Fokus. Hjerteog lungepatienter svigtes. Lunge- og hjertesygdomme. Lungeklinikkerne tilbage. Tabletter i ny og målrettet KOL-behandling Side 8

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fokus. Hjerteog lungepatienter svigtes. Lunge- og hjertesygdomme. Lungeklinikkerne tilbage. Tabletter i ny og målrettet KOL-behandling Side 8"

Transkript

1 Lunge- og hjertesygdomme Nyhedsmagasin om forebyggelse og behandling Fokus magasinet Tabletter i ny og målrettet KOL-behandling Side 8 Ny effektiv behandling mod hjerteflimmer Side 10 Biologisk test forlænger livet med lungekræft Side 12 Tykke børn risikerer oftere hjerteproblemer Side 30 PD E4 Kontroversielt forslag: Lungeklinikkerne tilbage Tidlig opsporing af KOL er nødvendig. Og da der er grænser for, hvor mange flere byrder, vi kan lægge på de privatpraktiserende lægers skuldre, foreslår professor, dr.med., Jørgen Vestbo, Hvidovre Hospital, at vi genopfinder lungeklinikkerne, i form af moderne, åbne lungemedicinske ambulatorier med kapacitet til et stort antal undersøgelser. Jørgen Vestbo er faglig konsulent på denne udgave af Fokusmagasinet. Side 4 Pris 49,95 kr, nr Hjerteog lungepatienter svigtes I Region Hovedstaden og Region Sjælland bliver kun 15 pct. af patienterne med hjertesvigt tilbudt fysisk træning, mens Region Syddanmark sniger sig op på 18. pct. Region Midtjylland er duks med 24 pct., mens Region Nordjylland glimrer ved slet ikke at have indberettet sine tal. Tallene står i skærende kontrast til de fastsatte krav fra det såkaldte Nationale Indikator Projekt, NIP, der måler kvaliteten i behandlingen. I.flg. NIP skal mindst 50 pct. af patienterne med hjertesvigt have genoptræning inden for 12 uger. Også på KOL-området kniber det for regionerne med at leve op til den fastsatte standard. Side FOTO: SARA SKYTTE

2 Direkt til din h D t Direkte fra havet til din hoveddør Får du fisk en gang om ugen? VIND luksuspakken i tre mdr. Ja tak! Jeg vil gerne modtage Skagenfood.dk s nyhedsmail 1-3 gange om måneden og deltage i lodtrækningen om gratis levering af Luksuspakken med frisk sk til 2 personer, hver anden uge i tre måneder direkte til min hoveddør! Navn: Postnr.: Mail: Sund familie gode madvaner Vi har gjort det meget nemt for jer at nyde masser af lækker sk i hverdagen. I skekassen fra Skagenfood får du årstidens friske sk direkte hjem til din hoveddør. Vi leverer altid de allerbedste råvarer, og du kan vælge frit mellem de mange lækre pakker. Vil I helst have sk uden ben, eksotiske sk, luksus sk eller en af de andre lækre kasser? Lækre gør-det-selv-opskrifter Inspirér og imponér familien med lækre menuer som er nemme at lave. To dage i forvejen får du tilsendt gode opskrifter, som er udviklet af dygtige kokke. Opskrifterne er tilpasset danske ganer og en travl dagligdag. Så er det ingen sag! Direkte levering i cool emballage Vores egne chauffører leverer maden direkte til dit hjem i det meste af Danmark. Er du ikke hjemme, stiller han pakken på et aftalt sted. Fisken holder nt temperaturen, fordi vi pakker den optimalt til jer. Og du kan selvfølgelig se både fangst- og pakkedato. Styr på tingene Vi leverer ugentligt eller hver 14. dag, og vi har kasser til både små og store familier uden bindingsperiode. Vi er faktisk Danmarks største skebutik med levering til over 9000 kunder! Måske fordi vi sælger god samvittighed? Vores pakker sprudler af livsglæde de er garneret med havfrisk sundhed og energi! Send kuponen til: Skagenfood A/S, Hyttefadsvej 8, 9970 Strandby Mærk kuverten Dagens Puls til din ho Direkte Send mail til med evt. spørgsmål eller ring til os på telefon (hverdage fra 13-16).

3 Leder Fokus De står bag Sally Dorset og Nina Vedel-Petersen står med det fælles firma Sundhedsmedierne ApS bag Fokusmagasinet. De er begge uddannede journalister og har i mange år arbejdet med sundhedsinformation. Sally Dorset har bl.a. været nyhedsredaktør og presse- og kommunikationschef hos Pfizer og er ejer af Sally Dorset Kommunikation. Nina Vedel- Petersen har siddet i chefredaktionen på B.T. og ejer sundhedsmagasinet Dagens Puls. Sygdommen med det forkerte navn bøv det er du selv ude om Vi kender den nedladende sætning fra vores barndom. Oftest vrænget ud med en snert af dårlig samvittighed, når noget et gået galt for en anden. Øv, Barnligt og helt urimeligt. Desværre opf ører samfundet sig på samme uigennemtænkte måde over for lungesyge patienter. Du er selv skyld i din sygdom. Derfor har du ikke samme rettigheder til behandling som andre patienter med finere diagnoser. Mens forskningen i visse cancersygdomme heldigvis har haft fin vind i sejlene de seneste år, får sygdommen KOL kun meget lidt opmærksomhed. Når man spørger eksperterne om årsagen, går det samme svar igen: Både forskning og patienter er lidt out. Patienterne er nemlig selv ude om deres situation mener mange. Rygerlunger kaldes sygdommen KOL stadig, både blandt journalister og i folkemunde. Men KOL er ikke rygerlunger pct. af danskere, som aldrig har røget, får faktisk rygerlunger, hvilket jo ikke rigtig stemmer overens med fordommene. Alligevel er KOL det, man i lidt rå jagon vil kalde en tabersygdom. Eller en af de usexede sygomme. Men godt nok en dyr en af slagsen danskere lider af KOL. Tal fra 2004 viser, at det koster knapt 2 mia. årligt at behandle KOL-patienter, hvilket svarer til 6 pct. af de samlede sundhedsudgifter til behandling af personer over 40 år. Og prisen er bestemt ikke blevet mindre de seneste år. På landsplan løber den samlede regning op i 4,5 mia. kr. årligt. De meget syge KOL-patienter belaster jo ikke bare samfundet ved at optage hospitalssenge, men også med andre plejebehov. Ny viden tyder på, at både genetikken og det omgivende miljø har betydning for risikoen for at udvikle KOL. Og selv om der ikke kan være tvivl om, at man selv kan gøre rigtig meget for sit helbred ved at holde op med at ryge, er forskerne åbne for, at fremtiden måske vil frikende mange, f.eks. fordi man mener, at der findes et regulært ryger-gen. I det lys virker det så meget mere besynderligt, at sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) ikke mener, der er behov for en handlingsplan. Danmarks Lungeforening understreger vigtigheden af tidlig opsporing, og forskerne råber på flere penge til forskningen. Men ministeren henviser til, at regeringen har skudt 590 mio. kr. ind i en styrket indsats for de kronisk syge. Det mener han åbenbart, må være nok. Men det er det ikke. Hverken for de pårørende eller de danskere, der hver dag må kæmpe med åndenød og en urimelig dårlig livskvalitet. Ultimo november: Neurologi Primo marts: Alderdommens sygdomme Medio juni: Diabetes og overvægt Ultimo september: Gigt- og knoglesygdomme Primo december: Psykiske sygdomme Indhold Den dyre sygdom 4 Måling af karstivhed 6 Nye stoffer mod KOL 8 Nyt middel mod hjerteflimmer 10 Lungekræftbehandling 12 Genetik giver håb 14 Tidlig opsporing, tak 16 Ingen handlingsplan 18 Fysisk træning 20 Ny effektiv medicin 22 Vi må gøre det bedre 24 Det skæve Danmark 26 Barndommens hjerter 30 Send flere penge 32 Kvinder tåler ikke røg 34 Krav om hjælp 36 Et liv med angst 38 Hjælp til psyken 40 Miljøet har skylden 42 Det nytter noget 44 Forskning i bakterier 48 Fokusmagasinet Chefredaktører: Nina Vedel-Petersen, Sally Dorset I redaktionen: Lone Dybdal, Mette Fensbo, Jette Lüthcke, Pernille Marott, Lone Nyhuus, Helle Tougaard Lægefaglig konsulent: Overlæge, prof., dr.med., Jørgen Vestbo Foto: Sara Skytte, Brian Rasmussen, Colourbox, hvor intet andet er nævnt Kreativ chef: Annoncechef: Susanne Hjorth Sekretariatschef Bolette Marie Madsen, tlf Tryk: Stibo Oplag: Fokusmagasinet distribueres til samtlige praktiserende læger, relevante hospitalsafdelinger og ambulatorier, kommunale sundhedscentre, informationsansvarlige på apotekerne, Folketingets Sundhedsudvalg, Regionernes Sundhedsudvalg, pressen Produceret af Sundhedsmedierne ApS Adresse: Fokusmagasinet, Chr. IX s Gade 5, 2, 1006 København K, Tlf.: / , Telefax: ISSN nummer: , CVR nummer: Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter m.v., der indsendes uopfordret. Citater kun tilladt med tydelig kildeangivelse. Dette nummer er blevet til takket være støtte fra: (i alfabetisk orden) Actera AstraZeneca Boehringer- Ingelheim Dansk Psykologisk Forlag Elmedistraal Trading Hjertemedicinsk Klinik Idefabrikken Kenneth Svendsen Medica Nord Danmark Nycomed Privathospitalet Kollund Riskov Trading Skagen Food Vedbygård

4 Fokus Ronald Dahl Fokus Charlotte Fuglsang Professor, dr.med. og overlæge ved Lungemedicinsk Afdeling på Århus Sygehus. Har siden 2005 været formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab og fungerer desuden som Sundhedsstyrelsens rådgiver om lunge- og allergimedicin. Er desuden formand for den internationale astmaorganisation Interasma. Økonomisk set Cand.scient.adm. Siden 2004 direktør i Danmarks Lungeforening. Desuden medlem af bl.a. SIF s følgegruppe vedrørende evaluering af kommunale sundhedscentre, task force om patientuddannelse på Glostrup Hospital, styregruppen vedrørende det brugerdrevne sundhedsvæsen hos Mandag Morgen, styregruppen vedr. Globalt Initiativ for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, forretningsudvalget i Danske Patienter og Bivirkningsrådet som repræsentant for Danske Patienter. KOL-patienter koster kassen Tidlig opsporing af KOL vil kunne spare samfundet for milliardudgifter. Af Lone Dybdal og Helle Tougaard ard Charlotte Fuglsang Det (ville) virkelig batte noget, hvis man kunne få nedbragt antallet af de meget hårdt angrebne KOLpatienter, som ryger ind og ud af sygehusene Ronald Dahl Jo mere syge patienterne er, desto dyrere bliver det at behandle dem Der kunne spares milliarder af sundhedskroner ner herhjemme, hvis patienter med KOL blev fundet noget f ør og kom i behandling. I 2004 udgav DSI (Dansk Sundhedsinstitut) en rapport om det danske sundhedsvæsens dsvæsens årlige omkostninger til behandling af patienter med KOL. Tallene viste, at det koster knap 2 mia. kr. at behandle mennesker med KOL, hvilket svarer r til 6 pct. af de samlede sygehus- og sygesikringsaf personer over 40 år. omkostninger til behandling Og udgifterne er ikke blevet et mindre siden. En undersøgelse med udgangspunkt i Helsingør Kommune fra 2007 viser, at inddrages alle offentlige udgifter i regnestykket, løber regningen på landsplan op i 4,5 mia. kr. Dertil skal lægges, at der er langt flere mennesker med KOL end hidtil antaget. Den store danske befolkningsundersøgelse, Østerbro-undersøgelse, anslår f.eks., at ikke færre end danskere lider af KOL, og heraf har mange sygdommen uden at vide det. Det koster. For jo mere syge patienterne er, desto dyrere bliver det at behandle dem, og if ølge formanden for Dansk Lungemedicinsk Selskab, professor og overlæge Ronald Dahl, ville man kunne spare rigtig mange penge på sundhedsbudgetterne, hvis man kunne forhindre sygdommen i at udvikle sig fra de milde stadier til de svære. KOL-patienter lider typisk også af andre sygdomme, og forebygger man KOL, vil man også forebygge sygdomme som f.eks. dårligt hjerte og knogleskør- hed. Derfor ville det være en rigtig god forretning for samfundet at få fat i de mennesker, der ikke kan tåle at ryge. Ellers kommer de garanteret senere og med meget større problemer, siger han. Tidlig opsporing vigtig For to år siden udsendte Sundhedssty- relsen da også en række anbefalinger for opsporing, behandling og rehabilitering af KOL-patienter. Heraf fremgår det, at de praktiserende læger bør undersøge lungefunk- tionen hos alle de patienter, der er over 35 år, som ryger eller tidligere har røget, og som har et eller flere lunge- symptomer. Målet er at opspore KOL så tidligt som muligt, dels af hensyn til patien- ternes livskvalitet, men også fordi men- nesker med svær KOL er dyre for sam- fundet. Også direktør i Danmarks Lungefor- ening, Charlotte Fuglsang, peger på, at patienter med svær KOL er en betydelig økonomisk belastning, ikke kun for samfundet, men også for den enkelte. Derfor vil det virkelig batte noget, hvis man kunne få nedbragt antallet af de meget hårdt angrebne KOL-patienter, som ryger ind og ud af sygehusene. Men hospitalsudgifterne er jo lang fra det hele. Patienterne bliver meget afhængige af hjælp både fra det offentlige og fra pårørende, og hvis de stadig er i arbejde, risikerer de at miste det. KOL nedsætter livskvaliteten for den enkelte patient betydeligt, siger Charlotte Fuglsang. Hun opfordrer derfor også både læger og patienter til at være langt mere opmærksomme på symptomer på KOL med henblik på at bremse sygdommen allerede i de indledende stadier. Det er vigtigt at komme i gang med behandling og ændret livsstil tidligt, så man undgår, at så mange bliver handicappede af sygdommen, siger hun. 4 Fokus nr lunge- og hjertesygdomme

5 NYHED Smukke klassikere kræver særlig opmærksomhed Derfor bruger Lisbeth mange timer hver uge på sin motorcykel. Hendes kosttilskud klarer hun til gengæld hurtigt. Med Womega Green får hun nemlig fiskeolie, kakao, grøn te og D-vitamin på én gang. De 2 luftkølede cylindere i motoren på en Harley-Davidson Shovelhead har brug for pleje med en helt særlig olie. Men faktisk kræver hele maskineriet ekstra omsorg fra oliekanden for at holde sig kørende. Det koster Lisbeth mange aftener i garagen. Det går lidt hurtigere med hendes kosttilskud. Hun vil gerne have både fiskeolie, kakao, grøn te og D-vitamin. Det kan hun få på én gang med Womega Green. Den friske kakaoduft gør kosttilskuddet til en helt speciel oplevelse. Fiskeolien indeholder Omega 3 fedtsyrer og den grønne te indeholder polyphenoler. Få mere at vide på womegagreen.dk eller spørg der, hvor du køber kosttilskud. Husk! Kosttilskud bør ikke træde i stedet for en varieret kost. Womega Green er udviklet af Cardio Care ApS. Bag Cardio Care ApS står læge Benedicte Lange og farmaceut Joakim Rehné. Womega Green distribueres af Medica Clinical Nord, tlf Lisbeth Blomgren årgang Harley-Davidson Shovelhead årgang 1965

6 30% af de patienter der får foretaget en måling af blodtrykket er påvirket af situationen. Lars Lading Med den traditionelle metode til blodtryksmåling er det vanskeligt at måle blodtrykket om natten uden at vække patienten. Derfor er det ofte helt umuligt at opnå en uforstyrret måling Nyhed Sensorer måler blodtrykket Et billede af en forsøgssensor placeret på håndleddet. Signaler fra sensoren overføres her trådløst til en modtager. (ikke vist på billedet). En helt ny og revolutionerende metode til måling af blodtryk og karstivhed er under udvikling i dansk regi. Metoden er baseret på to sensorer placeret i et plaster, der sættes uden på huden. Af Jette Lüthcke Blodtryk er en af de væsentligste indikatorer i forbindelse med medicinsk diagnostik. Den gængse metode foregår med et traditionelt blodtryksapparat og en oppustelig manchet, der typisk placeres om enten overarmen eller håndleddet. Selv om metoden hverken er invasiv eller nævneværdigt ubehagelig, så bliver mange patienter alligevel så påvirkede af selve situationen, at målingen ikke kan siges at være et reelt udtryk for patientens aktuelle tilstand. Faktisk skønner lægerne, at det ikke er tilfældet for ca. 30 pct. af alle de blodtryksmålinger, der fortages i et såkaldt medicinsk miljø. Begrebet kaldes også hvid kittel- syndromet. Ud over det har det vist sig, at såkaldt kontinuerlig måling af blodtrykket over døgnet giver et betydeligt bedre grundlag for diagnostik end målinger på et enkelt tidspunkt. Derfor har Teknologisk Institut i samarbejde med det danske firma Sense A/S udviklet en helt ny metode til at måle både blodtryk og som en sidegevinst også karstivhed. Der er stor interesse for de såkaldte ikke-interfererende målinger, som patienten ikke mærker, og som kan udf øres ambulant, forklarer Lars Lading, der er Chief Scientist på Teknologisk Institut og ekspert i sensorteknologi. If ølge Lars Lading er der tre væsentlige årsager til, at den nye sensormetode til blodtryksmåling er et stort teknologisk fremskridt. Bedre diagnostik Generelt er det ønskeligt at måle blodtrykket kontinuerligt for at få overblik over de døgnmæssige variationer med henblik på bedre diagnostik og prognostik. Med den traditionelle metode til blodtryksmåling er det vanskeligt at måle blodtrykket om natten uden at vække patienten. Derfor er det ofte helt umuligt at opnå en uforstyrret måling. Det er heller ikke muligt at måle blodtrykket, mens patienten er fysik aktiv. Sidst, men ikke mindst, så giver sensormetoden mulighed for at undersøge karstivheden altså hvor elastiske personens blodkar er, og det har stor betydning for risikoen for at udvikle blodpropper, fortæller Lading. Hidtil har det været relativt kompliceret at måle en persons karstivhed. Dertil kommer, at undersøgelsen heller ikke har kunnet foretages ambulant. Lars Lading forudser derfor store perspektiver i den nye mulighed, fordi karstivheden siger meget om patientens vaskulære system. Blodtryksmåleren opfattes som en sensor eller et sensorsystem. Det karakteristiske ved en sensor er, at den er skræddersyet til det miljø, den skal fungere i, og skal påvirke det mindst muligt. Princippet ved den nye sensor er baseret på, 6 Fokus nr lunge- og hjertesygdomme

7 Fokus Lars Lading Chief Scientist på Teknologisk Institut. Er en af landets førende eksperter inden for sensorteknologi. Har været adjungeret professor på DTU i 15 år og er fellow på The Institute of Physics, Storbritannien og medlem af Akademiet for de tekniske videnskaber. Lading er forfatter til mere en 200 nationale såvel som internationale publikationer. at arterier udvider sig i takt med hjerteslaget. Udvidelsen kan måles ved at påf øre et modtryk, ligesom når manchetten strammes, hvilket kan mærkes. Men man kan også måle udvidelsen elektrisk, uden at personen kan mærke det, hvis man måler den elektriske kapacitet for to elektroder placeret i nærheden af en arterie. Når arterien udvider sig, ændres kapaciteten. Det skyldes dels den fysiske udvidelse og dels, at blod har Lars Lading Der er stor interesse for de såkaldte ikkeinterfererende målinger, som patienten ikke mærker, og som kan udføres ambulant andre elektriske egenskaber end det omkringliggende væv, forklarer Lars Lading. Kapacitetsmålingen giver et mål for karudvidelsen. For at omsætte det til blodtryk kræves der kendskab til blodkarrets elasticitet. Det vil sige, hvor meget blodkarrets diameter ændrer sig, når trykket i karret øges. Karstivheden eller elasticiteten kan bestemmes ved at måle, hvor hurtigt hjertepulsen forplanter sig til et givet sted i blodkredsløbet, fordi det har vist sig, at hastigheden afhænger af karstivheden. I praksis kan man gøre det ved at placere to sensorer med en kendt afstand på en arterie. Ved at måle tidsforskellen mellem pulsens fremkomst på de to sensorer er det simpelt at beregne hastigheden, når afstanden mellem sensorerne er kendt. Uheldigvis er det sådan, at bevægelser af f.eks. håndled også kan give anledning til kapacitetsændringer. En særlig signalbehandlingsmetode sikrer derfor, at det kun er de udvidelser, der er synkrone med hjerteslaget, der registreres. Dermed opnår man en sikker måling af karstivhed og blodtryk. Sensorblodtryksmåleren er endnu under udvikling, men hvis den nødvendige finansiering kan bringes til veje, forudser Lars Lading, at den bliver sat i produktion om to-tre år. Hjertemedicinsk klinik Henrik Ryde Speciallæge, ph.d. intern medicin og kardiologi KILDE: TEKNISK NYT Energivej Sorø Telefon Specialeområder: Ortopædkirurgi Kunstigt hofte- og knæled Idrætsskader Artroskopi Rygkirurgi Organkirurgi Laparoskopi Urologi Plastikkirurgi Åreknudekirurgi Øre-Næse-Hals Ultralydsundersøgelser Anæstesiologi Hjertemedicin Arbejds-EKG Ekkokardiografi MR-scanning Helbredsundersøgelser Gynækologi

8 Fokus Jørgen Vestbo, professor i lungemedicin Xxxxxxxxxx Fremtiden Jørgen Vestbo er læge fra 1984 fra Københavns Universitet og er speciallæge i medicinske lungesygdomme. Han er professor i lungemedicin ved Københavns Universitet og overlæge på Hjerte-lungemedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital. Han tilbringer desuden en tredjedel af sin tid i Manchester, hvor han er professor i lungemedicin ved Respiratory Research Group, School of Translational Medicine, University Ny type stoffer mod KOL PD E4 på vej 8 Fokus nr lunge- og hjertesygdomme esy e

9 of Manchester. Jørgen Vestbo har interesseret sig for KOL i mange år og har været involveret i forskning inden for sygdomsforekomst, sygdomsmekanismer og behandling af KOL. Han er medlem af både styregruppen og den videnskabelige komite for Global Initiative for Obstructive Lung Diseases (GOLD), der laver internationale guidelines for diagnostik og behandling af KOL. Medicinalindustrien er i fuld gang med at udvikle en ny generation lægemidler til patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse. Af Sally Dorset Der er nu en mere målrettet behandling af patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) på vej. I dag får mange KOLpatienter enten en anfaldsbehandling, hvor de ved hjælp af en inhalator med medicin lynhurtigt kan udvide bronkierne og dermed skabe plads i luftvejene, eller en behandling Jørgen Vestbo De fleste KOL-patienter har en abnorm betændelsesreaktion, som det kan være svært at få styr på med binyrebarkhormon, som rammer deres betændelsestilstand i lungerne bredt. De fleste KOL-patienter har en abnorm betændelsesreaktion, som det kan være svært at få styr på, fordi den bliver ved med at arbejde. Derfor er den nuværende behandling med binyrebarkhormon lidt lige som at skyde med spredehagl,, siger professor i lungemedicin, overlæge, dr.med. Jørgen Vestbo fra Hvidovre Hospital. Han sammenligner KOL-behandlingen med at have en splint i fingeren. Normalt vil fingeren hæve, og når splinten så er fjernet, vil hævelsen forsvinde igen. Hos KOL-patienter forsvinder reaktionen på f.eks. tobaksrygning imidlertid ikke, fordi kroppen har så svært ved at styre betændelsestilstanden, siger han. Jørgen Vestbo fortæller, at betændelsestilstanden er lettere at regulere hos astmapatienter, hvorimod det er sværere at ramme noget specifikt hos KOL-patienterne. Og den bronkieudvidende medicin kan heller ikke bremse betændelsesreaktionen. Derfor ser lungemedicinerne frem til en ny type stoffer, de såkaldte PDE4- inhibitorer, der er på vej. De rammer helt specifikke dele af den abnorme betændelsestilstand, og derfor vil de være gode til de patienter, der har mest betændelse, siger Jørgen Vestbo. KOL-patienter, der har kronisk bronkitis og hyppige akutte forværringer, vil ofte udvikle mere betændelse og dermed en generel forværring af deres lungefunktion, og de vil kunne få det bedre med den nye virkningsmekanisme, fordi den både bedrer lungefunktionen og mindsker forværringen, siger Jørgen Vestbo. Tabletform Den nye medicin ventes på markedet i tabletform, og det vil gøre det lettere for patienterne at huske at tage deres medicin. Vi læger er begejstrede for spraymedicin, mens patienterne elsker tabletter, fordi de er lettere at tage. Det betyder dog, at medicinen kommer ud i hele kroppen, hvilket kan give ondt i maven og kvalme. Binyrebarkhormon har imidlertid flere bivirkninger, fordi det kan give svamp i munden, hæs stemme, lidt flere infektioner i lungerne og måske knogleskørhed og grå stær, siger Jørgen Vestbo. Kol-patienter, der også er rygerne, har svært ved at komme af med reaktionen på deres tobaksrygning, fordi kroppen har svært ved at styre den betændelsestilstand, der er i forbindelse med deres sygdom. lunge- og hjertesygdomme fokus nr

10 Fokus Knud Erik Pedersen Overlæge på Hjertemedicinsk afdeling B, Odense Universitetshospital. Specialist i ballonbehandling og blodfortyndende medicin. Dansk leder af RE-LYstudiet danskere lider af atrieflimren Fokus Steen Husted Ledende overlæge, dr. med., Medicinsk-Kardiologisk afdeling A, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Speciallæge i intern medicin og kardiologi. Har i mange år aktivt forsket i lægemidler til forebyggelse og behandling af blodpropper. Tørre tal Forskning på verdensplan Den ny medicin vil kunne redde 250 danske liv og forhindre blodpropper i hjernen Gennembrud i Der er nu udviklet en helt ny medicin til behandling af hjerteáimmer, der kan redde liv og forhindre blodpropper i hjernen patienter fra 44 lande heraf 300 fra 15 hjerteafdelinger i Danmark, blev i et toårigt projekt behandlet med medicinen Pradaxa for atrieflimren Så meget er den ny medicin bedre Fald i procent, i forhold til gammel medicin Fald 34% Fald 74% Blodpropper Hjerneblødning De ældre rammes Det er primært ældre, der rammes, da 8-10 pct. af personer over 75 år har sygdommen 10% 10 Af Lone Dybdal og Helle Tougaard D er er godt nyt til de danskere, der lider af atrieflimren, den hyppigste form for hjerterytmeforstyrrelse. Et stof, der i nogen tid har været på markedet til brug ved efterbehandling efter knæ- og hofteoperationer, har vist sig også at være effektivt til behandling af patienter med atrieflimren. Stoffet mindsker risikoen for blodpropper i hjernen, reducerer antallet af dødsfald og er meget enkelt at bruge for patienterne, viser resultaterne af et stort internationalt projekt med dansk deltagelse under ledelse af overlæge, dr. med. Knud Erik Pedersen, Odense Universitetshospital. Det er et banebrydende studie, som viser, at det nye stof mod atrieflimren suverænt er en bedre behandling end den medicin, der hidtil er blevet anvendt, fordi det både er overlegent på effekt og sikkerhed, siger Knud Erik Pedersen. Han vurderer, at medicinen i Danmark årligt vil kunne redde 250 liv og forhindre blodpropper i hjernen. Flere ældre kan behandles patienter fra 44 lande, heraf 300 fra 15 hjerteafdelinger i Danmark, blev i et toårigt projekt behandlet med medicinen Pradaxa mod atrieflimren i stedet for den gængse behandling med blodfortyndende medicin med det aktive stof warfarin. Resultaterne af undersøgelsen blev fremlagt på den internationale hjertekongres ESC i slutningen af august 2009 i Barcelona, og de viser, at Prada- xa nedsætter risikoen for blodpropper med 34 pct. og for hjerneblødninger med 74 pct. i forhold til den hidtil benyttede medicin. Et af de største problemer med standardbehandlingen er netop, at mange patienter bløder, og det værste er blødninger i hjernen, som ofte har et dødeligt forløb. Derfor er resultaterne historisk godt nyt, der helt vil ændre den blodfortyndende behandling fremover i Danmark, siger Knud Erik Pedersen. Pradaxa indeholder det aktive stof dabigatran-etexilat, der bruges til forebyggelse af blodpropper hos patienter, der har fået nyt knæ eller ny hofte. Ledende overlæge på MedicinskKardiologisk afdeling på Århus Sygehus, Århus Universitetshospital, Steen Husted, der også har medvirket i projektet, glæder sig over, at der med den nye medicin snart bliver mulighed for at behandle alle de ca patienter, der lider af atrieflimren, og som har brug for blodfortyndende behandling. Det er primært ældre, der rammes, da 8-10 pct. af personer over 75 år har sygdommen. Vi har en stor gruppe patienter, som vi hidtil ikke har kunnet behandle, fordi den nuværende medicin er for besværlig for dem. Mange af de ældre kan ikke finde ud af at tage tabletterne på den rigtige måde. Der er så mange ting, der har indflydelse på den behandling, bl.a. har det stor betydning, hvad man spiser, og om man får anden medicin. Nogle har haft bivirkninger, fordi de ikke kunnet styre det, og andre har vi ikke villet give medicinen, fordi de ikke har kunnet forstå betydningen af kontrol. For dem har det været mere farligt Fokus nr lunge- og hjertesygdomme _Hjerte og lunger.indd 10 25/09/

11 Fokus Lars Hvilsted Rasmussen Overlæge, lektor, ph.d., Århus Universitetshospital, Aalborg Sygehus, Kardiologisk afdeling, Trombosecenter. Næstformand for Hjerteforeningen. behandlingen af hjerteflimmer Et stof, der hidtil har været anvendt i efterbehandlingen af knæ- og hofteoperationer, viser sig nu at kunne reducere antallet af dødsfald som følge af blodprop i hjernen. Fakta Om atrieflimren Atrieflimren er en af de mest almindelige hjertesygdomme. Hvert år indlægges danskere med atrieflimren. Atrieflimren optræder i forskellige grader og hyppighed. Det almindeligste symptom er hurtig og uregelmæssig hjertebanken. Der kan forekomme træthed, nedsat kondition, åndenød, svimmelhed og ubehag i brystet. at få behandlingen end at lade være, siger Steen Husted, der tilf øjer, at der er stor variation i kvaliteten af behandlingen med den nuværende medicin, netop fordi der er så mange faktorer, der påvirker medicinen. Med Pradaxa er det ensartet, og der er ikke samme usikkerhed i behandlingen. Vi skal blot fra begyndelsen finde ud af, hvilken dosis patienterne skal have, og der er to muligheder: enten en høj eller en lav. Når det er på plads, er det ikke nødvendigt at gå til hyppig kontrol. Dosis for den enkelte patient skal være den samme fremover, og det er en meget stor fordel, siger Steen Husted. Sikker og mere effektiv behandling Hjerteforeningens næstformand og overlæge på Århus Universitetshospital Aalborg, Lars Hvilsted Rasmussen, har undersøgt 50 danske patienter til studiet, og også han ser store perspektiver i resultaterne. I en udtalelse fra Hjerteforeningen siger han: Studiet med over patienter er banebrydende. Det dokumenterer en ny behandling af patienter med atrieflimren, som er mere effektiv og sikker. Der er tale om et nyt behandlingskoncept, hvor patienterne slipper for at gå til kontrol hos deres læge eller kontrollere blodet derhjemme, siger Lars Hvilsted Rasmussen. Omkring halvdelen af patienter med atrieflimren kan ikke tåle den gængse medicin med warfarin, der omsættes langsomt i kroppen. Stoffet er meget påvirkeligt af K-vitamin, der har afgørende betydning for blodets evne til at størkne. Patienter i behandling med warfarin skal desuden undgå en række mad- og drikkevarer og skal til hyppig kontrol livet igennem for at få taget blodprøver, og de skal til stadighed have justeret deres medicindosis. Lægerne forventer, at Pradaxa til hjertepatienter kan være på markedet i begyndelsen af Sygdommen er en rytmeforstyrrelse i hjertets elektriske system, hvor den normale impulsgiver i hjertets forkammer, sinusknuden, der skal sikre ensartede sammentrækninger af forkamrene, er sat ud af funktion. I stedet opstår hurtige, uregelmæssige og skiftende sammentrækningsbølger i forkamrene. De flimrende bevægelser i forkamrene øger risikoen for dannelse af blodpropper, både i hjernen og i arme og ben. Der kan være flere lidelser forbundet med atrieflimren, bl.a. forhøjet blodtryk, sukkersyge, tidligere blodprop i hjertet og forhøjet stofskifte. Sygdommen rammer yderst sjældent personer under 50 år. Det internationale studie af Pradaxa har navnet RE-LY. Det omfatter hjertepatienter fra 44 lande. Fra Danmark deltog 300 patienter fra 15 hjerteafdelinger. lunge- og hjertesygdomme fokus nr

12 30-40% 10-15% Fakta Epidermal Growth Factor Receptor Patienterne med ikkesmåcellet lungekræft der samtidig bærer EGRF-genet Asien Grafisk set Europa EGFR (Epidermal Growth Factor Receptor) er en af mange receptorer, der findes på overfladen af visse celler i kroppen (bl.a. i huden). EGF-receptoren findes desuden i abnorme mængder på overfladen af specielle typer af cancerceller (f.eks. visse typer af lungekræft) og den får kræftcellerne til at dele sig uhæmmet og kræftknuden til at vokse. Ved at blokere EGF-receptoren f.eks. via målrettet medicinsk behandling vil cancercellen ikke kunne dele sig og derfor gå til grunde. Billederne viser forskellige variationer af biofilm i lungevæv hos patienter med cystisk fibrose. A viser bronkierne hos en 41-årig mand, som har haft sygdommen i 28 år. B og C viser, hvordan bakterierne i biofilmen har skabt en slags skjold, og D viser, hvordan biofilmen laver et skjold, som de hvide blodlegemer ikke kan trænge igennem. Foto: Pediatr Pulmonol Jun;44(6): a b c d Forskning optimerer lungekræftbehandling Ny biologisk test af lungekræftvævet kan afgøre, om kræftpatienter kan komme i livsforlængende tabletbehandling som førstebehandling i stedet for den traditionelle kemobehandling. Af Pernille Marott Et væsentligt fund! Sådan betegner Peter Meldgaard, overlæge, lungeonkolog og ansvarlig for lungekræftbehandling på Århus Sygehus, det faktum, at det nu ikke blot er muligt at udpege lungekræftpatienter med en særlig genfejl, der forårsager lungekræften. Det er samtidig også muligt at tilbyde dem en skånsom og livsforlængende tabletbehandling som alternativ til den traditionelle kemoterapi, allerede når kræftsygdommen bliver diagnosticeret. På Århus Sygehus har vi de sidste to år tilbudt en livsforlængende tabletbehandling med medicinen Tarceva til alle patienter som andenlinjebehandling efter den f ørste kemobehandling. Vi har forsket i, hvem der har gavn af tabletbehandlingen, og hvad der er bestemmende for effekten. Den nye påvisning af, at medicinen Iressa har god effekt allerede som f ørstebehandling over for patienter med en mutation i det såkaldte EGRF-gen, understreger vigtigheden i en målrettet behandling, siger Peter Meldgaard. Om man som patient har glæde af den nye tabletbehandling, afsløres gennem en analyse af lungekræftvævet 12 Fokus nr lunge- og hjertesygdomme

13 Fakta Målrettet lægemiddel mod lungekræft Lægemidlet Iressa er den første godkendte målrettede medicin, der kan benyttes allerede, når kræftdiagnosen stilles. På Århus Sygehus har man i et par år haft succes med søsterstoffet Tarceva som anden- og tredjelinjebehandling. Tabletbehandlingen har kun få bivirkninger sammenlignet med kemoterapi, hvilket er med til at øge patienternes livskvalitet. Studier viser, at patienter behandlet med Iressa har færre symptomer på lungekræft end tilfældet er, hvis de blev behandlet med kemoterapi. Samtidig går der længere tid, inden svulsten begynder at vokse. Peter Meldgaard Vi har forsket i, hvem der har gavn af tabletbehandlingen, og hvad der er bestemmende for effekten (tumorvævet) for genmutation. Det vil typisk ske i forbindelse med, at lungekræften bliver diagnosticeret ved en almindelig biopsi. Når lungekræften er diagnosticeret, kan en patolog undersøge den eksisterende vævsprøve yderligere. Hvis undersøgelsen viser, at lungekræften kan kategoriseres som ikke-småcellet lungekræft med en mutation i det såkaldte EGFR-gen, er tabletbehandling en velegnet mulighed som f ørstelinjebehandling. Patologer har i årevis arbejdet på at forfine kræftdiagnostikken til gavn for patienterne. Jo bedre et billede der kan opnås af lungekræften, desto mere kan man målrette den enkelte behandling. Og dermed kan man i højere grad undgå at give en forgæves behandling. Man anslår, at pct. af patienterne i Asien med ikke-småcellet lungekræft samtidig bærer EGRF-genet, som er årsag til lungekræften. På europæisk plan skønnes tallet at være pct. Start afhænger af tilsavn If ølge Jens Benn Sørensen, overlæge ved Rigshospitalet og formand for Dansk Onkologisk Lungecancer Gruppe (DOLG) er det for tidligt at sige noget om, hvornår den nye behandling bliver taget i brug i praksis. Behandlingen bliver brugt i USA Fokus Peter Meldgaard Overlæge, ph.d., lungeonkolog og ansvarlig for lungekræftbehandling på Århus Sygehus. Han forsker i lungekræft og arbejder blandt andet på en ph.d., der skal klarlægge, hvad der er bestemmende for effekten af forskellige kræftbehandlinger. og Schweiz. Hvornår det også bliver almindelig praksis i Danmark at benytte det nye præparat som f ørstelinjebehandling, afhænger af tilsagn fra landets regioner. Vi vil fra DOLGs side gøre Sundhedsstyrelsen og regionerne opmærksomme på de nye muligheder, fortæller Jens Benn Sørensen. DU MÅ GODT! et fornuftigt alternativ til almindelig rygning. Skift til nycigaret og ryg hvor du vil, nar du vil, uden at genere andre. Ingen ild, lugt eller passiv røg, kun damp med med smag. NyCigaret giver dig rygefornemmelsen du får masser af røg her, som jo er damp. Dampen simulerer rygningen og tilfredsstiller dit rygebehov, på en helt ny måde. NyCigaret fås med Tobaks smag samt mentol, vanilie, chokolade og kaffe smag. Du slipper for kræftfremkaldene tjære svovl og kultveilte. Du gør klogt i at skifte nu, bestiller du idag har du din NyCigaret i morgen, køb på nettet eller ring til os på

14 AA AA Aa AA aa AA AA AA AA AA Gener AA AA Aa Aa Aa Aa Aa Aa Genetik kan være nøglen til bedre behandling af KOL Lungemedicinerne forsker i genetikkens betydning for udviklingen af KOL. Det kan meget vel være nøglen til bedre sygdomsbehandling, siger professor, overlæge Jørgen Vestbo. Af Jette Lüthcke, foto: Sara Skytte Tørre tal viser, at omkring 90 pct. af alle danske KOL-patienter har røget, hvorfor rygning er den absolut største risikofaktor. Omvendt udvikler mindre end halvdelen af alle rygere KOL, og derfor kan de fleste KOL-patienter fortælle om et familiemedlem, der har pulset løs hele livet uden at udvikle lungelidelsen. Næsten alle patienter, som jeg har behandlet for KOL, har en onkel, der blev 95 år, røg 60 cigaretter om dagen og aldrig fejlede noget. Det viser, at nogle mennesker kan ryge hele livet, uden at der sker spor, hvorimod andre mennesker og astmapatienter er et typisk eksempel faktisk ikke kan tåle ret meget røg. Samtidig ser vi en øget ophobning af KOL i visse familier, hvilket henleder tankerne på, at genetik må være med til at afgøre, om man udvikler KOL, forklarer professor, overlæge Jørgen Vestbo, Hjerte-Lungemedicinsk afdeling, Hvidovre Hospital. Selve processen med at identificere det eller de gener, der medf ører KOL, er kompliceret, for der er mange faktorer, som spiller ind på udviklingen af sygdommen. KOL regnes derfor i dag for en såkaldt multifaktoriel sygdom, hvor flere gen- og miljøfaktorer i fællesskab påvirker sygdomsrisikoen. Det er rigtig svært, fordi vi både går ud fra, at det handler om flere gener, og fordi KOL er en blanding af mange forskellige sygdomme. F.eks. skal vi identificere de gener, der medf ører Forskningen i generne kan gøre os meget klogere på, hvem der udvikler KOL og hvorfor. Men de seneste år er der desværre ikke sket de helt store fremskridt inden for genetikken. huller i lungerne emfysem og de, der medf ører stive luftveje osv. Det skulle trods alt være mærkeligt, om det var de samme gener, der bestemte så forskellige underliggende sygdomsmekanismer, siger professoren. På verdensplan har man undersøgt 14 Fokus nr lunge- og hjertesygdomme

15 Aa Aa aa Aa aa aa AA Aa Aa aa Aa Aa aa aa aa aa aa aa og sammenlignet søskende med og uden KOL for at forsøge at identificere sygdomsgenerne. Men det har vist sig at være kompliceret. Indtil for nylig brugte man meget studier af familier eller søskendepar, og da KOL ofte f ørst er rigtigt alvorlig efter 50-års alderen, var det svært både at samle syge søskendepar og også have adgang til deres forældre. Med de nyere metoder inden for genetisk forskning er man kommet ud over dette problem. Imidlertid er der brug for meget store patientgrupper, og den kendte sammenhæng mellem rygning og KOL er kommet i vejen. Sidste år rapporterede tre forskellige forskergrupper, at de havde fundet gener for lungekræft, men formentlig er der tale om gener, der bestemmer, om vi bliver rygere eller ej eller i det mindste bestemmer, om vi hurtigt holder op igen. Mistanken om, at der er tale om et rygergen og ikke et kræftgen, blev bestyrket af, at det samme gen nu er bevist at hænge sammen med KOL. Der er imidlertid mange undersøgelser i gang, så håbet om at finde et rigtigt KOL-gen består, mener Jørgen Vestbo Men der er ingen tvivl om, at kendskabet til et eller flere gener vil være et stort skridt på vejen, når det gælder om at finde nye behandlingsprincipper til KOL. Ikke kommet langt på det sidste Når det gælder at kigge på sygdommen og prøve at regne ud, hvilke nye typer medicin vi skal udvikle, er vi ikke kommet så langt de senere år. Hvis man ryger, får man en betændelsesreaktion, inflammation, i luftvejene. Problemet med KOL er, at man ikke kan slukke for denne inflammation. Den holder sig selvkørende og er med til, at der dannes bindevæv i luftvejene eller huller i lungerne. Det ville være oplagt at finde en form for medicin, der kunne dæmpe betændelsen i luftvejene, men det har vist sig ikke at være spor nemt. Derfor tror vi, at vi måske skal bagom og finde ud af, hvad det er for et gen, der gør, at man ikke kan slukke for sin betændelse, forklarer Jørgen Vestbo. Har vi f ørst identificeret et sygdomsgen, kan vi bruge det til at gå tilbage og sige, hvad laver det gen. Laver det f.eks. et protein, der regulerer nogle særlige betændelsesceller, forstår vi pludselig bedre, hvad der går galt. Havde vi kendskab til flere sygdomsmekanismer, ville forskere i og uden for medicinindustrien nok bedre være i stand til at udvikle effektiv medicin. Derfor håber vi på et eller flere gener, slutter professoren. mindste bestemmer, om vi hurtigt hol- denne inflammation. Den holder sig slutter professoren. Skønne Småland I den nordlige del af Småland ved Sveriges næststørste sø Vättern, ligger en af Sveriges skønneste byer. Jönköping byder på alt, hvad hjertet begærer lige fra smukke områder, sand-strand, den hyggelige havnemole med cafeer, shopping- muligheder og et levende kulturliv. Lige udenfor centrum, i et shoppingcenter lig-ger Quality Hotel Jönköping*** Besøg også Astrid Lindgrens by Vimmerby (120km) og resten af Småland. 5 nætter m/mad kr. 1499,- Opholdet indeholder: - 2 overnatninger Spar - 2 x morgenmad kr. 495,- - 2 x 2 retters menu - gratis parkering - Røgfrit hotel kr. 599,-,- Pr. pers. i dobbeltvær. Ankomst: Alle dage Landsbyidyl i Tarp Landgasthof Tarp ligger i den lille hyggelige by Tarp blot 25 km. syd for den danske grænse blandt historiske omgivelser. Et netværk af dejlige cykel- og vandrestier breder sig gennem området, der ligger centralt i Schleswig-Holstein Fra Tarp er udflugtsmulighederne utallige. Besøg Flensburg, hvor shopping mulighederne er mange, udforsk et af de mest betydningsfulde renæssanceslotte i Norden, Lyksborg Slot Tæt på den hyggelige kanalby Friedrichstadt. Opholdet indeholder: - 2 overnatninger Spar - 2 x morgenbuffet kr x 3 retters menu - 2 x Kaffe og kage - 1 fl. vin i afskeds- kr. 699,-,- gave (pr. værelse) Pr. pers. i dobbeltvær. Ankomst: Alle dage KØR SELV FERIE Danmarks bedste priser - Ekspeditionsgebyr kr Forbehold for udsolgte datoer Læsertilbud: Oplys/tast bestillingskoden: Fokus Tlf

16 Fokus Peter Lange Rigets tilstand Ledende overlæge på Hvidovre Hospitals Hjerte-Lungemedicinske afdeling. Han har arbejdet med KOL de sidste 25 år og gennemført en række undersøgelser om forekomst, diagnostik og behandling af sygdommen. Han har været med til at indføre KOL-rehabilitering i Danmark, og inden for de sidste år har han også arbejdet med kvalitetssikring af KOL-behandling både i almen praksis og på sygehusene. KOL-patienter skal findes tidligere Hele 35 pct. af patienter, der var gået til læge i anden anledning, havde kronisk obstruktiv lungesygdom uden at vide det. Af dem havde 70 pct. sygdommen i moderat eller svær grad Både læger og patienter overser symptomer på KOL. Patientforening ønsker national handlingsplan. Af Lone Dybdal og Helle Tougaard KOL skal have sin egen nationale handlingsplan i lighed med indsatsen mod kræft, mener Danmarks Lungeforening. Det er nødvendigt med en langt mere målrettet indsats med klare retningslinjer for tidlig opsporing, behandling og rehabilitering, hvis det skal lykkes at nedbringe antallet af patienter med svær KOL, siger direktør i Danmarks Lungeforening, Charlotte Fuglsang. Hun mener derfor, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger omkring KOL skal være mere forpligtende i hele sundhedsvæsenet. Anbefalinger er ikke nok. De skal ophøjes til en egentlig handlingsplan, så der er vægt bag og krav om, at der sker en aktiv indsats, siger hun. Charlotte Fuglsang henviser til, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger er så brede, at de med fordel kan bruges som grundlag for en handlingsplan, der omfatter både almen praksis, hospitaler og kommuner. En plan vil sikre, at lægerne, i langt højere grad end tilfældet er i dag, bliver udfarende og selv tager initiativ til at opfordre deres patienter i risikogrupper til at blive undersøgt, siger Charlotte Fuglsang. En handlingsplan vil også gøre patienterne mere aktive i forhold til deres egen sygdom. Den vil gøre det klart for patienterne, at de har ret til behandling, uanset hvad der er årsag til, at de har fået sygdommen, og den vil gøre op med den holdning, at der ikke er noget at gøre, for det er der, siger Charlotte Fuglsang. g. Uddannelse vigtig Flere undersøgelser har dokumenteret, at både lægerne og patienterne selv kunne være mere opmærksomme på KOL. I juni 2007 viste resultatet af det såkaldte KVASIMODO-projekt, at de praktiserende læger kunne blive bedre både til at stille diagnosen og til at behandle KOL, hvis de var mere opmærksomme på sygdommen og deltog i et uddannelsesprogram, hvor de lærte at teste Hvis den praktiserende læge kan opdage sygdommen i et stadie, hvor lungefunktionen er nedsat til 70 pct. af det normale, er der stadig meget at gøre forebyggende patienterne med et spirometer. Det var nogle meget motiverede læger, der deltog i undersø- gelsen, og da der blev sat øget fokus på sygdommen, kunne vi se en klar forbedring af, hvor gode de var til at gøre de ting, man skal, når man skal behandle og diagnosticere mennesker med KOL, siger ledende overlæge på Hjerte-lunge- 16 Fokus nr lunge- og hjertesygdomme

17 Fokus Michael Dupont Fakta Projekt TOP (Tidlig Opsporing af KOL i almen Praksis) Alment praktiserende læge med praksis i Birkerød. Han er formand for praktiserende lægers organisation PLO. 220 praktiserende læger og patienter deltog i projektet. Alle patienter var gået til læge i anden anledning, og af dem fik patienter konstateret KOL, hvilket svarer til 35 pct. De var alle rygere eller tidligere rygere og havde mindst ét symptom på lungesygdom. Blandt dem indikerede screeningen, at 28 pct. havde KOL i mild grad, 51 pct. i moderat grad, 18 pct. i svær grad og 2 pct. i meget svær grad. Projektet er sponsoreret af medicinalfirmaerne Pfizer og Boehringer- Ingelheim. I undersøgelsen deltog 158 praktiserende læger og ca patienter. I løbet af et år steg antallet af spiromotermålinger med næsten 20 pct. i de pågældende lægepraksis Et af de største problemer med KOL i forhold til andre kroniske sygdomme er desværre, at diagnosen bliver stillet så sent, at behandlingsmulighederne er begrænsede medicinsk afdeling på Hvidovre Hospital, Peter Lange, der stod i spidsen for projektet. I undersøgelsen deltog 158 praktiserende læger og ca patienter. I løbet af et år steg antallet af spiromotermålinger med næsten 20 pct. i de pågældende lægepraksis. KVASIMODO-undersøgelsen vi- ste, at uddannelse og øget fokus havde en meget stor effekt, og det er ikke af- gørende, hvorvidt der står skal el- ler kan i forbindelse med indsatsen mod KOL, siger Peter Lange og hen- viser til, at der allerede er mange gode tiltag i gang. KOL kan bremses De praktiserende læger vil gerne, men det afgørende er, at de bliver mere opmærksomme på sygdom- men i de tidlige stadier, også hos deres yngre patienter, som ryger. Lægen skal tage en snak med dem og få dem undersøgt ved en spirometertest, siger Peter Lange og uddyber: Hvis man får konstateret begyndende KOL som 40-årig, og hvis man kan stoppe udviklingen, når folk er under 50 år, så kan man stoppe nedbrydningen af lungefunktionen med me- get fin effekt for de fleste. Et af de største problemer med KOL i forhold til andre kroniske sygdomme er desvær- re, at diagnosen bliver stillet så sent, at behandlingsmulighederne er begrænsede, siger han. Når Peter Lange får indlagt patien- ter med KOL på sin afdeling for f ørste gang, skyldes det, at de er meget syge og kun har en lungefunktion på måske 30 pct. af det normale. Patienterne selv er ofte slet ikke klar over, at de er alvorligt syge. De har bare lige så stille over en årrække æn- dret deres livsform, så de sjældent går ud, fordi de ikke kan få luft. Hvis den praktiserende læge kan opdage sygdommen i et stadie, hvor lungefunktionen er nedsat til 70 pct. af det normale, er der stadig meget at gøre forebyggende, siger Peter Lange. Han forventer, at der sker endnu et stort fremskridt i indsatsen mod KOL med implementeringen af Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer for kroniske sygdomme. Her spiller almen praksis en vigtig rolle, fordi lægerne skal se patienterne ved årskontroller og sikre sig, at behandlingen er rigtig, og at der sker rygestop hos de patienter, der endnu ikke er holdt op med at ryge. Også lægernes indberetninger til det Nationale Indikator Projekt NIP - vil øge deres opmærksomhed. Hvis en praktiserende læge ser, at nabolægen har opdaget mange KOL-patienter, og han ikke selv har, vil det i sig selv få lægen til at øge opmærksomheden på sygdommen, vurderer Peter Lange. Forslag om KOL-honorar At der går mange mennesker rundt med KOL uden at vide det, viser det netop offentliggjorte projekt TOP, der er finansieret af Pfizer Danmark og Boehringer-Ingelheim Danmark og gennemf ørt i samarbejde med 220 praktiserende læger og patienter. Hele 35 pct. af patienter, der var gået til læge i anden anledning, havde kronisk obstruktiv lungesygdom uden at vide det. Af dem havde 70 pct. sygdommen i moderat eller svær grad. Formanden for Dansk Lungemedicinsk Selskab, professor og overlæge Ronald Dahl, der har siddet i styregruppen for projektet, er overrasket over tallene. Tallene i undersøgelsen viser, at sygdommen er langt mere udbredt, end man troede. Derfor er det på høje tid, at KOL tages alvorligt, for selv om ødelagt lungevæv er tabt for evigt og ikke bygges op igen, kan man ved en tidlig indsats bremse sygdommen og forhindre den i at udvikle sig yderligere, siger han. Ronald Dahl peger på, at mange patienter med KOL anser sygdommen for at være selvforskyldt, og de går ikke til lægen eller stiller krav om undersø- Fortsættes næste side lunge- og hjertesygdomme fokus nr

18 Fra tinget Fortsat fra forrige side gelser og behandling som så mange andre grupper. Kommer de endelig til lægen, risikerer de at blive mødt af ligegyldighed eller måske endda fordømmelse samt en besked om, at der ikke er noget at gøre, og at de bare kan holde op med at ryge. Og så gider de ikke komme mere, siger han. For at fremme en holdningsændring til KOL foreslår Ronald Dahl derfor, at læger i fremtiden honoreres for at opspore KOL. Etik og økonomi Formanden for de praktiserende læger, Michael Dupont, medgiver, at man i mange tilfælde som praktiserende læge kan gøre mere, men generelt mener han, at han og hans kolleger er meget opmærksomme på opsporing af KOL. Alle praktiserende læger har adgang til spirometri enten hos sig selv eller hos kolleger, og vi har redskaberne i form af retningslinjer fra såvel Sundhedsstyrelsen som fra Dansk Selskab for Almen Medicin. Men der er også en række etiske og økonomiske overvejelser, der spiller ind, f ør man tilbyder sine patienter en lungefunktionstest. Dertil kommer, at patienterne ikke altid er villige til at tage konsekvensen af en test, og nogle vil måske slet ikke have testen. Det må lægen respektere, siger han. Test på arbejdspladserne If ølge Peter Lange er det ikke nok at opspore KOL i lægepraksis og på hospitaler. Hvis man rigtigt skal rykke og finde folk tidligere, end man gør i dag, så skal man også involvere arbejdspladserne og tage ud og foretage lungefunktionsmålinger på de medarbejdere, som ryger. Det, der virkelig har effekt, er at få diagnosticeret en mild sygdom hos de yngre, der ellers risikerer at få svær KOL senere, opfordrer Peter Lange. Han tilf øjer, at der i dag dør flere danskere af KOL end af lungekræft, ca om året. 18 Fokus nr lunge- og hjertesygdomme

19 Sundhedsminister Jacob Axel Nielsen (K) ser ingen grund til at gøre Sundhedsstyrelsens forløbspakker forpligtende. De skal tjene som inspiration for kommuner og regioner, siger han. Minister: Ingen brug for handlingsplan Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) henviser til, at regeringen har styrket indsatsen for de kronisk syge med ekstra 590 mio. kr. Af Lone Dybdal og Helle Tougaard Foto: Scanpix Patienter med KOL skal opspores tidligt, og en relevant behandling og rygeafvænning sættes i gang så hurtigt som muligt. Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) er enig med lungelægerne og Danmarks Lungeforening i, at tidlig opsporing er vigtig. Men efter hans vurdering er de ansatte i sundhedsvæsnet efterhånden også meget opmærksomme på KOL, og han ser ikke nogen grund til en egentlig national handlingsplan på området. Regeringen har skudt ekstra 590 mio. kr. i at styrke indsatsen for kronisk syge, og de penge skal også komme KOLpatienterne til gode. Med den friske tilf ørsel af ressourcer og en stor fælles viden om, hvad der er bedst for patienterne, er der efter min mening ikke brug for at indlede et arbejde med en national handlingsplan, siger ministeren. I slutningen af 2007 udkom Sundhedsstyrelsens anbefalinger for opsporing, behandling og rehabilitering af KOL-patienter. Der er dog ingen, der ved, om anbefalingerne bliver brugt. Til det siger sundhedsministeren, at han forventer, at anbefalingerne bliver til daglig praksis efterhånden. Gennemf ø- relse af faglige anbefalinger kræver ofte en flerstrenget indsats på alle niveauer, som f.eks. lokal efteruddannelse af sundhedspersonale, og det skal man give lidt tid, siger Jakob Axel Nielsen. Han henviser desuden til, at KOL fremover indgår i Det Nationale Indikatorprojekt, hvilket betyder, at den sundhedsfaglige kvalitet på området løbende bliver vurderet. Forløbspakker for kronisk syge Senest har Sundhedsstyrelsen udarbejdet en række forløbspakker for kronisk syge. Pakkerne skal tjene som inspiration for kommuner og regioner, og ministeren ser ingen grund til at gøre pakkerne forpligtende. I forbindelse med økonomiaftalerne for 2010 har regeringen aftalt med regioner og kommuner, at de i videst mulig udstrækning har implementeret forløbsprogrammer for bl.a. KOL ved udgangen af 2012, siger Jakob Axel Nielsen. Hvorvidt det ville være en god idé at honorere de praktiserende læger for at teste deres patienter for KOL, vil Jakob Axel Nielsen ikke udtale sig om, da regionerne og de praktiserendes lægers organisation PLO er midt i en overenskomstforhandling. lunge- og hjertesygdomme fokus nr

20 danskere har KOL Fokus Peter Lange, ledende overlæge Svær: Tørre tal Moderat: Let: Peter Lange er ledende overlæge, dr.med. på Hjerte-lungemedicinsk afd. på Hvidovre Hospital. Han er speciallæge i intern medicin og i medicinske lungesygdomme. Igennem de sidste seks år har han været med til at promovere rehabilitering af KOL-patienter i Danmark og til at udvikle et program, som har dannet model for de fleste andre danske rehabiliteringsprogrammer for patienter med KOL. Sammen med rehabiliteringsteamet på Hvidovre Hospital er han involveret i undersøgelser af forskellige aspekter af rehabilitering, herunder effekt af medicinsk behandling, vedligeholdelsestræning og af ilttilskud under træningen. Fysisk træning et must Selv om patienter med KOL får en optimal medicinsk behandling, vil de stadig have en nedsat lungefunktion. Derfor er træning vigtig, så man ikke skal anstrenge lungerne så meget ved fysisk aktivitet. Af Sally Dorset, foto: Sara Skytte Igennem de senere år har lægerne kunnet konstatere, at der skal flere tilgange til i behandlingen af KOL-patienter. Medicinsk behandling alene er langtfra nok. Selv om patienterne får den bedst mulige medicinske behandling, vil de alligevel have nedsat lungefunktion. Derfor er rehabilitering ekstremt vigtig, siger ledende overlæge, dr.med., Peter Lange fra Hjerte-lungemedicinsk afd. på Hvidovre Hospital. Patienter med åndenød skal bruge flere kræfter på at trække vejret end andre, fordi deres luftveje er permanent forsnævrede. Det skyldes, at en vedvarende irritationstilstand har medf ørt arvæv og ødelæggelse af lungernes elasticitet, og det resulterer i forsnævrede luftveje, siger han. Hos patienter med astma vil den rigtige medicinske behandling ofte være tilstrækkelig, men hos KOL-patienter skal der en række Fakta Om kol danskere skønnes at have KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom). Heraf har sygdommen i moderat grad og i svær grad. Hver dag dør 10 danskere af KOL, der er en hyppigere dødsårsag end lungekræft. Der indlægges hvert år danskere på grund af KOL, der koster sundhedsvæsenet mindst 3 mia. kr. om året. Det svarer til 10 pct. af de samlede udgifter til personer over 40 år. ekstra tiltag til for at forbedre patienternes livskvalitet. Hos KOL-patienter skal det hele være i orden. De skal naturligvis helst holde op med at ryge. Dernæst skal de have den bedst mulige medicinske behandling, og samtidig skal de oplæres i, hvordan de bedst tager deres medicin. Så er det vores opgave at tjekke, om de har iltmangel i kroppen, så de evt. kan få et ilttilskud i hjemmet, ligesom deres vægt skal være i orden, siger Peter Lange. Det nye er, at KOL-patienterne skal have en livslang rehabilitering, så deres livskvalitet bliver så god som muligt. Stærke muskler Hvis KOL-patienterne har stærke og udholdende muskler, så skal de ikke bruge så meget ilt, når de bevæger sig. Hvis man har veltrænede benmuskler, så skal man ikke anstrenge lungerne så meget, når man er fysisk 20 Fokus nr lunge- og hjertesygdomme KILDE: DANMARKS LUNGEFORENING

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Nyt studie: Test kan redde dig fra blodprop

Nyt studie: Test kan redde dig fra blodprop Nyt studie: Test kan redde dig fra blodprop Ny, simpel hjemme-test kan tidligt afsløre hjerte-flimmer, som truer flere og flere. Af Torben Bagge og Heidi Pedersen, januar 2013 03 Test redder dig fra blodprop

Læs mere

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første selvstændige handling er at trække vejret. Og når vi en dag holder op, markerer dét livets afslutning. Derfor skal vi passe på de lunger,

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Perspektiver i telemedicin KOL-patienter som first movers

Perspektiver i telemedicin KOL-patienter som first movers Perspektiver i telemedicin KOL-patienter som first movers Lunge-monolog hospitalet. https://www.youtube.com/watch?v=lljdrsezyb0&feature=player_embedded Samarbejde med og om patienten Praktiserende læge

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL? Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

PATIENTINFORMATION TELECARE NORD ET PROJEKT DER UNDERSØGER OM TELEMEDICIN KAN GØRE EN FORSKEL FOR DIG MED HJERTESVIGT

PATIENTINFORMATION TELECARE NORD ET PROJEKT DER UNDERSØGER OM TELEMEDICIN KAN GØRE EN FORSKEL FOR DIG MED HJERTESVIGT PATIENTINFORMATION TELECARE NORD ET PROJEKT DER UNDERSØGER OM TELEMEDICIN KAN GØRE EN FORSKEL FOR DIG MED HJERTESVIGT LÆS OM PROJEKTET OG DINE MULIGHEDER FOR DELTAGELSE PATIENTINFORMATION TELECARE NORD

Læs mere

Simpel lungetest kan redde KOL patienter

Simpel lungetest kan redde KOL patienter Simpel lungetest kan redde KOL patienter Flere lungeundersøgelser kan redde liv og forbedre livskvalitet hos flere af de 300.000 danskere, der har sygdommen KOL uden at vide det. Danske Regioner lover

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL? Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre

Læs mere

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life N O T A T 21-09-2007 Faktaark - presse 24. september 2007 Faktaark til pressen HSMR og Operation Life HSMR viser antallet af dødsfald på et sygehus eller i en region som procent af det gennemsnitlige antal

Læs mere

Standard brugervejledning Blodtryksmåler

Standard brugervejledning Blodtryksmåler Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender

Læs mere

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Dine lunger bliver aldrig, som de var før. Som tidligere ryger må du leve med den nedsatte lungefunktion, som smøgerne har givet dig Af Line Felholt, november

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014 Institut for Folkesundhedsvidenskab Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme Årsmødet 2014 Peter Lange Afdeling for Socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642

2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642 2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642 RYGNING OG DIT HJERTE Sådan kvitter du tobakken FOR HJERTERNES SKYLD Hver tredje

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010

Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010 N O T A T 25-11-2010 Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010 Danske Regioner har udarbejdet en statusopgørelse for implementering af pakkeforløbene på hjerteområdet. Statusopgørelsen giver

Læs mere

KOL-seminar Region Syddanmark 6. november Ved Charlotte Fuglsang, direktør Danmarks Lungeforening

KOL-seminar Region Syddanmark 6. november Ved Charlotte Fuglsang, direktør Danmarks Lungeforening KOL-seminar Region Syddanmark 6. november 2008 Ved Charlotte Fuglsang, direktør Danmarks Lungeforening Klare facts om lungesygdommen KOL 400.000 danskere har KOL (stille epidemi) 150.000 ved det ikke endnu

Læs mere

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen.

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen. Transskription af Sundhedsstyrelsens TV-spot [En kvinde går ud af huset, bag hende ser man børnene lege, og her tænder hun en cigaret. Cigarettens flammer lyser op, overdrevet lyd fra flammen, man følger

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Atrieflimmer. Forkammer-flimren. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1

Atrieflimmer. Forkammer-flimren. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1 Atrieflimmer Forkammer-flimren Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1 Hvad er atrieflimren? Atrieflimren er en af de hyppigste former for hjerterytmeforstyrrelser. Ved atrieflimren

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Hjælp med hjertet GØR EN FORSKEL. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte

Hjælp med hjertet GØR EN FORSKEL. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte GØR EN FORSKEL Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Hver dag dør 19 kvinder af

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157

2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157 2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157 HJERTEKLAPSYGDOMME Når en hjerteklap svigter Hvad er en klapsygdom? Sygdom i hjerteklapperne kan være medfødt eller opstå senere i livet.

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Konference for kontaktsygeplejersker 2013 Lisbeth Vestergaard Andersen, forskningskonsulent Uddeling af midler til forskning - udvalgte projekter Uddeling

Læs mere

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Hver dag dør 19 kvinder af

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007 kl

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007 kl Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 597 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Åbent samråd 13. juni 2007 Taletid: Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

SEXLIVET KAN BLIVE GODT IGEN

SEXLIVET KAN BLIVE GODT IGEN Min erfaring er, at langt de fleste kan genoptage sexlivet i en eller anden form, og det øger livskvaliteten. For begge parter i forholdet. Martin Døssing, overlæge, Nordsjællands Hospital, Frederikssund

Læs mere

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Kemoterapi og biologisk behandling til patienter med kræft i tyktarmen eller endetarmen Onkologisk Afdeling

Læs mere

Når hjertet flimrer. Et praktisk værktøj til dig, der lever med atrieflimren

Når hjertet flimrer. Et praktisk værktøj til dig, der lever med atrieflimren Når hjertet flimrer Et praktisk værktøj til dig, der lever med atrieflimren Til dig, der lever med atrieflimren Formålet med dette hæfte er at give dig overblik og viden om, hvad atrieflimren er, hvad

Læs mere

Hjælp med hjertet GØR EN FORSKEL. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte

Hjælp med hjertet GØR EN FORSKEL. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte GØR EN FORSKEL Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Hver dag dør 18 kvinder af

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE

KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE Kræft - en folkesygdom Omkring 32.000 danskere rammes hvert år af kræft. Sygdommen er kendetegnet ved, at en enkelt eller flere celler begynder at dele sig, uden at kroppen

Læs mere

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg

Læs mere

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte. Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Det gode råd gør forskellen Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Lungeforenlngen og Matas danskere har syge lunger Sådan passer du på dlne lunger

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Lungeforenlngen og Matas danskere har syge lunger Sådan passer du på dlne lunger Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Lungeforenlngen og Matas l kampen mod lungesygdomme 600.000 danskere har syge lunger Sådan passer du på dlne lunger Tjek lungerne, før det er for sent

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

ustabile hjertekramper og/eller

ustabile hjertekramper og/eller Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne

Læs mere

Danmark behandler børneastma ineffektivt

Danmark behandler børneastma ineffektivt Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Sådan bruger du KOL-filmen vejledning til fagfolk

Sådan bruger du KOL-filmen vejledning til fagfolk Sådan bruger du KOL-filmen vejledning til fagfolk Sådan bruges KOL-filmen Danmarks Lungeforening har i samarbejde med en række centrale fagpersoner, udviklet en lille inspirationsfilm om KOL (Kronisk Obstruktiv

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed 0808_AMADEUS_brochure1.indd 1 9/16/08 10:55:13 AM Amadeus Speciallægecenter Amadeus er et speciallægecenter, som hjælper dig eller

Læs mere

Betændelse i ryggens knogler

Betændelse i ryggens knogler Patientinformation Betændelse i ryggens knogler Infektionsmedicinsk Afdeling Q Denne pjece er til dig, som har fået påvist betændelse i en knogle i ryggen - eller som er ved at få undersøgt, om du har

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Hjertekarsygdomme, dårlige øjne og nyreproblemer. Det er blot nogle af de sygdomme, som sender folk til lægen, hvorefter de kommer hjem med ikke blot én, men hele

Læs mere

ved inflammatorisk tarmsygdom

ved inflammatorisk tarmsygdom BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige

Læs mere