært for børn i aldersgruppen 0-6 år. Forholdsreglerne gælder for vuggestuen, dagplejen og daginstitutioner

Læs mere

Clostridium difficile

Clostridium difficile Clostridium difficile Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at Clostridium difficile spredes/overføres fra borger til personale, fra personale til borger og øvrige Personale på Social- og Sundhedsområdet

Læs mere

Sundhedstjenesten. Sundhed er i dine hænder! Se mere på: ygdomme.pdf

Sundhedstjenesten. Sundhed er i dine hænder! Se mere på:  ygdomme.pdf Se mere på: http://www.sst.dk/publ/publ2011/cff/sygdomme/smitsommes ygdomme.pdf Flere informative små klips om den korrekte håndvask m.m.finder du på: http://www.youtube.com/user/hygiejneugen2010#p/c/27be7d2

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling

Læs mere

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker MRSA Produkter til forebyggelse af MRSA spredning Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker MRSA Den meticillin resistente bakterie MRSA står for Meticillin Resistent Staphylococcus Aureus. Navnet dækker

Læs mere

Hygiejne i psykiatrien. Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard

Hygiejne i psykiatrien. Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard Hygiejne i psykiatrien Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard Udfordringer 30 forskellige matrikler Samling af forskellige kulturer / organisationer Bygninger fra en tid med andre normer Forskellige faggrupper

Læs mere

Temadag om for ebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser NFA, 22. maj Hud-interventioner der virker

Temadag om for ebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser NFA, 22. maj Hud-interventioner der virker Hud-interventioner der virker Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø AMI-hud: Forebyggelseskoncept Evidensbaseret forebyggelsesprogram dokumenterede risikofaktorer evidensbaserede anbefalinger

Læs mere

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI Kemikalier findes i alt, hvad vi omgiver os med. De hjælper os i hverdagen for eksempel når vi bruger kosmetik og rengøringsmidler

Læs mere

Håndeksem. Hvad er håndeksem. Irritativt kontakteksem. Allergisk kontakteksem

Håndeksem. Hvad er håndeksem. Irritativt kontakteksem. Allergisk kontakteksem Håndeksem Håndeksem Hvad er håndeksem Håndeksem er en almindelig sygdom. Håndeksem begynder ofte tidligt i livet hos 1/3 allerede inden 20-års alderen. Kvinder får hyppigere håndeksem end mænd. De fleste

Læs mere

Infektionshygiejne. Personalevejledning. Region Hovedstaden. Infektionshygiejne Oktober 2013

Infektionshygiejne. Personalevejledning. Region Hovedstaden. Infektionshygiejne Oktober 2013 Infektionshygiejne Oktober 2013 Region Hovedstaden Infektionshygiejne Personalevejledning Region Hovedstadens Komité for Infektionskontrol og Hygiejne Region Hovedstadens Komité for Infektionskontrol og

Læs mere

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har onsdag den 31. juli 2013 for anden gang været på besøg i Kongebroen, afdeling Frejasvej, Institution Birkehaven. Ved besøget deltog

Læs mere

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 13. juni 2014 for anden gang været på besøg i Skovlyhuset, Institution Ny Holte. Ved besøget deltog daglig leder Hanne Pico og kommunallæge

Læs mere

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 19. januar 2017 for været på besøg i Børnehuset Frederik Clausens Vænge. Ved besøget deltog daglig leder Anders Kokkenborg, afdelingsleder

Læs mere

Færre infektioner og større velvære kræver en ekstra indsats. God håndhygiejne i sundhedssektoren

Færre infektioner og større velvære kræver en ekstra indsats. God håndhygiejne i sundhedssektoren Færre infektioner og større velvære kræver en ekstra indsats God håndhygiejne i sundhedssektoren Hold huden ren. Det er sund fornuft Rene og sunde hænder forebygger smittespredning og øger velværet. Behandling,

Læs mere

Generelt om hygiejne. 2 Jammerbugt Kommune

Generelt om hygiejne. 2 Jammerbugt Kommune September 2014 Generelt om hygiejne Når du er beskæftiget med pleje og borgerkontakt i Jammerbugt Kommunes hjemmepleje og på kommunens plejecentre, skal du følge de hygiejniske retningslinjer, der gælder

Læs mere

Rene hænder gi r raske venner

Rene hænder gi r raske venner Sundhedstjenesten Rene hænder gi r raske venner Furesø Kommune Sundhedstjenesten Gammelgårdsvej 88 3520 Farum www.sundhedsplejen.furesoe.dk Oplag: 600 Udgivet: August 2010 Redaktion: Sundhedstjenesten

Læs mere

FAKTA 4:1. Personlig hygiejne og rengøring. Personlig hygiejne og rengøring. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2

FAKTA 4:1. Personlig hygiejne og rengøring. Personlig hygiejne og rengøring. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2 Personlig hygiejne og rengøring FAKTA 4:1 Personlig hygiejne og rengøring Det er nødvendigt med en god personlig hygiejne og en god hygiejne i køkkenet, når du laver mad. Det er især vigtigt at vaske hænder

Læs mere

Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen?

Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen? Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen? Nyborg Strand 14. maj 2014 Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail: annemand@rm.dk 15-05-2014 Mie Andersen 1 Multiresistente

Læs mere

Influenza A - fakta og orientering

Influenza A - fakta og orientering Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt

Læs mere

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge.

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge. Baggrund: Instruks til medarbejdere i Odder Kommune Sygdommen er forårsaget af norovirus et meget lille virus, der overlever afkøling, lavt ph (2,7), og varmebehandling 60 C i 30 min.; desuden kan det

Læs mere

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:

Læs mere

Sammen forebygger vi influenzaen!

Sammen forebygger vi influenzaen! Oxivir Diversey s mest effektive desinfektionsmiddel til alle overflader - afgørende i kampen mod influenza Hvorfor skal overflader desinficeres? Influenzavirus kan leve på overflader op til 2 timer. Derfor

Læs mere

UNDERVISNING I HÅND- HYGIEJNE I DAGPLEJE. Pensumbeskrivelse. Rådgivning fra Sundhedsstyrelsen

UNDERVISNING I HÅND- HYGIEJNE I DAGPLEJE. Pensumbeskrivelse. Rådgivning fra Sundhedsstyrelsen UNDERVISNING I HÅND- HYGIEJNE I DAGPLEJE Pensumbeskrivelse 2006 Rådgivning fra Sundhedsstyrelsen Undervisning i håndhygiejne i dagpleje Pensumbeskrivelse Rådgivning fra Sundhedsstyrelsen Undervisning i

Læs mere

Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard:

Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard: 1 of 5 Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard: Hygiejne Godkendt: Oktober 2016 Revideres: Oktober 2017 Formål: At forebygge og reducere infektioner og smitterisiko for borgere

Læs mere

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark Take your cleaning and Hygiene standards to an entirely new level with the revolutionizing, three- step effect of Guardian Technology. G-Line Tattoo - Rengøringsskema

Læs mere

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby

Læs mere

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen MRSA i arbejdsmiljøet Seniorforsker Anne Mette Madsen amm@nrcwe.dk MRSA en bakterie Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA Resistent over for mange antibiotika Bakterien Staphylococcus aureus

Læs mere

Sex uden sygdom. Til dig som sælger sex

Sex uden sygdom. Til dig som sælger sex Sex uden sygdom Til dig som sælger sex Hvordan skal jeg gøre sexinstrumenter rene? Sex uden sygdom Kan jeg blive smittet med hiv gennem spyt? Er det farligt at give superfransk? Hvordan skal jeg gøre sexinstrumenter

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment

Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment Anne Kjerulf overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut Smittekæden En arbejdsmodel til forebyggelse Smitteveje:

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =

Læs mere

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien

Læs mere

EKSEM EKSEM. udgør 75-80 procent af samtlige tilfælde af kontakteksem.

EKSEM EKSEM. udgør 75-80 procent af samtlige tilfælde af kontakteksem. Eksem Kontakteksem Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der

Læs mere

Pleje af. barnets hud

Pleje af. barnets hud Pleje af barnets hud Indhold Tør hud Bad Bleskift og røde numser Arp Av! Mine ører falder af Suttemund Tørre læber/slikke-eksem Til mor og far: Forældre skal passe på hænderne Daglig hudpleje En velplejet

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Små sår og mindre hud læsioner og rensning heraf i dagtilbud.

Små sår og mindre hud læsioner og rensning heraf i dagtilbud. Små sår og mindre hud læsioner og rensning heraf i dagtilbud. ANBEFALING Sundhedsstyrelsen anbefaler at større sår, herunder dybe sår, sår efter bid af hunde og katte, blødende bidsår fra andre børn, lidt

Læs mere

Hudpleje. Valg af rengøringsmiddel. Vær kritisk ved valg af rengøringsmiddel

Hudpleje. Valg af rengøringsmiddel. Vær kritisk ved valg af rengøringsmiddel Hudpleje Huden er koppens barriere mod omverdenen, og hudens funktion er bl.a. at forhindre, at der trænger skadelige stoffer ind i kroppen. En normal og sund hud har en god evne til at modstå angreb fra

Læs mere

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15. Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE)

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15. Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE) At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15 Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE) Januar 2005 Erstatter At-cirkulæreskrivelse nr. 8, 1995

Læs mere

Max s Max s Håndvaskeskole Håndvaskeskole

Max s Max s Håndvaskeskole Håndvaskeskole Max s Håndvaskeskole Max s Håndvaskeskole 2 I skolen har vi for nylig haft om at vaske hænder, og der lærte vi nogle ret seje ting, som jeg gerne vil dele med dig. Jeg håber, du også vil synes, det er

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Abena Skincare. Hygiene- og hudpleiesystem

Abena Skincare. Hygiene- og hudpleiesystem Abena Skincare Hygiene- og hudpleiesystem Abena Skincare - Hygiejne- og hudplejesystem er en komplet serie af produkter til vask, desinfektion og hudpleje. Serien er tilpasset de høje krav, der stilles

Læs mere