2. Hefte. REDAKTION: I KOMMISSION HOS LEHMANN & STAGE, KØBENHAVN. CLEMENSTRYKKERIET (C. REIMANN) AARHUS. UDGIVET AF

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2. Hefte. REDAKTION: I KOMMISSION HOS LEHMANN & STAGE, KØBENHAVN. CLEMENSTRYKKERIET (C. REIMANN) AARHUS. UDGIVET AF"

Transkript

1 2. Hefte. UDGIVET AF.. Medlemsblad for "Naturhistorisk Forening for Jylland", Naturhistorisk Forening for Sjælland", Naturhistorisk Forening for Lolland-Falster" og "Naturhistorisk Forening for Fyn". REDAKTION: A. C. JENSEN-HAARUP, ALBERT JENSEN, P. ESBEN-PETERSEN, PEDER NIELSEN. I KOMMISSION HOS LEHMANN & STAGE, KØBENHAVN. CLEMENSTRYKKERIET (C. REIMANN) AARHUS.

2 Jydsk naturvidenskabeligt Selskab har til Formaal at virke for et arbejdende naturvidenskabeligt Institut og at støtte det naturhistoriske Museum i Aarhus. Selskabet modtager med Glæde Indmeldelse af alle naturvidenskabeligt interesserede. Kontingentet er, 10 Kr. aarlig, og Indmeldelse sker ved Henvendelse til Lektor Mathias Møller, Pontoppidansg. 24 S, Aarhus. et lt!)oprettebe & 1 & r,:)1 aturgiftoriff,..9]1 ufeum mobtager meb 5-!af a(t [gørenbe til banft auna, fær!ig iffe ge(t a(minbe!igt forefommenbe ;Arter; ogfaa ofefunb er meget -oe{fomne.. anffe ::Patteb!)r!t. og ug{e - e{{er.»enuenbe1fe om faabanne - 6ebes :c;:::": i :; i :5 ::, r ar :, u! ::5 : : tueue ebbelelfer og orefpørgs{er 6ebes abre5- ::.'!!./' : > > : :+

3 17 Lidt om Hjejlen. Af M. Ew ald Hansen. Hjejlen er en typisk Fugl for et dansk Hedelandskab. Skønt den hører til Vadefuglene, holder den til paa tørre Heder, hvor man allerede paa lang Afstand kan høre dens langtrukne, klagende Fløjt.. Den Lokalitet, hvor jeg særlig har haft Lejlighed til at iagttage Hjejler i Yngletiden, er Egnen omkring Hanstholm, Viksø og i Hjardemaal Klitter, altsaa Nord og Nordøst for Thisted. I disse Egne yngler den endnu, omend ikke særlig talrig. Folk heromkring kalder den., Hedela v". Den ynder flade Strækninger, hvor der er vid Udsigt, og hvor der findes Lav. Kommer man en Foraarsdag gennem Heden, særlig det Bælte, der grænser til dpn marehalmbevoksede Del, hører man i det fjerne Hjejlen s Stemme; det er den aarvaagne Han, som advarer den rugende Hun imod Faren. Alt, som man gaar efter Lyden, kommer Hannen nærmere, løbende op og ned ad Tuerne for at spejde, og som saa mange andre Fugle prøver den paa at tiltrække sig Opmærksomheden og bortlede den fra den rugende Mage. Hvis den saa synes, at den har trukket Fredsforstyrreren langt nok bort fra Reden, flyver den pludselig op og sætter Kursen tilbage mod Redestedet Efter mine Iagttagelser begynder dens Yngletid omkring Midten af April, og ligesom Viben skraber den flere Redehuller, før den træffer sit Valg. De yngre Fugle lægger sædvanligvis Æg, før de ældre, der først begynder Æglægningen i Begyndelsen af Maj. Naar Æggene er en Del rugede, ligger Hunnen meget fast paa Reden, og man kan da komme den ganske nær, før den flyver op. Den stoler sikkert paa sine Beskyttelsesfarver, der faar den til at smelte saa fuldstændig sammen med Omgivelserne, at selv et øvet Ornitholog-Øje vanskeligt kan opdage en rugende Hjejle. Trods al anvendt Umage er det aldrig lykkedes mig at faa Dunungerne at se. De skal være fuldstændig æggeblommegule og meget smukke. Som andre Vadefugles Unger kommer de meget udviklede tii Verden og kan ligesom Vibeunger løbe af Reden med den sirtste Stump Skal paa Ryggen. Medens Hunnen ruger, kan man i smukt Vejr ofte se

4 18 Hannen foretage Flyvekunster højt oppe i Luften over Reden. Han og Hun skiftes til at ruge; Hannen afløser gerne Hunnen i Morgentimerne. Næsten altid, naar jeg har villet besøge en tidligere fundet Hjejlerede, har jeg fundet den tom; kun nogle Skaller viste, hvor den havde været. Maaske er det Ræven, som er Synderen og som her lettes i sine Eftersøgninger ved, at der har været Menneskefod ved Reden. Som oftest lægger Hjejlen sine Æg - i Reglen 4 - i den graa Lav uden noget andet Underlag, og disses Bundfarve er da graa. Naar Æggene lægges i Lyng, er deres Bundfarve brunagtig. Det ser saaledes ud til, at Hunnen bestemmer Æggenes Farve efter Omgivelserne. Paa Brakmarkerne ser man ofte hen i Maj vældige Flokke af Hjejler, som er ganske sortbrystede; men det er ikke af vore Ynglefugle. De har Vandringens Skyhed over sig; de skal nemlig længere Nord paa for at yngle. Naar Hjejleflokkene om Efteraaret trækker, anstilles der Jagt paa dem, og det gaar ofte til paa den Maade, at Jægeren gaar ved Siden af en gammel skudvant Hest eller Stud, og naar Flokken saa er nær nok, knaldes der løs, Flokken svinger og kommer tilbage igen, og imens har Jægeren atter faaet Bøssen ladet og lokker Flokken nærmere ved at efterligne HjejlefløjL Det synes, som om Puglene svinger tilbage for at forsøge at faa deres tabte Kammerater med. Desværre bliver Hjejlens Ynglepladser færre og færre som Følge af Afbrænding, Beplantning og Opdyrkning af Heden. Mindre Meddelelser. Sommerfuglenes Vinterdvale. Hr. P. S k o v g a ar d, Viborg, har i "F. F." meddelt, at han i November 1921 har fundet en Citr onso mmerfugl i Dvaletilstand, fastfrosset mellem Blade, og faaet Liv i den inde i en Stue ved meget lav Temperatur, og han slutter med følgende Spørgsmaal: "Mon ikke mange af de Sommerfugle, vi ser i det tidligste Foraar, er overvintret paa den Maade i frossen Tilstand?" At en Del Sommerfugle overvintrer som fuldt udvildede, er en kendt Sag; dog er det forholdsvis kun faa Arter; de fleste overvintrer som Larver, Pupper eller Æg. Den almindelige røde N æ l d e- T a k v i n g e (Vanessa urtica) og Paafugle-Takvingen (V. io ) træffes ofte over-

5 vintrende i Udhuse eller Lollsrum og sidder da ubevægelige, "lrosne 1 ', med sammenlagte Vinger. Tager man dem ind, først i en halvvarm, senere i en varm Stue, "tør" de hurtigt op, vaagner af Dvalen og flagrer mod Rude111e. Paa lune Steder i Skove, f. Eks. i hule Træer, under løs Bark, under Vindfælder eller udhængende Brinker, kan man ogsaa undertiden træffe Talwinger eller forskellige Natsommerfugle overvintrende. Hvad særlig Citronsommerfuglen vedrører, da overvintrer den vistnok hyppigst mellem visne Blade i det fri, saaledes som ogsaa Hr. S k o v g a a r d har iagttaget. Selv minder den jo med sammenlagte Vinger om et gulligt, vissent Blad, og dette tjener den sikkert som Beskytlelse under Vinterdvalen. Den begynder ofte at flyve meget tidligt om Poraaret, i Marts eller April paa Solskinsdage, naar Vejret er mildt. For øvrigt henviser jeg Hr. S k o v g a a r d og andre, som maatte ønske nærmere Oplysning om Sommerfuglenes Overvintringsforhold, til min Artikel i "Flora og Fauna" for 1913, Side 65. Højelse Sko.le. L. P. Jensen Fuglenotitser fra Aalborg. Følgende Iagttagelser af Fuglelivet Byens Anlæg i Vinter kan maaske have nogen Interesse. Dompap (Pyrrlwlavulgar is) var hele Vinteren til Stede i stort Antal. Kærnebideren (Coccothraustes vulgar is) saas i Frostperioden i Januar og Februar. Desuden saas: Jernspurven (Accentor modular is), Vindroslen (Turdus il iacus) og Træløberen (Certh ia fam iliaris). Or aasiskenen (Cannab ina linaria) ses i Flold(e hvert Foraar. Isfuglen (Alcedo ispida) saas 1921 om Foraaret ved Blegkilde. Sort m ej s e n (Parus a ter) breder sig stærkt i Naaletræsplantningerne paa Bejsebakken; den ses ofte i Selskab med Fuglekongen (Regulus cr istafus). Georg w. Neumann. Hugormen. Hr. Sigfred Knudsen's Artikelserie i "Flora og Fauna": "Jyske Egne, I. Julstrup Sø og Omegn", omtaler denne en Hugorm, der bevægede sig i Lyngtoppene. En ganske lignende Iagttagelse kan jeg tilføje fra Hammer Bakker. (Sydl. Vendsyssel). En meget varm, solrig Foraarsdag sad vi, et lille Selskab paa fire Personer paa en Græstue - ikke større end at vore Fødder hvilede i Lyngen - og nød den herlige Udsigt, man har her over store Dele af Himmerland og Vendsyssel. Pludselig, uden at nogen havde hørt den mindste Lyd, opdagede vi næsten samtidig en stor Hugorm lige over vore Fødder; den laa med hævet Hoved og iagltog os. Som paa Kommando sprang vi alle op; men nu blev det Hugormens Tur til at blive forskræideel; lynsnart vendte den sig fra 0s og flygtede med bugtende Bevægelser, tilsyneladende næppe berørende Lyngen, et flere Meter langt Stykke hen over Lyngtoppen, inden den omsider dukkede ned og forsvandt. [(, jall/l. z

6 20 Foreningsmeddelelser. Naturhistorisk Forening for Sjælland afholder ordinær Generalforsamling 25. Maj (Kr. Himmelfartsdag) i Forbindelse med en Ekskursion. Deltagerne samles ved Hvalsø St. Kl. 9'/ (eller, hvis Togplanen forandres, naar et Morgentog fra hver Side er ankommet). Fodtur gennem Skovene sydpaa til Skjoldnæsholm, hvor der holdes Frokosthvil i TraktØrstedet. Mad medbringes; Kaffe og Øl kan faas. Her afholdes ligeledes Generalforsamlingen med sædvanlig Dagsorden (Regnskab, Aarsberetning-, Valg af 3 Styrelsesmedlemmer og en Revisor, Forslag til Ekskursioner). Efter fortsatte Undersøgelser i Skjoldnæsholms nærmeste Omegn afhentes Deltagerne i Bil for Foreningens Regning til Hvalsø St. før Aftentogenes Afgang. Ekskursion til Salfø Sko v ved Næstved I5. Juni (Valdemarsdagen) med Afgang fra Næstved Kl. I I 'h (efter Formiddagsiltogets Ankomst nordfra) til Fods eller paa Cykle ad Landevejen til Stenbæksholm, hvor Cykler eventuelt kan efterlades; herfra Fodtur langs Karrebæk Fjord til Saltø Aas Udløb, langs Aaen op gennem Skoven og derefter tilbage til Stenbæksholm. Tilbagekomst til Næstved ca. Kl. 6 (før Eftermiddagsiltogets Afgang nordpaa) De, som ønsker at deltage i Hvalsø-Skjoldnæsholmturen, maa melde sig senest 21. Maj til undertegnede; derimod er det ikke nødvendigt at melde sig forud til Saltøturen ). Højelse Skole, Lille Skensved. P. B. V.: L. P. Jensen, Førstelærer. Aabenraae gne n. Af K. W i i n s t e d t. Under Verdenskrigen blev den to pgrafisk-botaniske Undersøgelse af Danmark afsluttet for Arbejdet i Markens Vedkommende,.og Bearbejdelsen af det store Stof i en videnskabelig brugbar og praktisk oversigtlig Form tog sin Begyndelse. Det lykkelige skete imidlertid, at Sønderjylland blev tilbagegivet Danmark, hvorfor 'det blev nødvendigt at inddrage denne Landsdel i Undersøgelsen. Man søgte Rigsdagen om Penge og fik ogsaa en treaarig Bevilling. *) Medlemmer af de 3 andre Provinsforeninger er velkomne.

7 21 Landet deltes derpaa i seks Distrikter, og i 1921 sendtes Undersøgere ud i de fem af disse. Det faldt i min Lod at undersøge Landet mellem Aabenraa- og Flensborg-Fjordene, hvorfor jeg for denne Sommers Venkommende valgte Aabenraa som Basis og især gennemsøgte den skovrige Egn direkte syd for denne By. Jeg var saa heldig at faa Logi hos den botanisk interesserede Lærer S v e n d K o e f o e d, under hvis Førerskab adskillige af mine Ekskursioner blev gjort. Jeg skylder ham Tak saavel for mange behageligt tilbragte Ekskursions- som Hvile-Timer og for Oplysninger om Vegetationen - særlig Vaarvegetationen i Skovene. Det er Resultatet af vore Ekskursioner, jeg gerne vil forelægge "Flora og Fauna"s Læsere og haaber at give et Begreb ikke alene om Vegetationens Lighed med det øvrige Danmarks, men ogsaa om i hvilke Træk, den paa Grund af Egnens sydlige Beliggenhed, adskiller sig fra det øvrige Danmarks. De geologiske Forhold i Sønderjylland kan i store Træk angives ved, at hele Østkysten i to til tre Miles Bredde er et frugtbart Bakkeparti med dybe Dale og med mange, ofte store Skove. Resten af Landrt mod Vest er en eneste stor Hedeslette med sandet ufrugtbar Jord og med mange sure Lyngheder og med kun faa, men for øvrigt interessante Skove og Krat. Kysten mod Vesterhavet har Marskdannelse, men kun i en relativ smal Strimmel. Den undersøgte Egn omkring Aabenraa laa saa godt som udelukkende paa Bakkepartiet, men en Milsvej Syd for Fjorden rakte Hedefladen en Arm langt ind mod Øst og omklamrede en af Sønderjyllands største Søer : Hostrup Sø. Denne blev derfor af ikke ringe botanisk Interesse, hvilket jeg senere skal komme tilbage til. Aabenraa ligger i Mundingen af en bred Dal ud til den lige saa brede Fjord og er omgivet af høje, tæt skovklædte Bakker, hvis skønne Udsigtspunkter og dybe Kløfter med Bæklejer i Bunden i meget minder om den saa højt lovpriste Vejleegn. Udsigten fra Langbjerg og fra Mønterhøj vest for eller fra Nørreskov nord for, eller fra Dambjerg øst for Byen og ud over denne og Fjorden hører til de skønneste i Danmark. De mange Skove er grupperet saaledes : Nord for Dalen ligger - østligst - Jørgensgaard Skov, der gaar ned til Fjorden og - vestiigere - Nørreskov og Ries Skov. Den sidste naar næsten ud til Hedefladen. Syd for Dalen ligger Søst Skov, Hjelm Skov, Sønderskov og sydligst den vidtstrakte Aarup Skov, hvis østlige Forgreninger mod Fjorden kaldes Hostrup Skov.

8 22 Det kan maaske heraf forstaas, hvor dominerende Skovens Samfund er i Egnens Fysiognomi, og at en botanisk Undersøgelse særlig maatte komme til at beskæftige sig med dette. Ligner disse Skove i deres Y d re Vejleegnens, er der en ikke ringe Lighed i deres Bundvegetation og i Jen Frodighed, hvormed den optræder især i Kløfterne. Da jeg kom til Egnen, tænkte jeg mig derfor Muligheden af her at finde den sjældne Kæmpe-Star : Carex pendula, der i Danmark var fundet nordligst paa Munkebjerg og sydligst i Kobbermølleskoven ved Flensborg. Det var sandsynligt, at et Mellemled mellem disse to Punkter maatte eksistere, og at det muligvis kund e ligge i Aabenraaegnens Skove. At Mellemledet eksisterede, fik jeg ogsaa Vished for, men fandt det dog ikke i Aabenraaegnen; derimod i Pamhule Skoven ved Haderslev, hvilken interessant Skov jeg maaske ved en anden Lejlighed kan give en Beskrivelse af. Det er dog ikke udelukket, at Planten ogsaa kan findes i Aabenraaskovene i en eller anden afsides liggende Sump eller Kløft. Som Helhed maa Bundvegetationen betegnes som rigere og frodigere end i det øvrige Danmarks Skove, og kan navnlig karakteriseres ved den ret almindelige Forekomst af to saa ejendommelige Planter som Carex strigosa (Tyndakset Star) og Ranuneutas lanaginosus (Uidhaaret Ranunkel), der begge er. fundet i Sydjylland nogle fa a Steder, - no rdligst omkring Aarhus - og paa Fyn. Ejendommelig var desuden den almindelige Forekomst af Kristtornen.!lex aquifolium. I Hjelm Skov dannede den saaledes tætte Krat af anselig Højde. Almindelig var endvidere Festuca silvatica (Skov-Svingel), Circaea intermedia (Spidsbladet Steffensurt), Cardamine silvatica (Skov-Springklap). Dentaria bulbifera (Tandrod), Stellaria nemorum (Skov-Fladstjerne), Hieracium boreale coll. (Bredbladet Høgeurt) og Campanula Iatifalia (Bredbladet Klokke). Campanula trachelium (Nældebladet Klokke) optraadte vel ogsaa, men intet Steds saa hyppigt som C. latifolia. I det øvrige Danmark er Forholdet jo omvendt. I det følgende skal jeg nærmere omtale Bundvegetationen i enkelte af Skovene og fortrinsvis pege paa de præggivende Arter. Jørgensgaard Skov. Den ligger paa høje Bakker øst for Byen ved Fjordens inderste Vig og gaar med en Randzone af Eg, Kvalkved, Slaaen og Hvidtjørn ud til Stranden. Mange dybe og stejle Kløfter, der afleder Vinter- og Vaarvandet, gennemfurer den. Bundvegetationen

9 23 beherskedes ofte af de høje Græsser : Bromus ramosus (Kiaseblomstret Hejre), B. Benekeni (Tidlig Hejre), Fesfuca giganfea (Kæmpe-Svingel), Aira caespitosa f. pallida (Mose Bunke), almindelig iblandet Carex silvafica (Skov-Star), Pulmonaria obscura (Almindelig Lungeurt), Sanicula europaea (Sannikel), Epipactis lafijolia (Bredbladet Hullæbe), Phyfeuma spicafun (Rapunsel), Scropflularta nodosa (Knoldet Brunrod), Lamium galeobdolon (Barsvælg), Equisefum silvaficum (Skov-Padderokke) og sjældnere Hedera helix (Vedbend), Hieracium boreale (Bredbladet Høgeurt), H. silvaficum-form (Skov-Høgeurt), Neottia nidus avis (Rederod),!lex aquijolium (Kristtorn), Acfaea spicafa (Druemunke), Ribes grossularia (Stikkelsbær), Pranguta alnus (Tørstetræ) og Equisefum prafense (Eng-Padderokke), hvilken Art synes at være sjælden i Egnen. Den fandtes kun faa Steder og altid i faa Individer. I Sump mod Nord voksede Equisefum maximum (Elfenben-Padderokke) og paa de lave Brinker i Strandzonen myldretie Luzula maxima (Skov-Frytle). Paa Vejkanterne fandtes hist og her Cerastium glomerafum (Nøgleblomstret Hønsetarm). Ejendommelig var Vegetationen paa de gamle, delvis tilgroede Skovveje. Her fandtes Mængder af Carex sfrigosa (Tyndakset Star), Seirpus silvaficus (Skov-Kogleaks), Lysimachia nem01 um (Lund-Fredløs), Circaea infermedia (Spidsbladet Steffensurt), C. lufefiana (Dunet Steffensurt), Cardamine silvatica (Skov-Springklap), lmpatiens noli tangere (Springbalsamin) og Veronica monfana (Bjerg-Ærenpris). I Grøfter var ofte Cardamine silvatica tilstede i forbavsende Mængde. Dette Planteselskab genfandtes hyppigt i Egnens øvrige Skove paa lignende Vejlokaliteter og paa fugtige Steder; især sl'!gtes Carex sfrigosa sjældent forgæves her. Mærkeligt nok manglede Ranuneutas lanaginosus (Uidhaaret Ranunkel) og Fesfuca silvafica (Skov-Svingel) i denne Skov. Skovbrynet langs Strandens smalle Enge - her ofte Fesfuca litorea - Sa mlag (Strand-Svingel) - rummede en Del mindre almindelige Planter, saaledes Onanis spinosa (Strand Krageklo),!nu la dysenterica (Strand-Loppeurt), Hypericum pulchrum (Smuk Perikum), Soneflus paluster (Kær-Svinemælk) og Potentilla procumbens. Denne sidste viste sig at være ret almindelig i Egnens Skove ved Vejkanter og paa aabne Vejdiger, samt i Mosernes ældste, højeste Dele. Den bastarderede saavel med P. repfans (Krybende Potentil), som med P. erecta (Tormentil-Potentil). Ejendommelig var erecta-bastardens ofte kolossalt fortykkede Rodstok. Potentilla procambens (Fremliggende Potentil) har i Danmark en

10 24 udpræget sydlig Udbredelse. Uden for Sønderjylland synes den at være almindeligst paa Lolland-Falster. I Jylland er den nordligst fundet paa Horsensegnen. K n a p M ø Il e. Noget Øst for Jørgensgaard Skov løber en lille Aa gennem en skovklædt Kløft ud i Fjorden. Ved Knap Mølle er den stemmet op til en idyllisk skovomkranset Dam, hvorved der ligger en yndet Restaurant. Paa den af Væld fugtige Vej ved Møllen fandtes den smukke. Abeblomst : Mimulus Langsdorjii i stor Mængde, men kun i lave Individer. At den her som andre Steder, hvor den vokser, er forvildet, ses blandt andet af, at to Haveplanter som Mentiza erispa (Krusemynte) og Polemonium coeru!eum (Jakobstige) fandtes paa den modsatte Side af Vejen. Af Skovkløftens Planter kan fremhæves Chrysosplenium oppositijolium (Smaabladet Milturt), Cardamine silvatica (Skov Springklap), Stellaria nemorum (Skov-Fladstjerne), Epilobium roseum (Rosenbladet Dueurt), Arum maculatum (Dansk Ingefær), Equisetum lliemale (Skavgræs), Glyceria plicata (Butblomstret Sødgræs), Hordeum europaeum (Skov Byg), Hieracium boreale (Bredbladet Høgeurt), Primula acaulis (Storblomstret Kodriver), Campanula latijofia (Bredbladet Klokke), Hedera helix (Vedbend), CUnopodium vulgare (Kransbørste), Potentilla procumbens (Premliggende Potentil) og Triticum caninum (Hunde-Kvik). Den sidste, der er saa almindelig i de fleste danske Skove, synes her mod Syd at være ret sjælden. Ved Udløbet af Aaen i Fjorden laa frodige Enge, der især mod Øst, hvor de blev højere og mere tørre, kunde have lave, men tætte Samlag af Carex riparia (Tykakset Star). S ø s t S k o v. l'ierved forstaas den Syd for Jernbanen liggende Del af Ries Skov. I dybe Kløfter i Skovens nordlige Del løber Mølleaaen, der hvor Langbjerg-Skoven støder til, stemmes op i Nymølle-Dammen. Denne Skov er vel nok Egnens interessanteste. Almindelige Planter var saaledes Carex strigosa (Tyndakset Star), Ranunculus lanuginosus (Uidhaaret Ranunkel), navnlig ved Nymølle og Festuca silvatica (Skov-Svingel). Langs Aaen optraadte desuden Allium ursinum (Ramsløg) i rigelig Mængde. Interessantes! var Forekomsten paa en Skovvej nær Kristians-. dal af den nydelige Catdamine impatiens (Kron løs Springklap), der dog tidligere var kendt fra Aabenraaegnen, samlet af Pastor B a r ge n ved Pladsten i Begyndelsen af det nittende Aarhumlrede. Af Skovens andre Planter kan fremhæves Equisetum maximum (Elfenbens-Padderokke), E. silvaticum (Skov-Padderokke), Bromus ramosus (Sildig Hejre),

11 25 Triticum caninum (Hunde-Kvik), Hordeum europaeum (Skov Byg), Hieracium boreale (Bredbladet Høgeurt), Phegopteris dryopteris (Tredelt Egebregne), Deniaria bulbifera (Tandrod), Phyteuma spicatum t Rapunsel), Piatanthera solstitialis (Gøgelilje), Eplpactis Iatifa lia (Bredbladet Hullæbe), Primula acatllis (Storblomstret Kodriver). Cirsium heterophyllum (Forskelligbladet Tidsel),!lex aquifolium (Kristtorn). Lysimaclzia nemorum (Lund-Fredløs), Veronica montana (Bjerg Ærenpris), Actaea spicata (Druemunke), Cardamine silvatica (Skov-Springklap), Paris quadrifolia (Firbladet Etbær), Nealtia nidus avis (Rederod), Pirola minor (Liden Sommerkonval), Epilobium obscurum (Risdannet Dueurt), Alchimilla acutangula (Løvefod), Potentilla procambens (Fremliggende Potentil), P. procumbens X repfans og i Skovdiget mod Vest Pimpinelia magna (Stor Pimpinella). Ved Bækken nær Kristiansdal voksede Geranium palustre (Kær-Storkenæb) og omluing Langbjerg Skoven Alchimilla micans (Løvefod), som forøvrigt syntes at være ret hyppig i Egnen. I et levende Hegn ved Elgaard fandtes Agrimonia odarata (Vellugtende Agermaane ). Hjelm Skov. Ejendommeligt for denne af Aabenraaborgerne mest befærdede Skov var dens mange smukke Kristtornkrat og de paa mange Steder dominerende Bevoksninger af Festuca silvatica (Skov-Svingel). Tyndakset Star og Uldhaaret Ranunkel fandtes ogsaa her især langs Bækken, men ikke i større Mængde. Ellers kan fremhæves Equisetum silvaticum (Skov-Padderokke), Stellaria nemorum (Lund-Fladstjerne) Lysimachia nemorum (Lund-Fredløs), Pirola minor (Liden Sommerkonval), Melampyrum vulgatum (Almindelig Kohvede), Campanula Iatifalia (Bredbladet Klol<ke), Hieracium boreale og H. austrinum (Høgeurter), Chrysosplenium oppositifo lium (Smaabladet Milturt) og Aspidium dilatatum (Bredbladet Mangeløv). I den vestlige, stærkere bakkede Del af Skoven - Kogang Skov - var Tyndakset Star hyppigere. Her voksede i Diget mod Tøndervejen en Hieracium rigldum -Form (Høgeurt), Vicia silvatica (Skov-Vikke) og Mængder af Pimpinelia m agn a (Stor Pimpinella). A a r u p S k o v. Denne vidstrakte Skov, Egnens største, bestod i sine vestlige Dele (Aarslev-Nybøl og Bolders lev Skove) mest af relativ ung og derfor tæt Bøgeskov uden fremtrædende Bundvegetation. Hele den østlige Del, den egentlige Aarup Skov, var derimod høj og gammel Bøgeskov med frodig Bundvegetation. Langs Nordsiden af denne Skov løb Skelbækken og mange Steder i Bunden

12 26 af imponerende Kløfter, paa hvis Sider stod gammel og aaben Naaleskov. I Kløfterne myldrede ofte Petasites albus (Hvid Hestehov); i Bunden og op ad Siderne fandtes fortrinsvis Equfsetum maximum (Elfenbens-Padderokke), Festuca silvatica (Skov-Svingel) og Stellaria nemorum (Lund Fladstjerne) alle i stor Mængde. Mere spredt optraadte Phegopteris dryopteris (Tredelt Egebregne), Blechnum spicant (Kambregne), Veronica montana (Bjerg-Ærenpris), Dentaria bulbifera (Tandrod), Lysimachia nemorum (Lund-Fredløs), lmpatiens noli tangere (Springbalsamin), Paris quadrifolia (Firebladet Etbær), Cardamine silvatica (Skov-Springklap), Seirpus silvaficus (Skov-Kogleaks), Chrysosplenium oppositifolium (Smaabladet Milturt), Piatanthera chlorantha (Grønlig Gøgelilje), Lotus uliginosus (Sump-Kællingetand) og Convallaria majalis (Liljekonval). Under Naaleskoven, paa de runde Bakkesider og i de mange smaa Sidekløfter optraadte Luzula maxima (Skov-Frytle) og Aspidium dilatatum (Bredbladet Mangeløv) i tætte Samlag. Medens tyndakset Star ikke blev fundet i denne Kløft, fandtes den østligere og navnlig i de vestlige Skovdele paa gamle Veje. Mod Vest - i Aarslev Skov - tilkom desuden Phegopteris polypadiaides (Dunhaaret Egebregne), Hieracium rigidum-porm (Høgeurt), H. boreale (Bredbladet Høgeurt), Carex elongata (Forlænget Star), C. pulicaris (Loppe-Star), Melampyrum vulgatum (Almindelig Kohvede) og Epilobium roseum (Rosenbladet Dueurt). Ved Nyverk myldrede igen Petasiles albus (Hvid Hestehov). Blaa Anemone, der angives fra denne Skov, blev forgæves eftersøgt. Den mellem Hjelm og Aarup Skov liggende Sønderskov sluttede sig nærmest i Hundvegetationens Karakter til Hjelm Skov. Hyppig var Cirsium heterop!1yllum (Forskelligbladet Tidsel), Ranunculus lanuginosus (Uldhaaret Ranunkel) og Deniaria bulbifera (Tandrod); sjældnere Hieracium rigidum (Høgeurt). Ved Cæsilielyst var Ulex europaea (Tornblad) plantet. I de levende Hegn omkrig Hjelm og Sønderskov var Centautea pseudophrygia (Fjeret Knopurt) ret almindelig. D y r b æ k S k o v. Af Skovene paa Sydbredden af Fjorden var Dyrbæk-Skoven den interessanteste. Den stod paa Siderne af en lang, smal Bækkekløft og havde især paa de østlige, stejle Affald Samlag af Luzula maxima (Skov-Frytle), der otte kunde være saa tætte, at al anden Bundvegetation udelukkedes. Langs Bækken myldrede Petasiles albus (Hvid Hestehov); oven for den tilkom Planter som Circaea intermedia (Spidsbladet Steffensurt), Phy-

13 27 teuma spicatum (Rapunsel), Nealtia nidus avis (Rederod), Epilobium roseum (Rosenbladet Dueurt), Hieracium boreale (Bredbladet Høgeurt), H. silvaticum-form (Skov-Høgeurt), Hordeum europaeum (Skov-Byg), Hypericum pulchrum (Smuk Perikum), Lappa nemorosa (Skov-Burre), Epipactis latijolia (Bredbladet Hullæbe), Hedera helix (Vedbend), Cerastium glomeratum (Nøgleblomstret Hønsetarm) og CUnopodium vulgare (Kransbørste). Lidt Lav og forkrøblet Kristtorn optraadte hist og her. Stranden saavel Vest som Øst for Skoven havde meget høje, næsten vegetationsbare Lerklinter. Langs den øverste Kant af de vestlige rakte Skoven en smal Kratbræmme ud, for største Delen bestaaende af Hassel. Herunder fandtes saa godt som ikke anden Bundvegetation end Petasiles albus (Hvid Hestehov). Hvor Krattet forenede sig med Skoven, tilkom imidlertid Actaea spicata (Druemunke), Paris quadrijo lia (Firbladet Etbær), Vicia silvatica (Skov-Vikke) og Primula acaulis (Storblomstret Kodriver). Paa Brinkerne, i hvis Kløfter Hasselkrattet ofte gik ned, fandtes, hvor Vegetation kunde vokse i det hvidlige, næsten stenhaarde Ler, Pieris lzieracioides (Bittermælk) i størst Mængde; desuden Selinum carvifo lia (Kom menbladet Seline), Calamagrostis epigejos (Bjerg-Rørhvene), Carlina vulgaris {Bakketidsel), Poa compressa (Fiadstraaet Rapgræs) og blandt andre Hieracium-Former, een med smukt violetplettede Blade (H. eustictum) 1). Langs Fjorden laa mange andre Steder Brinklokaliteter, men denne var den interessanteste og den eneste, der fortjener nærmere Omtale. Paa dem alle var Bittermælk almindelig; paa Varnæs Hoved kunde desuden Strækninger vær.e gule af blomstrende Melilatus altissimus (Høj Stenkløver). Af andre Skove paa Fjordens Sydside var Hostrup Skov omkring den lille idylliske Aag Sø interessant ved Forekomsten af en anden plettet Høgeurt (H. ornatum), der senere viste sig at være almindelig i mange af Øst-Sønderjyllands Skove f. Eks. omkring Haderslev. R ø Il u m M o s e r. Af Egnens Mosestrækninger var de som laa paa Grænsen af Hedesletten de mest tiltrækkende. Store Dele af dem var her, som andetsteds i Danmark, taget under Kultur, men mindre uberørte Stykker kunde dog opledes saaledes navnlig omkring Hostrup Sø og omkring Røllum By. Ved den sidste undersøgtes to 1) Visse Høgeurtarter optræder nemlig med paa Oversiden violetplettede Blade; især hvor disse Arter er udsat for stærkt Sollys.

14 28 tæt ved hinanden, men ofte af et lavt Bakkeparti adskilte, Lyng-Moser, der i væsentlig Grad havde den samme Vegetation. De var begge udprægede Calluna-Erica-Moser med en Del Pilekat - iblandet Bævreasp - omkring Smaakær, Sumpenge og Tørveskær af ældre eller yngre Dalum. I den nordligste fandtes blandt andet Rhynclwspora alba (Hvid Næbfrø), Drosera rotundijolia (Rundbladet Soldug), Oxycoccus palustris (Tranebær), Andromeda polijolia (Rosmarinlyng), Carex pseudocyperus (Knippeakset Star), C. canescens (Kortkapslet Star), C. diandra (Trindstænglet Star), C. Goodenoughii v. juneel/a (Almindelig Star), Vaccinium vitis idaea (Tyttebær), Potamogeton polygonijolius (Aflangbladet Vandaks), Helosciadium inundatum (Svømmende Sumpskærm), Ufrieutaria minor (Liden Blærerod) Peucedanum palustre (Svovlrod) 1) og en lille Samling af den smukke Kongebregne : Osmuda regalis, der voksede ud af den lodrette Side paa et ældre Tørveskær. Udtørrede Kær kunde være helt røde af en rødstænglet juncus supinus -Form (Liden Siv). I Afvandingsgrøften, der løb rundt omkring hele Mosen, fandtes desuden, hvor den ikke for nylig var oprenset, Sparganium simplex (Enkel Pindsvinelmop) S._minimum (Spæd P.), S. ramosum (Grenet P.), Oenanthe jistulosa (Vand-Klaseskærm), Butomus umbellatus (Brudelys) og Myriophyllum alternijlorum (Haarfliget Tusindblad). Paa den gamle Mosebund langs Grøften optraadte Potentilla procumbens (Fremliggende Potentil) og dens Bastard med P. erecta (Tormentil-P.) i Mær.gde. Af Arnica montana (Guldblomme) fandtes her et enkelt Individ. Den sydlige Mose var stærkere afgravet for Tørven og havde derfor en mere ensartet Sumpengflade med Mospuder af Sphagnum. Her myldrede Rhyncospora alba (Hvid Næbfrø) iblandet megen Drosera intermedia (Liden Soldug) og Andromeda polifolia (Rosmarinlyng). I den kraftige Lyng paa den høje Mosebund fandtes nogen Seirpus caespitosus v. austriaca (Tue-Kogleaks). H o s t r u p S ø o g M o s e r. Denne ret anseelige Sø ligger omtrent midtvejs mellem Aabenraa og Flensborg i Bunden af den Bugt, som Hedefladen her skyder ind i Bal<kelan det. Dens Østbred ligger saaledes ind til høje Bakker, mens dens andre Bredder, med Undtagelse af den lave Holm-Bakkeø mod Vest, er flade og flere Steder gaaende over i Lyngmoser. Oftest er de bugtede og ind- 2) Denne Plante, der optraadte i stor Mængde, var ofte ganske afgnavet af talløse Svalehalelarver.

15 29 skaarne - især mod Nord og uden højere Vegetation; kun mod Syd optræder større Rørsumpe. Kommer man ad Aabenraa-Flensborglandevejen, der løber gennem det østlige Bakkeparti, har man smukke Udsigter ud over Søen. Bakkerne her frembyder for øvrigt det sørgelige Syn af Stub ved Stub, der udgør Resterne af en vidtstrakt affældet Granskov. Gederams og Gyvel er skudt frem i enorme Mængder og er i deres Blomstringstider pragtfulde at skue, men kan dog langt fra dække over den Vandalisme, der her, som mange andre Steder i Sønderjylland, er begaaet under Krigen mod Skovene for at dække Brændselsbehovet Søen har sikkert - for indtil en Menneskealder siden - været helt omgivet af Hede. Denne er nu indskrænket til Nordbredden, men Vegetationen paa de sandede Bredder har endnu mange af Hedesøens karakteristiske Arter at opvise; Arter, som det er overraskende at træffe saa langt mod Øst. Naturligvis har Lokaliteten længe været kendt som ejendommelig i botanisk Henseende, og i P. Prahls Kritische Flora der Provinz Schleswig-Holstein, der giver de paalideligste Oplysninger om Floraen i Sønderjylland, nævnes da ogsaa herfra Lobelia dartmanna (Tvepibet Lobelie) og Jsoetes lacustris (Brasenføde), der begge er knyttede til Hede- og Klitsøer. For at finde disse udsøgte jeg navnlig de Steder, hvor gammel Hede gik direkte ud til Søbredden og maatte da fortrinvis vælge Nordbredden. Efterfølgende Vegetationsbeskrivelse er derfor saa godt som udelukkende fra dette Omraade. At jeg, sammen med Hr. Koefoed, fandt mange andre interessante Arter end de, som Prahl opgiver, skyldes sikkert, at den Tids Botanil<ere har foretrukket at undersøge den lettere tilgængelige og nærmere vedlandevejen liggende Østbred. I Vandkanten optraadte Litarelia uniflora (Liden Strand bo) i tætte Samlag, iblandet Planter som funcus filijormis (Traadstænglet Siv), Seirpus uniglumis (Enskællet Sumpstraa), Myasafis palustris (Eng-Forglemmigej), Ranunculus flammula (Nedbøjet Ranunkel) og Mentha aquatica (Vand-Mynthe). Hvor den her rent sandede Bred gik over i Hedens Lyngbevoksninger, stod ofte lave Pilebuske, hvorunder kunde findes Radio/a multiflora (Tusindfrø) og Centunculus minimus (Knudearve). Mange Steder strakte sig smalle Landtunger ud i Søen med mere stenede Bredder og med sparsommere Vegetation, dog ofte med lav og spredt staaende Arundo plzragmiles (Tagrør). I Vigene mellem dem var ofte dannet Sumpenge, randet af tætte Samlag af Equisetum jiuviafile (Dyndpadderokke) og undertiden af Tagrør. Her

16 omkring fandtes da gerne Lobelia dartmanna (Tvepibet Lobelie) i Mængde, Isoetes lacusiris (Brasenføde) og i Engens inderste halvt udtørrede Lavninger tætte Tæpper af Pilularia globulifera (Pilledrager) iblandet Helosciadiwn imzndalwn (Svømmende Sumpskærm), Echinodonzs rcumnculoides (Søpryd), Veronica scutellaia (Smalbladet Ærenpris) og Juncus supimzs (Liden Siv). Ofte var disse Lavninger gennemæltede af Kreaturer, men dette Indgreb, som man skulde formode maatte være af skadelig Natur, syntes tværtimod at have givet, i alt Fald de tre først nævnte Planter, forøget Vækst og forbedrede Voksevilkaar. Af udprægede Vandplanter fandtes i Søen Potamogeton gramineus (Græsbladet Vandaks) i Mængde, desuden P. natans (Svømmende Vandaks), Myriophyllwn alternifiarum (Haarfliget Tusindblad) og hist og her Heladea canadensis (Vandpest). I Breddernes mange Calluna-Erica Moser var Myrica gale (Pors) tilstede i stor Mængde. Et Sted var en Række overfladisk staaende Fyrrestubbe afdækket; et andet Sted ret anseelige Egestammer. Af karakteristiske eller mindre almindelige Arter fandtes : Oxycoccus palustris (Tranebær), Eriophorwn vaginatwn (Skedestraaet Kæruld), Juncus squarrosus (Børstebladet Siv), Seirpus fluitans (Flydende Kogleaks), Scii1JLZs caespitosus v. mzstriaca (Tue-Kogleaks), Aspidiwn cristatwn (Butfinnet Mangeløv), Sparganiwn minimum (Liden-Pindsvineknop), S. simplex (Enkel Pindsvinekrop), Agrostis canina (Hunde-Hvene), Pedicularis silvaticct (Skov-Troldurt), Oenanthe aquatica (Bille bo), O. fistulosa (Vand-Klaseskærm), Veronica scutellata (Smalbladet Ærenpris), Drosera intermedia (Liden Soldug), Myriophyllum alterniflomm (Haarfliget Tusindblad), Helosciadiwn imzndatwn (Svømmende Sumpskærm), Utricularia minor (Liden Blærerod) og Pingvicula vulgaris (Vibefedt). Paa de lave Lyngbakker mellem Moserne fandtes blandt andet Platanthem bifolia (Vellugtende Gøgelilje) og Antennaria dioeca (Kattefod). I en ganske lignende Mose ved Sydenden af Søen optraadte desuden Pilularia globulifera (Pilledrager) i stor Mængde paa Steder, hvor Græstørven var afskrællet. H j u l s ø. Det lige beskrevne Klippeterrain strakte sig et godt Stykke mod Vest, mest som enstonige Lyngmoser, hvor Kærene laa som halvt skjulte Faldgruber i den knæhøje Lyng. Yderst mod Vest, nær Vestsiden af den store Torp-Granplantage, Iaa en lille lavvandet Sø, Hjulsø, der

17 31 nærmest maa karakteriseres som en udgravet Mosedel, idet Bredderne endnu et Par Steder havde Mosekaralder. Ellers var de sandede, beherskede af et ofte mange Alen bredt og tæt Bælte af Lilorella uniflora (Liden Strandbo) isprængt røde Pletter af Drosera intermeclia (Liden Soldug). Undertiden var dannet lidt Rørsump, i hvis Nærhed kunde findes Junws filiformis (Traadstænget Siv), J. squarrosus (Børstebladet Siv) og Sci11JLlS paluster (Alm. Sumpstraa); men det der gav Søen Interesse ud over det almindelige, var Porekomsten af en for Sønderjylland ny Plante, nemlig Spargunhun affine (Smalbladet Pindsvineknop). Morsomt nok har P. K n u t h i sin.,plora der Provinz Schleswig-Holstein" formodet dens Forekomst i Sønderjylland. Han skriver nemlig Side 644 :.. Herr Dr. Brehmer hat Sparganium affine Schnz., der Herr Dr. Focke filr Norddeutschland Lei Bremen konstatirt hat, im Herbarium als auch in Mecklenburg vorkoromend festgestellt. Es ist daher S. affine villeicht im Gebiet aufzufinden ". Den er i det øvrige Danmark fundet hist og her i Hedesøer fra Skagen til Varde og desuden paa Læssø og Endelave, men er vist ofte for vekslet med S. simplex, hvorfra den adskiller sig ved smallere, butkølede eller halvtrinde Blade med en stærk oppustet Skededel, hvori Cellerne tydeligt ses med blotte Øje. Her i Hjulsø stod den i stor Mængde paa dyndede Steder. I Kærhullerne omkring Søen fandtes blandt andet Rhyncospora alba (Hvid Næbfrø). S ø g a a r d S ø. Om den noget sydligere liggende Søg a ard Sø mener jeg at kunne nøjes med at berette, at jeg sammen med Hr. Koefoed arnvandrede Søen uden at finde de af tidligere Botanikere fundne to Planter Brasenføde og Lobelie; jeg maa derfor antage, at de begge enten er forsvunden eller nu kun forekommer i ganske ringe Mængde. Almindelig var Litorella uniflora (Liden Strandbo). Vestog Sydbredden var ganske indtaget af Søgaard Skov og havde navnlig mod Syd store Rørsumpe af og til iblandet Carex lasiocarpa (Traad-Star). Midt paa Vestbredden gik Skoven ud til Vandkanten med et Sumpkrat; her optraadte Kongebregnen i smukke mandshøje Eksemplarer. Til Slut ska l jeg pege paa hvilke sjældnere Arter, der maa siges at være almindeligere i Aabenraaegnen end i det øvrige Danmark og maa da først nævne en Række til Skovene knyttede Arter (der alle. har været nævnt i det

18 32 foregaaende), nemlig Carex slrigosa, Festuca silvatica, Luzula maxima, Equisetwn maxinwm, Circctea intermediet, Cardamine silvatica, Dentaria bulbifera, Ranunculus lamzginosus, Campamzia latifolia,!lex aquifoliwn, Lappet nemorosa, Cirsiwn heterophyllwn og Petasiles albus. Af Ar1er knyttede til andre Samfund maa først og fremmest nævnes Polenlilla procumbens, der, med sine Bastarder med P. erecta og P. reptans var almindelige paa Vejkanter, Diger og i Moser. Endvidere Alchimilla micans paa Vejkanter og Cenlazzrea pseudophrygia i levende Hegn. Litteratur. SvenskaInsekter af Alb. Tullgren og_ Einar Wahlgren, Norstedt & Siiners Forlag, Stockholm. 3. Hefte, 379 Sider, 283 Figurer og 3 farvelagte Tavler. Pris 38 Kr. Med dette Hefte er det stort anlagte og udmærket gennemførte Arbejde færdig. I Heftet afsluttes Behandlingen af Smaasommerfuglene, og de to store artsrige Ordener, Fluer og Hvepse, gennemgaas i Tekst, i Billeder og gennem Tabeller over Familier og Slægter. Til Slutning anføres Artstallet i de enkelte Slægter, og i mange Tilfælde nævnes endogsaa de enkelte Arter indenfor visse Slægter. Undertitelen for Arbejdet "en arienterande handbok vid studiet af vår! lands insektfauna" er udmærket valgt. Værket er i Sandhed en "Haandbog", der vil være lige saa nyttig for danske og norske som for svenske lnseldvenner. I Slutningen af Værket findes et 47 Sider stort Kapitel, betitlet Litteraturoversigt, som jeg navnlig maa gøre opmærksom paa. Foruden en Omtale og Citering af de vigtigste Værl<er og Arbejder, der behandler den almindelige lnsektlære, drøftes og anføres den Hovedlitteratur, der vedrører de enkelte Insektordener, ligesom der gives meget fyldige specielle Litteraturlister over hver enkelt Orden. Til allersidst findes et fuldstændigt Navneregister. Det afsluttede Værk indeholder 812 Tekstsider med 642 Figurer og Fotografier og 9 Farvetavler, og det maa i Sandhed betegnes som et Standardværk, der gør de to Forfattere saa vel som Forlaget Ære, og som utvivlsomt vil fremme og styrke den Interesse og Iver, den svensl<e Nation lige fra Linnes Dage stedse har vist Naturstudiet P. Esben-Petersen. Manuskript. Redaktionen beder herved Medlemmerne al vore Foreninger om at sende os lidt til vort Tidsskrift. Smaa Meddelelser, Iagttagelser eller Lister over sjældnere Planter og Dyr er altid kærkomne, og ikke mindst fra Egnene Syd for Kongeaaen.

19 49 A. C. Jensen-Haarup; Bibliotekar P. Nielsen, Silkeborg ; Grosserer C. S. Larsen, Faaborg; afdøde Dr. J. C. Nielsen, København; cand. pharm. E. Ho ffmeyer, Aarhus, og afdøde Lærer L. Andersen, Haderslev. Jeg skylder alle disse interesserede Givere min bedste Tak; thi uden deres Bistand havde min Liste ikke nær naaet det Artsantal, den nu omfatter. Ved Omtalen af de enkelte Fund har jeg angivet Finderen for alle ikke meget almindelige Arters Vedkommende. Hvor ingen Finder er nævnt, hidrører Fundet fra min Søn O t t o eller fra mig selv. En særlig Tak maa jeg rette til Grosserer C. S. L a r s e n og Lærer H. P. S. Sønderup for den store Mængde af klækkede Arter af Ophioniner og Cryptiner, som de har sendt mig. Dette Materiale, der har voldt disse to Mænd mange Ærgrelser under deres Arbejde ved Klækning af Smaasommerfugle, har været mig til Glæde og givet fyldige Bidrag til Kendskabet vedrørende vor Fauna. Mit Materiale er bestemt af Prof. Ha bermehl, Worms, K. Pfankuch, Bremen, eller af Dr. A. Roman, Riksmuseet, Stockholm. Ogsaa mine egne Bestemmelser er korrigerede af en af disse tre Mænd, som jeg skylder overordentlig megen Tak. Dr. A. R o m a n har desuden bistaaet mig med Hensyn til Vanskeligheder indenfor Synonymien, ligesom han paa flere Maader har vist mit Arbejde megen Interesse. Som Haandbøger har jeg særlig benyttet to, som jeg meget vil anbefale begyndende Samlere, nemlig "British lchneumons" af Claude Morley, udkommet i Plymouth 1903, og "Opuscula Ichneumonologica" af Dr. O. S c hm i ed e k n e c h t, Bl anken burg. Første Bind af sidstnævnte V ær k omfatter Ichneumoninerne, II. Bd. Cryptinerne, III. Bd. Pimplinerne, IV. Bd. Ophioninerne og V. Bind, der desværre endnu ikke er afsluttet, Tryphoninerne. For ikke at lægge Beslag paa for megen Plads har jeg som Regel ved hver enkelt Art kun anført det Værk, hvor Arten først er beskreven, samt Sidetallene hos M o r ley og Schm iedeknecht. Fortegnelsen her vil kun omfatte Ichneumoninerne; senere vil de øvrige fire Underfamilier følge efter. l. Ichneumoninae. Hoplismenus. O r a v e n h o r s t, Ichneumonologia Europaea, p. 409, 1829; Morley 6; S c hm. 20 l. Afhandlinger og Meddelelser. Flora og Fauna, Silkeborg. l. Bd. 5.

20 5c\ i. permetasus Grav. 413; Morley 6; Schmiedek. (anført som armatorius Pz.) 202. En Række n ved Silkeborg, ; l Funder ( Jensen-Haarup) ; l Ørn sø, Dinotus. Forster, Verh. pr. Rheinl., 188, 1868 ; Morley 9; Schmiedekn l. lapidator Fabricius, Mant. Ins., 266, 1787 ; Morley 9; Schm JJ Strandby, Lolland (L. Jørgensen). Denne Art snylter paa Svalehalen. Automalus. Wesmael, Nouv. Mern. Ae. Brux., 111, 1844 ; Morley 12; Schm l. alboguttatus Grav. l. E., 373 ; Morley 12; Schm FlereEkspl. (J ) Silkeborg (P. Nielsen og Forf.); l Dannerhøj (Thomsen); l J Marselisborg, klækket af Dasyschira pudibunda (Knudsen); I Jexendal, klækket fra Hylophila prasinana (Knudsen) ; l J Sorø (A. Petersen). Tro gus. Pan zer; Krit. Rev., 80, 1806; Morley 13; Sch m Arterne af denne og følgende Slægt er store, iøjnefaldende og som oftest stærkt rødgult farvede Insekter. l. tutorfus Fabr., Mant. Ins., 262 ; Morley 14; Schm En Række af Ekspl. fra Aarhus (Findal, Knudsen og Lund-Christensen), Esbjerg (Vilsgaard), Fanø, Silkeborg og Maribo (Sønderup). I min Samling findes Stkr. klækkede fra Smerinthus popu/i og occellata. 2. exaltatorius Panzer, Schae!er Ieon., T. 142, Fig. 3; Morley 15; Schm l Pandrup (Christiansen). Protichneumon. Tho mson, Opusc. Ent., 1899, 1893 ; Morley 16; Schm fusorius Linne, Fauna Suecia e, Ed. 1., Nr. 966 ; Morley 17; Schm. 61, 63, J 145, 149. l Silkeborg, (P. Nielsen). 2. erythrogaster Stephens, III. Brit. En t., 188, 1835 ; Morley 18; Sch m. (anført under jespert og Coqueberti) 63, J 149.

21 51 l (f Ræbild, 5. 6., 1915 (Findal). Denne Art er temmelig sjælden overalt. 3. fuscipennis Wesmael, Nouv. Mern. Ae. Brux., 138, 1844 ; Morley 19; Sehm. 64. (f og Funder; l Rønne, ; l (f Kældskov (Dr. Nielsen); l Fyen (Knudsen). 4. laminatorius Fa b., Ent. Syst. Suppl., 220, 1798 ; Morley 20 ; Sehm. 45. Jeg har adskillige Ekspl. af denne Art, der er den eneste sortfarvede indenfor Slægten, fra Aarhus (Findal), Dannerhøj (Thomsen), Fyen (Knudsen) og Silkeborg. Coelichneumon. T h o m so n, Opuse. En t. p. l901, 1893; Morley 21; Sehm. 21. l. cyaniventris Wesmael, Mern. eouron. Ae. Brux., 58, 1859 ; Morley 24 ; Sehm. 47, (f 115, 122. l (f Vejle, fuscipes Gmelin, Syst. Nat., 2684 ; Morley 25 ; Sehm. 41' (f!06, 107. l (f Silkeborg, leucocerus Grav. I. E. 212; Morley 27 ; Sehm. 45, (f 11 O. l Allerup Bakker (Thomson) ; l Fløjstrup Skov (Thomsen); l Nørholm, (P. Nielsen). 4. lineator Fabr., Ent. Syst.,!68; Morley 32; Sehm. 36, 39, (f 105, 107. l Silkeborg, impressor Zett., I ns. Lapp., 361 ; Morley 37 ; Sehm. 33, (f 98, 100. l (f Orten ved Varde, (A. Kristensen); l (f Sejs, (Jensen-Haarup); 1 (f Ry, Stenichneumon. Tho m s o n, Opusc. Ent. p. l964, 1893; Morley 41; Sehm.21. l. culpator Schranck, Fauna Boie. Nr ; Morley 42 ; Schm. 58, (f l 05, 125, 126. l Høskov, (Pindal); l Allerup (Findal); l Aarhus (Findal); l Pinds Mølle, (Findal); l (f Silkeborg, militarius Thunberg, Mern. Ae. St. Peterb., VIII., 254, 1822 ; ibid. IX., 291, 1824; Roman, Zool. Bidr. Upps. I., 267, pistorlus Grav. l. E., 231 ; Morley 43 ; Schm. 54, 84, (f *

22 52 Det synes at være en temmelig almindelig Art, som jeg har fra følgende Lokaliteter: Jylland: Funder, Høskov, Jexen, Lillerup Skov, Aarhus, Jellinge, Pinds Mølle, Silkeborg og Fredsted ved Haderslev. Ø e r n e : Allindelille Skov, Horslunde, Rude Skov, V. Ulslev,Volshage ved Nakskov og Strandby. C. S. Larsen har klækket den af en Puppe af Cucullia (?). 3. frilineatus Gmelin, Syst. Nat., 2679 ; Morley 44 ; Schm. 43, 61, J 100, 106, 116. l J Klaluing, ; l Lave ' Skov, (Dr. Nielsen). 4. ochropis Gmelin, Syst. Nat., 2679 ; Morley 47 ; Schm. 32, J 117, 119. Jeg har Arten fra følgende Lokaliteter: J y Il a n d: Balle, Ry, Allerup Bakker, Høskov, Aarhus, Silkeborg, Grejsdal, Letbæk, Nørholm og Pinds Mølle. Øerne: Tisvilde, Rude Skov, Næsgaard, Kældskov, V. Ulslev og Strandby. 5. pietus Grav. Ich. Eur., 418; Morley 48 ; Schm. 95, J 101, 107. l Grimstrup Krat, ; t Silkeborg, ; l Allerup (klækket ved Thomsen). 6. castaneus Grav. I. E., 559 ; Morley 49 ; Schm. 30, 55, 5,6, J 111, 123. l J Hansted (A. Kristensen); l Dronninglund (Thomsen); l Aarhus (Knudsen) ; l Voersaa (Thomsen) ; l Rans Fjord (Hansen) ; flere fra Silkeborg, Funder og Balle. 7. defraudator Wesmael, Nouv. Mern. Ae. Brux., 78, 1844 ; Morley 50 ; Schm. 56, J 123. l Bækkelund, Cratichneumon. Thomson, Opusc. Ent., 1945, 1893 ; Morley 51 ; Schm. 22. l. luteiventris Grav. Mern. Ae. Sc. Torin, 330, 1840 ; Morley 53 ; Schm. 51, J Dronninglund Storskov (Thomsen); J Aarhus (Fin dal og Knudsen) ; l J Tolne Skov (Thomsen) ; l J Allerup Bakker (Thomsen); Sønderby ved Horsens (A. Kristensen) ;

23 53 Silkeborg, Rude Skov (Dr. Nielsen) ; Vrangeskov (A. Petersen), Møen. 2. sicarius Grav., l. E., 214; Morley 54 ; Schm. <j> 45, (f 113, 120. Allerup Bakker, Dronninglund Storskov, Stagsted Skov (Thomsen); Bilshøj, Wilhelmsborg (Pindal); Silkeborg, Pedholt (Christiansen); Tisvilde (Dr. Nielsen); Kældskov (Jørgensen). 3. rufifrons Grav., l. E., 139; Morley 56 ; Schm. <j> 31, d' 110. En lang Række af Eksemplarer er til Stede fra Aarhus (Findal); Hammel (Hoffmeyer); Silkeborg (P. Nielsen); Nørholm (Pindal); Lindum, Haderslev, Høskov (Pindal). 4. nigritarius Grav., Mern. Ae. Sc. Torin, 28 1, 1820 ; Morley 57 ; Schm. <j> 32, 42, 55, d' 116. En større Række fra Silkeborg (P. Nielsen) ; Funder, Sinding, Mausing, Marselisborg (Pindal) ; Tisvilde (Dr. Nielsen) og Lolland (Jørgensen). 5. fabricator Fa br., En t. Syst., 166; Morley 60 ; Schm. <j> 42, 43, 55, d' 98, l o l. l 03, 123. En meget almindelig Art, som jeg besidder i 57 Eksempl. fra talrige Lokaliteter. 6. annutator Pabr. Ent. Syst., 151 ; Morley 62 ; Schm. <j> 42, 55, d' l 03. Ogsaa denne Art er meget almindelig overalt i Danmark. 7. versator Thunberg. Mern. Ae. St. Petersb. VIII, 258, 1822 ; ibid. IX., 303, 1824 ; Roman, Zool. Bidr. Upps. 1., 287, pallidifrons Grav. l. E., 117; Morley 63 ; Schm. <j> 42, d' 106. J y Il a n d : Dannerhøj (Thomsen); Hjerting (P. Nielsen); Esbjerg (P. Nielsen); Lindum, Sminge, Silkeborg, Nørholm. Ø e r n e : Tisvilde (Dr. Nielsen); Blykobbe, Strandby (Jørgensen): Egholm (Jørgensen). 8. fugitivus Grav., I. E., 552 ; Morley 64 ; Schm. <j> 65, 66, d' 146. l d' Nørholm (P. Nielsen); l <j> Kældskov (Jørgensen). 9. albilarvatus Grav., Mern. Ae. Sc. Torin, 352, 1820 ; Morley 67; Schm. <j> 64, d' 125, 146. l <j> Silkeborg; lanius Grav., I. E. 499; Morley 68; Schm. <j> 64, d' d' l <j> Kældskov (Jørgensen).

24 varipes Grav., I. E. 444 ; Morley 69 ; Se hm. <f 41 ; (f l 08. l <f Allerup Bakker (Thomsen), l (f Silkeborg ; l <f Blykobbe. 12. pachymerus Ratzeburg, Iehn. d. Forstins. I, 144, 1844 ; Sehm. <f 70, J l <f Aarhus, l. 7. l 914 (Findal). 13. liastyfus Thomson, Ann. Soe. Fr., 12, 1887 ; Morley 58 ; Sehm. <f 42, (f 114. l (f Næstved, Juli 1916 (P. Nielsen). 14. tenebrosus Wesm., Nouv. Mern. Ae. Brux., 103, l <f Tulstrup Vandmølle, (Hoffmeyer). 15. clarigalar Wesm., Nouv. Mern. Ae. Brux., 107, 1844 ; Sehm. <f 64, 68, 71, (f 102. l <f Silkeborg, (P. Nielsen). 16. Farsieri Wesm., Mantissa, 50, 1848 ; Sehm. (f 119. l (f Silkeborg, (P. Nielsen). Eupalamus. Wesmael Nouv. Mern. Ae. Brux, 13, 1844 ; Morley 71; Sehm. 21. l. Wesmaeli, Thomson, Ann. Soe. Fr., 12, 1886 ; Morley 72 ; Sehrn. <f 54. l <f Hansted Skov, l 9 l l (A. Kristensen), l <;!Silkeborg, ;. 1 <f Mølbæk, l lacteator Grav., I. E., 20'2 ; Sehm., <f 39, (f 97. l (f Silkeborg, (P. Nielsen). Melanichneumon. Thomson,Opuscula Ent., 1954, 1893; Morley73; Sehm. 22. l. dumelicola Grav., I. E., 203 ; Morley 75 ; Sehm. <f 51, (f 105. l <f Næsgaard (Nordfalster), l saturatorius Linne, Fauna Suee., 399; Morley 78; Se hm. <f 50. Jylland: Jenskær, Sminge, Klakring. Øerne: Rude Skov (Dr. Nielsen); Næsgaard, Kældskov (Jørgensen) ; Strandby (Jørgensen); Tranekær (Jørgensen). Et Eksemplar er klækket af Nonagria sparganii. 3. sanguinator Rossi, Mantissa II, App.; Morley 87; Sehm. <f 96, (f 156. l <f Moesgaard, l l (Pindal), l <f Hammel, (Hoffmeyer), l <f Mølbæk l. IO faunus Grav., I. E., 249 ; Morley 81 ; Sehm. <f 32, 40, (f 108. l (f Øls Aa, albasignatus Grav., I. E. 167; Morley 76 ; Schm. 52. l (f Pinds Mølle,

25 55 Barichneumon. Thomson, Opusc. Ent. 1959, 1893 ; Morley 83; Schm. 22. l. anator Fa br., En t. Syst. Il., 169; Morley 85 ; Schm. 33, 44, (f l 08. l Hammel, (Hoffmeyer).. 2. gemellus Grav., l. E. 20 1; Mor1ey 86 ; Schm. 70, (f 106, 108. l i min Have, ridibundus Grav., l. E. 329 ; Morley 87 ; Schm. 96, (f 156. l (f B1ykobbe, ; l Dronninglund, (Thomsen). 4. tergenus Grav., l. E. 615; Morley 89; Schm. 71, (f 152. l Funder, 1-7. R lepidus Grav., l. E. 349 ; Mor1ey 101 ; Schm. 92, (f 152. l (f Maribo, l (f Folehave, l (f Høvænge, l (f Paddeskov (disse 4 Fund ved Jørgensen); l (f Hirtsholmene (Thomsen); l (f Blykobbe, l (f Funder, l (f Resenbro, 2/a-B8/s. 6. locutor Thunberg, Mern. Ae. St. Petersb. VIII, 267, 1822; ibid. JX, 326, Roman, Zoo!. Bidr. Upps. I, 266, albicinctus Grav., l. E. 509 ; Morley 95; Schm. 63, (f l Strandby (Jørgensen); l (f Rønne, l Silkeborg, l (f Himmelbjerg, 26/G-22/9. 7. scriptorius Thunberg, loc. cit. 276 & 352 ; Roman, Joe. cit vacillatorius Grav., l. E. 500 ; Morley 92 ; Schm. 58, 60, 89, (f 130, 131. l (f Strandby, (Jørgensen). 8. derivator Wesm., Nouv. Mern. Ae. Brux., 92, 1844 ; Mor1ey 98; Schm. 70, (f 126. l (f Næsgaard, l Morley opfører derivator Wesm. som en Varietet af bilunulatus Graven horst. 9. bilunulatus Grav., l. E. 331 ; Morley 98 ; Schm. 70, 76, (f 130, 152. l (f Tystofte, (Jørgensen) ; l Aarhus, (Findal). Det sidstnævnte Individ er af D r. R o m a n med Tvivl henført til bilunulatus. 10. deceptor Grav., Mern. Ae. Sc. Torin, 308, ; Morley 99; Schm. 75, 93, (f 152. l (f Sinding, Morley anvender Navnet vesligator 'vv esmael.

HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort)

HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort) LAND Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort) 19.05.2009 Generelt om området. Kystnært, storbakket og skovklædt landskab, der gennemskæres af markante erosionsdale, som

Læs mere

Om Mellemoligocænets Udbredelse

Om Mellemoligocænets Udbredelse Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse

Læs mere

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat BILAG 3 Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat 4.12.2014 Lokalitet 1 Lokalitet 1 består af et moseområde på 3,8 ha, som ligger i ådalen langs vandløbet Skinderup Bæk vest for Skinderup

Læs mere

Skov 51 Tved Plantage

Skov 51 Tved Plantage Skov 51 Tved Plantage Afgrænsning mod Hanstholm Vildtreservat, oversigtskort 1. Kalkskrænt ved Sårup mm. 750abc (HED 10.5 ha, ENG 8.4 ha, ORE 2.4 ha) i alt 21.3 ha. Kreaturgræsset klithede, eng og stejl,

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Mere om Ræve. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Mere om Ræve. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Hede. Djævelsbid (Succisa pratensis) Blomsteroversigt til kvalitetsbedømmelse af lysåbne naturtyper. Karakteristiske og let kendelige positivarter

Hede. Djævelsbid (Succisa pratensis) Blomsteroversigt til kvalitetsbedømmelse af lysåbne naturtyper. Karakteristiske og let kendelige positivarter Visse (Genista sp.) 10-40 cm. Halvbusk med grentorne (Engelsk-Visse) (Håret- eller Farve-Visse: uden torne). (Håret-Visse: hårede grene og underside af blade. Farve-Visse: glatte eller randhårede blade).

Læs mere

Tyttebær som føde for Tjur på Bornholm

Tyttebær som føde for Tjur på Bornholm Tyttebær som føde for Tjur på Bornholm I bogen Jagt på Bornholm gennem tiderne fra 1992 skrev Helmer Hansen, at det var jægerne, der indførte tjuren på Bornholm, men desværre var det vel også jægerne,

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Smaastykker. siger, at Fil Sø har været langt større, end den var, før man begyndte Udtørringen i Den skal en*

Smaastykker. siger, at Fil Sø har været langt større, end den var, før man begyndte Udtørringen i Den skal en* Smaastykker. Af H. K. Kristensen. 1. Hvornaar havde Fil Sø sin største Udbredelse? Et Sagn, der er velkendt i Vester Horne Herred, siger, at Fil Sø har været langt større, end den var, før man begyndte

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen.

Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen. 42 NORGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE. Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen. Af gaardbruger G. E. Stangeland. i i_je i det følgende

Læs mere

Besigtigelse (tidl. amtslige data)

Besigtigelse (tidl. amtslige data) Besigtigelse (tidl. amtslige data) Stamdata Observationssted Serup Mose Observationssted nr 483M0102.01M Observationssted DBIdent 990011596 Målested Målested nr Målested DBIdent Ansvarlig myndighed Fyns

Læs mere

Juleharen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Juleharen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015

Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015 Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015 Mose og kær Område art stjerne N Mose 1 N ved vejen N inde i krat birk fyr el ribs rose (have art) snebær Invasiv hvidtjørn hyld nælde, stor

Læs mere

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige

Læs mere

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø Sønderballe landdistrikt - Topografi & natur En af de største ressourcer i Sønderballe Landdistrikt er landskabet, som udgøres af topografi, kultur og natur. I det følgende ses nærmere på topografien og

Læs mere

HORSENS-UDSTILLINGEN.

HORSENS-UDSTILLINGEN. ARKITEKTEN 1904-1905 MEDDELELSER FRA AKADEMISK ARCHI TEKTFORENING KØBENHAVN DEN 15. JULI 1905 7. A A RGANG No 42 HORSENS-UDSTILLINGEN. Na ar en jydsk Industriudstilling skulde afholdes, vilde de fleste

Læs mere

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet

Læs mere

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

Indhold: 1. INDLEDNING... 2 2. REGISTRERINGER... 3 2.1 Padder... 3 2.2 Planter... 3 2.3 Dækningsgrader mm... 4 3. KONKLUSION... 6

Indhold: 1. INDLEDNING... 2 2. REGISTRERINGER... 3 2.1 Padder... 3 2.2 Planter... 3 2.3 Dækningsgrader mm... 4 3. KONKLUSION... 6 Ringsted Kommune Att: Berit Thøgersen NOTAT: Søer på Odinsvej Tilsyn/besigtigelse: Kåre Fog Tekst: Martin Hesselsøe og Kåre Fog Dato:. udgave 27. juni 20 Indhold:. INDLEDNING... 2 2. REGISTRERINGER...

Læs mere

Der sker mærkelige Ting

Der sker mærkelige Ting Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Skov 43 Vilsbøl Plantage

Skov 43 Vilsbøl Plantage Skov 43 Vilsbøl Plantage Det store engområde Tuekær ved vestenden af Nors Sø behandles i den særlige plejeplan for Hanstholmreservatet. 1. 674bef (HED 4.9 ha, SØ 0.2 ha, MOS 0.7 ha) i alt 5.8 ha. Oprindelig,

Læs mere

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør Om fossile Terebellide-Rør fra Danmark. Af J. É J. RAVN. BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør J. ROSENBERG, Kongsdal Cementfabrik, for en Del Aar siden indsendte til Mineralogisk Museum fra Skrivekridtet

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen Sommersange for guitar Mogens Sørensen 1 Se, det summer af sol over engen...3 Det var en skærsommerdag...4 En yndig og frydefuld sommertid...5 Se dig ud en sommerdag...6 Jeg er Havren...7 2 Se, det summer

Læs mere

overdrev Floratjek Knopurt (Centaurea sp.)

overdrev Floratjek Knopurt (Centaurea sp.) Knopurt (Centaurea sp.) 20-100 cm. Stængel grenet. Blomst rødviolet/mørk rødviolet. Blade mørkegrønne, grågrønne, ru. På tør åben sandet bund (evt. tør-fugtig muldrig bund). Foto: Allan Andersen. Skjaller

Læs mere

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som

Læs mere

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning. Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje i dans]{e Indsøer. l) Af C. WESENBERG-LuND. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.. Da jeg i Aaret 1897 kunde gøre mig Haab om i en nær Fremtid mere indgaaende

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Den liden graa Høne II

Den liden graa Høne II Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Septemberjagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Septemberjagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Gravjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Gravjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Skov 62 Østerild Plantage

Skov 62 Østerild Plantage Skov 62 Østerild Plantage 1. Abildkær 1006ab (ENG 65.2 ha, SØ 0.2 ha) i alt 65.4 ha. Kreaturgræsset eng med præg af hedekær og afvekslende fugtige og tørre dele. Flere store bestande af Plettet Gøgeurt.

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Urkokken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Urkokken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Skov 14 Hvidbjerg Plantage

Skov 14 Hvidbjerg Plantage Skov 14 Hvidbjerg Plantage De store, åbne klitheder i Hvidbjerg Plantages nordlige og vestlige del er omfattet af særlige plejeplaner for hhv. Stenbjerg-Hvidbjerg Hede og Lyngby-Lodbjerg Hede. Her omtales

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult for Vejle Amt 2004 Titel: Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

TIDSSKRIFT FOH UDGIVET DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB. REDlGlmET H. HERTEL KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG. TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE

TIDSSKRIFT FOH UDGIVET DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB. REDlGlmET H. HERTEL KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG. TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE TIDSSKRIFT FOH LANDØKONOMI UDGIVET AF DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB REDlGlmET AF H. HERTEL 1907 KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE (AXEL SJMMELKIÆR) 1907 455 Planteavlen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Skov 11 - Lodbjerg Plantage

Skov 11 - Lodbjerg Plantage Skov 11 - Lodbjerg Plantage Lodbjerg Plantage rummer to hoveddele: Den åbne del mod vest med strand, klit og klithede og den egentlige plantage øst herfor. For den åbne dels vedkommende er der af skovdistriktet

Læs mere

Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat.

Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. 19. januar 2016 - Gråkragetur til Hollandsbjerg Holme, Voer og Udbyhøj Syd. Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. Vi samledes ved Aldi i Allingåbro

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde. Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt. ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe

Læs mere

Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler

Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler NOVANA-feltguide Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler AGLAJA v. Gunvor Asbjerg & Eigil Plöger NOVANA-feltguide til vandløbsnære arealer Feltguiden indeholder hovedparten af de græsser,

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle!

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Kender du det lille private skovområde Råen i Vetterslev? I den sydligste del af Ringsted Kommune, lidt øst for Vetterslev findes

Læs mere

Naturen. omkring Korsør

Naturen. omkring Korsør Naturen omkring Korsør Fra Korsør Lystskov med høj-stammet bøgeskov og dybe moser - over de mange vandfyldte lergrave omkring det lavvandede Korsør Nor - til de åbne marker og engdrag på Frølunde Fed -

Læs mere

Interessante dagsommerfugle på besøg i haven i 2002

Interessante dagsommerfugle på besøg i haven i 2002 2002-1 Interessante dagsommerfugle på besøg i haven i 2002 Otto Buhl Den 20. april begyndte det lille blå flimmer Celastrina argiolus (L.) (Skovblåfugl), som det er blevet sædvane i de senere mange år,

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

Regnspoverne paa Heden

Regnspoverne paa Heden Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Billund Kommune Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Att. Natur og Miljø. Dato: 29. september 2014

Billund Kommune Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Att. Natur og Miljø. Dato: 29. september 2014 Billund Kommune Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Att. Natur og Miljø Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til at afgræsse og rydde enge, moser og heder ved Ansager Å Billund Kommune har på vegne af lodsejere

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE

OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE Bettina Nygaard, Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Aarhus Universitet BESIGTIGELSER AF 3-OMRÅDER Vejen kommune Basis Udvidet Fersk

Læs mere

Den liden graa Høne. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den liden graa Høne. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede. Her er seks ord. bil sko hus bus bi ur Træk streg til det rigtige billede. Skriv de seks ord med en eller et foran. hus bus bi sko ur bil en eller et 1 Skriv en linje med hvert bogstav. b - i - l - s -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

Restaurering af højmoser i Rold Skov

Restaurering af højmoser i Rold Skov LIFE14 NAT/DK/000012 LIFEraisedbogs Restaurering af højmoser i Rold Skov D1 Overvågning af habitatnaturtyper Baselineovervågning Brændemose Juni 2016 Indhold Ansvarsfraskrivelse... 3 Formål... 4 Metode...

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Anden Søndag efter Paaske

Anden Søndag efter Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet

Læs mere

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Silva Danica / Jørgen Stoltz, juni 2010 5993 0216 silvadanica@msn.com Fællesarealet består af en kystskrænt samt et nedenfor liggende strandareal.

Læs mere

00060.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00060.00. Fredningen vedrører: Kanderende Sti. Domme. la ksations kom miss ionen.

00060.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00060.00. Fredningen vedrører: Kanderende Sti. Domme. la ksations kom miss ionen. 00060.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00060.00 Fredningen vedrører: Kanderende Sti Domme la ksations kom miss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet 14-11-1919 Fredningsnævnet 28-07-1919 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

Jydsk Naturhistorisk Forening. Naturkalender 2017

Jydsk Naturhistorisk Forening. Naturkalender 2017 Jydsk Naturhistorisk Forening Naturkalender 2017 Vi arbejder for gode og spændende oplevelser i naturen - året rundt Jydsk Naturhistorisk Forening arrangerer ekskursioner, foredrag og konferencer, og udgiver

Læs mere

Odder Ådal - besigtigelsesnotat

Odder Ådal - besigtigelsesnotat Odder Ådal - besigtigelsesnotat Delområde 1: Område 1, traceet langs det gamle åløb, hvor der skal skrabes jord ned i åen fra området umiddelbart sydvest for det nuværende åløb. Området langs åløbet i

Læs mere

Vadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010

Vadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010 Vadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010 Tekst og foto: Per G. Henriksen Her et referat fra en noget usædvanlig ØBF-tur. Jørgen Mørup Jørgensen havde nemlig været så venlig, at tilbyde ØBF-medlemmer

Læs mere

Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov

Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov Området ved Lehnskov ligger i den allervestligste udkant af Svendborg, Rantzausminde, som ses til højre. Skoven og kysten er meget benyttede til

Læs mere

Grundvand og terrestriske økosystemer

Grundvand og terrestriske økosystemer Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs & Bettina Nygaard D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Kildevæld

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere