Diplomingeniør, Maskinteknik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diplomingeniør, Maskinteknik"

Transkript

1 Diplomingeniør, Maskinteknik Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (maskinteknik) Bachelor of Engineering (Mechanical Engineering) Om studieordningen Denne studieordning er gældende for studerende optaget fra 1. september Hvis du er optaget før 1. september 2016 kan du i afsnittet kurser, tidligere årgange se eventuelle ændringer, der gælder for dig. Udover nærværende bestemmelser består studieordningen af kursusbeskrivelser i DTU's kursusbase, der fastlægger regler for de kurser, obligatoriske og valgfrie, som ifølge studieordningen indgår i uddannelsen samt DTU s regelsamling der indeholder de væsentligste regler, der gælder for alle DTU s uddannelser. Studieordningen er opbygget af følgende dele samt bilagene A og B, som beskriver rammerne for ingeniørpraktik og diplomingeniørprojektet: Officiel titel Om studieordningen Varighed Adgangskrav Adgang via andre eksamener Erhvervssigte Formål Kompetenceprofil Studieplan Tilvalgskurser Kurser tidligere årgange Matematik på retningen Ingeniørpraktik

2 Ingeniørpraktik, retningsspecifikke retningslinjer Diplomingeniørprojekt Diplomingeniørprojektet, retningsspecifikke retningslinjer Tidsfrister for studiet Overgangsordning Studieleder Regler for undervisning Regler for eksamen Meritoverførsel, studieophold i udlandet, dispensation, orlov mv. Studieordningerne er fastsat af universitetet, jf. bekendtgørelse om diplomingeniøruddannelsen nr. 527 af 21. juni 2002, som ændret ved bekendtgørelse nr af 7. september 2016 om uddannelserne til professionsbachelor som diplomingeniør. Efter DTU's vedtægter godkendes studieordningen af dekanen for diplomingeniøruddannelsen efter delegation fra rektor. Varighed Diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik er et 3½ års fuldtidsstudium, svarende til 210 ECTS-point (European Credit Transfer System). Adgangskrav Ansøgere optages på en diplomingeniøruddannelse, der udgør et særskilt optagelsesområde og giver adgang til en af DTU's kandidatuddannelser (forudsat at evt. krav om bestemte tilvalgsfag er opfyldt). Uddannelsesministeriets adgangsbekendtgørelse fastsætter hvilke eksamener på gymnasialt niveau, der er adgangsgivende. Der er til hver diplomingeniøruddannelse fastsat specifikke krav om A-, B- eller C-niveau i matematik, fysik, kemi og biologi. For at blive optaget på DTU's diplomingeniøruddannelse i Maskinteknik skal din adgangsgivende eksamen omfatte eller suppleres med følgende: Matematik A Fysik B / Geovidenskab A Kemi C / Bioteknologi A Engelsk B 2

3 Adgang via andre eksamener En udenlandsk eksamen, som svarer til en dansk adgangsgivende eksamen, er adgangsgivende sammen med Studieprøven i dansk eller tilsvarende prøve fx dansk på A-niveau. For ansøgere med en adgangsgivende eksamen fra andre nordiske lande er der ikke krav om Studieprøven i dansk eller tilsvarende. Adgangskravet kan tillige opfyldes ved adgangseksamen til ingeniøruddannelserne. DTU kan optage ansøgere efter en individuel vurdering, hvis ansøgeren skønnes at have faglige kvalifikationer, der kan sidestilles med de fastsatte adgangskrav, og hvis DTU vurderer, at ansøgeren vil kunne gennemføre uddannelsen. Erhvervssigte En færdig maskiningeniør kommer typisk til at arbejde som projektleder eller produktudvikler. Jobbet kan ligge inden for så forskellige brancher som vindmølleindustrien, medicinalindustrien, offshoreindustrien, skibsværfter, kraftværker, varmeværker, køleindustrien, fødevareproduktion, elektronikfremstilling, rådgivningsbranchen og transportsektoren. Heri indgår også ofte samspillet mellem mennesker, miljø, produktion og økonomi, og en maskiningeniører håndterer f.eks. ofte livscyklusanalyser og sikkerhedsvurderinger, udarbejder vedligeholdelsessystemer og konstruerer og dimensionerer nye produkter i alle former og størrelser. Arbejdsopgavernes art hænger typisk sammen med virksomhedens størrelse. I mindre virksomheder er maskiningeniøren den tekniske multikunstner, der er knudepunkt for alle væsentlige beslutninger omkring produktet og produktionen. I større virksomheder starter maskiningeniøren typisk som konstruktør i udviklingsafdelingen og udvikler sig siden til specialist, projektleder, gruppeleder, afdelingsleder eller topchef - alt efter evner og interesser..mange maskiningeniører vælger desuden at blive selvstændige Formål Diplomingeniøruddannelsen har jf. bekendtgørelse nr. 527 af 21. juni 2002, som ændret ved bekendtgørelse nr af 7. september 2016 om uddannelserne til professionsbachelor som diplomingeniør, til formål at kvalificere de studerende til nationalt og internationalt at varetage erhvervsfunktioner, hvor de skal: 1. omsætte tekniske forskningsresultater samt naturvidenskabelig og teknisk viden til praktisk anvendelse ved udviklingsopgaver og ved løsning af tekniske problemer. 2. kritisk tilegne sig ny viden inden for relevante ingeniørmæssige områder. 3. selvstændigt løse forekommende ingeniørmæssige arbejdsopgaver. 4. planlægge, realisere og styre tekniske og teknologiske anlæg og herunder være i stand til at inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af tekniske problemer. 5. indgå i samarbejds- og ledelsesmæssige funktioner og sammenhænge på et kvalificeret niveau sammen med mennesker, der har forskellig uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund. 3

4 Uddannelsen skal herudover kvalificere de studerende til at deltage i videre uddannelse. Kompetenceprofil Kompetenceprofilen består af generelle mål for læringsudbytte, der er fælles for hele diplomingeniøruddannelsen, og retningsspecifikke mål for læringsudbytte. Generelle mål for læringsudbytte Matematisk-naturvidenskabelig og teknisk-ingeniørfaglig viden En diplomingeniør fra DTU 1. har en solid anvendelsesorienteret viden om og kan selvstændigt anvende grundlæggende naturvidenskabelige, matematiske, statistiske, IT-mæssige og teknologiske principper, teorier og metoder baseret på den nyeste udvikling og forskning til løsning af praktiske ingeniørmæssige problemer 2. forstår den indbyrdes sammenhæng mellem forskellige fagområders teori i den praktiske udformning af teknologiske løsninger 3. kan vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger på både et overordnet og detaljeret niveau og begrunde valg af løsningsmodel 4. kan med udgangspunkt i det teoretiske grundlag vælge og anvende relevante modellerings- og simuleringsmetoder og redegøre herfor 5. kan vælge og anvende relevante analysemetoder og redegøre herfor. Personlige og professionelle kompetencer En diplomingeniør fra DTU 6. kan anvende ingeniøretiske principper og principper for bæredygtighed (people, planet og profit) i løsningen af teknologiske problemer 7. kan anvende fagrelevante informationskilder og udføre relevant og kritisk informationssøgning 8. kan tilegne sig ny viden gennem refleksion og kritisk tankegang med henblik på at forstå og beherske fagområder 9. behersker et teknisk fagsprog på dansk og en teknisk fagterminologi på engelsk og kan læse relevant teknisk litteratur på begge sprog 10. kan fremlægge og præsentere problemstillinger og løsningsmodeller både skriftligt og mundtligt for forskellige typer af interessenter 11. kan tage ansvar for egen læring og fortsatte kompetenceudvikling. Sociale færdigheder En diplomingeniør fra DTU 4

5 12. kan arbejde selvstændigt og i grupper og er i stand til at strukturere et større arbejde, herunder overholde tidsplaner, organisere og planlægge arbejdet 13. kan indgå i samarbejds- og ledelsesmæssige funktioner og sammenhænge på et kvalificeret grundlag sammen med mennesker, der har forskellig uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund. Professionsrettede kompetencer En diplomingeniør fra DTU 14. er helhedsorienteret i løsning af konkrete tekniske problemstillinger omfattende alle faser i CDIO (Conceive, Design, Implement, Operate) fra problemidentifikation, idéudvikling og kravspecifikation, over design, optimering og implementering til egentlig produktion og ibrugtagning 15. har kendskab til relevante industrielle procedurer og standarder 16. kan inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af ingeniørmæssige opgaver 17. kan anvende bæredygtighedsprincipper (people, planet og profit) med henblik på at vurdere og vælge en proces, et produkt eller et system 18. kan arbejde med innovative processer og kan inkludere grundlæggende forretningsøkonomi i praksis 19. kan anvende eksisterende teknologisk viden på nye og kreative måder i løsningen af praktiske ingeniørmæssige problemstillinger, det være sig en ny eller forbedret proces, produkt eller system, som genererer en merværdi for opgavegiveren 20. har en grundlæggende virksomhedsforståelse. Retningsspecifikke mål for læringsudbytte En diplomingeniør i maskinteknik fra DTU kan dimensionere maskintekniske anlæg, komponenter og produkter så de overholder alle relevante krav, f.eks. til styrke, stivhed, levetid, forurening, genanvendelse etc. og fagligt forstå og begrunde de krav, der er formuleret i standarder, normer og direktiver inden for området kan anvende moderne softwareprodukter til løsning af udviklings- og dimensioneringsopgaver dvs. har et grundlæggende kendskab til kommercielle programpakker indenfor CAD, FEM ol. kan bidrage til løsning af tværfaglige opgaver i kraft af faglig grundviden om bl.a. procesteknik, elektroteknik, automatiseringsteknik og programmering kan foretage overordnede betragtninger vedrørende dimensionering af maskintekniske elementer og kan foretage skøn og overslagsberegninger på et ufuldstændigt grundlag har stor sikkerhed og rutine i hurtigt at oversætte et teknologisk problem over en fysisk model til en matematisk model og tilbage igen har en grundlæggende viden om maskintekniske anlæg og principper 5

6 har en specialiseret ingeniørfaglig viden inden for et af de maskintekniske områder traditionel maskinindustri bl.a. via gennemførte projekter produkt har opnået praktisk indsigt og færdighed i maskinteknik, herunder teknisk udstyr indenfor kan ud fra et grundlæggende kendskab til materialer foretage et kvalificeret materialevalg til et kan, i forbindelse med fremstillingsprocesser, planlægge, lede og implementere den materialeog procestekniske udførelse så alle relevante krav overholdes, f.eks. krav til arbejdsmiljø, forurening, genanvendelse og fagligt forstå og begrunde de krav, der er formuleret i standarder, normer og direktiver indenfor de indgående områder har erfaring i at beskrive og analysere materialer, fremstillingsprocesser og produktionssystemer Studieplan 1. semester Basismat - Indledende matematik for diplomingeniører 5 point Materialelære 5 point Produktionsteknologi, øvelser 5 point Produkter og Innovation 10 point Mekanik 5 point 2. semester Dimensionering og styrke 1 5 point Produktionsteknologi, teori 5 point Termodynamik med projekt 10 point Modellering og Programmering 5 point Videregående matematik for maskindiplomingeniører 5 point E1A (man 8-12) og E3A (tirs 8-12), E2B (tors 8-12) og E4B (fre 8-12), F3A (tirs 8-12) og F4B (fre 8-12) E3A (tirs 8-12), F3A (tirs 8-12) E5 (ons 8-17), F5 (ons 8-17) E4A (tirs 13-17) og Januar, E5A (ons 8-12) og Januar, F4A (tirs 13-17) og Juni E2A (man 13-17), F2A (man 13-17) E1A (man 8-12), F1A (man 8-12) E5A (ons 8-12), F5A (ons 8-12) F3A (tirs 8-12) og Juni, E3A (tirs 8-12) og Januar F2B (tors 8-12), E2B (tors 8-12) E4B (fre 8-12), F4B (fre 8-12) 3. semester 6

7 41534 Dimensionering og styrke 2 5 point Dynamik 5 point Produktudvikling 10 point Anvendt elteknik 5 point Geometriske operationer i plan og rum 5 point E5B (ons 13-17), F5B (ons 13-17) E2A (man 13-17), F2A (man 13-17) E4A (tirs 13-17) og Januar, F4A (tirs 13-17) og Juni E1B (tors 13-17), F1B (tors 13-17) E4B (fre 8-12), F4B (fre 8-12) 4. semester På 4. semester vælger den studerende en specialisering. Konstruktionsteknik Procesteknik 5 point Plastteknologi 5 point Fluid Mekanik 5 point Maskinkonstruktion 10 point Anvendt reguleringsteknik 5 point F4B (fre 8-12) og E4B (fre 8-12) E4A (tirs 13-17), F4A (tirs 13-17) F3A (tirs 8-12), E3A (tirs 8-12) E2B (tors 8-12) og Januar, F2B (tors 8-12) og Juni E1A (man 8-12), F1A (man 8-12) Energiteknik Procesteknik 5 point Plastteknologi 5 point Design af energianlæg 10 point Fluid Mekanik 5 point Anvendt reguleringsteknik 5 point F4B (fre 8-12) og E4B (fre 8-12) E4A (tirs 13-17), F4A (tirs 13-17) F2B (tors 8-12) og Juni, E2B (tors 8-12) og Januar F3A (tirs 8-12), E3A (tirs 8-12) E1A (man 8-12), F1A (man 8-12) Maritim teknik Grundlæggende skibs- og offshoreteknik 1 5 point F2B (tors 8-12), E5A (ons 8-12) 7

8 41263 Grundlæggende skibs- og offshoreteknik 2 5 point Januar Grøn Skibsfart 5 point Juni Procesteknik 5 point Plastteknologi 5 point Fluid Mekanik 5 point Anvendt reguleringsteknik 5 point F4B (fre 8-12) og E4B (fre 8-12) E4A (tirs 13-17), F4A (tirs 13-17) F3A (tirs 8-12), E3A (tirs 8-12) E1A (man 8-12), F1A (man 8-12) Kurset Grundlæggende skibs- og offshoreteknik 2 udbydes kun i januar og kurset Grøn Skibsfart kun juni. Den studerende skal på 4. semester vælge et af disse. På 6./7. semester kan det ikke valgte kursus tages som tilvalgskursus.. Materialer og fremstilling Procesteknik 5 point Plastteknologi 5 point Fluid Mekanik 5 point Materialer og fremstilling 10 point Anvendt reguleringsteknik 5 point F4B (fre 8-12) og E4B (fre 8-12) E4A (tirs 13-17), F4A (tirs 13-17) F3A (tirs 8-12), E3A (tirs 8-12) E2B (tors 8-12) og Januar, F2B (tors 8-12) og Juni E1A (man 8-12), F1A (man 8-12) Mekatronik Procesteknik 5 point Plastteknologi 5 point Fluid Mekanik 5 point Introduktion til mekatronik og robotteknik 10 point Anvendt reguleringsteknik 5 point 5. semester - Ingeniørpraktik 30 point F4B (fre 8-12) og E4B (fre 8-12) E4A (tirs 13-17), F4A (tirs 13-17) F3A (tirs 8-12), E3A (tirs 8-12) E5A (ons 8-12) og Januar, F5A (ons 8-12) og Juni E1A (man 8-12), F1A (man 8-12) 6. semester 8

9 ---- tilvalgsfag 20 point Innovation Pilot 10 point 7. semester - Diplomingeniørprojekt 20 point -- Tilvalgskurser 10 point E5A (ons 8-12) og E5B (ons 13-17), F5A (ons 8-12) og F5B (ons 13-17) Tilvalgskurser Tilvalgskurser kan vælges blandt det samlede udbud af DTU's kurser, specialkurser og kurser ved andre danske og udenlandske uddannelsesinstitutioner. Specialkurser må maksimalt tilsammen udgøre 10 ECTS-point. Alle valgte kurser skal forhåndsgodkendes af studielederen med hensyn til relevans for Maskinteknik, den valgte specialisering og med hensyn til overlapning med obligatoriske kurser. Op til 10 ECTS-point kan vælges blandt matematikprægede kurser, som giver adgang til kandidatstudiet, samt matematikprægede kurser nævnt i de forhåndgodkendte kurser. Følgende kurser er allerede forhåndgodkendte. Hver specialisering består af et specialiseringskursus på 4. semester (10 ECTS-point) plus minimum 20 ECTS-point fra følgende lister for hver af fem specialiseringer: Konstruktionsteknik og design, Energianlæg, Maritim teknik, Materialer og fremstilling og Mekatronik. Konstruktion og design Økobil 10 point E5B (ons 13-17) og F5B (ons 13-17) Maskinelementer - Grundlæggende 5 point F2A (man 13-17) Maskindynamik 5 point F4B (fre 8-12) Videregående CAD 5 point E2A (man 13-17) Korrosion og materialevalg 5 point F5A (ons 8-12) FEM-light (anvendt finite element modellering) 10 point E1B (tors 13-17) og Januar Varmetransmission 5 point E4A (tirs 13-17) Introduktion til vindenergi 5 point F3A (tirs 8-12) Advanced Engineering Dynamics 5 point Computer Aided Design CAD2 5 point E3B (fre 13-17), F3B (fre 13-17) E4B (fre 8-12), F4B (fre 8-12) Varmetransmission 5 point F2B (tors 8-12) 9

10 62643 Svingningslære 5 point Industrial Design 5 point Advanced Manufacturing 5 point E2B (tors 8-12), F1B (tors 13-17) E4A (tirs 13-17), F4A (tirs 13-17) E2A (man 13-17) og F2A (man 13-17) Energianlæg Økobil 10 point Forbrændingsmotorer - Grundlæggende teori Forbrændingsmotorer - Eksperimentelle metoder og databehandling E5B (ons 13-17) og F5B (ons 13-17) 5 point E2A (man 13-17) 5 point F4A (tirs 13-17) Simulering af termiske energisystemer 5 point E2B (tors 8-12) Introduktion til køle- og varmepumpeteknik, teori og praksis 5 point Januar Videregående energiteknik 5 point F4A (tirs 13-17) Varmetransmission 5 point E4A (tirs 13-17) Introduktion til vindenergi 5 point F3A (tirs 8-12) Varmetransmission 5 point F2B (tors 8-12) Tekniske projekter A-Z 5 point E1B (tors 13-17) Design af rørsystemer og pumper 5 point Maritim teknik Grundlæggende skibs- og offshoreteknik 2 5 point Januar Grøn Skibsfart 5 point Juni E4B (fre 8-12), F1B (tors 13-17) Skibsprojektering 10 point F5 (ons 8-17) Medsejlads 5 point Forår Materialer og fremstilling Anvendt statistisk proceskontrol og kvalitetsstyring 5 point F2B (tors 8-12) Øvelseskursus i metallære 5 point Januar, Juni Avanceret overfladeteknologi 5 point F3A (tirs 8-12) Metoder for eksperimentel materialekarakterisering 5 point F2A (man 13-17) 10

11 41661 Metallære 5 point E1A (man 8-12) Korrosion og materialevalg 5 point F5A (ons 8-12) Øvelseskursus i processimulering 5 point Januar Metallurgi, design og fremstilling af støbte komponenter 5 point E3A (tirs 8-12) Plastprocesser 7.5 point E3B (fre 13-17) Plastdesign 5 point F1A (man 8-12) Eksperimentel plastteknologi 5 point Juni, August Advanced Manufacturing 5 point Mekatronik og robotteknik Anvendt diskret reguleringsteknik på mekaniske, fluide og termiske anlæg 10 point E2A (man 13-17) og F2A (man 13-17) F3A (tirs 8-12), E3A (tirs 8-12) Anvendt industrirobot teknik 5 point F2B (tors 8-12) Maskinanlæg og anvendt multivariabel kontrol Advanced Engineering Dynamics 5 point Øvrige forhåndsgodkendte kurser 5 point F4A (tirs 13-17) E3B (fre 13-17), F3B (fre 13-17) Tekniske projekter A-Z 5 point E1B (tors 13-17) Project Management 5 point Kurser tidligere årgange E1B (tors 13-17), F1B (tors 13-17) For studerende optaget til og med 1. februar 2015 gælder nedestående 2. semester og 4. semester: 2. semester Videregående matematik for diplomingeniører 5 point Dimensionering og styrke 1 5 point Produktionsteknologi, teori 5 point E4B (fre 8-12), F4B (fre 8-12), F3A (tirs 8-12) E1A (man 8-12), F1A (man 8-12) E5A (ons 8-12), F5A (ons 8-12) 11

12 62603 Termodynamik med projekt 10 point Modellering og Programmering 5 point F3A (tirs 8-12) og Juni, E3A (tirs 8-12) og Januar F2B (tors 8-12), E2B (tors 8-12) 4. semester konstruktionsteknik Procesteknik 5 point Plastteknologi 5 point Fluid Mekanik 5 point Maskinkonstruktion 10 point F4B (fre 8-12) og E4B (fre 8-12) E4A (tirs 13-17), F4A (tirs 13-17) F3A (tirs 8-12), E3A (tirs 8-12) E2B (tors 8-12) og Januar, F2B (tors 8-12) og Juni Anvendt reguleringsteknik 5 point F2A (man 13-17) 4. semester energiteknik Procesteknik 5 point Plastteknologi 5 point Design af energianlæg 10 point Fluid Mekanik 5 point F4B (fre 8-12) og E4B (fre 8-12) E4A (tirs 13-17), F4A (tirs 13-17) F2B (tors 8-12) og Juni, E2B (tors 8-12) og Januar F3A (tirs 8-12), E3A (tirs 8-12) Anvendt reguleringsteknik 5 point F2A (man 13-17) 4. semester maritim teknik Grundlæggende skibs- og offshoreteknik 1 Grundlæggende skibs- og offshoreteknik 2 5 point Procesteknik 5 point Plastteknologi 5 point Fluid Mekanik 5 point 5 point Januar F2B (tors 8-12), E5A (ons 8-12) F4B (fre 8-12) og E4B (fre 8-12) E4A (tirs 13-17), F4A (tirs 13-17) F3A (tirs 8-12), E3A (tirs 8-12) Anvendt reguleringsteknik 5 point F2A (man 13-17) 4. semester materialer og fremstilling 12

13 41784 Procesteknik 5 point Plastteknologi 5 point Fluid Mekanik 5 point F4B (fre 8-12) og E4B (fre 8-12) E4A (tirs 13-17), F4A (tirs 13-17) F3A (tirs 8-12), E3A (tirs 8-12) Anvendt reguleringsteknik 5 point F2A (man 13-17) Materialer og fremstilling 10 point 4. semester mekatronik Procesteknik 5 point Plastteknologi 5 point Fluid Mekanik 5 point E2B (tors 8-12) og Januar, F2B (tors 8-12) og Juni F4B (fre 8-12) og E4B (fre 8-12) E4A (tirs 13-17), F4A (tirs 13-17) F3A (tirs 8-12), E3A (tirs 8-12) Anvendt reguleringsteknik 5 point F2A (man 13-17) Introduktion til mekatronik og robotteknik Matematik på retningen 10 point E5A (ons 8-12) og Januar, F5A (ons 8-12) og Juni På diplomingeniøruddannelsen findes der to former for matematikmodeller. Matematikken kan enten være integreret i fagspecifikke kurser eller udbydes som rene matematikkurser. Den obligatoriske matematik på Maskinteknik udgøres af: Basismat - Indledende matematik for diplomingeniører Videregående matematik for maskindiplomingeniører 5 point 5 point Geometriske operationer i plan og rum 5 point E1A (man 8-12) og E3A (tirs 8-12), E2B (tors 8-12) og E4B (fre 8-12), F3A (tirs 8-12) og F4B (fre 8-12) E4B (fre 8-12), F4B (fre 8-12) E4B (fre 8-12), F4B (fre 8-12) Ingeniørpraktik Inden det afsluttende diplomingeniørprojekt udarbejdes, skal den studerende i ingeniørpraktik i en dansk eller udenlandsk virksomhed. Varigheden er 20 uger svarende til 30 ECTS-point. Målet med 13

14 praktikken er, at den studerende får indblik i en virksomhed, teknisk såvel som organisatorisk og menneskeligt, og den studerende får samtidig lejlighed til at prøve sig selv af i virkelige, arbejdsmæssige situationer. Praktikken er placeret på semester. I praktikken lærer den studerende at løse ingeniørmæssige opgaver og at samarbejde med andre faggrupper. Praktikken har et omfang svarende til 30 ECTS-point (et semester), dvs. et forløb i en virksomhed på 20 uger (100 arbejdsdage). De 20 uger er eksklusive ferie og helligdage. Herudover er der afsat 2 uger til rapportskrivning. Det er som en undtagelse muligt at dele praktikken op i to sammenhængende perioder, hvis den studerende og virksomheden kan blive enige om det. Det er dog en betingelse herfor, at praktikken i de to praktikperioder gennemføres i samme virksomhed, og at den studerende lever op til læringsmålene for praktikken i kraft af det samlede praktikforløb. Praktikkoordinator kan dispensere for kravet om, at praktikken skal foregå i samme virksomhed, såfremt der er faglige begrundelser herfor. Praktikkoordinator beslutter efter dialog med den studerende, hvordan praktikrapporten skal udarbejdes, så den omfatter begge forløb. Praktikken tilrettelægges med udgangspunkt i professionens erhvervsforhold og kompetencebehov, sådan at den i kombination med de øvrige uddannelseselementer bidrager til, at den studerende udvikler professionelle ingeniørkompetencer. Praktikvirksomheden skal afspejle den studerendes uddannelsesretning. Praktikken er et samspil mellem tre parter: den studerende, virksomheden og DTU. Den studerende er selv ansvarlig for at skaffe sig en praktikplads, men DTU kan hjælpe, hvis det undtagelsesvis skulle vise sig umuligt. Alle praktiksteder skal godkendes af praktikkoordinatoren. Den studerendes praktikaftale med vejlederen skal indberettes i projektindberetningssystemet så tidligt som muligt og i god tid inden påbegyndelse af praktikken. Ingeniørpraktikken godkendes på grundlag af dokumentation fra virksomheden og en rapport udarbejdet af den studerende. Praktikrapporten kan bestå af flere delrapporter, og den skal indeholde: 1. praktikskema 1 På vej i praktik 2. en beskrivelse af forløbet i virksomheden (fx dag/ugebog) 3. en beskrivelse af virksomheden, forretningsgrundlag og organisation 4. en rapport med behandling af et fagligt emne, hvori det fx beskrives, hvilke ingeniørmæssige opgaver der er løst 5. praktikskema 2 "Tilbage fra praktikken" med den studerendes identifikation af og refleksion over vedkommendes personlige og faglige udbytte af praktikopholdet. Rapporten udarbejdes løbende og udføres som selvstændigt arbejde uden for den daglige arbejdstid. Materialet til rapporten indsamles i samråd med virksomheden. Den endelige redigering af rapporten foretages ved praktikkens afslutning, og rapporten afleveres senest 10 arbejdsdage efter praktikkens afslutning til DTU-vejlederen og virksomhedsvejlederen. I forbindelse med afslutningen af praktikken foretager både den studerende og virksomheden (virksomhedsvejlederen) en skriftlig evaluering af praktikforløbet ud fra et evalueringsskema. Evalueringen afleveres til DTU-vejlederen, som medtager evalueringerne i bedømmelsen af den studerende. Praktikforløbet bedømmes af DTU-vejlederen med bestået/ikke-bestået. Desuden tilbyder DTU-vejlederen en mundtlig og/eller skriftlig tilbagemelding til den studerende. Læringsmålene er 14

15 opdelt i generelle læringsmål, der er gældende for alle praktikophold uanset diplomingeniørretning, og retningsspecifikke læringsmål, som er gældende for alle studerende på en specifik retning. De studerende skal i praktikrapporten leve op til en væsentlig del af læringsmålene for praktikken. Det er dog obligatorisk for alle studerende at leve op til læringsmål nr. 2 nedenfor, da alle diplomingeniørstuderende skal udvikle forretningsforståelse i løbet af deres uddannelse. Der er ligeledes obligatorisk for alle studerende, at de skal begrunde, hvorfor de ikke forholder sig til de læringsmål, som evt. ikke berøres i praktikrapporten. "Bilag A: Regler for ingeniørpraktik", som findes på Portalen, indeholder mere detaljeret information om ingeniørpraktik. Generelle læringsmål for ingeniørpraktik Den studerende 1. kan selvstændigt benytte sine faglige kompetencer ved løsning af praktiske, ingeniørmæssige problemer 2. har kendskab til den sociale, tekniske og forretningsmæssige kontekst for ingeniørarbejde 3. kan arbejde selvstændigt og kan tage ansvar for egen læring og faglig fokusering 4. kan indgå i (tværfaglige) team 5. kan beskrive praktikstedets virksomhedskultur 6. kan planlægge og gennemføre ingeniørarbejde ud fra relevante forudsætninger og krav 7. har viden om implementering af ingeniørløsninger inden for fagområdet 8. kan dokumentere sit arbejde. Fritagelse for praktik Studerende med en erhvervsuddannelse inden for det pågældende uddannelsesområde kan søge om hel eller delvis fritagelse fra praktikken. Alle tildelinger af fritagelse for praktik sker efter ansøgning og på baggrund af en konkret, individuel vurdering. Den studerende skal i ansøgningen redegøre for, at han/hun under sin erhvervsuddannelse har beskæftiget sig med arbejdsopgaver, som har gjort den studerende i stand til at opfylde læringsmålene for praktikken. Afgørelse om fritagelse for praktik ligger hos studielederen. Ansøgningen sendes til Ingeniørpraktik, retningsspecifikke retningslinjer For at tilmelde sig praktik skal den studerende have opfyldt følgende krav: Bestået mindst 80 ECTS point og have været tilmeldt samtlige kurser på 3. og 4. semester For at påbegynde praktikken skal den studerende yderligere have opfyldt følgende krav: Bestået mindst 110 ECTS point 15

16 Været gået til eksamen i alle kurser 3. og 4. semester Diplomingeniørprojekt Diplomingeniørprojektet har et omfang på 20 ECTS-point. Diplomingeniørprojektet kan dog tilrettelægges med et integreret forprojekt på op til 5 ECTS-point, der afsluttes med en delprøve. Diplomingeniørprojektet er den afsluttende opgave på diplomingeniøruddannelsen og skal have et anvendelsesorienteret sigte, dvs. tage udgangspunkt i en ingeniørfaglig problemstilling, der er godkendt af studielederen eller en af studielederen udpeget underviser. Diplomingeniørprojektet skal som hovedregel udarbejdes i samarbejde med en virksomhed. Samarbejde skal her forstås i bred forstand, men betyder som minimum, at projektets problemformulering skal udarbejdes i samarbejde med en virksomhed. Diplomingeniørprojektet skal udarbejdes individuelt eller i en gruppe på op til fire studerende Diplomingeniørprojektet skal afleveres elektronisk. "Bilag B: Regler for diplomingeniørprojektet", som findes på Portalen, indeholder mere detaljeret information om diplomingeniørprojektet. Generelle læringsmål for diplomingeniørprojektet Den studerende skal i diplomingeniørprojektet demonstrere evnen til at agere som ingeniør i forhold til at: 1. omsætte tekniske forskningsresultater samt naturvidenskabelig og teknisk viden til praktisk anvendelse ved udviklingsopgaver og ved løsning af tekniske problemer 2. tilegne sig ny viden inden for relevante ingeniørmæssige områder og være i stand til at forholde sig kritisk til den 3. arbejde selvstændigt ved løsningen af ingeniørmæssige opgaver det er relevant, styre disse 4. planlægge og realisere tekniske og teknologiske produkter, processer eller systemer og, hvor 5. inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og/eller arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af tekniske problemer, hvor det er relevant. Projektaftale og projektperiode Den studerendes aftale med vejlederen skal indberettes i projektindberetningssystemet i god tid inden påbegyndelse af projektet. Vejleder foretager indberetningen. Vejleder ved et diplomingeniørprojekt skal være en af institutdirektøren godkendt videnskabelig medarbejder, der er fastansat på DTU. Varigheden for et diplomingeniørprojekt er 12 ugers fuldtidsstudium for et projekt på 20 ECTS-point. Projektperioden kan forlænges med op til 6 uger, idet projektperioden forlænges med 3 uger for hver 5 ECTS-point, der tages sideløbende i form af kurser eller et projekt modsvarende flere ECTS-point. Den samlede projektperiode må ikke overstige 18 uger svarende til et semester. Diplomingeniørprojektet kan udføres i udlandet, hvis kravene i øvrigt er opfyldt. Hovedvejleder og eksaminator på projektet skal i så fald være fra DTU. 16

17 Den aftalte projektperiode skal overholdes. Hvis den studerende ikke overholder afleveringsfristen, har pågældende brugt et eksamensforsøg, og der skal derfor indgås en ny aftale om diplomingeniørprojekt. Hvis der foreligger særlige omstændigheder, har det relevante studienævn mulighed for at bevilge op til 3 ugers forlængelse. Ansøgninger om forlængelse af afleveringsfristen herudover behandles af merit- og dispensationsudvalget for diplomingeniøruddannelsen (DMDU). Der søges om dispensation på Bedømmelse m.v. Diplomingeniørprojektet bedømmes efter 7-trinsskalaen med ekstern censur på grundlag af projektet og en mundtlig eksamination. Ved bedømmelsen af et diplomingeniørprojekt vægtes det faglige indhold tungest. Den studerendes formulerings- og staveevne indgår i bedømmelsen, dog indgår staveevnen kun med mindre vægt. DTU kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse. Hvis projektet udarbejdes af mere end én studerende, skal hver enkelt studerende eksamineres individuelt. Der skal dog i bedømmelsen af gruppeprojekter tillige indgå en gruppeprøve, hvor hele gruppen deltager. Herefter gennemføres den individuelle mundtlige eksamination, hvor der, udover eksaminanden selv, kun må være de gruppemedlemmer til stede, der allerede selv er eksamineret. Institut, vejleder og censor fastsætter efter samråd med den studerende tidspunktet for den mundtlige eksamination. Eksaminationen skal, efter regelsamlingens afsnit 3.8, Tidsfrister for karaktergivning, finde sted inden for 2 uger efter det aftalte afleveringstidspunkt. Den mundtlige eksamination i forbindelse med projekter, der er gennemført i en virksomhed, kan holdes for lukkede døre efter aftale med vejlederen. Studieplaner tilrettelægges således, at diplomingeniørprojektet ved en normeret gennemførelse af studieplanen kan være bedømt inden for den normerede studietid. Diplomingeniørprojektet, retningsspecifikke retningslinjer Diplomingeniørprojektet er på 20 point. For at kunne påbegynde diplomingeniørprojektet skal den studerende have bestået semester, praktikken samt yderligere 25 ECTS. Tidsfrister for studiet Studieaktivitetskrav og tidsfrister Den studerende skal opfylde nedenstående studieaktivitetskrav og tidsfrister. Hvis den studerende ikke opfylder nedenstående krav, kan studiet kun forsættes, såfremt den studerende opnår en dispensation. Studieaktivitetskrav på 30/45 ECTS-point Nedenstående studieaktivitetskrav indfases på DTU med virkning pr. den 1. september Kurser bestået før denne dato indgår ikke i opgørelsen af studieaktivitetskravet. Studerende skal bestå mindst 30 ECTS-point på 1. studieår og efterfølgende 45 ECTS-point pr. studieår for at overholde DTU's studieaktivitetskrav. For det akkumulerede studieaktivitetskrav gælder, at den studerende skal have mulighed for tre eksamensforsøg i kurser, der tæller med i 17

18 kravet. Herved forstås kurser som den studerende har haft mulighed for at tilmelde sig ved at følge den normerede studieplan på sin uddannelse Studieaktivitetskravet udregnes akkumuleret, så studerende skal opfylde følgende studieaktivitetskrav: Periode 1. studieår 30 ECTS-point 2. studieår 75 ECTS-point 3. studieår 120 ECTS-point 4. studieår 165 ECTS-point 5. studieår Akkumuleret studieaktivitetskrav 210 ECTS-point Vinteroptag 1. februar 2016 For studerende på diplomingeniør- eller kandidatuddannelsen optaget februar 2016 gælder, at de skal bestå mindst 15 ECTS-point i efterårssemesteret 2016 og efterfølgende 45 ECTS-point pr. studieår. Periode Akkumuleret studieaktivitetskrav 1. sep jan ECTS-point 1. feb jan ECTS-point 1. feb jan ECTS-point osv. Vinteroptag 1. februar 2015 eller tidligere For studerende på diplomingeniør- eller kandidatuddannelsen vinteroptaget før februar 2016 gælder, at de skal bestå mindst 22,5 ECTS-point i efterårssemesteret 2016 og efterfølgende 45 ECTS-point pr. studieår. Periode Akkumuleret studieaktivitetskrav 1. sep jan ,5 ECTS-point 1. feb jan ,5 ECTS-point 1. feb jan ,5 ECTS-point osv. Sommeroptag 2015 eller tidligere For øvrige studerende optaget sommeroptaget 2015 eller tidligere gælder, at de skal bestå 45 ECTS-point pr. studieår. Periode Akkumuleret studieaktivitetskrav 1. sep aug ECTS-point 1. sep aug ECTS-point 135 ECTS-point osv. 1. sep aug 2019 Studieaktivitetskrav på 5 ECTS-point Studerende skal bestå mindst 5 ECTS-point pr. studieår for at overholde DTU's studieaktivitetskrav. Dette krav gælder uanset antal eksamensforsøg i de kurser, der er taget i det pågældende studieår. Førsteårsprøven 18

19 Den studerende skal inden udgangen af sit første studieår have bestået 30 ECTS-point (førsteårsprøven) for at bevare retten til at deltage i undervisning og eksamen. Førsteårsprøven er bestået, når den studerende har bestået 30 ECTS-point fra de kurser, den studerende ifølge studieordningen skal deltage i på første studieår. Er den studerende optaget før september 2015, er førsteårsprøven bestået, når den studerende inden udgangen af det andet studieår har bestået de prøver, som den studerende ifølge studieordningen skal deltage i inden udgangen af det første studieår (60 ECTS-point). Maksimal studietid Hele uddannelsen skal være afsluttet inden for normeret tid + 1 år. For studerende optaget før september 2015 gælder andre regler om maksimal studietid. Se dette skema. Sommerstart Uddannelse Studiestart Senest færdig B Eng 1. september januar september januar september januar september august september august 2017 B Eng, Arktisk tek. 1. september august september august september august september august september august september august 2017 B Eng, Eksport 1. september januar september januar september januar september januar september august september august september august 2017 Vinterstart Uddannelse Studiestart Senest færdig B Eng 1. februar august februar august februar august februar januar februar august februar januar

20 B Eng, Eksport 1. februar august februar august februar august februar august februar august februar august februar august februar januar 2017 Studiestartsprøve Diplomingeniørstuderende optaget med semesterstart i september 2014 eller senere skal deltage i og bestå en studiestartsprøve for at kunne fortsætte på uddannelsen. Studiestartsprøven har til formål at klarlægge, om den studerende reelt har påbegyndt uddannelsen. Prøven er med intern bedømmelse, og der gives bedømmelsen Godkendt eller Ikke godkendt. Den studerende har to prøveforsøg til at bestå studiestartsprøven. Studiestartsprøven består af en udarbejdelse af en individuel studieplan. Link til studieplanlæggeren sendes til den studerendes studentermail seks uger efter studiestart, og prøven skal være besvaret senest 1 uge derefter. Andet prøveforsøg foregår umiddelbart derefter. Gennemførelseskrav Den studerende skal opfylde følgende krav for at gennemføre diplomingeniøruddannelsen: Alle kurser (obligatoriske og valgfrie) samt diplomingeniørprojektet skal være bestået, dvs. at den studerende mindst skal have opnået karakteren 02 på 7-trinsskalaen eller bedømmelsen bestået i kurser, der bedømmes som bestået/ikke-bestået. Den regel gælder for alle studerende på diplomingeniøruddannelsen fra 1. september Den studerende skal opnå 210 ECTS-point. Hvis retningen er Arktisk Teknologi, skal den studerende opnå 240 ECTS-point. Hvis retningen er Eksport og Teknologi, skal den studerende opnå 270 ECTS-point, dog kun 240 ECTS-point hvis den studerende ved optagelse har bestået matematik på A-niveau, fysik på B-niveau og kemi på C-niveau. Mindst 1/3 af uddannelsen skal for den enkelte studerende være gennemført med ekstern censur. Ingeniørpraktikken skal være gennemført og bestået. Gennemførelsesvejledning til forsinkede studerende Hvis den studerende i løbet af sit studie bliver mere end 6 måneder forsinket i forhold til den normerede studietid, vil han/hun blive tilbudt særlig vejledning i form af et informationsmøde og eventuel personlig samtale. Hvis den studerende bliver 12 måneder forsinket, vil han/hun blive indkaldt til en personlig samtale. Overgangsordning Studerende optaget på denne studieordning har ret til at færdiggøre deres uddannelse på denne studieordning, inden for en frist på normeret studietid + ét år. Studieleder Mads Peter Schreiber DTU Diplom 20

21 Tlf.: Afsnit fra Regelsamlingen De efterfølgende afsnit er en del af uddannelsens studieordning og samtidig en del af den samlede regelsamling for DTU's uddannelser. Afsnittene har derfor bevaret den nummerering, som de optræder med i Regelsamlingen. 2. Regler for undervisning Uddannelserne på DTU er opbygget af kurser, som inkluderer forelæsninger, holdundervisning, praktiske øvelser, projekter mv. Kurserne kan strække sig over flere undervisningsperioder. Undervisningsåret er delt i seks undervisningsperioder. To 13-ugers perioder i henholdsvis efterårsog forårssemesteret, hver efterfulgt af en eksamensperiode på godt to uger samt fire 3-ugers undervisningsperioder med eksamen i henholdsvis januar, juni, juli og august. Placeringen af obligatoriske kurser, fagligt indhold, undervisnings- og arbejdsformer samt eventuelle forudsætningsmæssige bindinger i forløbet fremgår af studieplanen for hver uddannelsesretning samt af de enkelte kursusbeskrivelser. Som udgangspunkt vil undervisningsperioderne i juli og august ikke indgå i studieplanen. Kursusbeskrivelser rummer følgende oplysninger af betydning for undervisningen: sprog ECTS point (arbejdsbelastning) kursustype (diplomingeniør, bachelor, kandidat, ph.d., deltidsdiplom eller deltidsmaster) skema- og undervisningsplacering samt varighed af kurset overordnede kursus- og læringsmål undervisnings- og arbejdsformer eventuelle krav til deltagelse i undervisning, fx laboratorieøvelser eventuelle obligatoriske eller anbefalede faglige forudsætninger for deltagelse eventuelle krav om aflevering af obligatoriske opgavebesvarelser som forudsætning for at kunne gå til eksamen Bachelor- og diplomingeniørkurser udbydes som hovedregel på dansk. Undtaget herfor er kurser på de engelsksprogede diplomingeniørretninger samt den engelsksprogede bacheloruddannelse i General Engineering. På øvrige diplomingeniør- og bachelorretninger kan et mindre antal kurser udbydes på engelsk. På kandidatuddannelsen udbydes alle kurser på engelsk. 21

22 Såfremt studerende ønsker at foretage lyd-eller billedoptagelser af undervisning på DTU, skal dette forinden være godkendt af underviser. Optagelser må alene ske til privat brug, medmindre underviser har givet tilladelse til offentliggørelse, herunder offentliggørelsesformen. 2.1 Tilmelding til kurser Den studerende skal være tilmeldt kurset for at kunne følge undervisning, herunder laboratorieøvelser, gruppearbejde og for at få informationer om kurset via CampusNet samt få materiale til undervisningen (noter mv.). Det er den studerendes ansvar at sikre, at pågældendes kursustilmeldinger er registreret rigtigt på CampusNet. Den studerende må ikke tilmelde sig kurser, hvis kurset er bestået. Et kursus er bestået, hvis den studerende har opnået karakteren 02 eller derover eller bedømmelsen 'bestået'. En fornyet tilmelding til et bestået kursus vil blive afvist. Den studerende må ikke tilmelde sig kurser ud over det normerede pointtal for uddannelsen. Se dog kapitel 4.2., Generelt om merit under uddannelsen. Et ikke-obligatorisk kursus kan aflyses, hvis der er mindre end ti studerende tilmeldt. Andre regler for minimumsdeltagelse kan være angivet i kursusbeskrivelsen. Obligatoriske og semi-obligatoriske kurser kan ikke aflyses. Studerende, der tilmelder sig kurser, der ikke er åbne for deres uddannelse, vil få kursustilmeldingen afvist, medmindre de forinden har fået kurset forhåndsgodkendt af studieleder, der har sendt denne godkendelse til Afdelingen for Uddannelse og Studerende ( Diplomingeniør- og bachelorstuderende bliver automatisk tilmeldt kurser i den første undervisningsperiode (13-ugers perioden) på første semester af deres uddannelse. Al anden tilmelding foretages af den studerende selv. Efter udløb af fristen for afmelding af eksamen, er tilmelding til kurser bindende. Derefter skal kurset bestås, for at den studerende kan gennemføre uddannelsen. I forbindelse med retningsskift bliver en studerende løst fra kurser, der ikke er bestået, og som ikke indgår på den nye retning. Den studerende kan se tidsfrister mv. på Infosite for Studerende under 'Tidsfrister'. 2.2 Faglige forudsætninger for deltagelse i kurser Forudsætninger og regler for deltagelse i et kursus fremgår af kursusbeskrivelsen. Undervisere er ansvarlige for, at øvelser og andre laboratorie- og værkstedsaktiviteter foregår sikkerhedsmæssigt forsvarligt. De skal derfor give omhyggelig instruktion. Hvis den studerende udviser manglende forståelse for de sikkerhedsmæssige anvisninger og/eller ikke følger instruktioner fra en underviser, kan pågældende bortvises fra undervisningen. Obligatoriske forudsætninger Kurser, der er angivet som obligatorisk forudsætning, skal være bestået, før den studerende kan deltage i kurset. Studerende kan kun tilmelde sig kurset og deltage i evt. lodtrækning, såfremt den studerende har bestået eller er tilmeldt eksamen i forudsætningskurset. 22

23 Anbefalede faglige forudsætninger De anbefalede faglige forudsætningskurser er udgangspunkt for undervisningen og de studerende forventes at besidde denne baggrundsviden. Hvis den studerende ikke har de nødvendige forudsætninger, har pågældende ikke krav på særlig faglig vejledning og kan om nødvendigt bortvises fra undervisningen. 2.3 Deltagelse i kurser med deltagerbegrænsning Retningslinjer ved overtegnede kurser Det kan i kursusbeskrivelsen være angivet, at studerende optaget på bestemte uddannelser/uddannelsesretninger har fortrinsret. Rettidigt tilmeldte studerende vil derfor blive tildelt pladser eller deltage i lodtrækning i overensstemmelse med dette. Er der ikke angivet noget i kursusbeskrivelsen, deltager alle rettidigt tilmeldte fuldtidsstuderende på lige fod i lodtrækningen. Rettidigt tilmeldte fuldtidsstuderende og studerende på den fleksible master-uddannelse (deltidsuddannelse) deltager i evt. lodtrækning forud for gæstestuderende og studerende på de øvrige deltidsuddannelser. Studerende, der har kurset som en obligatorisk del af deres uddannelse, går forud for studerende, der ikke har det. Såfremt en studerende, for hvem kurset er en obligatorisk del af uddannelsen, taber en lodtrækning vil den studerende have fortrinsret til kurset ved næste kursusudbud. Gæstestuderende, der læser på DTU via en udvekslingsaftale indgået med et udenlandsk partneruniversitet, og for hvem kurset indgår som et obligatorisk uddannelseselement, har fortrinsret frem for fuldtidsstuderende, for hvem kurset ikke er obligatorisk og fremfor øvrige gæste- eller deltidsstuderende. Gæstestuderende og studerende på deltidsuddannelse, for hvem et kursus indgår som en obligatorisk del af deres uddannelse, får plads forud for gæstestuderende og studerende på deltidsuddannelse for hvem, kurset ikke er obligatorisk. Rettidigt tilmeldte gæstestuderende og studerende på deltidsuddannelse vil få plads på overtegnede kurser forud for de fuldtidsstuderende, der melder sig efter tilmeldingsfristen Tidsfrister ved overtegnede kurser Senest en måned før undervisningsperiodens start udsendes en studiemeddelelse med oplysning om proceduren for lodtrækning i forbindelse med overtegnede kurser. Alle studerende, der har tilmeldt sig et kursus, hvor der vil blive foretaget lodtrækning, vil efter lodtrækningen modtage en om status for lodtrækningen. Der er tre status-typer: - Tildelt plads - På venteliste - Tabt lodtrækning Hvis den studerende ikke møder op til første undervisningsgang og ikke forinden har kontaktet underviser og fået godkendelse af senere fremmøde, kan pågældende ikke beholde sin plads på et overtegnet kursus efter nedenstående tidspunkter: 13-ugers perioden: Efter undervisningens afslutning på kursets første undervisningsdag. 3-ugers perioden: Fire timer efter kursets start. Den studerendes plads vil så overgå til den af de tilstedeværende på ventelisten, der står øverst på ventelisten. 2.4 Deltagelse i undervisning, herunder krav om obligatoriske opgaver Deltagelse i undervisning 23

24 Der er generelt ikke mødepligt til undervisningen, men i en del kurser (øvelseskurser, laboratoriekurser etc.) er aktiv deltagelse dog en forudsætning for at bestå. Ved projekter kan fremlæggelse og opponering på andres fremlæggelse være obligatorisk. Er der krav om deltagelse, skal dette fremgå af kursusbeskrivelsen (Obligatoriske) skriftlige opgavebesvarelser m.v. Aflevering af opgavebesvarelser og rapporter kan være et tilbud, en forudsætning for at kunne gå til eksamen, eller de kan indgå som en del af eksamen. Den studerende kan kun forvente at få rettet hjemmeopgaver og rapporter, der er afleveret til tiden. I kurser, hvor obligatoriske opgavebesvarelser m.v., er en forudsætning for at kunne gå til eksamen, skal det fremgå af kursusbeskrivelsen, at der indgår obligatoriske opgaver, som ikke danner grundlag for bedømmelse men som er en forudsætning for at gå til eksamen. Anvendes obligatoriske opgaver som forudsætning for at gå til eksamen, skal opgaverne i form og indhold være i overensstemmelse med kursets læringsmål, og det forventes, at den kursusansvarlige giver de studerende formativ feedback på opgaverne. Det er op til den enkelte kursusansvarlige at beslutte og kommunikere kriterier ud for godkendelse af de obligatoriske opgavebesvarelser Sygdom eller andet lovligt forfald Hvis den studerende pga. sygdom eller andet lovligt forfald ikke kan deltage i obligatoriske undervisningselementer eller gennemføre laboratorie- eller tegnestueaktiviteter, skal pågældende give besked til den ansvarlige underviser snarest muligt. Den studerende kan ansøge om at få den obligatoriske aktivitet gentaget eller afløst af en tilsvarende aktivitet, men pågældende har ikke krav på andet end at tage aktiviteten om, næste gang kurset gennemføres. Den studerende skal, hvis det forlanges, indsende lægeattest, som pågældende selv betaler. (Se afsnit 3.6 Sygdom ved eksamen). Lægeattesten skal sendes via studentermail til 2.5 Frist for undervisningsmateriale og pensumlister Materiale, der indgår i eksamenspensum, skal foreligge på CampusNet senest tre uger før undervisningsperiodens udløb sammen med pensumbeskrivelse eller anden læsevejledning. 2.6 Rettelser til kursusbeskrivelser Væsentlige ændringer til kursusbeskrivelserne skal senest foreligge følgende datoer: 25. juni for 13-ugers perioden i efteråret 15. november for 3-ugers perioden i januar 25. november for 13-ugers perioden i foråret 15. april for 3-ugers perioden i juni, juli og august Undtagelsesvis kan der foretages væsentlige ændringer i løbet af undervisningsperioden, hvis dette godkendes af underviseren, de studerende og institutstudienævnet. Proceduren ved væsentlige ændring som fx ECTS-point, skemaplacering, undervisningsform og eksamensform er: 1. Ændringsforslag formuleres skriftligt og sendes til godkendelse hos institutstudienævnet. 2. Efter godkendelse udsendes forslaget via CampusNet til alle tilmeldte studerende som en meddelelse. Meddelelsen skal klart markere, at der er tale om et forslag, som gennemføres, 24

25 med mindre der kommer indsigelse fra en eller flere studerende. De studerende får en frist på mindst 14 dage til at komme med indvendinger mod ændringen. 3. Hvis der ikke fremsættes indvendinger mod ændringsforslaget, udsender underviseren en ny meddelelse, som offentliggør, at der ikke har været indvendinger mod ændringen, som herefter er vedtaget. Godkendte ændringer ajourføres i kursusbeskrivelserne på DTU s hjemmeside 2.7 Specialkurser, projekter og ph.d.-kurser Specialkurser, projekter og portfolio credit-kurser Indholdet af et specialkursus aftales mellem den/de studerende og en DTU-vejleder. Tilmelding til specialkurser foregår på institutterne via Projektindberetningssystemet inden specialkursets/projektets start. Pointstørrelsen for et specialkursus kan være 5-30 ECTS point med spring på 2½ point. 5 point svarer til ca. tre ugers fuldtidsstudium. Et specialkursus på 2,5 ECTS point er muligt i særlige tilfælde, eksempelvis hvis det er det afsluttende element i uddannelsen. Afdelingen for Uddannelse og Studerende skal i så fald kontaktes af underviser med henblik på registrering af kurset. Projektperioden kan maksimalt være et halvt år. Den indgåede aftale om et specialkursus er bindende for begge parter, men kan ændres efter aftale parterne imellem. Specialkurset/projektet dokumenteres i en rapport eller lignende. Hvis en studerende ikke består et specialkursus, skal der så vidt muligt udbydes en reeksamen i kurset. Det er vejleder på specialkurset, der træffer denne beslutning baseret på en faglig vurdering. I tilfælde af uenighed mellem vejleder og den studerende, er det institutstudienævnets kompetence. Den studerende kan dog altid påberåbe sig retten til tre eksamensforsøg Samarbejde med en virksomhed Et specialkursus eller projekt kan udføres helt eller delvist i en virksomhed i Danmark eller i udlandet. Det faglige indhold skal aftales med en DTU-vejleder. Det er vejlederens ansvar at sikre et tilstrækkeligt fagligt/teoretisk niveau i projektet. Ved fastlæggelsen af pointtallet skal der alene tages hensyn til den forventede arbejdsbelastning ved projektet, hvilket betyder, at længden af opholdet i virksomheden ikke i sig selv er pointudløsende. Den studerende har selv ansvar for at finde en virksomhed, men mange institutter har kontakter til en række virksomheder. Det anbefales, at projekter i samarbejde med virksomheder først gennemføres i den sidste del af studiet. DTU har desuden en projekt- og praktikbank hvor bl.a. opslåede virksomhedsprojekter kan findes. DTU s projekt- og praktikbank findes her. Projektoplæg Det anbefales, at der udarbejdes en projektoplæg, som underskrives af den studerende, vejleder og virksomheden, da alle tre parter skal være enige om projektet. Indholdet af projektoplægget skal beskrive de vigtigste forhold omkring projektet: Projekttitel, konkrete arbejdsopgaver, forventet arbejds- og mødetid, længden af opholdet i virksomheden etc. Hvis virksomheden stiller krav om fortrolighed og adgang til at bruge rettigheder fra projektet, kan der skrives to separate aftaler med hhv. den studerende og DTU. 25

Diplomingeniør, Produktion

Diplomingeniør, Produktion Diplomingeniør, Produktion Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (produktion) Bachelor of Engineering (Manufacturing and Management) Om studieordningen Denne studieordning

Læs mere

Diplomingeniør, Eksport og Teknologi

Diplomingeniør, Eksport og Teknologi Diplomingeniør, Eksport og Teknologi Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (eksport og teknologi) Bachelor of Engineering (Global Business Engineering) Om studieordningen

Læs mere

Diplomingeniør, Proces og Innovation

Diplomingeniør, Proces og Innovation Diplomingeniør, Proces og Innovation Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (proces og innovation) Bachelor of Engineering (Process and Innovation) Om studieordningen Denne

Læs mere

Maskin, Lyngby. Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (Maskin) Generel studieordning

Maskin, Lyngby. Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (Maskin) Generel studieordning Maskin, Lyngby Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (Maskin) Bachelor of Engineering (Mechanical Engineering) Generel studieordning Studieordningen er gældende for studerende

Læs mere

Diplomingeniør, Sundhedsteknologi

Diplomingeniør, Sundhedsteknologi Diplomingeniør, Sundhedsteknologi Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (sundhedsteknologi) Bachelor of Engineering (Healthcare Technology) Om studieordningen Denne studieordning

Læs mere

Diplomingeniør, IT-elektronik

Diplomingeniør, IT-elektronik Diplomingeniør, IT-elektronik Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (it-elektronik) Bachelor of Engineering (Computer Engineering) Om studieordningen Denne studieordning

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

Diplomingeniør, Fødevareanalyse

Diplomingeniør, Fødevareanalyse Diplomingeniør, Fødevareanalyse Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (fødevareanalyse) Bachelor of Engineering (Food Analysis) Om studieordningen Denne studieordning

Læs mere

Diplomingeniør, Fødevareanalyse

Diplomingeniør, Fødevareanalyse Diplomingeniør, Fødevareanalyse Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (fødevareanalyse) Bachelor of Engineering (Food Analysis) Om studieordningen Denne studieordning

Læs mere

Diplomingeniør, Byggeri og Infrastruktur

Diplomingeniør, Byggeri og Infrastruktur Diplomingeniør, Byggeri og Infrastruktur Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (byggeri og infrastruktur) Bachelor of Engineering (Civil Engineering) Om studieordningen

Læs mere

Diplomingeniør, Kemiteknik og International Business (tidl. Teknologi og økonomi (kemi))

Diplomingeniør, Kemiteknik og International Business (tidl. Teknologi og økonomi (kemi)) Diplomingeniør, Kemiteknik og International Business (tidl. Teknologi og økonomi (kemi)) Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (Kemiteknik og International Business (tidl.

Læs mere

Diplomingeniør, Trafik og transport

Diplomingeniør, Trafik og transport Diplomingeniør, Trafik og transport Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (Trafik og Transport) Bachelor of Engineering (Traffic and Transportation) Om studieordningen

Læs mere

Diplomingeniør, It og økonomi

Diplomingeniør, It og økonomi Diplomingeniør, It og økonomi Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (it og økonomi) Bachelor of Engineering (IT and Economics) Om studieordningen Denne studieordning er

Læs mere

Diplomingeniør, Elektroteknologi

Diplomingeniør, Elektroteknologi Diplomingeniør, Elektroteknologi Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (elektroteknologi) Bachelor of Engineering (Electrical Engineering) Om studieordningen Denne studieordning

Læs mere

Bachelor i Matematik og Teknologi

Bachelor i Matematik og Teknologi Bachelor i Matematik og Teknologi Officiel titel Bachelor i teknisk videnskab, BSc Eng. (Matematik og Teknologi) Bachelor of Science in Engineering (Mathematics and Technology) Om studieordningen Denne

Læs mere

Diplomingeniør, Bygningsdesign

Diplomingeniør, Bygningsdesign Diplomingeniør, Bygningsdesign Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (bygningsdesign) Bachelor of Engineering (Architectural Engineering) Om studieordningen Denne studieordning

Læs mere

Bachelor i Strategisk Analyse og Systemdesign

Bachelor i Strategisk Analyse og Systemdesign Bachelor i Strategisk Analyse og Systemdesign Officiel titel Bachelor i teknisk videnskab, BSc Eng. (Strategisk Analyse og Systemdesign) Bachelor of Science in Engineering (Strategical Analysis and Systems

Læs mere

Bachelor i Bygningsdesign

Bachelor i Bygningsdesign Bachelor i Bygningsdesign Officiel titel Bachelor i teknisk videnskab, BSc Eng. (Bygningsdesign) Bachelor of Science in Engineering (Architectural Engineering) Om studieordningen Denne studieordning er

Læs mere

Bachelor i Byggeteknologi

Bachelor i Byggeteknologi Bachelor i Byggeteknologi Officiel titel Bachelor i teknisk videnskab, BSc Eng. (Byggeteknologi) Bachelor of Science in Engineering (Civil Engineering) Om studieordningen Denne studieordning er gældende

Læs mere

Bachelor i Geofysik og Rumteknologi

Bachelor i Geofysik og Rumteknologi Bachelor i Geofysik og Rumteknologi Officiel titel Bachelor i teknisk videnskab, BSc Eng. (Geofysik og Rumteknologi) Bachelor of Science in Engineering (Earth and Space Physics and Engineering) Om studieordningen

Læs mere

Bachelor i Vand, bioressourcer og miljømanagement (tidl. Miljøteknologi)

Bachelor i Vand, bioressourcer og miljømanagement (tidl. Miljøteknologi) Bachelor i Vand, bioressourcer og miljømanagement (tidl. Miljøteknologi) Officiel titel Bachelor i teknisk videnskab, BSc Eng. (Vand, Bioressourcer og Miljømanagement) Bachelor of Science in Engineering

Læs mere

Bachelor i Matematik og Teknologi

Bachelor i Matematik og Teknologi Bachelor i Matematik og Teknologi Officiel titel Bachelor i teknisk videnskab, BSc Eng. (Matematik og Teknologi) Bachelor of Science in Engineering (Mathematics and Technology) Om studieordningen Denne

Læs mere

It, Lyngby. Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (IT) Generel studieordning

It, Lyngby. Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (IT) Generel studieordning It, Lyngby Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (IT) Bachelor of Engineering (IT Engineering) Generel studieordning Studieordningen er gældende for studerende optaget

Læs mere

62450 Informations Teknologi 2 5 point F5 (ons 8-17) 62453 Semesterprojekt 2 5 point Juni. 62480 Informations Teknologi 3 5 point E5 (ons 8-17)

62450 Informations Teknologi 2 5 point F5 (ons 8-17) 62453 Semesterprojekt 2 5 point Juni. 62480 Informations Teknologi 3 5 point E5 (ons 8-17) Sundhedsteknologi Studieplan for retningen 1. semester 62420 Informations Teknologi 1 7.5 point 62421 Matematik 1 5 point 62422 Medicoteknik 1 5 point 62423 Semesterprojekt 1 Hjerte-lunge kredsløbet teori

Læs mere

Bachelor i Kvantitativ Biologi og Sygdomsmodellering

Bachelor i Kvantitativ Biologi og Sygdomsmodellering Bachelor i Kvantitativ Biologi og Sygdomsmodellering Officiel titel Bachelor i teknisk videnskab, BSc Eng. (Kvantitativ Biologi og Sygdomsmodellering) Bachelor of Science in Engineering (Quantitative Biology

Læs mere

Teknologi og Økonomi - Kemisporet

Teknologi og Økonomi - Kemisporet Teknologi og Økonomi - Kemisporet Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (Teknologi og Økonomi, Kemi) Bachelor of Engineering (Chemistry and Business Economy) Generel studieordning

Læs mere

Bachelor i Teknisk Biomedicin

Bachelor i Teknisk Biomedicin Bachelor i Teknisk Biomedicin Officiel titel Bachelor i teknisk videnskab, BSc Eng. (Teknisk Biomedicin) Bachelor of Science in Engineering (Human Life Science Engineering) Om studieordningen Denne studieordning

Læs mere

Diplomingeniør, Kemi- og Bioteknologi

Diplomingeniør, Kemi- og Bioteknologi Diplomingeniør, Kemi- og Bioteknologi Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (kemi og bioteknologi) Bachelor of Engineering (Chemical and Biochemical Engineering) Om studieordningen

Læs mere

Kemi- og Bioteknologi

Kemi- og Bioteknologi Kemi- og Bioteknologi Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (Kemi og Bioteknologi) Bachelor of Engineering (Chemical and Biochemical Engineering) Generel studieordning

Læs mere

Bachelor i Design & Innovation

Bachelor i Design & Innovation Bachelor i Design & Innovation Officiel titel Bachelor i teknisk videnskab, BSc Eng. (Design og innovation) Bachelor of Science in Engineering (Design & Innovation) Om studieordningen Denne studieordning

Læs mere

Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (Arktisk Teknologi)

Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (Arktisk Teknologi) Arktisk Teknologi Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (Arktisk Teknologi) Bachelor of Engineering (Arctic Technology) Generel studieordning Studieordningen er gældende

Læs mere

Bachelor i Fysik og Nanoteknologi

Bachelor i Fysik og Nanoteknologi Bachelor i Fysik og Nanoteknologi Officiel titel Bachelor i teknisk videnskab, BSc Eng. (Fysik og Nanoteknologi) Bachelor of Science in Engineering (Physics and Nanotechnology) Om studieordningen Denne

Læs mere

Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (Trafik og Transport) Bachelor of Engineering (Traffic and Transportation)

Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (Trafik og Transport) Bachelor of Engineering (Traffic and Transportation) Trafik og Transport Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (Trafik og Transport) Bachelor of Engineering (Traffic and Transportation) Generel studieordning Studieordningen

Læs mere

Diplomingeniør, Softwareteknologi

Diplomingeniør, Softwareteknologi Diplomingeniør, Softwareteknologi Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (softwareteknologi) Bachelor of Engineering (Software Technology) Om studieordningen Denne studieordning

Læs mere

Bachelor i Design & Innovation

Bachelor i Design & Innovation Bachelor i Design & Innovation Officiel titel Bachelor i teknisk videnskab, BSc Eng. (Design og innovation) Bachelor of Science in Engineering (Design & Innovation) Om studieordningen Denne studieordning

Læs mere

Bachelor i Fysik og Nanoteknologi

Bachelor i Fysik og Nanoteknologi Bachelor i Fysik og Nanoteknologi Officiel titel Bachelor i teknisk videnskab, BSc Eng. (Fysik og Nanoteknologi) Bachelor of Science in Engineering (Physics and Nanotechnology) Om studieordningen Denne

Læs mere

Elektro. Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (Elektro) Generel studieordning

Elektro. Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (Elektro) Generel studieordning Elektro Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (Elektro) Bachelor of Engineering (Architectural Engineering) Generel studieordning Studieordningen er gældende for studerende

Læs mere

Bachelor i Medicin og Teknologi

Bachelor i Medicin og Teknologi Bachelor i Medicin og Teknologi Officiel titel Bachelor i teknisk videnskab, BSc Eng. (Medicin og Teknologi) Bachelor of Science in Engineering (Medicine and Technology) Om studieordningen Denne studieordning

Læs mere

Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (Bygningsdesign)

Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (Bygningsdesign) Bygningsdesign Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (Bygningsdesign) Bachelor of Engineering (Architectural Engineering) Generel studieordning Studieordningen er gældende

Læs mere

Diplomingeniør, It og økonomi

Diplomingeniør, It og økonomi Diplomingeniør, It og økonomi Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (it og økonomi) Bachelor of Engineering (IT and Economics) Om studieordningen Denne studieordning er

Læs mere

Bygning. Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (Bygning) Generel studieordning

Bygning. Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (Bygning) Generel studieordning Bygning Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (Bygning) Bachelor of Engineering (Civil and Structural Engineering) Generel studieordning Studieordningen er gældende for

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

62423 Semesterprojekt 1 Sundhedsteknologi 5 point Januar Informations Teknologi 2 5 point F5 (ons 8-17)

62423 Semesterprojekt 1 Sundhedsteknologi 5 point Januar Informations Teknologi 2 5 point F5 (ons 8-17) Sundhedsteknologi Studieplan for retningen 1. semester 62420 Informations Teknologi 1 7.5 point 62421 Matematik 1 5 point 62422 Medicoteknik 1 5 point 62423 Semesterprojekt 1 Sundhedsteknologi 5 point

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i teknisk fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i nanoteknologi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK matematik I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematik. Her er en beskrivelse

Læs mere

62150 Matematik Basis-a 7.5 point Efterår Matematik Basis-c 7.5 point Efterår

62150 Matematik Basis-a 7.5 point Efterår Matematik Basis-c 7.5 point Efterår Eksport Studieplan for retningen Basissemester 62150 Matematik Basis-a 7.5 point Efterår 62151 Matematik Basis-b 7.5 point 62152 Matematik Basis-c 7.5 point Efterår 62162 Naturvidenskab Basis 7.5 point

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi. Denne kan ses på Det

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

IT, Ballerup. Studieplan for retningen

IT, Ballerup. Studieplan for retningen IT, Ballerup Studieplan for retningen Den angivne semesterplan gælder for studerende, der er optaget på diplomingeniøruddannelsen IT til og med februar 2014. 1. semester 62400 Matematik 1 10 point 62401

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Rammer for bachelor- og kandidatuddannelser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2015 (rev.

Rammer for bachelor- og kandidatuddannelser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2015 (rev. Rammer for bachelor- og kandidatuddannelser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2015 (rev. 2016) Dette rammedokument gælder for bachelor- og kandidatstudieordningerne

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik

Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik 1. Formål På civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik specialiserer man sig inden for fagområdet optik og elektronik gennem

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Lovtidende A. Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner Lovtidende A Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner I medfør af 1, stk. 1 og 4, i lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser,

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i biologi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) Version / dato: 9. oktober 2013 Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1, stk. 1, i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) J.nr.: 11-111205 Dok.nr.: 2101728 Udkast til Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1 i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Retningslinjer for diplomingeniørpraktik

Retningslinjer for diplomingeniørpraktik Retningslinjer for diplomingeniørpraktik Alle diplomingeniørstuderende skal som et led i uddannelsen gennemføre et praktikophold af en varighed på 30 ECTS. Praktikken er placeret på den sidste del af 6.

Læs mere

Studieordning for Diplomingeniør i Bioteknologi 2014 Indholdsfortegnelse

Studieordning for Diplomingeniør i Bioteknologi 2014 Indholdsfortegnelse Studieordning for Diplomingeniør i Bioteknologi 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Forord... 2 Gyldighedsperiode... 2 Adgangskrav... 2 Studiestartsprøve... 3 Formål med uddannelsen... 3

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i datalogi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i datalogi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i datalogi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i datalogi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Arabisk til samfundsfaglige studier, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Arabisk til samfundsfaglige studier, 2015-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 Studie Semester Klasse Ansvarlige undervisere Multimediedesign 4. semester msmmd13a4, msmmd13c4, msmmd13d4 Tildelte praktikvejledere Periode 5. januar 27. marts

Læs mere

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen Retningslinjer for Praktik på Datamatikeruddannelsen Baggrund På datamatikeruddannelsens 5. semester skal de studerende gennemføre et praktikophold i en eller flere virksomheder. Praktikken er normeret

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

Modulbeskrivelse. 7. semester - modul 13. Hold ss2010v. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 7. semester - modul 13. Hold ss2010v. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. semester - modul 13 Hold ss2010v Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 13... 1 TEORETISKE VALGMODULER... 2 KLINISKE

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab

ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab Kapitel 1 Varighed og titel Kapitel 2 Adgangskrav Kapitel 3 Uddannelsens formål Kapitel

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Aftale om projektorienteret forløb i en virksomhed

Aftale om projektorienteret forløb i en virksomhed Aftale om projektorienteret forløb i en virksomhed Studienævn for elektronik og it, Aalborg Universitet Navn på studerende: Virksomhed: ver: 16. juni 2014 Forord Med denne vejledning ønsker Studienævn

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik med et tilvalgsfag (September 2010) (Revideret med virkning pr. 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik med et tilvalgsfag (September 2010) (Revideret med virkning pr. 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik med et tilvalgsfag (September 2010) (Revideret med virkning pr. 1. sep. 2012) De overordnede

Læs mere

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb SIBE FLEK RLØB LTFO FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet April 2014 INDHOLD Masteruddannelsen som

Læs mere

Undervisningen Der afholdes i forbindelse med praktikken et opstarts- og et midtvejsseminar se herom senere.

Undervisningen Der afholdes i forbindelse med praktikken et opstarts- og et midtvejsseminar se herom senere. Modul 3c - Praktik Formål Målet med praktikken er at give dig mulighed for at udbygge og afprøve din viden og kompetence i det sociale arbejdes praksis i institutionelle omgivelser på et tidspunkt, hvor

Læs mere

Regler for kandidatspecialer ved Det Humanistiske Fakultet, AAU pr. 1. februar

Regler for kandidatspecialer ved Det Humanistiske Fakultet, AAU pr. 1. februar Det Humanistiske Fakultetskontor Kroghstræde 3 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9940 9591 Fax 9815 6864 humfak@adm.aau.dk Sagsbehandler: Janus Skjoldborg Tlf. 9940 9602 jms@adm.aau.dk 29. marts 2014 Ref.:

Læs mere

faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I kemi og teknologi science.au.dk

faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I kemi og teknologi science.au.dk faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I kemi og teknologi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I kemi og teknologi KEMI OG TEKNOLOGI I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i kemi

Læs mere

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996

Læs mere

Opbygning af praktikken

Opbygning af praktikken Opbygning af praktikken på Energiteknologuddannelsen Bilag til Studieordning for energiteknologuddannelsen Energiteknologuddannelsen www.eal.dk Nov. 2011 Opbygning af praktikken på Energiteknologuddannelsen

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015 Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab

Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab 1. Varighed og titel 2. Adgangskrav 3. Formål 4. Struktur, uddannelsens fag og prøver

Læs mere