Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del Bilag 337 Offentligt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 337 Offentligt"

Transkript

1 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del Bilag 337 Offentligt Strategisk forskning Årsskrift 2013/2014

2 Indhold 3 4 Forord Problemorienteret forskning er grobund for innovation Internationalt samarbejde styrker dansk forskning En superlys idé Demens et fælles, europæisk problem Strategiske forskeruddannelser skaber muligheder og løsninger En helt unik profil Et dyrt og slimet problem Det Strategiske Forskningsråds kvalitetsbegreb Offentligt-privat samarbejde gavner forskere og virksomheder Fra halm og affald til mad og medicin Smartere brug af eksisterende viden Solcelleprinteren Hospitalsindlæggelse hjemme på sofaen En lille chip blev til tre patenter og tre virksomheder Forskningens uregerlighed Nøgletal Bestyrelse og organisation De fik midler i år med strategisk forskning Sekretariatet Forsidefoto: Dennis Kunkel/Phototake/Polfoto

3 Forord Strategisk forskning har givet markante resultater Det Strategiske Forskningsråd styrker forskning med høj international gennemslagskraft, som har fokus på væsentlige samfundsudfordringer, og som potentielt kan bidrage til velstands- og velfærdsudvikling. Rådet blev etableret i I de forløbne ti år har rådet bevidst prioriteret at støtte forskning, som kan omsættes til værdiskabelse gennem offentligt-privat samarbejde med inddragelse af brugere og internationale parter. Rådet har gjort status over de markante resultater, som er opnået gennem ti år med strategisk forskning: Der er nu aktiv international deltagelse i hovedparten (82 procent) af rådets bevillinger.* Deltagelse i strategiske forskningsaktiviteter ruster til deltagelse i internationale forskningsprojekter. Der er privat deltagelse i 91 procent af rådets bevillinger.* Virksomhedsdeltagelsen styrker både grundforskningen og den anvendelsesorienterede forskning. Rådet har bidraget til uddannelse af knap ph.d.er. Ph.d.er uddannet i tværfaglige strategiske miljøer er attraktive for erhvervslivet. Den strategiske forskning styrker uddannelserne på universiteterne. Den høje grad af tværfaglighed og brugerinddragelse styrker den potentielle anvendelse af forskningen. Rådet har ydet forskningsfinansiering på ca. 6,5 mia. kr. Hertil kommer en medfinansiering på 4,4 mia. kr. Den gennemsnitlige bevillingstørrelse er vokset fra 4 mio. kr. til ca. 19 mio. kr. På de følgende sider præsenterer vi et lille udsnit af de forskningsaktiviteter, som rådet har støttet. Her kort før rådet nedlægges, vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke både nuværende og tidligere medlemmer af bestyrelsen og rådets programkomiteer for det store og meget engagerede arbejde, som har været helt afgørende for, at Det Strategiske Forskningsråd har fået så stor betydning både for dansk forskning og for det danske samfund. Jeg glæder mig til, at de mange positive erfaringer kan videreføres i Danmarks Innovationsfond. God læselyst! Marts 2014 Peter Olesen Formand for bestyrelsen Det Strategiske Forskningsråd * Tal for bevillinger uddelt i / Det Strategiske Forskningsråd

4 Interview: Strategisk forskning i Danmarks Innovationsfond Foto: Trine Bukh Problemorienteret forskning er grobund for innovation 4/ Det Strategiske Forskningsråd

5 Danmarks Innovationsfond I slutningen af 2013 blev der indgået et politisk forlig, som indebærer, at Det Strategiske Forskningsråd nedlægges 1. april Samtidig oprettes Danmarks Innovationsfond. Formanden for Det Strategiske Forskningsråd, Peter Olesen, forsætter i bestyrelsen for Danmarks Innovationsfond frem til udgangen af 2014 sammen med formanden for Højteknologifonden og formanden for Rådet for Teknologi og Innovation. Det danske samfund har brug for en fond, der kan arbejde strategisk inden for frie rammer og skabe grundlag for endnu mere forskningsbaseret innovation. Det vurderer formanden for Det Strategiske Forskningsråd, Peter Olesen, forud for oprettelsen af Danmarks Innovationsfond 1. april Håbet er samtidig, at fonden kan være katalysator for et styrket internationalt forskningssamarbejde. I de ti år, Det Strategiske Forskningsråd har eksisteret, har rådet haft en meget markant betydning i forhold til at styrke det offentlige-private samarbejde om forskning med fokus på løsning af væsentlige samfundsudfordringer, vurderer Peter Olesen, der har været formand for rådet siden Rådet har været katalysator for en udvikling, som ikke ville være kommet af sig selv. Et af de områder, Det Strategiske Forskningsråd har prioriteret særligt højt at være katalysator for, er internationalt samarbejde. Vi lever i en globaliseret verden med meget hård konkurrence. Hvis dansk forskning fortsat skal være i front, skal vi samarbejde med de bedste i verden. Kun derigennem kan vi sikre uddannelse af højt kvalificerede forskere og kandidater til både det offentlige og private, pointerer Peter Olesen. Det har afgørende betydning for dansk erhvervslivs konkurrenceevne på det globale marked og for udviklingen af den offentlige sektor. Det skaber grobund for den forskningsbaserede innovation, som Danmark skal leve af i fremtiden, fortæller Peter Olesen. Det er en slags dobbelt bundlinje, vi har: Vi skal både sørge for kapacitetsopbygning på universiteterne og omsætning af forskningen til innovation i det private og offentlige. Derfor er der også brug for investeringer i strategisk forskning fremover. Peter Olesen forudser, at den tværfaglige tilgang til løsning af væsentlige samfundsudfordringer, fx inden for sundhed, fødevarer, miljø, energi og transport, vil blive meget mere markant i internationale sammenhænge: EU har også taget tankegangen til sig se bare på Horizon2020. Vi har hårdt brug for strategisk forskning, som udføres i et offentligtprivat samarbejde og med inddragelse af relevante brugere. Det er den bedste garanti for, at forskningsresultaterne rent faktisk bliver anvendt af store og små virksomheder, offentlige myndigheder, sygehuse og uddannelsesinstitutioner. Danmarks Innovationsfond Af aftalen om Danmarks Innovationsfond fremgår det, at der skal være en balance mellem bevillingerne til strategisk forskning på den ene side og bevillingerne til teknologiudvikling og innovation på den anden side. Derfor forventer Peter Olesen, at mere end halvdelen af fondens bevillinger fortsat skal gå til strategisk forskning. Samtidig fremhæver Peter Olesen, at det danske samfund har brug for en fond, der kan arbejde strategisk inden for frie rammer og skabe grundlag for endnu mere forskningsbaseret innovation. Adspurgt om, hvor Danmarks Innovationsfond er om ti år, ønsker den afgående formand sig, at armslængden fra det politiske system bevares: Rådets fokus har da også fået det internationale samarbejde op i gear. I rådets første år var det under en fjerdedel af rådets bevillinger, hvor forskningen blev udført i et aktivt samarbejde med internationale forskere. I dag er det hovedreglen. Den dobbelte bundlinje: uddannelse og innovation Mere end halvdelen af rådets bevillinger anvendes til forskeruddannelse. Det betyder et vigtigt løft af den forskningsbaserede undervisning og dermed af de kommende kandidaters kvalifikationer på strategisk vigtige områder. Samtidig lægger rådet stor vægt på, at forskningen er problemorientret og foregår i tværfaglige miljøer i et tæt samspil med brugere. For det første håber jeg, at fonden eksisterer om ti år, og at fonden får lov til at lave langsigtet strategisk planlægning uden hyppige, politisk bestemte justeringer. Jeg håber også, fonden har vist sig som en effektiv katalysator for offentligprivat samarbejde om forskning og innovation på højt internationalt niveau og med vægt på brugerinddragelse, og at fonden har været katalysator for en yderligere styrkelse af internationalt samarbejde om forskning og innovation. 5/ Det Strategiske Forskningsråd

6 Internationalt samarbejde styrker dansk forskning Det har været et erklæret mål for Det Strategiske Forskningsråd, at rådets bevillinger skal bidrage til et styrket internationalt forskningssamarbejde. Derfor har der været fokus på at øge andelen af bevillinger med internationale samarbejdspartnere. Bilateralt samarbejde: åbner døre for danske forskere, der gerne vil samarbejde med forskere i nye vækstlande, som danskere traditionelt ikke har samarbejdet med tidligere, og hvor samarbejde kan være forbundet med barrierer af forskellig art giver dansk erhvervsliv nye muligheder på hastigt voksende markeder, der ofte også er sværere at få adgang til, end dem Danmark traditionelt samarbejder med Derudover har rådet indgået bilaterale samarbejdsaftaler med Indien, Kina, Brasilien og Sydkorea og deltager i en række multilaterale samarbejder i europæisk regi. Deltagelse i multilateralt europæisk forskningssamarbejde Deltagelse i det europæiske forskningssamarbejde inden for områder af strategisk betydning for Danmark åbner muligheder for udbygning af forskningssamarbejdet på tværs af landene og for indflydelse på opslagene inden for Horizon2020. Derfor har Det Strategiske Forskningsråd siden 2009 øget sit europæiske engagement ved at afsætte en stigende pulje til fælleseuropæiske forskningsprojekter. De enkelte bevillinger er mindre end typiske bevillinger fra rådet, men er strategisk vigtige for at fremme gode samarbejder mellem de bedste forskere i Europa. giver adgang til store dele af den globale viden er en langsigtet investering med stort forskningsmæssigt og erhvervsmæssigt potentiale styrker dansk forskning, fordi det udføres i samarbejde med højt kvalificerede internationale forskere sikrer forskermobilitet de kloge hoveder kommer til Danmark, og de danske forskere kan få adgang til forskningsophold i nogle af de bedste internationale miljøer. 6/ Det Strategiske Forskningsråd

7 Midler afsat til fælleseuropæiske projekter Mio. kr Det Strategiske Forskningsråd deltager i europæisk samarbejde inden for følgende programmer: BONUS: Joint Baltic Sea Research and Development Programme JPI: Agriculture, Food Security and Climate Change Urban Europe Neurodegenerative Diseases Antimicrobial Resistance Healthy Diet for a Healthy Life More Years, Better Lives Water Climate Oceans ERA-net: Industrial Biotechnology 2 ELECTROMOBILITY+ ICT and robotics in agriculture Animal Health and Welfare (ANIHWA) EUPHRESCO 2 (plant health) Human Infectious Diseases Sustainable Food Synthetic Biology Fisheries, Aquaculture and Seafood Processing Plant Sciences. Bevillinger til bilaterale projekter Mio. kr Sydkorea Brasilien Indien Kina Antal bevillinger og andel med aktive internationale partnere * Antal bevillinger % % % % % % 82% % 80% 60% 40% 20% 0% Antal bevillinger Antal bevillinger med internationale partnere Andel af bevillinger med internationale partnere * Figuren omfatter strategiske forskningsprojekter, -alliancer og -centre samt SPIR. 7/ Det Strategiske Forskningsråd

8 Nanofotonik: Mod bedre og billigere dioder En superlys idé 8/ Det Strategiske Forskningsråd

9 I Kina har man faciliteter og ekspertise i at arbejde med stort og følsomt udstyr, mens man i Danmark er god til nanofabrikering. Hayian Ou Lektor, DTU Fotonik Fremtidens lyskilde er dioder også kendt som LED er (Light Emitting Diodes). I et tæt danskkinesisk samarbejde forsker Haiyan Ou i dioder, som er langt mere energieffektive end traditionelle lyskilder. Adgang til kinesiske faciliteter og viden hjælper Danmark med at blive førende inden for fremtidens lysteknologi og superdioderne kan bruges i alt fra computerskærme til solcellepaneler. Kunstig belysning er essentiel for vores samfund. Vi har brug for gadebelysning og forskellige former for indendørs belysning; og vi har brug for lys til displays i telefoner og til fladskærme i fjernsyn og computere. I det perspektiv har dioder et enormt miljøvenligt potentiale og udgør et nyt, stort globalt marked. Udfordringerne med dioder har dog hidtil været, at de generelt ikke er så lysstærke, og at de er dyre at producere. Dette har begrænset et bredt kommercielt gennembrud. Foto: Oanh /Scanpix Men det er kinesiskfødte Hayian Ou, der er lektor ved DTU, i fuld gang med at ændre på. Hun leder den danske del af det bilaterale forskningsprojekt SBLED Super Bright LEDs som forsker i og udvikler nye, superskarpe dioder, der tilmed er billige at producere. De kinesiske partnere i projektet, Chinese Academy of Science og Beijing

10 Jiaotong University, er begge førende inden for LED-området og er med til at bringe forskningsprojektet op i verdensklasse. elektricitet. På den måde kan de nye dioder også bruges til forbedret elproduktion, hvilket Hayian Ou allerede har sikret sig et patent til. Nanokrystaller bryder lyset bedre Ved hjælp af den seneste forskning inden for nanofotonik, altså ingeniørkunsten om manipulation af lys og optik i molekylærskala, omdanner Hayian Ous dioder mere elektricitet til lys end traditionelle dioder, der taber en væsentlig del af elektriciteten som varme. Desuden er overfladen på de nye dioder præget med huller med nanopartikler af sølv, som forstærker lysudstrålingen til omgivelserne. På den måde forventes Haiyan Ous superdioder at blive 10 til 20 procent mere lysstærke end traditionelle LED er. Superdioderne har med andre ord et meget stort anvendelsesområde. Et mål med forskningsprojektet er da også at forbedre Danmarks konkurrenceevne på LED-området og gennem samarbejde med nogle af de bedste partnere i Kina at gøre Danmark førende inden for fremtidens lysteknologi. Derfor har Haiyan Ou startet sin egen virksomhed med en type superdioder, der allerede er klar til at blive markedsført. Sammen med Danmarks Innovationscenter i Shanghai forsøger hun at promovere dioderne og at få dem sat i masseproduktion i Kina. Ved at optimere allerede benyttede produktionsmetoder for LED er og billigere materialer kan de nye superdioder fabrikeres væsentligt billigere. Superdioderne vil kunne anvendes inden for mange sektorer og i mange produkter, der anvender kunstige lyskilder. Mere lyseffektive dioder giver lyskilder og apparater, der anvender mindre strøm eller kræver færre dioder for at afgive en ønsket lysstyrke. Superdioden klar til produktion De nye dioder kan ikke bare anvendes som lysgivere, men også som lysfangere, fx i solcellepaneler. Ligesom de nye dioder afgiver væsentligt mere lys, når de modtager elektricitet, vil de også, når de modtager lys, afgive mere Selvom der er gode perspektiver i det bilaterale samarbejde, kan det være en stor udfordring at planlægge og udføre så teknisk krævende og kompleks forskning som nanoteknologi på to forskellige kontinenter. Derfor er god planlægning og koordinering essentiel. Samarbejde på tværs af kloden Projektets tre partnere har daglig kontakt via e- mail eller holder møder i Kina og Danmark. Dette har etableret et nært og venskabeligt danskkinesisk samarbejde. Samtidig bidrager Haiyan Ous kinesiske baggrund til at spænde over de sproglige og kulturelle forskelle, der ellers ofte kan gøre samarbejde mellem Europa og Asien svært. Vinder af Strategic Research Awards 2013 Haiyan Ou (tv.) modtog i 2013 en af de første Strategic Research Awards for forskning med særligt højt innovationspotentiale. Strategic Research Awards gives til forskere, der udfører fremragende forskning med særlige strategiske kendetegn. Prisen er på kr. og kan bruges til forskningsaktiviteter og kompetenceudvikling. På billedet ses desuden rådets formand Peter Olesen og den anden prismodtager, Filippo Bosco fra DTU Nanotech. 10/ Det Strategiske Forskningsråd

11 Fremtidens lyskilde Almindelig LED LED er er 20 gange mere lysstærke end traditionelle glødepærer og fem gange stærkere end lysstofrør. Traditionelle LED er har en effektivitet på lumen per watt, mens SBLED erne kan komme til at have en efficiens på lumen per watt. Det er en forøgelse på %. Levetiden forventes at være den samme. SBLED 150 Lm/W 100 Lm/W Nanohuller Snittegning af overfladen på en SBLED overfor en almindelig LED. Der er huller præget ned i overfladen. I bunden af hullerne, er der nanopartikler af sølv. Denne særlige overfladebehandling fokuserer og forstærker diodens lysudstråling, så den ikke er vilkårlig, som de traditionelle dioder. 50 Lm/W 0 Lm/W Og med en god kommunikation mellem parterne er vejen banet for, at begge parter får mest muligt ud af samarbejdet: Fordelen er, at vi komplementerer hinanden enormt godt, fortæller Haiyan Ou. I Kina har man faciliteter og ekspertise i at arbejde med stort og følsomt udstyr, mens man i Danmark er god til nano-fabrikering. På DTU ville vi ikke kunne nå vores kinesiske partneres niveau lige så hurtigt, hvis ikke det var for det her samarbejde. På den måde giver det internationale samarbejde enormt god mening. Superstærke lysdioder Dioder anvender meget lidt strøm og har lang levetid. Dioder kan anvendes i alle kunstige lyskilder fx gadebelysning, indendørsbelysning eller fladskærme. Super Bright LED er er særligt lysstærke dioder, der bedre omsætter elektricitet til lys og forstærker lysudstrålingen til omgivelserne. 11/ Det Strategiske Forskningsråd

12 Biomarkører: Internationalt samarbejde gør danske forskere bedre Demens et fælles, europæisk problem For et lille land som Danmark er samarbejde med andre lande afgørende, når vi møder store samfundsudfordringer som demenssygdomme. I dag har ca. 7 mio. europæere Alzheimers eller beslægtede demenssygdomme, og tallet vil stige i takt med, at Europas befolkning bliver ældre. I Joint Programming Initiative for Neurodegenerative Diseases (JPND) arbejder en række europæiske lande sammen om de udfordringer, der er forbundet med demenslidelser. En af udfordringerne inden for demensforskningen er at harmonisere de metoder, man bruger til at diagnosticere sygdommene med. De skal gerne være ensartede i praksis og i forskningsmæssig sammenhæng. Det arbejder professor Gunhild Waldemar fra Københavns Universitet med i JPND-projektet Biomarkers for Alzheimer s 12/ Det Strategiske Forskningsråd

13 Det er meget værdifuldt for Danmark, at vores forskning er sammenlignelig i international målestok. Gunhild Waldemar Leder, Nationalt Forskningscenter for Demens på Rigshospitalet. disease and Parkinson s disease. Formålet med projektet er at identificere tidlige biokemiske forandringer i hjernen og muliggøre hurtigere diagnosticering af Alzheimers og Parkinsons sygdom. Det er meget værdifuldt for Danmark, at vores forskning er sammenlignelig i international målestok, fortæller Gunhild Waldemar, som også leder Nationalt Forskningscenter for Demens på Rigshospitalet. Det gør den ikke blot anvendelig i internationalt regi, men det vil også på sigt være en styrke for den danske medicoindustri. Gennem de danske forskere vil virksomhederne være koblet op på det rette internationale netværk af forskere og metoder, og de vil være med på vognen, når det teknologisk bliver muligt at udvikle og producere medicin mod demenssygdomme. En familie af forskningsnationer JPND er et af i alt ni Joint Programming Initiatives, som Det Strategiske Forskningsråd deltager i på vegne af Danmark. Professor Mogens Hørder har siddet i JPND s executive board siden 2009 og har været med til at identificere de områder, hvor der er et særligt stort behov for forskning inden for neurodegenerative lidelser. Initiativet fokuserer ikke blot på forskning, der kan have stor betydning for det enkelte individ men også på de potentielt meget store sundheds- og samfundsøkonomiske gevinster: Danmark er med i en familie af forskningsnationer, som alle står med en kolossal udfordring inden for dette område. Ingen af os kan dække området forskningsmæssigt på egen hånd. Og særligt som en lille nation er det en stor gevinst, da vi målrettet kan koble os på forskningsområder, hvor vi enten har de bedste forudsætninger eller det største behov, fortæller Mogens Hørder og fortsætter: Vi har ikke et nationalt strategisk forskningsprogram inden for neurodegenerative sygdomme, men her kan vi høste resultater fra det samlede program. Og i kraft af at vi har været med fra starten, har vi haft en betydelig indflydelse på arbejdet. I 2040 vil demens koste mia. kr. om året I Europa lever ca. 7 mio. mennesker med Alzheimers sygdom og andre beslægtede demenslidelser, og udgifterne til demenssygdomme er ca. 130 milliarder euro årligt. Da andelen af ældre i den europæiske befolkning stiger voldsomt, forventes antallet af patienter og de tilknyttede udgifter at blive fordoblet hvert tyvende år. Knap danskere menes at have en demenssygdom. Tallet forventes at stige til i De direkte omkostninger ved demens i Danmark anslås i dag at ligge på mellem mia. kr. om året. Samarbejde om forskning i Europa: JPI er Joint Programming Initiatives (JPI er) er strategiske samarbejder, som fokuserer og mobiliserer forskningsressourcer i retning af store samfundsmæssige udfordringer. Danmark deltager gennem Det Strategiske Forskningsråd i ni JPI er. Siden 2009 har Det Strategiske Forskningsråd afsat 57,6 mio. kr. til JPI-forskningsopslag. Det store og stigende antal demenspatienter kræver stærkere fokus på forskning i velfærdsteknologiske støttefunktioner inden for social- og sundhedstjenesten. Der er behov for nye løsninger her og nu, fastslår Mogens Hørder. Selv på kort sigt kan forskningen i velfærdsteknologi give mærkbare gevinster ude i kommunerne, som inden for ganske få år skal udvikle plejehjemsstrukturen, så den matcher behovene hos den stigende gruppe demenspatienter. Danmark har i forvejen en særlig styrke her. Gennem vores internationale forskningssamarbejde kan vi booste potentialet, og danske virksomheder kan drage hurtigt og direkte fordel af samarbejdet. Tempo og bevidsthed afgørende Og ifølge Gunhild Waldemar gør den stærke stigning i antallet af demensramte netop tempoet afgørende: For at imødegå denne samfundsmæssige udfordring skal der virkelig speedes op på forskningen. Og det kan vi kun ved at gå sammen internationalt. Vi er nødt til at matche hastigheden i den demografiske udvikling, ellers bliver den pris, vi som samfund kommer til at betale for demenslidelser meget stor. For Mogens Hørder er en større bevidsthed om samarbejdet afgørende for den fremtidige forskning: Det vil styrke brugerinddragelsen og kommunerne og sundhedsvæsenets deltagelse. Hvis det forsknings- og sundhedspolitiske fokus øges, vil Danmarks deltagelse kunne blive tungere, vores indflydelse på arbejdet i JPND større og vores evne til at trække forskningen i retning af vores interesser tilsvarende bedre. Jo mere opmærksomhed og medvirken vi kan få fra kommunerne og sundhedssektoren, jo større bliver vores udbytte, siger Mogens Hørder. Og det er jo det, der kendetegner strategisk forskning: at det er brugerne, der definerer behovet. 13/ Det Strategiske Forskningsråd

14

15 Strategiske forskeruddannelser skaber muligheder og løsninger Mere end halvdelen af de midler, Det Strategiske Forskningsråd bevilliger, går til uddannelse af ph.d.er og til postdocs. Et af målene med forskeruddannelser i et strategisk forskningsprojekt er at tiltrække og uddanne talentfulde forskerspirer. De bidrager til kapacitetsopbygningen på universiteterne og til løsning af væsentlige samfundsudfordringer i det offentlige og det private. Det Strategiske Forskningsråds bevillinger er desuden kulturbærere, fordi rådet fremmer samarbejde på tværs af institutioner mellem offentlig og privat forskning og mellem danske og udenlandske forskere. På den måde fremmes nyuddannede forskeres idegrundlag og tilgang til at løse et samfundsproblem strategisk. Det Strategiske Forskningsråd har fra sin oprettelse i 2004 bidraget til uddannelsen af knap ph.d.-studerende. Ph.d.er i strategiske forskningsprojekter får ofte en tværfaglig uddannelse, da strategisk forskning målrettes løsning af samfundsudfordringer, hvor netop en tværfaglig tilgang er nødvendig. Ph.d.er i strategiske forskningsprojekter uddannes i miljøer med fokus på internationalt samarbejde. I 2013 havde 82 procent af de bevilgede projekter forpligtende internationalt samarbejde. 15/ Det Strategiske Forskningsråd

16 Kompetenceopbygning: Videnoprustning på energiområdet En helt unik profil Siden Det Strategiske Forskningsråds oprettelse i 2004 har knap ph.d.-studerende indgået i strategiske forskningsprojekter, helt eller delvist finansieret af rådets bevillinger. Omkring en tredjedel af alle ph.d.erne er blevet uddannet inden for bæredygtig energi og miljø. Men hvilken erfaring giver det at blive uddannet i et stort, strategisk forskningsprojekt? En af de forskere, der har fået en uddannelse med midler fra Det Strategiske Forskningsråd, er Peter Stanley Jørgensen, som i dag er forsker ved DTU s Institut for Energikonvertering og -lagring, der ligger på Risø Campus lidt uden for Roskilde. Her er hans speciale 3D-billedkarakterisering, som blandt andet kan bruges til at optimere energiomsætningen i brændselsceller. Peter Stanley Jørgensen blev ansat som ph.d.- studerende i et af de første strategiske forskningscentre, som Det Strategiske Forskningsråd bevilgede, nemlig SERC, Strategic Electrochemistry Research Centre. Strategiske forskningscentre er i dag bevillinger på mindst 30 mio. kr., og i SERC er der blevet uddannet otte ph.d.er og syv postdocs. 16/ Det Strategiske Forskningsråd

17 Foto: Trine Bukh Det var helt klart en styrke at indgå i et center som SERC, fortæller Peter Stanley Jørgensen om sin ph.d.-uddannelse, som han påbegyndte i Han fremhæver særligt centerets halvårlige møder, hvor alle ph.d.-studerende skulle fremlægge deres projekter, som en god struktur for arbejdet. Og socialt gav det også rigtig meget at være en del af sådan en gruppe. Salamimetoden Fagligt set stak Peter Stanley Jørgensen dog lidt ud i gruppen af ph.d.-studerende. Hvor de fleste andre ph.d.er havde en baggrund inden for kemi og fysik, var Peter Stanley Jørgensens afsæt til at indgå i projektet en baggrund inden for matematisk modellering. I SERC brugte han den viden til at karakterisere elektroders strukturer for at forstå, hvorfor elektroderne i en brændselscelle er gode eller dårlige til at omsætte energi. Selve omsætningen af energi i en brændselscelle fra kemisk energi til elektrisk energi sker i såkaldte trefasegrænser, hvor de rette materialer er til stede, og hvor gasser (brint, ilt og vanddamp) har adgang via porer i elektroderne. For at karakterisere brændselscellen fotograferes den med et elektronmikroskop. Ved hjælp af en ionstråle og salamimetoden altså at snitte et tyndt stykke af ad gangen kan man gradvist snitte få nanometer af brændselscellen, mens man fotograferer. Billederne er så udgangspunkt for videre modellering og beregninger. En bred, tværfaglig indsats er ikke mulig, hvis man kun har én eller få ph.d.-studerende i et projekt. Mogens Bjerg Mogensen Professor, leder af SERC Unikke kompetencer Kombinationen af matematisk modellering og energiekspertise har givet Peter Stanley Jørgensen nogle ret unikke, tværfaglige kompetencer. Undervejs i ph.d.en kunne det være besværligt at skulle orientere sig i to faglige miljøer, men efter at ph.d.en var afsluttet, kunne kompetencerne bruges i mange forskellige sammenhænge. Grøn gas: brændsels- og elektrolyseceller En brændselscelle omdanner kemisk energi til elektrisk energi ved en elektrokemisk proces, hvor ilt og brint omdannes til elektricitet med vand og varme som restprodukt. Brændselsceller, der kører på brint, udleder hverken CO ² eller miljøskadelige partikler. SOFC er (solid oxide fuel cells, en bestemt type brændselscelle) kan også køre effektivt på naturgas. Naturgassen udnyttes mere effektivt i brændselscellen, end en gasturbine ville gøre det. Dermed udledes mindre CO ² pr. kwh. I den omvendte proces, elektrolyse, oplagres energi som brint eller som grøn gas (CO ² -neutral syntesegas). Det kan bruges til at lagre energi fra fluktuerende energikilder som fx vind og sol. Af den grønne gas kan man bl.a. lave CO ² -neutral syntetisk benzin, som kan anvendes i transportsystemer. Netop den tværfaglige ph.d.-profil fremhæves også af SERC s leder, professor Mogens Bjerg Mogensen, som en særlig styrke for strategiske forskningscentre. Når man skal forske i og udvikle brændselscelle- og elektrolyseteknologier, har man brug for en bred, tværfaglig indsats inden for discipliner som kemi, fysik, mekanik og matematik. Det er ikke muligt, hvis man kun har én eller få ph.d.-studerende i et projekt, fortæller centerlederen. Ny viden og projektteams Det tværfaglige ph.d.- og forskningsmiljø på SERC har afstedkommet i omegnen af 100 artikler og to patentansøgninger og bidraget til at styrke videngrundlaget hos Topsøe Fuel Cell, der producerer den type brændselscelle (SOFC, solid oxide fuel cell), som SERC mest har forsket i. Derudover har centeret også brugt den viden, man havde om brændselsceller, i nye sammenhænge. Et af resultaterne er en ny type oxygensensor, og en af de andre tidligere SERC-ph.d.er er derfor i dag i gang med et proof of concept - projekt i tæt kontakt med firmaet Dansensor i Ringsted i et forsøg på at få oxygensensoren frem til produktion. Også Peter Stanley Jørgensen anvender sin viden fra SERC i andre sammenhænge. Undervejs har vi udviklet nogle dataanalysemetoder, som også kan bruges på mange andre områder, fortæller forskeren. De kan fx anvendes på elektrolyseceller, batterier og materialer til magnetisk køling. Og det er jo noget at det sjove ved det, jeg kan at jeg får lov til at sætte mig ind i nye fagområder, hvor mine kompetencer kan bruges, og hvor jeg er en del af et større projektteam. På den måde kan det virkelig blive til noget. 17/ Det Strategiske Forskningsråd

18 Biofilm: Forskere går nye veje i jagten på virksom antibiotika Et dyrt og slimet problem 18/ Det Strategiske Forskningsråd

19 Når bakterier går sammen i en biofilm, dannes der lag af beskyttende overflader, som kan være næsten umulige at trænge igennem. Michael Givskov Professor, Center for Antimicrobial Research (CAR) Forskning i bakteriers kommunikationssystemer er nøglen til at helbrede mange af de kroniske, multiresistente infektioner, der hvert år rammer danskere. I forskningscenteret CAR arbejder kemikere, biologer og læger sammen for at udvikle helt nye lægemidler, der kan angribe en ældgammel forsvarsmekanisme hos bakterier: biofilm. Hvad har plak på tænderne, dårlig lugt i vaskemaskinen og kroniske infektioner med hinanden at gøre? Temmelig meget på mikroskopisk niveau. Alle tre skyldes nemlig bakterier, der slutter sig sammen og danner en slimet substans, man kalder biofilm og alle tre kan være ualmindeligt genstridige at gennembryde. Foto: Dennis Kunkel/Phototake/Polfoto Når bakterier går sammen i en biofilm, producerer de nogle kemiske strukturer, som danner flere lag af beskyttende overflader. De lag kan være næsten umulige at trænge igennem, fortæller professor Michael Givskov om det problem, som han og hans medarbejdere i Center for Antimicrobial Research (CAR) arbejder med. Den særlige overflade på biofilmen gør det svært for både menneskets immunsystem og antibiotika at bekæmpe denne type af infektioner. De seneste års forskning i biofilm har vist, at biofilm spiller en meget større rolle i menneske-

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om:

Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Fordeling af forskningsreserven i 2014 til tværgående forskningsinitiativer 31. oktober 2013 1 Aftale

Læs mere

Det strategiske forskningsråd nye projekter 2011

Det strategiske forskningsråd nye projekter 2011 Det strategiske forskningsråd nye projekter 2011 BIORESOURCE - Forøgelse af biomasseresourcen, dens kvalitet og bæredygtighed Projektets formål er at forske i optimering af produktionen af biomasse samt

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

BIO-VALUE bestyrelsesmøde. Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen

BIO-VALUE bestyrelsesmøde. Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen BIO-VALUE bestyrelsesmøde Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen Kriterier for udvælgelse 1) Markant samfundsudfordring, som kan være vækstdriver i Danmark 2) Bygge på et efterspørgselstræk 3) Bidrage

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Bioprocessering af proteinafgrøder

Bioprocessering af proteinafgrøder FOOD-SCIENCE-KU Bioprocessering af proteinafgrøder Keld Ejdrup Markedal Biokemi og Bioprocessering Institut for Fødevarevidenskab FOOD-SCIENCE-KU 7. Oktober 2014 - Agro Business Park Enhedens navn Udvikling

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Et medlemskab af SNU koster:

Et medlemskab af SNU koster: Et medlemskab af SNU koster: 200,- kr. for ordinære medlemmer 100,- kr. for studerende 500,- kr. for virksomheder Man kan melde sig ind i SNU på hjemmesiden www.naturvidenskab.net Kontingentet kan indbetales

Læs mere

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden Introduktion Innovationsfonden investerer i entreprenører, forskere og virksomheder for at opdyrke og omsætte

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter

Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter Af Lene Lange, Professor og Forskningsdirektør, Aalborg Universitet Præsentation af Aalborg Universitet København 1 af 31 Paradigmeskift:

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein

Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein Knud Erik Bach Knudsen Institut for Husdyrvidenskab knuderik.bachknudsen@anis.au.dk Punkter Præsentation af BioBase Præsentation af Grøn

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til?

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Af seniorforsker Claus Hedegaard Sørensen (chs@transport.dtu.dk), DTU Transport og referent for transportpanelet under Copenhagen Research Forum. Manchet: Et

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK 7. maj 2013 INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK Peder Holk Nielsen, CEO Novozymes A/S REJSEN GÅR LANGT TILBAGE? Enzymer til øl og malt har været kendt i århundreder 1870 erne Osteløbe

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Det interdisciplinære Nanoscience Center. Interdisciplinary Nanoscience Center Aarhus Universitet, Danmark www.inano.au.dk

Det interdisciplinære Nanoscience Center. Interdisciplinary Nanoscience Center Aarhus Universitet, Danmark www.inano.au.dk Det interdisciplinære Nanoscience Center Interdisciplinary Nanoscience Center Aarhus Universitet, Danmark www.inano.au.dk Hvem arbejder ved inano og AU Nøgletal 2009 Aarhus Universitet inano Akademisk

Læs mere

Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling

Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Att.: Charlotte Pedersen Den 13. maj 2005 Sagsnr. 200500436 Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk

Læs mere

Bilag om det forskningsfinansierende system 1

Bilag om det forskningsfinansierende system 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om det forskningsfinansierende

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Prof. (mso) Dr. rer. nat., Sektionsleder Anvendt Elektrokemi Program Modul Program 1 Introduktion

Læs mere

Anolytech Disinfection System. Få en sundere virksomhed med desinfektion

Anolytech Disinfection System. Få en sundere virksomhed med desinfektion Anolytech Disinfection System Få en sundere virksomhed med desinfektion Bakterier er dyre Bakterier, vira, svampe og andre mikroorganismer findes overalt. De udgør ofte et stort problem for landbruget,

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø

Læs mere

EU-Kommissionen fremlagde sidste

EU-Kommissionen fremlagde sidste Branche Ny lovgivning for klinisk forskning på vej igennem EU-systemet EU-Kommissionen vil styrke og ikke mindst effektivisere rammerne for gennemførelse af kliniske forsøg i Europa og har derfor fremlagt

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk -

Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk - Kontakt undertegnede for salg/rådgivning Jan L. Nielsen - T. +45 4272 4585 M. jln@eco- systems.dk - www.eco- systems.dk Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk - Hvordan virker HG Light sammen med LED-belysning?

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater

Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater Ved Maria Theresa Norn Chefkonsulent, PhD DAMVAD 1 Hvad ville vi (og hvorfor) Udgangspunktet: Interdisciplinær

Læs mere

BACHELOR- UDDANNELSER

BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvi københavns univer Med fokus på sundhed og sygdom hos mennesker og dyr bacheloruddannelser på sund VELKOMMEN

Læs mere

1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi...

1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi... . 1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi... 4 Etiske overvejelser... 4 Dialog med omverdenen... 4

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Virksomhed 4 pharma september 2015

Virksomhed 4 pharma september 2015 4 pharma september 2015 Pcovery arbejder metodisk og målrettet på at skabe en helt ny klasse af lægemidler til behandling af alvorlige svampeinfektioner hos svækkede patienter. Firmaet blev startet på

Læs mere

Bioøkonomi, det stærkeste kort til Grønne løsninger, Jobskabelse og Udvikling -også i udkants-dk. Lene Lange Professor Aalborg Universitet, Danmark

Bioøkonomi, det stærkeste kort til Grønne løsninger, Jobskabelse og Udvikling -også i udkants-dk. Lene Lange Professor Aalborg Universitet, Danmark Bioøkonomi, det stærkeste kort til Grønne løsninger, Jobskabelse og Udvikling -også i udkants-dk Lene Lange Professor Aalborg Universitet, Danmark Bioøkonomiens potentiale Bioøkonomien kan bidrage effektivt

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde.

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde. VIFU Videncenter for fødevareudvikling Att.: Gunhild Brynning Nupark 51 7500 Holstebro Konsulentopgave Århus, 10. januar 2011 1 1. Effektmåling i projekt Innovation i øjenhøjde v/hans Henrik Bruhn, Operatøropgave:

Læs mere

Transportforskningserfaringer i Danmark

Transportforskningserfaringer i Danmark Transportforskningserfaringer i Danmark Professor oan@transport.dtu.dk TØF Transportforskningskonference 19/9-2008 Om indlægget Hvorfor transportforskning? Historisk vue på den danske transportforskning

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther kwi@greenhydrogen.dk Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

Testet i udlandet. Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 11-11-2013. Forfatter: Janus Vang, Ph.D.

Testet i udlandet. Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 11-11-2013. Forfatter: Janus Vang, Ph.D. 11-11-2013 Testet i udlandet Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 Forfatter: Janus Vang, Ph.D. ANSVARLIG: REGIN W. DALSGAARD, BESTYRELSESFORMAND FOR VINNUFRAMI INTRODUKTION Færøernes

Læs mere

Case: Potentialer, danske styrkepositioner og barrierer ift. værdikæder med fokus på foder (inklusiv foderingredienser), v. Asbjørn Børsting, DLG

Case: Potentialer, danske styrkepositioner og barrierer ift. værdikæder med fokus på foder (inklusiv foderingredienser), v. Asbjørn Børsting, DLG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Enhed/initialer: CFI /LBO/LASJUU/MORBLO/KABINI Sagsnr.: 13-835-000032 Dato: 7. marts 2014 Sammenfatning fra 2. møde i bioøkonomipanelet,

Læs mere

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre!

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre! Varmepumper Danfoss Heat Pumps VP Claus Bo Jacobsen Vind til Varme og Transport København, 22. oktober 2009 25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi

Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Det Nationale Bioøkonomipanel Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Udtalelse fra Det Nationale Bioøkonomipanel September 2014 Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Udtalelse

Læs mere

Sundhedsområdet i et systemskifte! - Rammesættende udviklingstrends

Sundhedsområdet i et systemskifte! - Rammesættende udviklingstrends Sundhedsområdet i et systemskifte! - Rammesættende udviklingstrends Region Midtjyllands Megasatsning på erhverv-sundhed Leif Jakobsen Drivkræfter og udviklingstendenser Forventninger Teknologi Sundhedssektoren

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Invester i det grønne felt

Invester i det grønne felt Invester i det grønne felt Kinas Marked Teknologi Kapital God Virksomhed (aktie) Kina Hvorfor Kina? Konkurrencedygtig: Handelsoverskud på 200 mia. US$ understreger hvor konkurrencedygtige kinesiske virksomheder

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

NGG Studieretning X: MA-FY-KE

NGG Studieretning X: MA-FY-KE Studieretning NGG Studieretning X: MA-FY-KE Matematik A - Fysik B - Kemi B Disse sider indeholder en række links til uddannelsessteder og bekendtgørelser etc. Derfor ligger de også på skolens hjemmeside.

Læs mere

Opslag om forskningsprojekter:

Opslag om forskningsprojekter: Forsvarsakademiets Bedømmelsesudvalg Opslag 2015 Opslag om forskningsprojekter: Cybersikkerhed og IKT-infrastruktur, som understøtter samfundsvigtige funktioner Ansøgningsfrist: Mandag den 02.03.2015 kl.16.00

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere