Pædagogisk årsplan for. Skovtrolden. Nærvær Dialog Ansvar Fri tid STAFETTEN

Transkript

1 Pædagogisk årsplan for Skovtrolden Nærvær Dialog Ansvar Fri tid STAFETTEN Kyringevej 1, 2700 Brønshøj. Tlf.: Hjemmesider:

2 2 Udviklingsplan Pædagogiske temaer Naturformidling Vi hedder Skovtrolden, og formidling af naturen er en vigtig del af vores hverdag. Vi kigger på planter og dyr, lytter til fuglestemmer, fisker og plukker svampe, og lærer børnene at værne om naturen og se sammenhængen i årstidernes evige forandring. Vi tager også fra tid til anden på naturskoler og udnytter de øvrige tilbud der findes, for at få nye vinkler og perspektiver på naturen. Svampeture Vi har ikke giftige svampe i kurven kun spisesvampe. Vi lærer børnene ikke at røre ved svampene, hvis de finder nogle, men kalde på de voksne, som kan fortælle om dem. De er meget dygtige til at efterleve denne regel. Samme regel gælder selvfølgelig også for bær. Mange af børnene er interesseret i at tage på bær- /svampeture og er fantastisk gode til at tømme skovens spisekammer. Bålmad Efterårets og vinterens traktement tilberedes ofte over bålet. Det er hyggeligt, og det varmer i maver og på kolde hænder. Bålet skaber også en hyggelig stemning ved basen, og børnene er gode til at respektere sikkerheden omkring bålet. Snitteværksted Vi giver snitteundervisning til de børn, der er interesserede, og som har motorikken og koncentrationen til at håndtere en kniv. Træværkstedet Træværkstedet bliver en del af efterårets og vinterens aktiviteter, når vi er i Pottemagerhuset. Svømmehal I vinterhalvåret tager vi så vidt muligt i svømmehallen med en gruppe børn hver fredag. Dans/teater/sang Rigtig mange af vore børn elsker at spille teater, danse og optræde. Det er dermed en aktivitet, der primært hører efteråret og vinteren til. Desuden satser vi på at komme ud og se nogle teaterstykker i forskellige teatre der kommer information på opslagstavlen, når dette nærmer sig. Læreplaner Fra højeste sted er det besluttet, at alle børnehaver skal udforme læreplaner. Lærerplaner betyder ikke, at børn skal holde op med at lege og skal kunne læse, inden de kommer i skole, men hver institution skal beskrive de pædagogiske mål for læreprocesser i forhold til følgende områder: 1. Barnets personlige kompetencer 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Naturen og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Der er vide rammer for læreplanerne, og Socialministeriet blander sig ikke i, hvilken pædagogisk metode der bruges i børnehaven. Læreplanerne skal godkendes af forældrebestyrelsen. Baggrunden for at gøre læreplanerne obligatoriske er et ønske om, at alle børn får mulighed for at få et grundlæggende kendskab til f.eks naturoplevelser, trænet motorik og udviklet sproglige evner. Ideen med læreplaner er, at en tidlig indsats i dagtilbud er med til at stimulere børns følelsesmæssige, intellektuelle og sociale kompetencer, hvilket kan medvirke til at bryde en negativ social arv. 1. Barnets personlige kompetencer Vi ser på det enkelte barn, og styrker børnenes identitet ved at opdele gruppen på tværs af køn, alder og interesser. Vi forsøger at skabe vennerelationer ved at opdele børnene bevidst, når vi mærker og erfarer interesser, som kan danne grobund for venskaber. Vi mener, det er vigtigt at følge op på barnets liv, når det delagtiggør os i glæder, sorger, bekymringer etc. Vi gør det enten som en dialog barn/voksen eller, hvis barnet vil, på vores børnemorgenmøde. Barnet lærer vi at udtrykke sig, bl.a ved at give os tid til at lytte og ved at få barnet til at føle sig trygt og interessant, ved at en voksen spørger ind til det som rører sig i barnet. Vi har begrebet fordybelse/fri tid som en naturlig del af vores arbejde. Vi mener, det er lystbetonet det er lig med at kunne stoppe op og fordybe sig med børnene. Fordybelse kan være en dag med et emne som bærplukning, fiskeri, udklædning og fantasi eller 5 minutter, hvor vi ser på en snegl, tager en frø op og kigger på osv. Fordybelse er for os, at kunne give plads og have rammerne dertil. Har børnene lyst til at fordybe sig, indretter vi os, og der er altid en voksen, som kan stille sig til rådighed. Koncentration og fordybelse hænger sammen. Kan man det ene, er det andet en naturlig følge. Vi mener det er vigtigt, at vi er opmærksomme, fordi vi har børnene i forskellige aldre og niveauer. Nærvær er et must i en børnehave. Vi skal som voksne være nærværende for at kunne få øje på et barns fordybelse.

3 3 Humor er en proces, hvor vi gennem samtaler med det enkelte barn fornemmer, hvor meget barnet forstår. Humor er en del af et socialt samspil, som er svært at definere. I og med at personalegruppen har det sjovt og kan lave skæg med og om hinanden, giver det børnene et billede af, at humor gør en glad. Vi differentierer humor ud fra alderen, og selvfølgelig hvad barnet forstår og synes er sjovt!! Børnene i Skovtrolden har et stort ansvar. De skal huske tasker, spænde sig i busserne, hjælpe med at bære brænde, lære at være bål-ansvarlig, hjælpe hinanden. Vi forlanger af børnene, at de skal kunne/ville tage tøj og sko på selv (vi hjælper). Vi mener, at selvværd følger af og styrkes gennem ansvar. 3. Sociale kompetencer Fokuspunkt: Venskaber Er det vigtigt at have en eller flere venner? At have venner er en vigtig udvikling af barnets sociale kompetencer. Nogle kan tilpasse sig alle vennerelationer, mens andre ikke har en ven. Når barnet står udenfor, og føler sig venneløs kan der være flere faktorer, der spiller ind: Ens leg er stemt ned Bedstevennen gider ikke lege Man har endnu ikke opdaget behovet for en ven Det kan være svært at være venner Selvom de primære betingelser for et venskab er til stede (leger sammen i og uden for børnehaven), kan det til tider være svært at være venner. Som voksen tænker man ofte, at barnets venskab til et andet barn er bedst, når det er uden konflikter. Måske er det fordi, vi som voksne opfatter at konfliktfyldte venskaber mellem børn ikke er længerevarende i samme grad som venskaber mellem voksne. Jo mere og ofte barnet er sammen med vennen, jo oftere ser man følelser af forskellig art blusse op i venskabet. Venneforholdet kan blive så voldsomt og konfliktfyldt, at børnene ikke magter at løse problemet. At have mange eller få venner er individuelt. Kan barnet ikke klare at bedstevennen svigter, må vi i samråd med forældrene aktivt hjælpe barnet med nye tilgange til venskaber. Børnene er et produkt af forældrene forstået på den måde, at et overskud fra hjemmet kan bygge bro til mange venskaber, hvis familien lytter til barnets ønske om en legekammerat og personalets råd. Forældrene er de vigtigste sparringspartnere til dannelse af deres barns venskaber med andre. Konflikthåndtering Vi mener, at den indledende indgang til konfliktløsning foregår via dialog. Vi får de implicerede parter til at snakke sammen om den opståede konflikt. Vi trækker begge eller måske flere til side, spørger neutralt og objektivt til konfliktens forløb og prøver at få børnene til at komme med gode forslag til at redde trådene ud. Vi ser konfliktens udvikling an, selvfølgelig afhængig af størrelse og hvem der er med, og træder i karakter, hvis konflikten ikke kan løses uden indblanding. 3. Sprog Vi har er et stabilt personale, som ser et pædagogisk mål ved at tale meget med børnene. Vi fortæller og forklarer dem om naturen og de ting og hændelser, vi oplever undervejs. Vi opdeler børnene i små grupper og går ture med bevidst udvalgte børn, som f.eks skal have trænet sproget via visuelle oplevelser. At spille og synge, lære rim og remser, lave teater er i høj grad med til at stimulere sprogets udvikling. Morgenmødet bruges bl.a til at udtrykke sig via sange, egne oplevelser, lytte og forstå, tælle børn osv. 4. Krop og bevægelse Alle børnene får masser af kropslige udfoldelser i det daglige netop fordi vi er så meget ude, hvor der er højt til loftet og masser af plads omkring dem. Børnegruppen bliver hurtigt god til at kende egne begrænsninger vi sørger for, at børnene får fysiske udfordringer alt efter alder og udvikling f.eks. at klatre i træer, være i svømmehal, og selvfølgelig være i naturen. Derved styrkes børnenes motorik, muskulatur, koncentration og kondition, og de lærer at afprøve og udvide deres grænser. Kost Det er meget vigtigt, at børnene har sunde og varierede madpakker med hjemmefra. I barnets aktive hverdag kan det være et problem, hvis brændstoffet består af hvidt brød og ingen frugt. Barnet bliver hurtigt træt, uoplagt og pylret. Vi laver meget traktement til børnene om eftermiddagen, hvor bålmad, frugt og andet mættende glider ned. Børnene i børnehaven må spise alting bare ikke alting altid. 5. Naturen/naturfænomener Som skovbusbørnehave er naturen et sted, hvor vi alle er i vores rette element. Forår Skærper børnenes sanser for forårets komme ved at fortælle om og vise dem krible-krable-livet dufte skovens piblen, høre fuglenes kvidren og skærpe sansen for skovens evige forandring. Foråret er den årstid, hvor vi skal på opdagelse med fiskenet og fiskestænger ved åer, søer, vandløb. Sommer er lig med strand, koloni, samle bær, ture med de store fra fritidshjemmet, frugter, der skal plukkes fra de vilde træer i skovene.

4 4 Efterår De første spiselige svampe indsamles, vi finder kastanjer, bog, agern, kogler og andre fine ting til evt. julepynt. Børnene lærer at tage sig i agt og respektere hjortene, specielt når de er i brunst.vi lærer dem at begå sig i naturen ved at værne om dyrelivet, buske og træer, og ikke være skovsvin, der smider affald (selvfølgelig hele året). Vinter Skoven kan også udnyttes til fulde om vinteren. Vi fortæller dem, hvorfor nogle dyr og insekter går i hi, mens andre overvintrer og ændrer pels. Der findes dyrespor og gættes dyr. Vi oplever de skiftende årstider i kraft af at være i den hele året. Børnene mærker, hvorfor man fryser uden huer og vanter, bliver våd på fødderne i regnvejr; mærker hvordan solen præger årstiden, dagens længde, temperaturen osv. 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Vi går i teateret med jævne mellemrum, ligesom vi også tager på udflugter til forskellige museer. At gå i en skov, og især alle de smukke skove, vi har mulighed for at færdes i, ser vi også som en kulturel værdi!! Samarbejde Forældresamarbejde Morgenmad Børnene skal komme inden kl. 7.30, hvis de skal nå at spise morgenmad! Barnet skal så vidt muligt være færdigt med morgenmaden kl. 7.45, hvor oprydningen starter. I forbindelse med samtænkning bruges køkken og værksted ofte til aktiviteter. Derfor skal der ryddes op i køkkenet til kl Vi vil også gerne bruge morgenåbneren nede i salen sammen med børnene. Endvidere er det praktisk, at morgenåbneren er standby, så der altid er mindst to ansatte i salen fra kl. 8.00, til at modtage jeres børn. Slutteligt har morgenåbneren andre praktiske gøremål i huset. I ved bedst selv, om jeres barn har brug for at spise sin morgenmad over meget lang tid. Kom i god tid, så jeres barn kan spise morgenmad uden opbrudsstemning og begyndende afrydning af morgenmad.. Det er nemlig ikke særligt hyggeligt!! Afkrydsning Mange af jer husker at markere når jeres barn afleveres og hentes og respekterer vores ankomst tidspunkt for barnet om morgenen. Hvis I ved, at I ikke kan nå det til tiden, så ring til Fritten på Så har vi en fair chance for at planlægge dagen optimalt ud fra det givne antal børn. Hver fredag har I mulighed for komme senest kl Vi er tilbage på Fritten kl mandag til torsdag og kl om fredagen. Åbne-/lukketider Institutionen åbner kl og lukker kl Personalets tider i børnehaven er fra På ydertidspunkterne passes børnene af Frittens personale. Ankomst til Fritten Når vi kommer hjem om eftermiddagen, er der forskellige gøremål. Vi skal have vækket sovende børn, tjekke busserne for glemte tasker og tøj, pusle om trætte børn og evt. hjælpe et barn med at få skiftet strømper o.l. Vi vil gerne snakke med jer om dagen, men skal lige have klaret disse ting først. Hvem lukker? Kig på skemaet ved siden af afkrydsningssedlen. Så ved I, hvem der skal lukke, og hvem der har fri, når vi kommer hjem til Fritten. Har barnet det rette udstyr? Forældrene skal huske, at det er jeres ansvar at sørge for, at barnet er iført rette påklædning. Det er jer, der skal tjekke, om tøjet er for småt, om gummistøvlerne klemmer osv. I skal rydde op i barnets taske hver dag sørge for at der altid ligger ekstra tøj pakket ind i en plasticpose i bunden af tasken. Vi mener, at I sagtens kan vurdere, om barnet er rigtigt påklædt. Vi mener også at tøjkonflikter skal tages derhjemme. Det er en nødvendighed for et skovbørnehavebarn at være klædt på efter vejrforholdene, og det er jeres opgave at sørge for det. Legetøj Vi indførte faste legetøjsdage, fordi børnene havde behov for at komme og vise andre børn lige netop deres ting. Det har fungeret fint og vi fortsætter ordningen. Har man en lille ting, må den gerne tages med og vises frem om morgenen men I skal altså tage den med hjem igen og ikke lægge den på barnets plads. Der vil som oftest forekomme en del protester, når vi så ikke tillader barnet at tage tingen med på tur. Smykker og andre genstande, der kan hænges om halsen, hører ikke under kategorien legetøj og skal blive derhjemme. Opslagstavlen Opslagstavle/white board er vores vigtigste info-led til jer. Husk at kigge på den hver dag. Forældrekonsultation Vi vil gerne indbyde samtlige forældre til en snak om jeres barn en såkaldt trivselssamtale. De vil primært

5 5 komme til at foregå enten om morgenen eller om eftermiddagen mellem og Børnene skal ikke være med. Børnefødselsdage I kan vælge, at barnet fejrer fødselsdag i børnehaven med eller uden forældre. I kan invitere hele børnegruppen hjem. Vi vælger en gruppe børn. I må gerne komme med navneforslag, men vi vil sikre, at alle børn kommer til nogenlunde lige mange fødselsdage, så derfor er det os, der har ansvaret for den endelige sammensætning af fødselsdagsholdet. Af hensyn til planlagte aktiviteter vil vi gerne have besked minimum en uge før, ligesom I selv bedes hænge en seddel op på opslagstavlen. Ta' med i skoven-dage Det er dage, hvor vi indbyder forældrene til at tage med i skoven med jeres barn og alle os andre. Foreløbig bliver det én dag i hver årstid. Vi kan ikke tilbyde jer at køre med i busserne, men hvis I er flere, kan I måske aftale at køre sammen. Det vil være op til jer, om I kan tænke jer at lave en aktivitet (bål, traktement, tur etc.) eller bare være sammen med os alle og hygge. Samarbejde Skovtrolden/Fritten Fritten passer vores børn fra kl til kl Om fredagen, når vi holder personalemøde, er det Kate og en vikar, der passer børnene. Vi hjælper hinanden på tværs af afdelingerne i pressede situationer, henter børn ved stævner, svømmehal etc. Tager på weekendtur sammen med voksne og børn fra Fritten, når de står og mangler en ekstra person. Supplerer hinanden på hverdage og i ferier. Tager på fællesture, når der er ferie. Skovtrolden/Den Gule Fritklub/Klubben Vi låner lokaler til møder de låner busser til ture. Vi er sammen i ferier og ved arrangementer. Fællesmøde Den sidste torsdag i hver måned holder vi fællesmøde med personalet fra alle afdelinger. Dette møde bruges primært til at koordinere samarbejdet afdelingerne imellem. Her drøftes aktuelle temaer og løbende evalueringer. Der træffes beslutninger om store fællesindkøb, ferieaktiviteter og børne- og forældrefester. Vi holdes orienteret om institutionens udvikling. Ane (afdelingsleder, Klubben) og Bodil (afdelingsleder, Skovtrolden). På dette møde koordinerer vi samarbejdet mellem afdelingerne, både pædagogisk og økonomisk. Det er også på disse møder, at ledelsen har mulighed for at sparre med hinanden. Vi har endvidere besluttet os for, at ledelsen, holder fire årlige lederdage med det primære formål at afstemme forventninger og praktiske tiltag i forhold til kommende mål. Bestyrelsesmøde Bodil deltager med den øvrige ledelse i alle bestyrelsesmøder. Aktiviteter Fastlagte udflugter: Teaterture Julefest & grillfest i Pottemagerhuset for børnehavebørn, deres søskende og forældre. Vi klæder os ud og slår katten af tønden til fastelavn. Vi holder Store Legedag og institutionens fødselsdag med resten af institutionen. Alle inviteres - børn, søskende, forældre. Vi tager på koloni til juni. Vi tager i Glostrup Svømmehal i vinterhalvåret. Vi har Zoo-kort, og besøger ofte dyrene. Julefest/grillfest/Store Legedag/Institutionens fødselsdag Datoer: Husk at holde øje med opslagene. Fokusemne generelt: Arbejdsglæde! At begribe naturen. At formidlingen lykkes gennem nærvær og dialog. At udvide og udvikle barnets horisont for naturen. Ved at opholde sig i naturen og passe på den giver vi børnene et ansvar for den ved at undersøge smådyr og respektere deres bosted. De lærer at rydde op efter sig, så naturen er intakt, når vi går. Deres fri tid er at glæde sig over de ting, de får lært og som ofte videregives til forældre. At vi som voksne viser dem metoden, som de så videre udvikler giver os Arbejdsglæden. Mandagsmøde: Foregår mandag kl med Joan (leder, Kontoret), Hanne (souschef, afdelingsleder, Fritten),

6 6 Fokusemner under stadig forbedring Sprog og omgangstone Vi har gennem længere tid arbejdet med børns sprogbrug. Vi ønsker, at børnene bruger sproget som en positiv kommunikationsform frem for bevidst eller ubevidst at såre hinanden. Børnene havde gennem længere tid oparbejdet en omgangstone, der var meget hård og aggressiv. Barn til barn Vi har appelleret til børnenes selvindsigt og empati via eksempler og dialog, således at de har forstået, hvor sårende selv en mindre bemærkning kan være for andre. Vi har endvidere opfordret børnene til at komme til os, hvis de stod i situation, de ikke selv har kunnet håndtere. Denne metode har virket efter hensigten. Personale/forældre Vi har på et forældremøde taget emnet op og haft en dialog med forældrene om, hvordan vi i fællesskab kunne give børnene de bedste værktøjer til at have en anerkendende og positiv indfaldsvinkel til sprogudfordringen. Ydermere har vi haft enkeltsamtaler med forældre, hvor vi har skønnet, at det har været nødvendigt at yde en ekstra indsats og lægge en fælles strategi med forældrene Denne proces er vellykket og gør, at vi kan komme hele vejen rundt om problematikken i samarbejde med forældrene og derved skabe en brugbar løsning. Barn/voksen Børnene er klare over, at vi er meget bevidst om deres og vores sprogbrug. Dette skaber ro og tryghed i børnegruppen. Denne proces er påbegyndt og meget godt på vej; men endnu ikke afsluttet. Vi vil altid være opmærksomme og vil løbende arbejde videre med at fremme en respekterende og anerkendende omgangstone. Certificering I 2012 er hele institutionen blevet certificeret til Leg og Bevægelses-institution. Under stor bevågenhed med afstemninger blandt forældre, tidligere forældre og mange andre har vi også skiftet navn til STAFETTEN. GODT VALGT. Som skovbørnehave bevæger og leger børnene, som en almindelig naturlighed. Ude i skovene gøres legene alsidige og UDFORDRENDE både fysisk, mentalt og socialt. For børn i alle aldre mener vi, at lyst, begejstring og motivation er en forudsætning for at lære. Såvel i leg som i andre forhold i børnenes liv. Børn lærer bedst, ved at vi voksne, som er en daglig del af deres liv, også er motiveret for legen og lærer dem fællesskabet i legen ved at være med. Børn i børnehavealderen er meget nemme at motivere til leg og bevægelse. De har en skøn nysgerrighed på nye koblinger, hvad enten det er leg i teater, bevægelse i naturen, eller meget strukturerede lege. Al indlæring bekommer dem bedst ved LEG og BEVÆGELSE. Vi glæder os over uddannelsen og at se, at den røde tråd styrkes yderligere på tværs af alle afdelinger ved denne certificering. Vi har via vores børnemorgenmøde valgt at lave strukturerede lege som et fast indslag. Hver ansat har på skift en fastlagt dag. Alle voksne deltager naturligvis i legene. Børnene synes, det er fantastisk sjovt, og de er motiverede for at deltage. Mange af legene køres under mottoet. Keep it simple, således at legene også kan benyttes i skoven (færrest mulig rekvisitter). Vi er superglade for denne uddannelse og holder hinanden oppe på at udvikle og finde på nye lege efter børnenes alder og sammensætning. Med børnenes dejlige fantasi til at ændre i regler, får vi mange sjove grin. EN GAVE for dialogen, motorikken og fællesskabet.