AKTUEL STATISTIK Tema: Beskæftigelsens sammensætning

Transkript

1 AKTUEL STATISTIK Tema: Beskæftigelsens sammensætning Nr. /7 Den. april 7 Høj gennemsnitsalder for offentlig beskæftigede Ledigheden forblev på sit meget lave niveau i februar 7, men der skete ikke et yderligere fald. Ledigheden er i alt faldet med næsten. personer siden den toppede i slutningen af 3. Sideløbende med ledighedsfaldet er beskæftigelsen steget markant med over 7. personer fra 3 til. Beskæftigelsesstigningen er fortsat ind i 7, i det mindste for byggeriet, hvor den sæsonkorrigerede beskæftigelse steg med over mere end 15 pct. mellem. kvartal og 1. kvartal 7. Det er således sandsynligt, at ledigheden kan fortsætte med at falde fremover. Bygge- og anlæg er en af de brancher, hvor beskæftigelsen er steget mest i løbet af det igangværende opsving. Mellem 3 og er beskæftigelsen i byggeriet således steget med. personer. De øvrige brancher, som har oplevet stor fremgang i beskæftigelsen, er finansiering og forretningsservice og handel og hotel, hvor beskæftigelsen er steget med hhv. 1. og. personer mellem 3 og. Modsat er det gået for den offentlige beskæftigelse, som i samme periode er faldet svagt. Den offentlige sektor står overfor et betydeligt rekrutteringsproblem. Dels er der allerede nu mangel på offentlig arbejdskraft, og dels er omkring en tredjedel af alle offentlig ansatte over 5 år, og de vil dermed trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet i løbet af de næste 15 år. Til sammenligning er kun en fjerdedel af de privatansatte over 5 år. Ud over den høje gennemsnitsalder er de offentlige ansatte kendetegnet ved overvejende at være kvinder, og overvejende at være veluddannede. Inden for kommuner og regioner er 3 ud af ansatte kvinder, og næsten halvdelen af alle offentlige ansatte har en videregående uddannelse, mens kun knap en fjerdedel er uden kompetencegivende uddannelse. Modsat beskæftiger alle de private brancher flere mænd end kvinder, specielt bygge- og anlægsbranchen har en skæv fordeling med 9 pct. mænd. Den private sektor beskæftiger endvidere flere uden kompetencegivende uddannelse, men der er betydelige forskelle mellem uddannelsesfordelingen i de private brancher. Inden for transport og handel er næsten halvdelen af de ansatte ufaglærte, mens den tilsvarende andel for finansiering og forretningsservice kun er omkring en tredjedel. Igen skiller bygge og anlæg sig ud, idet der er næsten pct. faglærte i branchen, hvor de øvrige private brancher har omkring pct. faglærte. Seneste nøgletal for dansk økonomi Seneste offentliggørelse Seneste tal Ændring BNP (årsvækst i pct.). kvt.,9 -,3 BNP (kvartalsvækst i pct.). kvt., -,3 Beskæftigelse (s.k., 1. pers.). kvt.. 3, Ledige (s.k., 1. pers.) Februar 7 1,9,3 Inflation (pct. å/å) Marts 7,, Lang rente ( pct. stat 11, pct.) 1. april 7,1,15 Kort rente (3 mdr. Cibor, pct.) 1. april 7,17,95 Offentlig saldo (mia. kr.) April 7,7-3,7 ØMU-gæld (ekskl. ATP i pct. af BNP) April 7 3, -,1, Finansministeriet og Børsen. Anm.: S.k. angiver sæsonkorrektion. Ændring angiver forskellen i forhold til sidste statistiske observation. For renterne er ændringen dog angivet i forhold til observationen i den seneste udgave af Aktuel Statistik. Tallene for beskæftigelsen stammer fra Nationalregnskabet og inkluderer såvel selvstændige som lønmodtagere. 1/13

2 Tema: Beskæftigelsens sammensætning Beskæftigelsens sammensætning I beskæftigede serviceerhvervene, inklusiv den offentlige service, ¾ af alle ansatte. Den offentlige forvaltning alene beskæftigede godt 3 pct., jf. tabel 1. Herudover var 3 pct. ansat i landbruget, 15 pct. i industrien og pct. i bygge- og anlægsbranchen. Figur 1. Beskæftigelsesudvikling Indeks, 1995 = 1 Indeks, 1995 = Tabel 1. Beskæftigede på brancher 3 Ændring Andel personer --- Landbrug Industri Energi- og vandforsyning Bygge- og anlæg Handel og hotel Transport og tele Finansiering mv. Off. og personlig service , 15,,5, 1,7, 1,1 35, I alt , heraf Off. forvaltning 1-3,3 Anm: Offentlig forvaltning er en memopost, der indeholder al ikkemarkedsmæssig produktion. Posten samler den offentlige sektors beskæftigelse., Nationalregnskabet. Mellem 3 og har højkonjunkturen indebåret en stigning i beskæftigelsen på 7. personer, jf. tabel 1. Beskæftigelsesstigningen er hovedsageligt sket inden for serviceerhvervene. Beskæftigelsen i finansiering og forretningsservice er således steget med 1. personer, og inden for handel og hotel er stigningen. personer, det svarer til stigninger på hhv. 1,7 og 5, pct. Derudover er beskæftigelsen i bygge og anlæg steget med. personer, hvilket svarer til 1,3 pct. Stigningen i beskæftigelsen i servicebrancherne er en del af en generel stigende trend for beskæftigelsen i den private service, jf. figur 1. Bygge- og anlægsbranchen er den mest konjunkturfølsomme branche, hvilket er i overensstemmelse med, at den igangværende højkonjunktur har øget beskæftigelsen relativt mere her end i de øvrige brancher. Derimod er der en historisk faldende trend i både landbruget og industrien, som også er fortsat igennem den seneste højkonjunktur. Beskæftigelsen i industrien er således reduceret med. personer mellem 3 og, svarende til et fald på 5,9 pct Anm.:, Nationalregnskabet. Fra midten af 199 erne og frem starten af det nye årtusinde steg både den offentlige og den private beskæftigelse markant, jf. figur. Efter tilbageslaget i -3 er den private beskæftigelse, som nævnt, atter steget, mens den offentlige derimod har været aftagende. Siden er den offentlige beskæftigelse således faldet med i alt 1. personer. Heraf var det største fald på 1. personer mellem og 3. Figur. Beskæftigelsesudvikling offentlig og privat Indeks, 1995 = 1 Indeks, 1995 = Landbrug Industri Bygge- og anlæg Privat service Off. og personlig service Privat Offentlig Anm.: Offentlig er Offentlig forvaltning., Nationalregnskabet. Antallet af offentlige ansatte er dermed faldet under den nuværende regering. Eftersom aftalerne med kommuner og amter for var indgået, da regeringen trådte til, er det først efter, at den har haft væsentlig indflydelse på udviklingen i den offentlige beskæftigelse. Offentlig og privat beskæftigelse Hovedparten af de offentlige ansatte er kvinder, idet kvinderne udgør omkring 7 pct., jf. tabel. Det er inden for de kommunale og regionale sektorer, at kvinderne er i overtal, idet 77 pct. af de ansatte i regioner og kommuner er kvinder, mens det kun er tilfældet for pct. af de an /13

3 Tema: Beskæftigelsens sammensætning satte i staten. I den private sektor er kønsfordelingen omvendt, idet mændene udgør omkring 3 pct. af de privatansatte. Tabel. Offentlig og privat beskæftigelse fordelt på køn, november 5. Mænd Kvinder I alt Offentlig i alt Kommuner og amter Stat 9,,9 5, 7, 77,1, Privat,7 37,3 1 Anm.: Offentlig beskæftigelse er her opgjort som summen af stat, amter og kommuner. Data stammer fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, og totalerne afviger derfor fra andre kilder., Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik,. De ansatte i den offentlige sektor er gennemsnitligt ældre end i de ansatte i den private sektor, jf. figur 3. Aldersfordelingen i de to sektorer viser, at godt en tredjedel af de offentlig ansatte er over 5 år, og de vil derfor efter al sandsynlighed trække sig tilbage inden for de næste 15 år. For de privatansatte er knap en fjerdedel af de ansatte over 5 år. Den offentlige sektor har således udsigt til at stå med et stort rekrutteringsbehov inden for den nærmeste fremtid. Der må imødeses betydelige mangelsituationer på flere offentlige områder, særligt når der allerede nu er tale om væsentlige rekrutteringsproblemer inden for den offentlige sektor. Figur 3. Aldersfordeling blandt ansatte i offentlig og privat sektor, november år - år 5-9 år 3-3 år år - år 5-9 år 5-5 år år - år Offentlig Privat Anm.: Jf. anm. til tabel., Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik. Unge under 5 år udgør næsten pct. af de privatansatte, men kun 7 pct. af de offentlige ansatte. Den lave andel af unge under 5 år blandt de offentlige ansatte afspejler, at de offentlige kerneområder som undervisning, sygehuse, 5+ år ældrepleje, børnepasning og administration kræver veluddannet personale. Derfor er der få ikke-uddannede i den offentlige sektor, sammenlignet med den private sektor, jf. tabel 3. Andelen af ufaglærte blandt alle beskæftigede er omkring 33 pct., hvilket er en kombination af, at 3 pct. af de offentlige ansatte og næsten pct. af de privatansatte er uden kompetencegivende uddannelse. De faglærte udgør omkring 3 pct. af de offentlige ansatte, og godt pct. af de private. Tabel 3. Offentlig og privat beskæftigelse fordelt på uddannelse, november 5. Ufaglært Faglært Viderg. Privat 39,9 1, 19,1 Offentlig i alt Administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner,9,1 1, 15, 9, 9, 39, 15, 3,3 3, 7,9 3,9, 1,1 3, Alle beskæftigede 3, 37,3, Anm: Ufaglært inkluderer uoplyst. Offentlig beskæftigelse er her opgjort som summen af offentlig administration, undervisning, sundhedsvæsen og sociale institutioner. Privat beskæftigelse er alle andre brancher. Totalerne er ikke fuldt sammenlignelige med andre opgørelser.. Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik og uddannelsesstatistikken. Til gengæld har næsten halvdelen af de offentlige ansatte en videregående uddannelse, mens det kun er tilfældet for knap en femtedel af de privatansatte. Dette afspejler blandt andet, at særligt mange mellemlange videregående uddannelser netop er målrettet ansættelse i den offentlige sektor, f.eks. socialpædagoger, folkeskolelærere og sygeplejersker. Med hensyn til de enkelte hovedområder i den offentlige sektor er de største andele af faglærte at finde i administrationen og de sociale institutioner. Inden for administrationen udgør det faglærte kontorpersonale således en væsentlig andel, og inden for de sociale institutioner, som blandt andet indeholder ældreplejen og hjemmehjælpen, finder vi social- og sundhedspersonale og socialpædagogerne. Det er i de sociale institutioner, der er den største andel ufaglærte og den mindste andel med en videregående uddannelse blandt de offentlige delområder. Denne branche fremstår dermed som den mindst veluddannede af de offentlige brancher. 3/13

4 Tema: Beskæftigelsens sammensætning De private brancher Inden for de private brancher er kønsfordelingen skæv i alle brancherne, idet kvinderne generelt er i undertal, jf. tabel. I bygge og anlægsbranchen er kønsfordelingen mest skæv, idet mændene udgør 9 pct. af de ansatte i branchen. Også inden for landbruget, energi- og vandforsyning, samt transport er omkring ¾ af de ansatte mænd. Det er inden for de øvrige servicebrancher, at kvinderne er bedst repræsenteret, idet de udgør over pct. af de beskæftige i både handel og hotel samt finansiering. Tabel. Privat beskæftigelse på køn, 5 Mænd Landbrug 79, Industri,7 Energi- og vandforsyning 7,9 Bygge- og anlæg 9,9 Handel og hotel 55, Transport og tele 73, Finansiering mv. 5,1 Kvinder, 31,3 3,1 9,1,, 3,9 I alt,3 35,7 Anm.: Jf. anm. til tabel 3. I alt inkluderer foreninger mv., som ikke indgår i de øvrige brancher., Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik. Inden for de private brancher er de ansatte i landbruget ældst, mens de ansatte i bygge- og anlæg samt servicesektoren er yngre, jf. figur. Figur. Aldersfordeling private brancher, november år -9 år, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik. Aldersfordelingen i de private servicebrancher er dog heller ikke homogen, idet de ansatte inden for handel og hotel er væsentlig yngre end både transport og finansiering mv., jf. figur år -9 år 5-59 år Landbrug Industri Bygge- og anlæg Privat service + år Uddannelsessammensætningen inden for de private servicebrancher er heller ikke homogen. De beskæftigede inden for finansierings- og forretningsservice har klart den højeste andel af videregående uddannelse og klart den laveste af både ufaglærte og faglærte blandt servicebrancherne, jf. tabel. Dette gælder også i forhold til alle de øvrige private brancher, hvis der ses bort fra den meget lille branche energi- og vandforsyning. Figur 5. Aldersfordeling servicebrancher, november år -9 år, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik. Bygge- og anlægsbranchen har ikke overraskende den største andel af faglærte, idet næsten pct. af de ansatte i byggeriet har en faglært uddannelse. Derudover udviser andelen af faglært arbejdskraft ikke de store udsving mellem de private brancher. Det er i højere grad sammensætningen af ufaglærte og beskæftigede med en videregående uddannelse, der adskiller brancherne. Den største andel ufaglærte findes i landbruget med 5 pct., mens handel og hotel samt transport følger lige efter med 7- pct. Tabel 5. Privat beskæftigelse fordelt på uddannelse, november 5. Ufaglært Faglært Viderg. Privat i alt 39,9 1, 19,1 Landbrug Industri Energi- og vandfors. Bygge- og anlæg Service i alt Handel og hotel Transport og tele Finansiering mv år -9 år 9,9 3,, 31,7 1,7 7,3 7, 3, år Handel og hotel Transport og tele Finansiering mv.,, 5,5 5, 37,,9 3, 33,7 1, 19, 3, 9,7,9 11, 13, 3, Anm.: Jf. anm. til tabel 3. Privat i alt og service i alt inkluderer foreninger mv., som ikke indgår i de øvrige brancher., Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik. + år Støttet beskæftigelse /13

5 Tema: Beskæftigelsens sammensætning Den offentlige andel af den støttede beskæftigelse udgør 5 pct., jf. tabel. Når der tages højde for, at den offentlige sektor kun beskæftiger omkring 1/3 af alle beskæftigede, må det konstateres, at den offentlige sektor går forrest i forhold til det rummelige arbejdsmarked. Den private andel af fleks- og skånejob er dog øget lidt i løbet af de seneste år. Tabel. Støttet beskæftigelse, fordelt på offentlig og privat sektor,. Offentlig Privat I alt. Pers. Virksomhedspraktik, 55,.3 Ansættelse med løntilskud 57,, 13.5 Fleksjob 7,1 5,9 1. Skånejob 5, 9, 5.9 Servicejob 1, I alt 5,1 9,9 7.7 Anm.: Års-niveauet er beregnet som gennemsnit af de kvartaler. Privat inkluderer uoplyst, hvilket primært har betydning for virksomhedspraktik, idet sektoren ikke oplyses for 1 pct. af fuldtidspersonerne i virksomhedspraktik., Amfora Undtagelsen findes for voksenlærlinge, hvor de offentlige arbejdsgivere kun beskæftiger 1 ud af voksenlærlinge. I var der således 7. fuldtidsdeltagere i voksenlærlingeordningen på det private område, mens der blot var 1. på det offentlige, jf. figur. Figur. Voksenlærlinge i privat og offentlig sektor, 1. Personer 1. Personer Privat Offentlig, Statistikbanken. Velfærdsaftalen indeholdt blandt andet en ny og bedre voksenlærlingeordning. Aftaleparterne afsatte midler til. ekstra voksenlærlingepladser med tilskud. Desværre har aftalen ikke forbedret ordningen på det offentlige område. 5/13

6 Konjunkturbarometer for serviceerhverv Uændrede forventninger i serviceerhvervene 3 Ikke-sæsonkorrigeret Sæsonkorrigeret Den sammensatte konjunkturindikator for serviceerhvervene viste fra februar til marts en uændret udvikling med et fald fra 5 pct. til pct., når der korrigeres for sæsonvariation. Der var generelt positive forventninger i alle brancher dog især inden for transport og turisme, hvor virksomheder, der repræsenterer henholdsvis 7 pct. og pct. af de ansatte, forventede en bedre omsætning i perioden marts-maj i forhold til perioden december-februar. Inden for forretningsservice var forventninger til en uændret udvikling mere dominerende, da virksomheder der repræsenterer pct. af de ansatte forventede en sådan udvikling. Konjunkturbarometer for industrien 1 1 Sæsonkorrigeret - - Faktisk Konjunkturbarometer for bygge- og anlægsvirksomhed Sæsonkorrigeret Faktisk Fald i konjunkturindikatoren for industrien. Den sammensatte sæsonkorrigerede konjunkturindikator for industrien faldt svagt med 1 pct. point fra februar til marts til et niveau på pct. Det var især produktionsforventningerne til perioden marts-maj, som udviklede sig negativt i forhold til forventningerne til foregående periode. Produktionsforventninger faldt 5 pct. point til et niveau på 13 pct., når der korrigeres for sæsonudsving. I samme periode steg den samlede ordrebeholdning og færdigvarelagrene med hhv. 3 pct. point og 1 pct. point til et niveau på hhv. 1 pct. og 1 pct. Faldet i byggeriets forventninger fortsætter Den sammensatte konjunkturindikator for bygge og anlæg faldt i marts til 1 pct., når der korrigeres for sæsonudsving. Faldet efterfølger en stærkt negativ udvikling fra januar til februar, og konjunkturindikatoren er faldet med 9 pct. point siden årsskiftet. Den negative udvikling bæres især af byggeriets beskæftigelsesforventninger, som er faldet fra 9 pct. i februar til -1 pct. i marts. Denne er faldet med 19 pct. point siden årsskiftet. Beskæftigelsesforventningerne inden for anlægsarbejde er fra februar til marts steget med 15 pct. point til pct., hvilket dog stadig er pct. point lavere end ved årsskiftet. /13

7 Indeks = 1 Indeks = Sæsonkorrigeret detailomsætningsindeks Sæsonkorrigeret produktionsindeks for industri Byggebeskæftigelsen 1. personer 1. personer Detailhandel ialt Beklædning mv. Ikke sæsonkorrigeret 1 Anm.: 3-måneders glidende gennemsnit Sæsonkorrigeret 3 3 Fødevarer og andre dagligvarer Andre forbrugsvarer 5 5 Indeks =1 Indeks = Tremåneders glidende gennemsnit Detailhandlen falder fortsat Detailomsætningsindekset i perioden december til februar 7 faldt svagt med,5 pct. point i forhold til foregående 3-måneders periode, når der korrigeres for sæsonvariation. Der kunne generelt observeres en nedgang i alle detailhandelsindeksets kategorier, men det største fald var at finde indenfor beklædning med 1,7 pct. point. Fra januar til februar faldt den sæsonkorrigerede detailhandel med, pct. I denne periode var det også handlen af beklædning, som oplevede det største fald med, pct. point. I samme periode faldt handlen af andre forbrugsvarer med, pct. point, mens handlen af fødevarer var uændret. Endnu et fald i industriens produktion I februar 7 faldt industriens produktion med, pct. i forhold til forrige måned, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonudsving. Betragtes udviklingen over en tremåneders periode, er omsætningen kun faldet med, pct. fra december til februar 7. Den aftagende produktion kan især tilskrives fald i Fremstilling af varige forbrugsgoder samt fald i Investeringsgodeindustri, ekskl. skibsværfter med fald på hhv.,3 pct. og,7 pct. I samme periode har både Mellemindustri og Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder haft positiv vækst i deres produktion med,1 pct. og,7 pct. På trods af den faldende tendens er niveauet dog fortsat højt. Kraftig stigning i byggebeskæftigelsen Beskæftigelsen inden for bygge og anlæg steg med 17,3 pct. fra. kvartal til 1. kvartal 7 til et niveau på 7.5 personer, når der korrigeres for sæsonudsving. De største sæsonkorrigerede stigninger fandt sted inden for Reparation og Nybyggeri, som steg med,7 pct. og 3,7 pct. i forhold til forrige kvartal. Fordelt på brancher var de største relative stigninger at finde blandt Vvs-installatører, Murermestre samt Malermestre med hhv. 3, pct.,, pct. og 5,9 pct. De eneste brancher med fald var Offentlige virksomheder mv. og Glarmestre, hvor beskæftigelsen faldt med 1.1 personer og 3 personer. 7/13

8 Sæsonkorrigerede konkurser Antal Antal Tre-måneders glidende gennemsnit Nyregistrerede personbiler 1. personbiler 1. personbiler I alt Husholdninger Erhverv Anm.: 3-måneders glidende gennemsnit. Forbrugerforventninger 1 1 Faktisk 1 1 Tre-måneders glidende gennemsnit Lille stigning i antallet af konkurser Antallet af konkurser i forhold til forrige måned steg med 9 til et niveau på konkurserklæringer svarende til en stigning på 5 pct., når der korrigeres for sæsonvariation. Set over perioden januar til marts 7 var der i gennemsnit 199 konkurser, hvilket er en stigning på konkurser i forhold til gennemsnittet fra december til februar 7. I forhold til marts er antallet af konkurser steget med 3 konkurserklæringer svarende til en stigning på 1 pct. Denne udvikling kan især tilskrives en stigning inden for Industri og Bygge og anlæg med hhv. 1 og 13 flere konkurser siden marts året før. Svagt fald i husholdningernes bilkøb I perioden december-februar faldt antallet af nyregistrerede personbiler i husholdningerne med 1, pct. sammenlignet med den foregående tremåneders periode. I virksomhederne derimod steg antallet af nyregistrerede personbiler med,7 pct. i samme periode, når der korrigeres for sæsonudsving. Fra januar til februar faldt det samlede antal sæsonkorrigerede nyregistreringer med, pct., hvilket dækker over et fald hos familierne på,1 pct. og en stigning hos virksomhederne på, pct. Virksomhedernes andel af det samlede bilkøb udgør nu 3 pct. I forhold til februar året før er antallet af nyregistrerede personbiler steget med 1, pct. Lille fald i forbrugerforventningerne Forbrugerforventningerne faldt endnu engang. Fra februar til marts er forbrugertillidsindikatoren faldet fra 9, til,. Det er dog ikke unormalt på denne tid af året, og betragtes i stedet det tre-måneders glidende gennemsnit, er forbrugertilliden faktisk steget en smule fra februar til marts og ligger fortsat på et højt niveau. Familierne har positive forventninger til fremtiden og forventer således både at spare mere op, at bruge mere på varige forbrugsgoder samt faldende arbejdsløshed /13

9 Den registrerede ledighed 1. personer 1. personer Faktisk Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger Tabel 1 Fuldtidsdeltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger og ledige. kvt kvt.. kvt. Antal Antal Antal Vejledning og opkvalificering Støttet beskæftigelse Integrationsudd Andre foranstaltn Aktive foranstalt. i alt Tilbagetrækning Ledige I alt Sæsonkorrigeret Tabel Deltagere i fleks- og skånejob,. kvt. Fleksjob Skånejob I alt Offentlig Privat I alt Stort set uændret ledighed Ledigheden var stort set uændret i februar sammenlignet med januar, når der korrigeres for sæsonudsving. Antallet af ledige fuldtidspersoner i februar var 1.9, hvilket betyder, at ledigheden er steget med 3 fuldtidspersoner fra januar til februar. Dermed er 3,9 pct. af arbejdsstyrken ledige, hvilket er uændret i forhold til januar. Den lille stigning i den sæsonkorrigerede ledighed skyldes, at ledigheden steg blandt de ikke-forsikrede med 9 fuldtidspersoner, hvorimod den faldt for forsikrede med fuldtidspersoner. Faldende antal deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger Antallet af fuldtidsdeltagere i aktive foranstaltninger i alt er faldet med pct. i. kvartal i forhold til samme kvartal året før til et niveau på fuldtidspersoner. Den faldende tendens dækker over fald i alle underkategorierne. Medtages ledige og personer på tilbagetrækning er faldet på 13 pct. grundet et kraftigt fald i antallet af ledige. I forhold til forrige kvartal er antallet af personer i aktive foranstaltninger i alt steget en smule, hvilket bl.a. dækker over sæsonudsving. Ledigheden er dog i samme periode faldet så meget, at I alt alligevel er faldet til et niveau på 35.3 fuldtidspersoner. Efterløn 1. personer 1. personer I alt (venstre akse) Kvinder Mænd Lille stigning i antallet af personer på efterløn Antallet af fuldtidspersoner på efterløn var i. kvartal på 1.11 personer. Det er en stigning på.155 personer i forhold til forrige kvartal. For mænd og kvinder er antallet af fuldtidsdeltagere på efterløn steget med hhv. 97 personer og 1. personer. Andelen af de forsikrede - årige på efterløn udgør i. kvartal 5, pct. Andelen af kvinder på efterløn er 3,3 pct., hvor den for mændenes vedkommende er 5,5 pct. 9/13

10 Førtidspension 1. personer personer Flere tilkendes førtidspension I. kvartal blev 3.77 personer tilkendt førtidspension. I forhold til forrige kvartal er antallet af nytilkendelser af førtidspension steget med knap personer. Det er dog ikke usædvanligt, at antallet af nytilkendelser stiger i årets sidste kvartal, da det har fundet sted de sidste ti år. I er personer i gennemsnit blevet tilkendt førtidspension. Det er et fald på 133 personer i forhold til gennemsnittet i Kilde: Den Sociale Ankestyrelse og Danmarks statistik Forbruger- og nettopriser Harmoniseret prisudvikling i EU UK Helårspersoner på førtidspension Nettoprisindeks 1 EU5/EU7 Tyskland 1 Forbrugerprisindeks Danmark Kvartalsvise antal tilkendelser (højre akse) EURO-1 Sverige 5 Gns. af tre laveste i EU-15 ØMU-reference ECB's øverste reference Frankrig Anm.: EU5/EU7 dækker de 5 gamle EU-medlemslande frem til december og de 7 medlemslande fra og med januar 7. Dermed kædes de nye medlemslande ind i EU5/EU7 fra januar Svagt stigende forbrugerpriser I marts 7 steg forbrugerpriserne med pct. i forhold til samme måned året før. Inflationen er således fortsat med at stige moderat siden september, hvor den årlige inflationsrate var på 1,5 pct. Stigningen i forbrugerpriserne i marts var især drevet af stigende priser på Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer samt Bolig, de to største kategorier, hvor priserne steg med hhv.,3 pct. og, pct. På et mere overordnet plan var det Tjenester, der stod for den største stigning på, pct. i forhold til priserne på Varer, der steg med 1,5 pct. Nettoprisindekset steg i marts med pct. på årsbasis. Lille stigning i inflationen i EU Inflationen i EU målt ved det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks, HICP, lå i marts på, pct. Dette er en stigning på,1 pct. point i forhold til årsvæksten i priserne i februar. Den højeste inflation i EU var at finde i Ungarn, Letland og Estland med årsstigningstakter i priserne på hhv. 9, pct.,,5 pct. og 5, pct. Landene med lavest inflation var Malta, Frankrig og Cypern med hhv.,5 pct., 1, pct. og 1, pct. Euro-området, EURO-1, havde ligesom Danmark en inflation på 1,9 pct. i marts og ligger således under ECB s øverste reference på pct. 1/13

11 Nationalregnskab (reviderede tal) I II III IV I 5 II III IV I BNP Nettoeksport Offentligt forbrug Lager Privat forbrug Faste bruttoinvesteringer Betalingsbalancen Mia.kr. - - Gammel opgørelse Anm: Tre-måneders glidende gennemsnit 3 II 5 III IV Ny opgørelse Mia.kr Vækst på 3, pct. i På kvartalsbasis var væksten i BNP i. kvartal på, pct., når der korrigeres for prisudvikling og sæsonudsving. Væksten er således steget en smule i forhold til forrige kvartal, hvor væksten var på,3 pct. Denne udvikling kan primært tilskrives en stigende vækst i eksporten samt faste bruttoinvesteringer, som på kvartalsbasis steg med hhv.,1 pct. og 1, pct. Den årlige vækst i BNP for hele endte på 3, pct., hvilket er samme høje niveau som i 5. Væksten kan især tilskrives stor vækst i eksporten samt faste bruttoinvesteringer med hhv. 1 pct. og 11, pct., men også det private forbrug oplevede stor vækst med 3, pct. De gunstige konjunkturer har ligeledes øget importen, som steg med 1 pct. Mindre underskud på betalingsbalancen I februar 7 var tremåneders gennemsnittet for betalingsbalancens løbende poster for første gang negativt siden december, hvor den nye opgørelse blev taget i brug. Underskuddet var på,5 mia. kr., hvilket er et fald på 1,5 mia. kr. i forhold til forrige måned. Underskuddet kan især tilskrives Varer. Den faldende trend siden august er således fortsat, hvor overskuddet var på, mia. kr. I forhold til februar er overskuddet faldet med,75 mia. kr. I faktiske tal var underskuddet på 1,3 mia. kr., hvor det største negative bidrag kom fra løbende overførsler, som havde et underskud på, mia. kr. i februar. 11/13

12 Udenrigshandelen, sum af seneste 1 måneder Mia.kr Mia.kr Faldende udenrigshandel Overskuddet på handelsbalancen i februar 7 var på knap 1,5 mia. kr., hvilket er et fald på godt 1, mia. kr. i forhold til forrige måned, når der korrigeres for sæsonvariation. Faldet dækker over, at eksporten er faldet mere end importen i den seneste måned. Eksporten faldt med 3,9 pct. mens importen faldt med 1,3 pct. Den faldende import kan især tilskrives fald inden for Varer fortrinsvis til forbrug, mens faldet i eksporten primært er drevet af fald i eksport af Maskiner og instrumenter samt Industriprodukter, ekskl. maskiner og instr. Udenrigshandlen, som sum af de seneste 1 måneder, faldt endnu en gang og faldt med,1 pct. fra januar til februar. Renter årig realkredit årig statsobligation måneders rente Anm.: Sidste observation er uge 1 Kilde: Danmarks Nationalbank Den effektive kronekurs Indeks 19=1 Indeks 19= Svagt stigende renter Renten for den 3-årige realkreditobligation har det sidste halve år ligget og svinget omkring 5,5 pct., hvorimod der især for 1-månedersrenten har været en stigende tendens det sidste år. Den 1-årige statsobligation lå i uge 1 på, pct., hvilket er en stigning på,3 pct. point i forhold til uge 15. I uge 1 lå den 3-årige realkreditobligation på 5,3 pct. svarende til en stigning på,1 pct. point i forhold til forrige uge. Den korte 1-måneders cibor er steget med,17 pct. point i forhold til forrige uge til et niveau på, pct. i uge 1. Stigning i den effektive kronekurs Den effektive kronekurs, der opgøres som et vægtet gennemsnit af Danmarks vigtigste samhandelspartneres valutakurs overfor kronen, har siden starten af februar været konstant stigende fra et niveau på 11,9 til det nuværende niveau på 13,7 i uge Anm.: Sidste observation er uge 1 Kilde: Danmarks Nationalbank 1/13

13 Aktiekurser Indeks primo =1 Indeks primo = Dow Jones Euro Stoxx, Euro-området 3 Anm.: Sidste observation er uge 11 Kilde: Danmarks Nationalbank KAX, Danmark Standard & Poor's 5 composite,usa Igen stigende aktiekurser Efter et lille dyk i aktierne i uge er udviklingen vendt, og den positive udvikling er fortsat i uge 1. Aktierne på den danske fondsbørs, KAX, steg således til kurs 17,3 i uge 1. Det gør sig ligeledes gældende på de europæiske og amerikanske aktiemarkeder, idet både det europæiske Dow Jones Euro Stoxx 31 og det amerikanske Standard and Poors 5 Composite har udvist stigende tendenser siden uge. I uge 1 lå Dow Jones Euro Stoxx på 93,53 og Standard and Poors 5 Composite lå på 11,53. 13/13