Ud af racismens skygge

Transkript

1 Nyviden Syddansk Universitet Maj 2011 nr. 4 Ud af racismens skygge Side 12 Læs også : Fra kloster til universitet Fitness, leg og genoptræning Hver femte har sundhedsforsikring Skizofreni hos børn kan spores tidligere Festlig indvielse Sponsorater i elitesport

2 REKTORS NYVIDEN Maj 2011 nr. 4 HJØRNE Fornuftigt eller overilet? Hvornår bør en minister kræve en redegørelse på grund af en enkelt sag i medierne? Spørgsmålet dukkede senest op, da dagbladet Politiken bragte en historie om, at stadig flere danske universiteter skærer på undervisningen, så et semester nu visse steder kan være nede på 12 uger. Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen reagerede prompte på artiklen ved at tager under sin studietid på universitetet. Sådan en opgørelse kræver omkostningstunge rettelser og omprogrammering af vores studieadministrative system og dermed rigtig mange administrative arbejdstimer. Og det sker kort tid efter, at regeringen med sin genopretningspakke har besluttet, at universiteterne i alt skal spare 250 millioner kroner på administration i At årsagen til polemikken nemlig Politikens sende et brev til universiteterne. Heri bad hun om en redegørelse for, hvad vi har brugt de ekstra taxameter-penge til, som vi siden sidste år har modtaget til undervisning på humaniora og samfundsvidenskab. Få dage senere modtog vi endnu et brev Er det underordnet, hvad en sådan redegørelse koster skatteyderne? regnestykke repræsenterer en yderst mangelfuld og overfladisk måde at opgøre undervisningsintensiteten på, nævner jeg blot. Ovenstående forløb, hvor en enkeltstående sag diskuteres i offentligheden, og hvor vi på den baggrund bliver bedt om fra Videnskabsministeriet. Vi blev nu bedt om at oplyse, hvor meget undervisning den enkelte studerende får. Umiddelbart synes det vel at være naturlige spørgsmål fra en handlekraftig minister, der vil til bunds i en sag. Men forløbet viser også noget andet. Nemlig et politisk system, der på den ene side igen og igen forlanger, at vi skærer ned på vores administrative udgifter. Og som i næste øjeblik kræver informationer, som vi skal bruge mange administrative resurser på at skaffe. I det konkrete tilfælde er det for eksempel et kompliceret arbejde at stille med dokumentation, er ikke noget enkeltstående tilfælde. Vi står ofte i en situation, hvor vi anmodes om at udføre et ekstra stykke arbejde af den slags, som vi ellers har fået at vide, at vi skal skære ned på. På Syddansk Universitet har vi ikke noget at skjule, og vi skal nok svare på de spørgsmål, ministeriet stiller. Samtidigt funderer vi blot: Hvornår bør en minister kræve en redegørelse på grund af en enkelt sag i medierne? Og er det underordnet, hvad en sådan redegørelse koster skatteyderne? Af Jens Oddershede, jod@sdu.dk at skulle udrede, hvor mange timer den enkelte studerende mod- 2 2REKTORS HJØRNE

3 nr. 4 Maj 2011 NYVIDEN Indhold Hver femte har sundhedsforsikring side 4 Sponsorater i elitesport side 6 Skizofreni hos børn kan spores tidligere side 10 USA ud af racismens skygge side 12 Fitness, leg og genoptræning side 15 Fra kloster til universitet side 16 Festlig indvielse side 20 Festlig indvielse Syddansk Universitet har fået ny campus i Slagelse. Og det blev behørigt fejret med deltagelse af blandt andre Prinsesse Marie og gardehusarerne side 20 Skizofreni hos børn Active living SDU går i kloster Penge til elitesport De første tegn er svære at Nyt hus får fokus på et Det Adelige Jomfrukloster Hvad er vigtigt for en sponsor? opdage aktivt og sundt liv side 16 side 6 side 10 Side 15 Nyviden udgives af Syddansk Universitet. Bladet udkommer med 10 numre årligt. Abonnement (gratis): Bestilles/afbestilles på Bladet kan med kildeangivelse frit citeres. Redaktion: Presse og formidling, Syddansk Universitet, Campusvej 55, DK-5230 Odense M, tlf , fax , nyviden@nyviden.dk Kent Kristensen (journalist, ansvh.), tlf , kk@sdu.dk, Bente Dalgaard (journalist), tlf , bda@sdu.dk, Birgitte Hornhaver (journalist), tlf , biho@sdu.dk, Martin Vikkelsø (layout og web), tlf , mav@sdu.dk Forsidefoto: Polfoto. Tryk: one2one A/S. Oplag: Annoncer: DG Media as, tlf , fax , epost@dgmedia.dk. Ny deadline: Nr. 5, 2011: 17. maj kl. 12. Udkommer: 6. juni ISSN

4 NYVIDEN Maj 2011 nr. 4 Hver femte har sundhedsforsikring Forskningsprojekt sætter tal på, hvad sundhedsforsikringer sparer de offentlige hospitaler for Op mod en million danskere har nu adgang til behandling ved privathospitaler via en privat sundhedsforsikring. langt fra er alle samfundsgrupper, der har sundhedsforsikringer. Forskningsprojektet fra Syddansk Universitet viser også, at det Og i gennemsnit bruger de det offentligt finansierede hospital Således er de sundhedsforsikrede marginalt yngre mænd, som i mindre end borgere uden forsikring. Helt højere grad er gifte og etnisk danske. De præcis er der tale om et reduceret forbrug er bosiddende på Sjælland, uddannede, svarende til 385 kr. per person per år. Det viser det første forskningsprojekt, som har undersøgt sammenhængen mellem private sundhedsforsikringer og offentligt finansierede sygehusydelser. Det er forskere fra Syddansk Universitet, der står bag undersøgelsen, som netop er offentliggjort. De sundhedsforsikrede er bosiddende på Sjælland, uddannede, fuldtidsarbejdende, ansat i aktieselskaber. Fra artiklen fuldtidsarbejdende, ansat i aktieselskaber og med tydeligt overrepræsentation i visse brancher. Endvidere har sundhedsforsikrede en væsentligt højere gennemsnitlig årsløn end ikke-sundhedsforsikrede, ligesom de har færre kontakter til f.eks. egen læge og praktiserende speciallæger og køber mindre receptpligtig medicin. Allerede inden de sundhedsforsikrede får adgang til forsikring, vil man derfor forvente, at de udviser et lavere forbrug af sygehusydelser, som ikke skyldes deres forsikringsstatus, men i stedet at de har en anden profil end de ikke-sundhedsforsikrede. Vores analytiske udfordring har derfor været at kontrollere for disse forskelle, så resultatet reelt repræsenterer effekten af at have sundhedsforsikring og ikke effekten af bestemte personkarakteristika, påpeger Rikke Søgaard. Hun er adjunkt ved Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering på Syddansk Universitet og en af forskerne bag de nye resultater. Hende og kollegernes resultater kommer på et tidspunkt, hvor politikerne intenst diskuterer, om skattefradraget for private sundhedsforsikringer skal fastholdes. Ud over adjunkt Rikke Søgaard har også professor Mickael Bech samt centerleder Jens Olsen alle fra Syddansk Universitet deltaget i arbejdet. Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk 4 Scanpix

5 Består enhver test. Kom ind til Eplehuset, og se, hvordan Mac har alle svarene, både i og uden for klasseværelset. Checkliste til universitetet Passer til dine enheder Passer til netværket på dit uddannelsessted Hurtig, pålidelig og nem at bruge Eplehuset København Frederiksborggade København K Tlf Århus Skt. Clemens Torv Århus C Tlf Roskilde Algade Roskilde Tlf Slagelse Jernbanegade Slagelse Tlf Esbjerg Kongensgade Esbjerg Tlf Herning Torvet 1A 7400 Herning Tlf TM og 2010 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple, Apple-logoet og MacBook Pro er varemærker tilhørende Apple Inc. og registreret i USA og andre lande. Andre firma- og produktnavne er varemærker tilhørende deres respektive ejere. Videochat kræver en bredbåndsforbindelse til internettet (evt. mod betaling). Microsoft Office sælges separat.

6 NYVIDEN Maj 2011 nr. 4 Sponsorater i elitesport Hvad får en virksomhed til at blive sponsor? Eller til at sige nej tak? Når en virksomhed vælger at sponsorere et dansk landshold, er det selvfølgelig for at få sit navn på idrætsudøvernes tøj. Eller er det? I virkeligheden er der meget lidt viden om, hvad der får en virksomhed eller en stor interesseorganisation til at kaste et millionbeløb på bordet for at blive sponsor inden for sporten. Eller om hvorvidt virksomheden og det pågældende idrætsforbund får analyseret og afstemt de indbyrdes forventninger tilstrækkeligt. Det skal et nyt toårigt forskningsprojekt nu forsøge at ændre. Som den første herhjemme skal adjunkt Ulrik Wagner fra Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi ved Syddansk Universitet forsøge at afdække hele processen fra det øjeblik, en virksomhed overve- 6

7 nr. 4 Maj 2011 NYVIDEN Med en sølvmedalje ved det seneste OL forsvarede kajak-roerne Kim Wraae og René Holten Poulsen flot de danske farver. Og netop det danske kajak-landshold er et af dem, der kan komme under lup i det ny forskningsprojekt. Foto. Scanpix. jer at tegne et sponsorat inden for dansk elitesport, og indtil aftalen er på plads. Som en flue på væggen skal han være til stede under forhandlingerne, ligesom han undervejs skal interviewe en række virksomheder, idrætsforbund og andre involverede. Derudover skal jeg også interviewe nogle virksomheder, der netop har valgt ikke at tegne sponsorater inden for sporten, fortæller Ulrik Wagner. I første omgang beskæftiger han sig kun med sportsgrene, der traditionelt klarer sig godt ved OL eksempelvis cykling, roning, kajak, badminton og svømning. Det er nogle af dem, der ofte hiver medaljer hjem til Danmark, men som alligevel har vanskeligt ved at tiltrække sponsorer, påpeger Ulrik Wagner. Vanskeligere end man tror Tilsyneladende er det heller ikke helt så enkelt at tegne sponsorater, som nogle måske vil gøre det til. Selv om de danske håndboldherrer er nybagte viceverdensmestre, kæmper deres forbund således fortsat for at finde en hovedsponsor. Og Team Danmark fik sig for et par år siden en overraskelse, efter at organisationen havde indgået en aftale med McDonald s. Som led i aftalen udviklede burgerkæden og Team Danmarks diætister en sund burger ved navn Chicken Olympic. Alligevel kom Team Danmark i strid kuling og blev beskyldt for at blande sport sammen med olietilsølede pommes frites og sukkerholdige læskedrikke. Blandt andre advarede formanden for Det Nationale Råd for Folkesundhed, Bente Klarlund Pedersen, imod aftalen, og daværende kuglestøder Joachim B. Olsen var også kritisk. Det viser i hvert fald, at man ikke skal underkende de strategiske overvejelser, der også er forbundet med at tegne et sponsorat. Og det gælder både fra sponsoren og idrætsforbundets side, siger Ulrik Wagner. Derfor lægger han stor vægt på at finde ud af, hvordan forhandlingerne typisk foregår. Hvor afklarede er de to parter fra start, og sker der alligevel et skred undervejs? Selv på verdensplan ved man meget lidt om, hvad der får en virksomhed til at sponsorere elitesport. Det er et usikkert marked, hvor en udøver pludselig kan blive skadet, floppe eller endda blive taget for doping. Derfor bliver det også interessant at sammenligne nogle af sponsorerne 7

8 NYVIDEN Maj 2011 nr. 4 med virksomheder, der har valgt at gå uden om sporten. Hvad er Det interessante ved sådanne karismatiske typer er, at de ofte motiverne for de to parter, spørger SDU-forskeren. kaster deres kærlighed på en klub ikke på landsholdet. Udfordringen bliver derfor at finde ud af, hvordan man får dem til at Fire foreløbige motiver føle noget for den nationale sport, påpeger Ulrik Wagner. Selv om han understreger, at en del af forskningsprojektet netop Han håber, at han trods alt er i stand til at finde en form for går ud på at finde sponsorernes motiver, kan han umiddelbart rød tråd, der går igen i alle forhandlinger, og som de forskellige finde fire begrundelser. idrætsforbund og sponsorer kan have gavn Der er det klassiske motiv at ville brande af at kende til. sit produkt. Og der er personalepleje, hvor virksomheden ser sponsoratet som en mulighed for at give sine ansatte og samarbejdspartnere en oplevelse. Her bliver sporten altså en platform til at dyrke forretninger. Det tredje motiv er det politiske budskab. Her får sponsoren mulighed for at signalere ansvarlighed og vise, at vedkommende støtter en sportsudøver eller et hold, som ellers ikke ville have midler til at begå sig på det pågældende niveau. Det fjerde incitament handler om følelser, Min rolle er ikke at belære nogen af parterne. Men det kræver mange resurser at gå i dybden med hele den strategiske proces, og det har idrætsforbundene sjældent mulighed for, siger han. Sport og management Selv om Ulrik Wagner forsker i problemstillinger inden for idrættens verden, er det ikke tilfældigt, at han er ansat ved Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi. Dels spiller erhvervslivet og dets sponso- og her er den danske erhvervsleder Jesper Hansen eller Kasi- rater en stigende rolle i sporten. Og dels skal han være med til at Jesper måske det mest udbredte eksempel. Han var i adskillige løbe en universitetsuddannelse i sport og management i gang. Det år hovedsponsor i fodboldklubben Brøndby IF, og han understregede ofte, at det var hans glødende passion for klubben, der var nomiske fag lærer om områder inden for blandt andet erhvervs- er en HA-uddannelse, hvor de studerende ud over en række økodrivkraften. og sportsjura, sportssociologi, sponsering og projektstyring. Det er et forskningsfelt, som på verdensplan er i rivende udvikling. Sammensmeltningen af sport, kultur og forretning bliver stadig tættere, og derfor er der brug for mere viden, så de forskel- fakta Derfor bliver det også interessant at sammenligne nogle af sponsorerne med virksomheder, der har valgt at gå uden om sporten. Ulrik Wagner, idrætsforsker lige aktører kan få så mange kompetencer som muligt, siger Ulrik Sportssponsorater Wagner. Ulrik Wagner er cand.scient. og har efterfølgende taget en suppleringsuddannelse i Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk sociologi, ligesom han har en ph.d.: The Struggle for Clean Sports. Hans overordnede forskningsområder er sportssponsorater samt dopingbekæmpelse. Projektet om sponsorater i elitesport er støttet af Team Danmark og ventes afsluttet ved udgangen af Han skal lave det i samarbejde med kollegaen, Rasmus Nissen. 8

9 sagt & skrevet nr. 4 Maj 2011 NYVIDEN Grænsekontrol Da USA genindførte grænsekontrollen ved grænserne til Mexico og Canada efter den 11. september 2001, faldt eksporten fra Canada til USA voldsomt, og desuden brugte canadierne 53 milliarder kroner på at kontrollere grænserne. Gerd Battrup, lektor på Institut for Grænseregionsforskning, til DR P3 Ledelse Når det går godt, er det lettere at inddrage medarbejderne i beslutningerne, fordi man bedre kan tænke i langstrakte processer. Mens man, når der er smalhals, må forsøge at inddrage medarbejderne så vidt muligt, selv om de endelige beslutninger bliver taget på direktionsgangen. Kurt Klaudi Klausen, professor på Institut for Statskundskab, til Jobbank.dk Danskere og Gud Vi ved, at danskerne har det fint med Gud og et liv efter døden, men det er så også det. Vi kan generelt lide alt, der giver håb, men det mere ubehagelige bryder vi os ikke om. Vi er blevet individualiserede, hvor ingen fortæller os, hvad der er rigtigt og forkert rent religiøst. Derfor vælger vi selv, og hvorfor skulle vi så ikke tage det, vi bedst kan lide? Ellers svarer det til at gå på restaurant og bestille stegt lever uden at bryde sig om det Peter Lüchau, adjunkt på Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, til Kristeligt Dagblad Svært sprog Når du for eksempel siger Det var en god kage, udtales kun to tredjedele af bogstaverne, og ordene glider sammen til noget i retning af D vaen go ka. Denne overflod af stumme bogstaver gør det uden tvivl også sværere at læse og skrive dansk. Dorthe Bleses, leder af Center for Børnesprog, til Folkeskolen Eksporten faldt, og canadierne måtte bruge 53 milliarder kroner på kontrol, da USA indførte grænsekontrol, fortæller Gerd Battrup fra Institut for Grænseregionsforskning, i forbindelse med at Dansk Folkeparti under forhandlingerne om regeringens økonomiske 2020 plan har krævet mere grænsekontrol. Foto: Polfoto Ferie og arbejde Det nye i frivillig turisme er, at de unge får mulighed for at prale med autentiske oplevelser, som ikke mange har haft, og samtidig er det ikke kun»se mig«. Man gør også noget godt for andre. Janne J. Liburd, leder af Center for Turisme, Innovation og Kultur, til Aarhus Stiftstidende Penge til valgkamp Jo mere kendt en kandidat er, og jo større et budget kandidaten har, jo mindre tilbøjelig vil man også være til at sige noget om det. Så man kan godt forestille sig, at dem, der vælger at svare, er dem, der har mindst at skjule. Christian Elmelund-Præstekær, adjunkt på Institut for Statskundskab, til Morgenavisen Jyllandsposten Magt på nettet Brugeren af sociale medier skal føle, at han har magt, eller han skal i hvert fald ikke mærke, hvem der styrer. Sådan har det også været på blogging, hvor man mister popularitet hos sine læsere, hvis man sletter kritiske kommentarer eller prøver at overstyre debatten. Anette Grønning, adjunkt på Institut for Litteratur, Kultur og Medier, til Berlingske Politisagen mod Parken Når Finanstilsynet videregiver en sag til Bagmandspolitiet, er det fordi, det er deres vurdering, at der er sket en lovovertrædelse. Finanstilsynets vurdering er baseret på en meget grundig undersøgelse, som gør dem meget overbeviste om, at de har ret. Nis Jul Clausen, professor på Juridisk Institut, til Morgenavisen Jyllandsposten Børn som påklædningsdukker Det er en overgangsfase, når en yngre kvinde bliver mor og skifter status. Skiftet betyder, at kvinderne overfører noget af deres eget livsstilsforbrug til deres børn, hvor deres stolthed og status nu ligger. Lars Pynt Andersen, lektor ved Institut for Marketing og Management, til Ekstrabladet Evaluering Evalueringer duer kun, hvis de er af en sådan art, at man kan bruge dem til at forbedre sit arbejde. Og der er jo mange af de evalueringer, vi laver, som vi ikke har nogen idé om, fører til forbedringer af kvaliteten. Katrin Hjort, professor ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, til Børn & Unge Behandling via webkamera Telemedicin har et betydeligt potentiale, men for nærværende er det mere fugle på taget end fugle i hånden. Der er mangel på dokumentation, der viser, om sundhedsvæsnet rent faktisk sparer noget i kroner og øre. For hvis det blot går hen og bliver en ekstra service, så er der jo ikke noget sparet. Kjeld Møller Pedersen, professor ved Institut for Sundhedstjenesteforskning, til 24 timer 9

10 NYVIDEN Maj 2011 nr. 4 Det er svært alene ud fra adfærden at spore de tidlige tegn på skizofreni, fordi adfærden kan ligne mange andre unges og have rod i helt andre ting end psykisk sygdom, f.eks. en vanskelig pubertet, problemer i skolen m.m. Foto: Scanpix. Skizofreni hos børn kan spores tidligere Ny forskning viser, at der sker forandringer i børn og unges indre oplevelser, længe før de udviser en adfærd, der kan pege på skizofreni Børn og unge, der udvikler skizofreni, har større chancer for at blive raske, hvis de får hjælp tidligt. Men ofte opdages sygdommen først i den tidlige voksenalder, når de unges adfærd er blevet så bizar, at omgivelserne reagerer på den. Ny forskning peger dog på, at de unge langt tidligere udviser tegn på skizofreni og at langt de fleste allerede har været i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem, men fået en helt anden diagnose. Vi må stille os det spørgsmål, om vi i børne- og ungdomspsykiatrien er gode nok til at fange de forandringer, der kan pege på skizofreni, siger afdelingslæge Anne Dorte Stenstrøm fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Kolding. Hun har i flere år forsket i skizofreni, som er en stadig hyppigere diagnose blandt børn og unge i det danske behandlingssystem, og har netop forsvaret sin ph.d.- afhandling Tidlige tegn på skizofreni hos børn og unge på Syddansk Universitet. Hendes afhandling viser, at 75 procent af de børn og unge, der får skizofreni-diagnosen, tidligere har fået en anden diagnose. Drengene er typisk diagnosticeret med en autisme-lidelse eller en misbrugsdiagnose, mens pigerne har fået diagnoser inden for depression, angst eller OCD, som er en psykisk lidelse med tilbagevendende tvangstanker og tvangshandlinger. Det vides ikke, om børnene og de unge var ved at udvikle skizofreni, da de fik deres første psykiatriske diagnose, men det er klart, at vi bør være mere opmærksomme på de tidlige tegn på skizofreni, siger Anne Dorte Stenstrøm. Almindelig pubertetsadfærd Når en dreng går alene rundt ude i skoven om natten, fordi der ikke er nogen, der kan nå ham derude, så er hverken forældre eller andre i tvivl om, at der er noget helt galt. Men når en teenager isolerer sig på sit værelse og ikke vil i skole, oplever forældre og skole det langt hen ad vejen som almindelig pubertetsadfærd, selvom det også kan være tegn på, at et barn eller en ung er ved at udvikle skizofreni, siger hun. Det er nemlig svært alene ud fra adfærden at spore de tidlige tegn på skizofreni, fordi adfærden kan ligne mange andre unges og have rod i helt andre ting end psykisk sygdom, f.eks. en vanskelig pubertet, problemer i skolen m.m. Det er kendetegnende for mennesker med skizofreni, at deres tænkning er forstyrret. De tror måske, at andre kan høre deres tanker, eller at de har tanker i hovedet, som de ikke selv har tænkt. Der er tale om indre oplevelser, som vi i behandlingssystemet skal blive bedre til at spore, siger Anne Dorte Stenstrøm. Hun har derfor lavet en række interviews med børn og unge med skizofreni, deres forældre samt en lærer eller pædagog, der kender barnet godt, om de første symptomer, de bemærkede. 10

11 nr. 4 Maj 2011 NYVIDEN Det er fælles for børnene og de unge, at der skete forandringer i deres indre oplevelser, længe før de viste tegn på adfærdsændringer, og at både forældre og lærere meget sent oplevede symptomer. Hvis vi i behandlingssystemet skal spore disse forandringer, må vi derfor blive bedre til at spørge ind til, hvordan barnet eller den unge oplever sig selv, sin krop, sine følelser, tanker og verdenen, siger Anne Dorte Stenstrøm. Skizofreni er en stigmatiserende sygdom, som alle frygter. Men prognosen er ikke så dyster i dag, som den var engang, for vi er blevet langt bedre til at behandle sygdommen med medicin og psyko-social træning. Nogle kan få en uddannelse, have job og familie og 20 procent bliver faktisk raske. Og som sagt, jo tidligere vi kommer i gang med behandlingen, jo bedre er prognosen, siger Anne Dorte Stenstrøm. Af Bente Dalgaard, bda@sdu.dk fakta Skizofreni Skizofreni er en psykisk sygdom med vidtgående forandringer i følelsesliv, tankevirksomhed og sociale relationer. Diagnosen stilles ofte i års alderen. Vrangforestillinger og hallucinationer er typisk for sygdommen. Den skizofrene hører ofte en eller flere stemmer, der taler til vedkommende eller kommenterer den pågældendes liv og handlinger. Vrangforestillingerne er ofte bizarre, dvs. fuldstændigt umulige og kulturelt uacceptable. Omkring danskere har diagnosen skizofreni, og det er en sygdom, der fylder meget i det psykiatriske behandlingssystem. 11

12 NYVIDEN Maj 2011 nr. 4 USA ud af racismens skygge Grov undertrykkelse af sorte har eksisteret side om side med flotte idealer, men USA er ved at gøre op med dilemmaet I 1955 fik 14-årige Emmett Till kradset et øje ud, blev skudt gennem hovedet og smidt i en flod. Årsag: Han havde piftet efter en hvid kvinde. I 1958 blev Clennon King tvangsindlagt på en psykiatrisk afdeling. Årsag: Han havde som sort søgt ind på University of Mississippi. Historien om racisme og kampen for borgerrettigheder er fyldt med moralsk sprængstof og begivenheder, som forekommer vanvittigt groteske. Men det er en fascinerende fortælling, ikke mindst set i lyset af, at blot 50 år efter de her episoder fandt sted, valgte amerikanerne en sort præsident, siger lektor Jørn Brøndal fra Center for Amerikanske Studier på SDU. Han er for tiden i gang med at skrive en bog om kampen for borgerrettigheder i USA. Det er en dramatisk historie, som indbefatter sorte, der så sent som i starten af 1900-tallet bliver overhældt med petroleum og antændt, efter de er blevet gennemtortureret, mens store menneskemængder ser på. Men også om modige mennesker, som gennemfører store sitin-aktioner på restauranter forbeholdt hvide og arrangerer omfattende freedom rides med busser, hvor deltagerne trodser alle bestemmelser om raceadskillelse. 12

13 nr. 4 Maj 2011 NYVIDEN Der findes ikke længere en formaliseret, lovbunden racisme i USA, og halvdelen af alle afroamerikanere definerer i dag sig selv som middelklasse. Foto: Polfoto. Det amerikanske dilemma Afroamerikanerne blev chikaneret og diskrimineret, men det afholdt ikke befolkningen fra dagligt at hylde værdier som frihed og lighed som selve grundstenen i den amerikanske kultur. Netop det dilemma står centralt i Jørn Brøndals forskning. For Uoverensstemmelsen mellem de flotte idealer, som de kommer til udtryk i grundloven og uafhængighedserklæringen, på den ene side og de inden- og udenrigspolitiske realiteter på den anden har ofte givet anledning til kras kritik af USA. Det særligt amerikanske er, at man har hvordan var det muligt på en og samme USA er i dag et af de lande i idealerne. At man så ikke opfører sig så tid at hylde uafhængighedserklæringens meget bedre end andre ude i verden, gør den vestlige verden, hvor racismen ord om, at alle er skabt lige og med visse måske nok landet sårbar for kritik. Men umistelige rettigheder, og samtidig undertrykke en stor del af befolkningen? Borgerrettighedsbevægelsen flyttede amerikanernes bevidsthed ved meget konsekvent at udstille dilemmaet og kontrasten står svagest. Jørn Brøndal, historiker det er vigtigt med idealerne, for i kraft af dem er USA i dag et af de lande i den vestlige verden, hvor racismen står svagest, mener Jørn Brøndal. Af Vagn Erik Andersen, vea@journalist.dk mellem idealer og racisme. Det gjorde den eksempelvis gennem de opsigtsvækkende freedom rides i 1961 og sit-inaktioner. Og Martin Luther King henviste direkte til Uafhængighedserklæringen i sin berømte tale fra 1963, så det amerikanske dilemma blev udstillet for fuld styrke og blev ubærligt, fortæller DIREKTØR THOR O. A. ERHOFFS FAMILIEFOND Erhoff Prisen 2011 Jørn Brøndal. Idealerne er vigtige Selv om han sætter luppen på amerikansk dobbeltmoral, så er det ikke ment som en skarp kritik af USA. For han mener, at USA på flere felter er kommet meget langt i forhold til at ophæve dilemmaet. Der findes ikke længere en formaliseret, lovbunden racisme, halvdelen af alle afroamerikanere definerer i dag sig selv som middelklasse, og så er det et meget stort skridt, at man har valgt en farvet præsident. Jeg tror, at mange hvide stemte på Barack Obama, fordi de ville sende et signal om, at race ikke skal være en dimension, der styrer USA, og fordi de vidste, at valget af ham kunne udfri landet af historiens skygge, påpeger Jørn Brøndal. Samtidig gør han dog opmærksom på, at selv om den formaliserede racisme er afskaffet, er der stadig en arv. Den kommer til udtryk ved, at der stadig er langt mere fattigdom og kriminalitet blandt sorte, og at der fortsat findes rent sorte og rent hvide skoler betinget af meget opdelte byer og boligkvarterer. Erhoff Prisen er en hæderspris, der uddeles hvert år. I år udgør hædersprisen kr ,- Hædersprisen gives til en person eller institution, som har udført en helt ekstraordinær og international anerkendt indsats indenfor udforskning eller behandling af sygdomme, herunder sygdomsforebyggelse. Erhoff Prisen kan ikke ansøges, men bestyrelsen afgør på grundlag af offentligt indkaldte kollegiale nomineringer, hvem prisen tildeles. Såfremt hædersprisen gives til en person, forudsættes det, at prismodtageren fortsat har en betydelig forskningsaktivitet. Bestyrelsen for Erhoffs Fond indkalder til kollegial nominering af kandidater til Erhoff Prisen Nomineringen skal indeholde: 1. Kort begrundelse (1-2 sider) med fremhævelse af kandidatens væsentligste forsknings-bidrag, gerne underbygget af bibliometrisk analyse fra f.eks. Science Citation Index. 2. Curriculum Vitae. 3. Videnskabelig publikationsliste. Kollegiale nomineringer bedes indsendt i 4 eksemplarer. Nomineringer sendes senest den 15. maj 2011 til: Direktør Thor O. A. Erhoffs Familiefond, c/o Advokat Niels Kahlke Købmagergade 3, 1150 København K, Tlf , fax Der henvises i øvrigt til fondens hjemmeside: Bestyrelsen for Erhoffs Fond: Professor Oluf Borbye Pedersen (fondens formand), Organisationspsykolog Mette Amtoft, Direktør Hans Barth, Advokat Niels Kahlke 13

14 AAR US Fremtidens store udfordringer kræver viden vælg en kandidatuddannelse hvor du arbejder med nye løsninger inden for fødevarer, jordbrug, energi og miljøbeskyttelse. om 40 år er vi ni milliarder mennesker på jorden. det giver store udfordringer i forhold til produktion af fødevarer og energi og i forhold til beskyttelse af natur og miljø. du kan være med til at løse disse udfordringer ved at tage en uddannelse, som giver dig specialiseret viden om husdyr, planter, jordbrug, miljø, ernæring, fødevarer, bioenergi og teknologi. ved Aarhus universitet kan du vælge mellem fire kandidatuddannelser: Agrobiologi, Molekylær ernæring og fødevareteknologi, Biosystemteknologi og Agro-Environmental Management. Læs mere om uddannelserne på kontakt os på , hvis du vil høre, om din bacheloruddannelse giver adgang til studierne.

15 nr. 4 Maj 2011 NYVIDEN Fitness, leg og genoptræning Nyt byggeri på Campus Odense skal rumme aktiviteter, der beskæftiger sig med vores muligheder for at leve et aktivt og sundt liv Syddansk Universitet har taget første spadestik til et usædvanligt byggeri, der adskiller sig markant fra andre universitetsbyggerier både herhjemme og i udlandet. Det nye hus skal ikke blot være daglig arbejdsplads for idræts- og sundhedsforskere. Det skal også være åbent for idrætsfolk, ældre, børn, handicappede og andre, der enten er med i forskningsprojekter eller skal klædes på med den nyeste viden inden for idræt og sundhed. Det kan være skoleelever, som skal testes i fitnessmaskiner, så forskerne kan få mere at vide om danske børns sundhedstilstand. Eller patienter, der har fået indopereret en helt ny type kunstige knæ og derfor skal følges nøje i genoptræningen for at se, om den nye type rent faktisk er bedre end de gamle. Eller et basketballhold bestående af kørestolsbrugere der gerne vil optimere deres træning, så de kan blande sig i medaljejagten i internationale turneringer. Forskerne vil under overskriften Active living dels fokusere på det enkelte menneskes sundhed, dels på hvordan vi indretter vores omgivelser cykelstier, grønne parker så vi får mulighed for at leve et aktivt og sundt liv. Fitness og genoptræning Vi lægger vægt på tværfaglig forskning, hvor idrætsforskere, læger, fysioterapeuter, kiropraktorer, byplanlæggere, idrætsklubber, patientforeninger m.m. kan inspirere og rådgive hinanden, så der skabes sammenhæng i den viden og de indsatser, der kan være med til at give så mange som muligt et aktivt liv, siger Jørgen Povlsen, som er institutleder for Institut for Idræt og Biomekanik. Det 40 år gamle institut har inden for de sidste 5-6 år oplevet en voldsom vækst, og det er årsagen til nybyggeriet, som skal ligge på Campus Odense mellem universitetet og B1913 s baner. Med 3800 kvadratmeter i tre etager får instituttet et fitnesscenter, et gang- og bevægelseslaboratorium, et laboratorium for leg og velfærdsteknologi, en tværfaglig forskningsklinik, en genoptræningssal, samtalerum og kontorer. Der bliver ambulanceadgang og sengeelevator, så sengeliggende patienter kan indgå i forskningsog udviklingsprojekter. Rulleskøjter og parkour for alle Og det er ikke kun selve huset, der kommer til at adskille sig fra mere traditionelle universitetsbyggerier. Der lægges gummiasfalt rundt om bygningen, så der også her bliver muligheder for fysiske aktiviteter, og universitetet vil inddrage sit lettere forældede atletikstadion i de nye Active living-aktiviteter. Der kan f.eks. anlægges baner til rulleskøjtning og parkour, som i dag har langt større appel til unge end spydkast og trespring. Det nye trænings- og bevægelsesstadion skal være tilgængeligt for alle, der har lyst til at prøve aktiviteterne, og derfor samarbejder universitetet med Odense Kommune og Lokale- og Anlægsfonden om projektet. På længere sigt er der også visioner om et større parkanlæg. Af Bente Dalgaard, bda@sdu.dk Det nye hus er tegnet af arkitektfirmaet Dall Lindhardtsen. 15

16 NYVIDEN Maj 2011 nr. 4 Fra kloster til universitet Syddansk Universitet lejer et af Fyns vigtigste historiske klenodier: Odense Adelige Jomfrukloster Mange hundrede år gamle kalkmalerier, der anes inde bag flere lag tapet. En kælder med sengotiske hvælv og arkæologiske fund, der kan dateres til Middelalderen. Og fint udskårne bogskabe, der engang var fyldt med 1700-tallets vigtigste litterære værker. Odense Adelige Jomfrukloster, der regnes for et af Danmarks vigtigste historiske klenodier, bliver nu en del af Syddansk Universitet. Universitetet har nemlig lejet den gamle, røde stenbygning på Albani Torv midt i Odense. Stedet blev opført helt tilbage i 1500-tallet og er især kendt for det kloster og bibliotek, som den fornemme adelsdame Karen Brahe stiftede i Den sidste adelige frøken fraflyttede klosteret i 1972, og siden har det fredede hus haft forskellige brugere. Nu er det SDU s tur. Når huset, der er under en gennemgribende restaurering, står klar næste år, får universitetet råderet over i alt 1560 historiske kvadratmeter med udsigt til Odense å, Sct. Albani Kirke og en af byens mest travle gader. Vi får flere hundrede års historie forærende ved at flytte ind på det Adelige Jomfrukloster. SDU er et ungt, moderne universitet og det er vi stolte af, men vi vil også gerne have rødder tilbage til vores fortid, og den møder vi jo i høj grad på klosteret, siger rektor på Syddansk Universitet, Jens Oddershede. Adgangsbegrænsning Rektor har mange planer med lejemålet. Dog har han måttet skrinlægge den oprindelige idé: At skabe et studenterhus midt i byen til de studerende, der samtidig skulle have fredagsbar i en af Danmarks bedst bevarede middelalderlige kældre. Husets særlige kulturhistoriske værdi betyder, at dørene ikke kan stå abne for offentligheden. Der må højest opholde sig 70 mennesker i huset samtidig, og der kan i øvrigt heller ikke skabes de nødvendige og påkrævede handicapforhold og elevator i hovedbygningen. Så vi har desværre måttet slippe idéen med studenterhuset, ligesom vi heller ikke kan give plads til universitetets institutter og centre. Det er simpelthen for svært at styre, hvor mange der kommer og går, siger rektor. En særlig belønning Planen er nu, at hovedbygningen først og fremmest skal bruges til repræsentative formål og mødelokale for universitetets bestyrelse. Derudover skal sidefløjen, hvor der har været stald og vognport, bruges til foredragssal til særlige konferencer og undervisning på for eksempel masteruddannelserne. I kælderen skal der være kantine, og så kommer der også nyt liv til Her havde Karen Brahe sit store bibliotek, og her sad adelsfrøknerne og studerede. Nu skal det nyrestaurerede rum bruges til bl.a. repræsentation og mødelokale for SDU s bestyrelse Foto: Nils Lund Pedersen. 16

17 nr. 4 Maj 2011 NYVIDEN gemakkerne på første sal, hvor klosterets adelige frøkener sov. Her overvejer vi at give plads til særlige centre eller forskningsgrupper, der i en kortere periode har brug for et arbejdssted. Ideen er at skabe et forum for højt profilerede forskningsgrupper eller internationale forskere, der er i Danmark i en tid og som samles i et Cluster of Excellence et fællesskab for de, der stræber efter forskning på højeste niveau, siger Jens Oddershede og tilføjer, at forskerne vil blive nøje udvalgt. Det skal betragtes som et kvalitetsstempel eller en særlig belønning at få lov i en periode at arbejde i disse særlige omgivelser. Det skal være prestigefyldt, siger rektor. National kulturarv Odense Adelige Jomfrukloster er uden tvivl en sjælden kulturhistorisk perle. Stedet blev oprindeligt opført som katolsk bispegård 1504, men blev angrebet og delvist hærget under Grevens Fejde i og indlemmet under tronen og den lutheranske Christian d. 3. I 1560 overgik gården til byens storkøbmand og byggematador, Oluf Bager, som kongen skyldte penge. Små hundrede år senere rykkede rigsråd Jørgen Brahe fra den adelige Braheslægt ind, da han og hustruen manglede et sted til familiens vinterophold, fester og møder i byen. Og så endelig i 1700 overtog barnebarnet, Karen Brahe, stedet. Karen Brahe var en lærd og driftig kvinde og en rigtig bogorm. Hun interesserede sig glødende for især dansk litteratur og > 17

18 NYVIDEN Maj 2011 nr. 4 SDU får flere hundrede års historie forærende, når det overtager lejemålet af Det Adelige Jomfrukloster. Husets historie går helt tilbage til 1500-tallet. Foto: Realdania Byg. havde arvet sin fasters omfattende bogsamling, der på det tidspunkt bestod af godt 1000 danske værker. Karen Brahe udbyggede samlingen betydeligt samtidig med at hun oprettede og drev et kloster eller måske rettere et kollegium med plads til otte adelige, ugifte frøkener og en priorinde. For fem procent af overskuddet fra klosteret købte Karen Brahe nye bøger til gavn for adelsfrøkenerne, der flittigt studerede i biblioteket. I dag rummer biblioteket trykte bøger, en samling Grosserer M. Brogaard og Hustrus Mindefond, Odense Der kan ansøges om støtte til: 1. Grundvidenskabelig og klinisk udforskning af leukæmi, fortrinsvis leukæmiformer hos børn. 2. Til kræftforskning i øvrigt. 3. Grundforskning og klinisk forskning indenfor medicinsk cellebiologi, fortrinsvis transmembransal mekanismer og celtransmembransal signaltransduktion og cellulære sekretions mekanismer især i mastceller og leukocytter og den deraf afledte forskning. 1. Der anvendes ikke specielt ansøgningsskema. 2. Ansøgningen skal indeholde følgende: Navn, adresse og arbejdssted for hovedansøger, samt navne på medansøger. Detaljeret budget. Titlen på projektet og kort resumé af projektet på max 200 ord. 1-sides CV for hovedansøger, incl. dennes vigtigste puplikationer. Detaljeret projektbeskrivelse, højst 3 sider. Beskrivelse af projektet til brug for pressemeddelelse max. 15 linier. 3. Ansøgningen indsendes i 3 eksemplarer. Ansøgning sendes til advokat Kjeld Danielsen, Kongensgade Odense C Ansøgningsfrist 15. juni Der udloddes i alt ca ,00 kr. Skriftligt afslag meddeles ikke. Med venlig hilsen Kjeld Danielsen Med venlig hilsen Kjeld Danielsen Advokat håndskrifter på ca. 400 bind samt 600 dokumenter. Samlingen er det eneste danske privatbibliotek fra det 17. århundrede, som er bevaret og nogenlunde intakt i dag, og det betegnes i museumskredse som et betydningsfuldt stykke national kulturarv. Biblioteket blev af sikkerhedsmæssige årsager flyttet i I dag befinder det sig på Roskilde Kloster. Omfattende restaurering Klosteret bestod i 250 år helt frem til Herefter overtog Odense Kommune ejendommen. Da var stedets storhedstid for længst forbi, og forfaldet begyndt at vise sig. For et par år siden købte ejendomsselskabet Realdania Byg A/S de faldefærdige bygninger og gik i gang med en gennemgribende istandsættelse, som flere steder har vist sig at være livsnødvendig for bygningerne: for eksempel var fundamentet i sidefløjen langsomt begyndt at skride ud i åen. I mange af rummene er interiøret intakt fra klosterets opførelse, men dog i en skrækkelig stand, og konservatorer, museumsfolk og arkitekter arbejder lige nu på at restaurere bygningerne og genskabe tapeter, kalkmalerier og dekorerede lofter. Husly til lærde Det er planen, at Syddansk Universitet skal overtage klosteret etapevis, i takt med at rummene bliver færdige. Dog håber rektor på så småt at tage hul på lejemålet allerede til efteråret med et bestyrelsesmøde i Karen Brahe biblioteket. Det er et unikt sted. Og dets fortid tiltaler et universitet som os. Karen Brahe samlede de lærde og gav dem husly og virkested og det gør vi jo også. På den måde er vi med til at knytte bånd mellem 1700-tallets litterære, kulturelle og videnskabelige fortid og fremtiden, siger Jens Oddershede. Af Birgitte Hornhaver biho@sdu.dk 18

19 Forskningsbaseret efteruddannelse Livslang læring Har du behov for nye udfordringer? Måske er trangen til livslang læring med til at lukke lidenskaben ind i dit arbejdsliv? Kontakt os på tlf , efteruddannelse@sdu.dk Læs mere på Vi udbyder blandt andet masteruddannelser inden for: Afdelingsbaseret hospitalsmanagement Evaluering It Journalistik Miljø- og energiret Offentlig ledelse (fleksibel) Projektledelse Public Management MBA Master of Business Administration MBA Executive LIVSLANG LÆRING DU LEVER KUN, SÅ LÆNGE DU LÆRER

20 NYVIDEN Maj 2011 nr. 4 Foto: Ole Friis. Festlig indvielse Flytningen af Campus Slagelse blev behørigt fejret med mange gæster Rammerne var perfekte, da Syddansk Universitet i april indviede sin ny campus i Slagelse. Blandt andet dannede gardehusarerne en festlig kulisse, da Prinsesse Marie ankom, og indenfor kunne de mange gæster konstatere, at de studerende og ansatte havde fået dobbelt så meget plads som i de tidligere lokaler på Willemoesvej. Flytningen af universitetet viser, at fusionen mellem Handelshøjskolen og Syddansk Universitet har været en succes. På blot fire år er vi vokset ud af vore rammer på Willemoesvej. Både hvad angår studerende og medarbejdere har vi haft vokseværk, konstaterede rektor Jens Oddershede i sin festtale. Casper Rasch Hansen, der holdt studentertalen, fastslog, at der er masser af potentiale for, at de studerende kan skabe et fantastisk universitet i de nye rammer. Også Slagelses borgmester, Lis Tribler, samt Solveij Rannje fra Rosk Ejendomme, udtrykte i deres taler begejstring over det færdige resultat. Royal rundtur Herefter var Prinsesse Marie på rundtur i de nye lokaler, og undervejs fik hun lejlighed til at tale med flere studerende og undervisere. Den ny campus, som ligger ved banegården, er 5875 m2, og det er cirka dobbelt så stort som den tidligere. Der er cirka 800 studerende på dagstudierne på Syddansk Universitet i Slagelse og omkring 1500 studerende på HD-studiet. Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk 20

21 STORT & SMÅT nr. 4 Maj 2011 NYVIDEN Ny Fellow i netjournalistik Det journalistiske fellowship på SDU Fyens Stiftstidendes Fellowship bliver i år tildelt Kurt Westh Nielsen. Han får dermed et halvt års ophold på SDU, hvor han skal forske i, hvordan danske medier får mere ud af internettets teknologiske muligheder især nettets sociale egenskaber, brugerinddragelsen. Kurt Westh Nielsen har i mange år befundet sig i den forreste front af redaktionel web-udvikling. Han bloggede før de fleste og podcastede flere år før, fænomenet blev kendt. De seneste år har han især eksperimenteret med samspillet mellem sociale medier som Twitter og blogs samt online-brugerpaneler som idegeneratorer til journalistiske artikler. Det er styrelsen ved journalistuddannelserne i Odense, der har udpeget Kurt Westh Nielsen til ny fellow. Kurt Westh Nielsen, som i dag er redaktør for fagbladet Prosa, blev valgt i et felt på 18 yderst kvalificerede ansøgere. Modtagere af Fyens Stiftstidendes fellowship får en halv million kroner til dækning af opholdet ved SDU. Prisen er muliggjort af en donation fra Den Fynske Bladfond, som ejer Fyens Stiftstidende. Stor post i medieverdenen Syddansk Universitets professor Tage Koed Madsen fra Institut for Marketing & Management får afgørende indflydelse på den fynske medieverden i fremtiden. Han er blevet udnævnt til bestyrelsesformand for Den Fynske Bladfond, der ejer Fyens Stiftstidende, og er samtidig netop blevet formand for avisens bestyrelse. Dermed bliver det professorens opgave sammen med bladfondens øvrige bestyrelsesmedlemmer at beslutte blandt andet, hvilke investeringer, Fyens Stiftstidende skal foretage sig i en kompleks mediefremtid, hvor avisoplaget falder, og hvor nye medier fylder mere og mere. Ud over Tage Koed Madsen har SDU-professor Jørn Henrik Petersen fra Center for Velfærdsstatsforskning i mange år haft en fremtrædende post i samme koncern. Jørn Henrik Petersen er nu formand for bestyrelsen i Fynske Medier, der er driftsselskab for såvel Fyens Stiftstidende som Fyens Amts Avis. Tage Koed Madsen har siden 1992 været professor i marketing på SDU. Han har været dekan for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og institutleder for Marketing & Management. Førstepris ved verdenskongres Mette Jensen Stochkendahl, kiropraktor og forsker på Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik i Odense, har modtaget en pris for sin forskning på den nyligt afholdte verdenskongres for kiropraktorer i Rio de Janeiro. Hun forsvarede sidste år sin ph.d.- afhandling på Syddansk Universitet. Den beskæftiger sig med brystsmerter, og hvordan de kan være afledt fra kroppens led og muskler. Hendes abstract til konferencen byggede på denne forskning, og den sikrede altså Mette Jensen Stochkendahl førsteprisen kaldet The Scot Haldeman Award. Kunst og videnskab mødes Syddansk Universitetsbibliotek lægger i øjeblikket atriumgård til udstillingen Art & Science 01. Det er en udstillingsrække med kunstnere, der alle fortolker videnskabelige udsagn, teorier og forskningsresultater. Bag udstillingen står Center for Kunst og Videnskab, der har bedt en række samtidskunstnere om en fortolkning af en videnskabelig problemstilling eller forskningsfelt. I maj udstiller billedkunstneren Nis Rømer sit værk Imaginistisk velfærdsinstitut. Nis Rømer har sammen med Center for Velfærdsstatsforskning på SDU visualiseret og arbejdet med idéer til velfærdsstaten. Det er idéer, der ikke er blevet til noget, utopiske forslag eller forslag, der er implementeret i andre lande. Udstillingen med Nis Rømer er den anden i rækken. I alt er der planlagt seks udstillinger. LUNDBECKFONDENS VISITING PROFESSORSHIPS TIL SUNDHEDSVIDENSKAB 2011 Danske sundhedsvidenskabelige forskningsmiljøer kan i 2011 søge om støtte til at tiltrække udenlandske gæsteforskere på professorniveau til Danmark i op til ½ år. Lundbeckfonden finansierer hvert Visiting Professorship med max. DKK ,- Opholdet i Danmark skal have en varighed på 2-6 måneder. Der ydes ikke støtte til ophold af kortere eller længere varighed. Stipendierne kan søges af sundhedsvidenskabelige forskningsledere på danske universiteter og universitetshospitaler indenfor forskningsområder, der er omfattet af fondens uddelingsstrategi for sundhedsvidenskab, som kan læses på Ansøgningen skal indeholde en redegørelse for gæsteprofessorens videnskabelige kvalifikationer, herunder C.V. og publikationsliste, forskningsplan for opholdet i Danmark, budget samt motivering af hvordan den pågældende forsker kan bidrage til at styrke forskningen på den ansøgende institution/afdeling. Ansøgningen, som skal udfærdiges af en forskningsleder på den modtagende institution/afdeling, indsendes på fondens elektroniske ansøgningsskema for Visiting Professorships, som findes på Der kan forventes svar på ansøgningen indenfor 3-4 uger. Eventuelle spørgsmål kan sendes til: mail@lundbeckfonden.dk Lundbeckfonden er en erhvervsdrivende fond med betydelige aktieposter i de to børsnoterede selskaber H. Lundbeck A/S og ALK-Abelló A/S samt Falck A/S. Afkastet af fondens formue anvendes bl.a. til støtte af forskning overvejende indenfor sundhedsvidenskab, men også til biologisk orienteret naturvidenskabelig forskning samt fysik og kemi. Fonden uddeler årligt ca. 400 mio. kr. Lundbeckfonden Vestagervej 17, 2900 Hellerup Tlf

22 STORT & SMÅT Doktor i livsfortællinger Marianne Horsdal har forsvaret den filosofiske doktorgrad med en afhandling om netop livsfortællinger. Marianne Horsdal er professor på Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier på Syddansk Universitet. Hendes afhandling er en teoretisk bog, der handler om, hvordan vi tilegner os evnen til at fortælle om vores liv samt hvordan vi bruger vores fortællinger. Afhandlingen handler også om betydningen af at udvikle de narrative kompetencer i pædagogiske sammenhænge, så børns narrative evner styrkes. Design styrkes i Kolding Syddansk Universitet i Kolding skal have en tydelig og unik profil, som kan trække endnu flere universitetsstuderende til byen. Derfor har bestyrelsen for Syddansk Universitet besluttet at ændre fagviften på Det Humanistiske Fakultet i Kolding, så Campus Kolding i de kommende år kan få en række nye uddannelser, der understøtter Kolding Kommunes satsning på design. Det betyder også, at fagene dansk, engelsk og historie overflyttes til Odense, mens uddannelsen bibliotekskundskab og videnskommunikation flytter fra Odense til Campus Kolding tæt på de uddannelser i informations- og kommunikationsvidenskab, som uddannelsen er beslægtet med. Uddannelserne på samfundsvidenskab, som tæller de fleste studerende på Campus Kolding, bliver ikke berørt af bestyrelsens beslutninger. I dag er der knap 250 studerende på engelsk, dansk og historie i Kolding og over 600 på tilsvarende studier i Odense. Foruden de driftsmæssige fordele i at flytte dansk, engelsk og historie fra Kolding til Odense handler det i høj grad også om at skabe et endnu bedre undervisnings- og forskningsmiljø. Studerende, der er begyndt på en bachelor- eller kandidatuddannelse i engelsk, dansk og historie i Kolding, vil få mulighed for at gennemføre deres uddannelse i byen, og der vil fortsat være optag til uddannelserne i 2011 og Årbog med forskningsartikler Syddansk Universitets campus i Sønderborg har udgivet universitetets første årbog med videnskabelige artikler. Artiklerne er udvalgt fra årets publicerede forskningsresultater fra 2010 og er alle skrevet af universitetets forskere i Sønderborg. Årbogen er en ny måde at formidle forskning på. Som en del af vores nære samarbejde med lokalmiljøet vil vi gerne synliggøre vores forskningskompetencer og vise, at den forskning, der foregår i Sønderborg, er af høj kvalitet og med til at understøtte og udvikle regionen, siger Thomas Ottersen, ph.d.-studerende på Institut for Grænseregionsforskning på Campus Sønderborg og medlem af redaktionen bag årbogen. Årbogen indeholder ni artikler om forskningsresultater fra Campus Sønderborgs tre institutter. Der ses blandt andet på organiske lystransistorers store potentiale, betydningen af småord som ja og nå i talesproget og på om relationer mellem familievirksomheder betaler sig. Bag årbogen står Campus Sønderborgs tre institutter: Institut for Grænseregionsforskning, Mads Clausen Institut for Produktinnovation og Institut for Fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab. Der ligger en enorm gevinst i, at kunne tiltrække flere videnskabelige kongresser til vores region. Det er en uvurderlig signalværdi om, at der findes et fagligt miljø, som har international gennemslagskraft. Dr. med., professor, overlæge Kim Brøsen, Klinisk Farmakologi, Syddansk Universitet Vi hjælper dig til tops Inspiring Denmark er en non-profit organisation, som er støttet af kommuner, region og erhverv, og vores fornemste opgave er at hjælpe dig med at at hente en kongres til Region Syddanmark. Uden omkostninger for din organisation, naturligvis. Kontakt os, hvis du vil promovere de resultater, du har været med til at skabe, styrke dit internationale netværk og være med til at løfte den syddanske region. Vores støtte omfatter bl.a.: Rådgivning om faciliteter Indhentning af tilbud Rådgivning vedr. budgetlægning Udarbejdelse af tilbuds- og præsentationsmateriale Kontakt Convention Manager Diana Andersen da@inspiringdenmark.dk Tlf Senior Project Manager Dorthe Simonsen ds@inspiringdenmark.dk Tlf Læs mere på DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Vi investerer i din fremtid TEGLGAARDSPARKEN 101 DK-5500 MIDDELFART T: F: