Aarhus byråd onsdag den 20. januar Sag 3 Grundsalg i samt salgspriser i 2016

Transkript

1 Sag 3 Grundsalg i samt salgspriser i 2016 Vi er nået til sag nummer 3, grundsalg i samt salgspriser i Hvem ønsker ordet til den? Ango Winther, Socialdemokraterne først, værsgo. Ango Winther (S): Lige et par enkelte bemærkninger. Vi kan sådan set støtte sagen, som den ligger, og vil selvfølgelig gerne følge den udvikling der er med grundsalg og hvor meget det er, at vi får solgt. Jeg kan se, at det går den rigtige vej igen nu, så kun opbakning til sagen, og glæde over at det går lidt fremad. Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard (V): Jamen, vi har åbenbart ikke læst den samme indstilling. På mange måder synes vi i Venstre, at det er rystende læsning i forhold til grundsalget. I 2015 er der sket et dramatisk fald i forhold til parcelhusgrunde, hvis vi holder det op imod 2014, der solgte vi 144 grunde, og dengang det her nedslag blev lavet, 31. oktober 2015, der var der solgt 73 parcelhusgrunde. Og hvis man så tillægger den udvikling, der måtte være i resten af året, ja så ender man måske et eller andet sted på en måske op mod 100 grunde. Så det er jo et dramatisk fald, måske op mod 50 procent. Hvorfor så det? Er det fordi, at vi ikke har været dygtige nok? Har rådmanden ikke været dygtig nok til at få vare på hylden kan man sige? Er det fordi, at udviklingen går uden om Aarhus? Det er det vel ikke, når man hører borgmesteren, så buldrer det derudaf, og det ser vi på kraner andre steder i byen, så går den ikke udenom. Men det er bare ligesom det her område, der går tingene uden om Aarhus. Er det så fordi, at rådmanden har nogle særlige ønsker om, hvor byen skal udvikle sig? Eller er det bare en række tilfældigheder, der gør, at vi ikke har et tilstrækkeligt antal attraktive grunde på hylden? Kigger vi ud på bare tre udvalgte områder, Harlev, Tranbjerg og Brabrand, så er der jo her masser af mulighed for udstykning både fra kommunal og også fra private lodsejere, der gerne vil udstykke grunde. Men det har man ikke gjort brug af i Aarhus Kommune, og det forstår vi simpelthen ikke. Derfor er vi nødt til at grave mere ned i den her sag og have sendt den til udvalgsbehandling. Ser vi så i 2016, jamen så synes vi også, at det ser rigtig sølle ud. Vi forstår simpelthen ikke, at der ikke er udbudt et større antal grunde. 2016, her der får vi færre parcelhusgrunde, og vores opfordring er jo selvfølgelig til Kristian Würtz, at nu må han komme ind i kampen. Vi siger normalt, at vi skal være mennesker flere her i Aarhus Kommune, men det eneste område det ikke afspejler det i, det er det antal grunde vi har klar til udbud. Jo, så kan man måske nok finde nogle grunde og pege på, at her har vi ikke fået udsolgt. Det kan jo skyldes mange forskellige ting. Men en ting er helt sikkert, at rigtig mange steder i Aarhus Kommune, hvis der er mulighed, og rådmanden og byrådet vil være med til at give mulighed for udstykninger, så kan det også blive udstykket. Og det synes vi, at man skal tage at lytte efter, i stedet for krampagtigt at ville mene at vide, hvor at aarhusianerne nu bedst kan bo.

2 Man har faktisk på fornemmelsen, at rådmanden i det her tilfælde er ved at lukke forretningen delvist ned. Det minder mig om den lille købmand, at man kommer ind og man kigger over på hylden, hvor man plejer at få sit rugbrød fra, og hylden er tom, og man henvender sig til ekspedienten, det kunne være rådmanden, hvorfor er der ingen rugbrød på hylden, jamen vi solgte jo ikke noget i går. Og det er en forkert tilgang og dårlig købmandskab. Så opfordringen her fra Venstre skal være, at vi får noget rugbrød på hylden igen, altså flere grunde der kan blive sat til salg til de mange mennesker, der godt vil bosætte sig i Aarhus. For det der sker i øjeblikket, det er, at man bosætter sig rundt om Aarhus. Her er der parcelhusgrunde at få, og hvorfor så ikke gøre det, når hylden er tom i Aarhus. Til udvalgsarbejdet der vil vi opfordre rådmanden til at tage et pænt udsnit af ejendomsmæglere her i byen og invitere dem og stille dem et spørgsmål, ikke en lang rapport, ikke en stor udredning, men stille dem et spørgsmål, om de mener, at der er nok grunde til salg her i kommunen, og om at det har et passende antal i forhold til udbud. Blot det lille spørgsmål vil vi også gerne have besvaret i udvalgsbehandlingen, og vi vil gerne vente en uges tid mere med det bare for at sikre, at vi også får netop dem der har fingeren på pulsen til at træffe en vurdering, så det ikke er rådmandens ønske alene. For det er jo ingen hemmelighed, at den går i retningen af, at udvidelsen skal ske i fortætning af midtbyen. Det synes Venstre også er en god ide. Men den øvrige del hvor at man kun ønsker udvikling omkring letbanen, jamen der er vi af den holdning, at byen og kommunen skal udvikle sig i alle retninger. Peter Hegner Bonfils, Enhedslisten / De Rød-Grønne. Peter Hegner Bonfils (EL): Ja, først og fremmest så vil vi sådan set gerne rose SF for det ændringsforslag, de stillede sidste gang. I hvert fald sætter vi jo fingeren på nogle ømme punkter i forhold til nogle grundsalg. Derudover så når vi er i gang, så har vi lidt en undren i forhold til den del, der omhandler erhvervsgrunde. Det er ikke fordi, at vi er kommet med et forslag i vores baglomme om, at priserne måske skulle opjusteres, men det undrer os lidt, at nu hvor det ser ud som om, at der igen er gang i salget af erhvervsgrunde, at man så lægger op til, at de skal fastfryses. Og det vil vi sådan set gerne se lidt nærmere på i udvalget, altså hvorfor den her fastfrysning af priser på erhvervsgrunde. Og egentligt for sammenlignelighedens skyld, så vil det måske være meget rart at vide, hvordan så det ud, altså med antallet af hektar der blev solgt, eksempelvis fra 2006 og frem, en tiårstid tilbage. I indstillingen der kan vi få af vide, hvad der er blevet solgt de seneste par år, men det siger måske ikke så meget, men får jo lidt indtrykket af, at der sådan set er godt gang i markedet, og at vi måske snyder os selv, eller sælger os selv lidt for billigt. Og det vil jo være dumt. Tak for det. Så er det Knud N. Mathiesen, Dansk Folkeparti. Knud N. Mathiesen (DF): Ja. Jeg skal prøve at gøre det meget kort, og bare lige sige at mange af de ting, som ordføreren fra Venstre, Gert Bjerregaard, han er kommet med, det jeg faktisk fuldstændig enig i. Der er jo massevis af steder, hvor vi kan udstykke parcelhusgrunde, som det benævnte af ordføreren Harlev-Framlev området, det er jo et kæmpe område, hvor man kan udstykke parcelhusgrunde. Og så vil jeg også sige til SFs ændringsforslag, det synes jeg, er et rigtig godt ændringsforslag. Det kan jo ikke være rimeligt, at fordi man er i gang med at lave nogle togstrækninger her omkring Hovedgård-Hasselager,

3 og jeg har nævnt det her i byrådet før, det gælder selvfølgelig også ude i Thomasminde, hvor man er i gang med at forberede nogle ting til en lufthavn. Så skal vi jo ikke gå på kompromis og skal til at sælge nogle byggegrunde til en langt lavere pris. Det er kun et spørgsmål om at få den sag afsluttet ude i Thomasminde. Så vil der jo være rift om disse grunde, for det er jo både attraktivt og gode grunde der ligger derude, og nogle dejlige områder. Så ændringsforslaget det kan vi fuldt tilslutte os. Og så synes jeg, at man skal tage det ændringsforslag med i udvalgsarbejdet, for der ligger rigtig gode elementer. Vi skal ikke til at lave udsalg af kommunens jord, det vil jo være noget af det mest tåbeligste vi kan finde på at gøre. Tak. Tak for det. Så er det Jan Ravn Christensen, SF. Jan Ravn Christensen (SF): Jeg må nok hellere starte med at introducere vores ændringsforslag. Knud Mathiesen har været lidt inde omkring det. Men det, som det i bund og grund handler om, det er, at der i den her indstilling var blevet lagt op til, at vi skal give rabat på de udstykninger, som vi har i områderne, hvor der er nogle infrastrukturprojekter, og det er så omkring Solbjerg blandt andet, og så i området omkring Thomasminde, altså i jeg tror det er i lokalplanerne i Trige og vist nok også i Skødstrup, hvis jeg ikke husker helt galt. Haarup også for den sags skyld får jeg af vide. Og det synes vi egentligt ikke er et specielt sundt princip, at vi begynder at give rabatter nu her i en situation, hvor vi ikke ved, hvad fremtiden bringer. Hvis vi skulle til at give rabatter og så om et år, så viser det sig, at lufthavnen ved Thomasminde ikke bliver til noget, det viser sig måske, at jernbanestrækningen ved Solbjerg får et helt andet forløb, så er der måske nogen, der har gamblet og vundet på det, mens de samlede skatteborgere i Aarhus Kommune ender med at tabe på det. Omvendt så er der måske også nogen, der tænker, at den risiko tager vi, det bliver ikke til noget med den jernbane her øst for Solbjerg, de kommer til at lægge den ind igennem byen, som de lige har forslået nu her, og så taber de, og så har de sådan set købt katten sækken. Det må man sige, at det er selvfølgelig en egen risikovurdering det sidste, og det kan måske være fair nok. Men jeg synes under alle omstændigheder ikke at det kan være rimeligt, at de resterende skatteborgere i Aarhus Kommune skal tabe på de her grunde, at de bliver solgt billigere end ellers. Så jeg synes egentligt, at vi skal fastholde priserne, eller alternativt sætte salget i bero i de områder, der ligger inden for jernbanestrækningen tæt ved Solbjerg, alt efter hvilken af de tre løsninger det så måtte ende med at blive, eller tæt på lufthavnen ved Thomasminde. Altså, der skal vi ikke give rabatter på de her projekter. Ellers synes jeg også, at det er nogle fine diskussioner, der bliver rejst af Venstre og Enhedslisten. Jeg er ikke enig i sindssygt meget af det, som Venstre hev frem, men jeg synes alligevel at det er nogle fine diskussioner at få i forhold til hvad det er for en byudvikling vi ønsker os, og hvor stort udbuddet af grunde skal være, også i forhold til at sikre at vi kan understøtte byudviklingen i nogle af vores områder. Så er det Steen Stavnsbo, Det Konservative Folkeparti. Steen Stavnsbo (K): Tak. Vi vil også gerne have en udvalgsbehandling. Ikke overraskende så er billedet jo, at efterspørgslen efter grunde stadig er stærkest i de forstadsområder, der hænger tæt sammen med Aarhus. Altså Tilst, Skødstrup og Lystrup. Og det er også der hvor de grunde, der søges solgt i år jo, er beliggende. Vi er principielt enige i, at der ud fra de årsager, der er nævnt i indstillingen, kunne være behov for at revurdere

4 priserne i de områder. Men vi vil også gerne have en diskussion i Teknisk Udvalg af de områder, hvor prisniveauet fastholdes af samme årsager. Med hensyn til lokalplan 818 Trige, så må man også sige, at selv om vurderingen er indhentet, altså det er et af de områder, hvor man fastholder priserne, selv om vurderingen er indhentet efter lufthavnsanalysen er kendt, jamen så er der sket en dramatisk udvikling i hele diskussionen omkring, hvilke konsekvenser lufthavnen har, og hvor man også må sige, at markedet også er blevet klogere efterfølgende at den her analyse er blevet kendt. Og spørgsmålet er jo, om der i virkeligheden i den indstilling, der ligger her, er taget højde for, hvad der er sket siden da? Det stiller vi os lidt tvivlende over for. Og så ønsker vi også en diskussion af, og der er vi sådan set på linje med det ændringsforslag, som SF er kommet med, vi ønsker en diskussion af, om ikke det er mere reelt at afvente salg af Trigegrundene, indtil der er en afklaring om lufthavnen. Eller i modsat fald hvad det er, der giver os grundlag for at mene, at vi skal fortsætte med et salg under de omstændigheder der i øjeblikket hersker i Trige og Haarup. Endelig så vil vi gerne have, at de 150 parcelgrunde, og det er sådan lidt i stil med det Venstres ordfører var inde på, de 150 parcelgrunde i Spørring kommer i spil hurtigst muligt. Og også at grundene i Harlev bliver opprioriteret, og det er jo en sag, som Venstres ordfører gang på gang har nævnt, og den kan vi også tilslutte os. Til diskussion i udvalget, der vil vi også gerne bede om, at materialet bliver brudt op i priser per kvadratmeter i stedet for per parcel, da grundstørrelsen som bekendt svinger. Og det vil give os et bedre overblik over, hvordan de her kvadratmeterpriser udvikler sig i forskellige afstandsbælter fra Aarhus centrum. Eller en lignende opdeling, hvor man tager udgangspunkt i de forskellige bycentre. Det er simpelthen for bedre at kunne få en fornemmelse af, jamen hvordan udvikler det sig i nogle ringe omkring Aarhus. Hvor er det, nu var Enhedslisten jo inde på om priserne skal op eller ned, vi er nok mest tilhænger af, at de skal ligge i den lave ende for at gøre det mere attraktivt både for erhverv og for parcelhusgrunde, men faktisk så savner man jo det værktøj, der gør, at man kan sammenligne tingene på tværs af de forskellige bycentre, og det tror vi en sammenligning på kvadratmeterpriser vil give et langt bedre grundlag for. Tak. Tak for det. Så er det Lars Boje Mathisen, Liberal Alliance. Lars Boje Mathisen (LA): Det sidste er jeg meget enig med de Konservative i. Og så kunne jeg godt tænke mig, når den nu kommer i en udvalgsbehandling, at man kigger på, hvad det samlede regnskab for Aarhus Kommune vil være. Man siger jo tit, jamen hvis vi udstykker et nyt område, så skal der også institutioner til, og skal vi udvide skoler og nogle andre ting, som er nogle omkostninger for kommunen. Men min umiddelbare vurdering er, at der er også nogle områder, hvor der er en ledig kapacitet på institutioner og på skoler. Hvor det ikke vil koste ekstra at ligge nogle parceller, for eksempel et område ude ved Harlev, hvor der er ledig kapacitet både i daginstitutioner og skolen. Så derfor kunne jeg godt tænke mig sådan et økonomisk overblik, hvor man vil sige, hvad vil det koste, hvis man nu anlagde x antal, og så kan man jo prøve at sætte forskellige ting op, antal parceller i for eksempel i Harlev, og tage det som udgangspunkt. Om hvad det vil give af merindtægt til Kommunen, eller vil det give

5 en merudgift for Kommunen, hvis der kom nogle mennesker derude, som bosat sig med den beskæftigelsesgrad, som nu folk der bosætter sig i parcelhuse generelt har for Aarhus Kommune. Det må man kunne give et rimeligt godt blik på. Det vil også give os et godt billede af og sige, jamen er det en god forretning. Det kan da godt være, at det vil være en ganske, ganske god forretning for Aarhus Kommune at udstykke flere parceller for eksempel ude i Harlev, eller nogle af de andre områder. Og så er det da, undskyld jeg siger det, tudetosset, at vi så ikke bider til bolle og udstykker nogle parceller, hvis det giver en økonomisk gevinst for Aarhus Kommune. Også set i betragtning af de udfordringer vi ser ind i de kommende år. Så er det rådmand for Teknik og Miljø, Kristian Würtz, Socialdemokraterne. Kristian Würtz (S): Det er en tradition, at grundsalgsindstillingen bliver sendt i Teknisk Udvalg. Og nogle gange har man måske haft lidt fornemmelsen af, at det bare var per tradition, at den blev sendt i Teknisk Udvalg. Jeg synes faktisk i dag har vi en debat, som berører rigtig mange også meget principielle spørgsmål, som gør, at der er rigtig, rigtig god grund til at sende indstillingen til en udvalgsbehandling. Jeg vil lige hæfte mig ved et par af de diskussioner, der har været. Fordi jeg synes egentligt, at man skal have i baghovedet, at vi har egentligt ganske mange parcelhusgrunde på hylderne, vi har også ganske mange store parceller på hylderne. Det der er udfordringen, det er måske, at en del af dem ligger nogle steder, hvor der ikke er så meget rift om de samme grunde. Nogle steder er det måske et beliggenhedsspørgsmål, andre steder er det fordi, at der er nogle store infrastrukturprojekter, som giver en vis usikkerhed om, hvad er det her lokalområdes fremtid. Og det er vel egentligt klart nok, at det påvirker efterspørgslen. Og så er det jo helt reelt, hvad skal vi gøre, skal vi sætte priserne ned og så kan folk købe med den risiko, der er, eller skal vi i stedet for holde på grundene og vente med at sætte dem på markedet? Det synes jeg er en fair diskussion at tage, og den kommer vi til at tage i Teknisk Udvalg. Men det er jo omvendt klart nok, at når vi for eksempel som byråd rejser en diskussion om, om Aarhus Lufthavn skal flyttes til Thomasminde, så er det klart, at det vil påvirke, hvad folk gør på kort sigt i området. Det synes jeg ikke er overraskende, det må vi tage med. Så skal man også huske, at den her indstilling, den behandler de grunde, som Aarhus Kommune ejer. Der er også massevis af private aktører på markedet, som også kan have grunde til salg, som vi jo ikke direkte påvirker. Og det er i hvert fald vigtigt, at man ikke får det indtryk, at der ikke er på vej til at blive etableret masser af boliger i Aarhus. Jeg gjorde et nedslag ved sidste byrådsmøde, som også var relativt lang, hvor der også var god tid til at sidde og tælle, og der kunne jeg se, at der var lige knap 1500 boliger i de lokalplaner vi behandlede på sidste byrådsmøde boliger på vej i planlægning, det er faktisk rimeligt meget på sådan et byrådsmøde. Nu er det jo ikke nogen videnskabelig undersøgelse, og på det her byrådsmøde tror jeg kun, at der er knap 450 boliger i de planer, vi behandler på byrådsmødet i dag. Det vidner dog om, at der rent faktisk bliver produceret en hel del byggeret i det her byråd, som jeg tror markedet vil gå efter at opføre. Nu tager vi en udvalgsbehandling af det, og dermed også af de ændringsforslag, der er kommet fra SF. Og det er jo sådan, at siden SF stillede deres ændringsforslag, er der faktisk også ændringer i nogle af de vilkår, der er stillet ændringsforslag i forhold til. Det gælder Solbjerg, hvor de statslige planer om en ny bane mellem Hovedgård og Hasselager, de jo også er ændret siden den her indstilling blev lavet, siden SFs

6 ændringsforslag blev lavet. Det er sådan, at der er lavet om på de linjeføringer, som man arbejder med i staten. I øvrigt i en retning som matcher de ønsker byrådet var fremme med i vores behandling, hvor man har rykket forslaget til en linjeføring øst om Solbjerg længere væk fra Solbjerg by helt i tråd med byrådets ønske, og i øvrigt også til gunst for de grunde, der her bliver behandlet. Så det ændrer faktisk lidt de vilkår, der bliver sat til debat her. Men alt dette har vi mulighed for at samle op på i debatten i Teknisk Udvalg. Godt. Sagen er sendt til behandling i Teknisk Udvalg.