VARMEPLAN TVIS. Oktober TVIS er ejet af Kolding Kommune Fredericia Kommune Vejle Kommune Middelfart Kommune

Transkript

1 VARMEPLAN TVIS Oktober 2014 TVIS er ejet af Kolding Kommune Fredericia Kommune Vejle Kommune Middelfart Kommune

2 Varmeplan TVIS TVIS bestyrelse og ejer kommuner har planlagt og besluttet en ny varmeproduktion med tilsluttet varmegrundlag frem til TVIS. Trekantområdets Varmetransmissionsselskab I/S Tonne Kjærsvej 11, 7000 Fredericia, TVIS ejere Fredericia Kommune, Gothersgade 20, 7000 Fredericia Kolding Kommune, Akseltorv 1, 6000 Kolding Middelfart Kommune, Østergade 9-11, 5500 Middelfart Vejle Kommune, Skolegade 1, 7100 Vejle TVIS bestyrelsen 2013, med stedfortrædere Beslutning om Ny aftale om varmeleverance fra et biomassefyret kraftvarmeværk og dermed Varmplan TVIS. Fredericia Kommune Kenny Bruun Olsen, Borgmester Bente Ankersen, Byrådsmedlem Mads Lund, Viceborgmester Kolding Kommune Jørn Pedersen, Borgmester Anker Klaaby Middelfart Kommune Hanne Lauritsen, Viceborgmester Vejle Kommune Leif Skov (formand for bestyrelsen), Byrådsmedlem Vagn Åge Jensen (næstformand for bestyrelsen), Byrådsmedlem Lars Schmidt, Byrådsmedlem TVIS bestyrelse medlemmer inhabile i proces om ny varmeleverance. Fredericia Kommune Finn Muus Henning Due Lorentzen, Byrådsmedlem Mads Lund, Viceborgmester Kolding Kommune Carl C. Poulsen Charlotte Uhrskov Middelfart Kommune Steen Dahlstrøm, Borgmester Vejle Kommune Henning Lindved Jensen Vagn Åge Jensen (næstformand for bestyrelsen), Byrådsmedlem Leif Skov (formand for bestyrelsen), Byrådsmedlem TVIS formandsskab Leif Skov Vagn Åge Jensen Hans Bjørn, Direktør Procesgruppe, varmegrundlag og produktion TVIS har nedsat en gruppe til gennemførelse af arbejdet med tilbudsgrundlag på ny biomassebaseret kraftvarmeproduktion, herunder fremtidigt varmegrundlag, produktionsprognoser og evaluering af tilbud på produktion. Hans Bjørn, TVIS Jan B. Willumsen, TVIS Søren Jellesø, TVIS Konsulenter: COWI A/S, senior projektleder Else Bernsen og vice president Bjarne Korshøj Ernst & Young, statsautoriseret revisor Henrik Kofoed Holst, Advokater, advokat Katrine Møller Jacobsen Ad hoc. konsulenter: Advokat Erik Hørlyck Varmeselskaber der er tilsluttet TVIS Gårslev Fjernvarme a.m.b.a., Fredericia Fjernvarme a.m.b.a., Gauerslund Fjernvarme a.m.b.a., Middelfart Fjernvarme a.m.b.a., Mølholm Varmeværke a.m.b.a., Vejle Fjernvarme a.m.b.a. og TRE-FOR Varme A/S COWI A/S har været konsulenter i forbindelse med udarbejdelse af Varmeplan TVIS

3 FORORD TVIS har i 2013 besluttet fremtidens fælles varmeproduktion til TVIS samt det tilhørende grundlag. Beslutningerne er truffet med baggrund i en omfattede planlægning gennemført af TVIS over de seneste år. I Varmeplan TVIS beskriver vi planprocessen og beslutningsgrundlaget. Varmeplan TVIS repræsenterer den samlede dokumentation for, hvad ejer kommunerne, herunder TVIS bestyrelse har besluttet i i relation til varmegrundlag og fremtidig varmeproduktion. Varmeplan TVIS giver Ejer kommuner, bestyrelsen og tilknyttede varmeselskaber en samlet beskrivelse af den planlægning, man har bidraget til. TVIS ejer kommuner har på samme grundlag stillet sikkerhed for planens gennemførelse ved at bevilge TVIS, at kunne optage lån til den del af projektet, der omfatter ny varmeproduktion på Skærbækværket. Den endelige anlægsbevilling kan dog først gives af TVIS bestyrelse når ombygningsprojektet for Skærbækværket er modnet i juni Varmeplan TVIS giver TVIS, myndigheder og offentligheden en plan, som danner grundlag for energi- og varmeplanlægning i Trekantområdets centrale kraftvarmeområde og kan som sådan indgå i myndighedsbehandlingen af andre projekter. TVIS vision er at levere en sikker og miljøvenlig fjernvarme til konkurrencedygtige priser i hele Trekantområdet. Med Varmeplan TVIS har vi skabt et solidt grundlag, der sikrer udviklingen i overensstemmelse med vores vision. Vi vil gerne sige tak for det samarbejde vi har haft med de kommunale forvaltninger, varmeselskaberne og andre der har bidraget til at sikre planlægningen. Og vi glæder os til det fortsatte gode samarbejde med alle vores partnere således, at vi kan gennemføre planen og sikre fremtidens varmeforsyning i vores 4 ejer kommuner. Formand Leif Skov Direktør Hans Bjørn VARMEPLAN TVIS 3

4 INDHOLD INDLEDNING 6 TRANSMISSION- OG PRODUKTION VARMEGRUNDLAG OG VARMEBEHOVS PROGNOSE 11 Vejle Kommune varmegrundlag 13 Fredericia Kommunes varmegrundlag 17 Middelfart Kommunes varmegrundlag 20 Kolding Kommunes varmegrundlag 21 PROGNOSE FOR VARMEPRODUKTION 23 Samlet varmeproduktionsstruktur 23 Nyt biomassekraftvarmeanlæg 24 Andre fremtidige varmeproduktionsmuligheder 26 IMPLEMENTERING AF VARMEPLANEN 27 Regulering af varmeplanlægningen 27 Aftalegrundlag for varmeforsyningen 28 TVIS administrations og forretningsgrundlag 28 Prognose for varmeprisen ab TVIS 30 Miljøkonsekvenser af varmeplanens implementering 30 FREMTIDIG PROCES 31 4 VARMEPLAN TVIS

5 BILAG seperat blad 4 BILAG A Planlægning og beslutningsprocessen 6 BILAG B Tekniske data for transmissionssystemet 7 B.1 Vekslerstationer Vejle Kommune 8 B.2 Vekslerstationer Fredericia Kommune 9 B.3 Vekslerstationer Middelfart Kommune 9 B.4 Vekslerstationer Kolding Kommune 10 B.5 Pumpestationer i det samlede system 10 B.6 Kedelcentraler i det samlede system 13 BILAG C TVIS vedtægter 22 BILAG D Varmegrundlag områdeafgrænsning 26 BILAG E Forudsætninger for projektforslag VARMEPLAN TVIS 5

6 INDLEDNING I Trekantområdet har Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle Kommuner været bundet sammen af et underjordisk net af fjernvarmerør siden De mange forbundne rør vidner om et usædvanligt sammenhold, hvor kommunerne har set fordelen i at samarbejde på tværs af kommunegrænserne. Det betyder, at TVIS har kunnet forsyne Fredericia, Vejle, Kolding og Middelfarts husstande og virksomheder med fjernvarme, billigt og miljøvenligt i 27 år. Siden stiftelsen af TVIS i 1983 har selskabets idegrundlag været, at udnytte og udvikle potentielle muligheder for at levere miljøvenlig fjernvarme fra Trekantområdets industri og kraftvarmeleverandører til borgerne i Trekantområdet. Målsætningen om at levere billig og stabil varme er til fulde lykkedes. TVIS gør det muligt at transportere overskudsvarme fra Shell-Raffinaderiet (Shell), Skærbækværket og Trekantområdets Affaldsselskab I/S (TAS) og fremtidens nye produktioner rundt i fjernvarmenettet. Syv lokale fjernvarmeselskaber i de fire kommuner sørger for at sende varmen videre til borgerne, mens Vejle Sygehus, Gartneriet Gårslev A/S og Funktionærbyen får varme direkte fra Skærbækværket DONG Energy/Skærbækværket er den største leverandør af fjernvarme til Trekantområdet. I de kolde måneder aftager TVIS en betydelig mængde overskudsvarme fra den naturgasbaserede el-produktion fra DONG Energy/Skærbækværket. Aftalen med DONG Energy, der blev indgået i 1995, udløber i For at sikre en solid langsigtet udvikling har TVIS gennem de seneste år foretaget en omfattende planlægning og truffet beslutninger omkring det fælles varmegrundlag og den tilhørende fælles produktion for TVIS. Beslutningerne er truffet sammen med ejer kommuner. Varmegrundlag er udarbejdet i samarbejde med varmeselskaber og kommunale forvaltninger og den fælles fremtidige produktionsstruktur er besluttet sammen med ejer kommunerne. Det detaljerede proces- og beslutningsforløb er beskrevet i et bilag til Varmeplanen. Mulighederne for alternativer til den nuværende aftale med DONG Energy/Skærbækværket om levering af fjernvarme er således blevet analyseret i en række planlægningsprocesser si- TVIS vision er: at indkøbe varme og koordinere TVIS varmeleverance på den økonomisk mest hensigtsmæssige måde til gavn for varmeforbrugerne at sikre en varme med høj forsyningssikkerhed på kort og lang sigt på en økonomisk hensigtsmæssig måde for selskabet at arbejde for en CO2 fri varmeleverance, implementering af ny overskudsvarme samt vedvarede energi produktion til TVIS at eje, drive og vedligeholde transmissionsnettet og de tilhørende stationsanlæg. Antallet af fjernvarmeforbrugere er stigende, og når behovet for energiressourcer stiger, så stiller det et politisk krav til miljøhensyn og energibesparende foranstaltninger. TVIS overvåger nøje udviklingen for at gøre alle led i fjernvarmen så effektive og tidssvarende som muligt. Det gælder også udviklingen til fordelagtige energikilder. Selvom fjernvarme i forvejen er en effektiv måde at sikre billig, stabil og miljøvenlig varme på, så er det i dag primært fossile brændsler, som er grundlaget for varmen i Trekantområdet. 6 VARMEPLAN TVIS

7 den foråret TVIS har gennem planlægningsforløbet løbende involveret de relevante parter og i 2013 har TVIS besluttet fremtidens varmeproduktion til TVIS samt det tilhørende grundlag. Fra 2018 har TVIS valgt at investere i et nyt biomassekraftvarmeværk da biomasse opfylder TVIS krav til sikkerhed, pris og miljø. Udover at bidrage til den grønne omstilling har det været et krav fra TVIS side, at prisen ikke må blive påvirket af andet end udgifterne til at produktionen af varme. Det sikrer en fornuftig balance mellem prisniveau og miljøhensyn. TVIS investerer i 80% af anlægsomkostningerne og erhverver retten til varmekapaciteten fra værket. plads for nye Vedvarende Energi (VE) produktioner samt fortsat udnyttelse af overskudsvarme i TVIS systemet når dette viser sig at være attraktivt. Planlægningsgrundlaget samt de beslutninger, der over de kommende år sikrer udviklingen af varmegrundlaget og produktionen til TVIS, er dokumenteret i denne Varmeplan TVIS. Varmeplan TVIS giver TVIS, myndigheder og offentligheden en plan, som danner grundlag for energi- og varmeplanlægning i Trekantområdets centrale kraftvarmeområde. Varmeplan TVIS kan dermed indgå i og danne grundlag for myndighedsbehandlingen af andre projekter. TVIS undersøger løbende mulighederne for at udnytte overskudsvarme også fra andre kilder i området. Heriblandt indgår undersøgelse af mulighederne for overskudsvarme fra bl.a. kølehuse, potentialet i solenergi, geotermi, rensningsanlæg og andre energikilder. Målsætningen er at der sikres en stabil og prisbillig overskudsvarme på lang sigt i området. Under hele planlægningsprocessen samt i forbindelse med beslutningerne har det været et klart politisk ønske, at der skabes VARMEPLAN TVIS 7

8 TRANSMISSION- OG PRODUKTION 2013 TVIS gør overskudsvarme til en ressource, så borgerne i Trekantområdet får miljøvenlig fjernvarme til nogle af landets billigste priser. TVIS køber overskuds- og affaldsvarme og leder den ud til syv lokale fjernvarmeselskaber via 82 kilometer transmissionsledninger og 54 tekniske stationsanlæg. De syv lokale fjernvarmeselskaber fordeler varmen til virksomheder, institutioner og husstande svarende til cirka borgere i trekantsområdet. Endvidere sælges varme til enkelte storforbrugere. TVIS udnytter overskudsvarme fra SHELL Raffinaderiets kølevands- og raffineringsprocesser, fra affaldsforbrændingsanlægget hos TAS i Kolding samt fra el-produktionen på DONG Energy s kraftværk i Skærbæk. TVIS har ansvaret for planlægning, drift, finansiering og videreudvikling af transmissionssystemet, der består af to parallelle fjernvarmerør på op til 660 mm i diameter, som strækker sig fra Kolding i syd til Bredballe nord for Vejle. I alt en længde på 82 km, som er gravet ned i jorden. 5 pumpestationer og 29 varmevekslerstationer sikrer, at varmen overføres til de lokale fjernvarmesystemer i kommunerne. 26 spids- og reservelastanlæg sørger for, at der i særligt kolde perioder eller ved manglende leveringsmulighed fra de største leverandører er tilstrækkelig varme hos fjernvarmeforbrugerne. Det hele overvåges og optimeres mht. sikkerhed og varmepris fra et døgnbemandet kontrolrum og dette sikrer en meget høj forsyningsstabilitet hele året. Figur 2.1 Transmissionssystemet, afsætningspunkter samt produktionsanlæg. 8 VARMEPLAN TVIS

9 TVIS transmissionssystem er i udgangspunktet dimensioneret ud fra en fremløbstemperatur på mellem 80 C og maksimalt 120 C og en returtemperatur til producent på C. I dag opereres i nettet med en lavere returløbstemperatur og løbende optimering af temperatur og driftsforhold betyder at transmissionsnettet har større kapacitet end oprindeligt antaget. Nettet er dimensioneret ud fra et driftstryk på 25 bar (overtryk). Laveste tryk i ledningerne under drift er normalt 2,9 bar (overtryk) og holdetrykket er fastsat til 15,5 bar (overtryk). Bilag B indeholder en detailoversigt over veksler stationer i TVIS transmissionssystem samt tilknyttede produktionskapaciteter med tilhørende tekniske data i 2013 situationen. Skærbækværket mellem Fredericia og Kolding og har siden midten af 90 erne været den største leverandør til Trekantområdets varme. Shell Raffinaderiet har ligeledes været leverandør fra starten, mens Trekantområdets Affaldsselskab (TAS) begyndte at levere varme til transmissionsnettet i Før dette tidspunkt og fra starten af TVIS var TAS alene koblet til fjernvarmedistributionssystemet i Kolding. TAS bidrager således til dækning af varmebehovet i Varmeplan TVIS dels ved direkte leverance til TRE-FOR s distributionsnet i Kolding dels via varmeleverancer til TVIS transmissionsnet. TAS afbrænder husstands- og erhvervsaffald og supplerer med flis og biomasse til anlæggets el- og varmeproduktion. Da overskudsvarmen fra TAS er billigst, prioriterer TVIS denne leverance højt. En ændret driftsdisponering i sommeren 2013 har betydet, at TAS og Shell Raffinaderiet i sommermånederne kan levere hele varmeproduktionsbehovet i systemet. Nedenstående produktionskurve illustrerer produktionsfordelingen til det samlede system i driftsåret Varme produktion MW 2013 MW Dong Opladning Kedel produktion Carlsberg Skærbækværket Shell TAS TVIS TAS TRE-FOR Figur 2.2 Varmeproduktionsfordeling 2013 Shell Raffinaderiet (SHELL) (gul markering) og Trekantområdets Affaldsselskab (TAS) (blå og brun markering) leverer hele året TVIS grundlast. Skærbækværket/DONG Energy leverer som vist den største mængde overskudsvarme til TVIS-systemet (grøn markering). I de meget kolde måneder, eller hvis der sker et udfald, på grund af havari hos de grund- og mellemlast leverandørerne, står lokale kedler klar til at producere varme (rød markering). Herunder kedler ved Carlsberg Bryggeriet (markeret med sort) TJ. Denne leverance udgjorde 84.4% af den samlede fjernvarmeproduktion til fjernvarmeselskaberne indenfor TVIS forsyningsområde. De resterende 15.6% blev leveret direkte til TRE-FOR Koldings distributionsnet fra TAS. Fordelingen af den samlede fjernvarmeproduktion i forsyningsområdet fremgår af nedenstående tabel. Varmetabet fra TVIS transmissionssystem er i 2013 opgjort til 153 TJ svarende til 2,83%. Varmeleverancen ab TVIS udgjorde således TJ i Den årlige varmeproduktion til TVIS transmissionssystem udgjorde i 2013 VARMEPLAN TVIS 9

10 Tabel 2.1 Produktionsfordeling i TVIS forsyningsområde 2013 Produktionsfordeling TJ % Trekantområdets Affaldsselskab (TAS) Til Kolding distributionsnet, TRE-FOR ,60% Af områdets totalproduktion Til transmissionsnet 236 3,69% Af områdets totalproduktion Shell Raffinaderiet ,33% Af områdets totalproduktion Skærbækværket ,84% Af områdets totalproduktion Spids- og reserve På Carlsberg og lokale fjernvarmecentraler 355 5,55% Af områdets totalproduktion Total produktion i TVIS forsyningsområde ,00% Varmeproduktion an TVIS ,40% Af totalproduktion Varmetab transmissionsnet 153 2,83% Af TVIS produktion Varmeleverance ab TVIS VARMEPLAN TVIS

11 VARMEGRUNDLAG OG VARMEBEHOVS PROGNOSE TVIS, kommuner og de fjernvarmeselskaber, der forsynes fra TVIS har i samarbejde udarbejdet en opdateret analyse af det fremtidige varmegrundlag. Analysen bygger bl.a. på input om planer vedr. konvertering til fjernvarme samt tilslutning af nybyggeri. Med baggrund i analyserne er der etableret en opdateret prognose for varmebehovets udvikling over de næste 25 år i TVIS forsyningsområde. TVIS transmissionssystem forsyner de 4 ejer kommuner med varme til 38 vekslerområder fordelt på 6 selskaber i de 4 kommuner. Det eksisterende maksimale effektbehov for hvert vekslerområde baseres på indhentede information fra fjernvarmeselskaberne. Det er valgt, at effektbehovet ikke påvirkes af energibesparelserne således at effektbehovet for eksisterende varmebehov er konstant i hele analyseperioden. Input om eksisterende byggeri eller nybyggeri som i fremtiden forventes tilsluttet fjernvarmen stammer fra møder med kommuner og fjernvarmeselskaber. Ud over nettovarmebehovet resulterer udbygningsprojekterne i nettab i distributionssystemerne. Nettabet estimeres ud fra generelle nøgletal og der skelnes mellem eksisterende byggeri, der ofte har en højere varmetæthed og nybyggeri, der ofte har en lavere varmetæthed Prognosen danner udgangspunkt for jævnlige drøftelser med kommuner, fjernvarmeselskaber og varmeproducenter og udgør grundlaget for planlægningen af fremtidige kapacitetsbehov for ledningsstrækninger og vekslerstationer. Analysen af varmemarkedet samt vurderingen af prognosegrundlaget ajourføres systematisk hvert andet år. Der er til formålet udviklet en detaljeret regnearksmodel og følgende input anvendes i analyserne: Data for det seneste års varmeleverance for hvert vekslerområde. Data anvendes til at opgøre den nuværende varmeleverance fra TVIS. Behovsgrundlaget opgjort i denne varmeplan, der har været grundlaget for TVIS analyser og vurdering af et nyt biomassekraftvarmeanlæg på Skærbækværket, er baseret på data for kalenderåret I fremtidige analyser vil det løbende være korrigerede driftsdata, der anvendes som input. Input om det eksisterende varmebehov for hvert vekslerområde stammer således fra TVIS data for varme leveret fra vekslerstationer og kedler. Data for fremtidige tilslutninger af nybyggeri samt konvertering af eksisterende byggeri (udbygningsprojekter). Data indhentes fra kommuner og fjernvarmeselskaber og omsættes i regnearksmodellen til konkrete varme- og effektbehov i konkrete år. Analyserne giver følgende resultater: Varme- og effektbehov for hvert år i analyseperioden for hvert vekslerområde fordelt på eksisterende varmegrundlag, konkrete udbygningsprojekter og potentielle udbygningsprojekter. Data summeres op således at de også angives for hvert fjernvarmeselskab og hver kommune Varmebehov, effektbehov og tilslutning af nye bygningsarealer for hvert fjernvarmeselskab Prognosen for udviklingen af det samlede varmebehov i TVIS forsyningsområde er illustreret i nedenstående figur. Det fremgår, at varmebehovet samlet for TVIS set over hele analyseperioden stort set uændret. Der sker en reduktion i det eksisterende varmebehov grundet energibesparelser men til gengæld kompenseres der for dette med udbygningsprojekter. TJ Samlet varmegrundlag TVIS forsyningsområde Analysen forudsætter, at der i det eksisterende nettovarmebehov forekommer energibesparelser (1% p.a. i 20 år) således at denne del af varmebehovet reduceres i analyseperioden. Dette gælder ikke for nybyggeri, der i forvejen har et meget lavt varmebehov Potentielle projekter Konkrete projekter Eksisterende varmebehov Transmissionstab TVIS Figur 3.1 Prognose for TVIS samlede varmegrundlag VARMEPLAN TVIS 11

12 Fordelingen på de 4 kommuner. af varmebehovet i TVIS forsyningsområde er illustreret i viste figur 3.2. TVIS samlet varmegrundlag kommuner Ved opgørelsen i Kolding indgår det samlede varmebehov, der dækkes af leverancer dels direkte fra TAS dels fra TVIS transmissionssystem idet TAS, som nævnt tidligere indgår i produktionen til varmegrundlaget. Leverancen til TRE-FOR Kolding fordeler sig omtrent ligeligt mellem leverancer direkte fra TAS og leverancer fra TVIS. TAS afregner den del, der leveres til direkte distributionsnettet i Kolding direkte med TRE-FOR. Middelfart kommune 8% Kolding kommune 33% Vejle kommune 30% Transmissionstab 2% Ses der på fordelingen af det samlede varmebehov mellem de fire kommuner bemærkes det at Kolding kommune i analysens slut år er den største aftager af varme (modtaget fra TAS og TVIS) efterfulgt af Vejle og Fredericia der modtager hele leverancen fra TVIS. Nedenstående fordeling ændrer sig ikke nævneværdigt over den 25-årige periode. Fredericia kommune 27% Figur 3.2 Varmegrundlaget (bruttovarme ) i 2036 fordelt på kommuner Tabel 3.1 viser hvorledes selskabernes varmebehov udvikler sig forskelligt gennem analyseperioden. Mens der samlet set er vækst i varmebehovet i TRE-FOR Vejle, Mølholm varmeværk, TRE-FOR Fredericia og Middelfart Fjernvarme bliver varmebehovet reduceret i de øvrige selskaber. Nederst i Tabel 3.1 ses den samlede udvikling for TVIS i procent hvor det tydeliggøres, at der for TVIS forsyningsområde samlet set kun er tale om meget små ændringer i varmebehovet. Tabel 3.1 Bruttovarmebehov (an transmissionsnet) i analyseperioden fordelt på aftagepunkter i TVIS Bruttovarmebehov fordelt på Kommune Selskaber Årstal Vækst i perioden Vejle kommune TREFOR Vejle TJ % Vejle Sygehus TJ % Vejle Fjernvarme TJ % Mølholm varmeværk TJ % Gauerslund Fjernvarme TJ % Gartneri - Kirkegade TJ % Fredericia kommune TREFOR Fredericia TJ % Fredericia Fjernvarme TJ % Middelfart kommune Middelfart Fjernvarme TJ % Kolding kommune TREFOR Kolding TJ % Transmissionstab TVIS TJ % Samlet bruttovarmebehov ab værk Total ab værk TJ % Udvikling (2010=100%) 100% 100% 101% 102% 102% 103% 103% 101% 99% 99% 99% 12 VARMEPLAN TVIS

13 Ses der på effektbehovet er fordelingen mellem kommuner og mellem selskaber sammenlignelig med den viste for bruttovarmebehovet. Det egentlige effektbehov derimod stiger for alle selskaber (med undtagelse af Gartneriet i Gårslev hvor der ikke er udbygningsprojekter). Dette skyldes at det er forudsat at energibesparelserne ikke påvirker effektbehovet. TVIS samlet effektbehov MW Varmebehovs- og prognosemodellen foreligger som detaljerede data for hver kommune idet prognoserne angives for hvert vekslerområde og for hvert distributionsselskab. Værktøjet er således et vigtigt grundlag for den løbende dialog omkring udviklingen og realiseringen af varmeplanen. I nedenstående figurer illustreres områdeafgrænsningen i de 4 kommuner opdelt på vekslerniveau (kortene fremgår desuden i større opløsning af rapportens bilag og foreligger digitalt, således at de kan anvendes i den senere dialogproces) Potentielle projekter Konkrete projekter Eksisterende varmebehov Transmissionstab TVIS Figur 3.3 Prognose for det samlede effektbehov i TVIS forsyningsområde VEJLE KOMMUNE Det forventes, at Vejle Kommunes varmegrundlag stiger med i alt 7% gennem perioden I de følgende afsnit gennemgås prognosen for hvert selskab i Vejle Kommune. Figur 3.5 Forsyningsstruktur i Vejle kommune VARMEPLAN TVIS 13

14 TRE-FOR VARME A/S Stigningen foregår i vekslerområderne Nørremarken og især Bredballe, hvor varme og effektbehov næsten fordobles allerede i Den store stigning skyldes konvertering af ca boliger i Bredballe samt tilslutning af ca m² ved Nørremarken (Lysholtparken og Horsensvej/Juulsbjergvej). Tallene for hvert vekslerområder, er vist i 3.2. Tabel 3.2 Varme- og effektbehov for TRE-FOR Varme A/S Vekslerområde Bredballe (V06) Bruttovarmebehov TJ Nørremarken (V01) Bruttovarmebehov TJ Søndermarken (V05) Bruttovarmebehov TJ Total Bruttovarmebehov TJ Total Bruttovarmebehov % 100% 127% 130% 131% Bredballe (V06) Effektbehov MW Nørremarken (V01) Effektbehov MW Søndermarken (V05) Effektbehov MW Total Effektbehov MW Total Effektbehov % 100% 128% 140% 142% VEJLE SYGEHUS Der sker et kraftigt fald i varmebehovet frem til 2030 på Vejle Sygehus. Faldet skyldes, at der i analysen er forudsat energibesparelser, og at der kun udbygges med m² på sygehuset, som tilsluttes veksleren. Den store udvidelse af den psykiatriske afdeling er ikke med, eftersom den antages tilsluttet Vejle Fjernvarme A.m.b.a. Tabel 3.3 Varme- og effektbehov for Vejle Sygehus Vekslerområde Sygehus: (V10) Bruttovarmebehov TJ Total Bruttovarmebehov TJ Total Bruttovarmebehov % 100% 92% 83% 83% Sygehus: (V10) Effektbehov MW Total Effektbehov MW Total Effektbehov % 100% 100% 100% 100% 14 VARMEPLAN TVIS

15 VEJLE FJERNVARME A.M.B.A. Varmebehovet forventes at stige en anelse i Vejle Fjernvarme A.m.b.a. i de kommende år, hvorefter varmebehovet falder grundet energibesparelser. Der sker frem til omkring 2020 en udbygning af fjernvarmen i specielt Langelinie vekslerstation (se Tabel 3.4). En væsentlig del af udbygningen af Langelinie vekslerområde foregår ved tilslutning af eksisterende boliger i Stjerne Kvarteret samt ved forsyning af Planetbyens nybyggeri. Ligeledes er det forudsat, at den store udvidelse af den psykiatriske afdeling på Vejle Sygehus tilsluttes Langelinie vekslerstation. Når varmebehovet trods udbygningen alligevel falder set over hele analyseperioden, skyldes det, at der indregnes energibesparelser, samt at der efter 2022 ikke forekommer flere udbygningsprojekter. Tabel 3.4 Varme- og effektbehov for Vejle Fjernvarme A.m.b.a. Vekslerområde Langelinie (V02) Bruttovarmebehov TJ Toldbodvej (V07) Bruttovarmebehov TJ Stribæk (V03) Bruttovarmebehov TJ Total Bruttovarmebehov TJ Total Bruttovarmebehov % 100% 104% 94% 94% Langelinie (V02) Effektbehov MW Toldbodvej (V07) Effektbehov MW Stribæk (V03) Effektbehov MW Total Effektbehov MW Total Effektbehov % 100% 112% 112% 112% MØLHOLM VARMEVÆRK A.M.B.A. Der sker frem til ca en væsentlig stigning i varmemarkedet på Mølholm Varmeværk A.m.b.a.. Stigningen skyldes især de to potentielle udbygningsprojekter omkring Fredericiavej/ motorvejen (Etape I og Etape II). Tabel 3.5 Varme- og effektbehov for Mølholm Varmeværk A.m.b.a. Vekslerområde Mølholm (V04) Bruttovarmebehov TJ Total Bruttovarmebehov TJ Total Bruttovarmebehov % 100% 115% 117% 117% Mølholm (V04) Effektbehov MW Total Effektbehov MW Total Effektbehov % 100% 124% 143% 143% VARMEPLAN TVIS 15

16 GAUERSLUND FJERNVARME A.M.B.A. Varmebehovet forventes at stige en anelse i Gauerslund Fjernvarme A.m.b.a. i de kommende år, hvorefter varmebehovet falder grundet energibesparelser. Tabel 3.6 viser, at der frem til omkring 2020 forventes en mindre udbygning af fjernvarmen i specielt Børkop vekslerstation. Udbygningen af varmeforsyningen i Børkop kan henføres til tilslutning af nybyggeri (Børkop Masterplan). Når varmebehovet trods udbygningen alligevel falder set over hele analyseperioden, skyldes, det at der indregnes energibesparelser, samt at der efter 2021 ikke forekommer flere udbygningsprojekter. Tabel 3.6 Varme- og effektbehov for Gauerslund Fjernvarme A.m.b.a. Vekslerområde Kellers Park (B12) Bruttovarmebehov TJ Brejning (B11) Bruttovarmebehov TJ Børkop (B13) Bruttovarmebehov TJ Gårslev (B14) Bruttovarmebehov TJ Total Bruttovarmebehov TJ Total Bruttovarmebehov % 100% 105% 97% 97% Kellers Park (B12) Effektbehov MW Brejning (B11) Effektbehov MW Børkop (B13) Effektbehov MW Gårslev (B14) Effektbehov MW Total Effektbehov MW Total Effektbehov % 100% 110% 110% 110% GARTNERIET I KIRKEGADE Der forventes et kraftigt fald i varmebehovet frem til 2030 på Gartneriet i Kirkegade. Faldet skyldes, at der i analysen er forudsat energibesparelser, og at det forventes, at fjernvarmen ikke udbygges. Varmebehovet forventes at falde med ca. 16% i 2030, mens effektbehovet vurderes konstant i analyse perioden. Dette kan ses i Tabel 3.7. Tabel 3.7 Varme- og effektbehov for Gartneriet Vekslerområde Kirkegade (B15) Bruttovarmebehov TJ Total Bruttovarmebehov TJ Total Bruttovarmebehov % 100% 93% 84% 84% Kirkegade (B15) Effektbehov MW Total Effektbehov MW Total Effektbehov % 100% 100% 100% 100% 16 VARMEPLAN TVIS

17 FREDERICIA KOMMUNES VARMEGRUNDLAG Det forventes, at Fredericia Kommunes varmegrundlag er tæt ved konstant gennem perioden I de følgende afsnit gennemgås prognosen for hvert selskab i Fredericia Kommune. Figur 3.6 Forsyningsstruktur i Fredericia kommune VARMEPLAN TVIS 17

18 TRE-FOR VARME A/S - FREDERICIA Varmebehovet forventes i mindre omfang at stige i TRE-FOR Varme A/S - Fredericia analyseperioden Som det ses af Tabel 3.8, er det primært i Erritsø, Snoghøj og Taulov, at varmebehovet stiger. Stigning skyldes de potentielle udbygningsprojekter i Kongens, Dronningens og Prinsessens Kvarter. Tabel 3.8 Varme- og effektbehov for TRE-FOR A/S Fredericia Vekslerområde Egeskov (F21) Bruttovarmebehov TJ Ullerup (F28) Bruttovarmebehov TJ Erritsø (F22) Bruttovarmebehov TJ Snoghøj (F23) Bruttovarmebehov TJ Skærbæk (F25) Bruttovarmebehov TJ Taulov (F24) Bruttovarmebehov TJ Total Bruttovarmebehov TJ Total Bruttovarmebehov % 100% 105% 108% 113% Egeskov (F21) Effektbehov MW Ullerup (F28) Effektbehov MW Erritsø (F22) Effektbehov MW Snoghøj (F23) Effektbehov MW Skærbæk (F25) Effektbehov MW Taulov (F24) Effektbehov MW Total Effektbehov MW Total Effektbehov % 100% 107% 120% 124% 18 VARMEPLAN TVIS

19 FREDERICIA FJERNVARME A.M.B.A. Samlet set er der i Fredericia Fjernvarme A.m.b.a. et mindre fald i varmebehovet i analyseperioden. Gammelhavn vekslerstation aftager langt den største del af varmen. Det er Treldevej, Vejlevej og Gammelhavn, der aftager næsten al varmen, mens de resterende vekslerstationer hver især kun har effektbehov på 1 MW eller mindre (se Tabel 3.9). Det ses også, at samtlige vekslerstationer har faldende varmebehov i analyseperioden med undtagelse af Vejlevej, som med den potentielle tilslutning af nybyggeriet vest for Stoustrup får et øget varmebehov efter Tabel 3.9 Varme- og effektbehov for Fredericia Fjernvarme A.m.b.a. Vekslerområde Treldevej (F27) Bruttovarmebehov TJ Vejlevej (F29) Bruttovarmebehov TJ Gammelhavn (F26) Bruttovarmebehov TJ Skanseparken (F17) Bruttovarmebehov TJ Danmarksgade (F18) Bruttovarmebehov TJ Friggsvej (F19) Bruttovarmebehov TJ Indre Ringvej (F20) Bruttovarmebehov TJ Total Bruttovarmebehov TJ Total Bruttovarmebehov % 100% 98% 93% 95% Treldevej (F27) Effektbehov MW Vejlevej (F29) Effektbehov MW Gammelhavn (F26) Effektbehov MW Skanseparken (F17) Effektbehov MW 0,1 0,1 0,1 0,1 Danmarksgade (F18) Effektbehov MW Friggsvej (F19) Effektbehov MW 0,2 0,2 0,2 0,2 Indre Ringvej (F20) Effektbehov MW 0,3 0,3 0,3 0,3 Total Effektbehov MW 95,3 102,3 105,3 107,3 Total Effektbehov % 100% 107% 110% 113% VARMEPLAN TVIS 19

20 MIDDELFART KOMMUNES VARMEGRUNDLAG Varmebehovet forventes at stige i Middelfart Fjernvarme A.m.b.a. i de kommende år, hvorefter varmebehovet falder igen grundet energibesparelser. Figur 3.7 Forsyningsstruktur i Middelfart kommune Tabel 3.10 viser, at varmebehovet i Middelfart Fjernvarme A.m.b.a. stiger med 18% frem til Stigningen skyldes primært de to potentielle udbygningsprojekter for konvertering af erhverv og boliger henholdsvis syd for motorvejen og i Øvængerne. Tabel 3.10 Varme- og effektbehov for Middelfart Fjernvarme A.m.b.a. Vekslerområde Middelfart: (M41) Bruttovarmebehov TJ Total Bruttovarmebehov TJ Total Bruttovarmebehov % 100% 118% 109% 109% Middelfart: (M41) Effektbehov MW Total Effektbehov MW Total Effektbehov % 100% 127% 127% 127% 20 VARMEPLAN TVIS