generalforsamling 2009: ny formand VaLgt på en Lang dag med mange afstemninger

Transkript

1 MEdLEMSBLad For StatSautoriSErEdE FodtErapEutEr december generalforsamling 2009: ny formand VaLgt på en Lang dag med mange afstemninger Spar på ENErGiEN i KLiNiKKEN SaMarBEJdSaFtaLE MEd diabetesforeningen SpritNy Bar SoSu ENdELiG på GadEN

2 LEdEr Af Tina Christensen, Formand fodterapeuten Medlemsblad for statsaut. fodterapeuter. udkommer 10 gange årligt plus et særnummer. Oplag: stk. udgiver Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter, Holsbjergvej 29, 2620 Albertslund, tlf redaktion Afsluttet: 16. november 2009 tina Christensen, ansvarshavende redaktør Mikael Horup, redaktør tlf Abonnement: 625 kr. pr. år. eksklusiv moms. Forsidefoto Foto: Mikael Horup. tekstsideannoncer kontakt Schjølin tryk på telefon eller rubrikannoncer: kontakt Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter på telefon eller annoncepriser tekstsideannoncer: 1/1 side: kr. 1/2 side: kr. 1/3 side: kr. 1/4 side: kr. Rubrikannoncer: Medlemspris: 15,50 kr. pr. spaltemillimeter ikke-medlem: 37 kr. pr. spaltemillimeter Alle priser er ekskl. moms. Redaktionen forbeholder sig retten til at afvise annoncer, der strider mod foreningens vedtægter eller fagbladets profil. Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter påtager sig ikke ansvar for annoncerede produkter. Artikler må kun gengives efter aftale med redaktionen. Grafisk produktion og tryk Schjølin tryk, deadline for indhold og annoncer Nr. 2/10: 10. januar. udkommer omkring 1. februar Nr. 3/10: 10. februar. udkommer omkring 1. marts Nr. 4/10: 10. marts. udkommer omkring 1. april kontrolleret oplag: eksemplarer i perioden 1. juli juni en tillidspost Tak for valget og den tillid I dermed har vist mig. Jeg er meget glad for at I mener at jeg er den rigtige til at guide Landsforeningen af statsautoriserede Fodterapeuter gennem de kommende år, hvor der ligger flere store opgaver og venter på os. Jeg mener selv, at jeg besidder den erfaring fra mit arbejde både som privat praktiserende og ansat på hospital, der gør, at jeg kan gå i spidsen for foreningen. Til at bakke mig op har jeg en god og stærk bestyrelse, hvert bestyrelsesmedlem sidder inde med meget viden og erfaring og nu er der også kommet lidt af ungdommens gå på mod til. I vores sekretariat arbejder der engagerede og kvalificerede medarbejdere, der kan støtte op om det store arbejde der ligger forude, så jeg har stor tiltro til fremtiden. Der er selvfølelig ingen tvivl om, at vi skal arbejde på at få en overenskomst forhandlet i hus. Det skal være en overenskomst vi som fodterapeuter fagligt kan være stolte af, men det skal også være en overenskomst som giver os en ordentlig pris for de professionelle ydelser, vi giver til vores patienter. Der skal også kæmpes for, at der bliver ydernummer til alle der ønsker det, så vores patienter ikke skal være gidsler i kampen mellem Danske Regioner og landsforeningen. Et område inde for vores fag som jeg mener vi skal have gjort mere synligt er vores fodstatus skema. Jeg vil arbejde for, at det bliver det skema, der benyttes af alt sundhedsfagligt personale, uafhængigt af fagligt tilhørsforhold så længe der er tale om arbejde relateret til fødder. Jeg mener også, at vi som faggruppe skal være en del at team et på de sårcentre, der bliver åbnet rundt om i landet. Og vi skal have det samme antal timer som de sårsygeplejersker der også er tilknyttet, alt sammen til gavn for patienten der dermed sikres en optimal behandling. Jeg ser gerne at fodterapeuterne i sårteams får funktionnæransættelse på fuld tid. Vi skal også blive mere synlig som faggruppe. Jeg vil arbejde på, at når snakken falder på fødder, skal man automatisk tænke på de statsautoriserede fodterapeuter og kontakte en af os i stedet for en sygeplejerske, en zoneterapeut, en fysioterapeut eller en fodplejer. Det skal være os der sidder med ved bordet, når der snakkes fødder, diabetes forebyggelse, folke sundhed osv. Her i min første leder vil jeg gerne benytte anledningen til at takke Jann Pristed for de mange år på posten som formand og for det gode og kvalificerede arbejde, han har lagt i landsforeningens regi. ) 2

3 i dette nummer: Nyheder 4 Status på året der gik 6 side 6 Lang lørdag i Slagelse På årets generalforsamling sagde vi farvel til én formand og goddag til én ny, og så fik deltagerne motioneret deres afstemningsblyanter. side 14 Viden søges Referencegruppen til det nye Videncenter for fødder er godt i gang med at finde den nødvendige viden, der skal bruges for at skabe evidens på området. Et par hurtige til det nye bestyrelsesmedlem 9 Gode spareråd til klinikbehov 10 Spareråd til klinikker 12 Slagelse modellen breder sig 13 Ny viden søges 14 Så er der fod på arbejdsmiljøet 16 Nyt fra bestyrelsen 19 Lad os passe på livet sammen 20 side 16 Er du sikker? Dit arbejdsmiljø trænger måske til en ordentlig overhaling? For en sikkerheds skyld bør du nok læse den nye BAR SoSu. Forsikringer der passer som fod i hose 23 Ny hjemmeside i luften 24 Musik og jonglering er godt sygdom noget skidt, hvis du er kvinde! 26 Hvad, hvor og hvornår 28 Landsforeningens kursuskalender 29 side 24 Hov sådan plejer den ikke at se ud! Landsforeningens hjemmeside har fået en gevaldig ansigtsløftning til glæde for brugerne. Kollegamøder 30 Ledige stillinger 31 Kontaktpersoner 31 3

4 nyheder nyheder nyheder nyheder fodsår behandles for Sent Diabetesfodekspert Per Holstein fra Videncenter for Sårheling mener at de praktiserende læger er for langsomme til at henvise diabetespatienter med fodsår til sårcentrene. Det er faktisk mere end hver fjerde patient med diabetiske fodsår der går i tre måneder eller mere inden de bliver videresendt til sårcentrene. Det er en stor europæisk undersøgelse der har afsløret de tankevækkende tal. 27 procent af de patienter med diabetiske fodsår som kommer ind på sårcentrene har gået i tre måneder eller mere før de kommer til ekspertbehandlingen. fordele Ved SundHedS-it Når en behandler hjælper en patient med at skaffe et overblik over oplysninger som medicin, laboratoriesvar eller journalnoter på sundhed.dk er der tale om elektronisk udveksling af patientdata mellem flere involverede behandlere i sundhedsvæsenet. Denne udveksling af data sparer tid for både patienten og behandlerne. Det viser en undersøgelse udarbejdet af den fællesoffentlige sundhedsportal, sundhed. dk. Tendensen viser at oplevelsen af tidsbesparelser er større i lægeklinikker frem for på f.eks. hospitalerne, og at medarbejdere med patientkontakt oplever at sundheds-it har skabt reelle forbedringer og tidsbesparelser for både patienten og medarbejderen. nej til Vaccination I en seneste anbefaling fra Sundhedsstyrelsen om hvilke faggrupper inden for sundheds- og plejepersonale, der bør vaccineres mod influenza A ( H1N1), er der ikke blevet plads til fodterapeuter. Så hvis du ønsker at beskytte dig mod influenzaepidemien, skal du håbe på at din egen praktiserende læge stadig har et par flasker vaccine tilbage. aftensmad på 20 Sekunder Vi spiser om et minut. Sådan lyder det i mange danske hjem hver dag. Og det er ikke fordi at husmoderen har stået og svedt over de dampende gryder og den spruttende stegepande. Nej det viser sig nemlig at mere end 50 procent af de adspurgte 700 mødre med mindst et hjemmeboende barn, med god samvittighed serverede færdigretter på aftensbordet. Det er en undersøgelse foretaget af Euro RSCG Copenhagen der viser, at du ikke er alene hvis du også tager den nemme løsning. Alligevel mener 77% af de adspurgte at færdigretterne er mere usunde end den hjemmelavede mad. Hvis du af og til dekorerer færdigretten med en dusk persille eller andet grønt kan det også karakteriseres som madlavning. Det siger i hver tilfælde 57% af de adspurgte mødre. God appetit. HjemmeSide redder LiV Ved du hvor den nærmeste hjertestarter er placeret? Hvis ikke har du nu muligheden for at tjekke hvor du finder en hjertestarter i nærheden af dig. På hjemmesiden hjertestarter.dk, kan du finde placeringen ikke alene af de 350 hjertestartere som TrygFonden har doneret, men også af de virksomheder, foreninger, offentlige institutioner som har benyttet hjemmesiden til at registrere placeringen af deres hjertestarter. Det giver landets vagtcentraler en mulighed for at guide førstehjælpere hen til den nærmeste hjertestarter. Hurtig hjælp er yderst vigtig ved hjertestop, da chancen for overlevelse 4

5 nyheder nyheder nyheder nyheder falder med 10 procent for hvert minut der går efter hjertestoppet er indtruffen og til hjertet startes igen. nye Lærer på randersskolen Mehrshad Raouf og Louise Daugaard er ansat som nye undervisere på Fodterapeutskolen i Randers. De er begge tidligere uddannet på skolen og har siden været ude at praktisere i forskellige klinikker, hvor de har beskæftiget sig med alle fodterapeutens arbejdsområder. Vi glæder os til samarbejdet. Lone Egstrup, inspektør. HuSk pillepasset på Skiferien Du husker sikkert at tjekke dit eget og børnenes rødbedefarvede pas inden du tager på skiferie, men har du også husket at få et pas til din medicin? En række europæiske lande kræver en medicinattest, hvis du tager lægemidler der indeholder euforiserende stoffer. Pillepasset skal gøre det nemmere for dig at dokumentere din ret til at medbringe medicinen på rejsen. Passet er gratis og gælder i højst 30 dage fra udstedelsen og må kun omfatte et lægemiddel. Du kan læse hvilke lande det gælder og bestille dit pillepas på apoteket.dk diabetikere behandles dårligt Formanden for Diabetesforeningen Allan Flyvbjerg kalder behandlingen af danske diabetikere for katastrofal, når det viser sig at op mod 80 procent af landets diabetikere har et alt for højt langtidsblodsukkertal. Sammenlagt med det faktum at over halvdelen af diabetikerne har et for højt kolesteroltal og blodtryk giver det et resultat der er langt fra de anbefalinger som de lægefaglige selskaber har udstukket. Det har derfor også betydning for de alvorlige følgesygdomme som f.eks. blodpropper i hjertet, nyresygdomme og fodsår. Diabetesforeningen opfordrer behandlingssystemet og politikerne til at få lokaliseret årsagerne til den yderst ringe behandling. SpiL du kan dø af Går det skidt, ja så dør man. Går det godt bliver man et helt menneske og har vundet. Cirka sådan er spillekonceptet i et nyt brætspil om sundhed og levevis, som Helse Active Living har udviklet samme med Mette Lisby og Jesper Bæhrenz. Den bærende grundidé bag spillet, er på en let og underholdende måde at få gjort en større del af den danske befolkning bevidst om, hvor vigtig det er at vi interesserer os for vores levevis både hvad kost og motion angår. Spillerne bliver også bekendt med de mest almindelige begreber og sygdomsudtryk i vores dagligdag. Det skal dog understreges, at spillet på ingen måde kan erstatte et lægebesøg eller anden form for sundhedsfagligkonsultation. Spillet er set i Arnold Buscks boghandel til 349,- kr. ) test din ovn inden nytår Så er det ved at være sidste chance for rettidigt at indsende kopi af steritest for alle klinikejere. Du skal sende kopien til karin Birk via mail kb@lasf.dk eller til LasF, Holsbjergvej 29, 2620 Albertslund. Gerne hurtigst muligt og helst inden den 31. december klinikker, der har indsendt bevis for at deres sterilisationsovn fungerer efter hensigten, vil få deres oplysninger ajourført på hvis de står der. Det er kun nødvendigt at indsende én kopi en gang om året. 5

6 Generalforsamling 2009 Tina Christensen blev valgt som ny formand på en yderst velbesøgt generalforsamling i Slagelse, der udviklede sig til et stemmeorgie. Status på året der gik Årets generalforsamling gav plads til en ny formand og flere nye ansigter i både bestyrelse og Etisk Råd. Af Mikael Horup Med hele 237 stemmeberettigede medlemmer i auditoriet på Hotel Frederik II i Slagelse, var der stort set ikke en ledig plads tilbage, da den valgte dirigent Helle Hjorth Bentz gav ordet til Jann Pristed så han kunne aflægge sin sidste beretning som formand. Inden da havde salen mindet de tre medlemmer der var afgået ved døden i det forløbne år; Lis Neel Reumert, Charlotte Davies og studerende Louise Smaakjær Jørgensen med et minuts stilhed. I sin beretning kom formand Jann Pristed ind på de mange sager der har optaget både bestyrelsen og mange medlemmer i løbet af året. Særlig fokus var der på foreningens kampe med fodplejererne, hvor LasF har besluttet at bringe SADF s hjemmeside for Forbrugerombudsmanden med henvisning til, at hjemmesiden er uetisk og vildledende. Der arbejdes stadig på at få lavet en lovgivning på området, der klart definerer hvad en fodplejers kompetencer er og hvad en fodterapeuts kompetencer er. Det er derfor stadig vigtigt at sekretariatet underrettes om de tilfælde, hvor man får en patient der er blevet fejlbehandlet af en fodplejer. Den igangværende konflikt fik også et par ord med på vejen, og formandens bemærkning om at hvis sagen i Højesteret skulle gå landsforeningen imod, var næste ankemulighed Menneskerettighedsdomstolen fik salen til at mumle højlydt. Helt afhængig af sagens udfald samt en eventuel overenskomstforhandling har fået bestyrelsen til at varsle en mulig ekstraordinær generalforsamling den 12. juni 2010 i Odense. De nye kliniske retningslinjer for faget er netop blevet færdiggjort og vil i den nærmeste fremtid blive udsendt til 30 medlemmer, der skal teste dem af inden alle medlemmer får dem tilsendt senere i det nye år. Formandens beretning gav anledning til en livlig diskussion om fodplejere, markedsføring af faget, konflikten og dens konsekvenser samt manglen på ydernumre. Hvor skal vi bo fremover? Pladsmangel på grund af det øgede indtag af studerende i København, har fået skolen til at gå på lokalejagt. Det har resulteret i, at et projekt i Titangade ser ud til at kunne blive til realiteter. Lokalerne skal huse de 98 elever der blev optaget i januar samt de 105 elever der kom til i sommeren 2009 samt de ekstra elever der forventes efter at skolen har fået lov til at øge indtaget med 50%. Skolen har også fået nye vedtægter, der blandt andet betyder at LasF`s to repræsentanter skæres ned til blot en i den kommende bestyrelse. Skolen i Randers skal også flytte til en ny adresse, men det skyldes først og fremmest at det nuværende hus skal rives ned og erstattes med et 16 etagers højhus. Desværre er der ikke plads i det nye højhus og derfor flyt- 6

7 den nye bestyrelse tina Christensen, Formand. Øst: Berith John, Næstformand og repræsentant i Sundhedsstyrelsens diabetesstyregruppe. John kaubak Pedersen, Repræsentant i Fodterapeutskolen Københavns bestyrelse. Ann-Britt Grønne, Repræsentant i Udvalget for ansatte. Vest: ulla Dennild, Sekretær og repræsentant i Fodterapeutskolen i Randers lokaludvalg. Gyrit Madsen, Ansvarlig for kontaktpersonordningen og repræsentant i Fodterapeutskolen i Randers lokaludvalg. Vibeke Skjødt Nielsen, Kasserer. ter skolen til andre lokaler i Vesterallé. Skolen har ændret på sin optagelsesprocedure, så der screenes bedre blandt ansøgerne. Dette samt andre tiltag som lektiecafé og projektundervisning har bevirket, at der allerede kan registreres et fald i fraværdsprocenten. 7 HVad bliver pengene brugt til Kasserens fremlæggelse af regnskabet gav ikke anledning til de store sværdslag. Dog skulle der en nærmere forklaring til fra Mogens Andersen om det store beløb der er bogført som IT-udgift. Forklaringen er at landsforeningen er overgået til en ny ITplatform, da den gamle var udtjent og ikke længere kunne opfylde de krav der stilles til et moderne sekretariat. Blandt de behandlede emner var der et forslag fra Jann Pristed omhandlende muligheden for at få lov til at bl.a. beholde sin LasF adresse. Efter en længere diskussion trak Jann forslaget tilbage, men efter frokosten var der medlemmer der mente at sagen skulle genoptages. Derfor kom generalforsamlingen ud i den pudsige situation, at der skulle stemmes om forslaget skulle til afstemning. Resultatet blev et flertal for at forslaget skulle til afstemning, hvorefter at selve forslaget blev stemt ned....

8 ny formand og nyt bestyrelsesmedlem Som ventet blev Tina Christensen valgt som ny formand for landsforeningen. Der var ingen modkandidater til Tina, og derfor blev der ikke brug for de udleverede stemmesedler. Det blev der derimod ved resten af generalforsamlingen. Op til flere medlemmer ønskede at stille op som bestyrelsesmedlemmer både fra øst og vest, og derfor skulle der være skriftlig afstemning i flere omgange. Og da der også skulle kampvalg til posterne som både 1. og 2. suppleant til bestyrelsen samt de ledige pladser i Etisk Råd, kom generalforsamlingen ud i den situation, at der skulle benyttes en helt ny omgang stemmesedler, der dog først kunne udleveres ved indlevering af den sidste del af den første stemmeseddel. Hvis du som læser er en lille smule forvirret nu, svarer det nogenlunde til den virkning som stemmeseddel hurlumhejet havde på deltagerne i Slagelse. Den kyndige dirigent fik dog styret slaget så alt gik til efter forskrifterne, og resultatet blev at Ann-Britt Grønne blev valgt som nyt medlem af bestyrelsen, Mona Mikkelsen blev 1.suppleant og Dennis Carlsson 2. suppleant. Linda Banke og Trine Mortensen blev valgt som nye medlemmer af Etisk Råd. Under eventuelt benyttede Lene Vestergaard muligheden for at sige tak for arbejdet i Etisk Råd til Hanne Bodil Pedersen og Eva Lund Stigler, der begge har valgt at trække sig tilbage. De fik hver en stor buket blomster og et bifald fra salen. Det var også tid at sige tak til den afgående formand for det store stykke arbejde som han har 2010 Næste års generalforsamling finder sted den lørdag den 30. oktober 2010 på Nyborg Strand. i forbindelse med generalforsamlingen vil der blive holdt to kursusdage den 28. og 29. oktober. Når det endelige program foreligger, vil du kunne læse meget mere om det på hjemmesiden og hér i Fodterapeuten. lagt i foreningen i de sidste 11 år. Jann fik både æbletræ, blomster og stående ovationer fra salen. Sædvanen tro sluttede generalforsamlingen med festmiddag og hygge sammen med gode kolleger og gamle venner. ) 8

9 Bestyrelsen Vi har tidligere præsenteret de enkelte medlemmer af bestyrelsen for Landsforeningen hér i bladet, men efter generalforsamlingen har bestyrelsen fået et nyt medlem. Et par hurtige til det nye bestyrelsesmedlem Over en kop kaffe i Landsforeningens køkken får vi en snak med Ann-Britt Grønne, 29 år, om hvem hun er og hvad hun forventer af sit arbejde i bestyrelsen. Af Mikael Horup Jeg forventer at kunne gøre en forskel siger Ann-Britt på spørgsmålet om, hvorfor hun stillede op til bestyrelsen og fortsætter: Hvis man som jeg gerne vil brokke sig en gang imellem, ønsker ændringer eller fokus på andre områder, ja så bliver man også nødt til at stille op og gøre noget ved det. Det nytter ikke altid bare at lade andre lave alt arbejdet. Jeg føler, at jeg har noget på hjertet og det var rigtig dejligt at få alle de skulderklap som kollegerne gav mig, da vi kom ud til kaffepausen efter at jeg havde været på talerstolen de første gange ved generalforsamlingen. Ann-Britt Grønne Abildgaard som hun rettelig hedder efter at hun blev gift med sin Jakob den 22. august i år, blev færdiguddannet som fodterapeut i januar En uddannelse som Ann-Britt betragter som sin drømmeuddannelse, og som hun har gået målrettet efter lige siden 2001, hvor beslutningen om at uddanne sig som fodterapeut blev taget. Først skulle der dog lige et par ekstra fag på cv et inden optagelsen på skolen i København var en realitet. Min Moster Inge Grønne er pensioneret fodterapeut. Hun havde en hjemmeklinik, som jeg kan huske at jeg som barn var dybt betaget af, så jeg har faktisk fået faget ind med modermælken bemærker Ann-Britt. Det første år efter uddannelsen arbejdede Ann-Britt som barselsvikar på en klinik i Lyngby. Der blev også tid til at få startet op med hjemmebehandlinger, sideløbende med at hun har timer som vikar på skolen. Senest er det en klinik i Solrød der har fået glæde af Ann-Britts arbejde et par dage om ugen. Først så - siden høste Jeg betragter markedsføring af faget som min mærkesag. Jeg vil arbejde for at kommende fodterapeuter der bliver færdige fra skolerne også har et fag at komme ud til Man kan mærke at det er alvor når Ann-Britt kommer ind på, hvad det er hun gerne vil arbejde med i den nye bestyrelse. Man skal vande træet i bunden inden du kan plukke æblerne i toppen. Jeg vil også gerne arbejde for at patienterne sikres de bedste behandlinger, så de ikke bliver udsat for en blikkenslager der klipper tæerne af dem, sådan som jeg har set det i Herlev. Vi skal have nogle love som skal overholdes af alle også kommunerne. Ann-Britt Grønne har tidligere siddet i bestyrelsen i sin lokale andelsboligforening, så der er lidt erfaring med bestyrelsesarbejde at bygge det kommende arbejde for Landsforeningen på. Efter bestyrelsen konstituerede sig fik Ann-Britt Udvalget for ansatte som sin første tillidspost. ) Fotograf: Mikael Horup 9

10 Energibesparelser Gode spareråd til klinikbehov Af Mikael Horup Når hele verdens opmærksomhed er rettet mod København her i december måned, og hvor forhåbningerne om at der kommer et godt resultat ud af FNs klimakonference ligger højt på manges ønskeseddel, kan man jo spørge sig selv om hvordan man kan bidrage til at verdenen opnår de klimamål som ser så store og ugennemskuelige ud fra den varme og trygge sofa i kalenderlysets skær. Efterhånden er de fleste blevet opmærksom på, at det godt kan betale sig at spare på energien i hjemmet, hvor vi gerne skifter til sparepærer og spareskinner der slukker for alt det elektronik vi har fyldt vores hjem op med. Men sådan forholder det sig desværre ofte ikke på vores arbejdspladser, hvor mange af os glemmer alle de gode råd. Undersøgelser viser at 90% af os ved, hvad vi betaler for energien derhjemme, men næsten ingen ved, hvad de bruger på arbejde og blot betragter det som en fast omkostning men det er forkert, fordi energi i høj grad er en variabel omkostning. Hvis man samtidig går op i hvordan ens grønne firmaprofil ser ud, vil det også afspejle sig her, da der typisk kan opnås CO 2 besparelser på mellem 5 og 10 tons per medarbejder. De klimaændringer vi allerede har mærket her i Danmark i form af skybrud, storme og oversvømmelser, vil der fremover komme flere af. Forskere mener også, at flere vil få allergi fordi Danmark bliver fugtigt og varmt. Vi får også mere gråvejr, og det vil påvirke vores helbred siger Klimaminister Connie Hedegaard i et interview i bladet Helse. Det vil også betyde, at der vil komme et øget energiforbrug i fodterapeuters klinikker i form af mere køling i de varmere sommerperioder og opvarmning og mere lys i de længere perioder med gråvejr og vinter. På klinikkerne går hovedparten af elforbruget til be- lysning, ventilation og elektronisk udstyr som f.eks. pc er og specialudstyr. Der er ofte gode muligheder for energibesparelser Overholder belysningen de krav, der stilles? Er der frisk luft i lokalet? Er der for koldt eller for varmt? Ved at være opmærksom på det kan der både 10

11 spares penge og opnås et bedre indeklima. Særlig belysning er vigtigt. Den er med til at præsentere klinikken, så patienterne føler sig trygge. God klinikbelysning kendetegnes ved et godt arbejdslys til personalet, passende lys i rummet, ingen generende flimmer eller blænding og et minimum af støj og varme. Ved at aflæse energimålerne jævnligt, kan du både få overblik over, hvor stort klinikkens forbrug er og samtidig sikre dig mod uforudsete udgifter. Alene ved at forholde sig kritisk til forbruget kan der opnås besparelser på op mod 10% af dit årsforbrug. Fokus på elforbruget kan betyde en effektiv drift, et større overskud og mere tilfredse medarbejdere og patienter. Hvordan kommer jeg i gang? For at opnå energibesparelser er det en god idé at arbejde målrettet og systematisk med energiforbruget. Du bør finde ud af, hvad du bruger energien på i dag, og efterfølgende udarbejde en plan for, hvad du vil gøre for at spare. På denne måde bliver det usynlige energiforbrug synligt. Du kan lade dig inspirere af følgende faser: Kortlægning og registrering Hvad bruges der energi på, og hvor meget bruges der? Identifikation af forbedringsmuligheder Hvad kan du og dine kolleger gøre for at nedsætte energiforbruget og hvad har du valgt at gøre? Evaluering Efter et stykke tid typisk 3-6 måneder følger du op på din plan. Gik det som det skulle? Hvad har du sparet? Du kan hente mange flere gode råd og information på en lang række hjemmesider som f.eks. og Ønsker du at følge med i klimatopmødet COP15 i København kan du benytte hjemmesiden ) 11

12 ENErGiBESparELSEr Spareråd til klinikker Sluk lyset, når der ikke er behov for det installer evt. bevægelsesfølere, der automatisk tænder og slukkere lyset alt efter om der er personer i lokalet. Det er især velegnet til lagerlokaler, personalerum, gangarealer samt på toiletter. anvend energibesparende lyskilder Benyt fortrinsvis lysstofrør, kompaktrør eller lavenergipærer, der alle har en høj energieffektivitet. Glødepærer bør kun benyttes i områder, hvor du ønsker en god farvegengivelse, og hvor lyset kun brænder i kort tid. udskift glødepærer med lavenergipærer, så sparer du ca. 75 % af elforbruget. Vælg lamper, der har kompaktrør eller lavenergipærer til arbejdsbelysning. Vær opmærksom på, at lavvolt og lavenergi ikke er det samme. opdel lys i grundbelysning og arbejdsbelysning Grundbelysningen bør være 200 lux, mens arbejdsbelysningen ved den enkelte arbejdsplads bør være 500 lux. Benyt energieffektive armaturer med lysstofrør Lysrørsarmaturer har en forkobling, der er monteret i armaturet. Anvend elektroniske forkoblinger (HF-forkoblinger) så sparer du % af elforbruget, og lysstofrørenes levetid forlænges. Hvis belysningen skal kunne dæmpes individuelt, skal armaturerne være forberedt til det. Sluk for ventilationsanlægget, når der ikke er behov for det Ventilationsanlægget bør kun benyttes i åbningstiden. Start dog eventuelt anlægget en time før personalet møder. kontrollér styringen på ventilationsanlægget. Er der urstyring på ventilationsanlægget, så kontrollér jævnligt at: Indstillingen af uret, der styrer start/ stop af anlægget, er korrekt. Uret passer, og knappen står på automatik. Luften, der blæses ind, ikke er varmere end rumtemperaturen. Sluk pc'er, printere m.m., når de ikke benyttes Sluk på stikkontakten for pc'er, printere og elektronisk specialudstyr, når det ikke benyttes. Herved undgås standbyforbrug. Køb energieffektivt udstyr tag højde for energiforbruget, både ved drift og standby, når der købes nyt klinikudstyr/elektronisk specialudstyr. Stil krav om energiforbruget til din leverandør. Der er flere mærkningsordninger, der garanterer energieffektivitet Energy Star eller GEA-mærket. rengør dine lyskilder Armaturer og lyskilder bør rengøres med passende intervaller. En rengøring kan medføre, at du får over 20 % mere lys ud af armaturet. Kilde: 12

13 Sidste nyt om Helbredstillæg Slagelse modellen breder sig Fodterapeuter på Lolland og i Silkeborg tager kampen op. Af Mikael Horup Den kamp som Mona Mikkelsen udkæmpede med Slagelse Kommune i foråret om den ulovlige udbudsrunde, har givet flere fodterapeuter mod på også at gå i krig med deres kommuner. Flere kommuner forsøger stadig at slippe billigst muligt uden hensyntagen til, om patienterne får den korrekte fodbehandling. I Faaborg-Midtfyn har kommunen op- hævet prisaftalen på fodbehandlinger, så patienterne igen får 85 %'s refusion. "Så hjalp vores indsats alligevel" siger Susanne Phillip fra Fodklinikken i Ringe. Senest har statsautoriseret fodterapeut Laila Kristiansen fra Maribo henvendt sig til Lolland Kommune for at få en redegørelse for kommunens udbud af licitation af fodpleje til pensionister. Vi gør det, fordi vi har haft dårlige erfaringer fra tidligere år, hvor kommunen ved valg af udbud alene er gået efter det billigste tilbud, og uden at se til, om det er en statsautoriseret fodterapeut eller en fodplejer der udfører det siger Laila i et interview med Folketidende. Sammen med Karen Louise B. Larsen fra Klinik for Fodterapi i Rødby, har Laila Kristiansen haft en lokalpolitiker fra sundhedsudvalget i behandlerstolen, for at give et indtryk af, hvad en fodterapeut faktisk kan udføre i forhold til en fodplejer. Den behandling har åbenbart været en øjenåbner for den lokale politiker, som nu lover at rejse sagen i sundhedsudvalget, før der træffes nye aftaler. Den er også gal i Silkeborg I Silkeborg Kommune har man glemt at høre Ældrerådet om de prisaftaler, som kommunen har indgået om fodbehandling til de ældre. Dette beklager kommunen i et brev til statsautoriseret fodterapeut Pia Lergaard fra Them. I brevet bemærker kommunen desuden, at de to fodplejere der er indgået aftale med, ikke kan håndtere den efterspørgsel der reelt er. Silkeborg Kommune påpeger, at de ikke har mulighed for at kontrollere, om fodplejerne udfører behandlinger der kun må udføres af fodterapeuter. Kommunen vil dog præcisere reglerne overfor fodplejerne, hvis de får kendskab til, at der foretages behandlinger, der kun må udføres af fodterapeuter. Ingen fodterapeuter havde dog indsendt tilbud om prisaftaler på de behandlinger, der kun må foretages af en fodterapeut. ) Fås på apoteket Bekæmp neglesvamp COSMARO Phyto Nailprotector Se en forbedring allerede efter få uger. TEKNISKE DATA: Cosmaro Phyto Nailprotector med patenteret carrier system. Anvendelsesformål: Til brug ved neglesvamp (negle mycosis), samt til neglepleje og hygiejne. Produktet: Cosmaro er en helt ny måde at behandle neglesvamp på. I modsætning til eksisterende behandlinger, der er baseret på stoffer, der har en hæmmende eller dræbende effekt på svampen, fungerer Cosmaro ved at fjerne forudsætningerne for svampens eksistens, og det har vist sig som et effektivt redskab. Sådan virker Cosmaro: Det unikke og patenterede carrier system, sikrer, at de aktive stoffer trænger ind i neglen og ned i neglelejet. Dermed beskyttes neglen, som ikke længere kan fungere som vært og stofskiftepartner for svampen. Cosmaro Phyto Nailprotector er derfor både virksom på de angrebne negle og som forebyggende middel. Indholdsstoffer: Ethyl Lactate, Callitris Intratropica, Lactic Acid, Lavandula Angustifolia, Melaleuca Alternifolia, Linalool, Aqua, Geranioil, Limonene. Indhold: 4ml (ca. 300 applikationer). Anvendelse: (Beskadigede negle): Stryg let med stiften over hele neglen 2 gange daglig og lad derefter produktet trænge ind i neglen (1-2 minutter). (Forebyggende anvendelse): Stryg let med stiften over hele neglen to gange om ugen. Start ved neglebåndet og stryg let i baner således af hele neglen er dækket. Registrering: CE registreret, Medicinsk udstyr, klasse 1 (Bekendtgørelsen om medicinsk udstyr, nr Indenrigs- og Sundhedsministeriet). Varenummer: Distributør: Unigroup ApS, Diplomvej 373, DK-2800 Lyngby, Tel: Information opdateret: 10/09. Yderligere information om neglesvamp: 13

14 VidENCENtEr ny Viden SøgeS Det første møde for referencegruppen til Videncenter for fødder afslørede, at der ligger et stort stykke arbejde forude. Af Mikael Horup medlemmer af referencegruppen til Videncenter for fødder Professor, dr. Med. Bente Danneskjold-Samsøe Overlæge Lasse Danborg Afdelingslæge Niels Ejskær Afdelingslæge Karen Mygind Lektor Finn Bojsen-Møller Statsautoriseret Fodterapeut Hanne Malcho Statsautoriseret Fodterapeut Pia Bondorph. En fod blotlagt for hud og fedt, der synliggører alle sener og muskler tydeligt, bevæger sig i opstillingen på trædemøllen og efterlader ingen tvivl hos seeren om, hvordan de enkelte knogler og sener i foden spiller sammen når den belastes i forskellige situationer. For en person med en sart mave kunne det godt give anledning til ufrivillige synkereflekser, men deltagerne i LasF s mødelokale er ikke sådan at ryste, de er nemlig alle garvede læger og fodterapeuter. Situationen udspiller sig ved det første møde i referencegruppen til det nye Videncenter for fødder, hvor Finn Bojsen-Møller viser nogle af sine filmoptagelser med de afklædte fødder. Referencegruppens medlemmer får en fin og spændende introduktion til foden, og Finn Bojsen- Møller påpeger det fantastiske i, at en struktur på blot 100 gram skal bære en daglig belastning på ofte op til 300 kilo. kortlægning af materialet Det foreløbige arbejde i referencegruppen har primært bestået i at indsamle alt det skriftlige materiale i form af rapporter og artikler, som kunne være af interesse for et fremtidigt Videncenter for fødder. Dette arbejde har Karen Mygind stået for, og det har indtil nu resulteret i en lang række interessante artikler og et par kasser 14

15 Finn Bojsen- Møller viser en af sine fantastiske fod-videoer for referencegruppens medlemmer. Fotograf: Mikael Horup materiale som Finn Bojsen-Møller har deponeret hos LasF. Artiklerne er fundet ved søgning på hjemmesiden UB2 samt ved gennemlæsning af tidligere producerede artikler i relevante fagblade. Pia Bondorph har desuden hjulpet med at finde artikler om ganganalyser. Formålet med arbejdet er, at finde tidligere udgivne artikler, der kan dokumentere effekten af specialfremstillede indlægssålers medvirken til, at behandle og forebygge uspecifikke rygsmerter, hofteleds- og knæsmerter. Desværre er der endnu ikke fremkommet artikler eller undersøgelser, der kan vise evidens i forhold til effekten af orteser. Materialet skal desuden bruges til at styrke og fremtidssikre fodterapeuternes uddannelse og medvirke i udarbejdelsen af nye retningslinjer for fodterapeuters arbejdsområde, så fodterapi bliver et fag i udvikling og ikke et fag i afvikling. Sådan kommer vi videre Efter en længere og livlig udveksling af idéer, meninger og anbefalinger, kom videncentrets referencegruppe frem til, at der var behov for yderligere informationsindsamling af evidens baserede analyser og efterlyste bl.a. en opgørelse over hvor mange konsulltationer/behandlinger, som landsforeningens medlemmer foretager årligt. Et andet fokusområde der blev peget på, er de forskelle, som lande vi normalt sammenligner os med har i både indhold og længde af deres fodterapeutuddannelser. Næste skridt bliver udarbejdelsen af to oversigtsartikler til Ugeskrift for Læger. Arbejdstitlerne for de to artikler bliver Orteser og deres sikre virkning og Fødder, sko og indlægs betydning for smerter i knæ, hofter og lænd. Næste møde i referencegruppen til Videncenter for fødder er aftalt til ultimo februar 2010, hvor fokus vil være på orteser og deres sikre virkning. ) 15

16 arbejdsmiljø Så er der fod på arbejdsmiljøet Den næsten 20 år gamle Branchevejledning om Fodterapeuters Arbejdsmiljø har endelig fået en tiltrængt opdatering. Af Mikael Horup Sammen med Fodterapeuten har du denne gang modtaget den helt nye branchevejledning om fodterapeuters daglige arbejdsmiljø. Hvis du synes at den føles lidt varm skyldes det, at den stort set lige er kommet fra trykkeriet. Pjecen afløser den gamle lyseblå Branchevejledning om Fodterapeuters Arbejdsmiljø, der udkom i 1991 og som blev udgivet af det nu hedengangne Arbejdsmiljøfondet. Den nye brochure er en flot farvetryksag med opdaterede billeder og en let forståelig tekst, der hurtigt kan vejlede og rådgive dig om emnet Arbejdsmiljø i fodklinikker. I starten af 2008 blev bestyrelsen for Landsforeningen enige om, at der var behov for en ny version af den branchevejledning om arbejdsmiljø, som de statsautoriserede fodterapeuter havde at henholde sig til. Der blev derfor rettet henvendelse til Branchearbejdsmiljørådet- Social & Sundhed (BAR SoSu), om muligheden for at få udarbejdet en ny version. På det første møde i maj måned 2008 mellem BAR SoSu og landsforeningen, gjorde LasF meget opmærksom på, at der var et stort behov for at fodterapeuterne fik en branchevejledning, der kunne fungere som en standard i arbejdet med at udvikle klinikkerne og arbejdsmiljøarbejdet. et godt arbejdsliv Alle fodterapeuter kender til de ubehagelige arbejdsstillinger, som man ofte kan komme ud for, udsugninger der ikke virker optimalt eller den gamle arbejdsstol der ikke lige er blevet indstillet helt korrekt. For meget af den slags i for lang tid er netop med til at forkorte dit arbejdsliv eller medvirkende til at du får en arbejdsskade, som du skal døje med i resten af dit liv. Charlotte Tradsborg, som har været BAR SoSu s projektleder på udarbejdelsen af den nye branchevejledning, siger til Fodterapeuten, at det er meget vigtigt for fodterapeuterne, at de nu har fået en opdateret vejledning. Den skal hjælpe den enkelte fodterapeut, der ofte sidder alene med problemerne, til at få bedre indsigt i hvor og hvordan man får hjælp til for eksempel det psykiske arbejdsmiljø. Det er lidt specielt, at fodterapeuter så ofte kommer i borgernes private hjem og giver behandling bemærker Charlotte Tradsborg og forsætter: så det har vi også skullet integrere i vejledningen. Men ellers er det de mere normale områder som det daglige fysiske arbejde og smittefaren fra biologisk materiale, som Charlotte Tradsborg nævner, når der spørges til det arbejde der er gået forud for udarbejdelsen af den nye branchevejledning. 16

17 et føl på klinikken For at få et korrekt billede af hvordan der arbejdes på en fodterapeuts klinik, hyrede LasF en arbejdsmiljøingeniør til at følge en fodterapeut på arbejde. Så i december 2008 havde Helle og John Kaubak Pedersen fået et føl på deres klinik i Albertslund og det var ikke et af de små nuttede firbenede, men derimod arbejdsmiljøingeniør Søren Jakobsen fra firmaet aa danmark. Søren Jakobsen kiggede over skulderen på Helle og John når de behandlede patienter, for at lokalisere eventuelle farekilder eller områder der kunne være mulige fokuspunkter i den nye vejledning. Da arbejdsmiljøproblemerne i branchen især omhandler belastninger af bevægeapparatet og følelsesmæssige krav i arbejdet, er det vigtigt at branchevejledningen kan vejlede fodterapeuter om hensigtsmæssig indretning og ergonomisk bevidsthed, så der kan forbygges muskel- og skeletbesvær hos fodterapeuter. Rådgivning om for eksempel konflikthåndtering skal være med til at skabe grundlaget for et bedre psykisk arbejdsmiljø, og derfor var rapporten fra besøget på Helle og John s klinik vigtig i det vi- bar SoSu Arbejdsgivere og arbejdstagere inden for social- og sundhedsområdet samarbejder om initiativer til at skabe et bedre arbejdsmiljø både fysisk og psykisk. Samarbejdet tager udgangspunkt i arbejdsmiljøloven og er formaliseret i Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed BAR SoSu. Branchearbejdsmiljørådet kortlægger branchens arbejdsmiljøproblemer og hjælper arbejdspladserne med at løse dem ved bl.a. at udarbejde informationsog vejledningsmateriale, at holde temamøder samt at udvikle arbejdsmiljøkurser. i Branchemiljørådet Social & Sundhed deltager repræsentanter for kl, Danske Regioner, AC kost & Ernæringsforbundet, Dansk Sygeplejeråd, øvrige sundhedsorganisationer i FtF, BuPL, FOA- Fag og Arbejde og Socialpædagogerne. 17

18 dere arbejde og var til stor hjælp for den endelige udarbejdelse af branchevejledningen. ingen LøSe ender For at sikre at den nye branchevejledning er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen, har Arbejdstilsynet haft vejledningen til gennemsyn. Arbejdstilsynet har kun vurderet vejledningen i den form som den har nu og har derfor ikke taget stilling til om den dækker alle relevante emner inden for området. Men ifølge John Kaubak Pedersen og Henrik Louring-Andersen, der begge har repræsenteret Landsforeningen af statsautoriserede Fodterapeuter i styregruppen for projektet, er der ingen løse ender der mangler at blive beskrevet i vejledningen. Et hængeparti er der dog alligevel. Sidste hånd er ved at blive lagt på et standardskema til arbejdspladsvurdering, som det er meningen at fodterapeuter skal kunne hente på nettet, siger John Kaubak Pedersen og forsætter: Skemaet bliver tilgængeligt fra LasF s hjemmeside, så snart det er færdigt. Jeg synes at mine kolleger skal bruge branchevejledningen som inspiration og som tjekliste for, om alt nu også er som det skal være eller om der er noget der kan ændres. John Kaubak Pedersen påpeger også, at hvis den enkelte klinik ønsker at gå i dybden med emnerne, skal man hente de udførlige vejledninger på Arbejdstilsynets hjemmeside. Nederst på alle sider i brochuren, finder du en hjemmeside adresse til Arbejdstilsynets tilsvarende udførlige vejledning, som du skal benytte, hvis du vil vide mere siger John Kaubak Pedersen og slutter: I afsnittet om Farlige stoffer skal man være opmærksom på, at hvis man i klinikken benytter farlige stoffer dem med orange mærker - har man pligt til at udarbejde en såkaldt arbejdspladsbrugsanvisning, som kan fremvises, når Arbejdstilsynet kommer på besøg. arbejdstilsynet kommer Arbejdstilsynet planlægger for tiden, at besøge fodterapeutklinikkerne og vi ved at nogle klinikker allerede har haft AT på besøg. Det er en Arbejdsmiljøvejviser der gælder for læger, tandlæger og dyrlæger som AT typisk vil gå ud fra, når de aflægger fodterapeutklinikkerne besøg. Men hvis du følger anvisningerne i den nye branchevejledning, behøver du ikke frygte Arbejdstilsynets besøg. ) nyttige HjemmeSider i forbindelse med arbejdsmiljø BAR SoSu s hjemmeside. Her finder du temasider, der målrettet fortæller, hvordan du arbejder med de forskellige områder inden for arbejdsmiljø. Nyheder og arrangementer inden for arbejdsmiljøverdenen. Hjemmesiden er udarbejdet af Videncenter for Arbejdsmiljø. Arbejdstilsynets hjemmeside hvor du finder krav, regler og vejledninger som myndighederne stiller. tips, informationer og retningslinjer om indeklima på arbejdspladser. Hjemmeside om psykisk arbejdsmiljø og stress. FOtOGRAF: thomas SØNDERGAARD 18

19 Nyt Fra BEStyrELSEN Bestyrelsen har besluttet at indmelde landsforeningen i den nyetablerede forening Dansk Biomekanisk Selskab. De mangeårige medlemmer af udvalg for Ansatte Rie Hovgaard Jensen og Lene Scheuer har meddelt, at de ikke længere ønsker at være medlem af udvalget. i stedet har bestyrelsen udpeget Dorthe Schnoor Nielsen og Anja Nicolajsen. Sundhedskartellet deltager i den personalepolitiske messe i Bella Center i januar måned. i den forbindelse deltager LasF på Sundhedskartellets stand. i august måned var vi til møde med Danske Regioner om den udarbejdede omkostningsanalyse. i forbindelse med mødet lovede Danske Regioner at vende tilbage. Dette er endnu ikke sket. En arbejdsgruppe bestående af Berith John, tina Christensen, Bende Rambøl og Pia Sølvsten har arbejdet på kliniske retningslinjer. Bestyrelsen er ved at lægge sidste hånd på disse, hvorefter de sendes til test hos 30 medlemmer. På det konstituerende møde efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig på følgende måde: Næstformand Berith John Kasserer Vibeke Skjødt Nielsen Sekretær Ulla Dennild Gyrit Madsen blev ansvar for kontaktpersonsordningen. Når de kliniske retningslinjer bliver færdige, vil bestyrelsen se på udformningen af skemaet til fodstatus, så skemaet udformes i henhold til de kliniske retningslinjer. Landsforeningen har modtaget en opfodring fra Sundhedsstyrelsen til at indgå i en revision af den medicinske teknologivurdering for diabetespatienter. i første omgang skal vi søge efter den evidensbaserede viden, der er på området for fodterapeuter. Bestyrelsen vil sluttelig takke de mange medlemmer, der deltog i generalforsamlingen. Det er glædeligt, at vi har en forening, hvor så mange interesserer sig for foreningens arbejde. ) Professionel træning af af fødder Udvid dine behandlingstilbud med redskaber til træning af foden med fysioterapeut Lotte Paarup. På dette kursus får du praktiske redskaber til, hvordan du træner og optimerer fodens funktion. Gør hermed din behandling mere komplet! Kurset er primært praktisk med redskaber til træning af fodens statik, mobilitet og muskelfunktion - set ift. screening af fodens funktion. Du kan med det samme anvende kursets indhold i praksis. Øvelserne laves både med og uden redskaber som fx elastikker og de populære grønne mini bolde. Kurset er meget bredt anvendeligt til mange klientgrupper. Kurset er for alle behandlere, terapeuter og trænere. Underviser Fysioterapeut Lotte Paarup. Læs om Lotte på Dato, sted, pris & varighed Den 2. februar 2010 i København - Pris DKK 1.200,- Den 28. maj 2010 i Brørup (Midtjylland) - Pris DKK 1.200,- Kurset varer 5 timer, fra kl. 16:00-21:00 Vi kan kontaktes på tlf. (+45) eller på mailadressen info@denintelligentekrop.dk Få Lotte ud til Jer! Book samme kursus hos Jer. Kontakt os og få en snak omkring mulighederne og Jeres behov. Læs fuld kursusbeskrivelse på hvor du også kan tilmelde dig. Udtalelse fra tidligere deltager, Gitte Theil, terapeut: Hvornår får man lige lejlighed til at bruge en hel eftermiddag/aften på sine fødder? Lottes kursus gav indsigt i egne fødder til mindste detalje samt et væld af forskellige øvelser, der kan bruges målrettet til forskellige klienter. Og hold op, hvor sov jeg bare godt den nat :-) Annonce - Fodterapeuten indd :39:38 19

20 SaMarBEJdSaFtaLE FOtOGRAF: JOHNNY ANtHON WiCHMANN uopdaget diabetes i 1999 var ca. 60% af personer med diabetes ikke diagnosticeret. Hvis denne andel forudsættes uændret, var der således ca udiagnosticerede diabetikere i Danmark i Det reelle tal er formentligt lavere. Et ikke publiceret estimat er, at der er godt uopdagede type 2-diabetikere i Danmark i 2008, dvs. for hver erkendt type 2-diabetiker er der én uerkendt. Lad os passe på LiVet Sammen Diabetesforeningen og Landsforeningen af statsautoriserede Fodterapeuter har indgået en aftale, der skal styrke det gensidige samarbejde til glæde for diabetespatienterne Af Mikael Horup 20