Statistik for madaffald 2001
|
|
- Hedvig Sørensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Miljøprojekt Nr Statistik for madaffald 2001 Claus Petersen og Martin Kielland ECONET A/S
2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.
3 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 7 SUMMARY AND CONCLUSIONS 9 1 METODE DATAINDSAMLING OPGØRELSESMETODE Potentiale Indsamling og behandling af madaffald Afsætning AFGRÆNSNING OG DEFINITIONER LOVGRUNDLAG Bekendtgørelse nr. 883, KORTLÆGNINGENS RESULTATER POTENTIALE INDSAMLING AFSÆTNING Madpulp Kød-/benmel m.v DATAKVALITET SKØN AF POTENTIALET Potentialet bestemt gennem andre undersøgelser KILDER 19 4 REFERENCER 21 3
4 4
5 1 Forord Statistik for madaffald 2001 er en opgørelse vedrørende madaffald fra storkøkkener samt madaffald fra fremstillingsvirksomheder og detailhandelen. I statistikken beskrives potentialet for indsamling af madaffald, den indsamlede mængde, behandling og afsætning. Der er tale om en fortsættelse af tidligere års statistikker på området. Formålet med statistikken er at tilvejebringe et datagrundlag, der løbende kan anvendes af Miljøstyrelsen og kommunerne til vurdering af omfanget og udviklingen af ordninger for indsamling og behandling af madaffald. Denne statistik er én ud fire statistikker, der udarbejdes inden for området Organisk affald. De fire statistikker er: Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger Statistik for hjemmekompostering Statistik for madaffald Statistik for jordbrugsmæssig anvendelse af affaldsprodukter fra husholdning, institutioner og virksomheder Udarbejdelsen af statistikkerne er finansieret af Miljørådet for Renere Produkter under projektrammen Statistikker og materialestrømsanalyser for udvalgte områder. Udover statistikkerne inden for Organisk affald udarbejdes følgende tilsvarende statistikker under projektrammen: Statistik for glasemballage Statistik for metalemballage Statistik for plastemballage Statistik for returpapir og -pap Statistikkerne under projektrammen Statistikker og materialestrømsanalyser for udvalgte områder er udarbejdet af en projektgruppe bestående af Econet AS, Teknologisk Institut og Miljøteknisk Rådgivning med Econet som den projektansvarlige organisation. Claus Petersen har været udførende på Statistik for madaffald
6 6
7 2 Sammenfatning og konklusioner Statistik for madaffald 2001 beskriver mængde, behandling og afsætning af madaffald fra storkøkkener henholdsvis detailhandel og fremstillingsindustri. De væsentligste resultater i Statistik for madaffald 2001 er: Der er indsamlet tons madaffald fra storkøkkener, hvilket svarer til % af det anslåede potentiale. Indsamlingen skete fra storkøkkener. Der indsamles tons madaffald fra detailhandel og fremstillingsvirksomheder. Indsamlingen dækker ca. 70 virksomheder. Der er stor usikkerhed knyttet til skønnet over potentialet for madaffald fra denne type virksomheder. Hovedparten af det indsamlede madaffald oparbejdes til madpulp ( tons), der afsættes til 30 svineproducenter. Derudover fremstilles ca tons kød/benmel eller mel/fedt af det indsamlede madaffald. 7
8 8
9 3 Summary and conclusions Statistics on Food Waste for 2001 describes the amount, the processing and sale of food waste from large-scale catering establishments, retail trade and manufacturing industry, respectively. The most important findings of Statistics on Food Waste for 2001 are the following: 20,637 tons of food waste was collected from large-scale catering establishments. This is from 70 to100 per cent of the estimated potential. The collection was carried out at 2,090 large-scale catering establishments. 3,144 tons of food waste was collected from the retail trade and manufacturing companies. Approximatly 70 companies participated in the collection scheme. There is a large uncertainty connected to the estimation of the potential of food waste from companies of this type. Most of the collected food waste is reprocessed into food pulp (19,886 tons) which is sold to 30 pig breeders. In addition 1,000 tons of meat-and-bone meal or meal/dripping is made from the collected food waste. 9
10 10
11 4 Metode 4.1 Dataindsamling Statistik for Madaffald 2001 baseres på indberetninger fra tre anlæg, der oparbejder madaffald. De tre anlæg er: PNA 83 i Kolding, DAKA med hovedkontor i Løsning og KAMBAS, Ringsted. De veterinære myndigheder har godkendt alle anlæg til oparbejdning af madaffald. Anlæggene er de eneste, der i 2001 oparbejdede madaffald dels fra storkøkkener dels fra detailhandel og fremstillingsindustri i Danmark. Datagrundlaget er således dækkende for indsamling og oparbejdning af madaffald i Danmark. 4.2 Opgørelsesmetode Potentiale Potentialet for indsamling af madaffald fra storkøkkener blev i 1989 beregnet til tons, /1/. Beregningerne var baseret på undersøgelser i Vejle Amt foretaget af PNA 83. Herudover blev det skønnet, at potentialet for indsamling af madaffald fra handel og industri på landsplan udgjorde ca tons, /1/. Det samlede potentiale blev således skønnet til ca tons. De senere år er potentialet for indsamling af madaffald beregnet på baggrund af behandlingsanlæggenes skøn over den potentielle mængde. Behandlingsanlæggenes skøn bygger på deres erfaring med hvor meget madaffald, der indsamles fra henholdsvis storkøkkener og industri/handel. Der er de seneste år gennemført undersøgelser, hvor mængden af blandt andet organisk affald fra dagligvarehandel og servicesektoren er kortlagt. En undersøgelse viser således, at dagligvarehandelen hvert år frembringer ca tons organisk affald, hvoraf tons består af animalsk affald, /12/. En anden undersøgelse blandt udvalgte dele af servicesektoren har kortlagt mængden af organisk affald fra disse udvalgte sektorer. Det viser sig, at fra hoteller og restaurationer udgør mængden af organisk affald ca. 750 kg pr. ansat pr. år, /13/. Herudover viser undersøgelsen, at enkelte andre brancher også har en mindre mængde organisk affald pr. ansat. Den registrerede mængde fra hoteller og restaurationer bør være indeholdt i den mængde, som behandlingsanlæggene skønner som potentialet, jf. afsnit
12 4.2.2 Indsamling og behandling af madaffald Behandlingsanlæggene indberetter hvor meget madaffald, der indsamles dels fra storkøkkener dels fra detailhandel og fremstillingsindustri. Ligeledes indberettes antallet af storkøkkener m.v., der er dækket af indsamlingen. Det er dog ikke alle anlæg, der skelner mellem om indsamlingen sker fra et storkøkken eller fra detailhandel/ fremstillingsindustri. Antallet af kommuner hvorfra der sker indsamling oplyses ligeledes. RenoFlex indsamler madaffald i Hovedstadsområdet. Virksomheden leverer indsamlet madaffald til behandling på KAMBAS Afsætning Anlæggene oplyser, hvorledes det behandlede madaffald afsættes. 4.3 Afgrænsning og definitioner1.2 Afgrænsning og definitioner Statistik for madaffald 2001 omhandler udelukkende madaffald fra storkøkkener samt fra detailhandel og fremstillingsvirksomheder. Madaffald (herunder organisk dagrenovation) fra private husholdninger indgår ikke i denne statistik. Ved et storkøkken forstås et køkken, der leverer mad til andre. Leveringen kan f.eks. ske gennem salg, servering eller forplejning. Storkøkkener der indgår som affaldsproducenter i nærværende statistik frembringer mere end 100 kg madaffald pr. uge. Madaffald fra storkøkkener består af rester og levninger fra såvel tilberedning som servering af levnedsmidler. Fast madaffald fra detail- og fremstillingsvirksomheder kan f.eks. være produktionsrester eller defekte sendinger/partier af frugt, grønt, brød, kager og andre fødevarer. Separat indsamlet madaffald fra storkøkkener og fast madaffald fra detailog fremstillingsvirksomheder oparbejdes enten til madpulp eller til kød- /benmel henholdsvis mel/fedt. Madpulp anvendes som svinefoder. 4.4 Lovgrundlag Bekendtgørelse nr. 883, 1986 Bekendtgørelsen om indsamling af madaffald fra storkøkkener forpligter kommunerne til at indsamle madaffald fra storkøkkener, der frembringer mere end 100 kg madaffald pr. uge, /2/. Kommunerne kan enten selv etablere indsamlingen eller lade andre virksomheder forestå denne. Oparbejdningsanlæggene har indgået aftaler 12
13 med kommunerne om indsamling af madaffald eller også har de aftaler med transportører, der leverer direkte til anlæggene. Der er ingen lovhjemmel for særskilt indsamling af fast madaffald fra detailhandel og fremstillingsvirksomheder. Indsamling af madaffald fra disse kildetyper sker således gennem frivillige ordninger Senere lovændringer Reglerne for anvendelse af madaffald er blevet skærpet i år Dette får konsekvenser for den fremtidige anvendelse af madaffald fra storkøkkener, detailhandel og fremstillingsindustri. I hele år 2001 var bekendtgørelse nr af 28/12/2000 gældende. Ifølge bekendtgørelsen er det tilladt at bruge madaffald indsamlet fra storkøkkener, restaurationer m.m. til dyrefoder. Dog må det ikke bruges til drøvtyggere, jævnfør 1 og 4. Bekendtgørelsen omhandler også regler for håndteringen af madaffald der anvendes til dyrefoder, /8/. I løbet af 2002 har der været flere ændringer med hensyn til anvendelsen af madaffald. Bekendtgørelse nr. 93 af 20/02/2002 ændrer reglerne for brug af madaffald indenfor egen husholdning, jævnfør 4, /9/. Bekendtgørelse nr. 246 af 30/04/2002 ændrer på reglerne for hvilke typer af virksomheder, der omfattes af reglerne for indsamling, /10/. Den 7. november 2002 trådte endnu en bekendtgørelse, Bekendtgørelse nr. 896 af 07/11/2002, i kraft, /11/. Den nye bekendtgørelse erstatter bekendtgørelsen nr af 28/12/2000 og det hedder i 2, at Madaffald må ikke anvendes som foder eller indgå som bestanddele i foder til produktionsdyr eller til fremstilling af foder til selskabsdyr (pet food). Samme bekendtgørelse siger, at madaffald kan anvendes i biogasanlæg såfremt det overholder bekendtgørelsens regler for indsamling, transport og behandling. Med virkning fra den 28. maj 2003 trådte den seneste bekendtgørelse om bortskaffelse og forarbejdning af animalske biprodukter i kraft, /14/. Bekendtgørelsen erstatter tidligere bekendtgørelser herom. Denne bekendtgørelse indeholder bestemmelser, der er nødvendige for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum. De nævnte ændringer vil få konsekvenser for den fremtidige anvendelse for madpulp, kød- og benmel samt fedt/mel. 13
14 14
15 5 Kortlægningens resultater 5.1 Potentiale I 2001 skønnede anlæggene, at potentialet for indsamling af madaffald fra storkøkkener var mellem og tons. I samme periode skønnede anlæggene at mellem og tons madaffald potentielt kan indsamles fra detailhandel og fremstillingsindustri. Det totale potentiale for indsamling af madaffald skønnes således at være mellem og tons. Det skal pointeres, at der er tale om et skøn, hvorfor det anførte potentiale skal tages med forbehold. Især er der stor variation i anlæggenes skøn over potentialet af madaffald fra detailhandel og fremstillingsvirksomheder. Lovpligtig indsamling af madaffald fra storkøkkener har eksisteret siden 1986, jvf. afsnit 4.4. Det betyder, at såvel affaldsproducenter som affaldsmængde i dag er identificeret og kendt. Usikkerheden omkring fastlæggelsen af potentialet for mængden af madaffald fra storkøkkener må først og fremmest tilskrives om den enkelte affaldsproducent frasorterer al madaffald til indsamling. For indsamling af madaffald fra detailhandel og fremstillingsvirksomhed findes ingen lovhjemmel. Her er der usikkerhed omkring såvel antallet af affaldsproducenter som mængden af madaffald pr. affaldsproducent. Som påpeget i afsnit 4.2.1, så viser andre undersøgelser, at mængden af organisk affald alene fra dagligvarehandelen er ca tons, /12/. Såfremt dette er korrekt, så er potentialet for indsamling af madaffald langt større end det skønnes af behandlingsanlæggene. Den følgende gennemgang viser også, at det kun er et meget begrænset antal virksomheder fra dagligvarehandelen, hvorfra der i dag indsamles madaffald. Udover dagligvarehandelen, så er der også andre virksomheder inden for detailhandel og specielt blandt fremstillingsvirksomheder, der frembringer madaffald, der potentielt kunne indsamles. 5.2 Indsamling I år 2001 har DAKA, KAMBAS og PNA 83 haft aftaler i henholdsvis 96, 129 og 155 kommuner om indsamling af madaffald fra storkøkkener. I nogle kommuner er der således aftaler med flere indsamlere af madaffald. Ikke alle anlæg kan oplyse den eksakte fordeling af indsamlet mængde, og antallet af indsamlingssteder for storkøkkener henholdsvis detailhandel og fremstillingsvirksomheder. 15
16 Det skønnes, at der i 2001 blev indsamlet madaffald fra ca storkøkkener, hvor der i år 2000 blev indsamlet fra ca storkøkkener altså uændret antal. Der indsamles fast madaffald fra ca. 70 detailhandelsbutikker og fremstillingsvirksomheder, hvilket ligeledes er uændret i forhold til tidligere år. I Tabel 5.1er vist mængden af madaffald indsamlet og behandlet på oparbejdningsanlæggene i perioden Tabel 5.1 Madaffald indsamlet og behandlet på oparbejdningsanlæg. Tons Kilde Storkøkkener Detailhandel og industri I alt For årene er mængden afrundet til hele 100 tons. Kilde: Indberetninger til Statistik for madaffald I 2001 har oparbejdningsanlæggene modtaget og behandlet tons madaffald fra storkøkkener. Det svarer til mængden, der er indsamlet tidligere år. Med storkøkkener, hvorfra der indsamles madaffald, så indsamles der gennemsnitlig 9,9 tons madaffald pr. storkøkken. Dette svarer til 190 kg madaffald pr. storkøkken pr. uge. Indsamlingseffektiviteten for indsamling af madaffald fra storkøkkener er (i forhold til det skønnede potentiale for indsamling af madaffald, tons) %. I 2001 modtog og behandlede oparbejdningsanlæggene tons fast madaffald fra detailhandel og fremstillingsvirksomhed. Det er et fald på 340 tons (10 %) i forhold til Med ca. 70 indsamlingssteder for fast madaffald fra detailhandel og fremstillingsvirksomhed blev der i 2001 gennemsnitlig indsamlet 44,9 tons fast madaffald pr. virksomhed. Dette svarer til 864 kg pr. virksomhed pr. uge. Indsamlingseffektiviteten for indsamling af fast madaffald fra detailhandel og fremstillingsindustri er (i forhold til det skønnede potentiale for indsamling af madaffald, tons) %. 5.3 Afsætning Madpulp Udover madpulp oparbejdes en del af madaffaldet til kød-/benmel henholdsvis mel/fedt. 16
17 PNA 83 og KAMBAS oparbejder madaffald til madpulp. I 2001 blev der fremstillet og afsat tons madpulp. Pulpen blev afsat til 30 lokale svineproducenter. Prisen på madpulp er koblet til EU s interventionspris for foderkorn og afregnes efter madpulpens foderværdi. Prisen på madpulp er ca.75 % af prisen på korn (opgjort pr. foderenhed FE), mens substitutionsværdien er anslået til ca. 90 %. Madpulp kan erstatte % af foder beregnet efter antallet af foderenheder. Erstattes 25 % af foderet med pulp, så rækker tons madpulp til produktion af ca slagtesvin (25-95 kg), /3/. Som hovedregel skal den enkelte svineproducent have en besætning på mindst slagtesvin før investeringen i opbevaringssiloer m.v. kan forrentes Kød-/benmel m.v. Tidligere år har KAMBAS oparbejdet en del af det indsamlede madaffald til kød-/benmel, hvilket de ikke gjorde i DAKA fremstiller mel/fedt på basis af det indsamlede madaffald. I alt fremstilles ca tons mel/fedt. Mængden er lavere i forhold til tidligere år - og er ekskl. den mængde, der er oparbejdet til madpulp. 17
18 18
19 6 Datakvalitet Statistik for madaffald 2001 bygger på indberetninger fra de danske anlæg, der oparbejder madaffald til foder. Dækningen er 100 %, og den indberettede mængde baseres på vejning af affald, madpulp m.v. Disse dele af statistikken er således fuldstændige og dækkende. I det følgende påpeges de områder, hvor Statistik for madaffald 2001 er behæftet med usikkerhed og skøn. 6.1 Skøn af potentialet Anlæggene har givet deres skøn på potentialet for indsamling af madaffald. Anlæggene angiver meget forskellige skøn for potentialet af madaffald fra detailhandel og fremstillingsvirksomhed. Dette kan skyldes der endnu ikke er tilstrækkelig erfaring med indsamling af madaffald fra disse kildetyper. Beregning af en indsamlingseffektivitet for madaffald fra detailhandel og fremstillingsvirksomhed bliver usikker så længe der ikke foreligger en mere præcis bestemmelse af potentialet. Ét oparbejdningsanlæg skønner, at potentialet for indsamling af madaffald fra storkøkkener kun udgør tons pr. år. Dette er mindre end den faktisk indsamlede mængde madaffald fra storkøkkener. Der er således behov for at justere den nedre grænse for potentialet for madaffald fra storkøkkener Potentialet bestemt gennem andre undersøgelser Andre undersøgelser har ligeledes søgt at fastlægge potentialet for madaffald. Fælles for disse undersøgelser er, at når potentialet for madaffald fra detailhandel og fremstillingsvirksomhed skal bestemmes, så er resultatet generelt forbundet med stor usikkerhed. Andre undersøgelser peger således på at potentialet sandsynligvis er større. Det kunne overvejes fremover at bestemme potentialet på baggrund af disse andre undersøgelser. 6.2 Kilder Der er en mindre usikkerhed angående, hvor mange kommuner og virksomheder der har etableret ordninger for indsamling af madaffald fra storkøkkener. Ikke alle kommuner har storkøkkener og muligvis kan flere oparbejdningsanlæg modtage affald fra samme kommune. Større usikkerhed er knyttet til opgørelsen over antallet af virksomheder i detailhandel og fremstillingsindustrien, hvorfra der indsamles fast madaffald. Usikkerheden har dog kun betydning for beregning af den gennemsnitlig indsamlede mængde madaffald pr. virksomhed. 19
20 20
21 7 Referencer /1/ Miljøstyrelsen Madaffald fra storkøkkener. Miljøprojekt nr /2/ Miljøministeriet Bekendtgørelse nr. 883 af 11. december 1986 om kommunal indsamling af madaffald fra storkøkkener. /3/ Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier. Madaffald til ung- og slagtesvin. info svin, meddelelse nr. 219, /4/ Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier. Fodring med madaffald fra storkøkkener. info svin, notat nr. 9411, /5/ Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier. Fodring af slagtesvin med madaffald som erstatning for valle i en fuldfoderblanding. info svin, nr. 219, /6/ Teknologisk Institut (1998). Statistiske data om affald og genanvendelse i Danmark i Kapitel 5 Madaffald. /7/ Miljøstyrelsen Statistik for madaffald 2000, Miljøprojekt 710, /8/ Miljøministeriet Bekendtgørelse nr af 28. december 2000 om anvendelse af madaffald som foder til dyr /9/ Miljøministeriet Bekendtgørelse nr. 93 af 20. februar 2002 om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af madaffald som foder til dyr /10/ Miljøministeriet Bekendtgørelse nr. 246 af 30. april 2002 om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af madaffald som foder til dyr /11/ Miljøministeriet Bekendtgørelse nr. 896 af 7. november 2002 om indsamling og anvendelse af madaffald. /12/ Miljøstyrelsen Kortlægning af affald i dansk dagligvarehandel, Miljøprojekt 671, /13/ Miljøstyrelsen Detailkortlægning af affaldssammensætningen i servicesektoren. Miljøprojekt 723, /14/ Fødevaredirektoratet Bekendtgørelse nr. 355 af 19. maj 2003 om bortskaffelse og forarbejdning af animalske biprodukter. 21
Statistik for madaffald
Miljøprojekt Nr. 622 2001 Statistik for madaffald Claus Petersen Econet A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden
Læs mereStatistik for hjemmekompostering 2001
Miljøprojekt Nr. 855 2003 Statistik for hjemmekompostering 2001 Claus Petersen og Martin Kielland Econet A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings-
Læs mereStatistik for plastemballage 2003
Statistik for plastemballage 2003 Miljøprojekt Nr. 1035 2005 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren,
Læs mereStatistik for metalemballage 2000
Miljøprojekt Nr. 706 2002 Statistik for metalemballage 2000 Lars Mørch Ottosen Econet A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter
Læs mereStatistik for metalemballage 2003
Statistik for metalemballage 2003 Miljøprojekt Nr. 1034 2005 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren,
Læs mereIndsamling og transport. køkken-og madaffald og tidligere fødevarer, biogasanlæg. Information til transportører, lagre, håndteringsanlæg
Indsamling og transport af køkken- og madaffald og tidligere fødevarer til biogasanlæg Marts 2017 Information til transportører, lagre, håndteringsanlæg og biogasanlæg om Fødevarestyrelsens krav til indsamling
Læs mereIntroduktion til de forestående udbud og status på indsamling og håndtering af affald i Gladsaxe Kommune
GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Bilag 1 - Introduktion NOTAT Dato: 9. maj 2011 Af: Gorm Falk Miljøudvalget 26.05.2011 Sag nr. 38, bilag 1 Introduktion til de forestående udbud og status på indsamling
Læs mereDANSK ERHVERV. Hvordan går det med implementeringen i servicesektoren hvad er udfordringerne? Dakofa 10. marts 2015 Miljøpolitisk chef Jakob Zeuthen
DANSK ERHVERV Hvordan går det med implementeringen i servicesektoren hvad er udfordringerne? Dakofa 10. marts 2015 Miljøpolitisk chef Jakob Zeuthen værdikædeindsats og fokus på efterspørgsel Affald Producenter
Læs mereOrientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003. Affaldsstatistik 2002
Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003 Affaldsstatistik 2002 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 9 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 11 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2002 OG UDVIKLINGEN 2001-2002
Læs mereDragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:
Notat Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering af nyt forbrændingsanlæg på Amagerforbrænding, skal
Læs mereAFFALDSPLAN Bilag 1 KORTLÆGNING af affaldsmængder
AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 KORTLÆGNING af affaldsmængder 1 Indhold 1 Formål og baggrund...3 2 Datakilder...3 2.1 Husholdningsaffald...3 2.2 Erhvervsaffald...3 2.3 Import og eksport...3 3 Husholdningsaffald...4
Læs mereBioaffald. Arkiv nr
Arkiv nr. 5.2.8 Nomi4s i/s September 2017 1 Resume Nærværende rapport indeholder beskrivelse af indsamlingsmetode for bioaffald, materiel til indsamling ved borger og behandlingsmetode af bioaffald. Udover
Læs mereRessourcestrategi og affaldsstrømme
Ressourcestrategi og affaldsstrømme Seminar on Automation in Waste Handling systems May 13th, 2013 Inge Werther, DAKOFA Ressourceeffektivitet affaldet som ressource Miljøminister Ida Auken 2 kriser, der
Læs mereUndersøgelse af brændbart erhvervsaffald fra Djursland
Undersøgelse af brændbart erhvervsaffald fra Djursland Econet AS Udarbejdet af: Casper Mayland og Claus Petersen Dato: 5. juni 2017 Projekt: 620 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Fremgangsmåde...
Læs mereAFFALDSPLAN
AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder Ishøj Kommune 1 Indhold 1 Formål og baggrund... 3 2 Datakilder... 3 2.1 Husholdningsaffald... 3 2.2 Erhvervsaffald... 3 2.3 Import og eksport...
Læs mereStatistik for jordbrugsmæssig anvendelse af organiske affaldsprodukter 2000
Miljøprojekt Nr. 711 2002 Statistik for jordbrugsmæssig anvendelse af organiske affaldsprodukter 2000 Affaldsprodukter fra husholdninger, institutioner og virksomheder Claus Petersen ECONET A/S Miljøstyrelsen
Læs mereFORSLAG TIL AFFALDSPLAN Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder
FORSLAG TIL AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder 1 Indhold 1 Formål og baggrund... 3 2 Datakilder... 3 2.1 Husholdningsaffald... 3 2.2 Erhvervsaffald... 3 2.3 Import og eksport...
Læs mereStatistik for jordbrugsmæssig anvendelse af affaldsprodukter fra husholdninger og institutioner og virksomheder 2001
Miljøprojekt Nr. 858 2003 Statistik for jordbrugsmæssig anvendelse af affaldsprodukter fra husholdninger og institutioner og virksomheder 2001 Claus Petersen og Martin Kielland ECONET A/S Miljøstyrelsen
Læs mereModel for beregning af genanvendelsesprocent
Model for beregning af genanvendelsesprocent Vestforbrænding har gjort en aktiv indsats for at opnå den nationale ressourcestrategis mål om 50% genanvendelse af de syv fokusfraktioner i henhold til regeringens
Læs mereOrientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2004. Affaldsstatistik 2002 - revideret udgave
Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2004 Affaldsstatistik 2002 - revideret udgave Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 8 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 9 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2002 OG
Læs mereIndhold. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 30 Offentligt INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 8
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 30 Offentligt Indhold INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 8 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 9 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2004 OG UDVIKLINGEN
Læs mereI det følgende gennemgås de væsentligste kommentarer, der er grupperet i forhold til de ovennævnte punkter og Miljøstyrelsens bemærkninger hertil.
J.nr. MST-1240-00710 Bilag til høringsnotat om: Ændring af bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål Høringssvarene har berørt følgende punkter: 1. Generelle bemærkninger 2. Sondringen
Læs mereUdnyttelse af ressourcerne i det organiske affald
Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald v/suzanne Arup Veltzé, DAKOFA Konference Fossil frit Thy den 21. juni 2012 Disposition Ressourceeffektivt Europa Ressourceeffektivitet og organisk affald
Læs mereInden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.
Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:
Læs mereDagrenovation i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer
Dagrenovation i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer Mængde og sammensætning for boliger og sommerhuse Udarbejdet for Nomi4s i/s Econet AS Udarbejdet af: Anne Steffensen, Ole Kaysen, Claus Petersen Dato:
Læs mereSilkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk
Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400
Læs mereIndhold. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 77 Offentlig FORORD 55 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 88
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 77 Offentlig Indhold FORORD 55 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 88 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 99 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2002 OG UDVIKLINGEN 2001-2002
Læs mereØkonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering
Notat Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering Indledning Administrationen fremlagde 12. december 2012 notat
Læs mereAffaldsanalyse Aarhus Midtby
Teknologiparken Kongsvang Allé 29 DK-8000 Aarhus C Telefon 72 20 10 00 Telefax 72 20 10 19 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Affaldsanalyse Aarhus Midtby Januar 2014 Teknologisk Institut Kathe Tønning
Læs mereAFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 ALBERTSLUND KOMMUNE
AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 ALBERTSLUND KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...
Læs mereOrientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003. Affaldsstatistik 2001
Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003 Affaldsstatistik 2001 Indhold 1 INDLEDNING 5 2 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 9 2.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2001 OG UDVIKLINGEN 2000 2001 9 2.2 BEHANDLINGEN AF
Læs mereAFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE
AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...
Læs mereKORTLÆGNING & PROGNOSE
KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD Affaldsbekendtgørelsens 13, stk. 2, punkt 1 om kortlægning opfyldes med denne rapport. Rapporten rummer kortlagte affaldsmængder fra 2009 samt en prognose for affaldsmængderne
Læs mereAFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013
AFFALDSPLAN 2015 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for
Læs mereØkonomiske modeller for installation af indendørs sorteringsenheder
Økonomiske modeller for installation af indendørs sorteringsenheder Bilag 1: Kortlægning MST projekt J.nr. MST-770-00308 14. december (seneste version af dokumentet kan findes på www.sorterbedre.dk) Dataindsamling
Læs mereFællesregulativ for farligt affald for kommunerne i Modtagestation Syddanmark I/S. 1. januar 2007
Fællesregulativ for farligt affald for kommunerne i Modtagestation Syddanmark I/S 1. januar 2007 Side 1 af 8 02-05-2012 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Gyldighedsområde... 3 3. Generelle definitioner....
Læs mereFællesregulativ for farligt affald for kommunerne i Modtagestation Syddanmark I/S 1. Juni 2009
Fællesregulativ for farligt affald for kommunerne i Modtagestation Syddanmark I/S 1. Juni 2009 Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Gyldighedsområde... 3 3. Generelle definitioner.... 4 4. Affaldsproducenternes
Læs mereDagrenovation i tal. DAKOFA konference 21. august 2012 Claus Petersen, Econet AS. Oplægget bygger på. Undersøgelse af dagrenovationens sammensætning
Dagrenovation i tal DAKOFA konference Claus Petersen, Econet AS Oplægget bygger på Undersøgelse af dagrenovationens sammensætning Enfamilieboliger 4 eksemplariske kommuner Madspild/madaffald, batterier
Læs mereNOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet
NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE AFGØRELSE (EU) / af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 3.5.2019 C(2019) 3211 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE AFGØRELSE (EU) / af 3.5.2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF for så
Læs mereAffaldsanalyse Småt brændbart Randers
Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER
Læs mereForventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT Til TMU Affaldsgebyr 2012 - supplerende oplysninger TMU har på mødet den 14-11-2011 ønsket et notat med en række supplerende oplysninger
Læs mereAffaldsplan 2009-2020 Kortlægningsrapport
Affaldsplan 2009-2020 Kortlægningsrapport Kortlægning og prognoser Furesø Kommune, Affaldsplan 2009 2012, kortlægningsrapport 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Opfyldelse af mål fra Affaldsplan 2005-2008...
Læs mereStatistik for returpapir og -pap 2001
Miljøprojekt Nr. 830 2003 Statistik for returpapir og -pap 2001 Kathe Tønning og Bjørn Malmgren-Hansen Teknologisk Institut Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg
Læs mereAffaldsstatistik 2004
Affaldsstatistik 2004 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 7 2005 Indhold INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 9 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 10 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2004 OG UDVIKLINGEN
Læs mereAffald fra husholdninger GLOSTRUP
Affald fra husholdninger 2014 GLOSTRUP Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...
Læs mereBILAG. til KOMMISSIONENS DELEGEREDE AFGØRELSE (EU) /
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 3.5.2019 C(2019) 3211 final ANNEXES 1 to 4 BILAG til KOMMISSIONENS DELEGEREDE AFGØRELSE (EU) / om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF
Læs mereDet påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning.
ødevarestyrelsen KONTOR OR HUSDYRSUNDHED 18.08.2011 J.nr.: 201120230100717/HEHE Opbevaringsfaciliteter til opbevaring af døde produktionsdyr Døde produktionsdyr skal bortskaffes efter biproduktforordningens
Læs mereBilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model
Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune
Læs mereRefleksioner over konsekvenser af ny definition på MSW og beregning af genanvendelsesprocenter
Refleksioner over konsekvenser af ny definition på MSW og beregning af genanvendelsesprocenter v/henrik Wejdling, AffaldPlus DAKOFAs konference 20.03.18 Husholdningsaffald Definition Gældende Nye Ingen
Læs mereProjekt SAGA II tekstiler, drikkekarton og plastaffald
Projekt SAGA II tekstiler, drikkekarton og plastaffald Udført af for ejerkommunerne Haderslev, Vejen, Kolding og Tønder. I perioden 01. maj 2014 16. december 2014 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Målsætninger...
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4
Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Opsamling... 4 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 3.2 Supplerende data-2013 vedrørende kommunale indsamlingsordninger... 5 3.2.1 Genanvendelsesprocent
Læs mereØkonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager
Notat Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 4. december 2012 Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager I dag indsamles glasflasker, emballageglas, plastflasker og øl- og sodavandsdåser
Læs mereKORTLÆGNING & PROGNOSE UDKAST
KORTLÆGNING & PROGNOSE UDKAST 2 FORORD I forbindelse med udarbejdelsen af den kommunale affaldshåndteringsplan 2013-2024 er denne kortlægnings- og prognoserapport udarbejdet. Affaldsbekendtgørelsens (BEK
Læs mereStatistik for plastemballage 2001
Miljøprojekt Nr. 842 2003 Statistik for plastemballage 2001 Lars Mørch Ottosen Miljøteknisk Rådgivning Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings-
Læs mereKravspecifikation Kortlægning af sammensætningen af dagrenovation og kildesorteret organisk affald fra husholdninger
Bilag 1 til kontrakt Cirkulær Økonomi & Affald Ref. LLN Den 3. april 2017 Kravspecifikation Kortlægning af sammensætningen af dagrenovation og kildesorteret organisk affald fra husholdninger 1. Baggrund
Læs mereØkonomien i sorteringsanlæg
Økonomien i sorteringsanlæg Miljøstyrelsen 1 INDLEDNING 2 2 OVERORDNEDE RESULTATER 3 Forfatter: MB/LH Dato: 11-08-2017 Version: 8 3 AFFALDSTYPER OG MÆNGDER 5 3.1 Affaldstyper 5 3.2 Mængder 5 4 METODE 6
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Natur- og miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 Købnehavn NV Spørgsmål til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet til kortet
Læs mereOrganiske restprodukter - vurdering af potentiale og behandlet mængde. Miljøprojekt nr. 1529, 2014
Organiske restprodukter - vurdering af potentiale og behandlet mængde Miljøprojekt nr. 1529, 2014 Titel: Organiske restprodukter - vurdering af potentiale og behandlet mængde Organiske restprodukter -
Læs mereStatistik for plastemballage 2000
Miljøprojekt Nr. 693 2002 Statistik for plastemballage 2000 Lars Mørch Ottosen Econet A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter
Læs mereKildesorteret affalds betydning for økologisk landbrug
argrethe Askegaard Kildesorteret affalds betydning for økologisk landbrug Margrethe Askegaard Økologikongres 29.-30. november 2017 Kolding Gå-hjem-budskab Økologisk landbrug har behov for flere næringsstoffer
Læs mereStatistik for returpapir og -pap 2000
Miljøprojekt Nr. 683 2002 Statistik for returpapir og -pap 2000 Kathe Tønning Teknologisk Institut Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og
Læs mereOrganisk affald. Den 8. november
Organisk affald Den 8. november 2017 1 www.nomi4s.dk Nomi4s Harboøre Skive Kommune Kåstrup Lemvig Skive Lemvig Kommune Affaldscenter Rom Bækmarksbro Struer Kommune Holstebro Kommune Kjærgårdsmølle Holstebro
Læs mereInsekter Regler for opdræt og brug som foder og fødevarer i Danmark og EU. Temadag Dansk Insektnetværk 8. februar 2017 Hanne Boskov Hansen
Insekter Regler for opdræt og brug som foder og fødevarer i Danmark og EU Temadag Dansk Insektnetværk 8. februar 2017 Hanne Boskov Hansen Henvendelser til Fødevarestyrelsen om insekter Opdræt/primærproduktion
Læs mereStatistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af svin i Danmark i 2009
1 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 5. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 12. marts 2010 Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af svin
Læs mereKlassificeringskontrollens statistik over slagtedata For svin, søer i 2017
Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For svin, søer i 2017 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 5. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 13. februar
Læs mereKlassificeringskontrollens statistik over slagtedata For svin, søer i 2018
Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For svin, søer i 2018 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 5. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 12. februar
Læs mereRessourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen
Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet
Læs mereAnalyse af affald fra sorteringsanlæg
Analyse af affald fra sorteringsanlæg Rapport udarbejdet for Nomi4s Econet AS Udarbejdet af: Casper Mayland, Claus Petersen Dato: 20. januar 2016 Projekt: 554 Analyse af affald fra sorteringsanlæg Indholdsfortegnelse
Læs mereDioxinemission fra affaldsforbrænding
Rapport nr. 31 2006 Dioxinemission fra affaldsforbrænding 2003-05 Ole Schleicher FORCE Technology, Energi & Miljø Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften FORCE Technology,
Læs mereKlassificeringskontrollens statistik over slagtedata For svin og søer i 2016
Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For svin og søer i 2016 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 3. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 1. februar
Læs mereBilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger
Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer
Læs mereAffald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune
Affald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 3 Fraktioner og behandlingsformer... 8 4 Ordninger... 12 5 Affaldsmængder pr. indbygger og husstand...
Læs merePå Miljø- og Teknikudvalgets møde den 2. december 2015 blev handleplan for øget sortering af husholdningsaffald i Rudersdal Kommune fremlagt.
NOTAT Projekt Handleplan for øget sortering af husholdningsaffald Kunde Rudersdal Kommune Notat nr. 2 Dato 215-12-16 Til Fra Kopi til Tanja Ladefoged Dorte Hvid-Jacobsen 1. Klimaeffekt ved øget sortering
Læs mereAffald fra husholdninger. GRIBSKOV Kommune
Affald fra husholdninger 2014 GRIBSKOV Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...
Læs mereAffaldsplanværktøj. Jord & Affald Den 19. august 2015 VEJLEDNING. 1 http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2013/01/978-87-92903-80-8.
VEJLEDNING Jord & Affald Den 19. august 2015 Affaldsplanværktøj Et værktøj for kommuner til beregning af genanvendelsesprocenten samt estimering af potentialer og aktuelle indsamlingseffektiviteter for
Læs mereAffaldsenergi i fremtidens ressourcesamfund. Affaldsdage Dansk Affaldsforening 9. oktober 2015 Claus Petersen, Econet AS
Affaldsenergi i fremtidens ressourcesamfund Affaldsdage Dansk Affaldsforening 9. oktober 2015 Claus Petersen, Econet AS Ved kilden Hus Hvordan kan information og instrukser blive mere entydige og klare?
Læs mereDen 27. april 2006 Århus Kommune
Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 27. april 2006 Århus Kommune Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Revision af Århus Kommunes regulativer for erhvervsaffald og husholdningsaffald
Læs mereNotat. Indhold. Affaldsfraktioner i Danmark. Dato: 4. december Version: 5
Notat Projekt: Affaldsfraktioner i Danmark Dato: 4. december 2014 Version: 5 Udarbejdet af: Incentive Indhold 1 Opsummering 2 1.1 Indledning 2 1.2 Samlede resultater 3 1.3 Resultater for servicevirksomheder
Læs mereADS Affaldsdatasystemet d. 7. december 2016
ADS Affaldsdatasystemet d. 7. december 2016 DAKOFA Kursus i affaldsjura Johan Vestergaard Paulsen Hvad kan det bruges til? På landsplan: Planlægning, fremskrivning, politikudvikling For kommuner: Planlægning
Læs mereBilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune
Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING
Læs mereFødevarestyrelsen. 30. oktober 2015 J.nr.: 2015-30-23-00131/EEP
Fødevarestyrelsen INTERNATIONAL HANDEL 30. oktober 2015 J.nr.: 2015-30-23-00131/EEP Høring over bekendtgørelse om veterinærkontrol ved indførsel af avlsmateriale samt animalske biprodukter og afledte produkter
Læs mereAffald fra husholdninger ALBERTSLUND
Affald fra husholdninger 2014 ALBERTSLUND Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...
Læs mereBrancheblad for. Rejefabrikker. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter
Brancheblad for Rejefabrikker Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September
Læs mereNotat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.
Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde
Læs mereHvor går Ressourcestrategien hen? Linda Bagge, Miljøstyrelsen
Hvor går Ressourcestrategien hen? Linda Bagge, Miljøstyrelsen Organisk affald Omfatter: - affald fra husholdninger - affald fra servicesektoren (restauranter, supermarkeder, dagligvarebutikker mv.) - restprodukter
Læs mereSPILDET NED INDTJENINGEN OP. FÅ OPSKRIFTEN * 09.04.15 Johanne Sønderlund Birn & Karin Tønner Hansen
SPILDET NED INDTJENINGEN OP. FÅ OPSKRIFTEN * 09.04.15 Johanne Sønderlund Birn & Karin Tønner Hansen PROGRAM 15.00 Velkommen og præsentation af dagens program. Bordet rundt. 15.30 Inspirationsoplæg om madspild
Læs merePlast i dagrenovation
Plast i dagrenovation Sammensætning af plast i dagrenovation fordelt på produktgrupper og plasttype. Udarbejdet for Danmarks Naturfredningsforening. Econet AS Udarbejdet af: Claus Petersen Dato: 22. april
Læs mereBioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas
BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i
Læs mereNy bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål
Ny bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål Linda Bagge, Miljøstyrelsen SIDE 1 Formål og tanker bag den nye affald til jordbekendtgørelse? Formål: - Opdatering i forhold til ny viden
Læs mereStatistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 2001
Miljøprojekt Nr. 856 2003 Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 2001 Claus Petersen og Vibeke Lei Hansen ECONET A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter
Læs mereOrganisk affald. Den 15. november
Organisk affald Den 15. november 2016 1 Hvem er Nomi4s 2 Nomi4s Skive Kommune Harboøre Kåstrup Skive Lemvig Lemvig Kommune Affaldscenter Rom Kjærgårdsmølle Struer Kommune Bækmarksbro Holstebro Genbrugsplads
Læs meretlf. 39 62 16 16 www.dsk.dk Hvorfor beskæftige sig med madspild? Der er to hovedårsager til, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med madspild:
Viden om madspild Hvorfor beskæftige sig med madspild? Der er to hovedårsager til, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med madspild: 1) Mad er essentielt for alle mennesker der er ikke nok mad til
Læs mereFoderforbuddets regler om registrering, godkendelse og tilladelse juli 2017
NOTAT 140, 140 Dyresundhed J.nr. 2017-14-33-00149 Ref. LMH Dato: 13-07-2017 Foderforbuddets regler om registrering, godkendelse og tilladelse juli 2017 TSE forordningens bilag IV (foderforbuddet) 1 indeholder
Læs mereIdekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune
- et idékatalog Idekatalog Vi er nu nået godt halvvejs i arbejdet med den nye affaldsplan. Indtil nu er der arbejdet med at gøre status over, hvilke ordninger vi tilbyder brugerne, mængden af affald, der
Læs mereNår selektiv nedrivning og ressourcekortlægning bidrager til høj kvalitet i ressourceudnyttelsen
Når selektiv nedrivning og ressourcekortlægning bidrager til høj kvalitet i ressourceudnyttelsen Cirkulært Kvalitetsbyggeri Aruwa Bendsen Cirkulær Økonomi & Affald Miljøstyrelsen Stort fokus på bygge og
Læs mereDanmark uden affald. Genanvend mere. forbrænd mindre
Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald
Læs mereUdvalg Teknik- og Miljøudvalget
REGNSKAB 2014 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2014 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald fra
Læs mereKOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)
24.11.2012 Den Europæiske Unions Tidende L 326/3 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1097/2012 af 23. november 2012 om ændring af forordning (EU) nr. 142/2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets
Læs mere