Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del Bilag 337 Offentligt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 337 Offentligt"

Transkript

1 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del Bilag 337 Offentligt Strategisk forskning Årsskrift 2013/2014

2 Indhold 3 4 Forord Problemorienteret forskning er grobund for innovation Internationalt samarbejde styrker dansk forskning En superlys idé Demens et fælles, europæisk problem Strategiske forskeruddannelser skaber muligheder og løsninger En helt unik profil Et dyrt og slimet problem Det Strategiske Forskningsråds kvalitetsbegreb Offentligt-privat samarbejde gavner forskere og virksomheder Fra halm og affald til mad og medicin Smartere brug af eksisterende viden Solcelleprinteren Hospitalsindlæggelse hjemme på sofaen En lille chip blev til tre patenter og tre virksomheder Forskningens uregerlighed Nøgletal Bestyrelse og organisation De fik midler i år med strategisk forskning Sekretariatet Forsidefoto: Dennis Kunkel/Phototake/Polfoto

3 Forord Strategisk forskning har givet markante resultater Det Strategiske Forskningsråd styrker forskning med høj international gennemslagskraft, som har fokus på væsentlige samfundsudfordringer, og som potentielt kan bidrage til velstands- og velfærdsudvikling. Rådet blev etableret i I de forløbne ti år har rådet bevidst prioriteret at støtte forskning, som kan omsættes til værdiskabelse gennem offentligt-privat samarbejde med inddragelse af brugere og internationale parter. Rådet har gjort status over de markante resultater, som er opnået gennem ti år med strategisk forskning: Der er nu aktiv international deltagelse i hovedparten (82 procent) af rådets bevillinger.* Deltagelse i strategiske forskningsaktiviteter ruster til deltagelse i internationale forskningsprojekter. Der er privat deltagelse i 91 procent af rådets bevillinger.* Virksomhedsdeltagelsen styrker både grundforskningen og den anvendelsesorienterede forskning. Rådet har bidraget til uddannelse af knap ph.d.er. Ph.d.er uddannet i tværfaglige strategiske miljøer er attraktive for erhvervslivet. Den strategiske forskning styrker uddannelserne på universiteterne. Den høje grad af tværfaglighed og brugerinddragelse styrker den potentielle anvendelse af forskningen. Rådet har ydet forskningsfinansiering på ca. 6,5 mia. kr. Hertil kommer en medfinansiering på 4,4 mia. kr. Den gennemsnitlige bevillingstørrelse er vokset fra 4 mio. kr. til ca. 19 mio. kr. På de følgende sider præsenterer vi et lille udsnit af de forskningsaktiviteter, som rådet har støttet. Her kort før rådet nedlægges, vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke både nuværende og tidligere medlemmer af bestyrelsen og rådets programkomiteer for det store og meget engagerede arbejde, som har været helt afgørende for, at Det Strategiske Forskningsråd har fået så stor betydning både for dansk forskning og for det danske samfund. Jeg glæder mig til, at de mange positive erfaringer kan videreføres i Danmarks Innovationsfond. God læselyst! Marts 2014 Peter Olesen Formand for bestyrelsen Det Strategiske Forskningsråd * Tal for bevillinger uddelt i / Det Strategiske Forskningsråd

4 Interview: Strategisk forskning i Danmarks Innovationsfond Foto: Trine Bukh Problemorienteret forskning er grobund for innovation 4/ Det Strategiske Forskningsråd

5 Danmarks Innovationsfond I slutningen af 2013 blev der indgået et politisk forlig, som indebærer, at Det Strategiske Forskningsråd nedlægges 1. april Samtidig oprettes Danmarks Innovationsfond. Formanden for Det Strategiske Forskningsråd, Peter Olesen, forsætter i bestyrelsen for Danmarks Innovationsfond frem til udgangen af 2014 sammen med formanden for Højteknologifonden og formanden for Rådet for Teknologi og Innovation. Det danske samfund har brug for en fond, der kan arbejde strategisk inden for frie rammer og skabe grundlag for endnu mere forskningsbaseret innovation. Det vurderer formanden for Det Strategiske Forskningsråd, Peter Olesen, forud for oprettelsen af Danmarks Innovationsfond 1. april Håbet er samtidig, at fonden kan være katalysator for et styrket internationalt forskningssamarbejde. I de ti år, Det Strategiske Forskningsråd har eksisteret, har rådet haft en meget markant betydning i forhold til at styrke det offentlige-private samarbejde om forskning med fokus på løsning af væsentlige samfundsudfordringer, vurderer Peter Olesen, der har været formand for rådet siden Rådet har været katalysator for en udvikling, som ikke ville være kommet af sig selv. Et af de områder, Det Strategiske Forskningsråd har prioriteret særligt højt at være katalysator for, er internationalt samarbejde. Vi lever i en globaliseret verden med meget hård konkurrence. Hvis dansk forskning fortsat skal være i front, skal vi samarbejde med de bedste i verden. Kun derigennem kan vi sikre uddannelse af højt kvalificerede forskere og kandidater til både det offentlige og private, pointerer Peter Olesen. Det har afgørende betydning for dansk erhvervslivs konkurrenceevne på det globale marked og for udviklingen af den offentlige sektor. Det skaber grobund for den forskningsbaserede innovation, som Danmark skal leve af i fremtiden, fortæller Peter Olesen. Det er en slags dobbelt bundlinje, vi har: Vi skal både sørge for kapacitetsopbygning på universiteterne og omsætning af forskningen til innovation i det private og offentlige. Derfor er der også brug for investeringer i strategisk forskning fremover. Peter Olesen forudser, at den tværfaglige tilgang til løsning af væsentlige samfundsudfordringer, fx inden for sundhed, fødevarer, miljø, energi og transport, vil blive meget mere markant i internationale sammenhænge: EU har også taget tankegangen til sig se bare på Horizon2020. Vi har hårdt brug for strategisk forskning, som udføres i et offentligtprivat samarbejde og med inddragelse af relevante brugere. Det er den bedste garanti for, at forskningsresultaterne rent faktisk bliver anvendt af store og små virksomheder, offentlige myndigheder, sygehuse og uddannelsesinstitutioner. Danmarks Innovationsfond Af aftalen om Danmarks Innovationsfond fremgår det, at der skal være en balance mellem bevillingerne til strategisk forskning på den ene side og bevillingerne til teknologiudvikling og innovation på den anden side. Derfor forventer Peter Olesen, at mere end halvdelen af fondens bevillinger fortsat skal gå til strategisk forskning. Samtidig fremhæver Peter Olesen, at det danske samfund har brug for en fond, der kan arbejde strategisk inden for frie rammer og skabe grundlag for endnu mere forskningsbaseret innovation. Adspurgt om, hvor Danmarks Innovationsfond er om ti år, ønsker den afgående formand sig, at armslængden fra det politiske system bevares: Rådets fokus har da også fået det internationale samarbejde op i gear. I rådets første år var det under en fjerdedel af rådets bevillinger, hvor forskningen blev udført i et aktivt samarbejde med internationale forskere. I dag er det hovedreglen. Den dobbelte bundlinje: uddannelse og innovation Mere end halvdelen af rådets bevillinger anvendes til forskeruddannelse. Det betyder et vigtigt løft af den forskningsbaserede undervisning og dermed af de kommende kandidaters kvalifikationer på strategisk vigtige områder. Samtidig lægger rådet stor vægt på, at forskningen er problemorientret og foregår i tværfaglige miljøer i et tæt samspil med brugere. For det første håber jeg, at fonden eksisterer om ti år, og at fonden får lov til at lave langsigtet strategisk planlægning uden hyppige, politisk bestemte justeringer. Jeg håber også, fonden har vist sig som en effektiv katalysator for offentligprivat samarbejde om forskning og innovation på højt internationalt niveau og med vægt på brugerinddragelse, og at fonden har været katalysator for en yderligere styrkelse af internationalt samarbejde om forskning og innovation. 5/ Det Strategiske Forskningsråd

6 Internationalt samarbejde styrker dansk forskning Det har været et erklæret mål for Det Strategiske Forskningsråd, at rådets bevillinger skal bidrage til et styrket internationalt forskningssamarbejde. Derfor har der været fokus på at øge andelen af bevillinger med internationale samarbejdspartnere. Bilateralt samarbejde: åbner døre for danske forskere, der gerne vil samarbejde med forskere i nye vækstlande, som danskere traditionelt ikke har samarbejdet med tidligere, og hvor samarbejde kan være forbundet med barrierer af forskellig art giver dansk erhvervsliv nye muligheder på hastigt voksende markeder, der ofte også er sværere at få adgang til, end dem Danmark traditionelt samarbejder med Derudover har rådet indgået bilaterale samarbejdsaftaler med Indien, Kina, Brasilien og Sydkorea og deltager i en række multilaterale samarbejder i europæisk regi. Deltagelse i multilateralt europæisk forskningssamarbejde Deltagelse i det europæiske forskningssamarbejde inden for områder af strategisk betydning for Danmark åbner muligheder for udbygning af forskningssamarbejdet på tværs af landene og for indflydelse på opslagene inden for Horizon2020. Derfor har Det Strategiske Forskningsråd siden 2009 øget sit europæiske engagement ved at afsætte en stigende pulje til fælleseuropæiske forskningsprojekter. De enkelte bevillinger er mindre end typiske bevillinger fra rådet, men er strategisk vigtige for at fremme gode samarbejder mellem de bedste forskere i Europa. giver adgang til store dele af den globale viden er en langsigtet investering med stort forskningsmæssigt og erhvervsmæssigt potentiale styrker dansk forskning, fordi det udføres i samarbejde med højt kvalificerede internationale forskere sikrer forskermobilitet de kloge hoveder kommer til Danmark, og de danske forskere kan få adgang til forskningsophold i nogle af de bedste internationale miljøer. 6/ Det Strategiske Forskningsråd

7 Midler afsat til fælleseuropæiske projekter Mio. kr Det Strategiske Forskningsråd deltager i europæisk samarbejde inden for følgende programmer: BONUS: Joint Baltic Sea Research and Development Programme JPI: Agriculture, Food Security and Climate Change Urban Europe Neurodegenerative Diseases Antimicrobial Resistance Healthy Diet for a Healthy Life More Years, Better Lives Water Climate Oceans ERA-net: Industrial Biotechnology 2 ELECTROMOBILITY+ ICT and robotics in agriculture Animal Health and Welfare (ANIHWA) EUPHRESCO 2 (plant health) Human Infectious Diseases Sustainable Food Synthetic Biology Fisheries, Aquaculture and Seafood Processing Plant Sciences. Bevillinger til bilaterale projekter Mio. kr Sydkorea Brasilien Indien Kina Antal bevillinger og andel med aktive internationale partnere * Antal bevillinger % % % % % % 82% % 80% 60% 40% 20% 0% Antal bevillinger Antal bevillinger med internationale partnere Andel af bevillinger med internationale partnere * Figuren omfatter strategiske forskningsprojekter, -alliancer og -centre samt SPIR. 7/ Det Strategiske Forskningsråd

8 Nanofotonik: Mod bedre og billigere dioder En superlys idé 8/ Det Strategiske Forskningsråd

9 I Kina har man faciliteter og ekspertise i at arbejde med stort og følsomt udstyr, mens man i Danmark er god til nanofabrikering. Hayian Ou Lektor, DTU Fotonik Fremtidens lyskilde er dioder også kendt som LED er (Light Emitting Diodes). I et tæt danskkinesisk samarbejde forsker Haiyan Ou i dioder, som er langt mere energieffektive end traditionelle lyskilder. Adgang til kinesiske faciliteter og viden hjælper Danmark med at blive førende inden for fremtidens lysteknologi og superdioderne kan bruges i alt fra computerskærme til solcellepaneler. Kunstig belysning er essentiel for vores samfund. Vi har brug for gadebelysning og forskellige former for indendørs belysning; og vi har brug for lys til displays i telefoner og til fladskærme i fjernsyn og computere. I det perspektiv har dioder et enormt miljøvenligt potentiale og udgør et nyt, stort globalt marked. Udfordringerne med dioder har dog hidtil været, at de generelt ikke er så lysstærke, og at de er dyre at producere. Dette har begrænset et bredt kommercielt gennembrud. Foto: Oanh /Scanpix Men det er kinesiskfødte Hayian Ou, der er lektor ved DTU, i fuld gang med at ændre på. Hun leder den danske del af det bilaterale forskningsprojekt SBLED Super Bright LEDs som forsker i og udvikler nye, superskarpe dioder, der tilmed er billige at producere. De kinesiske partnere i projektet, Chinese Academy of Science og Beijing

10 Jiaotong University, er begge førende inden for LED-området og er med til at bringe forskningsprojektet op i verdensklasse. elektricitet. På den måde kan de nye dioder også bruges til forbedret elproduktion, hvilket Hayian Ou allerede har sikret sig et patent til. Nanokrystaller bryder lyset bedre Ved hjælp af den seneste forskning inden for nanofotonik, altså ingeniørkunsten om manipulation af lys og optik i molekylærskala, omdanner Hayian Ous dioder mere elektricitet til lys end traditionelle dioder, der taber en væsentlig del af elektriciteten som varme. Desuden er overfladen på de nye dioder præget med huller med nanopartikler af sølv, som forstærker lysudstrålingen til omgivelserne. På den måde forventes Haiyan Ous superdioder at blive 10 til 20 procent mere lysstærke end traditionelle LED er. Superdioderne har med andre ord et meget stort anvendelsesområde. Et mål med forskningsprojektet er da også at forbedre Danmarks konkurrenceevne på LED-området og gennem samarbejde med nogle af de bedste partnere i Kina at gøre Danmark førende inden for fremtidens lysteknologi. Derfor har Haiyan Ou startet sin egen virksomhed med en type superdioder, der allerede er klar til at blive markedsført. Sammen med Danmarks Innovationscenter i Shanghai forsøger hun at promovere dioderne og at få dem sat i masseproduktion i Kina. Ved at optimere allerede benyttede produktionsmetoder for LED er og billigere materialer kan de nye superdioder fabrikeres væsentligt billigere. Superdioderne vil kunne anvendes inden for mange sektorer og i mange produkter, der anvender kunstige lyskilder. Mere lyseffektive dioder giver lyskilder og apparater, der anvender mindre strøm eller kræver færre dioder for at afgive en ønsket lysstyrke. Superdioden klar til produktion De nye dioder kan ikke bare anvendes som lysgivere, men også som lysfangere, fx i solcellepaneler. Ligesom de nye dioder afgiver væsentligt mere lys, når de modtager elektricitet, vil de også, når de modtager lys, afgive mere Selvom der er gode perspektiver i det bilaterale samarbejde, kan det være en stor udfordring at planlægge og udføre så teknisk krævende og kompleks forskning som nanoteknologi på to forskellige kontinenter. Derfor er god planlægning og koordinering essentiel. Samarbejde på tværs af kloden Projektets tre partnere har daglig kontakt via e- mail eller holder møder i Kina og Danmark. Dette har etableret et nært og venskabeligt danskkinesisk samarbejde. Samtidig bidrager Haiyan Ous kinesiske baggrund til at spænde over de sproglige og kulturelle forskelle, der ellers ofte kan gøre samarbejde mellem Europa og Asien svært. Vinder af Strategic Research Awards 2013 Haiyan Ou (tv.) modtog i 2013 en af de første Strategic Research Awards for forskning med særligt højt innovationspotentiale. Strategic Research Awards gives til forskere, der udfører fremragende forskning med særlige strategiske kendetegn. Prisen er på kr. og kan bruges til forskningsaktiviteter og kompetenceudvikling. På billedet ses desuden rådets formand Peter Olesen og den anden prismodtager, Filippo Bosco fra DTU Nanotech. 10/ Det Strategiske Forskningsråd

11 Fremtidens lyskilde Almindelig LED LED er er 20 gange mere lysstærke end traditionelle glødepærer og fem gange stærkere end lysstofrør. Traditionelle LED er har en effektivitet på lumen per watt, mens SBLED erne kan komme til at have en efficiens på lumen per watt. Det er en forøgelse på %. Levetiden forventes at være den samme. SBLED 150 Lm/W 100 Lm/W Nanohuller Snittegning af overfladen på en SBLED overfor en almindelig LED. Der er huller præget ned i overfladen. I bunden af hullerne, er der nanopartikler af sølv. Denne særlige overfladebehandling fokuserer og forstærker diodens lysudstråling, så den ikke er vilkårlig, som de traditionelle dioder. 50 Lm/W 0 Lm/W Og med en god kommunikation mellem parterne er vejen banet for, at begge parter får mest muligt ud af samarbejdet: Fordelen er, at vi komplementerer hinanden enormt godt, fortæller Haiyan Ou. I Kina har man faciliteter og ekspertise i at arbejde med stort og følsomt udstyr, mens man i Danmark er god til nano-fabrikering. På DTU ville vi ikke kunne nå vores kinesiske partneres niveau lige så hurtigt, hvis ikke det var for det her samarbejde. På den måde giver det internationale samarbejde enormt god mening. Superstærke lysdioder Dioder anvender meget lidt strøm og har lang levetid. Dioder kan anvendes i alle kunstige lyskilder fx gadebelysning, indendørsbelysning eller fladskærme. Super Bright LED er er særligt lysstærke dioder, der bedre omsætter elektricitet til lys og forstærker lysudstrålingen til omgivelserne. 11/ Det Strategiske Forskningsråd

12 Biomarkører: Internationalt samarbejde gør danske forskere bedre Demens et fælles, europæisk problem For et lille land som Danmark er samarbejde med andre lande afgørende, når vi møder store samfundsudfordringer som demenssygdomme. I dag har ca. 7 mio. europæere Alzheimers eller beslægtede demenssygdomme, og tallet vil stige i takt med, at Europas befolkning bliver ældre. I Joint Programming Initiative for Neurodegenerative Diseases (JPND) arbejder en række europæiske lande sammen om de udfordringer, der er forbundet med demenslidelser. En af udfordringerne inden for demensforskningen er at harmonisere de metoder, man bruger til at diagnosticere sygdommene med. De skal gerne være ensartede i praksis og i forskningsmæssig sammenhæng. Det arbejder professor Gunhild Waldemar fra Københavns Universitet med i JPND-projektet Biomarkers for Alzheimer s 12/ Det Strategiske Forskningsråd

13 Det er meget værdifuldt for Danmark, at vores forskning er sammenlignelig i international målestok. Gunhild Waldemar Leder, Nationalt Forskningscenter for Demens på Rigshospitalet. disease and Parkinson s disease. Formålet med projektet er at identificere tidlige biokemiske forandringer i hjernen og muliggøre hurtigere diagnosticering af Alzheimers og Parkinsons sygdom. Det er meget værdifuldt for Danmark, at vores forskning er sammenlignelig i international målestok, fortæller Gunhild Waldemar, som også leder Nationalt Forskningscenter for Demens på Rigshospitalet. Det gør den ikke blot anvendelig i internationalt regi, men det vil også på sigt være en styrke for den danske medicoindustri. Gennem de danske forskere vil virksomhederne være koblet op på det rette internationale netværk af forskere og metoder, og de vil være med på vognen, når det teknologisk bliver muligt at udvikle og producere medicin mod demenssygdomme. En familie af forskningsnationer JPND er et af i alt ni Joint Programming Initiatives, som Det Strategiske Forskningsråd deltager i på vegne af Danmark. Professor Mogens Hørder har siddet i JPND s executive board siden 2009 og har været med til at identificere de områder, hvor der er et særligt stort behov for forskning inden for neurodegenerative lidelser. Initiativet fokuserer ikke blot på forskning, der kan have stor betydning for det enkelte individ men også på de potentielt meget store sundheds- og samfundsøkonomiske gevinster: Danmark er med i en familie af forskningsnationer, som alle står med en kolossal udfordring inden for dette område. Ingen af os kan dække området forskningsmæssigt på egen hånd. Og særligt som en lille nation er det en stor gevinst, da vi målrettet kan koble os på forskningsområder, hvor vi enten har de bedste forudsætninger eller det største behov, fortæller Mogens Hørder og fortsætter: Vi har ikke et nationalt strategisk forskningsprogram inden for neurodegenerative sygdomme, men her kan vi høste resultater fra det samlede program. Og i kraft af at vi har været med fra starten, har vi haft en betydelig indflydelse på arbejdet. I 2040 vil demens koste mia. kr. om året I Europa lever ca. 7 mio. mennesker med Alzheimers sygdom og andre beslægtede demenslidelser, og udgifterne til demenssygdomme er ca. 130 milliarder euro årligt. Da andelen af ældre i den europæiske befolkning stiger voldsomt, forventes antallet af patienter og de tilknyttede udgifter at blive fordoblet hvert tyvende år. Knap danskere menes at have en demenssygdom. Tallet forventes at stige til i De direkte omkostninger ved demens i Danmark anslås i dag at ligge på mellem mia. kr. om året. Samarbejde om forskning i Europa: JPI er Joint Programming Initiatives (JPI er) er strategiske samarbejder, som fokuserer og mobiliserer forskningsressourcer i retning af store samfundsmæssige udfordringer. Danmark deltager gennem Det Strategiske Forskningsråd i ni JPI er. Siden 2009 har Det Strategiske Forskningsråd afsat 57,6 mio. kr. til JPI-forskningsopslag. Det store og stigende antal demenspatienter kræver stærkere fokus på forskning i velfærdsteknologiske støttefunktioner inden for social- og sundhedstjenesten. Der er behov for nye løsninger her og nu, fastslår Mogens Hørder. Selv på kort sigt kan forskningen i velfærdsteknologi give mærkbare gevinster ude i kommunerne, som inden for ganske få år skal udvikle plejehjemsstrukturen, så den matcher behovene hos den stigende gruppe demenspatienter. Danmark har i forvejen en særlig styrke her. Gennem vores internationale forskningssamarbejde kan vi booste potentialet, og danske virksomheder kan drage hurtigt og direkte fordel af samarbejdet. Tempo og bevidsthed afgørende Og ifølge Gunhild Waldemar gør den stærke stigning i antallet af demensramte netop tempoet afgørende: For at imødegå denne samfundsmæssige udfordring skal der virkelig speedes op på forskningen. Og det kan vi kun ved at gå sammen internationalt. Vi er nødt til at matche hastigheden i den demografiske udvikling, ellers bliver den pris, vi som samfund kommer til at betale for demenslidelser meget stor. For Mogens Hørder er en større bevidsthed om samarbejdet afgørende for den fremtidige forskning: Det vil styrke brugerinddragelsen og kommunerne og sundhedsvæsenets deltagelse. Hvis det forsknings- og sundhedspolitiske fokus øges, vil Danmarks deltagelse kunne blive tungere, vores indflydelse på arbejdet i JPND større og vores evne til at trække forskningen i retning af vores interesser tilsvarende bedre. Jo mere opmærksomhed og medvirken vi kan få fra kommunerne og sundhedssektoren, jo større bliver vores udbytte, siger Mogens Hørder. Og det er jo det, der kendetegner strategisk forskning: at det er brugerne, der definerer behovet. 13/ Det Strategiske Forskningsråd

14

15 Strategiske forskeruddannelser skaber muligheder og løsninger Mere end halvdelen af de midler, Det Strategiske Forskningsråd bevilliger, går til uddannelse af ph.d.er og til postdocs. Et af målene med forskeruddannelser i et strategisk forskningsprojekt er at tiltrække og uddanne talentfulde forskerspirer. De bidrager til kapacitetsopbygningen på universiteterne og til løsning af væsentlige samfundsudfordringer i det offentlige og det private. Det Strategiske Forskningsråds bevillinger er desuden kulturbærere, fordi rådet fremmer samarbejde på tværs af institutioner mellem offentlig og privat forskning og mellem danske og udenlandske forskere. På den måde fremmes nyuddannede forskeres idegrundlag og tilgang til at løse et samfundsproblem strategisk. Det Strategiske Forskningsråd har fra sin oprettelse i 2004 bidraget til uddannelsen af knap ph.d.-studerende. Ph.d.er i strategiske forskningsprojekter får ofte en tværfaglig uddannelse, da strategisk forskning målrettes løsning af samfundsudfordringer, hvor netop en tværfaglig tilgang er nødvendig. Ph.d.er i strategiske forskningsprojekter uddannes i miljøer med fokus på internationalt samarbejde. I 2013 havde 82 procent af de bevilgede projekter forpligtende internationalt samarbejde. 15/ Det Strategiske Forskningsråd

16 Kompetenceopbygning: Videnoprustning på energiområdet En helt unik profil Siden Det Strategiske Forskningsråds oprettelse i 2004 har knap ph.d.-studerende indgået i strategiske forskningsprojekter, helt eller delvist finansieret af rådets bevillinger. Omkring en tredjedel af alle ph.d.erne er blevet uddannet inden for bæredygtig energi og miljø. Men hvilken erfaring giver det at blive uddannet i et stort, strategisk forskningsprojekt? En af de forskere, der har fået en uddannelse med midler fra Det Strategiske Forskningsråd, er Peter Stanley Jørgensen, som i dag er forsker ved DTU s Institut for Energikonvertering og -lagring, der ligger på Risø Campus lidt uden for Roskilde. Her er hans speciale 3D-billedkarakterisering, som blandt andet kan bruges til at optimere energiomsætningen i brændselsceller. Peter Stanley Jørgensen blev ansat som ph.d.- studerende i et af de første strategiske forskningscentre, som Det Strategiske Forskningsråd bevilgede, nemlig SERC, Strategic Electrochemistry Research Centre. Strategiske forskningscentre er i dag bevillinger på mindst 30 mio. kr., og i SERC er der blevet uddannet otte ph.d.er og syv postdocs. 16/ Det Strategiske Forskningsråd

17 Foto: Trine Bukh Det var helt klart en styrke at indgå i et center som SERC, fortæller Peter Stanley Jørgensen om sin ph.d.-uddannelse, som han påbegyndte i Han fremhæver særligt centerets halvårlige møder, hvor alle ph.d.-studerende skulle fremlægge deres projekter, som en god struktur for arbejdet. Og socialt gav det også rigtig meget at være en del af sådan en gruppe. Salamimetoden Fagligt set stak Peter Stanley Jørgensen dog lidt ud i gruppen af ph.d.-studerende. Hvor de fleste andre ph.d.er havde en baggrund inden for kemi og fysik, var Peter Stanley Jørgensens afsæt til at indgå i projektet en baggrund inden for matematisk modellering. I SERC brugte han den viden til at karakterisere elektroders strukturer for at forstå, hvorfor elektroderne i en brændselscelle er gode eller dårlige til at omsætte energi. Selve omsætningen af energi i en brændselscelle fra kemisk energi til elektrisk energi sker i såkaldte trefasegrænser, hvor de rette materialer er til stede, og hvor gasser (brint, ilt og vanddamp) har adgang via porer i elektroderne. For at karakterisere brændselscellen fotograferes den med et elektronmikroskop. Ved hjælp af en ionstråle og salamimetoden altså at snitte et tyndt stykke af ad gangen kan man gradvist snitte få nanometer af brændselscellen, mens man fotograferer. Billederne er så udgangspunkt for videre modellering og beregninger. En bred, tværfaglig indsats er ikke mulig, hvis man kun har én eller få ph.d.-studerende i et projekt. Mogens Bjerg Mogensen Professor, leder af SERC Unikke kompetencer Kombinationen af matematisk modellering og energiekspertise har givet Peter Stanley Jørgensen nogle ret unikke, tværfaglige kompetencer. Undervejs i ph.d.en kunne det være besværligt at skulle orientere sig i to faglige miljøer, men efter at ph.d.en var afsluttet, kunne kompetencerne bruges i mange forskellige sammenhænge. Grøn gas: brændsels- og elektrolyseceller En brændselscelle omdanner kemisk energi til elektrisk energi ved en elektrokemisk proces, hvor ilt og brint omdannes til elektricitet med vand og varme som restprodukt. Brændselsceller, der kører på brint, udleder hverken CO ² eller miljøskadelige partikler. SOFC er (solid oxide fuel cells, en bestemt type brændselscelle) kan også køre effektivt på naturgas. Naturgassen udnyttes mere effektivt i brændselscellen, end en gasturbine ville gøre det. Dermed udledes mindre CO ² pr. kwh. I den omvendte proces, elektrolyse, oplagres energi som brint eller som grøn gas (CO ² -neutral syntesegas). Det kan bruges til at lagre energi fra fluktuerende energikilder som fx vind og sol. Af den grønne gas kan man bl.a. lave CO ² -neutral syntetisk benzin, som kan anvendes i transportsystemer. Netop den tværfaglige ph.d.-profil fremhæves også af SERC s leder, professor Mogens Bjerg Mogensen, som en særlig styrke for strategiske forskningscentre. Når man skal forske i og udvikle brændselscelle- og elektrolyseteknologier, har man brug for en bred, tværfaglig indsats inden for discipliner som kemi, fysik, mekanik og matematik. Det er ikke muligt, hvis man kun har én eller få ph.d.-studerende i et projekt, fortæller centerlederen. Ny viden og projektteams Det tværfaglige ph.d.- og forskningsmiljø på SERC har afstedkommet i omegnen af 100 artikler og to patentansøgninger og bidraget til at styrke videngrundlaget hos Topsøe Fuel Cell, der producerer den type brændselscelle (SOFC, solid oxide fuel cell), som SERC mest har forsket i. Derudover har centeret også brugt den viden, man havde om brændselsceller, i nye sammenhænge. Et af resultaterne er en ny type oxygensensor, og en af de andre tidligere SERC-ph.d.er er derfor i dag i gang med et proof of concept - projekt i tæt kontakt med firmaet Dansensor i Ringsted i et forsøg på at få oxygensensoren frem til produktion. Også Peter Stanley Jørgensen anvender sin viden fra SERC i andre sammenhænge. Undervejs har vi udviklet nogle dataanalysemetoder, som også kan bruges på mange andre områder, fortæller forskeren. De kan fx anvendes på elektrolyseceller, batterier og materialer til magnetisk køling. Og det er jo noget at det sjove ved det, jeg kan at jeg får lov til at sætte mig ind i nye fagområder, hvor mine kompetencer kan bruges, og hvor jeg er en del af et større projektteam. På den måde kan det virkelig blive til noget. 17/ Det Strategiske Forskningsråd

18 Biofilm: Forskere går nye veje i jagten på virksom antibiotika Et dyrt og slimet problem 18/ Det Strategiske Forskningsråd

19 Når bakterier går sammen i en biofilm, dannes der lag af beskyttende overflader, som kan være næsten umulige at trænge igennem. Michael Givskov Professor, Center for Antimicrobial Research (CAR) Forskning i bakteriers kommunikationssystemer er nøglen til at helbrede mange af de kroniske, multiresistente infektioner, der hvert år rammer danskere. I forskningscenteret CAR arbejder kemikere, biologer og læger sammen for at udvikle helt nye lægemidler, der kan angribe en ældgammel forsvarsmekanisme hos bakterier: biofilm. Hvad har plak på tænderne, dårlig lugt i vaskemaskinen og kroniske infektioner med hinanden at gøre? Temmelig meget på mikroskopisk niveau. Alle tre skyldes nemlig bakterier, der slutter sig sammen og danner en slimet substans, man kalder biofilm og alle tre kan være ualmindeligt genstridige at gennembryde. Foto: Dennis Kunkel/Phototake/Polfoto Når bakterier går sammen i en biofilm, producerer de nogle kemiske strukturer, som danner flere lag af beskyttende overflader. De lag kan være næsten umulige at trænge igennem, fortæller professor Michael Givskov om det problem, som han og hans medarbejdere i Center for Antimicrobial Research (CAR) arbejder med. Den særlige overflade på biofilmen gør det svært for både menneskets immunsystem og antibiotika at bekæmpe denne type af infektioner. De seneste års forskning i biofilm har vist, at biofilm spiller en meget større rolle i menneske-

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 139 Offentligt (04)

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 139 Offentligt (04) Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 139 Offentligt (04) Strategisk forskning 2004 2014 www.fivu.dk/dsf Årsskrift 2013/2014 Indhold 3 4 Forord Problemorienteret forskning er grobund

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE

Læs mere

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S SPIR Strategic Platforms for Innovation and Research Opslag 2012 - Det Biobaserede Samfund V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S Mandag d. 19. marts 2012, Nationalmuseet Festsalen Vision Skabe

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Grafisk. Portfolio for Kasper Rasmussen

Grafisk. Portfolio for Kasper Rasmussen Grafisk design grafisk design Det Strategiske Forskningsråd Årsskrift Opgavebeskrivelse DSF har hvert år udsendt et årsskrift for at belyse nye spændende områder indefor den forskning de bl.a. har støttet

Læs mere

Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt

Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt 11.03.2015 Workshop session 1: Hvor og hvordan samarbejder vi bedst? Gyda præsenterede de tre trædesten/projekter

Læs mere

Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang

Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang Oslo den 4. maj 2011 Chefkonsulent Karin Kjær Madsen kkm@fi.dk Fokus i præsentationen Etablering af et dansk STI-ministerium

Læs mere

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende: Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte

Læs mere

DEN BIOBASEREDE ØKONOMI. Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet?

DEN BIOBASEREDE ØKONOMI. Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet? GUDP, 12-OKT-2011 DEN BIOBASEREDE ØKONOMI Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet? Per Falholt, Koncernchef, Forskning og Udvikling, Novozymes

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Innovationsfondens internationale strategi JULI 2017

Innovationsfondens internationale strategi JULI 2017 Innovationsfondens internationale strategi JULI 2017 Innovationsfondens internationale strategi Introduktion Innovationsfonden investerer i innovative ideer med betydeligt potentiale for at skabe viden,

Læs mere

Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning

Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning MISSION OG STRATEGI Mission, vision og strategiske indsatsområder Statens Serum Instituts (SSI) mission er: Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol

Læs mere

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Udvikling af nye lægemidler forudsætter forskningssamarbejde mellem læger og virksomheder

Udvikling af nye lægemidler forudsætter forskningssamarbejde mellem læger og virksomheder Udvikling af nye lægemidler forudsætter forskningssamarbejde mellem læger og virksomheder Høring om klinisk forskning 2. november 2012 Formand for NSS Poul Jaszczak, overlæge, dr.med Fra statusrapporten

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Hvad får Danmark ud af strategisk fødevareforskning?

Hvad får Danmark ud af strategisk fødevareforskning? Hvad får Danmark ud af strategisk fødevareforskning? V. Erik Bisgaard Madsen Prodekan for erhvervs- og myndighedssamarbejde Dias 1 Strategisk forskning Udfordringsorienteret tilgang snarere end disciplinbaseret

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Virkemidler og særlige strategiske aspekter

Virkemidler og særlige strategiske aspekter Virkemidler og særlige strategiske aspekter Per Kudsk Medlem af Programkomiteen for sundhed, fødevarer og velfærd 19. marts 2012, Nationalmuseet, København Særlige strategiske aspekter - Strategisk kvalitet

Læs mere

Strategisk forskning Principper og virkemidler

Strategisk forskning Principper og virkemidler Det Strategiske Forskningsråd Strategisk forskning Principper og virkemidler 1. januar 2012 Bredgade 40 1260 København K Telefon 3544 6200 Telefax 3544 6201 E-post fi@fi.dk Netsted www.fi.dk CVR-nr. 1991

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet,

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om: Fordeling af

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder

Læs mere

Forord: Ny analyse om offshoring og status på ansøgninger

Forord: Ny analyse om offshoring og status på ansøgninger DATO 25. maj 2011 SIDE 1/5 Oversigt: Ny analyse om offshoring og status på ansøgninger Partnere i strategiske vandprojekter fortæller DSF samler verdenseliten inden for økonomisk forskning Kommende arrangementer

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde

Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde PH.D.ER I INDUSTRIEN BEHOV, UDFORDRINGER OG SAMARBEJDE DEKAN ESKILD HOLM NIELSEN DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET - AAU ATV-MØDE DEN 12. AUGUST 2015 1 Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde Universitetets

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Den sikre vej til job. Ph.d.:

Den sikre vej til job. Ph.d.: Ph.d.: Den sikre vej til job En ny undersøgelse viser, at ph.d.er fra FARMA kun har sølle en procents arbejdsløshed, og 82 procent har den første ansættelse i hus inden en måned. er et godt eksempel på

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Forskningsmiljøer på KU inden for sundheds-it

Forskningsmiljøer på KU inden for sundheds-it Forskningsmiljøer på KU inden for sundheds-it Finn Kensing Center for IT Innovation Dias 1 Udfordringer for sundhedsvæsenet: Det aldrende samfund Flere (multi) kronikere Der er bl.a. behov for: Bedre koordinering

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Langsigtet strategisk samarbejde med Universiteterne Behov og Muligheder

Langsigtet strategisk samarbejde med Universiteterne Behov og Muligheder -- Langsigtet strategisk samarbejde med Universiteterne Behov og Muligheder Indvielse af Nationalt Ingrediens Center 17. September 2014. Esben Laulund SVP CED Innovation, Chr. Hansen A/S Formand for Styregruppen

Læs mere

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og

Læs mere

Det Biobaserede Samfund

Det Biobaserede Samfund Fagligt Fælles Forbund 3F: Bioøkonomiens Grundbegreber Det Biobaserede Samfund Lene Lange, Danmarks Tekniske Universitet, DTU i samarbejde med Jane Lindedam, BioValue SPIR Jordens befolkning vokser, og

Læs mere

Innovationsfondens investeringer i avancerede materialer. Esbjerg, 12. februar 2016 Vicedirektør Tore Duvold

Innovationsfondens investeringer i avancerede materialer. Esbjerg, 12. februar 2016 Vicedirektør Tore Duvold Innovationsfondens investeringer i avancerede materialer Esbjerg, 12. februar 2016 Vicedirektør Tore Duvold Vækst og beskæftigelse gennem viden Opdyrke og omsætte idéer til værdi for virksomheder, videnskab

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om:

Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Fordeling af forskningsreserven i 2014 til tværgående forskningsinitiativer 31. oktober 2013 1 Aftale

Læs mere

Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi

Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi københavns universitet science - det natur- og biovidenskabelige fakultet Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi Læs kemi på Københavns Universitet Kemi 1 2 SCIENCE

Læs mere

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden Introduktion Innovationsfonden investerer i entreprenører, forskere og virksomheder for at opdyrke og omsætte

Læs mere

Har du forskningsideen?

Har du forskningsideen? det strategiske forskningsråd Har du forskningsideen? så har vi pengene! Det Strategiske Forskningsråd uddeler 900 mio. kr. til forskningsaktiviteter i 2011. Strategisk forskning Fokus på vidensopbygning

Læs mere

Bioprocessering af proteinafgrøder

Bioprocessering af proteinafgrøder FOOD-SCIENCE-KU Bioprocessering af proteinafgrøder Keld Ejdrup Markedal Biokemi og Bioprocessering Institut for Fødevarevidenskab FOOD-SCIENCE-KU 7. Oktober 2014 - Agro Business Park Enhedens navn Udvikling

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK

Læs mere

Tak for invitationen

Tak for invitationen Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 265 Offentligt Tak for invitationen uden KØBENHAVNS UNIVERSITET Kravene til fremtidens dyrlægeuddannelse edens 3. februar, 2016 Professor Ulla Wewer,

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Hvilken værdi har det for danske patienter, at kliniske forsøg finder sted i Danmark?

Hvilken værdi har det for danske patienter, at kliniske forsøg finder sted i Danmark? Hvilken værdi har det for danske patienter, at kliniske forsøg finder sted i Danmark? Kræftens Bekæmpelse Adm. direktør Leif Vestergaard Pedersen LIF 2. november 2012 Typer af sundhedsforskning Grundforskning

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Folketingets Europaudvalg Kopi: Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Til orientering fremsendes

Læs mere

NY VIDEN TIL VIRKSOMHEDEN. RUC innovation PROJEKTSAMARBEJDE PRAKTIKSAMARBEJDE STUDIEJOB FORSKNINGSSAMARBEJDE PH.D.-SAMARBEJDE

NY VIDEN TIL VIRKSOMHEDEN. RUC innovation PROJEKTSAMARBEJDE PRAKTIKSAMARBEJDE STUDIEJOB FORSKNINGSSAMARBEJDE PH.D.-SAMARBEJDE PROJEKTSAMARBEJDE PRAKTIKSAMARBEJDE STUDIEJOB FORSKNINGSSAMARBEJDE NY VIDEN TIL PH.D.-SAMARBEJDE VIRKSOMHEDEN PRIVAT OFFENTLIG INTERESSEORGANISATION RUC innovation RUCinnovation Vil du vide mere... RUCinnovation

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Virksomheder, der satser på større marked, vinder

Virksomheder, der satser på større marked, vinder Virksomheder, der satser på større marked, vinder Danske industrivirksomheder, der har satset på at udvide eller opdyrke nye markeder i det seneste år, har klaret sig bedre end øvrige virksomheder. Det

Læs mere

BIO-VALUE bestyrelsesmøde. Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen

BIO-VALUE bestyrelsesmøde. Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen BIO-VALUE bestyrelsesmøde Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen Kriterier for udvælgelse 1) Markant samfundsudfordring, som kan være vækstdriver i Danmark 2) Bygge på et efterspørgselstræk 3) Bidrage

Læs mere

Baggrundsgrupper og faglige eksperter til Joint Programming Initiative

Baggrundsgrupper og faglige eksperter til Joint Programming Initiative Baggrundsgrupper og faglige eksperter til Joint Programming Initiative Det Strategiske Forskningsråd (DSF) har i forbindelse med engagementet i Joint Programming Initiative (JPI) et ønske om, at inddrage

Læs mere

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Indhold Center for Maritim Sundhed og Samfund, CMSS... 2 1 Mission og vision... 2 1.1 Mission... 2 1.2 Vision... 2 1.3 Mål 2015-2019... 3 2

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital Rigshospitalets fremtid Region Hovedstaden Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2 2010 Rigshospitalets fremtid 3 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Ny interaktion mellem jordbrug og forskning

Ny interaktion mellem jordbrug og forskning Ny interaktion mellem jordbrug og forskning Erik Bisgaard Madsen, Prodekan for Forskning Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE), Københavns Universitet Indhold 1. Behov for og nytteværdi af forskning 2.

Læs mere

Antibiotikaresistens-boblen kan godt punkteres kronik

Antibiotikaresistens-boblen kan godt punkteres kronik Antibiotikaresistens-boblen kan godt punkteres kronik Jette Elisabeth Kristiansen er speciallæge og dr.med., Søren Nielsen er dyrlæge, og Jens Laurits Larsen er professor, dr.med.vet. 28. februar 2016

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation

Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation AARHUS UNIVERSITET Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation 2014-2020 Anja Skjoldborg Hansen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Indhold Baggrund for Horizon 2020 Væsentligste forskelle

Læs mere

Veje til vækst i fødevarebranchen

Veje til vækst i fødevarebranchen Veje til vækst i fødevarebranchen Veje til vækst i fødevarebranchen Danmark befinder sig i en vækstklemme. Vi risikerer at falde stille og roligt ned på velstandsstigen, hvis ikke vi igen evner at blive

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

Brobygger 2.0. Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland.

Brobygger 2.0. Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland. Brobygger 2.0 Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland. Indledning Den danske fødevareklynge med centrum i Region Midt er i en god udvikling

Læs mere

I centret indgår 3 eller flere professorer/kliniske professorer, et antal lektorer med forskningsopgaver, postdocs og ph.d.-studerende.

I centret indgår 3 eller flere professorer/kliniske professorer, et antal lektorer med forskningsopgaver, postdocs og ph.d.-studerende. 25-03-2014 Indkaldelse af interessetilkendegivelser. Pulje til støtte af centre for klinisk excellence i Region Syddanmark 2014. Ansøgningsfrist 3. juni. 2014 kl. 8.00. Ansøgningsskema findes på : http://www.regionsyddanmark.dk/

Læs mere

P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g

P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g Chas. Hude blev grundlagt i 1896 af Charles von der Hude, altid kaldet Chas. Vi styrker din værdi I det globale vidensamfund

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt

Læs mere

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Grenaa, 21 maj 2013 Offshoreenergy.dk - formål At styrke og understøtte den danske offshore

Læs mere

Opslag 2011, efterår Erhvervspostdoc 2011 (pilot-ordning)

Opslag 2011, efterår Erhvervspostdoc 2011 (pilot-ordning) 14. juni 2011 Opslag 2011, efterår Erhvervspostdoc 2011 (pilot-ordning) j.nr. 2011-EP2 1. Erhvervspostdoc 2011 (pilot-ordning) Højteknologifonden opslår anden runde af erhvervspostdoc 2011 (pilot-ordning),

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne Sygehus Lillebælts forskningsstrategi 2014-2018 Forskning for og med patienterne Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Sygehus Lillebælt - en rejse værd... 4 Fem klare mål på fem år!... 5 1. Patienter

Læs mere

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Region Hovedstaden Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Det gode liv I Region Hovedstaden arbejder vi for at skabe vækst, for vækst og livskvalitet

Læs mere

Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter

Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter Af Lene Lange, Professor og Forskningsdirektør, Aalborg Universitet Præsentation af Aalborg Universitet København 1 af 31 Paradigmeskift:

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

københavns universitet VÆKSTHUS FOR STUDERENDE

københavns universitet VÆKSTHUS FOR STUDERENDE københavns universitet VÆKSTHUS FOR STUDERENDE HVAD ER KATAPULT? Væksthuset Katapult er et tilbud til studerende på de naturvidenskabelige og sundhedsfaglige uddannelser på Københavns Universitet. Vi er

Læs mere

Det Frie Forskningsråds indspil 2008 til kommende finanslove: Sikring af grundlaget for dansk forskning

Det Frie Forskningsråds indspil 2008 til kommende finanslove: Sikring af grundlaget for dansk forskning Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 166 Offentligt Notat Det Frie Forskningsråds indspil 2008 til kommende finanslove: Sikring af grundlaget for dansk forskning Formål

Læs mere