Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold"

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Geriatrisk afdeling (G) er en del af og er beliggende på 2 matrikler henholdsvis på P.P. Ørumsgade og på Tage Hansens Gade. Afdeling G udgøres af sengeafsnit, udgående teams, undersøgelsesenheder og dagafsnit. På P. P. Ørumsgade - det tidligere Marselisborg Hospital, ligger afsnit G2 i bygning 6 + 7, som er et sengeafsnit med plads til 14 patienter. Det ligger sammen med GO-team (Geriatrisk Ortopædkirurgisk Team) og APO-team (Apopleksi Team). På Tage Hansens Gade det tidligere Amts Sygehus, ligger afsnit G1 i under- og stueetagen ved indgang 1D. G1 er et sengeafsnit med plads til 18 patienter. Det ligger sammen med G-team (Geriatrisk Team), MVA-Team, Geriatrisk Dagafsnit og undersøgelsesenheden Faldklinikken. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Den overordnede ledelse i afdeling G består af en administrerende overlæge og en oversygeplejerske. Afsnitsledelsen i afdeling G er tværfaglig og består af en overlæge, en afdelingssygeplejerske og en afdelingsterapeut. Personalegruppen i Afdeling G består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergo- og fysioterapeuter, læger og serviceassistenter. Ergo- og fysioterapeuter er ansat i afdelingen og indgår i den daglige pleje og behandling af patienterne. Sygeplejen er således integreret i et tværfagligt teamarbejde. I afsnit G2 er der ansat kliniske vejledere, praktikvejleder, specialeansvarlig sygeplejerske, udviklingsansvarlig sygeplejerske, uddannelsesansvarlig sygeplejerske, projektsygeplejerske samt socialrådgiver. Der er tilknyttet diætist og logopæd. Der er nøglepersoner med særlige kompetencer indenfor IT, ernæring, forflytning, hygiejne, medicin, sårpleje, inkontinens og arbejdsmiljø/sikkerhed. Geriatrisk afdeling samarbejder med flere forskellige afdelinger og tværgående teams herunder røntgenafdelinger, ambulatorier, primærsektor og egen læge. Afsnit G2 har et specifikt samarbejde med traumeafsnit E4 fra ortopædkirurgisk afdeling E (OVA), hvorfra der modtages nyopererede hoftepatienter. Ligeledes er der et specifikt samarbejde med afsnit F2 på neurologisk afdeling F, hvorfra der modtages apoplexipatienter. Endvidere henvises der patienter fra andre afdelinger på Aarhus Universitetshospital og her især Medicinsk Visitations Afsnit (MVA). Ligeledes modtages der patienter henvist fra Geriatrisk Team. Afsnit G2 er uddannelsessted for sygeplejestuderende på Modul 1, 4, 11 og 12. Desuden uddannes socialog sundhedsassistentelever samt ergo- og fysioterapeutstuderende. Dette giver mulighed for et dynamisk og spændende studiemiljø, hvor der kan udveksles erfaringer med andre studerende. I afsnit G2 arbejdes der med tildelt patientpleje. Hver sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent har i Side 1 af 11

2 en dagvagt typisk ansvar for 1-3 patienter oftest i samarbejde med en terapeut. Antallet af patienter afhænger af kompleksitetsgraden hos den enkelte patient. Patientkategorier/borgerkategorier Patientkategorien omfatter indlagte patienter over 65 år. Den ældre patient har oftest flere samtidige behandlingskrævende sygdomme, hvilket giver et komplekst sygdomsbillede. På afsnit G2 kan en typisk patient være; en patient med nyopdaget apoplexia cerebri, som har ført til halvsidig lammelse, afasi og dysfagi. Endvidere er patienten i forvejen kendt med både type 2 diabetes og en kronisk obstruktiv lungelidelse en patient, der er blevet akut dårlig på grund af en urinvejsinfektion. Dette har ført til forvirring og faldepisode, hvor hoften er brækket en nyopereret hoftepatient, der har brug for postoperativ sygepleje i form af sårpleje, råd om ernæring og væsketerapi samt opstart af genoptræning Overordnet vil behandlingen og sygeplejen altid være rettet mod alle patientens lidelser. Det er kendetegnende, at de fleste patienter har behov for rehabilitering i forhold til forbedring af funktionsevnen. Der vil hos patienten ofte være sociale problemer som skal løses, eksempelvis et øget plejebehov som følge af funktionstab eller boligskift/ændringer. I forbindelse med et patientforløb vil der oftest være kontakt til GO-team eller Apo-team. Go-teamet forsætter behandlingen af den geriatriske ortopædkirurgiske patient i hjemmet under trygge rammer. Opfølgende behandling er ofte påkrævet, da patienterne efter udskrivelse ofte har behov for intensiv indsats bestående af væske, blod, medicin, behandling af infektioner, ernæring og tidlig mobilisering. APO-teamet tilser og visiterer akutte apoplexipatienter, der er indlagt på Neurologisk afdeling F, til videre behandling og udredning herunder påbegyndelse af genoptræning i afsnit G2. Endvidere gennemfører APOteamet geriatriske vurderinger af patienter henvist fra egen læge og andre afdelinger. I nogle patientforløb arrangerer APO-teamet træningsbesøg i patienternes hjem. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger På modul 4 er der primært fokus på at udføre sygepleje relateret til menneskets fysiologiske behov, men der vil også indgå elementer af at formidle, lede og at udvikle sygepleje. Kerneydelsen i geriatrisk sygepleje er avanceret grundlæggende sygepleje. At den geriatriske patient ofte har flere samtidige behandlingskrævende sygdomme betyder, at sygeplejen er præget af kompleksitet og mangfoldighed, hvor det som regel er nødvendigt at tænke utraditionelt, når opgaverne skal løses. Geriatrisk sygepleje forudsætter et helhedssyn, hvor der værnes om den ældre patients identitet, integritet og autonomi. Sygeplejen tager udgangspunkt i patientens behov, aktuelle situation, sædvanlige livsførelse og døgnrytme. Side 2 af 11

3 Der er i plejen opmærksomhed på at gribe mindst mulig i patientens dagligdag. For at leve op til disse krav, skal sygeplejersken have viden om normale aldersforandringer og sygdomme hos ældre patienter. Endvidere skal sygeplejersken interessere sig for patientens livshistorie, livserfaring, livsmønstre og roller samt om de samfundsændringer, som patienten har oplevet gennem livet. Den geriatriske sygepleje sigter mod: at genoprette, bevare og styrke patientens fysiske, psykiske og sociale funktion at genoprette og fremme sundhed samt forebygge sygdom at støtte patienten til at mestre og acceptere tabte funktioner og ændrede livsvilkår at lindre lidelse og hjælpe til en værdig død at sikre kontinuitet og sammenhæng i patientforløbet for eksempel via dokumentation og plejeplaner Endvidere er der sygeplejeproblemstillinger knyttet til uddelegerede opgaver som for eksempel medicinering, forberedelse til undersøgelse og observationer knyttet til behandlingstiltag. Typiske kliniske sygeplejeopgaver På vil sygeplejen været rettet mod grundlæggende klinisk virksomhed relateret til menneskets fysiologiske behov ved somatisk sygdom samt mod samspil mellem patient og sygeplejerske. I udførelsen af sygepleje indgår såvel et patientperspektiv som et sygeplejeperspektiv. Sygeplejen planlægges, gennemføres og evalueres i et samspil med patienten og dennes pårørende. Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde, hvor der primært vil være fokus på at udføre sygepleje. Men der vil også indgå elementer af at formidle sygepleje, at lede sygepleje og at udvikle sygepleje. Det udførende aspekt Sygepleje til den indlagte, geriatriske patient rettes dels mod uddelegerede sygeplejehandlinger som led i udredning og behandling dels mod selvstændige sygeplejehandlinger knyttet til sundhedsfremme og forebyggelse. Uddelegerede sygeplejeopgaver kan knytte sig til bestemte fysiologiske behandlinger, psykiske tilstande og sociale områder. En stor del af de selvstændige sygeplejehandlinger sigter mod det rehabiliterende aspekt, hvor patienten hjælpes, vejledes og guides i daglige gøremål for at opnå mest mulig selvstændighed. At hjælpe patienten til en høj grad af egenomsorg er altid et mål i geriatrisk sygepleje. Nedenfor præsenteres eksempler på typiske sygeplejeopgaver i forhold til patientens fysiologiske-, psykiske- og sociale behov. Fysiologiske behov Sygeplejeopgaver der knytter sig til fysiologiske behov er mangeartet og afhænger af sygdom, sygdomsudbredelse, og hvilke behandling der iværksættes. Ernæring og væske Alle patienter bliver ernæringsscreenet, da der hos den ældre patient er stor risiko for vægttab under Side 3 af 11

4 sygdom. Der foretages kost- og væskeregistrering, og der udregnes energi- og proteinbehov for derved at tilpasse kosttilbuddet til patientens individuelle ernæringsbehov. Til den dehydrerede patient gives der intravenøse infusionsvæsker og til den småtspisende patient vurderes det, om der skal anlægges nasalsonde, hvor der gives sondemad. ADL Sygeplejersken skal hjælpe og guide patienten i brug af forskellige hjælpemidler til såvel mobilisering som til personlig pleje. Mobilitet Den ældre patient er ofte svækket på grund af sygdom og alder, og det er derfor særdeles vigtigt, at sygeplejersken gennemfører forflytninger ud fra forflytningsvejledninger. Samtidig skal sygeplejersken hjælpe patienten med at finde hensigtsmæssige lejring i seng og i siddende stilling. Sygeplejersken skal observere og afhjælpe eventuelle gener, der hindre patientens fri mobilitet. Udskillelse Patientens vandladnings- og afføringsmønster skal afdækkes og patienten skal guides til rette stillinger på toilet, bækkenstol eller om nødvendigt i bækken i sengen med henblik på fri vandladning og afføring. Da ældre patienter som regel er i stor risiko for at udvikle urinvejsinfektion, tages der ofte urinstiks. Der foretages blærescanning med henblik på, om patienten skal engangskateriseres. I nogle tilfælde anlægges der permanent kateter. I geriatrisk afdeling har sygeplejerskerne ordinationsret til laxantia. Sansning Geriatriske patienter er ofte ramt på forskellige sanser. Hvis patienten har hørenedsættelse, er det vigtigt at sygeplejersken anvender hensigtsmæssig kommunikation og informerer om hjælpemidler i form af høreapparater. Ved nedsat syn skal patienten have briller på, og der skal eventuelt udleveres lup. Kommunikation skal ske tæt ved patienten, og patienten skal som regel guides. Smagssansen kan være påvirket på grund af svamp i munden eller belægninger på grund af manglende mundhygiejne. Her ligger sygeplejeopgaver i form af at udføre speciel mundpleje. Nedsat følesans på grund af for eksempel apoplexi eller senkomplikationer fra diabetes stiller krav til sygeplejen i form af at guide patienten i forflytning. Talen kan være påvirket på grund af følger efter apoplexi i form af afasi, hvilket stiller store krav til sygeplejerskens kommunikation med patienten. Sygeplejersken skal være opmærksom på, at hvis patientens tandprotese er blevet for stor besværliggør dette talen. Endvidere kan talen være besværliggjort på grund af dyspnø hos eksempelvis patienter med COLD. Sygeplejen retter sig her mod afhjælpning af dyspnø og samtidig mod at berolige patienten. Smerter Sygeplejersken skal afdække og identificere patientens smerter blandt andet ved at smertescore patienten. Patienten skal hjælpes til smertefrihed ved for eksempel stillingsændringer, hensigtsmæssig lejring og Side 4 af 11

5 gennem fast eller PN medicinering. Psykiske- og sociale behov Geriatriske patienter er ofte ramt af usikkerhed og krise i forbindelse med svær sygdom. Der er i denne sammenhæng en væsentlig sygeplejeopgave i kommunikation og nærvær med patienten og dennes pårørende. Dette gør sig også gældende hos patienter med depression, demens eller som er ramt af delir. En del af patienterne er ensomme og har sparsomt eller intet netværk. Sygeplejersken skal her tilbyde sociale tiltag og hjælper patienten til at indgå i og skabe sociale relationer både under indlæggelse og efter udskrivelse. Nogle geriatriske patienter er misbrugere af alkohol eller medicin. Det kræver, at sygeplejersken kender til observationer knyttet til abstinenser samt kan handle derpå. Sygeplejersken skal støtte patienten til ophør af misbruget. Det formidlende aspekt Da patientkategorien er patienter over 65 år, hvor mange er mellem år, er det vigtigt, at sygeplejeplejersken tilpasser kommunikationen til den enkelte patient. Kommunikationen skal varieres efter patientens kulturelle og sociale baggrund. Kommunikationen med patienten og pårørende omhandler blandt andet information og vejledning om diagnostiske undersøgelser, behandling og observationer. Der er samtaler med patienten og pårørende, som tager udgangspunkt i det psykiske aspekt herunder eksempelvis sorg og krise, når patienten rammes af en uhelbredelig sygdom. Spørgsmålet om, hvorvidt behandlingen skal fortsætte, kan blive aktuel, og her vil kommunikationen være relateret til støtte for patient og pårørende i deres videre overvejelser og beslutninger. Data og observationer om patienten formidles via EPJ samt til konferencer og lignende. Det ledende aspekt Vurderinger af sygeplejeopgaver skal træffes på baggrund af data, der er identificeret forud for handlinger. På vil den studerende fortrinsvis varetagesygeplejen knyttet til et patientforløb, hvor der skal foretage prioritering og koordinering af sygeplejen. Den studerende skal inddrage mono- og tværsektorielle samarbejdspartner i forhold til patientforløbet eksempelvis lægen ved stuegang, fysioterapeuten ved forflytning og pårørende igennem hele indlæggelsesforløbet. Det udviklende aspekt: Det er sygeplejerskens eget ansvar at holde sig ajour om afdelingens og afsnittets procedurer, standarder og retningslinier via E-Dok (elektronisk dokumentsamling). Den studerende på skal forud for at udføre diverse sygeplejeopgaver orienterer sig i E-Dok. Den studerendes skal argumentere for sine vurderinger og handlinger ud fra praksis- udviklings- og forskningsbaseret viden. Side 5 af 11

6 Typiske patientforløb/borgerforløb Indlæggelsestiden i afsnit G2 varierer mellem 5-14 dage alt efter patientkategori og problemstillinger. Patienter med hoftefracturer har oftest en kortere indlæggelsestid end patienter med apoplexi. I dagtiden på hverdage kommer patienter henvist fra G-team til ambulant blodtransfusion. Et typisk patientforløb i afsnit G2 eksemplificeret ved en case. Fru Svendsen er 82 år gammel og gift med en jævnaldrende mand. De har tre børn samt børnebørn, som de har et godt forhold til. Hr. og fru Svendsen bor i en lejlighed på 1. sal. Hr. Svendsen, der er frisk og rask, har det sidste stykke tid taget sig af det huslige og passet hustruen. Fru Svendsen har reumatoid arthrit, hvilket gør, at hun er stiv i kroppen og dermed har svært ved at komme op at stå. Endvidere har hun problemer med at komme ud og ind af sengen. Fru Svendsen indlægges en nat på Neurologisk afdeling F med nedsat kraft i venstre side af kroppen, talebesvær og nedsat synkefunktion. Undersøgelser viser, at fru Svendsen har fået en apoplexi. Efter to dage overflyttes hun til afsnit G2 til videre behandling samt påbegyndelse af genoptræning (rehabilitering). På afsnit G2 afholdes der inden for det første døgn et målsætningsmøde. Målsætningsmødet skal sætte fokus på fru Svendsens og de pårørendes problemstillinger, og der skal lægges plan for indlæggelsen. Til samtalen deltager en læge, en sygeplejerske og en fysio- eller ergoterapeut. Fru Svendsen, hr. Svendsen og en datter deltager i samtalen. Under indlæggelsen har fru Svendsen brug for hjælp til personlig hygiejne på grund af træthed og nedsat bevægelighed, som dels skyldes apoplexien og dels reumatoid arthrit. Fru Svendsen klager over sin tandprotese, der er blevet for stor. Hun har svært ved at tygge maden på grund af tandprotesen og har samtidig nedsat appetit. Den nedsatte tyggefunktion gør, at fru Svendsen er nødt til at få gratinkost, hvilket hun ikke er glad for, og det nedsætter yderligere hendes appetit. Efter et par dages indlæggelse får fru Svendsen en urinvejsinfektion, som tager hårdt på hende, og hun vil derfor helst ligge i sengen hele tiden. På grund af urinvejsinfektionen får hun besvær med at holde på vandet og bliver samtidig forvirret. Hun ved ikke om det er dag eller nat. Sygeplejersken laver en plejeplan rettet mod delir og foretager de nødvendige sygeplejeinterventioner knyttet hertil. Da fru Svendsen nu ligger meget i sengen, lægges hun på en antidecubitusmadras for at forebygge decubitus. Fru Svendsen er træt og ked af det, og det besluttes at sætte hende i antidepressiv behandling. Endvidere anlægges en nasalsonde, så hun kan få tilstrækkelig med ernæring. Sygeplejersken monitorerer patienten via vægt og ernæringsscreening. I weekenden bliver Fru Svendsen febril. Via kliniske symptomer, blodprøver og røntgen af thorax konstateres en pneumoni. Hun sættes derfor i i.v. antibiotisk behandling og der opstartes CPAP. Efter et par dage får fru Svendsen det langsomt bedre. Hun får flere kræfter og kommer op at sidde i længere tid af gangen. Samtidig er hun begyndt at træne gang til og fra toilet med rollator. Hun får fortsat sondemad, Side 6 af 11

7 men er begyndt at spise små portioner mad via terapeutisk spisning med en ergoterapeut. Der afholdes et visitationsmøde på afdelingen med en borgerkonsulent fra primærsektor og den sygeplejerske (evt. terapeut) der er tovholder på patientforløbet. På mødet aftales det, hvilken hjælp fru Svendsen skal have, når hun kommer hjem. Dagen efter afholdes der en statussamtale med lægen, sygeplejersken, fysio- og ergoterapeuten for at opsummere indlæggelsesforløbet og afklare eventuelle uafklarede spørgsmål. Fru Svendsen er lidt nervøs for fremtiden, da hun nu kan mindre end før indlæggelsen. Hr. Svendsen er dog glad for, at hun snart kan komme hjem, da han er blevet lidt ensom derhjemme. Fru Svendsen udskrives efter 10 dages indlæggelse, og ved udskrivelsen får hun udleveret lægeepikrise, tværfaglig geriatrisk udskrivelsesstatus, medicinskema, genoptræningsplan samt eventuelt andre skriftlige vejledninger. Da geriatrisk afdeling har som mål at følge alle patienter hjem, er der en fra personalegruppen som følger fru Svendsen hjem og sikrer, at hjemmet er beboeligt, at der er mad i køleskabet og at nødvendige hjælpemidler er installeret. Der laves en overlevering til den hjemmehjælper, som er mødt op i fru Svendsens hjem. Efter udskrivelsen er der ambulant opfølgning via Apo-teamet, som følger op på fru Svendsens tilstand via besøg i hjemmet. Opsummering af et typisk indlæggelsesforløb i afsnit G2 Under indlæggelsen observeres, plejes, behandles og trænes patienten med udgangspunkt i de opstillede mål. Der bliver dagligt taget stilling til behov for stuegang, hvor behandling, sygepleje og planer for udredning justeres og tilpasses patientens tilstand. Undervejs kan der være behov for statussamtaler, hvor den pårørende eventuelt inddrages. At hjælpe patienten til egenomsorg, at socialisere patienten og at sætte fokus på patientens ressourcer er en del af geriatrisk afdelings målsætning. Derfor tilstræbes det at træne patienternes daglige færdigheder, at få patienterne til at anvende eget tøj samt at få dem med i dagligstuen til samvær og fællesspisning. Da patientkategorien ved sygdom ofte bliver hårdt ramt på færdigheder og egenomsorgskapacitet, vurderes det løbende under indlæggelsen, om der efter udskrivelse er behov for øget hjælp og eventuelle boligændringer for den enkelte patient. Der kan være behov for at kontakte forskellige fagfolk fra primærsektoren eksempelvis borgerkonsulent, teamleder og hjemmesygeplejerske med henblik på at igangsætte hjemmehjælp og/eller sygepleje til patienten efter udskrivelsen. Dette foregår ofte i forbindelse med et visitationsmøde, hvor der foruden hjælp også kan visiteres til korttidsplads og/eller plejehjem. Sygeplejemetoder Kliniske metoder Sygeplejeprocessen er den gennemgående metode til dataindsamling, vurdering, udførelse og evaluering af patientens behov for sygepleje. Side 7 af 11

8 Der anvendes følgende registreringer: TOKS (registrering af vitale værdier) ernæringsscreening kost- og væskeregistrering smertescore inkontinensudredning individuelle døgnrytmeplaner lejrings- og forflytningsregimer ADL-vejledninger. Der anvendes kliniske retningslinjer og procedurer på E-Dok udarbejdet dels for afdeling G men også fra andre samarbejdende afdelinger som for eksempel røntgenafdelingen og endoskopisk afdeling. Patientsikkerheden vægtes utroligt højt, og det tilstræbes, at utilsigtede hændelser indberettes. Afsnit G2 er arbejdsmiljø certificeret. Refleksionsmetoder Der afholdes tværfaglige konferencer 2 gange ugentligt, hvor patienterne gennemgås og det videre patientforløb planlægges. Ved konferencerne er der plads til refleksioner over kvaliteten i det enkelte forløb. En gang om ugen afholdes et såkaldt tavlemøde for hele personalegruppen, hvor både stort og småt tages op. Her drøftes og evalueres igangværende tiltag. Endvidere behandles nye udviklingstiltag og det afklares, hvad der skal til før de kan igangsættes, og hvem der eventuelt tager sig af implementeringen. En gang om måneden er der et monofagligt sygeplejemøde, hvor der er mulighed for refleksion og diskussion vedrørende sygeplejerskens opgaver i afsnit G2. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Udviklingsområder: Kvalitetsudvikling af dokumentationen Udvikling af sygeplejedokumentationen i den elektroniske patientjournal (EPJ) Beskrivelse af instrukser for kliniske områder i henhold til Den Danske Kvalitetsmodel. Implementering og forbedring af dokumentation i EPJ, samt sammenkobling med kvalitetsstandarder og instrukser i henhold til Den Danske Kvalitetsmodel. Kvalitetsudvikling af ernæringsindsatsen Udvikling og opdatering af redskaber til dokumentation af ernæringsindsatsen. Implementering og fastholdelse overvåges ved hjælp af audit. Kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsprojekt med henblik på udvidede kompetencer for social- og sundhedsassistenter. Jobrotationsprojekt for sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Side 8 af 11

9 Forskningsområder: Metoder til overvågning og forbedring af non-compliance ved medicinindtagelse. Geriatrisk intervention hos ældre i plejebolig udskrevet efter afsluttet ortopædkirurgisk behandling af hoftefraktur i relation til 30-dags og 3-måneders overlevelse. Postoperativ blodtransfusion til ældre i plejebolig med hoftefraktur et klinisk randomiseret kontrolleret studie. Forbedring af tilsigtet og utilsigtet non-compliance hos ældre betydning af farmaceutisk omsorg, substitution og håndkøbslægemidler, naturlægemidler og kosttilskud. Move It To Improve It - til understøttelse af hjemmetræning hos patienter med vestibulær dysfunktion Effekten af bedside-supervision til sundhedsprofessionelle udført af klinisk diætist ved implementering af ernæringsscreening og individuel ernæringsterapi hos indlagte geriatriske patienter Effekten af opfølgende ernæringsintervention efter udskrivelse til den underernærede geriatriske patient - et klinisk randomiseret studie Sammenhæng mellem anvendte ganghjælpemiddel og frakturskred hos ældre behandlet med 3 kanylerede skruer efter collum femoris fraktur Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud De kliniske vejledere har ansvaret for den kliniske undervisning og er som udgangspunkt gennemgående i dagligdagen fra kl Praktikvejledere for social og sundhedsassistentelever vil sammen med øvrigt plejepersonale varetage ad hoc vejlederfunktionen. Der arbejdes med både individuel vejledning og gruppevejledning. Vejledningen praktiseres som før-, under - og eftervejledning efter en formel instruks. Ved førvejledning drøfter den studerende og vejlederen, hvad der skal ske herunder intentioner, handlingsforslag og begrundelser for handlinger med afsæt i den studerendes overvejelser. Den studerendes ansvar er, at gøre opmærksom på sine læringsmål ved dagens begyndelse og få aftalt behov for under- og eftervejledning med den klinisk vejleder/ad hoc vejleder. Den kliniske vejleders opgave i førvejledning er at afklare den studerendes behov for læring. Den kliniske vejleder søger at fremme læring hos den studerende i før-vejledningen gennem anvendelse af refleksive spørgsmål. Undervejledning vil være karakteriseret ved såvel mesterlære som coaching og tager udgangspunkt i førvejledningssamtalen. Det er den studerendes ansvar at udlede daglige læringsmål relateret til de overordnede mål for Modul 11 og herefter konkretisere behovet for vejledning. Efter gennemførelse af den konkrete situation gives der eftervejledning med fokus på det aftalte. Den studerende fremlægger overvejelser omkring intentioner, handlinger og evaluerer forløbet. Den kliniske vejleder stiller spørgsmål, som fremmer refleksion hos den studerende samt evaluerer forløbet. I samarbejde planlægges det videre forløb ud fra de nye erfaringer. Den studerende udarbejder i praktikforløbet en individuel klinisk studieplan, som i samarbejde med klinisk vejleder løbende justeres. Den individuelle kliniske studieplan fungerer som redskab i forhold til planlægning og evaluering af den kliniske undervisning. Side 9 af 11

10 Der afholdes ugentlige vejlednings- og evalueringsmøder mellem klinisk vejleder og den studerende. Ved afslutningen af den kliniske studieperiode afvikles en evalueringssamtale. Den studerende skal være til stede i afsnittet 30 timer/uge. Mødetiden vil fortrinsvis være fra kl , men der kan forekomme andre mødetider så som kl eller kl I afsnit G2 er der god erfaring med to aften- og nattevagter i studieperioden, da der er gode muligheder for læring på dette tidspunkt af døgnet. Dette gælder særligt i forhold til fokus på prioritering, organisering og ledelse. På introduktionsdagen vil den studerende modtage en overordnet plan for det kliniske forløb samt mødetider og plan for studiedage. Disse kan ved behov justeres i samråd med den kliniske vejleder. Der afholdes samtale med uddannelsesansvarlige sygeplejerske og klinisk vejleder ved tre fraværsperioder eller ved et længerevarende fravær. Til afsnit G1 er tilknyttet en uddannelsesansvarlig sygeplejerske, som fysisk er placeret på Tage Hansens Gade i bygning 10 A. De kliniske vejledere har et tæt samarbejde med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske. Denne kan være til stede ved vejledninger, gennemgang af opgaver, intern klinisk prøve og i forhold til eventuelle problemer. Der gives meget flotte evalueringer fra de studerende til afsnit G2, hvor særligt det at opnå sikkerhed i observation og udførsel af grundlæggende sygepleje fremhæves. Dette skyldes hovedsageligt interesse fra personalet for studerende samt de kliniske vejlederes dygtighed og høje tilstedeværelse i dagligdagen. Endvidere oplever de studerende det som en fordel, at der er flere studerende på samme afsnit. Planlagt og fastlagt studieaktivitet. Der er planlagt studieaktivitet organiseret som et seminar. Ved seminaret deltager mindre grupper af studerende på samme uddannelsesniveau. Endvidere deltager kliniske vejledere fra afdeling G og sygeplejelærer fra. Der er fastlagt studieaktivitet med fokus på kliniske metoder til vurdering af patientens fysiologiske tilstand. Nærmere beskrivelse udleveres i under de kliniske studier. Forventninger til den studerende Følgende forventes af den studerende: tilstede 30 timer om ugen forud for introduktionen har læst generel klinisk studieplan aktiv i planlægningen af egen uddannelse ved brug af individuel klinisk studieplan og eportfolio aftaler som er skitseret i individuel klinisk studieplan udføres forberedt til samtale med videre selv er opsøgende i forhold til læringsmuligheder aktiv deltagelse ved sygeplejefaglige opgaver knyttet til afsnittes patientgruppe bevæger sig mod større grad af selvstændighed i forhold til at udføre sygepleje til udvalgte patienter ajourfører eportfolio Side 10 af 11

11 Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer De to kliniske vejledere i afsnit G2 har begge klinisk vejledermodul på den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse. Den ene kliniske vejleder har desuden det obligatoriske grundmodul på den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse og den anden har en professionsbachelor uddannelse. De har været i Afdeling G henholdsvis siden 2004 og Krav vedrørende klinisk pensum Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende ca. 14 dage før studiestart. Det samlede pensum er på ECTS-point svarende til sider. Pensum opgivet af det kliniske undervisningssted er på sider. Der indgår selvvalgt pensum på sider, som den studerende dokumenterer i eportfolio i en litteraturliste. Den kliniske vejleder godkender litteraturlisten. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Nedenstående studieaktiviteter skal være opfyldt, for at den studerende kan indstilles til intern klinisk prøve på Modul 11. deltage i diverse kliniske opgaver knyttet til plejen af patienter udarbejdelse og ajourførelse af individuel klinisk studieplan i eportfolio gennemfører studieaktiviteter beskrevet i den individuelle kliniske studieplan gennemførelse af eget seminar og aktiv deltagelse i medstuderendes seminar gennemførelse af fastlagt studieaktivitet med fokus på kliniske metoder til vurdering af patientens fysiologiske tilstand forberedt til vejlednings-, planlægnings- og evalueringsmøder brug og opdatering af eportfolio dokumentation af selvvalgt litteratur i eportfolio Inddrage den opgivne litteratur for afsnit G2 samt selvvalgt pensum i den kliniske praksis og i refleksions sammenhæng. Intern klinisk prøve Individuel klinisk og mundtlig prøve: Kompleks klinisk virksomhed Udarbejdet af: Aarhus Sygehus, Afdeling G den Udarbejdet af kliniske vejledere Anja M. K. Hansen og Hanne Krogh og uddannelsesansvarlig sygeplejerske Karin R. Laugesen Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen:, september Side 11 af 11

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Geriatrisk afdeling, G er en del af og er beliggende på 2 matrikler henholdsvis på P.P. Ørumsgade og på Tage Hansens Gade.

Læs mere

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Modulbeskrivelse Modul 11 Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Modulbeskrivelse Modul 11 Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed Modulet retter sig mod klinisk sygepleje relateret til patienter/borgere med komplekse, akutte og kroniske sygdomme. Modulet retter

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering, Øre-Næse-Hals Afdelingen., Nørrebrogade 44, bygning 10, 1. sal. Afdeling H består at et sengeafsnit og et operationsafsnit

Læs mere

Modul 12 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Modul 12 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Infektionsmedicinsk Afdeling Q foretager udredning og behandling af patienter med infektionsmedicinske sygdomme. Afdelingen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for Alkoholbehandling (CfA) hører under, som er en af de tre søjler i Socialforvaltningen i. Socialforvaltningen

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Kirurgisk Gastroenterologisk afdeling L på, Nørrebrogade () under Region Midtjylland, består af et endoskopisk afsnit

Læs mere

BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Medicinsk/Endokrinologisk afdeling 13 Næstved Sygehus Region Sjælland

BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Medicinsk/Endokrinologisk afdeling 13 Næstved Sygehus Region Sjælland BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Region Sjælland Udarbejdet af: Ansvarlig klinisk underviser Dorthe Tange Medicinsk/Endokrinologisk afd. 13 Jan 2014 Indholdsfortegnelse: 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige

Læs mere

Sygeplejen i afdelingen retter sig mod disse problemstillinger samt mod observation af virkning og bivirkning af given behandling.

Sygeplejen i afdelingen retter sig mod disse problemstillinger samt mod observation af virkning og bivirkning af given behandling. Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Gerontopsykiatrien er placeret på AUH Risskov og er organisatorisk en del af afdeling M, Afdeling for organiske psykiske

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering er en del af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter (BUC) i Risskov. Det er et alment børnepsykiatrisk afsnit bestående

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Modulbeskrivelse Modul 12 Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Modulbeskrivelse Modul 12 Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulets tema og læringsudbytte Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulet retter sig mod enkelte eller grupper af patienter/borgere med komplekse, akutte og kroniske sygdomme samt disses sociale

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Sundhedsteamet er placeret som en del af behandlingstilbuddene i Center for Misbrugsbehandling (CfM) organiseret under

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering er et midlertidigt bo- og rehabiliteringstilbud i henhold til lov om social service 107. Det har eksisteret siden 1998.

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Tand- mund- og kæbekirurgisk Afdeling, er landets største afdeling indenfor specialet. Afdelingen fungerer i et tæt samarbejde

Læs mere

Dagligledelse i afsnittet varetages af en afsnitsleder og en specialeansvarlig overlæge som refererer til klinikledelsen.

Dagligledelse i afsnittet varetages af en afsnitsleder og en specialeansvarlig overlæge som refererer til klinikledelsen. Organisatorisk placering Gynækologisk/obstetrisk afsnit er organisatorisk placeret som en del af klinik kirurgi på Sygehus Thy-Mors i Region Nordjylland. Til afsnittet er endvidere tilknyttet fødeafdeling

Læs mere

Generel Klinisk Studieplan: Døgnhus Thy-Mors Korsgade 18, 7700 Thisted

Generel Klinisk Studieplan: Døgnhus Thy-Mors Korsgade 18, 7700 Thisted Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Generel Klinisk Studieplan: Døgnhus Thy-Mors Korsgade 18, 7700 Thisted Modul 8 - Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Beskrivelse

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering M-ambulatoriet er organisatorisk placeret under afdeling M, som er afdeling for organiske psykiske lidelser og akutmodtagelse.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Generel Klinisk Studieplan

Generel Klinisk Studieplan Generel Klinisk Studieplan Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Februar 2011 Generel Klinisk Studieplan Modul 1: Sygepleje, fag og profession Ortopædkirurgisk afdeling. Skade/modtageafsnittet

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 01-01-2014 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling,

Læs mere

Velkommen til Akutafdelingen Modtage- og observationsafsnit

Velkommen til Akutafdelingen Modtage- og observationsafsnit Velkommen til Akutafdelingen Modtage- og observationsafsnit Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Velkommen til... 1 1.0 Organisatoriske forhold på uddannelsesstedet... 3 1.1 Afdelingstype/afsnitstype.... 3 1.2 Fysiske

Læs mere

Modul: 12 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering

Modul: 12 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Regionshospitalet Hammel Neurocenter (RHN) er et højtspecialiseret neurorehabiliteringshospital og har ansvaret for rehabilitering

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Generel klinisk studieplan

Generel klinisk studieplan Udfold dit talent VIA University College Dato: 6. april 2015 Generel klinisk studieplan Hospitalsenheden Horsens Medicinsk ambulatorium Modul 12 Med denne generelle kliniske studieplan vil vi gerne byde

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Plastikkirurgisk Afdeling Z ligger på, Nørrebrogade, bygning 9, 2. sal. Afdelingen er en del af Abdomialcenteret. Afdelingen

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Tand- mund- og kæbekirurgisk Afdeling, er landets største afdeling indenfor specialet. I afdelingen plejes og behandles

Læs mere

Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus

Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus Opdateret Januar 2015 1. ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Præsentation af Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Brystkirurgisk

Læs mere

M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus

M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus 1. ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Præsentation af Mammakirurgisk klinik Mammakirurgisk klinik blev etableret som elektiv klinik 1. maj 1999, og er

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Rusmiddelcenter Skive Resenvej 10 A 7800 Skive Hjemmeside: www.rusmiddelcenterskive.dk Rusmiddelcenteret er en del af

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Region Midtjylland, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Holstebro, Lungemedicinsk afdeling. Sengeafsnit M2 og dagafsnit

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Afsnit H3 Regionshospitalet Hammel Neurocenter Voldbyvej 15 8450 Hammel Telefon: 78419264 Organisatorisk placering Hospitalsenhed Midt Regionshospitalet

Læs mere

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus Beskrivelse af klinisk uddannelsessted Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold 1.1 Urologisk ambulatorium Næstved udreder og behandler patienter med sygdomme

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

Øget arbejdsglæde og større kvalitet

Øget arbejdsglæde og større kvalitet FAGLIG FORDYBELSE I DET MEDICINSKE HOVEDOMRÅDE Øget arbejdsglæde og større kvalitet 1-årigt udviklingsforløb for social og sundhedsassistenter ansat på medicinske afdelinger ved hospitaler i Region Hovedstaden.

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Modulbeskrivelse - Modul 3

VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Modulbeskrivelse - Modul 3 Modulets tema og studerendes læringsudbytte Tema: Sygepleje Sygepleje, somatisk sygdom og lidelse Modulet retter sig mod viden om det at være patient med somatisk sygdom, herunder intervention af lindrende

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

25-05-2012H:\Generelle studieplaner\generel studieplan.modul 12, afsnit 3103. Febr. 2013.doc

25-05-2012H:\Generelle studieplaner\generel studieplan.modul 12, afsnit 3103. Febr. 2013.doc Rev 15. juni 2012 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF TO DELE: A. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING (MAX. 3 SIDER) B. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Intensivt Afsnit A3 Regionshospitalet Randers. 6. semester.

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Intensivt Afsnit A3 Regionshospitalet Randers. 6. semester. SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN Specifik del Intensivt Afsnit A3 Regionshospitalet Randers 6. semester Hold September 07 Gældende for perioden 08.02.10 23.04.10 og 26.04.10 30.06.10 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Demenskonsulent i hospitalsregi

Demenskonsulent i hospitalsregi Demenskonsulent i hospitalsregi Øget faglig opmærksomhed gjorde det muligt at skelne bedre mellem demens og delir Tekst af Sebastian Swiatecki, journalist Foto Claus Haagensen/Chili Foto - Efter at have

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

BESKRIVELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD

BESKRIVELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF TO DELE: A. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING (MAX. 3 SIDER) B. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL 11 MODUL GENERELLE KRITERIER

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Stabiliserende Enhed (STE) er oprettet i januar 2013 og placeret på. Østervang er en del af Center for Forsorg og Specialiserede

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE 10 eksempler på hvordan ergoterapeuter og fysioterapeuter kan medvirke til, at patienter bliver mere sunde, selvhjulpne og hurtigere kan udskrives. 10 GODE EKSEMPLER

Læs mere

Geriatrisk afdeling G1

Geriatrisk afdeling G1 Geriatrisk afdeling G1 Geriatri (græsk: geras (alderdom), iatreia (helbredelse) er et medicinsk speciale omhandlende læren om sygdomme hos ældre. Velkommen til afdeling G1 På denne afdeling indlægges de

Læs mere

Modul 11 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Modul 11 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Århus Kommune har 37 lokalcentre, organiseret i 9 geografiske områder under Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Ambulatorium for Mani og Depression er tilknyttet afdeling Q, Århus Universitetshospital, Risskov og hører ind under,

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2013 1. KOMPETENCEMÅL TRIN 1... 3 2. MÅL FOR FAGENE - TRIN 1...

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 - ekspert

Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 - ekspert SOCIAL-OG SUNDHEDSASSISTENS FAGLIG KOMPETENCE Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 - ekspert Har faglig indsigt, varetager grundlæggende sygepleje- og aktiveringsopgaver. arbejder regelbaseret

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Modul: 8 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Modul: 8 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for Spiseforstyrrelser Afsnit G er en del af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter (BUC). Det er en specialafdeling

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 02-12-2013 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, afsnit 3103/4 Udarbejdet

Læs mere

Beskrivelse af uddannelsesforhold i relation til sygeplejestuderende. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af uddannelsesforhold i relation til sygeplejestuderende. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold AFSNIT FOR SVANGRE OG BARSEL OBSTETRISK GYNÆKOLOGISK AFDELING G73 ROSKILDE SYGEHUS 1 Beskrivelse af uddannelsesforhold i relation til sygeplejestuderende Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Det

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Med denne generelle kliniske studieplan vil vi gerne byde dig velkommen til Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y. Klinisk undervisning i Modul 11 og 12 er tilrettelagt som pakkeforløb. Modul 11 Patient hotel

Læs mere

eportfolio - et samarbejdsredskab Kirsten Nielsen, ph.d.stud., SDU & cand.cur., lektor, sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro, VIA UC

eportfolio - et samarbejdsredskab Kirsten Nielsen, ph.d.stud., SDU & cand.cur., lektor, sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro, VIA UC eportfolio - et samarbejdsredskab 1 Kort om eportfolioens opbygning Anvendelse Betydning for læringsmiljøet Begrundelser for at den er et godt samarbejdsredskab mellem studerende, vejledere & undervisere

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland.

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Lemvig Kommune og formand for Sygeplejeetisk Råd

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Undervisningsplan for sygeplejestuderende 4. modul

Undervisningsplan for sygeplejestuderende 4. modul Undervisningsplan for sygeplejestuderende 4. modul Videncenter for Rygsygdomme afdeling VRR 11/21 Uge 35 Mandag kl. 09.00 13.00: Velkommen tilbage! Sted: Afdeling VRR 10, klinisk kontor, stuen, Rødt trafikcenter.

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Pensumliste Modul 12

Pensumliste Modul 12 Pensumliste Modul 12 Geriatrisk Afdeling er i besiddelse af de bøger, der er henvist til i pensumlisten. Bøgerne kan lånes mod udfyldt udlånskvittering. Udlånskvittering afleveres til klinisk vejleder

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato : Navn: Praktiksted: Periode: Vejleder: Praktik 1 Praktik 2 Praktik 3 6. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse social- og sundhedsassistentens kompetenceområde.

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering er placeret i Akutcenteret og består af og skadestuen. Afdelingen har opgaver på tværs af hele hospitalet.. Denne beskrivelse

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje.

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjemmesygepleje: 138 i Sundhedsloven. Ved sygepleje forstås opgaver i relation til: Målrettede pædagogiske opgaver. Sygeplejefagligt

Læs mere

25-05-2012\\Client\P$\HIHAnaestesiAfd\Webredaktionen\Uddannelse\Godkendelsesmateriale for studerende\modul 11 ita 2012.docx

25-05-2012\\Client\P$\HIHAnaestesiAfd\Webredaktionen\Uddannelse\Godkendelsesmateriale for studerende\modul 11 ita 2012.docx Rev 15. juni 2012 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF TO DELE: A. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING (MAX. 3 SIDER) B. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL 11.

Læs mere

Kvalitetsstandard for Odder Kommune

Kvalitetsstandard for Odder Kommune Kvalitetsstandard for Odder Kommune Medicingivning / medicinadministration i hjemmesygeplejen 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvilket behov dækker ydelsen? 3. Hvad er formålet med 4. Hvilke aktiviteter

Læs mere

Den Involverende Stuegang - DIS. Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital

Den Involverende Stuegang - DIS. Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital Den Involverende Stuegang - DIS Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital Maj 2014 Indhold Baggrund Formål med DIS Udfordringer/forestillinger

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Indhold Velkommen til Medicinsk

Læs mere

Guide sådan finder du de nye fag i de nuværende hjælperbøger

Guide sådan finder du de nye fag i de nuværende hjælperbøger Guide sådan finder du de nye fag i de nuværende hjælperbøger Opsat efter målene i den nye Bekendtgørelse (marts 2012) Mens vi venter på de nye bøger, kan de eksisterende bøger sagtens bruges. Her kommer

Læs mere

Borger/Patientsituationer og forløb Beskriv de typiske borger-/patientsituationer og - forløb indenfor området og/eller på tværs af områder/sektorer:

Borger/Patientsituationer og forløb Beskriv de typiske borger-/patientsituationer og - forløb indenfor området og/eller på tværs af områder/sektorer: GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERDERVISNING BESKRIVELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Det kliniske undervisningssteds sygeplejefaglige, og organisatoriske grundlag, rammer og vilkår,

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Trankær Mosevej 25 8310 Tranbjerg J. er en af i alt 7 enheder under Forsogshjemmet Østervang. består af fire pladstyper:

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Kliniske vejleders vilkår for vejledning af sygeplejestuderende på Århus Sygehus

Kliniske vejleders vilkår for vejledning af sygeplejestuderende på Århus Sygehus 2009 2 Kliniske vejleders vilkår for vejledning af sygeplejestuderende på Århus Sygehus Undersøgelsen er foretaget af uddannelsesansvarlige sygeplejersker Tina Kramer og Jytte Troldborg på Århus Universitetshospital,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 6. Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 6. Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 6 Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Modul 6, Sygepleje, kronisk syge patienter

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere