Adolf Handrup om dagliglivet i 1880-erne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Adolf Handrup om dagliglivet i 1880-erne"

Transkript

1 Adolf Handrup om dagliglivet i 1880-erne Fortalt af datteren Linne Hedegaard, Hurup Her er en beretning om livet paa en mindre Bondegaard i 188oerne hvor mand, kone og tjenestefolk arbejdede i fælles stræb, man spiste ved samme bord og af samme fad, dyppede i samme smørhul spiste med hornskeer, der efter brugen blev tørret af med hånden og anbragt i sin læderstrop i vindueskarmen eller ved loftsbjælken. I hjemmet i Ullerup sidder stropperne på bjælken. Der var en lille omsætning på sådan en ejendom, både indtægter og udgifter var små, der levedes af egne produkter, konen bagte brødet, bryggede øllet, malkede, kærnede smørret og lavede ost. Det smør, der ikke brugtes i husholdningen fik købmanden i bytte med kolonialvarer. Der slagtedes svin og får, så meget der var brug for, i saltkarrene var der altid reserver. Af æ tow (uld) blev der lavet vadmel, hvergarn og døffel når det var farvet og stampet, (der var farveri og stampemølle i Visbyå) var stoffet næsten uopslideligt, der blev strikket undertøj, vanter og hoser. Den sorte uld blev ikke farvet, den brugtes til strømperne og for at spare blev der bundet en hvid tå i strømperne. Der vævedes hølsklæder (uldtæpper) og olmerdug til dynevår. Fyld til dyner og puder leverede fjerkræet. Af fåretælle støbtes lys, det var næsten den eneste belysning man havde, kun ved særlige lejligheder brugtes stenolie. Der købtes kålplanter: kålrabi rød- og hvidkål samt grønkål, så mange, som der var brug for i husholdningen. Der var et lille stykke med gulerødder, som man selv avlede frøet til, ved om foråret at plante nogle af de største og fineste overvintrede rødder og så høste frøene af disse til efteråret. Af røllike og hyldeblomster der blev tørrede lavedes te. Af hyldebær fik man en dejlig suppe og tilsat melboller var det en fin søndagsret. En hyldbærpons var god mod forkølelse. Op ad lademuren voksede maløwt (malurt), der brugtes til ølbrygning. Blev én»kwak«fik han en kop varm maløwt te, selv en syg ko fik en flaskefuld, og ikke at forglemme: at sætte på brændevin. Sådan en bjæsker satte varme i kroppen. Når der var brygget øl fik posten sammen med husbonden et glas Wuut (urt). Der avledes også brun sennep,løg og kartofler, der blev lavet kartoffelmel. Kartofler var jo daglig kost og de kogtes med skindet på og så måtte hver pille sine kartofler ved bordet. De voksne havde for skik at sige til børnene:»æ ka si, do hår fåt katøffel te di ojn (middag), der er skind o di nees«. Så foer hånden op og gned næsen, da børnene troede det var kartoffelskind. Enkelte avlede humle. Husmoderen stod for husholdningen og husstandens forplejning, fodrede grisen, passede æ smokretter (høns, ænder og gæs), hjalp med malkningen 3 gange daglig. Tjenestepigens løn Adolf Handrup, Ullerup

2 var for et år 35-4o kr. Hun skulle malke, gå ud til alt forefaldende arbejde og gå husmoderen til hånde ved vask og rengøring. Kun i stuerne var der fjælgulve, der til daglig blev fejede og sandstrøede, de var jo ikke ferniserede, men til højtiderne og ved festlige lejligheder blev de skurede med grøn sæbe, lud og sand med en skurevisk lavet af rughalm, kar, baljer og trætøj fik også en omgang med skurevisken. Til båndene brugtes et stykke endetræ. Kobber, messing og sølvtøj pudsedes i tørveaske rørt op med øl og der brugtes en ulden klud, det ridsede ikke. Gruekedlen var af kobber og den blev skuret blank, hver gang den havde været i brug. Pigerne havde næsten altid bulne fingre af at skure og pudse. Pigen skulle også rense fyrstederne for aske, tænde op, pudse kakkelovne og komfur. Hun vaskede op vaskede storvask, redte sengene i karlekamret. Der var dengang rughalm i sengene, det blev skiftet hvert år når rugen var i hus og sæderugen var tærsket. Når fårene var kommet på græs om foråret blev der muget i fårestien, det var en fast sammentrampet masse, der med en greb måtte tages i lag. Der brugtes ikke skovl, det bragte uheld blandt fårene. Gødningen blev med en skarp spade skåret i småstykker og når pigen hjalp med at sætte kartofler blev der lagt en håndfuld fåregødning ved hver kartoffel. Når de skulle i tørveskæret var det heldagsture og de havde fitalli med i vognen, mad, drikke og redskaber. Der skulle være en ordentlig ølbimpel eller skægmand med. En husmand stod i» æ pøt,«karlen»skod fræe«pigen jævnede. I de øverste lag blev tørvene gravede og kaldtes saaj, æltetørvene kaldtes skottørre, hedetørvene flattørre. Pigen hjalp når tørvene skulle bræsles, rejses og skrues, i høslet med at bræsle, hverre og rive. Om høst bandt hun op efter karlen, høstkonen efter manden, de gik 2 jar(jern) (leer) både i slet og i høst. Når der høstedes byg blev der»gien tåg«drengen fik et tagneg under armen og løb fra den ene opbinder til den anden med nogle strå til et negbånd. Byg måtte ikke bindes med sit eget så vred man kornet af. Når kornet skulle køres ind fik pigen og høstkonen et bundt simer bundet bagpå og gik igang med at binde toneg (2 og 2 neg sam Fattiggården i Ullerup. men). Blev der bundet til stak (når kornet skulle sættes i stak (hæs) skulle de skrå rodender af negene vende samme vej (når negene blev sat i»råe«(hobe) skulle de stå på tå. Når marken var ryddet for neg blev æ råe-ste af kvinderne revet ren med håndriver. Når møddingen var kørt på brakmarken var det pigernes bestilling at sprede møget, fårene blev vasket grundlovsdag og om efteråret, det besørgede karlen og pigen. Konen i huset klippede fårene. Når en karl blev fæstet gjaldt fæstemålet fra lste maj et år. Lønnen ca 15o kr. Der blev spurgt:»ær do gue te æ hylli? ka do bær en tønd row? ka do pløw en lieg fujr? Også dengang hed det: Lige furer ser godt ud, de sparer tid, da der ingen ekstra vendinger bliver på agerens oppløjning og de borger i høj grad for at hele marken er pløjet godt. En karl skulle kunne lægge tøjet rigtig på en hest, sad en bringsele for lavt blev hesten brudt, for højt drov den i kværk (kunne ikke få luft). Det var især når æ borer (græsmarken) blev dybpløjet, da måtte der holdes øje med hestene, begyndte én at slingre, skulle ploven øjeblikkelig væltes af jorden ellers gik hesten omkuld. Når så selen spændtes et hul ned sad den som den skulle. Det var især om foråret, der skulle passes på at hestene ikke blev brudt, æ dræt (seletøjet) var smurt godt i tran, så det var blødt og smidigt. De første dage var det klogt at bade hestene under selen middag og aften med fransk brændevin. Forårsarbejdet i marken begyndte først i maj. Marken blev slettet (harvet) over og tromlet, 73

3 Forskellige gamle håndredskaber fra 1800-tallet. skulle så have ro i ca. 8 dage så ukrudt kunne spire, derefter turde man harve op til såning. Korn og frø blev sået med hånden, det besørgede manden. Rugen var sået om efteråret så var der kun havre og byg at så om foråret. Byggen blev sået efter borer (græsmark). der blev pløjet 2 gange om efteråret og 2 gange om foråret. Der såedes kun 6 radet byg, da de mente, der kun kunne brygges godt øl deraf. I Drøvtens tid kom karlen op kl. 4 for at fodre hestene. Det var en kunst at bruge og fodre dem så han ikke kørte æ eden fræ dem. De skull æd op for hver gjævt nogle havde lidt gulerødder, en gulerod engang imellem styrkede appetitten, nogle kogte rug og blandede en håndfuld i hver gjævt, men det bedste var at lægge et tyndt lag græs ovenpå halmen i skærekisten eller hakkelsesmaskinen. Hestene fik kun hakkelse og så en visk hø til kvæld. De blev fodret 2 timer morgen, middag og aften, før davre skulle karlen strigle hestene, lægge dræt på dem, muge i æ øgstøld, skære hakkelse. Hestene skulle være for døre, klar til at køre i marken på slaget 6, der gjordes 4 beder om dagen, 1/2 times hvil for- og eftermiddag, hvor hestene fik en gjæwt og karlen en melmad og øl. Ølkruset stod altid fremme, der var middag 2 timer,da fik karlen 1 times middagssøvn, kl. 2 drøwtedawskaffe med en knald brown sukker. Kl. 8 melmad - skåren smørrebrød, nætter kl. lo mælk og vandgrød (en sej: En gue nætter ligger en o æ røg). Det var en hård omgang for en karl om foråret at komme i marken efter et par heste fra 6 morgen til 8 aften, det eneste fodtøj var et par sko eller træskostøvler beslået med svære jernringe, der samlede nogle store kropninger en tung ekstra byrde at slæbe på så karlen tog det selvfølgelig barfodet så snart han kunne hyt hans tæer. Han var i pløser - Byggen blev sået lige før pinse eller lige efter, når der var tilsået skulle de i tørveskæret og der blev slået lyng til optænding og til at ilde den store bageovn med. Brakmarken skulle pløjes 6-8 gange i sommerens løb. Der var høslet på ager og eng. Inden høst blev der tækket et stykke, dem der ikke havde rørskær tækkede med rugtag. Det var mest karlen der syede for tækker, revled, gå tåg, smed negene op til tækkeren - en wærren kåel kunne stå på jorden og smide et tagneg over laden. Han tog om toppen og gav det et ordentligt hvist, når et stykke var færdigtækket 74

4 skulle han med en uldsaks klippe»æ ågs«(tagskæg) og når borerne blev skrælpløjede blev der lagt»mæntørre«på det nytækkede stykke stråtag. Tørvene skulle også være i hus før høst. Når høsten var overstået og i hus blev der tærsket sæderug, møddingen kørt på brakmarken, rugen blev sået i første halvdel af september, det hed om rugen:»red godt under mig, så skal jeg nok dække mig selv. - Hvorledes maj end bliver lader rugen sin vippe se - i fire uger den skrider og i fire uger den drier (dræer) i fire den rinder ned mod høsten«. Der var en ejendommelighed ved rugen, man troede at rugen kunne blive til hejre, rugen var den eneste sædart hvori der voksede hejre. På sund jord var der næsten aldrig hejre, men på lave fugtige pletter, var der næsten ene hejre. Når rugen var sået blev æ borer skrællet, der blev mønnet og kartoflerne taget op, så var det snart tid at gå i gang med efterårspløjningen, der skulle være afsluttet senest første november, så kunne karlen gå i laden og begynde tærskningen først rugen, det hed sig: rug på kamp, men byg på svamp. Der blev lagt 4 neg ud, når de var tærsket rene blev halmen lagt op i den ene ende af tærskeloen og rugen skubbet ind mod halmen.det var lettest at tærske rugen på bar lo (på Kamp) sådan fortsattes der med Spinde- og væveredskaber fra 1800-tallet. plejltærskningen så længe der var plads at tærske på, så blev halmen rystet ren for korn og bundet i»brøjkjærver«,småhalmen æ småmad«revet af kornet med en lorive og kornet skubbet ud op i den ene ende af loen. Når der var tærsket så længe, at de skulle ha»kuer å æ lo«blev kornet toppet op i en dynge en skæppe blev vendt med bunden i vejret og manden satte sig og tog kasteskovlen i sin hånd. Der skulle en øvet hånd til at kaste, det lægger sig i en halvcirkel, avner og de lette korn først dobbelte korn og tidselhoveder og andre tunge ting som småsten længst ude. Hvert kast skal falde nøjagtigt ens, når der fra sådan en robe fjernes noget fra indersiden og ydersiden er det i midten en ensartet og fin sorteret kvalitet Samme fremgangsmåde brugtes til byg og havre med den forskel, at byg blev liggende på tærskestedet for jo tykkere lag man tærskede på des lettere var det at tærske byggen ren og samtidig blev det kjørnet (haserne slået af) Det tykke underlag var den før omtalte»svamp«der kom en fisker og ville købe sædekorn han ville have fra indersiden af roben»ævæl et ha dem fofløvven kuer.«han mente de lette korn kunne kastes længst. Når der var optærsket blev der»tån tåg åe af rughalmen (til stråtag) så meget halm som til et tagneg tog man under armen stødte det mod logulvet fjernede de knækkede strå, vred deraf en vase til negbånd stødte rodenden af neget mod lobalken bandt neget tog om rodenden og slog toppen mod en buk, for at fjerne eventuelle korn. 3 neg blev bundet sammen om rod og top, en tag-kjærve skulle veje 12 pund. Når karlen var færdig i laden afløste han»manden«i stalden. Tjenestedrengen kom første maj måske første gang han var ude at tjene, det var ikke lutter lagkage for sådan en bette klør i den tidlige morgenstund og på bare ben i dugvådt græs ud i mark og eng»å fløt mårfløt«få køerne på græs så snart de var malkede, gøre rent i stalden ud at flytte køerne, der skulle være på stald igen før de bissede, han flyttede også hestene, unghøvderne og fårene. En dreng fik lært at bruge sine ben det var i løb fra morgen til aften, kun i skridtgang når han trak med køerne - der var ingen løsdrift. Alle 75

5 Tallerkenrække med keramik og porcelæn fra 1800-tallet. dyr stod i tøjr - kun hestene og køerne kom ind om natten. Når drengen var i marken havde han altid en skarp kniv i lommen, køllen på nakken, et bundt hæle og hælsom er på ryggen. Ramte en hæl (tøjrpæl) en sten måtte kniven rette på skaden, ramte han skævt med køllen, så flosning o koow blev slået i stykker måtte der en ny hæl til. - Fårene var de værste, - kom et par løs, løb de til et andet par og kom i»snæer«. Det er helt utroligt den knude, der kan knyttes i løbet af en nat, og for at løse sådan en bylt må der skæres en låen-strik. Løb fåret så fra ham var der ikke andet at gøre end»å oprend en«og det var en varm omgang. Han måtte passe på at fåret ikke fik så stort forspring, at det fik tid at lade vandet før han nåede frem for mens det stod på var det lettest at fange, men så var de som regel langt fra deres udgangspunkt og nu var dyret ikke til at få ud af stedet, slæbe eller bære det kunne han ikke (den var trasi). Den situation har kostet en bette fløt-dreng mange tårer. Ak, ja, den der har prøvet det véd besked. - Drengen jagede de med alle sammen, som Aakjær siger:»a hår rend djær møl-boj men di anner sow«. Mange ville have ham for nar, sende ham til naboen for at låne en møddingsskraber eller en træ-rækker eller:«kender du plejlvisen?«.den måtte han lære - så satte de plejlen om halsen på ham og klemte til han skreg: av,av»do kan jo æ plejl-viis, do mo osse læer å kys æ jomfru.»han skulle tage fat midt på plejlshajlen, sætte den på logulvet bukke sig og få slaglen til at svinge rundt, når der så var rigtig fart på rejse sig lynhurtigt, kysse hajleknappen, dukke ned igen uden at rammes af slaglen, men selvfølgelig fik han en ordentlig sinkadus på siden af hovedet, - Madmor sørgede godt for ham så langt hun kunne stak tit en hægen bid til ham. Trods det, at han blev jaget med fra Wellum te Thøger (et specielt thylandsk udtryk i forbindelse med Sct. Thøger). Så havde den lille fyr sit kongerige i den frie natur på mark og eng, hvor han var enehersker, han var ven med dyrene, havde navn til dem alle, de kendte ham og ville kæles for, kløes og klappes. Han vidste bestemt hvor mange vibe- og lærkereder, der var på hans domæne og hvor de var, nogle småsten som mærke nogle skridt fra reden, passede på at dyrene ikke kunne nå reden og beskadige den. I engen havde han 1 eller 2 musbo r (her mangler vi et bogstav i alfabetet der dækker f.eks. o et i den jyske udtale af mor) med sorte humler, de var fredelige. Med et stykke rugstrå uden knæ brugt som sugerør sat ned i en celle, kunne han smage lidt af den vidunderlige vilde honning, passede dog altid på ikke at beskadige deres vokskager eller bo. Engang imellem lavede han af vissent græs et lille bål og stegte et par kartofler. Véd I hvor herligt, det smager? Den første november var det en glad, stolt og næsten fuldbefaren gut der drog hjem til mor og far med sin fulde sommerløn: lo kroner, l pund tow og et par nye træsko. Manden på gården, ja han havde jo ansvaret for hele bedriften både folk og fæ. Der var en 7-marksdrift byg, brak, rug, sidstkjærve havre og 3 marks græs. Af redskaber og maskiner var der 2 arbejdsvogne, l plov, l krumtandet harve (2o tænder), 1 8 bul træstel-harve (32 tænder), 1 trætromle, 2 høstleer, 1 hårskammel, spjarer, krojjer, river, skovl, grebe, forke, en»mogboer«, 2 plejle, l skjærkiste (en slags krybbe på 4 ben, med kniv for enden og hakkelsen blev skåret ved håndkraft,) og en slæbekratte til at rive stubmarken med. Når karlen fik et reb over skulderen og slæbte den over marken hed det: Han er ude med»gal-dorte«. 76

6 Manden skulle lægge arbejdet til rette, stå for køb og salg, besørge de nødvendige kørsler gå med i arbejdet i marken - især i slet og høst, så korn og frø med hånden, lære karlen at håre og bruge en hylli. Den»går«bedst når den er i»æ hog«lige langt fra enden af draget til lår og od, vise ham hvordan en svingplov skal skjævtes (indstilles) og spænde hesten rigtig for ploven, en meldtømme og en kløpind på furehesten, så går de lige langt fra hinanden hele tiden, karlen har så fri udsigt, så det er let at holde furen lige og så er det en fornøjelse, at gå efter ploven. Så længe karlen var beskæftiget i mark eller lade fodrede manden dyrene, ungdyrene fodredes karrigt, køerne fik hø og megen hakkelse blandet med grutning og lidt kraftfoder bomuldsfrøkager, saratov solsikkekager og P.C.Olsens linkager. Man fik det i hele kager, der blev slået i stykker med en hammer, solsikkekagerne var så fyldt med søm og jernstumper, som man måtte passe nøje på at få samlet fra. Når karlen havde overtaget arbejdet i stalden, kunne manden komme i gang i»æ temmer-stow (huggehuset). han lå reb, hog hæll, å fæ r (reparerede) det der i årets løb var gon Pån oe«, han kunne lægge en sko, det var kun kørehesten, der gik med sko. Når der var»røjt ind«(fodret af) var det melmaddaws. Karlen havde sit tagneg med ind, når der var spist tog manden avisen -som 2 naboer holdt i fællesskab - og læste højt for husstanden, det sinkede jo ikke arbejdet, karlen snoede med hånden 50 favne simer på en aften eller bandt løb, pigen kartede, strikkede eller ribbede fjer, konen spandt eller syede. Dagen sluttede med Nætter - mjælk å grød, så søgte man sengen, der var ikke noget at rende efter - biograf eller gymnastik var der ikke noget der hed. Den udvikling, der er sket på alle områder siden da, er så umådelig, at selv den, som har levet med fra dag til dag har svært ved at forstå, at der virkelig var så primitive forhold. Man pløjede, såede og høstede det der blev at høste. Der var ikke noget til at pirre afgrøderne med, ajle eller ekstra gødning, ingen bekæmpelse af plantesygdomme, skadedyr eller ukrudt, der var mange tidsler men man trøstede sig med ordsproget om koen: Gikr do mæ tidsler i mi Da Adolf Handrup den 11. juni 1934 fyldte 50 år, skrev hans brorsøn, sparekasseassistent Knud Handrup, Aalborg, denne prolog illustreret med små tegninger. høe - gir æ dæ smør po di brøe. -Ved hver ejendom var der en kile eller et mindre jordstykke, hvorpå der avledes katøfler år efter år. Man hørte aldrig om skimmel eller sygdom. Dengang satte karlene sig en ære i at overgå hinanden, være den første og skrappeste i arbejdet, omhyggelig og påpasselig så husbond var tilfreds, hævde sig blandt kammeraterne, For at nævne et eksempel: en stærk og værren karl her fra sognet tog plads på en proprietærgård, forkarlen var meget dygtig og hidsig på arbejdet, jagede altid på, ingen kunne hamle op med ham eller binde op og følge ham. Den første høstdag siger den nye karl: Det gor nøj rask«- Ja, vi ska helst hold en mil i æ timm! De andre karle snakkede med den nye karl om 77

7 ikke han ville prøve at binde op efter forkarlen. Om morgenen smed karlen tøjet på nær bukser og skjorte, forkarlen forstod at nu var det enten eller og lå godt fræ land, men karlen fulgte ham lige i hælene, og hvor meget farten øgedes var karlen lige tæt på. Da der var høstet en tid sagde karlen:«hu ha, Æ fryser, Æ ska i mi blus.«og som dagen gik og solen steg og tempoet yderlig øgedes blev karlen ved at fryse, tog den sorte krave og vesten på. Til sidst sagde han:»det er osse lii my,æ ka et hyt mæ.«så trak han i en tyk vintertrøje og fulgte forkarlen i hælene dagen ud - nederlag og sejr - folkene godtede sig. Da der skulle bæres hvede fra tærskemaskinen ville karlen hjælpe forkarlen den første sæk op på en buk, så den var lettere at tage på ryggen»hver kåel tår si sæk«sagde forkarlen»ja ka do, ka æ også svarede karlen. At tage en tønde hvede på jorden og selv lægge det på sin ryg og bære det langt for at tømme sækken på loftet, det var ikke for svæklinge. En husmand, han var væver, men en grum slider. Han havde en stor børneflok og han tog arbejde ved hvadsomhelst, at tærske med plejl for 1 mark og kosten om dagen kunne han ikke føde familien ved, så tærskede han»for tønde«ved lys morgen og aften.i den tid møddingerne kørtes ud tog han arbejde ved at sprede på den betingelse, at de ikke sendte bud før der var arbejde til 1 dag, han fik 5 øre pr læs og kunne sprede 8o læs pr dag. Når han kom hjem efter sådan en arbejdsdag gik han i æ Vævl til langt ud på aftenen, om morgenen før han igen tog hjemmefra skar han et mærke i growkagen - dertil og ikke længere måtte de skære den dag. Da plejlen blev afløst af damptærskeværket var der en stab af husmænd der fulgte maskinen hele tærskesæsonen. Hver mand havde sin faste plads. Der var 2 kornbærere timelønnen var sat op fra 2o til 25 øre i timen, vor nabo Poul Bak tilbød for 3o øre i timen ene mand at bære kornet op, han præsterede, at bære 101 tønder havre fra maskinen op på loftet mellem 2 måltider, han måtte løbe vejen tilbage. Den slags satte respekt. Ungdommen af i dag vil vel synes at det var det rene slaveri, slide sig vind og skæv næsten uden løn ingen frihed, adspredelser, idræt eller udflugter. Adspredelserne var af en anden art, de fandt en glæde i fælleskabet, ingen kunne tænke sig, selv om det ofte var strengt arbejde, at blive sur eller tvær om dagen blev lang. Der var mere tilfredshed dengang. Når der vankede en god og rigelig kost var det ingen grund til klag, og så i den lange dejlige sommer, hvor karl og pige arbejdede side om side i mark og eng, ja hvad kan være skønnere end i høsletstiden i duftende enge at samles med en flok unge, glade karle og piger fra naboengene og spise den medbragte middagsmad, få den store ølbimpel op af den svale å, få læsket den tørre gane med det liflige, kolde friske hjemmebryggede øl. Når tørsten og sulten var stillet og snakken havde haft frit løb skulle der synges, danses og leges. Den friske bløde engbund indbød til allehånde kunster. Der blev prøvet kræfter, hvem der var skrappest i livtag til at hverre kat, at springe over den bredeste tørvegrav, springe buk, trimle over tå, stå på en flaskehals og kysse sin stortå. Det var jo der, som altid: der bejledes til pigernes gunst, og så igen med fornyet kraft igang med arbejdet. Om søndagen når flere unge kom sammen, skulle der også prøves kræfter, hvem der kunne lægge den tungeste sæk korn på nakken, hvor meget man kunne holde ud i stiv arm, ja og vendes hånd og rykkes krog. - Tjenestefolkene blev ofte flere år i samme plads. Karl og pige, som arbejdede sammen år efter år, kom som naturligt var til at synes om hinanden, deres ønskers mål blev at sætte bo, lægge til side af den sparsomme løn til målet var nået. 78

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Landbrug i gamle dage på markarbejde

Landbrug i gamle dage på markarbejde Landbrug i gamle dage på markarbejde Blandt Lokalhistorisk Arkivs over 10.000 billeder fra den tidligere Støvring Kommune er en hel del, der fortæller om arbejdet i landbruget før i tiden. En del af billederne

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Sheik flytter ind, men...

Sheik flytter ind, men... Sheik flytter ind, men... - Heste burde ligge på en stegepande, driller far. - Det er da det dummeste, jeg nogensinde har hørt, fnyser Mia. - Du kan da selv ligge på en stegepande, og du skal slet ikke

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Tællesange. indhold. 1. Tælle til en 2. 1, 2, 3 Nu skal i bare se 3. Nummer én piller ben 4. Ej sikker lej... Side 2

Tællesange. indhold. 1. Tælle til en 2. 1, 2, 3 Nu skal i bare se 3. Nummer én piller ben 4. Ej sikker lej... Side 2 Tællesange TÆLLERIM Tælleremser indhold 1. Tælle til en 2. 1, 2, 3 Nu skal i bare se 3. Nummer én piller ben 4. Ej sikker lej........................... Side 2 5. Ente bente 6. Skorstensfejer Iverlund

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen.

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen. Så Betydningen af så afhænger af ordenes rækkefølge: Ledsætninger: / / / / / / / / / 1) Tarzan låste døren, så jeg ikke kunne komme ind. Luk døren, så det ikke trækker s a v Så fortæller her hvad planen

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen Spritteren Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen med at gøre rent efter formiddagens arbejde. Det bliver gjort grundigt og der

Læs mere

JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og

JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og hvad mon han så vil sige? Han skal nok finde på noget fjollet.

Læs mere

Hjælp Julemanden. Lærerark

Hjælp Julemanden. Lærerark Hjælp Julemanden Lærerark Om undervisningen i Tivoli: Undervisningen i Tivoli varer 60 min. I bliver budt velkommen af Tivolis underviser, der viser jer til rette i julemandens stue. Eleverne får at vide,

Læs mere

Opgaver til Hjemmets fire vægge

Opgaver til Hjemmets fire vægge Opgaver til Hjemmets fire vægge 1 Møblér Pouls lejlighed Diskuter og tegn, hvordan I mener, Pouls lejlighed så ud. Tegn, klip og klister møbler på tegningen. Husk etageseng, sovesofa og alt det andet en

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Hvor hurtigt læser du? Øvelse

Hvor hurtigt læser du? Øvelse Hvor hurtigt læser du? Øvelse Inden du går i gang med øvelsen, der måler din læsehastighed, skal du vide, at du skal bruge et ur med sekundviser en blyant en læseplads, hvor du ikke bliver forstyrret evt.

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Små historier. sø ro so så tå. Rim

Små historier. sø ro so så tå. Rim Rim ko so mus hus får hår is ris lo to ti ni få lå se fe min din far har hat kat te le på gå at nat nu du by sy ny ly bi si mel hel mas las i hi tø sø ro so så tå Dyre-rim En hest får hø En fugl får frø

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Lege som oldemor og oldefar legede, da de var børn

Lege som oldemor og oldefar legede, da de var børn Lege som oldemor og oldefar legede, da de var børn Stikke Palles øje ud Ant al: 2 Du skal b r ug e: en st o k o g t o t r æklo d ser Stil jer ryg mod ryg med en stok m ellem benene Når der bliver råbt

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

December 2014 Niveau B

December 2014 Niveau B December 2014 Niveau B Navn: Klasse: 1 Sætninger Skriv en sætning der passer til hvert billede. Husk at starte med stort bogstav og slutte med punktum. 2 Synonymer Ord med næsten samme betydning hedder

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Sange for de helt små

Sange for de helt små Sange for de helt små Hjulene på bussen Hjulene på bussen drejer rund,rundt,rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, Hjulene på bussen drejer rund,rundt,rundt, gennem hele byen. Dørene i bussen

Læs mere

Goddag sang (Dalia Faitelson)

Goddag sang (Dalia Faitelson) Goddag sang Goddag goddag til alle sammen Idag idag vi mødes her Og ved I hvad, det ku være så dejligt Hvis I ta r med på eventyr Det handler om en lille tapper mus Der forlod sit hus Og solen den stakkel

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Regelmæssige udsagnsord

Regelmæssige udsagnsord Regelmæssige udsagnsord er den korteste form af et ord. Man finder navneform ved at sætte at foran ordet. er det der sker lige nu. De fleste udsagnsord danner nutid ved at sætte er til stammen. er det,

Læs mere

Hvem der først bliver vred, Dansk folkeeventyr

Hvem der først bliver vred, Dansk folkeeventyr Hvem der først bliver vred, Dansk folkeeventyr Der var engang et par folk; det var kun husmandsfolk, og de havde tre sønner. Den ældste hed Per, den anden hed Povl, og den yngste hed Hans; han gik for

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Kar og baljer med jernbånd.

Kar og baljer med jernbånd. Kar og baljer med jernbånd. Runde kar og baljer Ovale kar og baljer Diameter Pris v/ fyr Pris v/ eg Pris v/ fyr Pris v/ eg 30 cm 1.600,00 2.300,00 2.000,00 2.800,00 40 cm 1.800,00 2.500,00 2.200,00 3.100,00

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

For drenge og piger i alderen 10-15. Løbet viser og lærer børnene og de unge, hvor svært det kan være at få fat i medicin, når man er ramt af aids.

For drenge og piger i alderen 10-15. Løbet viser og lærer børnene og de unge, hvor svært det kan være at få fat i medicin, når man er ramt af aids. Pilleløb For drenge og piger i alderen 10-15. Løbet viser og lærer børnene og de unge, hvor svært det kan være at få fat i medicin, når man er ramt af aids. Formålet med løbet er at virkeliggøre for børnene,

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

FÓLKASKÚLIN DANSKT 9. FLOKKUR MARS 2014. tekstatilfar

FÓLKASKÚLIN DANSKT 9. FLOKKUR MARS 2014. tekstatilfar FÓLKASKÚLIN DANSKT 9. FLOKKUR M E N T A M Á L A R Á Ð I Ð MARS 2014 lesifatan tekstatilfar Skúlin ásetir sjálvur dag og tíð fyri royndarpróvtøkuna Samlað tíð til máluppgávuna, ið fevnur um fyrisøgn, mállæru

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Junior og Senior spørgsmål

Junior og Senior spørgsmål Junior og Senior spørgsmål Sektion 3 Stalden 1) En hestefarve der består af store uregelmæssige sorte og hvide områder kaldes? A) Piebald B) Skewbald C) Appaloosa D) Skimmel 2) ( skipping out ) Tømme en

Læs mere

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 1 - trin for trin Med udfordringsmærket drager spirerne ind i Disneys magiske

Læs mere

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Det dufter af midsommer derude. Netop nu står naturen i fuld flor det dufter af et væld af blomster og nyslået hø. Lige nu er naturen på sit højeste; råen har netop

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

Afslutning d. 31. marts 2014

Afslutning d. 31. marts 2014 Struer Folkedanserforening Medlemsorientering marts. 2014 30. årgang NR. 3 www.struerfolkedanserforening.dk Afslutning d. 31. marts 2014 Vi mødes kl. 18.45 i Gimsing Sognegård, hvor vi holder Struer Folkedanserforening

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Et tidsbillede af landbrugets vilkår Af Milther B. Jensen, Grurupvej 17, 7755 Bedsted Thy

Et tidsbillede af landbrugets vilkår Af Milther B. Jensen, Grurupvej 17, 7755 Bedsted Thy Et tidsbillede af landbrugets vilkår Af Milther B. Jensen, Grurupvej 17, 7755 Bedsted Thy Min far, Andreas Jensen, er født 20.9.1886 i Oxenbøl ved Vestervig. Hans far, Niels Jensen, var arbejdsmand og

Læs mere

Heksen Helga Håndvask

Heksen Helga Håndvask Historien om hvorfor Heksen Helga Håndvask lærte at vaske hænder Historie: Lisa Spangby Illustration: Daniel, Dubba PIIIISSSTTT. Ja, det er dig jeg kalder på kom og sæt dig ned, så skal jeg fortælle en

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer Mal Galegården og lær hvordan du undgår skrammer Spændende og farligt sted at lege Der er mange ting, man kan lave på en gård fuld af spændende maskiner og dyr, stald og lade, marker og have. Desværre

Læs mere

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser.

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. SPROG bruger vi når vi vil meddele os til vores omgivelser Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. til at tænke med Det er vigtigt at holde sig for øje, at udvikling

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

JEG er din KARTOFFEL!

JEG er din KARTOFFEL! JEG er din KARTOFFEL! I dette hæfte kan du lære noget om mig. Skriv dit navn: Ha det sjovt! Jeg er din Kartoffel! side 2 af 14 Mit kartoffelliv: Fra knold til kartoffelplante til knold. Jeg bliver lagt

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Fotoillustration seng-bad-lift

Fotoillustration seng-bad-lift Fotoillustration seng-bad-lift Seng-bad-lift -foto-illustration af badeproces for beboer på plejecenter Udarbejdet af Idé til Værdi i samarbejde med medarbejdere og borger på plejecenter, sommer 2012 1.

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Lad klassen opleve. Hvolris Jernalderlandsby. En anden tid - et andet tempo

Lad klassen opleve. Hvolris Jernalderlandsby. En anden tid - et andet tempo Lad klassen opleve Hvolris Jernalderlandsby En anden tid - et andet tempo Hvolris Jernalderlandsby En anden tid - et andet tempo I 1960`erne fandt og udgravede man de første arkæologiske spor efter vores

Læs mere

5. Hun gav både Kim og Kamma cola med hjem. 7. Hun sagde, at hun både havde givet Kim og Kamma cola med hjem.

5. Hun gav både Kim og Kamma cola med hjem. 7. Hun sagde, at hun både havde givet Kim og Kamma cola med hjem. Både og begge Både og Både er en konjunktion, der altid følges af og. Den binder to ord, udtryk eller sætninger sammen til 105 procent udtrykket betyder ikke bare men også. På den måde overvinder både

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår.

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. Her ligger TUMLETOFTEN, en almindelig dansk by. Den er ikke særlig stor, men den er heller ikke helt lille. Egentlig

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Uge 47 Uddannelse og jobuge. Fra Idé til produkt 2. klasse. Eksempler fra Frederiksberg virksomheder

Uge 47 Uddannelse og jobuge. Fra Idé til produkt 2. klasse. Eksempler fra Frederiksberg virksomheder Uge 47 Uddannelse og jobuge Fra Idé til produkt 2. klasse Eksempler fra Frederiksberg virksomheder Den gode stol Hvem er jeg og hvad er jeg god til? Du er god til mange ting Hvis man spørger folk, hvad

Læs mere

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame På jagttur til Mayogi-safaris i Sydafrika 100 For et år siden tog fire danske par på jagt efter bl.a. springbuk, bleesbuk, duiker, black wildebeest og kudu nær Port Elisabet, og den tur kom de ikke til

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Min Fars Elsker. [2. draft]

Min Fars Elsker. [2. draft] 1. SCENE INT.-MORGEN-KØKKEN Min Fars Elsker [2. draft] (15) går rundt i køkkenet, og stiller morgenmad på køkkenbordet. Hun har lavet kaffe. (45) træder ind i køkkenet, fuldt påklædt i jakkesæt og med

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

vil så gerne gå i skole, men de har ikke råd. Selvfølgelig vil hun også gerne arbejde på hospitalet for at være tættere på Katrine.

vil så gerne gå i skole, men de har ikke råd. Selvfølgelig vil hun også gerne arbejde på hospitalet for at være tættere på Katrine. Kapitel 1 Hun strækker sig på madrassen og gaber. Så sætter hun sig op på den tynde madras på gulvet, gnider øjnene og ser rundt i rummet. Madrasserne ligger tæt. Ved hendes side i det smalle rum er tæpperne

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere