UDVIKLINGEN I BESKÆFTIGELSEN I DETAILHANDELEN OG NORDJYLLAND

Transkript

1 0 UDVIKLINGEN I BESKÆFTIGELSEN I DETAILHANDELEN OG NORDJYLLAND

2 Indledning Detailhandelen er en vigtig branche for mange, fordi de her får deres første arbejdslivserfaringer f.eks. som opsætter af varer og som modtager af tomme flasker. Kilden til grafer og tabeller er Danmarks Statistik: RAS. Se sidste side. Der er en høj omsætning af job i branchen, som fungerer som indslusning til andet arbejde eller uddannelse. Det er også en branche, hvor jobcentrene i nogle situationer har svært ved at finde de rette personer til job i specialbutikker. Den generelle økonomiske udvikling er en del af forklaringen på, hvordan beskæftigelsen i detailhandelen udvikler sig igennem årene. I perioder med høj arbejdsløshed vil der være faldende efterspørgsel efter mere luksusprægede varer, mens dagligvarerne jo skal købes. Her er det i stort omfang prisen, der konkurreres på, for hovedparten af kunderne har som udgangspunkt, at kvaliteten er nogenlunde den samme. Danskernes opfattelse af deres økonomiske råderum undersøger Danmarks Statistik. Her mente 61% af husholdningerne i 2007, at det var let eller meget let at få pengene til at slå til, mens tallet i 2010 kun var 50%. Sådan er vilkårene for detailhandelsbranchen. Hvordan har beskæftigelsen i detailhandelen udviklet sig i Region Nordjylland i perioden og ? Er der blevet flere eller færre beskæftigede sammenlignet med resten af landet? Hvilke underbrancher har oplevet beskæftigelsesfald, og hvilke underbrancher er kommet styrket ud af krisen? Hvad er der sket med de beskæftigedes fordeling på uddannelse, køn, alder og oprindelse? Hvordan er de gået i de enkelte kommuner? Beskæftigelsesregion Nordjylland forsøger i dette notat at give svar på disse centrale spørgsmål. Når der er tal for beskæftigelsen i 2010, er det vigtigt at være opmærksom på, at det er pr. 1. januar 2010, og at tallet er opgjort i november De første tabeller omhandler perioden , mens de sidste tager fat på for at belyse, hvordan den økonomiske krise påvirkede branchen. Alle tal er for personer med arbejdssted i Nordjylland/i de nordjyske kommuner, altså antallet af arbejdspladser, uafhængigt af, hvor medarbejderne har deres bopæl. 2

3 Hovedkonklusioner Udviklingen o Udviklingen i detailhandelens beskæftigelse i Nordjylland ligger igennem den tiårige periode tæt på udviklingen i hele landet. o Den laveste beskæftigelse er i 2005 og den højeste i o Der er kun små forskelle i udviklingen i branchens beskæftigelse fra 2001 til 2010 imellem regionerne. Konjunkturerne påvirker mere end den geografiske placering. o Der er stor forskel på udviklingen i beskæftigelsen i underbrancherne. Den største tilbagegang er der på tankstationerne og den største fremgang i virksomheder med salg inden for kultur og fritid. o Fra 2001 til 2010 er der et uændret antal mænd beskæftiget i den nordjyske detailhandel, mens kvindernes beskæftigelse er vokset med 5%. o Der er flere unge og flere ældre ansat i 2010 end i o Branchen beskæftiger et stigende antal medarbejdere uden nogen uddannelse ud over folkeskolen eller gymnasiet. Der er et fald i antallet af faglærte, som ellers har været den mest udbredte baggrund for at arbejde i branchen. Der er klart flere uden en erhvervsuddannelse end med, og sidstnævnte udgør under 1/3 af samtlige ansatte. o I alt er 633 indvandrere og efterkommere beskæftiget i detailhandelen i Det er 2,8% af branchens samlede beskæftigelse. Det er mindre end for den samlede beskæftigelse i Nordjylland, idet andelen her er 4,9% i Udviklingen o Morsø og Rebild har fremgang i beskæftigelsen fra 2009 til 2010 de øvrige tilbagegang og en enkelt stagnation. o Frederikshavn er hårdest ramt af den faldende efterspørgsel. Fra 2009 til 2010 er beskæftigelsen i detailhandelen faldet med 8,8%. 3

4 Udviklingen i detailhandelsbeskæftigelsen i Nordjylland Antallet af beskæftigede i detailhandelsbranchen med arbejdssted i Nordjylland er højere i 2010 end 2001, nemlig i forhold til , men der har været klare udsving undervejs. Figur 1. Udviklingen i beskæftigelsen i detailhandelen i Nordjylland og i hele landet fra 2001 til Personer med arbejdssted DK NJ DK NJ Både i hele landet og i Nordjylland er den laveste beskæftigelse at finde i 2005 og den højeste i Figuren viser, at udviklingen i hele landet og i Nordjylland i stor udstrækning følges af. Mod slutningen af perioden er faldet i beskæftigelsen dog størst i Nordjylland. En opgørelse over antal beskæftigede lønmodtagere fra e- indkomstregistret viser stort set uændret beskæftigelse i november måned i årene Udviklingen i detailhandelen i Nordjylland kan også ses i en sammenligning med udviklingen i de øvrige regioner. Tabel 2. Udviklingen i beskæftigelsen i detailhandelen i Nordjylland og i de øvrige regioner fra 2001 til Personer med arbejdssted. Pct.-ændring Hele landet ,8 Nordjylland ,9 Mid tjylland ,4 Syddanmark ,8 Hovedstaden ,6 Sjælland ,1 Også i denne sammenligning er det tydeligt, at der i perioden ikke er regioner med en markant afvigende udvikling i forhold til gennemsnittet. Ser man på den procentvise udvikling fra 2009 til 2010, så er afvigelserne også her begrænsede. Syddanmark har haft det mindste fald i beskæftigelsen og Hovedstaden det største. Sammenligner man intern i regionen, altså imellem kommunerne, er der også her en overordnet tendens med afvigelser. Det fremgår af tabel 3. 4

5 Tabel 3. Udviklingen i beskæftigelsen i detailhandelen i Nordjylland og i de nordjyske kommuner fra 2001 til Personer med arbejdssted. Pct-ændring Nordjylland ,9 Morsø ,9 Thisted ,0 Brønderslev ,8 Frederiksh avn ,8 Vesthim merland ,9 Læsø ,8 Rebild ,1 Mariagerfjord ,3 Ja mmerbugt ,1 Aalb org ,7 Hjørring ,9 Hovedparten af kommunerne har haft en forholdsvis lav beskæftigelse i 2005, ligesom størstedelen havde ret høj beskæftigelse i 2009 for så at dykke fra 2009 til Der er dog undtagelser fra disse overordnede tendenser. Morsø havde f.eks. en højere beskæftigelse i 2008 end i 2009, og beskæftigelsen er vokset fra 2009 til Også Rebild har flere beskæftigede i 2010 end i For Thisted er der ingen ændring i denne periode. Frederikshavn er hårdest ramt af den faldende efterspørgsel hos kunderne. Fra 2009 til 2010 er beskæftigelsen i detailhandelen faldet med 8,8%. Mariagerfjord med et minus på 7,3% er hårdt ramt, og Læsø er tæt på med et fald på 6,8%. Ja, også landsdelens hovedstad, Aalborg, har et fald i beskæftigelsen fra 2009 til 2010 på 4,7%. Beskæftigelsen, fordelt på køn. Hvordan er det så gået med beskæftigelsen, når man ser på kønsfordelingen over hele perioden? Tabel 4. Udviklingen i beskæftigelsen i detailhandelen i Nordjylland og i de nordjyske kommuner fra 2001 til 2010, fordelt på køn. Personer med arbejdssted %-ændring Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder Hele landet ,6 9,3 Nordjylland ,0 5,0 Morsø ,2-7,0 Thisted ,9 9,6 Brønderslev ,3-2,6 Frederikshavn ,8-7,8 Vesthimmerland ,5-3,3 Læsø ,4 24,4 Rebild ,7 15,1 Mariagerfjord ,9 1,6 Jammerbugt ,0 1,7 Aalborg ,8 9,9 Hjørring ,4 13,6 Tallene for Nordjylland viser, at der er en uændret beskæftigelse for mændene, mens kvindernes beskæftigelse er steget med 5,0%. Det er for begge køn er mindre positiv udvikling end for hele landet. De procentvise største ændringer er på Læsø, hvor antallet af beskæftigede mænd er faldet med 35,4% samtidig med, at kvindernes er steget med 24,4%. Rebild har haft en meget positiv udvikling for begge køn, idet de er steget med 15-17%. 5

6 De beskæftigedes kompetencer Flere analyser inden for de seneste år beskæftiger sig med, hvad der sker med de beskæftigedes kompetencer m.v. Det kan måles ud fra deres formelle uddannelse. En række medarbejdere er dog yderst kompetence uden at have valgt den traditionelle uddannelsesvej. Tabel 5. Udviklingen i beskæftigelsen i detailhandelen i Nordjylland, opdelt på uddannelsesniveau. Personer med arbejdssted. forskel Abs. Pct. grundskole ,31 alm gymasium ,14 erh gymnasium ,48 erhvervsudd ,81 kort videregående ,56 mellemlang videregående ,09 bachelor ,76 lang videregående ,18 uoplyst ,48 i alt ,65 Den mest iøjnefaldende konklusion er, der er et stigende antal beskæftigede, som ikke har nogen kompetencegivende uddannelse efter deres grundskole eller gymnasieuddannelse. I de tre øverste grupper i tabellen er der en stigning på 12-14%. Gruppen med en erhvervsuddannelse, som traditionelt er grundstammen i detailhandelen, er faldet med knap 9%. Der er store procentstigninger for de mellemlange, videregående uddannelse og for bachelor, men man skal være opmærksom på, at de faktiske tal er ret små. Ser man detailhandelsbranchen under ét, så vil der være alle forskellige retninger i behovet for kvalificeret arbejdskraft. I nogle virksomhedstyper er der et stigende behov for personer med en videregående uddannelse, fordi der er meget fokus på brugen af IT. I andre virksomheder er hovedparten af it-opgaverne samlet i firmaets hovedsæde, hvorfor de enkelte butikker har brug for medarbejdere f.eks. til kassearbejdet som ikke behøver at have en faglig uddannelse. De beskæftigedes alder. Den følgende tabel samt grafen viser de beskæftigede, fordelt på alderskategorier. Tabel 6. Udviklingen i beskæftigelsen i detailhandelen i Nordjylland, opdelt på alderskategorier. Personer med arbejdssted I alt

7 Der er to klare udviklingstræk, hvis man ser på udviklingen fra 2001 til 2010: Der er flere unge og flere ældre ansat. Der er dog også en klar ændring for de årige, som der er blevet færre af i perioden, mens der er blevet flere i aldersgruppen år. I den følgende graf er de mellemliggende år ikke med, så her vises kun tallene for 2001 og Antallet af beskæftigede under 18 er gået i 2001 til i 2010, en stigning på knap 16%. I gruppen år er der et klart fald. Figur 7. Udviklingen i beskæftigelsen fra 2001 til 2010, i detailhandelen i Nordjylland, opdelt på alderskategorier. Personer med arbejdssted Indvandrere og efterkommere i detailhandelen. Hvordan ser beskæftigelsen ud, hvis man ser på oprindelse? Der er vel et stort antal indvandrere og efterkommere i detailhandelen. Det viser den følgende tabel noget om: Tabel 8. Udviklingen i beskæftigelsen fra 2001 til 2010, i detailhandelen i Nordjylland, opdelt på herkomst. Personer med arbejdssted. Dansk opr. Indvandrer Efterkommer I alt Ser man på hele perioden, så er der en stigning i beskæftigelsen fra 2001 til 2010 for indvandrere og efterkommere. I begge tilfælde er der en større beskæftigelse i 2009 end i I alt er 633 indvandrere og efterkommere beskæftiget i detailhandelen. Det er 2,8% af branchens samlede beskæftigelse. Det er mindre end for den samlede beskæftigelse i Nordjylland, idet andelen her er 4,9% i

8 Sidste vinkel på udviklingen i detailhandelens beskæftigelse er underbrancherne. Beskæftigelsen i underbrancherne Tabel 9. Udviklingen i beskæftigelsen fra 2001 til 2010, i detailhandelen i Nordjylland, opdelt på underbrancher. Personer med arbejdssted i Region Nordjylland % Fødevarer/dagligvarer ,5 Servicestationer ,1 Forbrugerelektronik ,7 Husholdningsudstyr ,6 Kultur og fritid ,1 Beklædning og fodtøj ,3 Andet ,6 I alt ,0 Der er markante forskelle i beskæftigelsesudviklingen i underbrancherne. Effektiviseringen/automatiseringen af servicestationerne kombineret med lukning af mange har medført et fald i beskæftigelsen på 33%. Også forbrugerelektronik har haft stor tilbagegang ikke fordi der ikke købes mange af produkterne som mobiltelefoner, pc ere, fladskærme m.v., men det forgår ikke i så stor udstrækning som tidligere i små specialbutikker, men mere i supermarkeder og store elektronikkæder. Også salg af husholdningsudstyr har haft et fald i beskæftigelsen Der er også klar tilbagegang i beskæftigelsen i butikker, der sælger beklædning og fodtøj. En ret stabil beskæftigelse igennem hovedparten af perioden blev i 2010 afløst af et klart fald. Denne del af branchen er meget konjunkturfølsom. Topscorer på den positive side er underbranchen kultur og fritid med en vækst i beskæftigelsen på 16%. Den omfatter bl.a. salg af bøger, aviser og papirvarer, musik og sportsudstyr. Handelen med fødevarer og dagligvarer har øget beskæftigelsen med godt 7% fra 2001 til Af butikstyper er det købmænd og døgnkiosker, supermarkeder, discountforretninger og specialbutikker f.eks. med frugt og grønt, brød, drikkevarer og fisk. 8

9 Spørgsmål kan rettes til: Beskæftigelsesregion Nordjylland Kurt Nielsen. Tlf , Beskæftigede i Nordjylland definitioner I notatet anvendes udelukkende tal fra Danmarks Statistik fra RAS-statistikken.. RAS-statistikken medtæller personer, der ikke modtager lønindkomst, hvis den manglende indkomst skyldes orlov, sygedagpenge- eller barselsforløb mv., og personen samtidig er ansat af en virksomhed..i RAS-statistikken medtælles personer med kort arbejdstid som beskæftigede, mens lønmodtagere kun medtælles i et andet register, e- Indkomstregisteret, kun tælles med, hvis de indbetaler til ATP (dvs. har mere end 9 timers beskæftigelse pr. uge) Ovenstående betyder at den samlede lønmodtagerbeskæftigelsen (alle brancher) i Nordjylland er ca personer lavere, når den opgøres i e- Indkomstregistret i forhold til Danmarks Statistik, svarende til at niveauet for lønmodtagerbeskæftigelsen i e-indkomst i Nordjylland undervurderes med 11 pct. 9