Indlægning i markstak, køresilo eller balle-ensilering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indlægning i markstak, køresilo eller balle-ensilering"

Transkript

1 Fagligt nyt for fritids- og deltidslandmænd. 11. juni 2013 Indhold Zynergi-nyt Aktuelt i marken Forebyg skadedyr i kornlageret Indlægning i markstak, køresilo eller balle-ensilering Pas på at ensilagen ikke bliver for tør Markvanding Hitliste for får og geder Tilskud til natur og miljøprojekter kan søges indtil 1. august Med Sydjysk Kødkvæg til Fyn013 Giftige planter for heste Ensilering af 1. slæt skårlægning og fortørring Angreb af stankelben i flere marker efter græs Igen fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet Vær opmærksom på bortforpagtede betalingsrettigheder Høring Fællesskema 2013 Ny side for mindre økologiske besætninger og andre Grøntfoder til kyllingerne Tilsynsrapport til erhvervsmæssigt hestehold Pas på hvem dine dyr omgås! Parasitter hos ammekvæg Planteavl Rodukrudt i varige græsmarker Tilskud til Natur- og miljøprojekter 2013 Spørgsmål til artiklerne og Sønderjysk Landboforening, så kontakt: Keld Taulbjerg Økonomikonsulent Deltidsrådgiver Tlf Solveig Kappel Projektrådgiver Tlf Se landboforeningens hjemmeside: og arrangementer Der kan du vælge deltidslandmænd zynergi-netværk eller vedvarende energi m.m. erhvervsvirksomheder

2 Mark Aktuelt i marken Vårbyg Bladlus og kornbladbiller Vækstregulering OBS! Pas på skadedyr i kornlageret Der er et relativt lavt sygdomstryk i vårbyg i øjeblikket. Skal vårbyggen behandles med mangan, kan der medtages en lav dosis af svampemiddel. Disse marker skal svampebehandles igen omkring fuld gennemskridning. I vårbyg og havre ses enkelte lave angreb af bladlus og kornbladbillelarven (snotklatterne), men der er ikke et generelt behov for bekæmpelse på nuværende tidspunkt. Kornbladbillen er ofte et større problem i havre end vårbyg. Skadetærsklen for bladlus i korn er 40% angrebne strå frem til st. 73. Såfremt der samtidig er behov for svampebekæmpelse, er skadetærsklen kun 25% angrebne strå. Skadetærskelen for kornbladbillens larve er 0,5-1,0 pr. aksbærende strå. Skal vårbyg vækstreguleres mod lejesæd med Cerone, er det i st Det er kun få marker, der har et behov. Afgrøden må under ingen omstændigheder være stresset af f.eks. vandmangel. Vedr. midler og mængde kontakt din planteavlskonsulent. Forebyg skadedyr i kornlageret Rengør kornlageret grundigt nu, hvor beholdningerne er små, og før den nye høst tages ind. Kornsnudebiller og andre skadedyr kan gøre skade på det lagrede korn i kornsiloer og andre lagerrum. For at forebygge angreb skal kornlageret derfor rengøres grundigt nu, hvor beholdningerne er små, og før den nye høst tages ind. Alt gammelt korn og melstøv fjernes fra både silo og lagerrum og fra de tilhørende transport- og indtagningsfaciliteter. Det er vigtigt at foretage en god rengøring med kost og støvsuger før en eventuel kemisk bekæmpelse. Opbevaring Håndtering generelt Indlæg afgrøden i tynde lag Indlægning i markstak, køresilo eller balle-ensilering Sørg for at få klargjort siloanlæg. Sørg for gode kørselsforhold omkring stak og anlæg. Sørg også for gode veje til og fra marken, dette kan spare penge på maskinstationsregningen!! Gummiged eller traktor med stakudjævner og silosvans skal arbejde i stakken under hele indlægningen. Det er vigtigt at være meget omhyggelig med at få afsluttet ordentlig i toppen af lageret. Afgrøden skal lægges ind i tynde lag på max. 10 cm og gerne mindre. Udlægning i tynde lag samt den tid, der bruges på at køre i stakken, er de to faktorer, som har 2

3 allerstørst betydning for pakningsgraden. Vognstørrelser og antal skal afpasses her efter. Dette betyder også, at ensilagen bliver mere ensartet, og der kan være flere FE i siloen. Der er gode erfaringer med brug af en traktor med stakudjævner eller en gummiged med greb, når græsset skal fordeles i de tynde lag. Tjekliste for ensilering i markstak Tjekliste for ensilering i køresilo Hold bunden jævn og fri for sten og andre skarpe ting. Brug altid bundplastik så bredt at der lægger 1 m ud på hver side af ensilagen. Tip første læs i den ene ende og læg så afgrøden ud på langs af plastikken i tynde lag. Fortsæt med at udlægge i tynde lag. Undlad at køre ud på jorden med gummigeden, medens indlægningen foregår. Overtræk stakken med plastik, så snart indlægning er færdig, og stakken er jævn og fast. Brug det tynde plastik (0,04 mm) som underlagsfolie, det smyger sig til stakkens overflade, så risikoen for luftlommer begrænses. Rul den frie bund- og dækplastik sammen i siderne som en pølse og dæk med sand. Dæk med et kraftigt lag plastik (0,15-0,2 mm), som lægges stramt over stakken. Dæk med sand, bildæk eller bedre kraftigt net som beskytter plastikken. Reparér og rengør anlægget i god tid. Afdæk rå og skarpe kanter med plastik. Hæng ny plastik over kanten af anlægget som sideplastik. Plasten skal nå helt ned til bunden og 1 m ind på bunden. Sideplastikken skal dække stakken helt med et overlap på mindst 2 m på midten. Indlæg afgrøden i tynde lag i hele anlæggets længde (hvis muligt). Sørg for at der bliver pakket uafbrudt og sørg for fast og jævn overflade inden dækning. Læg tynd folie (0,04 mm) på, før plastikken fra siderne lægges over. Læg et tyndt lag melasse mellem overlappet af plastikken det hindrer ilttilgang. Pres plasten ned med grussække, bildæk eller sand. Læg grussække langs kanterne. Ensilering i baller Tørstofprocenten skal også her være 30-35%. Vær opmærksom på at nogle hesteejere foretrækker en tørstofprocent på omkring 50%. For at nå dette skal græsset fortørres ca. 1 døgn mere. Ballerne skal trykkes ensartet og så fast som muligt. På denne måde opnår man mest mulig indhold i ballerne. For at kunne trykke ballerne tilstrækkeligt sammen, er det en fordel at græsset bliver snittet let. Det gør det også lettere at udfodre. Indpakningen skal ske senest 2 timer efter presningen. Spar ikke på plasten, hverken på kvaliteten eller mængden. Der bør være mindst 6 lag overalt på græsballer. 3

4 Ballerne sættes på 5 10 cm sand. Dels udgår man stød og rivning fra skarpe sten m.v. Desuden bryder rotter og mus sig ikke om løst sand. Hold også rent omkring stakken af baller. Den bør ikke gro til i ukrudt m.v., da det giver ly til rotter og mus. Stil heller ikke ballerne tættere, end der er plads til katten. Dæk ballerne med net eller evt. en gammel presenning for at beskytte mod fugle. Hvis der ensileres i rundballer, så stil ballerne på den flade side. Der er mange flere lag plastik end der er på den runde side. Foder Hold øje med græsset Muggen foder Mark Pas på at ensilagen ikke bliver for tør Hvert år sker det, at ensilagen af 2. og måske 3. slæt bliver for tør. Det skyldes, at græsset ofte tørrer meget hurtigere på denne årstid, både på grund af vejret, men også fordi der er mindre græs på arealet. Ofte er én dags tørring tilstrækkeligt. Altså ved at man skårlægger kl om formiddagen, så kan det være tiden at snitte/presse allerede sidst på eftermiddagen. Vær derfor meget opmærksom på, hvor hurtigt græsset tørrer. Græs med 50 60% tørstof kan være vanskelig at ensilere. For dem, som ikke har taget 1. slæt endnu og de findes! - er det ved at være høje tid. De, som har ventet til nu, er ofte dem, som ønsker tung fordøjelig ensilage (wrap) med en høj tørstofprocent. På dette tidspunkt er sukkerindholdet ved at være meget lavt. Derfor vil græsset have meget vanskeligt ved at ensilere i kombination med lavt vandindhold. Vi ser næsten hvert år ensilage/wrap, som er muggen bl.a. af denne grund. Indpakningen får tit skylden, men ovenstående er ofte årsagen. Heste kan absolut ikke tåle muggen ensilage, og drøvtyggere har heller ikke godt af det! Markvanding Det er ved at være tørt flere steder, og det betyder, at man skal til at vande igen. Da det er meget forskelligt, hvor mange mm vand, der er kommet inden for de sidste par dage, er det vigtig at følge med i udviklingen af vandunderskuddet. I prognoserne ser det ikke lige ud til, at der vil komme vand i større mængder. Lige nu er det alle afgrøder, som skal vandes, dog er det i vintersæden, der er det største forbrug af vand lige nu. Når der startes med vanding, så start i vinterbyg, vinterraps og vinterrug, og herefter fortsæt videre i vinterhveden, triticalen og vårsæden. Lige nu er der mange, der er 4

5 ved at tage slæt, så derfor er det vigtig at få vandet græsmarkerne, så de kan komme i vækst igen. En anbefaling kunne være at få udbragt gødningen hurtig til 2. slæt og herefter vande markerne. Anbefalingen vil være at vande med 30 mm vand. Får og geder Hitliste for får og geder Hitlisterne er et katalog over får og geder samt ældre og yngre handyr med de højeste indekser inden for hver race. Hitlisterne kan anvendes af såvel avlere som producenter til at finde avlsdyr, der kan forbedre besætningens resultater. Se dem på nedenstående link: https://www.landbrugsinfo.dk/faar-og-geder/avl-og-registrering/sider/startside.aspx Ordninger Ansøgningsfrist 1. august Tilskud til natur og miljøprojekter kan søges indtil 1. august Nu er tilskudsordningen for natur- og miljøprojekter åben for ansøgningsåret Der kan søges tilskud indtil 1. august. Under ordningen kan der søges tilskud til næsten alle typer projekter, der medfører en naturmæssig forbedring eller indeholder planlægningen af et projekt. Der kan for eksempel søges tilskud til konkrete anlægsprojekter med etablering af nye vandhuller, indhegninger, plantning af remiser og lignende eller etablering af stendiger. 75% tilskud Til denne type projekter får man normalt 75% af de støtteberettigede omkostninger dækket. Til gengæld søges der generelt om tilskud til betydeligt flere projekter, end der gives tilsagn til. Derfor er det vigtigt, at det projekt, man søger om, giver mest natur for pengene. Enten ved at der er særlige naturmæssige værdier i projektområdet (Natura 2000, værdifulde og beskyttede naturområder eller sjældne arter), eller at projektet er billigt at gennemføre. Fremhæv kvaliteter Det er naturligvis også vigtigt at fremhæve de særlige kvaliteter, der er ved det ansøgte projekt. Under natur- og miljøprojektordningen vil der også kunne søges tilskud til udarbejdelse af naturplaner. For denne del af ordningen gives der normalt tilskud til alle ansøgninger. Til gengæld er tilskuddet for denne projekttype kun på 50% af 5

6 omkostningerne. Arrangement Søndag d. 30. juni 2013 Med Sydjysk Kødkvæg til Fyn Besætningsbesøg hos limousinebesætning med gårdbutik. Frokost og rundtur på Ditlevsdal Bisonfarm. Rundvisning i Svanninge Bjerge med græssende Welsh Black kvæg. Program Kl Kl Afgang fra Landbrugscentret i Billund, Majsmarken 1 - præcis. Besøg hos Anne Marie og Kristian Kyed i Morud. De driver en limousinebesætning samt en gårdbutik. Desuden netbutikken Der er netop bygget ny stald til 100 dyr. Kl Ditlevsdal Bisonfarm hvor der er frokost. Derefter rundtur blandt bisonokserne i traktorvogn. Kl Svanninge Bjerge med rundvisning i Stensgård og Knagelbjerg Skov, som Bikubenfonden ejer. Der arbejdes på en naturgenopretningsplan med græssende Welsh Black kvæg. Kl Forventet hjemkomst til Billund. 6

7 Pris incl. bus, rundstykker, frokost m. drikkevarer og guidet tur på bisonfarm: Kr. 400,-. Børn kr. 100,-. Tilmelding til Orla Kalhøj el mail: senest den 25. juni. Heste Giftige planter for heste Højsæson Vigtige giftplanter Sommeren er højsæson for giftige planter. Generelt vil heste ikke spise de giftige planter, men ingen regel uden undtagelser, og især kedsomhed og sult kan være årsag til at hestene spiser de giftige planter. Tigger-Ranunkel (også kaldet smørblomst). Giftig i wrap på grund af den lave PH-værdi. Forekomst: Haver, brakmarker, sandet og kalkfattig jord. Symptomer: Savlen, diarré og mørk eller blodig urin, hævelse i munden. Almindelig bjørneklo. Giftig. Forekomst: Vejkant, mark, enge, haver, langs søer og vandløb. Symptomer: Vabler og eksem, der forværres ved sollys. Eng-brandbæger. Meget stærk giftig også i hø og wrap. Giften samler sig i kroppen. Forekomst: På marker og i haver og i sandet eller kalkfattig jord. Symptomer: Kolik, forstoppelse eller blodig diarré, gule slimhinder, sløvhed, blindhed, kramper, koma og død som følge af leversvigt. Ved akut forgiftning: Svedudbrud, pusten, rysten og slingren. Sort natskytte. Giftig også i hø og wrap. Forekomst: Kan forekomme overalt på frugtbar jord. Symptomer: Sløvhed, savlen, besværet vejrtrækning, diarré, slingren, lammelse og bevidstløshed. Skarntyde. Meget giftig også i hø og wrap. Forekomst: Vejkant, mark, enge, haver, langs søer og vandløb. Symptomer: Manglende appetit, savlen, kramper, hyppig vandladning, åndedrætsbesvær og akut død. Kær-padderok. Meget stærk giftig i større mængder. Også i hø og wrap. Forekomst: Sumpede områder, søer og vandløb, på enge, langs veje og i skovkanter. Symptomer: Nervøse forstyrrelser, nedsat appetit, depression, diarré, lammelser og død som følge af udmattelse. 7

8 Liljekonval. Meget stærk giftig, særligt blomster. Forekomst: Skovbund, parker, bede og haver. Symptomer: Svimmelhed, diarré, besværet åndedræt, forstyrrelser i hjerterytmen, kramper og død som følge af hjertestop. Taks. Meget stærkt giftig, især frø og nåle gram kan inden for få minutter føre til død. Forekomst: Skov, park og have. Symptomer: Kolik, kramper, øget hjertefrekvens, koma og død. Bregne. Giftig også i hø og wrap. Forekomst: Løv- og nåleskov, skovkant, heder og åbne marker. Symptomer: Blodig diarré og urin, kramper og motoriske forstyrrelser, blindhed, svækkelse og eventuelt død. Tuja. Meget stærk giftig, særligt for drægtige hopper. Forekomst: Haver, hække og som dekoration ved stævner Symptomer: Savlen, kolik, diarré, kramper og død som følge af respirationslammelse. Eg. Stærkt giftig heste reagerer på blade, agern og bark, der indeholder garvesyre. Forekomst: I løvskov, hegn og haver. Symptomer: Apati, kolik, først forstoppelse og senere diarré, gule slimhinder og død som følge af nyresvigt. Skærm Vortemælk. Stærk giftig også i hø. Forekomst: Vejkant, marker, haver og enge Symptomer: Kolik, blodig diarré, blodig urin, svimmelhed, kramper, forstyrrelser i hjerterytmen, kredsløbskollaps, stærk horn- og bindehindebetændelse i øjne. Andre giftige planter: Vår-brandbæger, guldregn, gul iris, lupin, krokus, buksbom, rododendron, fingerbøl/digitalis og engletrompet. Se mere på: https://www.landbrugsinfo.dk/heste/sider/hvilke_planter_er_giftige_for_hesten.asp x Kilde: Heste Magasinet. 8

9 Mark Græssets vækst Tilpas kvaliteten Den gode kvalitet til slagtedyr Protein Slætprognosen for blanding 22 i Horsens området MJ/kg ts og kg ts pr. FE Ensilering af 1. slæt skårlægning og fortørring Det kolde forår, der har fulgt efter en kold vinter, sætter sit præg på kløvergræsmarkernes udvikling. Fordøjeligheden bliver kun langsomt tungere, og proteinprocenten er stadig høj. Slætgræsmarker udlagt i august sidste år er som normalt foran ældre marker med mindst en uge. Blandinger med rajsvingel fra efteråret er nu lige ved begyndende skridning. Det er vigtigt at ramme det rigtige tidspunkt for høst af 1. slæt, både hvad angår kvalitet og mængde, da 1. slæt oftest bidrager med mere end 40 % af det samlede udbytte og måske udgør hele dit vinterfoder. Det optimale tidspunkt for slæt vil afhænge af, hvilken fordøjelighed du har behov for i din foderration. Hvis du f.eks. ønsker et fuldfoder til ammekøer, kvier og heste, skal du tilstræbe en kvalitet på omkring 1,35 kg tørstof pr. FE. Hvis græsensilagen bliver for let fordøjelig, vil det resultere i, at dyrene æder alt for meget og dermed bliver for fede. Hvis man alligevel får lavet en lidt for god græsensilage i år, kan det reddes ved at rationere tildelingen og fylde op med halm. Hvis man derimod ønsker en ensilage, som kan bruges som måske eneste foder til slagtekalve, skal kvaliteten være mellem 1 og 1,1 kg tørstof pr. FE. Det vil sige, at græsset skal høstes nogenlunde samtidig med, at f.eks. mælkeproducenterne høster deres græs. Mange steder vil det være i slutningen af maj. Det kan så være, at der måske skal laves 2 slags ensilage én slags til voksne dyr og én til dyr som skal fedes. Sidste år var der generelt en meget lav proteinprocent især i første slæt. Det skyldtes primært, at der blev høstet et meget stort slæt, men også vejret spillede ind. Det samme kan ske i år. En høj kløverandel bidrager selvfølgelig også til en højere proteinandel. I mange græsmarker især ældre marker er der en meget stor kløverandel. På landsplan bliver der udarbejdet en slætprognose. I prognosen tages der hensyn til vejrudsigt m.v. Derfor kan prognosen forlænges med ca. én uge. Se prognosen på nedenstående link: https://www.landbrugsinfo.dk/kvaeg/foder/grovfoder/slaetgraes/sider/pl_slaetpr ognose.aspx Da der er meget store lokale forskelle, skal der tages hensyn til dette og ikke stole blindt på prognosen. Nu er det jo sådan, at prognosen opgiver fordøjeligheden i MJ/kg Ts (MegaJoule pr. kg tørstof). Et begreb, som bruges ved fodring af malkekøer. For ammekøer, får, geder og heste regnes der stadig i FE og kg tørstof pr. FE. For at kunne sammenligne de 2 tal er nedenfor vist en omreg-ningstabel. 9

10 Tabel 1. Sammenhæng mellem energikoncentrationen MJ/kg tørstof og kg tørstof/fe i det gamle system. MJ/kg TS Kg TS/FE 6,0 6,1 6,2 6,3 6,4 6,5 6,6 6,7 6,8 6,9 7,0 1,15 1,13 1,11 1,09 1,07 1,05 1,03 1,0 1 0,99 0,97 0,9 5 Sammenhængen er beregnet ud fra en række konkrete analyser af 1. slæt kløvergræs. Kilde: Landbrugsinfo Prognose og vurdering Vær opmærksom på kløverandelen Lad vejret bestemme Hurtig fortørring til 35 % tørstof Hvis man ønsker en kvalitet som omtalt på 1,35 kg ts/fe skal der altså først tages slæt et pænt stykke ind i juni. Men der er store lokale forskelle, så lav en prognose for det område, hvor du bor. Den viste prognose gælder for blanding 22 i postnummer Horsens! Også inden for et postnummer kan der være store forskelle. Derfor kan prognosen ikke stå alene, men der skal også en vurdering til! Ønskes der i mod en kvalitet på ca. 1,03 kg tørstof/ FE, skal der altså tages slæt lige omkring 1. juni. Hvis der er meget kløver i marken, stiger kg ts/fe mindre pr. dag end i en ren græsblanding. Hvis du har en græsblanding med et stort indhold af rødkløver, skal du dog være tidligere på vej, end hvis der er meget hvidkløver. Når græsset er i begyndende skridning, er det ved at være tid for første slæt. Der skal nu tages bestik af vejrsituationen, da det er vigtigt at sikre sig minimum 2 dages tørvejr til skårlægning og vejring. Sammenhold dit ønske om kvalitet med vejrsituationen fremad. Er vejret stabilt over en længere periode, kan du afvente og få de ekstra foderenheder med. Er der udsigt til ustadigt vejr, kan det være nødvendigt at gå lidt på kompromis med udbyttet for at få høstet i godt vejr. Hurtig fortørring af græsset har stor betydning for både kvaliteten og foderoptagelsen. Målet er omkring 35 % tørstof (til heste foretrækkes ofte en højere tørstofprocent) i ensilagen, og den tørstofprocent skal opnås så hurtig som muligt. Da lyset har stor indflydelse på tørretiden, er det vigtigt, at græsset ligger så 10

11 spredt som muligt. Men husk: Skårlæg først når morgenduggen er væk, så planterne er helt tørre Store mængder regn de sidste dage inden slæt forlænger tørretiden Overskyet vejr forlænger tørretiden Den hurtige fortørring bevarer en større mængde sukker i afgrøden. Sukker er næring for mælkesyrebakterier, så ensileringsprocessen kan ske hurtigt og effektivt. Et højt tørstofindhold medfører også, at en mindre del af proteinerne i afgrøden bliver nedbrudt. Det giver et lavere ammoniaktal, og du øger køernes foderoptagelse. Samtidig bevares en større andel protein i afgrøden. Andre tips Sæt en stubhøjde på 5-7 cm. Vælg den laveste stubhøjde, hvis græsset skal afgræsses bagefter, og den højeste til de rene slætblandinger. Høst inden græsset bliver gult i bunden. Brug crimper eller stængelbryder, så afgrøden ikke ligger fladt hen ad jorden. Spred græsset samtidig med at det skårlægges eller hurtigt derefter! Riv ikke i jorden under spredning og samling. Angreb af stankelben i flere marker efter græs Evt. omsåning Økonomi Fradrag op til Der er nu meldt om angreb af stankelben i en del tilfælde. Der er givet dispensation til to dimethoatmidler. Den senere tid er der modtaget en del henvendelser om kraftige angreb af stankelben i marker med forfrugt græs. Angreb ses især på lette jorder og humusjorder. Stankelben forpupper sig omkring Sankt Hans, men aktiviteten aftager normalt omkring Grundlovsdag. Grundet det kølige forår forpupper larverne sig nok lidt senere i år. Evt. omsåning tilrådes derfor først omkring 2. uge af juni, hvis der ikke forinden er foretaget en effektiv bekæmpelse. Kontakt evt. din planteavlskonsulent vedr. midler og doseringer. Igen fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet Håndværkerfradraget for arbejdsløn genindføres med fuld virkning i 2013 og 2014 og udvides samtidig til at omfatte sommer- og fritidshuse med virkning fra 22. april

12 Som en del af Vækstplan DK genindføres håndværkerfradraget. Der er fremsat lovforslag, men forslaget er endnu ikke vedtaget. Håndværkerfradrag (servicefradrag) giver fradragsmulighed på op til kr. om året inklusiv moms for arbejdsløn til service og vedligeholdelse på bopælen. Ved et fradrag på kr. spares knap kr. i skat. Indbetaling skal ske elektronisk Liste over service og vedligeholdelse med fradrag OBS! Når forpagtning udløber Send nyt skema, hvis overdragelsen til forpagter skal forlænges Det er en betingelse for fradrag, at betalingen sker elektronisk. Betaling med check og kontanter giver altså ikke fradrag. Er der flere personer over 18 år i en husstand, kan de få fradrag for den del af en udgift, som de hver især har betalt. Hver person skal indtaste sin andel af udgiften i TastSelv. Ægtefæller og samlevere med fælles økonomi kan dog som de eneste dele, som de har lyst, og trække hver deres del af en regning fra, selvom den ene har betalt hele regningen. Fradrag forudsætter at arbejdet står på en særlig liste. Listen er lavet af SKAT. Omfattet af fradragsreglerne er f.eks. almindelig rengøring, herunder vask og aftørring af flader i boligen, rengøring af toilet og bad, støvsugning, gulvvask og boning, opvask, tøjvask og strygning, rensning eller vask af tæpper, gardiner og persienner m.v. Det gælder også vinduespudsning (indvendig og udvendig), børnepasning (herunder aflevering og afhentning af børn i daginstitution, skole, fritidsklub og fritidsaktivitet) og almindeligt havearbejde (herunder græsslåning, hækkeklipning, lugning, beskæring af buske og træer og snerydning). Det er blandt andet muligt at opnå fradrag i forbindelse med renovering, isolering og udskiftning af tag (herunder tagrender og afløb), reparation eller udskiftning af ruder og vinduer og døre, maling og isolering af ydervægge. Det samme gælder installation af solfangere og solceller, reparation eller fornyelse af køkken og bad, gulvarbejde og reparation eller udskiftning af vand- og el-installationer. Vær opmærksom på bortforpagtede betalingsrettigheder Når forpagtning af betalingsrettigheder udløber, går betalingsrettighederne automatisk tilbage til bortforpagteren. Som noget nyt modtager også bortforpagter brev om dette. Hvis man ikke selv søger om Enkeltbetaling for sine betalingsrettigheder, har man måske forpagtet dem ud til andre landmænd. Det har man gjort i en midlertidig overdragelse. NaturErhvervstyrelsen sender som en service brev til bortforpagter ca. en måned før, en midlertidig overdragelse ophører. Formålet er, at bortforpagter bliver opmærksom på, at betalingsrettighederne går tilbage på den aftalte slutdato. Der skal derfor sendes et nyt skema ind, hvis overdragelsen til forpagter skal forlænges. NaturErhvervstyrelsen har i flere år sendt et lignende brev til forpagter af betalingsrettigheder. 12

13 Det bliver obligatorisk at indsende skemaer elektronisk Fra september 2013 bliver det obligatorisk at indsende skemaer til overdragelse af betalingsrettigheder via Tast-selv-service. Også selvom man ikke søger om Enkeltbetaling, men kun bortforpagterbetalingsrettigheder. Derfor har NaturErhvervstyrelsen valgt også at sende et orienteringsbrev til bortforpagter. Det er bortforpagter, der skal indsende skemaet til overdragelse af betalingsrettigheder eller forlængelse af en midlertidig overdragelse via Tast-selv-service. Overdragelsesskemaerne finder man ved at logge på Tast-selv-service på adressen: Høring Fællesskema 2013 Fællesskema 2013 Info NaturErhvervstyrelsen har i disse dage udsendt høringsbreve vedrørende det indsendte fællesskema En af de hyppigste bemærkninger/mangler i brevene er, at Samme areal er indtegnet af flere ansøgere, underforstået din indtegning af arealerne og et indtegnet nabo-areal. Uoverensstemmelserne er ofte af en petitesseagtig karakter, og opstår som følge af, at NaturErhvervstyrelsen har en helt urimelig lav tolerance over for indtegningernes nøjagtighed. Dine marker kan godt være nøjagtige indtegnet, og overlappet skyldes måske udelukkende din nabo, som har indtegnet en mark med en mindre del af arealer, som overlapper din mark. Ikke desto mindre er det vigtigt, at du svarer på brevet, således at din udbetaling ikke forsinkes. Det er meget frustrende både for dig og for os konsulenter, at NaturErhvervstyrelsen har så lille en tolerance. Ligeledes er det helt uacceptabelt, at NaturErhvervstyrelsen endnu engang ændrer på blokkene midt i sæsonen. Således vil den lille handling, som at fastholde sine nøjagtige indtegnede arealer, ofte medføre, at der skal bruges uforbeholdent meget tid på ændringer af andre arealer, for at skemaet igen kan indsendes. Ny side for mindre økologiske besætninger og andre Økologiafdeling i Videncentret har netop åbnet et site på LandbrugsInfo, hvor de samler viden til mindre økologiske husdyrhold. Mange af artiklerne kan også fint anvendes, selv om man ikke er økolog. Siden går meget på dyrevelfærd, men også pasning. Hvad skal man gøre, hvis et enkelt dyr skal isoleres fra flokken, hvordan klipper man lettest klovene på et får, og har dyrene plads nok? Der er mange ting at holde styr på, når man har husdyr, og for nogle deltidslandmænd er der brug for mere viden om, hvordan man lever op til kravene. Mange deltidslandmænd får normalt ikke rådgivning fra hverken konsulenter eller dyrlæger. Måske har de så få dyr, at det ikke kan betale sig for dem at få professionel rådgivning. De skal derfor selv aktivt søge viden et andet sted, og det kan de fremover gøre på hjemmesiden, siger Reni Hvam Nielsen, der er konsulent på Videncentret for Landbrug, Økologi. 13

14 Du kan se hvad hjemmesiden byder på her: https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/dyrevelfaerd/sider/startside.aspx Fjerkræ Grøntfoder til kyllingerne Grønt tilskudsfoder Ekstra vitamintilskud Heste Kyllingeflokkene er i stor vækst, og der skal masser af alsidigt foder til opvæksten. Har man køkkenhave, er der mange muligheder for at dyrke noget grønt tilskudsfoder til hønseholdet. Man kan dyrke forskellige rodfrugter, som senere kan bruges. Salat og andet kan man løbende plukke og give som tilskud. Purløg, persille og andre krydderurter er også en mulighed. Purløg og persille klippes og drysses over foderet. Efter tidlige kartofler kan man så grønkål, som i efteråret og vinteren vil være et godt tilskudsfoder til hønseholdet. I naturen kan man også hente forskellige grønne tilskud. Udover det traditionelle startfoder til kyllingeflokken kan man som vitamintilskud give en blanding af friske brændenældeblade, gulerødder, løg og kogte æg. Det hele hakkes i en køkkenmaskine eller blender, derefter tilsættes havregryn. Blandingen hakkes igen og er derefter klar til brug. Tilsynsrapport til erhvervsmæssigt hestehold I Lov om Hold af heste er præciseret et krav om at erhvervsmæssige hestehold skal have årlige eftersyn med hensyn til overholdelse af lovgivningens rammer. Til det formål har Videncentret for Landbrug, Heste, i samarbejde med De Danske Dyrlæger, udarbejdet en tilsynsrapport. "Tilsynsrapport til erhvervsmæssigt hestehold" kan anvendes ved rapportering i forbindelse med dette årlige eftersyn. Rapporten underskrives af såvel hesteholdets ejer, som tilsynsdyrlægen, og kan herefter fremvises ved eventuelle kontrolbesøg. Tilsynsrapporterne sælges på se under Heste, de koster 62,50 kr. inkl. moms. Ved køb af 10 stk. opnås 20 % rabat. Rapporten er udfærdiget med gennemslag, og tilbyder således kopi til såvel ejer som dyrlæge, og indeholder 2 stk. rapporter. 14

15 OBS! Vær opmærksom på naboens status Pas på hvem dine dyr omgås! Det kan være forbundet med risiko at lukke sine dyr på græs. En landmand sendte 25 dyr på græs. I nabofolde gik der også dyr tilhørende en anden landmand. Ved et uheld løb 15 af dyrene over i nabofolden, hvor de gik et par dage, inden det blev opdaget. Naboen oplyste om, at han havde salmonellastatus 2. Landmanden fik taget blodprøver, inden han tog dyrene hjem, og det viste sig, at 10 af dem var positive. Da salmonella-smittede dyr ikke kan sælges, var det nødvendigt at slagte de pågældende dyr. Lav et godt hegn Alle har pligt til at hegne deres dyr forsvarligt inde ikke mindst niveau 2 besætninger men også niveau 1 besætninger skal være opmærksomme på at beskytte sig, siger Erik Rattenborg, VFL, Kvæg. Læs de nye regler Kvæg Løbetarm-orm Leverikter Udtagelse af prøver Mark Hvede og triticale Se de nye salmonellaregler, som træder i kraft 15. juli. I CHR-registret kan du finde oplysninger om salmonellastatus for alle besætninger i Danmark https://chr.fvst.dk, søg under menupunktet Besætninger. Kilde: Landmand.dk Parasitter hos ammekvæg Hvis dine dyr afgræsser lavtliggende og fugtige arealer, er det en god idé at få undersøgt gødningsprøver 4 6 uger efter udbinding. Det tyder nemlig på, at parasitter kan være et stort problem i besætninger, som afgræsser disse arealer. Tidligere havde man den opfattelse, at parasitter ikke var det store problem i ammeko-besætninger, men dårlig tilvækst i mange besætninger tyder på, at løbetarm-orm hæmmer tilvæksten mere end forventet. Antallet af parasitæg i gødningen kan være et mål for, hvor stort smittetrykket er i besætningen. En tidlig analyse kan dog ikke bruges til at afsløre omfanget af leverikter, som bliver et større og større problem i mange ammekobesætninger. Her skal man især være opmærksom sidst på afgræsningssæsonen, men symptomerne kan være svære at se. Der skal tages prøver af mindst 6 dyr i en flok eller fra dem alle. Det er bedst at udtage gødning direkte, men det er sjældent muligt eller ufarligt. Derfor udtages prøver fra frisk gødning. Gødningen opbevares i en plasticpose, som presses fri for luft og sendes hurtigst muligt til undersøgelse. Din dyrlæge sørger normalt for det. Planteavl Vær særlig opmærksom på hvedes bladplet (DTR) i flerårs hvedemarker og samtidig pløjefri dyrkning. Symptomerne ses først på de nederste blade og minder om septoriaangreb. Risiko for angreb er størst ved høje temperaturer og høj luftfugtighed. 4-6 dage efter smitte ses symptomer. 15

16 I triticale holdes særligt øje med gulrust Symptomer af hvedens bladplet. Symptomerne ses først som en mørk plet med en gul rand. Senere ses en tydelig mørk plet i midten Sorte sporehuse på halmstrået produceret af svampen i efteråret. Disse inficerede halmstrå betyder en øget smitterisiko Glimmerbøsser i vinterraps Vækstregulering i frøgræs Mark Pas på grådigt ukrudt Der er nu fundet angreb af glimmerbøsser over skadetærskel, og derfor er der i en del marker foretaget bekæmpelse i forbindelse med matrigonsprøjtningen først på ugen. På nuværende tidspunkt er skadetærsklen i de fleste marker stadig 3 pr. plante, men i sent knopstadie, hvor marken begynder at få et gulligt skær, er skadetærsklen 6 pr. plante. En god bestøvning er afgørende for udbyttet, og derfor skal tidlig lejesæd i frøgræsmarken undgås. I marker, der er velforsynede med kvælstof og med god vandforsyning, kan vækstregulering derfor være aktuel. Samtidig kan en vækstregulering lette høstarbejdet. Dog skal man være opmærksom på, at en vækstregulering også øger risikoen for dryssespild før høst. Vækstregulér ikke stressede planter. Vedr. midler og mængder kontakt evt. din planteavlskonsulent. Rodukrudt i varige græsmarker Det er ikke så ofte, at der er et behov for at bekæmpe ukrudt i etablerede græsmarker. Men der kan være en del rodukrudt, som du skal være opmærksom på. Det er især aktuelt i varige græsmarker. Her skal du også huske, at arealet kun er støtteberettiget under enkeltbetalingen, hvis der på ethvert sted på arealet er mindst 50 % med græs og græsmarksplanter. Det er muligt at bekæmpe ukrudtsarter som skræppe, stor nælde, tidsler, mælkebøtte og engbrandbæger, når der er god vækst i ukrudtet, og temperaturerne er høje, som der loves i den kommende tid. Kontakt evt. din planteavlskonsulent for midler og metoder. 16

17 OBS! Tilskud til Natur- og miljøprojekter 2013 Søg inden 1. august Nu er det igen tid til at søge om tilskud til Natur- og miljøprojekter. Ansøgningsrunden går fra 1. maj til 1. august Den endelige vejledning er stadig under udarbejdelse. Natur- og miljøprojektordningen er en tilskudsordning under Landdistriktsprogrammet Ordningen vedrører tilskud til ikkeproduktionsfremmende investeringer i forbindelse med gennemførelse af Natur- og miljøprojekter. Der kan søges tilskud til følgende projekttyper: Planlægning af Natur- og miljøprojekter Udarbejdelse af naturplaner Etablering af vegetationsstriber Særlige levesteder for dyrearter Græsningsprojekter Beskyttelse, etablering og genopretning af natur og miljø Jordfordeling Ændringer til ansøgningsrunde n i 2013 Yderligere oplysninger om Natur- og miljøprojektordningen Ordningen er afgrænset til landbrugs- og naturarealer og kan søges af private lodsejere, private virksomheder, offentlige virksomheder, foreninger, fonde, organisationer, offentlige institutioner og kommunale fællesskaber. Ansøger til udarbejdelse af naturplaner skal være ejer eller forpagter af den jordbrugsbedrift, som naturplanen vedrører. Tilskudsordningen Natur- og miljøprojekter har eksisteret siden Den endelige vejledning for 2013 er stadig under udarbejdelse, men der kan søges inspiration i vejledningen for Yderligere oplysninger om ordningen og ansøgningsmateriale kan findes på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside. Artiklerne er udarbejdet i samarbejde med medarbejdere i LRØ partner i Dansk Landbrugsrådgivning og udsendes til følgende DLBR-virksomheder: Djursland Landboforening, Jysk Landbrugsrådgivning, Sønderjysk Landboforening, Østdansk LandbrugsRådgivning, LandboNord, LandboThy, Landbrugsrådgivning Syd, nf plus, LHN, Landbo Limfjord, LMO og LRØ. Dette FlexNyt er udgivet tirsdag i den angivne uge. Ønsker du oplysninger om indholdet i FlexNyt, er du velkommen til at kontakte din rådgiver eller Eva Gleerup, Videncentret for Landbrug, Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N, tlf

FlexNyt. Giftige planter for heste. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 22, 2013

FlexNyt. Giftige planter for heste. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 22, 2013 FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Giftige planter for heste Ensilering af 1. slæt skårlægning og fortørring Angreb af stankelben

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

Sådan benytter du dig af håndværkerfradraget

Sådan benytter du dig af håndværkerfradraget Sådan benytter du dig af håndværkerfradraget Trænger dit køkken til en ny bordplade, dine træer til en kærlig beskæring eller mangler du en babysitter - så er håndværkerfradraget lige noget for dig. Håndværkerfradraget

Læs mere

Ændring af BoligJobordningen

Ændring af BoligJobordningen - 1 Ændring af BoligJobordningen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Der er som udgangspunkt ikke skattemæssigt fradrag for privates udgifter til serviceydelser i hjemmet. Fra 1. juni 2011 har

Læs mere

Husk i forhold til myndigheder

Husk i forhold til myndigheder FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Fjerkræ Bliv klog på fjerkræ Husk i forhold til myndigheder Muk hos heste Udbringningsperioden for

Læs mere

FlexNyt. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 28, 2013

FlexNyt. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 28, 2013 Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 28, 2013 FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Hestekongres 2014 Smid ikke julesulet

Læs mere

Miljøministeren har givet dispensation til ammoniakbehandling af halm på grund af den våde høst nogle steder. Denne dispensation gælder året ud.

Miljøministeren har givet dispensation til ammoniakbehandling af halm på grund af den våde høst nogle steder. Denne dispensation gælder året ud. FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Info Dispensation til NH 3 behandling af halm Snegle i marken Du skal have en digital postkasse inden

Læs mere

Byg dit eget hønsehus i sommeren

Byg dit eget hønsehus i sommeren Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 34, 2013 Indhold Fjerkræ Byg dit eget hønsehus i sommeren Mangel på græs Hjemmemærkning/besigtigelse af heste Fakta om halalslagtning af kvæg i Danmark

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Sidste nyt om ensilering

Sidste nyt om ensilering Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

HALSNÆS BOLIGSELSKAB Beboer nyt afd. 2502

HALSNÆS BOLIGSELSKAB Beboer nyt afd. 2502 HALSNÆS BOLIGSELSKAB Beboer nyt afd. 2502 Fra Bestyrelsen Nr. 7 juli 2011 Lathyrusvej & Vinderød Enghavevej Forfattere: Afdelingsbestyrelsen og beboere 12-07-2011 Det store kattetoilet er fjernet. Nyt

Læs mere

Brug kun sundt foder. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 50, 2014

Brug kun sundt foder. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 50, 2014 Indhold Foder Brug kun sundt foder Majssorter til 2015 Ekstra støtte til unge landbrugere SKAT trækker gæld fra din EU-støtte Tjek om din stald og dit foder er frostsikret Problemer med branchekoden? Ny

Læs mere

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Indhold 1 Start med at indtegne markerne og hente dem til fællesskemaet... 2 2 Overfør marker til ansøgning om nye tilsagn... 2 3 Tilsagn

Læs mere

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012 FlexNyt Indhold Heste i trafikken Stubharvning og jordbearbejdning i efteråret samt jordbearbejdningsreglerne i efteråret Kvikbekæmpelse efter høst Høj pris på protein og hvad så? iphone-apps til håndtering

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 106 2009. FarmTest. Høtørring

Maskiner og planteavl nr. 106 2009. FarmTest. Høtørring Maskiner og planteavl nr. 106 2009 FarmTest Høtørring Titel: Høtørring Forfatter: Landskonsulent Jens Johnsen Høy, AgroTech, og kvægbrugskonsulent Kirstine Lauridsen, Økologisk Landsforening Kilde: Jørgen

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Fradrag for service og vedligeholdelse i hjemmet

Fradrag for service og vedligeholdelse i hjemmet Fradrag for service og vedligeholdelse i hjemmet Fradraget er betinget af, at Fradragets størrelse Fradragsordningen omfatter lønninger i forbindelse med følgende arbejder Personen ved indkomstårets udløb

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN TRINEXAPAC-ETHYL Middelnavn,

Læs mere

Servicefradrag. Ydelser dækket af servicefradraget. Udskrift af Servicefradrag. 27.07.2011 Side 1 af 6

Servicefradrag. Ydelser dækket af servicefradraget. Udskrift af Servicefradrag. 27.07.2011 Side 1 af 6 Servicefradrag Fra 1. juni 2011 kan du få servicefradrag for arbejdsløn på op til 15.000 kroner til service og vedligeholdelse på din bopæl. Du kan få fradraget i 2011, 2012 og 2013. Det skal der til for

Læs mere

Liste over service og vedligeholdelse med fradrag

Liste over service og vedligeholdelse med fradrag Liste over service og vedligeholdelse med fradrag Her kan du se, hvilke ydelser med servicefradrag du kan få lavet i dit hjem af virksomheder og privatpersoner. A. Service i hjemmet (udført af en virksomhed

Læs mere

FlexNyt. Gratis krisehjælp til landmænd. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 36, 2015

FlexNyt. Gratis krisehjælp til landmænd. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 36, 2015 FlexNyt Indhold Info Gratis krisehjælp til landmænd Generel dispensation for efterafgrøder Tjek det nye udlæg Fravænning af føl Håndværkerfradraget 2015 De mest almindelige fejl i krydsoverensstemmelse

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Fødevareministeriets. Tast selv-service. NemID og Medarbejdersignatur Elektronisk fuldmagt Fællesskema og markkort

Fødevareministeriets. Tast selv-service. NemID og Medarbejdersignatur Elektronisk fuldmagt Fællesskema og markkort Fødevareministeriets Tast selv-service NemID og Medarbejdersignatur Elektronisk fuldmagt Fællesskema og markkort Januar 2012 Indhold 1 Velkommen til Tast selv-service 3 2 Log på med NemID eller Medarbejdersignatur

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

FlexNyt. Godt staldklima. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 46, 2010

FlexNyt. Godt staldklima. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 46, 2010 FlexNyt Indhold Godt staldklima Nye regler for hestepas 1. januar 2011 Tilskudsfoder er dyrt Ændreregler for tilladte tolerancer i fodermidler Udlejning af sommerhus Træk privatbilen fra i skat AGROMEK

Læs mere

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering.

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering. HP-Pulp på tre måder. HP-Pulp i silo absolut laveste pris! Du får HP-Pulp til den billigste pris når du ensilerer i plansilo. Du får desuden et foder som er let at pakke og som har en enkel og rationel

Læs mere

Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram. 21. januar 2015. Per Faurholt Ahle

Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram. 21. januar 2015. Per Faurholt Ahle Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram 21. januar 2015 Per Faurholt Ahle 1 Miljø- og økologi ordninger fra 2015 Nyt eller fortsætter Økologisk arealtilskud (5-årig) Pleje af græs- og naturarealer

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå

Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå v/ Jens J. Høy, AgroTech Der er i 2010 gennemført registreringer og målinger i forbindelse med høst og opbevaring af græs fra lavbundsarealerne langs Nørreå, billede

Læs mere

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion PLANTEPRODUKTION: Det er muligt fremadrettet at få andre datoer som omlægningsdato for marker end den 1. i måneden. Du

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Rådgivning hvor 1+1 =3. Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord

Rådgivning hvor 1+1 =3. Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord Rådgivning hvor 1+1 =3 Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord Emner Præsentation af bedriften Baggrund for deltagelse i grovfoderskolen Arrondering Mål og handlingsplan for grovfoderproduktion

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

Ensilage - proces og fremstilling

Ensilage - proces og fremstilling Ensilering Ensilage - proces og fremstilling Ensilage udvindes ved at starte en konservering af friske afgrøder. Man skårlægger og snitter ofte afgrøden, hvorefter den indpakkes i en lys-, luft-, og vandtæt

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Det lille dyrehold - og miljøet

Det lille dyrehold - og miljøet Det lille dyrehold - og miljøet Miljøregler for indretning og drift af mindre dyrehold Udgivet december 2012 Hvilke dyr må jeg have? Bor du på landet, må du have et lille dyrehold uden at anmelde det til

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det!

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! Spark til dosen 1 - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! 2 Du kan bestille flere eksemplarer af denne pjece til uddeling ved markvandringer, erfagruppemøder og lignende. Pjecen er

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer Mal Galegården og lær hvordan du undgår skrammer Spændende og farligt sted at lege Der er mange ting, man kan lave på en gård fuld af spændende maskiner og dyr, stald og lade, marker og have. Desværre

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Gode råd om vildtvenlig høst

Gode råd om vildtvenlig høst Gode råd om vildtvenlig høst Til gavn for både landmænd og dyr Maj 2013 Pas på naturens vilde dyr ved høst Harer, råvildt, agerhøns og andre vilde dyr lever livet farligt, når der skal høstes eller tages

Læs mere

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey Kære landmand Denne undersøgelse henvender sig kun til landmænd med en omsætning under 2 mio. kr. Formålet med undersøgelsen er at afdække disse landbrugs behov for rådgivning. Vi beder dig besvare op

Læs mere

N O T A T. Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer

N O T A T. Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer November 2011 N O T A T Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer på græs I forbindelse med GUDP-projektet Teknik til afgræsning har Økologisk Landsforening interviewet

Læs mere

Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet.

Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet. Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet. Tjek din ansøgning om enkeltbetaling inden

Læs mere

Indhold Boligen Området Husorden Til-/fraflytning

Indhold Boligen Området Husorden Til-/fraflytning Indhold Boligen... 2 Afløb/toilet:... 2 Akutte skader:... 2 Antenne:... 2 Hvidevarer:... 2 Nøgler og låse:... 2 Skure:... 2 Særlige aftaler:... 3 Udluftning:... 3 Vandlåse:... 3 Vedligeholdelse af have:...

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Totalløsninger til tørring og opbevaring af korn og frø

Totalløsninger til tørring og opbevaring af korn og frø Totalløsninger til tørring og opbevaring af korn og frø 60 års erfaring i hele Europa - 40 faste medarbejdere inkl. service i Hedensted Nymontage via eksterne firmaer i sæsonen (40-60 personer) - Omsætning

Læs mere

PRAKTISK HJÆLP 3 1 0 2

PRAKTISK HJÆLP 3 1 0 2 2013 PRAKTISK HJÆLP Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Lovgrundlag Hjælpen er udformet på baggrund af Lov om social service 83, stk. 1 nr. 2. Hvilket behov dækker ydelsen Du kan få hjælp eller støtte

Læs mere

Sådan henter du oplysninger ved hjælp af funktioner

Sådan henter du oplysninger ved hjælp af funktioner Sådan henter du oplysninger ved hjælp af funktioner I fællesskemaet kan du hente oplysninger om bl.a. marker og tilsagn ved hjælp af funktioner. Du finder funktionerne i rullelisten øverst til venstre

Læs mere

SENSSILAGE. Temperatur, Manuel konfigurering. SENSSILAGE. Brugervejledning. Anvendelse. SENSSILAGE må kun anvendes til græs- og majsensilage i stak.

SENSSILAGE. Temperatur, Manuel konfigurering. SENSSILAGE. Brugervejledning. Anvendelse. SENSSILAGE må kun anvendes til græs- og majsensilage i stak. SENSSILAGE Temperatur, manuel konfigurering Anvendelse SENSSILAGE må kun anvendes til græs- og majsensilage i stak. 1 Temperatur, Manuel konfigurering. SENSSILAGE Udstyr 1 basestation udstyret med SIM-kort

Læs mere

FlexNyt. Nye regler for udegående dyr om vinteren. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 49, 2012

FlexNyt. Nye regler for udegående dyr om vinteren. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 49, 2012 FlexNyt Indhold OBS! Nye regler for udegående dyr om vinteren Hestetransport Frostsikring af marksprøjten Etablering af faunastriber få mere vildt og natur på din ejendom Permanent græs og 15 års genopdyrkningsret

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Heste, som træner meget eller ofte bliver introduceret for nye heste i stalden, har brug for et stærkt immunforsvar.

Heste, som træner meget eller ofte bliver introduceret for nye heste i stalden, har brug for et stærkt immunforsvar. Vinter - hvad nu? Heste, som træner meget eller ofte bliver introduceret for nye heste i stalden, har brug for et stærkt immunforsvar. Det styrkes blandt andet gennem fodringen og særligt med grovfoder,

Læs mere

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig

Læs mere

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab Landmandsvejledning En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Vejledning til landmand Forord Denne

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

LOP-A Boligspray mod lopper

LOP-A  Boligspray mod lopper LOP-A Boligspray mod lopper Sådan bruges LOP-A Boligspray Hvor: Spray, hvor lopperne befinder sig, dvs. i tæpper, hundekurven, møbler, revner og sprækker. LOP-A er en effektiv loppespray, som bekæmper

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Kære kunde. Gør din hverdag nemmere med DLG s nye Kundeportal

Kære kunde. Gør din hverdag nemmere med DLG s nye Kundeportal Kære kunde Gør din hverdag nemmere med DLG s nye Kundeportal I vores store online varekatalog på Kundeportalen på dlg.dk finder du en lang række produkter relateret til din bedrift. Du kan få rabat på

Læs mere

Produkter til indpakning af afgrøder. Optimerer værdien af hver balle

Produkter til indpakning af afgrøder. Optimerer værdien af hver balle Produkter til indpakning af afgrøder Optimerer værdien af hver balle Perfekte baller. Hver gang! Der er mange grunde til at vælge originale John Deere produkter til indpakning af afgrøder: Beregnet til

Læs mere

- Fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet Nyt kapitel

- Fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet Nyt kapitel BoligJobplan - Fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet Nyt kapitel Danmark har en veludbygget offentlig sektor med et højt niveau for den offentlige service og de offentlige indkomstoverførsler.

Læs mere

Arbejdet skal stå på listen med ydelser, der giver servicefradrag. Det skal være udført mellem den 1. juni 2011 og 31. december 2012.

Arbejdet skal stå på listen med ydelser, der giver servicefradrag. Det skal være udført mellem den 1. juni 2011 og 31. december 2012. SKAT: Sådan gør du - de fire trin til håndværkerfradrag (servicefradrag) Der er fire trin til at få håndværkerfradrag (servicefradrag). Du kan kun få fradrag for arbejdsløn. Bestil et stykke arbejde med

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Upload til Tastselv.ferv.dk 2015

Upload til Tastselv.ferv.dk 2015 Indhold Generelt... 2 Ansøgning om enkeltbetaling via internet... 2 Kortet og indtegnede arealer på kortet er i dag styrende for støtten... 3 9 m randzone langs vandløb og søer over 100 m2... 3 Randzoner

Læs mere

Husorden Afdeling 8. Clematisvej 1, 3, 4 og 6, Bregnevej 1 11, Forbindelsesvejen 121, 123, 125, 131 og 133.

Husorden Afdeling 8. Clematisvej 1, 3, 4 og 6, Bregnevej 1 11, Forbindelsesvejen 121, 123, 125, 131 og 133. Husorden Afdeling 8 Clematisvej 1, 3, 4 og 6, Bregnevej 1 11, Forbindelsesvejen 121, 123, 125, 131 og 133. INDHOLDSFORTEGNELSE TIL HUSORDEN INDHOLD SIDE INDLEDNING 3 ANSVAR OG FORSIKRING 3 ANTENNER, PARABOLER

Læs mere

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Kolofon Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok Kontrolinstruks til

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Zynergi-nyt. Se landboforeningens nye hjemmeside: www.slf.dk og arrangementer. Fagligt nyt for iværksættere, erhverv og deltidslandmænd.

Zynergi-nyt. Se landboforeningens nye hjemmeside: www.slf.dk og arrangementer. Fagligt nyt for iværksættere, erhverv og deltidslandmænd. Fagligt nyt for iværksættere, erhverv og deltidslandmænd. Februar 2012 Indhold Zynergi-nyt Kyllinger Planlæg dine indhegninger Er din skat beregnet forkert? Finanstilsynets Julebrev Få overblik over hvad

Læs mere

Ny BoligJobordning. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Ny BoligJobordning. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Ny BoligJobordning Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Sammen med blå blok aftalte regeringen i april 2013 at genindføre den velkendte BoligJobordning med fuld virkning i 2013 og 2014. Grundsubstansen

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015

NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 Høringssvar til bekendtgørelse og vejledning om Økologisk Arealtilskud Økologisk Landsforening

Læs mere

Indtegning af marker med miljø- og økologitilsagn

Indtegning af marker med miljø- og økologitilsagn Indtegning af marker med miljø- og økologitilsagn Indhold 1. Når du indtegner marker med miljø- og økologtilsagn... 1 1.1 Sådan finder du korttemaer med tilsagn... 2 1.2 Sådan opretter du en mark ud fra

Læs mere

Tilsynsrapport for tilsyn på ejendom med fjerkræproduktion udført den 27-02- 2015 - Anton Sønniksen Jensen, Bæk Skovvej 6, 6500 Vojens

Tilsynsrapport for tilsyn på ejendom med fjerkræproduktion udført den 27-02- 2015 - Anton Sønniksen Jensen, Bæk Skovvej 6, 6500 Vojens Haderslev Kommune Teknik og Miljø Natur og Landbrug Simmerstedvej 1A, 1 6100 Haderslev Tlf 74 34 34 34 Fax 74 34 23 34 landbrugssager@haderslev.dk www.haderslev.dk Tilsynsrapport for tilsyn på ejendom

Læs mere

Håndværkerfradrag (servicefradrag)

Håndværkerfradrag (servicefradrag) Du kan få håndværkerfradrag (servicefradrag) på op til 15.000 kr. om året inklusive moms for arbejdsløn til service og vedligeholdelse på din bopæl. På den måde sparer du ca. 5.000 kr. i skat. Arbejdet

Læs mere

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.

Læs mere

Vejledning om tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve 2015

Vejledning om tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve 2015 Vejledning om tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve 2015 Revideret udgave april 2015 Kolofon Vejledning om tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve 2015 Denne vejledning

Læs mere

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller

Læs mere

Bilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG

Bilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG DE 8 BESØG Besøg nr. Overskift for dagen. Tidsperiode Dagens forløb HTM Grund Bog Have Mad Natur Med hjem Utroligt Tryghed Pædagogisk mål 1 Havestart April-maj 2 Have, så, lugning og den nære natur 1 Maj

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation

Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Kolofon Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Jannik Toft Andersen 23. Februar 2010 Om Aktivitetsmatricen Udgangspunktet

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller

Læs mere