Litteraturudredning vedrørende human medicin i miljøet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Litteraturudredning vedrørende human medicin i miljøet"

Transkript

1 Miljøprojekt Nr Litteraturudredning vedrørende human medicin i miljøet Frank Stuer-Lauridsen, Lisbet Hansen, Morten Birkved, Jesper Kjølholt og Sonja Mikkelsen Cowi Rådgivende Ingeniører A/S

2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

3 Indholdsfortegnelse 1 Forord 5 2 Sammendrag 6 3 English summary 10 4 Indledning Baggrund Godkendelse af lægemidler Nye regler for nye lægemidler Miljøvurdering af andre kemikalier Fremgangsmåde Screening af lægemiddelgrupper og lægemidler Vurdering af miljøfarlighed for kandidatmidler og -grupper Virkning på mennesker og effekter i miljøet Projektafgrænsning Humane lægemidler Resistens fra anvendelse af antibiotika Normal anvendelse Eksponering af mennesker Brug af standardtest til vurdering Læsevejledning 5 Forbrug af lægemidler i Danmark Anvendte typer Receptpligtig medicin og håndkøbsmedicin Sygehuse Beregning af lægemiddelforbruget Screening af lægemiddelgrupper Opgørelse indenfor hovedgrupper ATC gruppering af de mest anvendte lægemidler De 25 mest anvendte lægemidler Screening af lægemidler Kandidatliste 28 3

4 6 Lægemidlers vej til miljøet Omdannelse af lægemidler Generelle omdannelsesveje i mennesker Omdannelse af kandidatstoffer Omdannelse af lægemidler i renseanlæg, og fordeling i spildevand og slam Kildetyper Transport gennem og processer i spildevandssystemer Nedbrydnings- og fordelingsdata Forekomst og niveauer af stoffer i udløb fra renseanlæg Forekomst og niveauer af lægemidler i slam fra renseanlæg 38 7 Eksponering af og effekt på miljøet Beregning af teoretiske middel koncentrationer Teoretisk middelkoncentration i spildevand Koncentration i slam Forekomst i miljøet "Worst case" og målte koncentrationer Effekter i miljøet Effekttyper Toksicitets data Test med jord og terrestriske organismer 46 8 Eksponering af og effekt på mennesker Eksponeringsveje Mulige effekter 51 9 Samlet vurdering Sundhedsvurdering Økotoksikologisk vurdering Lægemiddelgrupper Vurdering af aktiv stoffer Jordmiljøet Konklusion 59 Referencer 62 4

5 1 Forord Denne litteraturudredning skal på et overordnet niveau vurdere, om der er grund til at frygte for effekter i miljøet af lægemidler anvendt til mennesker. Opmærksomheden omkring stoffer, der kan have specielle effekter på organismer, er blevet skærpet i de seneste år, hvor hidtil ukendte påvirkninger af både dyrs og menneskers forplantningsevner formodes at stamme fra stoffer med østrogenlignende virkning. Projektet omfatter en litteraturudredning af potentialet for hovedgrupper af lægemidler til human brug med hensyn til uønskede effekter og akkumulering i det ydre miljø. Hovedgrupperne inddeles i forhold til stoffernes anvendelse, dvs. i henhold til deres anatomisk terapeutiske klassifikation (ATC). Forbrugsdata for Danmark er at finde på Lægemiddelsstyrelsens udmærkede netside på som projektet har trukket på. Projektet er igangsat i december 1998 og afsluttet i december Projektet er blevet fulgt af en styringsgruppe bestående af Linda Bagge, Miljøstyrelsen (formand) Eva Vestergaard, Miljøstyrelsen Frank Stuer-Lauridsen, COWI Sonja Mikkelsen, COWI Projektet er udarbejdet på COWI Rådgivende ingeniører A/S af en projektgruppe bestående af Frank Stuer-Lauridsen (projektleder), Sonja Mikkelsen, Lisbet Hansen, Morten Birkved og Jesper Kjølholt. Lektor Bent Halling- Sørensen, Farmaceutisk Højskole, har fungeret som ekstern konsulent og kommenteret rapporten i udkast. 5

6 2 Sammendrag Industrielle kemikalier, pesticider og metaller er blandt den typiske række af kilder til belastning af miljøet med potentielt farlige stoffer, mens lægemidler sjældent nævnes. Dette projekt omfatter en overordnet litteraturudredning af potentialet for uønskede effekter og akkumulering i det ydre miljø fra normal terapeutisk anvendelse af lægemidler til human brug. Der var i 1997 i alt 4103 lægemidler på det danske marked, som indeholder 999 forskellige aktivstoffer, men der er ikke data til rådighed for en grundig miljøvurdering på ret mange lægemidler på det danske marked (sandsynligvis under 10). Der er derfor i første omgang taget udgangspunkt i forbrugsdata fra Lægemiddelstyrelsen og en generel viden om stoffernes virkemåde for lægemiddelgrupper og for enkelt lægemidler. For at evaluere den relative betydning af grupper af lægemidler (ATC grupper) anvendes forbrugsmønstre, overslag for omsætningsfaktorer på gruppeniveau og særlige forhold for ATC gruppen. Lægemiddelstyrelsens statistik over de 25 mest anvendte lægemidler (L25) bruges til vurdering af de enkelt stoffer på basis af deres forbrug. På basis af en screeningstilgang kan lægemidler med højt forbrug og/eller lille nødvendig dosis for human effekt antages at være potentielt problematiske med hensyn til miljøeffekter, se Tabel

7 Tabel 2.1 Oversigt over miljøvurdering for ATC grupper og identifikation af enkeltstoffer, der kan være problematiske. Parentes angiver L25 stof i gruppe, som ikke kan vurderes. ATC gruppe A B Betegnelse Miljøvurdering Enkeltstoffer der kan være problematiske Fordøjelse og stofskifte Blod og bloddannende organer Ingen forventede miljøeffekter Ingen forventede miljøeffekter C Hjerte og kredsløb Mulig miljøeffekt Furosemid Bendroflumethiazid D Hud Kan ikke vurderes (Ketoconazol) G Kønshormoner m.m. Mulig miljøeffekt Østrogener H Hormoner til systemisk brug Kan ikke vurderes - - (Kortikosteroider) J Infektionssygdomme Mulig miljøeffekt Diverse antibiotika L Cancer m.m. Mulig miljøeffekt - M Muskler, led og knogler Mulig miljøeffekt Ibuprofen N Centralnervesystemet Mulig miljøeffekt Paracetamol Flere midler kan ikke vurderes P Parasitmidler Ingen forventede miljøeffekter R Åndedrætsorganer Kan ikke vurderes - S Sanseorganer Ingen forventede miljøeffekter V Diverse Ingen forventede miljøeffekter De overordnede konklusioner, der er draget om lægemiddelgrupper og enkelt lægemidler, sker på grundlag af begrænsede datamængder og det har derfor været nødvendigt at gøre en række antagelser om stoffernes styrke, omdannelse og skæbne for at kunne gennemføre en vurdering. Til brug for den overordnede vurdering er der taget udgangspunkt i listen over de 25 mest anvendte lægemidler, at midlets aktive stof også er det miljømæssigt aktive stof, og at "worst case" for vandmiljøet er situationen, hvor ingen nedbrydning, sorption eller fortynding finder sted Den samlede vurdering er baseret på normal terapeutisk anvendelse og gennemsnitstal for anvendelsen, og kan ikke alene fastlægge miljøfaren forbundet med anvendelsen af lægemidler eller grupper af lægemidler. Den må fortolkes som en udpegning af områder uden formodede problemer og af 7

8 mulige kandidater til potentielle miljøeffekter, som eventuelt kunne undersøges nærmere. Der er søgt efter toksicitetsdata på lægemidlerne på L25, hvor der dog kun er fundet informationer på et fåtal. Der er fra den tilgængelige litteratur indsamlet data på koncentrationer af lægemidler og -metabolitter i miljøet (24 enkeltstoffer), ligesom de tilgængelige data på økotoksikologiske test er samlet (17 enkeltstoffer). Nedbrydningsdata og værdier for oktanol-vand koefficienter er givet for 48 stoffer. Disse data har indgået i vurderingen af potentialet for miljøeffekter. For 20 lægemidler på L25 er der beregnet en gennemsnitlig koncentration i spildevand under følgende antagelser af "worst case" for lægemidlet: omdannes ikke i mennesket nedbrydes ikke i rensningsanlæg det er den aktive form som udledes der medregnes ikke fortynding ved udledning lægemidlet findes kun i vandfasen Risikokvotienten, som er forholdet mellem disse beregnede koncentrationer eller målte litteraturværdier og den koncentration som ikke giver effekt for stoffet (predicted no-effect concentration, PNEC), er vist i Tabel 2.2. Tabel 2.2 Oversigt over miljøvurdering for enkeltstoffer, der evt. kunne undersøges nærmere. Lægemiddel Beregnet gennemsnitlig koncentration i spildevand/pnec Risikokvotient Målte koncentrationer af lægemidlet/pnec Acetylsalicylsyre 0,15 0,025 Østrogener (standard test) 0,017 0,0049 (ikke standard test) Ibuprofen (standard test) 5,0 0,36 (ikke standard test) 9 0,67 Paracetamol (standard test) 2,8 Ingen målinger (ikke standard test) 41,2 Ingen målinger To kandidater til potentielle miljøproblemer fra hjerte- og kredsløbsbehandling (furosemid og bendroflumethiazid) anvendes i store mængder, men der var ikke tilstrækkelige data til en evaluering. Der gøres opmærksom på, at ingen af de målte koncentrationer stammer fra Danmark, og at regionale forskelle i forbrug kan påvirke udledningsmønsteret. 8

9 Der er ikke indenfor projektets rammer identificeret data for sorption eller toksicitet af lægemidler i jord som kan anvendes til en vurdering af muligheden for effekter i jordmiljøet. Flere af lægemidlerne på L25 kan sandsynligvis bindes til slam, ligesom nedbrydeligheden ofte ikke er kendt eller er ringe. Forbruget af lægemidler på sygehuse indgår ikke i den anvendte statistik. De mulige udledninger fra sygehuse kan repræsentere en betydelig afvigelse fra den gennemsnitlige forekomst af lægemidler i spildevand. Udledninger fra sygehuse og andre behandlingsinstitioner vil virke som punktudledninger formodentlig med højere koncentrationer af lægemidler og -metabolitter og kan medføre afvigende udledningsmønstre i forhold til diffus tilledning fra lægemiddelanvendelse i de øvrige befolkning. Generelt er de koncentrationer, der findes i miljøet og øvrige kilder til eksponering, betragteligt under de terapeutiske doser, som administreres til mennesker. Det udelukker dog ikke, at der kan være eksponeringsforhold af betydning for sundheden, eksempelvis fra langtidsvirkninger og kombinationseffekter eller hos særligt følsomme grupper. 9

10 3 English summary Prior to their introduction to the Danish market pharmaceuticals are not assessed with respect to their environmental properties or the consequences for the environment of their use. The present project is a literature investigation of the potential for effects and accumulation of pharmaceuticals in the environment from recommended therapeutical use of pharmaceuticals for human use. A total of 4103 pharmaceuticals with 999 different active compounds were on the Danish market in 1997, but only for a few is data available to allow for evaluation with respect to environmental properties. The first-hand screening has been based on information on the consumption of pharmaceuticals and general information on their mode of action for groups of pharmaceuticals and individual pharmaceuticals. Evaluation of the relative importance of groups of pharmaceuticals (ATC groups) has been based on the consumption of each group, estimates of conversion factors on group level, and special attributes of the ATC group. The statistic of the 25 most used pharmaceuticals (L25) from the Danish Medicine Agency has been used for evaluation based on the consumed amount. Pharmaceuticals are identified as potentially problematic for the environment if they are used in large amounts and/or only needs a minor dose to accomplish the therapeutic effect in humans ( high biological activity ). 10

11 Table 3.1 Overview of the assessment of ATC groups and identification of pharmaceuticals that may be problematic. Compounds in parenthesis are on L25, but in groups that cannot be assessed. ATC group A B Group Alimentary tract and metabolism Blood and bloodforming organs Environmental evaluation No environmental effects expected No environmental effects expected C Cardiovascular system Possible environmental effects Pharmaceuticals that may be problematic - - Furosemide Bendroflumethiazide D Dermatologicals Cannot be assessed (Ketoconazole) G H J L Genito urinary system and sex hormones Systemic hormonal preparations, excl. sex hormones General antiinfectives for systemic use Antineoplastic and immunomodulating agents Possible environmental effects Cannot be assessed Possible environmental effects Possible environmental effects M Musculo-skeletal system Possible environmental effects N Nervous system Possible environmental effects P Antiparacitic products, insecticides and repellants No environmental effects expected R Respiratory system Cannot be assessed - S Sensory organs No environmental effects expected V Various No environmental effects expected Estrogens (Corticosteroids) Various antibiotics - Ibuprofen Paracetamol Several compounds cannot be assessed The general conclusions drawn in this report on ATC groups and specific pharmaceuticals have been based on limited data set, and is has been necessary to make a number of assumptions on the potency, degradability and fate in the environment to facilitate an assessment. The following have formed the basis for the assessment the list of the 25 most used pharmaceuticals (L25), that the pharmaceutically active ingredient is also the environmentally active compound, and that the worst case for the aquatic environment is the situation where no degradation, sorption or dilution takes place. 11

12 The assessments given here are based on normal therapeutic doses and even distribution patterns spatially and temporally. They should not be used for final evaluation of the environmental risks associated with the use of pharmaceuticals or groups of pharmaceuticals. The assessment is to be interpreted as a screening exercise identifying areas of no apparent concern and of pharmaceuticals that may be candidates for potential environmental effects, possibly leading to a closer investigation. Toxicity data on the compounds of the L25 and other pharmaceuticals have been searched in reviews, databases, and in the scientific literature, but have only been identified on a limited number of pharmaceuticals. In all, data on concentrations of 24 individual pharmaceutical and metabolites in the environment are presented, together with the available data on ecotoxicological test (17 compounds). Data on degradability in the environment and octanolwater coefficient are given 48 compounds. These data have been included in the assessments where possible. For 20 pharmaceuticals on L25 the temporally and spatially average concentration in waste water have been calculated under assumptions of "worst cases" for the pharmaceutical: there is no metabolism in man there is no degradation in sewage treatment plants it is the active form which is emitted no dilution is included the pharmaceutical is only present in the water phase The risk quotient, which is the result of the estimated or measured concentration in waste water is compared to the estimated concentration in the environment without effect (predicted no-effect concentration, PNEC), and the resulting risk quotient is shown in Table 3.2. A value above one is environmentally problematic. 12

13 Table 3.2 Overview of the assessment of pharmaceuticals according to the effect and estimated or measured exposure, possibly leading to a closer investigation. Pharmaceutical Estimated mean concentration in waste water/pnec Risk quotient Measured concentration of pharmaceutical/pnec Acetylsalicylic acid Estrogens (standard test) (non standard test) 3,581 1,000 Ibuprofen (standard test) (non standard test) Paracetamol (standard test) 2.8 No measurements (non standard test) 41.2 No measurements Two candidates for potential environmental problems from the ATC group for Cardiovascular system (furosemide and bendroflumethiazide) are both used in large amounts, but there was insufficient data to assess the compounds. Attention is drawn to the fact that none of the data sets of measured concentrations are from Denmark and both local and regional differences may affect the emission pattern. In the project no data on sorption properties or toxicity of pharmaceuticals in soil have been identified, which could be used for assessment of toxicity in soil environment. Several of the pharmaceuticals on L25 have a potential for sorption to sludge, and the degradability in soil or sludge is not known or poorly investigated. The consumption of pharmaceuticals in hospitals is not included in the statistic. Emissions from hospitals and other treatment centres may act as point sources presumably with higher concentrations of pharmaceuticals and metabolites compared to the average occurrence in wastewater. Generally, the concentrations found in the environment and other sources of non-therapeutic exposure are considerably below the therapeutic doses, normally administered to humans. This does not, however, exclude the possibility that there may be relevant exposure scenarios leading to fx. long term or combination effects, or effects to vulnerable groups. 13

14 14

15 4 Indledning 4.1 Baggrund Miljøstyrelsen regulerer anvendelsen af kemiske stoffer og vurderer deres skæbne og farlighed i miljøet. Det drejer sig typisk om industrielt anvendte kemikalier, som ikke har specielle virkemåder i miljøet, og som vurderes på grundlag af generel information om deres giftighed og opførsel i miljøet. Lægemidler er biologisk aktive stoffer, som anvendes overalt i samfundet og som kan forekomme i miljøet som et resultat af udledninger fra produktion, forbrug og bortskaffelse. Der er i de allerseneste år kommet rapporter, som peger på forekomsten af visse lægemidler i miljøet (primært vandmiljøet). Indtil for ganske nyligt har man formodet, at lejlighedsvise problemer med lægemidler i drikkevand og overfladevand skyldtes udsivninger fra lovligt eller ulovligt deponeret medicinholdigt affald, uheld ved produktion af lægemidler og lignende uforudsete tilførsler til miljøet /1/. Flere nyere undersøgelser peger dog på, at lægemidler kan forekomme i vandmiljøet /2/, /3/, /4/. Disse undersøgelser tyder på, at belastningen af miljøet stammer fra den normale anbefalede anvendelse af lægemidler. Kun for ganske få lægemidler er der publiceret beregninger af deres potentiale for effekter i (vand)miljøet /5/. For fire lægemidler er der for nyligt foretaget beregning af risikoen for humane effekter i Danmark /6/. Baseret på anvendelse af en model (EUSES) fandtes der ikke grundlag for at forvente effekter på mennesker Godkendelse af lægemidler Det er ikke et krav til godkendelsen af lægemidler i Danmark, at der foreligger økotoksikologiske vurderinger. Der er et begrænset datagrundlag for miljøvurdering af eksisterende lægemidler Nye regler for nye lægemidler I USA, og formodentlig i Europa, vil der med tiden blive produceret flere miljørelevante data for lægemidler. Nye lægemidler er i USA underlagt krav om en vurdering af de miljømæssige risici ("Final rule" udgivet 29. Juli 1997 (62 FR 40569), og gældende fra 28. August 1997). I EU er der netop vedtaget retningslinier for miljøvurdering af nye veterinære lægemidler, mens en forordning foreligger i udkast for nye humane lægemidler /7/. I disse kommende vurderinger vil miljømæssige forhold blive undersøgt detaljeret inden der gives tilladelse til markedsføring af nye lægemidler Miljøvurdering af andre kemikalier Ved vurdering af industrikemikaliers mulige effekter i miljøet, som ved miljøfareklassifikation af nye og eksisterende kemikalier, lægges der vægt på stoffernes iboende egenskaber. De egenskaber er: fysisk-kemiske egenskaber økotoksicitet bionedbrydning bioakkumulering De internationalt anerkendte retningslinier, som foreskriver ovennævnte principper for fastsættelse af kemikaliers miljøfarlighed, f.eks. /8/, /9/ og /10/, kan dog ikke umiddelbart anvendes til lægemidler af flere grunde: 15

16 de eksisterende data er ikke offentlig tilgængelige, undersøgelser for miljøforhold er ikke gennemført/indsendt, lægemidlet kan have specifikke effekter, som ikke umiddelbart kan undersøges med kendte økotoksikologiske standardtest. Ansøgning om tilladelse til markedsføring af lægemidler kræver en omfattende humantoksikologisk dokumentation, som også indeholder fysiskkemiske data af interesse ved en miljøvurdering. Denne information er ikke offentlig tilgængelig. Gennem den offentlig tilgængelige litteratur kan der i visse tilfælde findes information til en miljø- og sundhedsvurdering. Den vil dog kun kunne gennemføres for ganske få, oftest helt nye eller temmelig gamle lægemidler, og ikke for et flertal af relevante lægemidler. De procedurer som er udviklet til myndigheders regulering af industrielle kemikalier er baseret på at disse kemikalier generelt har uspecifikke virkemåder i miljøet (narkotisk virkning). Man bruger derfor til den økotoksikologiske vurdering tre typiske testorganismer (alge, krebsdyr og fisk) som eksempel på økosystemets komponenter, og ekstrapolerer de målte effekter til økosystemniveau. Den specifikke virkemåde af lægemidler kan ikke nødvendigvis undersøges i de kendte økotoksikologiske test, og selvom der altså skulle foreligge test er det ikke sikkert at ekstrapoleringen af de eventuelle konsekvenser for virkningen i miljøet kan foretages. Information om specificitet må inddrages for hvert enkelt lægemidler eller aktiv stof /7/. Nærværende litteraturudredning skal på et overordnet niveau vurdere, om der er grund til at frygte for effekter i miljøet af lægemidler anvendt til mennesker. 4.2 Fremgangsmåde Screening af lægemiddelgrupper og lægemidler Der var i 1997 i alt 4103 lægemidler på det danske marked, som indeholder 999 forskellige aktivstoffer /11/. Da der ikke er økotoksikologiske data for ret mange lægemidler (se 7.3) er det valgt at tage udgangspunkt i forbrugsdata og i viden om stoffernes virkestyrke hos mennesker. Lægemiddelstyrelsens statistik over de 25 mest anvendte lægemidler (L25) bruges til vurdering af de enkelt stoffer på basis af forbruget alene. For at evaluere den relative betydning af grupper af lægemidler (ATC grupper) anvendes forbrugsmønstre, overslag for omsætningsfaktorer på gruppeniveau og særlige forhold for ATC gruppen. Lægemidler, som kan være problematiske med hensyn til miljøeffekter, er identificeret som stoffer med højt forbrug og/eller lille nødvendig dosis for human effekt (høj potens). Stoffer som hurtigt metaboliseres i den menneskelige organisme eller omdannes ved spildevandets rensning, og som ikke kan gendannes som aktiv stof, regnes ikke for miljøproblematiske med mindre der er oplysninger om problematiske nedbrydningsprodukter. På basis af eksisterende oplysninger om forbrug, anvendelses- og omdannelsesmønster angives kandidater til mulige miljøeffekter blandt lægemiddelgrupper og lægemidler. 16

17 Ved udpegningen af kandidater gøres der derfor opmærksom på, at der ikke kan lægges økotoksikologiske data til grund for valget, hvilket vil være det korrekte i følge de etablerede og foreslåede retningslinier. Lægemidlernes virkning i miljøet følges ikke nødvendigvis ad med den typisk tilgængelige information om deres virkestyrke overfor mennesker, men det vurderes at være det bedst mulige bud på en objektiv vurdering baseret på en information som er tilrådighed på dette tidspunkt Vurdering af miljøfarlighed for kandidatmidler og -grupper For kandidater til miljøproblemer er det vurderet, hvorledes optagelse og omdannelse af lægemidlet vil påvirke koncentrationen af stoffet i udledninger. For de udpegede lægemidler gives en vurdering af gruppernes og midlernes mulighed for miljøeffekter baseret på en beregning af miljøkoncentration og en beregnet forventet "no-effekt" koncentration. Der er lagt vægt på lægemidlers skæbne i spildevand og renseanlæg. Effekter i miljøet er vurderet på basis af økotoksikologiske testresultater for akvatiske og terrestriske organismer i det omfang de har været tilgængelige. Hvis der er tilstrækkelige data for visse stoffer anvendes de som "eksempelstoffer". På grund af datamangel er der i dette screeningsprojekt er der anvendt den relativt simple vurderingsprocedure som anvendes til industrikemikalier, og ikke de foreslåede EU retningslinier for nye lægemidler. Det er også undladt, at anvende den mere omfattende model for industrikemikalier, EUSES, som er beskrevet i /9/, da modellens fundamentale antagelser om, at kemikaliers fordeling i miljøet kan beskrives med oktanol-vand koefficienter ikke kan verificeres for lægemidler, som oftest er ioniske stoffer Virkning på mennesker og effekter i miljøet Der er en lang række grundlæggende livsprocesser, som kan påvirkes på samme måde i planter, dyr og mikroorganismer i miljøet, men disse livsformer er samtidig også højst forskellige. Human lægemidler er udviklet til at virke på mennesker, dvs. hvirveldyr med organer, kredsløb, biokemiske receptor mekanismer, som kan være forskellige fra selv nærtstående arter. Det kan derfor forventes, at nogle lægemidler er virksomme på mennesker, men ikke på miljøet. Der vil også være lægemidler som viser sig at være giftige over for testorganismer, selvom det kun er virksomt i høje doser på mennesker. Der er derfor en risiko ved anvendelse af denne type vurdering på stoffer, som f.eks. kan påvirke ganske få arter, kun det ene køn, særlige udviklingstrin eller adfærdsmønstre. Et eksempel herpå er de seneste års fokus på hidtil ukendte effekter i miljøet fra stoffer med hormonforstyrrende virkning. 4.3 Projektafgrænsning Humane lægemidler Dette projekt omhandler human medicin, dvs. lægemidler som anvendes af mennesker, og som er omfattet af Lægemiddelstyrelsens statistik. Kosttilskud, fx. vitaminer og mineraler, eller naturlægemidler er derfor ikke omfattet af projektet. Indenfor veterinærmedicin kan anvendes samme aktiv stoffer som i humane lægemidler, men denne anvendelse er ikke omfattet af projektet. Det kan nævnes, at Danmarks Farmaceutiske Højskole og Danmarks Miljøundersø- 17

18 gelser er ved at færdiggøre et projekt vedrørende miljøeffekter af veterinær medicin finansieret af Miljøstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen Resistens fra anvendelse af antibiotika Dannelse af resistens og multiresistens i bakterier er en særlig effekt, som kan følge anvendelsen og udledningen af antibiotika. Det er valgt ikke at inddrage denne problemstilling, som er emnet for flere tidligere og igangværende undersøgelser indenfor human- og især veterinærmedicinen Normal anvendelse Projektets miljøevaluering tager udgangspunkt i beregnede mulige koncentrationer af lægemidler i spildevand og slam, som følge af anbefalet terapeutisk anvendelse, altså ikke medicin som skylles ud i toilettet eller lignende. Det vil dog heller ikke ændre på den samlede mængde medicin at forsøge at opgøre denne mængde, men det kan have betydning for graden af omdannelse og udledningsmønstre. Der beregnes derfor doser, omdannelse og udledninger som om al den solgte medicin anvendtes i overensstemmelse med gældende anvisninger i f.eks. Lægemiddelkataloget /45/. Det store flertal af præparater vil derfor være tabletter som indtages oralt og optages via tarmen, men andre eksponeringsveje f.eks. via hudplastre, som stikpiller, med næsespray er også omfattet. Fælles for disse transportveje i miljømæssig sammenhæng er, at stoffet skal passere den menneskelige organisme og den typiske udledning regnes derfor at være i form af urin og/eller fæces til spildevandssystemet og renseanlæg. En vis procentdel kan passere organismen uden at blive omdannet/optaget og hvor det er muligt vurderes dette Eksponering af mennesker Miljøbetinget eksponering til lægemidler, som den behandles i rapporten, vil i særlig grad forekomme som konsekvens af eksponering til råspildevand, normale udledninger fra renseanlæg og spildevandsslam. Vurdering af sundhedsmæssige aspekter vil især fokusere på kloaksystemet. Eksponering af mennesker og miljø som følge af udledning forårsaget af ulykker, ulovlige anvendelse og bortskaffelse, medicinproduktion eller nedsivning af deponeret medicinaffald til drikkevand o. lign. er således ikke medtaget Brug af standardtest til vurdering Som tidligere nævnt vil gennemførsel af PEC/PNEC vurderinger af lægemidler efter EU's udkast til retningslinier for nye farmaceutiske stoffer til humant brug /7/ kræve et mere omfattende datagrundlag end der typisk foreligger for eksisterende lægemidler. Det ligger uden for rammerne af nærværende projekt at vurdere den særlige virkemåde for det enkelte lægemiddel og den betydning det kan have for valg af økotoksikologisk test eller uforudsete effekter i miljøet. 18

19 5 Forbrug af lægemidler i Danmark 5.1 Anvendte typer Lægemiddelstyrelsen udgiver årligt en statistik over forbruget af lægemidler i den primære sundhedssektor (dvs. salg af lægemidler til enkeltpersoner, lægers brug i egen praksis og leverancer til fælleslagre på plejehjem og lignende institutioner) /11/. Der er taget udgangspunkt i denne statistik for Forbruget af lægemidler i den sekundære sektor (sygehuse) er ikke opgjort i årsstatistikken. Lægemidler grupperes efter ATC-systemet (Anatomical Therapeutical Chemical Classification System), som inddeles med 14 hovedgrupper indenfor den medicinske behandling. Disse inddeles senere i undergrupper på samlet 5 niveauer. De 14 anatomiske grupper er: A B C D G H J L M N P R S V Fordøjelse og stofskifte Blod og bloddannende organer Hjerte og kredsløb Hud Kønshormoner m.m. Hormoner til systemisk brug Infektionssygdomme Cancer m.m. Muskler, led og knogler Centralnervesystemet Parasitmidler Åndedrætsorganer Sanseorganer Diverse De 14 anatomiske hovedgrupper udgør (1. niveau) med 2 terapeutiske undergrupper (2. og 3. niveau), en kemisk/ terapeutisk undergruppe (4. niveau) og en undergruppe for kemisk substans (5. niveau). En fuldstændig klassifikation af det smertestillende stof acetylsalicylsyre med ATC-koden N02BA01, illustrerer opbygningen af ATC-systemet: N Centralnervesystemet (anatomisk hovedgruppe, 1. niveau) 02 Smertestillende (terapeutisk hovedgruppe, 2. niveau) B Andre smertestillende og febernedsættende stoffer (terapeutisk undergruppe, 3. niveau) A Salicylsyre og derivater (kemisk/terapeutisk undergruppe, 4. niveau) 01 Acetylsalicylsyre (undergruppe for kemisk substans, 5. niveau) 19

20 I Lægemiddelstyrelsens opgørelser er lægemidlerne inddelt fra 1. til 3. niveau, mens der ikke umiddelbart offentliggøres information vedrørende niveau 4 og 5. Hvis nogle typer lægemidler indgår i behandling indenfor flere grupper vil de optræde med flere ATC koder, her f.eks. acetylsalicylsyre. 5.2 Receptpligtig medicin og håndkøbsmedicin I den anvendte 1997 statistik indgår både receptpligtig medicin og håndkøbsmedicin. Der var i 1994 og 1995 en ufuldstændig indberetning til Lægemiddelstatistikregistret m.h.t. forbruget af håndkøbslægemidler. I 1994 fik Lægemiddelstyrelsen indberettet knap 60% af håndkøbssalget, og i 1995 knap 95%. Først fra og med 1996 antages indberetningen at være fuldstændig /11/. 5.3 Sygehuse Forbruget af lægemidler på sygehuse indgår som tidligere nævnt ikke i Lægemiddelstatistikken. En statistik for sygehuse er under færdiggørelse i Lægemiddelstyrelsen og forventes i løbet af Denne statistik efterfølgende udkommet. Målt på omsætning i 1997 udgjorde lægemidler på sygehusene godt 1,6 mia. kr. sammenlignet med 7,9 mia. kr. i den primære sektor. Omsætningen på sygehuse er dermed ca. 16% af den samlede omsætning. Der er ikke i projektet foretaget en procentvis forøgelse af tallene fra den primære sektor for at beregne et samlet forbrug for sygehuse og primær sektor. Det skyldes at der kan være store forskelle på lægemiddelpriser mellem de enkelte ATC grupper og ikke mindst, at der er betydelige forskelle i forbrugsmønsteret mellem den primære sektor og sygehussektoren. I følge Lægemiddelstyrelsen /12/ udgør grupperne B (Blod), J (Infektionssygdomme), L (Cancer) og N (Centralnervesystem) i alt mellem 60-75% af lægemidlerne på sygehuse målt på omsætning. Der er, som det ses i Tabel 5.1, betydelige forskelle på sygehuse og primær sektoren for disse grupper. Tabel 5.1 Forskel i relativ forbrug af lægemidler i ATC grupper i sygehus og primær sektor. Baseret på omsætning /12/. Differences in relative consumption of pharmaceuticals in ATC groups in hospitals and in the primary sector. Based on cost /12/. ATC kategori Sygehussektor (16% af samlet omsætning) Primær sektor (84% af samlet omsætning) B (Blod) 25% 1,0% J (Infektionssygdomme) 15-20% 7,7% L (Cancer) 10-15% 0,6% N (Centralnervesystem) 10-12% 27% Lægemidler som normalt fremstilles til den enkelte patient og på sygehuse til grupper af patienter (Magistrelle lægemidler), udgør en stor del af den reste- 20

Besvarelse af spørgsmål nr. 82 (Alm. del), som Miljøog Planlægningsudvalget har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 16.

Besvarelse af spørgsmål nr. 82 (Alm. del), som Miljøog Planlægningsudvalget har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 16. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 82 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 24. januar 2006 Kontor: 4.s.kt. J.nr.: 2005-13009-299 Sagsbeh.: KFC Fil-navn: Besvarelse

Læs mere

Prisfald på apotekerne gav mere medicin for færre penge i 2016

Prisfald på apotekerne gav mere medicin for færre penge i 2016 Danmarks Apotekerforening Analyse 31. maj 2017 Prisfald på apotekerne gav mere medicin for færre penge i 2016 Borgerne fik i 2016 udleveret medicin på apotekerne for godt 11 mia. kroner. Det var en procent

Læs mere

Regionernes udgifter til medicintilskud 1. halvår 2014

Regionernes udgifter til medicintilskud 1. halvår 2014 Regionernes udgifter til medicintilskud 1. halvår Analysen beskriver, hvordan salget af lægemidler solgt med tilskud 1 til enkeltpersoner samt regionernes udgifter til medicintilskud for denne gruppe har

Læs mere

Regionernes udgifter til medicintilskud 2012

Regionernes udgifter til medicintilskud 2012 Mio. DDD Regionernes udgifter til medicintilskud Analysen beskriver, hvordan salget af de lægemidler solgt med tilskud til enkeltpersoner samt regionernes udgifter til medicintilskud for denne gruppe har

Læs mere

Regionernes udgifter til medicintilskud 2013

Regionernes udgifter til medicintilskud 2013 Regionernes udgifter til medicintilskud Analysen beskriver, hvordan salget af lægemidler solgt med tilskud 1 til enkeltpersoner samt regionernes udgifter til medicintilskud for denne gruppe har udviklet

Læs mere

Regionernes udgifter til medicintilskud kvartal 2011

Regionernes udgifter til medicintilskud kvartal 2011 Regionernes udgifter til medicintilskud 1.-4. kvartal 2011 Rapporten beskriver, hvordan salget af de tilskudsberettigede lægemidler til enkeltpersoner samt regionernes udgifter til medicintilskud for denne

Læs mere

Ældres brug af lægemidler

Ældres brug af lægemidler Ældres brug af lægemidler Notat af. februar 003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale Resultater Antal medicinbrugere Salget i kroner og definerede døgndoser Anvendelsen af forskellige lægemiddelstoffer

Læs mere

Ordiprax.dk. Et hurtigt overblik over dine ordinationer

Ordiprax.dk. Et hurtigt overblik over dine ordinationer Ordiprax.dk Et hurtigt overblik over dine ordinationer 1 Indhold Forkortelser og begreber... 3 Hvor kommer data fra?... 4 Ordiprax - opbygning... 4 Kom godt i gang med Ordiprax... 5 Sådan logger du ind...

Læs mere

PRÆSENTATION AF AMGROS. Udvalgte nøgletal 2016

PRÆSENTATION AF AMGROS. Udvalgte nøgletal 2016 PRÆSENTATION AF AMGROS Udvalgte nøgletal 216 KORT OM AMGROS I/S Amgros er ejet af alle regioner og har en politisk bestyrelse Amgros står for indkøb af ca. 98 pct. af de lægemidler, der anvendes på de

Læs mere

Total sales of medicinal products

Total sales of medicinal products 1 Samlet salg af lægemidler Total sales of medicinal products PLEASE NOTE The Danish decimal comma and thousand point are applied in the tabulated statistics (e.g. 2.034,7 corresponds to the international

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Stigende regionale udgifter til medicintilskud i 2014

Stigende regionale udgifter til medicintilskud i 2014 På baggrund af data fra Lægemiddelstatistikregisteret følger Statens Serum Institut løbende det tilskudsberettigede salg af lægemidler til enkeltpersoner. MedicinØkonomi - Indblik bliver offentliggjort

Læs mere

Svage smertestillende lægemidler

Svage smertestillende lægemidler Svage smertestillende lægemidler Salget før og efter receptpligt på store pakninger 2014 Det månedlige salg af svage smertestillende midler før og efter de store pakninger kom på recept i september 2013

Læs mere

Salg af liberaliserede håndkøbslægemidler 2006-2010. Indhold

Salg af liberaliserede håndkøbslægemidler 2006-2010. Indhold Salg af liberaliserede håndkøbslægemidler 2006 2010 Indhold INDHOLD... 1 RESUMÉ... 2 OM UNDERSØGELSEN... 3 DET SAMLEDE SALG AF LIBERALISEREDE HÅNDKØBSLÆGEMIDLER (OPGJORT I KR.)... 4 UDVIKLING I SALG AF

Læs mere

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der

Læs mere

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014 Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

Amgros året der gik og året der kommer!

Amgros året der gik og året der kommer! Amgros året der gik og året der kommer! u Året der gik u Amgros og sygehusapotekerne u RADS KRIS u Året der kommer Side 1 Kort om Amgros I/S u u u u u u Amgros er ejet af alle regioner og har en politisk

Læs mere

Handlingsplan for hospitalsspildevand

Handlingsplan for hospitalsspildevand Handlingsplan for hospitalsspildevand Handlingsplan for hospitalsspildevand Nationalt og international er hospitalsspildevand et nyt område, som langsomt er ved at få en øget opmærksomhed. Der er imidlertid

Læs mere

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Indsæt nyt billede: Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Anita Fjelsted - Danish EPA Ministry of the Environment 27 May 2015 - STERF The Danish Environmental Protection Agency 450 employees

Læs mere

Salg af smertestillende håndkøbslægemidler 1996-2010

Salg af smertestillende håndkøbslægemidler 1996-2010 Salg af smertestillende håndkøbslægemidler 1996-2010 Indhold INDHOLD... 1 BAGGRUND... 2 SALGET AF SMERTESTILLENDE HÅNDKØBSLÆGEMIDLER DE SENESTE 15 ÅR... 3 Paracetamol sælger mest... 3 En del af håndkøbsmedicinen

Læs mere

Lægemiddelstoffer Risikovurdering og anbefalede maksimale koncentrationer

Lægemiddelstoffer Risikovurdering og anbefalede maksimale koncentrationer Lægemiddelstoffer Risikovurdering og anbefalede maksimale koncentrationer Ulf Nielsen Natur og Miljø 2014, God regulering af lægemiddestoffer i hospitalsspildevand 20.05.14 Hovedfokus Hvordan kan forbruget

Læs mere

Ensartet kommunalt administrationsgrundlag

Ensartet kommunalt administrationsgrundlag 1 Ensartet kommunalt administrationsgrundlag Morten Beha Pedersen mop@hvidovre.dk 2 Præsentation Hvidovre Kommune: Miljøsagsbehandler for Hvidovre Hospital Lynettefællesskabet I/S: Tovholder for arbejdsgruppe

Læs mere

MILJØFREMMEDE STOFFER I SPILDEVAND Effekter på vandmiljøet

MILJØFREMMEDE STOFFER I SPILDEVAND Effekter på vandmiljøet MILJØFREMMEDE STOFFER I SPILDEVAND Effekter på vandmiljøet K. Ole Kusk, lektor Danmarks Tekniske Universitet Hvad er et miljøfremmed stof? Organisk kemisk stof, som ikke dannes naturligt Inkluderer af

Læs mere

Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S 7. Oktober 2015 Rebild 1

Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S 7. Oktober 2015 Rebild 1 Hvordan har udviklingen været i lægemiddeludgifter de seneste par år, på hvilke områder, og hvad forventer vi for de kommende år? Kan noget mindske stigningen? Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S

Læs mere

Brug af andre smertestillende lægemidler før og efter tilskudsstop på glucosamin

Brug af andre smertestillende lægemidler før og efter tilskudsstop på glucosamin Brug af andre smertestillende lægemidler før og efter tilskudsstop på glucosamin Indholdsfortegnelse Resume... 1 Indledning... 2 Generel udvikling i forbruget af lægemidler med glucosamin før og efter...

Læs mere

Miljøvurdering af midlerne Datakrav og risikovurdering. Lise Samsøe-Petersen (Annette L. Gondolf)

Miljøvurdering af midlerne Datakrav og risikovurdering. Lise Samsøe-Petersen (Annette L. Gondolf) Miljøvurdering af midlerne Datakrav og risikovurdering Lise Samsøe-Petersen (Annette L. Gondolf) PRODUKTTYPE 21 ANTIBEGRONINGSMIDLER Anvendelse på skibe akvakulturudstyr andre konstruktioner, der anvendes

Læs mere

Forbrugsudvikling af benzodiazepiner i Danmark, 1996-2003

Forbrugsudvikling af benzodiazepiner i Danmark, 1996-2003 Forbrugsudvikling af benzodiazepiner i Danmark, 1996-2003 Baggrund Der har i gennem en lang årrække været stor fokus på brugen af benzodiazepiner på grund af deres afhængighedsskabende egenskaber, og der

Læs mere

Amgros udbud og effekt. Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S Onsdag den 22. januar 2014

Amgros udbud og effekt. Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S Onsdag den 22. januar 2014 Amgros udbud og effekt Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S Onsdag den 22. januar 2014 Hvilke variable har betydning for prognosticering af lægemiddeløkonomi? Nye lægemidler Hvad er i pipeline ift.

Læs mere

Denne udgave viser, at omsætningen og mængdeforbruget af lægemidler er næsten uændret fra 2. kvartal 2014 til 2. kvartal 2015:

Denne udgave viser, at omsætningen og mængdeforbruget af lægemidler er næsten uændret fra 2. kvartal 2014 til 2. kvartal 2015: På baggrund af data fra Lægemiddelstatistikregisteret følger Statens Serum institut løbende salget af medicin på det danske marked. MedicinForbrug - Overblik bliver offentliggjort hvert kvartal og giver

Læs mere

Denne udgave viser, at omsætningen og mængdeforbruget af lægemidler er næsten uændret fra 3. kvartal 2014 til 3. kvartal 2015:

Denne udgave viser, at omsætningen og mængdeforbruget af lægemidler er næsten uændret fra 3. kvartal 2014 til 3. kvartal 2015: På baggrund af data fra Lægemiddelstatistikregisteret følger Statens Serum institut løbende salget af medicin på det danske marked. MedicinForbrug - Overblik bliver offentliggjort hvert kvartal og giver

Læs mere

INDHOLD. Kort om 1. halvår 2

INDHOLD. Kort om 1. halvår 2 LÆGEMIDDELSKADER INDHOLD Kort om 1. halvår 2 Anmeldte sager 3 Anerkendelser 4 Typer af afgørelser 7 Erstatninger fordelt på lægemidler 8 Fordeling efter erstatningsposter 9 Gennemsnitlig og typisk erstatning

Læs mere

Forbrugerprojekter 2013

Forbrugerprojekter 2013 Forbrugerprojekter 2013 April 2013 1. Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af UV-filtre Baggrund UV-filtre anvendes blandt andet i solcremer, hvor de har til formål at beskytte huden imod solens skadelige

Læs mere

Salg af liberaliserede lægemidler 2006-2013

Salg af liberaliserede lægemidler 2006-2013 Salg af liberaliserede lægemidler 26-213 213 Salg af liberaliserede lægemidler, 26-213 Af Ulrik Lindved Clausen Kontakt: Marie Ø. Hagedorn, MAOH@SSI.DK Udgiver: Statens Serum Institut Ansvarlig institution:

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Pracetam Vet., opløsning til anvendelse til drikkevand

PRODUKTRESUMÉ. for. Pracetam Vet., opløsning til anvendelse til drikkevand 12. januar 2015 PRODUKTRESUMÉ for Pracetam Vet., opløsning til anvendelse til drikkevand 0. D.SP.NR 22642 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Pracetam Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktivt stof

Læs mere

Statistik over Nye Lægemidler

Statistik over Nye Lægemidler Statistik over Nye Lægemidler På esundhed.dk under Nye Lægemidler kan du trække rapporter, der viser statistik over brugen af nye lægemidler. I det følgende beskrives, hvilke lægemidler statistikken omfatter

Læs mere

Lægemiddelstatistik Danmark, Samlet salg

Lægemiddelstatistik Danmark, Samlet salg Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 553 Offentligt Lægemiddelstatistik Danmark, 2002-2006 Samlet salg Medicinal Products Statistics Denmark, 2002-2006 Total sales Indledning I tabellerne gives et overblik

Læs mere

Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges. Internationalt samarbejde. Vurdering af offshore-kemikalier

Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges. Internationalt samarbejde. Vurdering af offshore-kemikalier Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges Der anvendes årligt omkring en million tons kemikalier ved offshore-aktiviteterne i Nordsøen, hvoraf omkring 50.000 tons anvendes i den danske del. Der

Læs mere

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og

Læs mere

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde

Læs mere

Er pesticid-cocktail Farlig for mennesker? Otto Meyer, rådgiver, toksikologi og risikovurdering

Er pesticid-cocktail Farlig for mennesker? Otto Meyer, rådgiver, toksikologi og risikovurdering Er pesticid-cocktail Farlig for mennesker? Otto Meyer, rådgiver, toksikologi og risikovurdering Farligt? Ja, hvis eksponeringen er tilstrækkelig stor Toksikologiske undersøgelser Mutagene effekter Akut

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 213 Offentligt Notat J.nr. MST-600-00008 Ref. Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Spørgsmål

Læs mere

- forbruget af sove- og angstdæmpende lægemidler falder nu kraftigt

- forbruget af sove- og angstdæmpende lægemidler falder nu kraftigt Kurven er knækket - forbruget af sove- og angstdæmpende lægemidler falder nu kraftigt Indhold Resumé Baggrund Resultater - Kurven er knækket - forbruget falder nu endnu mere markant - Forbruget af de langtidsvirkende

Læs mere

Miljøvurdering af speciallægemidler i spildevand fra sygehuse

Miljøvurdering af speciallægemidler i spildevand fra sygehuse Miljøvurdering af speciallægemidler i spildevand fra sygehuse 2011 Kolofon Titel: Miljøvurdering af speciallægemidler i spildevand fra sygehuse Emneord: Lægemidler, speciallægemidler, risikovurdering,

Læs mere

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse. Følg altid lægens anvisning.

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse. Følg altid lægens anvisning. Centyl tabletter 5 mg Læs denne information godt igennem, før du begynder at tage medicinen Gem denne information, du får måske brug for at læse den igen. Ønsker du mere information, så kontakt læge eller

Læs mere

Mulig uhensigtsmæssig ordination af astmamidlet Singulair

Mulig uhensigtsmæssig ordination af astmamidlet Singulair Mulig uhensigtsmæssig ordination af astmamidlet Notat, oktober 2003 Mere end halvdelen af -brugerne i perioden 1999-2002 var 50 år eller derover. Heraf fik mellem 43 og 46 % også lægemidler, der primært

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,

Læs mere

Statistik for hjemmekompostering 2001

Statistik for hjemmekompostering 2001 Miljøprojekt Nr. 855 2003 Statistik for hjemmekompostering 2001 Claus Petersen og Martin Kielland Econet A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings-

Læs mere

EN Requirements for measurement sections and sites and for the measurement objective, plan and report. EN 15259:2007. Martin R.

EN Requirements for measurement sections and sites and for the measurement objective, plan and report. EN 15259:2007. Martin R. EN 15259 Requirements for measurement sections and sites and for the measurement objective, plan and report. Martin R. Angelo EN15259 AF 2010 05 1 Indhold Standarden er primært for måleinstitutter, der

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Det vurderes i det lys ikke, at der er behov for at igangsætte yderligere initiativer overfor disse stoffer.

Det vurderes i det lys ikke, at der er behov for at igangsætte yderligere initiativer overfor disse stoffer. NOTAT Kemikalier J.nr. Ref. sidye Den 25. marts 2015 Udkast til Strategi for risikohåndtering af Na og Ca hypochlorit 1. Resume Na og Ca hypoklorit anvendes i store mængder i EU og DK, bl.a. i høj grad

Læs mere

Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016

Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016 Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI 28. september 2016 Den gode investering Veldrevne selskaber, der tager ansvar for deres omgivelser og udfordringer, er bedre

Læs mere

Miljøeffektiv rensning af højpotent medicin i sygehusspildevand - MERMISS

Miljøeffektiv rensning af højpotent medicin i sygehusspildevand - MERMISS Miljøeffektiv rensning af højpotent medicin i sygehusspildevand - MERMISS To spor Status for MERMISS pilotprojektet Præsentation af kortlægningsresultater for udledning af lægemidler fra AUH Parterne i

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden

SIKKERHEDSDATABLAD. PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden SIKKERHEDSDATABLAD PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden Identifikation af stoffet eller blandingen Produktnavn 50 mm MgSO4 Identifikation af selskab/virksomhed Life

Læs mere

Markant fald i forbruget af sove- og angstdæmpende medicin

Markant fald i forbruget af sove- og angstdæmpende medicin Markant fald i forbruget af sove- og angstdæmpende medicin - en analyse af forbruget fra 2004 til begyndelsen af 2009 Indhold Resumé Baggrund Forbruget er faldet markant det sidste år Store regionale forskelle

Læs mere

Elektronisk interaktionskontrol

Elektronisk interaktionskontrol Elektronisk interaktionskontrol test og sammenligning af nationale databaser udarbejdet af : Kell E. Greibe og Mikkel Viggers Kell E. Greibe, Læge, M.I. stud. Baggrund for undersøgelsen Kan nationale interaktionsdatabaser

Læs mere

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering December 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved

Læs mere

Hospitalsspildevand - hvad kan hospitalerne forvente af krav fra kommunerne

Hospitalsspildevand - hvad kan hospitalerne forvente af krav fra kommunerne Hospitalsspildevand - hvad kan hospitalerne forvente af krav fra kommunerne -status og erfaringer med tilslutningstilladelser til hospitaler Morten Beha Pedersen, mop@hvidovre.dk FSTA 8. oktober 2015 Præsentation

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Østrogener i det danske vandmiljø

Østrogener i det danske vandmiljø Østrogener i det danske vandmiljø Jesper Kjølholt COWI A/S Survey of Estrogenic Activity in the Danish Aquatic Environment Del A: Miljøprojekt nr. 977, 2005 Del B: Miljøprojekt nr. 1077, 2006. COWI A/S,

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

Ansøgning om godkendelse af pesticider. Gælder fra 1. januar 2014.

Ansøgning om godkendelse af pesticider. Gælder fra 1. januar 2014. TABLE 1. Plant protection s: Chemical Category Product (new or renewal) Produktansøgni nger (nye eller forny) Type type 1. DK is the examining member state (E.g. Zonal RMS, new as in Dk, me-too or renewal

Læs mere

Medicinindkøb i Danmark!

Medicinindkøb i Danmark! Møde for svenske leverandører Medicinindkøb i Danmark! Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S Onsdag den 28.januar 2015 Amgros har været igennem en transformation fra indkøbsorganisation inden for sundhedsområdet

Læs mere

BILAG XV-RAPPORT EN EVALUERING AF DE MULIGE SUNDHEDSRISICI FORBUNDET MED GENBRUGSGUMMIGRANULAT ANVENDT SOM FYLDMATERIALE I KUNSTGRÆSBANER.

BILAG XV-RAPPORT EN EVALUERING AF DE MULIGE SUNDHEDSRISICI FORBUNDET MED GENBRUGSGUMMIGRANULAT ANVENDT SOM FYLDMATERIALE I KUNSTGRÆSBANER. BILAG XV-RAPPORT EN EVALUERING AF DE MULIGE SUNDHEDSRISICI FORBUNDET MED GENBRUGSGUMMIGRANULAT ANVENDT SOM FYLDMATERIALE I KUNSTGRÆSBANER Sammendrag Stofnavne: stoffer i genbrugsgummigranulat anvendt som

Læs mere

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Trends i salget af apoteksforbeholdt medicin Udviklingen i 1. kvartal 2014

Trends i salget af apoteksforbeholdt medicin Udviklingen i 1. kvartal 2014 Trends i salget af apoteksforbeholdt medicin Udviklingen i 1. kvartal 2014 Trends i salget af apoteksforbeholdt medicin fokuserer på de lægemidler eller lægemiddelgrupper, hvor der har været de største

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

18. maj 2011 PRODUKTRESUMÉ. for. Canaural, øredråber, suspension 0. D.SP.NR. 3209. 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Canaural

18. maj 2011 PRODUKTRESUMÉ. for. Canaural, øredråber, suspension 0. D.SP.NR. 3209. 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Canaural 18. maj 2011 PRODUKTRESUMÉ for Canaural, øredråber, suspension 0. D.SP.NR. 3209 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Canaural 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 g suspension indeholder: Aktive stoffer:

Læs mere

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Der findes mange situationer, hvor en bestemt størrelse ændres som følge af vekselvirkninger med

Læs mere

Salg af pesticider til brug i private haver 2010

Salg af pesticider til brug i private haver 2010 Miljøudvalget 0 MIU alm. del Bilag 55 Offentligt Salg af pesticider til brug i private haver 00 Notat udarbejdet for Miljøstyrelsen af Cowi. Indhold INDLEDNING 7 TIDLIGERE OPGØRELSER AF PESTICIDFORBRUGET

Læs mere

National workshop om hormonforstyrrende stoffer. Introduktion

National workshop om hormonforstyrrende stoffer. Introduktion National workshop om hormonforstyrrende stoffer Introduktion Pia Juul Nielsen, funktionsleder Miljøstyrelsen, Kemikalier Workshop om hormonforstyrrende stoffer 7/12 2006 1 Oversigt Hormonforstyrrende stoffer

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. 1. Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden

Sikkerhedsdatablad. 1. Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden Identifikation af stoffet eller præparatet Produktnavn YEPD-Stab Identifikation af selskab/virksomhed Life Technologies

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I. Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Aurovet, oralt pulver

PRODUKTRESUMÉ. for. Aurovet, oralt pulver 12. januar 2015 PRODUKTRESUMÉ for Aurovet, oralt pulver 0. D.SP.NR 24814 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Aurovet 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktivt stof: Chlortetracyclin (som chlortetracyclinhydrochlorid)

Læs mere

BLODDONORER OG MEDICIN

BLODDONORER OG MEDICIN BLODDONORER OG MEDICIN BLODDONORER OG MEDICIN Hvis du anvender medicin, er det vigtigt, at blodbanken kender de lægemidler, du tager. Både af hensyn til dig selv og af hensyn til modtageren af dit blod.

Læs mere

Learnings from the implementation of Epic

Learnings from the implementation of Epic Learnings from the implementation of Epic Appendix Picture from Region H (2016) A thesis report by: Oliver Metcalf-Rinaldo, oliv@itu.dk Stephan Mosko Jensen, smos@itu.dk Appendix - Table of content Appendix

Læs mere

Hormonforstyrrende stoffer og lægemidler i spildevand

Hormonforstyrrende stoffer og lægemidler i spildevand Miljøprojekt Nr. 799 2003 Hormonforstyrrende stoffer og lægemidler i spildevand Jesper Kjølholt, Per Nielsen og Frank Stuer-Lauridsen Cowi A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter

Læs mere

Teknisk notat. Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ påvirkning af jord og grundvand

Teknisk notat. Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ påvirkning af jord og grundvand Teknisk notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ

Læs mere

Ikke-parametriske tests

Ikke-parametriske tests Ikke-parametriske tests 2 Dagens menu t testen Hvordan var det nu lige det var? Wilcoxson Mann Whitney U Kruskall Wallis Friedman Kendalls og Spearmans correlation 3 t-testen Patient Drug Placebo difference

Læs mere

Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem. Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem

Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem. Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem Notat af 1. april 2003 Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem For alle patienter med et vist årligt lægemiddelforbrug

Læs mere

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings Rune Vinther Andersen, Ph.D. International Centre for Indoor Environment and Energy Baggrund 40 % af USA's samlede energiforbrug sker

Læs mere

Statistik for MPH: 7

Statistik for MPH: 7 Statistik for MPH: 7 3. november 2011 www.biostat.ku.dk/~pka/mph11 Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: 333-365, 381-383) Per Kragh Andersen 1 Fra den 6. uges statistikundervisning:

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

Ændringer i forbruget af hormoner til behandling af kvinder med gener i forbindelse med overgangsalderen

Ændringer i forbruget af hormoner til behandling af kvinder med gener i forbindelse med overgangsalderen Ændringer i forbruget af hormoner til behandling af kvinder med gener i forbindelse med overgangsalderen Indhold Baggrund...2 Metode...2 Resumé...3 Resultater...4 Forbruget...5 Nye brugere...7 Behandlingsforløb...8

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Equimucin Vet., oralt pulver

PRODUKTRESUMÉ. for. Equimucin Vet., oralt pulver 29. oktober 2009 PRODUKTRESUMÉ for Equimucin Vet., oralt pulver 0. D.SP.NR. 22316 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Equimucin Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktivt stof: Acetylcystein 2 g Alle

Læs mere

Hvorfor bliver der ikke udviklet nogen nye bekæmpelsesmidler?? Martin Clausen Syngenta Crop Protection Mob: 24 47 84 02

Hvorfor bliver der ikke udviklet nogen nye bekæmpelsesmidler?? Martin Clausen Syngenta Crop Protection Mob: 24 47 84 02 Hvorfor bliver der ikke udviklet nogen nye bekæmpelsesmidler?? Martin Clausen Syngenta Crop Protection Mob: 24 47 84 02 det gør der heldigvis også. men større krav, højere pris og længere tid. Hvad koster

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

Hvor kommer mikroplasten fra?

Hvor kommer mikroplasten fra? IDA Miljø Hvor kommer mikroplasten fra? Carsten Lassen, COWI Foto: IVL IDA Miljø, "Mikroplastik et miljøproblem men hvor stort?" 27. oktober 2015 1 27. OKTOBER 2015 IDA MILJØ SEMINAR OM MIKROPLAST Microplastics

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Udarbejdet: 28-04-2014 SDS version: 1.1

Sikkerhedsdatablad. Udarbejdet: 28-04-2014 SDS version: 1.1 Sikkerhedsdatablad Udarbejdet: 28042014 SDS version: 1.1 PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Prnr.: Handelsnavn: Dem. Vand Produkt nr.:

Læs mere

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Workshop om "Prioritering af Indeklimasager" Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration nr. 2, 2010 Afdampningskriterier

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

denne registrering kun gælder for UHFHSWSOLJWLJ medicin. Desuden er medicin, der udleveres direkte fra sygehusene, ikke med i registret.

denne registrering kun gælder for UHFHSWSOLJWLJ medicin. Desuden er medicin, der udleveres direkte fra sygehusene, ikke med i registret. 8/,*+('(5,0(',&,1)25%58*(7 Medicinforbruget er ulige fordelt i de forskellige indkomst- og uddannelsesgrupper. Det viser en analyse på grundlag af lovmodellen. Analysen viser, at brug af en række former

Læs mere

Fejlbeskeder i SMDB. Business Rules Fejlbesked Kommentar. Validate Business Rules. Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1)

Fejlbeskeder i SMDB. Business Rules Fejlbesked Kommentar. Validate Business Rules. Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1) Fejlbeskeder i SMDB Validate Business Rules Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1) Business Rules Fejlbesked Kommentar the municipality must have no more than one Kontaktforløb at a time Fejl

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer

Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer NOTAT Kemikalier J.nr. 001-06320 Ref. logla Den 31. maj 2013 Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer 1. Resume Fluortelomerer og fluorpolymerer udgør størstedelen af den nuværende

Læs mere

AMGROS SYGEHUSMEDICIN 2015

AMGROS SYGEHUSMEDICIN 2015 AMGROS SYGEHUSMEDICIN 2015 REGIONERNES LÆGEMIDDELORGANISATION 1 REGIONERNES LÆGEMIDDELORGANISATION INDHOLD 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Forord Udgifterne til sygehusmedicin er stigende Nye behandlinger mod kræft,

Læs mere

HVORDAN FASTSÆTTES GRÆNSEVÆRDIER?

HVORDAN FASTSÆTTES GRÆNSEVÆRDIER? HVORDAN FASTSÆTTES GRÆNSEVÆRDIER? Cheftoksikolog Karl-Heinz Cohr Dansk Toksikologi Center ATV MØDE MILJØDEBAT GRÆNSEVÆRDIER - RISIKOASPEKTER SCHÆFFERGÅRDEN 16. juni 2004 HVORDAN FASTSÆTTES GRÆNSEVÆRDIER?

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor C.2-0 EUK 9. august 2005

Bilag Journalnummer Kontor C.2-0 EUK 9. august 2005 Europaudvalget, Sundhedsudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 244,SUU alm. del - Bilag 264 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1

Læs mere