Indhold. Forord... 11

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Forord... 11"

Transkript

1 Indhold Forord Tid til børn Det er pragtfuldt at have børn! Det er smerteligt at have børn! Tiden så enkel og så vanskelig Tiden er livet Øvelse gør mester Hensynet til barnet og så meget andet Familien som livets projekt Udearbejde hjemmearbejde Den voksnes behov for erhvervsarbejde Familiens økonomiske forpligtelser Du er god nok! Ægte skyldfølelse og tilgivelse Enlig far eller mor Opdragelse er en kompleks virkelighed Rolle og personlighed Forældrerolle og forældrepersonlighed Barnerolle og barnepersonlighed Barnlighed og barnagtighed Vov at være voksen Børn skal have lov til at være børn

2 Tid til børn 3 Pæremodellen Selvstændighed Ære Lydighed og rimelighed Respekt En pære som model Se dit barn! Sig ja til dit barn! Øjenkontakt Se mig! Se det, jeg har lavet! Lad barnet være med Respekt for barnet Børn kan holde til meget Indre-styring og ydre-styring Nyd dit barn med den alder, det har! Far og mor bestemmer Inden børnene bliver to år Større børn Hvad har du lyst til? Regler er værn om værdier Fleksibilitet Betydningen af empati Børns empati Opdragelse Opdragelsens mål Hvorfor skal børn opdrages? Børn påvirker forældre God opdragelse er mange ting! Dårlig opdragelse hvad er det?

3 Indhold 7 Kærlighed og konsekvens Forældre elsker deres børn! Kærligheden handler imod det onde Fællesskab og hensyn til den svage Opmuntring, anmodning, formaning og krav Skældud Sanktioner: Straf eller konsekvens Håndfast kropskontakt Familieliv Dreng og pige Søskende Børns aktivitetsniveau Pligter Kammerater Måltider Sengetid Oprydning Forbrug Familien og menigheden Enlig mor eller far Alene om opdragelsen Lad barnet i dig leve! Børn, følelser og kommunikation Børn føler med kroppen At bekræfte eller benægte børns følelser Irettesættelser med indføling Stemningen i hjemmet Børn og seksualitet Børn og sorg Børn med handicaps

4 Tid til børn 10 Børn og medier Den svære vej er ofte den rette Kvantitet og kvalitet Skærmen er ikke farlig! Katastrofe-tv Computerspil Film og serier Internettet Sociale mødesteder Internet, eksponering og sex Mobiltelefon Hjælp tilbydes Børnebøger er også medier! Oplæring i den kristne tro Dåben og troen Oplæringen understreges i Bibelen Børn husker følelser frem for fakta Oplæringspyramiden Læs op og fortæl om Gud Bed sammen med barnet Tal med børnene om Gud Markér dåbsdagen Gå i kirke Benyt kirkens oplæringstilbud Et sengelægningsritual Faren for åndeligt overgreb Når børn vokser ud af barndommen Pære bliver til æble Midlertidigt lukket på grund af ombygning Sparringspartner mere end opdrager Både mur og svamp Må jeg ikke godt? Alle de andre må!

5 Indhold Vis dem tillid! Teenagere er dejlige Når der er store problemer Tid til alle de andre Børn er vigtige, men ikke de vigtigste Børn er vore medmennesker, men ikke de eneste Tilgivelse Litteratur Om forfatteren

6 Forord Jeg tror, børn har brug for forældre, som ikke konstant bebrejder sig selv, at de ikke er gode nok. Børn har brug for forældre, som så vidt muligt er trygge som forældre. Det betyder ikke, at det altid lykkes. Det hører nemlig med til livet at begå fejl og mislykkes. Men det drejer sig om, at man som forældre har det afklaret og grundlæggende godt med sig selv, sine valg og fravalg. Mange forældre er usikre. Jeg tror, det især skyldes, at de har for lidt tid til at øve sig på at være forældre. Man bliver nemlig usikker på det, man ikke får øvet sig nok på. Men børn har brug for forældre, som står ved det, de gør og ikke gør. Mange forældre læser bøger om børneopdragelse. Lige nu er du i færd med at læse endnu én! Det kan være godt nok med disse bøger; men faren er, at de kan gøre forældre endnu mere usikre. For der stilles så mange idealer op, som man skal leve op til. Der gives så mange gode råd, som bare ikke passer ind i vores familie. Det bliver så professionelt at være opdrager, og vi er bare amatører. Mit mål med at sende endnu en bog om børneopdragelse på markedet er at gøre jer forældre trygge som netop de forældre I er, med netop de børn I har. Men betyder det så ikke, at enhver kan opdrage, som de finder for godt, og at der slet intet generelt kan siges om opdragelse? I så fald var der ikke grund til at skrive en bog! Men ingen af os bliver gode forældre for netop vores børn i vores hjem uden at blive mødt af argumenter, synspunkter og provokationer. At blive tryg som forældre sker i en stadig vekselvirkning mellem hvile i sig selv og spejling i andre. Jeg vil begynde bogen med at udtrykke respekt og tillid til jer forældre, fordi jeg tror, I alle har nogle resurser og muligheder for at blive gode forældre for netop jeres børn. I elsker nemlig jeres børn, selv om det nogle gange giver sig nogle akavede udtryk. I vil jeres børn det bedste, selv om 11

7 Tid til børn I ikke altid formår at give dem det. I gør det, så godt I kan, selv om det ikke sikrer succes. Tid til børn er et personligt, aktuelt bidrag til den aldrig afsluttede debat om god børneopdragelse. Den er et forsøg på at give forældre i Danmark i begyndelsen af det 21. århundrede et udspil, som de kan forholde sig til, når de hver især skal finde deres vej i børneopdragelsen. Jeg har et kristent livssyn, som for eksempel viser sig ved, at jeg skriver et kapitel (11) om oplæringen i den kristne tro. Jeg har også den opfattelse, at Bibelen siger nogle få, men vigtige, livsnære ting om børneopdragelse, men at Gud har givet os frihed under ansvar til at konkretisere det i vores tid og på vores sted. Jeg er overbevist om, at de grundlæggende ting, Gud har sagt om forholdet mellem børn og forældre, er i pagt med det, vi alle kan gøre gode erfaringer med. I øvrigt er der mange forhold af pædagogisk, psykologisk og personlig art, som kan belyse børneopdragelsen uafhængigt af, hvilket livssyn man har. Flere personer kunne takkes for hjælp til at skrive denne bog. Jeg indskrænker mig til at sige tak til mine tre børn, Signe, Jonatan og Ida, der har lært mig allermest om børneopdragelse! Denne tredje udgave af Tid til børn er let revideret i forhold til anden udgave. Kapitel 10 Børn og medier er dog helt nyskrevet. Hillerød i november 2010 Carsten Hjorth Pedersen

8 Tid til børn»vi har fået en dreng!de fik en yndig pige!«sådan siger vi, når et barn er blevet født. Vi siger ikke:»vi har produceret en dreng!«eller:»de fortjente en yndig pige!«børn er noget, vi får. Sådan er det indlejret i sproget, at børn er en gave. Sådan erfarer vi det normalt også, når vi står med et nyfødt barn i armene. Det er en gave! Det er et under! Og vi erfarer det igen og igen under opvæksten. Vi kan høre det på stemmen, når den glade mor fortæller om barnets første ord. Vi kan se det på den stolte far, som viser, at sønnen kan gå. Vi kan se det på de festklædte forældre den første skoledag, eller når børnene spiller krybbespil til jul. Vi mærker det ved eksamensfesten. Vi ser tårerne i morens øjne, når sønnen holder tale ved sølvbrylluppet eller i farens, når han fører datteren op ad kirkegulvet. Det er pragtfuldt at have børn! Vores børn er nogle af de mennesker, der betyder mest for os. De er vores eget kød og blod. Man mærker det måske allerstærkest, når børnene er syge eller udsat for smerter. Det kan være slemt selv at være syg; men det er småting i sammenligning med, at ens etårige datter har feberkrampe. Det kan være slemt selv at blive uretfærdigt behandlet, men bliver min syvårige søn mobbet i skolen, gør det så ondt. For ikke at nævne den store smerte, som nogle forældre må leve med, når deres barn dør. På en underlig måde er det ofte, når livet sættes på prøve, at vi erfarer dets nærvær. Det gælder ikke mindst i forhold til vores børn. Det er også pragtfuldt at have børn, fordi de beriger vores voksenliv på en enestående måde. Barnets umiddelbarhed og spontanitet har ofte været en kilde til inspiration for voksne. Men også deres spørgsmål og reaktioner sætter tanker og følelser i gang hos os. Vi kommer til at tænke over forhold, som ellers var selvfølgelige. Vi bliver varme om hjertet, fordi 13

9 Tid til børn børnene er så ligefremme og autentiske. Vi føler ansvar, fordi børnene viser os umådelig stor tillid. Vi kan ganske enkelt lære meget af børn. Ja, Jesus fremstiller flere gange børn som forbilleder for voksne, hvor vi er vant til at tænke på os selv som forbilleder for børnene. For ikke at nævne glæden over, at opdragelsen lykkes. Det er pragtfuldt at opleve, at de store børn kan klare mange ting selv, og at nogle af de værdier, man selv har bygget på, også bliver deres. Denne glæde er en gave. Som forældre kan man sidde tilbage med fornemmelsen af, at ganske vist har vi gjort vores bedste; men det er mere gave end fortjeneste, at børnene vokser til og bliver selvstændige. Børnene har godt af at mærke vores glæde over dem. De gror i sjælen, når vi ser på dem som gaver. Der findes ganske vist en form for forældrestolthed, som er kvalmende, fordi den mere er forældre-selvglæde end ægte glæde over barnet. Men selv om vi aldrig kan rense vore motiver, så lad os dog glæde os over vore børn og vise dem det, hvad enten de er nyfødte eller voksne. Det er smerteligt at have børn! Det er imidlertid ikke udelukkende pragtfuldt at have børn. Det er også smerteligt. For nogle mere end andre; men alle forældre oplever i et eller andet omfang smerten ved at have børn. Kvinden oplever det rent fysisk som ubehag under graviditeten og smerter under fødslen. Man siger, det er glemt bagefter, og det er måske også sandt; men det sidder alligevel i hende som en grunderfaring, der ofte bekræftes senere, når hun oplever noget smerteligt i forbindelse med børnene. Jeg har allerede omtalt smerten i forbindelse med børns sygdom, handicap, mistrivsel og død. Selv om vi synes, det onde er skævt fordelt, fordi det især rammer mig og mine, eller fordi det rammer visse andre, så har vi hver især vores at slås med. Hertil kommer smerterne ved ens egen mangelfuldhed og egne fejl i børneopdragelsen. Vi forældre erfarer, at det ikke mindst er i forholdet til vores børn, vi kommer til kort og kvajer os så grusomt, fx hvis vi har nedgjort vores barn, så det mistede modet, eller hvis vi har undladt at 14

10 Kap. 1 Tid til børn give barnet det modspil, som ville have udviklet det. Vi forældre kan af og til have en oplevelse af, at vi selv er den største hindring for et godt forhold til barnet. I forhold til et barn kan der være mønstre, som vi godt kan se er ødelæggende, men alligevel ikke magter at komme ud af. For ikke at tale om smerten ved at se egne eller ægtefællens mørkeste sider afspejlet i barnet. Lige så stolte vi kan være til nogle tider, lige så pinligt berørte kan vi være til andre, når vi selv er de første, der ser, at æblet ikke falder langt fra stammen. Smerten ved at have børn opleves af nogen i form af et anstrengt eller næsten helt fraværende forhold til børnene, når de bliver store. Bedre bliver det ikke af, at man kan konstatere, at fejlen ikke udelukkende ligger hos børnene. Fjendtlighed og bitterhed i forhold til børnene er tunge byrder at bære selv om man gør, hvad der står i ens magt for at undgå det. Sådan er livet også! Vores børn skal ikke være uvidende om den smerte, der er forbundet med at have børn. De skal også gives forståelse for, at der er forskel på omfanget og karakteren af den fra familie til familie. Ganske vist skal børn inklusive store børn ikke have alt at vide om forældrenes smerter, og frem for alt skal vi ikke bruge det smertelige til at give børnene falsk skyldfølelse; men alligevel må de godt kende til denne side af sagen. Det er i øvrigt næsten umuligt at skjule dette for børnene. Det at kunne bære også at være en smerte for andre er en vigtigt forberedelse til venskab, fællesskab og ægteskab. Ingen af os kommer nemlig igennem livet uden at være til byrde for andre. Tiden så enkel og så vanskelig Vi lever i en tid, hvor effektivitet er et af de højeste goder. Effektiviteten har givet os kolossal materiel velstand i forhold til kulturer, der prioriterer andre ting højere. Men der er ting i livet, som tager tid, og som kun kan effektiviseres til en vis grad. Det gælder fx et venskab. Det gælder samtale og samvær i ægteskabet. Og det gælder forholdet til børnene. Det basale samvær med børn kan ikke skæres ubegrænset ned. Overdreven effektivisering lammer grundlæggende livsværdier. For livet tager tid, ja, livet er tid. 15

11 Tid til børn Skal jeg give et bud på den vigtigste enkeltfaktor, som er afgørende i børneopdragelsen, er det tiden. Den er akilleshælen i forholdet mellem børn og voksne. Det gør ondt på de fleste af os at berøre denne sag. Men ingen er hjulpet ved at sætte kikkerten for det blinde øje. Heraf følger der ikke en lang svada om, at det var bedre i gamle dage, og at kvinderne skal bort fra arbejdsmarkedet, eller at mændene skal have deres arbejdsplads i og omkring hjemmet. Dels havde de gamle dage andre problemer, dels nyder vi alle sammen godt af, at kvinderne er kommet mere ud på arbejdsmarkedet. Men vi er nødt til at forholde os til denne faktor nummer ét i forholdet til vores børn: God børneopdragelse tager tid. Børnenes behov er ikke, at vi har aktiviteter kørende med dem dagen lang. Det vigtigste er, at vi som forældre er disponible i et passende omfang. Vi skal være til at få fat i et passende antal timer om dagen. Børn op til ca. 12 år skal i et vist omfang være med i hverdagens gøremål: indkøb, madlavning, rengøring og småbesøg. Én far kan måske godt lide at gå på indkøb med sine små piger og kløve brænde med drengene. En anden far vil gerne følge et af børnene til håndbold og læse historie for de små. Én mor trives med at ordne haven med pigerne og bage med drengene. En anden mor vil gerne lave flotte buketter med pigen eller tage med drengen til svømning. Mange forældre kan fortælle gode og inspirerende historier fra hverdagen om samværet med børn i relation til dagens pligter og gøremål. Selvfølgelig kan det være besværligt; men det giver en grundlæggende kontakt med barnet, som er afgørende. Denne hverdagstid med børnene udelukker naturligvis ikke deciderede aktiviteter sammen med børnene (spil, oplæsning, biografture osv.), men pudsigt nok bliver kravet til 16

12 Kap. 1 Tid til børn aktiviteternes vellykkethed mindre, når man også har en del hverdagstid sammen. Der bliver bedre plads til en fuser, hvis ikke hvert eneste minut, vi er sammen med børnene, skal være vellykket. Det er dog ikke altid et spørgsmål om tid, men også om overskud. Børn suger energi ud af forældrene, så selv om man har god tid, kan det alligevel knibe med overskuddet. Derfor er det vigtigt at prioritere bevidst, så det ikke udelukkende er arbejde og fritidsinteresser, der får del i den tid, hvor vort overskud er størst, men at børnene også får det. Tiden er livet Det grundlæggende i livet er ikke det, vi ejer (skønt det har stor betydning), men de relationer, vi står i. For hvad er det, der bærer, når livet for alvor bliver svært eller for alvor bliver glædeligt? Det er, at der findes en Gud og nogle medmennesker at dele livet med. Derfor må tid til relationer prioriteres i vores hverdag. Det har både vi og vores børn brug for. Børn er nemlig dybt afhængige af voksnes med- og modspil for at blive hele mennesker. Ingen og slet ikke børn får identitet uden at møde andre mennesker. Vi må se andre i øjnene for at finde ud af, hvem vi selv er. Dette bliver vi aldrig færdige med, men børn har særlig brug for det. Udelukkende medspil udvikler ikke et barn. Det lærer ikke livets grænser at kende. Udelukkende modspil stjæler barnets livsmod og hæmmer det. Får børnene ikke den fornødne opmærksomhed, især de første seks år, så stræber de som regel efter at få den resten af livet. Men så er det ofte for sent, da et stort barns eller en ungs søgen efter opmærksomhed virker barnagtig og anmasende på andre, hvorfor de ofte bliver afvist. Jeg tror for øvrigt, at mediernes talløse tilbud om at komme i rampelyset er udtryk for den samme hunger efter opmærksomhed. Bliver man ikke set, mens man er lille og har særlig brug for det, skabes der let et forskruet behov for at blive set senere i livet. Og her tilbyder medierne et surrogat for at få opmærksomhed, nemlig at blive kendt som stjerne for en aften eller deltager i et reality-show. Jo, børnene har brug for os. Men vi har sandelig også brug for børnene og glæde af dem. Hermed har jeg ikke sagt, at vi kun kan være hele mennesker, hvis vi har børn. Men har vi børn, er de en meget vigtig hjælp til 17

13 Tid til børn at udvikles og finde sig selv. Vi forældre lærer os selv at kende i samspil med vores børn. Vi beriges ved omgang med dem. Ikke fordi det altid er let. Slet ikke fordi det altid lykkes. Der er ikke tale om en form for genvej til et lykkeligt og harmonisk liv. Det er hårdt arbejde, og ingen kommer igennem uden skrammer. Men netop derved bliver livet sammen med børnene en form for model på hele livet i lyst og nød, i sejre og nederlag, i mestring og tilgivelse. Derfor har vi og vore børn brug for tid med hinanden. Øvelse gør mester En anden væsentlig grund til, at tid til børn må prioriteres, er, at børneopdragelse som så meget andet er et spørgsmål om øvelse. Og den væsentligste faktor for at blive øvet, er at have tid. Selv den mest talentfulde pianist eller håndboldspiller behøver øvelse for at blive god. Det er underligt, at vi ofte tror, at det, som er langt sværere end at spille klaver eller håndbold, nemlig at opdrage børn, skal vi bare kunne uden at øve os. Nej, det gamle motto»øvelse gør mester«er højaktuelt, når det gælder børneopdragelse. Vi og vore børn har brug for tid med hinanden for at øve os på at omgås hinanden. Jeg hører forældre sige, at vi har så kort tid sammen med børnene, efter at de er hentet i institutionen, og indtil de skal i seng, at vi ikke orker at tage konflikter med dem. Dette er synd for både børn og voksne, for der er få ting, vi lærer så meget af som konflikter og gode løsninger på dem. Det er derfor ærgerligt, hvis vi ikke har tid eller overskud til at tage konflikterne, når de er der. Vi kan eller skal ikke tage alle konflikter når som helst og hvor som helst. Der kan være gode grunde til at undlade at tage en konflikt her og nu; men bliver det mere reglen end undtagelsen, at vi viger uden om konflikterne, så mister både vi og vores børn anledninger til vigtig læring i livet. Tid til børn er bl.a. de mange små gøremål for og med børnene, som er af betydning for dem. Her tænker jeg ikke på tiden, der går med at vaske deres tøj, lave mad til dem, gøre rent på deres værelse eller tjene pengene til deres forbrug. Jeg tænker på alle de nødvendige aktiviteter med dem i hverdagen, som der bare skal være tid til, uden at det hele bliver ét stress. 18

14 Kap. 1 Tid til børn En ganske almindelig uge for nogle år siden skrev jeg en række af disse ting ned: Pakke aviser med Jonatan, køre med ham til tennis første gang, ordne skiudstyr til Signes lejrskole, få lavet Idas kassettebåndoptager, hjælpe hende med lektier, spille et spil med Jonatan, læse en bog for Ida, diskutere en film med Signe, aftale et besøg for Ida, hente Jonatan ved toget, skælde ud og trøste, opmuntre og give løsningsforslag. - Vi får let den opfattelse, at disse ting er hindringer for opdragelsen. Men det er de ikke. De er anledninger til at være til stede og vise ansvar for børnene. Det er en vigtig del af selve opdragelsen. Og skønt vi bestemt ikke altid gør det med glæde, så er det uundværlige ting, som er med til at give os øvelse. Du lærer primært at opdrage ved at opdrage; ikke ved at læse bøger om det. Det er altså vigtigere, at du får tid til at øve dig, end at du får tid til at læse denne bog færdig. (Jeg håber dog, du får tid til begge dele). Hensynet til barnet og så meget andet Midt i 1960-erne var den gennemsnitlige arbejdstid uden for hjemmet for begge ægtefæller tilsammen ca. 50 timer om ugen. Omkring år 2000 er den timer om ugen. Det siger sig selv, at dette er en mærkbar forandring. Det medfører bl.a., at børn i højere grad må kæmpe for at få forældrenes opmærksomhed. Vælger vi at se sagen ensidigt ud fra barnets synsvinkel og udelukkende spørge om, hvad der tjener barnet, så mener jeg på baggrund af egne erfaringer og psykologiske undersøgelser at det bedste for barnet er, at mor eller far er disponible i 90 % af barnets vågne tid, fra det er nul til to år. Fra to til seks år kan det være fint for barnet med en deltids institutionsplads, fx tre-fem timer pr. dag. Dette behov vil afhænge af søskendeflokkens størrelse, antallet af naboer og det enkelte barns natur. Fra seks til 13 år kan barnet være et stigende antal timer borte fra hjemmet; men stadig er der behov for at have disponible forældre. Fra den unge er 13 til 18 år, øges selvstændigheden, og den unge må et stykke på vej selv markere sit behov for forældrenærvær, skønt forældrene bestemt stadig skal tage initiativer, vise interesse, blande sig og være nærværende. 19

15 Tid til børn Nu er der imidlertid ingen af os, som kan træffe valget om mængden af tid sammen med børnene udelukkende ud fra børnenes behov. Dels har vi selv nogle behov, fx for at have et lønarbejde, dels er der nogle vilkår, vi må bøje os for, fx at der ikke er en masse andre forældre og børn hjemme i nabolaget en almindelig hverdagsformiddag, dels er der nogle økonomiske forpligtelser, vi skal indfri. Derfor må hvert forældrepar finde deres egen måde at indrette sig på, når det gælder antallet af ugentlige timer, hvor de er disponible for deres børn. Det handler om prioritering. At prioritere er at forsømme i den rigtige rækkefølge. Vi er nemlig alle nødt til at forsømme gode og nyttige ting, fordi noget andet er endnu vigtigere. Før i tiden levede man i de mindre landsbysamfund den samme type liv. Man havde ofte arbejde i tilknytning til landbruget. Man gik mere ens klædt og havde mere ensartede holdninger. Denne enhedskultur gav forældre en vis støtte i de opdragelsesmæssige valg, hvorfor en del af dem slet ikke oplevedes som valg. Sådan er det ikke i dag, hvor den enkelte familie må træffe sine valg og prioritere på en anden måde end naboer, venner og nær familie. Vi har brug for at tale sammen om, hvad»den rigtige rækkefølge«er; men i sidste ende må hver familie øve sig i prioriteringens vanskelige kunst. Familien som livets projekt Nogle er blevet opmærksomme på tidsfaktorens betydning i disse år. Vi ser derfor en tendens til at satse voldsomt på familien, især på børnene. Familien bliver næsten tilværelsens mål. Børnene bliver på en måde forældrenes hovedprojekt. Familien er måske blevet den sidste leverandør af mening, efter at religion, politik og andre gruppetilhørsforhold er blevet kasseret af mange. Familien bliver stedet, hvor jeg og mine nærmeste skal finde lykken, frem for at familien er et praktisk arbejdsfællesskab, som tilfældet i højere grad var tidligere. Dette fører også til et behov for at eksponere sig selv som en vellykket familie, der kan tage på mange ferier og udflugter. Derfor de ufattelige mængder af fotos og videoer af familielivet. Med dem som dokumentation kan vi overbevise både andre og os selv om vores familielykke. Vi er en perfekt familie, som holder alle 20

16 Kap. 1 Tid til børn fødselsdage med fynd og klem, og som straks får alle psykiske og fysiske sygdomstegn behandlet bort. Derfor skal børnene også være dygtige, kønne og populære. I en stærkt individualiseret tid bliver familien den sidste base for fællesskab, som man desperat må holde fast ved. Men samtidig bliver familien også stedet, hvor trangen til det individuelle og det sociale tørner sammen. For det er ikke altid let at få børns og voksnes mange individuelle ønsker til at gå op i en højere enhed med trangen til at have fællesskab i familien. Eller for at sige det på en anden måde: Ikke alle ser, at insisteren på fællesskab nødvendigvis kan medføre, at far må give afkald på båden, mor på halvdelen af sine venindeture, storesøster på håndboldkarrieren og lillebror på at spille tre slags instrumenter. Denne form for»familie-perfektionisme«er bestemt ikke bare af det gode. Den fører meget let til en overanstrengelse af familien. Familien kan nemlig ikke bære at skulle have næsten religiøs status. Børnene kan også komme til at fylde for meget i en familie. Det er nemlig ikke sundt for børnene, hvis hele familiens liv skal gå op i at stimulere deres behov. Der skal også være plads til forældrenes interesser og udvikling. Ikke bare for de voksnes skyld, men også for børnenes. Børn udvikles ikke sundt, når de gøres til familiens hovedprojekt. Det betyder helt praktisk, at der ved middagsbordet ikke bare skal være plads til børnenes dagsordener, men også til de voksnes. Børnene finder ikke altid de voksnes snak interessant; men det er godt for dem at lære at holde sig tilbage nogle minutter, mens de voksne taler sammen. Der er forskel på, om man lever med sin familie eller i sin familie. Når man lever med sin familie, lever man langt på vej adskilte liv i hverdagen, men satser enormt på det fælles liv i ferier og weekends. Lever man i familien, er der en større sammenhæng mellem hverdage og fridage, så hverdagene rummer flere timer med børn, mens fridagene ikke behøver at gå omtrent 100% op i fælles familieaktiviteter. Tragisk nok kan disse overdrevne forventninger til familien netop blive familiens fjende, fordi de så let fører til nederlag, frustration og uindfriede forventninger, der medfører, at familielivet brister og ender i kulde, resignation eller skilsmisse. 21

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Tværkirkelige Ledergrupper

Tværkirkelige Ledergrupper Vision for Netværk for Kvinder i Tjeneste s Tværkirkelige Ledergrupper www.kvinder.com Netværk FOR KVINDER I TJENESTE Netværk for kvinder i Tjeneste`s vision: At støtte og udvikle kvinder i tjeneste, og

Læs mere

Børn i skilsmisse. Ingrid Bové Jakobsen. Kristent Pædagogisk Institut. - pædagogik med værdi 1

Børn i skilsmisse. Ingrid Bové Jakobsen. Kristent Pædagogisk Institut. - pædagogik med værdi 1 Børn i skilsmisse Ingrid Bové Jakobsen Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 Rosa på ni år kom hjem fra skole en helt almindelig fredag. Hun tænkte på, at de i aften sammen skulle se Disney

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Hvis I skulle starte et nyt B, T eller U-arbejde i dag, hvordan vil I så arbejde med discipelskab?

Hvis I skulle starte et nyt B, T eller U-arbejde i dag, hvordan vil I så arbejde med discipelskab? Hvis I skulle starte et nyt B, T eller U-arbejde i dag, hvordan vil I så arbejde med discipelskab? Værksted/klub dagligt tilbud Se børnene med Guds øjne Langtidsinvestering Tilknytning mellem et bestemt

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

Hvordan fortælle sine børn om Gud?

Hvordan fortælle sine børn om Gud? Hvordan fortælle sine børn om Gud? Carsten Hjorth Pedersen Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 Det vigtigste er faktisk ikke, hvad vi fortæller vores børn om Gud, men hvad vi viser dem

Læs mere

Gud giv os fred i verden. Amen

Gud giv os fred i verden. Amen Jeg ville ønske, at jeg har en million sko, som jeg kan passe. Det ville være så rart, hvis alle levede deres liv og ingen blev skilt. Gud, du almægtige Giv mig et kreditkort med uendelige penge på. Gud

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Red Barnets. venskabsfamilier

Red Barnets. venskabsfamilier Red Barnets venskabsfamilier Red Barnets venskabsfamilier Modelfoto: Louise Dyring/Red Barnet Mange børn og forældre i Danmark har brug for et ekstra netværk. En familie, der kan give en hjælpende hånd,

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Det perfekte parforhold

Det perfekte parforhold Det perfekte parforhold - sådan gør du Mette Glargaard Forlaget Grenen Andre bøger af Mette Glargaard Selvværd for begyndere Poul Glargaards datter det usynlige barn Helterejsen slip følgerne af din opvækst

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 16. august 2015 11.s.e. Trin. Lukas 18,9-14 Salmer: 331-444-523 609-747 v.1-4 --- Godmorgen.

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 16. august 2015 11.s.e. Trin. Lukas 18,9-14 Salmer: 331-444-523 609-747 v.1-4 --- Godmorgen. Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 16. august 2015 11.s.e. Trin. Lukas 18,9-14 Salmer: 331-444-523 609-747 v.1-4 Godmorgen. I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, vi sidder ned,

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning. INDLEDNING Den gode skilsmisse De fleste mennesker vil nok påstå, at der ikke findes gode skilsmisser. For hvad er en god skilsmisse egentlig? Når den kærlighed, som vi engang nød godt af, pludselig bliver

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Studie. Kristen forvaltning

Studie. Kristen forvaltning Studie 17 Kristen forvaltning 93 Åbent spørgsmål Sorter følgende efter hvor vigtige, de er for dig, hvor 1 er mest vigtig og 5 mindst vigtig. Hvad ønsker Gud mest fra os? Tid Tjeneste Penge og ressourcer

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Den interviewede - Sabine. Okay Okay

Den interviewede - Sabine. Okay Okay Interviewer holde øje med hvordan det går med interviewet fordi det er en af de første gange vi laver et af de her interview, så de sidder lige og holder øje, okay? Yes Er vi klar til at starte? Observatør

Læs mere

konstruktiv kommunikation

konstruktiv kommunikation En introduktion til konstruktiv kommunikation Grethe Lindbjerg Sørensen Konstruktiv kommunikation introduktion Indhold Indledning... 3 Følelsesmæssig intelligens... 4 De to stresshormonsystemer... 4 Amygdalakapringer

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK

DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK 1 2 Khadija Y. H. Abdi er social- og sundhedshjælper og mor til tre. Hun er født i Somalia og kom til Danmark som 35-årig. Khadija

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Fra tid til anden kan det være en god ide at gennemgå arbejdspladsens funktioner for at vurdere, om noget kan planlægges eller udføres bedre. Dette gælder også planlægning

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé Formålet med Sex er Guds idé Sex er Guds idé er blevet til for at imødekomme ønsket om et grundigt og nutidigt redskab til lærere, forkyndere, klubledere og ungdomskonsulenter, der skal vejlede kristne

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

3. s. e. Hellig Tre Konger 2012 747 302-10 // 28 salmepræd. // 379 319 31. Giv os større tro

3. s. e. Hellig Tre Konger 2012 747 302-10 // 28 salmepræd. // 379 319 31. Giv os større tro 1 3. s. e. Hellig Tre Konger 2012 747 302-10 // 28 salmepræd. // 379 319 31 Giv os større tro Giv os en større tro! Siger apostlene til Jesus. Det virker som om de er på power shopping i tro. Hvor Jesus

Læs mere

John Aasted Halse. Børn og stress

John Aasted Halse. Børn og stress John Aasted Halse Børn og stress INDHOLD FORORD.............................................................................. 7 RUNDT OM STRESS...................................................................

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere