BESKYTTELSE AF EN AFDÖDS PERSONLIGHED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BESKYTTELSE AF EN AFDÖDS PERSONLIGHED"

Transkript

1 Bil. III. BESKYTTELSE AF EN AFDÖDS PERSONLIGHED Överläggningsämne vid det nittonde nordiska juristmötet

2 BESKYTTELSE AF EN AFDÖDS PERSONLIGHED. AF HÆSTARÉTTARDOMARI ÖRDUR EYJÖLFSSON. Som bekendt er det en gammel hævdvunden skik i privatretten at skelne mellem personlige og ökonomiske rettigheder. Med hensyn til den teoretiske sondring skal jeg særlig henvise til VINDING KRUSE; Retslæren (Kbhvn 1943) s Til personlige rettigheder henregnes först og fremmest retten til liv, legeme, frihed, visse arter af fölelseslivet, det private livs fred, navn m. v. Disse personlige rettigheder er saa klare, at udsondringen af dem fra ökonomiske rettigheder i det store og hele ikke skaber nogen tvivl. Men desuden er forskellige rettigheder af den art, at personlige og ökonomiske hensyn er mere eller mindre sammenvævede. Som eksempel paa saadanne rettigheder kan ophavsretten anföres. Bag de retsregler, der gælder om den, ligger dels ökonomiske dels personlige interesser. I senere tider er retsbeskyttelsen af personlige interesser i höj grad blevet foröget, baade intensivt og extensivt. Ikke desto mindre er de blevet stifmoderlig behandlet i lovgivningen i forhold til de ökonomiske rettigheder. Naar man vil finde frem til hvad indholdet af de forskellige personlige rettigheder er, maa man som oftest söge til straffeloves bestemmelser om beskyttelse mod forstyrrelse af dem. Med hensyn til forskellige arter af personlige interesser, er det meget uklart, om de nyder retsbeskyttelse. Den bekendte retsstandard i den svejtsiske Z. G. B. 28:»Wer in seinen persönlichen Verhältnissen unbefugterweise verletzt wird, kann auf Beseitigung der Stoning klagen» 1»Ved personlige Rettigheder forstaar jeg retsbeskyttede Goder, der er uadskillelig knyttet til den Enkeltes legemlige og sjælelige Liv, og derfor ikke kan overdrages til andre i Modsætning til Ejendomsrettigheder d. v. s. retsbeskyttede Goder, der har deres selvstændige Tilværelse udenfor den Enkeltes legemlige og sjælelige Liv, og derfor som Regel kan overdrages til andre.»

3 4 J)ÖRDUR EYJÖLFSSON. kan anses som en forlöber i de evropæiske staters ret, der vil blive efterfulgt af en nöjagtigere og mere differentieret lovgivning. I forbindelse med beskyttelsen af personlige rettigheder er det spörgsmaal opstaaet, om beskyttelsen nödvendigvis maa bortfalde ved personens död. Retsvidenskaben har gennemgaaende helt ned til den sidste tid været utilböjelig til at anerkende, at beskyttelsen kunde bestaa efter dette tidspunkt. Læren har i hovedsagen været som fölger: Retsevnen ophorer ved et menneskes död. Ved retssubjektivitetens ophor tilfalder de ökonomiske rettigheder, der kan overdrages, andre personer efter arverettens regler. De personlige rettigheder, der ikke kan overdrages, maa bortfalde, da retssubjektet ikke længer bestaar. Men trods alle videnskabelige teorier, er lovgivningsmagten gaaet sine egne veje og har i enkelte tilfælde ladet retsbeskyttelse for personlige interesser bestaa efter de personers död, som interesserne var knyttet til. Ved affattelsen af disse lovbestemmelser har dog i enkelte tilfælde indflydelse fra teorien gjort sig gældende paa uheldig maade. Tidligere gjorde retslærde sig stor umage for at tolke disse lovbestemmelser saaledes, at de ikke var blevet vedtaget af hensyn til de döde, men derimod for direkte at yde efterlevende personers nærmere betegnede interesser beskyttelse, men ved eftersögelse af disse interesser blev resultaterne dog ofte forskellige, som senere vil blive berört. Det er klart, at enkelte arter af de personlige rettigheder er af en saaden natur, at beskyttelsesobjektet forsvinder ud af verden med den afdöde. Der kan der saaledes ikke være om nogen fortsat beskyttelse at tale. Saaledes forholder det sig f. eks. med retten til liv, frihed, beskyttelse af fölelseslivet m. v. Men i forskellige tilfælde vedbliver de personlige beskyttelsesobjekter at bestaa efter personens död, selvom det sker i en noget forandret form. Tilbage staar erindringen om den afdöde, andre menneskers opfattelse og bedömmelse af hans personlighed. Paa dette objekt kan der rettes angreb paa samme maade som paa levende personers ære. Efter personens död maa der træffes foranstaltninger med hensyn til dens legeme. En levende person kan med hensyn hertil have forskellige önsker, som det er muligt at beskytte efter vedkommendes död. I begge de ovenanförte tilfælde drejer det sig om selvstændige eksisterende objekter, der kan nyde retsbeskyttelse. Selvom det

4 BESKYTTELSE AF EN AFDÖDS PERSONLIGHED. 5 maa indrömmes, at de af döde ikke er subjekter for disse rettigheder, er det praktiskt af ringe betydning. Det er sandsynligvis rettest at hævde, at det er særskilte samfundsinteresser, der beskyttes her. F. eks. forekommer det mig, at der bag beskyttelsen af en afdöds ære særlig ligger det, at individer samfundet bestaar af har interesse i, at personers, der i blandt deres eget, minde ikke bliver ubeskyttet mod angreb efter döden. 1 Lignende almene interesser danner grundlaget for, at en persons bestemmelser angaaende en bestemt omgang med dens lig, i enkelte tilfælde ydes retsgyldighed. Fra et lovgivningsmæssigt standpunkt bliver der kun tale om, hvorvidt disse interesser er saa almene og væsentlige, at det er rigtigt at tage hensyn til dem, og om der kan ydes beskyttelse uden skade for andre vigtigere samfundsinteresser. Her bliver der som sagt kun tale om en sædvanlig retspolitisk interesseafvejning. Som eksempel fra skandinavisk ret (Sverrig undtagen), hvor der er blevet taget klar stilling til denne sag, kan anföres bestemmelserne i lov om beskyttelse af forfatterære (le droit moral) efter forfatterens död. Beskyttelsesobjektet er her»ophavsmandens kunstneriske eftermæle» (KNOPF, Aandsretten, Oslo 1936, s. 157). Ophavsmanden kan i levende live udpege en person, der efter hans död skal varetage beskyttelsen. Beskyttelsen kan saavel varetages overfor efterlevende slægtninge som andre personer. En efterforskning efter bestemte efterlevende personers interesser, saaledes som naar der er tale om beskyttelse af en afdöds ære, er her uden betydning. Beskyttelsen af en af död forfatters»droit moral» er en forlængelse af beskyttelsen af hans personlighed. I det fölgende skal det löselig, med hensyn til enkelte led af de personlige interesser, betragtes, om det er rigtigt eller heldigt at yde dem retsbeskyttelse efter den persons död, som interesserne var knyttet til, samt paa hvilken maade beskyttelse kan opretholdes. Paataleretten med hensyn til overtrædelser begaaet mod en endnu levende person, der er afgaaet ved döden inden sagsanlæg har fundet sted eller sag er blevet tilendefort, forbigaas her. 1 Jfr. THYRÉN, Ärekränkningsbrottet (Förberedande Utkast till straffl. spec, delen II, Lund 1919) s. 33:»För den levande samhällsindividen är det av icke ringa vikt, att han vet sig vara även efter döden skyddad mot äreröriga beskyllningar, och detta interessa kan endast garanteras genom en särskild kriminalisation.»

5 6 J)ÖRDUR EYJÖLFSSON. A. EN AFDÖDS MINDE. I. 1. Æren. Efter en persons död lever mindet om den en længere eller kortere tid, deriblandt folks bedömmelse af dens personlighedsværdi bygget over tankerne om vedkommendes virke og opförsel i levende live, og hans evner og karakter. Denne bedömmelse kan ligesaavel som bedömmelsen af en endnu levendes personlighedsværdi forvanskes ved usandfærdige sigtelser. En afdöds minde kan ogsaa krænkes ved ringeagtsytringer. Her er der dog selvfølgelig kun tale om den objektive ære. Den subjektive ære eller selvagtelsen dör med personen. I flere staters ret fastsættes der straf for angreb paa en afdöds ære, blandt andet i de nordiske staters ret, Sverrig undtaget, se dansk str.fl , finsk strfl kap. 27 4, isl. strfl , norsk strfl (som ændret 1939) 252. Retsvidenskaben har, som allerede anfört, været meget utilböjelig til at anerkende, at disse straffebestemmelser var blevet truffet for direkte at beskytte en afdöds personlige ære. Enkelte har ment, at beskyttelsen blev ydet fordi et angreb paa en afdöds ære samtidig var et direkte angreb paa vedkommendes efterlevende families eller slægtninges ære. Det kunde have indflydelse paa folks bedömmelse af ethvert individs personlighedsværdi, om gode eller slette egenskaber var arvelige i vedkommendes familie. Det er endvidere blevet fremfort, at angreb paa en afdöds ære kan være et direkte angreb paa hele folkets ære (Angriff auf Volksehre). I nordisk ret har det været mest almindeligt at anse straffebestemmelserne som trufne til beskyttelse for en særskilt pietetsfölelse hos den efterlevende ægtefælle eller slægtninge. 1 Denne opfattelse har særlig haft stötte deri, hvem loven tildeler paataleret. Det er först nu i de sidste aar, at man er begyndt paa at afvise disse teorier og hævde, at beskyttelsen ydedes paa grund af direkte hensyntagen til de af döde; jfr. t. eks. BORUM, Personretten (1942) s. 16:»Æresfornærmelser mod en af död opfattes naturlig som en Beskyttelse for Personligheden i videre Forstand.» NELSON tager i»rätt och ära» (1950) s. 228 ff. ubetinget stilling for den nyere opfattelse. 1 Jfr. f.eks. KRABBE, Kommentar til d. strfl. (1941) s. 588:»Strfl beskytter saaledes ikke umiddelbart afdödes personlige Ære, men Pietetsfölelsen hos de efterlevende.» Jfr. ogsaa Goos, Straffer, alml. Del I (1895) s. 207 og SKEIE, Ærekrænkelse (1910) s. 222.

6 BESKYTTELSE AF EN AFDÖDS PERSONLIGHED. 7 Det er muligt, at de ovenanförte bestemmelser i de nordiske straffelove kan fortolkes paa den maade, at det der kun er de efterlevende slægtninges pietetsfölelse, der beskyttes. Det er dog bemærkelsesværdigt, at lovgiveren ikke har ladet denne sin hensigt fremtræde tydeligt i bestemmelsernes affattelse. Det stemmer heller ikke godt med denne fortolkning, at den norske strfl. tilsteder alle arvinger paataleret uden hensyn til slægtsforbindelse. Efter min opfattelse er der fyldestgörende lovpolitiske grunde tilstede for at yde afdöde personers ære beskyttelse, uden hensyn til om angrebet samtidig kan saare den efterlevende families eller slægtninges pietetsfölelse. I almindelighed vil folk nære det önske, at deres minde maa bevares rent og pletfrit, og samfundsmæssigt set er det sundt, at folk indstiller deres levevis derpaa. Det strider mod sund retfærdighedssans, at den persons ære, der ikke efterlader en ægtefælle eller slægtninge, skal efter dennes död være ubeskyttet mod enhver art angreb, og at vedkommende skal være forhindret fra i levende live at træffe foranstaltninger til at en beskyttelse gennemföres. Selvom ovenstaaende synsmaade blev lagt til grund ved lovgivningen, kunde der dog tages hensyn til efterlevende slægtninges slægtskabsfolelse ved at meddele dem paataleret paa visse betingelser, som senere vil blive berört. Der kan være spörgsmaal om hvorvidt beskyttelsen skal begrænses udover det, der gælder for levende personers ære. Det forekommer mig rettest at lade beskyttelsen baade omfatte ærefornærmende sigtelser og ringeagtsytringer jfr. d. strfl. 274, men eventuelt bör der stilles krav om at ærefornærmelsen er objektiv grov. Hvad subjektive betingelser angaar, finder jeg ikke grund til at göre strafbarheden afhængig af at udtalelser sker mod bedre vidende, saaledes som tilfældet er i f. strfl. Straffen burde selvfölgelig være mindre end dersom en levende person æreskændes, da der her ikke er tale om at selvagtelsen saares og heller ikke om at æreskændelsen forrykker den forurettedes stilling eller forhold. Af hensyn til den historiske ytringsfrihed inskrænkes beskyttelsestiden i forskellige straffelove, f. eks. er den i d. og f. strfl. begrænset til 20 aar fra vedkommendes död. N, strfl. indeholdt oprindelig en tidsbegrænsning, men denne blev udeladt da bestemmelsen ændredes i 1939, og i isl. strfl. findes der ingen tidsbegrænsning. Hensynet til den historiske ytringsfrihed, der gennemgaaende kun udstrækker sig til et faatal, kan ikke være

7 8 JÖRDUR EYJÖLFSSON. af saa stor vægt, at enhver beskyttelse af den grund bör frafaldes. Jeg kan derimod godt slutte mig til den anskuelse hos Nelson (Rätt och ära, s. 231)»att yttrandefriheten i vetenskapliga framställningar torde erkännas såsom en reservation till stadgandena om ärekränkning». 2. Privatlivets fred. I mange landes lovgivning, deriblandt i de nordiske straffelove, findes der bestemmelser, der fastsætter straf for offentlige meddelelser om privatlivet tilhörende forhold, se dansk strfl. 263 stk. 1 nr. 3 og 4, isl. strfl. 229, norsk strfl. 390 og svensk strfl. kap og 9. Berettigelsen af den beskyttelse, som de anförte bestemmelser yder, saalænge den person meddelelsen angaar er i live, kan ikke drages i tvivl. Offentlige meddelelser om privatanliggender kan forstyrre vedkommendes virksomhed, planer og samfundsstilling. Teoretisk er det muligt at lade beskyttelsen vedvare efter personens död, men de reale grunde, der ligger bag bestemmelsen er ikke helt igennem»træffende efter at denne er afgaaet ved döden. Den offentlige meddelelse er ogsaa strafbar, selvom den indholdsmæssig er overensstemmende med sandheden, og da vil dens strafbarhed efter den betræffendes död i höj ere grad indskrænke historieskrivningens muligheder end beskyttelsen mod ærefornærmelser, hvor sandhedsbeviset diskulperer. Derimod kan det ikke benægtes, at der bestaar et almindeligt önske blandt folk om, at deres delikate privatanliggender ikke offentliggöres efter deres död. KRABBE (ovenanförte sted s. 548) mener, at offentlige meddelelser om en afdöds forhold ikke kan antages omfattede af d. strfl. 263 som krænkende den afdödes privatliv eller af analogien af d. strfl. 274, jfr. ogsaa en der anfört dansk dom. Se derimod VINDING KRUSE, Retslæren s. 539, hvor der anföres en fransk dom, der antog offentliggörelsen af en afdöds privatbreve for et brud paa privatlivets fred. Dersom personers privatanliggender skulde nyde beskyttelse efter deres död, maatte beskyttelsen i henhold til det ovenanförte være langt mere indskrænket end den, der ydes levende personer. Der kunde være spörgsmaal om at yde hjemmel for, at det ved testamentarisk bestemmelse kunne fastsættes, at angivne privatanliggender ikke kunne offentliggöras indenfor en bestemt aarrække fra vedkommendes död. Selvfölgelig maatte dette privatanliggende være af en saadan art, at det vilde have været utilladeligt at offentliggöre det i vedkommendes levende live uden hans

8 BESKYTTELSE AF EN AFDÖDS PERSONLIGHED. 9 samtykke. En person der ved forbud havde hindret offentliggørelsen af et af sine privatanliggender, vilde finde tilfredsstillelse ved at forholdet ikke ustraffet vilde blive offentliggjort straks efter hans död. 3. Retsstridig röbelse af hemmeligheder. I nordisk lovgivning, baade almindelige straffelove og særlovgivningen, findes der bestemmelser om straf for offentlige tjenestemænd, dersom de bryder deres tavshedspligt under tjenesteperioden eller senere, og skal saadanne overtrædelser paatales af det offentlige. Brud paa tavshedspligten er selvfölgelig strafbart, selvom den af brudet berörte person er afgaaet ved döden. Medens den af sagen berörte person endnu er i live, kan denne lose tjenestemanden fra tavshedspligten. Det er derimod et spörgsmaal om nogen kan yde et saadant samtykke, efter vedkommendes död. Jeg anser det for yderst tvivlsomt, om det vilde være heldigt at give efterlevende slægtninge (f. eks. ægtefælle, börn, forældre og söskende) en saadan ret, selvom der endog herskede fuld enighed mellem dem. Saadanne tilfælde er i det mindste tænkelige, hvor afdöde mindst af alt havde önsket, at hans familie indviedes i en hemmelighed, han f. eks, havde betroet til sin præst eller læge. I d. strfl. 263 og isl. strfl. 230 findes der endvidere bestemmelser om straf for personer, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, eller som i medför af offentlig beskikkelse eller anerkendelse udover eller har udövet et erhverv, saavel som saadanne personers medhjælpere, hvis de rober privatlivet tilhörende hemmeligheder, der er kommet til deres kundskab ved udövelsen af deres virksomhed. En lignende bestemmelse findes i n. strfl I disse tilfælde finder offentlig paatale alene sted efter den forurettedes begæring, dog efter n. strfl. ogsaa, hvor det kræves af almene hensyn. Alle grunde taler for at tavshedspligten her ogsaa opretholdes efter at den person sagen angaar er afgaaet ved döden. Den tillid, som alle maa kunne nære til de heromhandlede personer, vilde blive i höj grad svækket, hvis de kunde forvente, at hemmeligheden vilde blive röbet efter deres död. Men da der med hensyn til overtrædelserne ikke ubetinget finder offentlig paatale sted, maa en eller anden være berettiget til at rejse krav om offentlig paatale, og det selvom afdöde ikke har efterladt nogen nære paarörende.

9 10 JÖRDUR EYJÖLFSSON. k. Navneret. I nordisk ret er det almindelig anerkendt, at den enkelte har en subjektiv ret til sit personnavn. Han er berettiget til selv at anvende navnet og til at forhindre andres misbrug af det. Selvom navnet ikke er»noen del av personligheten, men bare et symbol på den» (KNOPF, Åndsretten s. 372), vil folk i almindelighed være interesseret i, at deres navn ikke vanæres, hverken saalænge de lever eller efter deres död. Særlig forekommer der mig grund til at træde i vejen for, at uvedkommende personer antager en afdöds familienavn, selvom der er ingen i live til at bære navnet eller værne om det. Denne beskyttelse burde i det mindste opretholdes i en længere periode efter at navnets sidste bærer er afgaaet ved döden. Da der i almindelighed behoves offentlig bevilling til antagelse af familienavn, skulle dette være let at gennemföre. Her synes der ogsaa godt kunne blive tale om at forbyde uvedkommende benyttelsen af en afdöds navn i erhvervsöjemed, f. eks. som reklame, varemærke o. «s. v. Der er ganske vist sjælden fare for, at en saadan anvendelse vanærer navnet, men den persons interesser, der vil anvende navnet, er gennemgaaende ikke af en saadan art, at der er grund til at lade de interesser, der er forbundet med navnet, vige for dem. 5. Ophavsretten. Det er personretlige synspunkter, der ligger til grund for de nordiske loves (den svenske lov undtaget) bestemmelser om ophavsret, at ophavsmanden i levende live kan bestemme, at det i et bestemt tidsrum efter hans död ikke er tilladt, at offentliggöre hans skrifter, og det tillige er ham tilladt at udpege en person, der skal sörge for, at hans bestemmelser desangaaende overholdes (se dansk forfatterlov , finsk lag om upphavsmannarätt 1927 (som ændret 1930) 23, isl. lög om rithöfundarétt og prentrétt og norsk lov om aandsverker ). Da der ved nævnte bestemmelser er ydet en ophavsmands personlige interesser god beskyttelse med hensyn til hans værker, ogsaa efter hans död, skal jeg ikke komme ind paa dette emne her. II. 1. I det foran anförte er det kun blevet dröftet, hvorvidt der i enkelte tilfælde er grund til at lade personlige interesser, som er knyttet til en afdöds minde, nyde beskyttelse efter dennes död. Her er deir ikke plads til at behandle af hvilken art beskyttelsen i hvert enkelt tilfælde bör være. Det skal blot bemærkes, at ifölge sagens natur vilde der hovedsagelig blive tale om straf-

10 BESKYTTELSE AF EN AFDÖDS PERSONLIGHED. 11 feretlig beskyttelse. Af borgerlige retsmidler kan særlig tænkes forbud, men derimod ikke erstatning. 2. I forbindelse med en afdöds personlige rettigheder opstaar der et spörgsmaal, som det er forbundet med ret store vanskeligheder at lose paa en tilfredsstillende maade, nemlig hvorledes beskyttelsen kan opretholdes. Den egentlige besidder af retten er ikke længer i de levendes tal, og nogen maa træde i hans sted. Hvis der gaas ud fra, at det her er bestemte samfundsinteresser, der skal varetages, vilde det ligge nær at slutte, at det var det offentlige, der skulde opretholde beskyttelsen, saaledes at angreb paa rettighederne altid var genstand for offentlig paatale. Det modsiges dog af vægtige grunde, at der i almindelighed slaas ind paa denne vej. Overtrædelserne er gennemgaaende af en saadan art, at de ikke vilde være blevet gjort til genstand for offentlig paatale, hvis de var blevet övet mot en levende person, og det vilde foröge den offentlige anklagemyndigheds arbejde i utilbörlig grad at skulle have öje med saadanne overtrædelser. Den lösning af spörgsmaalet, der her forneden vil blive anfört, maa kun betragtes som et löseligt forslag og dröftelsesgrundlag. Det forekommer mig som man her med enkelte uvæsentlige ændringer kunde benytte de nordiske loves bestemmelser om ophavsmandsiret som forbillede, for saa vidt angaar beskyttelsen af en ophavsmands ideelle ret efter hans död, og herved har jeg særlig den finske og norske lov i tankerne. I henhold hertil kunde man tænke sig at beskyttelsen indrettedes paa fölgende maade: a. Enhver person, der har opnaaet en bestemt alder (f. eks. 16 aar) og er i besiddelse af en vis aandelig sundhed, kan ved testamentarisk bestemmelse udpege en bestemt person eller institution til at opretholde beskyttelsen af de af sine personlige rettigheder, der nyder retsbeskyttelse efter hans död. b. Dersom der ingen værger er i henhold til led a, er efterlevende ægtefælle, börn, forældre og söskende berettiget til at opretholde beskyttelsen. c. Hvis der ingen er, som pligten paahviler i henhold til led a og b, kan justitsministeriet opretholde beskyttelsen, hvis almeninteressen kræver eller overtrædelsen er grov.

11 12 pördur EYJÖLFSSON. B. BEHANDLING AF LIG. Ethvert af de nordiske lande har i sin lovgivning offentligretslige bestemmelser om, hvorledes der skal forholdes med lig. I hovedtrækkene fastsætter bestemmelserne, at lig skal begraves, hvilket er den ældre og mest almindelige regel, eller brændes, dersom bestemte betingelser er tilstede. Begravelsen skal foregaa i en indviet kirkegaard eller anden autoriseret begravelsesplads. Ligbrænding skal foregaa i krematorier, der er godkendt af det offentlige. Asken skal derefter bisættes eller anbringes paa anden maade i overensstemmelse med loven. Alle de nordiske straffelove har bestemmelser om krænkelse af gravfreden og usömmelig behandling af lig, se d. strfl. 139, f. strfl. kap. 24 4, isl. strfl. 124, n. strfl. 143 og s. strfl. (som ændret 1931) kap. 11, 4. I alle landene anser lovgiveren overtrædelsen for at være et angreb paa den offentlige orden og fred, men ikke desto mindre ligger der i bestemmelserne beskyttelse for en af döds personlighed (jfr. BORUM, Personretten (1942) s. 16). Ifölge forskellige offentligretslige bestemmelser er obduktion af lig, naar visse betingelser er tilstede, tilladt. Selvom saadanne betingelser mangler, anses den afdödes nærmeste paarörende for berettiget til at tillade obduktion, medmindre denne i levende live har nedlagt forbud herimod. Det er almindelig bekendt at ofte nærer folk i levende live önske om en bestemt behandling af deres legeme efter döden, blandt andet om liget skal begraves eller brændes, hvor det skal begraves, om obduktion skal finde sted eller være forbudt m. v. Dersom afdöde för sin bortgang har truffet bestemmelse/r i saa henseende, opstaar spörgsmaalet om saadanne bestemmelsers retsgyldighed, samt endvidere om, hvilken sikkerhed vedkommende har for at bestemmelserne bliver udfort. I Nordens positive lovgivning er dette spörgsmaal vel ikke blevet besvaret, undtagen med hensyn til ligbrænding. Da ligbrændingen tog sin begyndelse i Norden i slutningen af forrige aarhundrede, var der mange der bl. a. af religiöse grunde var modstandere af at deres legemer blev brændt efter deres bortgang. I Nordens ældste lovgivning om ligbrænding stilledes der aif disse grunde den betingelse for at et lig kunde brændes, at afdöde selv

12 BESKYTTELSE AF EN AFDÖDS PERSONLIGHED. 13 havde bestemt det, eller i det mindste at det bifaldtes af hans nærmeste paarörende. I dette aarhundrede har ligbrændingen vundet stærk frem, og i de nyere love om ligbrænding stilles der ikke saa strenge betingelser som tidligere, se dansk lov om ligbrænding 1931, finsk forordn, ang. eldbegängelse 1945, isl. lög um likbrennslu 1915, norsk lov om likhrenning 1913 og svensk k. k. ang. eldbegängelse I henhold til de ovenaniförte love er betingelserne for ligbrænding ret forskellige i de forskellige lande. I ingen af staterne er dog ligbrænding tilladt, hvis afdöde i levende live har udtalt önsket om at hans legeme skulde begraves men ikke brændes. I det hele taget synes lovgivningens tendens gaa i den retning, at ligbrænding altid skal være tilladt, hvis den afdöde ikke udtrykkelig har tilkendegivet, at han ikke önskede ligbrænding. Selvom der kun findes positive bestemmelser om retsgyldigheden af en afdöds forskrifter angaaende behandlingen af hans lig, i lovene om ligbrænding, er det ikke dermed sagt, at andre af hans forskrifter desangaaende ikke vilde tilkendes retsgyldighed, saaledes med hensyn til valg af begravelsesplads, forbud mod obduktion m. m., forsaavidt de ikke strider mod offentlige bestemmelser eller almindelig sömmelighed. Heldigere vilde dog være, at der fastsattes tydelige regler med hensyn hertil, maaske i forbindelse med en helhedslovgivning om disse anliggender (begravelse, ligbrænding, ligsyn, obduktion o. s. v.). Samtidig kunde der saa blive spörgsmaal om, hvorvidt det ikke burde tillades, at folk udpegede en person eller institution, der efter deres död havde ret til at drage omsorg for at den afdödes forskrifter paa dette omraade blev udförte.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed.

Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed. Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed. Justits-Min. Busch-Jensen. (Lov-Tid. A. 1945 af 1/6); jfr. Rigsdags-Tid. 1945: Folket.

Læs mere

Kulturudvalget KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 267 Offentligt

Kulturudvalget KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 267 Offentligt Kulturudvalget 2013-14 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 267 Offentligt Folketinget Kulturudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 28. november 2014 Kontor:

Læs mere

Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39.

Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39. 30 Marts. 1889 Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39. Vi Christian den Niende, osv., G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende: Lov: 1. Enhver Læremester

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmæssige drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse. (Indenrigsministeriet.

Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmæssige drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse. (Indenrigsministeriet. 23. Mai 1873 Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmæssige drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse. (Indenrigsministeriet.) Vi Christian den Niende osv., G. v.: Rigsdagen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Lov om Ægteskabets Retsvirkninger, som senest ændret ved anordning nr. 398 af 20. april 2010

Lov om Ægteskabets Retsvirkninger, som senest ændret ved anordning nr. 398 af 20. april 2010 Nr. 56 18. mars 1925 Lov om Ægteskabets Retsvirkninger, som senest ændret ved anordning nr. 398 af 20. april 2010 Kapitel I. Almindelige Bestemmelser. Kapitel II. Om Formuen. Kapitel III. Om Gældsansvaret.

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

DepWeb.DK. Supplement til bisidder siden vedr. regler/love. Supplement til Bisiddere. Datasammenskrivning af forvaltningslov

DepWeb.DK. Supplement til bisidder siden vedr. regler/love. Supplement til Bisiddere. Datasammenskrivning af forvaltningslov Informationer om depression og angst. Brugerhistorier - Debat og chat link DepWeb.DK Socialpolitik - Nyheder - Temasider Kontanthjælps info - Bisidder info Supplement til bisidder siden vedr. regler/love.

Læs mere

Lov nr. 147 af 13. April 1938 om pressens brug, som senest ændret ved lov nr. 524 af 28. november )

Lov nr. 147 af 13. April 1938 om pressens brug, som senest ændret ved lov nr. 524 af 28. november ) Lov nr. 147 af 13. April 1938 om pressens brug, som senest ændret ved lov nr. 524 af 28. november 1969 3) 1.Stk. 1. Paa ethvert her i Riget trykt Skrift skal Bogtrykkeren anføre sit Navn eller Firma samt

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Arbejdsrettens dom af 23. oktober 2014

Arbejdsrettens dom af 23. oktober 2014 Arbejdsrettens dom af 23. oktober 2014 I sag nr.: AR2013.0724 Dansk Arbejdsgiverening DI Overenskomst I ved DI Carlsberg Danmark A/S (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark Fagligt Fælles

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015 Sag 124/2015 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Eigil Lego Andersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande:

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande: BKI nr 228 af 21/06/1933 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 63.D.31. Senere ændringer til forskriften BKI nr 8 af 27/01/1986 BKI

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunehjælp Socialudvalg Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 1. juni 1933 2) Byrådsmødet den 15. juni

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Ophavsretsbeskyttelse af software

Ophavsretsbeskyttelse af software Ophavsretsbeskyttelse af software Lovgrundlag Ophavsretsloven - LBK nr 202 af 27/02/2010 med senere ændringer Harmoniseret Berner-konventionen Info-Soc-direktivet 2001/21/EF -> EU-domstolen er kompetent

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

O. A. BORUM FAMILIERETTEN FORÆLDRE BØRN DANSK NAVNERET ANDEN UDGAVE G. E. C. GADS FORLAG - KØBENHAVN

O. A. BORUM FAMILIERETTEN FORÆLDRE BØRN DANSK NAVNERET ANDEN UDGAVE G. E. C. GADS FORLAG - KØBENHAVN O. A. BORUM FAMILIERETTEN I FORÆLDRE BØRN DANSK NAVNERET ANDEN UDGAVE G. E. C. GADS FORLAG - KØBENHAVN Indhold Første Afsnit Afstamning { 1. Ægtebarn og Børn født udenfor Ægteskab 1 4 Hvilke Børn er Ægtebørn

Læs mere

Lov om indfødsret 1893. Folketingets behandling.

Lov om indfødsret 1893. Folketingets behandling. Siden grundlovens vedtagelse i 1849 er indfødsret blevet tildelt ved lov. En gang årligt behandlede Rigsdagen de ansøgninger om indfødsret, der var indstillet af indenrigsministeriet. Af lovforslaget om

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932) Originalt emne Administration og Bevillinger Arbejderforhold Arbejdsløshedsunderstøttelse Hjælpekassen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 19. juli 1932

Læs mere

N O TAT. Et kommunalbestyrelsesmedlems offentliggørelse af oplysninger fra en personalesag på Facebook. 1. Sagens baggrund

N O TAT. Et kommunalbestyrelsesmedlems offentliggørelse af oplysninger fra en personalesag på Facebook. 1. Sagens baggrund N O TAT Et kommunalbestyrelsesmedlems offentliggørelse af oplysninger fra en personalesag på Facebook 1. Sagens baggrund Ved e-mails af 5. juli 2010 og 3. august 2010 har Frederiksberg Kommune rettet henvendelse

Læs mere

[Fremsendes af Rigspolitiet sammen med fremsendelse af børneattester.]

[Fremsendes af Rigspolitiet sammen med fremsendelse af børneattester.] !"#!"$! % &&&$!"$! [Fremsendes af Rigspolitiet sammen med fremsendelse af børneattester.] Du har fra Rigspolitiet modtaget en blank børneattest, dvs. en attest, hvoraf det fremgår, at den person, oplysningerne

Læs mere

III. REGLERNE OM INHABILITET 12. Bestemmelserne i lovens kapitel 2 indeholder generelle regler om personlig inhabilitet. Inhabilitet kan foreligge i

III. REGLERNE OM INHABILITET 12. Bestemmelserne i lovens kapitel 2 indeholder generelle regler om personlig inhabilitet. Inhabilitet kan foreligge i III. REGLERNE OM INHABILITET 12. Bestemmelserne i lovens kapitel 2 indeholder generelle regler om personlig inhabilitet. Inhabilitet kan foreligge i forhold til enhver, der virker inden for den offentlige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Originalt emne Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Uddrag fra byrådsmødet den 23. maj 1929 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 210-1929)

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile. Ark No g/1887 Overretssagfører J. Damkier Kjøbenhavn, den 13. April 1887. Til Byraadet Veile. I Forbindelse med min Skrivelse af Gaars Dato fremsender jeg hoslagt Deklaration med Hensyn til det Vandværk,

Læs mere

Bekendtgørelse om bistandsværger

Bekendtgørelse om bistandsværger BEK nr 947 af 24/09/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 28. september 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2008-220-0088 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning.

Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Kapitel 1. Lovens anvendelsesområde 1. Loven gælder for alle dele af den offentlige forvaltning under Grønlands hjemmestyre

Læs mere

Prøveløsladelse efter straffelovens 38, stk. 1

Prøveløsladelse efter straffelovens 38, stk. 1 Uddrag af Kapitel 12 i 2. del om prøveløsladelse i betænkning 1099 om strafferammer og prøveløsladelse afgivet af Straffelovrådet i 1987 Prøveløsladelse efter straffelovens 38, stk. 1 12.3. Praksis med

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_ ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_11-1938) Originalt emne Hospitalernes Funktionærer Lønninger Lønninger i Almindelighed Sygehuse Uddrag fra byrådsmødet den 13. januar 1939 - side 7 Klik her for at

Læs mere

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015 COK Magtanvendelse over for børn Holbæk Kommune Den 12. august 2015 Dagsorden Hvem bestemmer over barnet Barnet og barnets rettigheder Forældremyndigheden rettigheder og pligter Institutionens overtagelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

A. Vinding Kruse På hvilke områder bør nordisk lovgivning gennemføre objektivt erstatningsansvar?

A. Vinding Kruse På hvilke områder bør nordisk lovgivning gennemføre objektivt erstatningsansvar? Bilaga 4 A. Vinding Kruse På hvilke områder bør nordisk lovgivning gennemføre objektivt erstatningsansvar? Överläggningsämne vid det tjugofjärde nordiska juristmötet På hvilke områder bør nordisk lovgivning

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Spørgsmål nr. 1130 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes kommentere artiklen på TV2 s hjemmeside den 30. maj

Læs mere

Notat om billeder på internettet

Notat om billeder på internettet Notat om billeder på internettet Må man kopiere billeder fra internettet herunder tage en kopi af et foto fx, og bearbejde det, når der ikke står noget om copyright eller lignende på dette foto? Grafik

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ligsyn, obduktion og transplantation m.v 1)

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ligsyn, obduktion og transplantation m.v 1) Nr. 268 20. april 2001 Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ligsyn, obduktion og transplantation m.v 1) Kapitel l Dødens konstatering Kapitel 2 Ligsyn mv Kapitel 3 Obduktion Kapitel 4 Transplantation

Læs mere

Bekendtgørelse af forvaltningsloven

Bekendtgørelse af forvaltningsloven Bekendtgørelse af forvaltningsloven Herved bekendtgøres forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1365 af 7. december 2007, med de ændringer, der følger af 6 i lov nr. 501 af 12. juni 2009 og 1 i lov

Læs mere

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Uddrag af Persondatalovens bestemmelser angående tv-overvågning (pr. 1. juli 2007)

Uddrag af Persondatalovens bestemmelser angående tv-overvågning (pr. 1. juli 2007) Side 1 af 8 Uddrag af Persondatalovens bestemmelser angående tv-overvågning (pr. 1. juli 2007) Kapitel 1 Lovens område 1. Stk. 7. Loven gælder for enhver form for behandling af personoplysninger i forbindelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 391-1908) Originalt emne Lønninger Pension Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. november 1908 2) Byrådsmødet den 1. april 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 12. november

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 23. februar 2010 hedder det:

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 23. februar 2010 hedder det: Kendelse af 5. november 2010 (J.nr. 2010-0021307) Sag hjemvist til Finanstilsynets stillingtagen til om retten til aktiindsigt skal begrænses efter forvaltningslovens 15, stk. 1, nr. 3. Værdipapirhandelslovens

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Udkast til. Bekendtgørelse om bistandsværger beskikket i medfør af kriminallov for Grønland

Udkast til. Bekendtgørelse om bistandsværger beskikket i medfør af kriminallov for Grønland Civilafdelingen Dato: 15. januar 2016 Kontor: Nordatlantenhenden Sagsbeh: Morten Søndergård Pedersen Sagsnr.: 2011-220-0008 Dok.: 187175 Udkast til Bekendtgørelse om bistandsværger beskikket i medfør af

Læs mere

Z - Kommune. Kortfattet gengivelse af statsforvaltningens vejledende udtalelse

Z - Kommune. Kortfattet gengivelse af statsforvaltningens vejledende udtalelse Z - Kommune 11. marts 2008 Z Kommune har under et møde med direktøren for Statsforvaltningen Nordjylland den 28. februar 2008 spurgt statsforvaltningen, om kommunen lovligt vil kunne betale for sagsomkostninger

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 27. februar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 27. februar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 27. februar 2014 Sag 231/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod ROJ TV A/S (advokat Bjørn Elmquist, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Forblad. Staalrørssituationen. Tidsskrifter. Arkitekten 1943, Ugehæfte

Forblad. Staalrørssituationen. Tidsskrifter. Arkitekten 1943, Ugehæfte Forblad Staalrørssituationen - Tidsskrifter Arkitekten 1943, Ugehæfte 1943 Staalrørssituationen Fra "Staalrørsudvalget af 1943", som er en Fællesrepræsentation \ for Elektricitetsbranchens, Ingeniørernes

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Herved bekendtgøres lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 936 af 27. december 1991, 2 i lov nr. 386 af 20. maj

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)

Bekendtgørelse af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) LBK nr 375 af 06/04/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Familiestyrelsen j.nr. 2009-7000-00005 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger

Statsforvaltningens brev til en borger Statsforvaltningens brev til en borger 20-07- 2009 Statsforvaltningen Syddanmark har modtaget jeres henvendelse af 10. april 2007 vedrørende Varde Kommunes videregivelse af oplysninger om et projekt, som

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Kapitel 1. Erstatning og godtgørelse for personskade og tab af forsørger PERSONSKADE

Kapitel 1. Erstatning og godtgørelse for personskade og tab af forsørger PERSONSKADE 1 Patientskadeankenævnets datasammenskrivning af lov om erstatningsansvar. Sammenskrivningen omfatter Justitsministeriets datasammenskrivning nr. 11335 af 5. oktober 1994, 2 i lov nr. 73 af 1. februar

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Originalt emne Aarhus Sporveje Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Kørsel Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. april 1922 2) Byrådsmødet den 15. maj 1922

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær 1)

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær 1) Nr. 228 15. marts 2007 Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær 1) Kapitel 1 Forældremyndighed Kapitel 2 Samvær m. v. Kapitel 3 Arbejdsaftaler Kapitel 4 Midlertidige

Læs mere

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende:

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende: Kendelse af 21. november 2007 (J.nr. 2007-0013002). Klage afvist, da Finanstilsynets skrivelse ikke kunne anses som en afgørelse i forhold til klager. 12 i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006

Læs mere

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Præsentation af kilde 11 -Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Kildetype: Brev fra Louis Pio til Friedrich Engels fra 19. august 1872 1 Afsender: Louis Pio, fængslet formand for den

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om adoption. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om adoption. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Anordning nr. af. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om adoption VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I medfør af 41 i lov om adoption, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Europaudvalget 2010 COD (2010) 0802 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 COD (2010) 0802 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 COD (2010) 0802 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 19. februar 2010 Kontor: Det Internationale Kontor Dok.: HLL40258 G R U N D N O T A T vedrørende forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: 12-06- 2007 Ved brev af 20. august 2006 har De forespurgt om Tilsynets stilling til, at en kommunal forvaltning stiller krav om at foretage en lydoptagelse

Læs mere

Uddrag af lov om behandling af personoplysninger

Uddrag af lov om behandling af personoplysninger Myndighed: Justitsministeriet Udskriftsdato: 7. oktober 2016 (Gældende) Uddrag af lov om behandling af personoplysninger 1-4. (Udelades) Afsnit II Behandlingsregler Kapitel 4 Behandling af oplysninger

Læs mere

Uddrag af bekendtgørelse af forvaltningsloven

Uddrag af bekendtgørelse af forvaltningsloven Myndighed: Justitsministeriet Udskriftsdato: 19. september 2016 (Gældende) Uddrag af bekendtgørelse af forvaltningsloven 1-8. (Udelades) Kapitel 4 Partens aktindsigt Retten til aktindsigt 9. Den, der er

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 18. juni 2013

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 18. juni 2013 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 18. juni 2013 Sag 52/2013 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Niels Fjeldberg, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Holstebro den 8. december

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

1 Kapitel 4.5. Indrettelseshensynet. Indrettelseshensynet. Den juridiske litteratur

1 Kapitel 4.5. Indrettelseshensynet. Indrettelseshensynet. Den juridiske litteratur 1 Kapitel 4.5. Indrettelseshensynet Indrettelseshensynet Den juridiske litteratur Beskyttelse af borgernes berettigede forventninger har traditionelt været anerkendt i dansk forvaltningsret ikke kun vedrørende

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

Valgbarhed til menighedsråd

Valgbarhed til menighedsråd Valgbarhed til menighedsråd Udtalt over for Enghave sogns menighedsråd, at det er en forudsætning for at anse et medlem af et menighedsråd for ikke-valgbar på grund af strafbart forhold, at dette forhold

Læs mere