Lotte Fang og Jørgen Brendekilde FRA DENGANG TIL NU. Roskilde Private Realskole igennem 100 år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lotte Fang og Jørgen Brendekilde FRA DENGANG TIL NU. Roskilde Private Realskole igennem 100 år"

Transkript

1 Lotte Fang og Jørgen Brendekilde FRA DENGANG TIL NU Roskilde Private Realskole igennem 100 år 1

2 FRA DENGANG TIL NU 2

3 Historien om Jens Rasmus af Jørgen Brendekilde 3

4 De vil på de følgende sider stifte bekendtskab med Jens Rasmus, høkerens eller købmandens Jens Rasmus for at være mere nøjagtig. På sin vis var Jens Rasmus en ganske almindelig skoledreng i syv, otte eller ni-årsalderen. Alligevel adskilte han sig fra alle andre drenge i den alder og i alle aldre. Jens Rasmus var»den evige skoledreng«, Drengen, der fra 1874 og helt op til den sidste skoledag i 1974 har gået underskoleklasserne om og om igen. Ingen i skolen kendte Jens Rasmus' hemmelighed. Ingen genkendte ham fra gang til gang eller anede noget om den opgave, han havde påtaget sig. Opgaven med at berette om sin skolegang igennem hundrede år, fra den dag, han gik ind i»forberedelsen«i LI. Maglekildestræde, og indtil han nu i år endelig er blevet udfriet af den evige gentagelse. Når fortællingen om ham er til ende, og hans mission dermed er slut, forsvinder Jens Rasmus, så I lærere ved og elever i»roskilde Private Realskole«, som han nu for stedse har forladt, skal ikke spilde tiden med at forsøge at finde ud af, hvem der er Jens Rasmus i det næste skoleår og årene fremover, for han er ikke mere. Jens Rasmus har gennemgået denne uendelige række af skoledage for at kunne berette lidt om den skole, der blev grundlagt i 1874 i Vandkuranstalten og om den skole på Dr. Margrethevej, der i år kan fejre loo-års jubilæum, og nu er han for evigt borte. 4

5 Første kapitel 5

6 Og saa husk at tage din Hue paa! Hans Moders Stemme gav Gienlyd i den lange, kolde Korridor. Han snuppede modvilligt den sorte, kasketagtige Hue med den smalle Skygge, klaskede den lidt demonstrativt oven paa de lyse Lokker og løb det bedste, han havde lært ud i den mørke Vintermorgen. Han maatte for alt i Verden ikke komme for sent i Skole. Han vidste ganske godt, at en af Skolens lærere stod og modtog de Disciple, som ikke mødte til Tiden. Han havde lige faaet et Par nye Støvler - af de nymodens, der gik til lige over Anklen, og saa var de for Resten lidt rigeligt store. Til at vokse i, havde hans Moder sagt til Skomageren. Naar man nu gik i Forberedelsen eller Forberassen, som Børnene kaldte den, var man nødt til at gaae med Støvler, og ikke med Træsko, hvilket man kunde tillade sig i de almindelige Skoler. Der var visse uskrevne Love, man maatte følge. Blandt andet den om Nødvendigheden af at have Hue paa, naar man gik paa Gaden. Niels Jørgen i Karen Olsdatterstræde kunde sagtens. Han kunde tillade sig at føite den hele By rundt med bart Hoved, medens han, Jens Rasmus, som var Søn af en velstaaende Høker, ikke kunde tillade sig slige Udskeielser. Jens Rasmus kunde til Tider godt ønske, at han ikke var Høkerens Søn, saa havde ogsaa han kunnet løbe rundt i Roskilde, barhovedet og i klaprende Træsko i Stedet for i disse triste støvler, og saa var han heller ikke blevet anbragt i Forberassen, hvor man stillede strenge Krav til Disciplene og dertil ventede sig betydeligt mere af dem end af Børn fra de gemene Skoler. 6

7 Imedens han smaaløb, saa hurtigt det lod sig giøre i de lidt rigeligt store Støvler, følte han efter i sin Bukselomme. Jo, han havde husket at faae sine Ianter med, de smaa og store Blyknapper til at spille med i Frikvarterene. Under Armen knugede han Voksdugspakken, der indeholdt Katekismen, Læse- og Regnebogen, Tavlen og Griflen; men havde han nu ogsaa husket Voksdugsposen med den lille Svamp? Inde paa Maven under Stortrøien og Blusen havde han sin Madpakke. Han løb ned ad Lille Maglekildestræde, ind igiennem Kildehuset og hen til Døren ind til den Del af Vandkuranstalten, der rummede Skolen. Én af lærerne, en høi, slank Mand i sort Klædestøi og med hvid, stiv Flip stod lige indenfor Døren og fingerede tankefuldt ved sit sorte Bindeslips, Han var saa langt inde i sin Tankeverden, at han ikke opdagede Jens Rasmus, der omgaaende standsede, rev Huen af Hovedet og bukkede dybt, saa dybt, at han nær havde tabt Balancen, og Leverposteimaden i Madpakken inde under Blusen fik et saa kraftigt Klem, at Leverposteien blev tværet ud over samtlige andre Stykker Smørrebrød. I en Fart fik han Stortrøien og det sorte, hiemmestrikkede Halstørklæde af, og sammen med Huen blev begge Dele hængt omhyggeligt op på Knagen. Stille smuttede han ind i Skolestuen og hen til sin plads ved Siden af Asessorens Thomas Emil. Det var endnu saa dunkelt, at Petroleumslamperne, der hang ned fra loftet, var tændt og de gule, hyggelige Flammer i de fire Lamper hialp den store, sorte Kakkelovn med at varme Skolestuen op. Hr. Adiunkten var endnu ikke kommet, saa Rummet summede af ivrige Drengestemmer. Kun enkelte Disciple anvendte Tiden til en sidste Giennemgang af den lille Tabel. Døren gik op og Hr. Adiunkten giorde sin værdige Entré i Skolestuen. Samtlige Drenge fløi op fra Bænkene og hilste med et ærbødigt Buk. Et kort Øjeblik stillede læreren sig foran den store sorte Kakkelovn for at varme sine Hænder. Derefter gik han adstadigt og fornemt han til Kateteret og besteg det, som var han en Konge og det en Tronstol. Jens Rasmus morede sig over den maiestæ- 7

8 tiske Spankuléren og han skubbede næsten umærkeligt, men i alle Tilfælde usynligt, til Thomas Emil; thi Tanken om det smidige Spanskrør, der stod og lænede sig op ad Væggen i det mørkeste Hiørne af Skolestuen, fratog dem begge enhver lyst til synlige Reaktioner over Hr. Adiunktens store Værdighed. Bag i sin Regnebog havde Jens Rasmus gemt sine sidst erhvervede Glansbilleder, som han saa gerne vilde vise Thomas Emil. Tre sammenhængende og farvestraalende Billeder med Variationer over samme Tema. En eventyrligt deilig Fé, ridende paa et Stierneskud; men da det var i Strid med Skolens Reglement at medtage andre Sager end saadanne, som skulde bruges i Undervisningen, saa beherskede han sig. Tanken om Spanskrøret ovre i hiørnet dukkede op paany, og ligesom de andre Disciple, blev han siddende stille med Hænderne foldet foran sig på Skolepulten. Det kneb saare meget for Jens Rasmus at føle Interesse for, hvor mange Gange seks der var hvor mange; thi hans sorte, hiemmestrikkede og hellange Strømper kradsede noget saa grueligt paa Indersiden af Laarene. Da han havde beklaget sig herover til sin Moder, havde hun blot sagt: Det er nok muligt, at det Garn, Tante Marie strikker Strømper af, er lidt groft, men det er stærkt og varmt og saa er Strømperne iøvrigt strikket med Kiærlighed, og du er blot hysterisk, og saa taler vi ikke mere om det! Strømperne kradsede nu altsaa bare alligevel. Nu sad han her og led i Stilhed og svarede helt forkert, da Adiunkten spurgte, hvad otte gange seks var. Timen var til Ende, og Klassens Duks, Pastorens Morten, blev sat til at puste Lamperne ud med det dertil indrettede, vinkelbøiede Pusterør. Den karakteristiske Lugt af slukkede og let osende Lampevæger bredte sig i Rummet. Medens de andre Drenge forlod Skolestuen, hankede Morten op i Kultasken og gik ud for at hente Brændsel. Der var saa gruelig fugtigt paa Gruslegepladsen, og Veiret var egentlig for koldt til at spille Janter i, men den lille Klynge 8

9 Drenge, deriblandt Jens Rasmus, trak hen i et Hiørne af den klamme Skolegaard for at spille. Janter eller Klink skulde egentlig spilles med Kobber - een og -toører og blev det, naar det blev spillet af voksne Personer; men Herren maatte vide, hvor de Drenge var at finde, som var i Besiddelse af saa kostelige Gienstande at sætte paa Spil. Skiønt Disciplene i Forberassen var Børn fra saakaldt bedre stillede Hiem, maatte de alligevel nøies med Blyknapper; thi Penge var nu engang Penge, og Penge legede man ikke med - og endelig hørte Børn og Penge ingenlunde sammen. Naar engang Vaarluften havde tørret Skolegaarden, var der et lille Omraade, som var plant og glat nok til, at Drengene til den Tid kunde konkurrere om, hvem der længst kunde holde en Top i Fart. Endnu maatte man nøies med at glæde sig hertil; thi der ville gaa talrige Uger endnu, inden Solen fik saa megen Magt. En lille Flok Drenge var gaaet fra en høirøstet Diskussion over til en mere haandgribelig Afgiørelse af den opstaaede Uenighed, og den svageste af de implicerede, Prokuratorens lille, tykke Ole, var kommet underst i den kæmpende Klump, hvilket hurtigt blev klart for alt Folket, da hans helt ubeherskede Hylen trængte frem fra Bunden af den sammenfiltrede Masse af Drengekroppe. En tililende Lærer fik ham hurtigst muligt halet fri, og ærligt talt saa mindede den befriede Ole ikke meget om den Ole, der for faa Minutter siden ren og nydelig var gaaet ind i Kampen. Til alt Held havde man nu Fru Kornerup at ty til. Det var et elskeligt og moderligt Væsen, hvis egentlige Arbeide bestod i at sørge for den daglige Rengiøring af Skolen, og som til alt Held for Drengene havde en lille Leilighed på Skolen. Hun kunde baade vadske og trøste, og hun giorde det med Glæde. 9

10 Andet kapitel 10

11 I 40 Aar havde Jens Rasmus gaaet i Forberedelsesskolen i Ll. Maglekildestræde. Naar den sidste Skoledag i den sidste Klasse var til Ende, og de andre Elever fortsatte i Kathedralskolen eller andre Skoler, skulde han efter Sommerferien igen begynde i den samme Skole. Han skulde for tiende Gang begynde i første Klasse, men denne Gang var der dog en lille Forandring. Han skulde ikke mere hver Dag forbi Domkirken og ned til Vandkuranstalten i Ll. Maglekildestræde. Den gamle Skole var nedlagt nu, og han skulde i Fremtiden fra Hjemmet over Faderens Forretning i Algade, et Stykke ned ad denne, og saa ad Olsgade til Klosterhusstræde, til højre ad dette og saa de faa Meter til den helt nye og moderne Skolebygning, der var blevet færdigopført i Løbet af Vinteren. I den nye Skole vilde han ogsaa komme til at gaa sammen med Piger, hvilket Jens Rasmus ikke var synderligt begejstret for. Tøser var noget ukendt, som man nok burde være lidt skeptisk over for. Der var ogsaa sket det, at Jens Rasmus havde faaet et Tornyster, saadan et rigtigt flot et med Klap af det pure Sælhundeskind. Det kan selvfølgelig meget vel være Indbildning, men det syntes, som satte han Fødderne fastere i Jorden og marscherede mere selvsikkert hen ad Gaden, end han gjorde i alle de Aar, hvor han kun havde sine Bøger indpakket i et Stykke sort Voksdug og sammenholdt af en Rem - og saa blev hans Madpakke ikke trykket flad mere. Han var lidt forpustet den Morgen, for han var kommet lovligt sent hjemmefra. Det var pludseligt blevet Regnvejr, og hans Moder havde beordret ham til at skifte fra Sko til de mere ro- 11

12 buste Fedtlæderstøvler, og de var saa sene at faa paa. Snøres hele Vejen op, skulde de, de Bæster. Baandet omkring Hægterne, krydse og stramme - Baandet omkring Hægterne, krydse og stramme, og der skulde trækkes lige meget med begge Hænder under Stramningen, ellers blev Snøringen skæv. Endelig kunde han saa spænde Læderlappen, der fastholdt og dækkede Snørebaandene. I en Fart trak han Matrosblusen ned over Hovedet, smækkede Matroshuen paa det næsten plydsklippede Haar, stak i den sorte Stortrøje og fløj ud ad Døren. Han skulde være i Klosterhusstræde inden Kl. 8,25, det krævede Skolens Reglement. Han skulde først ind paa Kontoret til Frøken Madsen med en Enkrone og en Halvtredsøre, som hun, ogsaa i Følge Skolens Reglement, skulde opbevare, indtil Skoletiden var forbi. Pengene skulde han hen til Rullekonen med paa Vejen hjem fra Skole. Da han løb ind igennem den aabne Halvdel af Dobbeltdøren, der førte ind til Skolens Forgang, fik han øje paa Overlærer Mikkelsen, der stille og værdigt var paa Vej ned ad Trappen for at smække Indgangsdøren. Bag de ovale Guldlorgnetter iagttog hans lidt smalle øjne den forpustede Dreng, og da Jens Rasmus standsede helt op for at bukke dybt, kunde han ud af Øjenkrogene se paa den vippende Bevægelse af Overlærerens Fipskæg, at denne mumlede et uhørligt "God Morgen". Efter at han pligtskyldigst havde afleveret de halvanden Krone paa Frøken Madsens Kontor, benede han videre ned ad Gangen og hen til sit Klasseværelse. De skulde have Frøken Skaarup i første Time, og i samtlige af Dagens andre Lektioner selveste Frøken Madsen. Imedens Frøken Skaarup var langt inde i et ihærdigt Forsøg paa at lære Carl-Georg at stave sig fejlfrit igennem "Kostald", forsøgte Jens Rasmus at vise Børge, der sad foran ham, at han idag havde nogle nye og flotte metalglinsende Kugler med, som de skulde spille med i det store Frikvarter. Han opgav dog sit Forehavende, da Marie Louise paa Bænken ved Siden af havde opdaget, at noget var i Gære, og hvem turde regne med, at hun ikke var saa solidarisk med sin Kønsfælle, Frøken Skaarup, at hun sladrede. Han var stadigvæk lidt utryg ved disse Tøser, men der var een Ting, han maatte erkende: De var meget bedre til at spille Djævlespil end samtlige Drenge. Det var ikke uden Irritation at han saa, hvor højt Tøserne kunde kaste den timeglasformede Duppedit til Vejrs og hvor sikkert de igen kunde gribe den paa den tynde Snor imellem de to tynde Pinde. Jo, saagu havde Piger visse fordele... og saa var de anderledes. En Opdagelse, man ikke aabenlyst viste al for stor Interesse. Jens Rasmus havde kun en Broder, saa hans Kendskab til Kvindekønnets Anatomi var højst begrænset. En Dag havde der tilbudt sig en uventet Lejlighed til at snyde sig til et Kig ind i Gymnastiksalen, uden at Pigernes Gymnastiklærerinde, Frøken Schiøtz opdagede det, men Haabet om overraskende Afsløringer af hidtil ukendte Områder paa de smaa Yndigheder blev hurtigt kvalt. De var i Bluse og Nederdel, og skønt den sidstnævnte ved visse hurtige Bevægelser af 12

13 Kroppen godt kunde have afsløret nogle hidtil ukendte Enkeltheder, saa var samme Enkeltheder yderligere tilslørede af "mørke Benklæder" - efter Reglementet. Ogsaa efter Reglementet stillede man op i Rækker, naar Frikvarteret var forbi og man igen skulde ind til Time. To og to ved Siden af hinanden, og først naar man stod helt stille og uden at bryde Stilheden, fik Række for Række Lov til at forlade Skolegaarden, der godt kunde føles kold og klam, naar man stod uden at røre sig i for mange Minutter. "I maa gøre Jer klart, at Timen er begyndt saa snart jeg har ringet ind? derfor maa I forholde Jer stille Forstaaet? Timer, Dage, Uger og Maaneder, ja, flere Aar gik med de sædvanlige Skoledage, Ferier og Skoledage paany, og næste Gang, vi træffer Jens Rasmus, har Skolen lige skiftet Navn. 13

14 Tredie kapitel 14

15 "Roskilde Private Realskole og Forberedelsesskole til Katedralskolen". Det var Skolens Navn fra den Morgen, de mødte første Gang efter Sommerferien i Skolens Ejer og daglige Leder hed nu Wedel, og udover at der i de kommende Aar skete nogle andre større og mindre Forandringer, saa gik det hele, for Jens Rasmus i alle tilfælde, sin vante Gang. Hans Sælskindstornyster, som efter mange Aars Brug ikke var anvendeligt mere, var blevet erstattet af en Rumpedasker", som efter Gymnastiklærer Jensens Mening ikke var god for Holdningen; og han vidste Besked med den Slags, for han var Løjtnant. Han havde ogsaa efterhaanden maattet lære helt nye Fag. Det var faktisk med Aarene blevet mere krævende at gaa i Skole. Til Gengæld spillede Katekismen og Skriftstederne en mindre Rolle nu, hvorimod man stædigt holdt fast paa Sangtimerne. For Pokker, hvor han dog hadede de Sangtimer med Hr. Carlsen. Navnlig var det slemt for ham, naar samtlige Klasser havde Fællestime med flerstemmig Korsang. Paa Trods af den manglende Interesse for Sang og Musik, var det dog ikke uden en indeklæmt Beundring, Jens Rasmus hørte de musikalske Elevers Præstationer, som han aldrig selv ville være i Stand til at yde, selvom han igen skulle gaa i Skole en Periode paa hundrede Aar. Han kunde til Nød nynne første Linie af "Under de lysegrønne Lindetræer", en Sang hans Fader saa ofte gik og smånynnede i Bagbutikken, og den blev da ogsaa nogenlunde genkendelig i Jens Rasmus' Fortolkning, men kaste sig ud i Niels V. Gades "I Østen stiger Solen op", det vovede han altsaa ikke; men han bevægede da Munden og "Iod som om", saa Hr. Carlsen ikke kom med haanlige Bemærkninger. Det var underligt for Jens Rasmus, da Frøken Madsen tog sin Afsked i Han følte det, som blev den sidste Forbindelse med Fortiden og med hans lange Skolegang i LI. Maglekilde- stræde brudt, men i sit stille Sind tænkte han, at nu var hun da færdig med Skoleriet; men hvad med ham? Han skulde fortsætte 49 Aar endnu. Efterhånden som Aarene gik, blev "Tøserne" en Selvfølge, skønt de dog nok stadigvæk kunne forekomme lidt aparte. De var lidt vel snerpede, mente Jens Rasmus. Enkelte af dem kunne saamænd faa i Sinde at rødme, naar een eller anden i fuld Overensstemmelse med Kendsger- 15

16 ningerne paastod, at et eller andet var noget Lort. Derimod var det skægt, naar man kunde imponere dem, og det kunde man, naar man stillede op til "Stridsvogne". I samme Øjeblik trak Pigerne sig hen til et nogenlunde sikkert Hjørne af Skolegaarden. Nogle Drenge, Kuskene, tog et fast Greb i deres Livremme eller Seler og helt ind i Skjorte og Undertrøje, hvorefter man med Front imod hinanden stillede op i to Hold - et i hver Ende af Skolegaarden. Naar Kampsignalet lød, startede samtlige "Vogne", og det var uundgaaeligt at et Par af Hestene saa lidt forslaaede og sjuskede ud efter Sammenstødet. Men hvad gjorde det, naar blot man vandt? Det var selvfølgelig nok den samme Jens Rasmus, der i Begyndelsen af 1930'erne troligt passede sin Skolegang i det, der nu hed "Roskilde Private Fællesskole", som den Jens Rasmus, der lige saa troligt cirka 60 Aar tidligere havde passet den i Forberassen", men alligevel var han ikke til at kende igen, hvis man da ikke saa meget nøje efter. Han havde nu sit Haar "klippet til Skilning" og kæmmet glat med Brillantine. Siddende kækt paa Sned havde han nu enten en smaaternet Six-pense eller en mørkebrun Alpehue med en lille Snut i Toppen. Om Sommeren mødte han op i Skolen, iført korte Spejderbukser, Sportsstrømper og luftige Sandaler eller Lærredssko. I den kolde Tid gik man med lange Bukser eller som f. Eks. Jens Rasmus med Plusfour eller Pludderbukser. Han havde nok faaet nogle Par af de smarte, storternede Sportstrømper, som hørte til Pludderbukser, men saa smart som Tandlægens Frederik, var han nu ikke. Det lykkelige Bæst havde faaet Sportsstrømper med paasyede, edderraffinerede Uldgarnskvaster, der hang og dinglede under Pludderet. løvrigt havde Jens Rasmus allerede faaet sin første rigtige Herrejakke til "at være fin i", men til daglig gik han og de andre som Regel i hjemme- eller maskinstrikkede Pullovere. Mon ikke at det var i 1932 eller 33, Jens Rasmus saa den første Yo-Yo? Det var gaaet i Glemmebogen, hvem der havde den med i Skole. Der gik nogen Tid inden han havde faaet plaget sin Fader saa meget, at han fik en selv. Da hans Karakterpenge for Tiden ikke havde været saa mangfoldige, at der kunde skrabes en hel Krone sammen, maatte hans Fader punge ud, men saa maatte han ogsaa paatage sig at hjælpe til med at køre Varer ud i en hel Maaned. Den første Dag, han havde Yo-Yo'en med i Skole, kneb det med at vente til Frikvarteret, inden han demonstrerede sine Færdigheder for de nærmest siddende, men han beherskede sig. Det kunde jo ellers godt tænkes, at Nyerhvervelsen havnede i Lærerens Lomme og i bedste Fald kunne hentes efter Skoletid paa Bestyrerens Kontor. Han huskede tydeligt den Dag i 1934, hvor Skolen igen fik ny Ejer og Leder: Manden med det flotte Overskæg og det kraftige, mørke Haar. Ham som døbte Skolen om til "Roskilde Private Realskole". Saa vidt Jens Rasmus kunde huske, var det ogsaa omkring den Tid, Klosterhusstræde 16

17 blev omdøbt til Dronning Margrethesvej. Efterhånden som Aarene gik, tænkte han slet ikke mere paa, at han og hans Kammerater gik i Klasse med Piger. Det generede ham faktisk slet ikke mere, og efter at Skolen havde faaet en 8' Klasse og senere igen Mellemskoleklasser, Iagde han med Forbløffelse Mærke til, at nogle Drenge herfra syntes at finde Behag i Pigeselskab. Ja, nogle af dem udviste endog en efter Jens Rasmus' Mening ganske overdreven Hensynsfuldhed og Interesse for de smarteste af Tøserne. Det var hændt, at han havde taget Initiativet til Oprettelsen af et Talekor af mindre Drenge, som med taktfaste, høje Drengestemmer istemte et monotont Korværk med Teksten: Keld er forlovet med Lilly - Keld er forlovet med Lilly! og saa var det iøvrigt med at komme væk i en Fart, hvis den store Dreng ikke fandt Hymnen passende til Lejligheden eller ikke ønskede nogen Form for Opmærksomhed vedrørende Pigens og hans uskyldige Forelskelse. Hverken Jens Rasmus eller de andre Korister vidste saamænd, hvad der laa bag Ordet Forlovet" men de vidste blot, at der laa noget, man ikke var nærmere informeret om, derfor gættede man, samlede andres Gætterier og ufuldkomne Viden sammen, og af disse Ingredienser sammenbryggede man sin egen personlige Forestilling om Kønnenes indbyrdes Forhold. Det var givetvis nogle særdeles brogede Resultater, man kom til, men spændende var det, selvom Jens Rasmus maatte indrømme, at han nu alligevel var mere optaget af sine Rich's-billeder og sine OTAsamlekuponer. Efter hvad Jens Rasmus kunde huske, holdt den mørkhaarede Skoleejer ikke ud i mere end cirka tre Aar, saa gjorde den næsten sin Entre paa Skolen, og Jens Rasmus rystede paa sit lyse Hoved og tænkte noget i Retning af: "Jeg har s'qu ogsaa snart faaet nok, men jeg har 37 Aar tilbage". Men Skolens nye Ejer og leder, Johs. Bjerg-Nielsen havde til Gengæld ikke i Sinde at forlade Valpladsen så hurtigt. I 34 af de sidste 37 Aar, Jens Rasmus skulle fortsætte sin Skoledrengetilværelse, maatte han hver Dag bukke høfligt for denne Mand, om hvem Eleverne vidste, at han ikke alene var Skoleejer og Lærer, men at han ogsaa i ledige Stunder eksperimenterede og "opfandt" et eller andet, som hverken Jens Rasmus eller de andre kunde finde ud af, hvad var. Det næste, vi skal høre om Jens Rasmus er fra hans sidste tre Aar som Skoledreng, men inden han forlod Skolen, skulde dens Navn igen blive ændret. Den fik det samme Navn som den havde haft først i 30'erne: "Roskilde Private Realskole". Det bliver om denne, Jens Rasmus skal fortælle om til sidst. 17

18 Fjerde kapitel 18

19 Det var en morgen i begyndelsen af maj Jens Rasmus var sammen med Henrik på vej ned ad Skt. Olsgade. På hjørnet af denne og Dr. Margrethevej stod en lille flok andre elever og pjankede. Det brogede sceneri tvang et lille smil frem, og hans tanker gik endnu engang tilbage i tiden til de dage, da han gik i»forberassen«. Nu havde stræbsomme forældre igennem de rundt regnet 90 af de hundrede år, han havde gennemlevet, gjort alle tænkelige krumspring, for at deres skolepligtige unger skulle tage sig sirlige og velklædte ud, når de gik hjemmefra om morgenen, og de skulle også helst være nogenlunde anstændige at se på, når de vendte hjem efter skoletid, men idag: Ak, hvor forandret! Her stod en lille klynge, som formodentlig indeholdt såvel piger som drenge. Da begge køn, hvad hårpragt og påklædning angik, var så godt som identiske, var det i forbifarten ikke let at afgøre, hvad der var hvad. Blå, forvaskede lærreds-cowboybukser kunne vist godt betragtes som en slags fællesuniform, og de øvrige dele af»klunset«bidrog heller ikke meget til at adskille piger fra drenge. Jens Rasmus havde ofte den tanke, at det nærmest opfattedes som uanstændigt at skilte med forskellen, de to køn imellem, og selv havde han da også både hårlængde og»klude«efter gældende mode - man skulle jo nødigt være»anderledes«. Skolemapperne lå og flød på fortovet, så man måtte gå uden om dem, hvis man ikke ville træde på dem, hvad de bar præg af, at man havde budt dem adskillige gange før. Jens Rasmus og Henrik gik ned ad Dr. Margrethevej, og den lille, støjende skare sluttede op bag dem.»hvis vi kommer for sent får vi bare en skideballe, eller såd'n noget", kom det fra een, der ret sikkert måtte være en pige.»skid hul i det, såd'n noget er sgu da ikke døden, det er bare ærgeligt«, kom det fra en anden i klyngen.»slap af mand, vi når det sgu nok, og han er ikke så barsk, som han 19

20 glor til, ham Thon«, afsluttede en meget morgenfrisk gut og gjorde samtidig forsøg på at efterligne skolebestyrerens ansigtsudtryk, hvilket ikke lykkedes til fulde, da knægten for det første havde en kæmpeparyk af skulderlangt hår, og dernæst manglede skæg og klangfuld mandsrøst. Det eneste lighedspunkt var brillerne og det faste blik i øjnene, så resultatet var i det store og hele mangelfuldt. Da den meget livsglade lille skare trådte ind ad døren til skolens forgang, løb de lige ind i objektet for deres morskab.»hej, Thon!«, Henrik løftede højre hånd med tommelfingeren opad og tilkendegav hermed, at han ønskede sin skolebestyrer en god morgen.»hej!«lød svaret, og hermed var der kvitteret for den hilsen. Den næste i rækken gjorde blot et rask kast med hovedet og smilede frimodigt, hvorimod den sidste, som var en pige, slet intet sagde eller gjorde, da hun var lidt morgengnaven endnu. Jens Rasmus havde selvfølgelig ingen hue at tage af, og han huskede pludselig, hvor misundelig han for cirka et hundrede år tilbage havde været på Niels Jørgen fra Karen Olsdatterstræde, fordi han dengang kunne tillade sig at løbe barhovedet rundt, mens han, høkerens Jens Rasmus, hørte til»bedre folks børn«, og derfor pænt måtte gå med hue på gaden; men nu nød han det ikke engang, for sådan var det jo bare. Han standsede heller ikke og bukkede, som han havde måttet gøre hver eneste skoledag i cirka 85 år. Han foretog slet og ret den samme opadgående bevægelse med hånden og den opadvendte tommelfinger og sagde»hej«, men lidt respektstridigt forekom det ham nu at være og det kneb lidt for ham, ligesom det altid havde knebet at undlade det høflige»hr.«, når han tiltalte skolens bestyrer og de andre lærere. Og en lærerinde var nu altså stadigvæk»frøken«, skønt han fulgte pænt trop og undlod det når han talte til sine lærerinder, som så sandelig på ingen måde havde den mindste lighed med frøken Madsen eller de andre værdige og utilnærmelige»bedstemødre«i»forberassen«. Men sige»du«til lærerinderne og lærerne - nej, der trak han nu grænsen. Han havde vænnet sig til, at undervisningen havde ændret form, og at man nu godt kunne tillade sig at tale sammen i timerne, og han syntes, at han havde tilpasset sig det moderne skolesystem ret godt, skønt guderne skal vide, at det, sammenlignet med tidligere tiders systemer, var ret aparte. Sin skepsis overfor»tøserne«havde han sat til undervejs. Den forekom ham idag lidt komisk at tænke på. Det måtte indrømmes, at det nu om dage var mere skægt at være skoledreng end det nogensinde havde været, men det kunne han jo ikke tale om til nogen. De ville iøvrigt heller ikke have troet 20

21 et hak af hans beretninger om»forberassen«og de forhold, han havde gået i skole under. En dag sidste år havde han nu trods alt ventet, at skolens mure var styrtet sammen. Han stod inde på bestyrerens kontor, da en dreng fra en af de andre klasser stak hovedet ind ad døren og nærmest råbte:»ka' du ikke li'e ta' å låne mig en krone?«spørgsmålet udløste ikke den reaktion, han havde ventet. Ikke engang en lille beskeden skideballe til den frimodige ungersvend, kun et ganske almindeligt afslag, givet med et dårligt skjult smil. Kan man nu forstå det? tænkte Jens Rasmus og rystede opgivende på hovedet, uden at nogen lagde mærke til det, og så forestillede han sig, hvordan frøken Madsen eller Wedel ville have taget den situation. Tænk, hvis man kunne have taget hele klassen fra i år med 100 år tilbage i tiden og præsenteret den for lærerne og»disciplene«i»forberassen«. Der var helt sikkert opstået nogle uoverskuelige kommunikationsvanskeligheder. En dag iagttog han i et frikvarter et par større drenge, der ganske åbenlyst var opslugt af interesse for et blad, hvis forside var prydet af et næsten uemballeret og efter attituden at dømme, meget lidt ærbart damemenneske. Da han fik snydt sig til også at se et par af billederne og en smule af teksten inde i bladet, tænkte han på sin i tyll draperede, kønsløse fe, som ridende på et stjerneskud smilede henført til ham fra de tre glansbilleder bag i regnebogen for rundt regnet et hundrede år siden. Han tænkte videre frem i tiden, på sine Rich's-billeder med»markens og Skovens Dyr«, og på»cocktail«, det uhørt uanstændige blad, som i 30'rne hang diskret placeret i bladkioskerne, og som han og hans jævnaldrende stjålent skævede til i forbifarten. Han og de andre børn havde skævet til så meget andet, når det tilbød sig i butiksvinduerne. I den første halvdel af sine 100 skoledrengeår havde han skævet og ønsket, men kun meget sjældent var et ønske blevet opfyldt.»for det første har vi ikke råd til sådan noget, min dreng, og for det andet er det ikke sundt for børn at få alt, hvad de peger på«, havde hans far sagt, og så havde man slået sig til tåls med det, for sådan var det nu engang - og så var det ens for alle. De senere år. Nå ja, Jens Rasmus prøvede at regne ud, hvor mange penge han egentlig havde fået derhjemme til legetøj og andet, som var helt og aldeles nødvendigt for ikke at stå tilbage for kammeraterne og dermed få komplekser. Han var klar over, at hundrede år var lang tid, men at der også var sket meget i den tid. 21

22 Meget var forandret, men om det også altid var til det bedre, kunne han ikke blive enig med sig selv om. Eksamenstiden var forbi. Skolen havde afholdt sin afslutningsfest, hvor bestyreren havde talt, som bestyreren nu plejede at tale. Han havde taget afsked med de elever, der ikke skulle fortsætte i "Den Private Realskole«, og ønsket dem alle en god ferie. Enkeltvis eller i små klynger forlod eleverne skolebygningen, og så snart de var kommet ud på Dr. Margrethevej splittedes de for alle vinde under vild jubel. Hjem og på ferie! Jens Rasmus stod helt alene tilbage på fortovet. Han var standset op lige ved parkering-forbudsskiltet og havde vendt sig om for endnu engang at betragte den røde skolebygning, hvori de 60 år af hans skoletid var tilbragt. Han sendte en tanke tilbage til årene i Ll. Maglekildestræde og sukkede lettet. Han havde løst sin opgave og han havde fri nu. Jens Rasmus kikkede sig lidt stjålent omkring for at se, om nogen iagttog ham, og da ingen syntes at bemærke skoledrengen ved skiltet, trak han vejret dybt, krympede sig lidt sammen, åndede kraftigt ud og forsvandt som en let tåge ud i sommerluften. 22

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set.

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set. LÆS STARTEN AF 1 Dræberfisken Sirius holdt godt fast i sit svævebræt mens han spejdede nervøst gennem skyerne. Han frøs, for han havde holdt udkig i mange timer. Skyerne var tætte. Hver gang han drev gennem

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Det har gjort mig til den jeg er...

Det har gjort mig til den jeg er... . Da jeg var 3 år, flyttede vi til Thurø. I København havde vi ikke haft fjernsyn. Så det, at vi fik et lille et, var en MEGET stor ting. De første par dage på Rolf Krakes Vej brugte jeg foran fjernsynet.

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

6. Reaktioner på fængslingen. Faderens reaktion da Churchill-klubben blev arresteret:

6. Reaktioner på fængslingen. Faderens reaktion da Churchill-klubben blev arresteret: 6. Reaktioner på fængslingen Der var ingen i hjemmene eller på skolen, der vidste, at drengene fra Churchill-klubben lavede sabotage. Forældrene var selvfølgelig chokerede, da deres sønner blev arresteret.

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Bamse Polle. i 2. klasse

Bamse Polle. i 2. klasse Bamse Polle i 2. klasse Polle Noller Sigurd Søren Maren Snella Lise Hanne Projektet Bamse Polle bygger på læseplan for den kriminalpræventive undervisning for 0. - 3. klasse og blev støttet af Det kriminalpræventive

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var Mor i krise Store kriser i privatlivet og på arbejdet var mere, end Iben kunne magte, så da hendes 16-årige søn blev smidt ud af skolen efter at have røget hash, gik hendes verden i spåner. Men efter hjælp

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

For næsen af Gestapo

For næsen af Gestapo Jørgen Hartung Nielsen For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 3 27/10/11 16:06:28 For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Klostermarksskolens historie

Klostermarksskolens historie Klostermarksskolens historie 1871 1880 Klostermarksskolen blev grundlagt i 1871 som forberedelsesskole til Aalborg Katedralskole. Før 1871 var det sådan, at latinskolen (gymnasiet) optog elever (drenge)

Læs mere

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem.

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem. 7. Kapitel Lang tid efter landede Undo på toppen af et kæmpestort hus. Herfra, hvor hun sad, kunne hun se vidt omkring. Og dybt, dybt nede opdagede hun en masse vingeløse. Nogle for ud og ind af husene.

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København StilladsInformation nr. 80 - august 2006 om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København Det lyder, som om det drejer sig om en sygdom men mine tanker går i helt andre retninger - nemlig at være

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014

Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014 Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014 Side 1 af 9 Varde Sommerspil 2014 Årets forestilling: Byens Bedste Horehus Siddepladserne Side 2 af 9 Varde Sommerspil 2014 Sommerspillets parkeringsforhold Adgang

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame På jagttur til Mayogi-safaris i Sydafrika 100 For et år siden tog fire danske par på jagt efter bl.a. springbuk, bleesbuk, duiker, black wildebeest og kudu nær Port Elisabet, og den tur kom de ikke til

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

søskende strides! KAIN og ABEL

søskende strides! KAIN og ABEL Rembrandt: Kain slår Abel ihjel 1650 Når søskende strides! KAIN og ABEL Der var engang en dreng. Han hed KAIN. Han fik en lillebror. Han hed ABEL. KAIN syntes ikke, at hans forældre lagde mærke til ham

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser.

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. SPROG bruger vi når vi vil meddele os til vores omgivelser Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. til at tænke med Det er vigtigt at holde sig for øje, at udvikling

Læs mere

Første kapitel. skulle lave rod og skidt og møg, så de nye superstøvsugere. Elektroflaks kunne blive testet. Men de havde været

Første kapitel. skulle lave rod og skidt og møg, så de nye superstøvsugere. Elektroflaks kunne blive testet. Men de havde været amilien Rantanen var en rigtig storby - familie, som boede på femte sal i Stockholm og kørte byen rundt med tunnelbanen. Børnene, Isadora og Ingo, elskede at køre med tunnelbane. Men mor Ritva og far Roger

Læs mere

Et hjerte. Skal vi være kærester? Emma kiggede spørgende op på Kasper, som hurtigt kiggede ned i vandet.

Et hjerte. Skal vi være kærester? Emma kiggede spørgende op på Kasper, som hurtigt kiggede ned i vandet. Et hjerte. Dag 1 En gang i fremtiden fandt en klog mand på, at man kunne erstatte adoptivbørn med robotter. Robotterne lignede og opførte sig som almindelige børn, men forskellen var, at robotterne ikke

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

KAPITEL 1 Forfølgeren

KAPITEL 1 Forfølgeren KAPITEL 1 Forfølgeren Jeg er på vej hen til de røde fodboldbaner på Vesterbro for at spille fodbold med min bedste ven, Tommy, og nogle drenge fra hans klasse på Oehlenschlægersgades Skole. Første skoledag

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Matematik i børnehøjde

Matematik i børnehøjde Matematik i børnehøjde Uglerne 2009 Hættegården Vi spillede kryds og bolle Det begyndte nærmest ved en tilfældighed. Et par piger gik rundt med en kurv med murerværktøj i plastik og vi faldt i snak om,

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

et moderne revisionseventyr om navneforvirring, tagkonstruktioner, farvede sokker og bombeglade reklamefolk...

et moderne revisionseventyr om navneforvirring, tagkonstruktioner, farvede sokker og bombeglade reklamefolk... et moderne revisionseventyr om navneforvirring, tagkonstruktioner, farvede sokker og bombeglade reklamefolk... revision med 2 der Ønskede at blive Én! Der var engang to revisionshuse, der brændende havde

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

en privatskole i storbyen med gamle rødder

en privatskole i storbyen med gamle rødder Klostermarksskolen en privatskole i storbyen med gamle rødder 368 Friskolebladet vil besøge et par frie grundskoler fra de andre skoleforeninger for at se på deres baggrund og virke. Fælles for dem er,

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Den hemmelige remse. Kapitel 1. Kapitel 2

Den hemmelige remse. Kapitel 1. Kapitel 2 Den hemmelige remse Af Kenneth Bernholm (http://kennethbernholm.dk/) Udgivet under Creative Commons BY-NC-ND 3.0 (http://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/3.0/) ISBN 978-87-91845-15-4 Kapitel 1 Nu

Læs mere

Min første haj!!! Og min anden haj!!!

Min første haj!!! Og min anden haj!!! Min første haj!!! Og min anden haj!!! Her sidder jeg lige og får en slapper ved siden af Luke Egentlig havde min far og jeg ikke den store lyst til at tage af sted. Efter næsten 14 dages hæsblæsende ferie,

Læs mere

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye:

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: SKYLD Begrebet skyld hos Kierkegaard. Uddrag fra undervisningsmaterialet: På kant med Kierkegaard I

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Jeg blev meget, meget stille

Jeg blev meget, meget stille Artikel, Sophia og Phillip, Familier med kræftramte børn, familieportræt, søskendevinkel Rettet Jeg blev meget, meget stille Søskende til børn der har fået kræft kan ende med at gøre sig selv usynlige.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til Kapitel 1 Det var Julies fødselsdag, og hun havde spekuleret meget på, hvad hendes far og mor mon ville give hende. Hun havde skrevet en lang liste over småting, hun syntes hun manglede, og så havde hun

Læs mere

side 9 manden StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988

side 9 manden StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988 StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 side 9 manden Navn: Lars Henriksen Bopæl: Humlebæk Alder: 50 Firma: Oldenborg Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988 Stilladsudd: ERFA 1 og 2, Faldsikring Tillidshverv:

Læs mere

På vandretur og hvad så? En buket af gode råd til dig, der vil begynde at vandre.

På vandretur og hvad så? En buket af gode råd til dig, der vil begynde at vandre. På vandretur og hvad så? En buket af gode råd til dig, der vil begynde at vandre. Dansk Vandrelaug Kultorvet 7, 1. 1175 København K Tlf. 3312 1165 ma.-fre. kl. 13-17 Fax 3313 1165 dvl@dvl.dk www.dvl.dk

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

HURRA vores nye 15 personers bus er klar til syn, vi regner med den er klar til efter sommerferien.

HURRA vores nye 15 personers bus er klar til syn, vi regner med den er klar til efter sommerferien. Nyhedsbrev nr.7-2013 Nyt fra Skolelederen Kære forældre og andre læsere af vores nyhedsbrev. Årets sommerfest blev afholdt torsdag den 13. juni. Der har været en flot opbakning og jeg har haft mange gode

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning.

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Claus-Peter Aanum. Boligforeningen Ungdomsbo i Esbjerg, den 15. marts 2012. Første gang jeg stiftede

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Kære forældre, Først en stor tak til alle jer, som besvarede undersøgelsen i sidste nummer af Kildeskolenyt!

Kære forældre, Først en stor tak til alle jer, som besvarede undersøgelsen i sidste nummer af Kildeskolenyt! ildeskolenyt! Kære forældre, Først en stor tak til alle jer, som besvarede undersøgelsen i sidste nummer af Kildeskolenyt! Denne gang modtager I bladet med posten, så vi ved, at I får undersøgelsen vi

Læs mere

Det bliver regnvejr. Klaus Rifbjerg, 1976 (6,4 ns)

Det bliver regnvejr. Klaus Rifbjerg, 1976 (6,4 ns) Det bliver regnvejr Klaus Rifbjerg, 1976 (6,4 ns) Han svingede op over fortovet uden at stå af og pressede knallerten pludseligt hårdt det sidste stykke op ad fliserne i 5 indkørslen for at få en opbremsning,

Læs mere

Skole og institutioner

Skole og institutioner Skole og institutioner 1539 De første latinskoler oprettes i de større byer. Skolerne var kun for drenge, og de fik mest teologisk undervisning 1814 7 års undervisningspligt for alle børn 1899 Ny skolelov,

Læs mere

Det hele startede, da vi læste i en af fars gamle tegneserier.

Det hele startede, da vi læste i en af fars gamle tegneserier. et HeLt NYt Ord! Det her er historien om, hvordan min lillebror opfandt et nyt ord. Og om hvordan vi blev til det, som ordet betyder. Ordet var: DIGTER-TIV. Næsten alle ved vist, hvad en detektiv er altså

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere