Indlægning i markstak, køresilo eller balle-ensilering

Transkript

1 Fagligt nyt for fritids- og deltidslandmænd. 11. juni 2013 Indhold Zynergi-nyt Aktuelt i marken Forebyg skadedyr i kornlageret Indlægning i markstak, køresilo eller balle-ensilering Pas på at ensilagen ikke bliver for tør Markvanding Hitliste for får og geder Tilskud til natur og miljøprojekter kan søges indtil 1. august Med Sydjysk Kødkvæg til Fyn013 Giftige planter for heste Ensilering af 1. slæt skårlægning og fortørring Angreb af stankelben i flere marker efter græs Igen fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet Vær opmærksom på bortforpagtede betalingsrettigheder Høring Fællesskema 2013 Ny side for mindre økologiske besætninger og andre Grøntfoder til kyllingerne Tilsynsrapport til erhvervsmæssigt hestehold Pas på hvem dine dyr omgås! Parasitter hos ammekvæg Planteavl Rodukrudt i varige græsmarker Tilskud til Natur- og miljøprojekter 2013 Spørgsmål til artiklerne og Sønderjysk Landboforening, så kontakt: Keld Taulbjerg Økonomikonsulent Deltidsrådgiver Tlf kt@slf.dk Solveig Kappel Projektrådgiver Tlf sk@slf.dk Se landboforeningens hjemmeside: og arrangementer Der kan du vælge deltidslandmænd zynergi-netværk eller vedvarende energi m.m. erhvervsvirksomheder

2 Mark Aktuelt i marken Vårbyg Bladlus og kornbladbiller Vækstregulering OBS! Pas på skadedyr i kornlageret Der er et relativt lavt sygdomstryk i vårbyg i øjeblikket. Skal vårbyggen behandles med mangan, kan der medtages en lav dosis af svampemiddel. Disse marker skal svampebehandles igen omkring fuld gennemskridning. I vårbyg og havre ses enkelte lave angreb af bladlus og kornbladbillelarven (snotklatterne), men der er ikke et generelt behov for bekæmpelse på nuværende tidspunkt. Kornbladbillen er ofte et større problem i havre end vårbyg. Skadetærsklen for bladlus i korn er 40% angrebne strå frem til st. 73. Såfremt der samtidig er behov for svampebekæmpelse, er skadetærsklen kun 25% angrebne strå. Skadetærskelen for kornbladbillens larve er 0,5-1,0 pr. aksbærende strå. Skal vårbyg vækstreguleres mod lejesæd med Cerone, er det i st Det er kun få marker, der har et behov. Afgrøden må under ingen omstændigheder være stresset af f.eks. vandmangel. Vedr. midler og mængde kontakt din planteavlskonsulent. Forebyg skadedyr i kornlageret Rengør kornlageret grundigt nu, hvor beholdningerne er små, og før den nye høst tages ind. Kornsnudebiller og andre skadedyr kan gøre skade på det lagrede korn i kornsiloer og andre lagerrum. For at forebygge angreb skal kornlageret derfor rengøres grundigt nu, hvor beholdningerne er små, og før den nye høst tages ind. Alt gammelt korn og melstøv fjernes fra både silo og lagerrum og fra de tilhørende transport- og indtagningsfaciliteter. Det er vigtigt at foretage en god rengøring med kost og støvsuger før en eventuel kemisk bekæmpelse. Opbevaring Håndtering generelt Indlæg afgrøden i tynde lag Indlægning i markstak, køresilo eller balle-ensilering Sørg for at få klargjort siloanlæg. Sørg for gode kørselsforhold omkring stak og anlæg. Sørg også for gode veje til og fra marken, dette kan spare penge på maskinstationsregningen!! Gummiged eller traktor med stakudjævner og silosvans skal arbejde i stakken under hele indlægningen. Det er vigtigt at være meget omhyggelig med at få afsluttet ordentlig i toppen af lageret. Afgrøden skal lægges ind i tynde lag på max. 10 cm og gerne mindre. Udlægning i tynde lag samt den tid, der bruges på at køre i stakken, er de to faktorer, som har 2

3 allerstørst betydning for pakningsgraden. Vognstørrelser og antal skal afpasses her efter. Dette betyder også, at ensilagen bliver mere ensartet, og der kan være flere FE i siloen. Der er gode erfaringer med brug af en traktor med stakudjævner eller en gummiged med greb, når græsset skal fordeles i de tynde lag. Tjekliste for ensilering i markstak Tjekliste for ensilering i køresilo Hold bunden jævn og fri for sten og andre skarpe ting. Brug altid bundplastik så bredt at der lægger 1 m ud på hver side af ensilagen. Tip første læs i den ene ende og læg så afgrøden ud på langs af plastikken i tynde lag. Fortsæt med at udlægge i tynde lag. Undlad at køre ud på jorden med gummigeden, medens indlægningen foregår. Overtræk stakken med plastik, så snart indlægning er færdig, og stakken er jævn og fast. Brug det tynde plastik (0,04 mm) som underlagsfolie, det smyger sig til stakkens overflade, så risikoen for luftlommer begrænses. Rul den frie bund- og dækplastik sammen i siderne som en pølse og dæk med sand. Dæk med et kraftigt lag plastik (0,15-0,2 mm), som lægges stramt over stakken. Dæk med sand, bildæk eller bedre kraftigt net som beskytter plastikken. Reparér og rengør anlægget i god tid. Afdæk rå og skarpe kanter med plastik. Hæng ny plastik over kanten af anlægget som sideplastik. Plasten skal nå helt ned til bunden og 1 m ind på bunden. Sideplastikken skal dække stakken helt med et overlap på mindst 2 m på midten. Indlæg afgrøden i tynde lag i hele anlæggets længde (hvis muligt). Sørg for at der bliver pakket uafbrudt og sørg for fast og jævn overflade inden dækning. Læg tynd folie (0,04 mm) på, før plastikken fra siderne lægges over. Læg et tyndt lag melasse mellem overlappet af plastikken det hindrer ilttilgang. Pres plasten ned med grussække, bildæk eller sand. Læg grussække langs kanterne. Ensilering i baller Tørstofprocenten skal også her være 30-35%. Vær opmærksom på at nogle hesteejere foretrækker en tørstofprocent på omkring 50%. For at nå dette skal græsset fortørres ca. 1 døgn mere. Ballerne skal trykkes ensartet og så fast som muligt. På denne måde opnår man mest mulig indhold i ballerne. For at kunne trykke ballerne tilstrækkeligt sammen, er det en fordel at græsset bliver snittet let. Det gør det også lettere at udfodre. Indpakningen skal ske senest 2 timer efter presningen. Spar ikke på plasten, hverken på kvaliteten eller mængden. Der bør være mindst 6 lag overalt på græsballer. 3

4 Ballerne sættes på 5 10 cm sand. Dels udgår man stød og rivning fra skarpe sten m.v. Desuden bryder rotter og mus sig ikke om løst sand. Hold også rent omkring stakken af baller. Den bør ikke gro til i ukrudt m.v., da det giver ly til rotter og mus. Stil heller ikke ballerne tættere, end der er plads til katten. Dæk ballerne med net eller evt. en gammel presenning for at beskytte mod fugle. Hvis der ensileres i rundballer, så stil ballerne på den flade side. Der er mange flere lag plastik end der er på den runde side. Foder Hold øje med græsset Muggen foder Mark Pas på at ensilagen ikke bliver for tør Hvert år sker det, at ensilagen af 2. og måske 3. slæt bliver for tør. Det skyldes, at græsset ofte tørrer meget hurtigere på denne årstid, både på grund af vejret, men også fordi der er mindre græs på arealet. Ofte er én dags tørring tilstrækkeligt. Altså ved at man skårlægger kl om formiddagen, så kan det være tiden at snitte/presse allerede sidst på eftermiddagen. Vær derfor meget opmærksom på, hvor hurtigt græsset tørrer. Græs med 50 60% tørstof kan være vanskelig at ensilere. For dem, som ikke har taget 1. slæt endnu og de findes! - er det ved at være høje tid. De, som har ventet til nu, er ofte dem, som ønsker tung fordøjelig ensilage (wrap) med en høj tørstofprocent. På dette tidspunkt er sukkerindholdet ved at være meget lavt. Derfor vil græsset have meget vanskeligt ved at ensilere i kombination med lavt vandindhold. Vi ser næsten hvert år ensilage/wrap, som er muggen bl.a. af denne grund. Indpakningen får tit skylden, men ovenstående er ofte årsagen. Heste kan absolut ikke tåle muggen ensilage, og drøvtyggere har heller ikke godt af det! Markvanding Det er ved at være tørt flere steder, og det betyder, at man skal til at vande igen. Da det er meget forskelligt, hvor mange mm vand, der er kommet inden for de sidste par dage, er det vigtig at følge med i udviklingen af vandunderskuddet. I prognoserne ser det ikke lige ud til, at der vil komme vand i større mængder. Lige nu er det alle afgrøder, som skal vandes, dog er det i vintersæden, der er det største forbrug af vand lige nu. Når der startes med vanding, så start i vinterbyg, vinterraps og vinterrug, og herefter fortsæt videre i vinterhveden, triticalen og vårsæden. Lige nu er der mange, der er 4

5 ved at tage slæt, så derfor er det vigtig at få vandet græsmarkerne, så de kan komme i vækst igen. En anbefaling kunne være at få udbragt gødningen hurtig til 2. slæt og herefter vande markerne. Anbefalingen vil være at vande med 30 mm vand. Får og geder Hitliste for får og geder Hitlisterne er et katalog over får og geder samt ældre og yngre handyr med de højeste indekser inden for hver race. Hitlisterne kan anvendes af såvel avlere som producenter til at finde avlsdyr, der kan forbedre besætningens resultater. Se dem på nedenstående link: Ordninger Ansøgningsfrist 1. august Tilskud til natur og miljøprojekter kan søges indtil 1. august Nu er tilskudsordningen for natur- og miljøprojekter åben for ansøgningsåret Der kan søges tilskud indtil 1. august. Under ordningen kan der søges tilskud til næsten alle typer projekter, der medfører en naturmæssig forbedring eller indeholder planlægningen af et projekt. Der kan for eksempel søges tilskud til konkrete anlægsprojekter med etablering af nye vandhuller, indhegninger, plantning af remiser og lignende eller etablering af stendiger. 75% tilskud Til denne type projekter får man normalt 75% af de støtteberettigede omkostninger dækket. Til gengæld søges der generelt om tilskud til betydeligt flere projekter, end der gives tilsagn til. Derfor er det vigtigt, at det projekt, man søger om, giver mest natur for pengene. Enten ved at der er særlige naturmæssige værdier i projektområdet (Natura 2000, værdifulde og beskyttede naturområder eller sjældne arter), eller at projektet er billigt at gennemføre. Fremhæv kvaliteter Det er naturligvis også vigtigt at fremhæve de særlige kvaliteter, der er ved det ansøgte projekt. Under natur- og miljøprojektordningen vil der også kunne søges tilskud til udarbejdelse af naturplaner. For denne del af ordningen gives der normalt tilskud til alle ansøgninger. Til gengæld er tilskuddet for denne projekttype kun på 50% af 5

6 omkostningerne. Arrangement Søndag d. 30. juni 2013 Med Sydjysk Kødkvæg til Fyn Besætningsbesøg hos limousinebesætning med gårdbutik. Frokost og rundtur på Ditlevsdal Bisonfarm. Rundvisning i Svanninge Bjerge med græssende Welsh Black kvæg. Program Kl Kl Afgang fra Landbrugscentret i Billund, Majsmarken 1 - præcis. Besøg hos Anne Marie og Kristian Kyed i Morud. De driver en limousinebesætning samt en gårdbutik. Desuden netbutikken Der er netop bygget ny stald til 100 dyr. Kl Ditlevsdal Bisonfarm hvor der er frokost. Derefter rundtur blandt bisonokserne i traktorvogn. Kl Svanninge Bjerge med rundvisning i Stensgård og Knagelbjerg Skov, som Bikubenfonden ejer. Der arbejdes på en naturgenopretningsplan med græssende Welsh Black kvæg. Kl Forventet hjemkomst til Billund. 6

7 Pris incl. bus, rundstykker, frokost m. drikkevarer og guidet tur på bisonfarm: Kr. 400,-. Børn kr. 100,-. Tilmelding til Orla Kalhøj el mail: kalhoj@mvb.net senest den 25. juni. Heste Giftige planter for heste Højsæson Vigtige giftplanter Sommeren er højsæson for giftige planter. Generelt vil heste ikke spise de giftige planter, men ingen regel uden undtagelser, og især kedsomhed og sult kan være årsag til at hestene spiser de giftige planter. Tigger-Ranunkel (også kaldet smørblomst). Giftig i wrap på grund af den lave PH-værdi. Forekomst: Haver, brakmarker, sandet og kalkfattig jord. Symptomer: Savlen, diarré og mørk eller blodig urin, hævelse i munden. Almindelig bjørneklo. Giftig. Forekomst: Vejkant, mark, enge, haver, langs søer og vandløb. Symptomer: Vabler og eksem, der forværres ved sollys. Eng-brandbæger. Meget stærk giftig også i hø og wrap. Giften samler sig i kroppen. Forekomst: På marker og i haver og i sandet eller kalkfattig jord. Symptomer: Kolik, forstoppelse eller blodig diarré, gule slimhinder, sløvhed, blindhed, kramper, koma og død som følge af leversvigt. Ved akut forgiftning: Svedudbrud, pusten, rysten og slingren. Sort natskytte. Giftig også i hø og wrap. Forekomst: Kan forekomme overalt på frugtbar jord. Symptomer: Sløvhed, savlen, besværet vejrtrækning, diarré, slingren, lammelse og bevidstløshed. Skarntyde. Meget giftig også i hø og wrap. Forekomst: Vejkant, mark, enge, haver, langs søer og vandløb. Symptomer: Manglende appetit, savlen, kramper, hyppig vandladning, åndedrætsbesvær og akut død. Kær-padderok. Meget stærk giftig i større mængder. Også i hø og wrap. Forekomst: Sumpede områder, søer og vandløb, på enge, langs veje og i skovkanter. Symptomer: Nervøse forstyrrelser, nedsat appetit, depression, diarré, lammelser og død som følge af udmattelse. 7

8 Liljekonval. Meget stærk giftig, særligt blomster. Forekomst: Skovbund, parker, bede og haver. Symptomer: Svimmelhed, diarré, besværet åndedræt, forstyrrelser i hjerterytmen, kramper og død som følge af hjertestop. Taks. Meget stærkt giftig, især frø og nåle gram kan inden for få minutter føre til død. Forekomst: Skov, park og have. Symptomer: Kolik, kramper, øget hjertefrekvens, koma og død. Bregne. Giftig også i hø og wrap. Forekomst: Løv- og nåleskov, skovkant, heder og åbne marker. Symptomer: Blodig diarré og urin, kramper og motoriske forstyrrelser, blindhed, svækkelse og eventuelt død. Tuja. Meget stærk giftig, særligt for drægtige hopper. Forekomst: Haver, hække og som dekoration ved stævner Symptomer: Savlen, kolik, diarré, kramper og død som følge af respirationslammelse. Eg. Stærkt giftig heste reagerer på blade, agern og bark, der indeholder garvesyre. Forekomst: I løvskov, hegn og haver. Symptomer: Apati, kolik, først forstoppelse og senere diarré, gule slimhinder og død som følge af nyresvigt. Skærm Vortemælk. Stærk giftig også i hø. Forekomst: Vejkant, marker, haver og enge Symptomer: Kolik, blodig diarré, blodig urin, svimmelhed, kramper, forstyrrelser i hjerterytmen, kredsløbskollaps, stærk horn- og bindehindebetændelse i øjne. Andre giftige planter: Vår-brandbæger, guldregn, gul iris, lupin, krokus, buksbom, rododendron, fingerbøl/digitalis og engletrompet. Se mere på: x Kilde: Heste Magasinet. 8

9 Mark Græssets vækst Tilpas kvaliteten Den gode kvalitet til slagtedyr Protein Slætprognosen for blanding 22 i Horsens området MJ/kg ts og kg ts pr. FE Ensilering af 1. slæt skårlægning og fortørring Det kolde forår, der har fulgt efter en kold vinter, sætter sit præg på kløvergræsmarkernes udvikling. Fordøjeligheden bliver kun langsomt tungere, og proteinprocenten er stadig høj. Slætgræsmarker udlagt i august sidste år er som normalt foran ældre marker med mindst en uge. Blandinger med rajsvingel fra efteråret er nu lige ved begyndende skridning. Det er vigtigt at ramme det rigtige tidspunkt for høst af 1. slæt, både hvad angår kvalitet og mængde, da 1. slæt oftest bidrager med mere end 40 % af det samlede udbytte og måske udgør hele dit vinterfoder. Det optimale tidspunkt for slæt vil afhænge af, hvilken fordøjelighed du har behov for i din foderration. Hvis du f.eks. ønsker et fuldfoder til ammekøer, kvier og heste, skal du tilstræbe en kvalitet på omkring 1,35 kg tørstof pr. FE. Hvis græsensilagen bliver for let fordøjelig, vil det resultere i, at dyrene æder alt for meget og dermed bliver for fede. Hvis man alligevel får lavet en lidt for god græsensilage i år, kan det reddes ved at rationere tildelingen og fylde op med halm. Hvis man derimod ønsker en ensilage, som kan bruges som måske eneste foder til slagtekalve, skal kvaliteten være mellem 1 og 1,1 kg tørstof pr. FE. Det vil sige, at græsset skal høstes nogenlunde samtidig med, at f.eks. mælkeproducenterne høster deres græs. Mange steder vil det være i slutningen af maj. Det kan så være, at der måske skal laves 2 slags ensilage én slags til voksne dyr og én til dyr som skal fedes. Sidste år var der generelt en meget lav proteinprocent især i første slæt. Det skyldtes primært, at der blev høstet et meget stort slæt, men også vejret spillede ind. Det samme kan ske i år. En høj kløverandel bidrager selvfølgelig også til en højere proteinandel. I mange græsmarker især ældre marker er der en meget stor kløverandel. På landsplan bliver der udarbejdet en slætprognose. I prognosen tages der hensyn til vejrudsigt m.v. Derfor kan prognosen forlænges med ca. én uge. Se prognosen på nedenstående link: ognose.aspx Da der er meget store lokale forskelle, skal der tages hensyn til dette og ikke stole blindt på prognosen. Nu er det jo sådan, at prognosen opgiver fordøjeligheden i MJ/kg Ts (MegaJoule pr. kg tørstof). Et begreb, som bruges ved fodring af malkekøer. For ammekøer, får, geder og heste regnes der stadig i FE og kg tørstof pr. FE. For at kunne sammenligne de 2 tal er nedenfor vist en omreg-ningstabel. 9

10 Tabel 1. Sammenhæng mellem energikoncentrationen MJ/kg tørstof og kg tørstof/fe i det gamle system. MJ/kg TS Kg TS/FE 6,0 6,1 6,2 6,3 6,4 6,5 6,6 6,7 6,8 6,9 7,0 1,15 1,13 1,11 1,09 1,07 1,05 1,03 1,0 1 0,99 0,97 0,9 5 Sammenhængen er beregnet ud fra en række konkrete analyser af 1. slæt kløvergræs. Kilde: Landbrugsinfo Prognose og vurdering Vær opmærksom på kløverandelen Lad vejret bestemme Hurtig fortørring til 35 % tørstof Hvis man ønsker en kvalitet som omtalt på 1,35 kg ts/fe skal der altså først tages slæt et pænt stykke ind i juni. Men der er store lokale forskelle, så lav en prognose for det område, hvor du bor. Den viste prognose gælder for blanding 22 i postnummer Horsens! Også inden for et postnummer kan der være store forskelle. Derfor kan prognosen ikke stå alene, men der skal også en vurdering til! Ønskes der i mod en kvalitet på ca. 1,03 kg tørstof/ FE, skal der altså tages slæt lige omkring 1. juni. Hvis der er meget kløver i marken, stiger kg ts/fe mindre pr. dag end i en ren græsblanding. Hvis du har en græsblanding med et stort indhold af rødkløver, skal du dog være tidligere på vej, end hvis der er meget hvidkløver. Når græsset er i begyndende skridning, er det ved at være tid for første slæt. Der skal nu tages bestik af vejrsituationen, da det er vigtigt at sikre sig minimum 2 dages tørvejr til skårlægning og vejring. Sammenhold dit ønske om kvalitet med vejrsituationen fremad. Er vejret stabilt over en længere periode, kan du afvente og få de ekstra foderenheder med. Er der udsigt til ustadigt vejr, kan det være nødvendigt at gå lidt på kompromis med udbyttet for at få høstet i godt vejr. Hurtig fortørring af græsset har stor betydning for både kvaliteten og foderoptagelsen. Målet er omkring 35 % tørstof (til heste foretrækkes ofte en højere tørstofprocent) i ensilagen, og den tørstofprocent skal opnås så hurtig som muligt. Da lyset har stor indflydelse på tørretiden, er det vigtigt, at græsset ligger så 10

11 spredt som muligt. Men husk: Skårlæg først når morgenduggen er væk, så planterne er helt tørre Store mængder regn de sidste dage inden slæt forlænger tørretiden Overskyet vejr forlænger tørretiden Den hurtige fortørring bevarer en større mængde sukker i afgrøden. Sukker er næring for mælkesyrebakterier, så ensileringsprocessen kan ske hurtigt og effektivt. Et højt tørstofindhold medfører også, at en mindre del af proteinerne i afgrøden bliver nedbrudt. Det giver et lavere ammoniaktal, og du øger køernes foderoptagelse. Samtidig bevares en større andel protein i afgrøden. Andre tips Sæt en stubhøjde på 5-7 cm. Vælg den laveste stubhøjde, hvis græsset skal afgræsses bagefter, og den højeste til de rene slætblandinger. Høst inden græsset bliver gult i bunden. Brug crimper eller stængelbryder, så afgrøden ikke ligger fladt hen ad jorden. Spred græsset samtidig med at det skårlægges eller hurtigt derefter! Riv ikke i jorden under spredning og samling. Angreb af stankelben i flere marker efter græs Evt. omsåning Økonomi Fradrag op til Der er nu meldt om angreb af stankelben i en del tilfælde. Der er givet dispensation til to dimethoatmidler. Den senere tid er der modtaget en del henvendelser om kraftige angreb af stankelben i marker med forfrugt græs. Angreb ses især på lette jorder og humusjorder. Stankelben forpupper sig omkring Sankt Hans, men aktiviteten aftager normalt omkring Grundlovsdag. Grundet det kølige forår forpupper larverne sig nok lidt senere i år. Evt. omsåning tilrådes derfor først omkring 2. uge af juni, hvis der ikke forinden er foretaget en effektiv bekæmpelse. Kontakt evt. din planteavlskonsulent vedr. midler og doseringer. Igen fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet Håndværkerfradraget for arbejdsløn genindføres med fuld virkning i 2013 og 2014 og udvides samtidig til at omfatte sommer- og fritidshuse med virkning fra 22. april

12 Som en del af Vækstplan DK genindføres håndværkerfradraget. Der er fremsat lovforslag, men forslaget er endnu ikke vedtaget. Håndværkerfradrag (servicefradrag) giver fradragsmulighed på op til kr. om året inklusiv moms for arbejdsløn til service og vedligeholdelse på bopælen. Ved et fradrag på kr. spares knap kr. i skat. Indbetaling skal ske elektronisk Liste over service og vedligeholdelse med fradrag OBS! Når forpagtning udløber Send nyt skema, hvis overdragelsen til forpagter skal forlænges Det er en betingelse for fradrag, at betalingen sker elektronisk. Betaling med check og kontanter giver altså ikke fradrag. Er der flere personer over 18 år i en husstand, kan de få fradrag for den del af en udgift, som de hver især har betalt. Hver person skal indtaste sin andel af udgiften i TastSelv. Ægtefæller og samlevere med fælles økonomi kan dog som de eneste dele, som de har lyst, og trække hver deres del af en regning fra, selvom den ene har betalt hele regningen. Fradrag forudsætter at arbejdet står på en særlig liste. Listen er lavet af SKAT. Omfattet af fradragsreglerne er f.eks. almindelig rengøring, herunder vask og aftørring af flader i boligen, rengøring af toilet og bad, støvsugning, gulvvask og boning, opvask, tøjvask og strygning, rensning eller vask af tæpper, gardiner og persienner m.v. Det gælder også vinduespudsning (indvendig og udvendig), børnepasning (herunder aflevering og afhentning af børn i daginstitution, skole, fritidsklub og fritidsaktivitet) og almindeligt havearbejde (herunder græsslåning, hækkeklipning, lugning, beskæring af buske og træer og snerydning). Det er blandt andet muligt at opnå fradrag i forbindelse med renovering, isolering og udskiftning af tag (herunder tagrender og afløb), reparation eller udskiftning af ruder og vinduer og døre, maling og isolering af ydervægge. Det samme gælder installation af solfangere og solceller, reparation eller fornyelse af køkken og bad, gulvarbejde og reparation eller udskiftning af vand- og el-installationer. Vær opmærksom på bortforpagtede betalingsrettigheder Når forpagtning af betalingsrettigheder udløber, går betalingsrettighederne automatisk tilbage til bortforpagteren. Som noget nyt modtager også bortforpagter brev om dette. Hvis man ikke selv søger om Enkeltbetaling for sine betalingsrettigheder, har man måske forpagtet dem ud til andre landmænd. Det har man gjort i en midlertidig overdragelse. NaturErhvervstyrelsen sender som en service brev til bortforpagter ca. en måned før, en midlertidig overdragelse ophører. Formålet er, at bortforpagter bliver opmærksom på, at betalingsrettighederne går tilbage på den aftalte slutdato. Der skal derfor sendes et nyt skema ind, hvis overdragelsen til forpagter skal forlænges. NaturErhvervstyrelsen har i flere år sendt et lignende brev til forpagter af betalingsrettigheder. 12

13 Det bliver obligatorisk at indsende skemaer elektronisk Fra september 2013 bliver det obligatorisk at indsende skemaer til overdragelse af betalingsrettigheder via Tast-selv-service. Også selvom man ikke søger om Enkeltbetaling, men kun bortforpagterbetalingsrettigheder. Derfor har NaturErhvervstyrelsen valgt også at sende et orienteringsbrev til bortforpagter. Det er bortforpagter, der skal indsende skemaet til overdragelse af betalingsrettigheder eller forlængelse af en midlertidig overdragelse via Tast-selv-service. Overdragelsesskemaerne finder man ved at logge på Tast-selv-service på adressen: Høring Fællesskema 2013 Fællesskema 2013 Info NaturErhvervstyrelsen har i disse dage udsendt høringsbreve vedrørende det indsendte fællesskema En af de hyppigste bemærkninger/mangler i brevene er, at Samme areal er indtegnet af flere ansøgere, underforstået din indtegning af arealerne og et indtegnet nabo-areal. Uoverensstemmelserne er ofte af en petitesseagtig karakter, og opstår som følge af, at NaturErhvervstyrelsen har en helt urimelig lav tolerance over for indtegningernes nøjagtighed. Dine marker kan godt være nøjagtige indtegnet, og overlappet skyldes måske udelukkende din nabo, som har indtegnet en mark med en mindre del af arealer, som overlapper din mark. Ikke desto mindre er det vigtigt, at du svarer på brevet, således at din udbetaling ikke forsinkes. Det er meget frustrende både for dig og for os konsulenter, at NaturErhvervstyrelsen har så lille en tolerance. Ligeledes er det helt uacceptabelt, at NaturErhvervstyrelsen endnu engang ændrer på blokkene midt i sæsonen. Således vil den lille handling, som at fastholde sine nøjagtige indtegnede arealer, ofte medføre, at der skal bruges uforbeholdent meget tid på ændringer af andre arealer, for at skemaet igen kan indsendes. Ny side for mindre økologiske besætninger og andre Økologiafdeling i Videncentret har netop åbnet et site på LandbrugsInfo, hvor de samler viden til mindre økologiske husdyrhold. Mange af artiklerne kan også fint anvendes, selv om man ikke er økolog. Siden går meget på dyrevelfærd, men også pasning. Hvad skal man gøre, hvis et enkelt dyr skal isoleres fra flokken, hvordan klipper man lettest klovene på et får, og har dyrene plads nok? Der er mange ting at holde styr på, når man har husdyr, og for nogle deltidslandmænd er der brug for mere viden om, hvordan man lever op til kravene. Mange deltidslandmænd får normalt ikke rådgivning fra hverken konsulenter eller dyrlæger. Måske har de så få dyr, at det ikke kan betale sig for dem at få professionel rådgivning. De skal derfor selv aktivt søge viden et andet sted, og det kan de fremover gøre på hjemmesiden, siger Reni Hvam Nielsen, der er konsulent på Videncentret for Landbrug, Økologi. 13

14 Du kan se hvad hjemmesiden byder på her: Fjerkræ Grøntfoder til kyllingerne Grønt tilskudsfoder Ekstra vitamintilskud Heste Kyllingeflokkene er i stor vækst, og der skal masser af alsidigt foder til opvæksten. Har man køkkenhave, er der mange muligheder for at dyrke noget grønt tilskudsfoder til hønseholdet. Man kan dyrke forskellige rodfrugter, som senere kan bruges. Salat og andet kan man løbende plukke og give som tilskud. Purløg, persille og andre krydderurter er også en mulighed. Purløg og persille klippes og drysses over foderet. Efter tidlige kartofler kan man så grønkål, som i efteråret og vinteren vil være et godt tilskudsfoder til hønseholdet. I naturen kan man også hente forskellige grønne tilskud. Udover det traditionelle startfoder til kyllingeflokken kan man som vitamintilskud give en blanding af friske brændenældeblade, gulerødder, løg og kogte æg. Det hele hakkes i en køkkenmaskine eller blender, derefter tilsættes havregryn. Blandingen hakkes igen og er derefter klar til brug. Tilsynsrapport til erhvervsmæssigt hestehold I Lov om Hold af heste er præciseret et krav om at erhvervsmæssige hestehold skal have årlige eftersyn med hensyn til overholdelse af lovgivningens rammer. Til det formål har Videncentret for Landbrug, Heste, i samarbejde med De Danske Dyrlæger, udarbejdet en tilsynsrapport. "Tilsynsrapport til erhvervsmæssigt hestehold" kan anvendes ved rapportering i forbindelse med dette årlige eftersyn. Rapporten underskrives af såvel hesteholdets ejer, som tilsynsdyrlægen, og kan herefter fremvises ved eventuelle kontrolbesøg. Tilsynsrapporterne sælges på se under Heste, de koster 62,50 kr. inkl. moms. Ved køb af 10 stk. opnås 20 % rabat. Rapporten er udfærdiget med gennemslag, og tilbyder således kopi til såvel ejer som dyrlæge, og indeholder 2 stk. rapporter. 14

15 OBS! Vær opmærksom på naboens status Pas på hvem dine dyr omgås! Det kan være forbundet med risiko at lukke sine dyr på græs. En landmand sendte 25 dyr på græs. I nabofolde gik der også dyr tilhørende en anden landmand. Ved et uheld løb 15 af dyrene over i nabofolden, hvor de gik et par dage, inden det blev opdaget. Naboen oplyste om, at han havde salmonellastatus 2. Landmanden fik taget blodprøver, inden han tog dyrene hjem, og det viste sig, at 10 af dem var positive. Da salmonella-smittede dyr ikke kan sælges, var det nødvendigt at slagte de pågældende dyr. Lav et godt hegn Alle har pligt til at hegne deres dyr forsvarligt inde ikke mindst niveau 2 besætninger men også niveau 1 besætninger skal være opmærksomme på at beskytte sig, siger Erik Rattenborg, VFL, Kvæg. Læs de nye regler Kvæg Løbetarm-orm Leverikter Udtagelse af prøver Mark Hvede og triticale Se de nye salmonellaregler, som træder i kraft 15. juli. I CHR-registret kan du finde oplysninger om salmonellastatus for alle besætninger i Danmark søg under menupunktet Besætninger. Kilde: Landmand.dk Parasitter hos ammekvæg Hvis dine dyr afgræsser lavtliggende og fugtige arealer, er det en god idé at få undersøgt gødningsprøver 4 6 uger efter udbinding. Det tyder nemlig på, at parasitter kan være et stort problem i besætninger, som afgræsser disse arealer. Tidligere havde man den opfattelse, at parasitter ikke var det store problem i ammeko-besætninger, men dårlig tilvækst i mange besætninger tyder på, at løbetarm-orm hæmmer tilvæksten mere end forventet. Antallet af parasitæg i gødningen kan være et mål for, hvor stort smittetrykket er i besætningen. En tidlig analyse kan dog ikke bruges til at afsløre omfanget af leverikter, som bliver et større og større problem i mange ammekobesætninger. Her skal man især være opmærksom sidst på afgræsningssæsonen, men symptomerne kan være svære at se. Der skal tages prøver af mindst 6 dyr i en flok eller fra dem alle. Det er bedst at udtage gødning direkte, men det er sjældent muligt eller ufarligt. Derfor udtages prøver fra frisk gødning. Gødningen opbevares i en plasticpose, som presses fri for luft og sendes hurtigst muligt til undersøgelse. Din dyrlæge sørger normalt for det. Planteavl Vær særlig opmærksom på hvedes bladplet (DTR) i flerårs hvedemarker og samtidig pløjefri dyrkning. Symptomerne ses først på de nederste blade og minder om septoriaangreb. Risiko for angreb er størst ved høje temperaturer og høj luftfugtighed. 4-6 dage efter smitte ses symptomer. 15

16 I triticale holdes særligt øje med gulrust Symptomer af hvedens bladplet. Symptomerne ses først som en mørk plet med en gul rand. Senere ses en tydelig mørk plet i midten Sorte sporehuse på halmstrået produceret af svampen i efteråret. Disse inficerede halmstrå betyder en øget smitterisiko Glimmerbøsser i vinterraps Vækstregulering i frøgræs Mark Pas på grådigt ukrudt Der er nu fundet angreb af glimmerbøsser over skadetærskel, og derfor er der i en del marker foretaget bekæmpelse i forbindelse med matrigonsprøjtningen først på ugen. På nuværende tidspunkt er skadetærsklen i de fleste marker stadig 3 pr. plante, men i sent knopstadie, hvor marken begynder at få et gulligt skær, er skadetærsklen 6 pr. plante. En god bestøvning er afgørende for udbyttet, og derfor skal tidlig lejesæd i frøgræsmarken undgås. I marker, der er velforsynede med kvælstof og med god vandforsyning, kan vækstregulering derfor være aktuel. Samtidig kan en vækstregulering lette høstarbejdet. Dog skal man være opmærksom på, at en vækstregulering også øger risikoen for dryssespild før høst. Vækstregulér ikke stressede planter. Vedr. midler og mængder kontakt evt. din planteavlskonsulent. Rodukrudt i varige græsmarker Det er ikke så ofte, at der er et behov for at bekæmpe ukrudt i etablerede græsmarker. Men der kan være en del rodukrudt, som du skal være opmærksom på. Det er især aktuelt i varige græsmarker. Her skal du også huske, at arealet kun er støtteberettiget under enkeltbetalingen, hvis der på ethvert sted på arealet er mindst 50 % med græs og græsmarksplanter. Det er muligt at bekæmpe ukrudtsarter som skræppe, stor nælde, tidsler, mælkebøtte og engbrandbæger, når der er god vækst i ukrudtet, og temperaturerne er høje, som der loves i den kommende tid. Kontakt evt. din planteavlskonsulent for midler og metoder. 16

17 OBS! Tilskud til Natur- og miljøprojekter 2013 Søg inden 1. august Nu er det igen tid til at søge om tilskud til Natur- og miljøprojekter. Ansøgningsrunden går fra 1. maj til 1. august Den endelige vejledning er stadig under udarbejdelse. Natur- og miljøprojektordningen er en tilskudsordning under Landdistriktsprogrammet Ordningen vedrører tilskud til ikkeproduktionsfremmende investeringer i forbindelse med gennemførelse af Natur- og miljøprojekter. Der kan søges tilskud til følgende projekttyper: Planlægning af Natur- og miljøprojekter Udarbejdelse af naturplaner Etablering af vegetationsstriber Særlige levesteder for dyrearter Græsningsprojekter Beskyttelse, etablering og genopretning af natur og miljø Jordfordeling Ændringer til ansøgningsrunde n i 2013 Yderligere oplysninger om Natur- og miljøprojektordningen Ordningen er afgrænset til landbrugs- og naturarealer og kan søges af private lodsejere, private virksomheder, offentlige virksomheder, foreninger, fonde, organisationer, offentlige institutioner og kommunale fællesskaber. Ansøger til udarbejdelse af naturplaner skal være ejer eller forpagter af den jordbrugsbedrift, som naturplanen vedrører. Tilskudsordningen Natur- og miljøprojekter har eksisteret siden Den endelige vejledning for 2013 er stadig under udarbejdelse, men der kan søges inspiration i vejledningen for Yderligere oplysninger om ordningen og ansøgningsmateriale kan findes på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside. Artiklerne er udarbejdet i samarbejde med medarbejdere i LRØ partner i Dansk Landbrugsrådgivning og udsendes til følgende DLBR-virksomheder: Djursland Landboforening, Jysk Landbrugsrådgivning, Sønderjysk Landboforening, Østdansk LandbrugsRådgivning, LandboNord, LandboThy, Landbrugsrådgivning Syd, nf plus, LHN, Landbo Limfjord, LMO og LRØ. Dette FlexNyt er udgivet tirsdag i den angivne uge. Ønsker du oplysninger om indholdet i FlexNyt, er du velkommen til at kontakte din rådgiver eller Eva Gleerup, Videncentret for Landbrug, Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N, tlf