Decentraliseringsprincipper. Middelfart Kommune. Gældende pr. 1. marts 2010

Transkript

1 Middelfart Kommune Gældende pr. 1. marts 2010

2 Indholdsfortegnelse 1. Resume af principperne Indledning De fem decentraliseringsprincipper Økonomisk decentralisering Definition Nettobudget Budgetrammen Rammen Regulering af budgettet Nettobudgettering / indtægter Overførsel mellem regnskabsår Økonomisk råderet Undtagelser Brugerbetalinger Fleksjob Lønsumsbudgettering og -styring Lønsumsbudgettering Lønsumsstyring Redskaber til lønsumsstyring Ferieaftalen Barselsordning Sygedagpenge ved langtidssygdom (over 30 dage) Administrativ decentralisering Definition Samarbejdet Opgave og ansvarsfordeling Personalepolitisk decentralisering Definition Ansættelse Afskedigelse Lønforhandlingskompetence Løn ved ansættelse Ny løn Lønforhandling for tjenestemænd og reglementsansatte Faglig decentralisering Definition Beskrivelse Decentraliserede områder Godkendelse...16 Bilag 1 Bygningsvedligeholdelse...17 Bilag 2 Uddybning af bilag

3 1. Resume af principperne 1.1 Indledning Decentralisering er defineret som en flytning af ansvar og kompetence til et lavere niveau i organisationen. Det kunne fx være retten og pligten til at lave omprioriteringer inden for den afsatte budgetramme, så ressourcerne udnyttes mest hensigtsmæssigt til at opfylde enhedens mål. Når der i decentraliseringsprincipperne tales om decentralisering til enhedsniveau, er det lederen af den decentraliserede enhed, som modtager pligter og rettighederne i forbindelse med decentraliseringen. Det betyder således ikke, at brugerbestyrelser m.v. får udvidet deres rettigheder og pligter. Men det hindrer ikke lederen af den decentraliserede enhed i at have en god og konstruktiv dialog med sin brugerbestyrelse m.v. I forvaltningerne er det direktøren, som har det overordnede ansvar for de decentraliserede enheder. Afdelingscheferne er ansvarlige for de decentraliserede enheder, der findes under hans/hendes område. Direktøren har mulighed for, indenfor hvert politikområde, at se de decentraliserede enheder under et. Decentraliseringsprincipperne tager udgangspunktet i mål-, ramme- og effektstyring. Det betyder, at de økonomiske rammer til udvalg, fagforvaltninger og decentrale enheder opgøres og udmeldes som budgetrammer. Dette kræver en række spilleregler for de decentrale enheder, som udmønter den decentrale budgetkompetence. Spillereglerne svarer til Middelfart Kommunes decentraliseringsprincipper, som vil blive beskrevet i det følgende. Udover decentraliseringsprincipperne skal decentrale enheder også overholde: Love for de enkelte områder Kasse og regnskabsregulativ Diverse politikker Budget Kommuneplan. Kapitel 1 omfatter et kortfattet resume af decentraliseringsprincipperne, mens de bliver uddybet yderligere i de efterfølgende kapitler. 1

4 1.2 De fem decentraliseringsprincipper Nettobudget Det decentrale område får en pose penge, hvor der frit kan flyttes beløb mellem alle driftskonti. Området har mulighed for at skabe ekstra indtægter til øget forbrug, men skal samtidig reducere udgifterne ved dalende indtægter. Overførsel mellem regnskabsår Det decentrale område kan overføre en uforbrugt bevilling fra et regnskabsår til det efterfølgende regnskabsår, samt bruge af det efterfølgende regnskabsårs bevilling. Der er ingen max grænser for ovenstående. Ved de årlige budgetopfølgninger og regnskabsafslutningen giver det decentrale område en melding til den pågældende direktør, hvis regnskabsresultatet forventes at resultere i et merforbrug på mere end 3 % af områdets udgiftsog indtægtsbudget. Økonomisk råderet Det decentrale område har råderet over hele driftsbudgettet, dog undtaget: Udvendig vedligeholdelse Forsikringer Rengøring Tjenestemandspension Barselspulje Fælles TR og MED-uddannelse. Budgettering og styring af lønsum Budgettering af lønsummen for det enkelte område fremkommer ved prisfremskrivning af lønbudgettet fra foregående års 1. budgetoverslagsår tilpasset eventuelle mængdetilpasninger ved budgetvedtagelsen. Alle løndele indgår i lønsumsstyring. Ansættelse/afskedigelse Den decentrale leder har kompetence til at ansætte personale. Ved uansøgt afsked har den decentrale leder indstillingsretten til Kommunaldirektøren. 2

5 2. Økonomisk decentralisering 2.1 Definition Økonomisk decentralisering betyder retten til at disponere inden for givne økonomiske rammer. Denne form for decentralisering bygger på en filosofi om, at øget økonomisk handlefrihed på institutionsniveau medfører bedre ressourceudnyttelse. 2.2 Nettobudget Den økonomiske decentralisering sker med udgangspunkt i totalrammer altså en samlet budgetramme til hvert decentraliseret område Budgetrammen Budgetrammen betyder, at hvert område får bevilget en ramme, som det selv kan styre, og der skelnes ikke mellem kontiene. Områderne kan f.eks. ændre på sammensætning af personale, og penge fra en ledig stilling kan bruges til f.eks. nyanskaffelser. Budgetrammen skal forvaltes i overensstemmelse med bl.a. kommunens kasse- og regnskabsregulativ og dets bilag. Det er den enkelte leders ansvar at holde sig orienteret om ændringer i kasse- og regnskabsregulativ Rammen Fagforvaltningen udmelder rammen til det decentrale område under hensyn til de politiske retningslinjer. Områderne kan herefter selv tilrettelægge budgettet, samt fordele på grupperinger og arter. Budgettet fordeles i henhold til budgetforudsætningerne, så der kan foretages økonomisk styring og opfølgning Regulering af budgettet Grundprincippet er, at budgetrammen kun reguleres en gang årligt i forbindelse med budgetlægningen. Der reguleres for mængder og p/l-fremskrivning (teknisk tilretninger) ud fra de retningslinjer, som Økonomiudvalget har fastlagt i budgetproceduren. 3

6 De forskellige politikområder skal derfor selv afholde udgifter til eventuelle ændringer i mængder. Det betyder, at der som udgangspunkt ikke kan søges kassefinansierede tillægsbevillinger. Dog kan Byrådet til hver en tid omprioritere mellem budgetrammer på tværs af politikområder. Eksempelvis kunne der opstå en situation, hvor Byrådet var nødsaget til at reducere budgetrammer for at imødekomme særlige økonomiske udfordringer Nettobudgettering / indtægter Nettobudgettering betyder, at områderne kan disponere over egne indtægter. Et forøget salg af produkter/ydelser udvider områdets samlede ramme. Ved dalende indtægter skal området reducere udgifterne. Indtægter skal komme fra aktiviteter, der er i overensstemmelse med områdets formål, kommunens naturlige opgaver og kommunalfuldmagten. Indtægter kan bl.a. være salg af: Egne produkter Gammelt inventar Konsulentvirksomhed Indtægter fra arrangementer Varer i kiosk Sponsorstøtte (må ikke gives til enkelte personer). 1 Reklameindtægter eller sponsorstøtte må ikke komme fra reklamer med religiøse, politiske eller racistiske undertoner, eller fra reklamer med sundhedsskadelige produkter. Kontakt eventuelt fagforvaltningen for rådgivning. Det decentrale område kan ikke ændre takster, som er fastsat af Byrådet. 2.3 Overførsel mellem regnskabsår Filosofien omkring overførsel mellem regnskabsår er bl.a. at sikre en bedre planlægning af økonomiske disponeringer. Det decentrale område har herved mulighed for at prioritere over en årrække og lave langsigtet planlægning. Det decentrale område kan 1 Jf. i øvrigt notat om Kommunens muligheder for salg af reklameplads til eksterne annoncører: Notat.aspx 4

7 Overføre en uforbrugt bevilling fra et regnskabsår til det efterfølgende Bruge af det efterfølgende års bevilling Der er ingen max. grænser for ovenstående. Den decentrale leder kan altid kontakte Fagforvaltningen og Økonomiafdelingen, hvis han/hun ønsker hjælp til at vurdere økonomien. Ved budgetopfølgningerne og regnskabsafslutningen giver det decentrale område en melding til Direktøren for området, hvis regnskabsresultatet forventes at resultere i et merforbrug på mere end 3% af årets bevilling. 2.4 Økonomisk råderet Som hovedregel er alt, hvor området kan påvirke forbrug via adfærd, decentraliseret Undtagelser Undtaget fra decentralisering er: Udvendig vedligeholdelse Udvendig bygningsvedligeholdelse er undtaget fra decentraliseringen. På den måde sikres det, at kommunens bygninger vedligeholdes så ensartet som muligt inden for det afsatte budget. Definitionen på central (udvendig) og decentral (indvendig) vedligeholdelse fremgår af bilag 2. Tvivlspørgsmål afklares i dialog mellem forvaltningen og den decentrale leder. Forsikringer Budgetterne til forsikringer er samlet centralt under Økonomiudvalget. Motorkøretøjsforsikringer er dog placeret under de decentrale enheders respektive udvalg. For alle typer af forsikringer gælder der, at de decentrale enheder ikke selv kan indgå nye forsikringer, eller påvirke budgettet hertil. Intern Service varetager administrationen af forsikringsområdet. Rengøring Rengøringen af kommunens bygninger er samlet i et kommunalt driftsselskab. Ligesom forsikringer, er budgettet til rengøring samlet centralt under Økonomiudvalget. Udgangspunktet er, at der én rengøringsstandard for alle kommunens bygninger. Dette kan kun fraviges i særlige tilfælde. Ønsker en decentral enhed fx at hæve rengøringsniveauet, skal udgiften afholdes af enheden selv. Det sker 5

8 ved, at der flyttes budget fra det respektive udvalg til Økonomiudvalg. Intern Service varetager administrationen af rengøringsområdet. Tjenestemandspension Kommunen afholder udgifter til både aktive og passive tjenestemænd centralt under Økonomiudvalget. Til de aktive tjenestemænd indbetales en forsikringspræmie, mens der for de passive udbetales en pension forud hver måned. Når der sker ændringer i antallet af aktive og passive tjenestemænd, skal dette meddeles Løn & Økonomi. Når der ansættes nye tjenestemænd, skal det decentrale område aflevere et budget svarende til tjenestemandens pensionsindbetalinger til Økonomiudvalget. Omvendt modtager det decentrale område et budget svarende til en gennemsnitlig pensionsindbetaling fra Økonomiudvalget, hvis en tjenestemand opsiger sin stilling. Differencen skal dække den merudgift, som opstår, når den pågældende tjenestemand går på pension. I tilfælde hvor den decentrale enhed indgår senioraftale med en tjenestemand, hvor medarbejderen går på nedsat tid og bibeholder fuld pension, så indbetaler den decentrale enhed et årligt beløb svarende til den ekstra pensionsindbetaling til Økonomiudvalget. I de tilfælde hvor en kommunal tjenestemand erstatter en statslig tjenestemand, tilføres Økonomiudvalget penge fra kassen. Det hviler på en forudsætning om, at lønniveauet for den nye ansatte svarer til niveauet for den gamle. Barselspulje Alle decentrale enheder betaler den til enhver tid gældende sats af den samlede lønsum ind til barselspuljen. Dette er en kollektiv ordning, som dækker lønudgifter til den barslende i den periode han/hun skal have løn (jf. afsnit 2.5.5). Barselspuljen hører under Økonomiudvalget, og den administreres af Løn & Økonomi. Er der merforbrug på barselspuljen dækker alle decentrale enheder i forhold til deres lønsum. Ligeledes tilbageføres der midler til de decentrale enheder, hvis der er mindreforbrug. Afregningen sker ved over-underskudsopgørelsen. Der følges op på budgettet for barselspuljen hvert halve år. Fælles TR og MED-uddannelse Ved udgangen af regnskabsåret bliver de decentrale enheder kompenseret for deres lønudgifter til de fælles tillidsrepræsentanter. Endvidere bliver de kompenseret for den tid, medarbejderrepræsentanterne bruger i forvaltningsudvalgene. Staben har ansvaret for, at denne kompensation bliver udbetalt. 6

9 Staben varetager endvidere MED-uddannelsen i hele MED organisationen. Udgifterne til MED og F-TR finansieres som en generel reduktion af driftsrammerne hos de decentrale enheder Brugerbetalinger Brugerbetalingen er indeholdt i decentraliseringen. Derfor skal det decentrale område reagere, hvis der opstår en situation med færre betalere. Daginstitutioner På daginstitutionsområdet er forældrebetalingen også decentral, men ikke for hver enkelt daginstitution. Betalingen samles på fællesstedet i kontoplanen. Herved bliver den enkelte daginstitution ikke direkte berørt af en eventuel ændret forældrebetaling. Det betyder, at et evt. overskud / underskud overføres til det efterfølgende år. Valget begrundes med, at daginstitutionernes normering styres af pladsanvisningen. Dertil kommer, at institutionernes budgetter reguleres i forhold til antal børn. Denne regulering sker ved hjælp af en model, som afgør, hvor stort et budget der skal tillægges eller fratrækkes daginstitutionerne som følge af under- eller overbelægning. SFO Forældrebetalingen er decentral på hver enkelt skole. Valget begrundes i, at pengene dermed følger det enkelte barn i den periode, barnet er i skolefritidsordningen. På SFO-området tildeles normeringen ved skoleårets begyndelse, og der foretages en efterregulering, når der starter et nyt skoleår Fleksjob Ordningen er en del af den decentrale ramme. Ansættelse i fleksjob, er en ansættelse af en medarbejder, der har varigt nedsat arbejdsevne, og som er ansat på nedsat timetal. Ansættelsen sker på samme vilkår som øvrige ansatte. Jobcenteret finansierer 50 % eller 66,6 % af lønudgiften, og herudover finansieres lønudgiften som hovedregel af arbejdsstedet. Institutionen kan i særlige tilfælde få tilskud på en andel af lønudgiften efter aftale med Jobcentret - via Jobcentrets pulje. Tilskuddet gives under forudsætning at: 1. at ansættelsen sker som et led i personens tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og 2. at stillingen er uden for institutionens normering. 7

10 Ved fratrædelse af stillingen, overgår puljens finansiering tilbage til Jobcentrets pulje. 2.5 Lønsumsbudgettering og -styring De decentrale områder har lønsumsbudgettering og styring. Det betyder, at den enkelte decentrale institution skal styre efter det lønbudget, den tildeles ved budgetårets start. Styringsparameteren er det kronebeløb, som tildeles det enkelte decentrale område Lønsumsbudgettering Budgettet til lønsummen fremkommer ved at prisfremskrive lønbudgettet fra foregående års 1. budgetoverslagsår. Dog justeres budgetterne på ældre-, børne- og skoleområdet for eventuelle mængdeændringer, som kan henføres til befolkningsprognosen. I forbindelse med budgetlægningen laver forvaltningen tekniske tilretninger. Herefter fremskrives budgettet med p/l-stigninger, og der afleveres den til enhver tid gældende sats til barselspuljen Lønsumsstyring Lederen skal sikre, at der - inden for det tildelte budget - er råd til at aflønne de personer, som er ansat til at løse det decentraliserede områdes opgaver. Hvis dette ikke er tilfældet, er det lederens opgave at sørge for tilpasning i medarbejdergruppen. I lønsumsstyringen indgår alle løndele: grundløn, tillæg, pensionsbidrag, arbejdsgiverudgifter, løn til vikarer, over- og merarbejde, feriepenge, gratialer, feriepenge ved fratrædelse m.v. Pensionsbidrag vedrørende skalalønnen til tjenestemænd (jf. afsnit 2.4.1) indgår ikke i lønsumsstyringen. Det gør derimod tjenestemændenes supplerende pensionsbidrag, som vedrører diverse tillæg Redskaber til lønsumsstyring Styring af lønudgifter skal primært ske ved hjælp af lønstyringssystemet/datawarehouse. Derudover benytter områderne økonomisystemet og ledelsesinformationssystemet til budgetopfølgning/-styring for hele den tildelte budgetramme. Lederen trækker oplysningerne i Datawarehouse månedligt. Løn & Økonomi er behjælpelig med hensyn til yderligere specificering af lønoplysningerne fra lønsystemet. 8

11 2.5.4 Ferieaftalen Et jobskifte inden for Middelfart kommune betragtes ikke som en fratrædelse med efterfølgende genansættelse, når der er tale om fortsat ubrudt ansættelse. Det betyder, at medarbejderen holder ferie med løn (i det omfang den er optjent) hos det modtagende område, som betaler for ferien. Der betales ikke mellem afgivende og modtagende, da det forventes at udlignes over tid. I henhold til Ferieaftalen skal Middelfart kommune betragtes som en enhed, og derfor har de pågældende medarbejdere ret til at holde ferie med løn i ovennævnte situation. På skole- og daginstitutionsområdet anvendes en anden model. Her sørger de 2 budgetenheder for, at der bliver lavet en mellemregning, hvis en medarbejder skifter fra den ene institution til den anden. Udgifter til flex og afspadsering afholdes af det afgivende område Barselsordning Løn & Økonomi bør kontaktes ved tvivlsspørgsmål, før der indgås aftaler vedrørende afholdelse af barselsorlov. Årsagen er, at reglerne for området er så indviklede, at sammensætningen kan betyde økonomisk tab for såvel kommunen som den barslende. Den fælles barselspulje betyder, at der for lønudgifterne til den barslende gives 100% refusion. Det sker i den perioden, hvor den barslende skal have løn (normalt 8 uger før fødslen og 26 uger efter fødslen). Efter denne periode vil der være udgifter til eventuel pension, som svarer til kr. pr. måned. Der ydes ikke refusion fra barselspuljen til denne udgift. For at få refusion fra barselsordningen er det lederens ansvar at: Indberette barslen i fraværssystemet Udfylde et skema (E ), når barslen begynder. Skemaet indsendes til Løn & økonomi. Herefter flytter Løn den pågældende medarbejders lønudgifter til Barselsudligningsfonden, således at institutionen/afdelingen ikke har omkostningerne til medarbejderen i dennes barselsperiode. På intranettet er der lagt en vejledning ud, som omhandler flere centrale emner vedrørende barsler. Her bliver følgende beskrevet: Indberetninger til fraværssystemet Blanketter Regler ved fødsel, adoption m.v. 9

12 2.5.6 Sygedagpenge ved langtidssygdom (over 30 dage) Ved sygemeldinger over 30 dage modtager det enkelte område sygedagpengerefusion svarende til den til enhver tid gældende dagpengesats. Det sker uagtet den sygemeldtes lønniveau. Sygedagpengerefusionen indgår på den lønkonto, hvor lønnen til den langtidssyge udbetales, hhv den konto den decentrale enhed har til sygedagpengerefusioner. Den decentrale enhed skal senest 1 uge efter første sygefraværsdato, indberette sygefraværet startdato i SD personaleweb hhv. SD tjenestetid hhv. TRIO/Lara. Refusion forudsætter, at den decentrale enhed har anmeldt fraværet korrekt og rettidigt. 10

13 3. Administrativ decentralisering 3.1 Definition Administrativ decentralisering indebærer udlægning af den række praktiske administrative opgaver fra central til decentral udførelse. 3.2 Samarbejdet Decentralisering kræver et godt samarbejde mellem såvel de decentrale områder som de centrale områder. Samarbejdet skal bygge på respekt og kendskab til hinandens opgaver, så der herved opnås en optimal arbejdssituation for alle parter. Kommunikation spiller en central rolle for vidensdelingen. 3.3 Opgave og ansvarsfordeling Der skal være forskel på opgave og ansvar ud fra størrelsen på de decentrale områder. Der bør derfor være mulighed for, at visse områder - efter aftale med fagforvaltningen - kan lave en anden arbejdsfordeling. Nedenfor er nævnt forskellige opgaver, og hvem der har ansvaret for dem. Listen er ikke udtømmende, men den skal gerne vise, hvordan fordelingen er tænkt. Opgave Bogføring Trække rapporter Budgetopfølgning Budgetomplacering Indberetning af ferie, fridage og sygdom Forarbejde og administration af ansættelser Strategi og proces vedrørende ny løn Leasing Sende ansættelsesbreve Opkrævning af forældrebetaling Udarbejdelse af budget og regnskab Ansvar Decentralt Decentralt Decentralt Decentralt Decentralt Decentralt Centralt Centralt/decentralt Centralt/decentralt Centralt Centralt Det decentrale område kan få hjælp til opgaverne hos sekretariatet i fagforvaltningerne, samt Løn & Økonomi. 11

14 4. Personalepolitisk decentralisering 4.1 Definition Decentralisering af personalepolitikken betyder, at den decentrale leder har retten til at: Ansætte og indstille til afskedigelse af personale Fastsætte personalenormering Sammensætte personalegrupper frit på tværs af uddannelsesskel Tilrettelægge efteruddannelse. Derudover har den decentrale leder kompetencen til at forhandle almindelig løn og ny løn. Dog skal Løn & Økonomi være tæt involverede. 4.2 Ansættelse Decentrale ledere ansættes af forvaltningen, mens den decentrale leder selv kan ansætte personale. Løn & Økonomi eller den decentrale enhed laver ansættelsesbrevene, der ikke skal returneres i underskrevet stand. 4.3 Afskedigelse Den decentrale leder kan ikke selv afskedige personale, men har indstillingsretten til Kommunaldirektøren. Staben/Løn og Økonomi er tovholder på processen. En afskedigelse kan medføre store økonomiske konsekvenser for både kommunen og den afskedige, hvorfor det er centralt, at alle forhold er belyst bedst muligt. De økonomiske konsekvenser ved uansøgt afsked påhviler den decentrale enhed. 4.4 Lønforhandlingskompetence Løn ved ansættelse Ved ansættelse af ledere, og i efterfølgende lønforhandlinger, skal lønniveauet aftales med den direktør/chef, som er 2 niveauer over den leder hvis løn, der forhandles om. Det betyder, at lønnen for fx Skolechefen skal aftales med Kommunaldirektøren. Dette er ikke nødvendigt i forbindelse med ansættelse af andre medarbejdere. Dog forventes det af den decentrale leder, at vedkommende har sat sig ind i kommunens generelle lønniveauet for den pågældende faggruppe og stilling. Lønnen skal altid forhandles med den forhandlingsberettigede organisation. 12

15 4.4.2 Ny løn Forhandlinger De decentrale ledere har ansvaret for at komme med input til ny løn forhandlinger for deres egne områder. Lederne skal være i løbende dialog med Løn & Økonomi med henblik på at sikre, at overenskomster, lokalaftaler m.v. overholdes. Lokale tillæg/trin må ikke konverteres til forhøjelse af grundlønstrin med mindre det er aftalt i en forhåndsaftale. De decentrale ledere har ansvaret og Løn- og Økonomi det administrative arbejde med at udfylde de papirer, som følger af ny løn forhandlingerne. Aftaler og udfyldte indberetningsskemaer afleveres til Løn & Økonomi snarest efter aftalens indgåelse. Løn & Økonomi indberetter derefter det aftalte i lønsystemet. Forhandlerteamet i Løn- og Økonomi har ansvaret for: De overordnede sammenhænge i procedurer og tidsplaner vedrørende ny løn forhandlinger Den overordnede koordinering for Middelfart Kommune, så den lokale udmøntnings andel overholdes Deltagelse i alle forhandlinger om ny løn. Beregninger og kommunikationen med decentrale ledere og faglige organisationer Sekretariatsfunktionen for hele processen. Forhandlerteamet i Løn- og Økonomi står således til rådighed for vejledning og rådgivning til de decentrale ledere i alle faser af forhandlingerne. Staben og Løn & Økonomi udarbejder løbende generel information om ændringer i overenskomsterne. Informationen sendes til relevante ledere og formidles f.eks. via ledermøder, informationsmøder og/eller intranettet. Den enkelte leder har ansvaret for at holde sig orienteret om overenskomsterne inden for eget område. Forhåndsaftaler/lokalaftaler Forvaltningerne har ansvaret for at lave forhåndsaftaler inden for eget område. Der kan indgås forhåndsaftaler, hvis de enten er påkrævede i overenskomsten eller er særligt velbegrundede. I forbindelse med udarbejdelsen af nye skal forhandlerteamet inddrages med henblik på råd og vejledning. Der skal indhentes udtalelse fra forhandlerteamet i Løn- og Økonomi inden godkendelse. 13

16 4.4.3 Lønforhandling for tjenestemænd og reglementsansatte Lederne har ikke kompetence til at beslutte, om aktive tjenestemænd og reglementsansatte kan konvertere kronebeløb til løntrin. Den beslutning skal tages af Kommunaldirektøren. 14

17 5. Faglig decentralisering 5.1 Definition Faglig decentralisering defineres som retten og pligten til at fastlægge og udvikle det faglige indhold indenfor de decentrale områder. Faglig decentralisering kan bl.a. fremme forskellighed fra det ene decentrale område til det andet, hvilket kan være med til at sikre bedre kvalitet og udnyttelse af ressourcer. 5.2 Beskrivelse Udmøntningen af den faglige decentralisering er styret af de overordnede retningslinjer for Middelfart Kommune. Eksempelvis kan nævnes de retningslinjer, som er nedfældet i Byrådets visioner, mål, strategier og politikker. Følgende politikker er bl.a. med til at forme den faglige decentralisering: Børn- og Ungepolitiken Ældrepolitikken Personalepolitikken Arbejdsmiljøpolitikken. Derudover er der fastlagt retningslinjer i form af kvalitetsstandarder og servicemål. De er det decentrale områders ansvar at omsætte Byrådets visioner, mål, strategier og politikker til konkrete handlinger gennem den faglige decentralisering. Den faglige decentralisering giver områderne metodevalg, så handlinger og aktiviteter frit kan prioriteres indenfor de fastsatte rammer. Det betyder, at de decentrale områder selv bestemmer den proces, der skal til for at nå de overordnede retningslinjer. Omvendt har de også ansvaret for den løbende udvikling af deres kerneopgave, samt at tilpasse ydelsen, så tilbud og ydelser leveres til borgerne på en effektiv og kvalificeret måde. 15

18 6. Decentraliserede områder Defineres som en administrativ enhed med en direktør/chef/leder med ledelses- og budgetansvar. Decentraliserede områder er lig den administrative organisation i kommunens økonomisystem. 7. Godkendelse Bilaget godkendes af Byrådet, i henhold til Oversigt over bilag og kompetencer i Kasse- og regnskabsregulativet. Revideret maj 2012 men hensyn til ændring i lovgivning på sygedagpengeområdet og ændret administration på barselsordning, samt ændring i organisationen. Godkendt / 2012 på Byrådets møde, pkt. Steen Dahlstrøm Steen Vinderslev Borgmester Kommunaldirektør 16

19 Bilag 1 Bygningsvedligeholdelse Detaljeret opdeling af ansvar for vedligeholdelse af bygninger i Middelfart Kommune. Bilag 3 indeholder en uddybning af bilag 2. C = Central pulje i Plan og Byg L = Lokal decentral pulje Bygningsdel Ansvar Planlagt vedligehold Akut Vedligehold TERRÆN (20)1 Sekundære bygninger C L (20)2 Hegnsmure, hegn L L (20)3 Støttemure L L (20)6 Trapper og ramper i terræn ved hovedadgangsveje C L (20)6 Rækværk, håndlister afskærmninger L L (40)2 Stier, belægninger, øvrige L L (40)3 Veje, parkeringsarealer, belægninger ved hovedadgangsveje C L (40)4 Opholdsarealer, belægninger L L (40)5 Sports- og havearealer L L (40)6 Trapper og ramper i terræn, overflader L L (40)7 Beplantning L L (50)1 Afløb, stikledninger og overfladeafvanding, C L herunder rendestens- og sandfangsbrønde (50)2 Drænledninger C C (50)3 Vand, stikledninger, brandhaner, vandposte C L (50)4 Naturgas, stikledninger C C (50)5 Fjernvarme, stikledninger C C (50)6 Tanke for olie og gas C C (51) Anlæg for affaldshåndtering L L (60)1 Elstikledninger uden for bygningen C C (60)2 Vej- og pladsbelysningsanlæg C L (70)2 Tavler, skilte og skærme L L (70)3 Skilte, opbevaringsinventar, affaldsstativer, cykelstativer, postkasser m.m. er indeholdt på andre konti. L L 17

20 BYGNING udvendig (21) Ydervægge C L (21)1 Kælderydervægge C C (21)2 Lyskasser C L (24)1 Kældertrappe, udvendige C L (24)3 Trapper, udvendige C L (24)4 Ramper, udvendige C L (26) Altaner og altangange C L (27)2 Baldakiner og overdækninger C L (31)2 Døre, ydervægge C L (31)3 Porte, ydervægge C L (31)4 Vinduer, ydervægge C L (31)5 Solskærme, skodder, markiser m.m. L L (31)6 Sålbænke, inddækninger m.m. C L (37)1 Kviste m.m C L (37)2 Ovenlys C C * (37)2 Røglemme i facader C L * (37)4 Snefang, rækværker, afskærmninger m.m. C L (37)5 Inspektionslemme, døre m.m. C L (37)6 Tagudhæng, vindskeder, sternbrædder og inddækninger C C (37)7 Tagrender og nedløb C L (47) Tagbelægning. C C ** * Hvis der er krav om tilsyn/funktionsafprøvning af oplukkesystemer til røgventilation ligger dette også decentralt sammen med øvrigt brandmateriel. ** Renholdelse af flade tage og afløbsbrønde i flade tager ligger decentralt. BYGNING - indvendig (22)1 Kælderindervægge L L (22)2 Indervægge i øvrigt L L (22)3 Skaktvægge, skorstensvanger, installationsskakte L L m.m. (24)2 Trapper, indvendige L L (24)5 Ramper, indvendige L L (32)1 Døre, indervægge L L (32)2 Luger, lemme og vinduer L L (32)3 Bevægelige indervægge L L (32)4 Indfatninger, fodpaneler og fendere L L (33)3 Lemme, riste, måtterammer m.m. L L (34)2 Gelændere og rækværker, indvendige L L (34)3 Riste, måtterammer m.m. L L (35)1 Lydlofter, der skal males L L *** 18

21 (35)2 Lofter til maling L L (42)1 Indvendige vægoverflader L L (42)2 Indervægge kompletterende dele, L L overflader, paneler, glasvægge etc. (43) Gulve, overflader og belægninger. L L *** Lydlofter kan ødelægges ved maling. Kontakt derfor altid Plan og Byg inden maling for valg af rigtig malingstype. Afløb og sanitet (52)1 Afløb under bygning (fra studs i væg/gulv ud til C L nærmeste brønd eller ledning) (52)2 Dræn under bygning, C C (52)3 Faldstammer C C (52)3 Gulvafløb C L (52)5 Forbrugsanlæg (vaske, vaskemaskiner, opvaskemaskiner, brusekabiner, klosetter m.m. inkl. tilhørende armaturer/vandhaner). L L Vandinstallation (53)1 Forsyningsanlæg, (målere, beholdere m.m.) C C (53)2 Distributionsanlæg (rør, diverse ventiler m.m.) frem til tilgangskobling/ Ballofix. C C (53)3 Forbrugsanlæg (diverse aftapningsventiler, vandhaner, tilkoblede maskiner mv. fra og med Ballofix). L L Køling (55)1 Køling, forsyningsanlæg (aggregater m.m.) L L (55)2 Køling, distributionsanlæg (rør, ventiler m.m.) L L (55)3 Køling, forbrugsanlæg (fordampere, køleflader, regulering, automatik m.m.). L L Varmeanlæg (56)1 Forsyningsanlæg (kedler, varmevekslere, målere C C m.m.) (56)2 Distributionsanlæg (rør, ventiler m.m.) C C (56)3 Forbrugsanlæg (varmeflader/ radiatorer, varmeventilatorer, lokal automatik som rumfølere og motorventiler samt radiatortermostater m.m.). C L Ventilationsanlæg (57)1 Forsyningsanlæg (ventilationscentraler m.m.) C C (57)2 Distributionsanlæg (rør, reguleringer m.m.) C C 19