Lokalplan nr. 432 "Carlsberg II"

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lokalplan nr. 432 "Carlsberg II""

Transkript

1 Lokalplan nr. 432 "Carlsberg II" Lokalplanen er vedtaget på orgerrepræsentationens møde 29. januar 2009 og bekendtgjort den 18. februar 2009.

2 Indhold aggrund for lokalplanen og kommuneplantillægget Lokalplanens formål...3 aggrund...4 Kvarteret og lokalplanområdet...4 Planlægning...6 "Vores y"...6 Intentioner i lokalplanen...10 yens parker, pladser og kulturmiljø...13 Kulturmiljøet - bevaring af bygninger og haver...14 æredygtighed...17 yarkitektonisk vurdering...20 Supplerende lokalplanlægning...21 Miljøforhold, VVM og miljøvurdering...21 Skyggediagrammer...23 Forhold til øvrig planlægning og lovgivning Regionplan Landsplandirektivet, Fingerplan Kommuneplan Detailhandel...26 Forslag til kommuneplantillæg...26 Højhusstrategi...27 Kollektiv trafik...27 Parkering...27 Overordnede planforudsætninger...27 yomdannelsesområde...28 Grundejerforening...28 Udbygningsaftale...28 oligpolitik...29 Varmeplanlægning...29 ktuelle byudviklingsmuligheder i nærområdet...29 Gældende lokalplaner...29 ortfaldet lokalplanforslag...31 Fredninger, nyfredning og bevaring...31 Miljø i byggeri og anlæg...31 Trafikstøj...32 Virksomheder...32 Jordforurening...33 Regnvand...33 ffald...33 Tilladelse i henhold til anden lovgivning...34 Forsidefoto: Visualisering af Carlsberg som et nyt, tæt bykvarter i København. Her set fra arkade i nyt byggeri langs adgangsvejen fra syd. Til venstre ses Mineralvandsfabrikken og Kedelhuset. 2 Lokalplan nr. 432 "Carlsberg II"

3 aggrund for lokalplanen og kommuneplantillægget Carlsberg set fra luften. JW Luftfoto Lokalplanens formål Industriområdet Carlsberg ønskes omdannet til et tæt og levende bykvarter, hvor der lægges særlig vægt på bæredygtighed, byrum og byliv samt på bevaring og genbrug af kulturarven og områdets øvrige eksisterende herlighedsværdier. På Carlsbergs del af lokalplanområdet fastlægges der en samlet rummelighed på op til m 2 etageareal. ortset fra mindre underområder/delarealer er lokalplanen en rammelokalplan, der åbner mulighed for at etablere den overordnede infrastruktur og de vigtigste byrum samt udnytte de eksisterende bevaringsværdige bygninger. Nybyggeri forudsætter, at der er fastlagt detaljerede bestemmelser for det aktuelle underområde/delareal i en supplerende lokalplan. For at sikre sammenhæng mellem udviklingen på Carlsberg og de umiddelbart tilgrænsende områder indgår de i lokalplanen. Lokalplanen muliggør således Sønder oulevard omlagt som rekreativt område mellem Enghavevej og Vesterfælledvej og åbner mulighed for at udvide stationsområdet ved Enghave Station, så der bliver direkte forbindelse fra stationen til Carlsberg. Desuden muliggøres opførelsen af en randbebyggelse mod den nordlige del af Vesterfælledvej og etableringen af en sti på dette sted mellem Vesterfælledvej og Carlsberggrunden. Lokalplan nr. 432 "Carlsberg II" 3

4 aggrund for lokalplanen og kommuneplantillægget Visualiseringen af aftenstemning på "Kulturpladsen" ved Kraftværket, Kedelhuset og Mineralvandsfabrikken. aggrund Virksomheden Carlsberg /S, der har ligget i Valby siden 1847, har besluttet at flytte hovedparten af bryggeriproduktionen til Fredericia med udgangen af Carlsbergs administrative, forskningsmæssige og besøgsmæssige aktiviteter - herunder Husbryggeriet Jacobsen - vil dog fortsat blive i Valby. Carlsberg /S udskrev i efteråret 2006 en åben international arkitektkonkurrence Vores y for at få idéer til, hvordan den 33 ha store bryggerigrund kan udvikles. Visionen er at skabe et nyt, levende bykvarter med et intenst byliv som følge af en tæt bystruktur med en blanding af boliger, erhverv, handel, kultur og fritid. Carlsberg /S og tegnestuen Entasis, som vandt konkurrencen, har sammen med andre rådgivere udarbejdet grundlaget for lokalplanen i et samarbejde med. Lokalplanområdet afrundes som nævnt med arealer ved Rahbeks llé, Vesterbrogade, Vesterfælledvej, Sønder oulevard, Enghavevej, Vigerslev llé og jerregårdsvej, hvorved tre tidligere lokalplaner kan aflyses i deres helhed. Kvarteret og lokalplanområdet Lokalplanområdet ligger centralt i København mellem Vesterbro, Valby, Kongens Enghave og Frederiksberg. Vesterbro Humleby med Carlsberg i baggrunden. Vesterbro er domineret af klassiske fire-fem etagers rødstenskarréer fra slutningen af 1800-tallet. Med igangsættelsen af byfornyelsen på Vesterbro i 1992 har bydelen undergået en stor forandring, og der findes et livligt handelsliv især omkring Vesterbrogade og Istedgade. Umiddelbart op til lokalplanområdet ligger den to og en halv etages boligbebyggelse Humleby, der blev opført som arbejderboliger til &W i Lokalplan nr. 432 "Carlsberg II"

5 aggrund for lokalplanen og kommuneplantillægget Kongens Enghave Lokalplanområdet afgrænses mod syd af jernbanen og Vigerslev llé. På den anden side af banen ligger bydelen Kongens Enghave. Vestre Kirkegård, der ligger tæt på, er et stort fredeligt grønt område. Valby Vest for lokalplanområdet ligger Valby, hvor den nærmeste bebyggelse langs Valby Langgade er gamle patriciervillaer med store haver. Fra villaområdet ned mod Valbys centrum skifter området karakter til klassisk karréstruktur. Ved Valby Station er tidligere industriarealer blevet omdannet til et nyt byområde med bl.a. detailhandelscenteret Spinderiet, skole og boliger. Frederiksberg Den tilgrænsende del af Frederiksberg er præget af velholdte karrébebyggelser samt Søndermarken. Grønne områder og haver Den omlagte Sønder oulevard Lokalplanområdet ligger tæt ved en række større, offentligt tilgængelige grønne områder: Søndermarken, Frederiksberg Have, Sønder oulevard og Vestre Kirkegård. Søndermarken og Frederiksberg Have består af en landskabshave samt en barokhave. Slots- og Ejendomsstyrelsen forvalter haverne, og de er velbesøgte. Vestre Kirkegård er et stort, grønt karaktergivende område, som er tidstypisk for 1900-tallets formelle havekunst. På Carlsberg ligger der grønne områder langs Gamle Carlsberg Vej, herunder Carl Jacobsens Villa s Have, hvoraf en del er fredet, og ned mod banen ligger kademiets Have. Disse grønne arealer fungerer sammen med træbeplantningen langs Gamle Carlsberg Vej som en grøn forbindelse mellem Søndermarken og Vestre Kirkegård, hvilket også er til gavn for dyrelivet, da de fungerer som spredningskorridorer for områdets flora og fauna. Størstedelen af Sønder oulevard blev revitaliseret i og indrettet med varierende beplantning og muligheder for idræt, bevægelse og rekreation. evaringsværdier Tårne og spir på Ny Carlsberg. Carlsberg-området er et enestående kulturmiljø. Her er anvendt nogle af landets bedste arkitekter og helt frem til efter midten af 1900-tallet blev der lagt stor vægt på, at området signalerede storhed og international orientering. Særligt markant er områdets terrænstigning, de aksiale forløb, Dipylons og Elefantportens monumentalitet, bygningernes varierende skala og arkitektur samt de eksotiske haveanlæg og træer. På Carlsberg-området findes mange bygninger med høj bevaringsværdi. I lokalplanens nordøstlige hjørne mod Rahbeks llé ligger resterne af det tidligere damphvidtølsbryggeri Kongens ryghus. Her har bryghusbebyggelsen og de to portbygninger, der er ombygget primært til boliger, høj bevaringsværdi, og den 22 etager høje silo har stor værdi som vartegn i bydelen. Den tidligere porcelænsfabrik ing & Grøndahl mellem Vesterbrogade og Vester Fælledvej rummer også flere bevaringsværdige bygninger. lle villaerne mellem Gamle Carlsberg Vej og jerregårdsvej har høj bevaringsværdi. utikker Området ligger mellem bydelscentret langs Vesterbrogade, lokalcentret ved Enghavevej og bydelscentret i Valby ymidte. Lokalplan nr. 432 "Carlsberg II" 5

6 aggrund for lokalplanen og kommuneplantillægget Institutioner Det vurderes, at de eksisterende folkeskoler på Vesterbro kan dække skolebehovet for Carlsberg, men der vil, ved fuld udbygning, være behov for at etablere to-tre nye integrerede daginstitutioner med et samlet volumen på m 2 inden for lokalplanområdet. Institutionerne kan indrettes i eksisterende bygninger, og hvor kravet til friareal i øvrigt kan opfyldes. Den eksisterende selvejende institution på Rahbeks llé (i Frederiksberg Kommune) skal genhuses og evt. udvides for at bidrage til dækning af det forventede pladsbehov. Planlægning Forslag til kommuneplantillæg I plan 2005 er Carlsbergs del af lokalplanområdet i rammerne udlagt til industri (J1 og J2). Det er en forudsætning for lokalplanens endelige vedtagelse, at der samtidig vedtages et tillæg til Kommuneplan 2005, som: muliggør en flytning af Enghave Station samt en bydelsgade med bro over baneterrænet afgrænser et område til butikker med op til m 2 bruttoetageareal fastlægger en mindre ændring af de arealer, der kan byudvikles i 1. halv del af planperioden fastlægger et nyt C2*-område Carlsberg, som omfatter hele byomdannelsesområdet Carlsberg, med særlige bestemmelser om bl.a. anvendelse, bebyggelsens omfang, højhuse, friarealer og parkering ændrer afgrænsning af C2*-området Rahbeks llé og de særlige bestemmelser om bebyggelsens omfang og parkering fastlægger et T3-område til transformatorstationen ved Vester Fælledvej Der er samtidig udarbejdet en rapport med VVM redegørelse og med miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Vores y Visionen I det følgende beskrives intentionerne i vinderforslaget fra arkitektkonkurrencen og den efterfølgende bearbejdning, der er Carlsbergs input til lokalplanen. Materialet til "Vores y" er udarbejdet af Carlsberg og Entasis sammen med andre rådgivere og. Carlsberg har fra starten givet udtryk for høje ambitioner med omdannelsen af området. Området ønskes fortsat at være en del af Carlsbergs firmaidentitet, og der skal både holdes fast i fortællingen om området og tænkes nye, revolutionerende tanker - i den gamle bryggers ånd. I Carlsbergs input er om visionen for byrummene anført: Carlsberg vil vise vejen for byen som oplevelsesmaskine. I asken fra modernismens problematiske prioritering af sol og luft vil en tæt by med troværdige byrum genopstå, som rammen om en bæredygtig by. Intentionen er, at livet på Carlsberg skal samles i en struktur, der er tættere og mere massiv end set i 100 år, men samtidig understøtte og fortsætte den tradition som kendes fra den klassiske karréby i København og på Frederiksberg. Carlsberg går via sin tætte bymæssige identitet forrest i international byudvikling og viser nye veje i foreningen af økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed. Livet skal kunne leves fra vugge til grav og generationerne bliver dus med hinanden. 6 Lokalplan nr. 432 "Carlsberg II"

7 aggrund for lokalplanen og kommuneplantillægget Visualiseringen af et fuldt udbygget Carlsberg bykvarter set fra sydvest ind over Vesterbro. yliv hele døgnet Der ønskes skabt et nyt kvarter, hvor mennesker, kulturer og modsætninger mødes i en intens storbystemning. Gennem en høj tæthed, en blanding af funktioner, en vægtning af udadvendte funktioner og en vægtning af de fælles rum er ambitionen at skabe et fundament, der understøtter en levende by 24 timer i døgnet. Der er lagt vægt på forskellige oplevelser: Smalle gader, der åbner sig mod pladserne, rolige områder, der veksler med livlige og aktive områder, snævre stræder og de åbne haver. utikkerne ønskes at udgøre en væsentlig del af gadebilledet, og disse skal spænde fra den lille specialforretning til det store udvalg i det velassorterede supermarked. Endvidere er det ønsket at tiltrække kulturinstitutioner, der har mulighed for at anvende de historiske bygningsmæssige rammer samt idrætsog undervisningstilbud mv. Der lægges vægt på at skabe muligheder for at mødes. I den forbindelse er mødet mellem bygninger og byrum prioriteret. Kantzonen, langs bygningens facade, indbyder til ophold og interaktion med livet på gaden. Kantzoner: Det er ofte i mødet mellem bygning og byrum - langs byrummets kanter at bylivet udfolder sig. Derfor er der særlig opmærksomhed på udformningen af det areal, som ligger i umiddelbar tilknytning til bygningernes facader, og som typisk forholder sig til aktiviteterne i stueetagen. Her kan f.eks. være en Lokalplan nr. 432 "Carlsberg II" 7

8 aggrund for lokalplanen og kommuneplantillægget forskydning i facaden, der muliggør ophold, et sted at sidde i solen eller i skyggen, en trappe, et trin, plads til blomster, varer, eller en grøn forhave med plads til grill. Dette areal kaldes kantzonen, og den kan udformes på forskellig vis, så den giver mulighed for forskellige typer byliv langs byrummets kanter. Facader: Det er især bygningernes underste etager, som formidler samspillet mellem byrum og bygning og medvirker til at skabe gode rammer for bylivet langs byrummets kanter. ygningernes underste etager - basen - fortæller om indholdet og byhusets betydning for byrummet, og derfor ses det ofte i klassiske byhuse, at basen er artikuleret særligt i forhold til resten af huset - f.eks. med meget rustikke eller forfinede forarbejdninger. Facadeaktivitet: Det er et stort ønske at have en aktiv stueetage, der henvender sig til og tilbyder en dialog med/aktivitet i forhold til de forbipasserende i store dele af den centrale del af kvarteret, mens det i de mere boligorienterede områder er ønsket at opnå en mere rolig og privat atmosfære. Der opereres med tre kategorier af facadeaktivitet: De aktive, de åbne og de private. En attraktiv butiksfacade. ebyggelsen: Vil overvejende være en meget tæt karrébebyggelse suppleret med de eksisterende bevaringsværdige bygninger samt ni højhuse. Højhusene skaber en særlig identitet for bydelen og bidrager til at skabe et tæt bykvarter med varierede og udadvendte funktioner. Højhusene placeres ved hver deres byrum for at understøtte det pågældende byrums identitet. elysning: Carlsberg /S vil udarbejde en belysningsstrategi for det nye bykvarter Carlsberg. yens parker, pladser og kultur Vinderforslaget vægter byrummene højt, og der er særlig opmærksomhed på de offentlige byrum. yrummene er defineret i forhold til et indbyrdes hierarki med tre karakterer: De regionale byrum indeholder regionale destinationer, som store kulturfunktioner, kunst, bespisning, beværtning og detailhandel af særlig høj kvalitet. De regionale byrum skal danne ramme for besøgende hele året, ugen og døgnet, og skal derfor tilrettelægges, så der sikres et højt aktivitetsniveau. yrummene skal kunne rumme forskellige store begivenheder og events. ydelsrummene tilbyder attraktive udfoldelsessteder for bydelen og naboområderne. Rummene giver bydelen en stor variation af rum relateret til funktioner, byliv, aktiviteter og brug. ydelsrummene kan tåle store sæsonvariationer, stille perioder og er mere robuste overfor forskellige funktioner i de omkringliggende bygninger. De tilbyder legepladser, udearbejdssteder, mødesteder, sport, sanselig rekreation, ophold og pausesteder, så bydelens dagligliv kan udfolde sig tæt på kontoret og boligen. 8 Lokalplan nr. 432 "Carlsberg II"

9 aggrund for lokalplanen og kommuneplantillægget De lokale byrum udgør det daglige mødested mellem beboere og erhvervsaktive. De bliver vigtige for den lokale sammenhængskraft og kan tilpasse sig efter de umiddelbare behov i lokalmiljøet: Den lille oase, legepladsen, mødestedet og pausen. yrummene er tiltænkt hver sin identitet således, at de kan tilbyde noget forskelligt. En del af byrummene udgøres af haverne, hvor der foruden de to eksisterende, kendte haver planlægges tre mindre, fælles haver alle placeret nord for Ny Carlsberg Vej. æredygtighed Carlsberg /S har en vision om at skabe balance mellem den miljømæssige, den sociale og den økonomiske udvikling af Carlsberg. yudviklingen skal derfor understøtte forskellige behov hos nuværende og kommende beboere og brugere, minimere ressourceforbrug og mindske miljøbelastning, tage højde for konsekvenserne af de klimaforandringer, vi oplever i dag og gøre effektivt brug af naturlige ressourcer og styrke bynatur og miljø. Desuden skal byudviklingen afspejle den sociale mangfoldighed, der findes på Vesterbro og i Valby, og der skal være boliger til alle. Social bæredygtighed Der skabes grundlag for social mangfoldighed og ansvarlighed ved at bygge tæt og fokusere på et aktivt og levende byliv. Med en variation af karakterfulde byrum skabes mulighed for forskellige former for social aktivitet. Ved at bevare og genbruge eksisterende bygninger skabes en egen identitet og tilhørsforhold for beboerne og brugere af kvarteret. En blanding af boliger og erhverv og et bredt udbud af butikker, kulturinstitutioner mv., vil gøre det nye kvarter attraktivt for en bred skare af mennesker - både som bosted og som besøgsmål. Carlsberg /S har tilkendegivet et ønske om at sikre diversitet i boligstørrelser, ejerform og prisniveau, herunder 300 billige boliger. Miljømæssig bæredygtighed Carlsberg /S har et overordnet mål om, at det endeligt udbyggede kvarter bliver CO2-neutralt med hensyn til el- og varmeforbruget til bygningsdrift. Carlsberg /S har sammen med rådgivningsfirmaet Esbensen udarbejdet vision, mål og virkemidler for udviklingen af Carlsberg-området som en bæredygtig udvikling af Carlsberg-området. Rapporten æredygtighed, Esbensen/Carlsberg input til rammelokalplan_carlsberg kan ses på www3.kk.dk. Figuren på side 10 illustrerer, hvad Carlsberg /S vil gøre for at skabe bæredygtighed. Økonomisk bæredygtighed Økonomisk bæredygtighed sikres ved at udnytte den eksisterende infrastruktur og stationsnærhed og ved at bygge et tæt og attraktivt kvarter. Trafik Carlsberg /S ønsker, at alle trafikformer har adgang til og bidrager til et moderne og urbant byliv på Carlsberg samtidig med, at bylivet frit kan udfolde sig på tværs af gader og pladser. Det er hensigten at styrke den kollektive trafik: Ved at opgradere Enghave Station, og gøre den til en attraktiv og integreret del af kvarteret. Og ved at udforme Lokalplan nr. 432 "Carlsberg II" 9

10 aggrund for lokalplanen og kommuneplantillægget æredygtighed på Carlsberg: Den midterste ring beskriver, hvordan det kan gøres, og den inderste ring beskriver, hvorfor det skal gøres. Skitseforslag til Ny Enghave Station. Intentioner i lokalplanen vejene, så bybusser kan få bedst mulig adgang til kvarterets centrale byrum. Herudover vil et godt netværk af sti- og cykelforbindelser skabe grundlag for at minimere biltrafikken gennem området. Vej- og parkeringsstrukturen er tilrettelagt, så bilister kan køre direkte til en parkeringsplads under terræn og herfra have udgang til kvarterets centrale byrum. Udgangspunktet for lokalplanen er at fastlægge rammer for at udvikle et kvarter i overensstemmelse med intentionerne i det bearbejdede vinderforslag. Der sigtes mod et tæt bykvarter med en blanding af funktioner, der giver grundlag for at skabe et aktivt byliv og et varieret kvarter med mange forskellige tilbud, indtryk og oplevelsesmuligheder, et bykvarter med vægt på de fælles byrum og med vægt på social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Området fastlægges til boliger og serviceerhverv, hvor der skal ske en blanding af funktioner i hele kvarteret med hovedvægten på erhverv nærmest Enghave Station og ved Gamle Carlsberg Vej, hvor virksomheden Carlsbergs aktiviteter 10 Lokalplan nr. 432 "Carlsberg II"

11 aggrund for lokalplanen og kommuneplantillægget primært skal fortsætte. Mod Frederiksberg Kommune og Humleby ligger hovedvægten på boliger. Villaejendommene langs jerregårdsvej fastholdes til beboelse. Området opdeles i 10 underområder I-X. Carlsberg udgør område I-IV, og i forbindelse med ønsker om nybyggeri opdeles disse i delarealer, aktuelt delareal II. Delareal II Lokalplanen er byggeretsgivende for det nordvestlige hjørne på Carlsberg. Det er intentionen i lokalplanen at bevare og anvende de eksisterende, bevaringsværdige og fredede bygninger samt tilføre området fire større, nye bygninger og etablere en bydelsplads samt en lokal have. Realiseringen bliver et eksempel på det kommende bykvarter på Carlsberg med en blanding af ny og gammel bebyggelse og en blanding af funktioner, med boliger, erhverv, kultur og institutioner samt en bydelsplads. Der er lagt vægt på at tilpasse den nye bebyggelse til de fredede bygninger i og omkring området, herunder akkehusmuseet i Frederiksberg Kommune, umiddelbart nord for området. Modelfoto af det nordvestlige hjørne på Carlsberg med forslag til 4 nye byggerier og 1 bydelsplads. Området ses fra Valby Langgade/Pile llé mod øst. Øvrige underområder I områderne uden for Carlsberg er det intentionen at sikre den sidste strækning af Sønder oulevard som rekreativt område (område VII) og at udvide og forbedre Enghave Station (område IX) således, at der bliver direkte adgang til stationen fra såvel Sønder oulevard som Carlsberg. I hjørnet nordøst for Carlsberg-området mod Vesterfælledvej og Vesterbrogade muliggøres opførelse af en randbebyggelse primært til erhverv (område V). Endelig ønskes det med lokalplanen at bibeholde de eksisterende byvillaer vest for jerregårdsvej (område X - delareal X og X), at videreføre bestemmelserne for Kongens ryghus-bebyggelsen (område V) samt for en transformerstation ved Vesterfælledvej (område VI) og på sigt via supplerende lokalplan at muliggøre nybyggeri til serviceerhverv ved Enghavevej/Sønder oulevard (område VIII). Lokalplan nr. 432 "Carlsberg II" 11

12 aggrund for lokalplanen og kommuneplantillægget Visualiseringen af "indgangen" til det nye Carlsberg bykvarter set fra Valby Langgade/Pile llé. Elefantporten og Carlsberg Museum indgår her i en fin bymæssig sammenhæng med den nye bebyggelse. Tilgængelighed På grund af de særlige terrænforhold med områdets placering på Valby akke er det ikke muligt at tilgodese bevægelseshæmmedes færdsel på terræn overalt i det nye bykvarter. Der skal derfor udarbejdes en tilgængelighedsstrategi, som sætter særligt fokus på denne problematik. Kravene i bygningsreglementet om tilgængelighed til bebyggelse og tilhørende friarealer skal dog altid opfyldes. ebyggelse Lokalplanen muliggør op til m 2 etageareal på Carlsberg, inklusive ca m 2 eksisterende bygninger, der bevares, hvilket svarer til en bebyggelsespct. på ca. 185 for området som helhed. ebyggelsespct.en for de enkelte delarealer varierer, og nogle steder, især nær Enghave Station, vil den blive væsentligt højere. I område I bliver den gennemsnitlige bebyggelsespct. således ca Samlet set bliver der tale om en meget tæt by. Snit gennem karrébebyggelse i fem etager 12 Lokalplan nr. 432 "Carlsberg II"

13 aggrund for lokalplanen og kommuneplantillægget Karrébebyggelse Lokalplanen fastlægger en overordnet bebyggelsesplan med en tæt karrébebyggelse og ni slanke højhuse. Højden øges fra tre etager mod Gamle Carlsberg Vej til seks etager i karreerne mod Vesterfælledvej. I karreerne kan der etableres hævede gårdrum over sammenhængende parkering eller erhverv på tværs af karreen i de nederste etager. Parasitter I karrébebyggelsen kan der tillades mindre punktvise påbygninger, som er en nyfortolkning af byens tårne, kupler og spir. Der tages stilling til placering og udformning i de supplerende lokalplaner. Disse parasitter tænkes som selvstændige småskala-bygninger, der bryder radikalt med byhusenes horisontale afslutning. Typologien findes allerede på Carlsberg i form af eksempelvis Elefanthuset og bygningen, der topper Kraftværket. Højhuse Udover karrébebyggelsen fastlægges der som nævnt ni slanke højhuse i varierende højder som vartegn for kvarteret. Højhusene skal være flerfunktionelle og rumme boliger, blandet bolig og erhverv, hoteller og mindre erhvervslejemål. De nederste etager skal indrettes med offentlige eller udadvendte funktioner. Villaer Mellem jerregårdsvej og Gamle Carlsberg Vej fastholdes villabyens struktur, og nybyggeri skal her udformes som fritliggende punkthuse i to-tre etager i en grøn plæne med fritstående træer. yens parker, pladser og kulturmiljø Netværk og hierarki Lokalplanen fastlægger en byrumsstruktur med et netværk af forskellige pladser, gaderum, haverum og offentlige passager med hver deres skala, identitet og funktion. Lokalplanen fastlægger detaljerede bestemmelser for indretningen af de regionale byrum og bydelsrummene. Udformningen af de lokale byrum fastlægges ved supplerende lokalplaner i sammenhæng med den omkringliggende bebyggelse. Grønne områder og haver kademiets Have og Carl Jacobsens Villa s Have åbnes op for offentligheden og bliver sammen med nye haverum og beplantede byrum kvarterets grønne åndehuller. Offentlige passager yrummene forbindes med netværk af stiforbindelser og gader. En stor del af gaderne vil blive kombinerede opholds- og legeområder, hvor trafikken skal være tilpasset de andre aktiviteter, der foregår. Friarealer For Carlsberg-området regnes friarealerne under ét, og hævede gårdrum samt andele af vejarealet, eksklusive kørsels- og parkeringsarealer, kan medregnes. Mikroklima - sol og vind Der er foretaget en overordnet vurdering af vindmiljøet på områdets pladser og omkring højhusene. Foreløbige vindstudier tyder på, at den tætte by generelt giver en god beskyttelse mod vinden. Studierne tyder også på, at højhusenes kvadratiske og relativt moderate grundplan medvirker til at give færre vindgener end ellers observeret omkring højhuse. Lokalplan nr. 432 "Carlsberg II" 13

14 S S S aggrund for lokalplanen og kommuneplantillægget I forbindelse med udarbejdelsen af vindkomfortundersøgelsen har Force Technology opstillet fire kategorier for forskellige fodgængeraktiviteter og vindkomfortniveauer. : Siddende for en længerevarende periode; liggende stille. : Fodgængere stående; siddende og stående over en kort periode; korte ophold. C: Fodgængere gående; almindelig gående; fritids gåture, afstikkere, spadsere; slentre. D: Målsøgende gang; hurtig og rask gang; forretningsgang. Disse kategorier benyttes til at stille krav til udformning af højhusene og pladserne samt til evt. at finpudse den endelige placering af de enkelte højhuse i forhold til den plads, de ligger ved. Ved placeringen af højhuse og indretning af byrum tages der også hensyn til solskygger. På side er der vist skyggediagrammer. Kulturmiljøet - bevaring af bygninger og haver Illustrationen viser, hvilke haver, bygninger og anlæg i området, der er fredet eller under fredning pr. december Med henholdsvis rød og grøn flade vises de fredede bygninger og haver. Med rød streg vises de bygninger og anlæg, der er under fredning. Med grøn streg vises kademiets Have, der ligeledes er under fredning. Nummereringen henviser til bygninger, som lokalplanen udpeger som bevaringsværdige (se i øvrigt lokalplanens tegning nr. 6): 1. ryggerigården, 2. Æresboligen, 3. Carls Villa, 4. Carlsberg Museum, 5. Forskningscenter, 6. Forskningslaboratorium, 7. Gamle Carlsbergvej 8, 8. Tennisklubhus, 9. Carlsberghus, 10. Hammershus, 11. Lagerkælder, 12. Maltsilo, 13. Gærkælder, 14. Maskincentralen, 15. Kedelhuset, 16. Den snoede skorsten, 17. Den røde lagerbygning med kælder, 18. Træværksted, 19. Kridttårn, 20. Stjerneport, 21. Mineralvandsfabrikkens østlige del, 22. Ny Tap, 23. De hængende Haver, 24. dministrationsbygning, 25. ygsilo, 26. Malteri, 27. Halmlager, 28. Dobbeltporten, 29. Elefantporten, 30. ryghuset,31. rygsilo, 32. Håndværkerbygningen, 33. Kontor- og laboratoriebygningen, 34. Mineralvandsfabrikkens vestlige del, 35. Kongens ryghus, 36. ing & Grøndahl. Lokalplanen udpeger en lang række bygninger som bevaringsværdige i den nye bymæssige sammenhæng og muliggør, at flere af disse bygninger kommer til at rumme kulturelle aktiviteter, idræt og institutioner. Det drejer sig om: Forskningscenter (5), Forskningslaboratorium (6), Gamle Carlsberg Vej 8 (7), Tennisklubhus (8) og Carlsberghus (9), Lagerkælder (11), Maltsilo (12), Maskincentralen (14), Kedelhuset (15), Den snoede skorsten (16), Den røde lagerbygning med kælder (17), Mineralvandsfabrikkens østlige del (21), De hængende Haver (23), Halmlager (27), Dobbeltporten/Dipylon (28), Elefantporten (29), ryghuset (30), rygsilo (31), Håndværkerbygningen (32) og Mineralvandsfabrikkens vestlige del (34). Ud over de disse rummer Carlsberg flere bygninger og anlæg, som er værdifulde ud fra et kulturhistorisk synspunkt. Det drejer sig bl.a. om Station Hof, Tap H og 3-i-1 skorsten. Disse bygninger og anlæg udpeges ikke som FREDERIKSERG SØNDERMRKEN VLY LNGGDE JERREGÅRDSVEJ NTOI- NETTEVEJ 5 JERREG. SIDEV. NEVOLDEN 7 6 PILE LLÈ CRL JCOSENS VILL S HVE GMLE CRLSERG VEJ KMMS 4 1 VEJ PSTEURSVEJ 14 KDEMIETS HVE VIGERSLEV LLÉ REKTORPRKEN RHEKS LLÉ FREUNDSG. NY CRLSERG VEJ JERICHUSG. JERICHUSG. ISSENSG. 36 ERNST MEYERS G. CRSTENSGDE LUNDYESG. KÜCHLERSGDE 24 VESTERFÆLLEDVEJ NGELGDE EJDERSTEDGDE LSGDE SØNDER OULEVRD ENGHVE STTION TRØJORGG. EJDERSTEDGDE SLIEN SLESVIGSGDE MERIKVEJ LYRSKOVGDE ENGHVEPRKEN SLESVIGSGDE DNNEVIRKEGDE ENGHVEVEJ 14 Lokalplan nr. 432 "Carlsberg II"

15 aggrund for lokalplanen og kommuneplantillægget Hammershus (10), den lille bygning på billedet tv., kan nedrives i forbindelse med etablering af bykvarterets store, sammenhængende plads - ryghuspladsen. Gærkælderen (13) på billedet th. er yderst vanskelig at genbruge. En stor del af bygningen må derfor erstattes med nyt byggeri, som kan være med til at styrke byrumsforløbet omkring Elefantporten og Dipylon. Træværkstedet (18) på billedet tv. må nedrives i forbindelse med etablering af vejadgang fra Gammel Carlsberg Vej. Kridttårnet (19) på billedet th. kan sammenbygges med ny karrebebyggelse. Der kræves dog vedtagelse af supplerende lokalplan med detaljerede bestemmelser om, hvordan sammenstødet mellem nyt og gammelt kan ske. nlægget er under fredning (december 2008), og ændringer kræver tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen. Den sydlige del af dministrationsbygningen (24) på billedet tv. må nedrives i forbindelse med etablering af vejadgang til området fra Vesterfælledvej. ygsiloen og Malteriet (25-26) på billedet th. må erstattes med ny randbebyggelse og højhus. Stjerneporten (20) på billedet tv. må flyttes til en anden placering indenfor området. Porten er under fredning, og flytning kræver tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen. Ny Tap (22) på billedet th. må ombygges væsentligt i forbindelse med etablering af ny vej, højhus og parkeringskælder. Lokalplan nr. 432 "Carlsberg II" 15

16 aggrund for lokalplanen og kommuneplantillægget bevaringsværdige, da de er vanskelige at genanvende eller integrere i den nye bymæssige sammenhæng. Mange af de bevaringsværdige bygninger er tidligere industrianlæg, der kræver større ombygninger for at kunne fungere med nye anvendelser. De fleste af de udpegede bygninger må ændres i overensstemmelse med bygningens arkitektoniske idé, proportioner og materialekarakter. Lokalplanen udpeger herudover en række bygninger som bevaringsværdige med mulighed for, at de kan nedrives eller ombygges væsentligt, da de er vanskelige at bevare og udnytte i den nye bymæssige sammenhæng. Kældrene Kælderen under Lagerbygningen (17), Træværkstedet (18) og området sydvest for Gærkælderen (13) udpeges som bevaringsværdige. Kælderen under Lagerbygningen skal bevares, og hvor det er muligt, bør det forsøges at bevare de øvrige bevaringsværdige kældre og integrere dem i byrum og bebyggelse. Kulturarvsstyrelsen vil foreslå kælderen under Ny Carlsberg fredet, men har endnu ikke rejst sag. Fredninger ryggerigården (1), Æresboligen (2), Carls Villa (3), Carlsberg Museum (4) og Kontor- og laboratoriebygningen (33) er fredede. Fredningsforslag Kulturarvsstyrelsen har fremsat forslag til fredning og bevaring af en række bygninger; haver og anlæg. Forslaget var i høring til 20. januar På alle bygninger, der er under fredning, skal der ved alle bygningsarbejder, der går ud over almindelig vedligeholdelse, indhentes tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen. Ligeledes skal Kulturarvsstyrelsen høres om alle forslag til udvendige ændringer herunder nedrivning af bygninger, som er i høring med henblik på udpegning som bevaringsværdige. Se Villaerne mellem Gamle Carlsberg Vej og jerregårdsvej ebyggelse, der er udpeget som bevaringsværdige i lokalplan nr. 340 fastholdes med undtagelse af Gamle Carlsberg Vej 2. Her har hensynet til placering af Carlsberg nye hovedkvarter eller en anden erhvervsmæssig bebyggelse vejet tungere. Kongens ryghus evaringsbestemmelserne i lokalplan nr. 247 fastholdes. ing & Grøndahl Lokalplanen udpeger bygninger med bevaringsværdi 1-4, jf. SVE-registreringen, som bevaringsværdige. evaring af haver og træer Lokalplanen udpeger kademiets Have samt en del af Carl Jacobsens Villa s Have som bevaringsværdig. Herudover udpeges en række bevaringsværdige træer, som må ikke fældes eller beskæres uden særlig tilladelse. En del af disse bevaringsværdige træer må dog fældes i forbindelse med nybyggeri og anlæg på betingelse af, at der plantes nye træer i området. En del af Carl Jacobsens Villa s Have er omfattet af bygningsfredningen i forbindelse med Carl Jacobsens Villa (3). kademiets Have er under fredning (december 2008). Se 16 Lokalplan nr. 432 "Carlsberg II"

17 aggrund for lokalplanen og kommuneplantillægget æredygtighed Social bæredygtighed Lokalplanen sikrer et aktivt og levende byliv gennem en stor variation i anvendelsen. oligandelen bliver samlet set mellem %, med en varierende fordeling mellem de enkelte underområder. De resterende % skal anvendes til en bred vifte af erhverv og detailhandel samt til fritids- og kulturaktiviteter og institutioner. Miljømæssig bæredygtighed Eksempel på grønt tag og facade. Det nye kvarter ligger stationsnært i forhold til den nye Enghave Station og de kommende Metrostationer ved Enghave Plads og Platanvej. Dette er sammen med den bymæssige tæthed udgangspunktet for et miljømæssigt bæredygtigt bykvarter. Parkeringen er underjordisk, de bløde trafikanter har høj prioritet, økologiske tiltag er integreret i arkitekturen, og peger mod en bæredygtig by. Dette understøttes af krav om opførelse af lavenergibyggeri samt af målet om at gøre Carlsberg CO2-neutral, og om at byudviklingen af Carlsberg tager afsæt i den omkringliggende eksisterende by. Lokalplanen sikrer at ny bebyggelse opføres som lavenergibebyggelse klasse 1. at der etableres anlæg til opsamling af regnvand fra tage til brug i forbindelse med rekreative vandelementer. at der kan anlægges op til parkeringspladser heraf minimum 95 pct. i parkeringskældre. Det forventes, at bilandelen i kvarteret bliver forholdsvis lav, og at mange af brugerne vil benytte cykel og kollektiv transport. at forhold for cyklister bliver optimale med gode ruter og parkeringsforhold. at der anlægges gode stiforbindelser både internt i kvarteret og i sammenhæng med naboområderne. at der anlægges en kvartermiljøstation til håndtering af affald lokalt, medmindre der - via en affaldsstrategi for Carlsberg - kan anvises en mere hensigtsmæssig løsning. at tagflader på nybyggeri så vidt muligt udformes som grønne tage og/eller med en hældning, der er egnet til opsætning af solceller. at egnede facader på nybyggeri kan udformes, så de er forberedt til opsætning af solceller. at der i flere byrum og haver anlægges rekreative vandelementer, hvor det opsamlede regnvand anvendes. at egnede friarealer anlægges med vandgennemtrængelige belægninger, så regnvand kan nedsive lokalt. at der plantes træer i gader, nye have- og gårdrum samt på egnede pladser. at facadematerialer vælges, så der primært anvendes naturlige og/eller genanvendelige materialer. Der vil i supplerende lokalplaner blive optaget yderligere bestemmelser om bæredygtighed i det omfang en eventuel ændringer af planloven muliggør dette. Fremtidig trafikal betjening Ændringen af Carlsberggrunden fra industri til et tæt, blandet byområde betyder, at der vil ske væsentlige stigninger i trafikken - dels inden for området og dels på vejene, der forbinder Carlsberg med resten af byen. Det vurderes, at biltrafikken til området vil blive i størrelsesordenen op til bilture i døgnet. Tilsvarende forventes der store stigninger i antallet af cyklister og rejsende med kollektiv trafik. Lokalplan nr. 432 "Carlsberg II" 17

18 aggrund for lokalplanen og kommuneplantillægget For at tilskynde brugen af kollektiv trafik moderniseres og flyttes Enghave Station, og der etableres en cykelrute (som via Carlsberg forbinder Valby med Vesterbro) samt gennemføres generelle tiltag for at forbedre cyklisternes forhold. Gennemførelsen af lokalplanen vil påvirke omfanget af biltrafik i de tilgrænsende bydele. For at reducere konsekvenserne af den øgede biltrafik på Vesterbro, Frederiksberg og det nordlige Valby etableres der på en bro over banen en direkte vejforbindelse mellem Carlsberg og Vigerslev llé, hvilket betyder, at ca. 75 pct. af trafikken ledes ud af området mod Vigerslev llé. Tabellen nedenfor viser, hvor de største stigninger i biltrafikken forventes. Hverdagsdøgntrafik i 2020, afrundede tal Tilvækst ntal Ca. I % Gammel Køge Landevej nord for O % Vigerslev llé vest for Carlsberg % Vesterfælledvej syd for Ny Carlsberg Vej % Vigerslev llé øst for Carlsberg % Valby Langgade vest for Carlsberg % Folehaven (O2) vest for Gammel Køge Landevej % Gammel Køge Landevej, syd for O % Enghavevej syd for Vigerslev llé % Vesterfælledvej nord for Ny Carlsberg Vej % Som det ses af tabellen vil udbygningen af området betyde mærkbare stigninger i biltrafikken. Konsekvenserne af dette er beskrevet i VVM-rapporten. Udbygningen af Carlsberg vil komme til at foregå over en længere årrække. For at afvikle trafikken forudsættes det, at der løbende skal gennemføres tilpasninger af vejnettet således, at trafikafvikling, sikkerhed og tryghed samt miljø sikres bedst muligt på alle tidspunkter. Det vurderes, at stigningerne i trafikken på langt sigt vil betyde, at det kan blive nødvendigt at ombygge Gammel Køge Landevej til fire spor for at afvikle trafikken. Ombygningen er dog afhængig af, om der i fremtiden bliver indført generelle tiltag for at dæmpe biltrafikken. Parkering I forbindelse med udviklingen af Carlsberg-området har det været en ambition fra grundejeren at skabe en så bæredygtig byudvikling som muligt. l.a. har det som udgangspunkt været målet, at biltrafikken skulle være væsentligt lavere end normalt i København. Med udgangspunkt i Carlsbergs meget gode kollektive trafikbetjening fastsættes der i lokalplanen for Carlsberg en parkeringsdækning på mindst 1 parkeringsplads pr. 200 m 2 etageareal. Der må maksimalt etableres 1 parkeringsplads pr. 133 m 2 etageareal svarende til, at der på Carlsberg maksimalt må etableres parkeringspladser ved fuld udbygning. Det vurderes, at denne parkeringsnorm vil medvirke til at skabe en bydel, der medfører en trafikbelastning, der er % mindre, end hvad der er tilfældet i andre nyere byudviklingsområder, og dermed vil medvirke til at opfylde Carlsbergs og s målsætning om en bæredygtig byudvikling. 18 Lokalplan nr. 432 "Carlsberg II"

19 aggrund for lokalplanen og kommuneplantillægget 95 pct. af parkeringspladserne skal etableres i kældre eller stueetager under hævede gårde. De resterende kan etableres på terræn til af- og pålæsning mv. Krav til parkerings dækningen i bl.a. stationsnære områder vil indgå i den kommende Kommuneplan Intern trafikstruktur Eksempel på lege- og opholdsgade i Indre y. Den interne trafikstruktur for biler på Carlsberg består af: Tre primære gader, der skaber adgang mellem Carlsberg og det omkringliggende byområde. Disse gader er forbundet med Vigerslev llé, Vesterfælledvej og Valby Langgade. Fra disse gader er der direkte adgang til de primære parkeringsanlæg. Dette sikrer, at størstedelen af trafikken ikke berører de centrale dele af området. De primære gader indrettes med et traditionelt vejprofil med fortove, cykelstier og kørebaner. Gaderne indrettes til en hastighed på 40 km/t. Et net af sekundære gader der skal sikre mulighed for lokaltrafik internt i området. Disse gader indrettes til en hastighed på op til 30 km/t. Fodgængere vil være adskilt fra cykler og biler. Lege- og opholdsgader/gågade med kørsel tilladt. Disse gader skal indrettes, så færdslen foregår på de gåendes præmisser. Gaderne skal i stor udstrækning benyttes til byliv og indrettes til en hastighed på op til 15 km/t. Herudover fastlægges et netværk af stiforbindelser, der binder kvarterets byrum sammen og skaber sammenhæng med de tilstødende byområder og parker. Cykeltrafik og -parkering Skitseforslag til Ny Enghave Station. Kollektiv Trafik Langs banen mod områdets sydlige grænse etableres Carlsberg-ruten. Cykelruten passerer Enghave Station og skaber en effektiv kobling mellem Valby og Vesterbro. Ny Carlsbergvej foreslås omlagt delvist med cykelstier og delvist med cykelvenlige belægninger. Samtidigt spærres Elefantporten for biltrafik, hvilket vil forbedre den eksisterende cykelforbindelse betydeligt. Mellem Cykelruten og Ny Carlsberg Vej etableres der en tværgående cykelforbindelse. Der er i lokalplanforslaget stillet krav om etablering af cykelparkering. Der skal etableres 2 cykelparkeringspladser pr. bolig og 2 cykelparkeringspladser pr. 100 m 2 erhvervsetageareal. Min. 75% etableres i konstruktion. For andre anvendelser tages konkret stilling. Ved fuld udbygning af området forventes det, at der vil være etableret over nye cykelparkeringspladser, hvoraf en overvejende del vil være placeret i stueetager og let tilgængelige kældre. Planområdet er godt forsynet med kollektiv trafik, med såvel flere S-togslinier som buslinier. Der er op til 100 busafgange dagligt, og med S-tog fra Enghave Station er der op til 30 afgange pr. time. Den kommende Cityring forventes taget i brug i 2018 med statio ner ved Enghave Plads og Platanvej. Enghave Station forventes inden da at være flyttet og ombygget med en ny og bedre forplads samt med en markant bedre forbindelse til planområdet. Det skønnes, at Enghave Station bliver en af de ti mest trafikerede stationer i Hovedstadsområdet, idet stationen forventes at ville betjene tre gange så mange passagerer som i dag. Lokalplan nr. 432 "Carlsberg II" 19

20 aggrund for lokalplanen og kommuneplantillægget I det udarbejdede skitseforslag til en ny Enghave Station er stationen udformet med henblik på at sikre en funktionel og velfungerende sammenhæng mellem stationen og dens opland. nlægget vil også medvirke til at give både selve stationen og det omkringliggende område et kvalitetsmæssigt og servicemæssigt løft. På det interne vejnet i Carlsberg er vejene indrettet således, at der kan køre buslinier gennem området. Fra syd ad den kommende bydelsgade via bro over banen. Fra nordvest ad Gamle Carlsberg Vej og Ny Carlsberg Vej. Fra øst ad Ny Carlsberg Vej. yarkitektonisk vurdering Det nye Carlsberg bykvarter tilfører København bymæssige kvaliteter ved at udnytte de eksisterende herlighedsværdier og skabe en række nye, karakterfulde byrum, der skal sætte deres aftryk på den omliggende bebyggelse, idet tanken er, at pladserne skal planlægges før husene. Kvarteret bindes sammen med Vesterbro, Frederiksberg og Valby med vej- og stiforbindelser og ved at afspejle nabokvarterernes forskellige bebyggelses- og beplantningsmæssige karakterer. Fra Vesterfælledvej og Vesterbro trækkes den typiske karrestruktur i fem-seks etager og de lige rækker af gadetræer med ind på Carlsberg. Fra Rahbeks llé og Frederiksberg er det de frodige forhaver, som gentages og giver den nordlige del af Carlsberg en særlig grøn karakter. Langs Gamle Carlsberg Vej er det de fritliggende huse i store grønne haver, der binder kvarteret sammen med Valby. Selve Gamle Carlsberg Vej danner en fin grøn forbindelse mellem Vestre Kirkegård og Søndermarken. Fra banen vil Carlsberg fortsat fremtræde som et grønt område, men med en stærk urban profil ved den nye stationsforplads. Det nye kvarter får en gennemsnitlig bebyggelsespct. på ca. 185, men med en væsentligt højere bebyggelsestæthed i hjørnet ved Enghave Station og Vesterfælledvej. Udgangspunktet for dette er en erkendelse af, at bylivet fungerer godt i en tæt struktur med intime og beskyttede byrum. Der skabes levende og trygge miljøer på alle tider af døgnet. Dette sker ved at opdele karreerne i mindre byhuse, som relaterer sig til en menneskelig skala, og ved at lægge særlig vægt på funktionsblanding i de enkelte huse med åbne og udadvendte funktioner i stueetagerne. Omkring pladserne formgives husene med udgangspunkt i den særlige karakter, som præger hver enkelt plads. Sammen med de varierende bygningshøjder og beplantningsstrategier tilpasset de omkringliggende kvarterer betyder dette, at Carlsberg-kvarteret vil opfattes som en række af særlige steder, strækninger og byrum - og ikke som et stort, ensartet område. Den høje grad af bevaring og genbrug af eksisterende bygninger og haver giver det nye kvarter en stærk identitet allerede fra starten. De ni højhuse dramatiserer stigningen på Valby akke og markerer det nye bykvarter i forhold til resten af København. Lokalplanens krav til husenes slankhed og et ensartet materiale- og farvevalg giver en visuel sammenhæng og identitet, når husene opleves på afstand. Højhusene giver desuden attraktive muligheder for at beskue byen fra oven. 20 Lokalplan nr. 432 "Carlsberg II"

21 aggrund for lokalplanen og kommuneplantillægget De grønne tage bliver meget synlige fra højhusene og tjener som eksempel på, hvordan kvarterets bæredygtige profil integreres i et moderne arkitektonisk udtryk. Supplerende lokalplanlægning Særlige udfordringer for den detaljerede planlægning bliver at sikre attraktive opholdsarealer og gode dagslysforhold i den meget tæt bebyggede del af Carlsberg. Endvidere skal der arbejdes med at sikre et godt mikroklima omkring højhusene, særligt på de vigtige pladser og i gaderummene. Foreløbige vindstudier tyder på, at den tætte karrébebyggelse generelt giver en god beskyttelse mod vinden. Studierne viser, at højhusenes kvadratiske grundplan og relativt moderate størrelse medvirker til at skabe færre vindgener end ellers. I den videre planlægning skal der findes konkrete løsninger for minimering af vindgener umiddelbart omkring hvert enkelt højhus ud fra det behov, de konkrete vindanalyser viser. Miljøforhold VVM og miljøvurdering Højhus på Carlsberg set fra Humleby. har vurderet etableringen af en ny vejbro fra Vigerslev llé over jernbanen og ind i det nye byområde som VVM-pligtig, jf. VVM-bekendtgørelsens bilag 2, punkt 11- Infrastrukturanlæg, herunder punkt 11d, som vedrører nlæg af veje. Samtidig har kommunen afgjort, at der skal foretages en miljøvurdering af lokalplanen (SMV). Miljøvurderingen efter begge regelsæt findes i en selvstændig rapport: Miljøvurdering og VVM for Carlsberg Valby Vores Y. Rapporten beskriver miljøforholdene i både anlægsfasen og den udnyttede lokalplan. Miljøvurderingen omfatter to situationer: Én der følger denne lokalplan, og én der omfatter Carlsberg /S ønske om m 2 butiksareal og en p-norm på 1 plads pr. 100 m 2 etageareal. Miljøvurderingen viser, at trafikken til området vil stige væsentligt, når der er bygget ny by på Carlsberg-området. Størrelsen af trafikken afhænger af, hvor meget detailhandel, der bygges, og hvilken p-norm, der fastlægges. Det vurderes, at trafikken kan afvikles uden de store konsekvenser for miljøet, når der foretages de nødvendige tilpasninger af det omkringliggende vejnet. Naturen på Carlsberg findes i de grønne områder som haver, parker og beplantninger. Områderne indgår som trædesten i spredningskorridorer mellem baneterrænet, Søndermarken og Vestre Kirkegård. Der vil blive fulgt op med en undersøgelse af flagermus, der er særligt beskyttede, så der kan tages de rigtige hensyn til eventuelle yngle- og rasteområder. Vandforbruget på området falder kraftigt, når bryggerivirksomheden flyttes fra området. Den nye bydel vil ikke bruge så meget vand. Det er vigtigt at tage hensyn til grundvandsressourcen i anlægsfasen således, at risiko for forurening og grundvandssænkninger minimeres. yudviklingen på Carlsberg vil påvirke de omkringliggende områder visuelt og med skygger fra højhusene. Det vurderes, at den nye bydel vil blive et markant element i byen. Det vurderes, at skyggeforholdene for de omkringliggende områder bliver acceptabel. Højhusene er slanke og skyggerne passerer hurtigt. Lokalplan nr. 432 "Carlsberg II" 21

22 aggrund for lokalplanen og kommuneplantillægget yudviklingen på Carlsberg vil bidrage positivt med byliv, sportsfaciliteter samt åbningen af de eksisterende haver for offentligheden. nlægsfasen vil medføre støj, luftforurening og tung trafik og vil skulle gennemføres samtidig med, at der er flyttet beboere ind i dele af området. Det vurderes, at generne kan minimeres ved god planlægning af anlægsarbejderne. 22 Lokalplan nr. 432 "Carlsberg II"

23 aggrund for lokalplanen og kommuneplantillægget 21. juni kl juni kl juni kl juni kl De angivne tidspunkter i juni er sommertid. Lokalplan nr. 432 "Carlsberg II" 23

24 aggrund for lokalplanen og kommuneplantillægget 21. marts kl marts kl marts kl Lokalplan nr. 432 "Carlsberg II"

25 Forhold til øvrig planlægning og lovgivning Regionplan 2005 Regionplan 2005 fastsætter, at byudvikling skal ske inden for et klart afgrænset byområde og i overensstemmelse med fingerbystrukturen. Stationsnærhedsprincippet er det overordnede lokaliseringsprincip for byens aktiviteter. Ved omdannelse af tidligere erhvervsområder kan der ske indpasning af boliger, idet kommunen ved fortætning, byomdannelse og byfornyelse generelt skal tilstræbe at forøge boligrummeligheden. Inden for stationsnære arealer skal der generelt også tilvejebringes lokaliseringsmuligheder for kontor- og serviceerhverv samt detailhandel. Carlsberg er i Regionplan 2005 vist på retningslinjekort 2.2.2, der viser lokalisering af industri- og fremstillingserhverv. Området ligger indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser, hvor det skal sikres, at der ikke sker forurening af grundvandet. Trafikalt er Carlsberg beliggende op ad den vigtige jernbanestrækning mellem København og Roskilde, samt en cykelsti af regional betydning. Landsplandirektivet Fingerplan 2007 Ifølge Fingerplan 2007, der er landsplandirektiv for planlægning i hovedstadsområdet, må der ikke placeres byggeri med over m 2 kontor i områder, der ikke er stationsnære (dvs. mere end m fra en station). yggeri med over m 2 kontor kan placeres frit i det stationsnære kerneområde i en gangafstand på op til 600 m fra en station. I det stationsnære område mellem 600 og m fra en station, skal der gøres særligt ud af kollektiv trafik og andre trafikale foranstaltninger for at modvirke biltrafik (mobility management). Den helt overvejende del af Carlsbergområdet ligger i stationsnære kerneområder omkring den planlagte nye Enghave Station og de planlagte metrostationer ved Enghave Plads og Platanvej. Der kan dog uden videre placeres større kontorbyggerier over m 2 i hele planområdet, idet der stilles parkeringskrav, der opfylder kravet i Fingerplan 2007 om højst 1 parkeringsplads pr. 100 m 2 etageareal erhvervsbyggeri. æredygtighed er desuden en forudsætning for udbygning af Carlsberg, hvorfor der skal være god tilgængelighed for cyklende og gående. Særlige cykelparkeringskrav ved erhverv skal sikre plads til cykler, cykelordninger og andre tiltag, der kan nedbringe anvendelse af bil. Kommuneplan 2005 I rammerne for lokalplanlægningen er planområdet fastlagt som områder til blandede boliger og serviceerhverv (C1 og C2*), serviceerhverv (S1), industri (J1 og J2), fritid (O1) og tekniske anlæg (T1) i Vesterbro ydel samt som områder til boliger (1) og serviceerhverv (S1) i Valby ydel. I C2*-området Rahbeks llé er der åbnet mulighed for lettere industri, lager og lignende, der højst er forureningsklasse 2 (ubetydelig forurening) samt indretning af op til 22 etager i den eksisterende silobygning. Carlsberg er i Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2005 om rækkefølgen for byudvikling udpeget som et byomdannelsesområde i henhold til planlovens 11. Rækkefølgeplanen giver mulighed for, at omkring 2/3 del af området kan udvikles i Lokalplan nr. 432 "Carlsberg II" 25

Offentlig høring fra 25. juni til 25. september 2008

Offentlig høring fra 25. juni til 25. september 2008 "Carlsberg II" Forslag til lokalplan Forslag til kommuneplantillæg Miljøvurderinger (VVM og SMV) Del I Offentlig høring fra 25. juni til 25. september 2008 Borgerrepræsentationen har den 11. juni 2008

Læs mere

Lokalplan nr. 432 "Carlsberg II"

Lokalplan nr. 432 Carlsberg II Del I - baggrund og indhold Lokalplanen er vedtaget på Borgerrepræsentationens møde 29. januar 2009 og bekendtgjort den 18. februar 2009. Indhold Baggrund for lokalplanen og kommuneplantillægget Lokalplanens

Læs mere

Carlsberg II - del I

Carlsberg II - del I Carlsberg II - del I Lokalplan 432 med tillæg 2 orgerrepræsentationen har den 20. september 2012 vedtaget tillæg nr. 2 til lokalplan Carlsberg II med tilhørende tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2011 Planerne

Læs mere

Tillæg nr. 22 til Københavns Kommuneplan 2005

Tillæg nr. 22 til Københavns Kommuneplan 2005 Tillæg nr. 22 til Københavns Kommuneplan 2005 I medfør af Lov om Planlægning (lovbekendtgørelse 81 af 21. juni 2007) ændres hovedstrukturens retningslinier for byudviklingspolitik, for rækkefølge for byudvikling

Læs mere

Borgerrepræsentationen har 29. januar 2009 vedtaget lokalplan 432 med kommuneplantillæg Planerne er bekendtgjort 18.

Borgerrepræsentationen har 29. januar 2009 vedtaget lokalplan 432 med kommuneplantillæg Planerne er bekendtgjort 18. Carlsberg II Lokalplan 432 med tillæg 2 og 3 orgerrepræsentationen har 29. januar 2009 vedtaget lokalplan 432 med kommuneplantillæg Planerne er bekendtgjort 18. september 2009 orgerrepræsentationen har

Læs mere

Carlsberg II - del I

Carlsberg II - del I Carlsberg II - del I Lokalplan 432 med tillæg 2 og 3 Borgerrepræsentationen har 29. januar 2009 vedtaget lokalplan 432 med kommuneplantillæg Planerne er bekendtgjort 18. september 2009 Borgerrepræsentationen

Læs mere

Carlsberg - rammelokalplan

Carlsberg - rammelokalplan Bæredygtighed og planloven FBBB workshop oktober 2010 - Carlsberg som case Berit Jørgensen, Center for Bydesign Carlsberg - rammelokalplan forbindelser bevaring kældre tæthed højhuse skala byrumshierarki

Læs mere

CARLSBERG II Forslag til tillæg nr. 6 til lokalplan nr. 432

CARLSBERG II Forslag til tillæg nr. 6 til lokalplan nr. 432 ilag 5.b. CRLSERG II Forslag til tillæg nr. 6 til lokalplan nr. 42 Ændringer til planforslagene Københavns Kommune 1 I I I Q Q Q J J J Q Carlsberg II tillæg 6 - Ændringer til planforslagene Læsevejledning:

Læs mere

REFERAT Dato: 26. marts 2008

REFERAT Dato: 26. marts 2008 VORES BY REFERAT Dato: 26. marts 2008 Dialogmøde (4) med beboere og andre interesserede Deltagere: 20-25 repræsentanter fra nabo- og interessentgrupper. Inviterede var Beboere Vesterfælledvej 66, Beboere

Læs mere

Tegning nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning

Tegning nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning Malttorvet Tegning nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning Vesterbrogade Amerikavej FREDERIKSERG 715 41h Rahbeks Allé V 122 Vesterfælledvej Amerikavej Carstensgade Lundbyesgade XA 19v 1925 19o 19l Valby Langgade

Læs mere

F R E D N I N G S F O R S L A G

F R E D N I N G S F O R S L A G F R E D N I N G S F O R S L A G KØBENHAVNS KOMMUNE Ny Carlsberg Vej set fra Vesterfælledvej. 2 Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Kommune: Københavns Kommune Adresse: Ny

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Applebys plads Karréen

Applebys plads Karréen Applebys plads Karréen Placering i byen Applebys Plads karréen ligger indenfor gåafstand af 500 m til Christianshavns Torv med indkøbsmuligheder, metro og gode busforbindelser. Langs med Christianshavns

Læs mere

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses

Læs mere

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige

Læs mere

Carlsberg - rammelokalplan

Carlsberg - rammelokalplan En tæt stationsnær by - Blandede funktioner, herunder både boliger, erhverv, kultur, institutioner og detailhandel - Liv 24 timer i døgnet - Social, økonomisk og miljømæssigt bæredygtig by Carlsberg -

Læs mere

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013.

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?? Kommuneplantillæg Kommuneplanen

Læs mere

Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 20. februar 2018 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale

Læs mere

Carlsberg II - tillæg 2

Carlsberg II - tillæg 2 ilag 3 Carlsberg II - tillæg 2 Reviderede lokalplantegninger: yrumstegningen til Stationspladsen Tegning nr. 9 Tegning nr. 9 Tegning nr. 9C stationspladsen - udformning i lokalplanforslaget yrumsafgrænsning

Læs mere

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015 Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store

Læs mere

Lokalplan nr. 432 "Carlsberg II"

Lokalplan nr. 432 Carlsberg II Lokalplan nr. 432 "Carlsberg II" Del II - lokalplanens bestemmelser Lokalplanen er vedtaget på orgerrepræsentationens møde den 29. januar 2009 og bekendtgjort den 18. februar 2009. Indhold Lokalplan 1.

Læs mere

HØJHUS HERNING+ Indkaldelse af idéer og forslag HERNING + til arbejdet med planlægningen af en op til 78 meter høj bygning på Sygehusgrunden i Herning

HØJHUS HERNING+ Indkaldelse af idéer og forslag HERNING + til arbejdet med planlægningen af en op til 78 meter høj bygning på Sygehusgrunden i Herning HERNING + 78 meter 55 meter FORELØBIG ILLUSTRATION HØJHUS HERNING+ Indkaldelse af idéer og forslag til arbejdet med planlægningen af en op til 78 meter høj bygning på Sygehusgrunden i Herning 16. maj 2019

Læs mere

Krav til ny bebyggelse på den nordvestlige del af stadiongrunden ved Sanatorievej

Krav til ny bebyggelse på den nordvestlige del af stadiongrunden ved Sanatorievej Teknik og Miljø Dorthe Fogh Monrad November 2015 Teknisk bilag: Krav til ny bebyggelse på den nordvestlige del af stadiongrunden ved Sanatorievej Områdets bebyggelse skal fremtræde som tæt-lav/etage bebyggelse,

Læs mere

Tillæg nr. 40 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 40 til Herning Kommuneplan Forslag Tillæg nr. 40 til Rammeområder 11.C1 og 11.C13 Centerområde Vestlige del af Bethaniagade og Bredgade i Herning og Centerområde ved Bredgade og Møllegade i Herning Fremlægges fra xx. måned 20xx

Læs mere

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER

Læs mere

Debat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

Debat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 Debat om Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale område

Læs mere

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 11 Munkebjergvænget Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

BILAG 1 Tillæg 4 til lokalplan nr. 432 Carlsberg II med tillæg til Kommuneplan 2011

BILAG 1 Tillæg 4 til lokalplan nr. 432 Carlsberg II med tillæg til Kommuneplan 2011 BILAG 1 Tillæg 4 til lokalplan nr. 432 Carlsberg II med tillæg til Kommuneplan 2011 Luftfoto af Carlsbergområdet med angivelse af tillægsområdets placering "#$%&'&%()#*$#++,(-'&%(./&&0**-.12%**3,(4#*5#3+6&

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 11 Munkebjergvænget Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Bilag 3 - Redegørelse på baggrund af BR beslutning

Bilag 3 - Redegørelse på baggrund af BR beslutning KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Bilag 3 - Redegørelse på baggrund af BR beslutning Borgerrepræsentationen vedtog i møde den 11. april 2013 pkt. 29, at TMF og

Læs mere

Miljøvurdering af lokalplan og kommuneplantillæg for bro mellem NærHeden og Hedehusene. Sammenfattende redegørelse. Februar 2019

Miljøvurdering af lokalplan og kommuneplantillæg for bro mellem NærHeden og Hedehusene. Sammenfattende redegørelse. Februar 2019 Miljøvurdering af lokalplan og kommuneplantillæg for bro mellem NærHeden og Hedehusene Sammenfattende redegørelse Februar 2019 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Offentlig høring af planforslagene... 3 2.1

Læs mere

FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!

FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger

Læs mere

LOKAL PLAN SEPTEMBER 1988

LOKAL PLAN SEPTEMBER 1988 LOKAL PLAN 09-016 SEPTEMBER 1988 REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Denne lokalplan er udarbejdet for at muliggøre en udvidelse af Aalborghallen med kongres- restaurations- og mødefaciliteter

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

Jacobsen hus i carlsberg byen

Jacobsen hus i carlsberg byen Jacobsen hus i carlsberg byen I det nordvestlige hjørne af Carlsberg Byen ud mod de grønne arealer i Søndermarken findes det arkitektonisk smukke Jacobsen Hus, tegnet af Henning Larsen Architects. Lejemålet

Læs mere

Carlsberg II. - del 2. Offentlig høringsperiode fra den 1. september til den 27. oktober 2014

Carlsberg II. - del 2. Offentlig høringsperiode fra den 1. september til den 27. oktober 2014 del 2 Carlsberg II Forslag til tillæg nr. 4 til lokalplan nr. 432 Carlsberg II med kommuneplantillæg orgerrepræsentationen har den 21. august 2014 vedtaget forslag til tillæg nr. 4 til lokalplan nr. 432

Læs mere

Tillæg nr. 47 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 47 til Herning Kommuneplan Tillæg nr. 47 til Rammeområde 11.C28 Centerformål ved Lykkesvej i Herning Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen. Kommuneplanen er ikke direkte bindende for borgerne. Byrådet

Læs mere

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan Forslag til Tillæg nr. 5 til Rammeområde Herning 11.C1, 11.C23 og 11.C31 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen.

Læs mere

Kommuneplan Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema

Kommuneplan Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema Kommuneplan 2017 - Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema Generelle rammer: Kommuneplan 2013 Kommuneplan 2017 1. Boliger Boliger generelt Boliger - Boliger generelt (side 6) Boligstørrelsen for

Læs mere

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Forudgående høring HVIDOVRE KOMMUNEPLAN 2016 HVIDOVRE KOMMUNE

Forudgående høring HVIDOVRE KOMMUNEPLAN 2016 HVIDOVRE KOMMUNE Forudgående høring HVIDOVRE KOMMUNEPLAN 2016 Ajax Alle Friheden Station Gammel Køge Landevej Invitation til at komme med idéer og forslag til et ændret indhold for en del af rammeområde 3C7 Hvidovrevej

Læs mere

Carlsberg II. Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 432 Carlsberg II

Carlsberg II. Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 432 Carlsberg II Carlsberg II Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 432 Carlsberg II Borgerrepræsentationen har den 29. marts 2012 vedtaget tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 432 Carlsberg II Lokalplanen er bekendtgjort den 18. april

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 43. Silkeborg Kommuneplan

FORSLAG. Tillæg 43. Silkeborg Kommuneplan FORSLAG Tillæg 43 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 2. november til 28. december 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 43 til Kommuneplan 2013-2025

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune Ændring af rammeafgrænsning, bymidteafgrænsning og detailhandelsramme ved udvidelse af dagligvarebutik på Borgmester N. E. Hansensvej

Læs mere

DEBATOPLÆG. Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning og miljøkonsekvensrapport for Herlev Bymidte

DEBATOPLÆG. Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning og miljøkonsekvensrapport for Herlev Bymidte DEBATOPLÆG Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning og miljøkonsekvensrapport for Herlev Bymidte Høringsperiode fra den 11. oktober 2018 til den 1. november 2018 Hjo rte spr ing Herlev Rin Herlev

Læs mere

Lokalplan 961, Etageboliger ved Chr. X s Vej og Enghavevej - Forslag

Lokalplan 961, Etageboliger ved Chr. X s Vej og Enghavevej - Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 18. september 2014 Lokalplan 961, Etageboliger ved Chr. X s Vej og Enghavevej - Forslag Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til

Læs mere

Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet

Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde

Læs mere

BLEGDAMSVEJ TREPKASVEJ. Matr. nr RYESGADE. Udenbys Klædebo Kvarter, København FREDENSGADE BLEGDAMSVEJ HØRINGSSVAR TIL KOMMUNEPLANSTRATEGI 2018

BLEGDAMSVEJ TREPKASVEJ. Matr. nr RYESGADE. Udenbys Klædebo Kvarter, København FREDENSGADE BLEGDAMSVEJ HØRINGSSVAR TIL KOMMUNEPLANSTRATEGI 2018 BLEGDAMSVEJ TREPKASVEJ Matr. nr. 600 Udenbys Klædebo Kvarter, København RYESGADE FREDENSGADE BLEGDAMSVEJ HØRINGSSVAR TIL KOMMUNEPLANSTRATEGI 08 ATP EJENDOMME Oktober 08 BYGGEØNSKER I forbindelse med Københavns

Læs mere

Trøjborgvej ny etageboligbebyggelse

Trøjborgvej ny etageboligbebyggelse Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 19. februar 2016 Trøjborgvej 72-74 ny etageboligbebyggelse Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune ønsker at ændre plangrundlaget for Trøjborgvej

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Forslag til Tillæg nr. 33

Kommuneplan for Odense Kommune. Forslag til Tillæg nr. 33 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Forslag til Tillæg nr. 33 Område ved Tværkajen, Havnegade og Londongade Ændring af kommuneplanområde 1 Skibhuskvarteret Skibhusene Vollsmose Stige Ø Hvad er en

Læs mere

Udviklingsprojekt GINNERUPARKITEKTER DISPOSITIONSFORSLAG TORVEKARRÉEN, HORSENS ARKITEKT DATO SAGS-NR

Udviklingsprojekt GINNERUPARKITEKTER DISPOSITIONSFORSLAG TORVEKARRÉEN, HORSENS ARKITEKT DATO SAGS-NR ARKITEKT Udviklingsprojekt To r v e k a r r é e n H o r s e n s RÅDHUSGADE 10 DK 8700 HORSENS FON. 7562 0500 FAX. 7562 4955 WWW..DK INFO@.DK Fakta om oplægget: Formål. Projektet der er placeret centralt

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

LOKALPLAN Udkast. Boliger, Karolinelundsvej, Ø-gadekvarteret

LOKALPLAN Udkast. Boliger, Karolinelundsvej, Ø-gadekvarteret LOKALPLAN 1-4-111 Boliger, Karolinelundsvej, Ø-gadekvarteret 22.03.2018 Udkast Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Baggrund 2 Området 3 Eksisterende planforhold 5 Projektet 8 Til lokalplanforslaget

Læs mere

"LANDGREVEN" Startredegørelse. Redegørelse for igangsætning af forslag til lokalplan "Landgreven" Bilag 1 UDKAST NR

LANDGREVEN Startredegørelse. Redegørelse for igangsætning af forslag til lokalplan Landgreven Bilag 1 UDKAST NR "LANDGREVEN" Startredegørelse Redegørelse for igangsætning af forslag til lokalplan "Landgreven" Bilag 1 UDKAST NR. 2. 24- Luftfoto af lokalplanområdet med omgivelser set mod øst (JW Luftfoto juni 2006).

Læs mere

Tillæg nr til Kommuneplan Offentligt område ved Klosterplads og Frederiksgade

Tillæg nr til Kommuneplan Offentligt område ved Klosterplads og Frederiksgade Tillæg nr. 2017.21 til Kommuneplan 2017-2029 Offentligt område ved Klosterplads og Frederiksgade Forslag Offentligt område ved Klosterplads og Frederiksgade Offentligt område ved Klosterplads og Frederiksgade

Læs mere

caroline hus i carlsberg byen

caroline hus i carlsberg byen caroline hus i carlsberg byen Caroline Hus ligger centralt i Carlsberg Byen, med Bryggernes Plads på den østlige side og Ottilia Plads på den nordvestlige side. Placeringen sikrer et frit udsyn mod den

Læs mere

Centerområde Aastrupvej

Centerområde Aastrupvej 21 2013 Centerområde Aastrupvej Status Plannavn Baggrund og formål Kladde 21 2013 Centerområde Aastrupvej Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af et invester ønske om at omdanne dele af de eksisterende

Læs mere

Tillæg nr. 55 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 55 til Herning Kommuneplan Tillæg nr. 55 til Rammeområde 11.C34 Centerområde ved Danasvej Rammeområde 13.B4 Boligområde ved Møllegade Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen. Kommuneplanen er ikke

Læs mere

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer Baggrund Der er fastsat normer for bilparkering i kommuneplanen. Kommuneplannormerne

Læs mere

BILAG NR. 3: NOTAT OM PLANFORHOLD OG VURDERING AF PROJEKTER

BILAG NR. 3: NOTAT OM PLANFORHOLD OG VURDERING AF PROJEKTER BILAG NR. 3: NOTAT OM PLANFORHOLD OG VURDERING AF PROJEKTER Ansøgninger Der foreligger følgende ansøgninger: Projekt Adresse Ansøgt A Vestervangsvej 12 1 dagligvarebutik på ca. 1.000 m² B Vævervej 1 2

Læs mere

Tillæg nr. 81 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 81 til Herning Kommuneplan Forslag til Tillæg nr. 81 til Rammeområde 11.C9 Centerområde i karréen Nørregade, TH. Nielsensgade, Kampmannsgade og Østergade Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget

Læs mere

Udkast til standard rammebestemmelser

Udkast til standard rammebestemmelser Udkast til standard rammebestemmelser Ved udarbejdelse af rammebestemmelser for de enkelte rammeområder tages der fremover udgangspunkt i nedenstående standard rammebestemmelser. MEN standard bestemmelserne

Læs mere

Martikel nr. 3188, Vigerslev, Kbh. Vejudlæg. Udstykning B: m 2. Udstykning A: m 2. Inkl m 2 vej RETORTVEJ 6-8

Martikel nr. 3188, Vigerslev, Kbh. Vejudlæg. Udstykning B: m 2. Udstykning A: m 2. Inkl m 2 vej RETORTVEJ 6-8 Martikel nr. 188, Vigerslev, Kbh Udstykning A: 26.88 m 2 Udstykning B: 21.28 m 2 Inkl. 1.259 m 2 vej Vejudlæg RETORTVEJ 6-8 Ansøgning om ny kommuneplanramme november 2018 ANMODNING OM NY KOMMUNEPLANRAMME

Læs mere

Masterplan Hersted Industripark

Masterplan Hersted Industripark Masterplan Hersted Industripark 1. Fastlæggelse af bebyggelsesprocenter 2. Modeller for privat medfinansiering af byudvikling i HIP 3. Scenarie for byudvikling i HIP 4. Udkast til masterplan Parametre

Læs mere

Bygherres præsentation af projektet

Bygherres præsentation af projektet Startredegørelse for nye boliger på Skolegade 5 07. November 2018 Startredegørelsen beskiver i korte træk det konkrete projekt, baggrunden for at udarbejde en ny lokalplan for området, de væsentlige problemstillinger

Læs mere

Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Alfred Nobels Vej og James Tobins Allé, Universitetsområdet (2.

Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Alfred Nobels Vej og James Tobins Allé, Universitetsområdet (2. Punkt 7. Godkendelse af Kommuneplantillæg 4.057 og Lokalplan 4-4-117 Boliger, Alfred Nobels Vej og James Tobins Allé, Universitetsområdet (2. forelæggelse) 2017-041843 By- og Landskabsforvaltningen indstiller,

Læs mere

Tillæg nr. 47 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 47 til Herning Kommuneplan Forslag Tillæg nr. 47 til Rammeområde 11.C28 Centerformål ved Lykkesvej i Herning Fremlægges fra den 19. april 2018 til den 17. maj 2018 Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen.

Læs mere

indkaldelse af idéer og forslag

indkaldelse af idéer og forslag indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Omdannelse af erhvervsområde til blandet byområde ved Søren Frichs Vej og Lokesvej Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kgs. Lyngby 19. marts 2013 Dato for

Læs mere

Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm

Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af 10 19.11.2018 Sag nr.: 118.7059 Indhold 1. Baggrund og formål... 1 2. Læsevejledning... 2 3. Sammenfatning... 3 4. Gældende planforhold... 5 5. Redegørelse

Læs mere

OPSAMLING - WORKSHOP. Borgermøde

OPSAMLING - WORKSHOP. Borgermøde OPSAMLING - WORKSHOP Borgermøde 06.02.2018 WORKSHOPPENS TEMAER HVORDAN SER LIVET & BYEN UD OMKRING ISS GRUNDEN UD I FREMTIDEN? BOLIG ERHVERV HVORDAN ER DE UDADVENDTE BOLIGER OG ERHVERV? HVORDAN ER BEBYGGELSES

Læs mere

Loge og boliger, Hasserisgade 18, Vestbyen

Loge og boliger, Hasserisgade 18, Vestbyen 1-3-123 Loge og boliger, Hasserisgade 18, Vestbyen Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Baggrund 2 Området 3 Eksisterende planforhold 6 Projektet 7 Til lokalplanforslaget 8 Anbefaling 10 Startredegørelse

Læs mere

23. juni 2011. Sagsnr. 2011-51278. Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr.

23. juni 2011. Sagsnr. 2011-51278. Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr. 23. juni 2011 Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr. 301 Ørestad Nord Introduktion og formål Denne høring omhandler et projekt for en rækkehusbebyggelse i Ørestad

Læs mere

TILLÆG NR. 5 TIL KOMMUNEPLAN 2015

TILLÆG NR. 5 TIL KOMMUNEPLAN 2015 TILLÆG NR. 5 TIL KOMMUNEPLAN 2015 Almene boliger i serviceerhvervsområder Generelle bestemmelser Foto: JJW Luftfoto Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 22. juni 2017 Offentliggjort 29. juni 2017 KOMMUNEPLANTILLÆG

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 33

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 33 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 33 Område ved Tværkajen, Havnegade og Londongade Ændring af kommuneplanområde 1 Skibhuskvarteret Skibhusene Vollsmose Stige Ø Hvad er en Kommuneplan?

Læs mere

Klage over manglende VVM ifm. med "Forslag til tillæg nr. 4 til lokalplan nr. 432 Carlsberg II med forslag til kommuneplantilllæg

Klage over manglende VVM ifm. med Forslag til tillæg nr. 4 til lokalplan nr. 432 Carlsberg II med forslag til kommuneplantilllæg København d. 28. september, 2014 Byens Udvikling Njalsgade 13 Postboks 348 1503 København V Klage over manglende VVM ifm. med "Forslag til tillæg nr. 4 til lokalplan nr. 432 Carlsberg II med forslag til

Læs mere

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 30. januar 2017 Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er udlagt til byomdannelse i

Læs mere

Kommuneplantillæg 2/ For forlængelse af Firskovvej

Kommuneplantillæg 2/ For forlængelse af Firskovvej Kommuneplantillæg 2/2017 - For forlængelse af Firskovvej Kommuneplantillæg 2/2017 - For forlængelse af Firskovvej Baggrund Det er forudsat i lovbemærkningerne til lov nr. 765 af 26/02/14 om anlæg af letbane

Læs mere

Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag

Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag VVM for udvikling af Kvickly-grunden i Horsens til byområde for butikker og boliger mv. 1. Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

Forslag om ændring af tillæg nr. 4 til lokalplan nr. 432 Carlsberg II med tilhørende forslag til kommuneplantillæg

Forslag om ændring af tillæg nr. 4 til lokalplan nr. 432 Carlsberg II med tilhørende forslag til kommuneplantillæg KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling SUPPLERENDE HØRING Forslag om ændring af tillæg nr. 4 til lokalplan nr. 432 Carlsberg II med tilhørende forslag til kommuneplantillæg København

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

Startredegørelse for forslag til Lokalplan Området omkring sundhedshuset

Startredegørelse for forslag til Lokalplan Området omkring sundhedshuset Startredegørelse for forslag til Lokalplan 1.154 Området omkring sundhedshuset Oversigt over kommuneplanrammer Oversigtskort Området omfatter ejendommen matr.nr. 81id og ejendommen matr.nr. 81ok. Ejendommen

Læs mere

Tegning 3: Vej - og stiforhold

Tegning 3: Vej - og stiforhold BILAG 1.b Tegning : Vej - og stiforhold tma rked et 9m Fru g J EVE ORT RET EJ Tor vek ant en Ny Ellebjerg s EV ND 5m 1m GA Væ rk MM sted 0m 9m ten EL vej 0m por LA Torv e KØ GE 4m 1m Bekkersgår d vænge

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 16

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 16 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 16 Gartnerbyen Ændring af kommuneplanområde 8 Bolbro Højstrup Tarup Pårup Åløkke - Villestofte Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

NIELS BOHR SCIENCE PARK

NIELS BOHR SCIENCE PARK FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN TILLÆG FOR NIELS BOHR SCIENCE PARK Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx.xx 2010 Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 20. juni 2012. Forslaget er i offentlighøring fra d.

Læs mere

NOTAT. Københavns Kommune. Parkeringshuset i Helsinkigade i Århusgadekvarteret

NOTAT. Københavns Kommune. Parkeringshuset i Helsinkigade i Århusgadekvarteret NOTAT Til: Fra: Emne: Københavns Kommune By & Havn Parkeringshuset i Helsinkigade i Århusgadekvarteret Baggrund Teknik- og Miljøudvalget drøftede den 16. marts 2015 dispensationsanmodningen fra By og Havn

Læs mere

Udbud parkeringsplads ved Kronprinsensgade

Udbud parkeringsplads ved Kronprinsensgade Udbud parkeringsplads ved Kronprinsensgade Kronprinsensgade udvikling af parkeringsareal Grunden har en særdeles attraktiv beliggenhed ved Odense Å, og har igennem mange år været genstand for interesse

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Køge Kommune modtog som resultat af idéfasen 21 skriftlige henvendelser. Disse drejede sig i hovedtræk om følgende forhold:

Køge Kommune modtog som resultat af idéfasen 21 skriftlige henvendelser. Disse drejede sig i hovedtræk om følgende forhold: Idéfase for Kommuneplantillæg nr. 12 Køge Park I forlængelse af det igangværende arbejde med udvikling af et nyt stadionanlæg og erhvervsfaciliteter, Køge Park, skal der gennemføres en idéfase. Det skyldes,

Læs mere

Vedtaget. Tillæg 52. Silkeborg Kommuneplan

Vedtaget. Tillæg 52. Silkeborg Kommuneplan Vedtaget Tillæg 52 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 13. juni 2016 Offentliggjort den 20. juni 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 52 til Kommuneplan 2013-2025.

Læs mere

By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.

By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt. Punkt 4. Aalborg Midtby, Kjellerupsgade 12 og 14 "Symfonien", Boliger og erhverv. Kommuneplantillæg 1.022, Lokalplan 1-1-115 og Redegørelse for bæredygtighed (2. forelæggelse). 2012-43473. By- og Landskabsforvaltningen

Læs mere

PROGRAM. Velkomst og introduktion v. rådmand Jane Jegind. Præsentation af planforslaget. + spørgsmål og debat. Temaborde. Opsamling og afrunding

PROGRAM. Velkomst og introduktion v. rådmand Jane Jegind. Præsentation af planforslaget. + spørgsmål og debat. Temaborde. Opsamling og afrunding HVAD SKAL DER PROGRAM SKE PÅ ODENSE HAVN? Velkomst og introduktion v. rådmand Jane Jegind Præsentation af planforslaget + spørgsmål og debat Temaborde Opsamling og afrunding Tak for i aften Havnen er en

Læs mere

Naboorientering vedrørende dispensation fra lokalplan nr i forbindelse med nybyggeri ved Islands Brygge Syd

Naboorientering vedrørende dispensation fra lokalplan nr i forbindelse med nybyggeri ved Islands Brygge Syd KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 30-03-2016 Sagsnr. 2016-0037941 Dokumentnr. 2016-0037941-6 Naboorientering vedrørende dispensation fra lokalplan nr. 410-1 i forbindelse

Læs mere

Carlsberg II Forslag til tillæg nr. 4 til lokalplan nr. 432 Carlsberg II med kommuneplantillæg. BILAG 8 Ændringer til planforslagene

Carlsberg II Forslag til tillæg nr. 4 til lokalplan nr. 432 Carlsberg II med kommuneplantillæg. BILAG 8 Ændringer til planforslagene Carlsberg II Forslag til tillæg nr. til lokalplan nr. 2 Carlsberg II med kommuneplantillæg BILAG 8 Ændringer til planforslagene Ændringer i planforslagene Den med rød markerede tekst er tilføjelser i forhold

Læs mere

Tillæg 30. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 30. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 30 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Bilag 5 Referat af borgermøde - Lindgreens Allé januar 2017

Bilag 5 Referat af borgermøde - Lindgreens Allé januar 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling BILAG 5 Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 5 Referat af borgermøde - Lindgreens Allé - 16. januar 2017 07-03-2017 Sagsnr. 2017-0116928 Dokumentnr.

Læs mere