Naturfag for social- og sundhedshjælpere 4. udg.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturfag for social- og sundhedshjælpere 4. udg."

Transkript

1 Naturfag for social- og sundhedshjælpere 4. udg. Svarnøgle til opgaverne under de enkelte kapitler: Kapitel 1: Side 17: I de kemiske processer, som foregår i planter/træer, dannes der et overskud af oxygen O 2. Derfor bliver alverdens regnskove ofte kaldt for Jordens lunger. Det skal dog bemærkes at den største del af det oxygen O 2, som sikrer kredsløbet, dannes af alger i oceanernes overfladevand. Opgaven er ment som en refleksion over dit lokalmiljø, og hvordan det indgår som en del af det store kredsløb. Kom med eksempler og diskuter med dine klassekammerater. Side 19: Alle fire steder vist på figur 1.3 bliver der udskilt CO 2 og ganske små mængder CO. Opgaven er ment som en refleksion over, hvordan du som social- og sundhedshjælper og privatperson kan være med til at mindske forureningen. Kom med eksempler og diskuter med dine klassekammerater. Den store mængde kuldioxidudledning (CO 2 ) er med til at skabe en drivhuseffekt, således at temperaturen stiger på Jorden. Det vil skabe alvorlige forandringer af klimaet og få katastrofale konsekvenser for store dele af klodens befolkning. Kulilten (CO) er skadelig for vores krop, da denne giftige gasart kan binde sig til de røde blodlegemer, hvor oxygen ellers skal binde. Derved vil der blive transporteret mindre oxygen O 2 rundt i kroppen. Det kan fx mærkes ved, at man bliver let forpustet, hvis man er ryger og lige har røget. 1

2 Side 22: Her nævnes blot eksempler på, hvor i kosten det findes: Calcium: Mælk og andre mejeriprodukter, broccoli, kål, bønner og fede fisk. Fosfor: Proteinrige levnedsmidler og kornprodukter, fx kød, ost, mælk, korn og grøntsager. Hydrogen: Det er en naturlig del af molekylerne i de fleste fødevarer, vi indtager, fx er der i et glukosemolekyle 12 hydrogenatomer. Jern: Kødprodukter, brød, æg og grønne grøntsager. Jod: Saltvandsfisk, skaldyr, mælk og æg. Kalium: Alle celler indeholder kalium. Men den bedste kilde er ikke-behandlede fødevarer fx frugt og grøntsager. Natrium: Findes som salt (NaCl) i fødevarerne. Der er rigeligt i de fleste fødevarer. Ofte er der alt for meget, hvilket ikke er sundt. Kulstof: Organiske molekyler indeholder alle kulstof, fx indeholder et glukosemolekyle 6 kulstofatomer. Nitrogen: Det er en central del af alle proteiner. Magnesium: Fuldkornsprodukter, bælgfrugter, nødder og grønne grøntsager. Oxygen: Det er en vigtig del af næsten alle organiske molekyler, fx indeholder et glukosemolekyle 6 oxygen atomer. Desuden optager vi O 2 via respirationen. Anbefalet daglig dosis er angivet for voksne år. Calcium: 800 mg Fosfor: mg Jern: Mænd: 10 mg Kvinder: mg Jod: 150 mikrogram = 0,15 mg Kalium: Mænd: 3,5 g Kvinder: 3,1 g Natrium: Under 1 g salt, men de fleste får via kosten dagligt over 10 g. Magnesium: Mænd: 350 mg Kvinder 280 mg Udarbejd forslag til en eller flere kostplaner, der indeholder en variation af ovenstående atomer, svarende til det anbefalede daglige behov. 2

3 Side 26: Nævn de forskellige grundstoffer, du kender. Eksempel: Oxygen. Kom med eksempler på, hvorfra du kender dem. Eksempel: Oxygen indånder vi via lungerne, og dette grundstof er livsvigtigt for os. Får kroppens celler ikke oxygen, kan de ikke danne energi nok, og cellerne dør. Eksempel: Oxygen: Atomnummer 8 8 protoner i kernen 8 elektroner uden om atomkernen, fordelt på 2 elektronskaller (derfor 2. periode) 2 elektroner i den inderste skal 6 elektroner i den yderste skal (derfor hovedgruppe 6) En atommasse på 16 u (unit) Side 29: Registrering af væskeindtag fra kl og et døgn frem: Klokken Hvad du drikker Hvor meget (ml) 3

4 Husk at medregne væske i kroppen fra forbrændingen i cellerne og fødeindtag. Reflekter over, hvordan dit væskeindtag svarer til dit behov for væske, samt om det er sunde eller usunde væsker, du har indtaget. Ved feber skal man regne med, at borgeren har behov for ca. 300 ml. ekstra væske for hver grad temperaturen stiger over 37 grader C, pga. sved og fordampning fra huden. Har borgeren en temperatur på 40 grader C, har han brug for 3 x 300 ml. ekstra væske i døgnet. Spiser borgeren sparsomt, vil han ikke kunne indtage de ca. 700 ml. væske via føden, derfor skal han drikke mere ved siden af. Den vanddrivende medicin øger udskillelsen af urin, derfor vil borgeren miste mere væske. Observer tegn på at borgeren lider af væskemangel, og urinmængden. Side 31: Hvis hjertet og kredsløbet fungerer dårligt, er der fx følgende tegn: - Ødemer i underbenene - Hurtigt forpustet - Nedsat gangfunktion Hvis der ikke er nok kalium i blodet pga., at den vanddrivende medicin har medført et tab, vil følgende bl.a. blive påvirket: - Hjertets muskulatur - Nerveimpulserne - Balancen uden for og inden for cellens membran I samarbejde med borgeren, social- og sundhedsassistenten og sygeplejersken kan du støtte borgeren til at lave venepumpeøvelser ved at: - skaffe skammel til at sætte benene op på 4

5 - hæve fodenden af sengen ganske få cm. Udarbejd en kostplan i Winfood, hvor følgende fødevarer indgår: - Kød og ikke-behandlede fødevarer, fx frugt og grøntsager. Side 32: H CH 4 : 4 H + C H C H (OBS: se tegning på afleveret materiale) H CO 2 : O= + =C= + =O O=C=O Side 33: Eksempler på organiske forbindelser: - Kulsyre H 2 CO 3 - Glukose C 6 H 12 O 6 - Maltose C 12 H 22 O 11 Eksempler på uorganiske forbindelser: - Vand H 2 O - Natriumklorid NaCl - Kulilte CO - Saltsyre HCl - Natriumhydroxid NaOH 5

6 Side 34: C 6 H 12 O 6 + C 6 H 12 O 6 C H O + H 2 O Glukose Glukose Maltose Vand C: = 12 C: _12_ + 0 = 12 H: = 24 H: _22_ + 2 = 24 O: = 12 O: _11_ + 1 = 12 Maltose: C 12 H 22 O 11 (da et vandmolekyle H 2 O blev spaltet fra). O 2 + C 6 H 12 O 6 CO 2 + H 2 O C: = 6 C: = 1 H: = 12 H: = 2 O: = 8 O: = 3 Venstre og højre side stemmer ikke overens, da reaktionen ikke er afstemt. Afstemt ser regnskabet således ud: 6O 2 + C 6 H 12 O 6 6CO 2 + 6H 2 O C: = 6 C: = 6 H: = 12 H: = 12 O: = 18 O: = 18 6

7 Kapitel 2: Side 41: Eksempler på syrer, der kan anvendes i boligen: Navn på produkt: Anvendelsesmulighed: Citronsyre Afkalkning af opvaskemaskine, pletfjerne og rensning af kobber og messing Eddikesyre Afkalkning af kaffemaskine, Wc rens Rensning og afkalkning af wc kumme Eksempler på baser, der kan anvendes i boligen: Navn på produkt: Anvendelsesmulighed: Brun sæbe Vask af gulve Klorin Afblegning, desinfektion Ruderens Affedtning og rensning af ruder og spejle Side 42: 1. HCl : Stærk syre. Er i stand til at afgive alle hydrogenioner. 2. Væske med ph = 2,13 : Relativ stærk syre. Syrens styrke tiltager fra ph = 7 til ph = NaOH : Stærk base. Er i stand til at dele sig fuldstændigt i ionerne Na + og OH Væske med flere hydrogenioner, H +, end hydroxidioner, OH - : Ved overskud af hydrogenioner, H + er der tale om en syre. 5. Væske med ph = 10,9 : Relativ stærk base. Basens styrke tiltager fra ph = 7 til ph = Væske der farver universalindikatorpapiret grønt : Neutral ph-værdi = Oksekød opslæmmet i 7

8 vand: : Kød indeholder syre hvilket medfører, at ph-værdien vil være lavere end 7. Side 43: H H C C H O O H Side 45: Det kan fx være et glas syltede asier: Ingredienser: Skrællede halverede asier i strimler. Lage: Sukker, vand, eddike, salt, sennepskorn, peberkorn, krydderiekstrakt, surhedsregulerende middel E330. Svar på opgaven: - Ja, der er anvendt eddike og surhedsregulerende middel E330 - Anvendt for at sikre lang holdbarhed ved det, at mikroorganismer ikke bryder som om sure forhold. Side 46: Der kan være flere svar, men formentlig skyldes det vanens magt og uvidenhed om, hvilke miljømæssige problemer, der er forbundet ved brug af klorholdige midler, og hvad man ellers kan anvende for at blege eller desinficere. Brintoverilte, Rodalon. Ingen tons 8

9 For eksempel wc-rens, afkalkningsmidler, ruderens, grundrens, universalrengøringsmidler Side 47: Da der vil ophobe sig kulsyre i blodet, vil ph-værdien ændre sig i sur retning, og der kan være fare for en syreforgiftning. Symptomer: Hurtig og overfladisk vejrtrækning, Blåfarvning af de steder, hvor huden er tynd, fx læber, negle og øreflipper Konfusion Side 49: Sofus har følgende symptomer, som Mette skal rapportere videre: Ansigtet er rødmosset Vejrtrækningen er hurtig Udåndingsluften lugter af acetone Sofus giver udtryk for at have det skidt og være træt Hyppige vandladninger Sofus har symptomer på en syreforgiftning, årsagerne til de enkelte symptomer er: Ansigtet bliver rødmosset, fordi blodkarrene i huden åbnes. På den måde kan Sofus svede nogle af de ophobede affaldsstoffer ud. Vejrtrækningen er hurtig, fordi Sofus har ophobet CO 2 (kuldioxid) i blodet. Det har bundet sig som kulsyre. Kroppen har brug for O 2 (oxygen,) og samtidig vil den gerne af med affaldsstofferne, som kan åndes ud. Det er grunden til, at vejrtrækningen bliver hurtig og overfladisk. At udåndingsluften lugter af acetone skyldes, at affaldsstofferne bl.a. udskilles via luftvejene, og at det affaldsstof, som Sofus skal af med, og som hedder keton, har samme lugt som acetone. Når kroppen er udsat for en syreforgiftning, skal den arbejde hårdt for at normalisere forholdene igen. Det kræver bl.a. meget energi at skulle trække vejret så hurtigt, og det 9

10 trætter Sofus voldsom. Alle cellerne i Sofus krop mangler energi til deres arbejde (læs venligst næste pind), og det er også med til at trætte Sofus. I casen tyder det på, at Sofus har en syreforgiftning på grund af diabetes (sukkersyge). Når Sofus spiser mad, er det ikke muligt for hans krops celler at udnytte energien i form af glucose (sukker). Glucosen forbliver i blodbanen, hvorved blodsukkeret stiger. Når blodsukkeret stiger til mere end 10 mmol/l (millimol pr. liter), kan nyrerne ikke tilbageholde glucosen i blodbanen, men begynder at udskille det via urinen. Når glucosen udskilles, trækker det store mængder vand med sig. Det er årsagen til, at Sofus har hyppige vandladninger. Faren herved er, at Sofus bliver dehydreret. Ændring af ph-værdien i Sofus Larsens blod: Blodets ph-værdi skal befinde sig mellem 7,35 og 7,45. Det er et meget lille interval, men kommer ph-værdien udenfor, bliver vi meget syge. Sofus Larsens ph-værdi er under 7,35, fordi han har fået en syreforgiftning. 10

11 Kapitel 3: Side 52: KJ svarer til 1.714,3 kcal Udregning: KJ : 4,2 KJ/kcal = 1.714,3 kcal (afrundet til en decimal) Kostvejledningen kan med held tage udgangspunkt i rådene i kostkompasset (se bogen), ud over at social- og sundhedshjælperen kan hjælpe Anna med at læse deklarationernes beskrivelse af energiindholdet i levnedsmidlerne. Side 54: Forskellen på mænds og kvinders energibehov kan være: kropssammensætning. Kvinder indeholder naturligt større fedtprocent end mænd. Fedtceller forbrænder langt mindre energi end andet væv. udviklingen af energibehov er også afhængig af puberteten, hvor piger/kvinder generelt modnes tidligere end drenge/mænd individuelle genetiske forskelle og forskelle i aktivitetsniveau. Side 55 øverst: Pia bruger 74 KJ når hun kører med bus til skolen Udregning: 74 kg x 0,1 KJ/min/kg x 10 min = 74 KJ Anslået energiforbrug ved at køre bus findes i tabel 3.2 under Sidde/ligge = 0,1 KJ/min/kg Pia bruger KJ. når hun cykler til skolen Udregning: 74 kg x 0,7 KJ/min/kg x 20 min = KJ Energiforbrug ved cykling er 0,7 KJ/min/kg, som angivet i tabel 3.2 Side 55 nederst: Reaktionsligningen afstemmes til følgende: 11

12 6 O 2 + C 6 H 12 O 6 6 CO 2 + 6H 2 O + Energi (12 H på hver side) Start med at afstemme C, dernæst O og sidst H, som beskrevet i kapitel 1 Afstemning trin for trin: O 2 + C 6 H 12 O 6 6 CO 2 + H 2 O + Energi (6 C på hver side) 6 O 2 + C 6 H 12 O 6 6 CO 2 + 6H 2 O + Energi (18 O på hver side) 6 O 2 + C 6 H 12 O 6 6 CO 2 + 6H 2 O + Energi (12 H på hver side) Side 59: Guldøllen har en alkohol procent på 5,8 % vol i forhold til Bacardi Breezer, der har en alkoholprocent på 4% vol. Desuden indeholder en guldøl 33cl, hvor Barcardi Breezeren indeholder 275 ml (27,5 cl). Derfor bliver kvinden mest fuld af at drikke guldøllen. Udregning af alkohol i en Barcardi Breezer: 5 ml x 38,8 : 100 = 1,94 ml ren alkohol i 275 ml Barcardi Breezer, hvilket svarer til en alholprocent på 1,94 x 100 : 275 = 0,7 %. At det drejer sig om en kvinde på 25 år, kan have betydning for kvindens nedbrydning af alkoholen, og altså hvor fuld hun bliver, og hvor lang tid hun kan mærke alkoholens virkning. På grund af mænds og kvinders forskellige kropssammensætning forbrænder kvinder alkohol langsommere end mænd. Desuden har det betydning for kvindens nedbrydning af alkoholen, hvor meget hun plejer at drikke søg mere viden om alkoholens nedbrydning i grundbøger og på nettet. Side 62: Masseprocent i osten: Fedt 16% Protein 29% Kulhydrat 1% Vand 54 % Udregning af vands masseprocent: 100g - 16g - 29g -1g = 54g vand pr. 100 gram ost 12

13 Energiprocent fordeling i osten: Fedt 16 g x 38 KJ/g = 608 KJ svarer til 54 energi % (608 x 100 : 1118) Protein 29 g x 17 KJ/g = 493 KJ svarer til 44 energi % (493 x 100 : 1118) Kulhydrat 1 g x 17 KJ/g = 17 KJ svarer til 2 energi % (17 x 100 : 1118) Energi i alt KJ (tabel KJ-værdien afviger pga. afrunding af decimaltal). Benævnelsen 30+ giver ikke en tilfredsstillende oplysning om ostens næringsindhold, hverken i forhold til masseprocent eller energiprocent. Fedtenergi procenten kan aflæses på varedeklarationen. Side 63: Ved busturen forbrændte Pia 74 KJ og skal derfor spise ca. 3 g chokolade (74 KJ : 23,1 KJ/g) Ved cykelturen forbrændte Pia KJ og skal derfor spise ca. 45 g chokolade (1.035 KJ : 23,1 KJ/g) I 100 gram chokolade er der KJ, hvilket svarer til 23,1 KJ pr. 1 g chokolade. Side 64: Levnedsmiddel, gram Energi, KJ Fedt, gram Protein, gram Kulhydrat, gram A-38, 150 g ,5 Rosiner, 15 g ,45 11,85 Havregryn, 50 g 815 3,5 6,5 34 Sukker, 10 g 169, ,99 Appelsinjuice, 150 g ,5 15 Franskbrød, 60 g ,8 30,6 Smør, 10 g 310,4 8,12 0,05 0,06 Ost, 20 g 286 5,2 5 0,2 13

14 Marmelade, 10 g 91 0,1 0,1 5,2 Kaffe, 150 g 13,5 0 0,3 0,45 I alt, 625 g 3296,7 KJ 25,92 gram 24,7 gram 114,85gram Masseprocent: Fedt: 25,92 gram pr 625 gram = 4% Protein: 24,7 gram pr 625 gram = 4% Kulhydrat: 114,85 gram pr 625 gram = 18% Vand: 459,53 gram pr 635 gram = 74% Vandindhold: 625 g - 25,92 g - 24,7 g - 114,85 g = 459,53 g Energiprocent: Fedt: 25,92 g x 38 KJ/g = 985 KJ Protein: 24,7 g x 17 KJ/g = 420 KJ Kulhydrat: 114,85 g x 17 KJ/g = KJ Energi i alt = KJ Der er en forskel på 60 KJ på beregningen og tabelværdien, hvilket skyldes afrunding af decimaltal. 14

15 Kapitel 4: Side 75: Dette er en gruppeopgave med fremlæggelsesmulighed. Ingen entydige svar på nettet. 15

16 Kapitel 5: Side 81 nederst: Der skal doseres 14 ml rengøringsmiddel pr 10 liter vand. Hætten er svær at bruge til dosering, idet den hverken indeholder en hel eller en halv dosis. Rengøringsmidlet skal hældes i, efter at vandet er hældt i for at undgå stænk og dampe fra rengøringsmidlet, hvis vandet hældes i efter rengøringsmidlet. Man undgår desuden, at det skummer kraftigt. Side 82: Vandets hårdhedsgrad på Møn er 24 o dh, idet hårdhedsgraden er udtryk for antal gram kalk/mineraler pr. 100 liter. Vandets hårdhedsgrad i København er 20 o dh. Når vandets hårdhedsgrad er 19,7 o dh vil der i 1 liter vand være 0,197 gram kalk og andre hårdhedsdannere. Side 88: Tag udgangspunkt i Gunhilds erfaringer og Annes lyst og evne til at hjælpe Gunhild med rengøring af hendes bolig. Medbring eventuelt en lille informativ brochure omkring kommunens politik vedrørende rengøring i hjemmeplejen. Snak eventuelt med Gunhild om hudpleje, da hun sikkert nok kan genkende vand og rengøringsmidlers påvirkning af sine egne hænder, fra da hun selv gjorde rent. Gør det eventuelt til en fælles aktivitet at smøre hænder ind i en god creme 16

17 Kapitel 6: Side 94: Refleksion over oplevelser i praksis: Du har sikkert mødt flere borgere, som fx har vejrtrækningsbesvær og hoster pga. rygning, eller som drikker for meget alkohol. Beskriv hvordan du har observeret, at deres immunforsvar fungerer dårligt, fx: - dårlig hud med uregelmæssigheder og urenheder - ophostet slim som har en gullig, grønlig farve - sår med rødme og varme rundt om. Side 97: 7. time: time: Det er vanskeligt at sætte bakterievæksten ind i en kurve, da tallene i løbet få timer bliver meget store. Men prøv fx at sætte en cm til bakterier på den lodrette akse, og en cm til 20 minutter på den vandrette akse. Side 101: Det skyldes, at den varme luft i rummet kan indeholde meget mere vand pr. m 3 end den kolde luft tæt ved ruden, røret osv. Det kan forebygges ved - at nedsætte den relative luftfugtighed i hjemmet - at sikre en god ventilation - at sikre en god cirkulation af varmen - at have gode, tætte, isolerende vinduer. 17

18 Temperaturen er 20 0 C, og luftfugtigheden er 40%: Ved 20 0 C kan luften maksimalt indeholde 17,47 g vand / m 3 Hvis luftfugtigheden er 40%, betyder det, at luften indeholder: 0,40 x 17,47 g vand / m 3 = 6,99 g vand / m 3 Temperaturen er 40 0 C, og luftfugtigheden er 80%: Ved 40 0 C kan luften maksimalt indeholde 51,04 g vand / m 3 Hvis luftfugtigheden er 80%, betyder det, at luften indeholder: 0,80 x 51,04 g vand / m 3 = 40,83 g vand / m 3 Temperaturen er C, og luftfugtigheden er 60 %: Ved C kan luften maksimalt indeholde 1,39 g vand / m 3 Hvis luftfugtigheden er 60%, betyder det, at luften indeholder: 0,60 x 1,39 g vand / m 3 = 0,83 g vand / m 3 Side 102: Reflekter over, hvilke infektioner du har haft med bakterier, virus eller svamp, fx bakterien stafylokok. - Hvilke symptomer (tegn på infektion) var der? For eksempel byld på armen, varme, rødme, hævelse og smerter ved infektionen. - Hvad gjorde du for at blive rask? Gik fx til lægen og fik penicillin, samt desinficerede med håndsprit. - Hvordan mindskede du ubehaget? Holdt fx armen lidt højere, understøttet af en pude, når du sad ned. Derved mindskes tryk og dunken i armen, bylden. Side 103: Reflekter over smitte via direkte kontakt, og hvordan smittevejen kan afbrydes, fx: - Oplevet at en person nøs/hostede i hænderne og gav dig et håndtryk bagefter. God håndhygiejne er meget afgørende for afbrydelsen af smitteveje. 18

19 Tal med dine kollegaer om, hvordan smitten spreder sig via direkte kontakt, og hvordan I kan undgå det. Side 104: Reflekter over smitte via indirekte kontakt, og hvordan smittevejen kan afbrydes, fx: - En kollega hjælper en borger med personlig hygiejne, men bagefter sjusker hun pga. travlhed med vask af hænderne. Derefter retter hun plejevognen til og kører ind til beboeren på stuen ved siden af. God håndhygiejne er meget afgørende for afbrydelsen af smitteveje. Tal med dine kollegaer om, hvordan smitten spreder sig via indirekte kontakt, og hvordan I kan undgå det. Side 105: Reflekter over smitte via luften og hvordan smittevejen kan afbrydes, fx: - En kollega eller borger, som nyser/hoster ud i luften foran andre. Tal med din kollega/borger om, hvordan smitten spreder sig via luften, at vira kan bæres langt vha. de ganske små dråber, der opstår ved et nys. Fortæl hvordan det kan undgås. Side 107: Ved temperaturer på +5 C eller derunder har bakterierne meget svært ved at dele sig. Der findes dog enkelte former for yersinia bakterier, der kan dele sig ved temperaturer helt ned til frysepunktet. Ved overskridelsen af sidste anvendelsesdato er risikoen for stor bakterievækst og nedbrydning af fødevarerne meget stor. Husk at holdbarheden bliver forkortet i det øjeblik, du åbner fødevarernes emballage, da der nu er adgang for bakterier udefra. 19

20 Ved grundig håndvask mindsker du antallet af mikroorganismer på hænderne, og dermed mindsker du risikoen for infektioner. Det er ekstra vigtigt ved omgang med råt kød, da du kan komme til at bringe fx salmonellabakterier videre til salaten. Fra jord på grøntsager kan du ligeledes bringe bakterier videre til andre fødevarer. Bakterier trives godt i fugtige miljøer, derfor er det vigtigt, at dit spækbræt er helt tørt, før det anvendes på ny, ellers øges risikoen for infektioner. Er forholdene optimale, deler bakterierne sig hvert 20. minut, dvs. at 100 bliver til i løbet af 8 timer. En karklud indeholder mange bakterier. Derfor vil den være en særdeles ulækker bakteriebombe efter et døgn. Undgå unødig infektionsrisiko og udskift karkluden dagligt. Ved kogning dør bakterierne dog ikke deres sporer. Ved at bruge samme spækbræt til kød og grøntsager vil der kunne overføres fx salmonella- og campylobacterbakterier fra det ferske kød til grøntsagerne. Desuden kan der føres andre infektionsskabende bakterier fra grøntsager til kødet. Karkluden er ofte efter få timers brug fuld af mikroorganismer derfor skal den ikke bruges som et viskestykke til at tørre af med. Rå æg, der hverken er varmebehandlet eller pasteuriseret, kan indeholde særdeles farlige salmonellabakterier, som kan forårsage alvorlige mave-tarminfektioner. I en familie, der fik blandet sådanne ubehandlede rå æg i deres kiksekage, døde to af de fem familiemedlemmer af salmonelleforgiftning i løbet af et døgn. Emballage kan indeholde rigtig mange bakterier, derfor skal den ikke lægges på køkkenbordet, hvor maden bliver tilberedt. Da det vil øge risikoen for infektioner. Side 110: Refleksionsopgave hvor du skal: 20

21 udarbejde en tegning over smittevejene, fx ved direkte kontakt, indirekte kontakt, luftbåren, via levnedsmidler, insektbåren. indsætte på tegningen, hvordan smittevejene afskæres, fx ved håndhygiejne, desinfektion, varme, brug af handsker, skift af tøj. Beskriv hvordan du har anvendt metoderne i praksis. 21

22 Kapitel 7: Side 115: Plastik er fremstillet af olie. Såfremt materialet af plastik ikke kan genbruges, sendes det til forbrænding, hvor det danner kuldioxid. Side 116: tons husholdningsaffald, hvor 55% er husholdningsaffald, hvilket svarer til tons. Hver dansker producerer 0,311 tons, hvilket er det samme som 311 kg husholdningsaffald pr. borger pr. år. Side 117 nederst: Når kommunerne fraråder kompostering af animalsk affald, skyldes det, at man frygter for en rotteplage, da rotterne tiltrækkes af lugten af animalsk affald. Under kompostering omsætter mikroorganismerne affaldet til muld, og der dannes varme og kuldioxid. Gunstige forhold for bakterier og svampe i form af varme, ph-niveau, oxygen og vand fremmer komposteringen. Varmen dannes af mikroorganismernes arbejde. Side 119: Jorden har betydning for grundvandets kvalitet. Jorden er i bedste fald med til at rense vandet. Hvis jorden er forurenet, vil denne forurening være med til at forurene vandet, når det siver ned igennem jorden. 22

23 Side 122 øverst: Argumenter for økologi: Eksempler: bæredygtigt forbrug, bedre dyrevelfærd og færre uønskede stoffer i maden. Argumenter imod økologi: Eksempler: ofte dyrere end konventionelt fremstillede levnedsmidler, nogle gange kortere holdbarhed. Det har størst signalværdi at købe økologisk kød frem for mælk, idet et dyr (en produktionsenhed) giver mindre kød og dermed økonomisk afkast til landmanden, end hvis det samme dyr indgik i en mælkeproduktion. Derfor er økologisk kød også forholdsvis dyrere end mælk. Side 123: Du skal beholde: plastre + de tre slags universalrengøringsmidler. Evt. kan du beholde bøtten med brun sæbe. Måske borgeren eller dennes pårørende selv bruger den. Ligeledes kan det være, at borger og/eller pårørende selv bruger glasrens, men du skal ikke bruge den på grund af udviklingen af aerosoler ved brug. Jod, brintoverilte, hostesaft og Panodil afleveres på apoteket. Kaustisk soda, tredobbelt salmiakspiritus og kalkfjerner afleveres på kommunens renovationsplads. 23

24 Kapitel 8: Side 128: Refleksionsopgave, hvor du ud fra cirklerne i figur 8.2 skal tale med dine kollegaer på afdelingen om, hvordan I anvender principperne på side Hvad fungerer godt og hvorfor? - Hvad der ikke fungerer så godt, og hvordan det i stedet skal være. Side 135: Falder kroppens tyngdelinje uden for det understøttende areal, falder man. Ved at arbejde så nær kroppens tyngdelinje som muligt opstår der mindst mulig belastning af led og muskler, dvs. at kraftens moment er mindst muligt. Ved at fordele belastningen på større og stærkere dele af din krop, mindskes belastningen udnyt fx de store og stærke benmusklers kraft ved vægtoverførsel. Side 137: Dit energiforbrug kan vises ud fra følgende lille brøk : Personens vægt x Sliskens højde Sliskens længde Er slisken for kort bliver dit energiforbrug større. Er slisken højere bliver længen nødt til at blive forøget for at kunne udligne forskellen. Side 138: 24

25 Ved at løfte borgeren med liften opstår der ingen gnidningsmodstand mod sengen. Der vil dog være friktion mellem gulvet og liftens hjul. Liften fungerer som en vægtstang, og dens motor udfører muskelarbejdet. Ved at anvende liften overføres næsten hele belastningen til selve liften. Side 140: Ved rygning øges optagelsen af CO 2 og CO, samtidig med at O 2- optagelsen bliver nedsat. Da konditallet er et udtryk for, hvor godt kroppen kan optage O 2, bliver det naturligvis påvirket. Desuden er rygning en belastning for kroppen. Ved overvægt skal kroppen bruge mere energi på bevægelse. Derfor vil antal pulsslag og antal vejrtrækninger være meget højere end normalt. Ved manglende motion bliver kroppen, især lungerne, hjertet og musklerne, ikke vedligeholdt nok. Derfor kan de ikke yde det, de bør kunne. 25

26 Kapitel 9: Side 143 Udregning: 5/8 + 9/4 = 2 7/8 11/7 + 1/3 = 1 19/21 6/4 1/8 = 1 5/8 2/6 11/36 = 1/36 2/7 x 5/8 = 5/28 ¾ x 9/27 = ¼ 6/9 x 7 = 4 2/3 6/7 x 8/9 = 16/21 2/8 : 4/5 = 5/16 5 : ¼ = 20 6 : 3/5 = 10 22/13 : 3/5 = 2 32/39 Mona cykler 4 23/24 km. Side 144: Udregning: 25 % af 92 = 23 5 % af 300 = % af 8 = 3,12 7 % af 420 = 29,4 98 % af 320 = 313,6 60 % af 642 = 385,2 Oxygen, kulstof og hydrogen udgør: Ilt udgør 71,5 kg Kulstof udgør 19,8 kg Brint udgør 11 kg Side 145 foroven: Masseprocentfordelingen: Protein = 3,5 % Fedt = 0,5 % Kulhydrat = 4,8 % Vand = 91,2 % 26

27 Energiprocenten: Først udregnes hvad de energigivende stoffer bidrager med: Procent = 59,5 kj Fedt = 19 kj Kulhydrat = 81,6 kj Samlet energi = 160,1 kj Herefter kan energiprocenten udregnes (afrundede tal): Protein = 37 % Fedt = 12 % Kulhydrat = 51 % I alt = 100 % Side 145 i midten: Temperaturen er 10 C og luftfugtigheden er 20%: 1,88 g/m 3 Temperaturen er 50 C og luftfugtigheden er 80%: 66,16 g/m 3 Side 146: Nej, Eddikesyre er ikke et rengøringsmiddel at anvende for social- og sundhedshjælpere. Eddikesyre 32% er et organisk opløsningsmiddel og en stærk syre. Den virker ætsende på slimhinder og hud og kan give svie i næse, mund og svælg. Symptomer på indånding kan være nysen, hoste, åndedrætsbesvær og brystsmerter. 8/25 og 0,32 Det vil sige, at den indeholder 32% eddikesyre og 68% vand Omskrivning til brøker: 45 % = 9/20 0,67 = 67/100 2,3 % = 23/1000 0,004 = 1/

28 Omskrivning til procent: 0,82 = 82 % 3,57 =357 % 4/5 = 80 % 2/4 = 50 % Omskrivning til decimaltal: 34 % = 0,34 7/9 = 0,78 6/5 = 1,2 78 % = 0,78 Side 147: Omregning til minutter: 7 t = 420 min 0,03 t = 1,8 min 1,26 t = 75,6 min 5,4 t = 324 min Omregning til timer: 457 min = 7,62 t 37 min = 0,62 t 6 min = 0,1 t 135 min = 2,25 t Monas daglige arbejdstid hos Mattias er 1 time og 12 min Monas ugentlige tid hos Mattias er 6 t Omregning til timer og minutter: 2,8 t = 2 t og 48 min 22,55 t = 22 t og 33 min 7,67 t = 7 t og 40,2 min 0,8 t = 48 min Side 148: Omregning til euro: kr = 202 e 235,75 kr = 32 e 36,25 kr = 5 e 28

29 14.687,50 kr = 1979 e Mona regning lød på 154,55 kr Mona bør i den situation sætte en af pilsnerne tilbage eller finde noget billigere hakket oksekød, således at indkøbene holder sig inden for det beløb, hun har fået med af Mattias. Side 150: Omregning til kilo: 6 g = 0,006 kilo 356 mg = 0, kilo 0,67 ton = 670 kilo 8954 g = 8,954 kilo Omregning til gram: 89 ton = g 26,87 kg = g 1946 mg = 1,946 g 0,643 mg = 0, g Omregning til milligram: 0,00857 ton = 0, mg 735 kg = mg 5369,57 g = mg 2,5 kg = mg Side 152: Johanne skal drikke 12 glas om dagen Fordeling over dagen: Morgen: 3 glas, formiddag: 2 glas, frokost: 3 glas, eftermiddag: 2 glas, aften: 2 glas. Det der er vigtigt er, at Johanne ikke drikke alt for meget væske inden sengetid for at undgå afbrudt søvn ved toiletbesøg om natten. Det er vigtigt at være opmærksom på, om væsken indeholder meget sukker, og/eller om den er vanddrivende. 29

30 Det er vigtigt at tage udgangspunkt i, hvad Johanne ved i forvejen. Johanne bør vide, at tørstfornemmelsen kan forsvinde med alderen. Dernæst er det vigtigt at informere Johanne om, hvad der kan ske med kroppen, bl.a. tør hud, svimmelhed og hukommelsesbesvær, hvis kroppen ikke får tilført væske nok. Det er også relevant at tale om, at indtagelse af megen væske også medfører hyppige toiletbesøg, og at det er helt normalt, men godt kan virke trættende. Derfor skal den meste væske indtages inden aftenstid. Til sidst kan det være relevant at tale med Johanne om, hvilken væske der er bedst at indtage. Det er afhængigt af Johannes smag, vægt og vaner. Johanne skal drikke 10,5 liter på en uge. Johannes forbrug af afføringsmiddel: En måned (=30 dage): 600 ml = 0,6 liter Et år (=365 dage): 7300 ml = 7,3 liter Lidt væske: Når indtagelsen af væske er lille, vil væsken fortrinsvis blive i kredsløbet for at opretholde blodtrykket. Derfor flyttes væske fra bl.a. mave-tarmsystemet med det resultat, at afføringen bliver hård og knoldet. Der er derved risiko for forstoppelse (obstipation). Meget væske: Ved rigelig væskeindtag vil der være tilstrækkelig væske til at sikre en blød og naturlig afføring. Derved undgås obstipation. Side 153: Omregning til meter: 12 cm = 0,12 m 476,86 mm = 0,47686 m 0,24 km = 240 m 397,5 cm = 0,3975 m Omregning til centimeter: 3,8 km = cm 23165,79 mm = 2316,579 cm 26 m = 2600 cm 0,46 mm = 0,046 cm 30

31 Omregning til millimeter 0,0078 km = 7800 mm 657,3 cm = 6573 mm 25,967 m = mm 0,8 cm = 8 mm Side 154 for oven: Indkøb til 1, 2 og 21 personer: 1 person: 2 personer: 21 personer: 1,5 kg kalkunbryst 250 g 500 g 5250 g (5,25 kg) 500 g champignon 83 g 167 g 1750 g (1,75 kg) 6 tomater 1 stk 2 stk 21 stk 3 løg ½ stk 1 stk 10,5 stk Knivspids chili meget lidt lidt 3,5 knivspids Salt og peber efter smag efter smag efter smag ½ l piskefløde 83 ml 167 ml 1750 ml (1,75 l) ¼ l mælk 42 ml 83 ml 875 ml (0,875 l) Side 154 for neden: Mona skal bruge ½ hættefuld Det er upræcist at dosere i hættefulde Ja, Mona kan bruge universalrengøringsmiddel til både køkkenbord, låger og gulv. Universalrengøringsmidlet skal være miljømærket med Svanemærket er UE-mærket 31

Patientinformation. Nyrernes funktion

Patientinformation. Nyrernes funktion Patientinformation Nyrernes funktion Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Naturfag Trin 1. - Supplerende indhold i i-bogen. Introduktion til i-bogen. PowerPoint med figurer til kapitlet. Opgave om huskeråd

Naturfag Trin 1. - Supplerende indhold i i-bogen. Introduktion til i-bogen. PowerPoint med figurer til kapitlet. Opgave om huskeråd Naturfag Trin 1 - Supplerende indhold i i-bogen Forside Introduktion til i-bogen Kapitel 1 Side 11 Side 13 Side 14 Side 17 Huskeråd om kost Opgave om huskeråd Video om varedeklarationen Kapitel 2 Side

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato:

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato: SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Dato: Navn: Fødselsdato: Alder: Stilling: Mobil: Adresse: Postnummer og by: Email: Arbejdstider: Egen læge: Seneste kontakt: Vægt: Højde: Blodtryk: Hvilken problemstilling

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel

Læs mere

Opslagsværk - daginstitutioner

Opslagsværk - daginstitutioner Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er

Læs mere

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du

Læs mere

Mit liv med idræt. Af: Brian Dåsbjerg

Mit liv med idræt. Af: Brian Dåsbjerg Mit liv med idræt Af: Brian Dåsbjerg Hvem er jeg? Brian Dåsbjerg Soldat ved JDR 1997-2000 Bachelor i Idræt ved Københavns Universitet 2003. Studerer p.t. fysioterapi på Skodsborg fysioterapeutskole. Har

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Kost og motion - Sundhed

Kost og motion - Sundhed Kost og motion - Sundhed Vibeke Brinkmann Kristensen Fysioterapeut Testinstruktør Sundhedsprofiler Træning, sundhedsfremme og forebyggelse Livsstilsændringer, KRAM-faktorene Den Motiverende Samtale Hvad

Læs mere

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie... Side 1 af 12 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 2 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Side 1 af 15 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 5 Virksomheder der modtager færdigtilberedt varm mad kort tid før Skriv hvad du laver her: Modtager

Læs mere

Hvor kommer energien fra?

Hvor kommer energien fra? Hvor kommer energien fra? Energiomsætning i kroppen. Ved at arbejde med dette hæfte vil du få mulighed for: 1. At få en forståelse af omsætningen af energi i kroppen. 2. At opstille hypoteser og efterprøve

Læs mere

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse er Kost og bevægelse Det er aldrig for sent.. Det er aldrig for sent at begynde at spise sundere og motionere uanset alder. Kropssammensætning Sundt og varieret mad Sundt og varieret mad Tænk på proteinerne!

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

2 år efter overvægtskirurgi

2 år efter overvægtskirurgi 2 år efter overvægtskirurgi Typiske problemstillinger Utryghed omkring komplikationer Hvad kan jeg forvente af fremtiden? Risiko for gensyn med gamle vaner og vægtøgning Risiko for mangel på næringsstoffer

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Mikroorganismer og hygiejne

Mikroorganismer og hygiejne Mikroorganismer og hygiejne Læringsmål: Viden om hvad mikroorganismer er. Viden om hvor mikroorganismer findes. Viden om hvordan kroppen bekæmper mikroorganismer. Viden om man undgår at blive smittet med

Læs mere

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie... Side 1 af 9 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab Randers Kommune Program Ernæringsteori Måltider og mæthed Indkøbsguide Hvordan kommer jeg så i gang? Afrunding og spørgsmål 2 Randers Kommune - Hvordan kommer

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Hygiejne - håndhygiejne.

Hygiejne - håndhygiejne. Hygiejne - håndhygiejne. Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det. Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energibehov for 70 kg løber. Energiforbrug ved løb 03-05-2011. Hvordan skal man spise?

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energibehov for 70 kg løber. Energiforbrug ved løb 03-05-2011. Hvordan skal man spise? Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares

Læs mere

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn.

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn. Forord Dette hjælpeark til mol og molberegninger er lavet af til brug på Nørre Åby Efterskole. Man er som studerende/elev meget velkommen til at hente og bruge arket. Undervisere kan bruge arket ved først

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag generelt. Energiindtag for løbere. Energiforbrug ved løb 07-05-2013. Hvordan skal man spise?

Energiindtag. Energiindtag generelt. Energiindtag for løbere. Energiforbrug ved løb 07-05-2013. Hvordan skal man spise? 07-05-2013 Hvem er jeg? Bach. Scient. i Idræt Undervist +15 år i fysiologi Tidligere supermotionist på 5/10 km Har gennemført 4 marathonløb Skribent for diverse websites og magasiner Udvikler af diverse

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 30-04-2014. Tom Gruschy Knudsen

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 30-04-2014. Tom Gruschy Knudsen Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Energiindtag Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Type 1-diabetes hos børn og unge

Type 1-diabetes hos børn og unge EN VEJLEDNING TIL PERSONALE I SKOLE OG DAGINSTITUTIONER I denne pjece kan I læse om type 1-diabetes hos børn og unge og få vejledning til, hvordan I håndterer barnets diabetes i hverdagen. TYPE 1-DIABETES

Læs mere

Artikel 1: Energi og sukker

Artikel 1: Energi og sukker Artikel 1: Energi og sukker Selvom der er meget fokus på, hvor vigtigt det er at spise sundt, viser de seneste undersøgelser, at danskerne stadig har svært at holde fingrene fra de søde sager og fedtet.

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Hygiejne i daginstitutionerne

Hygiejne i daginstitutionerne Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være

Læs mere

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? # 1 Flere og flere madvarer har en næringsdeklaration, og det er godt, for så kan du undersøge, om det, du spiser, er sundt. Sådan kan du

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Ethanol kan brænde... 2 Gæringsprocessen på molekyle- niveau... 3 Fremstilling af alkohol vha. gæring... 4 Destillering... 5 Bestemmelse af alkoholprocent...

Læs mere

Rene hænder og god hygiejne redder liv

Rene hænder og god hygiejne redder liv Rene hænder og god hygiejne redder liv Hvert år dør tusindvis af danskere af dårlig hygiejne. Her får du en guide til bedre hygiejne - og en sundere og raskere hverdag Af Lisbeth Kjær Larsen, november

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 07-05-2015. Tom Gruschy Knudsen

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 07-05-2015. Tom Gruschy Knudsen Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Energiindtag Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

En af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid.

En af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid. Nyhedsbrev 4 I de første 3 nyhedsbreve lærte vi, at kroppen skal have vand, ilt og strøm (gennem maden), og at kroppen skal tilføres flere baseholdige fødevarer så den ikke bliver for sur. I dette nummer

Læs mere

Kost og motion til Rygmarvsskadede

Kost og motion til Rygmarvsskadede Kost og motion til Rygmarvsskadede Frugt eller Fritter? Gulerødder eller burgere? Fra sommerhøjskole 2008 på Egmont Højskolen Anna og Victor Anna 38 år, 167 cm, 63 kg, BMI 22,5 Arbejder på kontor Cykler

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Du bliver hvad du spiser....nej du bliver hvad du fordøjer.. Fordøjelses-besvær Ca. 1,5 mio danskere har symptomer fra deres fordøjelsessystem i løbet af 1 år Mere end ½ mio.

Læs mere

Luftfugtighed... Det vil sige meget højt vandindhold...

Luftfugtighed... Det vil sige meget højt vandindhold... Luftfugtighed... Det vil sige meget højt vandindhold... Vand i en agurk... Det vil sige meget højt vandindhold... Hmmmmmmmmmm, øh, øh, øh, nånåda, ser man det... Det vil sige 2%fra at bo i en agurk..

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Studiespørgsmål for SSA-elever

Studiespørgsmål for SSA-elever Studiespørgsmål for SSA-elever Spørgsmålene kan både anvendes til mundtlig og skriftlig refleksion Grundlæggende behov: Hvad er menneskets grundlæggende behov? Hvad kan du gøre for at opretholde behovene?

Læs mere

Max s Max s Håndvaskeskole Håndvaskeskole

Max s Max s Håndvaskeskole Håndvaskeskole Max s Håndvaskeskole Max s Håndvaskeskole 2 I skolen har vi for nylig haft om at vaske hænder, og der lærte vi nogle ret seje ting, som jeg gerne vil dele med dig. Jeg håber, du også vil synes, det er

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

Lektion 7 Energi (kcal)

Lektion 7 Energi (kcal) Lektion 7 Energi (kcal) I denne uge ser vi på Energi i form af kcal/kj Uge 1 Måltidsmønster Uge 3 Frokost & aftensmad Uge 5 Væske Uge 7 Energi (kcal/kj) Uge 9 Energiindtag: Kulhydrater Uge 11 Opsummering:

Læs mere

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn.

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn. Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Evaluering Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces

Læs mere

prøvet at falde? frygter du at falde?

prøvet at falde? frygter du at falde? Har du også prøvet at falde? eller frygter du at falde? Husk der er altid en grund til man falder og det er ikke kun alder! Undgå fald For ældre er faldulykker den hyppigste ulykkestype. Et fald kan medføre

Læs mere

Hvad påvirker din sundhed?

Hvad påvirker din sundhed? Fire faktorer der påvirker sundheden Livsstil Levevilkår Hvad påvirker din sundhed? Sundhedsvæsen Arv Forandringscirklen 2. OVERVEJELSE 3. FORBEREDELSE 1. FØROVERVEJELSE 6. TILBAGEFALD 4. HANDLING 5. VEDLIGE-

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

VITAMINER OG MINERALER

VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af balance. Langt de fleste danskere får tilstrækkeligt

Læs mere