Ungeprofil. af den østlige bydel af Esbjerg. B y d e l s p r o j e k t 3 i 1. K v a g l u n d p a r k e n E s b j e r g

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ungeprofil. af den østlige bydel af Esbjerg. B y d e l s p r o j e k t 3 i 1. K v a g l u n d p a r k e n 1 2. 6 7 0 5 E s b j e r g"

Transkript

1 Ungeprofil af den østlige bydel af Esbjerg 2011 B y d e l s p r o j e k t 3 i 1 K v a g l u n d p a r k e n E s b j e r g w w w. b y d e l s p r o j e k t 3 i 1. c o m

2 Udgiver Bydelsprojekt 3i1 Kvaglundparken Esbjerg Ø Rapport Rikke Skipper Hansen Redaktion Susanne Rønne Mette Straarup Jespersen Diana Mosen Olsen Rikke Skipper Hansen Layout Rikke Skipper Hansen 1

3 Forord Boligorganisationerne Ungdomsbo, B 32 og Fremad i Esbjerg har i samarbejde med Esbjerg Kommune fået økonomisk støtte af Landsbyggefonden til en Helhedsplan med en social og forebyggende indsats i den Østlige bydel i Esbjerg i perioden I 2011 gennemførte Sundhuset under Bydelsprojekt 3i1 en ungeprofil i den østlige bydel af Esbjerg. I denne rapport har vi fornøjelsen af at præsentere resultaterne fra undersøgelsen, der tegner et portræt af, hvordan unge i den østlige bydel af Esbjerg trives i hverdagen. Undersøgelsen er gennemført i perioden november december Formålet med rapporten er at beskrive en række vigtige emner i børn og unges liv relateret til sundhed, sundhedsvaner og trivsel. Rapporten giver ingen forklaringer på sammenhænge eller årsager. En stor tak skylder vi de mange elever, der har deltaget i undersøgelsen samt deres lærere og skoleledelse. I denne undersøgelse har eleverne udvist stor omhu og seriøsitet i deres besvarelser af spørgeskemaet. Esbjerg, april 2012 Rikke skipper Hansen 2

4 1 Om Ungeprofilen Børn og unges sundhed er vigtig for folkesundheden og det er en udfordring for samfundet at sikre sunde og velfungerende børn og unge. Desuden er der en stor risiko for, at helbredsproblemer og risikoadfærd i barndom og ungdom fortsætter ind i voksenlivet (Due et al., 2011). Undersøgelsen bygger på besvarelser fra elever i klasse på 4 skoler i Esbjergs østlige bydel. Formålet med undersøgelsen er at skabe større indsigt i unge menneskers opfattelse af eget helbred og trivsel og give et samlet billede af børn og unges sundhedsadfærd - herunder ryge-, drikke-, motions-, kost- og tandplejeadfærd, samt skabe større indsigt i deres sociale relationer, familieliv, skoleliv, almene levekår, helbred og almene trivsel. Undersøgelsen gennemføres frivilligt og anonymt og ingen af de elever, som udfylder det anvendte spørgeskema, kan efterfølgende identificeres. 1.1 Gennemførelse af undersøgelsen i den østlige Bydel af Esbjerg 2011 Udvælgelse af skoler og elever: Vi henvendte os til alle fire skoler i lokalområdet. I breve til skoleleder og lærere blev skolen inviteret til at deltage. Alle fire skoler ønskede at deltage. Alle elever på syvende, ottende, niende og tiende klassetrin besvarede det anonyme spørgeskema i en klassetime. Eleverne fik instruktion af (klasse)læreren og fik blandt andet at vide, at undersøgelsen er anonym. Spørgeskemaet: Det er afgørende for undersøgelsens kvalitet, at eleverne kan og vil besvare spørgeskemaet ærligt. Næsten ingen elever saboterede spørgeskemaet med useriøse svar. Kun 4 ud af de 382 indsamlede besvarelser måtte kasseres i undersøgelsen på grund af tydeligt useriøse besvarelser Køn og klassetrin Der deltog i alt 160 drenge og 218 piger i ungeundersøgelsen i I denne rapport benytter vi køn som gennemgående hovedopdeling af resultaterne. Vi bruger derimod ikke klassetrin og skole, da forekomsterne her er tilnærmelsesvis ens fordelt. 2 Helbred og trivsel De fleste skoleelever har et godt helbred i medicinsk forstand, og der er få børn og unge, som rammes af alvorlig sygdom. Alligevel har mange børn problemer relateret til helbred og trivsel, som ligger udenfor rent lægelige diagnoser, og som det er vigtigt at få afdækket. Der er mange måder at måle helbred og trivsel på. I undersøgelsen spørger vi eleverne om deres generelle vurdering af deres eget helbred. Desuden spørger vi til en række symptomer på fysisk og psykisk ubehag. Overvægt og kropsopfattelse spiller en vigtig rolle for børns helbred og trivsel. Til belysning af aspekter af trivsel har vi endvidere stillet spørgsmål om elevernes tilfredshed med skolen. 2.1 Selvvurderet helbred Selvvurderet helbred er en god indikator for det generelle velbefindende hos voksne og god til at forudsige risikoen for at blive syg. Uanset objektivt helbred har voksne med dårligt selvvurderet helbred en større risiko for fx at få hjertesygdom og for at dø for tidligt. Samtidig er helbred noget som opfattes meget forskelligt fra person til person. 3

5 Af figur 1 ses det, at langt de fleste elever synes, at de har et godt eller meget godt helbred. Det er kun 1% af drengene og 1% af pigerne, der synes, de har et dårligt eller meget dårligt helbred. Figur 1 Hvordan synes du, dit helbred er? Antal besvarelser 377 Drenge (%) Piger (%) Virkelig godt Godt Nogenlunde Dårligt 1 1 Virkelig dårligt Symptomer Figur 2a-2h viser, at en betragtelig andel af eleverne oplever at have symptomer. Således har henholdsvis 10 %, 7 % og 8 % af pigerne haft hovedpine, mavepine og ondt i ryggen mindst en gang om ugen. 9 % har været nedtrykte; 13 % har været irritable eller i dårligt humør; 12 % har været nervøse; 9 % har haft svært ved at falde i søvn; 4 % har været svimle mindst én gang om ugen. For drengene gælder det, at 9 % har haft hovedpine; 1 % har haft mavepine; 2 % har haft ondt i ryggen; 1 % har været kede af det; 8 % har været irritable/i dårligt humør; 3 % har været nervøse; 14 % har haft svært ved at falde i søvn og 5 % har været svimle mindst én gang om ugen de sidste 6 mdr. Det ser altså ud til, at en større andel af pigerne end af drengene oplever fysiske symptomer på ubehag. Figur 2a Tænk på de sidste 6 måneder: Hvor ofte har du (Haft hovedpine) Næsten hver dag 1 5 Mere end 1 gang om ugen 9 10 Næsten hver uge 6 8 Næsten hver måned Sjældent eller aldrig Figur 2b Tænk på de sidste 6 måneder: Hvor ofte har du (Haft mavepine) Antal besvarelser 372 Drenge (%) Piger (%) Næsten hver dag 0 5 Mere end 1 gang om ugen 1 7 Næsten hver uge 6 6 Næsten hver måned Sjældent eller aldrig

6 Figur 2c Tænk på de sidste 6 måneder: Hvor ofte har du (Haft ondt i ryggen) Næsten hver dag 6 7 Mere end 1 gang om ugen 2 8 Næsten hver uge 8 7 Næsten hver måned Sjældent eller aldrig Figur 2d Tænk på de sidste 6 måneder: Hvor ofte har du (Været ked af det) Antal besvarelser 370 Drenge (%) Piger (%) Næsten hver dag 1 5 Mere end 1 gang om ugen 1 9 Næsten hver uge 3 12 Næsten hver måned Sjældent eller aldrig Figur 2e Tænk på de sidste 6 måneder: Hvor ofte har du (Været irritabel eller i dårligt humør) Antal besvarelser 368 Drenge (%) Piger (%) Næsten hver dag 5 7 Mere end 1 gang om ugen 8 13 Næsten hver uge 9 14 Næsten hver måned Sjældent eller aldrig Figur 2f Tænk på de sidste 6 måneder: Hvor ofte har du (Været nervøs) Antal besvarelser 370 Drenge (%) Piger (%) Næsten hver dag 1 7 Mere end 1 gang om ugen 3 12 Næsten hver uge Næsten hver måned Sjældent eller aldrig Figur 2g Tænk på de sidste 6 måneder: Hvor ofte har du (Haft svært ved at falde i søvn) Antal besvarelser 370 Drenge (%) Piger (%) Næsten hver dag 6 14 Mere end 1 gang om ugen 14 9 Næsten hver uge 8 10 Næsten hver måned Sjældent eller aldrig

7 Figur 2h Tænk på de sidste 6 måneder: Hvor ofte har du (Været svimmel) Antal besvarelser 371 Drenge (%) Piger (%) Næsten hver dag 1 3 Mere end 1 gang om ugen 5 4 Næsten hver uge 3 6 Næsten hver måned Sjældent eller aldrig Fravær fra skole Figur 3 og 4 beskriver elevernes samlede fravær pga. sygdom eller pjæk i løbet af de sidste 30 dage. Hér ses det bl.a., at 22% af drengene og 22% af pigerne har mere en 3 dages skolefravær pga. sygdom og 14% af drengene har 1-4 dages skolefravær pga. pjæk, imens 12 % af pigerne har 1-4 dages skolefravær pga. pjæk. Tallene er altså stort set ligeligt fordelt imellem kønnene. Figur 3 Hvor mange hele skoledage har du været fraværende i de sidste 30 dage? (På grund af sygdom) Antal besvarelser 372 Drenge (%) Piger (%) Ingen dag dage dage dage dage eller flere 6 5 Figur 4 Hvor mange hele skoledage har du været fraværende i de sidste 30 dage? (På grund af pjæk) Antal besvarelser 348 Drenge (%) Piger (%) Ingen dag dage dage dage dage eller flere Vægt- og kropsopfattelse Overvægt og fedme har en lang række alvorlige helbredsmæssige og psykosociale konsekvenser. Stigningen i forekomsten af overvægt og fedme, har store konsekvenser ikke blot for det enkelte individ, men også for folkesundheden. Væksten i overvægt og fedme har været udtalt i en sådan grad, at den er blevet karakteriseret som en fedmeepidemi blandt både børn, unge og voksne (Due et al., 2006). Figur 5, 6 og 7 beskriver elevernes tilfredshed med vægt og udseende, samt om de har været på slankekur. Det fremgår at 57% af drengene er enige i udsagnet jeg er tilfreds med min vægt og 5% er helt uenige; for pigerne gælder det, at 29% er helt enige i udsagnet jeg er tilfreds med min vægt og 18% er helt uenige. 69% af drenge er helt enige i udsagnet jeg er tilfreds med mit udseende og 1% er helt uenige. Kun 34% af pigerne er helt enige i udsagnet jeg er tilfreds med mit udseende og 6% er helt uenige. 14% af drengene 6

8 og 34% af pigerne har været på slankekur. Det fremgår således, at særligt pigerne ikke er tilfredse med deres udseende og vægt, imens mere end halvdelen af drengene er tilfredse. Figur 5 Er du enig i følgende udsagn: Jeg er tilfreds med min vægt Antal besvarelser 377 Drenge (%) Piger (%) Helt enig Overvejende enig Overvejende uenig Helt uenig 5 18 Figur 6 Er du enig i følgende udsagn: Jeg er tilfreds med mit udseende Antal besvarelser 377 Drenge (%) Piger (%) Helt enig Overvejende enig Overvejende uenig 6 14 Helt uenig 1 6 Figur 7 Er du eller har du været på slankekur? Antal besvarelser 377 Drenge (%) Piger (%) Ja Nej Skoletilfredshed Børn og unge tilbringer i løbet af deres liv mange timer i skolen, og deres trivsel her spiller en betydningsfuld rolle for mange aspekter af deres liv. Eksempelvis har høj skoletrivsel betydning for elevernes generelle velvære og for deres indlæring. Dårlig skoletrivsel hænger sammen med usunde vaner som fx rygning (Rasmussen et al., 2005), usund kost og storforbrug af alkohol. Endvidere er elever, der trives dårligt i skolen, hyppigere belastet af symptomer såsom hovedpine, mavepine, søvnløshed, svimmelhed, nervøsitet og dårligt humør end de elever, der trives godt i skolen (Krølner, 2001). I undersøgelsen spørger vi blandt andet til elevernes generelle tilfredshed med skolen. Figur 8 beskriver, at 36% af drengene virkeligt godt kan lide skolen, imens 6 % slet ikke kan lide den. 26% af pigerne kan virkelig godt lide den og 6% kan slet ikke lide den. Figur 8 Hvad synes du om skolen for øjeblikket? Antal besvarelser 377 Drenge (%) Piger (%) Jeg kan virkelig godt lide den Jeg synes, den er nogenlunde Jeg kan ikke rigtig lide den 9 9 Jeg kan slet ikke lide den 6 6 7

9 3 Sundhedsadfærd Sundhedsadfærd har afgørende indflydelse på helbred og trivsel: fx har fysisk aktivitet indflydelse på kondition, gode spisevaner har indflydelse på læring og vægtkontrol, uhensigtsmæssigt brug af alkohol og stoffer øger risikoen for alvorlige skader, og søvnvaner har indflydelse på trivsel og overvægt. Derudover viser det sig, at den sundhedsadfærd, som er grundlagt i barndom og ungdom med stor sandsynlighed videreføres ind i voksenlivet med alt, hvad det betyder for folkesundheden. Desuden er sundhedsadfærd stærkt påvirkelig, hvilket betyder, at det er muligt at påvirke børn og unges sundhedsadfærd både i positiv og negativ retning. Figur 9-27 beskriver forskellige aspekter af de unges sundhedsadfærd bl.a. i forhold til rygning, alkohol, stoffer, fysisk aktivitet, kostvaner, søvn, tandbørstning og sociale relationer. 3.1 Tobaksrygning Jo tidligere de unge begynder at ryge, jo større er sandsynligheden for, at han/hun ender som storryger. I løbet at ganske kort tid bliver den unge afhængig af nikotinen i tobakken, hvilket gør det vanskeligt at stoppe. Endvidere viser forskning, at de, der begynder at ryge tidligt, har sværere ved at holde op som voksne. I vores del af verden er rygning en af de største årsager til for tidlig død og medfører en væsentligt forøget risiko for at blive syg ofte med en stærkt forringet livskvalitet til følge. For at beskytte danskerne mod de skader, som både egen og passiv rygning medfører, har vi i dag en rygelovgivning, der gør det forbudt at ryge på offentlige steder, eksempelvis på arbejdspladser, skoler og i busser. Det er endvidere forbudt at reklamere for tobak. For at mindske unge menneskers adgang til tobak hævede man i 2008 aldersgrænsen for at købe cigaretter og tobak fra 16 til 18 år. Af figur 9, 10 og 11 fremgår det, at 7% af drengene og 6% af pigerne ryger cigaretter hver dag og at 88% af drengene og 90% af pigerne ikke ryger; 13% af drengene og 4% af pigerne har prøvet at ryge inden de blev 11 år, imens 71% af drengene og 77% af pigerne aldrig har prøvet det. Andelen af rygere i både drengenes og pigerens nære relationer er næsten ens fordelt således ryger fx 50% af mødrene og ca. 60% af fædrene. Figur 9 Ryger du? Antal besvarelser 376 Drenge (%) Piger (%) Ja, hver dag 7 6 Ja, hver uge 1 1 Ja, men sjældnere end hver uge 4 3 Nej Figur 10 Hvor gammel var du, da du første gang prøvede at ryge? Antal besvarelser 376 Drenge (%) Piger (%) 11 år år år år år år 1 1 Jeg har aldrig røget

10 Figur 11 Ryger din? Antal besvarelser 376 Drenge (%) Piger (%) Mor Stedmor Far Stedfar 9 14 Mindst 1 af dine søskende Kæreste 3 8 Bedste ven eller veninde Årsagen til, at unge begynder at ryge, har vist sig at være særdeles kompliceret og involverer mange forskellige faktorer. Man ved, at børn og unge som regel begynder at ryge, fordi andre i deres omgangskreds ryger. Dette gælder både i forhold til rygning i vennekredsen og i hjemmet. Således ved vi, at børn og unge, hvis forældre, søskende og/eller bedste ven/veninde er rygere, har langt større risiko for selv at begynde at ryge end andre, som lever i omgivelser, hvor der ikke bliver røget. Skoleomgivelserne spiller tillige en rolle i forhold til børn og unges rygevaner. Der er stor forskel i andelen af rygere imellem skoler, imellem klasser og imellem grupper af drenge og piger i de enkelte klasser (Rasmussen et al., 2002). 3.2 Vandpiberygning I de senere år er det blevet populært blandt danske børn og unge at ryge vandpibe, og særligt Kræftens Bekæmpelse har haft fokus på udbredelsen af denne type rygeadfærd. Vandpibetobak er mildere end anden tobak og ofte tilsat frugtsmag, som gør, at de unge synes, at det smager godt. Da vandpiberygning begyndte at blive populært i Danmark, havde man ikke tilstrækkelig viden om eventuelle skadelige virkninger af det, og der var en tendens til, at det ikke ansås for lige så skadeligt som cigaretrygning. Man ved dog nu, at vandpiberøgen indeholder de samme skadelige stoffer, som cigaretrøg. Der er et stærkt socialt aspekt forbundet med vandpiberygning. De unge ryger ofte i fællesskab med andre, eksempelvis til fester eller sammen med venner. Derfor vil de fleste unge vandpiberygere ikke have et lige så regelmæssigt vandpibeforbrug, som den typiske cigaretryger. Man frygter dog alligevel, at det fører til afhængighed og cigaretrygning. Af figur 12 fremgår det, at 16% af drengene og 12% af pigerne har prøvet at ryge vandpibe en enkelt gang. 2% af både drengene og 2% af pigerne ryger vandpibe 1 gang om måneden, imens 1% af drengene ryger dagligt. 67% af drengene og 76% af pigerne har aldrig prøvet at ryge vandpibe. Figur 12 Har du nogensinde røget vandpibe? Antal besvarelser 375 Drenge (%) Piger (%) Ja, en enkelt gang Ja, men højst 5 gange i alt Ja, jeg ryger jævnligt - og mindst 1 gang om måneden 2 2 Ja, jeg ryger jævnligt - og mindst 1 gang om ugen 2 0 Ja, jeg ryger dagligt 1 0 Nej

11 3.3 Alkoholforbrug Alkoholforbruget blandt danske unge er alarmerende højt (Kuntsche et al., 2010). Det fremgår af flere internationale undersøgelser, at flest danske 15-årige har været fulde 1-2 gange, hvilket er en rekord danske unge har haft igennem flere år. Unges alkoholforbrug har konsekvenser både på kort og på lang sigt. Unge, der drikker meget, er i øget risiko for at blive involveret i trafikulykker, i slagsmål, have ubeskyttet samleje og blive forgiftet. Unge, der tidligt har et stort alkoholforbrug, er i øget risiko for også senere at være blandt dem med det største alkoholforbrug og dermed i øget risiko for alkoholisme og de dertil relaterede sygdomme. I Danmark er det en flertalsadfærd at drikke alkohol, og langt de fleste unge med et stort alkoholforbrug er veltilpassede og velfungerende. De storforbrugende drenge og piger tilbringer meget tid med deres venner og med venner, der også har et stort alkoholforbrug. De har gode relationer til deres forældre og trives godt i skolen. Sandsynligvis er det ikke dem, der er i risiko for at udvikle et egentligt alkoholmisbrug. Men der findes en lille gruppe, som begynder at drikke tidligt, og som tidligt drikker meget. Det er især mere utilpassede unge med en ringe kontakt til forældre og lærere, dårlig trivsel i skolen og lavt selvværd. Disse unge kan have en reel risiko for at udvikle et egentligt alkoholmisbrug. Forældrenes eget alkoholforbrug og deres normer omkring de unges alkoholforbrug har vist sig at have stor betydning for, hvor meget de unge drikker, og hvor tidligt de begynder at drikke. Unge, der oplever, at deres forældre accepterer, at de drikker alkohol, har et langt større alkoholforbrug end unge, der oplever, at forældrene er stærke modstandere. Figur 13 viser, at 13% af drengene og 8% af pigerne var 11 år eller derunder første gang, de drak en hel øl, et glas vin eller spiritus. 40% af drengene og 49% af pigerne har aldrig drukket alkohol. Af figur 14 fremgår det, at 51% af drengene og 60% af pigerne aldrig drikker alkohol, imens 3% af drengene og 2% af pigerne drikker alkohol 2-3 gange om ugen. 2% af drengene (og ingen af pigerne) drikker alkohol 4 gange om ugen eller mere. Figur 13 Hvor gammel var du, da du første gang drak en hel øl, et glas vin eller spititus? 11 år år år år år år 0 2 Jeg har aldrig drukket alkohol Figur 14 Hvor tit drikker du noget, der indeholder alkohol? Aldrig Højst én gang om måneden gange om måneden gange om ugen gange om ugen eller oftere

12 3.4 Hashrygning og andre euforiserende stoffer Efter alkohol er hash det næsthyppigst anvendte rusmiddel blandt unge. Et hyppigt forbrug af hash kan for nogle betyde sociale problemer, mens et stort forbrug også kan være skadeligt for den unges helbred. Af figur fremgår det, at hash er det hyppigst anvendte stof. Af figur 16 fremgår det, at 6% af drengene og 2% af pigerne har røget hash indenfor den seneste måned. Af figur 17 fremgår det, at 5% af drengene og 1% af pigerne har røget hash 1-2 gange indenfor den seneste måned; 1% af både drenge og piger har røget hash 3-5 gange indenfor den sidste måned og 1% af drengene har røget hash 6-9 gange den sidste måned. Af figur 16b-16j fremgår det, at i alt 2% af drengene, men ingen af pigerne har prøvet at tage amfetamin; i alt 2% af drengene, men ingen af pigerne har prøvet at tage ecstasy; i alt 2% af drengene og 1% af pigerne har prøvet kokain; 1% af drengene har prøvet LSD; 1% af drengene, men ingen af pigerne har prøvet euforiserende svampe; i alt 2% af drengene og 1% af pigerne har prøvet at sniffe opløsningsmidler og/eller lightergas; i alt 3% af drengene, men ingen af pigerne har prøvet andre stoffer (fx Khat). Ingen af eleverne har prøvet heroin eller rygeheroin. Figur 15 Har du nogensinde prøvet et eller flere af følgende stoffer? Antal besvarelser 374 Ja, inden for den seneste Ja, inden for det Ja, Nej mdr. seneste år tidligere Hash (pot, marihuana) Amfetamin (speed) Ecstasy Kokain LSD Heroin Rygeheroin Euforiserende svampe Snifning af opløsningsmidler el. lightergas Andre stoffer Figur 16a Har du nogensinde prøvet et eller flere af følgende stoffer? (Hash (pot, marihuana)) Ja, inden for den seneste måned 6 2 Ja, men inden for det seneste år (men ikke inden for den seneste måned) 3 2 Ja, tidligere (men ikke inden for det seneste år) 3 1 Nej, jeg har aldrig prøvet stoffet Figur 16b Har du nogensinde prøvet et eller flere af følgende stoffer? (Amfetamin (speed)) Ja, inden for den seneste måned 1 0 Ja, men inden for det seneste år (men ikke inden for den seneste måned) 1 0 Ja, tidligere (men ikke inden for det seneste år) 0 0 Nej, jeg har aldrig prøvet stoffet

13 Figur 16c Har du nogensinde prøvet et eller flere af disse stoffer? (Ecstacy) Antal besvarelser 372 Drenge (%) Piger (%) Ja, inden for den seneste måned 1 0 Ja, men inden for det seneste år (men ikke inden for den seneste måned) 0 0 Ja, tidligere (men ikke inden for det seneste år) 1 0 Nej, jeg har aldrig prøvet stoffet Figur 16d Har du nogensinde prøvet et eller flere af disse stoffer? (Kokain) Ja, inden for den seneste måned 0 0 Ja, men inden for det seneste år (men ikke inden for den seneste måned) 1 0 Ja, tidligere (men ikke inden for det seneste år) 1 1 Nej, jeg har aldrig prøvet stoffet Figur 16e Har du nogensinde prøvet et eller flere af disse stoffer? (LSD) Antal besvarelser 373 Drenge (%) Piger (%) Ja, inden for den seneste måned 1 0 Ja, men inden for det seneste år (men ikke inden for den seneste måned) 0 0 Ja, tidligere (men ikke inden for det seneste år) 0 0 Nej, jeg har aldrig prøvet stoffet Figur 16f Har du nogensinde prøvet et eller flere af disse stoffer? (Heroin) Antal besvarelser 373 Drenge (%) Piger (%) Ja, inden for den seneste måned 0 0 Ja, men inden for det seneste år (men ikke inden for den seneste måned) 0 0 Ja, tidligere (men ikke inden for det seneste år) 0 0 Nej, jeg har aldrig prøvet stoffet Figur 16g Har du nogensinde prøvet et eller flere af disse stoffer? (Rygeheroin) Antal besvarelser 373 Drenge (%) Piger (%) Ja, inden for den seneste måned 0 0 Ja, men inden for det seneste år (men ikke inden for den seneste måned) 0 0 Ja, tidligere (men ikke inden for det seneste år) 0 0 Nej, jeg har aldrig prøvet stoffet Figur 16h Har du nogensinde prøvet et eller flere af disse stoffer? (Euforiserende svampe) Antal besvarelser 373 Drenge (%) Piger (%) Ja, inden for den seneste måned 1 0 Ja, men inden for det seneste år (men ikke inden for den seneste måned) 0 0 Ja, tidligere (men ikke inden for det seneste år) 0 0 Nej, jeg har aldrig prøvet stoffet

14 Figur 16i Har du nogensinde prøvet et eller flere af disse stoffer? (Snifning af opløsningsmidler el. lightergas) Antal besvarelser 373 Drenge (%) Piger (%) Ja, inden for den seneste måned 1 0 Ja, men inden for det seneste år (men ikke inden for den seneste måned) 0 1 Ja, tidligere (men ikke inden for det seneste år) 1 0 Nej, jeg har aldrig prøvet stoffet Figur 16j Har du nogensinde prøvet et eller flere af disse stoffer? (Andre stoffer) Antal besvarelser 373 Drenge (%) Piger (%) Ja, inden for den seneste måned 1 0 Ja, men inden for det seneste år (men ikke inden for den seneste måned) 1 0 Ja, tidligere (men ikke inden for det seneste år) 1 0 Nej, jeg har aldrig prøvet stoffet Figur 17 Hvor mange gange har du røget hash (pot, marihuana) de seneste 30 dage? Antal besvarelser 375 Drenge (%) Piger (%) 0 gange gange gange gange gange gange Fysisk aktivitet og fysisk inaktivitet Fysisk aktivitet er gavnligt for kredsløb, stofskifte, vægtkontrol, kondition, muskelstyrke, trivsel og læring. Fysisk aktivitet er bevægelse som giver øget puls og iltoptagelse i blodet. Man kan også bruge ord som bevægelse, sport, træning og motion, men begrebet fysisk aktivitet er hensigtsmæssigt til at beskrive et bredt spektrum af aktiviteter, fra den hårde træning i fitnesscentret til leg og aktiv transport til og fra skole. Figur 18 beskriver, at 38% af drengene og 18% af pigerne opfatter den fysiske aktivitet, de laver i fritiden som anstrengende. Figur 18 Hvordan opfatter du den fysiske aktivitet, du normalt laver i fritiden? Anstrengende fysisk aktivitet, som får dig til at blive meget forpustet eller svedig Jævn fysisk aktivitet, som får dig til at blive lettere forpustet eller en smule svedig Let fysisk aktivitet, som ikke får dig til at blive specielt forpustet eller svedig Stillesiddende adfærd For meget stillesiddende adfærd er skadeligt for kredsløb, stofskifte, vægtudvikling, alment helbred og trivsel. Stillesiddende adfærd har påkaldt sig megen opmærksomhed i de seneste år i erkendelse af, at det 13

15 kan være en af de væsentlige årsager til den kraftige tilvækst i overvægtige, vi har set i den seneste generation. Børn i alle aldre har i langt højere grad end tidligere mulighed for stillesiddende aktiviteter, som de finder sjove og spændende, og computerens indtog i vores hverdagsliv er en anden stor konkurrent til fysisk aktivitet. Figur 19 viser andelen af børn og unge, der bruger mindst fire timer om dagen på at se fjernsyn mv. Det fremgår, at 27% af drengene og 15% af pigerne sidder 4 timer eller mere foran computeren dagligt. Figur 19 Hvor mange timer bruger du i gennemsnit om dagen foran computeren? 0 timer time timer timer timer Kostvaner At udvikle sunde kostvaner allerede i barndommen er afgørende for at forebygge helbredsproblemer og alvorlig sygdom både tidligt og senere i livet. Dette skyldes for det første, at kostens sammensætning har afgørende betydning for udvikling af sygdom. Langsigtede kostrelaterede sygdomme er fx flere former for kræft, hjerte-kar-sygdomme og sukkersyge, mens caries, fedme og mangel på næringsstoffer er nogle af de mere kortsigtede konsekvenser af en forkert sammensat kost. For det andet ved man, at der er stor sandsynlighed for, at kostvaner fastlagt i barndommen videreføres ind i voksenlivet. Gennem en årrække er der blevet gennemført både nationale og lokale kampagner for at forbedre danskernes kostvaner. Samtidigt er der indført en række officielle kostanbefalinger. Den officielle anbefaling i Danmark angående indtagelse af frugt og grøntsager kom i Denne lyder på et samlet dagligt indtag på 600 g fx 3 frugter og 3 grøntsager de såkaldte 6 om dagen. For børn mellem 4 og 10 år lyder anbefalingen på g om dagen. Af de præsenterede tal fremgår det således, at danske børn og unge langt fra indtager den anbefalede mængde af frugt og grøntsager, idet en stor del slet ikke indtager disse fødeemner dagligt. Formålet med dette afsnit er at beskrive, hvor ofte eleverne spiser en række udvalgte fødeemner, som kan give et fingerpeg om, i hvilken udstrækning eleverne har en fornuftig sammensat kost. Måltidsvanerne beskrives i næste afsnit. 3.8 Måltidsmønstre Den øgede opmærksomhed på kost, som har kendetegnet de sidste årtier, har ikke kun fokuseret på de næringsstofrelaterede aspekter, men også på rammerne for indtagelse af den daglige kost i form af måltider og måltidsstrukturer. De strukturelle og sociale rammer omkring børn og unges måltider betragtes i dag som centrale for opbygningen af sociale tilhørsforhold. Indtagelsen af et måltid bliver et sted for socialt samvær og dermed et sted for etablering og fastholdelse af sociale fællesskaber (Jørgensen et al., 2011). Ud fra en ernæringsmæssig vinkel er der ingen klare retningslinjer for, hvornår og hvor ofte måltider skal indtages, men en regelmæssig tilførsel af energi og næringsstoffer bør, ifølge de nuværende nordiske 14

16 anbefalinger, fordeles løbende henover dagen. I ungdommen, hvor kroppen udvikles med stor hastighed, er der særligt behov for regelmæssige måltider for at imødekomme det øgede behov for energi og næringsstoffer. Den eksisterende forskning om sundhedsmæssige effekter af regelmæssige måltider er særlig fokuseret omkring morgenmad, men nyere forskning undersøger også betydningen det generelle måltidsmønster. Der er flere studier, der finder, at et uregelmæssigt måltidsmønster er en risiko for, at der spises usund mad mellem måltiderne. Når måltider undlades kan det derfor let komme til at betyde, at den samlede kost indeholder for meget sukker og fedt. Internationale studier viser, at børn og unge, som ikke har regelmæssige morgenmadsvaner, har øget risiko for overvægt. I denne undersøgelse er eleverne blevet spurgt om, hvor ofte de deltager i organiserede måltider såsom morgenmad, frokost og aftensmad, og om hvor ofte de spiser aftensmad med deres familie. Figur 20a og 20b viser, hvor ofte eleverne spiser og drikker forskellige fødeemner, som fx grøntsager eller slik. 52% af pigerne spiser frugt hver dag det samme gælder for 45% drengene. 39% af pigerne og 34% af drengene spiser grøntsager hver dag; 9% af pigerne og 9% af drengene spiser slik og chokolade hver dag; og 6% af pigerne og 13% af drengene drikker sukkerholdig sodavand hver dag. Figur 21a og 21b illustrerer, hvor stor en andel som spiser morgenmad to hverdage om ugen eller sjældnere (i det følgende defineret som ofte at springe morgenmaden over ). 41% af pigerne og 33% af drengene springer morgenmaden og/eller frokost over, mens 40 % af pigerne og 36 % af drengene ikke spiser frokost hver dag. Det er kun 13% af pigerne og 8% af drengene, der springer aftensmaden over. Figur 20a Hvor ofte spiser du? (piger) Antal besvarelser 374 Hver dag 5-6 gange om ugen 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen aldrig/ næsten aldrig Spiser du frugt Spiser du grøntsager Spiser du slik og chokolade Drikker du sodavand m sukker Figur 20b Hvor ofte spiser du? (drenge) Antal besvarelser 374 Hver dag 5-6 gange om ugen 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen aldrig/ næsten aldrig Spiser du frugt Spiser du grøntsager Spiser du slik og chokolade Drikker du sodavand m sukker

17 Figur 21a Hvor ofte spiser du? (piger) Antal besvarelser 374 Hver dag 5-6 gange om ugen 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen aldrig/ næsten aldrig Morgenmad Frokost Aftensmad Figur 21b Hvor ofte spiser du? (drenge) Antal besvarelser 374 Hver dag 5-6 gange om ugen 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen aldrig/ næsten aldrig Morgenmad Frokost Aftensmad Det er bekymrende, at så mange elever ofte springer frokosten over i skolen, da det kan være et udtryk for, dels at de muligvis indtager mere usunde alternativer, dels at de mangler næringsstoffer til at klare eftermiddagens aktiviteter. Familiemåltidet har en vigtig rolle for mange familier, og det er i familien, at der bl.a. foregår en socialisering af sundhedsrelateret adfærd, hvor forældres holdninger og adfærd påvirker børnene og de unges adfærd. Flere internationale studier har vist, at spise måltider med sin familie er associereret med sundere kost, mindre sandsynlighed for at udvikle spiseforstyrrelse og bedre psykisk trivsel. Fælles familiemåltider kan være grobund for sundere kostindtag som voksen. I undersøgelsen er eleverne blevet spurgt, hvor ofte de spiser aftensmad med deres mor og/eller far. I figur 22 ses det, at 60% af drengene og 54% af pigerne spiser aftensmad sammen med deres forældre hver dag. 5% af drengene og 7% af pigerne spiser aldrig/næsten aldrig aftensmad med deres forældre. Figur 22 Hvor ofte spiser du aftensmad sammen med din mor og/eller far? Hver dag gange om ugen gange om ugen gange om ugen 3 5 Aldrig/næsten aldrig Seksualadfærd Teenageårene er en periode med stor personlig udvikling, herunder også seksuel udvikling. Det er i denne periode helt naturligt, at tanker og følelser omkring seksualitet opstår, og den første seksuelle aktivitet sker. Lige som inden for andre områder af sundhedsadfærd, er det relevant at være opmærksom på de unges håndtering af deres seksualadfærd, herunder hvornår de har seksuel debut, og hvorvidt de anvender egnet prævention. 16

18 Meget tidlig seksuel debut kan have konsekvenser for unges helbred og velbefindende, især hvis det sker, inden de er fysisk og mentalt parate. Man ved også, at der findes en sammenhæng mellem tidlig seksuel debut og anden risikoadfærd, således at unge, der er tidligt seksuelt aktive, har større tendens til også at udvise andre former for risikoadfærd, eksempelvis drikke alkohol og ryge. Ligeledes er tidlig seksuel debut forbundet med en tendens til ubeskyttet eller dårligt beskyttet sex, som medfører risiko for uønsket graviditet og kønssygdomme. Eleverne blev spurgt om de har haft samleje, hvor gamle de var første gang og hvilken metode de anvendte for at undgå graviditet, sidste gang de havde samleje. Som det ses af figur 23 har 5% af drengene haft en meget tidlig seksuel debut i 11års alderen eller før. 75% af drengene og 88% af pigerne har endnu ikke haft deres seksuelle debut. Figur 23 Hvor gammel var du første gang, du dyrkede sex? 11 år år år år år år 1 0 Jeg har aldrig dyrket sex Hvilken præventionsmetode, der er mest hensigtsmæssig for unge mennesker, afhænger af flere forskellige faktorer - blandt andet om de unge er i et forhold eller har skiftende seksualpartnere. Brugen af kondom er imidlertid den eneste af ovennævnte metoder, som beskytter mod kønssygdomme, og da kun henholdsvis 69% af de seksuelt aktive drenge og 64% af seksuelt aktive piger angiver at have brugt kondom ved seneste samleje, kan man konkludere, at 31% af de seksuelt aktive drenge og 36% af pigerne ikke har anvendt en metode, som beskytter dem mod kønssygdomme. Figur 24 Hvilken prævention/beskyttelse brugte du sidste gang, du dyrkede sex? Antal besvarelser 64 Drenge (%) Piger (%) P-piller 3 24 Kondom Anden prævention 3 0 Afbrudt samleje 0 0 Intet Søvn Mangel på søvn og ringe søvnkvalitet har vist sig at være associeret med en lang række negative faktorer i forhold til unges helbred, trivsel og læring. Dårlige søvnvaner kan være risikofaktor for mistrivsel, ringe skolepræstationer, koncentrationsbesvær, udvikling af stress samt en øget risiko for skader og involvering i uheld. Desuden kan mangel på søvn også have betydning for udviklingen af overvægt. Omvendt har gode, regelmæssige søvnvaner en positiv betydning for et generelt fysisk- og psykisk velbefindende. Dårlige søvnvaner kan skyldes flere faktorer, men især udbuddet af elektroniske kommunikationsmedier og tv giver søvnen skarp konkurrence, når det gælder de unges tid. 17

19 Figur 25 viser, at 10% af drengene og 7% af pigerne sover under 6 timer om natten. 65% af drengene og 69% af pigerne sover imellem 6 og 8 timer pr. nat og 25% af drengene og 24% af pigerne sover mere end 8 timer. Eleverne får altså ofte for lidt søvn. Figur 25 Hvor mange timer sover du om natten i hverdagene? Under 6 timer 10 7 Mellem 6-8 timer Over 8 timer Elevernes oplevelse af søvnens kvalitet beskrives på baggrund af, hvor ofte eleven oplever, at føle sig træt om morgenen inden skolestart. Svarkategorierne er: aldrig / sjældnere end en gang om ugen / ca. 1 gang om ugen / flere gange om ugen. Af figur 26 ses, at 32% af drengene og 38% af pigerne er trætte flere gange hver uge og hele 19% af drengene og 17% af pigerne er trætte hver dag. Dette hænger godt sammen med resultaterne af figur 25. Figur 26 Er du træt, når du skal i skole om morgenen Nej, aldrig Ja, 1 gang om ugen Ja, flere gange om ugen Ja, hver dag Tandbørstning Regelmæssig tandbørstning er en forudsætning for god tandsundhed. Tandbørstningsvaner grundlægges i barndoms- og ungdomsårene og er relativt forbliver derefter stabile den resterende del af livet. Børn og unge, der børster tænder mere end én gang dagligt, lader til at have mere stabile tandbørstningsvaner end de, der ikke gør. Den generelle anbefaling for tandbørstning er to gange daglig. Der kan være tendens til, at børn rapporterer gode vaner, og at elevernes svar derfor afspejler det, der sker på en god dag, mens de dage, hvor de ikke børster tænder bliver glemt. Figur 27 viser, at 2% af drengene aldrig børste tænder; at 14% af drengene og 13% af pigerne kun børster tænder én gang om dagen; 84% af drengene og 87% af pigerne børste tænder de anbefalede 2 eller flere gange dagligt. Figur 27 Hvor mange gange børster du tænder om dagen? Aldrig gang gange eller flere

20 4 Sociale relationer Som nævnt i kapitel 1 giver undersøgelsen et indblik i de vigtigste arenaer for unge menneskers daglige tilværelse: familien, kammeratgruppen og skolen. Dette kapitel giver basale oplysninger om elevernes sociale relationer og den sociale støtte de får fra forældre og venner. 4.1 Relationer til forældre og venner Grundlaget for et godt børne- og ungdomsliv og for en sund udvikling er tæt knyttet til muligheden for at være integreret i et godt socialt netværk. Det er der, man kan hente den nødvendige støtte, hvis man føler, at der er brug for det (Schultz-Jørgensen et al., 2001). Familie og venner betragtes som nogle af de væsentligste sociale kontekster for børn og unge i pubertetsalderen. Familien betragtes som den base, hvor barnet i de yngre skoleår i tryghed kan udvikle sin identitet, som er et vigtigt udgangspunkt for at kunne deltage sammen med andre bekendte eller nære venner. Som barnet udvikler sig, er det naturligt, at familien træder mere i baggrunden, og at det unge menneske orienterer sig ud imod verden med venner og kammerater, der udgør vigtige ressourcer at spejle sig i og udvikle sig med. Et moderne børne- og ungdomsliv kan dog føles komplekst og rodløst. De unge skal i højere grad forholde sig til mange sociale arenaer med mange forskellige modsatrettede krav, hvilket skaber en kompleksitet i den unges liv, hvor det er nemt at blive isoleret og marginaliseret. Derudover er det ikke alle børn forundt at hente sådanne ressourcer i deres familie eller hos venner. Nogle børn og unge lever med forældre, som af én eller flere grunde ikke er i stand til at yde dén omsorg og støtte, der er behov for. Andre mangler venner og kammeratskab, føler sig ensomme og til overs eller er uden nære relationer at kunne betro sig til, hvis livet er svært. Endelig kan børnenes sociale relationer i visse tilfælde være til større belastning end støtte. Det gælder, når børnene bliver slået og misbrugt af voksne omkring dem, men det gælder også i børnenes indbyrdes relationer, fx når de mobber hinanden. Vi har i undersøgelsen spurgt ind til antallet af tætte venner, om det er svært at få nye venner og om man ofte føler sig ensom samt hvor ofte man er sammen med sine venner. Det fremgår af figur 28, at 4% af drengene og 3% af pigerne ikke har nogen tætte venner. 78% af drengene og 74% af pigerne har 3 eller flere tætte venner. Figur 28 Hvor mange tætte venner har du? Har ingen tætte venner eller flere Figur 29 viser, at 89% af drengene og 79% af pigerne har meget nemt eller nemt ved at få nye venner, samt at 3% af drengene og 5% af pigerne finder det meget svært at få nye venner. Figur 29 Er det nemt eller svært at få nye venner? Meget nemt Nemt Svært 8 16 Meget svært 3 5 Figur 30 beskriver, at 4% af drengene og 4% af pigerne meget ofte føler sig ensomme. 91% af drengene og 82% af pigerne føler sig sjældent eller aldrig ensomme. 19

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune Skoleåret -2015 2011/05332 001 Indholdsfortegnelse 1.0 Sammenfatning af undersøgelsens resultater 3 2.0 Indledning 5 3.0 Resultater 6 3.1 Skoletrivsel 6 3.2

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Ullerupbækskolen Er du glad for at gå i skole? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Hvor ofte er du blevet væk fra skole uden lovlig grund (har pjækket) indenfor de sidste

Læs mere

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008 Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Sundhed og Trivsel Skolebørnsundersøgelsen Århus, 28 Sundhed og trivsel blandt elever i femte, syvende og niende klasse på Rapporten er udarbejdet af Katrine

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Vibeskolen. Unges dagligdag 2012

Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Vibeskolen. Unges dagligdag 2012 Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Unges dagligdag 2012 Thora Majlund Kjærulff og Trine Pagh Pedersen Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Sundhed og trivsel

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014.

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. SOLRØD KOMMUNE SSP, SUNDHEDSTJENESTEN OG FOREBYGGELSEN Ungeprofil 2014 Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. Indhold 1. Sammenfatning

Læs mere

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 1 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 2.1 BAGGRUND... 11 2.2 FORMÅL... 11 3. MÅLGRUPPE...13 4. TRIVSEL...16 4.1 GENEREL TRIVSEL... 16 4.1.1 Ensomhed... 16 4.1.2

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 1. udgave, august 2009 Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen Rapporten

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 Forside UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 TRIVSEL, SUNDHED, RUSMIDLER MV. Ungeprofilundersøgelse 2010 af Jesper Lilhauge Læborg Konsulentfirmaet Lilhauge Svarrer i samarbejde med 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune Odense Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser i Odense Kommune November 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Repræsentativitet 5 14 Datakvalitet 7 15 Statistisk

Læs mere

DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER. Et samarbejde mellem 9 danske kommuner. Skoleåret 2010-2011 og 2011-2012

DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER. Et samarbejde mellem 9 danske kommuner. Skoleåret 2010-2011 og 2011-2012 DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER Et samarbejde mellem 9 danske kommuner Skoleåret - 11 og 11-12 Udarbejdet af kommunallægerne: Tine Keiser -Nielsen, tkn@rudersdal.dk Eva Bøcher Herner,

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005 7 UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 5 - samt udviklingen fra 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010 undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 1 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen

Læs mere

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner.

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner. Ungeprofil En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner Oktober 2010 SYDØSTJYLLANDS KREDS Indholdsfortegnelse Baggrundsoplysninger

Læs mere

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat BØRN OG FYSISK AKTIVITET 2006 Et baggrundsnotat Børn og fysisk aktivitet Et baggrundsnotat Juni 2006 Indhold 1 Børn og unges aktivitetsniveau 3 1.1 Polarisering 4 2 Stillesiddende aktiviteter 5 3 Motivation

Læs mere

Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2013/2014

Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2013/2014 Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2013/2014 Helle Sørensen Skolesygeplejerske Diplom Sundhedsfremme og Forebyggelse September 2014 Den kommunale Sundhedstjeneste Indholdsfortegnelse

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2013 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD Rapporten er lavet d.02-03-205 Svarfordelingsrapport: UMV - 205 - FULD 02 Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingsrapport Områder: APV Trivsel Kortlægning: UMV - Elever - 205 Denne rapport: Elever Periode

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Brug lægen SEX OG SUNDHED 4

Brug lægen SEX OG SUNDHED 4 SEX OG SUNDHED 4 Brug lægen Når du er fyldt 16 år, kan du tale med lægen, uden at dine forældre behøver at få det at vide, og når du er fyldt 18 år, har lægen tavshedspligt. Hvis der er noget, du gerne

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse

Rusmiddelundersøgelse Rusmiddelundersøgelse 7. til 10. klasse i Jammerbugt Kommune 2013 Indhold Indledning... 3 Metode og Validitet... 4 Databearbejdningsmetode... 4 Fejlkilder... 4 Rygning:... 5 Alkohol:... 8 Energidrikke...

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

2020-sundhedsplan for Tårnby Kommune

2020-sundhedsplan for Tårnby Kommune 2020-sundhedsplan for Tårnby Kommune Danmarks sundhedsvæsen er under kolossalt pres. Udfordringen med at få styr på udgifterne og samtidig imødegå den stigende efterspørgsel efter sundhedsydelser er en

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN

SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN SUNDHEDSPLEJEN, JULI 2015 1 INDHOLD BØRNS SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN...5 Fokus på børn og unges sundhed og trivsel i skoleårene...5 GENERELLE TENDENSER... 7 Færre

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Sådan udfylder du spørgeskemaet

Sådan udfylder du spørgeskemaet Sådan udfylder du spørgeskemaet 1) Brug kun en sort eller blå kuglepen. 2) Læs hvert enkelt spørgsmål og alle svarkategorier igennem før du svarer og vær opmærksom på, om du må sætte ét eller flere krydser.

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Sundhed i 8.klasse Marts 2005

Sundhed i 8.klasse Marts 2005 Sundhed i 8.klasse Marts 2005 Sundhed i 8. klasse Udgiver: Børnerådet, Vesterbrogade 35A 1620 KBH V Tlf.: 3378 3300 Fax: 3378 3301 E-mail: brd@brd.dk Hjemmeside: www.brd.dk Tekst og analyse: Fuldmægtig

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Hvorfor er skolen som arena så vigtig Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt 11-15-årige i Slagelse Kommune 2012

Sundhed og trivsel blandt 11-15-årige i Slagelse Kommune 2012 Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed 2012 Sundhed og trivsel blandt 11-15-årige i Slagelse Kommune 2012 Forfattere: Thora Majlund Kjærulff, Katrine Rich Madsen og Bjørn E. Holstein I

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

Københavnerbarometer 2011

Københavnerbarometer 2011 Københavnerbarometer 2011 3-06-2011 Powered by Enalyzer Survey Solution 1 Er du... Procent Antal Dreng 47% 149 Pige 53% 167 10 316 2 Hvilken skole går du på? Procent Antal Amager Fælled Skole 0 Bavnehøj

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 1 Indledning... 2 2 Om Sundhedsprofil for børn og unge... 3 3 Metode... 3 3.1 Datagrundlag... 3 3.2 Analyse og statistik... 4 3.3 Læsevejledning...

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Velkommen til. undersøgelsen. spørgsmålene. Tak fordi du vil besvare spørgeskemaet, som handler om, hvordan det er at være ung

Velkommen til. undersøgelsen. spørgsmålene. Tak fordi du vil besvare spørgeskemaet, som handler om, hvordan det er at være ung Velkommen til undersøgelsen Tak fordi du vil besvare spørgeskemaet, som handler om, hvordan det er at være ung og om unges sundhed og trivsel. Det er vigtigt, at du IKKE lukker skemaet ned, før du er færdig,

Læs mere

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner Helbredskontrol af natarbejdere Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner 2003 1 Helbredskontrol af natarbejdere Formålet med spørgeskemaet Natarbejde kan være forbundet med helbredsproblemer. De

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk Sund mad og motion lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed www.pension.dk Du lever længere, hvis du cykler hver dag. Også havearbejde, lange gåture og motions løb forlænger dit liv med

Læs mere

LAMINAT på 2 A4 sider

LAMINAT på 2 A4 sider Den sundhedsprofessionelle taler med patienten om livsstil og helbred Ingen helbredsmæssig risiko Helbredsmæssig risiko, som ikke påvirker behandlingsforløbet Helbredsmæssig risiko, som kan påvirke behandlingsforløbet

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

Danske unges drikkekultur

Danske unges drikkekultur UNGES FORBRUG Danske unges drikkekultur Danske unges drikkekultur er præget af, at man drikker for at blive beruset. Når man drikker på denne måde, vil en del også opleve skader som følge af en høj promille.

Læs mere

Kære borger. På forhånd tusind tak for din deltagelse. Venlig hilsen. Direktør Kjeld Berthelsen

Kære borger. På forhånd tusind tak for din deltagelse. Venlig hilsen. Direktør Kjeld Berthelsen Kære borger Struer Kommune har valgt at sætte fokus på kvaliteten af de sociale være- og cafetilbud Parasollen og Værestedet TROIA, som i dag tilbydes borgere med social, fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Tlf.: 7841 3981 Til patienter med prostatakræft Prostatakræft

Læs mere

Ungeprofilundersøgelse 2014

Ungeprofilundersøgelse 2014 Ungeprofilundersøgelse 2014 SSP & Forebyggelse Ungeprofil 2014 Kommune En ungdomsundersøgelse foretaget af kommunerne, Fanø, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Syd- og Sønderjyllands

Læs mere

Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og motion blandt elever i fynske 7. og 9. klasser

Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og motion blandt elever i fynske 7. og 9. klasser Cast Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering Winsløwparken 19,3 5000 Odense C tlf.: 6550 1000 Fax: 6591 8296 Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 14 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 14 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt 11-16-årige i Slagelse Kommune 2014. Bjørn E. Holstein Mette Rasmussen

Sundhed og trivsel blandt 11-16-årige i Slagelse Kommune 2014. Bjørn E. Holstein Mette Rasmussen Sundhed og trivsel blandt 11-16-årige i Slagelse Kommune 214 Bjørn E. Holstein Mette Rasmussen Copyright 214 Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Fra Slagelse Kommune har Birgitte Rubæk

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere