Indhold. Forord... 11

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Forord... 11"

Transkript

1 Indhold Forord Tid til børn Det er pragtfuldt at have børn! Det er smerteligt at have børn! Tiden så enkel og så vanskelig Tiden er livet Øvelse gør mester Hensynet til barnet og så meget andet Familien som livets projekt Udearbejde hjemmearbejde Den voksnes behov for erhvervsarbejde Familiens økonomiske forpligtelser Du er god nok! Ægte skyldfølelse og tilgivelse Enlig far eller mor Opdragelse er en kompleks virkelighed Rolle og personlighed Forældrerolle og forældrepersonlighed Barnerolle og barnepersonlighed Barnlighed og barnagtighed Vov at være voksen Børn skal have lov til at være børn

2 Tid til børn 3 Pæremodellen Selvstændighed Ære Lydighed og rimelighed Respekt En pære som model Se dit barn! Sig ja til dit barn! Øjenkontakt Se mig! Se det, jeg har lavet! Lad barnet være med Respekt for barnet Børn kan holde til meget Indre-styring og ydre-styring Nyd dit barn med den alder, det har! Far og mor bestemmer Inden børnene bliver to år Større børn Hvad har du lyst til? Regler er værn om værdier Fleksibilitet Betydningen af empati Børns empati Opdragelse Opdragelsens mål Hvorfor skal børn opdrages? Børn påvirker forældre God opdragelse er mange ting! Dårlig opdragelse hvad er det?

3 Indhold 7 Kærlighed og konsekvens Forældre elsker deres børn! Kærligheden handler imod det onde Fællesskab og hensyn til den svage Opmuntring, anmodning, formaning og krav Skældud Sanktioner: Straf eller konsekvens Håndfast kropskontakt Familieliv Dreng og pige Søskende Børns aktivitetsniveau Pligter Kammerater Måltider Sengetid Oprydning Forbrug Familien og menigheden Enlig mor eller far Alene om opdragelsen Lad barnet i dig leve! Børn, følelser og kommunikation Børn føler med kroppen At bekræfte eller benægte børns følelser Irettesættelser med indføling Stemningen i hjemmet Børn og seksualitet Børn og sorg Børn med handicaps

4 Tid til børn 10 Børn og medier Den svære vej er ofte den rette Kvantitet og kvalitet Skærmen er ikke farlig! Katastrofe-tv Computerspil Film og serier Internettet Sociale mødesteder Internet, eksponering og sex Mobiltelefon Hjælp tilbydes Børnebøger er også medier! Oplæring i den kristne tro Dåben og troen Oplæringen understreges i Bibelen Børn husker følelser frem for fakta Oplæringspyramiden Læs op og fortæl om Gud Bed sammen med barnet Tal med børnene om Gud Markér dåbsdagen Gå i kirke Benyt kirkens oplæringstilbud Et sengelægningsritual Faren for åndeligt overgreb Når børn vokser ud af barndommen Pære bliver til æble Midlertidigt lukket på grund af ombygning Sparringspartner mere end opdrager Både mur og svamp Må jeg ikke godt? Alle de andre må!

5 Indhold Vis dem tillid! Teenagere er dejlige Når der er store problemer Tid til alle de andre Børn er vigtige, men ikke de vigtigste Børn er vore medmennesker, men ikke de eneste Tilgivelse Litteratur Om forfatteren

6 Forord Jeg tror, børn har brug for forældre, som ikke konstant bebrejder sig selv, at de ikke er gode nok. Børn har brug for forældre, som så vidt muligt er trygge som forældre. Det betyder ikke, at det altid lykkes. Det hører nemlig med til livet at begå fejl og mislykkes. Men det drejer sig om, at man som forældre har det afklaret og grundlæggende godt med sig selv, sine valg og fravalg. Mange forældre er usikre. Jeg tror, det især skyldes, at de har for lidt tid til at øve sig på at være forældre. Man bliver nemlig usikker på det, man ikke får øvet sig nok på. Men børn har brug for forældre, som står ved det, de gør og ikke gør. Mange forældre læser bøger om børneopdragelse. Lige nu er du i færd med at læse endnu én! Det kan være godt nok med disse bøger; men faren er, at de kan gøre forældre endnu mere usikre. For der stilles så mange idealer op, som man skal leve op til. Der gives så mange gode råd, som bare ikke passer ind i vores familie. Det bliver så professionelt at være opdrager, og vi er bare amatører. Mit mål med at sende endnu en bog om børneopdragelse på markedet er at gøre jer forældre trygge som netop de forældre I er, med netop de børn I har. Men betyder det så ikke, at enhver kan opdrage, som de finder for godt, og at der slet intet generelt kan siges om opdragelse? I så fald var der ikke grund til at skrive en bog! Men ingen af os bliver gode forældre for netop vores børn i vores hjem uden at blive mødt af argumenter, synspunkter og provokationer. At blive tryg som forældre sker i en stadig vekselvirkning mellem hvile i sig selv og spejling i andre. Jeg vil begynde bogen med at udtrykke respekt og tillid til jer forældre, fordi jeg tror, I alle har nogle resurser og muligheder for at blive gode forældre for netop jeres børn. I elsker nemlig jeres børn, selv om det nogle gange giver sig nogle akavede udtryk. I vil jeres børn det bedste, selv om 11

7 Tid til børn I ikke altid formår at give dem det. I gør det, så godt I kan, selv om det ikke sikrer succes. Tid til børn er et personligt, aktuelt bidrag til den aldrig afsluttede debat om god børneopdragelse. Den er et forsøg på at give forældre i Danmark i begyndelsen af det 21. århundrede et udspil, som de kan forholde sig til, når de hver især skal finde deres vej i børneopdragelsen. Jeg har et kristent livssyn, som for eksempel viser sig ved, at jeg skriver et kapitel (11) om oplæringen i den kristne tro. Jeg har også den opfattelse, at Bibelen siger nogle få, men vigtige, livsnære ting om børneopdragelse, men at Gud har givet os frihed under ansvar til at konkretisere det i vores tid og på vores sted. Jeg er overbevist om, at de grundlæggende ting, Gud har sagt om forholdet mellem børn og forældre, er i pagt med det, vi alle kan gøre gode erfaringer med. I øvrigt er der mange forhold af pædagogisk, psykologisk og personlig art, som kan belyse børneopdragelsen uafhængigt af, hvilket livssyn man har. Flere personer kunne takkes for hjælp til at skrive denne bog. Jeg indskrænker mig til at sige tak til mine tre børn, Signe, Jonatan og Ida, der har lært mig allermest om børneopdragelse! Denne tredje udgave af Tid til børn er let revideret i forhold til anden udgave. Kapitel 10 Børn og medier er dog helt nyskrevet. Hillerød i november 2010 Carsten Hjorth Pedersen

8 Tid til børn»vi har fået en dreng!de fik en yndig pige!«sådan siger vi, når et barn er blevet født. Vi siger ikke:»vi har produceret en dreng!«eller:»de fortjente en yndig pige!«børn er noget, vi får. Sådan er det indlejret i sproget, at børn er en gave. Sådan erfarer vi det normalt også, når vi står med et nyfødt barn i armene. Det er en gave! Det er et under! Og vi erfarer det igen og igen under opvæksten. Vi kan høre det på stemmen, når den glade mor fortæller om barnets første ord. Vi kan se det på den stolte far, som viser, at sønnen kan gå. Vi kan se det på de festklædte forældre den første skoledag, eller når børnene spiller krybbespil til jul. Vi mærker det ved eksamensfesten. Vi ser tårerne i morens øjne, når sønnen holder tale ved sølvbrylluppet eller i farens, når han fører datteren op ad kirkegulvet. Det er pragtfuldt at have børn! Vores børn er nogle af de mennesker, der betyder mest for os. De er vores eget kød og blod. Man mærker det måske allerstærkest, når børnene er syge eller udsat for smerter. Det kan være slemt selv at være syg; men det er småting i sammenligning med, at ens etårige datter har feberkrampe. Det kan være slemt selv at blive uretfærdigt behandlet, men bliver min syvårige søn mobbet i skolen, gør det så ondt. For ikke at nævne den store smerte, som nogle forældre må leve med, når deres barn dør. På en underlig måde er det ofte, når livet sættes på prøve, at vi erfarer dets nærvær. Det gælder ikke mindst i forhold til vores børn. Det er også pragtfuldt at have børn, fordi de beriger vores voksenliv på en enestående måde. Barnets umiddelbarhed og spontanitet har ofte været en kilde til inspiration for voksne. Men også deres spørgsmål og reaktioner sætter tanker og følelser i gang hos os. Vi kommer til at tænke over forhold, som ellers var selvfølgelige. Vi bliver varme om hjertet, fordi 13

9 Tid til børn børnene er så ligefremme og autentiske. Vi føler ansvar, fordi børnene viser os umådelig stor tillid. Vi kan ganske enkelt lære meget af børn. Ja, Jesus fremstiller flere gange børn som forbilleder for voksne, hvor vi er vant til at tænke på os selv som forbilleder for børnene. For ikke at nævne glæden over, at opdragelsen lykkes. Det er pragtfuldt at opleve, at de store børn kan klare mange ting selv, og at nogle af de værdier, man selv har bygget på, også bliver deres. Denne glæde er en gave. Som forældre kan man sidde tilbage med fornemmelsen af, at ganske vist har vi gjort vores bedste; men det er mere gave end fortjeneste, at børnene vokser til og bliver selvstændige. Børnene har godt af at mærke vores glæde over dem. De gror i sjælen, når vi ser på dem som gaver. Der findes ganske vist en form for forældrestolthed, som er kvalmende, fordi den mere er forældre-selvglæde end ægte glæde over barnet. Men selv om vi aldrig kan rense vore motiver, så lad os dog glæde os over vore børn og vise dem det, hvad enten de er nyfødte eller voksne. Det er smerteligt at have børn! Det er imidlertid ikke udelukkende pragtfuldt at have børn. Det er også smerteligt. For nogle mere end andre; men alle forældre oplever i et eller andet omfang smerten ved at have børn. Kvinden oplever det rent fysisk som ubehag under graviditeten og smerter under fødslen. Man siger, det er glemt bagefter, og det er måske også sandt; men det sidder alligevel i hende som en grunderfaring, der ofte bekræftes senere, når hun oplever noget smerteligt i forbindelse med børnene. Jeg har allerede omtalt smerten i forbindelse med børns sygdom, handicap, mistrivsel og død. Selv om vi synes, det onde er skævt fordelt, fordi det især rammer mig og mine, eller fordi det rammer visse andre, så har vi hver især vores at slås med. Hertil kommer smerterne ved ens egen mangelfuldhed og egne fejl i børneopdragelsen. Vi forældre erfarer, at det ikke mindst er i forholdet til vores børn, vi kommer til kort og kvajer os så grusomt, fx hvis vi har nedgjort vores barn, så det mistede modet, eller hvis vi har undladt at 14

10 Kap. 1 Tid til børn give barnet det modspil, som ville have udviklet det. Vi forældre kan af og til have en oplevelse af, at vi selv er den største hindring for et godt forhold til barnet. I forhold til et barn kan der være mønstre, som vi godt kan se er ødelæggende, men alligevel ikke magter at komme ud af. For ikke at tale om smerten ved at se egne eller ægtefællens mørkeste sider afspejlet i barnet. Lige så stolte vi kan være til nogle tider, lige så pinligt berørte kan vi være til andre, når vi selv er de første, der ser, at æblet ikke falder langt fra stammen. Smerten ved at have børn opleves af nogen i form af et anstrengt eller næsten helt fraværende forhold til børnene, når de bliver store. Bedre bliver det ikke af, at man kan konstatere, at fejlen ikke udelukkende ligger hos børnene. Fjendtlighed og bitterhed i forhold til børnene er tunge byrder at bære selv om man gør, hvad der står i ens magt for at undgå det. Sådan er livet også! Vores børn skal ikke være uvidende om den smerte, der er forbundet med at have børn. De skal også gives forståelse for, at der er forskel på omfanget og karakteren af den fra familie til familie. Ganske vist skal børn inklusive store børn ikke have alt at vide om forældrenes smerter, og frem for alt skal vi ikke bruge det smertelige til at give børnene falsk skyldfølelse; men alligevel må de godt kende til denne side af sagen. Det er i øvrigt næsten umuligt at skjule dette for børnene. Det at kunne bære også at være en smerte for andre er en vigtigt forberedelse til venskab, fællesskab og ægteskab. Ingen af os kommer nemlig igennem livet uden at være til byrde for andre. Tiden så enkel og så vanskelig Vi lever i en tid, hvor effektivitet er et af de højeste goder. Effektiviteten har givet os kolossal materiel velstand i forhold til kulturer, der prioriterer andre ting højere. Men der er ting i livet, som tager tid, og som kun kan effektiviseres til en vis grad. Det gælder fx et venskab. Det gælder samtale og samvær i ægteskabet. Og det gælder forholdet til børnene. Det basale samvær med børn kan ikke skæres ubegrænset ned. Overdreven effektivisering lammer grundlæggende livsværdier. For livet tager tid, ja, livet er tid. 15

11 Tid til børn Skal jeg give et bud på den vigtigste enkeltfaktor, som er afgørende i børneopdragelsen, er det tiden. Den er akilleshælen i forholdet mellem børn og voksne. Det gør ondt på de fleste af os at berøre denne sag. Men ingen er hjulpet ved at sætte kikkerten for det blinde øje. Heraf følger der ikke en lang svada om, at det var bedre i gamle dage, og at kvinderne skal bort fra arbejdsmarkedet, eller at mændene skal have deres arbejdsplads i og omkring hjemmet. Dels havde de gamle dage andre problemer, dels nyder vi alle sammen godt af, at kvinderne er kommet mere ud på arbejdsmarkedet. Men vi er nødt til at forholde os til denne faktor nummer ét i forholdet til vores børn: God børneopdragelse tager tid. Børnenes behov er ikke, at vi har aktiviteter kørende med dem dagen lang. Det vigtigste er, at vi som forældre er disponible i et passende omfang. Vi skal være til at få fat i et passende antal timer om dagen. Børn op til ca. 12 år skal i et vist omfang være med i hverdagens gøremål: indkøb, madlavning, rengøring og småbesøg. Én far kan måske godt lide at gå på indkøb med sine små piger og kløve brænde med drengene. En anden far vil gerne følge et af børnene til håndbold og læse historie for de små. Én mor trives med at ordne haven med pigerne og bage med drengene. En anden mor vil gerne lave flotte buketter med pigen eller tage med drengen til svømning. Mange forældre kan fortælle gode og inspirerende historier fra hverdagen om samværet med børn i relation til dagens pligter og gøremål. Selvfølgelig kan det være besværligt; men det giver en grundlæggende kontakt med barnet, som er afgørende. Denne hverdagstid med børnene udelukker naturligvis ikke deciderede aktiviteter sammen med børnene (spil, oplæsning, biografture osv.), men pudsigt nok bliver kravet til 16

12 Kap. 1 Tid til børn aktiviteternes vellykkethed mindre, når man også har en del hverdagstid sammen. Der bliver bedre plads til en fuser, hvis ikke hvert eneste minut, vi er sammen med børnene, skal være vellykket. Det er dog ikke altid et spørgsmål om tid, men også om overskud. Børn suger energi ud af forældrene, så selv om man har god tid, kan det alligevel knibe med overskuddet. Derfor er det vigtigt at prioritere bevidst, så det ikke udelukkende er arbejde og fritidsinteresser, der får del i den tid, hvor vort overskud er størst, men at børnene også får det. Tiden er livet Det grundlæggende i livet er ikke det, vi ejer (skønt det har stor betydning), men de relationer, vi står i. For hvad er det, der bærer, når livet for alvor bliver svært eller for alvor bliver glædeligt? Det er, at der findes en Gud og nogle medmennesker at dele livet med. Derfor må tid til relationer prioriteres i vores hverdag. Det har både vi og vores børn brug for. Børn er nemlig dybt afhængige af voksnes med- og modspil for at blive hele mennesker. Ingen og slet ikke børn får identitet uden at møde andre mennesker. Vi må se andre i øjnene for at finde ud af, hvem vi selv er. Dette bliver vi aldrig færdige med, men børn har særlig brug for det. Udelukkende medspil udvikler ikke et barn. Det lærer ikke livets grænser at kende. Udelukkende modspil stjæler barnets livsmod og hæmmer det. Får børnene ikke den fornødne opmærksomhed, især de første seks år, så stræber de som regel efter at få den resten af livet. Men så er det ofte for sent, da et stort barns eller en ungs søgen efter opmærksomhed virker barnagtig og anmasende på andre, hvorfor de ofte bliver afvist. Jeg tror for øvrigt, at mediernes talløse tilbud om at komme i rampelyset er udtryk for den samme hunger efter opmærksomhed. Bliver man ikke set, mens man er lille og har særlig brug for det, skabes der let et forskruet behov for at blive set senere i livet. Og her tilbyder medierne et surrogat for at få opmærksomhed, nemlig at blive kendt som stjerne for en aften eller deltager i et reality-show. Jo, børnene har brug for os. Men vi har sandelig også brug for børnene og glæde af dem. Hermed har jeg ikke sagt, at vi kun kan være hele mennesker, hvis vi har børn. Men har vi børn, er de en meget vigtig hjælp til 17

13 Tid til børn at udvikles og finde sig selv. Vi forældre lærer os selv at kende i samspil med vores børn. Vi beriges ved omgang med dem. Ikke fordi det altid er let. Slet ikke fordi det altid lykkes. Der er ikke tale om en form for genvej til et lykkeligt og harmonisk liv. Det er hårdt arbejde, og ingen kommer igennem uden skrammer. Men netop derved bliver livet sammen med børnene en form for model på hele livet i lyst og nød, i sejre og nederlag, i mestring og tilgivelse. Derfor har vi og vore børn brug for tid med hinanden. Øvelse gør mester En anden væsentlig grund til, at tid til børn må prioriteres, er, at børneopdragelse som så meget andet er et spørgsmål om øvelse. Og den væsentligste faktor for at blive øvet, er at have tid. Selv den mest talentfulde pianist eller håndboldspiller behøver øvelse for at blive god. Det er underligt, at vi ofte tror, at det, som er langt sværere end at spille klaver eller håndbold, nemlig at opdrage børn, skal vi bare kunne uden at øve os. Nej, det gamle motto»øvelse gør mester«er højaktuelt, når det gælder børneopdragelse. Vi og vore børn har brug for tid med hinanden for at øve os på at omgås hinanden. Jeg hører forældre sige, at vi har så kort tid sammen med børnene, efter at de er hentet i institutionen, og indtil de skal i seng, at vi ikke orker at tage konflikter med dem. Dette er synd for både børn og voksne, for der er få ting, vi lærer så meget af som konflikter og gode løsninger på dem. Det er derfor ærgerligt, hvis vi ikke har tid eller overskud til at tage konflikterne, når de er der. Vi kan eller skal ikke tage alle konflikter når som helst og hvor som helst. Der kan være gode grunde til at undlade at tage en konflikt her og nu; men bliver det mere reglen end undtagelsen, at vi viger uden om konflikterne, så mister både vi og vores børn anledninger til vigtig læring i livet. Tid til børn er bl.a. de mange små gøremål for og med børnene, som er af betydning for dem. Her tænker jeg ikke på tiden, der går med at vaske deres tøj, lave mad til dem, gøre rent på deres værelse eller tjene pengene til deres forbrug. Jeg tænker på alle de nødvendige aktiviteter med dem i hverdagen, som der bare skal være tid til, uden at det hele bliver ét stress. 18

14 Kap. 1 Tid til børn En ganske almindelig uge for nogle år siden skrev jeg en række af disse ting ned: Pakke aviser med Jonatan, køre med ham til tennis første gang, ordne skiudstyr til Signes lejrskole, få lavet Idas kassettebåndoptager, hjælpe hende med lektier, spille et spil med Jonatan, læse en bog for Ida, diskutere en film med Signe, aftale et besøg for Ida, hente Jonatan ved toget, skælde ud og trøste, opmuntre og give løsningsforslag. - Vi får let den opfattelse, at disse ting er hindringer for opdragelsen. Men det er de ikke. De er anledninger til at være til stede og vise ansvar for børnene. Det er en vigtig del af selve opdragelsen. Og skønt vi bestemt ikke altid gør det med glæde, så er det uundværlige ting, som er med til at give os øvelse. Du lærer primært at opdrage ved at opdrage; ikke ved at læse bøger om det. Det er altså vigtigere, at du får tid til at øve dig, end at du får tid til at læse denne bog færdig. (Jeg håber dog, du får tid til begge dele). Hensynet til barnet og så meget andet Midt i 1960-erne var den gennemsnitlige arbejdstid uden for hjemmet for begge ægtefæller tilsammen ca. 50 timer om ugen. Omkring år 2000 er den timer om ugen. Det siger sig selv, at dette er en mærkbar forandring. Det medfører bl.a., at børn i højere grad må kæmpe for at få forældrenes opmærksomhed. Vælger vi at se sagen ensidigt ud fra barnets synsvinkel og udelukkende spørge om, hvad der tjener barnet, så mener jeg på baggrund af egne erfaringer og psykologiske undersøgelser at det bedste for barnet er, at mor eller far er disponible i 90 % af barnets vågne tid, fra det er nul til to år. Fra to til seks år kan det være fint for barnet med en deltids institutionsplads, fx tre-fem timer pr. dag. Dette behov vil afhænge af søskendeflokkens størrelse, antallet af naboer og det enkelte barns natur. Fra seks til 13 år kan barnet være et stigende antal timer borte fra hjemmet; men stadig er der behov for at have disponible forældre. Fra den unge er 13 til 18 år, øges selvstændigheden, og den unge må et stykke på vej selv markere sit behov for forældrenærvær, skønt forældrene bestemt stadig skal tage initiativer, vise interesse, blande sig og være nærværende. 19

15 Tid til børn Nu er der imidlertid ingen af os, som kan træffe valget om mængden af tid sammen med børnene udelukkende ud fra børnenes behov. Dels har vi selv nogle behov, fx for at have et lønarbejde, dels er der nogle vilkår, vi må bøje os for, fx at der ikke er en masse andre forældre og børn hjemme i nabolaget en almindelig hverdagsformiddag, dels er der nogle økonomiske forpligtelser, vi skal indfri. Derfor må hvert forældrepar finde deres egen måde at indrette sig på, når det gælder antallet af ugentlige timer, hvor de er disponible for deres børn. Det handler om prioritering. At prioritere er at forsømme i den rigtige rækkefølge. Vi er nemlig alle nødt til at forsømme gode og nyttige ting, fordi noget andet er endnu vigtigere. Før i tiden levede man i de mindre landsbysamfund den samme type liv. Man havde ofte arbejde i tilknytning til landbruget. Man gik mere ens klædt og havde mere ensartede holdninger. Denne enhedskultur gav forældre en vis støtte i de opdragelsesmæssige valg, hvorfor en del af dem slet ikke oplevedes som valg. Sådan er det ikke i dag, hvor den enkelte familie må træffe sine valg og prioritere på en anden måde end naboer, venner og nær familie. Vi har brug for at tale sammen om, hvad»den rigtige rækkefølge«er; men i sidste ende må hver familie øve sig i prioriteringens vanskelige kunst. Familien som livets projekt Nogle er blevet opmærksomme på tidsfaktorens betydning i disse år. Vi ser derfor en tendens til at satse voldsomt på familien, især på børnene. Familien bliver næsten tilværelsens mål. Børnene bliver på en måde forældrenes hovedprojekt. Familien er måske blevet den sidste leverandør af mening, efter at religion, politik og andre gruppetilhørsforhold er blevet kasseret af mange. Familien bliver stedet, hvor jeg og mine nærmeste skal finde lykken, frem for at familien er et praktisk arbejdsfællesskab, som tilfældet i højere grad var tidligere. Dette fører også til et behov for at eksponere sig selv som en vellykket familie, der kan tage på mange ferier og udflugter. Derfor de ufattelige mængder af fotos og videoer af familielivet. Med dem som dokumentation kan vi overbevise både andre og os selv om vores familielykke. Vi er en perfekt familie, som holder alle 20

16 Kap. 1 Tid til børn fødselsdage med fynd og klem, og som straks får alle psykiske og fysiske sygdomstegn behandlet bort. Derfor skal børnene også være dygtige, kønne og populære. I en stærkt individualiseret tid bliver familien den sidste base for fællesskab, som man desperat må holde fast ved. Men samtidig bliver familien også stedet, hvor trangen til det individuelle og det sociale tørner sammen. For det er ikke altid let at få børns og voksnes mange individuelle ønsker til at gå op i en højere enhed med trangen til at have fællesskab i familien. Eller for at sige det på en anden måde: Ikke alle ser, at insisteren på fællesskab nødvendigvis kan medføre, at far må give afkald på båden, mor på halvdelen af sine venindeture, storesøster på håndboldkarrieren og lillebror på at spille tre slags instrumenter. Denne form for»familie-perfektionisme«er bestemt ikke bare af det gode. Den fører meget let til en overanstrengelse af familien. Familien kan nemlig ikke bære at skulle have næsten religiøs status. Børnene kan også komme til at fylde for meget i en familie. Det er nemlig ikke sundt for børnene, hvis hele familiens liv skal gå op i at stimulere deres behov. Der skal også være plads til forældrenes interesser og udvikling. Ikke bare for de voksnes skyld, men også for børnenes. Børn udvikles ikke sundt, når de gøres til familiens hovedprojekt. Det betyder helt praktisk, at der ved middagsbordet ikke bare skal være plads til børnenes dagsordener, men også til de voksnes. Børnene finder ikke altid de voksnes snak interessant; men det er godt for dem at lære at holde sig tilbage nogle minutter, mens de voksne taler sammen. Der er forskel på, om man lever med sin familie eller i sin familie. Når man lever med sin familie, lever man langt på vej adskilte liv i hverdagen, men satser enormt på det fælles liv i ferier og weekends. Lever man i familien, er der en større sammenhæng mellem hverdage og fridage, så hverdagene rummer flere timer med børn, mens fridagene ikke behøver at gå omtrent 100% op i fælles familieaktiviteter. Tragisk nok kan disse overdrevne forventninger til familien netop blive familiens fjende, fordi de så let fører til nederlag, frustration og uindfriede forventninger, der medfører, at familielivet brister og ender i kulde, resignation eller skilsmisse. 21

T ID T IL BØRN TID TIL BØRN C A R S T EN H JOR T H PEDER SEN

T ID T IL BØRN TID TIL BØRN C A R S T EN H JOR T H PEDER SEN Bogen udgives hermed i fjerde reviderede udgave. Tid til børn er en bog til alle forældre. Det er en velafbalanceret, intens og saglig indføring i børneopdragelsens ædle kunst. Forfatteren afdækker reelle

Læs mere

Kristendom på 7 x 2 minutter

Kristendom på 7 x 2 minutter Kristendom på 7 x 2 minutter Der er skrevet tusindvis af tykke bøger om kristendommen. Men her har jeg skrevet kort og enkelt, hvad den kristne tro går ud på. Det har jeg samlet i syv punkter, som hver

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

ibelong Er vi fælles om at være alene?

ibelong Er vi fælles om at være alene? ibelong Er vi fælles om at være alene? Formål: Teenagerne skal se, at de ikke står alene midt i deres liv med både op- og nedture. De er en del af et kristent fællesskab på flere måder. Forslag til programforløb:

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Jeanette Ringkøbing Rothenborg

Jeanette Ringkøbing Rothenborg INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg cand.merc.int. (interkulturel kommunikation, strategi & ledelse, CBS/WSU) Journalist og ICC-certificeret coach Kommunikationschef Center for Familieudvikling,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Carsten Hjorth Pedersen

Carsten Hjorth Pedersen Carsten Hjorth Pedersen LogosMedia Indhold Forord... 8 Grib det evige liv!... 10 Gud har skabt dig... 12 Du er kendt og elsket af Gud... 14 Jesus har været 10 år... 16 Hvem er den rigeste mand?... 18 Gud

Læs mere

11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3

11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3 1 11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3 Åbningshilsen Skoleferien er slut, de fleste er ved at være tilbage fra

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

1. Min kones små sedler med kærlighedsytringer giver mig en rar fornemmelse Jeg elsker, når min kone giver mig et knus

1. Min kones små sedler med kærlighedsytringer giver mig en rar fornemmelse Jeg elsker, når min kone giver mig et knus profil for ægtemænd 1. Min kones små sedler med kærlighedsytringer giver mig en rar fornemmelse Jeg elsker, når min kone giver mig et knus 2. Jeg kan godt lide at være alene med min kone Jeg føler mig

Læs mere

2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER.

2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER. 2 Mos 20,3-17 De ti bud blev givet af Gud til hans udvalgte folk, det jødiske folk, mere end 1200 år, før Jesus blev født. Men de er også en rettesnor for kristne. Budene hjælper os ikke til at blive frelst.

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

22. søndag efter Trinitatis 2013 - Gettrup. Må jeg godt få opskriften? spørger vi engang imellem, når vi får noget der smager rigtig godt.

22. søndag efter Trinitatis 2013 - Gettrup. Må jeg godt få opskriften? spørger vi engang imellem, når vi får noget der smager rigtig godt. 22. søndag efter Trinitatis 2013 - Gettrup Må jeg godt få opskriften? spørger vi engang imellem, når vi får noget der smager rigtig godt. På Tv er det blevet en del af tidens fylde, let mad og opskriften

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt. 07-11-2016 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2016. Tekst. Matt. 5,13-16 Vi er fælles om livet og om det at være mennesker. Vi er fælles om at smage livet med alle dets nuancer af surt og sødt, af

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. 19-10-2014 side 1 Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. En juni dag i 1767 kæmpende en kvinde for sit barn og sit liv i fødselsveer. I den stråtækte gård i Munklinde var familien

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Det perfekte parforhold

Det perfekte parforhold Det perfekte parforhold - sådan gør du Mette Glargaard Forlaget Grenen Andre bøger af Mette Glargaard Selvværd for begyndere Poul Glargaards datter det usynlige barn Helterejsen slip følgerne af din opvækst

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Alt det, som mange mennesker troede, at de havde lagt bag sig, kan blusse op med fornyet voldsom styrke, når boet skal gøres op, og der skal deles

Alt det, som mange mennesker troede, at de havde lagt bag sig, kan blusse op med fornyet voldsom styrke, når boet skal gøres op, og der skal deles 1. søndag i fasten, 2. tkt. rk. 2016 Læsninger: 1. Mos 4, 1-12 Jak 1,9-16 Luk 22, 24-32 Salmer: 747: Lysets engel 498: Gud efter dig jeg længes 557: Her vil ties 70: Du kom til vor runde jord 697: Herre,

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

ingenting ved siden af denne beskrivelse. Og så er det jo også et fantastisk trøsterigt billede.

ingenting ved siden af denne beskrivelse. Og så er det jo også et fantastisk trøsterigt billede. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 10. november 2013 Kirkedag: 24.s.e.Trin/A Tekst: Matt 9,18-26 Salmer: SK: 732 * 447 * 449 * 550 * 277 * 471,4 * 233 LL: 732 * 550 * 277 * 471,4 * 233 Der

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich DEDIKATION Denne bog er dedikeret til min mor og min far, hvem jeg elsker så usigeligt højt og for hvem min respekt og kærlighed kun er vokset med den indsigt jeg har opnået, gennem min egen personlige

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Prædiken ved aftengudstjeneste i Visby Kirke 9. jan. 2014

Prædiken ved aftengudstjeneste i Visby Kirke 9. jan. 2014 Prædiken ved aftengudstjeneste i Visby Kirke 9. jan. 2014 Hebræerbrevet 10,24-25: Lad os give agt på hinanden, så vi tilskynder til kærlighed og gode gerninger, og lad os ikke svigte vores egen forsamling,

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Alle helgens dag II. Sct. Pauls kirke 4. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 443/434/574/354//362/439/573/571 Uddelingssalme: se ovenfor: 573

Alle helgens dag II. Sct. Pauls kirke 4. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 443/434/574/354//362/439/573/571 Uddelingssalme: se ovenfor: 573 1 Alle helgens dag II. Sct. Pauls kirke 4. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 443/434/574/354//362/439/573/571 Uddelingssalme: se ovenfor: 573 Åbningshilsen Det er den første søndag i november. Mere mørke,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Nytårsdag side 1. Prædiken til Nytårsdag Bording. Læsning. Lukas. 2,21.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Nytårsdag side 1. Prædiken til Nytårsdag Bording. Læsning. Lukas. 2,21. side 1 Prædiken til Nytårsdag 2017. Bording. Læsning. Lukas. 2,21. Godt nytår ønsker vi hinanden, og håber at det nye år bliver et godt år. For nogle år siden kaldte dronning Elisabeth året for anno horribilis.

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

Gud giv os fred i verden. Amen

Gud giv os fred i verden. Amen Jeg ville ønske, at jeg har en million sko, som jeg kan passe. Det ville være så rart, hvis alle levede deres liv og ingen blev skilt. Gud, du almægtige Giv mig et kreditkort med uendelige penge på. Gud

Læs mere

som er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl

som er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl Appetizer: Tænk at få at vide at det menneske som jeg elsker som jeg deler liv med som er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl ikke skal være her mere.. vil forlade mig, fordi han eller hun

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskende til børn med epilepsi 1 Emner Information Samtale Følelser Opmærksomhed Aflastning 2 At håndtere sygdom Stille Talende Usynlig Hjælper Flygter Nedtoner osv. 3

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Prædiketekst: Den fortabte søns far - Luk 15.11-24 1. maj 2011 Sognepræst, Ole Pihl

Prædiketekst: Den fortabte søns far - Luk 15.11-24 1. maj 2011 Sognepræst, Ole Pihl Indeholder: Prædiken & Konfirmandtale Prædiken: (skrevet delvist på notatform) Indledningsbøn: Herre og Gud vi beder om, at du ved din Helligånd ved dit Åndelige og levende nærvær - vil åbne vores hjerter

Læs mere

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93 1 4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93 Åbningshilsen Den sidste søndag inden jul. Fire lys tændt, fylde, klar. Ja, og risengrød

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 1 22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 Åbningshilsen Efter gudstjenesten har fire i menigheden forberedt kirkefrokost til

Læs mere

Forord Åh nej ikke endnu en af disse amerikanske bøger med ti nemme løsninger på store problemer! Sådan omtrent var min første reaktion, da jeg fik denne bog i hænde. Men det skulle vise sig, at mine fordomme

Læs mere

Sankt Hans 2015. Sæt det på en formel og politikeren vil diskutere det med dig.

Sankt Hans 2015. Sæt det på en formel og politikeren vil diskutere det med dig. Sankt Hans 2015 I dag tænder vi en masse bål. I gennem hele landet er der bål. Store og mindre bål, men bål. Vi mødes med alle mulige. Nogen vi kender. Nogen vi slet ikke kender og normalt ellers ikke

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere