Hygiejne på de sociale institutioner i Region Midtjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hygiejne på de sociale institutioner i Region Midtjylland"

Transkript

1 Hygiejne på de sociale institutioner i Region Midtjylland En vejledning til institutionernes arbejde med hygiejniske retningslinjer og forebyggelse af smitsomme sygdomme

2 Indholdsfortegnelse Forord...3 Formål Kort om mikroorganismer og deres livsbetingelser Bakterier Virus Svampe Smitte Smitteveje Luftbåren smitte Direkte kontaktsmitte Indirekte kontaktsmitte Levnedsmiddelbåren smitte Afbrydelse af smitteveje Håndhygiejne - håndvask Brug af handsker Hudpleje Hånddesinfektionsmidler Indeklima Stik- og skæreskader Rengøring og desinfektion Vasketøj Hjælp til personlig pleje Køkken og madlavning Legetøj Pusleplads og toiletforhold Rengøring af sutteflasker, flaskesutter og narresutter Retningslinjer for hjemsendelse Hygiejniske forholdsregler ved HIV og hepatitis samt hyppigt forekommende infektioner...15 Side 2 af 15

3 Forord Baggrunden for denne vejledning er, at Embedslægeinstitutionen i 2001 kontaktede Århus Amt. Embedslægeinstitutionen ønskede, at der blev sat fokus på hygiejne og smitsomme sygdomme på amtets sociale institutioner. Dette ledte til, at Århus Amts BST udviklede et hygiejne dialogmøde, hvor institutionerne i samarbejde med en konsulent fra Århus Amts BST fik viden omkring mikroorganismer, smitsomme sygdomme, smitteveje og ikke mindst hvordan smittevejene brydes i dagligdagen. En række institutioner under driftsområdet Børn og Unge har afholdt dialogmøder. Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af disse møder. Vejledningen er udarbejdet af biolog Lone Krause-Jensen, Århus Amts BST, december 2004 Materialet er ved amtets lukning overdraget til Region Midtjylland, og fremtidige revideringer vil blive foretaget af Fysisk Arbejdsmiljø. Formål Formålet med vejledningen er, at give institutionerne et let tilgængeligt materiale omkring hygiejniske principper og visse sygdomme. Vejledningen er tænkt som en støtte til institutionernes eget arbejde med hygiejniske retningslinjer og forebyggelse af smitsomme sygdomme. Der vil flere steder i vejledningen lægges op til, at institutionen skal udarbejde lokale retningsliner for deres arbejdsplads. Da institutionerne har børn og unge af forskelligt alderstrin og funktionsniveau, vil der være forhold, som er mere eller mindre relevante for den enkelte institution. Side 3 af 15

4 1. Kort om mikroorganismer og deres livsbetingelser Når man skal arbejde forebyggende i forhold til at mindske smittespredning, er det hensigtsmæssigt at kende til de forskellige mikroorganismers livsbetingelser, og den måde de spredes på. Mikroorganismer inddeles i bakterier, virus og svampe. Der er mikroorganismer overalt på os, i os og i vores omgivelser. Hovedparten af disse mikroorganismer er ikke skadelige, men derimod gavnlige for os. De udgør en del af vores naturlige immunforsvar og hindrer at fremmede og skadelige mikroorganismer kan invadere os. Kun en meget lille del af mikroorganismerne er sygdomsfremkaldende. De sygdomsfremkaldende mikroorganismer kan også forekomme naturligt på/i os og det er kun, hvis de kommer et forkert sted hen, at de kan fremkalde sygdom. Eksempelvis findes den gule stafylokok i næsens slimhinder hos % af den danske befolkning. Her er den en del at det naturlige immunforsvar. Børn, der piller næse, kan dog få overført denne stafylokok til en lille rift eller sår i huden, hvorefter stafylokokken kan opformere sig og resultere i smitsomt børnesår. 1.1 Bakterier Bakterier er den største gruppe af de sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Typiske bakterierelaterede sygdomme er mave/tarminfektioner, hudinfektioner samt lunge- og halsbetændelse. Bakterier er éncellede, selvstændige organismer, der formerer sig ved deling. Hastigheden, hvormed de kan dele sig og derved formere sig er forskellig fra bakterieart til bakterieart og afhænger af, hvor optimale deres livsbetingelser er. Når vi snakker hygiejniske forholdsregler, er følgende betingelser værd at kende: Temperatur: Den optimale temperatur er C og de fleste bakterier formerer sig bedst ved 37 C. Kun få overlever 60 C og ved 70 C dræbes de fleste mikroorganismer. Frostgrader dræber ikke bakterier. Næring: Bakterier har brug for næring/proteinstoffer. Dette findes i rigelige mængder på/i det menneskelige legeme, i sengetøj m.m. Fugt: De fleste bakterier er afhængig af et fugtigt miljø. Specielt stillestående vand i kar og fugtige rekvisitter er formeringsstation for bakterier. De hygiejniske forholdsregler går dels på at fjerne bakterier og dels på at give bakterierne så dårlige livsbetingelser som muligt. Eksempelvis ved at undgå fugtige, mørke og lune opformeringsstationer så som våde karklude, håndklæder, sæbeskåle m.m. Ved optimale livsbetingelser kan en E. coli bakterie dele sig på 20 minutter. Det vil sige i løbet af en 7 timers arbejdsdag kan én bakterie blive til over 2 millioner bakterier! Side 4 af 15

5 1.2 Virus Typiske virus-sygdomme er influenza, forkølelse, halsbetændelse, herpes, de fleste børnesygdomme, Roskildesyge (omgangssyge, mave/tarm infektion) samt hepatitis og HIV/AIDS. Virus er mikroskopiske partikler, der ikke er selvstændige. Virus kan kun formere sig, når den er trængt ind i en celle. Forskellige viruser foretrækker forskellige celler, eksempelvis foretrækker hepatitisvirus leverceller, mens influenzavirus foretrækker celler i slimhinderne. Det er stor forskel på, hvor lang tid virus kan overleve uden for kroppen. HIV virus dør hurtigt, mens influenza virus kan overleve længere tid. 1.3 Svampe De svampe, der kan leve på mennesker, er for små til at kunne ses med det blotte øje. Typiske svampeinfektioner er fodsvamp og ringorm. Svampe kan lide et fugtigt og lunt miljø. 2. Smitte Vi bliver dagligt udsat for mange smitstoffer, men det er heldigvis ikke ensbetydende med, at vi bliver smittet. Smitterisikoen varierer meget i løbet af en dag. Hjemme udsættes vi for en lang række kendte mikroorganismer. Når vi bevæger os ud, hvor der er mange mennesker samlet, eksempelvis i bussen eller på arbejdet, er der meget mere smitstof i omløb. Mikroorganismer kan overføres fra barn/beboer til barn/beboer, fra barn/beboer til personale og fra personale til barn/beboer. Der er tre forudsætninger, der skal være opfyldt, for at vi kan snakke om, at der er sket smitte fra en person til en anden person. For det første skal der være en person, der udskiller smitstof, det være sig virus eller bakterier. Denne person kan udvise symptomer på sygdom, men kan også være en rask smittebærer. Endvidere kan man i perioden, fra man er blevet smittet til sygdommen bryder ud, også udskille smitstof. For det andet skal der være en smittevej, hvor smitstof fra den smittede overføres til modtageren. For det tredje skal modtageren være modtagelig for smitten. Som tidligere nævnt nedkæmper vores naturlige immunforsvar de fleste af de smitstoffer vi udsættes for. Der kan være forhold, der i kortere eller længere tid svækker vores immunforsvar, hvorved vi lettere kan modtage smitstof. Eksempelvis har små børn endnu ikke udviklet et fuldt immunforsvar og hos ældre kan immunforsvaret være svækket. Immunforsvaret kan også svækkes af antibiotikabehandling, psykisk stress, kronisk sygdom som astma, hjertesygdomme m.m. Side 5 af 15

6 3. Smitteveje Smitstoffer (bakterie, virus, svamp) spredes ad mange veje. Samme smitstof kan smitte ad flere veje og smittevejen kan derfor være svær at gribe ind overfor. Bakterier, virus og svampe spredes ikke af sig selv det er os selv, der flytter dem fra sted til sted! 3.1 Luftbåren smitte Når mennesker taler, griner, hoster og nyser afsendes der dråber fra munden. De store dråber falder ned inden for en armslængde fra kroppen. Sygdomme som influenza og forkølelse smitter typisk ved, at dråber afsættes i næse og svælg på andre personer. Denne smitte forudsætter, at der højst er 1-2 meter mellem smittebærer og modtager. De små dråber kan tørre ind til dråbekerner, der kan holde sig svævende i luften i lang tid. Visse virus kan spredes med disse dråbekerner. Børnesygdomme som mæslinger, skoldkopper og røde hunde spredes almindeligvis på denne måde. 3.2 Direkte kontaktsmitte Ved direkte kontaktsmitte forstås smitte fra person til person ved direkte berøring, eksempelvis ved håndtryk, kys eller samleje. Denne smittemåde ses ved forkølelsessygdomme, ved visse mave-tarmsygdomme, ved betændte sår på huden og ved visse børnesygdomme, eksempelvis skoldkopper. Vores hænder spiller ofte en afgørende rolle for transport af smitstof. Smittevejen ved infektioner i lunger, svælg og næse er ofte: Mund Hånd Hånd Mund 3.3 Indirekte kontaktsmitte Indirekte kontaktsmitte er nok den hyppigste smittevej og vores hænder er her den vigtigste enkeltstående faktor. Indirekte smitte er en kompliceret smittevej, hvor smittebæreren får forurenet sine hænder med smitstof. Dette smitstof afsættes på håndtag, legetøj, bestik, mad, tøj m.m., hvorfra det så igen kan afsættes på andre personer, som efterfølgende selv transporterer smitstoffet til en indgangsport (munden, slimhinde i øjne eller næse, rift i huden eller lignende). Forurenede genstande eller mangelfuld rengøring kan lede til indirekte kontaktsmitte. Det siges, at mennesket i gennemsnit har hænderne i ansigtet ca. 16 gange i timen! Side 6 af 15

7 Forkølelse, børnesår, øjenbetændelse, mave-tarminfektioner og hepatitis A smitter typisk ved indirekte kontaktsmitte. 3.4 Levnedsmiddelbåren smitte Mave/tarminfektioner, forårsaget af inficeret mad, skyldes sædvanligvis bakterier (eller virus hvis det gælder hepatitis A). Bakterierne kan allerede være i maden, når den kommer ind på institutionen (eksempelvis Salmonella) eller bakterierne/virus kan komme fra personale eller børn/unge (eksempelvis stafylokokker fra et sår eller E. coli fra afføring), hvorefter de har opformeret sig i maden. 4. Afbrydelse af smitteveje Når man kender til smittekilder, mikroorganismernes livsbetingelser og til smitteveje, så er man bedre i stand til at forebygge smittespredning ved at bryde smittevejene. Det er vigtigt, at tænke smittekilder og smitteveje i hverdagen. Ved udarbejdelse af en hygiejnepolitik skal man begynde med at undersøge, hvilke arbejdsprocedurer, der indeholder smittekilder, og så vurdere hvordan eventuelle smitteveje kan brydes. I dag anser man alle legemsvæsker fra mennesker og dyr for at være principielt smittefarlige. Man skal specielt være opmærksom på blod, afføring, spyt og andre sekreter fra slimhinderne, opkast og sårsekreter. Der er normalt kun få bakterier i urin, undtagen ved urinvejsinfektioner. Sved og tårer indeholder ikke bakterier af betydning. Afføring indeholder rigtig, rigtig, rigtig mange bakterier omkring 1000 milliarder ( ) pr. gram afføring. Spyt indeholder 10 millioner ( ) bakterier pr. milliliter spyt. Side 7 af 15

8 Det er vigtigt, at det private hjem ikke sammenlignes med en institution, hvor der er mange mennesker samlet. I det private hjem lever man i harmoni med de mikroorganismer, der findes i miljøet. 4.1 Håndhygiejne - håndvask Hænderne har en afgørende betydning for transport af smitstof ved kontaktsmitte. En god håndhygiejne har derfor afgørende betydning for afbrydelse af kontaktsmitte. Håndvask skal foretages før rene opgaver, som eksempelvis hjælp til spisning, medicingivning, personlig pleje, håndtering af madvarer, rygning m.m. samt efter urene opgaver som eksempelvis hjælp ved toilette og bleskift, kontakt med spyt og snot, sortering af vasketøj, udeleg m.m. Sådan gennemføres en god og skånsom håndvask Vask hænder i køligt vand (mindst 15 sekunder), skyl sæben af og tør hænderne godt i et blødt engangsmateriale bagefter. Jo varmere vandet er, jo mere udtørres hænderne. Sæben bør være uden farve og parfume, da dette er unødvendige indholdsstoffer. Sæben kan være en fast ophængt sæbe, der når at tørre mellem brug, eller en sæbedispenser, der evt. kan betjenes med albuen. Undgå at bære ringe, ur eller armbånd. Dels fordi smitstof kan gemme sig her, dels fordi der let opstår et fugtigt miljø under en ring, hvilket giver et gunstigt miljø for mikroorganismerne og det virker irriterende på huden. 4.2 Brug af handsker Når man ved, at der er risiko for at få kontakt med blod, afføring, opkast eller sårsekreter, skal der anvendes en handske dels for at beskytte mod, at der afsættes bakterier eller virus på hænderne, som derefter kan føres videre, dels for at beskytte personen mod at skadelige bakterier/virus trænger gennem en rift i huden. Der skal anvendes en engangshandske af latex eller nitril. Vinylhandsker indeholder generelt flere mikroskopiske huller end latex og nitril og beskytter derfor ikke i samme grad mod mikroorganismer. Endvidere er vinylhandsker et PVC-produkt og Region Midtjyllands Miljøpolitik ønsker at minimere brugen af PVC-produkter. Handsker af tankpassertypen må ikke anvendes. Disse beskytter ikke mod bakterier og virus. Handskerne skal smides ud efter endt arbejdsprocedure. Hvis man skal have hænderne i vand i længere tid, skal der også anvendes en handske, så hænderne ikke bliver opblødte. Vand udtørrer huden, og opblødte hænder har en dårlig modstandskraft overfor mikroorganismer og sæbe/rengøringsmidler. Når der anvendes handsker, er det vigtigt, at hænderne ikke bliver fugtige af sved. Et fugtigt miljø i en handske opbløder huden, skaber god grobund for bakterier (lunt og Side 8 af 15

9 fugtigt miljø), og der er risiko for at sveden kan opløse nogle af de kemikalier, der er tilsat handskerne. Hvis arbejdet ikke kan planlægges, så der kun er brug for at have handsker på i kort tid af gangen, kan man anvende en bomuldshandske under handsken. Bomuldshandskerne skal vaskes hver dag samt efter behov. Gode råd ved brug af handsker Anvend altid en handske uden pudder. Brug handsker ved vådt arbejde. Handsker anvendes så lang tid som nødvendigt, men så kort tid som muligt. Hudens barrierefunktion kan beskadiges, når huden lukkes inde i en handske. Handsker skal være intakte, rene og tørre indvendig. Den irriterende effekt af eventuelle sæberester, vand m.m. øges, når hænderne er lukket inde i en handske. Brug bomuldshandsker under beskyttelseshandsker når disse anvendes i mere end 10 minutter. Det er dokumenteret, at anvendelse af bomuldshandsker under beskyttelseshandsker modvirker disses negative effekt på hudbarrieren. Bomuldshandsker uden fingre er velegnet under engangshandsker. Vask hænder efter brug af handsker. Dels for at fjerne de bakterier, der har opformeret sig i det varme og fugtige miljø, dels for at fjerne eventuelle allergifremkaldende stoffer fra handsken. 4.3 Hudpleje Huden er den bedste barriere mod indtrængen af fremmede mikroorganismer. Det er derfor vigtigt, at holde hænderne hele og sunde. Tørre og sprukne hænder har mange krinkelkroge, hvor mikroorganismerne kan gemme sig. Hænderne vil dermed være svære at holde rene, og der er større risiko for at skadelige mikroorganismer kan trænge gennem den beskadigede hudbarriere. Megen håndvask og evt. handskebrug kan være hård ved hænderne. Hudgener kan forebygges ved at anvende en god og plejende creme flere gange om dagen samt en federe fedtcreme 1-2 gange om dagen. En fedtcreme med petrolatum (= hvid vaseline) har en dokumenteret effekt, som genopbyggende på en beskadiget hud. Kig på emballagen - alle indholdsstoffer i cremen skal stå her. Hvis petrolatum står først, indeholder cremen mest petrolatum. Sådanne cremer er fedtcremer. Side 9 af 15

10 Gode råd til hudpleje Anvend en fugtighedscreme i løbet af dagen og efter endt arbejdsdag. Cremen skal være med højt fedtindhold og uden parfume. Fugtighedscremer med højt fedtindhold er mere effektive end cremer med lavt fedtindhold. Fugtighedscremen skal fordeles over hele hånden, inkl. fingrene og håndryggen. Sørg for at cremen er trængt ind i huden før brug af handsker. Pas godt på hænderne i fritiden, brug handsker ved vådt arbejde i hjemmet og brug varme handsker udendørs om vinteren. Det er vigtigt, at tage højde for påvirkninger i fritiden. 4.4 Hånddesinfektionsmidler Hånddesinfektionsmidler består hovedsageligt af sprit/ethanol (ca %), der dræber de fleste mikroorganismer samt et hudplejemiddel, der samtidig plejer huden. Hånddesinfektionsmidler kan bruges, når det ikke er tilstrækkeligt at vaske sine hænder. Eksempelvis hvis en beboer ofte har kontakt med afføring, og risikoen for at plejepersonalet får afføringsbakterier på hænder er stor. Eller hvis der er diarré eller anden smitsom sygdom, der er svær at komme af med på institutionen. Hånddesinfektionsmidler kan også bruges, når der ikke er adgang til håndvask, eksempelvis på legepladsen eller på ture ud af huset. Endelig kan hånddesinfektionsmidler erstatte håndvasken, når der ikke er synlig forurening på hænderne. Hvis huden bliver tør og sprukken ved den megen håndvask, og håndvask ellers udføres efter ovenstående råd, så kan hånddesinfektionsmidlet anvendes i stedet for nogle af håndvaskene. Arbejdsmiljøinstituttet har dokumenteret, at hånddesinfektionsmidler med plejemiddel er mere skånsom mod hænderne end vand og sæbe. Hvis der skal anvendes hånddesinfektionsmiddel, er det vigtigt at overveje, hvornår og hvorfor hånddesinfektionsmidlet skal anvendes. Hånddesinfektionsmidlet skal opbevares utilgængeligt for børn, da det kan være farligt at drikke. Institutionen skal tage stilling til Ved hvilke arbejdsprocedurer skal der vaskes hænder forinden og efter? Ved hvilke arbejdsprocedurer skal der anvendes handsker og hvilke handsker? Om der skal anvendes hånddesinfektionsmiddel? Hvilket? Hvornår? 4.5 Indeklima Side 10 af 15

11 Mikroorganismer binder sig til og spredes med partikler fra mennesker og tøj. En regelmæssig udluftning fortynder den mængde støv, mikroorganismer og fugt fra menneskers aktivitet, der er i luften. Udluftning bør foretages minimum 2 x 5 minutter om dagen og med gennemtræk. Det er ikke nødvendigt at slukke for radiatorer ved kortvarig udluftning. Det er vigtigt at finde en udluftningsprocedure der falder naturligt i forhold til lokalernes brug og belastning. Når mange mennesker har været samlet i et lokale, er det vigtigt at lufte lokaler ud efterfølgende samt i pauser. De væsentligste foranstaltninger mod luftbåren smitte er at holde syge børn/unge hjemme eller afsides, hvis det kan lade sig gøre, samt sikre en god udluftning. 4.6 Stik- og skæreskader Forurenede kanyler kan ved stikuheld overføre blodbåren smitte som hepatitis B, hepatitis C og HIV. Stikskader skal forebygges, hvis der anvendes kanyler til eksempelvis medicingivning, eller der er risiko for, at brugte sprøjter og kanyler findes på institutionen/i omgivelserne. Forebyggende foranstaltninger kan eksempelvis være at opsætte kanylebokse alle relevante steder, at have fokus på adfærden og arbejdsmetoderne ved håndtering af kanyler, opmærksomhed omkring steder, hvor der kan gemmes eller glemmes kanyler m.m. 4.7 Rengøring og desinfektion Formålet med rengøring er at bryde smitteveje (fjerne mikroorganismer samt give dem ugunstige livsbetingelser), forebygge indeklimaproblemer og tilvejebringe rene omgivelser med den æstetiske velvære, det bringer. Smuds, støv, smitstoffer og allergener ophober sig, hvor der er mange mennesker samlet. Rengøringsbehovet afhænger bl.a. af indretningen, valg og udformningen af de indre overflader, personbelastningen, antallet af adgangsveje, inventaret, anvendelse af tekstiler m.m. Der hvor børnene/beboerne opholder sig mest, skal der mest rengøring til. Normalt er rengøring med vand og sæbe tilstrækkeligt. Mikrofiberklude med kun vand kan også fjerne mikroorganismer og snavs effektivt. Der stilles større hygiejniske krav til køkkener, badeværelser og toiletrum, bl.a. fordi der sker særlig ophobning af smitstoffer og legemsvæsker (afføring, urin, snot m.v.) i disse rum. Under og efter epidemier kan det være nødvendig med ekstra rengøring. Der skal ikke anvendes skrappere rengøringsmidler, men hyppigheden af rengøringen skal øges. Der skal specielt være opmærksomhed på de steder, som ofte berøres af hænder, eksempelvis håndtag, legetøj, toiletsæder, træk-og-slip knap, vandhaner og telefoner. Det er vigtigt, at opkast, afføring m.m. tørres op med det samme. Der skal altid anvendes handsker ved optørring af blod, afføring og sekreter samt ved rengøring. Der kan være brug for at anvende et desinfektionsmiddel, hvis der er udbrud af smitsom diarré eller lignende. Side 11 af 15

12 Sprit kan anvendes som desinfektionsmiddel. Der skal anvendes en 70 % koncentration, da den fortyndede sprit har større effekt end rent sprit. Hospitalssprit 70 % kan købes på apotekerne, men kræver bevillingstilladelse fra Told og Skat. Alternativt kan 93 % husholdningssprit opblandes til 70 % ved at blande 4 dl husholdningssprit med 1 dl vand. Da spritten inaktiveres af organisk materiale er det vigtigt, at overfladen er rengjort inden desinfektion. Virkon kan også anbefales som desinfektionsmiddel. Brugsopløsninger kan dog kun holde én uge. Virkon forhandles bl.a. af Kebo Care, Derma A/S, tlf. nr Vasketøj Vasketøj kan indeholde store mængder bakterier og virus. Håndtering af vasketøj er derfor en uren procedure som kræver handsker og/eller at hænderne vaskes grundigt efterfølgende. Det er hensigtsmæssigt at sortere tøjet ved kilden, således at håndtering af vasketøjet minimeres. Hvis der anvendes stofposer i hhv. hvid og kulørte farver kan tøjet tømmes direkte ind i vaskemaskinen og stofposen vaskes med. På mange institutioner vaskes flere beboers tøj sammen. Såfremt der ikke florerer smitsomme sygdomme kan forskellige beboers tøj vaskes sammen ved 40 C. Undertøj, håndklæder og andet der kan tåle det, skal dog vaskes ved minimum 60 C. Hvis der eksempelvis florerer stafylokokker eller smitsom diarré, bør smittede beboers tøj vaskes separat. Hvis der er spild af opkast, afføring eller sårsekreter, skal tøjet vaskes separat. Tøjet skal helst vaskes med det samme eller lægges i en lukket plastpose. Tøjet må ikke skylles op, da dette kan sprede smitstof, men lægges direkte i maskinen. Større mængder opkast/afføring kan dog fjernes med papir inden vask. Husk handsker og håndvask bagefter. Side 12 af 15

13 4.9 Hjælp til personlig pleje For at afbryde smitte til børn/unge når der ydes personlig pleje, skal man skelne mellem: 1. Skal personalet have kontakt med hel hud eller 2. skal personalet have kontakt med slimhinder eller brudt hud. Hvis personalet skal have kontakt med slimhinder, eksempelvis i munden, eller brudt hud eksempelvis ved sårpleje, skal der anvendes handsker. Hvis kontakten er til hel hud, er en god håndhygiejne/håndvask tilstrækkelig. Samme regel gælder for rengøring af hjælpemidler. Hvis hjælpemidlerne anvendes til flere børn/unge, og hjælpemidlerne har kontakt med slimhinder eller brudt hud, eksempelvis termometer, sakse/pincetter til sårpleje m.m., skal disse desinficeres mellem beboerne. Ellers er rengøring med vand og sæbe tilstrækkeligt. Desinfektion kan foregå med 70 % sprit. For at afbryde smitte fra børn/unge skal der altid anvendes handsker med efterfølgende håndvask ved kontakt med blod, afføring, opkast og sårsekreter. Der skal altid vaskes hænder efter næsepudsning, skift af våd ble, hjælp til toiletbesøg m.m. Sondemadning, forholdsregler ved dræn, kateterbærere og intuberede m.m. er et sygeplejefagligt område og medtages ikke i denne vejledning Køkken og madlavning Levnedsmiddelkontrollen fører tilsyn med hygiejnen i køkkener. I denne vejledning skal blot nævnes, at hvis børn/unge hjælper til i køkkenet, så skal personalet sikre, at samme hygiejniske forholdsregler gælder for dem. Det kan eksempelvis være: Grundig håndvask før håndtering af madvarer og service samt efter håndtering af kød, grønt, æg m.m. Brug af forklæde og eventuel anden arbejdsbeklædning. Mindre sår skal dækkes til af plaster. Syge må ikke komme i køkkenet. Hvis der er bylder eller større åbne sår på huden, må man heller ikke komme i køkkenet Legetøj Legetøj kan fungere som smittekilde, da det ofte puttes i munden og deles af mange børn. De sygdomme der kan overføres fra barn til barn på denne måde er almindelig forkølelse, børnesår, øjenbetændelse, mave- og tarminfektioner og smitsom leverbetændelse (hepatitis A). For at sikre en jævnlig rengøring af legetøjet kan det være en god idé at indarbejde en fast rutine, hvor legetøjet rengøres eksempelvis den sidste fredag i måneden. Mindre legetøj af plastic kan lægges i en stofpose og derefter vaskes ved 40 C i vaskemaskinen. En del tøjdyr kan også tåle maskinvask. Større legetøj af plastic kan ofte vaskes i opvaskemaskine. Legetøj bør yderligere rengøres, når det er synligt snavset, og man bør være ekstra omhyggelig under og efter en periode med megen sygdom eller en egentlig epidemi.

14 For at begrænse spredning af smitte kan det være en god idé at lade legetøjet hvile, før en ny gruppe børn tager det i brug, da udtørring vil dræbe en stor del af de bakterier og vira, der måtte være på legetøjet. Endelig bør man ved indkøb af nyt legetøj være opmærksom på, om det er rengøringsvenligt Pusleplads og toiletforhold Puslepladsen er et af de steder, hvor smittespredning kan ske fra barn til barn. Personalet skal bruge handsker ved bleskift, når der er afføring i bleen og ved meget våde bleer. Husk altid håndvask bagefter også når der har været brugt handsker. Puslepladsen skal kunne tørres af og være med vandtæt betræk. Puslebordet dækkes med et rent fugttæt håndklæde/stofble før barnet pusles. Hvis barnets eget håndklæde anvendes, skal håndklædet været mærket med hoved og hale. Ved spild af urin eller afføring på puslepladsen optørres dette med engangsmateriale og der rengøres med vand og sæbe. Ved diarré og ved spild af afføring skal puslebordet ud over rengøring med vand og sæbe overtørres med 70 % sprit. Sprit må ikke anvendes i forstøverflaske, da dette øger mængden af sprit i luften. Bleer og éngangsklude lægges direkte i affaldsspand med låg foret med plastpose. Affaldsspanden tømmes dagligt og rengøres efter behov, dog minimum én gang om ugen. Personalet skal være opmærksom på risikoen for smitteoverførsel via eget tøj, eksempelvis løsthængende sweaters Rengøring af sutteflasker, flaskesutter og narresutter Flasker og sutter rengøres efter brug. Mælkerester fjernes mekanisk med flaskerenser, opvaskemiddel og varmt vand. Herefter rengøres flaskerne i opvaskemaskine (min. 80 C) eller koges under låg 2-3 minutter. Flaskesutter og narresutter rengøres mekanisk ved at gnide med groft salt. De skylles og koges under låg 2-3 minutter. Rengjorte sutter og flasker opbevares tørt og tildækket Retningslinjer for hjemsendelse På daginstitutioner, hvor børnene normalt bor hos deres forældre, kan det være relevant, at have klare retningslinjer for, hvornår syge børn modtages/hjemsendes. Formålet er selvfølgelig, at smitte ikke spredes til raske børn samt personale. Generelt bør børn ikke modtages, når de har en smitsom sygdom. Hvis børnene bliver syge på daginstitutionen bør de flyttes til et andet rum, så smitte kan minimeres. Det kan være svært at undgå smitte, da smitte sker allerede i inkubationstiden. Sundhedsstyrelsens vejledning bør følges. Side 14 af 15

15 4.15 Hygiejniske forholdsregler ved HIV og hepatitis samt hyppigt forekommende infektioner. Som tidligere nævnt, skal alle menneskelige udskillelser betragtes som smittefarlige. HIV smitter kun gennem blod, og den primære smittevej er seksuel kontakt og stik på brugte kanyler. Hepatitis B kan ligeledes smitte via blod, men hepatitis B virus findes også i eksempelvis spyt. Da der er set smitte fra barn til barn og fra barn til voksen anbefaler Sundhedsstyrelsen, at børn og personale i børneinstitutioner vaccineres mod hepatitis B, hvis der er et barn, der er smittet. Man anbefaler ligeledes vaccine til personer, der lever i husstandslignende forhold med en hepatitis B smittet. Med husstandslignende forhold menes, at man er sammen med den smittede over lang tid, da dette er en afgørende faktor. For yderligere viden omkring Hepatitis henvises til Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse mod viral hepatitis, juni 2002, og Hepatitis Foreningens hjemmeside For specifik viden omkring de enkelte smitsomme sygdomme henvises til bogen Sundhed og hygiejne i daginstitutioner en håndbog af Per Vagn-Hansen samt Sundhedsstyrelsens vejledning Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre, Her gennemgås en række smitsomme sygdomme i forhold til inkubationstid, smitteperiode, fremmøde i institutionen og eventuelle særlige forhold. Side 15 af 15

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Hygiejnepolitik Formål: Smitte:

Hygiejnepolitik Formål: Smitte: Hygiejnepolitik Formål: Formålet med at have en hygiejneplan er, at forebygge og begrænse smitsomme sygdomme blandt børn og personale. Vi ønsker ikke at skabe et sterilt hospitalsmiljø, derfor handler

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

Hygiejnepolitik for Børnehuset Dalgården

Hygiejnepolitik for Børnehuset Dalgården Hygiejnepolitik for Børnehuset Dalgården Denne hygiejnepolitik er blevet til i 2011 ved inspiration fra Fredensborg Kommunes hygiejnepolitik, og er tilpasset Gentofte Kommunes krav og anbefalinger samt

Læs mere

Rene hænder gi r raske venner

Rene hænder gi r raske venner Københavns Kommune Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Rene hænder gi r raske venner Information til forældre om at vaske hænder Smitterisikoen og dermed sygeligheden kan nedsættes betydeligt - helt

Læs mere

Vurdering af sundhedsforholdene Den Kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune Institution

Vurdering af sundhedsforholdene Den Kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune Institution Vurdering af sundhedsforholdene Den Kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune Institution Kontaktperson Dato Vurdering udført af Barnets væresteder: Garderobe Delt i tørt og fugtigt område Skab/garderobe

Læs mere

At bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse.

At bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Hygiejne politik Forord Formålet med beskrivelsen er, at give personalet et fælles arbejdsredskab, som kan forbedre hygiejnen og dermed forebygge smitsomme sygdomme blandt børn og personale. Den 1. januar

Læs mere

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Håndhygiejne Sygeplejefaglig instruks. Udarbejdet af: Gitte Friis, Ghita Felding Jensen, Christina Christens, Hanne Jensen Godkendt: Revideres: September 2013 Ansvarlig for revidering af dokument: Tovholder

Læs mere

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Supplerende infektionshygiejniske Luftvejsinfektioner forholdsregler ved luftvejsinfektioner Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Dråbesmitte

Læs mere

Hygiejniske retningslinier

Hygiejniske retningslinier Hygiejniske retningslinier Godkendt 10 juni 2009 Virksomhedslederne Ældreområdet og sygeplejen Social & Sundhed 2009 Varde kommune Dok 578543 Sag 255 165 1 Indholdsfortegnelse side Generelt om hygiejne

Læs mere

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år INFORMATION OM smitsomme sygdomme Børn i alderen 0-6 år 2 Folderen her informerer om smitsomme sygdomme, primært for børn i aldersgruppen 0-6 år. Forholdsreglerne gælder for vuggestuen, dagplejen og daginstitutioner

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde

Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde Sund hud Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde Mari-Ann Flyvholm og Gitte Lindhard, 2005 Redaktion: Signe Bonnén Layout:

Læs mere

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko.

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko. Sygdom/smitte Kære Forældre. Vi oplever alle, at vores vidunderlige børn bliver syge- især om vinteren, hvor børnene leger tæt og derfor nemt smitter hinanden. Mange børn kommer sig heldigvis hurtigt,

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge.

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge. Baggrund: Instruks til medarbejdere i Odder Kommune Sygdommen er forårsaget af norovirus et meget lille virus, der overlever afkøling, lavt ph (2,7), og varmebehandling 60 C i 30 min.; desuden kan det

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Sammen forebygger vi influenzaen!

Sammen forebygger vi influenzaen! Oxivir Diversey s mest effektive desinfektionsmiddel til alle overflader - afgørende i kampen mod influenza Hvorfor skal overflader desinficeres? Influenzavirus kan leve på overflader op til 2 timer. Derfor

Læs mere

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI Kemikalier findes i alt, hvad vi omgiver os med. De hjælper os i hverdagen for eksempel når vi bruger kosmetik og rengøringsmidler

Læs mere

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark Take your cleaning and Hygiene standards to an entirely new level with the revolutionizing, three- step effect of Guardian Technology. G-Line Tattoo - Rengøringsskema

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Den fælles hygiejnepolitik og strategi. - for børn og ungeområdet 0-16 år

Den fælles hygiejnepolitik og strategi. - for børn og ungeområdet 0-16 år Den fælles hygiejnepolitik og strategi - for børn og ungeområdet 0-16 år 2013 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 Hygiejnepolitikken... 5 Hygiejnestrategi... 5 Vask hænder - det virker!... 6

Læs mere

Pleje af. barnets hud

Pleje af. barnets hud Pleje af barnets hud Indhold Tør hud Bad Bleskift og røde numser Arp Av! Mine ører falder af Suttemund Tørre læber/slikke-eksem Til mor og far: Forældre skal passe på hænderne Daglig hudpleje En velplejet

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde Infektionspakken Program 13.15 Præsentation 13.20 Oplæg om infektionspakken 13.25 Håndhygiejne 13.45 Gruppearbejde 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde 14.15 Information om E-learning Mål på plejecentrene

Læs mere

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING Kvalitetssikring på hospitaler i drift Hygiejnesygeplejerske Helle Amtsbiller SSI / Central Enhed for Infektionshygiejne SEMMELWEIS OG FLORENCE NIGHTINGALE FOREBYG

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand Vejledning Indsats i forbindelse med spildevand 2014 Beredskabsstyrelsen 2014 2 Vejledning om indsats i forbindelse med spildevand Indhold Side Baggrund 4 Farer ved spildevandet 4 Smittefare og mikroorganismer

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet Hygiejne i kabyssen - gode råd til skibets egenkontrol En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet God hygiejne er hele tiden at tænke sig om, når man laver mad til andre. For at begrænse

Læs mere

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led Systemer og forståelse Kæden er ikke stærkere end det svageste led Kæden er ikke stærkere end det svageste led Denne påstand gælder i mange forbindelser og kan let anvendes i tre meget forskellige forhold

Læs mere

Hygiejnepolitik for Daginstitutionsområdet 0-6 år og Dagplejen 0-3 år

Hygiejnepolitik for Daginstitutionsområdet 0-6 år og Dagplejen 0-3 år Hygiejnepolitik for Daginstitutionsområdet 0-6 år og Dagplejen 0-3 år Fredensborg Kommune 2009 Indholdsfortegnelse side Baggrund..3 1. Håndhygiejne. 5 1.1 Almindelig håndvask...5 1.2 Hånddesinfektion..

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Louise Kryspin Sørensen og Dan Yu Wang Juni 2012 Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Hudsygdomme forekommer i stigende grad blandt sygeplejersker. Samtidig udgør hudsygdomme en stabil andel af

Læs mere

RENGØRING. hos dig der er overfølsom

RENGØRING. hos dig der er overfølsom RENGØRING hos dig der er overfølsom FORORD Det er ikke muligt at rengøre sig ud af allergiske problemer, men rengøringen er vigtig, fordi den nedsætter støvmængden og dermed mængden af allergener og irritanter

Læs mere

Sund hud og vådt arbejde

Sund hud og vådt arbejde tema Sund hud Sund hud og vådt arbejde Hvordan du undgår eksem Indhold Om Sund hud s. 3 Vådt arbejde kan give håndeksem s. 4 Der er forskellige årsager til eksem s. 5 Hvad gør du, hvis du får eksem? s.

Læs mere

Landslægeembedet. Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v.

Landslægeembedet. Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. Landslægeembedet Smitsomme sygdomme hos børn og unge Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. 2012 Forord Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i institutioner

Læs mere

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer Svamp SVAMPEINFEKTIONER Svamp og svampesporer findes overalt også på mennesker men det er langtfra alle typer, der giver problemer. De seneste år er der dog konstateret et stadig stigende antal svampeinfektioner

Læs mere

smitsomme sygdomme hos børn og unge

smitsomme sygdomme hos børn og unge Smitsomme sygdomme hos børn og unge Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. Vejledningen henvender sig både til institutioner, skoler, forældre og sundhedsvæsenet med oplysninger og

Læs mere

Smitsomme sygdomme hos børn og unge Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v.

Smitsomme sygdomme hos børn og unge Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. Smitsomme sygdomme hos børn og unge Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. 2013 Smitsomme sygdomme hos børn og unge Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. 2013 Smitsomme

Læs mere

"Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre"

Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre Top/Bund "Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre" Indhold FORORD OM SMITSOMME SYGDOMME HVAD ER EN SMITSOM SYGDOM? Bakterier Virus Svampe Parasitter Forsvar mod

Læs mere

SUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger.

SUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger. SUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger. Dagplejen støtter børnene i at træffe sunde valg og udvikle en bevidsthed om,

Læs mere

Branchevejledning om de foranstaltninger der skal eller bør træffes ved arbejde med pesticidbehandlede potteplanter.

Branchevejledning om de foranstaltninger der skal eller bør træffes ved arbejde med pesticidbehandlede potteplanter. Branchevejledning om de foranstaltninger der skal eller bør træffes ved arbejde med pesticidbehandlede potteplanter. Forord Branchesikkerhedsrådet for Jordbruget har udgivet denne branchevejledning for

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skoler. Ramme for tilsyn i Helsingør Kommunes dagtilbud

Center for Dagtilbud og Skoler. Ramme for tilsyn i Helsingør Kommunes dagtilbud Center for Dagtilbud og Skoler Ramme for tilsyn i Helsingør Kommunes dagtilbud gældende fra januar 2014 Indhold Indledning...3 Formål med tilsyn...3 Pædagogisk tilsyn...3 Sundhedsmæssigt tilsyn...4 Økonomisk

Læs mere

Interview Transcript. Personer der optræder i interviewet er : Dane Benjamin Jacob Claus Østergaard Birgitte Todberg

Interview Transcript. Personer der optræder i interviewet er : Dane Benjamin Jacob Claus Østergaard Birgitte Todberg Interview Transcript Personer der optræder i interviewet er : Dane Benjamin Jacob Claus Østergaard Birgitte Todberg Ja vi er elektronik studerende fra Aalborg Universitet, så det er meget med kredsløb

Læs mere

Hvad er atopisk eksem

Hvad er atopisk eksem Hvad er atopisk eksem Atopisk eksem, også kaldet børneeksem og astmaeksem giver tør hud med kløe og rødme. Omkring hvert 3. barn udvikler atopisk eksem. Eksemet starter ofte før 2 års alderen, og de fleste

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Værd at vide om håndhygiejne

Værd at vide om håndhygiejne Værd at vide om håndhygiejne 1 Hvorfor er det vigtigt at forbedre håndhygiejnen? Fordi mikroorganismerne er overalt! Man kan ikke se dem, men de er over alt! Både i miljøet omkring os og på os. En person

Læs mere

LOP-A Boligspray mod lopper

LOP-A  Boligspray mod lopper LOP-A Boligspray mod lopper Sådan bruges LOP-A Boligspray Hvor: Spray, hvor lopperne befinder sig, dvs. i tæpper, hundekurven, møbler, revner og sprækker. LOP-A er en effektiv loppespray, som bekæmper

Læs mere

EGENKONTROL BØRNE-OG UNGDOMSPSYKIATRI ODENSE SDR. BOULEVARD 29 PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK

EGENKONTROL BØRNE-OG UNGDOMSPSYKIATRI ODENSE SDR. BOULEVARD 29 PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK Bilag 1, Støttedokumentet til 1.2.3.03 Egenkontrol i køkkenfunktionen, Egenkontrolprogram, revision 2018 EGENKONTROL BØRNE-OG UNGDOMSPSYKIATRI ODENSE SDR. BOULEVARD 29 PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK 1

Læs mere

Dagplejen I REBILD KOMMUNE

Dagplejen I REBILD KOMMUNE Dagplejen I REBILD KOMMUNE Indholdsfortegnelse Velkommen... 3 Når dit barn skal starte... 3 Opfølgningsmøde... 3 Aflevering og afhentning af barnet... 4 Medbringes... 4 Mad i dagplejen... 5 Legestue samarbejde...

Læs mere

Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde

Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde Trouble shooter Indholdsfortegnelse Spørgsmål vedr. brug og pleje Side Mic-Key sonden 1. Det er svært at få Mic-Key knappen sat i igen, hvorfor?... 2 2. Skal Mic-Key

Læs mere

Hvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter)

Hvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter) roskilde festival Hvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter) Som medarbejder er du forpligtet til at lytte og rette dig efter alle henstillinger og påbud, der kommer fra enten: Den vagtansvarlige i boden

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI AktivE Bakterier & Enzymer AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI Nilfisk Biobact er et miljørigtigt rengøringsmiddel, som består af mikroorganismer og enzymer. Biobact Clean ALT-I-ET-RENGØRING Nilfisk Biobact

Læs mere

Konference 30. maj 2013 på Ankerhus

Konference 30. maj 2013 på Ankerhus Konference 30. maj 2013 på Ankerhus Lektor Anette Kamuk akm@ucsj.dk Viffos, UCSJ 1 Hvordan kan der sættes fokus på og ændre arbejdsgange i storkøkkener? Kurser i fødevaresikkerhed fører til øget viden

Læs mere

Pas på dine tænder. ved kemoterapi

Pas på dine tænder. ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Bevar din tandsundhed Forebyggelse og tandeftersyn Pleje af tandkød Huller i tænderne Slimhinder i mund og svælg Protese Tør i munden

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

3. Afvikling af kurser..4 1 dags kursus for rengøringsassistenter og portører 2 dages hygiejnekursus for kontaktpersoner og andre interesserede

3. Afvikling af kurser..4 1 dags kursus for rengøringsassistenter og portører 2 dages hygiejnekursus for kontaktpersoner og andre interesserede Nyhedsbrev 1. 2009 1. Siden sidst..2 Nyhedsbrev x 2 årligt p.gr.a videreuddannelse. Ombygning og flytning af afd.- husk at invitere hygiejneorganisationen med Store rengøringsdag 2. Status 2008.... 3 Sprit

Læs mere

Miniguide til medarbejderen. Sundhedsrisici. ved arbejde med spildevand

Miniguide til medarbejderen. Sundhedsrisici. ved arbejde med spildevand Miniguide til medarbejderen Sundhedsrisici ved arbejde med spildevand Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser har i samarbejde med branchens parter udarbejdet Branchevejledningen

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Vejledning om miljø og hygiejne i dagtilbud

Vejledning om miljø og hygiejne i dagtilbud Vejledning om miljø og hygiejne i dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hygiejnekoordinator... 4 Smitteveje... 4 Håndvask... 5 Til forældre... 7 Vaske hænder sange... 8 Undervisning i håndvask...

Læs mere

Privat. Tæpper. Forebyggelse Vedligeholdelse Rengøring Pletter

Privat. Tæpper. Forebyggelse Vedligeholdelse Rengøring Pletter Privat Tæpper Forebyggelse Vedligeholdelse Rengøring Pletter Vedligeholdelse Tæpper korrekt vedligeholdelse giver størst udbytte Tæpper har en lang række gode egenskaber, der bedst bliver bevaret, hvis

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN Hygiejnestrategien er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken opsat seks overordnede

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Ren besked. Renseanlæg. Pumpestation. Ledningsnet

Ren besked. Renseanlæg. Pumpestation. Ledningsnet Ren besked Renseanlæg Pumpestation Ledningsnet Velkommen til Vestforsyning Spildevand A/S Her arbejder vi med spildevand, det stiller særlige krav til både medarbejdere og entreprenører der arbejder for

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1 Side 1 af 15 Forside APV 2010 APV Handlingsplaner Kontakt Risiko for ulykker Ulykker undgås bedst gennem planlægning af arbejdet, så de farlige situationer ikke opstår. Ligesom uddannelse, faste rutiner

Læs mere

TIL DEN DAGLIGE PLEJE AF DET VIGTIGSTE I DIT LIV

TIL DEN DAGLIGE PLEJE AF DET VIGTIGSTE I DIT LIV TIL DEN DAGLIGE PLEJE AF DET VIGTIGSTE I DIT LIV VI HAR GJORT DET NEMT AT GØRE DET RIGTIGE Som forældre ønsker man, at skabe de bedste vilkår for sine børn. Fra første færd bliver de små påvirket af en

Læs mere

Få en sund og energivenlig bolig. med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark

Få en sund og energivenlig bolig. med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark Få en sund og energivenlig bolig med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark Kære beboer Denne guide giver dig en god forudsætning for en sund og energivenlig bolig og mulighed for at spare penge. Du kan

Læs mere

Skimmelsvampe. Galgebakken 8. September 2015

Skimmelsvampe. Galgebakken 8. September 2015 Skimmelsvampe Galgebakken 8. September 2015 Tidsplan 20.05: Velkomst/opstart. 20.05-21.05: o Hvad er skimmelsvampe. o Hvorledes opstår skimmelsvampe. o Testmetoder. o Hvorledes afrenses skimmelsvampe.

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Branchevejledning om smitte og risiko for smittespredning ved rengøring

Branchevejledning om smitte og risiko for smittespredning ved rengøring Branchevejledning om smitte og risiko for smittespredning ved rengøring Side 2 Side 3 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 4 2 Indledning... 5 3 Smitterisiko og spredning af infektionssygdomme i forbindelse

Læs mere

NYHEDSBREVET. Meyers Madhus og FOA http://www.foa.dk/forbund/publikationer.aspx?pjeceid=763 NYT FRA FORÆLDREBESTYRELSEN MADGLÆDE MED CLAUS MEYER

NYHEDSBREVET. Meyers Madhus og FOA http://www.foa.dk/forbund/publikationer.aspx?pjeceid=763 NYT FRA FORÆLDREBESTYRELSEN MADGLÆDE MED CLAUS MEYER NYHEDSBREVET NR. 1 MARTS 2011 AF FORÆLDREBESTYRELSEN I DAGPLEJEN FOR HADERSLEV KOMMUNE INDHOLD: NYT FRA FORÆLDREBESTYRELSEN INFO FRA DAGPLEJEN EKSPERTERNE STAFETTEN OPSKRIFT NYT FRA FORÆLDREBESTYRELSEN

Læs mere

Fodfil til batteri Model Nr: 2184

Fodfil til batteri Model Nr: 2184 Fodfil til batteri Model Nr: 2184 Opbevar denne vejledning til fremtidig brug. Indledning Tillykke med dit køb! Denne hårdhudsfjerner er et nyskabende produkt, der er beregnet til at blødgøre tør, ru og

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning Generel hygiejne i socialt og pædagogisk arbejde 48096 Udviklet af: Jette C. Svenningsen SOSU Nord Videre- og efteruddannelsesafdelingen, VEU 9000 Aalborg Tlf.: 7221

Læs mere

Rotters smitterisiko

Rotters smitterisiko Rotters smitterisiko Rotters smitterisiko Rotter som smittebærere En af de væsentligste årsager til at rotter er uønskede i samfundet, er deres evne til at bære smitte. Rotter er i stand til at smitte

Læs mere

Produktoversigt. Sund hud sat i system. BENDO A/S Tlf 56820549 e-mail bendo@bendo.dk

Produktoversigt. Sund hud sat i system. BENDO A/S Tlf 56820549 e-mail bendo@bendo.dk Produktoversigt Sund hud sat i system Sund hud er en god investering Hos Plum tager vi hændernes parti. Vi ved, at de kræver beskyttelse og helst ikke finder sig i skrappe håndrense midler. De ønsker sig

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR?

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? Nogle donorer opfatter donortapningen som et sundhedstjek. Det bør man imidlertid aldrig gøre, idet en tapning under ingen omstændigheder

Læs mere

Ren dag god dag. Kom godt i gang. ren dag god dag

Ren dag god dag. Kom godt i gang. ren dag god dag Ren dag god dag Kom godt i gang ren dag god dag 1 Indhold Om Kom godt i gang hftet God rengøring betyder meget i hverdagen på en skole. Er rengøringen i orden, så har børnene gode vilkår for at lre noget.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet Sundhedsudvalget B 29 - O Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet A. Indledning Leverbetændelsen hepatitis

Læs mere

APV spørgeskema skabelon

APV spørgeskema skabelon Ulykker I orden / Ja Problem / Nej Bemærkninger/løsningsforslag Er der ryddeligt og orden i lokalet, så der ikke er risiko for fald og andre ulykker? Er gulvbelægning uden huller og ujævnheder samt generelt

Læs mere

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima ViLLA Ventilation DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima Indhold Kvalitet Sundhed Trivsel 3 4 5 8 9 10 Hvorfor VillaVentilation? Bygningsreglementet Hvad er der at være bekymret over i et dårligt

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Prioderm shampoo 10 mg/g malathion

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Prioderm shampoo 10 mg/g malathion INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Prioderm shampoo 10 mg/g malathion Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Prioderm uden recept. For at opnå den bedste

Læs mere

Bakterier og virus i fisk og skaldyr

Bakterier og virus i fisk og skaldyr Kapitel 12 side 99 Bakterier og virus i fisk og skaldyr Bakterier findes overalt på kloden. Og derfor også på og i fisk og skaldyr. De fleste er uskadelige for mennesker, men nogle typer af bakterier kan

Læs mere

God håndhygiejne giver bedre sundhed i børnehaven. Ellas Håndvaskeskole Håndhygiejne i børnehaver

God håndhygiejne giver bedre sundhed i børnehaven. Ellas Håndvaskeskole Håndhygiejne i børnehaver God håndhygiejne giver bedre sundhed i børnehaven Ellas Håndvaskeskole Håndhygiejne i børnehaver 2 Giv inspiration til god håndhygiejne med lege og enkle metoder Man kan ikke udforske verden uden at få

Læs mere

Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom

Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom Sendt den 12. juli 2015 i bladet Got Mold 2 På dage som i dag, hvor det nordlige USA nåede en brændende 45 grader varme,

Læs mere

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima. 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima. 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30 ViLLA Ventilation DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30 Indhold 3 4 5 8 9 10 Hvorfor VillaVentilation? Bygningsreglementet Hvad er

Læs mere

Patientinformation. Vejledning i badning af nyfødte. Revideret den 10.02.2010. Århus Universitetshospital Skejby. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y

Patientinformation. Vejledning i badning af nyfødte. Revideret den 10.02.2010. Århus Universitetshospital Skejby. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y Patientinformation Vejledning i badning af nyfødte Revideret den 10.02.2010 Århus Universitetshospital Skejby Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y Det nyfødte barn kan bades 1-3 gange i ugen. Det er vigtigt,

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

Forudsætninger for rengøring - oprydning og klargøring

Forudsætninger for rengøring - oprydning og klargøring Forudsætninger for rengøring - oprydning og klargøring Generelt Oprydning og klargøring forud for rengøringsarbejdets udførelse er ikke en del af rengøringsaftalen. Det er derfor heller ikke leverandørens

Læs mere

1. Hvordan sikrer vi systemet mod spredning af bakterien Clostridium Difficile? Bekymring: Robustheden i håndtering af rent og urent i ét system?

1. Hvordan sikrer vi systemet mod spredning af bakterien Clostridium Difficile? Bekymring: Robustheden i håndtering af rent og urent i ét system? 1. Hvordan sikrer vi systemet mod spredning af bakterien Clostridium Difficile? Bekymring: Robustheden i håndtering af rent og urent i ét system? Udfordringerne drejer sig om affald og håndtering af (urene)

Læs mere

Version 1.2, 10/2006. Rev.1. 07/2008 INDLÆGSSEDDEL

Version 1.2, 10/2006. Rev.1. 07/2008 INDLÆGSSEDDEL Version 1.2, 10/2006 Rev.1. 07/2008 INDLÆGSSEDDEL 1 INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Zoviduo 50 mg/g og 10 mg/g creme Aciclovir og hydrokortison Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder

Læs mere

Praktiske Oplysninger

Praktiske Oplysninger Praktiske Oplysninger Praktiske ting vedrørende opstarten I de første dage i opstarten er det vigtigt, at en forælder er med jeres barn i Storring. Vi tager en snak om jeres barn, dets vaner og rutiner

Læs mere