Adolf Handrup om dagliglivet i 1880-erne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Adolf Handrup om dagliglivet i 1880-erne"

Transkript

1 Adolf Handrup om dagliglivet i 1880-erne Fortalt af datteren Linne Hedegaard, Hurup Her er en beretning om livet paa en mindre Bondegaard i 188oerne hvor mand, kone og tjenestefolk arbejdede i fælles stræb, man spiste ved samme bord og af samme fad, dyppede i samme smørhul spiste med hornskeer, der efter brugen blev tørret af med hånden og anbragt i sin læderstrop i vindueskarmen eller ved loftsbjælken. I hjemmet i Ullerup sidder stropperne på bjælken. Der var en lille omsætning på sådan en ejendom, både indtægter og udgifter var små, der levedes af egne produkter, konen bagte brødet, bryggede øllet, malkede, kærnede smørret og lavede ost. Det smør, der ikke brugtes i husholdningen fik købmanden i bytte med kolonialvarer. Der slagtedes svin og får, så meget der var brug for, i saltkarrene var der altid reserver. Af æ tow (uld) blev der lavet vadmel, hvergarn og døffel når det var farvet og stampet, (der var farveri og stampemølle i Visbyå) var stoffet næsten uopslideligt, der blev strikket undertøj, vanter og hoser. Den sorte uld blev ikke farvet, den brugtes til strømperne og for at spare blev der bundet en hvid tå i strømperne. Der vævedes hølsklæder (uldtæpper) og olmerdug til dynevår. Fyld til dyner og puder leverede fjerkræet. Af fåretælle støbtes lys, det var næsten den eneste belysning man havde, kun ved særlige lejligheder brugtes stenolie. Der købtes kålplanter: kålrabi rød- og hvidkål samt grønkål, så mange, som der var brug for i husholdningen. Der var et lille stykke med gulerødder, som man selv avlede frøet til, ved om foråret at plante nogle af de største og fineste overvintrede rødder og så høste frøene af disse til efteråret. Af røllike og hyldeblomster der blev tørrede lavedes te. Af hyldebær fik man en dejlig suppe og tilsat melboller var det en fin søndagsret. En hyldbærpons var god mod forkølelse. Op ad lademuren voksede maløwt (malurt), der brugtes til ølbrygning. Blev én»kwak«fik han en kop varm maløwt te, selv en syg ko fik en flaskefuld, og ikke at forglemme: at sætte på brændevin. Sådan en bjæsker satte varme i kroppen. Når der var brygget øl fik posten sammen med husbonden et glas Wuut (urt). Der avledes også brun sennep,løg og kartofler, der blev lavet kartoffelmel. Kartofler var jo daglig kost og de kogtes med skindet på og så måtte hver pille sine kartofler ved bordet. De voksne havde for skik at sige til børnene:»æ ka si, do hår fåt katøffel te di ojn (middag), der er skind o di nees«. Så foer hånden op og gned næsen, da børnene troede det var kartoffelskind. Enkelte avlede humle. Husmoderen stod for husholdningen og husstandens forplejning, fodrede grisen, passede æ smokretter (høns, ænder og gæs), hjalp med malkningen 3 gange daglig. Tjenestepigens løn Adolf Handrup, Ullerup

2 var for et år 35-4o kr. Hun skulle malke, gå ud til alt forefaldende arbejde og gå husmoderen til hånde ved vask og rengøring. Kun i stuerne var der fjælgulve, der til daglig blev fejede og sandstrøede, de var jo ikke ferniserede, men til højtiderne og ved festlige lejligheder blev de skurede med grøn sæbe, lud og sand med en skurevisk lavet af rughalm, kar, baljer og trætøj fik også en omgang med skurevisken. Til båndene brugtes et stykke endetræ. Kobber, messing og sølvtøj pudsedes i tørveaske rørt op med øl og der brugtes en ulden klud, det ridsede ikke. Gruekedlen var af kobber og den blev skuret blank, hver gang den havde været i brug. Pigerne havde næsten altid bulne fingre af at skure og pudse. Pigen skulle også rense fyrstederne for aske, tænde op, pudse kakkelovne og komfur. Hun vaskede op vaskede storvask, redte sengene i karlekamret. Der var dengang rughalm i sengene, det blev skiftet hvert år når rugen var i hus og sæderugen var tærsket. Når fårene var kommet på græs om foråret blev der muget i fårestien, det var en fast sammentrampet masse, der med en greb måtte tages i lag. Der brugtes ikke skovl, det bragte uheld blandt fårene. Gødningen blev med en skarp spade skåret i småstykker og når pigen hjalp med at sætte kartofler blev der lagt en håndfuld fåregødning ved hver kartoffel. Når de skulle i tørveskæret var det heldagsture og de havde fitalli med i vognen, mad, drikke og redskaber. Der skulle være en ordentlig ølbimpel eller skægmand med. En husmand stod i» æ pøt,«karlen»skod fræe«pigen jævnede. I de øverste lag blev tørvene gravede og kaldtes saaj, æltetørvene kaldtes skottørre, hedetørvene flattørre. Pigen hjalp når tørvene skulle bræsles, rejses og skrues, i høslet med at bræsle, hverre og rive. Om høst bandt hun op efter karlen, høstkonen efter manden, de gik 2 jar(jern) (leer) både i slet og i høst. Når der høstedes byg blev der»gien tåg«drengen fik et tagneg under armen og løb fra den ene opbinder til den anden med nogle strå til et negbånd. Byg måtte ikke bindes med sit eget så vred man kornet af. Når kornet skulle køres ind fik pigen og høstkonen et bundt simer bundet bagpå og gik igang med at binde toneg (2 og 2 neg sam Fattiggården i Ullerup. men). Blev der bundet til stak (når kornet skulle sættes i stak (hæs) skulle de skrå rodender af negene vende samme vej (når negene blev sat i»råe«(hobe) skulle de stå på tå. Når marken var ryddet for neg blev æ råe-ste af kvinderne revet ren med håndriver. Når møddingen var kørt på brakmarken var det pigernes bestilling at sprede møget, fårene blev vasket grundlovsdag og om efteråret, det besørgede karlen og pigen. Konen i huset klippede fårene. Når en karl blev fæstet gjaldt fæstemålet fra lste maj et år. Lønnen ca 15o kr. Der blev spurgt:»ær do gue te æ hylli? ka do bær en tønd row? ka do pløw en lieg fujr? Også dengang hed det: Lige furer ser godt ud, de sparer tid, da der ingen ekstra vendinger bliver på agerens oppløjning og de borger i høj grad for at hele marken er pløjet godt. En karl skulle kunne lægge tøjet rigtig på en hest, sad en bringsele for lavt blev hesten brudt, for højt drov den i kværk (kunne ikke få luft). Det var især når æ borer (græsmarken) blev dybpløjet, da måtte der holdes øje med hestene, begyndte én at slingre, skulle ploven øjeblikkelig væltes af jorden ellers gik hesten omkuld. Når så selen spændtes et hul ned sad den som den skulle. Det var især om foråret, der skulle passes på at hestene ikke blev brudt, æ dræt (seletøjet) var smurt godt i tran, så det var blødt og smidigt. De første dage var det klogt at bade hestene under selen middag og aften med fransk brændevin. Forårsarbejdet i marken begyndte først i maj. Marken blev slettet (harvet) over og tromlet, 73

3 Forskellige gamle håndredskaber fra 1800-tallet. skulle så have ro i ca. 8 dage så ukrudt kunne spire, derefter turde man harve op til såning. Korn og frø blev sået med hånden, det besørgede manden. Rugen var sået om efteråret så var der kun havre og byg at så om foråret. Byggen blev sået efter borer (græsmark). der blev pløjet 2 gange om efteråret og 2 gange om foråret. Der såedes kun 6 radet byg, da de mente, der kun kunne brygges godt øl deraf. I Drøvtens tid kom karlen op kl. 4 for at fodre hestene. Det var en kunst at bruge og fodre dem så han ikke kørte æ eden fræ dem. De skull æd op for hver gjævt nogle havde lidt gulerødder, en gulerod engang imellem styrkede appetitten, nogle kogte rug og blandede en håndfuld i hver gjævt, men det bedste var at lægge et tyndt lag græs ovenpå halmen i skærekisten eller hakkelsesmaskinen. Hestene fik kun hakkelse og så en visk hø til kvæld. De blev fodret 2 timer morgen, middag og aften, før davre skulle karlen strigle hestene, lægge dræt på dem, muge i æ øgstøld, skære hakkelse. Hestene skulle være for døre, klar til at køre i marken på slaget 6, der gjordes 4 beder om dagen, 1/2 times hvil for- og eftermiddag, hvor hestene fik en gjæwt og karlen en melmad og øl. Ølkruset stod altid fremme, der var middag 2 timer,da fik karlen 1 times middagssøvn, kl. 2 drøwtedawskaffe med en knald brown sukker. Kl. 8 melmad - skåren smørrebrød, nætter kl. lo mælk og vandgrød (en sej: En gue nætter ligger en o æ røg). Det var en hård omgang for en karl om foråret at komme i marken efter et par heste fra 6 morgen til 8 aften, det eneste fodtøj var et par sko eller træskostøvler beslået med svære jernringe, der samlede nogle store kropninger en tung ekstra byrde at slæbe på så karlen tog det selvfølgelig barfodet så snart han kunne hyt hans tæer. Han var i pløser - Byggen blev sået lige før pinse eller lige efter, når der var tilsået skulle de i tørveskæret og der blev slået lyng til optænding og til at ilde den store bageovn med. Brakmarken skulle pløjes 6-8 gange i sommerens løb. Der var høslet på ager og eng. Inden høst blev der tækket et stykke, dem der ikke havde rørskær tækkede med rugtag. Det var mest karlen der syede for tækker, revled, gå tåg, smed negene op til tækkeren - en wærren kåel kunne stå på jorden og smide et tagneg over laden. Han tog om toppen og gav det et ordentligt hvist, når et stykke var færdigtækket 74

4 skulle han med en uldsaks klippe»æ ågs«(tagskæg) og når borerne blev skrælpløjede blev der lagt»mæntørre«på det nytækkede stykke stråtag. Tørvene skulle også være i hus før høst. Når høsten var overstået og i hus blev der tærsket sæderug, møddingen kørt på brakmarken, rugen blev sået i første halvdel af september, det hed om rugen:»red godt under mig, så skal jeg nok dække mig selv. - Hvorledes maj end bliver lader rugen sin vippe se - i fire uger den skrider og i fire uger den drier (dræer) i fire den rinder ned mod høsten«. Der var en ejendommelighed ved rugen, man troede at rugen kunne blive til hejre, rugen var den eneste sædart hvori der voksede hejre. På sund jord var der næsten aldrig hejre, men på lave fugtige pletter, var der næsten ene hejre. Når rugen var sået blev æ borer skrællet, der blev mønnet og kartoflerne taget op, så var det snart tid at gå i gang med efterårspløjningen, der skulle være afsluttet senest første november, så kunne karlen gå i laden og begynde tærskningen først rugen, det hed sig: rug på kamp, men byg på svamp. Der blev lagt 4 neg ud, når de var tærsket rene blev halmen lagt op i den ene ende af tærskeloen og rugen skubbet ind mod halmen.det var lettest at tærske rugen på bar lo (på Kamp) sådan fortsattes der med Spinde- og væveredskaber fra 1800-tallet. plejltærskningen så længe der var plads at tærske på, så blev halmen rystet ren for korn og bundet i»brøjkjærver«,småhalmen æ småmad«revet af kornet med en lorive og kornet skubbet ud op i den ene ende af loen. Når der var tærsket så længe, at de skulle ha»kuer å æ lo«blev kornet toppet op i en dynge en skæppe blev vendt med bunden i vejret og manden satte sig og tog kasteskovlen i sin hånd. Der skulle en øvet hånd til at kaste, det lægger sig i en halvcirkel, avner og de lette korn først dobbelte korn og tidselhoveder og andre tunge ting som småsten længst ude. Hvert kast skal falde nøjagtigt ens, når der fra sådan en robe fjernes noget fra indersiden og ydersiden er det i midten en ensartet og fin sorteret kvalitet Samme fremgangsmåde brugtes til byg og havre med den forskel, at byg blev liggende på tærskestedet for jo tykkere lag man tærskede på des lettere var det at tærske byggen ren og samtidig blev det kjørnet (haserne slået af) Det tykke underlag var den før omtalte»svamp«der kom en fisker og ville købe sædekorn han ville have fra indersiden af roben»ævæl et ha dem fofløvven kuer.«han mente de lette korn kunne kastes længst. Når der var optærsket blev der»tån tåg åe af rughalmen (til stråtag) så meget halm som til et tagneg tog man under armen stødte det mod logulvet fjernede de knækkede strå, vred deraf en vase til negbånd stødte rodenden af neget mod lobalken bandt neget tog om rodenden og slog toppen mod en buk, for at fjerne eventuelle korn. 3 neg blev bundet sammen om rod og top, en tag-kjærve skulle veje 12 pund. Når karlen var færdig i laden afløste han»manden«i stalden. Tjenestedrengen kom første maj måske første gang han var ude at tjene, det var ikke lutter lagkage for sådan en bette klør i den tidlige morgenstund og på bare ben i dugvådt græs ud i mark og eng»å fløt mårfløt«få køerne på græs så snart de var malkede, gøre rent i stalden ud at flytte køerne, der skulle være på stald igen før de bissede, han flyttede også hestene, unghøvderne og fårene. En dreng fik lært at bruge sine ben det var i løb fra morgen til aften, kun i skridtgang når han trak med køerne - der var ingen løsdrift. Alle 75

5 Tallerkenrække med keramik og porcelæn fra 1800-tallet. dyr stod i tøjr - kun hestene og køerne kom ind om natten. Når drengen var i marken havde han altid en skarp kniv i lommen, køllen på nakken, et bundt hæle og hælsom er på ryggen. Ramte en hæl (tøjrpæl) en sten måtte kniven rette på skaden, ramte han skævt med køllen, så flosning o koow blev slået i stykker måtte der en ny hæl til. - Fårene var de værste, - kom et par løs, løb de til et andet par og kom i»snæer«. Det er helt utroligt den knude, der kan knyttes i løbet af en nat, og for at løse sådan en bylt må der skæres en låen-strik. Løb fåret så fra ham var der ikke andet at gøre end»å oprend en«og det var en varm omgang. Han måtte passe på at fåret ikke fik så stort forspring, at det fik tid at lade vandet før han nåede frem for mens det stod på var det lettest at fange, men så var de som regel langt fra deres udgangspunkt og nu var dyret ikke til at få ud af stedet, slæbe eller bære det kunne han ikke (den var trasi). Den situation har kostet en bette fløt-dreng mange tårer. Ak, ja, den der har prøvet det véd besked. - Drengen jagede de med alle sammen, som Aakjær siger:»a hår rend djær møl-boj men di anner sow«. Mange ville have ham for nar, sende ham til naboen for at låne en møddingsskraber eller en træ-rækker eller:«kender du plejlvisen?«.den måtte han lære - så satte de plejlen om halsen på ham og klemte til han skreg: av,av»do kan jo æ plejl-viis, do mo osse læer å kys æ jomfru.»han skulle tage fat midt på plejlshajlen, sætte den på logulvet bukke sig og få slaglen til at svinge rundt, når der så var rigtig fart på rejse sig lynhurtigt, kysse hajleknappen, dukke ned igen uden at rammes af slaglen, men selvfølgelig fik han en ordentlig sinkadus på siden af hovedet, - Madmor sørgede godt for ham så langt hun kunne stak tit en hægen bid til ham. Trods det, at han blev jaget med fra Wellum te Thøger (et specielt thylandsk udtryk i forbindelse med Sct. Thøger). Så havde den lille fyr sit kongerige i den frie natur på mark og eng, hvor han var enehersker, han var ven med dyrene, havde navn til dem alle, de kendte ham og ville kæles for, kløes og klappes. Han vidste bestemt hvor mange vibe- og lærkereder, der var på hans domæne og hvor de var, nogle småsten som mærke nogle skridt fra reden, passede på at dyrene ikke kunne nå reden og beskadige den. I engen havde han 1 eller 2 musbo r (her mangler vi et bogstav i alfabetet der dækker f.eks. o et i den jyske udtale af mor) med sorte humler, de var fredelige. Med et stykke rugstrå uden knæ brugt som sugerør sat ned i en celle, kunne han smage lidt af den vidunderlige vilde honning, passede dog altid på ikke at beskadige deres vokskager eller bo. Engang imellem lavede han af vissent græs et lille bål og stegte et par kartofler. Véd I hvor herligt, det smager? Den første november var det en glad, stolt og næsten fuldbefaren gut der drog hjem til mor og far med sin fulde sommerløn: lo kroner, l pund tow og et par nye træsko. Manden på gården, ja han havde jo ansvaret for hele bedriften både folk og fæ. Der var en 7-marksdrift byg, brak, rug, sidstkjærve havre og 3 marks græs. Af redskaber og maskiner var der 2 arbejdsvogne, l plov, l krumtandet harve (2o tænder), 1 8 bul træstel-harve (32 tænder), 1 trætromle, 2 høstleer, 1 hårskammel, spjarer, krojjer, river, skovl, grebe, forke, en»mogboer«, 2 plejle, l skjærkiste (en slags krybbe på 4 ben, med kniv for enden og hakkelsen blev skåret ved håndkraft,) og en slæbekratte til at rive stubmarken med. Når karlen fik et reb over skulderen og slæbte den over marken hed det: Han er ude med»gal-dorte«. 76

6 Manden skulle lægge arbejdet til rette, stå for køb og salg, besørge de nødvendige kørsler gå med i arbejdet i marken - især i slet og høst, så korn og frø med hånden, lære karlen at håre og bruge en hylli. Den»går«bedst når den er i»æ hog«lige langt fra enden af draget til lår og od, vise ham hvordan en svingplov skal skjævtes (indstilles) og spænde hesten rigtig for ploven, en meldtømme og en kløpind på furehesten, så går de lige langt fra hinanden hele tiden, karlen har så fri udsigt, så det er let at holde furen lige og så er det en fornøjelse, at gå efter ploven. Så længe karlen var beskæftiget i mark eller lade fodrede manden dyrene, ungdyrene fodredes karrigt, køerne fik hø og megen hakkelse blandet med grutning og lidt kraftfoder bomuldsfrøkager, saratov solsikkekager og P.C.Olsens linkager. Man fik det i hele kager, der blev slået i stykker med en hammer, solsikkekagerne var så fyldt med søm og jernstumper, som man måtte passe nøje på at få samlet fra. Når karlen havde overtaget arbejdet i stalden, kunne manden komme i gang i»æ temmer-stow (huggehuset). han lå reb, hog hæll, å fæ r (reparerede) det der i årets løb var gon Pån oe«, han kunne lægge en sko, det var kun kørehesten, der gik med sko. Når der var»røjt ind«(fodret af) var det melmaddaws. Karlen havde sit tagneg med ind, når der var spist tog manden avisen -som 2 naboer holdt i fællesskab - og læste højt for husstanden, det sinkede jo ikke arbejdet, karlen snoede med hånden 50 favne simer på en aften eller bandt løb, pigen kartede, strikkede eller ribbede fjer, konen spandt eller syede. Dagen sluttede med Nætter - mjælk å grød, så søgte man sengen, der var ikke noget at rende efter - biograf eller gymnastik var der ikke noget der hed. Den udvikling, der er sket på alle områder siden da, er så umådelig, at selv den, som har levet med fra dag til dag har svært ved at forstå, at der virkelig var så primitive forhold. Man pløjede, såede og høstede det der blev at høste. Der var ikke noget til at pirre afgrøderne med, ajle eller ekstra gødning, ingen bekæmpelse af plantesygdomme, skadedyr eller ukrudt, der var mange tidsler men man trøstede sig med ordsproget om koen: Gikr do mæ tidsler i mi Da Adolf Handrup den 11. juni 1934 fyldte 50 år, skrev hans brorsøn, sparekasseassistent Knud Handrup, Aalborg, denne prolog illustreret med små tegninger. høe - gir æ dæ smør po di brøe. -Ved hver ejendom var der en kile eller et mindre jordstykke, hvorpå der avledes katøfler år efter år. Man hørte aldrig om skimmel eller sygdom. Dengang satte karlene sig en ære i at overgå hinanden, være den første og skrappeste i arbejdet, omhyggelig og påpasselig så husbond var tilfreds, hævde sig blandt kammeraterne, For at nævne et eksempel: en stærk og værren karl her fra sognet tog plads på en proprietærgård, forkarlen var meget dygtig og hidsig på arbejdet, jagede altid på, ingen kunne hamle op med ham eller binde op og følge ham. Den første høstdag siger den nye karl: Det gor nøj rask«- Ja, vi ska helst hold en mil i æ timm! De andre karle snakkede med den nye karl om 77

7 ikke han ville prøve at binde op efter forkarlen. Om morgenen smed karlen tøjet på nær bukser og skjorte, forkarlen forstod at nu var det enten eller og lå godt fræ land, men karlen fulgte ham lige i hælene, og hvor meget farten øgedes var karlen lige tæt på. Da der var høstet en tid sagde karlen:«hu ha, Æ fryser, Æ ska i mi blus.«og som dagen gik og solen steg og tempoet yderlig øgedes blev karlen ved at fryse, tog den sorte krave og vesten på. Til sidst sagde han:»det er osse lii my,æ ka et hyt mæ.«så trak han i en tyk vintertrøje og fulgte forkarlen i hælene dagen ud - nederlag og sejr - folkene godtede sig. Da der skulle bæres hvede fra tærskemaskinen ville karlen hjælpe forkarlen den første sæk op på en buk, så den var lettere at tage på ryggen»hver kåel tår si sæk«sagde forkarlen»ja ka do, ka æ også svarede karlen. At tage en tønde hvede på jorden og selv lægge det på sin ryg og bære det langt for at tømme sækken på loftet, det var ikke for svæklinge. En husmand, han var væver, men en grum slider. Han havde en stor børneflok og han tog arbejde ved hvadsomhelst, at tærske med plejl for 1 mark og kosten om dagen kunne han ikke føde familien ved, så tærskede han»for tønde«ved lys morgen og aften.i den tid møddingerne kørtes ud tog han arbejde ved at sprede på den betingelse, at de ikke sendte bud før der var arbejde til 1 dag, han fik 5 øre pr læs og kunne sprede 8o læs pr dag. Når han kom hjem efter sådan en arbejdsdag gik han i æ Vævl til langt ud på aftenen, om morgenen før han igen tog hjemmefra skar han et mærke i growkagen - dertil og ikke længere måtte de skære den dag. Da plejlen blev afløst af damptærskeværket var der en stab af husmænd der fulgte maskinen hele tærskesæsonen. Hver mand havde sin faste plads. Der var 2 kornbærere timelønnen var sat op fra 2o til 25 øre i timen, vor nabo Poul Bak tilbød for 3o øre i timen ene mand at bære kornet op, han præsterede, at bære 101 tønder havre fra maskinen op på loftet mellem 2 måltider, han måtte løbe vejen tilbage. Den slags satte respekt. Ungdommen af i dag vil vel synes at det var det rene slaveri, slide sig vind og skæv næsten uden løn ingen frihed, adspredelser, idræt eller udflugter. Adspredelserne var af en anden art, de fandt en glæde i fælleskabet, ingen kunne tænke sig, selv om det ofte var strengt arbejde, at blive sur eller tvær om dagen blev lang. Der var mere tilfredshed dengang. Når der vankede en god og rigelig kost var det ingen grund til klag, og så i den lange dejlige sommer, hvor karl og pige arbejdede side om side i mark og eng, ja hvad kan være skønnere end i høsletstiden i duftende enge at samles med en flok unge, glade karle og piger fra naboengene og spise den medbragte middagsmad, få den store ølbimpel op af den svale å, få læsket den tørre gane med det liflige, kolde friske hjemmebryggede øl. Når tørsten og sulten var stillet og snakken havde haft frit løb skulle der synges, danses og leges. Den friske bløde engbund indbød til allehånde kunster. Der blev prøvet kræfter, hvem der var skrappest i livtag til at hverre kat, at springe over den bredeste tørvegrav, springe buk, trimle over tå, stå på en flaskehals og kysse sin stortå. Det var jo der, som altid: der bejledes til pigernes gunst, og så igen med fornyet kraft igang med arbejdet. Om søndagen når flere unge kom sammen, skulle der også prøves kræfter, hvem der kunne lægge den tungeste sæk korn på nakken, hvor meget man kunne holde ud i stiv arm, ja og vendes hånd og rykkes krog. - Tjenestefolkene blev ofte flere år i samme plads. Karl og pige, som arbejdede sammen år efter år, kom som naturligt var til at synes om hinanden, deres ønskers mål blev at sætte bo, lægge til side af den sparsomme løn til målet var nået. 78

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Min første plads Oustrupgaard 1914

Min første plads Oustrupgaard 1914 Min første plads Oustrupgaard 1914 Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller Min første plads Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller. Den første plads, jeg havde som tjenestekarl eller dreng, var på Oustrup Møllegaard.

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

En gang for længe siden. Børneliv på landet for 100 år siden

En gang for længe siden. Børneliv på landet for 100 år siden En gang for længe siden Børneliv på landet for 100 år siden Hvad ved du om landbruget for 100 år siden? Lav et mind map. Landbruget for 100 år siden 1 Spørgsmål til Ida Marie og Axel Hvad vil du spørge

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Dagbog for Grauballe Fattiggård 1880 til 1907 og Svostrup Asyl 1907 til 1921

Dagbog for Grauballe Fattiggård 1880 til 1907 og Svostrup Asyl 1907 til 1921 Side 1 Apr 1880 1. Mødte Bestyren (red.: Frands Christian Laursen) og Overtog Gaarden. Karlen og Pigen ligeldes var mødte og forrettede det daglige 2. Mødte Anders Gregersen, Martinus Christensen og passede

Læs mere

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng Projekt Godnat CD Se jeg ligger i min seng Se mig jeg ligger i min seng x 2 Og tænker på alle de skøre ting som jeg så ud-i-haven her idag Uh-ha - Jeg tror - jeg så en stor giraf, men dens prikker de var

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

DYR PÅ LANDET & FRA JORD TIL BORD

DYR PÅ LANDET & FRA JORD TIL BORD DYR PÅ LANDET & FRA JORD TIL BORD Vi glædede os vist begge rigtig meget til vores første temauge og var nok samtidig lidt spændte på hvordan det hele ville forløbe. Det var jo meget anderledes især for

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger.

Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger. Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger. De kom fra hver sit hjørne af verden, hvor de havde ledt

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr Jernovnen Fra Grimms Eventyr I gamle dage, dengang man kunne få sine ønsker opfyldt, levede der en prins, som var fortryllet af en ond heks, så han måtte sidde inde i en jernovn ude i skoven. I mange år

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Sanghæfte Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Mel.: Fra Arild s Tid drog ud paa farten. Vi Rosportsfolk er raske Gutter, vor Krop har Solens gyldne Lød, og vi af Kraft og Sundhed strutter,

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,

Læs mere

Sheik flytter ind, men...

Sheik flytter ind, men... Sheik flytter ind, men... - Heste burde ligge på en stegepande, driller far. - Det er da det dummeste, jeg nogensinde har hørt, fnyser Mia. - Du kan da selv ligge på en stegepande, og du skal slet ikke

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

medhjælperen lov til at køre hjem til sine forældre, og så var den juleaften faktisk forbi. Vi fik både æbler, figner, dadler og appelsiner og et

medhjælperen lov til at køre hjem til sine forældre, og så var den juleaften faktisk forbi. Vi fik både æbler, figner, dadler og appelsiner og et Juleaften Jeg husker juleaften som en travl dag, for lige fra morgenstunden af var der fart på både ude og inde. Ude var der travlt med at rydde op og gøre rent i stald og lo og omkring længerne, og blandt

Læs mere

Landbrug i gamle dage på markarbejde

Landbrug i gamle dage på markarbejde Landbrug i gamle dage på markarbejde Blandt Lokalhistorisk Arkivs over 10.000 billeder fra den tidligere Støvring Kommune er en hel del, der fortæller om arbejdet i landbruget før i tiden. En del af billederne

Læs mere

Husmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2).

Husmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2). Husmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2). I 1800-årene var de fleste husmænd meget fattige, og mange af dem flyttede

Læs mere

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob. Side 3 skindet historien om Esau og Jakob 1 Spark i maven 4 2 Esau og Jakob 6 3 Den ældste søn 8 4 Arven 10 5 Maden 12 6 Esau gav arven væk 14 7 Esaus hånd 16 8 Jakobs mor 20 9 Skindet 22 10 Jakob løj

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Prinsesse Anne og de mange ting.

Prinsesse Anne og de mange ting. 1 Prinsesse Anne og de mange ting. Der var engang en konge og en dronning, de boede på det største slot i landet. Slottet havde spir og høje tage. Det var så stort og så smukt. Dronningen fødte en dag

Læs mere

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og Tom og skønheden I den lille landsby var der mange goder man kunne tage på markedet og handle frugt og grønt og tage til slagteren og købe den lækreste flæskesteg. Eller man kunne gå en tur i det fri og

Læs mere

Nis. skal giftes. Medvirkende: I skal bruge: Nis. Tre rotter Søren Banjomus En kat Mille Gamle Nis En masse nisser Tea Teas mor Teas far En fortæller

Nis. skal giftes. Medvirkende: I skal bruge: Nis. Tre rotter Søren Banjomus En kat Mille Gamle Nis En masse nisser Tea Teas mor Teas far En fortæller Et nisseskuespil for børn i indskolingen Nis skal giftes Medvirkende: Nis Tre rotter Søren Banjomus En kat Mille Gamle Nis En masse nisser Tea Teas mor Teas far En fortæller I skal bruge: To store puder

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Troldens datter Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var en dreng, som ville ud og tjene. Så ret som han gik, så mødte han en mand, som spurgte, hvor han ville hen. Ja, han var da ude og skulle

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede. Her er seks ord. bil sko hus bus bi ur Træk streg til det rigtige billede. Skriv de seks ord med en eller et foran. hus bus bi sko ur bil en eller et 1 Skriv en linje med hvert bogstav. b - i - l - s -

Læs mere

Kartoffel Karl og det store kartoffeleventyr

Kartoffel Karl og det store kartoffeleventyr Kartoffel Karl og det store kartoffeleventyr Af Kathrine Graasbøll - illustrationer af Anne Majlund Her er Kartoffel Karl. Karl er en sød og rar kartoffel. Han ligger trygt i en kælder sammen med sin store

Læs mere

ÆBLET. historien om Adam og Eva.

ÆBLET. historien om Adam og Eva. Side 3 ÆBLET historien om Adam og Eva 1 Dag og nat 4 2 Adam og Eva 6 3 Træet 8 4 En dejlig tid 10 5 Røde æbler 12 6 Slangen 14 7 Pluk det 16 8 Nøgne 20 9 Hvor er I? 22 10 Det var ikke mig 24 11 Guds straf

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

Tællesange. indhold. 1. Tælle til en 2. 1, 2, 3 Nu skal i bare se 3. Nummer én piller ben 4. Ej sikker lej... Side 2

Tællesange. indhold. 1. Tælle til en 2. 1, 2, 3 Nu skal i bare se 3. Nummer én piller ben 4. Ej sikker lej... Side 2 Tællesange TÆLLERIM Tælleremser indhold 1. Tælle til en 2. 1, 2, 3 Nu skal i bare se 3. Nummer én piller ben 4. Ej sikker lej........................... Side 2 5. Ente bente 6. Skorstensfejer Iverlund

Læs mere

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt 6. december Den store 8-værelses lejlighed lå lige ved Strøget. Meget centralt og meget støjende i weekender, hvor fulde mennesker bar deres brandert hjem. De 230 kvadratmeter lå øverst i bygningen på

Læs mere

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. . Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

FÓLKASKÚLIN DANSKT 9. FLOKKUR MARS 2014. spurningar til tekstatilfarið. Skúlin ásetir sjálvur dag og tíð fyri royndarpróvtøkuna

FÓLKASKÚLIN DANSKT 9. FLOKKUR MARS 2014. spurningar til tekstatilfarið. Skúlin ásetir sjálvur dag og tíð fyri royndarpróvtøkuna Navn: Flokkur: M E N T A M Á L A R Á Ð I Ð FÓLKASKÚLIN DANSKT 9. FLOKKUR MARS 2014 lesifatan spurningar til tekstatilfarið Skúlin ásetir sjálvur dag og tíð fyri royndarpróvtøkuna Samlað tíð til máluppgávuna,

Læs mere

1. Kun når du er her

1. Kun når du er her SANGTEKSTER BMGP 2014 1. Kun når du er her (Lyngbjerghus USFH ) Vi reder og sætter hår! Vi gør os klar før vi går! Kun det fineste tøj! Så alle fyre si r nøjhhhh! Drenge: Vi kigger altså ik på tøj og sko!

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Sange for de helt små

Sange for de helt små Sange for de helt små Hjulene på bussen Hjulene på bussen drejer rund,rundt,rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, Hjulene på bussen drejer rund,rundt,rundt, gennem hele byen. Dørene i bussen

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Betingelsen kan også udtrykkes med en imperativ: / / / / / 4c) Kom en plastikpose over sadlen! Så bliver den ikke våd. v s a

Betingelsen kan også udtrykkes med en imperativ: / / / / / 4c) Kom en plastikpose over sadlen! Så bliver den ikke våd. v s a Så Betydningen af så afhænger af ordenes rækkefølge: Ledsætninger: så som konjunktion (so that): / / / / / / / / / 1) Tarzan låste døren, så jeg ikke kunne komme ind. Luk døren, så det ikke trækker s a

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 2 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: HØNE Indhold 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

Guldhvalpen. Dorte Marcussen

Guldhvalpen. Dorte Marcussen Guldhvalpen Dorte Marcussen GULDHVALPEN Tekst og tegning Dorte Marcussen Udgivet i ét eksemplar i 1981 Til Frida og Karla 2013 Forlaget Muffin Der var uro i hundekennelen Hundens Fryd. Freja havde været

Læs mere

Pigen, der ønskede sig en pude fyldt med dun

Pigen, der ønskede sig en pude fyldt med dun 1 Pigen, der ønskede sig en pude fyldt med dun Der var engang en lille fattig pige. Hun boede hos sin mor og far i et ganske lille hus langt ude på landet. Moren og faren havde altid ønsket sig en dejlig

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 1 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: KO Indhold 1. Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor meget vejer en ko? 3. Hvor

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Dansk - Sisi og Pipins læsebog. Dansk - Sløjfeskrift - Højtlæsning Dansk

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Dansk - Sisi og Pipins læsebog. Dansk - Sløjfeskrift - Højtlæsning Dansk Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag - Fortællerunde - Ugens professor (efter efterårsferien) - Stjernestund Social læring - Massage - Klassemøde - Den varme stol - Sisi og Pipins læsebog (lektie) og opgaver

Læs mere

DREJEBOG. En dag i Naromuro. Din rolle som lærer BØRN GØR EN FORSKEL. Afrikansk lærer EN DAG I NAROMURO

DREJEBOG. En dag i Naromuro. Din rolle som lærer BØRN GØR EN FORSKEL. Afrikansk lærer EN DAG I NAROMURO DREJEBOG BØRN GØR EN FORSKEL EN DAG I NAROMURO En dag i Naromuro Formålet med denne dag er, at eleverne oplever, hvordan dagen forløber i en afrikansk landsby, Naromuro, og hvordan køn påvirker ens dag.

Læs mere

Daginstitutionen. - en informationspjece til forældre. Forfattere: Modtagehuset & Egholmgaard

Daginstitutionen. - en informationspjece til forældre. Forfattere: Modtagehuset & Egholmgaard Daginstitutionen - en informationspjece til forældre Forfattere: Modtagehuset & Egholmgaard HVAD ER EN DAGINSTITUTION? 2 DERFOR ER DET VIGTIGT AT GÅ I DAGINSTITUTION? 3 HVERDAGEN I DAGINSTITUTIONEN 3 SAMLING

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

LÆS BARE LØS. A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist. 2. Det er en tiger. 3. Dette er ikke en klovn.

LÆS BARE LØS. A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist. 2. Det er en tiger. 3. Dette er ikke en klovn. LÆS BARE LØS A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist.. Han maler en lille ko.. Her er en glad lille pige. 2. Hun maler en ko. 2. Han råber vist noget. 3. Hun maler

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen.

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen. Så Betydningen af så afhænger af ordenes rækkefølge: Ledsætninger: / / / / / / / / / 1) Tarzan låste døren, så jeg ikke kunne komme ind. Luk døren, så det ikke trækker s a v Så fortæller her hvad planen

Læs mere

Rigs thule. 3. Rig forstod at råde dem godt. Han satte sig midt på bænken, Husbond og viv ved hver hans side.

Rigs thule. 3. Rig forstod at råde dem godt. Han satte sig midt på bænken, Husbond og viv ved hver hans side. Rigs thule Det følgende eddadigt stammer fra et manuskript fra 1400-tallet. Tekstens indhold og form viser dog at teksten er betydeligt ældre. Sandsynligvis fra før kristendommens indførelse. 1. Man sagt,

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Den standhaftige tinsoldat

Den standhaftige tinsoldat Den standhaftige tinsoldat Skrevet af H.C. Andersen Der var engang femogtyve tinsoldater, de var alle brødre, for de var født af en gammel tinske. Geværet holdt de i armen, ansigtet satte de lige ud; rød

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

STED+SANS Rougsøskolen i Ørsted Tekster af 6.A og 6.B

STED+SANS Rougsøskolen i Ørsted Tekster af 6.A og 6.B STED+SANS Rougsøskolen i Ørsted Tekster af 6.A og 6.B HVAD NU HVIS Hvis Holbæk ikke var en by, så ville min ged falde om. Hvis Randers blev overtaget af fisk, så ville jeg pisse på et træ. Hvis jeg var

Læs mere

Hvis Sevel Skole lukkede, så ville vi feste hele natten. * Hvis der ingen træer var Sevel, så ville verden blive dårligere. * Hvis heste fik klove,

Hvis Sevel Skole lukkede, så ville vi feste hele natten. * Hvis der ingen træer var Sevel, så ville verden blive dårligere. * Hvis heste fik klove, MULIGHEDER Hvis der ikke var dyr, så ville min ko skrige højt. Hvis der fandtes superbabyer, så ville vi alle ikke kunne sove. Hvis Sevel Kirke var lyserød, så ville vi ikke spise citronmåne. Hvis citronmåne

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren Stemmer fra Hulbjerg Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren v/ Anette Wilhjelm Jahn Her er forslag til opgaver, der sætter fantasien

Læs mere

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL:

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 1 Skriv et referat af både første og andet kapitel. Beskriv kort, hvad kapitlerne handler om. Tag kun de vigtigste detaljer med. FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 2 Skriv alle de oplysninger,

Læs mere

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,

Læs mere

Skovkontrakten. Skovkontrakten lyder sådan:

Skovkontrakten. Skovkontrakten lyder sådan: Skovkontrakten Skovkontrakten, den er vigtig! Alle dyr og nisser har skrevet under på den, og har lovet at holde den. Hvis der er en eller anden der bryder den, vil ingen af de andre have noget med dem

Læs mere

den tilfrosne å. Far kan nu godt se, at jeg keder mig, og gir mig til sidst lov til at gå om til de andre, som kælker på den store bakke i den anden

den tilfrosne å. Far kan nu godt se, at jeg keder mig, og gir mig til sidst lov til at gå om til de andre, som kælker på den store bakke i den anden På kælkebakken I morgen er det juleaften. Det bliver en rigtig hvid jul med sne, klar himmel og frostvejr. Lissom et billede jeg har set på forsiden af et af mors juleblade. Jeg er ude at kælke på den

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

LOVEN. Side 3.. Moses 4. Guds lov 6. Hør mine bud 8. En anden gud 10. En kalv af guld 12. Vreden 16. Bålet 18. De ti bud 20. Ingen kalv af guld 22.

LOVEN. Side 3.. Moses 4. Guds lov 6. Hør mine bud 8. En anden gud 10. En kalv af guld 12. Vreden 16. Bålet 18. De ti bud 20. Ingen kalv af guld 22. Side 3 LOVEN historien om Moses og de 10 bud Moses 4 Guds lov 6 Hør mine bud 8 En anden gud 10 En kalv af guld 12 To tavler 14 Vreden 16 Bålet 18 De ti bud 20 Ingen kalv af guld 22 Teltet 24 Side 4 Moses

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Velkommen i Holmegårdens Dagpleje

Velkommen i Holmegårdens Dagpleje 1 Velkommen i Holmegårdens Dagpleje Hvem og Hvor Jeg hedder Anja og er fra 1979. Min mand hedder Jonas og er fra 1981. Vi har 2 drenge: Marcos fra november 2000 og Kian fra juli 2011. Dem vil du komme

Læs mere

Grisejagt i Sverige. 19. 22. september 2012. Onsdag den 19. september

Grisejagt i Sverige. 19. 22. september 2012. Onsdag den 19. september Grisejagt i Sverige 19. 22. september 2012 Onsdag den 19. september For cirka en måned siden blev jeg af et par gode jagtkammerater, Anette og Kim, spurgt om jeg ville med dem til Sverige på jagt. Det

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Jeg besøger mormor og morfar

Jeg besøger mormor og morfar Jeg besøger mormor og morfar I dag er det søndag. Normalt kan jeg sove længe, for jeg skal selvfølgelig ikke i skole om søndagen. Men i dag står jeg alligevel tidligt op. Jeg skal nemlig besøge mormor

Læs mere

Beskeden. Et manuskript af. 10.y & x. Fredericia Realskole. 6. Gennemskrivning, oktober Side 1 af 14

Beskeden. Et manuskript af. 10.y & x. Fredericia Realskole. 6. Gennemskrivning, oktober Side 1 af 14 Beskeden Et manuskript af 10.y & x Fredericia Realskole 6. Gennemskrivning, oktober 2010 Side1af14 SC 1. EXT. PÅ VEJ TIL SKOLE DECEMBER DAG Maria (16)kommer cyklende på vej til skole. Hun ser Bolette ind

Læs mere

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord. 1 Gale Streger Forfatter: Helle S. Larsen Illustration: Lars Hornemann Forfatteren og Furesø Museer, 2013 Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-24-2 Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger

Læs mere

Denne sangkuffert tilhører

Denne sangkuffert tilhører Denne sangkuffert tilhører #sangkuffert #sangdukke af @rocknrollhausfrau og @inainadk Mæ, siger det lille lam Mæ, si'r det lille lam, mor, jeg fryser, jeg vil hjem! Mæ, si'r det store får, vent, til aftenklokken

Læs mere