fremtidens ældrebespisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "fremtidens ældrebespisning"

Transkript

1 fremtidens ældrebespisning økonomaforeningen

2 Fremtidens ældrebespisning er et debatoplæg udgivet af Økonomaforeningen Nørre Voldgade København K Tekst: Jette Kingod Layout & tegninger: Torben Wilhelmsen Tryk: Eks-Skolen April 1993 Deltagere: Lægesekretær Lillian Schnack, Ældresagen Ergoterapeut Inger-Lise Sanders, C-holdet Overlæge dr.med. Jette Ingerslev, K.A.S. Glostrup Køkkenassistent Sonja Snogdal, Økonomaforeningen Faglig sekretær, Anne Thøgersen, Økonomaforeningen Journalist Jette Kingod, Kingod Kommunikation

3 mad til ældre Madens sammensætning er lige så vigtig for ældre som for yngre. Ældre har behov for mindre energi end yngre og skal derfor have en så næringstæt mad som muligt. Appetit og vægt styres fra centre i hjernen, men mange andre faktorer spiller ind. Duften og synet, samværet og omgivelserne og ikke mindst den psykiske tilstand er afgørende for lysten til at spise og spise rigtigt. Hvis man er ked af det, trøstespiser man måske, man undlader at spise, eller man spiser det forkerte. Det kan blive katastrofalt. Som den, der laver eller er med til at lave mad til ældre, er det vigtigt at være opmærksom på de mange faktorer, der er afgørende for, om de ældre lever sundt. Det er ikke tilstrækkeligt at tilberede god og lækker mad. De ydre omgivelser skal også være i orden. Som kostfagligt uddannet har man ikke alene en mulighed for at være med til at præge udbuddet af tilbud om kost til ældre, man har også en forpligtelse. Denne forpligtelse kan måske i nogle tilfælde hvile tungt på den enkelte. Det kan være svært at få ideer og inspiration til, hvordan de ældres kostbehov bedst muligt opfyldes. Samtidig er man også ofte underlagt begrænsninger i form af økonomi, traditioner og politisk stramme rammer. I november 1992 udgav Økonomaforeningen pjecen»kostpolitik en udfordring til dagligdagen«. Den gav eksempler på, hvordan man i et lokalområde eller på arbejdspladser kan udforme en kostpolitik en overordnet 3

4 kostpolitik eller en kostpolitik på afgrænsede områder. Et af de områder, det er oplagt at udforme en kostpolitik for, er ældreområdet. Nogle kommuner og arbejdspladser har allerede fastsat en kostpolitik for ældre. Men mange steder på plejehjem, sygehuse og i kommuner er kosttilbuddene til ældre stadig ikke lagt i faste, velovervejede rammer. Denne pjece giver nogle gode råd om, hvad man skal inddrage i arbejdet med udformning af en kostpolitik for ældre. Den giver eksempler på, hvordan man med forholdsvis enkle midler kan vænne ældre til at spise en mere lødig kost. Den fortæller om de ydre omgivelsers betydning og om nødvendigheden af i samværet med den gamle at være opmærksom på personlige signaler. Vi håber med pjecen at få gang i debatten om mad til ældre. År 2000 forventes 20% af den danske befolkning at være 60 år og derover. Specielt gruppen over 85 år øges. Det betyder, at flere og flere kostfagligt uddannede kommer til at arbejde med mad til ældre. Pjecen giver ingen opskrift på, hvordan den enkelte kommune eller arbejdsplads skal tilrettelægge mad til ældre. Men den viderebringer erfaringer fra kostfagligt personale, der har arbejdet intensivt med kost til ældre, fra arbejde med ældre på hospitaler og fra ældre, der selv deltager aktivt i ældreområdet. 4

5 gamle er også forskellige Ældre mennesker er lige så forskellige som yngre også hvad angår behov for og ønsker til kosten. Mennesket ændrer ikke personlighed, fordi det bliver ældre, men karakteristiske træk forstærkes. Det menneske, der som ung havde mod på og lyst til fornyelse har det også som ældre. Det menneske, der som ung levede et vanemæssigt liv uden lyst til ændringer, har heller ikke den store trang til nye udfordringer som ældre. Det er derfor forkert at generalisere og påstå, at gamle mennesker kun vil spise flæskesteg og frikadeller med brun sovs og kartofler. Nogle gamle mennesker foretrækker det traditionelle køkken og skal motiveres kraftigt til at prøve noget nyt. Men alle kan inspireres til at eksperimentere med kosten også årige, hvis tilbuddene præsenteres på den rigtige måde. Det er en café på et plejehjem et godt eksempel på:»cafeen serverer et dagligt traditionelt varmt måltid, men har også alternative tilbud som pizza, croissanter og lasagne og altid et stort tag-selv-salatbord til en billig penge. Til at begynde med var der stor efterspørgsel efter det traditionelle måltid, men lidt efter lidt er de øvrige tilbud blevet meget populære blandt alle cafeens kunder. Salatbordet er blevet et stort trækplaster. Mange kunder køber en ekstra portion, som de tager med hjem til aftensmåltidet.«det var synet af de utraditionelle alternative tilbud, duftene, nydende tilkendegivelser 5

6 fra andre kunder i cafeen, som lidt efter lidt fik selv de mest standhaftige modstandere af nymodens kost til at ændre kostvaner. Og vigtigst af alt: salaten, grøntsagerne, lasagnen og croissanterne blev præsenteret som et tilbud og ikke som den eneste mulighed. Eksemplet viser, at det kan lade sig gøre at ændre ældres kostvaner. På cafeen kommer også folk oppe i 80 erne. Men i øvrigt er erfaringen fra cafeen, at de ældre kvinder er mere motiverede for at eksperimentere end de ældre mænd. Mændene tager længere tilløb, de tøver mere med at prøve noget nyt men har de fået tilbuddet gennem tilstrækkelig lang tid, kan også deres barrierer overvindes. 6

7 valgmuligheder er vigtige Når vi taler om mad til ældre er det vigtigt at holde sig for øje, at ældre ikke er ens og at deres ønsker og behov ligesom hos alle andre varierer fra dag til dag. Det gælder de raske gamle og i endnu højere grad de syge gamle. Det ældre menneske, der er indlagt på hospital, måske endog i en længere periode, har stort behov for valgmuligheder. Ikke kun direkte af hensyn til kosten og lysten til at spise den, men også af mere psykiske årsager. Det kan virke ydmygende dag efter dag at skulle spise en portion mad, man måske slet ikke har lyst til. Følelsen af at være tilbage på babystadiet kan blive fremherskende. Et valg mellem måske blot to muligheder, som patienten præsenteres for:»hvad vil De have i dag, fru Jensen, denne grønkålssuppe eller portionen her med frikadeller og stuvet hvidkål«er tilstrækkeligt til, at selvstændighedsfølelsen styrkes. Det er bevist at ernæringsrigtig og tilstrækkelig kost hver dag er af betydning for hurtig helbredelse efter en sygdom. Den patient, der ikke selv har valgt sit måltid, vil være mindre motiveret for at spise det, end patienten, der har haft et valg også selv om der kun er to retter at vælge imellem. Valg er vigtigt, men det er selvfølgelig også vigtigt at vurdere, hvad den indlagte gamle har brug for. Er tænderne for eksempel så dårlige, at det faktisk er umuligt at tygge maden? Er der kommet svamp i munden, fordi slimhin- 7

8 derne er ødelagt på grund af almen svækkelse og dårlig kost. Eller passer protesten efter længere tids sygdom så dårligt, at maden ikke kan tygges ordentligt? Vil flydende kost i en periode være en god løsning? Der findes i dag en lang række former for flydende kost, som i en periode er et ernæringsmæssigt forsvarligt alternativ til almindelig mad. På en Københavnsk hospitalsafdeling har man eksperimenteret med at servere flydende kost af forskellig art fra en»mallorca-bar«. Det humørfyldte»salgsfremstød«fremmede lysten til at drikke den flydende kost, som mange af de gamle tidligere kviede sig noget ved at indtage. Når det drejer sig om at sørge for, at indlagte, syge gamle får en tilstrækkelig kost er det ofte nødvendigt at tage fantasien og humoren til hjælp og det gælder i øvrigt også selv om de gamle ikke er indlagt på hospital. 8

9 det sociale samvær Undersøgelser har vist, at lysten til at spise ikke alene er afhængig af maden, men også af hvordan og i hvilke omgivelser den serveres. Den gamle dame på plejehjem, der er tvunget til at spise sammen med de andre beboere i spisesalen, men hellere ville have indtaget sit måltid alene på sit værelse, er ikke særlig motiveret til at nyde maden. Det er heller ikke fremmende for appetitten, at pårørende ikke må spise sammen med hende, men pænt vente på hendes værelse til måltidet er overstået. På et plejehjem i Malmø lavede man et eksperiment med at låne pæne møbler og malerier, fint service og bestik til spisesalen og dække nydeligt op til hver måltid. Det gav bonus. Lysten til at spise sammen forstærkedes, måltidernes længde øgedes og beboerne så frem til de festlige måltider som dagens højdepunkt. Det sociale samvær betyder mindst lige så meget for lysten til at spise som selve maden. Og også her drejer det sig om valg. Hvis den gamle dame helst vil spise alene, hvorfor så nægte det? Hvis de gamle hjemmeboende, der dagligt får udbragt mad med bil, egentlig gerne ville spise deres måltid sammen med andre, men ikke kan gå ned på cafeen, hvorfor så ikke lade bilen køre med dem i stedet for med maden? Det er man rent faktisk begyndt at gøre nogle steder. Flere steder i landet får de ældre tilbud om at få maden bragt hjem eller selv blive bragt til cafeen og få det varme måltid serveret der. På en af cafeerne har man i øvrigt en 9

10 aftale med en stab af ældre, som mod et gratis måltid mad, hjælper med servering, oprydning og andet forefaldende. Det er med til at holde udgifterne i cafeen nede, og samtidig har staben af ældre et lille job, der giver indhold og socialt samvær i dagligdagen. Mange af kunderne i cafeen har stambord, hvor de mødes dagligt og drøfter verdenssituationen. Og de holder øje med hinanden. Hvis én omkring bordet mangler, så starter netværket:»hvor er Marie? Hun har da ikke sagt, at hun ikke ville komme i dag. Er der nogen, der ved noget?«cafeen har også gode erfaringer med, at det sociale samvær kan løse andre problemer. Enkelte gæster har haft alkoholproblemer. Men efter at være blevet faste kunder i cafeen er de blevet mere soignerede, deres røde næser er gradvist forsvundet, og de ser sundere ud efter en tid. De hænger ikke længere på værtshusene og nøjes med at indtage flydende føde. Deres daglige varme måltid i cafeen har haft indflydelse ikke blot på deres spisevaner, men også på deres sociale adfærd. 10

11 god kost er besparende En undersøgelse af 1% af Danmarks 85-årige og deres kostvaner viser, at de ældre får et varmt måltid hver dag. Men de får for meget smørfedt og for lidt af de fede fisk, og de indtager for få D-vitaminer og for lidt calcium, som har stor betydning for knogledannelsen. Det er aldrig beregnet, hvor mange hospitalsindlæggelser, samfundet kunne undgå, hvis de ældre fik tilstrækkelig, ernæringsrigtig kost. Men at der kan være mange penge at hente, kan følgende eksempler være med til at illustrere:»en ældre mand, der boede alene, blev indlagt med blødende mavesår. En lungebetændelse stødte til, og han kom i respirator. Han var indlagt længe og kom derefter på plejehjem. Her tog kan i løbet af få uger 8 kg på og hans helbredstilstand bedredes helt på grund af regelmæssige og sunde måltider. Det ville måske have kostet 20 kr. om dagen i form af et godt måltid mad til ham, at forebygge hans mavesår og lange hospitalsindlæggelse«.»en 85-årig mand, der deltog i en befolkningsundersøgelse, var præget af en vis demens, uro, forvirring og svimmelhed med tendens til at falde. Ved neuromedicinsk undersøgelse kunne man se, at han havde forandringer i centralnervesystemet. Ved kostundersøgelser blev det afsløret, at han indtog ekstremt lidt vitamin E. Behandling med vitamin E i store doser var det rigtige for at få tilstanden bedret. Manden ønskede ikke at få den intensiverede 11

12 behandling. Men der blev aftalt mere hjemmehjælp, der kunne sørge for en alsidig og vitamin E beriget kost, hvilket bedrede hans fysiske og psykiske tilstand. 12

13 årsager til ringe appetit Det er også vigtigt at være opmærksom på, at der kan være mange årsager til, at gamle mennesker mister appetitten. Socialt samvær, et veldækket bord og flere retter at vælge imellem er ikke altid tilstrækkeligt. Det er følgende historie et eksempel på:»en 81-årig mand besøgte tidligere dagligt sin kone på et nærliggende plejehjem. Men pludselig ophørte besøgene, og manden klagede vedvarende: Jeg har det så dårligt. Jeg spiser ingenting. Jeg kan ikke drikke noget. Jeg er svimmel, kan ikke sove, har ondt i ryggen. Jeg har aldrig afføring. Til barnebarnet: Jeg vil så gerne have, at du køber en frikadelle til mig. Dagen efter: Jeg har aldrig sagt, at jeg gerne vil have en frikadelle. Jeg vil så gerne have en is. Ti minutter senere: Hvorfor har du købt nougatis? Jeg vil kun have vaniljeis. Ved besøg hos lægen blev det konstateret, at manden var depressiv. Efter tre ugers behandling med medicin mod depression, begyndte manden igen at spise. Han tog på i vægt og genoptog de sædvanlige aktiviteter, herunder besøgene hos konen. 13

14 14

15 for tyk eller for tynd Det er de færreste ældre måske kun 1 ud af der har brug for egentlig skånekost. Faktisk er det normalt alene allergikere, der behøver en speciel kost. Hvis maden ellers er alsidig og ernæringsrigtig vil de fleste kunne tåle den. Det er vigtigt, at den ældre får tre hovedmåltider og to-tre småmåltider i løbet af dagen. Generelt er det bedre at spise flere små måltider end et eller to store. I nogle køkkener laves speciel kaloriefattig mad til overvægtige. Det kan diskuteres, om det overhovedet er et nødvendigt alternativ til en god, alsidig kost. Og i hvert fald er det både unødvendigt og overflødigt, hvis den kaloriefattige kost suppleres med wienerbrød og chokolade. Eksemplet viser, hvordan den situation kan tackles.»et plejehjemskøkken, der laver mad til udbringning, fremstillede kaloriefattig kost til et par af de ældre kunder. Det havde gennem længere tid irriteret personalet at møde den ene af kunderne i supermarkedets cafeteria den ene gang efter den anden bøjet over varm chokolade med flødeskum og lagkage. Personalet besluttede derfor at sige til hende, at hun fremover ville få almindelig mad, fordi det måske ville mætte hende mere og nedsætte hendes trang til søde sager. Det viste sig at være en god løsning. Cafeteria-besøgene blev færre, og personalet slap for at føle sig til grin over at fremstille specialkost uden effekt.«i omgangen med ældre skal man i øvrigt 15

16 også være opmærksom på, at det jo ikke behøver være kosten eller diæten, der er problemet. Når diabetikeren gang på gang køber chokolade, er det måske ikke trang til noget sødt, men derimod trang til et knus og lidt opmærksomhed, der er behovet. Når man er ældre, kan det være lige så skadeligt at være for mager som at være overvægtig. Magre mennesker lider undertiden af mangelsygdomme. Overvægtige er hyppigt mindre mobile, er ofte plaget af slidgigt og kan måske ikke gennemgå en nødvendig operation på grund af fedme.»en 66-årig kvinde, der vejede 114 kg, kunne ikke blive opereret, før hun havde tabt sig til under 80 kg. Det var umuligt uden tæt kontrol i et medicinsk ambulatorium. Kvinden tabte sig, blev kønnere, gladere og kunne efter operationen for dårlige hofteled, som følge af overvægt gennem mange år, atter bevæge sig frit omkring. Resultatet for damen og for samfundet var sparet både pleje for mange penge og medicinudgifter. Men det havde selvfølgelig været bedre for kvinden og billigere for samfundet, hvis hun i tide havde undgået overvægt.«16

17 rigelig væske Med til korrekt kost til ældre hører også rigelig væske. Tørstfornemmelsen aftager med alderen, og ofte glemmer de gamle at drikke især hvis tilbuddet ikke er lige ved hånden. Følgende eksempel fortalt af en pårørende til en kvinde på plejehjem viser, hvor alvorligt problemet kan være.»vi kunne ikke forstå, hvorfor mor altid virkede forvirret og havde mere hævede ben, når vi besøgte hende om mandagen, end når vi besøgte hende sidst på ugen. Ved et besøg i løbet af weekenden blev vi imidlertid opmærksomme på, at hun ikke havde fået andet at drikke end en kop kaffe om morgenen og en kop te til frokost. Personalet havde så travlt i weekenden, at der ikke var tid til at skænke vand eller saft til de gamle.«svimmelhed, kvalme og forvirring kan meget vel være resultat af, at man får for lidt at drikke. De ældre skal ligesom yngre drikke 17

18 mindst to liter væske om dagen. Det kan man nemt glemme, hvis væsken ikke er inden for rækkevidde. På flere cafeer og plejehjem har man altid store glaskander med isvand stående på bordet. Fx sørger et korps af frivillige hjælpere på en af cafeerne for, at fylde kanderne op, og der bliver drukket mange kander isvand, når cafeen har åbent for frokostgæster. Det er en god idé at anbefale den gamle, der bor hjemme, altid at have en liter vand stående i køleskabet. 18

19 mad i hjemmet Det er selvfølgelig det nemmeste at præge de gamle til gode mad- og drikkevaner, når de er så mobile, at de selv kan møde op på cafeen eller andre spisesteder til måltiderne. Det er sværere, når kostpersonalet ikke har den direkte kontakt til den, der skal spise maden fx den gamle, der får maden bragt hjem. Men måske er det en idé at fastlægge i kommunens eller plejehjemmets kostpolitik, at den gamle der får udbragt mad, jævnligt skal have besøg af kostpersonalet. Ved besøgene kan man snakke med den gamle om ønsker og forventninger til maden, om nye behov, og kostpersonalet kan fortælle, hvordan maden skal behandles og give andre gode råd fx om drikkevaner. I visse kommuner er det fast tradition at kostpersonalet besøger og snakker med nye kunder til madudbringningen. Nogle steder gentages besøgene hver tredie måned. Det er en god idé at kontrollere kundens vægt ved besøgene. Vægten er nemlig en god indikator for, hvordan den gamle trives. Det diskuteres mange steder, om madudbringningen skal bestå af varm mad, kølet mad eller frostmad. Der synes at være både fordele og ulemper ved alle former. Varm mad gør den gamle afhængig af at være hjemme, når maden kommer. Kølet mad leveres 3-4 gange om ugen. Frostmaden kan ankomme når som helst og tilberedes når som helst. Om madudbringningen skal være i form 19

20 af frosset, kølet, varm mad eller andre former er først og fremmest et spørgsmål om økonomi. Men under alle omstændigheder må holdningen til spørgsmålet afklares i en kostpolitik for ældre. Og det ville være fint, hvis den holdning, der kom til udtryk, afspejlede brugernes ønsker. Eksempelvis kunne man medsende et spørgeskema med madudbringningen og på den måde få afklaret, hvad brugerne egentligt ønsker. Eller det kostfaglige personale kunne køre ud med maden og på den måde få øjeblikkelig tilbagemelding. 20

21 inddragelse af de gamle Det diskuteres også, i hvor høj grad de ældre selv skal deltage i madlavningen både på plejehjem, i køkkener, der laver mad til udbringning, og på cafeer og andre spisesteder. Ofte er der fysiske grænser for de ældres aktive deltagelse. Gulvene i køkkenet kan fx være glatte. Eller køkkenet er måske for lille og dårligt indrettet til formålet. Men de ældre kan hjælpe til i selve cafeen med borddækning, afrydning og servering og gør det også. På nogle plejehjem har man eksperimenteret med beboernes aktive deltagelse i køkkenet. Men de fleste steder er forsøgene strandet på, at beboere på plejehjem i dag har det helbredsmæssigt meget dårligt og faktisk ikke kan klare anstrengelserne. Det kan imidlertid være en god idé at inddrage de, der har kræfterne til det i mindre hårde opgaver som borddækning eller lignende. Eller, som man gjorde på et plejehjem, at lade de friskeste af beboerne selv forestå madlavningen under et kortere ferieophold i et sommerhus. Der er forsøg i gang med at udbetale hele pensionen til beboerne på nogle plejehjem. De skal så selv administrere deres pengeforbrug til mad, rengøring og anden hjælp. Ideen er god, fordi den forhindrer følelsen af umyndiggørelse, og mange steder forløber det godt. Men andre steder har beboerne på plejehjemmet for dårligt helbred til at kunne overskue og administrere ordningen. Det er endnu ikke vedtaget, om alle skal omfattes af ordningen. 21

22 22

23 hvor langt er vi? Under arbejdet med at indhente eksempler og erfaringer til denne pjece har det være bemærkelsesværdigt, at der er stor forskel på, hvor bevidst og aktivt der arbejdes med kost til ældre rundt omkring i landet. Det ser ud til, at der foregår en hel del forsøg med ældrecafeer, afhentning af ældre til centrale spisesteder, valgmuligheder til den enkelte og lignende. Men vi har også fundet eksempler bl.a. fra plejehjem som viser, at der endnu er lang vej, før vi giver vore ældre de tilbud og den værdige opmærksomhed, de har krav på. Mad til ældre er langt mere end maden og dens sammensætning, måden den serveres på og omgivelserne, den serveres i. Mad til ældre er også et udtryk for respekt. Respekt for, at den gamle er et selvstændigt tænkende menneske med lige så store behov og ønsker, som yngre mennesker. 23

24 24

25 vi deltager i debatten om fremtidens mad til ældre Formålet med denne pjece er at give inspiration til debatten. Pjecen er den første i en serie på 5. De 4 næste vil lægge op til debat om fremtidens mad til børn og unge, til syge og til raske. Alle 4 pjecer vil udkomme i Formen er ny. Vi har samlet en række personer med holdninger til mad til ældre, pjecen er resultatet af samtalen mellem disse personer. Pjecen er tænkt som et redskab til medlemmer og andre, som gerne vil yde en god service til ældre. Vi håber, at de mange forskellige holdninger og synspunkter, der kommer frem i pjecen, vil kunne bruges til inspiration for alle medlemmer og andre, der til daglig arbejder med kvalitet og service til ældre. Vi håber også, at pjecen kan give inspiration til den fortsatte udvikling af fremtidens madtilbud til ældre. Irene Kofoed-Nielsen Formand for Økonomaforeningen

26 Vi skal deltage i debatten om fremtidens mad til ældre. Denne pjece kan give inspiration til debatten. Pjecen er resultatet af en samtale mellem en række personer, som alle har holdninger til mad til ældre. 1

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

Mad til borgere i plejeboliger

Mad til borgere i plejeboliger Mad til borgere i plejeboliger 83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1. personlig pleje 2. hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet 3. madservice Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Information om Helle og Karl Meyer Opgaven finder sted i hjemmeplejen, hvor I sammen skal besøge datteren Helle Meyer og faderen Karl Meyer. De har kun haft hjælp

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

Mad og måltider på plejehjem. Kvalitetsstandard 2015

Mad og måltider på plejehjem. Kvalitetsstandard 2015 Mad og måltider på plejehjem Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for mad og måltider på plejehjem Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for mad og måltider på plejehjem i Faaborg

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 nr 9 - september 2013 Helenenyt Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 Ansvarshavende: Maj Greifenstein tlf: 29347195 eller 39105651 email:

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer 2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

DeViKa. Velkommen til. Find ud af:

DeViKa. Velkommen til. Find ud af: Velkommen til DeViKa Find ud af: Hvem DeViKa er Hvilke tilbud DeViKa har til dig, også hvis du har særlige behov Hvordan du bestiller Hvornår og hvordan maden leveres Priser og betaling Kostråd Velkommen

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg 03.2011 Kommunikation nærvær tryghed respekt Mad og måltider på Sønderborg Kommunes plejecentre Ældreservice Kvalitetsstandard i Ældreservice Sønderborg Kommune

Læs mere

FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om

FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om Kontinensforeningen Vester Farimagsgade 6, 1. 1029 1606 København V Tlf. 33 32 52 74 info@kontinens.dk www.kontinens.dk Tekst: Kontinensforeningen Redigering: Aase Randstoft,

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Bækkenbunden 2 www.krop-fysik.dk Svært ved at holde tæt? Næsten hver 10. dansker (op mod 450.000) er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Kvalitetsstandarder. madservice

Kvalitetsstandarder. madservice xmadservice x Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kvalitetsstandard for Hvem kan få?... 4 Hvad er målet med?... 4 Hvad kan du få hjælp til?... 4 Hvad kan du som udgangspunkt ikke få hjælp til?... 4 Valgmuligheder...

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Du bliver hvad du spiser....nej du bliver hvad du fordøjer.. Fordøjelses-besvær Ca. 1,5 mio danskere har symptomer fra deres fordøjelsessystem i løbet af 1 år Mere end ½ mio.

Læs mere

Godt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad.

Godt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad. Unge om deres spisevaner og interesse for madlavning Mere end hver anden ung i alderen 18-25 år (55%) er i høj grad eller meget høj grad interesseret i at lave mad, og op mod to ud af tre (64%) i denne

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Tilbage til et liv med indhold

Tilbage til et liv med indhold Tilbage til et liv med indhold Af: Rikke Djernes Glintborg, Sygeplejerske I Nykøbing, på Limfjordsøen Mors, ligger Plejecenteret Støberigården. Her var medarbejderne for 3 år siden på efteruddannelse i

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

LAMINAT på 2 A4 sider

LAMINAT på 2 A4 sider Den sundhedsprofessionelle taler med patienten om livsstil og helbred Ingen helbredsmæssig risiko Helbredsmæssig risiko, som ikke påvirker behandlingsforløbet Helbredsmæssig risiko, som kan påvirke behandlingsforløbet

Læs mere

FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6

FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6 Frokostmåltid i daginstitutioner 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6 RETNINGSLINIER

Læs mere

Hvordan er det at blive bedøvet?

Hvordan er det at blive bedøvet? Hvordan er det at blive bedøvet? Information til børn og forældre fra Anæstesiafsnittet Regionshospitalet Viborg Anæstesi- og Operationsafdelingen Anæstesiafsnittet ANÆSTESIAFSNITTET Det er hospitalets

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese 2. korrektur Hoftebrud Opereret med hemiprotese Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Figuactiv. Figuactiv Shakes. (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter)

Figuactiv. Figuactiv Shakes. (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter) Figuactiv (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter) Ernæring og nydelse Når du ønsker at tabe dig målrettet, skal to af de daglige måltider normalt erstattes

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Kostpolitik for Helsted Børnehus

Kostpolitik for Helsted Børnehus Kostpolitik for Helsted Børnehus Hvorfor en kostpolitik? Der er fart på i børnenes dagligdag der skal, lege og lærer en masse nyt. Børnene skal vokse og udvikle sig og det er derfor vigtigt at de får,

Læs mere

Stay strong Chris MacDonald

Stay strong Chris MacDonald 10 11 Christian Bitz og Arne Astrup har virkelig gjort et godt stykke arbejde med VBK 2.0. Denne bog følger op på deres første fremragende bog, Verdens bedste kur, og bringer os niveauet videre og fokuserer

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Mere end Mad. Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker. Det Danske

Mere end Mad. Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker. Det Danske Mere end Mad Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker Det Danske Gør hverdagen lettere Med Det Danske Madhus som jeres madleverandør får I: Altid velsmagende, frisk og hjemmelavet mad. Mad som er

Læs mere

Måltidspolitik januar 2011

Måltidspolitik januar 2011 Måltidspolitik januar 2011 På Solgården har vi vores eget køkken, hvor vi laver mad til husets beboere og de borgere i ældreboligerne, der vælger at spise deres måltider på Solgården. For konstant at have

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

SPØRGESKEMA OM TÆNDER OG TRIVSEL

SPØRGESKEMA OM TÆNDER OG TRIVSEL SPØRGESKEMA OM TÆNDER OG TRIVSEL Datoen i dag: / / dag måned år 1. Er du en dreng eller en pige? Dreng Pige 2. Hvornår blev du født? / / Alder dag måned år 3. Når du tænker på dine tænder eller din mund,

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Du har bestilt tid til en konsultation d., kl..

Du har bestilt tid til en konsultation d., kl.. Du har bestilt tid til en konsultation d., kl.. Vedlagt spørgeskema samt 7 dages maddagbog bedes udfyldt og returneres til nedenstående adr. inden vi mødes første gang. Returneres ca. 3 dage inden aftalen.

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Birgitte Nymann 2011 02-11-2011 FLAD MAVE HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Spis maven flad Mad, sukker, alkohol, fordøjelse Sov maven flad Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Afspænd

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114 Indretning -svar i alt 122 Fuld tilfredshed 29. Tilfreds 48 Hverken tilfreds/utilfreds 27 Utilfreds 16 Meget utilfreds 2 Service og Miljø -svar i alt 114 Fuld tilfredshed 22 Tilfreds 43 Hverken tilfreds/utilfreds

Læs mere

En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit. Introduktion og oplæring til konceptet

En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit. Introduktion og oplæring til konceptet En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit Da jeg blev konstateret nyresyg, blev jeg meget hurtig tvunget til at spise helt anderledes end jeg havde gjort tidligere. Før havde jeg ikke i særlig høj

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Arbejdsmiljøcirkel GODT ARBEJDSMILJØ Tekst: Foto: Design: Peter T. Petersen og Signe Bonnén Magnesium Topp AD ISBN: 87-7904-124-8

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem

Læs mere

Opskrifter på FiguAktiv-måltider

Opskrifter på FiguAktiv-måltider FIGUAKTIV KONCEPT Aloe Vera, FiguAktiv drikkepulver, FiguAktiv urtete, ProBalance FiguAktiv er en forbedring af Figuline, hvor smagen og indholdsstofferne er forbedret. Der er endnu mere B12 vitamin i.

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Tilbud om motion og socialt samvær- Vinter og forår 2014

Tilbud om motion og socialt samvær- Vinter og forår 2014 Kontakt: Lokalcenter Kristiansminde Margrethekær 2 4000 Roskilde. Kontakt for tilmelding. Mitra ergoterapeut i Dagcenter Tlf.: 46 31 66 74 Vi mødes over en kop kaffe og taler om alt mellem himmel og jord.

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

Kostpolitik for Korsholm/Søften

Kostpolitik for Korsholm/Søften Kostpolitik for Korsholm/Søften Favrskov Kommune Den rette ernæring har stor betydning for barnets udvikling og trivsel. Barnet bruger energi på bevægelse, udvikling og læring. Derfor har kroppen brug

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere