Indlægning i markstak, køresilo eller balle-ensilering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indlægning i markstak, køresilo eller balle-ensilering"

Transkript

1 Fagligt nyt for fritids- og deltidslandmænd. 11. juni 2013 Indhold Zynergi-nyt Aktuelt i marken Forebyg skadedyr i kornlageret Indlægning i markstak, køresilo eller balle-ensilering Pas på at ensilagen ikke bliver for tør Markvanding Hitliste for får og geder Tilskud til natur og miljøprojekter kan søges indtil 1. august Med Sydjysk Kødkvæg til Fyn013 Giftige planter for heste Ensilering af 1. slæt skårlægning og fortørring Angreb af stankelben i flere marker efter græs Igen fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet Vær opmærksom på bortforpagtede betalingsrettigheder Høring Fællesskema 2013 Ny side for mindre økologiske besætninger og andre Grøntfoder til kyllingerne Tilsynsrapport til erhvervsmæssigt hestehold Pas på hvem dine dyr omgås! Parasitter hos ammekvæg Planteavl Rodukrudt i varige græsmarker Tilskud til Natur- og miljøprojekter 2013 Spørgsmål til artiklerne og Sønderjysk Landboforening, så kontakt: Keld Taulbjerg Økonomikonsulent Deltidsrådgiver Tlf Solveig Kappel Projektrådgiver Tlf Se landboforeningens hjemmeside: og arrangementer Der kan du vælge deltidslandmænd zynergi-netværk eller vedvarende energi m.m. erhvervsvirksomheder

2 Mark Aktuelt i marken Vårbyg Bladlus og kornbladbiller Vækstregulering OBS! Pas på skadedyr i kornlageret Der er et relativt lavt sygdomstryk i vårbyg i øjeblikket. Skal vårbyggen behandles med mangan, kan der medtages en lav dosis af svampemiddel. Disse marker skal svampebehandles igen omkring fuld gennemskridning. I vårbyg og havre ses enkelte lave angreb af bladlus og kornbladbillelarven (snotklatterne), men der er ikke et generelt behov for bekæmpelse på nuværende tidspunkt. Kornbladbillen er ofte et større problem i havre end vårbyg. Skadetærsklen for bladlus i korn er 40% angrebne strå frem til st. 73. Såfremt der samtidig er behov for svampebekæmpelse, er skadetærsklen kun 25% angrebne strå. Skadetærskelen for kornbladbillens larve er 0,5-1,0 pr. aksbærende strå. Skal vårbyg vækstreguleres mod lejesæd med Cerone, er det i st Det er kun få marker, der har et behov. Afgrøden må under ingen omstændigheder være stresset af f.eks. vandmangel. Vedr. midler og mængde kontakt din planteavlskonsulent. Forebyg skadedyr i kornlageret Rengør kornlageret grundigt nu, hvor beholdningerne er små, og før den nye høst tages ind. Kornsnudebiller og andre skadedyr kan gøre skade på det lagrede korn i kornsiloer og andre lagerrum. For at forebygge angreb skal kornlageret derfor rengøres grundigt nu, hvor beholdningerne er små, og før den nye høst tages ind. Alt gammelt korn og melstøv fjernes fra både silo og lagerrum og fra de tilhørende transport- og indtagningsfaciliteter. Det er vigtigt at foretage en god rengøring med kost og støvsuger før en eventuel kemisk bekæmpelse. Opbevaring Håndtering generelt Indlæg afgrøden i tynde lag Indlægning i markstak, køresilo eller balle-ensilering Sørg for at få klargjort siloanlæg. Sørg for gode kørselsforhold omkring stak og anlæg. Sørg også for gode veje til og fra marken, dette kan spare penge på maskinstationsregningen!! Gummiged eller traktor med stakudjævner og silosvans skal arbejde i stakken under hele indlægningen. Det er vigtigt at være meget omhyggelig med at få afsluttet ordentlig i toppen af lageret. Afgrøden skal lægges ind i tynde lag på max. 10 cm og gerne mindre. Udlægning i tynde lag samt den tid, der bruges på at køre i stakken, er de to faktorer, som har 2

3 allerstørst betydning for pakningsgraden. Vognstørrelser og antal skal afpasses her efter. Dette betyder også, at ensilagen bliver mere ensartet, og der kan være flere FE i siloen. Der er gode erfaringer med brug af en traktor med stakudjævner eller en gummiged med greb, når græsset skal fordeles i de tynde lag. Tjekliste for ensilering i markstak Tjekliste for ensilering i køresilo Hold bunden jævn og fri for sten og andre skarpe ting. Brug altid bundplastik så bredt at der lægger 1 m ud på hver side af ensilagen. Tip første læs i den ene ende og læg så afgrøden ud på langs af plastikken i tynde lag. Fortsæt med at udlægge i tynde lag. Undlad at køre ud på jorden med gummigeden, medens indlægningen foregår. Overtræk stakken med plastik, så snart indlægning er færdig, og stakken er jævn og fast. Brug det tynde plastik (0,04 mm) som underlagsfolie, det smyger sig til stakkens overflade, så risikoen for luftlommer begrænses. Rul den frie bund- og dækplastik sammen i siderne som en pølse og dæk med sand. Dæk med et kraftigt lag plastik (0,15-0,2 mm), som lægges stramt over stakken. Dæk med sand, bildæk eller bedre kraftigt net som beskytter plastikken. Reparér og rengør anlægget i god tid. Afdæk rå og skarpe kanter med plastik. Hæng ny plastik over kanten af anlægget som sideplastik. Plasten skal nå helt ned til bunden og 1 m ind på bunden. Sideplastikken skal dække stakken helt med et overlap på mindst 2 m på midten. Indlæg afgrøden i tynde lag i hele anlæggets længde (hvis muligt). Sørg for at der bliver pakket uafbrudt og sørg for fast og jævn overflade inden dækning. Læg tynd folie (0,04 mm) på, før plastikken fra siderne lægges over. Læg et tyndt lag melasse mellem overlappet af plastikken det hindrer ilttilgang. Pres plasten ned med grussække, bildæk eller sand. Læg grussække langs kanterne. Ensilering i baller Tørstofprocenten skal også her være 30-35%. Vær opmærksom på at nogle hesteejere foretrækker en tørstofprocent på omkring 50%. For at nå dette skal græsset fortørres ca. 1 døgn mere. Ballerne skal trykkes ensartet og så fast som muligt. På denne måde opnår man mest mulig indhold i ballerne. For at kunne trykke ballerne tilstrækkeligt sammen, er det en fordel at græsset bliver snittet let. Det gør det også lettere at udfodre. Indpakningen skal ske senest 2 timer efter presningen. Spar ikke på plasten, hverken på kvaliteten eller mængden. Der bør være mindst 6 lag overalt på græsballer. 3

4 Ballerne sættes på 5 10 cm sand. Dels udgår man stød og rivning fra skarpe sten m.v. Desuden bryder rotter og mus sig ikke om løst sand. Hold også rent omkring stakken af baller. Den bør ikke gro til i ukrudt m.v., da det giver ly til rotter og mus. Stil heller ikke ballerne tættere, end der er plads til katten. Dæk ballerne med net eller evt. en gammel presenning for at beskytte mod fugle. Hvis der ensileres i rundballer, så stil ballerne på den flade side. Der er mange flere lag plastik end der er på den runde side. Foder Hold øje med græsset Muggen foder Mark Pas på at ensilagen ikke bliver for tør Hvert år sker det, at ensilagen af 2. og måske 3. slæt bliver for tør. Det skyldes, at græsset ofte tørrer meget hurtigere på denne årstid, både på grund af vejret, men også fordi der er mindre græs på arealet. Ofte er én dags tørring tilstrækkeligt. Altså ved at man skårlægger kl om formiddagen, så kan det være tiden at snitte/presse allerede sidst på eftermiddagen. Vær derfor meget opmærksom på, hvor hurtigt græsset tørrer. Græs med 50 60% tørstof kan være vanskelig at ensilere. For dem, som ikke har taget 1. slæt endnu og de findes! - er det ved at være høje tid. De, som har ventet til nu, er ofte dem, som ønsker tung fordøjelig ensilage (wrap) med en høj tørstofprocent. På dette tidspunkt er sukkerindholdet ved at være meget lavt. Derfor vil græsset have meget vanskeligt ved at ensilere i kombination med lavt vandindhold. Vi ser næsten hvert år ensilage/wrap, som er muggen bl.a. af denne grund. Indpakningen får tit skylden, men ovenstående er ofte årsagen. Heste kan absolut ikke tåle muggen ensilage, og drøvtyggere har heller ikke godt af det! Markvanding Det er ved at være tørt flere steder, og det betyder, at man skal til at vande igen. Da det er meget forskelligt, hvor mange mm vand, der er kommet inden for de sidste par dage, er det vigtig at følge med i udviklingen af vandunderskuddet. I prognoserne ser det ikke lige ud til, at der vil komme vand i større mængder. Lige nu er det alle afgrøder, som skal vandes, dog er det i vintersæden, der er det største forbrug af vand lige nu. Når der startes med vanding, så start i vinterbyg, vinterraps og vinterrug, og herefter fortsæt videre i vinterhveden, triticalen og vårsæden. Lige nu er der mange, der er 4

5 ved at tage slæt, så derfor er det vigtig at få vandet græsmarkerne, så de kan komme i vækst igen. En anbefaling kunne være at få udbragt gødningen hurtig til 2. slæt og herefter vande markerne. Anbefalingen vil være at vande med 30 mm vand. Får og geder Hitliste for får og geder Hitlisterne er et katalog over får og geder samt ældre og yngre handyr med de højeste indekser inden for hver race. Hitlisterne kan anvendes af såvel avlere som producenter til at finde avlsdyr, der kan forbedre besætningens resultater. Se dem på nedenstående link: https://www.landbrugsinfo.dk/faar-og-geder/avl-og-registrering/sider/startside.aspx Ordninger Ansøgningsfrist 1. august Tilskud til natur og miljøprojekter kan søges indtil 1. august Nu er tilskudsordningen for natur- og miljøprojekter åben for ansøgningsåret Der kan søges tilskud indtil 1. august. Under ordningen kan der søges tilskud til næsten alle typer projekter, der medfører en naturmæssig forbedring eller indeholder planlægningen af et projekt. Der kan for eksempel søges tilskud til konkrete anlægsprojekter med etablering af nye vandhuller, indhegninger, plantning af remiser og lignende eller etablering af stendiger. 75% tilskud Til denne type projekter får man normalt 75% af de støtteberettigede omkostninger dækket. Til gengæld søges der generelt om tilskud til betydeligt flere projekter, end der gives tilsagn til. Derfor er det vigtigt, at det projekt, man søger om, giver mest natur for pengene. Enten ved at der er særlige naturmæssige værdier i projektområdet (Natura 2000, værdifulde og beskyttede naturområder eller sjældne arter), eller at projektet er billigt at gennemføre. Fremhæv kvaliteter Det er naturligvis også vigtigt at fremhæve de særlige kvaliteter, der er ved det ansøgte projekt. Under natur- og miljøprojektordningen vil der også kunne søges tilskud til udarbejdelse af naturplaner. For denne del af ordningen gives der normalt tilskud til alle ansøgninger. Til gengæld er tilskuddet for denne projekttype kun på 50% af 5

6 omkostningerne. Arrangement Søndag d. 30. juni 2013 Med Sydjysk Kødkvæg til Fyn Besætningsbesøg hos limousinebesætning med gårdbutik. Frokost og rundtur på Ditlevsdal Bisonfarm. Rundvisning i Svanninge Bjerge med græssende Welsh Black kvæg. Program Kl Kl Afgang fra Landbrugscentret i Billund, Majsmarken 1 - præcis. Besøg hos Anne Marie og Kristian Kyed i Morud. De driver en limousinebesætning samt en gårdbutik. Desuden netbutikken Der er netop bygget ny stald til 100 dyr. Kl Ditlevsdal Bisonfarm hvor der er frokost. Derefter rundtur blandt bisonokserne i traktorvogn. Kl Svanninge Bjerge med rundvisning i Stensgård og Knagelbjerg Skov, som Bikubenfonden ejer. Der arbejdes på en naturgenopretningsplan med græssende Welsh Black kvæg. Kl Forventet hjemkomst til Billund. 6

7 Pris incl. bus, rundstykker, frokost m. drikkevarer og guidet tur på bisonfarm: Kr. 400,-. Børn kr. 100,-. Tilmelding til Orla Kalhøj el mail: senest den 25. juni. Heste Giftige planter for heste Højsæson Vigtige giftplanter Sommeren er højsæson for giftige planter. Generelt vil heste ikke spise de giftige planter, men ingen regel uden undtagelser, og især kedsomhed og sult kan være årsag til at hestene spiser de giftige planter. Tigger-Ranunkel (også kaldet smørblomst). Giftig i wrap på grund af den lave PH-værdi. Forekomst: Haver, brakmarker, sandet og kalkfattig jord. Symptomer: Savlen, diarré og mørk eller blodig urin, hævelse i munden. Almindelig bjørneklo. Giftig. Forekomst: Vejkant, mark, enge, haver, langs søer og vandløb. Symptomer: Vabler og eksem, der forværres ved sollys. Eng-brandbæger. Meget stærk giftig også i hø og wrap. Giften samler sig i kroppen. Forekomst: På marker og i haver og i sandet eller kalkfattig jord. Symptomer: Kolik, forstoppelse eller blodig diarré, gule slimhinder, sløvhed, blindhed, kramper, koma og død som følge af leversvigt. Ved akut forgiftning: Svedudbrud, pusten, rysten og slingren. Sort natskytte. Giftig også i hø og wrap. Forekomst: Kan forekomme overalt på frugtbar jord. Symptomer: Sløvhed, savlen, besværet vejrtrækning, diarré, slingren, lammelse og bevidstløshed. Skarntyde. Meget giftig også i hø og wrap. Forekomst: Vejkant, mark, enge, haver, langs søer og vandløb. Symptomer: Manglende appetit, savlen, kramper, hyppig vandladning, åndedrætsbesvær og akut død. Kær-padderok. Meget stærk giftig i større mængder. Også i hø og wrap. Forekomst: Sumpede områder, søer og vandløb, på enge, langs veje og i skovkanter. Symptomer: Nervøse forstyrrelser, nedsat appetit, depression, diarré, lammelser og død som følge af udmattelse. 7

8 Liljekonval. Meget stærk giftig, særligt blomster. Forekomst: Skovbund, parker, bede og haver. Symptomer: Svimmelhed, diarré, besværet åndedræt, forstyrrelser i hjerterytmen, kramper og død som følge af hjertestop. Taks. Meget stærkt giftig, især frø og nåle gram kan inden for få minutter føre til død. Forekomst: Skov, park og have. Symptomer: Kolik, kramper, øget hjertefrekvens, koma og død. Bregne. Giftig også i hø og wrap. Forekomst: Løv- og nåleskov, skovkant, heder og åbne marker. Symptomer: Blodig diarré og urin, kramper og motoriske forstyrrelser, blindhed, svækkelse og eventuelt død. Tuja. Meget stærk giftig, særligt for drægtige hopper. Forekomst: Haver, hække og som dekoration ved stævner Symptomer: Savlen, kolik, diarré, kramper og død som følge af respirationslammelse. Eg. Stærkt giftig heste reagerer på blade, agern og bark, der indeholder garvesyre. Forekomst: I løvskov, hegn og haver. Symptomer: Apati, kolik, først forstoppelse og senere diarré, gule slimhinder og død som følge af nyresvigt. Skærm Vortemælk. Stærk giftig også i hø. Forekomst: Vejkant, marker, haver og enge Symptomer: Kolik, blodig diarré, blodig urin, svimmelhed, kramper, forstyrrelser i hjerterytmen, kredsløbskollaps, stærk horn- og bindehindebetændelse i øjne. Andre giftige planter: Vår-brandbæger, guldregn, gul iris, lupin, krokus, buksbom, rododendron, fingerbøl/digitalis og engletrompet. Se mere på: https://www.landbrugsinfo.dk/heste/sider/hvilke_planter_er_giftige_for_hesten.asp x Kilde: Heste Magasinet. 8

9 Mark Græssets vækst Tilpas kvaliteten Den gode kvalitet til slagtedyr Protein Slætprognosen for blanding 22 i Horsens området MJ/kg ts og kg ts pr. FE Ensilering af 1. slæt skårlægning og fortørring Det kolde forår, der har fulgt efter en kold vinter, sætter sit præg på kløvergræsmarkernes udvikling. Fordøjeligheden bliver kun langsomt tungere, og proteinprocenten er stadig høj. Slætgræsmarker udlagt i august sidste år er som normalt foran ældre marker med mindst en uge. Blandinger med rajsvingel fra efteråret er nu lige ved begyndende skridning. Det er vigtigt at ramme det rigtige tidspunkt for høst af 1. slæt, både hvad angår kvalitet og mængde, da 1. slæt oftest bidrager med mere end 40 % af det samlede udbytte og måske udgør hele dit vinterfoder. Det optimale tidspunkt for slæt vil afhænge af, hvilken fordøjelighed du har behov for i din foderration. Hvis du f.eks. ønsker et fuldfoder til ammekøer, kvier og heste, skal du tilstræbe en kvalitet på omkring 1,35 kg tørstof pr. FE. Hvis græsensilagen bliver for let fordøjelig, vil det resultere i, at dyrene æder alt for meget og dermed bliver for fede. Hvis man alligevel får lavet en lidt for god græsensilage i år, kan det reddes ved at rationere tildelingen og fylde op med halm. Hvis man derimod ønsker en ensilage, som kan bruges som måske eneste foder til slagtekalve, skal kvaliteten være mellem 1 og 1,1 kg tørstof pr. FE. Det vil sige, at græsset skal høstes nogenlunde samtidig med, at f.eks. mælkeproducenterne høster deres græs. Mange steder vil det være i slutningen af maj. Det kan så være, at der måske skal laves 2 slags ensilage én slags til voksne dyr og én til dyr som skal fedes. Sidste år var der generelt en meget lav proteinprocent især i første slæt. Det skyldtes primært, at der blev høstet et meget stort slæt, men også vejret spillede ind. Det samme kan ske i år. En høj kløverandel bidrager selvfølgelig også til en højere proteinandel. I mange græsmarker især ældre marker er der en meget stor kløverandel. På landsplan bliver der udarbejdet en slætprognose. I prognosen tages der hensyn til vejrudsigt m.v. Derfor kan prognosen forlænges med ca. én uge. Se prognosen på nedenstående link: https://www.landbrugsinfo.dk/kvaeg/foder/grovfoder/slaetgraes/sider/pl_slaetpr ognose.aspx Da der er meget store lokale forskelle, skal der tages hensyn til dette og ikke stole blindt på prognosen. Nu er det jo sådan, at prognosen opgiver fordøjeligheden i MJ/kg Ts (MegaJoule pr. kg tørstof). Et begreb, som bruges ved fodring af malkekøer. For ammekøer, får, geder og heste regnes der stadig i FE og kg tørstof pr. FE. For at kunne sammenligne de 2 tal er nedenfor vist en omreg-ningstabel. 9

10 Tabel 1. Sammenhæng mellem energikoncentrationen MJ/kg tørstof og kg tørstof/fe i det gamle system. MJ/kg TS Kg TS/FE 6,0 6,1 6,2 6,3 6,4 6,5 6,6 6,7 6,8 6,9 7,0 1,15 1,13 1,11 1,09 1,07 1,05 1,03 1,0 1 0,99 0,97 0,9 5 Sammenhængen er beregnet ud fra en række konkrete analyser af 1. slæt kløvergræs. Kilde: Landbrugsinfo Prognose og vurdering Vær opmærksom på kløverandelen Lad vejret bestemme Hurtig fortørring til 35 % tørstof Hvis man ønsker en kvalitet som omtalt på 1,35 kg ts/fe skal der altså først tages slæt et pænt stykke ind i juni. Men der er store lokale forskelle, så lav en prognose for det område, hvor du bor. Den viste prognose gælder for blanding 22 i postnummer Horsens! Også inden for et postnummer kan der være store forskelle. Derfor kan prognosen ikke stå alene, men der skal også en vurdering til! Ønskes der i mod en kvalitet på ca. 1,03 kg tørstof/ FE, skal der altså tages slæt lige omkring 1. juni. Hvis der er meget kløver i marken, stiger kg ts/fe mindre pr. dag end i en ren græsblanding. Hvis du har en græsblanding med et stort indhold af rødkløver, skal du dog være tidligere på vej, end hvis der er meget hvidkløver. Når græsset er i begyndende skridning, er det ved at være tid for første slæt. Der skal nu tages bestik af vejrsituationen, da det er vigtigt at sikre sig minimum 2 dages tørvejr til skårlægning og vejring. Sammenhold dit ønske om kvalitet med vejrsituationen fremad. Er vejret stabilt over en længere periode, kan du afvente og få de ekstra foderenheder med. Er der udsigt til ustadigt vejr, kan det være nødvendigt at gå lidt på kompromis med udbyttet for at få høstet i godt vejr. Hurtig fortørring af græsset har stor betydning for både kvaliteten og foderoptagelsen. Målet er omkring 35 % tørstof (til heste foretrækkes ofte en højere tørstofprocent) i ensilagen, og den tørstofprocent skal opnås så hurtig som muligt. Da lyset har stor indflydelse på tørretiden, er det vigtigt, at græsset ligger så 10

11 spredt som muligt. Men husk: Skårlæg først når morgenduggen er væk, så planterne er helt tørre Store mængder regn de sidste dage inden slæt forlænger tørretiden Overskyet vejr forlænger tørretiden Den hurtige fortørring bevarer en større mængde sukker i afgrøden. Sukker er næring for mælkesyrebakterier, så ensileringsprocessen kan ske hurtigt og effektivt. Et højt tørstofindhold medfører også, at en mindre del af proteinerne i afgrøden bliver nedbrudt. Det giver et lavere ammoniaktal, og du øger køernes foderoptagelse. Samtidig bevares en større andel protein i afgrøden. Andre tips Sæt en stubhøjde på 5-7 cm. Vælg den laveste stubhøjde, hvis græsset skal afgræsses bagefter, og den højeste til de rene slætblandinger. Høst inden græsset bliver gult i bunden. Brug crimper eller stængelbryder, så afgrøden ikke ligger fladt hen ad jorden. Spred græsset samtidig med at det skårlægges eller hurtigt derefter! Riv ikke i jorden under spredning og samling. Angreb af stankelben i flere marker efter græs Evt. omsåning Økonomi Fradrag op til Der er nu meldt om angreb af stankelben i en del tilfælde. Der er givet dispensation til to dimethoatmidler. Den senere tid er der modtaget en del henvendelser om kraftige angreb af stankelben i marker med forfrugt græs. Angreb ses især på lette jorder og humusjorder. Stankelben forpupper sig omkring Sankt Hans, men aktiviteten aftager normalt omkring Grundlovsdag. Grundet det kølige forår forpupper larverne sig nok lidt senere i år. Evt. omsåning tilrådes derfor først omkring 2. uge af juni, hvis der ikke forinden er foretaget en effektiv bekæmpelse. Kontakt evt. din planteavlskonsulent vedr. midler og doseringer. Igen fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet Håndværkerfradraget for arbejdsløn genindføres med fuld virkning i 2013 og 2014 og udvides samtidig til at omfatte sommer- og fritidshuse med virkning fra 22. april

12 Som en del af Vækstplan DK genindføres håndværkerfradraget. Der er fremsat lovforslag, men forslaget er endnu ikke vedtaget. Håndværkerfradrag (servicefradrag) giver fradragsmulighed på op til kr. om året inklusiv moms for arbejdsløn til service og vedligeholdelse på bopælen. Ved et fradrag på kr. spares knap kr. i skat. Indbetaling skal ske elektronisk Liste over service og vedligeholdelse med fradrag OBS! Når forpagtning udløber Send nyt skema, hvis overdragelsen til forpagter skal forlænges Det er en betingelse for fradrag, at betalingen sker elektronisk. Betaling med check og kontanter giver altså ikke fradrag. Er der flere personer over 18 år i en husstand, kan de få fradrag for den del af en udgift, som de hver især har betalt. Hver person skal indtaste sin andel af udgiften i TastSelv. Ægtefæller og samlevere med fælles økonomi kan dog som de eneste dele, som de har lyst, og trække hver deres del af en regning fra, selvom den ene har betalt hele regningen. Fradrag forudsætter at arbejdet står på en særlig liste. Listen er lavet af SKAT. Omfattet af fradragsreglerne er f.eks. almindelig rengøring, herunder vask og aftørring af flader i boligen, rengøring af toilet og bad, støvsugning, gulvvask og boning, opvask, tøjvask og strygning, rensning eller vask af tæpper, gardiner og persienner m.v. Det gælder også vinduespudsning (indvendig og udvendig), børnepasning (herunder aflevering og afhentning af børn i daginstitution, skole, fritidsklub og fritidsaktivitet) og almindeligt havearbejde (herunder græsslåning, hækkeklipning, lugning, beskæring af buske og træer og snerydning). Det er blandt andet muligt at opnå fradrag i forbindelse med renovering, isolering og udskiftning af tag (herunder tagrender og afløb), reparation eller udskiftning af ruder og vinduer og døre, maling og isolering af ydervægge. Det samme gælder installation af solfangere og solceller, reparation eller fornyelse af køkken og bad, gulvarbejde og reparation eller udskiftning af vand- og el-installationer. Vær opmærksom på bortforpagtede betalingsrettigheder Når forpagtning af betalingsrettigheder udløber, går betalingsrettighederne automatisk tilbage til bortforpagteren. Som noget nyt modtager også bortforpagter brev om dette. Hvis man ikke selv søger om Enkeltbetaling for sine betalingsrettigheder, har man måske forpagtet dem ud til andre landmænd. Det har man gjort i en midlertidig overdragelse. NaturErhvervstyrelsen sender som en service brev til bortforpagter ca. en måned før, en midlertidig overdragelse ophører. Formålet er, at bortforpagter bliver opmærksom på, at betalingsrettighederne går tilbage på den aftalte slutdato. Der skal derfor sendes et nyt skema ind, hvis overdragelsen til forpagter skal forlænges. NaturErhvervstyrelsen har i flere år sendt et lignende brev til forpagter af betalingsrettigheder. 12

13 Det bliver obligatorisk at indsende skemaer elektronisk Fra september 2013 bliver det obligatorisk at indsende skemaer til overdragelse af betalingsrettigheder via Tast-selv-service. Også selvom man ikke søger om Enkeltbetaling, men kun bortforpagterbetalingsrettigheder. Derfor har NaturErhvervstyrelsen valgt også at sende et orienteringsbrev til bortforpagter. Det er bortforpagter, der skal indsende skemaet til overdragelse af betalingsrettigheder eller forlængelse af en midlertidig overdragelse via Tast-selv-service. Overdragelsesskemaerne finder man ved at logge på Tast-selv-service på adressen: Høring Fællesskema 2013 Fællesskema 2013 Info NaturErhvervstyrelsen har i disse dage udsendt høringsbreve vedrørende det indsendte fællesskema En af de hyppigste bemærkninger/mangler i brevene er, at Samme areal er indtegnet af flere ansøgere, underforstået din indtegning af arealerne og et indtegnet nabo-areal. Uoverensstemmelserne er ofte af en petitesseagtig karakter, og opstår som følge af, at NaturErhvervstyrelsen har en helt urimelig lav tolerance over for indtegningernes nøjagtighed. Dine marker kan godt være nøjagtige indtegnet, og overlappet skyldes måske udelukkende din nabo, som har indtegnet en mark med en mindre del af arealer, som overlapper din mark. Ikke desto mindre er det vigtigt, at du svarer på brevet, således at din udbetaling ikke forsinkes. Det er meget frustrende både for dig og for os konsulenter, at NaturErhvervstyrelsen har så lille en tolerance. Ligeledes er det helt uacceptabelt, at NaturErhvervstyrelsen endnu engang ændrer på blokkene midt i sæsonen. Således vil den lille handling, som at fastholde sine nøjagtige indtegnede arealer, ofte medføre, at der skal bruges uforbeholdent meget tid på ændringer af andre arealer, for at skemaet igen kan indsendes. Ny side for mindre økologiske besætninger og andre Økologiafdeling i Videncentret har netop åbnet et site på LandbrugsInfo, hvor de samler viden til mindre økologiske husdyrhold. Mange af artiklerne kan også fint anvendes, selv om man ikke er økolog. Siden går meget på dyrevelfærd, men også pasning. Hvad skal man gøre, hvis et enkelt dyr skal isoleres fra flokken, hvordan klipper man lettest klovene på et får, og har dyrene plads nok? Der er mange ting at holde styr på, når man har husdyr, og for nogle deltidslandmænd er der brug for mere viden om, hvordan man lever op til kravene. Mange deltidslandmænd får normalt ikke rådgivning fra hverken konsulenter eller dyrlæger. Måske har de så få dyr, at det ikke kan betale sig for dem at få professionel rådgivning. De skal derfor selv aktivt søge viden et andet sted, og det kan de fremover gøre på hjemmesiden, siger Reni Hvam Nielsen, der er konsulent på Videncentret for Landbrug, Økologi. 13

14 Du kan se hvad hjemmesiden byder på her: https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/dyrevelfaerd/sider/startside.aspx Fjerkræ Grøntfoder til kyllingerne Grønt tilskudsfoder Ekstra vitamintilskud Heste Kyllingeflokkene er i stor vækst, og der skal masser af alsidigt foder til opvæksten. Har man køkkenhave, er der mange muligheder for at dyrke noget grønt tilskudsfoder til hønseholdet. Man kan dyrke forskellige rodfrugter, som senere kan bruges. Salat og andet kan man løbende plukke og give som tilskud. Purløg, persille og andre krydderurter er også en mulighed. Purløg og persille klippes og drysses over foderet. Efter tidlige kartofler kan man så grønkål, som i efteråret og vinteren vil være et godt tilskudsfoder til hønseholdet. I naturen kan man også hente forskellige grønne tilskud. Udover det traditionelle startfoder til kyllingeflokken kan man som vitamintilskud give en blanding af friske brændenældeblade, gulerødder, løg og kogte æg. Det hele hakkes i en køkkenmaskine eller blender, derefter tilsættes havregryn. Blandingen hakkes igen og er derefter klar til brug. Tilsynsrapport til erhvervsmæssigt hestehold I Lov om Hold af heste er præciseret et krav om at erhvervsmæssige hestehold skal have årlige eftersyn med hensyn til overholdelse af lovgivningens rammer. Til det formål har Videncentret for Landbrug, Heste, i samarbejde med De Danske Dyrlæger, udarbejdet en tilsynsrapport. "Tilsynsrapport til erhvervsmæssigt hestehold" kan anvendes ved rapportering i forbindelse med dette årlige eftersyn. Rapporten underskrives af såvel hesteholdets ejer, som tilsynsdyrlægen, og kan herefter fremvises ved eventuelle kontrolbesøg. Tilsynsrapporterne sælges på se under Heste, de koster 62,50 kr. inkl. moms. Ved køb af 10 stk. opnås 20 % rabat. Rapporten er udfærdiget med gennemslag, og tilbyder således kopi til såvel ejer som dyrlæge, og indeholder 2 stk. rapporter. 14

15 OBS! Vær opmærksom på naboens status Pas på hvem dine dyr omgås! Det kan være forbundet med risiko at lukke sine dyr på græs. En landmand sendte 25 dyr på græs. I nabofolde gik der også dyr tilhørende en anden landmand. Ved et uheld løb 15 af dyrene over i nabofolden, hvor de gik et par dage, inden det blev opdaget. Naboen oplyste om, at han havde salmonellastatus 2. Landmanden fik taget blodprøver, inden han tog dyrene hjem, og det viste sig, at 10 af dem var positive. Da salmonella-smittede dyr ikke kan sælges, var det nødvendigt at slagte de pågældende dyr. Lav et godt hegn Alle har pligt til at hegne deres dyr forsvarligt inde ikke mindst niveau 2 besætninger men også niveau 1 besætninger skal være opmærksomme på at beskytte sig, siger Erik Rattenborg, VFL, Kvæg. Læs de nye regler Kvæg Løbetarm-orm Leverikter Udtagelse af prøver Mark Hvede og triticale Se de nye salmonellaregler, som træder i kraft 15. juli. I CHR-registret kan du finde oplysninger om salmonellastatus for alle besætninger i Danmark https://chr.fvst.dk, søg under menupunktet Besætninger. Kilde: Landmand.dk Parasitter hos ammekvæg Hvis dine dyr afgræsser lavtliggende og fugtige arealer, er det en god idé at få undersøgt gødningsprøver 4 6 uger efter udbinding. Det tyder nemlig på, at parasitter kan være et stort problem i besætninger, som afgræsser disse arealer. Tidligere havde man den opfattelse, at parasitter ikke var det store problem i ammeko-besætninger, men dårlig tilvækst i mange besætninger tyder på, at løbetarm-orm hæmmer tilvæksten mere end forventet. Antallet af parasitæg i gødningen kan være et mål for, hvor stort smittetrykket er i besætningen. En tidlig analyse kan dog ikke bruges til at afsløre omfanget af leverikter, som bliver et større og større problem i mange ammekobesætninger. Her skal man især være opmærksom sidst på afgræsningssæsonen, men symptomerne kan være svære at se. Der skal tages prøver af mindst 6 dyr i en flok eller fra dem alle. Det er bedst at udtage gødning direkte, men det er sjældent muligt eller ufarligt. Derfor udtages prøver fra frisk gødning. Gødningen opbevares i en plasticpose, som presses fri for luft og sendes hurtigst muligt til undersøgelse. Din dyrlæge sørger normalt for det. Planteavl Vær særlig opmærksom på hvedes bladplet (DTR) i flerårs hvedemarker og samtidig pløjefri dyrkning. Symptomerne ses først på de nederste blade og minder om septoriaangreb. Risiko for angreb er størst ved høje temperaturer og høj luftfugtighed. 4-6 dage efter smitte ses symptomer. 15

16 I triticale holdes særligt øje med gulrust Symptomer af hvedens bladplet. Symptomerne ses først som en mørk plet med en gul rand. Senere ses en tydelig mørk plet i midten Sorte sporehuse på halmstrået produceret af svampen i efteråret. Disse inficerede halmstrå betyder en øget smitterisiko Glimmerbøsser i vinterraps Vækstregulering i frøgræs Mark Pas på grådigt ukrudt Der er nu fundet angreb af glimmerbøsser over skadetærskel, og derfor er der i en del marker foretaget bekæmpelse i forbindelse med matrigonsprøjtningen først på ugen. På nuværende tidspunkt er skadetærsklen i de fleste marker stadig 3 pr. plante, men i sent knopstadie, hvor marken begynder at få et gulligt skær, er skadetærsklen 6 pr. plante. En god bestøvning er afgørende for udbyttet, og derfor skal tidlig lejesæd i frøgræsmarken undgås. I marker, der er velforsynede med kvælstof og med god vandforsyning, kan vækstregulering derfor være aktuel. Samtidig kan en vækstregulering lette høstarbejdet. Dog skal man være opmærksom på, at en vækstregulering også øger risikoen for dryssespild før høst. Vækstregulér ikke stressede planter. Vedr. midler og mængder kontakt evt. din planteavlskonsulent. Rodukrudt i varige græsmarker Det er ikke så ofte, at der er et behov for at bekæmpe ukrudt i etablerede græsmarker. Men der kan være en del rodukrudt, som du skal være opmærksom på. Det er især aktuelt i varige græsmarker. Her skal du også huske, at arealet kun er støtteberettiget under enkeltbetalingen, hvis der på ethvert sted på arealet er mindst 50 % med græs og græsmarksplanter. Det er muligt at bekæmpe ukrudtsarter som skræppe, stor nælde, tidsler, mælkebøtte og engbrandbæger, når der er god vækst i ukrudtet, og temperaturerne er høje, som der loves i den kommende tid. Kontakt evt. din planteavlskonsulent for midler og metoder. 16

17 OBS! Tilskud til Natur- og miljøprojekter 2013 Søg inden 1. august Nu er det igen tid til at søge om tilskud til Natur- og miljøprojekter. Ansøgningsrunden går fra 1. maj til 1. august Den endelige vejledning er stadig under udarbejdelse. Natur- og miljøprojektordningen er en tilskudsordning under Landdistriktsprogrammet Ordningen vedrører tilskud til ikkeproduktionsfremmende investeringer i forbindelse med gennemførelse af Natur- og miljøprojekter. Der kan søges tilskud til følgende projekttyper: Planlægning af Natur- og miljøprojekter Udarbejdelse af naturplaner Etablering af vegetationsstriber Særlige levesteder for dyrearter Græsningsprojekter Beskyttelse, etablering og genopretning af natur og miljø Jordfordeling Ændringer til ansøgningsrunde n i 2013 Yderligere oplysninger om Natur- og miljøprojektordningen Ordningen er afgrænset til landbrugs- og naturarealer og kan søges af private lodsejere, private virksomheder, offentlige virksomheder, foreninger, fonde, organisationer, offentlige institutioner og kommunale fællesskaber. Ansøger til udarbejdelse af naturplaner skal være ejer eller forpagter af den jordbrugsbedrift, som naturplanen vedrører. Tilskudsordningen Natur- og miljøprojekter har eksisteret siden Den endelige vejledning for 2013 er stadig under udarbejdelse, men der kan søges inspiration i vejledningen for Yderligere oplysninger om ordningen og ansøgningsmateriale kan findes på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside. Artiklerne er udarbejdet i samarbejde med medarbejdere i LRØ partner i Dansk Landbrugsrådgivning og udsendes til følgende DLBR-virksomheder: Djursland Landboforening, Jysk Landbrugsrådgivning, Sønderjysk Landboforening, Østdansk LandbrugsRådgivning, LandboNord, LandboThy, Landbrugsrådgivning Syd, nf plus, LHN, Landbo Limfjord, LMO og LRØ. Dette FlexNyt er udgivet tirsdag i den angivne uge. Ønsker du oplysninger om indholdet i FlexNyt, er du velkommen til at kontakte din rådgiver eller Eva Gleerup, Videncentret for Landbrug, Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N, tlf

FlexNyt. Aktuelt i marken. Forebyg skadedyr i kornlageret. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 24, 2013

FlexNyt. Aktuelt i marken. Forebyg skadedyr i kornlageret. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 24, 2013 FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Mark Aktuelt i marken Forebyg skadedyr i kornlageret Indlægning i markstak, køresilo eller balle-ensilering

Læs mere

FlexNyt. Giftige planter for heste. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 22, 2013

FlexNyt. Giftige planter for heste. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 22, 2013 FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Giftige planter for heste Ensilering af 1. slæt skårlægning og fortørring Angreb af stankelben

Læs mere

FlexNyt. Hønsene bliver skruk. Ensilering af 1. slæt skårlægning og fortørring. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere.

FlexNyt. Hønsene bliver skruk. Ensilering af 1. slæt skårlægning og fortørring. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. FlexNyt Indhold Fjerkræ Hønsene bliver skruk Ensilering af 1. slæt skårlægning og fortørring Indlægning i markstak, køresilo eller balleensilering Lær nyt om naturkød og få inspiration til afsætning Kom

Læs mere

Fagligt nyt for fritids- og deltidslandmænd. 23. maj 2015 Zynergi-nyt

Fagligt nyt for fritids- og deltidslandmænd. 23. maj 2015 Zynergi-nyt Fagligt nyt for fritids- og deltidslandmænd. 23. maj 2015 Zynergi-nyt Indhold Markbrug Angreb af stankelbenlarver Ensilering af første slæt skårlægning og fortørring Ensilering af baller Afgræsningsprognosen

Læs mere

FlexNyt. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 20, 2017

FlexNyt. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 20, 2017 FlexNyt Indhold Bedriftsbesøg tur til Toftum Bjerge, Drivvejen og Kjærgaard Mølle Husk, at du ikke må slå dine braklagte arealer fra 1. maj til 31. juli Ophør af 20-årigt tilsagn hvad skal man være opmærksom

Læs mere

Styrk Formuen. til hver en tid. Danske Deltidslandmænd

Styrk Formuen. til hver en tid. Danske Deltidslandmænd Styrk Formuen til hver en tid Investér og plej jeres formue, så får I det bedste afkast af formuen til glæde nu og her, og i jeres tredje alder. Styrk formuen medfører: En fælles forståelse af jeres muligheder

Læs mere

Fagligt nyt for fritids- og deltidslandmænd. 15. maj 2014 Zynergi-nyt

Fagligt nyt for fritids- og deltidslandmænd. 15. maj 2014 Zynergi-nyt Fagligt nyt for fritids- og deltidslandmænd. 15. maj 2014 Zynergi-nyt Indhold HESTE: Forfangenhed heste: Fra vinterfodring til sommerfodring. Forslag til indgræsning. Tilsynsrapport til erhvervsmæssigt

Læs mere

FlexNyt. ... vi gør en forskel for DIG! Hestens anatomi. Bladlusangreb i især hvede. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere.

FlexNyt. ... vi gør en forskel for DIG! Hestens anatomi. Bladlusangreb i især hvede. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Hestens anatomi Bladlusangreb i især hvede Høst af helsæd SKAT har iværksat ringekampagne den

Læs mere

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 1. slæt græs er tæt på at være klar. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Vi har døjet med ustadigt vejr

Læs mere

FlexNyt. Ulovlige flytninger af kvæg har konsekvenser. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 20, 2016

FlexNyt. Ulovlige flytninger af kvæg har konsekvenser. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 20, 2016 FlexNyt Indhold Ulovlige flytninger af kvæg har konsekvenser Angreb af stankelbenslarver Slæt af græs til heste og kvæg Der er vandmangel i mange afgrøder Tyrekalveaftale Farm Festival Nye krav til rottebekæmpelse

Læs mere

DeltidsNyt. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 20, 2017

DeltidsNyt. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 20, 2017 DeltidsNyt Indhold Husk, at du ikke må slå dine braklagte arealer fra 1. maj til 31. juli Ophør af 20-årigt tilsagn hvad skal man være opmærksom på? Ensilering af 1. slæt skårlægning og fortørring Langt

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

Fagligt nyt for fritids- og deltidslandmænd. 03. juli 2013 Zynergi-nyt

Fagligt nyt for fritids- og deltidslandmænd. 03. juli 2013 Zynergi-nyt Fagligt nyt for fritids- og deltidslandmænd. 03. juli 2013 Zynergi-nyt Indhold Ridning i naturen Høst af grønbyg Undgå at påkøre vildt under høstarbejdet Nye regler for Salmonella Dublin fra 15. juli 2013

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Udegående dyr i vinterperioden

Udegående dyr i vinterperioden FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Vand og foder til heste Udegående dyr i vinterperioden Pas på manganmangel i vintersæd i år

Læs mere

Ændring af BoligJobordningen

Ændring af BoligJobordningen - 1 Ændring af BoligJobordningen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Der er som udgangspunkt ikke skattemæssigt fradrag for privates udgifter til serviceydelser i hjemmet. Fra 1. juni 2011 har

Læs mere

Hvem kan udelukke hesten fra slagtning til konsum?

Hvem kan udelukke hesten fra slagtning til konsum? FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Hvem kan udelukke hesten fra slagtning til konsum? Fin guide til høns Regelsæt Maedi-Visna/CAE Nye

Læs mere

Sådan benytter du dig af håndværkerfradraget

Sådan benytter du dig af håndværkerfradraget Sådan benytter du dig af håndværkerfradraget Trænger dit køkken til en ny bordplade, dine træer til en kærlig beskæring eller mangler du en babysitter - så er håndværkerfradraget lige noget for dig. Håndværkerfradraget

Læs mere

Pas på når du stabler halmballer. Få en række gode råd og anvisninger på dette link.

Pas på når du stabler halmballer. Få en række gode råd og anvisninger på dette link. FlexNyt Indhold Pas på når du stabler halmballer Husk at overholde plejekrav på græsarealer og udyrkede arealer Nogle praktiske erfaringer med bekæmpelse af lysesiv Hold dit korn tørt Parasitter Randzonelovens

Læs mere

Husk i forhold til myndigheder

Husk i forhold til myndigheder FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Fjerkræ Bliv klog på fjerkræ Husk i forhold til myndigheder Muk hos heste Udbringningsperioden for

Læs mere

FlexNyt. Undgå kolik. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 40, 2014

FlexNyt. Undgå kolik. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 40, 2014 FlexNyt Indhold OBS! Husk tilmelding fra 1. oktober til 31. oktober! Heste Kolik kan undgås Hvordan ser man, at hesten har kolik? Husk at tilmelde dig den nye slagtepræmie for kvier, tyre og stude! Undgå

Læs mere

FlexNyt. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 28, 2013

FlexNyt. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 28, 2013 Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 28, 2013 FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Hestekongres 2014 Smid ikke julesulet

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

FlexNyt. Foråret kan give udfordringer til hest. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 14, 2014

FlexNyt. Foråret kan give udfordringer til hest. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 14, 2014 FlexNyt Indhold Sidste chance Giv din mening til kende Foråret kan give udfordringer til hest Blodmider hos høns Overvintring af græsmarker Tidlig afgræsning af kløvergræsmarkerne Svampebekæmpelse i vinterbyg

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22 Det går stærkt med væksten i alle afgrøder. Det er rigtig bladsvampe og skadedyrs vejr, så der skal holdes øje i alle afgrøder. I vinterrug er

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

Crimpning/Valsning Med Murska crimpere

Crimpning/Valsning Med Murska crimpere Crimpning/Valsning Med Murska crimpere Generel vejledning i crimpning og ensilering af afgrøder! Af : Helge Laursen, Bulldog Agri Vores baggrund! Bulldog Agri har lige siden firmaet blev startet i 1997

Læs mere

Miljøministeren har givet dispensation til ammoniakbehandling af halm på grund af den våde høst nogle steder. Denne dispensation gælder året ud.

Miljøministeren har givet dispensation til ammoniakbehandling af halm på grund af den våde høst nogle steder. Denne dispensation gælder året ud. FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Info Dispensation til NH 3 behandling af halm Snegle i marken Du skal have en digital postkasse inden

Læs mere

Ny gødskningsbekendtgørelse er på gaden. Omkring har ikke modtaget SMS-besked om breve i

Ny gødskningsbekendtgørelse er på gaden. Omkring har ikke modtaget SMS-besked om breve i FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Ny gødskningsbekendtgørelse er på gaden Omkring 4.000 har ikke modtaget SMS-besked om breve i Tast

Læs mere

FlexNyt. Nyt faktaark. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 14, 2016

FlexNyt. Nyt faktaark. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 14, 2016 FlexNyt Indhold Mark Nyt faktaark Kvieopdræt skal huske årlige blodprøver for salmonella Planlæg afgræsningen Salmonellaregler for kvæg ved dyrskuer Meld en meningsløs regel Kødkvægets dag er flyttet i

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Så er det forår Det er NU sidste udkald for at bekæmpe de grove græsser i vintersæd, men er der kun behov for bekæmpelse af tokimbladet ukrudt,

Læs mere

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63 Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob

Læs mere

FlexNyt. Vinterfodring af heste. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 46, 2015

FlexNyt. Vinterfodring af heste. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 46, 2015 FlexNyt Indhold Vinterfodring af heste JL Indkøbsklub olie Erfagrupper omkring natur og naturpleje samt vildt- og jagtpleje Husk vand til hønsene Pas på stubhøjden Stadig mange snegle i marken Hestebønner

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i græsmarker

Ukrudtsbekæmpelse i græsmarker FlexNyt Indhold Mark Ukrudtsbekæmpelse i græsmarker Slåning af udyrkede arealer/græsarealer Fortørringsprognosen for slætgræs er nu på gaden Husk vildtvenlige høstmetoder Sommerhusudlejning og skat 25-meter

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i græsmarker

Ukrudtsbekæmpelse i græsmarker FlexNyt Indhold Mark Ukrudtsbekæmpelse i græsmarker Slåning af udyrkede arealer/græsarealer Fortørringsprognosen for slætgræs er nu på gaden Husk vildtvenlige høstmetoder Sommerhusudlejning og skat 25-meter

Læs mere

FlexNyt. Folingssæson. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 10, 2013

FlexNyt. Folingssæson. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 10, 2013 FlexNyt Indhold Heste Folingssæson Handelsgødning til kløvergræs Frist for indberetning af gødningsregnskaber og sprøjteoplysninger udskydes Husk nye regler for udbringning af gødning Fødevarekædeoplysninger

Læs mere

Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering

Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering Karsten A. Nielsen VFL Planter og Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

Læs mere

Byg dit eget hønsehus i sommeren

Byg dit eget hønsehus i sommeren Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 34, 2013 Indhold Fjerkræ Byg dit eget hønsehus i sommeren Mangel på græs Hjemmemærkning/besigtigelse af heste Fakta om halalslagtning af kvæg i Danmark

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Sidste nyt om ensilering

Sidste nyt om ensilering Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage

Læs mere

Bekendtgørelse om BoligJobordningen med fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet eller i en fritidsbolig

Bekendtgørelse om BoligJobordningen med fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet eller i en fritidsbolig BEK nr 841 af 28/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 13. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 13-0201248 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1030 af 01/09/2015 Bekendtgørelse

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 21

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 21 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 21 Vi er stadig inde i en periode med lidt køligere og regnfuldt vejr, selvom det er meget forskelligt hvor meget regn der falder på de enkelte lokaliteter.

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det Føns fårelaugh Føde præference Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned i

Læs mere

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Ensilagefri fodring høfodring

Ensilagefri fodring høfodring Jens Johnsen Høy og Kirstine Lauridsen Ensilagefri fodring høfodring Konklusion: Fremstilling af hø har i adskillige år kun været brugt i mindre udstrækning, når det danske klima tillod det. Høet har som

Læs mere

Møde 7. oktober 2014 Brønderslev

Møde 7. oktober 2014 Brønderslev Møde 7. oktober 2014 Brønderslev Har du udnyttet dine tilskudsmuligheder? Hvordan ser reformen ud??? Mulighederne er mange og kun fantasien sætter grænser! Bliv inspireret til at søge! Betalingsrettigheder

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Sådan udfylder du siden Markplan og grundbetaling

Sådan udfylder du siden Markplan og grundbetaling Sådan udfylder du siden Markplan og grundbetaling Indhold 1 Indtegn alle marker og hent dem til markplanen... 1 2 Hvilke marker skal anmeldes... 2 2.1 Økologisk produktion... 2 2.2 Juletræer og pyntegrønt...

Læs mere

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ole Aaes VFL, Kvæg Fodringsdagen den 2. september 2014 Herning Udfordringer ved ensilerede produkter med roer Opbevaring Findeling Høsttider for forskellige

Læs mere

Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59. Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020

Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59. Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020 Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59 Fællesskema Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020 Januar 2014 1 Kolofon Fællesskema 2014 Design: Clienti Foto: Torben Åndahl og Colourbox

Læs mere

Havmølle Å Natur- og miljøprojekt. 13. september 2011 Anne Schelde Damgaard, Orbicon

Havmølle Å Natur- og miljøprojekt. 13. september 2011 Anne Schelde Damgaard, Orbicon Havmølle Å Natur- og miljøprojekt 13. september Anne Schelde Damgaard, Orbicon asda@orbicon.dk Havmølle Å Natur- og Miljøprojekt Projekttyper Tilskudsmuligheder Økonomisk eksempel Næste skridt Anne Schelde

Læs mere

Grovfoderproduktion. maskiner skal der til. Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland. Læn jer bare tilbage

Grovfoderproduktion. maskiner skal der til. Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland. Læn jer bare tilbage Grovfoderproduktion maskiner skal der til Maskinkonsulent Kim Brodersen Bygnings & Maskinkontoret i Mobil : 30 56 00 25 Tirsdag Den. 23 maj 2006 Læn jer bare tilbage 1 Grundlæggende forudsætninger Jævne

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

FlexNyt. Er dit hestepas i orden? Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 44, 2013

FlexNyt. Er dit hestepas i orden? Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 44, 2013 FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Er dit hestepas i orden? Mineralblandingerne skifter udseende Regler for udbringning af fast

Læs mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere Forvent mere i majs - resultatet bliver bare bedre! - svampemidlet til majs. Høst de mange fordele: Flere foderenheder Bedre ensilagekvalitet Mere kvalitet i stak anvendes i majs stadie 32-65. Anbefales

Læs mere

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI?

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? KvægKongres 2016 Herning 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? ØKOLOGI? - MIN PRÆSENTATION Markedet bærer økologien frem Overvejelser økologisk kødkvægproduktion Omlægningstjek,

Læs mere

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 21

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 21 Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 21 1. slæt græs er ved at være på trapperne. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Slå koldt vand i blodet og

Læs mere

Liste over service og vedligeholdelse med fradrag

Liste over service og vedligeholdelse med fradrag Liste over service og vedligeholdelse med fradrag Her kan du se, hvilke ydelser med servicefradrag du kan få lavet i dit hjem af virksomheder og privatpersoner. Det er kun arbejdsløn, som du kan få fradrag

Læs mere

Pas på når du stabler halmballer

Pas på når du stabler halmballer FlexNyt Indhold Info Pas på når du stabler halmballer Mindre hestekød i oksekødsprodukter Ska du ha kaniner? Salmonella Dublin Tjek det nye udlæg Randzonebredden bliver reduceret til 9 meter To nye alternativer

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Skader forvoldt af løsgående heste

Skader forvoldt af løsgående heste Indhold Heste Løsgående hest Retssag Dom Hesteloven Skader forvoldt af løsgående heste Overvintring af græsmarker Gødskning af græsmarken Kvælstofprognosen Brug af egen udsæd Der er nu 40 forskellige kvægracer

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 14

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 14 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 14 Side 1 af 7 Etablering af vårsæd i fuld gang! Vi har haft en god og tør periode og

Læs mere

HALSNÆS BOLIGSELSKAB Beboer nyt afd. 2502

HALSNÆS BOLIGSELSKAB Beboer nyt afd. 2502 HALSNÆS BOLIGSELSKAB Beboer nyt afd. 2502 Fra Bestyrelsen Nr. 7 juli 2011 Lathyrusvej & Vinderød Enghavevej Forfattere: Afdelingsbestyrelsen og beboere 12-07-2011 Det store kattetoilet er fjernet. Nyt

Læs mere

Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter

Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter PROJEKT Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter HVAD GØR MAN, NÅR NATURAREALER SKAL PLEJES, OG HVILKE TILTAG ANBEFALES, NÅR VI SKAL SE PÅ DYRENES VELFÆRD OG TRIVSEL Projektet har fået

Læs mere

Sønderjysk Landboforening ønsker alle et Godt Nytår! Se landboforeningens hjemmeside: www.slf.dk og arrangementer

Sønderjysk Landboforening ønsker alle et Godt Nytår! Se landboforeningens hjemmeside: www.slf.dk og arrangementer Fagligt nyt for fritids- og deltidslandmænd. 11. januar 2013 Indhold Ny afgift på dyrevelfærdskontrol Hvad nu med randzoner og ekstra efterafgrøder? Ny vejledning for det nationale biavlsprogram Program

Læs mere

Læggekartoflerne/opformering Ib Clemmensen Planterådgiver SAGRO kartofler Herning. Aftenkongres Aulum 2016

Læggekartoflerne/opformering Ib Clemmensen Planterådgiver SAGRO kartofler Herning. Aftenkongres Aulum 2016 Læggekartoflerne/opformering Ib Clemmensen Planterådgiver SAGRO kartofler Herning Aftenkongres Aulum 2016 Disposition Indledning Forudsætninger for succes Phoma og Fusarium Vejrets indflydelse i høst og

Læs mere

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 Kundenr. Navn: Adresse: Telefon: Biltelefon: Mail: Besøgsdato: Mål for besøgsdato: Medvirken af fagkonsulenter: Planteavl: Navn Svineavl: Navn Kvægavl: Navn Kopi af budget sendes

Læs mere

Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014

Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014 Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014 Arne Munk Hovborg Kro Holmeåvej 2, 6682 Hovborg 12. november 2014 Program Velkomst og præsentation af projektet og programmet v/ konsulent

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN TRINEXAPAC-ETHYL Middelnavn,

Læs mere

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Fradrag for service og vedligeholdelse i hjemmet

Fradrag for service og vedligeholdelse i hjemmet Fradrag for service og vedligeholdelse i hjemmet Fradraget er betinget af, at Fradragets størrelse Fradragsordningen omfatter lønninger i forbindelse med følgende arbejder Personen ved indkomstårets udløb

Læs mere

Brug kun sundt foder. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 50, 2014

Brug kun sundt foder. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 50, 2014 Indhold Foder Brug kun sundt foder Majssorter til 2015 Ekstra støtte til unge landbrugere SKAT trækker gæld fra din EU-støtte Tjek om din stald og dit foder er frostsikret Problemer med branchekoden? Ny

Læs mere

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Indhold 1 Start med at indtegne markerne og hente dem til fællesskemaet... 2 2 Overfør marker til ansøgning om nye tilsagn... 2 3 Tilsagn

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012 FlexNyt Indhold Heste i trafikken Stubharvning og jordbearbejdning i efteråret samt jordbearbejdningsreglerne i efteråret Kvikbekæmpelse efter høst Høj pris på protein og hvad så? iphone-apps til håndtering

Læs mere

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko Besætningens forsyning med vitaminer og mineraler - case studier og model Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen, Karen Søegaard, Søren Krogh Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning

Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning 1 Titel: Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning

Læs mere

STATUSOPLYSNINGER pr. 31 /

STATUSOPLYSNINGER pr. 31 / Kundenr.: Navn: Telefon/mobilnr.: E-mail: (bedes venligst oplyst til brug for vort kundekartotek) STATUSOPLYSNINGER pr. 31 / 12-2016 MARK Afgrøde Areal. Årets høst Beholdninger af årets høst 31. december

Læs mere

Parasitbekæmpelse på græs får og geder

Parasitbekæmpelse på græs får og geder Parasitbekæmpelse på græs får og geder Forum for Får og Geder, Årsmøde for Dansk Kvæg, 2003 Stig Milan Thamsborg, Center for Eksperimentel Parasitologi, KVL Parasitter på græs 1. Hvad betyder parasitter

Læs mere

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Sikker majsdyrkning v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Disposition Sorter og økonomi Etablering efter græs Undergrundsløsning Delt gødskning Bekæmpelse af svampe Pløjefri dyrkning, hvordan? Sorter

Læs mere

Din landbrugsstøtte i 2015

Din landbrugsstøtte i 2015 Din landbrugsstøtte i 2015 Jannik Elmegaard og Alexander Lindskov Centrovice - Vissenbjerg 8. okt. 2014 Dagsorden 1. Landbrugsstøtten 2. Nye ordninger 3. Generelle støttebetingelser 4. Grønne krav 5. Konsekvenser

Læs mere

Sådan søger du grundbetaling under artikel 32

Sådan søger du grundbetaling under artikel 32 Sådan søger du grundbetaling under artikel 32 Indhold 1. Grundbetaling under artikel 32... 1 2 Sådan finder du kortet over tidligere godkendte og afviste arealer for artikel 32... 3 3 Indtegning af marker

Læs mere

Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder

Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder Hvorfor og hvordan? Proteinafgrøder som ærter, lupin og hestebønner er ofte kendetegnet ved sen og til tider vanskelig høst. En sen høst og en åben

Læs mere

Fagligt nyt for fritids- og deltidslandmænd. 7. februar 2014 Zynergi-nyt

Fagligt nyt for fritids- og deltidslandmænd. 7. februar 2014 Zynergi-nyt Fagligt nyt for fritids- og deltidslandmænd. 7. februar 2014 Zynergi-nyt Indhold Være med til at målrette dette nyhedsbrev til dit behov! Hvem kan udelukke hesten fra slagtning til konsum? Fin guide til

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder Tildeling af grovfoder er et væsentligt element i det økologiske regelsæt. Reglens berettigelse ses tydeligt,

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...

Læs mere

Kan fåreavlere leve af at lave aftaler med kommuner og naturstyrelse?

Kan fåreavlere leve af at lave aftaler med kommuner og naturstyrelse? Kan fåreavlere leve af at lave aftaler med kommuner og naturstyrelse? 13/02/17 Anette Rosengaard Holmenlund Sheep and Goat Consult www.hyrdetimer.dk, 24 85 99 17 1 Skrev Hyrdetimer håndbog i fårehold og

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 106 2009. FarmTest. Høtørring

Maskiner og planteavl nr. 106 2009. FarmTest. Høtørring Maskiner og planteavl nr. 106 2009 FarmTest Høtørring Titel: Høtørring Forfatter: Landskonsulent Jens Johnsen Høy, AgroTech, og kvægbrugskonsulent Kirstine Lauridsen, Økologisk Landsforening Kilde: Jørgen

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 16

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 16 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 16 Side 1 af 9 Vårsæden gemmer sig i jorden Håber det har været en god påske derude

Læs mere

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ konsulent Jens Møller Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden 1.000 ha 160

Læs mere

Bilag 7. Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning

Bilag 7. Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning Bilag til miljøgodkendelse af Klosterhedevej 25, Struer Kommune Bilag 1. Udspredningsarealer Bilag 2. Ejendommen ift. naboer og 3 Bilag 3. Udspredningsarealer og 7-arealer Bilag 4. Udspredningsarealer

Læs mere