Naturfag for social- og sundhedshjælpere 4. udg.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturfag for social- og sundhedshjælpere 4. udg."

Transkript

1 Naturfag for social- og sundhedshjælpere 4. udg. Svarnøgle til opgaverne under de enkelte kapitler: Kapitel 1: Side 17: I de kemiske processer, som foregår i planter/træer, dannes der et overskud af oxygen O 2. Derfor bliver alverdens regnskove ofte kaldt for Jordens lunger. Det skal dog bemærkes at den største del af det oxygen O 2, som sikrer kredsløbet, dannes af alger i oceanernes overfladevand. Opgaven er ment som en refleksion over dit lokalmiljø, og hvordan det indgår som en del af det store kredsløb. Kom med eksempler og diskuter med dine klassekammerater. Side 19: Alle fire steder vist på figur 1.3 bliver der udskilt CO 2 og ganske små mængder CO. Opgaven er ment som en refleksion over, hvordan du som social- og sundhedshjælper og privatperson kan være med til at mindske forureningen. Kom med eksempler og diskuter med dine klassekammerater. Den store mængde kuldioxidudledning (CO 2 ) er med til at skabe en drivhuseffekt, således at temperaturen stiger på Jorden. Det vil skabe alvorlige forandringer af klimaet og få katastrofale konsekvenser for store dele af klodens befolkning. Kulilten (CO) er skadelig for vores krop, da denne giftige gasart kan binde sig til de røde blodlegemer, hvor oxygen ellers skal binde. Derved vil der blive transporteret mindre oxygen O 2 rundt i kroppen. Det kan fx mærkes ved, at man bliver let forpustet, hvis man er ryger og lige har røget. 1

2 Side 22: Her nævnes blot eksempler på, hvor i kosten det findes: Calcium: Mælk og andre mejeriprodukter, broccoli, kål, bønner og fede fisk. Fosfor: Proteinrige levnedsmidler og kornprodukter, fx kød, ost, mælk, korn og grøntsager. Hydrogen: Det er en naturlig del af molekylerne i de fleste fødevarer, vi indtager, fx er der i et glukosemolekyle 12 hydrogenatomer. Jern: Kødprodukter, brød, æg og grønne grøntsager. Jod: Saltvandsfisk, skaldyr, mælk og æg. Kalium: Alle celler indeholder kalium. Men den bedste kilde er ikke-behandlede fødevarer fx frugt og grøntsager. Natrium: Findes som salt (NaCl) i fødevarerne. Der er rigeligt i de fleste fødevarer. Ofte er der alt for meget, hvilket ikke er sundt. Kulstof: Organiske molekyler indeholder alle kulstof, fx indeholder et glukosemolekyle 6 kulstofatomer. Nitrogen: Det er en central del af alle proteiner. Magnesium: Fuldkornsprodukter, bælgfrugter, nødder og grønne grøntsager. Oxygen: Det er en vigtig del af næsten alle organiske molekyler, fx indeholder et glukosemolekyle 6 oxygen atomer. Desuden optager vi O 2 via respirationen. Anbefalet daglig dosis er angivet for voksne år. Calcium: 800 mg Fosfor: mg Jern: Mænd: 10 mg Kvinder: mg Jod: 150 mikrogram = 0,15 mg Kalium: Mænd: 3,5 g Kvinder: 3,1 g Natrium: Under 1 g salt, men de fleste får via kosten dagligt over 10 g. Magnesium: Mænd: 350 mg Kvinder 280 mg Udarbejd forslag til en eller flere kostplaner, der indeholder en variation af ovenstående atomer, svarende til det anbefalede daglige behov. 2

3 Side 26: Nævn de forskellige grundstoffer, du kender. Eksempel: Oxygen. Kom med eksempler på, hvorfra du kender dem. Eksempel: Oxygen indånder vi via lungerne, og dette grundstof er livsvigtigt for os. Får kroppens celler ikke oxygen, kan de ikke danne energi nok, og cellerne dør. Eksempel: Oxygen: Atomnummer 8 8 protoner i kernen 8 elektroner uden om atomkernen, fordelt på 2 elektronskaller (derfor 2. periode) 2 elektroner i den inderste skal 6 elektroner i den yderste skal (derfor hovedgruppe 6) En atommasse på 16 u (unit) Side 29: Registrering af væskeindtag fra kl og et døgn frem: Klokken Hvad du drikker Hvor meget (ml) 3

4 Husk at medregne væske i kroppen fra forbrændingen i cellerne og fødeindtag. Reflekter over, hvordan dit væskeindtag svarer til dit behov for væske, samt om det er sunde eller usunde væsker, du har indtaget. Ved feber skal man regne med, at borgeren har behov for ca. 300 ml. ekstra væske for hver grad temperaturen stiger over 37 grader C, pga. sved og fordampning fra huden. Har borgeren en temperatur på 40 grader C, har han brug for 3 x 300 ml. ekstra væske i døgnet. Spiser borgeren sparsomt, vil han ikke kunne indtage de ca. 700 ml. væske via føden, derfor skal han drikke mere ved siden af. Den vanddrivende medicin øger udskillelsen af urin, derfor vil borgeren miste mere væske. Observer tegn på at borgeren lider af væskemangel, og urinmængden. Side 31: Hvis hjertet og kredsløbet fungerer dårligt, er der fx følgende tegn: - Ødemer i underbenene - Hurtigt forpustet - Nedsat gangfunktion Hvis der ikke er nok kalium i blodet pga., at den vanddrivende medicin har medført et tab, vil følgende bl.a. blive påvirket: - Hjertets muskulatur - Nerveimpulserne - Balancen uden for og inden for cellens membran I samarbejde med borgeren, social- og sundhedsassistenten og sygeplejersken kan du støtte borgeren til at lave venepumpeøvelser ved at: - skaffe skammel til at sætte benene op på 4

5 - hæve fodenden af sengen ganske få cm. Udarbejd en kostplan i Winfood, hvor følgende fødevarer indgår: - Kød og ikke-behandlede fødevarer, fx frugt og grøntsager. Side 32: H CH 4 : 4 H + C H C H (OBS: se tegning på afleveret materiale) H CO 2 : O= + =C= + =O O=C=O Side 33: Eksempler på organiske forbindelser: - Kulsyre H 2 CO 3 - Glukose C 6 H 12 O 6 - Maltose C 12 H 22 O 11 Eksempler på uorganiske forbindelser: - Vand H 2 O - Natriumklorid NaCl - Kulilte CO - Saltsyre HCl - Natriumhydroxid NaOH 5

6 Side 34: C 6 H 12 O 6 + C 6 H 12 O 6 C H O + H 2 O Glukose Glukose Maltose Vand C: = 12 C: _12_ + 0 = 12 H: = 24 H: _22_ + 2 = 24 O: = 12 O: _11_ + 1 = 12 Maltose: C 12 H 22 O 11 (da et vandmolekyle H 2 O blev spaltet fra). O 2 + C 6 H 12 O 6 CO 2 + H 2 O C: = 6 C: = 1 H: = 12 H: = 2 O: = 8 O: = 3 Venstre og højre side stemmer ikke overens, da reaktionen ikke er afstemt. Afstemt ser regnskabet således ud: 6O 2 + C 6 H 12 O 6 6CO 2 + 6H 2 O C: = 6 C: = 6 H: = 12 H: = 12 O: = 18 O: = 18 6

7 Kapitel 2: Side 41: Eksempler på syrer, der kan anvendes i boligen: Navn på produkt: Anvendelsesmulighed: Citronsyre Afkalkning af opvaskemaskine, pletfjerne og rensning af kobber og messing Eddikesyre Afkalkning af kaffemaskine, Wc rens Rensning og afkalkning af wc kumme Eksempler på baser, der kan anvendes i boligen: Navn på produkt: Anvendelsesmulighed: Brun sæbe Vask af gulve Klorin Afblegning, desinfektion Ruderens Affedtning og rensning af ruder og spejle Side 42: 1. HCl : Stærk syre. Er i stand til at afgive alle hydrogenioner. 2. Væske med ph = 2,13 : Relativ stærk syre. Syrens styrke tiltager fra ph = 7 til ph = NaOH : Stærk base. Er i stand til at dele sig fuldstændigt i ionerne Na + og OH Væske med flere hydrogenioner, H +, end hydroxidioner, OH - : Ved overskud af hydrogenioner, H + er der tale om en syre. 5. Væske med ph = 10,9 : Relativ stærk base. Basens styrke tiltager fra ph = 7 til ph = Væske der farver universalindikatorpapiret grønt : Neutral ph-værdi = Oksekød opslæmmet i 7

8 vand: : Kød indeholder syre hvilket medfører, at ph-værdien vil være lavere end 7. Side 43: H H C C H O O H Side 45: Det kan fx være et glas syltede asier: Ingredienser: Skrællede halverede asier i strimler. Lage: Sukker, vand, eddike, salt, sennepskorn, peberkorn, krydderiekstrakt, surhedsregulerende middel E330. Svar på opgaven: - Ja, der er anvendt eddike og surhedsregulerende middel E330 - Anvendt for at sikre lang holdbarhed ved det, at mikroorganismer ikke bryder som om sure forhold. Side 46: Der kan være flere svar, men formentlig skyldes det vanens magt og uvidenhed om, hvilke miljømæssige problemer, der er forbundet ved brug af klorholdige midler, og hvad man ellers kan anvende for at blege eller desinficere. Brintoverilte, Rodalon. Ingen tons 8

9 For eksempel wc-rens, afkalkningsmidler, ruderens, grundrens, universalrengøringsmidler Side 47: Da der vil ophobe sig kulsyre i blodet, vil ph-værdien ændre sig i sur retning, og der kan være fare for en syreforgiftning. Symptomer: Hurtig og overfladisk vejrtrækning, Blåfarvning af de steder, hvor huden er tynd, fx læber, negle og øreflipper Konfusion Side 49: Sofus har følgende symptomer, som Mette skal rapportere videre: Ansigtet er rødmosset Vejrtrækningen er hurtig Udåndingsluften lugter af acetone Sofus giver udtryk for at have det skidt og være træt Hyppige vandladninger Sofus har symptomer på en syreforgiftning, årsagerne til de enkelte symptomer er: Ansigtet bliver rødmosset, fordi blodkarrene i huden åbnes. På den måde kan Sofus svede nogle af de ophobede affaldsstoffer ud. Vejrtrækningen er hurtig, fordi Sofus har ophobet CO 2 (kuldioxid) i blodet. Det har bundet sig som kulsyre. Kroppen har brug for O 2 (oxygen,) og samtidig vil den gerne af med affaldsstofferne, som kan åndes ud. Det er grunden til, at vejrtrækningen bliver hurtig og overfladisk. At udåndingsluften lugter af acetone skyldes, at affaldsstofferne bl.a. udskilles via luftvejene, og at det affaldsstof, som Sofus skal af med, og som hedder keton, har samme lugt som acetone. Når kroppen er udsat for en syreforgiftning, skal den arbejde hårdt for at normalisere forholdene igen. Det kræver bl.a. meget energi at skulle trække vejret så hurtigt, og det 9

10 trætter Sofus voldsom. Alle cellerne i Sofus krop mangler energi til deres arbejde (læs venligst næste pind), og det er også med til at trætte Sofus. I casen tyder det på, at Sofus har en syreforgiftning på grund af diabetes (sukkersyge). Når Sofus spiser mad, er det ikke muligt for hans krops celler at udnytte energien i form af glucose (sukker). Glucosen forbliver i blodbanen, hvorved blodsukkeret stiger. Når blodsukkeret stiger til mere end 10 mmol/l (millimol pr. liter), kan nyrerne ikke tilbageholde glucosen i blodbanen, men begynder at udskille det via urinen. Når glucosen udskilles, trækker det store mængder vand med sig. Det er årsagen til, at Sofus har hyppige vandladninger. Faren herved er, at Sofus bliver dehydreret. Ændring af ph-værdien i Sofus Larsens blod: Blodets ph-værdi skal befinde sig mellem 7,35 og 7,45. Det er et meget lille interval, men kommer ph-værdien udenfor, bliver vi meget syge. Sofus Larsens ph-værdi er under 7,35, fordi han har fået en syreforgiftning. 10

11 Kapitel 3: Side 52: KJ svarer til 1.714,3 kcal Udregning: KJ : 4,2 KJ/kcal = 1.714,3 kcal (afrundet til en decimal) Kostvejledningen kan med held tage udgangspunkt i rådene i kostkompasset (se bogen), ud over at social- og sundhedshjælperen kan hjælpe Anna med at læse deklarationernes beskrivelse af energiindholdet i levnedsmidlerne. Side 54: Forskellen på mænds og kvinders energibehov kan være: kropssammensætning. Kvinder indeholder naturligt større fedtprocent end mænd. Fedtceller forbrænder langt mindre energi end andet væv. udviklingen af energibehov er også afhængig af puberteten, hvor piger/kvinder generelt modnes tidligere end drenge/mænd individuelle genetiske forskelle og forskelle i aktivitetsniveau. Side 55 øverst: Pia bruger 74 KJ når hun kører med bus til skolen Udregning: 74 kg x 0,1 KJ/min/kg x 10 min = 74 KJ Anslået energiforbrug ved at køre bus findes i tabel 3.2 under Sidde/ligge = 0,1 KJ/min/kg Pia bruger KJ. når hun cykler til skolen Udregning: 74 kg x 0,7 KJ/min/kg x 20 min = KJ Energiforbrug ved cykling er 0,7 KJ/min/kg, som angivet i tabel 3.2 Side 55 nederst: Reaktionsligningen afstemmes til følgende: 11

12 6 O 2 + C 6 H 12 O 6 6 CO 2 + 6H 2 O + Energi (12 H på hver side) Start med at afstemme C, dernæst O og sidst H, som beskrevet i kapitel 1 Afstemning trin for trin: O 2 + C 6 H 12 O 6 6 CO 2 + H 2 O + Energi (6 C på hver side) 6 O 2 + C 6 H 12 O 6 6 CO 2 + 6H 2 O + Energi (18 O på hver side) 6 O 2 + C 6 H 12 O 6 6 CO 2 + 6H 2 O + Energi (12 H på hver side) Side 59: Guldøllen har en alkohol procent på 5,8 % vol i forhold til Bacardi Breezer, der har en alkoholprocent på 4% vol. Desuden indeholder en guldøl 33cl, hvor Barcardi Breezeren indeholder 275 ml (27,5 cl). Derfor bliver kvinden mest fuld af at drikke guldøllen. Udregning af alkohol i en Barcardi Breezer: 5 ml x 38,8 : 100 = 1,94 ml ren alkohol i 275 ml Barcardi Breezer, hvilket svarer til en alholprocent på 1,94 x 100 : 275 = 0,7 %. At det drejer sig om en kvinde på 25 år, kan have betydning for kvindens nedbrydning af alkoholen, og altså hvor fuld hun bliver, og hvor lang tid hun kan mærke alkoholens virkning. På grund af mænds og kvinders forskellige kropssammensætning forbrænder kvinder alkohol langsommere end mænd. Desuden har det betydning for kvindens nedbrydning af alkoholen, hvor meget hun plejer at drikke søg mere viden om alkoholens nedbrydning i grundbøger og på nettet. Side 62: Masseprocent i osten: Fedt 16% Protein 29% Kulhydrat 1% Vand 54 % Udregning af vands masseprocent: 100g - 16g - 29g -1g = 54g vand pr. 100 gram ost 12

13 Energiprocent fordeling i osten: Fedt 16 g x 38 KJ/g = 608 KJ svarer til 54 energi % (608 x 100 : 1118) Protein 29 g x 17 KJ/g = 493 KJ svarer til 44 energi % (493 x 100 : 1118) Kulhydrat 1 g x 17 KJ/g = 17 KJ svarer til 2 energi % (17 x 100 : 1118) Energi i alt KJ (tabel KJ-værdien afviger pga. afrunding af decimaltal). Benævnelsen 30+ giver ikke en tilfredsstillende oplysning om ostens næringsindhold, hverken i forhold til masseprocent eller energiprocent. Fedtenergi procenten kan aflæses på varedeklarationen. Side 63: Ved busturen forbrændte Pia 74 KJ og skal derfor spise ca. 3 g chokolade (74 KJ : 23,1 KJ/g) Ved cykelturen forbrændte Pia KJ og skal derfor spise ca. 45 g chokolade (1.035 KJ : 23,1 KJ/g) I 100 gram chokolade er der KJ, hvilket svarer til 23,1 KJ pr. 1 g chokolade. Side 64: Levnedsmiddel, gram Energi, KJ Fedt, gram Protein, gram Kulhydrat, gram A-38, 150 g ,5 Rosiner, 15 g ,45 11,85 Havregryn, 50 g 815 3,5 6,5 34 Sukker, 10 g 169, ,99 Appelsinjuice, 150 g ,5 15 Franskbrød, 60 g ,8 30,6 Smør, 10 g 310,4 8,12 0,05 0,06 Ost, 20 g 286 5,2 5 0,2 13

14 Marmelade, 10 g 91 0,1 0,1 5,2 Kaffe, 150 g 13,5 0 0,3 0,45 I alt, 625 g 3296,7 KJ 25,92 gram 24,7 gram 114,85gram Masseprocent: Fedt: 25,92 gram pr 625 gram = 4% Protein: 24,7 gram pr 625 gram = 4% Kulhydrat: 114,85 gram pr 625 gram = 18% Vand: 459,53 gram pr 635 gram = 74% Vandindhold: 625 g - 25,92 g - 24,7 g - 114,85 g = 459,53 g Energiprocent: Fedt: 25,92 g x 38 KJ/g = 985 KJ Protein: 24,7 g x 17 KJ/g = 420 KJ Kulhydrat: 114,85 g x 17 KJ/g = KJ Energi i alt = KJ Der er en forskel på 60 KJ på beregningen og tabelværdien, hvilket skyldes afrunding af decimaltal. 14

15 Kapitel 4: Side 75: Dette er en gruppeopgave med fremlæggelsesmulighed. Ingen entydige svar på nettet. 15

16 Kapitel 5: Side 81 nederst: Der skal doseres 14 ml rengøringsmiddel pr 10 liter vand. Hætten er svær at bruge til dosering, idet den hverken indeholder en hel eller en halv dosis. Rengøringsmidlet skal hældes i, efter at vandet er hældt i for at undgå stænk og dampe fra rengøringsmidlet, hvis vandet hældes i efter rengøringsmidlet. Man undgår desuden, at det skummer kraftigt. Side 82: Vandets hårdhedsgrad på Møn er 24 o dh, idet hårdhedsgraden er udtryk for antal gram kalk/mineraler pr. 100 liter. Vandets hårdhedsgrad i København er 20 o dh. Når vandets hårdhedsgrad er 19,7 o dh vil der i 1 liter vand være 0,197 gram kalk og andre hårdhedsdannere. Side 88: Tag udgangspunkt i Gunhilds erfaringer og Annes lyst og evne til at hjælpe Gunhild med rengøring af hendes bolig. Medbring eventuelt en lille informativ brochure omkring kommunens politik vedrørende rengøring i hjemmeplejen. Snak eventuelt med Gunhild om hudpleje, da hun sikkert nok kan genkende vand og rengøringsmidlers påvirkning af sine egne hænder, fra da hun selv gjorde rent. Gør det eventuelt til en fælles aktivitet at smøre hænder ind i en god creme 16

17 Kapitel 6: Side 94: Refleksion over oplevelser i praksis: Du har sikkert mødt flere borgere, som fx har vejrtrækningsbesvær og hoster pga. rygning, eller som drikker for meget alkohol. Beskriv hvordan du har observeret, at deres immunforsvar fungerer dårligt, fx: - dårlig hud med uregelmæssigheder og urenheder - ophostet slim som har en gullig, grønlig farve - sår med rødme og varme rundt om. Side 97: 7. time: time: Det er vanskeligt at sætte bakterievæksten ind i en kurve, da tallene i løbet få timer bliver meget store. Men prøv fx at sætte en cm til bakterier på den lodrette akse, og en cm til 20 minutter på den vandrette akse. Side 101: Det skyldes, at den varme luft i rummet kan indeholde meget mere vand pr. m 3 end den kolde luft tæt ved ruden, røret osv. Det kan forebygges ved - at nedsætte den relative luftfugtighed i hjemmet - at sikre en god ventilation - at sikre en god cirkulation af varmen - at have gode, tætte, isolerende vinduer. 17

18 Temperaturen er 20 0 C, og luftfugtigheden er 40%: Ved 20 0 C kan luften maksimalt indeholde 17,47 g vand / m 3 Hvis luftfugtigheden er 40%, betyder det, at luften indeholder: 0,40 x 17,47 g vand / m 3 = 6,99 g vand / m 3 Temperaturen er 40 0 C, og luftfugtigheden er 80%: Ved 40 0 C kan luften maksimalt indeholde 51,04 g vand / m 3 Hvis luftfugtigheden er 80%, betyder det, at luften indeholder: 0,80 x 51,04 g vand / m 3 = 40,83 g vand / m 3 Temperaturen er C, og luftfugtigheden er 60 %: Ved C kan luften maksimalt indeholde 1,39 g vand / m 3 Hvis luftfugtigheden er 60%, betyder det, at luften indeholder: 0,60 x 1,39 g vand / m 3 = 0,83 g vand / m 3 Side 102: Reflekter over, hvilke infektioner du har haft med bakterier, virus eller svamp, fx bakterien stafylokok. - Hvilke symptomer (tegn på infektion) var der? For eksempel byld på armen, varme, rødme, hævelse og smerter ved infektionen. - Hvad gjorde du for at blive rask? Gik fx til lægen og fik penicillin, samt desinficerede med håndsprit. - Hvordan mindskede du ubehaget? Holdt fx armen lidt højere, understøttet af en pude, når du sad ned. Derved mindskes tryk og dunken i armen, bylden. Side 103: Reflekter over smitte via direkte kontakt, og hvordan smittevejen kan afbrydes, fx: - Oplevet at en person nøs/hostede i hænderne og gav dig et håndtryk bagefter. God håndhygiejne er meget afgørende for afbrydelsen af smitteveje. 18

19 Tal med dine kollegaer om, hvordan smitten spreder sig via direkte kontakt, og hvordan I kan undgå det. Side 104: Reflekter over smitte via indirekte kontakt, og hvordan smittevejen kan afbrydes, fx: - En kollega hjælper en borger med personlig hygiejne, men bagefter sjusker hun pga. travlhed med vask af hænderne. Derefter retter hun plejevognen til og kører ind til beboeren på stuen ved siden af. God håndhygiejne er meget afgørende for afbrydelsen af smitteveje. Tal med dine kollegaer om, hvordan smitten spreder sig via indirekte kontakt, og hvordan I kan undgå det. Side 105: Reflekter over smitte via luften og hvordan smittevejen kan afbrydes, fx: - En kollega eller borger, som nyser/hoster ud i luften foran andre. Tal med din kollega/borger om, hvordan smitten spreder sig via luften, at vira kan bæres langt vha. de ganske små dråber, der opstår ved et nys. Fortæl hvordan det kan undgås. Side 107: Ved temperaturer på +5 C eller derunder har bakterierne meget svært ved at dele sig. Der findes dog enkelte former for yersinia bakterier, der kan dele sig ved temperaturer helt ned til frysepunktet. Ved overskridelsen af sidste anvendelsesdato er risikoen for stor bakterievækst og nedbrydning af fødevarerne meget stor. Husk at holdbarheden bliver forkortet i det øjeblik, du åbner fødevarernes emballage, da der nu er adgang for bakterier udefra. 19

20 Ved grundig håndvask mindsker du antallet af mikroorganismer på hænderne, og dermed mindsker du risikoen for infektioner. Det er ekstra vigtigt ved omgang med råt kød, da du kan komme til at bringe fx salmonellabakterier videre til salaten. Fra jord på grøntsager kan du ligeledes bringe bakterier videre til andre fødevarer. Bakterier trives godt i fugtige miljøer, derfor er det vigtigt, at dit spækbræt er helt tørt, før det anvendes på ny, ellers øges risikoen for infektioner. Er forholdene optimale, deler bakterierne sig hvert 20. minut, dvs. at 100 bliver til i løbet af 8 timer. En karklud indeholder mange bakterier. Derfor vil den være en særdeles ulækker bakteriebombe efter et døgn. Undgå unødig infektionsrisiko og udskift karkluden dagligt. Ved kogning dør bakterierne dog ikke deres sporer. Ved at bruge samme spækbræt til kød og grøntsager vil der kunne overføres fx salmonella- og campylobacterbakterier fra det ferske kød til grøntsagerne. Desuden kan der føres andre infektionsskabende bakterier fra grøntsager til kødet. Karkluden er ofte efter få timers brug fuld af mikroorganismer derfor skal den ikke bruges som et viskestykke til at tørre af med. Rå æg, der hverken er varmebehandlet eller pasteuriseret, kan indeholde særdeles farlige salmonellabakterier, som kan forårsage alvorlige mave-tarminfektioner. I en familie, der fik blandet sådanne ubehandlede rå æg i deres kiksekage, døde to af de fem familiemedlemmer af salmonelleforgiftning i løbet af et døgn. Emballage kan indeholde rigtig mange bakterier, derfor skal den ikke lægges på køkkenbordet, hvor maden bliver tilberedt. Da det vil øge risikoen for infektioner. Side 110: Refleksionsopgave hvor du skal: 20

21 udarbejde en tegning over smittevejene, fx ved direkte kontakt, indirekte kontakt, luftbåren, via levnedsmidler, insektbåren. indsætte på tegningen, hvordan smittevejene afskæres, fx ved håndhygiejne, desinfektion, varme, brug af handsker, skift af tøj. Beskriv hvordan du har anvendt metoderne i praksis. 21

22 Kapitel 7: Side 115: Plastik er fremstillet af olie. Såfremt materialet af plastik ikke kan genbruges, sendes det til forbrænding, hvor det danner kuldioxid. Side 116: tons husholdningsaffald, hvor 55% er husholdningsaffald, hvilket svarer til tons. Hver dansker producerer 0,311 tons, hvilket er det samme som 311 kg husholdningsaffald pr. borger pr. år. Side 117 nederst: Når kommunerne fraråder kompostering af animalsk affald, skyldes det, at man frygter for en rotteplage, da rotterne tiltrækkes af lugten af animalsk affald. Under kompostering omsætter mikroorganismerne affaldet til muld, og der dannes varme og kuldioxid. Gunstige forhold for bakterier og svampe i form af varme, ph-niveau, oxygen og vand fremmer komposteringen. Varmen dannes af mikroorganismernes arbejde. Side 119: Jorden har betydning for grundvandets kvalitet. Jorden er i bedste fald med til at rense vandet. Hvis jorden er forurenet, vil denne forurening være med til at forurene vandet, når det siver ned igennem jorden. 22

23 Side 122 øverst: Argumenter for økologi: Eksempler: bæredygtigt forbrug, bedre dyrevelfærd og færre uønskede stoffer i maden. Argumenter imod økologi: Eksempler: ofte dyrere end konventionelt fremstillede levnedsmidler, nogle gange kortere holdbarhed. Det har størst signalværdi at købe økologisk kød frem for mælk, idet et dyr (en produktionsenhed) giver mindre kød og dermed økonomisk afkast til landmanden, end hvis det samme dyr indgik i en mælkeproduktion. Derfor er økologisk kød også forholdsvis dyrere end mælk. Side 123: Du skal beholde: plastre + de tre slags universalrengøringsmidler. Evt. kan du beholde bøtten med brun sæbe. Måske borgeren eller dennes pårørende selv bruger den. Ligeledes kan det være, at borger og/eller pårørende selv bruger glasrens, men du skal ikke bruge den på grund af udviklingen af aerosoler ved brug. Jod, brintoverilte, hostesaft og Panodil afleveres på apoteket. Kaustisk soda, tredobbelt salmiakspiritus og kalkfjerner afleveres på kommunens renovationsplads. 23

24 Kapitel 8: Side 128: Refleksionsopgave, hvor du ud fra cirklerne i figur 8.2 skal tale med dine kollegaer på afdelingen om, hvordan I anvender principperne på side Hvad fungerer godt og hvorfor? - Hvad der ikke fungerer så godt, og hvordan det i stedet skal være. Side 135: Falder kroppens tyngdelinje uden for det understøttende areal, falder man. Ved at arbejde så nær kroppens tyngdelinje som muligt opstår der mindst mulig belastning af led og muskler, dvs. at kraftens moment er mindst muligt. Ved at fordele belastningen på større og stærkere dele af din krop, mindskes belastningen udnyt fx de store og stærke benmusklers kraft ved vægtoverførsel. Side 137: Dit energiforbrug kan vises ud fra følgende lille brøk : Personens vægt x Sliskens højde Sliskens længde Er slisken for kort bliver dit energiforbrug større. Er slisken højere bliver længen nødt til at blive forøget for at kunne udligne forskellen. Side 138: 24

25 Ved at løfte borgeren med liften opstår der ingen gnidningsmodstand mod sengen. Der vil dog være friktion mellem gulvet og liftens hjul. Liften fungerer som en vægtstang, og dens motor udfører muskelarbejdet. Ved at anvende liften overføres næsten hele belastningen til selve liften. Side 140: Ved rygning øges optagelsen af CO 2 og CO, samtidig med at O 2- optagelsen bliver nedsat. Da konditallet er et udtryk for, hvor godt kroppen kan optage O 2, bliver det naturligvis påvirket. Desuden er rygning en belastning for kroppen. Ved overvægt skal kroppen bruge mere energi på bevægelse. Derfor vil antal pulsslag og antal vejrtrækninger være meget højere end normalt. Ved manglende motion bliver kroppen, især lungerne, hjertet og musklerne, ikke vedligeholdt nok. Derfor kan de ikke yde det, de bør kunne. 25

26 Kapitel 9: Side 143 Udregning: 5/8 + 9/4 = 2 7/8 11/7 + 1/3 = 1 19/21 6/4 1/8 = 1 5/8 2/6 11/36 = 1/36 2/7 x 5/8 = 5/28 ¾ x 9/27 = ¼ 6/9 x 7 = 4 2/3 6/7 x 8/9 = 16/21 2/8 : 4/5 = 5/16 5 : ¼ = 20 6 : 3/5 = 10 22/13 : 3/5 = 2 32/39 Mona cykler 4 23/24 km. Side 144: Udregning: 25 % af 92 = 23 5 % af 300 = % af 8 = 3,12 7 % af 420 = 29,4 98 % af 320 = 313,6 60 % af 642 = 385,2 Oxygen, kulstof og hydrogen udgør: Ilt udgør 71,5 kg Kulstof udgør 19,8 kg Brint udgør 11 kg Side 145 foroven: Masseprocentfordelingen: Protein = 3,5 % Fedt = 0,5 % Kulhydrat = 4,8 % Vand = 91,2 % 26

27 Energiprocenten: Først udregnes hvad de energigivende stoffer bidrager med: Procent = 59,5 kj Fedt = 19 kj Kulhydrat = 81,6 kj Samlet energi = 160,1 kj Herefter kan energiprocenten udregnes (afrundede tal): Protein = 37 % Fedt = 12 % Kulhydrat = 51 % I alt = 100 % Side 145 i midten: Temperaturen er 10 C og luftfugtigheden er 20%: 1,88 g/m 3 Temperaturen er 50 C og luftfugtigheden er 80%: 66,16 g/m 3 Side 146: Nej, Eddikesyre er ikke et rengøringsmiddel at anvende for social- og sundhedshjælpere. Eddikesyre 32% er et organisk opløsningsmiddel og en stærk syre. Den virker ætsende på slimhinder og hud og kan give svie i næse, mund og svælg. Symptomer på indånding kan være nysen, hoste, åndedrætsbesvær og brystsmerter. 8/25 og 0,32 Det vil sige, at den indeholder 32% eddikesyre og 68% vand Omskrivning til brøker: 45 % = 9/20 0,67 = 67/100 2,3 % = 23/1000 0,004 = 1/

28 Omskrivning til procent: 0,82 = 82 % 3,57 =357 % 4/5 = 80 % 2/4 = 50 % Omskrivning til decimaltal: 34 % = 0,34 7/9 = 0,78 6/5 = 1,2 78 % = 0,78 Side 147: Omregning til minutter: 7 t = 420 min 0,03 t = 1,8 min 1,26 t = 75,6 min 5,4 t = 324 min Omregning til timer: 457 min = 7,62 t 37 min = 0,62 t 6 min = 0,1 t 135 min = 2,25 t Monas daglige arbejdstid hos Mattias er 1 time og 12 min Monas ugentlige tid hos Mattias er 6 t Omregning til timer og minutter: 2,8 t = 2 t og 48 min 22,55 t = 22 t og 33 min 7,67 t = 7 t og 40,2 min 0,8 t = 48 min Side 148: Omregning til euro: kr = 202 e 235,75 kr = 32 e 36,25 kr = 5 e 28

29 14.687,50 kr = 1979 e Mona regning lød på 154,55 kr Mona bør i den situation sætte en af pilsnerne tilbage eller finde noget billigere hakket oksekød, således at indkøbene holder sig inden for det beløb, hun har fået med af Mattias. Side 150: Omregning til kilo: 6 g = 0,006 kilo 356 mg = 0, kilo 0,67 ton = 670 kilo 8954 g = 8,954 kilo Omregning til gram: 89 ton = g 26,87 kg = g 1946 mg = 1,946 g 0,643 mg = 0, g Omregning til milligram: 0,00857 ton = 0, mg 735 kg = mg 5369,57 g = mg 2,5 kg = mg Side 152: Johanne skal drikke 12 glas om dagen Fordeling over dagen: Morgen: 3 glas, formiddag: 2 glas, frokost: 3 glas, eftermiddag: 2 glas, aften: 2 glas. Det der er vigtigt er, at Johanne ikke drikke alt for meget væske inden sengetid for at undgå afbrudt søvn ved toiletbesøg om natten. Det er vigtigt at være opmærksom på, om væsken indeholder meget sukker, og/eller om den er vanddrivende. 29

30 Det er vigtigt at tage udgangspunkt i, hvad Johanne ved i forvejen. Johanne bør vide, at tørstfornemmelsen kan forsvinde med alderen. Dernæst er det vigtigt at informere Johanne om, hvad der kan ske med kroppen, bl.a. tør hud, svimmelhed og hukommelsesbesvær, hvis kroppen ikke får tilført væske nok. Det er også relevant at tale om, at indtagelse af megen væske også medfører hyppige toiletbesøg, og at det er helt normalt, men godt kan virke trættende. Derfor skal den meste væske indtages inden aftenstid. Til sidst kan det være relevant at tale med Johanne om, hvilken væske der er bedst at indtage. Det er afhængigt af Johannes smag, vægt og vaner. Johanne skal drikke 10,5 liter på en uge. Johannes forbrug af afføringsmiddel: En måned (=30 dage): 600 ml = 0,6 liter Et år (=365 dage): 7300 ml = 7,3 liter Lidt væske: Når indtagelsen af væske er lille, vil væsken fortrinsvis blive i kredsløbet for at opretholde blodtrykket. Derfor flyttes væske fra bl.a. mave-tarmsystemet med det resultat, at afføringen bliver hård og knoldet. Der er derved risiko for forstoppelse (obstipation). Meget væske: Ved rigelig væskeindtag vil der være tilstrækkelig væske til at sikre en blød og naturlig afføring. Derved undgås obstipation. Side 153: Omregning til meter: 12 cm = 0,12 m 476,86 mm = 0,47686 m 0,24 km = 240 m 397,5 cm = 0,3975 m Omregning til centimeter: 3,8 km = cm 23165,79 mm = 2316,579 cm 26 m = 2600 cm 0,46 mm = 0,046 cm 30

31 Omregning til millimeter 0,0078 km = 7800 mm 657,3 cm = 6573 mm 25,967 m = mm 0,8 cm = 8 mm Side 154 for oven: Indkøb til 1, 2 og 21 personer: 1 person: 2 personer: 21 personer: 1,5 kg kalkunbryst 250 g 500 g 5250 g (5,25 kg) 500 g champignon 83 g 167 g 1750 g (1,75 kg) 6 tomater 1 stk 2 stk 21 stk 3 løg ½ stk 1 stk 10,5 stk Knivspids chili meget lidt lidt 3,5 knivspids Salt og peber efter smag efter smag efter smag ½ l piskefløde 83 ml 167 ml 1750 ml (1,75 l) ¼ l mælk 42 ml 83 ml 875 ml (0,875 l) Side 154 for neden: Mona skal bruge ½ hættefuld Det er upræcist at dosere i hættefulde Ja, Mona kan bruge universalrengøringsmiddel til både køkkenbord, låger og gulv. Universalrengøringsmidlet skal være miljømærket med Svanemærket er UE-mærket 31

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Du bliver hvad du spiser....nej du bliver hvad du fordøjer.. Fordøjelses-besvær Ca. 1,5 mio danskere har symptomer fra deres fordøjelsessystem i løbet af 1 år Mere end ½ mio.

Læs mere

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn.

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn. Forord Dette hjælpeark til mol og molberegninger er lavet af til brug på Nørre Åby Efterskole. Man er som studerende/elev meget velkommen til at hente og bruge arket. Undervisere kan bruge arket ved først

Læs mere

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? # 1 Flere og flere madvarer har en næringsdeklaration, og det er godt, for så kan du undersøge, om det, du spiser, er sundt. Sådan kan du

Læs mere

Dag 2 Væske - dit helbred

Dag 2 Væske - dit helbred Velkommen til Herbal Centers vægttabskursus Dag 2 Væske - dit helbred Her får du et spørgsmål, som du har hørt mange gange før: "Hvor mange glas vand drikker du om dagen?" To, tre, fire - eller flere?

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise?

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise? Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Munksgaard Danmark 2010 NIVEAU F

Munksgaard Danmark 2010 NIVEAU F NIVEAU F Indhold Krop... 3 Kemien i kroppen... 3 Energiomsætning... 7 Kuldioxidkredsløbet... 10 Kost... 11 Kostberegning... 11 Næringsstoffer... 15 Vitaminer og mineraler... 19 Hygiejne... 21 Mikroorganismer...

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Alkohol. Hvad bruger man alkohol til?... 2. Hvad er alkohol... 2. Destilation... 5. Hvordan fremstilles ethanol... 6. Denaturering...

Alkohol. Hvad bruger man alkohol til?... 2. Hvad er alkohol... 2. Destilation... 5. Hvordan fremstilles ethanol... 6. Denaturering... Alkohol Indhold Hvad bruger man alkohol til?... 2 Hvad er alkohol... 2 Destilation... 5 Hvordan fremstilles ethanol... 6 Denaturering... 7 Forbrænding af ethanol... 7 Nedbrydning af ethanol og tømmermænd...

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:...

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:... Lærer: BOS Nicklas Dyrvig og Theis Hansen Roskilde Tekniske Gymnasium 22-10-2007 Indholdsfortegnelse Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:...

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del

Læs mere

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER PRÆSTATIONSFREMME TRÆNING RESTITUTION ERNÆRING ATK ROADSHOW ERNÆRING TIL SVØMMERE VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Er du klar over det mand?

Er du klar over det mand? Er du klar over det mand? Det behøver ikke være kedeligt at leve længere Mange mænd spiser for meget, bevæger sig for lidt, ryger og drikker for meget alkohol. Og de knokler på arbejdet. Men de snakker

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

Hygiejnepolitik Formål: Smitte:

Hygiejnepolitik Formål: Smitte: Hygiejnepolitik Formål: Formålet med at have en hygiejneplan er, at forebygge og begrænse smitsomme sygdomme blandt børn og personale. Vi ønsker ikke at skabe et sterilt hospitalsmiljø, derfor handler

Læs mere

Luftfugtighed... Det vil sige meget højt vandindhold...

Luftfugtighed... Det vil sige meget højt vandindhold... Luftfugtighed... Det vil sige meget højt vandindhold... Vand i en agurk... Det vil sige meget højt vandindhold... Hmmmmmmmmmm, øh, øh, øh, nånåda, ser man det... Det vil sige 2%fra at bo i en agurk..

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Tillykke med din beslutning om at rense din krop ud samt at øge bevidstheden om hvad din krop har brug for af brændstof, og ikke mindst hvad den IKKE skal have.

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Birgitte Nymann 2011 02-11-2011 FLAD MAVE HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Spis maven flad Mad, sukker, alkohol, fordøjelse Sov maven flad Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Afspænd

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Løberens kost og ernæring

Løberens kost og ernæring Løberens kost og ernæring Hvem er jeg? Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning Diætist STOTT pilates instruktør Personlig træner med speciale i udholdenhedsidræt, skader og kropsholdning Camilla.birkebaek@mail.dk

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares ved rumtemperatur.

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler 8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost

Læs mere

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko.

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko. Sygdom/smitte Kære Forældre. Vi oplever alle, at vores vidunderlige børn bliver syge- især om vinteren, hvor børnene leger tæt og derfor nemt smitter hinanden. Mange børn kommer sig heldigvis hurtigt,

Læs mere