Fokus. Hjerteog lungepatienter svigtes. Lunge- og hjertesygdomme. Lungeklinikkerne tilbage. Tabletter i ny og målrettet KOL-behandling Side 8

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fokus. Hjerteog lungepatienter svigtes. Lunge- og hjertesygdomme. Lungeklinikkerne tilbage. Tabletter i ny og målrettet KOL-behandling Side 8"

Transkript

1 Lunge- og hjertesygdomme Nyhedsmagasin om forebyggelse og behandling Fokus magasinet Tabletter i ny og målrettet KOL-behandling Side 8 Ny effektiv behandling mod hjerteflimmer Side 10 Biologisk test forlænger livet med lungekræft Side 12 Tykke børn risikerer oftere hjerteproblemer Side 30 PD E4 Kontroversielt forslag: Lungeklinikkerne tilbage Tidlig opsporing af KOL er nødvendig. Og da der er grænser for, hvor mange flere byrder, vi kan lægge på de privatpraktiserende lægers skuldre, foreslår professor, dr.med., Jørgen Vestbo, Hvidovre Hospital, at vi genopfinder lungeklinikkerne, i form af moderne, åbne lungemedicinske ambulatorier med kapacitet til et stort antal undersøgelser. Jørgen Vestbo er faglig konsulent på denne udgave af Fokusmagasinet. Side 4 Pris 49,95 kr, nr Hjerteog lungepatienter svigtes I Region Hovedstaden og Region Sjælland bliver kun 15 pct. af patienterne med hjertesvigt tilbudt fysisk træning, mens Region Syddanmark sniger sig op på 18. pct. Region Midtjylland er duks med 24 pct., mens Region Nordjylland glimrer ved slet ikke at have indberettet sine tal. Tallene står i skærende kontrast til de fastsatte krav fra det såkaldte Nationale Indikator Projekt, NIP, der måler kvaliteten i behandlingen. I.flg. NIP skal mindst 50 pct. af patienterne med hjertesvigt have genoptræning inden for 12 uger. Også på KOL-området kniber det for regionerne med at leve op til den fastsatte standard. Side FOTO: SARA SKYTTE

2 Direkt til din h D t Direkte fra havet til din hoveddør Får du fisk en gang om ugen? VIND luksuspakken i tre mdr. Ja tak! Jeg vil gerne modtage Skagenfood.dk s nyhedsmail 1-3 gange om måneden og deltage i lodtrækningen om gratis levering af Luksuspakken med frisk sk til 2 personer, hver anden uge i tre måneder direkte til min hoveddør! Navn: Postnr.: Mail: Sund familie gode madvaner Vi har gjort det meget nemt for jer at nyde masser af lækker sk i hverdagen. I skekassen fra Skagenfood får du årstidens friske sk direkte hjem til din hoveddør. Vi leverer altid de allerbedste råvarer, og du kan vælge frit mellem de mange lækre pakker. Vil I helst have sk uden ben, eksotiske sk, luksus sk eller en af de andre lækre kasser? Lækre gør-det-selv-opskrifter Inspirér og imponér familien med lækre menuer som er nemme at lave. To dage i forvejen får du tilsendt gode opskrifter, som er udviklet af dygtige kokke. Opskrifterne er tilpasset danske ganer og en travl dagligdag. Så er det ingen sag! Direkte levering i cool emballage Vores egne chauffører leverer maden direkte til dit hjem i det meste af Danmark. Er du ikke hjemme, stiller han pakken på et aftalt sted. Fisken holder nt temperaturen, fordi vi pakker den optimalt til jer. Og du kan selvfølgelig se både fangst- og pakkedato. Styr på tingene Vi leverer ugentligt eller hver 14. dag, og vi har kasser til både små og store familier uden bindingsperiode. Vi er faktisk Danmarks største skebutik med levering til over 9000 kunder! Måske fordi vi sælger god samvittighed? Vores pakker sprudler af livsglæde de er garneret med havfrisk sundhed og energi! Send kuponen til: Skagenfood A/S, Hyttefadsvej 8, 9970 Strandby Mærk kuverten Dagens Puls til din ho Direkte Send mail til med evt. spørgsmål eller ring til os på telefon (hverdage fra 13-16).

3 Leder Fokus De står bag Sally Dorset og Nina Vedel-Petersen står med det fælles firma Sundhedsmedierne ApS bag Fokusmagasinet. De er begge uddannede journalister og har i mange år arbejdet med sundhedsinformation. Sally Dorset har bl.a. været nyhedsredaktør og presse- og kommunikationschef hos Pfizer og er ejer af Sally Dorset Kommunikation. Nina Vedel- Petersen har siddet i chefredaktionen på B.T. og ejer sundhedsmagasinet Dagens Puls. Sygdommen med det forkerte navn bøv det er du selv ude om Vi kender den nedladende sætning fra vores barndom. Oftest vrænget ud med en snert af dårlig samvittighed, når noget et gået galt for en anden. Øv, Barnligt og helt urimeligt. Desværre opf ører samfundet sig på samme uigennemtænkte måde over for lungesyge patienter. Du er selv skyld i din sygdom. Derfor har du ikke samme rettigheder til behandling som andre patienter med finere diagnoser. Mens forskningen i visse cancersygdomme heldigvis har haft fin vind i sejlene de seneste år, får sygdommen KOL kun meget lidt opmærksomhed. Når man spørger eksperterne om årsagen, går det samme svar igen: Både forskning og patienter er lidt out. Patienterne er nemlig selv ude om deres situation mener mange. Rygerlunger kaldes sygdommen KOL stadig, både blandt journalister og i folkemunde. Men KOL er ikke rygerlunger pct. af danskere, som aldrig har røget, får faktisk rygerlunger, hvilket jo ikke rigtig stemmer overens med fordommene. Alligevel er KOL det, man i lidt rå jagon vil kalde en tabersygdom. Eller en af de usexede sygomme. Men godt nok en dyr en af slagsen danskere lider af KOL. Tal fra 2004 viser, at det koster knapt 2 mia. årligt at behandle KOL-patienter, hvilket svarer til 6 pct. af de samlede sundhedsudgifter til behandling af personer over 40 år. Og prisen er bestemt ikke blevet mindre de seneste år. På landsplan løber den samlede regning op i 4,5 mia. kr. årligt. De meget syge KOL-patienter belaster jo ikke bare samfundet ved at optage hospitalssenge, men også med andre plejebehov. Ny viden tyder på, at både genetikken og det omgivende miljø har betydning for risikoen for at udvikle KOL. Og selv om der ikke kan være tvivl om, at man selv kan gøre rigtig meget for sit helbred ved at holde op med at ryge, er forskerne åbne for, at fremtiden måske vil frikende mange, f.eks. fordi man mener, at der findes et regulært ryger-gen. I det lys virker det så meget mere besynderligt, at sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) ikke mener, der er behov for en handlingsplan. Danmarks Lungeforening understreger vigtigheden af tidlig opsporing, og forskerne råber på flere penge til forskningen. Men ministeren henviser til, at regeringen har skudt 590 mio. kr. ind i en styrket indsats for de kronisk syge. Det mener han åbenbart, må være nok. Men det er det ikke. Hverken for de pårørende eller de danskere, der hver dag må kæmpe med åndenød og en urimelig dårlig livskvalitet. Ultimo november: Neurologi Primo marts: Alderdommens sygdomme Medio juni: Diabetes og overvægt Ultimo september: Gigt- og knoglesygdomme Primo december: Psykiske sygdomme Indhold Den dyre sygdom 4 Måling af karstivhed 6 Nye stoffer mod KOL 8 Nyt middel mod hjerteflimmer 10 Lungekræftbehandling 12 Genetik giver håb 14 Tidlig opsporing, tak 16 Ingen handlingsplan 18 Fysisk træning 20 Ny effektiv medicin 22 Vi må gøre det bedre 24 Det skæve Danmark 26 Barndommens hjerter 30 Send flere penge 32 Kvinder tåler ikke røg 34 Krav om hjælp 36 Et liv med angst 38 Hjælp til psyken 40 Miljøet har skylden 42 Det nytter noget 44 Forskning i bakterier 48 Fokusmagasinet Chefredaktører: Nina Vedel-Petersen, Sally Dorset I redaktionen: Lone Dybdal, Mette Fensbo, Jette Lüthcke, Pernille Marott, Lone Nyhuus, Helle Tougaard Lægefaglig konsulent: Overlæge, prof., dr.med., Jørgen Vestbo Foto: Sara Skytte, Brian Rasmussen, Colourbox, hvor intet andet er nævnt Kreativ chef: Annoncechef: Susanne Hjorth Sekretariatschef Bolette Marie Madsen, tlf Tryk: Stibo Oplag: Fokusmagasinet distribueres til samtlige praktiserende læger, relevante hospitalsafdelinger og ambulatorier, kommunale sundhedscentre, informationsansvarlige på apotekerne, Folketingets Sundhedsudvalg, Regionernes Sundhedsudvalg, pressen Produceret af Sundhedsmedierne ApS Adresse: Fokusmagasinet, Chr. IX s Gade 5, 2, 1006 København K, Tlf.: / , Telefax: ISSN nummer: , CVR nummer: Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter m.v., der indsendes uopfordret. Citater kun tilladt med tydelig kildeangivelse. Dette nummer er blevet til takket være støtte fra: (i alfabetisk orden) Actera AstraZeneca Boehringer- Ingelheim Dansk Psykologisk Forlag Elmedistraal Trading Hjertemedicinsk Klinik Idefabrikken Kenneth Svendsen Medica Nord Danmark Nycomed Privathospitalet Kollund Riskov Trading Skagen Food Vedbygård

4 Fokus Ronald Dahl Fokus Charlotte Fuglsang Professor, dr.med. og overlæge ved Lungemedicinsk Afdeling på Århus Sygehus. Har siden 2005 været formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab og fungerer desuden som Sundhedsstyrelsens rådgiver om lunge- og allergimedicin. Er desuden formand for den internationale astmaorganisation Interasma. Økonomisk set Cand.scient.adm. Siden 2004 direktør i Danmarks Lungeforening. Desuden medlem af bl.a. SIF s følgegruppe vedrørende evaluering af kommunale sundhedscentre, task force om patientuddannelse på Glostrup Hospital, styregruppen vedrørende det brugerdrevne sundhedsvæsen hos Mandag Morgen, styregruppen vedr. Globalt Initiativ for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, forretningsudvalget i Danske Patienter og Bivirkningsrådet som repræsentant for Danske Patienter. KOL-patienter koster kassen Tidlig opsporing af KOL vil kunne spare samfundet for milliardudgifter. Af Lone Dybdal og Helle Tougaard ard Charlotte Fuglsang Det (ville) virkelig batte noget, hvis man kunne få nedbragt antallet af de meget hårdt angrebne KOLpatienter, som ryger ind og ud af sygehusene Ronald Dahl Jo mere syge patienterne er, desto dyrere bliver det at behandle dem Der kunne spares milliarder af sundhedskroner ner herhjemme, hvis patienter med KOL blev fundet noget f ør og kom i behandling. I 2004 udgav DSI (Dansk Sundhedsinstitut) en rapport om det danske sundhedsvæsens dsvæsens årlige omkostninger til behandling af patienter med KOL. Tallene viste, at det koster knap 2 mia. kr. at behandle mennesker med KOL, hvilket svarer r til 6 pct. af de samlede sygehus- og sygesikringsaf personer over 40 år. omkostninger til behandling Og udgifterne er ikke blevet et mindre siden. En undersøgelse med udgangspunkt i Helsingør Kommune fra 2007 viser, at inddrages alle offentlige udgifter i regnestykket, løber regningen på landsplan op i 4,5 mia. kr. Dertil skal lægges, at der er langt flere mennesker med KOL end hidtil antaget. Den store danske befolkningsundersøgelse, Østerbro-undersøgelse, anslår f.eks., at ikke færre end danskere lider af KOL, og heraf har mange sygdommen uden at vide det. Det koster. For jo mere syge patienterne er, desto dyrere bliver det at behandle dem, og if ølge formanden for Dansk Lungemedicinsk Selskab, professor og overlæge Ronald Dahl, ville man kunne spare rigtig mange penge på sundhedsbudgetterne, hvis man kunne forhindre sygdommen i at udvikle sig fra de milde stadier til de svære. KOL-patienter lider typisk også af andre sygdomme, og forebygger man KOL, vil man også forebygge sygdomme som f.eks. dårligt hjerte og knogleskør- hed. Derfor ville det være en rigtig god forretning for samfundet at få fat i de mennesker, der ikke kan tåle at ryge. Ellers kommer de garanteret senere og med meget større problemer, siger han. Tidlig opsporing vigtig For to år siden udsendte Sundhedssty- relsen da også en række anbefalinger for opsporing, behandling og rehabilitering af KOL-patienter. Heraf fremgår det, at de praktiserende læger bør undersøge lungefunk- tionen hos alle de patienter, der er over 35 år, som ryger eller tidligere har røget, og som har et eller flere lunge- symptomer. Målet er at opspore KOL så tidligt som muligt, dels af hensyn til patien- ternes livskvalitet, men også fordi men- nesker med svær KOL er dyre for sam- fundet. Også direktør i Danmarks Lungefor- ening, Charlotte Fuglsang, peger på, at patienter med svær KOL er en betydelig økonomisk belastning, ikke kun for samfundet, men også for den enkelte. Derfor vil det virkelig batte noget, hvis man kunne få nedbragt antallet af de meget hårdt angrebne KOL-patienter, som ryger ind og ud af sygehusene. Men hospitalsudgifterne er jo lang fra det hele. Patienterne bliver meget afhængige af hjælp både fra det offentlige og fra pårørende, og hvis de stadig er i arbejde, risikerer de at miste det. KOL nedsætter livskvaliteten for den enkelte patient betydeligt, siger Charlotte Fuglsang. Hun opfordrer derfor også både læger og patienter til at være langt mere opmærksomme på symptomer på KOL med henblik på at bremse sygdommen allerede i de indledende stadier. Det er vigtigt at komme i gang med behandling og ændret livsstil tidligt, så man undgår, at så mange bliver handicappede af sygdommen, siger hun. 4 Fokus nr lunge- og hjertesygdomme

5 NYHED Smukke klassikere kræver særlig opmærksomhed Derfor bruger Lisbeth mange timer hver uge på sin motorcykel. Hendes kosttilskud klarer hun til gengæld hurtigt. Med Womega Green får hun nemlig fiskeolie, kakao, grøn te og D-vitamin på én gang. De 2 luftkølede cylindere i motoren på en Harley-Davidson Shovelhead har brug for pleje med en helt særlig olie. Men faktisk kræver hele maskineriet ekstra omsorg fra oliekanden for at holde sig kørende. Det koster Lisbeth mange aftener i garagen. Det går lidt hurtigere med hendes kosttilskud. Hun vil gerne have både fiskeolie, kakao, grøn te og D-vitamin. Det kan hun få på én gang med Womega Green. Den friske kakaoduft gør kosttilskuddet til en helt speciel oplevelse. Fiskeolien indeholder Omega 3 fedtsyrer og den grønne te indeholder polyphenoler. Få mere at vide på womegagreen.dk eller spørg der, hvor du køber kosttilskud. Husk! Kosttilskud bør ikke træde i stedet for en varieret kost. Womega Green er udviklet af Cardio Care ApS. Bag Cardio Care ApS står læge Benedicte Lange og farmaceut Joakim Rehné. Womega Green distribueres af Medica Clinical Nord, tlf Lisbeth Blomgren årgang Harley-Davidson Shovelhead årgang 1965

6 30% af de patienter der får foretaget en måling af blodtrykket er påvirket af situationen. Lars Lading Med den traditionelle metode til blodtryksmåling er det vanskeligt at måle blodtrykket om natten uden at vække patienten. Derfor er det ofte helt umuligt at opnå en uforstyrret måling Nyhed Sensorer måler blodtrykket Et billede af en forsøgssensor placeret på håndleddet. Signaler fra sensoren overføres her trådløst til en modtager. (ikke vist på billedet). En helt ny og revolutionerende metode til måling af blodtryk og karstivhed er under udvikling i dansk regi. Metoden er baseret på to sensorer placeret i et plaster, der sættes uden på huden. Af Jette Lüthcke Blodtryk er en af de væsentligste indikatorer i forbindelse med medicinsk diagnostik. Den gængse metode foregår med et traditionelt blodtryksapparat og en oppustelig manchet, der typisk placeres om enten overarmen eller håndleddet. Selv om metoden hverken er invasiv eller nævneværdigt ubehagelig, så bliver mange patienter alligevel så påvirkede af selve situationen, at målingen ikke kan siges at være et reelt udtryk for patientens aktuelle tilstand. Faktisk skønner lægerne, at det ikke er tilfældet for ca. 30 pct. af alle de blodtryksmålinger, der fortages i et såkaldt medicinsk miljø. Begrebet kaldes også hvid kittel- syndromet. Ud over det har det vist sig, at såkaldt kontinuerlig måling af blodtrykket over døgnet giver et betydeligt bedre grundlag for diagnostik end målinger på et enkelt tidspunkt. Derfor har Teknologisk Institut i samarbejde med det danske firma Sense A/S udviklet en helt ny metode til at måle både blodtryk og som en sidegevinst også karstivhed. Der er stor interesse for de såkaldte ikke-interfererende målinger, som patienten ikke mærker, og som kan udf øres ambulant, forklarer Lars Lading, der er Chief Scientist på Teknologisk Institut og ekspert i sensorteknologi. If ølge Lars Lading er der tre væsentlige årsager til, at den nye sensormetode til blodtryksmåling er et stort teknologisk fremskridt. Bedre diagnostik Generelt er det ønskeligt at måle blodtrykket kontinuerligt for at få overblik over de døgnmæssige variationer med henblik på bedre diagnostik og prognostik. Med den traditionelle metode til blodtryksmåling er det vanskeligt at måle blodtrykket om natten uden at vække patienten. Derfor er det ofte helt umuligt at opnå en uforstyrret måling. Det er heller ikke muligt at måle blodtrykket, mens patienten er fysik aktiv. Sidst, men ikke mindst, så giver sensormetoden mulighed for at undersøge karstivheden altså hvor elastiske personens blodkar er, og det har stor betydning for risikoen for at udvikle blodpropper, fortæller Lading. Hidtil har det været relativt kompliceret at måle en persons karstivhed. Dertil kommer, at undersøgelsen heller ikke har kunnet foretages ambulant. Lars Lading forudser derfor store perspektiver i den nye mulighed, fordi karstivheden siger meget om patientens vaskulære system. Blodtryksmåleren opfattes som en sensor eller et sensorsystem. Det karakteristiske ved en sensor er, at den er skræddersyet til det miljø, den skal fungere i, og skal påvirke det mindst muligt. Princippet ved den nye sensor er baseret på, 6 Fokus nr lunge- og hjertesygdomme

7 Fokus Lars Lading Chief Scientist på Teknologisk Institut. Er en af landets førende eksperter inden for sensorteknologi. Har været adjungeret professor på DTU i 15 år og er fellow på The Institute of Physics, Storbritannien og medlem af Akademiet for de tekniske videnskaber. Lading er forfatter til mere en 200 nationale såvel som internationale publikationer. at arterier udvider sig i takt med hjerteslaget. Udvidelsen kan måles ved at påf øre et modtryk, ligesom når manchetten strammes, hvilket kan mærkes. Men man kan også måle udvidelsen elektrisk, uden at personen kan mærke det, hvis man måler den elektriske kapacitet for to elektroder placeret i nærheden af en arterie. Når arterien udvider sig, ændres kapaciteten. Det skyldes dels den fysiske udvidelse og dels, at blod har Lars Lading Der er stor interesse for de såkaldte ikkeinterfererende målinger, som patienten ikke mærker, og som kan udføres ambulant andre elektriske egenskaber end det omkringliggende væv, forklarer Lars Lading. Kapacitetsmålingen giver et mål for karudvidelsen. For at omsætte det til blodtryk kræves der kendskab til blodkarrets elasticitet. Det vil sige, hvor meget blodkarrets diameter ændrer sig, når trykket i karret øges. Karstivheden eller elasticiteten kan bestemmes ved at måle, hvor hurtigt hjertepulsen forplanter sig til et givet sted i blodkredsløbet, fordi det har vist sig, at hastigheden afhænger af karstivheden. I praksis kan man gøre det ved at placere to sensorer med en kendt afstand på en arterie. Ved at måle tidsforskellen mellem pulsens fremkomst på de to sensorer er det simpelt at beregne hastigheden, når afstanden mellem sensorerne er kendt. Uheldigvis er det sådan, at bevægelser af f.eks. håndled også kan give anledning til kapacitetsændringer. En særlig signalbehandlingsmetode sikrer derfor, at det kun er de udvidelser, der er synkrone med hjerteslaget, der registreres. Dermed opnår man en sikker måling af karstivhed og blodtryk. Sensorblodtryksmåleren er endnu under udvikling, men hvis den nødvendige finansiering kan bringes til veje, forudser Lars Lading, at den bliver sat i produktion om to-tre år. Hjertemedicinsk klinik Henrik Ryde Speciallæge, ph.d. intern medicin og kardiologi KILDE: TEKNISK NYT Energivej Sorø Telefon Specialeområder: Ortopædkirurgi Kunstigt hofte- og knæled Idrætsskader Artroskopi Rygkirurgi Organkirurgi Laparoskopi Urologi Plastikkirurgi Åreknudekirurgi Øre-Næse-Hals Ultralydsundersøgelser Anæstesiologi Hjertemedicin Arbejds-EKG Ekkokardiografi MR-scanning Helbredsundersøgelser Gynækologi

8 Fokus Jørgen Vestbo, professor i lungemedicin Xxxxxxxxxx Fremtiden Jørgen Vestbo er læge fra 1984 fra Københavns Universitet og er speciallæge i medicinske lungesygdomme. Han er professor i lungemedicin ved Københavns Universitet og overlæge på Hjerte-lungemedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital. Han tilbringer desuden en tredjedel af sin tid i Manchester, hvor han er professor i lungemedicin ved Respiratory Research Group, School of Translational Medicine, University Ny type stoffer mod KOL PD E4 på vej 8 Fokus nr lunge- og hjertesygdomme esy e

9 of Manchester. Jørgen Vestbo har interesseret sig for KOL i mange år og har været involveret i forskning inden for sygdomsforekomst, sygdomsmekanismer og behandling af KOL. Han er medlem af både styregruppen og den videnskabelige komite for Global Initiative for Obstructive Lung Diseases (GOLD), der laver internationale guidelines for diagnostik og behandling af KOL. Medicinalindustrien er i fuld gang med at udvikle en ny generation lægemidler til patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse. Af Sally Dorset Der er nu en mere målrettet behandling af patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) på vej. I dag får mange KOLpatienter enten en anfaldsbehandling, hvor de ved hjælp af en inhalator med medicin lynhurtigt kan udvide bronkierne og dermed skabe plads i luftvejene, eller en behandling Jørgen Vestbo De fleste KOL-patienter har en abnorm betændelsesreaktion, som det kan være svært at få styr på med binyrebarkhormon, som rammer deres betændelsestilstand i lungerne bredt. De fleste KOL-patienter har en abnorm betændelsesreaktion, som det kan være svært at få styr på, fordi den bliver ved med at arbejde. Derfor er den nuværende behandling med binyrebarkhormon lidt lige som at skyde med spredehagl,, siger professor i lungemedicin, overlæge, dr.med. Jørgen Vestbo fra Hvidovre Hospital. Han sammenligner KOL-behandlingen med at have en splint i fingeren. Normalt vil fingeren hæve, og når splinten så er fjernet, vil hævelsen forsvinde igen. Hos KOL-patienter forsvinder reaktionen på f.eks. tobaksrygning imidlertid ikke, fordi kroppen har så svært ved at styre betændelsestilstanden, siger han. Jørgen Vestbo fortæller, at betændelsestilstanden er lettere at regulere hos astmapatienter, hvorimod det er sværere at ramme noget specifikt hos KOL-patienterne. Og den bronkieudvidende medicin kan heller ikke bremse betændelsesreaktionen. Derfor ser lungemedicinerne frem til en ny type stoffer, de såkaldte PDE4- inhibitorer, der er på vej. De rammer helt specifikke dele af den abnorme betændelsestilstand, og derfor vil de være gode til de patienter, der har mest betændelse, siger Jørgen Vestbo. KOL-patienter, der har kronisk bronkitis og hyppige akutte forværringer, vil ofte udvikle mere betændelse og dermed en generel forværring af deres lungefunktion, og de vil kunne få det bedre med den nye virkningsmekanisme, fordi den både bedrer lungefunktionen og mindsker forværringen, siger Jørgen Vestbo. Tabletform Den nye medicin ventes på markedet i tabletform, og det vil gøre det lettere for patienterne at huske at tage deres medicin. Vi læger er begejstrede for spraymedicin, mens patienterne elsker tabletter, fordi de er lettere at tage. Det betyder dog, at medicinen kommer ud i hele kroppen, hvilket kan give ondt i maven og kvalme. Binyrebarkhormon har imidlertid flere bivirkninger, fordi det kan give svamp i munden, hæs stemme, lidt flere infektioner i lungerne og måske knogleskørhed og grå stær, siger Jørgen Vestbo. Kol-patienter, der også er rygerne, har svært ved at komme af med reaktionen på deres tobaksrygning, fordi kroppen har svært ved at styre den betændelsestilstand, der er i forbindelse med deres sygdom. lunge- og hjertesygdomme fokus nr

10 Fokus Knud Erik Pedersen Overlæge på Hjertemedicinsk afdeling B, Odense Universitetshospital. Specialist i ballonbehandling og blodfortyndende medicin. Dansk leder af RE-LYstudiet danskere lider af atrieflimren Fokus Steen Husted Ledende overlæge, dr. med., Medicinsk-Kardiologisk afdeling A, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Speciallæge i intern medicin og kardiologi. Har i mange år aktivt forsket i lægemidler til forebyggelse og behandling af blodpropper. Tørre tal Forskning på verdensplan Den ny medicin vil kunne redde 250 danske liv og forhindre blodpropper i hjernen Gennembrud i Der er nu udviklet en helt ny medicin til behandling af hjerteáimmer, der kan redde liv og forhindre blodpropper i hjernen patienter fra 44 lande heraf 300 fra 15 hjerteafdelinger i Danmark, blev i et toårigt projekt behandlet med medicinen Pradaxa for atrieflimren Så meget er den ny medicin bedre Fald i procent, i forhold til gammel medicin Fald 34% Fald 74% Blodpropper Hjerneblødning De ældre rammes Det er primært ældre, der rammes, da 8-10 pct. af personer over 75 år har sygdommen 10% 10 Af Lone Dybdal og Helle Tougaard D er er godt nyt til de danskere, der lider af atrieflimren, den hyppigste form for hjerterytmeforstyrrelse. Et stof, der i nogen tid har været på markedet til brug ved efterbehandling efter knæ- og hofteoperationer, har vist sig også at være effektivt til behandling af patienter med atrieflimren. Stoffet mindsker risikoen for blodpropper i hjernen, reducerer antallet af dødsfald og er meget enkelt at bruge for patienterne, viser resultaterne af et stort internationalt projekt med dansk deltagelse under ledelse af overlæge, dr. med. Knud Erik Pedersen, Odense Universitetshospital. Det er et banebrydende studie, som viser, at det nye stof mod atrieflimren suverænt er en bedre behandling end den medicin, der hidtil er blevet anvendt, fordi det både er overlegent på effekt og sikkerhed, siger Knud Erik Pedersen. Han vurderer, at medicinen i Danmark årligt vil kunne redde 250 liv og forhindre blodpropper i hjernen. Flere ældre kan behandles patienter fra 44 lande, heraf 300 fra 15 hjerteafdelinger i Danmark, blev i et toårigt projekt behandlet med medicinen Pradaxa mod atrieflimren i stedet for den gængse behandling med blodfortyndende medicin med det aktive stof warfarin. Resultaterne af undersøgelsen blev fremlagt på den internationale hjertekongres ESC i slutningen af august 2009 i Barcelona, og de viser, at Prada- xa nedsætter risikoen for blodpropper med 34 pct. og for hjerneblødninger med 74 pct. i forhold til den hidtil benyttede medicin. Et af de største problemer med standardbehandlingen er netop, at mange patienter bløder, og det værste er blødninger i hjernen, som ofte har et dødeligt forløb. Derfor er resultaterne historisk godt nyt, der helt vil ændre den blodfortyndende behandling fremover i Danmark, siger Knud Erik Pedersen. Pradaxa indeholder det aktive stof dabigatran-etexilat, der bruges til forebyggelse af blodpropper hos patienter, der har fået nyt knæ eller ny hofte. Ledende overlæge på MedicinskKardiologisk afdeling på Århus Sygehus, Århus Universitetshospital, Steen Husted, der også har medvirket i projektet, glæder sig over, at der med den nye medicin snart bliver mulighed for at behandle alle de ca patienter, der lider af atrieflimren, og som har brug for blodfortyndende behandling. Det er primært ældre, der rammes, da 8-10 pct. af personer over 75 år har sygdommen. Vi har en stor gruppe patienter, som vi hidtil ikke har kunnet behandle, fordi den nuværende medicin er for besværlig for dem. Mange af de ældre kan ikke finde ud af at tage tabletterne på den rigtige måde. Der er så mange ting, der har indflydelse på den behandling, bl.a. har det stor betydning, hvad man spiser, og om man får anden medicin. Nogle har haft bivirkninger, fordi de ikke kunnet styre det, og andre har vi ikke villet give medicinen, fordi de ikke har kunnet forstå betydningen af kontrol. For dem har det været mere farligt Fokus nr lunge- og hjertesygdomme _Hjerte og lunger.indd 10 25/09/

11 Fokus Lars Hvilsted Rasmussen Overlæge, lektor, ph.d., Århus Universitetshospital, Aalborg Sygehus, Kardiologisk afdeling, Trombosecenter. Næstformand for Hjerteforeningen. behandlingen af hjerteflimmer Et stof, der hidtil har været anvendt i efterbehandlingen af knæ- og hofteoperationer, viser sig nu at kunne reducere antallet af dødsfald som følge af blodprop i hjernen. Fakta Om atrieflimren Atrieflimren er en af de mest almindelige hjertesygdomme. Hvert år indlægges danskere med atrieflimren. Atrieflimren optræder i forskellige grader og hyppighed. Det almindeligste symptom er hurtig og uregelmæssig hjertebanken. Der kan forekomme træthed, nedsat kondition, åndenød, svimmelhed og ubehag i brystet. at få behandlingen end at lade være, siger Steen Husted, der tilf øjer, at der er stor variation i kvaliteten af behandlingen med den nuværende medicin, netop fordi der er så mange faktorer, der påvirker medicinen. Med Pradaxa er det ensartet, og der er ikke samme usikkerhed i behandlingen. Vi skal blot fra begyndelsen finde ud af, hvilken dosis patienterne skal have, og der er to muligheder: enten en høj eller en lav. Når det er på plads, er det ikke nødvendigt at gå til hyppig kontrol. Dosis for den enkelte patient skal være den samme fremover, og det er en meget stor fordel, siger Steen Husted. Sikker og mere effektiv behandling Hjerteforeningens næstformand og overlæge på Århus Universitetshospital Aalborg, Lars Hvilsted Rasmussen, har undersøgt 50 danske patienter til studiet, og også han ser store perspektiver i resultaterne. I en udtalelse fra Hjerteforeningen siger han: Studiet med over patienter er banebrydende. Det dokumenterer en ny behandling af patienter med atrieflimren, som er mere effektiv og sikker. Der er tale om et nyt behandlingskoncept, hvor patienterne slipper for at gå til kontrol hos deres læge eller kontrollere blodet derhjemme, siger Lars Hvilsted Rasmussen. Omkring halvdelen af patienter med atrieflimren kan ikke tåle den gængse medicin med warfarin, der omsættes langsomt i kroppen. Stoffet er meget påvirkeligt af K-vitamin, der har afgørende betydning for blodets evne til at størkne. Patienter i behandling med warfarin skal desuden undgå en række mad- og drikkevarer og skal til hyppig kontrol livet igennem for at få taget blodprøver, og de skal til stadighed have justeret deres medicindosis. Lægerne forventer, at Pradaxa til hjertepatienter kan være på markedet i begyndelsen af Sygdommen er en rytmeforstyrrelse i hjertets elektriske system, hvor den normale impulsgiver i hjertets forkammer, sinusknuden, der skal sikre ensartede sammentrækninger af forkamrene, er sat ud af funktion. I stedet opstår hurtige, uregelmæssige og skiftende sammentrækningsbølger i forkamrene. De flimrende bevægelser i forkamrene øger risikoen for dannelse af blodpropper, både i hjernen og i arme og ben. Der kan være flere lidelser forbundet med atrieflimren, bl.a. forhøjet blodtryk, sukkersyge, tidligere blodprop i hjertet og forhøjet stofskifte. Sygdommen rammer yderst sjældent personer under 50 år. Det internationale studie af Pradaxa har navnet RE-LY. Det omfatter hjertepatienter fra 44 lande. Fra Danmark deltog 300 patienter fra 15 hjerteafdelinger. lunge- og hjertesygdomme fokus nr

12 30-40% 10-15% Fakta Epidermal Growth Factor Receptor Patienterne med ikkesmåcellet lungekræft der samtidig bærer EGRF-genet Asien Grafisk set Europa EGFR (Epidermal Growth Factor Receptor) er en af mange receptorer, der findes på overfladen af visse celler i kroppen (bl.a. i huden). EGF-receptoren findes desuden i abnorme mængder på overfladen af specielle typer af cancerceller (f.eks. visse typer af lungekræft) og den får kræftcellerne til at dele sig uhæmmet og kræftknuden til at vokse. Ved at blokere EGF-receptoren f.eks. via målrettet medicinsk behandling vil cancercellen ikke kunne dele sig og derfor gå til grunde. Billederne viser forskellige variationer af biofilm i lungevæv hos patienter med cystisk fibrose. A viser bronkierne hos en 41-årig mand, som har haft sygdommen i 28 år. B og C viser, hvordan bakterierne i biofilmen har skabt en slags skjold, og D viser, hvordan biofilmen laver et skjold, som de hvide blodlegemer ikke kan trænge igennem. Foto: Pediatr Pulmonol Jun;44(6): a b c d Forskning optimerer lungekræftbehandling Ny biologisk test af lungekræftvævet kan afgøre, om kræftpatienter kan komme i livsforlængende tabletbehandling som førstebehandling i stedet for den traditionelle kemobehandling. Af Pernille Marott Et væsentligt fund! Sådan betegner Peter Meldgaard, overlæge, lungeonkolog og ansvarlig for lungekræftbehandling på Århus Sygehus, det faktum, at det nu ikke blot er muligt at udpege lungekræftpatienter med en særlig genfejl, der forårsager lungekræften. Det er samtidig også muligt at tilbyde dem en skånsom og livsforlængende tabletbehandling som alternativ til den traditionelle kemoterapi, allerede når kræftsygdommen bliver diagnosticeret. På Århus Sygehus har vi de sidste to år tilbudt en livsforlængende tabletbehandling med medicinen Tarceva til alle patienter som andenlinjebehandling efter den f ørste kemobehandling. Vi har forsket i, hvem der har gavn af tabletbehandlingen, og hvad der er bestemmende for effekten. Den nye påvisning af, at medicinen Iressa har god effekt allerede som f ørstebehandling over for patienter med en mutation i det såkaldte EGRF-gen, understreger vigtigheden i en målrettet behandling, siger Peter Meldgaard. Om man som patient har glæde af den nye tabletbehandling, afsløres gennem en analyse af lungekræftvævet 12 Fokus nr lunge- og hjertesygdomme

13 Fakta Målrettet lægemiddel mod lungekræft Lægemidlet Iressa er den første godkendte målrettede medicin, der kan benyttes allerede, når kræftdiagnosen stilles. På Århus Sygehus har man i et par år haft succes med søsterstoffet Tarceva som anden- og tredjelinjebehandling. Tabletbehandlingen har kun få bivirkninger sammenlignet med kemoterapi, hvilket er med til at øge patienternes livskvalitet. Studier viser, at patienter behandlet med Iressa har færre symptomer på lungekræft end tilfældet er, hvis de blev behandlet med kemoterapi. Samtidig går der længere tid, inden svulsten begynder at vokse. Peter Meldgaard Vi har forsket i, hvem der har gavn af tabletbehandlingen, og hvad der er bestemmende for effekten (tumorvævet) for genmutation. Det vil typisk ske i forbindelse med, at lungekræften bliver diagnosticeret ved en almindelig biopsi. Når lungekræften er diagnosticeret, kan en patolog undersøge den eksisterende vævsprøve yderligere. Hvis undersøgelsen viser, at lungekræften kan kategoriseres som ikke-småcellet lungekræft med en mutation i det såkaldte EGFR-gen, er tabletbehandling en velegnet mulighed som f ørstelinjebehandling. Patologer har i årevis arbejdet på at forfine kræftdiagnostikken til gavn for patienterne. Jo bedre et billede der kan opnås af lungekræften, desto mere kan man målrette den enkelte behandling. Og dermed kan man i højere grad undgå at give en forgæves behandling. Man anslår, at pct. af patienterne i Asien med ikke-småcellet lungekræft samtidig bærer EGRF-genet, som er årsag til lungekræften. På europæisk plan skønnes tallet at være pct. Start afhænger af tilsavn If ølge Jens Benn Sørensen, overlæge ved Rigshospitalet og formand for Dansk Onkologisk Lungecancer Gruppe (DOLG) er det for tidligt at sige noget om, hvornår den nye behandling bliver taget i brug i praksis. Behandlingen bliver brugt i USA Fokus Peter Meldgaard Overlæge, ph.d., lungeonkolog og ansvarlig for lungekræftbehandling på Århus Sygehus. Han forsker i lungekræft og arbejder blandt andet på en ph.d., der skal klarlægge, hvad der er bestemmende for effekten af forskellige kræftbehandlinger. og Schweiz. Hvornår det også bliver almindelig praksis i Danmark at benytte det nye præparat som f ørstelinjebehandling, afhænger af tilsagn fra landets regioner. Vi vil fra DOLGs side gøre Sundhedsstyrelsen og regionerne opmærksomme på de nye muligheder, fortæller Jens Benn Sørensen. DU MÅ GODT! et fornuftigt alternativ til almindelig rygning. Skift til nycigaret og ryg hvor du vil, nar du vil, uden at genere andre. Ingen ild, lugt eller passiv røg, kun damp med med smag. NyCigaret giver dig rygefornemmelsen du får masser af røg her, som jo er damp. Dampen simulerer rygningen og tilfredsstiller dit rygebehov, på en helt ny måde. NyCigaret fås med Tobaks smag samt mentol, vanilie, chokolade og kaffe smag. Du slipper for kræftfremkaldene tjære svovl og kultveilte. Du gør klogt i at skifte nu, bestiller du idag har du din NyCigaret i morgen, køb på nettet eller ring til os på

14 AA AA Aa AA aa AA AA AA AA AA Gener AA AA Aa Aa Aa Aa Aa Aa Genetik kan være nøglen til bedre behandling af KOL Lungemedicinerne forsker i genetikkens betydning for udviklingen af KOL. Det kan meget vel være nøglen til bedre sygdomsbehandling, siger professor, overlæge Jørgen Vestbo. Af Jette Lüthcke, foto: Sara Skytte Tørre tal viser, at omkring 90 pct. af alle danske KOL-patienter har røget, hvorfor rygning er den absolut største risikofaktor. Omvendt udvikler mindre end halvdelen af alle rygere KOL, og derfor kan de fleste KOL-patienter fortælle om et familiemedlem, der har pulset løs hele livet uden at udvikle lungelidelsen. Næsten alle patienter, som jeg har behandlet for KOL, har en onkel, der blev 95 år, røg 60 cigaretter om dagen og aldrig fejlede noget. Det viser, at nogle mennesker kan ryge hele livet, uden at der sker spor, hvorimod andre mennesker og astmapatienter er et typisk eksempel faktisk ikke kan tåle ret meget røg. Samtidig ser vi en øget ophobning af KOL i visse familier, hvilket henleder tankerne på, at genetik må være med til at afgøre, om man udvikler KOL, forklarer professor, overlæge Jørgen Vestbo, Hjerte-Lungemedicinsk afdeling, Hvidovre Hospital. Selve processen med at identificere det eller de gener, der medf ører KOL, er kompliceret, for der er mange faktorer, som spiller ind på udviklingen af sygdommen. KOL regnes derfor i dag for en såkaldt multifaktoriel sygdom, hvor flere gen- og miljøfaktorer i fællesskab påvirker sygdomsrisikoen. Det er rigtig svært, fordi vi både går ud fra, at det handler om flere gener, og fordi KOL er en blanding af mange forskellige sygdomme. F.eks. skal vi identificere de gener, der medf ører Forskningen i generne kan gøre os meget klogere på, hvem der udvikler KOL og hvorfor. Men de seneste år er der desværre ikke sket de helt store fremskridt inden for genetikken. huller i lungerne emfysem og de, der medf ører stive luftveje osv. Det skulle trods alt være mærkeligt, om det var de samme gener, der bestemte så forskellige underliggende sygdomsmekanismer, siger professoren. På verdensplan har man undersøgt 14 Fokus nr lunge- og hjertesygdomme

15 Aa Aa aa Aa aa aa AA Aa Aa aa Aa Aa aa aa aa aa aa aa og sammenlignet søskende med og uden KOL for at forsøge at identificere sygdomsgenerne. Men det har vist sig at være kompliceret. Indtil for nylig brugte man meget studier af familier eller søskendepar, og da KOL ofte f ørst er rigtigt alvorlig efter 50-års alderen, var det svært både at samle syge søskendepar og også have adgang til deres forældre. Med de nyere metoder inden for genetisk forskning er man kommet ud over dette problem. Imidlertid er der brug for meget store patientgrupper, og den kendte sammenhæng mellem rygning og KOL er kommet i vejen. Sidste år rapporterede tre forskellige forskergrupper, at de havde fundet gener for lungekræft, men formentlig er der tale om gener, der bestemmer, om vi bliver rygere eller ej eller i det mindste bestemmer, om vi hurtigt holder op igen. Mistanken om, at der er tale om et rygergen og ikke et kræftgen, blev bestyrket af, at det samme gen nu er bevist at hænge sammen med KOL. Der er imidlertid mange undersøgelser i gang, så håbet om at finde et rigtigt KOL-gen består, mener Jørgen Vestbo Men der er ingen tvivl om, at kendskabet til et eller flere gener vil være et stort skridt på vejen, når det gælder om at finde nye behandlingsprincipper til KOL. Ikke kommet langt på det sidste Når det gælder at kigge på sygdommen og prøve at regne ud, hvilke nye typer medicin vi skal udvikle, er vi ikke kommet så langt de senere år. Hvis man ryger, får man en betændelsesreaktion, inflammation, i luftvejene. Problemet med KOL er, at man ikke kan slukke for denne inflammation. Den holder sig selvkørende og er med til, at der dannes bindevæv i luftvejene eller huller i lungerne. Det ville være oplagt at finde en form for medicin, der kunne dæmpe betændelsen i luftvejene, men det har vist sig ikke at være spor nemt. Derfor tror vi, at vi måske skal bagom og finde ud af, hvad det er for et gen, der gør, at man ikke kan slukke for sin betændelse, forklarer Jørgen Vestbo. Har vi f ørst identificeret et sygdomsgen, kan vi bruge det til at gå tilbage og sige, hvad laver det gen. Laver det f.eks. et protein, der regulerer nogle særlige betændelsesceller, forstår vi pludselig bedre, hvad der går galt. Havde vi kendskab til flere sygdomsmekanismer, ville forskere i og uden for medicinindustrien nok bedre være i stand til at udvikle effektiv medicin. Derfor håber vi på et eller flere gener, slutter professoren. mindste bestemmer, om vi hurtigt hol- denne inflammation. Den holder sig slutter professoren. Skønne Småland I den nordlige del af Småland ved Sveriges næststørste sø Vättern, ligger en af Sveriges skønneste byer. Jönköping byder på alt, hvad hjertet begærer lige fra smukke områder, sand-strand, den hyggelige havnemole med cafeer, shopping- muligheder og et levende kulturliv. Lige udenfor centrum, i et shoppingcenter lig-ger Quality Hotel Jönköping*** Besøg også Astrid Lindgrens by Vimmerby (120km) og resten af Småland. 5 nætter m/mad kr. 1499,- Opholdet indeholder: - 2 overnatninger Spar - 2 x morgenmad kr. 495,- - 2 x 2 retters menu - gratis parkering - Røgfrit hotel kr. 599,-,- Pr. pers. i dobbeltvær. Ankomst: Alle dage Landsbyidyl i Tarp Landgasthof Tarp ligger i den lille hyggelige by Tarp blot 25 km. syd for den danske grænse blandt historiske omgivelser. Et netværk af dejlige cykel- og vandrestier breder sig gennem området, der ligger centralt i Schleswig-Holstein Fra Tarp er udflugtsmulighederne utallige. Besøg Flensburg, hvor shopping mulighederne er mange, udforsk et af de mest betydningsfulde renæssanceslotte i Norden, Lyksborg Slot Tæt på den hyggelige kanalby Friedrichstadt. Opholdet indeholder: - 2 overnatninger Spar - 2 x morgenbuffet kr x 3 retters menu - 2 x Kaffe og kage - 1 fl. vin i afskeds- kr. 699,-,- gave (pr. værelse) Pr. pers. i dobbeltvær. Ankomst: Alle dage KØR SELV FERIE Danmarks bedste priser - Ekspeditionsgebyr kr Forbehold for udsolgte datoer Læsertilbud: Oplys/tast bestillingskoden: Fokus Tlf

16 Fokus Peter Lange Rigets tilstand Ledende overlæge på Hvidovre Hospitals Hjerte-Lungemedicinske afdeling. Han har arbejdet med KOL de sidste 25 år og gennemført en række undersøgelser om forekomst, diagnostik og behandling af sygdommen. Han har været med til at indføre KOL-rehabilitering i Danmark, og inden for de sidste år har han også arbejdet med kvalitetssikring af KOL-behandling både i almen praksis og på sygehusene. KOL-patienter skal findes tidligere Hele 35 pct. af patienter, der var gået til læge i anden anledning, havde kronisk obstruktiv lungesygdom uden at vide det. Af dem havde 70 pct. sygdommen i moderat eller svær grad Både læger og patienter overser symptomer på KOL. Patientforening ønsker national handlingsplan. Af Lone Dybdal og Helle Tougaard KOL skal have sin egen nationale handlingsplan i lighed med indsatsen mod kræft, mener Danmarks Lungeforening. Det er nødvendigt med en langt mere målrettet indsats med klare retningslinjer for tidlig opsporing, behandling og rehabilitering, hvis det skal lykkes at nedbringe antallet af patienter med svær KOL, siger direktør i Danmarks Lungeforening, Charlotte Fuglsang. Hun mener derfor, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger omkring KOL skal være mere forpligtende i hele sundhedsvæsenet. Anbefalinger er ikke nok. De skal ophøjes til en egentlig handlingsplan, så der er vægt bag og krav om, at der sker en aktiv indsats, siger hun. Charlotte Fuglsang henviser til, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger er så brede, at de med fordel kan bruges som grundlag for en handlingsplan, der omfatter både almen praksis, hospitaler og kommuner. En plan vil sikre, at lægerne, i langt højere grad end tilfældet er i dag, bliver udfarende og selv tager initiativ til at opfordre deres patienter i risikogrupper til at blive undersøgt, siger Charlotte Fuglsang. En handlingsplan vil også gøre patienterne mere aktive i forhold til deres egen sygdom. Den vil gøre det klart for patienterne, at de har ret til behandling, uanset hvad der er årsag til, at de har fået sygdommen, og den vil gøre op med den holdning, at der ikke er noget at gøre, for det er der, siger Charlotte Fuglsang. g. Uddannelse vigtig Flere undersøgelser har dokumenteret, at både lægerne og patienterne selv kunne være mere opmærksomme på KOL. I juni 2007 viste resultatet af det såkaldte KVASIMODO-projekt, at de praktiserende læger kunne blive bedre både til at stille diagnosen og til at behandle KOL, hvis de var mere opmærksomme på sygdommen og deltog i et uddannelsesprogram, hvor de lærte at teste Hvis den praktiserende læge kan opdage sygdommen i et stadie, hvor lungefunktionen er nedsat til 70 pct. af det normale, er der stadig meget at gøre forebyggende patienterne med et spirometer. Det var nogle meget motiverede læger, der deltog i undersø- gelsen, og da der blev sat øget fokus på sygdommen, kunne vi se en klar forbedring af, hvor gode de var til at gøre de ting, man skal, når man skal behandle og diagnosticere mennesker med KOL, siger ledende overlæge på Hjerte-lunge- 16 Fokus nr lunge- og hjertesygdomme

17 Fokus Michael Dupont Fakta Projekt TOP (Tidlig Opsporing af KOL i almen Praksis) Alment praktiserende læge med praksis i Birkerød. Han er formand for praktiserende lægers organisation PLO. 220 praktiserende læger og patienter deltog i projektet. Alle patienter var gået til læge i anden anledning, og af dem fik patienter konstateret KOL, hvilket svarer til 35 pct. De var alle rygere eller tidligere rygere og havde mindst ét symptom på lungesygdom. Blandt dem indikerede screeningen, at 28 pct. havde KOL i mild grad, 51 pct. i moderat grad, 18 pct. i svær grad og 2 pct. i meget svær grad. Projektet er sponsoreret af medicinalfirmaerne Pfizer og Boehringer- Ingelheim. I undersøgelsen deltog 158 praktiserende læger og ca patienter. I løbet af et år steg antallet af spiromotermålinger med næsten 20 pct. i de pågældende lægepraksis Et af de største problemer med KOL i forhold til andre kroniske sygdomme er desværre, at diagnosen bliver stillet så sent, at behandlingsmulighederne er begrænsede medicinsk afdeling på Hvidovre Hospital, Peter Lange, der stod i spidsen for projektet. I undersøgelsen deltog 158 praktiserende læger og ca patienter. I løbet af et år steg antallet af spiromotermålinger med næsten 20 pct. i de pågældende lægepraksis. KVASIMODO-undersøgelsen vi- ste, at uddannelse og øget fokus havde en meget stor effekt, og det er ikke af- gørende, hvorvidt der står skal el- ler kan i forbindelse med indsatsen mod KOL, siger Peter Lange og hen- viser til, at der allerede er mange gode tiltag i gang. KOL kan bremses De praktiserende læger vil gerne, men det afgørende er, at de bliver mere opmærksomme på sygdom- men i de tidlige stadier, også hos deres yngre patienter, som ryger. Lægen skal tage en snak med dem og få dem undersøgt ved en spirometertest, siger Peter Lange og uddyber: Hvis man får konstateret begyndende KOL som 40-årig, og hvis man kan stoppe udviklingen, når folk er under 50 år, så kan man stoppe nedbrydningen af lungefunktionen med me- get fin effekt for de fleste. Et af de største problemer med KOL i forhold til andre kroniske sygdomme er desvær- re, at diagnosen bliver stillet så sent, at behandlingsmulighederne er begrænsede, siger han. Når Peter Lange får indlagt patien- ter med KOL på sin afdeling for f ørste gang, skyldes det, at de er meget syge og kun har en lungefunktion på måske 30 pct. af det normale. Patienterne selv er ofte slet ikke klar over, at de er alvorligt syge. De har bare lige så stille over en årrække æn- dret deres livsform, så de sjældent går ud, fordi de ikke kan få luft. Hvis den praktiserende læge kan opdage sygdommen i et stadie, hvor lungefunktionen er nedsat til 70 pct. af det normale, er der stadig meget at gøre forebyggende, siger Peter Lange. Han forventer, at der sker endnu et stort fremskridt i indsatsen mod KOL med implementeringen af Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer for kroniske sygdomme. Her spiller almen praksis en vigtig rolle, fordi lægerne skal se patienterne ved årskontroller og sikre sig, at behandlingen er rigtig, og at der sker rygestop hos de patienter, der endnu ikke er holdt op med at ryge. Også lægernes indberetninger til det Nationale Indikator Projekt NIP - vil øge deres opmærksomhed. Hvis en praktiserende læge ser, at nabolægen har opdaget mange KOL-patienter, og han ikke selv har, vil det i sig selv få lægen til at øge opmærksomheden på sygdommen, vurderer Peter Lange. Forslag om KOL-honorar At der går mange mennesker rundt med KOL uden at vide det, viser det netop offentliggjorte projekt TOP, der er finansieret af Pfizer Danmark og Boehringer-Ingelheim Danmark og gennemf ørt i samarbejde med 220 praktiserende læger og patienter. Hele 35 pct. af patienter, der var gået til læge i anden anledning, havde kronisk obstruktiv lungesygdom uden at vide det. Af dem havde 70 pct. sygdommen i moderat eller svær grad. Formanden for Dansk Lungemedicinsk Selskab, professor og overlæge Ronald Dahl, der har siddet i styregruppen for projektet, er overrasket over tallene. Tallene i undersøgelsen viser, at sygdommen er langt mere udbredt, end man troede. Derfor er det på høje tid, at KOL tages alvorligt, for selv om ødelagt lungevæv er tabt for evigt og ikke bygges op igen, kan man ved en tidlig indsats bremse sygdommen og forhindre den i at udvikle sig yderligere, siger han. Ronald Dahl peger på, at mange patienter med KOL anser sygdommen for at være selvforskyldt, og de går ikke til lægen eller stiller krav om undersø- Fortsættes næste side lunge- og hjertesygdomme fokus nr

18 Fra tinget Fortsat fra forrige side gelser og behandling som så mange andre grupper. Kommer de endelig til lægen, risikerer de at blive mødt af ligegyldighed eller måske endda fordømmelse samt en besked om, at der ikke er noget at gøre, og at de bare kan holde op med at ryge. Og så gider de ikke komme mere, siger han. For at fremme en holdningsændring til KOL foreslår Ronald Dahl derfor, at læger i fremtiden honoreres for at opspore KOL. Etik og økonomi Formanden for de praktiserende læger, Michael Dupont, medgiver, at man i mange tilfælde som praktiserende læge kan gøre mere, men generelt mener han, at han og hans kolleger er meget opmærksomme på opsporing af KOL. Alle praktiserende læger har adgang til spirometri enten hos sig selv eller hos kolleger, og vi har redskaberne i form af retningslinjer fra såvel Sundhedsstyrelsen som fra Dansk Selskab for Almen Medicin. Men der er også en række etiske og økonomiske overvejelser, der spiller ind, f ør man tilbyder sine patienter en lungefunktionstest. Dertil kommer, at patienterne ikke altid er villige til at tage konsekvensen af en test, og nogle vil måske slet ikke have testen. Det må lægen respektere, siger han. Test på arbejdspladserne If ølge Peter Lange er det ikke nok at opspore KOL i lægepraksis og på hospitaler. Hvis man rigtigt skal rykke og finde folk tidligere, end man gør i dag, så skal man også involvere arbejdspladserne og tage ud og foretage lungefunktionsmålinger på de medarbejdere, som ryger. Det, der virkelig har effekt, er at få diagnosticeret en mild sygdom hos de yngre, der ellers risikerer at få svær KOL senere, opfordrer Peter Lange. Han tilf øjer, at der i dag dør flere danskere af KOL end af lungekræft, ca om året. 18 Fokus nr lunge- og hjertesygdomme

19 Sundhedsminister Jacob Axel Nielsen (K) ser ingen grund til at gøre Sundhedsstyrelsens forløbspakker forpligtende. De skal tjene som inspiration for kommuner og regioner, siger han. Minister: Ingen brug for handlingsplan Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) henviser til, at regeringen har styrket indsatsen for de kronisk syge med ekstra 590 mio. kr. Af Lone Dybdal og Helle Tougaard Foto: Scanpix Patienter med KOL skal opspores tidligt, og en relevant behandling og rygeafvænning sættes i gang så hurtigt som muligt. Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) er enig med lungelægerne og Danmarks Lungeforening i, at tidlig opsporing er vigtig. Men efter hans vurdering er de ansatte i sundhedsvæsnet efterhånden også meget opmærksomme på KOL, og han ser ikke nogen grund til en egentlig national handlingsplan på området. Regeringen har skudt ekstra 590 mio. kr. i at styrke indsatsen for kronisk syge, og de penge skal også komme KOLpatienterne til gode. Med den friske tilf ørsel af ressourcer og en stor fælles viden om, hvad der er bedst for patienterne, er der efter min mening ikke brug for at indlede et arbejde med en national handlingsplan, siger ministeren. I slutningen af 2007 udkom Sundhedsstyrelsens anbefalinger for opsporing, behandling og rehabilitering af KOL-patienter. Der er dog ingen, der ved, om anbefalingerne bliver brugt. Til det siger sundhedsministeren, at han forventer, at anbefalingerne bliver til daglig praksis efterhånden. Gennemf ø- relse af faglige anbefalinger kræver ofte en flerstrenget indsats på alle niveauer, som f.eks. lokal efteruddannelse af sundhedspersonale, og det skal man give lidt tid, siger Jakob Axel Nielsen. Han henviser desuden til, at KOL fremover indgår i Det Nationale Indikatorprojekt, hvilket betyder, at den sundhedsfaglige kvalitet på området løbende bliver vurderet. Forløbspakker for kronisk syge Senest har Sundhedsstyrelsen udarbejdet en række forløbspakker for kronisk syge. Pakkerne skal tjene som inspiration for kommuner og regioner, og ministeren ser ingen grund til at gøre pakkerne forpligtende. I forbindelse med økonomiaftalerne for 2010 har regeringen aftalt med regioner og kommuner, at de i videst mulig udstrækning har implementeret forløbsprogrammer for bl.a. KOL ved udgangen af 2012, siger Jakob Axel Nielsen. Hvorvidt det ville være en god idé at honorere de praktiserende læger for at teste deres patienter for KOL, vil Jakob Axel Nielsen ikke udtale sig om, da regionerne og de praktiserendes lægers organisation PLO er midt i en overenskomstforhandling. lunge- og hjertesygdomme fokus nr

20 danskere har KOL Fokus Peter Lange, ledende overlæge Svær: Tørre tal Moderat: Let: Peter Lange er ledende overlæge, dr.med. på Hjerte-lungemedicinsk afd. på Hvidovre Hospital. Han er speciallæge i intern medicin og i medicinske lungesygdomme. Igennem de sidste seks år har han været med til at promovere rehabilitering af KOL-patienter i Danmark og til at udvikle et program, som har dannet model for de fleste andre danske rehabiliteringsprogrammer for patienter med KOL. Sammen med rehabiliteringsteamet på Hvidovre Hospital er han involveret i undersøgelser af forskellige aspekter af rehabilitering, herunder effekt af medicinsk behandling, vedligeholdelsestræning og af ilttilskud under træningen. Fysisk træning et must Selv om patienter med KOL får en optimal medicinsk behandling, vil de stadig have en nedsat lungefunktion. Derfor er træning vigtig, så man ikke skal anstrenge lungerne så meget ved fysisk aktivitet. Af Sally Dorset, foto: Sara Skytte Igennem de senere år har lægerne kunnet konstatere, at der skal flere tilgange til i behandlingen af KOL-patienter. Medicinsk behandling alene er langtfra nok. Selv om patienterne får den bedst mulige medicinske behandling, vil de alligevel have nedsat lungefunktion. Derfor er rehabilitering ekstremt vigtig, siger ledende overlæge, dr.med., Peter Lange fra Hjerte-lungemedicinsk afd. på Hvidovre Hospital. Patienter med åndenød skal bruge flere kræfter på at trække vejret end andre, fordi deres luftveje er permanent forsnævrede. Det skyldes, at en vedvarende irritationstilstand har medf ørt arvæv og ødelæggelse af lungernes elasticitet, og det resulterer i forsnævrede luftveje, siger han. Hos patienter med astma vil den rigtige medicinske behandling ofte være tilstrækkelig, men hos KOL-patienter skal der en række Fakta Om kol danskere skønnes at have KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom). Heraf har sygdommen i moderat grad og i svær grad. Hver dag dør 10 danskere af KOL, der er en hyppigere dødsårsag end lungekræft. Der indlægges hvert år danskere på grund af KOL, der koster sundhedsvæsenet mindst 3 mia. kr. om året. Det svarer til 10 pct. af de samlede udgifter til personer over 40 år. ekstra tiltag til for at forbedre patienternes livskvalitet. Hos KOL-patienter skal det hele være i orden. De skal naturligvis helst holde op med at ryge. Dernæst skal de have den bedst mulige medicinske behandling, og samtidig skal de oplæres i, hvordan de bedst tager deres medicin. Så er det vores opgave at tjekke, om de har iltmangel i kroppen, så de evt. kan få et ilttilskud i hjemmet, ligesom deres vægt skal være i orden, siger Peter Lange. Det nye er, at KOL-patienterne skal have en livslang rehabilitering, så deres livskvalitet bliver så god som muligt. Stærke muskler Hvis KOL-patienterne har stærke og udholdende muskler, så skal de ikke bruge så meget ilt, når de bevæger sig. Hvis man har veltrænede benmuskler, så skal man ikke anstrenge lungerne så meget, når man er fysisk 20 Fokus nr lunge- og hjertesygdomme KILDE: DANMARKS LUNGEFORENING

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014 Institut for Folkesundhedsvidenskab Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme Årsmødet 2014 Peter Lange Afdeling for Socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Dine lunger bliver aldrig, som de var før. Som tidligere ryger må du leve med den nedsatte lungefunktion, som smøgerne har givet dig Af Line Felholt, november

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed 0808_AMADEUS_brochure1.indd 1 9/16/08 10:55:13 AM Amadeus Speciallægecenter Amadeus er et speciallægecenter, som hjælper dig eller

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager:

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager: Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: Emfysem er beskadigelse af lungevævets elastiske fibre som sænker lungekapaciteten. KOL medfører øget tryk i lungekredsløbet som igen medfører hjertesvigt

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen.

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen. Transskription af Sundhedsstyrelsens TV-spot [En kvinde går ud af huset, bag hende ser man børnene lege, og her tænder hun en cigaret. Cigarettens flammer lyser op, overdrevet lyd fra flammen, man følger

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

livsfarlig Guide Din medicin kan være PAS PÅ! Alvorlige bivirkninger Livsfarlig medicin sider April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

livsfarlig Guide Din medicin kan være PAS PÅ! Alvorlige bivirkninger Livsfarlig medicin sider April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Din medicin kan være livsfarlig PAS PÅ! Alvorlige bivirkninger Livsfarlig medicin 20 sider Din medicin kan være livsfarlig INDHOLD

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte. Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Det gode råd gør forskellen Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

PROJEKT MIT LIV MED KOL

PROJEKT MIT LIV MED KOL PROJEKT MIT LIV MED KOL KOL indsats for socialt udsatte borgere, herunder etniske minoriteter i Odense Kommune. Tobakstemamøde Silkeborg oktober 2014 Marlene Lindharth Thykjær Sundhedsfaglig konsulent

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle FAIR FORANDRING 1 -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle 2 FAIR FORANDRING VERDENS BEDSTE SYGEHUSE OG FOREBYGGELSE TIL ALLE Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Afskaffelse af fradrag

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

Rådgivningscenter. Aktivitetsplan forår 2015. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

Rådgivningscenter. Aktivitetsplan forår 2015. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig Rådgivningscenter Region syd Aktivitetsplan forår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning Odense 9 Aktiviteter i Rådgivning Varde

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Kommune Med udgangspunkt i nøgletalsrapporten for aktivitetsbestemt medfinansiering til Social- og Sundhedsudvalget i juni måned er nedenstående

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

Hvor farlig er asbest?

Hvor farlig er asbest? Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008

Læs mere