Læselystkampagne Atuarusussuseqartitsiniaaneq Atuarneq pillugu isumassarsiorfik Idekatalog om læsning. Atuarfik.

Transkript

1 Atuarusussuseqartitsiniaaneq 2007 Læselystkampagne 2007 Atuarneq pillugu isumassarsiorfik Idekatalog om læsning Atuarfik Skolen

2 Siulequt Forord Atuarneq pillugu isumassarsiorfi k manna suliniut atuarusussuseqartitsiniaaneq, Atua allak 2007, tunngavigalugu saqqummersinneqarpoq. Atuarneq pillugu paasissutissanik kiisalu atuarnermut ammaassisut sammisassatut siunnersuutit katiterneqar put. Isumassarsiorfi k atuarnermut, allannermut atuakkialerinermullu ataqatigiisitsinermut ilinniartitsisutut pilersaarusiornermi isumassarsiorfi uvoq, atuartut atuarnerminni atuarneq atuakkialerinerlu ataatsikkut ilinniartussanngorlugit. Isumassarsiorfi up massuma saniatigut angerlarsimaffi nnut meeqqerivimmullu aamma saqqummersoqarpoq. Isumassarsiorfi it atuakkanik atorniartarfi nni atorneqarsinnaapput ima luunniit Inerisaavimmit piniarneqarsinnaallutik. Kikkut tamarmik suliniutip nittartagaata ammarnisaanut tikilluaqqunarput, uunga: Neriuutigaarput amerlasuut atuakkat atuarnerlu sammilluassagaat kiisalu sammisassatut siunnersuutit pissarsiffi ullutik Kalaallit Nunatsinni meeqqat inuusuttuaqqallu atuarnerannik annertusaanermut tapertaalluarumaartut. Dette idekatalog om læsning udkommer i forbindelse med Læselystkampagnen, Atua allak Kampagnen er rettet mod børn og unge fra 0 til 16 år. Vi har samlet baggrundsviden om læsning og sammensat ideer til læsestimulerende aktiviteter. Idekataloget giver ideer til, hvordan lærere kan tilrettelægge en kombineret skriftsprogs- og litteraturundervisning, så eleverne lærer at læse litteratur samtidig med, at de lærer at læse. Ud over nærværende idekatalog om læselyst til hjemmet udkommer ligeledes et idekatalog til hjemmet og et til institutionerne. Idekatalogerne kan lånes på bibliotekerne eller rekvireres fra Inerisaavik. Alle er velkomne til at besøge kampagnens hjemmeside Vi håber, at rigtig mange vil beskæftige sig med bøger og læsning, og at forslagene til aktiviteter vil bidrage til mange fornøjelige og hyggelige stunder med henblik på at styrke og højne alle elevers læseniveau i Grønland. Biggi Nielsen & Sidsel Løhndorf Morving Inerisaavik

3 Imai Indhold Siulequt Imai Aallaqqaasiut Atua allak pillugu paasissutissat Taaguut ilisarnaallu Atuallammak Atuarneq Atuarnermut uppernarsaat aamma saqqarmioq Atuartitsissutissat Atuarneq Sooq atuarneq? Atuakkap atorunassusaa Atuarnermik naliliineq Atuakkanik allattuiffi k Atuarneq tamat akisussaaffi at Atuakkanik atorniartarfik Alloriarfiit Nukarliit atuarfi at Akulliit atuarfi at Angajulliit atuarfi at Atuarneq pillugu isumassarsiat Atuarneq oqaluttuarnerlu Sammisanik aalajangersimasunik atuffassineq Saqqummersitsinerit Sannaviit sulliviillu Aasaanerani aaqqissuussineq Assilissat Isiginnaagassiat Nipilersorneq Atuakkanik allattuiffik Atuakkat Forord Indhold Indledning Information om Atua allak Titel og logo Læsesælen Atuallammak Læsetid Diplom og badge Undervisningsmaterialer Læsning Hvorfor læsning? Bogens anvendelighed Evaluering af læsning Læselog Læsning et fælles ansvar Skolebiblioteket Trin Yngstetrinnet Mellemtrinnet Ældstetrinnet Ideer til arbejde med læsning At læse og fortælle Tema oplæsning Udstillinger Værksteder og projekter Sommerarrangementer Billeder Drama Musik Læselog Litteratur

4 Aallaqqaasiut Indledning Atuarnermik ilinniarneq meeraanermiilli tunngavilerneqariissaaq, taamaasilluni atuarfi mmi atuarnermik ilinniartitaaneq annertusarneqassammat. Atuartut tamarmik aallaqqaammulli misigissavaat atuarneq misigisaqarfi u- sartoq aamma paasissutissiisartoq. Atuarfi mmut peqqussutip pingaartippaa atuartut atuarnermik soqutigisaqarnerat atuarusussuseqarnerallu annertusartuarneqassasoq ilutigalugu atuarnermut sungiusartuarneq. Atuarneq imaannaanngilaq inuuneq tamaat ineriar tuaartitassaammat. Oqaatsit atuarnermut tunngaviliisuupput. Taamaattumik atuarfi up, meeqqeriviit angerlarsimaffi ullu atuarneq pillugu suleqatigiinnissaat pingaaruteqarluinnarpoq Atuarfi up ilinniartitsinermini suliassaata pingaarnerit ilagaat atuartut paasiniagaannut ilitsersuussineq, aqqutissiuussineq aamma atuartut nammineerlutik paasissutissanik ujarlersinnaanissaannut ikiuineq. Atuarsinnaanissamut sungiusaatit aamma atuarnermut kaammattuutit amerlasuut Oqaatsinik Pinnguaatini aamma Takussini qallunaatuuinilu nassaassaapput, taamattaaq atuagaaqqap uuma naggataani siunnersuutit arlalissuit atuagassaapput. Den tidlige læseindlæring grundlægges allerede fra småbørnsalderen. På den måde styrkes den første læseundervisning på skolen. Alle elever skal fra starten erfare, at læsning kan give gode oplevelser og nyttig viden. Forordningen vedrørende folkeskolen lægger vægt på, at elevernes læseinteresse og læselyst til stadighed stimuleres, samtidig med at en nødvendig træning af læsefærdigheden gennemføres. Læsning er en kompliceret og livslang proces. Sproget er fundamentet for læsning. Samarbejde om læsning mellem skole, hjem og institutioner har derfor stor betydning for elevers læseudvikling. En af skolens fornemmeste pædagogiske opgaver er at guide, dirigere og hjælpe eleverne til selv at læse sig frem til de ønskede oplysninger. Mange af øvelserne til førlæsning og læsestimulerende aktiviteter kan fi ndes i Sproglege og Sglaj på dansk og Oqaatsinik Pinnguaatit og Takuss på grønlandsk. Endvidere fi ndes en masse gode ideer sidst i dette hæfte. Atuarusulluarisi! Atua allak! God læselyst! Atua allak! 4 Atuarsinnaaneq pissatsinnaq! Lykken er at læse!

5 Atua allak pillugu paasissutissat Information om Atua allak Nittartagaq Nittartagaq tamanit inersimasunit atuartunillu isumassassarsiorfi usinnaavoq minnerunngitsumillu atuarneq pillugu oqalliseqataaffi ulluni. Hjemmesiden Se hjemmesiden Alle såvel voksne som elever kan fi nde inspiration på hjemmesiden og ikke mindst selv deltage i dialogen om læsning. Taaguut ilisarnaallu Atuarusutsitsiniaanermut suliniutip taaguutigaa Atua allak oqaatsinik marlunnit katitigaaq: Atuarneq (atua-) + allanneq (allak) = atua allak Oqaaseq Atua allak suliniummik aqutsisuusugut isumarput malillugu tusaajuminartuuvoq taajuminarlunilu. Atuarneq aamma allanneq pingaaruteqarluinnarput atuffarissuseq annertusassagaanni. Meeqqat tamarmik atuallammanngornissaat siunertaavoq. Titel og logo Titlen på læselystkampagnen er Atua allak. Den er sammensat af: Atuarneq (atua- (læsning)) + allanneq (allak (skrivning)) = atua allak Atua allak er et sammensat ord, der lyder godt og er let at udtale. Såvel læsning som skrivning er af afgørende betydning for styrkelsen af læsekompetencen. Endemålet er, at hvert eneste barn bliver atuallammak dvs. superlæser. 5

6 Atuarusussuseqartitsiniaanermut suliniut immikkut ilisarnaateqarpoq. Ilisarnaat meeqqanuttaaq piuminartuuvoq. Nerpissooq qalipaatigissoq millugumminik misigisanik paasisassanillu milluaasoq, atuarnerup sammivia malillugu meeqqanik atuakkat silarsuaannut aggersaavoq. Nerpissooq uani ulloriaasamik taaneqarsinnaavoq. Ilisarnaat pingasunik assigiinngitsunik saqqalik nittartakkamit aaneqarsinnaasoq klassini, alloriarfi nni imaluunniit atuarfi mmi ataatsimut atuarneq sammissatillugu atorneqarsinnaavoq. Ilisarnaat assigiinngitsunik angissusilerlugu qiortariarlugu inimi atuarfi usumi pinnersaatitut nivinngarneqassaaq. Periarfi ssaqaraanni ilisarnaat tujuuluaqqanut, pooqattanut assigisaannullu manissaallugu ikkunneqarsinnaavoq. Ilisarnaat nittartakkamit atuartunut aateriarlugu atuakkap-meqqiinik saqqaa mumingalu pinnersartillugit oqaasertalersortillugillu sanatikkit. Isumassarsiat takorluuisinnaanerup kisimik killilertarpai Nittartammi suut pilersinneqarnersut oqaluttuaralugit allaatigineqarsinnaapput. Læselystkampagnen, Atua allak, har sit eget logo. Logoet er en børnevenlig og farverig søstjerne, der med den ene arm kalder børnene til sig i læseretningen og fører dem med sig ind i bøgernes verden, hvor den med sine sugekopper suger oplevelser og viden til sig. Logoet fi ndes i tre udgaver og kan hentes på hjemmesiden og anvendes frit ved fokus på læsning i klasser, trin eller på hele skolen. Logoet klippes ud i forskellige størrelser og hænges op som udsmykning i klassen, på skolen eller på biblioteket. Har man mulighed for det, kan logoet stryges på egnede trøjer, muleposer og deslige. Lad eleverne hente logoet fra hjemmesiden. Lav bogmærke og pynt for og bagside evt. med passende tekst. Kun fantasien sætter grænsen for ideerne Skriv og fortæl på hjemmesiden, hvilke produkter I har kreeret. 6

7 Atuallammak Atuallammak Puisi taallugu Atuallammak atuarnermut suliniuteqarnermut maskotiuvoq. Atuartut ilinniartitsisortik peqatigalugu atuallammammik ikinngutaannillu assigiinngitsunik angissusilinnik sanasinnaapput. Puisit annersaat, Atuallammak, atuarneq sammitillugu atuarfi k tamaat, atuakkanik atorniartarfi mmi, alloriarfi mmi, klassini, eqimattani aamma atuarfi ttut sullivinni takussaassaaq. Atuallammak puisip amianik, annoraaminernik, qilattagassianik, gipsimik, papmachimik allanillu ilusilerlugu sananeqarsinnaavoq. Atuarfi usuni puisit, Atullammaat, ineqarfi i atuarfi i imaluunniit atuartarfi i ukiup ingerlangisa allanngorarneri malillugit suliat ilisarnaataasinnaapput. Atuallammak, ilaqutai ikinngutaalu angajoqqaanik ataatsimiisitsinerni, kulturisiornerni, nuna tamakkerlugu imaluunniit piffi nni assigiinngitsuni atuarnermik sammisaqarnerni aallarniutaasinnaavoq. Atuallammak ilanilu meeqqerivinnut sullivinnullu allanut pulaarsinnaavoq allaallu illoqarfi nnut allanut atuartut suliaat nassarlugit tikeraartinneqarsinnaalluni. Læsesælen Atuallammak Atuallammak: Læsesælen med navnet Atuallammak (superlæser) er maskot for hele det gode læsetiltag. Elever kan med deres lærer producere en større og fl ere mindre læsesæler. Den store sæl, Atuallammak, skal være til stede, når skolen, biblioteket, trin, klasser, grupper og læseværksteder sætter fokus på læsning. Elever kan fremstille læsesælen i skind, stof, garn, ler, gips, papmache m.m. som skulptur, tøjdyr eller stangfi gur/-dukke. Læsesælboliger, klasser eller læsemiljø på forskellige årstider, kan danne ramme om læsemiljø. Figuren og sælsamfundet kan være oplæg til forældremøder, kulturnat, lokale og landsdækkende læsedage. Læsesælen kan endda, med sin familie, venner eller andre, besøge andre institutioner, offentlige instanser og endda komme på besøg i andre byer med elevers produkter i en kuffert. 7

8 Atuarneq Atuarneq aalajangersimasumik piffi ssalerlugu atuallammaaffi k assigiinngitsutigut pilersaarusiorneqarsinnaavoq: ullormut minutsit 15-it imaluunniit 30-t, qaammatit pingasut ingerlanerini, ukiumut ataasiarluni, marloriarluni imaluunniit ukioq atuarfi usoq tamaat pimoorussilluni atuarnermik sammisaqarnermi! Atuartut nammineq pissaamissut nerpissooq/ulloriaasaq sanasinnaavaat Atua allaap ilisarnaataa atorneqarsinnaavoq. Ulloriaasaq piumasamik pinnersarlugu laminererneqarsinnaavoq. Ulloriaasaq atuartut pigissavaat atuagaasivimminni malitsigiuarlugu. Angerlarsimaffi mmi atuartoqartillugu atuarneq sammitillugu ulloriaasaq saqqumitinneqassaaq. Atuartut inaanni/klassip silataani matumut ulloriaasaq nivinngarneqarsinnaavoq allallugu ima: Atuallammak imaluunniit Atua allak Holdi x imaluunniit X klassi atuarpoq. Akornusersornata! Læsetid Læsning med fokus på læsestund Atuallammakstund kan indføres i mange varianter: 15 min. dagligt, 30 min dagligt, over en intensiv periode på 3 måneder én eller to gange om året eller hele året! Lad eleverne lave deres egen stjerne brug evt. Atua allaks logo. Laminer stjernen, lad eleverne gøre deres stjerne personlig, pynt den evt. med lidt glimmer. Stjernen bliver elevernes, og den kan følge dem i tasken. Hjemme kan der så også indføres Atuallammakstunder. Når stjernen er fremme, så læses der. I klassen sættes klassens stjerne på døren, og der står måske i midten af stjerne: Atuallammak eller Atua allak Hold x eller X. klasse læser nu. Vi vil ikke forstyrres! 8 Atuarnermut uppernarsaat aamma saqqarmioq Uppernarsaat: Atuarfi mmi tamarmi, alloriarfi mmi klassimiluunnit ataatsimut imaluunniit atuartut ataasiakkaat atuarneq immikkut sammisimagunikku atuarnermut uppernarsaatitaassapput. Atuarnermut uppernarsaat ukiut aamma ukiut atuarfi usut naapertorlugit nittartakkamit aaneqarsinnaavoq. Tamakku pillugit nittartakkami paasiniaagit. Saqqarmiut inuiaqatigiinnut Atua allak 2007 malunnartinniarlugu Atuakkat Ulluat apriilip 23-at 2007 iluatsillugu agguaanneqarput. Saqqarmiut Atua allaap ilisarnaataanik assiliartallit kingorna meeqqerivinni atuarfi mmiluunniit inini atuarnermik sammisaqarnermut atatillugu sananeqarsinnaapput. Diplom og badge Diplom: Har skolen, trinnet, klassen eller enkelte elever beskæftiget sig med læsning og inddraget områder fra ovenstående, skal de have diplom. Diplom til bestemte alders- og klassetrin kan hentes fra hjemmesiden. Se hjemmesiden for yderligere information. Badges er delt ud i hele landet for at synliggøre Atua allak 2007 i forbindelse med Bogens Dag den 23. april. Badge med samme logo kan senere laves selv og anvendes, når stuen i vuggestuer eller i børnehaver og klasser i skolen har fokus på læsning.

9 Kommuni, meeqqerivik imaluunniit atuarfi k saqqarmiuliuteqanngippat saqqarmiuliut Inerisaavimmit atorneqarsinnaavoq. Atorniartut namminneq atortussatik, makku: savimerngit saqqassaanut naqqassaanullu kiisalu plastikkit qaassat, pissarsiarissavaat, assiliartat kiisalu ilitsersuut nittartakkamit aallugit. Atortussaat pisiarineqarsinnaapput uannga: Har kommunen, institutionen eller skolen ikke egen badgemaskine, kan en maskine lånes fra Inerisaavik. Institutionen skaffer selv materialet, som består af metal til forside og bagside samt transparente plastik, henter logoet og vejledning på Atua allak-hjemmesiden. Materialet kan skaffes fra Atuartitsissutissat Atuartitsissutissatut atortut, atuakkiat ilanngullugit, Ilinniusiorfi mmit saqqummersitat atuarfi nnut akeqanngitsumik nassiussuunneqartarput. Tamakku Inerisaavimmut piniarneqarsinnaapput, takuuk Ilinniusiorfi mmit saqqummersitat saniatigut inerisaaviup atorniartarfi anit klassesætikkaartut atuarfeqarfi nnit atorneqarsinnaapput. Ilinniartitsisut misissuisinnaapput namminnerlu atorniarlutik uannga: Atuarfi it ukiut ingerlanerini atuakkanik atuagaasivimminnut inissittakkaminnik katerserujoortuarput. Atuakkat atuuffi ssartik naapertorlugu ass. sammisaq tunngavigalugu alloriarfi nnut imaluunniit klassikkaarlugit oqaatsinik ilinniartitsisut allat atorniartitsisartullu ikiorsiullugit inissitsiterneqarsinnaapput. Taamaaliornerup ilinniartitsisoq atuartitsiniarneranut atuakkanik aalajangiussinissaanut oqilisaatissavaa. Aammattaaq atuakkanik atorniartarfi mmit atuakkanik atugassaqarpoq. Uani eqqarsaatigineqarportaaq atuartut allat allataat saqqummersitaallu. Atuagaq nuannersisiinnarlugu piffissaq puiortooraanni aamm ajunng! Undervisningsmaterialer Undervisningsmaterialer, inklusive litterære værker, udgivet fra Ilinniusiorfi k, sendes gratis til skolerne. Disse kan rekvireres fra Inerisaavik, se Ud over udgivelser fra Ilinniusiorfi k kan skolerne låne bøger i klassesæt fra Inerisaaviks udlånsafdeling, fællessamlingen. Lærerne har mulighed for selv at undersøge og låne fra Skolerne har gennem tidens løb samlet mange klassesæt på eget bogdepot. Bøgerne kan inddeles eller gradueres i fx emner og opsættes trin- eller klassevis i samarbejde med andre sprogfaglærere og skolebibliotekarer. Dette giver læreren et godt overblik over hvilke læsebøger, der er til rådighed i forbindelse med læsning. Endvidere kan der lånes bøger fra skolebibliotekerne. Her tænkes også på elevers egne værker og produkter. Lykken er, at glemme tiden fordi man lige skal have læst næste kapitel! 9

10 Atuarneq Læsning Ataani immikkoortiterinerup takutippaa atuarnerup killiffi i tallimat, atuarnermut piareersalerfi mmiit atuffarisumut piginnaanerit. Killiffi t tallimat ataqatigiipput imminnut tapertariillutik qaleriillutillu. Nedenstående illusterer fem læseudviklingsfaser, der angiver læseudviklingen fra den begyndende læsefærdighed til den øvede læsers læsekompetence. De fem faser hænger sammen, idet de supplerer og overlapper hinanden ukiut/alder Atuarnermut piareersarfik (0-5) Læseforberedende Ilisarnaatinik ilisarinninneq (3-6) Symbollæser/Logografisk læsning Naqinnernik inissititserineq (6-9) Rebuslæser/Afkodning Atuarnermik sungiusarneq (8-11) Overgangslæser/Automatisering Imaanik paasinninneq (10 ~) Indholdslæser Malitaq/Illustreret efter: Psykologisk pædagogisk leksikon Takuneqarsinnaasutut atuarnerup ineritikkiartoqqaarnera inoorlaajunermit pilersarpoq. Tamatumani atuarnivik pineqanngilaq, kisiannili atuarnermut piareersarfi k meeqqap avatangiisiminit atuarnerup suuneranik atuuffi anillu ilisimasaqariartorneratigut. Som det fremgår af fi guren, starter læseudviklingen allerede ved fødslen. Herved forstås naturligvis ikke en egentlig læsning, men en forberedende fase, hvor barnet via dets omgivelser får kendskab til, hvad læsning er, og hvorledes man anvender læsning i dagligdagen. 10

11 Atuarnermik sungiusarneq nukarliit aamma akulliit atuarfianni atuarluarsinnaanerup aamma sukkasuumik atuarsinnaanerup nikerarfigai. Tassani pisariaqarpoq atuartut tamarmik atuagassanik atuartuartinnissaat atuarnermik sungiussinissaat angutserlugu. Atuartut atuarnermik sungiussisarput taamalu imaanik paasinnillutik atuartunngortarput qulit miss. ukioqarnerminni. Tamanna isumaqanngilaq atuarnermik ilinniarneq tassunga killeqassasoq. Atuarneq inuuneq tamaat ineriartuaartussaavoq suliniutigineqartuassallunilu. Atuartut akulliit aamma angajulliit atuarfianniittut sapinngisamik ullut tamaasa atuakkialerinermik suliaqartinneqartassapput. Taamaasinerani atuarneq atuartut ilisimasaninnissaannut pimoorullugu sakkugineqassaaq. Atuarneq nikerartinneqassaaq atuartut genrit assigiinngiiaarnerinik ilisimasaqalersillugit. Atuarnerup allanngorarsinnaanera annertusisarneqassaaq. Atuartut atuaqqinnerminni genrit assigiinngitsut siumortuartassammatigit pisariaqarpoq atuartartuussappata genrinik ilisimaarinninnissaat. Læsetræningen på yngste- og mellemtrinnet hviler på en vekselvirkning mellem øget læsesikkerhed og hurtigere læseteknik. Det drejer sig om at få alle elever til at læse så meget, at de derved opnår en automatisering. Når den nødvendige læring har fundet sted, er børn allerede omkring 10-års alderen indholdslæsere. Dette betyder dog ikke, at læselæring kan sluttes. Læseprocessen er livslang og skal til stadighed udvikles. Elever på mellem- og ældstetrinnet skal helst dagligt trænes i at arbejde med litteratur. På dette tidspunkt skal læsningen for alvor bruges som et redskab til at øge elevernes viden. Læsningen skal varieres, så eleverne får kendskab til forskellige genrer. Det er en nuancering af læsefærdigheden, der skal udvikles. Eleverne møder de forskellige genrer ved deres videre læsning, og det er derfor vigtigt, at de på forhånd er bekendt med mange forskellige genrer, så de kan være læsere, når de læser. 11

12 Atuartup atualeqqaarnerminiilli atuakkanik sammisaqartinneqartassaaq ilisimassallugulu pilersitseqataasinnaanini. Atuartut ilinniartinneqassapput atuakkialerinerni atuakkat imaannik ilaartuisinnaallutik suliareqqiisinnaallutillu. Atuakkiat assiliaannarnik imallit atuakkialerinermut siullermut aallarniutaalluarsinnaapput. Ilinniartitsisoq atuartoq peqatigalugu allatat imaat arriitsumik nalunarsiartuaartillugit atuakkanik nassaarta runi, atuartoq atuagassat sapernarsiartuaarnerinik su ngiussitikkiartuaassavaa. Taamaasilluni atuartoq ilik kariartornermi nammineq peqataassaaq atuarnermik sungiusaannarani allatanik imaanillu aalajangeeqataasarluni. Allatap aaqqissuunnera/sannaa nalunassusaannut pingaaruteqartuuvoq. Atuartut allatanik assigiinngitsunik sannalinnik kisiannili paasinnitaasiannut tulluartunik sammisaqartitaasassapput. Atuarnermik sungiussisimasut paasiniagassartalinnik imallit, soorlu kingumut qiviartotaqangaatsiartut atuassallugit sapertanngilaat. Kingumut qiviartarnerit atuartunut allanut paasiuminaallisaataasinnaasarput. Atuartunut tamakkununnga pisariaqarpoq soorlu aallaqqaasiutitut inuttaanik ilisarisitsinertallit aamma imaata siumuinnaq ingerlaannarnissaat. Eleverne skal beskæftige sig med litteratur fra skolestarten og blive bevidste om at være medskabende. Eleverne skal oplæres i at meddigte og føre dialog med bøgers indhold, når de beskæftiger sig med litteratur. Billedbogen er velegnet som første litteraturkategori. Hvis lærer og elev i fællesskab fi nder tekster med langsom stigning i sværhedsgrad, tilvænnes eleven langsomt til mødet med de udfordringer, en sværere tekst repræsenterer. Således kan eleven indtage en aktiv rolle i egen læseproces, da eleven ikke blot skal beskæftige sig med selve læsningen (afkodningen), men også med tekstudvalget og indholdssiden. Opbygningen er en væsentlig faktor i en teksts sværhedsgrad. Eleverne skal arbejde med tekster, der er bygget forskelligt op, men stadig tilpasset elevernes forståelsespotentiale. Stærke læsere har ikke de store problemer med at læse tekster, der har en kompliceret struktur. Det kan være tekster, der rummer mange fl ash backs. Flash back kan for andre elever være medvirkende til forståelsesvanskeligheder. Disse elever har ofte brug for tekster, der indledningsvis fastlægger persongalleriet, og hvor handlingsforløbet er kronologisk opbygget. 12

13 Sooq atuarneq? Atuartup atuakkap imaanik paasinnilluni atuarsinnaanissani ilikkassavaa pissutigivillugu atuarnerup makku ineriartortittarmagit: ilisimasat paasissutissanik ujarlerneq oqaasertusarneq oqaatsitigut oqariartaatsitigut genrit ilisimalerneri kulturikkut ilisimanninneq nammineq, inoqatigiit nunarsuarmioqatigiillu inuunerannut sanilliussisinnaaneq misilittagaqarneq aamma misikkarinneq isummersorneq. Atuarneq oqaatsinillu atuartitaaneq atuartup fagini allani iluatsittumik pissarsinissaanut pingaaruteqarput. Piginnaaneqarfi it (atuarsinnaaneq oqaatsinillu pikkorinneq) atuartitaanermi avaqqunneqarsinnaanngillat. Oqalunnermut siuarsaanerup nalinginnaasumik imarai oqaluinnarneq allannerlu taamaattumillu oqalunnerup allannerullu ataqatigiisinneqarnissaat pisariaqarput. Atuartunut ilinniartitsissutigineqassapput: kisimiilluni peqateqarluniluunniit allatanik oqaloqatigiissutiginninneq, isumasiuineq, eqikkaaneq, sanilliussineq misissueqqissaarnerlu. Hvorfor læsning? Eleverne skal netop lære at læse med indholdsforståelse, da læsning af bøger medvirker til udvikling af: viden informationsindhentning sproglig opbygning ordforråd vendinger genrekendskab kulturindsigt relatering til eget liv både lokalt og globalt erfaring og empati stillingtagen. Både læsning og sprogundervisning er af afgørende betydning for elevernes succes i de øvrige fag, hvor disse kompetencer er et nødvendigt redskab. Generel sproglig stimulering indeholder aktiviteter med talesprog og skriftsprog og bør især arbejde med brobygning mellem talt og skrevet sprog. Eleverne skal undervises i at samtale om, fortolke, sammendrage, perspektivere og analysere tekst alene og i samarbejde med andre. 13

14 Atuartut oqaatsinik atuartitsiffi usuni kalaallisut qallunaatullu kisimi ilisimasatigut ineriartortitsissanngillat. Fagini allani ilinniartitsisut tamarmik piumasaqaatit naapertorlugit qanoq atuarnermik nikerartumik atuartunik kaammattuisinnaanerlutik eqqumaffi gisussaavaat. Assersuutigalugu allaatiginninnerni, tabellilerinerni, takussutissialerinerni, nittartakkanik sammisaqarnerni aamma ujarlerfi nni qimerluuinerni atuarneq taakkunani assigiinngitsuni pisarmat. Atuakkap atoruminassusaa Meeqqat sukkassusertik naapertorlugu atuarsinnaapput. Arriitsumik imaluunniit sukkasuumik namminneq piginnaanerminnut tulluartumik atuarsinnaapput. Meeqqat nukanganerit nammineq atuarsinnaanngitsut assiliartat qimerloorluarlugit sivittajaamik isiginnaarsinnaavaat quppeqqillutillu piumasartik pissarsiarereerunikku. Eleverne skal ikke kun øge deres viden i sprogfagene grønlandsk og dansk. Alle faglærere skal være opmærksomme på, hvordan de kan inspirere og aktivere eleverne til at nuancere deres måde at læse på i forhold til de krav, som fagtekster og arbejdsmåder stiller. Eksempelvis kræver det en anden slags læsning, når man beskæftiger sig med opgaveformuleringer, tabeller, kurver, grafer, læsning af hjemmesider, opslagsbøger m.m. Bogens anvendelighed Børn kan læse bøger i deres eget tempo. De kan læse så langsomt eller hurtigt, som det nu passer til deres læse- og forståelsesfærdighed. Mindre børn, der ikke selv læser, kan se på billedbogsopslag så længe, som de nu har brug for og lyst til, og bladre videre når de har tilegnet sig det, de nu ville. 14

15 Atuarnermik naliliineq Atuarfi mmut peqqussutip nutaap siunertaraa atuartitsinerit tamakkiisumik naliliiffi gineqartassasut aamma atuarneq. Atuarnermik naliliinermut atuakkanik allattuiffi it atortinneqarsinnaapput. Taakkunani allassinnaavaat atuarneq qanoq iginerlugu. Ilinniartitsisoq angajoqqaallu peqatigalugit atuarnermut siunniussat, qanoq piviusunngortinneqarsinnaaneri, anguniarneri, sapaatip-akunneranut pilersaarusiorneq, ullormut atuarneq, aqagumut pitsan ngorsaatissatut qanoriliuusissat il.il. allatsinneqarsinnaapput. Taamaasiornikkut ilinniarneq pilersarpoq atuartut namminneq ilinniarnertik maluginiartussanngoramikku taamatuttaarlu ilikkariartornermut akisussaaqataaneq pilersarluni. Soqutiginninnermut annertusaaqataasarpoq atuartut aalajangeeqataasinnaatillugit, takutissallugulu atuartut isumaat eqqarsaatigineqartut tusarnaarneqaartullu. Evaluering af læsning Den nye skoleforordning lægger op til, at al under visning i skolen evalueres således også læseundervisningen. Til evaluering kan eleverne benytte en læselogbog. Her kan de skrive, hvordan de har det med læsning. De kan beskrive de mål, de i fællesskab med læreren og deres forældre har stillet, hvordan det, i følge dem selv, går med at opnå målene, hvad deres ugentlige læseaftale med læreren går ud på, hvordan de har arbejdet med læsning den pågældende dag, og hvad de gerne vil gøre næste dag for at forbedre deres læsning. Det er her, læringen fi nder sted, da eleverne på denne måde refl ekterer over deres egen læringssituation, hvilket kan fremme ansvarsfølelsen for egen læring. Det er også en høj motivationsfaktor, når elever har medbestemmelse, så det er vigtigt at vise eleverne, at man tager højde for deres meninger og lytter til deres ønsker. Atuakkanik allattuiffik Immikkoortup siuliani naliliineq pillugu siunnersuutit saniatigut atuartup atuakkanik allattuiffi mmini allassinnaavai: atuarsimasani (atuarkkiortut, allatat) nammineq pissarsiani atuarnerminut atatillugu eqqarsaatersuutini allatamit issuaanerit pingaarutillit atuarnermi maluginiakkat atuakkiortuata allatai allat atuakkat allat taamatut sammisallit. Læselog Ud over ovenstående ideer fra foregående side under evaluering kan eleven i sin læselog registrere: hvad hun/han har læst (forfatter, tekst) personlige læseindtryk tanker, som dukker op i forbindelse med læsningen centrale citater fra teksten, som gør indtryk andre bøger af samme forfatter andre bøger om samme emne/tema. 15

16 16 Atuarneq tamat akisussaaffiat Atuarnermik ilinniarneq atuarfi mmi ingerlanneqartarpoq. Ilinniartitsisut taakkuupput ilinniartitsinermik piginnaasallit ilikkariartortitsinermillu ilisimasallit. Taamaakkaluartoq atuarnermik sungiusarneq atuarfi mmit, angajoqqaanit, atuakkanik atorniartarfi mmit atuartunillu qanimut suleqatigiissutiginissaa pisariaqarpoq. Angajoqqaat allanit tamanit qitornaminnik soqutiginninnerpaajupput, taakkuullutillu atuarfi up pingaarnertut isumalluutissaat suleqatissaallu. Oqaatsitigut inerikkiartornerup suleqatigiissutiginissaa atuartut meeqqat inuusuttuaqqallu atuarnikkut siuariartornerannut ineriartornerminnilu atuartuarnissaannut assut pingaaruteqarpoq. Atuartut tamaasa atuarluartunngornissaannut periarfi ssikkumallugit atuarfi k atuarneq pillugu oqallinnertalinnik unnussiuaartitsisarsinnaavoq. Atuarneq pillugu atuarfi k soorlu quppersagaaraliorsimaguni imaluunniit allaatigisaateqaruni taanna ataatsimiinnernut aallaavigineqarsinnaavoq. Læsning et fælles ansvar Det er i skolen, at den egentlige læseundervisning foregår, idet man her har den faglige og pædagogiske viden, der er nødvendig på området. Alligevel kræver læsetræning et tæt samarbejde mellem lærere og forældre, bibliotek og med eleverne selv. Ingen personer er normalt lige så optagede af børnene som deres forældre. Forældrene er skolens vigtigste ressource og medspillere. Samarbejde om sprogstimulering har stor betydning for elevernes børnenes og de unges læseudvikling og fortsatte læsning. For at give alle elever de bedste muligheder for at blive gode læsere kan skolen holde diskussionsaftener med læsning som emne. Har skolen udarbejdet fx en folder eller anden skrivelse om læsning, kan dette være et godt udgangspunkt for møder.

17 Angajoqqaat peqataanerat atuartunut kinguneqartitsilluartarpoq Angajoqqaat pilersitsisinnaapput, attavigineqarsinnaapput suleqatiserineqarsinnaallutillu. Angajoqqaat peqataatinnissaanut siunnersuutit: Atuarfi mmi aamma angerlarsimaffi mmi init atuarfi it Atuarfi mmi atuarneq pillugu pikkorissaararnerit Atuartut ataasiakkaat atuarsinnaanerat pillugu atuarfi up angajoqqaallu oqaloqatigiittarneri Atuarnermut ilinniagassat pillugit oqaloqatigiittuarnerit Ataatsimiinnerit; atuakkanik atorniartitsisartut atorniartarneq pillugu, atuarfi mmi atuarnermut suliniutit pillugit, atuarfi up angajoqqaanit naatsorsuutigisaat killormullu pilugit Atuarfi up atuagassiaataanut atuarneq pillugu ilanngussineq Atuarnermik ilinniartitsinermi angajoqqaanik ikiorteqarneq Atuarneq tunngavigalugu angajoqqaanik klassimi pulaartoqarneq Angajoqqaat atuakkanik atorniartarfi mmik atuisutut Angajoqqaat klassi peqatigalugu isiginnaartarfi mmi/ fi lmertarfi mmi/katersugaasivimmi assigisaannilu Angajoqqaat ullormut 15 minutsit qitornaminnik Atuaqateqartut (atuakkanik allattuiffi k ilanngullugu) Angajoqqaat atuarnermut qitornarsiartaartut Sapaatip-akunneranut atuagaq atuffassissut Sapaatip-akunnerisa naanerini pulaarti Atuallammak. Atuallammaap misigisai allattaavianut allallugit. Forældres involvering har god indvirkning Forældre kan selv etablere, de kan kontaktes og de kan indgå i samarbejde. Eksempler på forældreinvolvering: Læsemiljø i skolen og i hjemmet Minikurser om læsning på skolen Skole-hjem-samtaler om elevers individuelle læsning Løbende dialog om læselektier Temamøder med skolebibliotekar om brug af biblioteket, om læseinitiativer på skolen, om skolens forventninger til forældrene og omvendt Indlæg om læsning i skolebladet Forældre som hjælpere i læseundervisningen Spontane forældrebesøg i klassen vedrørende læsning Forældre som brugere af biblioteket Forældre med klassen i teater/biograf/på museer og lignende Forældre læser et kvarter om dagen (inkl. læselogbog) Forældre adopterer et barn til læsning Ugens oplæsningsbog Weekendtøjdyr Atuallammak skriv Atuallammaks oplevelser i dens medbragte bog. 17

18 Atuakkanik atorniartarfik Skolebiblioteket Atuarfi up atorniartarfi k peqatigalugu atuartut ulluinnarni atuarusussuseqarnissaat suliniutigisinnaavaa. Atuakkanik atorniartarfi up ukiumut pilersaarummini (ukiumiit ukiumut uteqqiasumik) tullinnguuttut aaqqissuuttarsinnaavai: Atorniartarfik ammasoq Ilaqutariinnut tamanut atuffassineq kiisalu angajoqqaanut aataakkunnullu atuffassissutit tulluartut pillugit oqalugiarneq Oqaluttuartarfi k ataatsimut eqimattani allatap-suussusai malillugit (qivittulersaarutinik, oqaluttualianik) alloriarfi nnut aalajangersimasunut Atuakkiortunik allannermik atuarnermillu aallarniisussanik pulaartoqarneq Atuarnermut siunnersortimik suliniutit pillugit suleqateqarneq. Atuarneq Piffi ssani atuarfi usuni atuartut eqimattaaqqani kisimiillutilluunniit atuarsinnaapput. Pingaartinneqassaaq atuartut pisariaqartittuassagaat: nammineq allatamik atuarnissaat atuaqatit allataasa atuarnissaat ilinniartitsisut allataasa atuarnissaat atuakkat aalajangersimasunik sammisallit atuarnissaat qarasaasiamiittut atuarnissaat pinnguaatiliaminnut atatillugu atuarnissaq. Skolen kan i samarbejde med biblioteket arbejde for at give eleverne lyst til at læse i dagligdagen. Biblioteket kan gennem en årsplan (faste traditioner) løbende stå for nedenstående arrangementer: Åbent bibliotek Højtlæsningsarrangement for hele familien samt et arrangement for forældre og bedsteforældre med foredrag om gode højtlæsningsbøger Fortællercafé fælles i grupper i genre (spøgelse, eventyr) til bestemte trin Besøg af forfattere som inspiration til at igangsætte skrivning og læsning Samarbejde med læsekonsulent om initiativer. Læsning I læsestunder kan eleverne arbejde i smågrupper og individuelt, og der kan lægges vægt på hele tiden at sætte eleverne i situationer, hvor de får brug for at: læse egne tekster læse kammeraternes tekster læse lærernes tekster læse i fagbøger læse skærmtekster læse i forbindelse med alle de selvproducerede spil. 18

19 Atuarfimmi tamanut Atuarfi up atorniartarfi ullu ataatsimut atuarneq pillugu pilersaarutaat nittartagaanni linkilerlugit ukununnga: katak.gl inerisavik.gl/atua-allak atuarfi it allat Ullaakkut atuarfi k aalajangersimasoq minutsinik sivisussusilik Sapaatip-akunneranut atuffassiffi k Atuarnermik sammisaqarneq ass. qaammatini pingasuni sivisussusilillu Atuffarissarnerit klassimiit klassimut nalunarsiartuaartut Atorniartarfi mmit kufferti oqallorissaatinik imalik Atuakkat ulluannut, Læserakettenimut, tunngatillugit aaqqissuinerit Atuarneq pillugu atuartut namminneq suliniutaat (takuuk angajulliit atuarfi anni immikkoortoq). Atuakkat sammillugit Atuakkanik naliliinerit klassimi atuartut allat atuarnissaannik kajumilersissinnaavaat. Ass. atuartut tamaasa qaammammut oqaluinnarlutik imaluunniit allaatiginnillutik atuakkamik saqqummiussitikkit Nalunaaquttap-akunnera affaq oqalugiarneq oqallinnertalik, atuartut atuarsimasatik imaluunniit suliatik klassimi, ukioqatiminnut imaluunniit alloriarfi mmi ataatsimut oqalugiaatigigaat. Atuakkanik takusassiarinninneq. Atuakkat saqqaat kopeerlugit plakatiliaralugit nivinngarlugillu. Atuartut atuagannaavi oqaaseqaatitalerlugit, allattupallatanik allanillu ilallugit Qulit pitsaanerit allattorsimaffi at, atuartut imaluunniit klassip ukiumut atuagaat Qulit pitsaanerit allattorsimaffi at, alloriarfi nni tamani Atua allaap nittartagaani ukiumut atuakkamik pitsaanerpaamik qinersineq. Læsning for hele skolen Fælles kalender på skolens og bibliotekets hjemmeside om læsning med link til katak.gl Inerisaavik.gl/atua-allak andre skoler Fast morgenlæsestund på minutter Ugentlig oplæsningstime Fokus på læsning i en periode på fx 3 mdr. Læsekursus-arrangementer med stigende sværhedsgrad fra klasse til klasse Sprogkuffert til klasserne fra biblioteket Arrangementer vedrørende Bogens dag, Læseraketten Arrangement vedrørende elevernes egen læsekampagne (se afsnit under ældstetrinnet). Fokus på bøger Boganmeldelser lavet af elever kan inspirere klassens øvrige elever til at læse bøger, som de ellers ikke ville have læst. Lad fx hver elev en gang hver måned anmelde en bog enten skriftligt eller mundtligt ½ times foredrag og debat, hvor elever selv holder foredrag om læst emne eller projektemne for klassen, årgangen eller hele trinnet Lav en udstilling med bøger. Lav evt. små plakater ved fx at fotokopiere forsiderne og hæng op på væggen. Elevernes yndlingsbøger med påtegnet kommentarer, egne skriblerier o.a. Top 10 lister af elevernes eller klassernes læsebøger hele året rundt Top 10 for hvert trin Afstemning om årets bedste bog på Atua allaks hjemmeside, som holdes ajour fra centralt sted. 19

20 Atuakkamik poortugarsititsineq atualeqqaarnermi imaluunniit allatsinnermi alloriarfi it nutaap aallartinnerani atuarfi up naggataarnerani atuarfi up assigiinngitsuni sammisaqartitsinerani akissarsiatut. Boggave til skolestart eller til indskrivning ved hver påbegyndt trin til skoleafslutning som præmie til skolens forskellige aktiviteter Fagit akimorlugit sammisaqartitsinerit Filmertitsineq Naatsukullalianik unammisitsineq Pinnguaatit (atuakkat imaannik, inuttaannik) internetikkut pinnguaatit tigussaasut (atuartut sanaavi) Ludo Domino Makittakkat Assilianik kusanartuliat. Assilialiat qimerloorlugit, allaaseralugit oqaloqatigiissutigalugillu Isiginnaagassiorneq Ilikkarsarfi usunik sulliveeraqarneq inuttaaffeqarfi k pinnguarfi k, titartaaffi k, allaffi k atuffatsiffi k oqaloqatigiiffi llu aalajangersimasunik sammisallit assersuutigalugu ukiup ingerlarnga. Tværfaglige aktiviteter Filmforevisning Novellekonkurrence Spil (af bøgernes handling/indhold, pers.) via internet konkrete spil (elevernes egne) Ludo Domino Vendekort Billedkunst. Se på billeder, skriv til billeder og samtal om billeder Lav drama og bevægelse Pædagogiske værksteder rolleleg spille-/tegne-/skriveværksted højtlæsning og samtaleværksted temabestemte værksteder fx årstids - bestemt. 20 Naatsumik oqaatigalugu: Atuarfi k atorniartarfi k peqatigalugu atuarusussuseqalersitsisinnaavoq atuartut periarfi ssinnerisugut: atuffanneqarsinnaanermut atuakkanillu atorniartarfi mmi atorniartitsisartumit allamilluunniit oqaluttuunneqarsinnaanermut nammineq oqaluttuarlunilu oqaluttuanik allassinnaanermut aamma atuaqatit allat ilinniartitsisullu peqatigalugit oqaloqatigalugillu, soorlu allalluni sulliveqarnermi Kort sagt: Skolen kan i samarbejde med biblioteket skabe læselyst ved at give eleverne mulighed for: at få læst højt og få fortalt på skolebiblioteket af bibliotekaren eller af en anden selv at fortælle og skrive historier også i fællesskab og dialog med andre elever og voksne, i forbindelse med fx skriveværksted at deltage i novellekonkurrencer og andre skriveaktiviteter som selvstændig aktivitet eller