Udviklingsplan Vinding skole Skolegade Sørvad. Tlf:
|
|
- Viggo Thorsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udviklingsplan 2012 Vinding skole Skolegade Sørvad Tlf: vinding.skole@herning.dk Kvalitetsrapport for Vinding skole - Herning Kommune, Børn og Unge Side 1 af 10
2 U. Pædagogiske processer - skolens udviklingsplan Ungdomsuddannelse til alle Status Kvalitetsmål/mål Ved den seneste opgørelse fra UU var 95% af de årige, som har forladt Vinding Skole, i gang med en ungdomsuddannelse. Den primære indsats har rettet sig mod 3 temaer: Trivsel, læsning i alle fag og entreprenørskab. Trivsel: Skolen har en trivselsplan, hvori der er beskrevet de aktiviteter, der arbejdes med i klasserne for at fremme den gode trivsel for alle. Alle klasser starter skoleåret med 2-3 introdage med fokus på bl.a. samarbejde, klassens sociale spilleregler mv. Legepatruljen fungerer succesfuldt på 3. år med rekruttering af elever fra 6. klasse. Eleverne skal ansøge om at komme i Legepatruljen og uddannes til opgaven (igangsætning af aktiviteter og omsorgsopgaven) med ugentlig lektion i et halvår. ( 3, 3 - undervisning). Legepatruljen har fået indrette Torvet til brug for indendørs aktiviteter. I foråret 2011 afviklede skolen en undervisningsmiljøundersøgelse af det fysiske miljø. På dcum.dk anvendtes spørgeskemaet Termometeret. Et undervisningsmiljøudvalg bestående af lærer-, elevrepræsentanter og skoleledelse står overordnet for undersøgelsen. Undersøgelsen viste enkelte problemfelter, som skolen har fulgt op på. I samarbejde mellem klasselærere og klasseforældreråd er der i samtlige klasser på årgange etableret lege- og/eller madgrupper. I efteråret 11 mødtes alle klasseforældreråd med skolebestyrelsen til en debataften om lektier/faglig udvikling. Klasseforældrerådene fungerer som Trivselsambassadører i klasserne. Elevrådet har - efter et entreprenant forløb fået tydeliggjort deres opgave med fokus på elevernes trivsel. Marts 2012 deltager hele skolen i Skolernes trivselsdag. Skolen afvikler eget program med fokus på skolevenner og de digitale, sociale medier. Læsning: Det daglige læsebånd er velimplementeret på skolen i alle klasser med stor tilfredshed fra både elever og lærere, og der er nu grobund for videreudvikling. Læsepolitikken har næsten fungeret i to skoleår, og læsevejleder er i gang med at lave små optimeringer af denne i samarbejde med PLC og det udvalg, der udarbejdede læsepolitikken. Der er afholdt læsekonferencer i alle klasser sidste forår, og dette forår deltager læsevejlederen på læsekonferencerne, for at kvalificere arbejdsgangen omkring denne og sikre, at den bliver et brugbart redskab til i højere grad at kunne differentiere læseundervisningen i klasserne. Der er fokus på faglig læsning, læsevejleder har deltaget i nogle fagudvalgsmøder med fokus på faglig læsning. Flere lærere udtrykker ønske om efteruddannelse på området. Entreprenørskab: Forud for valg til elevråd har år årgang fundet ideer til elevrådets arbejde vha. arbejdsmetoder inspireret af KIE-modellen. 8. årgang har deltaget i innovationsforløb på Herningsholm Gymnasium (en dag) med efterfølgende undervisning på skolen. Der gennemførers (februar 2012) et to-delt entreprenørskabsforløb med hovedoverskriften Færdsel omkring skolen - holdninger og adfærd på 8.årgang. Forløbet er udarbejdet i samarbejde med Vej og trafik samt politiets præventive afdeling, Herning Kommune. I sidste del af forløbet løser eleverne udfordringer, der evt. kan indgå i skolens kommende færdselspolitik. 3. årgang gennemfører et innovativt forløb fra Young Enterprice. Forløbet er bygget over Den kreative platform årgang gennemfører et forløb i det kreative værktøj Lego Serious Play. Der er udviklet en evalueringsmodel til brug for innovative og entreprenante forløb, som benyttes på 8. årgang. Trivsel: Målet er fortsat at, at trivselsplanen implementeres fuldt ud, og at der løbende arbejdes på at skabe trivsel i alle klasser med stor fokus på det forebyggende arbejde, samt at klasseforældrerådene i samarbejde med klasselærerne har klassens trivsel som sit hovedområde. Trivselsplanen justeres Kvalitetsrapport for Vinding skole - Herning Kommune, Børn og Unge Side 2 af 10
3 løbende. Læsning: Det er målet - at videreudvikle læsebåndet på skolen ved at fastlægge obligatoriske læseforløb indenfor forskellige læsediscipliner. Forløbene skal indgå i års-planerne. PLC-teamet kan evt. vejlede i planlægningen af forløbene og sikre brugbare materialer. - i skoleårets planlægning at medtænke optimal udnyttelse af eventuelle holddelingstimer i forbindelse med læsebåndet og første lektion. - læsepolitikkens tiltag på alle klassetrin iværksættes og medtænkes i års-planerne. - at læsekonferencerne bliver et godt redskab for lærerne til bedre at kunne differentiere læseundervisningen. - at flere lærere deltager på kurser i faglig læsning. Entreprenørskab: Overordnede mål: - at erfaringerne fra de tre første år med entreprenant undervisning formidles, så at denne undervisningsform bliver udbredt til flere klassetrin, så eleverne: - får færdigheder og kundskaber i brug af kreative og innovative arbejdsprocesser - løser opgaver fra det virkelige liv. - oplever at deres indsats har nytteværdi for andre. - oplever en sammenhæng mellem deres færdigheder og kundskaber og den verden, der er uden for skolen. - mærker en tilfredshed og stolthed ved at bruge skolens fag i praksis. Det er målet: - at lærere fra mellemtrinnet skal deltage i kurset Den kreative platform, og at der skal gennemføres entreprenante forløb på mellemtrinnet. - at innovative arbejdsprocesser bruges som elementer i den daglige undervisning både på mellemtrin og i overbygning. - at der hvert år er klasser, der deltager i innovative forløb som Natur-fagsmaraton. Handleplan/tiltag Trivsel: - Pjece med ideer til, hvorledes klasseforældrerådet kan fremme klassens trivsel, uddeles til alle klasseforældreråd. - Undervisningsmiljøundersøgelse af det fysiske miljø i 2012/13. - Handlinger aftalt som følge af LP-kortlægningsundersøgelse 11/12 sættes i værk på skole og i team. Skoleåret starter med 2-3 introdage i alle klasser, hvor klassens spilleregler aftales, samarbejdet trænes m.v. Læsning: - Både elever og lærere bliver mere fortrolige med de forskellige læseteknikker, der anvendes i den faglige læsning. - Tiltagene i læsepolitikken på de forskellige årgange er implementeret i klassernes årsplaner. Lærerne bliver fortrolige med læsekonferencerne og kan anvende viden herfra i den daglige undervisning. - flere lærere føler sig godt funderet inden for faglig læsning. - alle lærere er fortrolige med CD-ord og benytter dette i undervisningen. - alle elever lærer at benytte CD-ord senest på 2. årgang og CD-ord benyttes i alle fag. Entreprenørskab: - 8. årgang deltager i Innovationsdag på Herningsholm Gymnasium. - der gennemføres forsat et entreprenant forløb på 8. årgang. - der gennemføres et eller flere entreprenante forløb på mellemtrinnet, hvor tovholder vejleder og støtter lærerteamet. - evt. entreprenant forløb på tværs af årgange med udfordringer fra skolen (eksempelvis elevrådets Kvalitetsrapport for Vinding skole - Herning Kommune, Børn og Unge Side 3 af 10
4 Succeskriterier/tegn Plan for evaluering og dokumentation arbejde eller skolebibliotekets virksomhed.) - tovholder uddannes til at undervise i det kreative værktøj Lego Serious Play. - tovholder deltager i fagudvalgsmøde i naturteknik og givet her et konkret bud på, hvordan der kan arbejdes innovativt i faget. Trivsel: - At samarbejdet mellem klasselærer og klasseforældreråd om trivsel i klasserne, herunder legeog/eller madgrupper fortsætter. - At undervisningsmiljøudvalget på PR-møder løbende giver inspiration til trivselsarbejdet i klasserne. - At undervisningsmiljøundersøgelsen af det fysiske miljø 12/13 gennemføres, og at der arbejdes konstruktivt med områder som undersøgelsen viser. Læsning: - Der fastlægges obligatoriske forløb i læsebåndet på alle klassetrin, således at alle elever derved over en årrække lærer at anvende og blive fortrolige med de forskellige læseteknikker. Forløbene skal indgå i klassernes årsplaner. PLC-teamet tilbyder vejledning i planlægning af forløbene. - Alle lærere, der har undervisning i læsebåndet, udnyttes ved at muliggøre holddeling. Læsepolitikken sættes på dagsordenen i de tre afdelingsteams i starten af skoleåret, således at alle tiltag bliver iværksat. - Læsevejleder deltager på læsekonferencerne, som afholdes afdelingsvist. Referaterne lægges på intranettet i klassemapper, således at det er muligt at følge referater fra klassen og den enkelte elev over flere år. Der sættes særlig fokus på elever med egen computer, og de nødvendige tiltag i undervisningen omkring disse. Læsevejleder inspirerer til, hvorledes lærerne omkring klassen kan tilpasse læseundervisningen til den enkelte elev. - Kurser med faglig læsning opprioriteres, og det prioriteres, at flere lærere på skolen deltager på samme kursus for at få fælles grundlag. - Læsevejleder arrangerer faglig opkvalificering af lærere i CD-ord ved behov (evt. ny version af CDord, læreres behov mv.) - Læsevejleder deltager i 2-3 fagudvalg og sætter fokus på faglig læsning hvordan? Entreprenørskab: - at lokale virksomheder og foreninger er aktive i samarbejdet. - at elever og lærere kan arbejde innovativt/undersøgende - at lærere skaber rammer, der fremmer elevernes kreativitet og innovative tankegang og arbejdsform i den daglige undervisning. - at eleverne gennemfører projekter, der har nytteværdi for andre end dem selv og deres lærere. - at alle klasser har et innovativt forløb i årsplanen. Trivsel: Aftalte tiltag evalueres i skolens undervisningsmiljøudvalg. Læsning: Vinding Skoles læsepolitik har forår 2013 fungeret i 3 år (med årlig revision) og vil blive evalueret via spørgeskema til alle lærere. Resultatet drøftes efterfølgende i pæd. råd. Læsevejleder og PLC-teamet bearbejder efterfølgende med skoleleder evalueringen. Entreprenørskab: - de enkelte i innovative forløb evalueres i klasserne med den nyligt udarbejdede evalueringsmodel - tovholder evaluerer de enkelte innovative forløb med de involverede lærere Skolens samlede indsats vedr. entreprenørskab evalueres på baggrund af ovennævnte evalueringer af tovholder og skoleleder i forbindelse med statusdelen i udviklingsplan Rekruttering af lærere Status I skoleåret interviewede en nedsat arbejdsgruppe 3 nyuddannede lærere og deres mentorer. På baggrund af disse interviews vil vi udarbejde en opgavebeskrivelse for Vinding skoles fremtidige mentorordning. I skoleåret har vi ikke ansat nyuddannede lærere på skolen, og Kvalitetsrapport for Vinding skole - Herning Kommune, Børn og Unge Side 4 af 10
5 vi har derfor ikke haft mulighed for at afprøve en revideret mentorordning. Vinding skole har udarbejdet en velkomstpjece til nye medarbejdere. I denne pjece beskrives en række praktiske forhold, der skal være med til at gøre starten på Vinding Skole nemmere for nyansatte. Kvalitetsmål/mål Handleplan/tiltag Succeskriterier/tegn Plan for evaluering og dokumentation Der holdes løbende møder mellem nyansatte og skoleleder. Der afholdes fast en start-samtale mellem skoleleder og den nyansatte 6-8 uger efter, at den nyansatte er startet på skolen. Her evalueres starten, mentorordningen og der er fokus på, hvorledes der evt. kan støttes yderligere. - at nyuddannede får kvalificeret hjælp og støtte til at fungere i en professionel lærerrolle af dygtige mentorer, herunder får indføring i skolens kultur, hjælp til samarbejdet med forældre og til rollen som leder af klassen. - at skolen fortsat kan tiltrække kvalificerede lærere. - at der på baggrund af arbejdsgruppens arbejde udarbejdes en skriftlig plan for Vinding skoles fremtidige mentorordning, så at forventningerne til indhold og temaer præciseres. - at planen afprøves i en to - årig periode (kan forlænges hvis skolen ikke har fået nyuddannede lærere). - at nyuddannede lærere fastholdes i jobbet på Vinding Skole. - at nyuddannede lærere i en start-samtale med skoleleder 6-8 uger efter skolestart og ved MUS - samtalen vurderer skolens måde at modtage nye på - herunder mentorordningen positivt. - den afprøvede plan evalueres via interview/samtale eller spørgeskema til både nyuddannede og mentorer efter en to - års afprøvningsperiode.(to skoleår, hvor der er ansat nyuddannede lærere på skolen). Knæk kurven Status Kvalitetsmål/mål Indsatsen har rettet sig mod tre områder: Holddannelse, uddannelse af AKT-vejledere og LP-modellen. Indsatsen omkring Vinding Skoles læse-politik (beskrevet under Ungdomsuddannelse til alle ) hører med i helheden. I skoledistriktet er få elever, der ikke rummes på skolen. AKT. Vinding Skole vil juni 2012 have 2 uddannede AKT-vejledere. AKT-vejlederne har på god vis løst en række opgaver på skolen både i relation til klasser og enkelte elever. AKT-vejlederne indgår i skolens Trivselsudvalg (sammen med elevrepræsentanter og ledelse) og i skolens specialcenter (sammen med PPR, læsekursuslærere og ledelse). Specialcenteret har en central placering i indsatsen omkring elever i problemer både disse elevers trivsel og faglige udvikling. Vi har et velfungerende specialcenter med et godt samarbejde med skolepsykolog (PPR). LP. Vinding Skole og SFO har fra skoleåret 2011/12 valgt at blive LP-skole. Lærere, pædagoger og ledelse deltager i et e-læringsforløb bestående af 4 moduler med respons fra PPR. Skolen har gennemført LP-kortlægningsundersøgelse. I hver LP-gruppe uddannes en lærer/pædagog som tovholder. Holddannelse: Knæk-kurven -timerne er i fordelt af skoleledelsen i samarbejde med indskolingsteamet. Fordelingen er foretaget efter pædagogisk behov, og en del timer er henlagt til læsekursuslærerne, hvilket giver en mere fleksibel udnyttelse af timerne. Der er gjort indledende erfaringer med en ny form for støtte til elever med faglige vanskeligheder i matematik (Matematikkurser.) Der er et begrænset antal holddelingstimer til mellemtrin og overbygning. Disse benyttes primært i forbindelse med fag, hvor faglokalerne ikke kan rumme store klasser, og til de største klasser på skolen. Der er ikke vedtaget nye mål og tiltag for området i AKT: At AKT-vejledere får en yderligere aktiv og central placering mht. at fremme en anerkendende tilgang Kvalitetsrapport for Vinding skole - Herning Kommune, Børn og Unge Side 5 af 10
6 på hele skolen i den daglige rådgivning, som LP-koordinatorer og som medlemmer af trivselsudvalget og specialcenteret. Handleplan/tiltag Succeskriterier/tegn Plan for evaluering og dokumentation LP: - At hele det pædagogiske personale fortsat arbejder målrettet i det 3-årige forløb i LP-modellen og derigennem tilegner sig en analysemetode, hvori en anerkendende tilgang er indbygget, og som ruster den enkelte til at løse de pædagogiske udfordringer, som øget inklusion giver. - Skoleåret 12/13 arbejder det pædagogiske personale med LP-uddannelsens 2. år. Koordinationsudvalget koordinerer arbejdet i 6 LP-grupper med hver sin uddannede tovholder. - Begge AKT-vejledere knyttes fast til specialcentermøderne. Prioriteringen af AKT-indsats foretages i specialcenteret. - AKT-vejledere deltager i forældremøder på 0. og 7. årgang med henblik på forældres rolle i klassens trivsel. - AKT-vejlederne udformer en beskrivelse til kolleger for at synliggøre AKT-funktionens muligheder. - At lærere og pædagoger i skole og SFO formår at benytte LP-analysemodellen i det daglige pædagogiske arbejde, så en anerkendende tilgang fremmes. - At skolens vejledere (AKT-, medie-, læsevejleder, specialeundervisningskoordinator og bibliotekar) bruges af lærere og lærerteam i arbejdet med at give de rette udfordringer til eleverne, så de alle trives og udvikles. LP-uddannelsesforløbet år 2 evalueres løbende - dels i LP-grupperne og LP-koordinationsudvalget, dels i PR i slutningen af skoleåret 12/13 De to AKT-vejledere gennemfører en mindre spørgeskemaundersøgelse foråret I spørgeskemaet giver alle lærere evaluering af AKT-vejledernes synlighed og den hjælp til yderligere inklusion af elever, der gives. Opfølgning på kvalitetsrapporten Status IT: Vi har siden sommerferien afviklet brugen af hval.dk og overgået til skoleintra. Forældreintra er iværksat med de for skolen gældende minimumskrav. Elevintra inddrages løbende, så alle klasser er i gang pr. 1/ Skolens hjemmeside er erstattet af skoleporten med indhold som er identisk med eller opdateret i forhold til hval.dk hjemmesiden. Langt den største del af forældrene er flittige brugere af skoleintra. JPCK opgaverne for 4. og 6. årgang bruges nu i klasserne. Den elektroniske portefolie har fungeret i hval.dk regi. Men med overgangen til skoleintra anvendes dette redskab ikke længere. Vi inddrager elevernes mobiltelefoner i forskellige undervisningssammenhænge. CD-ord inddrages i alle klasser jf. skolens læsepolitik. Medieplanen anvendes ved årsplanlægning i klasserne. En 8. kl. har i deltaget i forsøg, hvor alle elever og lærere fik udleveret en e-bogslæser og har skullet læse udvalgte danske og engelske værker som e-bøger. Eleverne har været glade for dette og flere nævner, at de har læst mere end sædvanligt. PLC: - PLC har etableret tættere samarbejde med 4 dansklærere (3.,4.,6. og 8. kl.) om at skabe bedre sammenhæng mellem klassernes årsplan og brugen af skolebiblioteket. -I dette skoleår har vi fire møder med læsevejlederen, hvor der på dagsorden er organisering af bøger, faglig læsning, læseudvikling og projektudvikling omkring læsning. - PLC laver opfølgning på Læsepolitik på Vinding Skole og arbejder med på implementeringen af denne. SFO: - I skoleåret 11 / 12 arbejdes der med Mål - og indholdsbeskrivelse for Vinding SFO. Denne Kvalitetsrapport for Vinding skole - Herning Kommune, Børn og Unge Side 6 af 10
7 færdiggøres foråret SFO en deltager sammen med skolens personale i LP modellen år 1. (E-læringsforløb i 5 grupper.) International dimension: Kvalitetsmål/mål Der er etableret kontakt med 3.-4.klasse på Ørnhøj skole med henblik på udveksling. De to klasselærere aftaler omfanget af kontakten. Der arbejdes fortsat på via konkrete kontakter til udvalgte norske skoler at etablere en varig kontakt. I engelsk i 6.klasse kommunikeres der med en fransk skole. Det er en kontakt der videregives til hver 6.klasse. Vi har igangsat et projekt via etwinning portalen med henblik på 7.klasse. Udvalget fungerer fortsat som igangsættere. IT: - at udvalgte klasser arbejder med lektiekalendere i form af ugeplaner i skoleintra. - at elevintra anvendes i alle klasser fra 1/ at vi arbejder med udvalgte klasser ang. Den elektroniske portefølje. (Her vil vi bruge skoleintra og skoletube.) - at CD-ord indgår som et naturligt redskab i alle fag fra 2.årgang og opefter. - at alle forældre er brugere af forældreintra. - at alle elever bliver brugere af elevintra. - at skolens elevplaner oprettes og udgives i skoleintra. - at der udarbejdes JPCK opgaver til brug i 8.klasse svarende til JPCK trin 3. - at mobiltelefonen anvendes i flere fag. F.eks i Idræt til gps-løb. - at udvalgte klasser arbejder med Dropbox som fildelingsværktøj og transportmappe. - at vi videreudvikler brugen af skoleintra. F.eks. mødeindkaldelse, samtaler osv. - at vi formulerer nye minimumskrav til brugen af elevintra og forældreintra. - at medieplanen fortsat er et redskab i årsplanlægningen i klasserne. - at introducere webprint for eleverne fra 4. klasse og opefter. - at opkvalificere brugen af de interaktive redskaber i Activ inspire og den interaktive hardware. PLC: - at videreudvikle PLC-læseplanen i tæt samarbejde med udvalgte lærer-team, så at der bliver bedre sammenhæng mellem klassernes årsplan og undervisningsaktiviteter og de tilbud, PLC giver. - at opkvalificere vejledningen af klasseteam på grundlag af øget kendskab til klassernes årsplaner. - At få formuleret konkrete tilbud og årsplaner til 4 årgange for bibliotekskendskab, faglig læsning og mediekendskab. - at læsevejlederen er fast medlem af PLC team og mødetidspunkter bliver skemalagt. - at understøtte skolens læsepolitik, herunder komme med ideer til materialer og metoder til det daglige læsebånd samt faglig læsning. - at registrere og ajourføre hvilke undervisningsmaterialer, der findes elektronisk. - at vi laver skiftende udstillinger på biblioteket. SFO: At temaerne i Mål - og indholdsbeskrivelsen bliver implementeret i det daglige virke i SFO en med særlig fokus på: - børns sociale, personlige kompetencer og børns sociale fællesskaber. - børns medbestemmelse og medindflydelse. - krop, bevægelse og sundhed. - Børnenes sproglige udvikling At LP analysemodellen bliver et fælles redskab i arbejdet med vores børn, og at arbejdet præges af en anerkendende tilgang. International dimension: - fortsat at forsøge at skabe og fastholde kontakter lokalt, nordisk og europæisk. - at få flere erfaringer med brugen af Etwinning platformen og Twinspace foraet. Kvalitetsrapport for Vinding skole - Herning Kommune, Børn og Unge Side 7 af 10
8 Handleplan/tiltag - at formidle kontakter videre til de relevante lærere. IT: At alle medarbejdere anvender skoleintra efter aftalte minimumskrav og MED-udvalgets retningslinjer. At skoleledelsen i samråd med IT-udvalget: - sikrer, at alle forældre bliver oprettet som brugere på skoleintra. ved første forældremøde i børnehaveklassen og ved første forældremøde i 7. klasse. - træffer aftaler med klasser ang. lektiekalendere, nye måder at bruge mobilen på i undervisningen og i brugen af Dropbox. - etablerer en studiegruppe, som skal arbejde med Activ inspire og den interaktive hardware. - får formuleret nye minimumskrav for brugen af elev- og forældreintra. At IT-udvlaget: - udarbejder JPCK opgaver til trin 3 og disse placeres i dokumentarkiv på intranettet. - At medieplanen placeres i skolens dokumentarkiv og bliver tilgængeligt på forældreintra..plc: - fortsætter samarbejdet med de fire klasseteam, om større sammenhæng mellem klassernes årsplan og undervisningsaktiviteter og PLC s aktiviteter, tilbud og vejledning. - at vi sætter et arbejde i gang med at formulere konkrete årsplaner for bibliotekskendskab, faglig læsning og mediekendskab. - formidler kendskabet til materialer, der kan bruges i læsebånd SFO: - Vinding SFO bliver funktionsopdelt med div. væresteder og aktivitetsrum ude som inde, hvor alle børn kan komme og gå efter lyst og behov. Dog bliver der en mindre afd. som er forbeholdt de ældste børn i SFO en. - En arbejdsgruppe udvikler rollespil som ny aktivitet i SFO en. - Vi etablerer en BMX-bane. - Vi vil fremme aktiviteter på vor nye multibane. - Vi vil prioritere kurser til personalet indenfor de valgte fokusområder (krop og bevægelse, sproglig udvikling, social udvikling). - Vi vil prioritere indkøb af materialer til aktiviteter indenfor de valgte fokusområder. - Vi vil afholde månedlige børnemøder. International dimension: - At elever på Vinding Skole har kontakt med klasser i lokalområdet, Norden og Europa. - At Vinding Skole har min 1 projekt kørende på e-twinning portalen. Succeskriterier/tegn IT: Aktiviteten på forældreintra og elevintra følges løbende via log-værktøjerne og hensigten er, at alle hjem er aktive brugere. Medieplanen indgår i årsplanlægningen i alle klasser. At JPCK opgaverne anvendes på trin 1-3. At udvalgte klasser har gjort sig erfaringer med brugen af Dropbox, som IT-udvalget kan videregive til andre klasser. Forskellige klasser og fag har gjort erfaringer med inddragelse af mobiltelefonen i undervisningen. F.eks. geocaching og lyd og video faciliteterne. Den reviderede medieplan er tilgængelig på skolens hjemmeside. At eleverne anvender webprint med udskrivning på skolens printere hjemmefra eller fra personlige Kvalitetsrapport for Vinding skole - Herning Kommune, Børn og Unge Side 8 af 10
9 pc ere. Vi får gang i brugen af Activ Inspire og den interaktive hardware. PLC: - At de klasseteam, vi samarbejder med, oplever at samarbejdet giver større sammenhæng mellem PLC-timer og øvrig undervisning, og at samarbejdet er en faglig støtte for eleverne. - At der skemalægges 8 mødegange i et skoleår i PLC teamet. - At brugerne anvender de materialer i undervisningen som vi stiller til rådighed. Den registrering/opstilling vi foretager er brugbar i undervisningen. - At vi har skiftende udstillinger på biblioteket. - At der foreligger konkrete årsplaner for bibliotekskendskab, faglig læsning og mediekendskab. SFO: - At det pæd. personale i SFO loyalt arbejder med temaerne i Mål og indholdsbeskrivelsen. - At personalet benytter LP-analysemodellen, når et barn er i problemer. - At børnene oplever at blive hørt og have medbestemmelse og -indflydelse bl.a. på børnemøder. - At de pædagogiske drøftelser på personalemøder tager udgangspunkt i de valgte fokusområder fra Mål- og indholdsbeskrivelsen. - At SFO ens månedsprogram over aktiviteter præges af de valgte fokus-områder fra Mål- og indholdsbeskrivelsen. - At aftaler vedr. den røde tråd i den sproglige udvikling implementeres. Plan for evaluering og dokumentation International dimension: - Internationalt udvalg får engelsklærerne i 7.klasse i gang med at etablere kontakter via Etwinning portalen imellem danske og europæiske elever. - Internationalt udvalg arbejder på at finde egnede midlertidige samarbejdspartnere i Norden. - Udvalget arbejder på at fastholde kontakten til fransk skole. - At vi fortsat har samarbejde med lokale skoler, som beskrevet i vor læseplan. IT: Evalueringen af IT-indsatsen i den enkelte klasse foregår i forbindelse med evalueringen af klassens afviklede årsplan i maj-juni. IT-udvalget op-samler erfaringer og evalueringer med henblik på evt. revision af Vinding Skoles Medieplan. PLC: Vi evaluerer i PLC teamet og med skolens ledelse. SFO: - Der evalueres løbende på personalemøder. Den nye struktur evalueres på børnemøder og i SFO s forældreråd. International dimension: - Udvalget evaluerer med de implicerede lærere udbyttet af forløbet. Samarbejde mellem dagtilbud og skoler Status Der er i indeværende skoleår en sprog-arbejdsgruppe i gang med repræsentanter fra børnehave, SFO og skole, der skal sikre den røde tråd i overgangen mellem børnehave og skole. Arbejdsgruppen ledes af skolens læsevejleder og afslutter arbejdet maj-juni Vinding Børnehave arbejder systematisk med børnenes sproglige udvikling. For alle børn i alderen 2,9 3,4 år besluttes i samråd med forældrene, om der skal laves en sprogvurdering af det enkelte barn. I tilfælde af svære sproglige vanskeligheder hos barnet udarbejdes en handleplan, hvor en talepædagog Kvalitetsrapport for Vinding skole - Herning Kommune, Børn og Unge Side 9 af 10
10 Kvalitetsmål/mål Handleplan/tiltag Succeskriterier/tegn Plan for evaluering og dokumentation inddrages. Førskolegruppen i Vinding Skoles SFO arbejder med forskellige sproglige aktiviteter for at forberede børnene til børnehaveklassen. I børnehaveklassen arbejdes med børnenes sproglige udvikling og børnene arbejder med læseforberedende aktiviteter hver dag. Dette arbejde foregår i samarbejde mellem børnehaveklasseledere og kommende dansklærere i 1. klasse, som har 2-3 ugentlige timer i 0. klasse. Skolens læsepolitik omhandler, når arbejdsgruppen er færdig, indsatsen i hele forløbet fra børnehave til 9. klasse - At skabe en lokal sammenhæng mellem sprogindsatsen i Vinding Børnehave og sprog og læseindsatsen i førskolegruppen og på Vinding Skole. - At arbejdsgruppens plan implementeres. - At der meget tidligt sættes støttende tiltag i værk for børn med sproglige vanskeligheder, således at de får de bedst mulige betingelser for deres læseudvikling. - I børnehaven udvides indsatsen i forbindelse med sprogvurderingen, således at der også for børn, med lettere sproglige vanskeligheder udarbejdes en handleplan, hvor også forældre inddrages i arbejdet. - Når børnene starter i førskolegruppen i Vinding Skoles SFO, afholdes der møde mellem børnehavens personale, pædagoger fra SFO og børnehaveklasseledere før skolestart, hvor viden om de enkelte børn overdrages. Her overdrages handleplaner til pædagogerne fra SFO og til børnehaveklasselederne, således at indsatsen overfor de pågældende børn fortsættes og videreudvikles i førskolegruppen og senere i børnehaveklassen. - At børnene i 0. klasse i den obligatoriske sprogscreening klarer sig godt, og at børnene udvikler sig positivt fra sprogscreeningens 1. delprøve (skolestart) til 2. delprøve (forår). - At børnehavens handleplaner i forhold til børn med særlige sproglige behov iværksættes, og at forældrene også yder den nødvendige indsats. - at den ekstra indsats fra børnehavens handleplaner fortsættes og videreudvikles i form af pædagogiske tiltag for børn med sproglige vanskeligheder i førskolegruppen og børnehaveklassen i samarbejde med forældrene. Aftalerne, som indskrives i skolens læsepolitik, evalueres i børnehave, førskolegruppe og pædagogisk råd efter to års afprøvning. Kvalitetsrapport for Vinding skole - Herning Kommune, Børn og Unge Side 10 af 10
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereUdviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:
Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende
Læs mereMålet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereUdviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereUdviklingsplan Skarrild Skole Skolevejen Kibæk. Tlf:
Udviklingsplan 2012 Skarrild Skole Skolevejen 6 6933 Kibæk Tlf: 96287636 E-mail: skarrildskole@herning.dk http://www.skarrild-skole.dk Kvalitetsrapport for Skarrild Skole - Herning Kommune, Børn og Unge
Læs mereUdviklingsplan for Skarrild Skole
Udviklingsplan for Skarrild Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereUdviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014
Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
Læs mereUdviklingsplan 2012. Vildbjerg Skole Bjørnkærvej 2 7480 Vildbjerg. Tlf: 96287700. www.vildbjerg-skole.dk
Udviklingsplan 2012 Vildbjerg Skole Bjørnkærvej 2 7480 Vildbjerg Tlf: 96287700 www.vildbjerg-skole.dk Kvalitetsrapport for Vildbjerg Skole - Herning Kommune, Børn og Unge Side 1 af 8 U. Pædagogiske processer
Læs mereTrivselspolitik. Kjellerup Skole
Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -
Læs mereUdviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger
Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme
Læs mereKvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereNørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.
Nørre Nebel Skole - skolestartsgruppen - Januar 2012 Afdelingens profil. I afdelingens profil vil vi beskrive, hvad vi helt specifikt gør i Skolestarten, for at hjælpe og støtte udviklingen af elevernes
Læs mere1. Princip om skolen som et fælles projekt
1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del
Læs merePrincipper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole
Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af
Læs mereResultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden
Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereAntimobbestrategi for Petersmindeskolen
Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab
Læs mereMål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning
Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde 16-03-2016 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen og opnår
Læs merePrincipper for den løbende evaluering
Principper for den løbende evaluering Evalueringen skal: 1. være en integreret del af undervisningen, og skal omfatte den personlige-, den sociale- og den faglige udvikling 2. Omfatte såvel lærerens som
Læs mereHEJNSVIG SKOLES VÆRDIER
Udviklingsplan for Hejnsvig Skole 2010-2011 HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Værdistjernen er udarbejdet på grundlag af drøftelse i forældrekredsen, i bestyrelse og i personalegruppen. Før skoleårets start 2010
Læs mereFolkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereIkast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011
Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereSkemaer til udfyldelse af Udviklingsplanen - Målsætninger
Skemaer til udfyldelse af Udviklingsplanen - Målsætninger Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE
INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret
Læs mereLæsevejlederen som ressourceperson
Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8
Læs mereEt sundt liv i Vallensbæk
Et sundt liv i Vallensbæk Sunde vaner for alle Frugtordning nyt initiativ. Salg af frugt i 10frikvarter. 7. 8.klasserne står evt. for det. Fødselsdagspolitik/klassenstime frugt (indskolingen) Alkoholundervisning
Læs mereUdviklingsplan 2018 Ejby skole
Udviklingsplan 2018 Ejby skole Første udkast til udviklingsplan skal være færdigskrevet d. 29.01.2018 og den endelig udgave skal være færdig d. 01.04.2018 Udviklingsplaner skal over tid placeres i Indsigt.
Læs mereAntimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen
Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen Strategien er udviklet i samarbejde med skolens børn, lærere, ledelse og skolebestyrelse. Trivsel og fællesskab Glade børn lærer bedst. Sådan siger børnene
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereProcesplan for Læsning som indsatsområde i Faaborg-Midtfyn Kommune Mål og Delmål
Procesplan for Læsning som indsatsområde i FaaborgMidtfyn Kommune Mål og Delmål Det overordnede mål for læsning som kommunal indsats på skoleområdet At alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs mereSproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation
Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12
Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen
Læs mere2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion
1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller
Læs mereKommunikationsstrategi på Korup Skole
Kommunikationsstrategi på Korup Skole Skolens hverdag fungerer bedst, når den er baseret på et respektfuldt samarbejde mellem skolens personale, elever og forældre. En kvalificeret kommunikation og information
Læs mereEvaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Læs mereProjektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014
Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med
Læs mereSkarrild Skoles Udviklingsplan Skolens navn
Sort skrift = gentagelse fra sidste år! Gul = flyttes eller væk! Grøn = nyt forslag til indskrivning! Skarrild Skoles Udviklingsplan Skolens navn U1 Pædagogiske processer skolens udviklingsplan. Titel
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Ødis Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen)
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs mereBrædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?
GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes
Læs mereFokusområder 2015-2016
Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen
Læs mereEVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014.
EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole for kalenderåret 2014. Den er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside,
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereResultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN
Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose
Læs mereGode relationer mellem børn og voksne samt et bredt udvalg af aktiviteter er det vi mener der skal og kan bære vores dagligdag.
Mål- og indholdsplan for Herfølge skoles SFO. Indledning. Herfølge skoles SFO er bestående af en SFO1 beliggende på Herfølge skole, en SFO2 og en ungdomsklub beliggende på Kirkepladsen ved Herfølge Kirke.
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI GØRDING SKOLE. Maj 2011
INKLUSIONSSTRATEGI GØRDING SKOLE Maj 2011 Gørding Skoles overordnede inklusionsstrategi tager udgangspunkt i skolens nyligt udarbejdede vision: hjerne hjerte puls fantasi Hjerne Vi får mest muligt ud af
Læs mereUdviklingsplan 2012. Skalmejeskolen Skalmejevej 33 7451 Sunds. Tlf: 97142366 E-mail: skalmejeskolen@herning.dk www.skalmejeskolen.
Udviklingsplan 2012 Skalmejeskolen Skalmejevej 33 7451 Sunds Tlf: 97142366 E-mail: skalmejeskolen@herning.dk www.skalmejeskolen.dk Kvalitetsrapport for Skalmejeskolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen
I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen Pædagogisk vision. Assensskolen vil være skole for alle de børn og familier, der bor i vores område, så længe fællesskabet
Læs mereOvergange version 1.0
Hornslet d. 7. juni.2016 Overgange version 1.0 Læring, trivsel og sundhed er de fælles fokuspunkter for børn og elevers udvikling i dagtilbuds- og skoleforløbet. Der blev således i december 2015 nedsat
Læs mereRetningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune
Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere
Læs mereVESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg
Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,
Læs mereUdviklingsplan/indsatsområder 2017/18
Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereGældende fra den Efterår Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Sjølund-Hejls Skole Gældende fra den Efterår 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil forebygge mobning og fremme trivslen på Sjølund-Hejls Skole for at sikre,
Læs mereGRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016
SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET
Læs mereLØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]
LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB 2016-2017 [Vælg en dato] Indeholder en handleplan for det indledende arbejde med Uddannelsesparathedsvurderingen og emnet uddannelse
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereHurup Skoles. Trivselsplan
Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere
Læs mereHandleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015
1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2007/08
Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på
Læs merePrincipper: Forældresamarbejdet
Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem
Læs merePrincip for skole/hjem-samarbejdet på Ishøj Skole
Formål: Dette princip har til formål at skabe overordnede rammer for kommunikation og information i samarbejdet mellem skole og hjem. Hensigten er ikke i at gå i detaljer, da der skal være plads til at
Læs mereHandleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018
Handleplan for læsning Mål 1 Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Skolens handleplan for læsning Mønsted
Læs mereLokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen
Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole 2016-2020 Skole og Undervisning - november 2016 Version 3.0 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune
Læs mereTrivsel handleplan, indsatsområde 2010-12
Elever Overordnet set oplever vi at eleverne trives. Men vi oplever dog ind i mellem at en elev/ familie vælger Hou Skole fra på grund af mistrivsel. At eleverne oplever at de er i trivsel i alle de sammenhænge
Læs mereTimring Læringscenter
2014-2015 Udviklingsplan Timring Læringscenter Center for Børn og Læring Herning Kommune Årsmål 2014-2017 1. Sådan arbejder vi med de politiske årsmål i herning kommune Årsmålene for 2014 er begyndelsen
Læs mereOrientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"
Punkt 6. Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning" 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Undervisningsministeriets"Aktionsplan
Læs mereat skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel
SKOLE/HJEM SAMARBEJDET: Overordnet mål: at der etableres et frugtbart, forpligtende, dialogbaseret skole/hjem-samarbejde til gavn for elevernes trivsel, udvikling og uddannelse. Målet for skole/hjem-samarbejdet
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereForældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013
stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Inklusion... side 06 Trivsel og tryghed...
Læs mereFælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling
Fælles skolebeskrivelse Skolebestyrelse, medarbejdere og ledelse har arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse ved at finde eksempler fra praksis inden for de enkelte temaer. Desuden har man i nogle af temaerne
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Harte Skole ved skoleleder Louise Mogensen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Det samlede læseresultat på
Læs mereHerunder ses en kort oversigt over de servicemål og servicekvaliteter, der stiller specifikke krav til forældresamarbejdet i Holbæk Kommune:
Strategi for forældresamarbejde på Kundby Skole/ SFO Alle skolebestyrelser i Holbæk Kommune skal udarbejde en strategi i forhold til forældresamarbejde som en del af de af politikerne udpegede fokusområder.
Læs mereRealiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
Læs merefor Sinding-Ørre Midtpunkt,
2014-2015 Udviklingsplan for Sinding-Ørre Midtpunkt, skolen Center for Børn og Læring Herning Kommune Indhold Skabelon til udviklingsplanen 2014-2015... 2 Oversigt over målsætninger... 2 Oversigt over
Læs mereHjallerup Skole. Information til forældre Juni 2018 HJALLERUP SKOLE 1
Hjallerup Skole Information til forældre Juni 2018 HJALLERUP SKOLE 1 Distrikt Hjallerup Hjallerup udgør sammen med Klokkerholm og Flauenskjold skoler distrikt Hjallerup. På ledelsessiden er der to niveauer
Læs merePrincip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018
Princip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018 Et godt skolehjemsamarbejde er med til at skabe gode betingelser for den enkelte elevs læring og trivsel samt for undervisningsmiljøet i klassen og
Læs mereELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder
Læs mereAntimobbestrategi for
Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at
Læs mereSkolens handleplan for sprog og læsning
Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens
Læs mereUdviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole
Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske
Læs mereRessource. Augustenborg skole 2017/18
Ressource Augustenborg skole 2017/18 Denne folder er en oversigt over hvad ressourceteamet kan tilbyde og hvilke tiltag teamet varetager. Der er her beskrivelser af de projekter der er i gang og beskrivelser
Læs mereTjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.
Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mereUdviklingskontrakt 2018 for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj
Udviklingskontrakt 2018 for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj I udviklingskontrakten fremgår det, hvilke udviklingsmål vi skal arbejde med i årets løb. ene viser både, hvordan vi bidrager til realiseringen
Læs merePrincipper for Skole-SFO-hjemsamarbejdet på Munkekærskolen
MUNKEKÆRSKOLEN 2.8 Principper for Skole-SFO-hjemsamarbejdet på Munkekærskolen Mål: Eleverne på Munkekærskolen skal opleve at aktørerne omkring dem samarbejder om den enkelte elevs, gruppens og klassens
Læs mere