HD afhandling, Erhvervsøkonomiske institut. HD Finansiel rådgivning, 8 Semester

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HD afhandling, Erhvervsøkonomiske institut. HD Finansiel rådgivning, 8 Semester"

Transkript

1 1

2 HD afhandling, Erhvervsøkonomiske institut HD Finansiel rådgivning, 8 Semester Presset på det fremtidige pensionssystem. En analyse af pension i fremtiden. Forfatter : Jacob Modigh Vejleder: Torben Henning Nielsen 2

3 CBS Frederiksberg maj 2014 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Problemformulering Afgrænsning Kort historik om folkepensionen De 3 søjler i det danske pensionssystem Søjle Folkepension ATP Tjenestemandspension Søjle Opsparingsformer for søjle 2. indbetalinger Dækningsgrader Udviklingen i søjle Søjle Delkonklusion Risikospredning ved 3 søjler Økonomien ved det danske pensionssystem Delkonklusion Det fremtidige pensionssystem.24 3

4 6.1 Nye anbefalinger fra forskellige kommissioner Velfærdskommissionen og dens anbefalinger Delkonklusion Ændret skatteregler for pensionsopsparing Den fremtidige opsparing Konsekvens af livrentemodellen Afkast af opsparing Afgiften på kapitalpensionen Delkonklusion Pensionsselskabernes og kundernes investeringsmuligheder Delkonklusion Rentegarantier og solvensregler Renteudvikling Case Sampension Garantier under finanskrisen Anbefalinger om fremtidig investeringer Delkonklusion Konklusion Bilag.. 53 Litteraturliste.55 4

5 1.0 Indledning og sammenfatning En pensionsordning er en af de største investeringer man foretager i sit liv. Alligevel viser en undersøgelse lavet af ATP i 2012, at danskerne i gennemsnit, bruger en til to timer om året på deres pension. Det er overraskende når man kigger på alle livets økonomiske forhold, at befolkningen vælger at bruge så lidt tid på noget som har så stor betydning. Et spørgsmål om hvor mange penge man har de sidste år af sit liv, er ikke noget som danskerne bruger meget tid på at få overblik over. Dette til trods for at det danske pensionssystem er under forandring. De fremtidige pensionsudbetalinger vil i større grad end tidligere, komme fra arbejdsmarkedspensioner, privat tegnet pensionsordninger og i mindre grad fra det offentlige! At den fremtidige pensionsudbetaling går fra et rent skattefinansieret pensionssystem, til i langt højere grad at være styret af individuelle pensionsordninger, giver større indflydelse på den fremtidige pension og dermed også behov for at investere mere tid i sin pension. Pension er for mange et kompliceret område. Der er mange forhold man bør sætte sig ind i, når man har en pensionsopsparing. De fleste pensionsordninger som bliver oprettet i dag, bygger på en opsparingsdel og en forsikringsdel. Mange ser derved pensionsordninger, som en opsparing, man først kan bruge mange år frem i tiden, og forsikringer man aldrig håber man for brug for. Derved bliver pensioner et konfust område. Desuden sket der ofte store ændringer på pensionsområdet. Usikkerheden for at kunne overskue sin pensionsordning, blandet med usikkerhed om reglerne ændres, giver desværre en forstærkende effekt for usikkerheden omkring pension. Det betyder formentlig, at man ikke har lyst/overskud til at sætte sig ind i problemstillingerne på pensionsområdet, ikke mindst fordi de løbende er blevet justeret/ændret. Dette er selvfølgelig et stort problem, da pension har stor betydning for den enkelte. Pensionsordningen afgør niveauet for ens levestandart som pensionist og ligeledes har den stor betydning ved sygdom eller død inden pensionstidspunktet. Mange arbejdsmarkedspensionsordninger er derfor i dag, født med fast krav til indbetaling og forsikring. Når man træder ind i en pensionsordningen, er der allerede taget hånd om, hvilken forsikringsdækninger man skal have, samt hvor meget der skal indbetales til pension. Usikkerheden om man skal vælge den ene eller anden forsikring, eller hvorvidt man skal 5

6 indbetale til en pensionsordning, er allerede taget. Derved har man kunne fjerne, noget af den usikkerhed der er forbundet med pension. Ved at oprette pensionsordninger med forsikringer og opsparing, er en del af det sociale ansvar overgået fra samfundet til virksomhederne. Det er ikke længere ved sygdom, død eller pensionering kun det offentlige, der skal sikre den enkelte økonomisk, da virksomhederne hjælper med dette via pensionsordningen. 6

7 2.0 Problemformulering Med virkning fra 2012 har regeringen igen sat fradragsretten på rateforsikring ned. Denne gang er ændringen sat fra kr. til kr. Denne ændring betyder, at endnu flere danskere betaler ind til livsvarig pension i stedet for 10-årig ratepension. Det primære spørgsmål i opgaven vil være følgende. 1. Vil regeringen på sigt kunne bruge denne ændring af udbetalingsmåde, som påskud for at kunne udfase forsørgerpligten til pensionister fra det offentlige, som vi kender den i dag? Pensionssystemet er i dag opbygget af 3 søljer. Her taler man om søjle 1, som er den offentlige søjle, søjle 2 som er arbejdsmarkedspensionerne og søjle 3 som er de private pensioner. Hvis ovenstående spørgsmål bliver en realitet, kan det betyde at søjle 1 får langt mindre betydning end den har i dag og dermed at opsparing til fremtidens pension primært vil bestå af søjle 2 og søjler 3 2. Givet at søjle 1 mindsker sin betydning, vil jeg i dette projekt undersøge udviklingen i den fremtidige pensionsopsparing. Er det muligt for den næste generation, at sølje 2 og søjle 3 pensionerne kan sikre den fornødne opsparing hos de fremtidige pensionister i Danmark? For at kunne undersøge, hvorvidt det giver mening at tale om et pensionssystem, bestående af 2 søjler i stedet for 3 og derved udfasning af forsørgerpligten fra det offentlige, vil et samfund som har udfaset søjle 1, også skulle overveje, om kravene til pensionsselskaberne skal ændres i fremtiden, herunder hvordan pensionsselskaberne skal invester for at skabe det optimale afkast til deres kunder. 3. Skal der fortsat investeres i traditionelle placeringer med fast rente, eller vil det på sigt være mere optimalt for de fremtidige pensionister, at placere sin opsparing i markedsafkast produkter? 4. I forlængelse heraf skal det ligeledes vurderes, om fremtidens solvensregler for pensionskasser ligeledes understøtter ovenfor nævnte udvikling? 7

8 2.1 Afgrænsning Jeg vil i denne opgave begrænse mig til at kigge på forsørgerpligten i forbindelse med pension. Derved vil alle andre offentlige ydelser ud over folkepension og andre pensionsydelser, ikke blive behandlet i opgaven. Jeg vil ikke behandle anden form for pensionsopsparing i form af hus, opsparing i bank, egen virksomhed eller aktier. Jeg vil kun fokusere på udviklingen i Danmark, men vil evt. inddrage sammenligning fra andre lande, som har en sammensætning af pension, som det jeg forventer at Danmark bevæger sig hen imod. De modeller der er brugt i opgave, stammer fra Danica s rådgivningsværktøj. Jeg har i rådgivningsværktøjet indtastet data om alder, pensionsindbetaling samt løn. Jeg vil ikke i opgave redegøre for den matematiske udregning som ligger bag modellen, men udelukkende bruge facit som valid data. 8

9 3.0 Kort historik om folkepension Pensionssystemet går tilbage til de sidste århundrede. Allerede i 1891 kom den første lov om alderdomsunderstøttelse til værdige trængende uden for fattigvæsnet. Danmark var en af de første lande sammen med Tyskland, som indførte en offentlig alderspension ved lov. Her fik alle over 60 år i princippet afgang til alderspensionen, men der var dog nogle betingelser som skulle være opfyldt. I 1922 blev alderdomsunderstøttelsen afløst af en aldersrente som var et fast, indtægtsreguleret beløb, hvortil der var knyttet visse værdighedskrav. Aldersrenten var en særdeles beskeden ydelse, som blev ydet fra det 65. år, undtagelsesvis fra det fyldte 60. år. Aldersrenteloven kan i flere henseender betegnes som epokegørende. Almisseprincippet blev erstattet af et retsprincip, og aldersrenten blev finansieret over skatterne og ikke via tvungne arbejdsmarkedsbidrag til forsikringsordninger, som tilfældet var i de fleste europæiske lande. Endvidere blev loven fundamentet for den senere udvikling af alderdomsforsørgelsen i Danmark. Der er med tiden sket en forhøjelse af ydelserne og en stadig lempeligere indtægtsregulering, der gradvis har medført, at stort set alle danskere, som opfylder alderskravet, blev en del af ordningen. Sammenligner vi folkepensionen i Danmark med tilsvarende udbetaling fra andre lande i 1950érne, var der forskel på om udbetalingen var indtægtsafhængig eller om den var uafhængig af indtægten i den erhvervsdygtige alder. I internationale sammenligninger, skelner man mellem Beveridge- og Bismarck-modellerne. Systemer som det danske, med fast grundydelse, uden nogen form krav om forudgående betaling, ligger som en del af Beveridge-modellen. De lande som bruger en bidragsrelaterede ydelses i form af en forsikringsordning ligger som en del af Bismarck modellen. I mange lande udgør pensionssystemerne i dag en kombination af principperne i Beveridge- og Bismarck-modellerne. Kilde:t bæredygtigt pensionsystem af regeringen januar 2000 side 33. I 1956 valgte man i forbindelse med lovindgreb, at ændre betegnelsen aldersrenten til folkepensionen. Det efterfølgende år blev det ved lov vedtaget, at alle kunne oppebære folkepension, uanset modtagernes økonomiske forhold. I 1970 indførte man grundbeløbet som vi 9

10 kender det i dag. Grundbeløbet er en udbetaling til alle i befolkningen som opfyldte alderskravet. Desuden blev der indført pensionstillæg til dem som intet havde sparet op selv. Kilde: Gyldendals åbne encyklopædi om folkepension - denstoredanske.dk/samfund,_jura_og_politik/samfund/offentlig_social_forsorg/folkepension. Med virkning fra 2004, blev det muligt for den enkelte, at udskyde sin folkepension og derved modtage en procentvis forhøjelse af folkepensionen, for hvert år man havde udskudt sin folkepension. Med de nye regler blev man belønnet økonomisk, hvis man valgte at gå senere på pension. Der var allerede på dette tidspunkt, en interesse i af få befolkningen til at gå senere på pension! 4.0 De 3 søjler i det danske pensionssystem Den overordnede ide med at have et pensionssystem, er at sikre en indtægt til den enkelte, når vedkommende ikke længere selv er i stand til at oppebære en indtægt. Derved skal pensionssystemet, dels kunne hjælpe dem, som ikke selv har sparet op til deres alderdom og dels supplerer dem som har sparet op. Dette skal struktureres på en sådan måde, at individerne opnår en rimelig pensionsudbetaling og samtidig giver en sikkerhed for selve pensionsmodellen. Der skal således, ikke være stor forskel på den opsparing som den enkelte forventer og den han/hun ender med at få. 4.1 Søjle 1 Det danske pensionssystem bygger på 3 søjler. Den første søjle i pensionssystemet består af folkepensionen, ATP samt tjenestemandspensioner Folkepension Folkepensionen er en livslang pension, som er uafhængig af tidligere indtægt på arbejdsmarkedet. Uanset om man har været direktør eller ufaglært, vil man have ret til folkepensionen. Folkepensionen er den grundlæggende offentlige pension, der skal sikre alle der har været bosat i Danmark længe nok, en basal indkomst. Folkepensionens grundbeløb er i kr. om året før skat. Udover grundbeløbet kan folkepensionen bestå af pensionstillæg, 10

11 helbredstillæg samt ældrecheck. Formålet med folkepensionen, er at ligge en minimumsgrænse for hvor fattig man kan blive som pensionist i Danmark ATP Den anden udbetaling i denne søjle er ATP. ATP blev oprettet i 1964 som supplement til folkepensionen. Tanken var at sikre en højere grundlæggende pension. Fra begyndelsen var ATP omfattet alle på arbejdsmarkedet. Dette blev ændret i 1990 erne til også at omfatte folk på overførselsindkomster. ATP er bidragsdefineret og opsparingsbaseret pensionsordning. Det betyder at bidraget ikke er afhængig af indkomsten, men af beskæftigelsesomfang og bidragskategori. Bidragskategorien er overenskomstafhængig og det er ikke alle overenskomster, som betaler lige meget i bidrag. Udbetalingen fra ATP er på samme måde som folkepensionen livsvarig. Man kan godt diskutere om ATP er en ren søjle 1 pension. Da denne er bidragsdefineret, kan man godt argumentere for at den også har karakter af en søjle 2 pension. Kilde : Tjenestemandspension Den sidste udbetaling i søjle 1 er tjenestemandspension. Tjenestemandspensioner er en tilsagnspension finansieret via det offentlige system. Det vil sige at dens arbejdsgiver garanterer en procentdel af din løn, når du går på pension. En tjenestemandspension omfatter desuden forsikringsdækninger til børn og ægtefælle. Størrelsen af denne pension afhænger af antallet af år, som man har været ansat som tjenestemand. Når man kigger på de tjenestemænd som er ansat i det offentlige system, er disse ikke opsparingsbaseret, da de finansieres via de generelle skatter. Der findes dog også tjenestemandslignende ansættelser i det private. Her har arbejdsgiver på lige vilkår som det dem i det offentlige, garanteret en procentvis udbetaling af lønnen. Af virksomheder som tidligere har brugt denne tilsagnsordning, kan nævnes Shell, IBM og Kodak. Virksomhederne har selv kunne bestemme om de ville danne deres egen pensionskasse til disse tilsagnsordninger, eller ville få dem administreret via et pensionsselskab. De medarbejdere som var en del af disse ordninger, fik typiske de sidste år inden pensionstidspunktet, indbetalt store beløb på tilsagnet, for at virksomheden kunne leve op til deres tilsagn. Det betød de enkelte år store udgifter for den enkelte virksomhed, hvilket også er grunde til at disse næste ikke eksisterer i dag. Det kan diskuteres om disse pensioner ligger som del af søjle 1 eller søjle 2. For de tilsagnsordninger eller tjenestemandspensioner som ligger hos det private, bør man nok placere 11

12 disse i søjle 2. Kigger man på de offentlige ansatte tjenestemænd, er disse skattefinansieret og vil derfor skulle ligge i søjle 1. Generelt kan man sige om pensioner i søjle 1, at disse i langt de fleste tilfælde er offentlige administreret med krav om en eller anden form for medlemskab. Målsætningen er at undgå fattigdom via ens ydelse til alle, indkomstafhængig ydelse eller garanteret minimumspension. 4.2 Søjle 2 Søjle 2 er de pensioner danskerne har via deres arbejdsgiver. Ideen med pension i denne søjle, er at man ved pensionstilværelsen ikke oplevet for stor nedgang i indtægten. Det er de såkaldte arbejdsmarkedspensioner. Arbejdsmarkedspensioner er en del af den danske aftalebaseret arbejdsmarkedsmodel og dækker størstedelen af arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedspensionerne blev for mange først en realitet i Det var på dette tidspunkt at de første overenskomstforhandlinger mellem LO/DA fastsatte en indbetaling til pensionsopsparingen. Siden er aftalen om indbetalingen steget støt, hvilket har gjort at man i 2010 kom op på en pensionsindbetaling på 12 % af lønnen. Da forhandlingerne mellem LO/DA ca. dækker lønmodtager, berørte aftalen i 1993 en stor den af den erhvervsaktive del af befolkningen. Derfor var denne aftale vigtig for, at en større del af befolkningen kunne begynde at spare op til deres pension. LO/DA er ikke den eneste forbund i Danmark som er organiseret. Man har f.eks. DJØF og sygeplejersker, som har lavet en aftale vedr. opsparing til pension lang tid før LO/DA kom på banen. Allerede i 1993 da aftalen mellem LO og DA blev lavet, var pensionsindbetalingen for DJØF og Sygeplejerskerne allerede integreret som en fast og høj del af lønnen. 12

13 Figur 1. Som man kan se på grafen, var indbetalingen til DJØF og Sygeplejerskerne allerede i 1993 på henholdsvis ca. 12 og 16 % af lønnen. Det var derfor ikke aftalen mellem LO/DA som var den første aftale vedr. pension, men den havde stor betydning for pensionsopsparingen i Danmark, da den omfattede mange i sin overenskomst. Arbejdsmarkedspensioner består både som overenskomster mellem arbejdsmarkedets partner, samt som pensionsordninger aftalt mellem den enkelte virksomhed og dens medarbejdere. Ordningerne har gennem de sidste år set en betydelig udbygning, hvor der er sket yderligere valgfrihed men også en større indbetalingsprocent Opsparingsformer for søjle 2. indbetalinger Indbetaling til pensioner sker typisk ved 3 forskellige opsparingsformer. Man kan indbetale på alderspension. Denne opsparingsform er uden fradragsret, hvilket vil sige at indbetalingen sker efter skat. Man kan maksimalt indbetale kr. på alderspensionen om året. Når opsparing skal udbetales, sker det som en engangsudbetaling og der skal ikke betales nogen form for afgift eller skat ved udbetalingstidspunktet. Man kan vælge at spare op på en ratepension. Denne opsparingsform er med bortseelsesret og indbetalingen sker til pension før skat. At der er bortseelsesret, betyder at man ikke betaler skat ved indbetaling, men først når pengene kommer til udbetaling. 13

14 Udbetaling fra ratepension skal min. udgøre 10 år, men kan godt forlænges over flere år. Ønsker man derfor ved pensionstidspunktet en udbetaling over 15 eller 20 år, har man mulighed for dette. Udbetalingen kan maksimalt strækkes ud over 25 år efter pensionsudbetalingsalderen og maksimalt til det 85 fyldte år. Da vi fik ny regering, blev der sat loft for indbetalingen på ratepension. I 2014 er dette loft kr. Indbetaler man mere end kr. til sin pensionsordning og ønsker man ikke alderspension, skal indbetalingen ud over de kr. gå til en livrente. Livrenten starter typisk udbetaling samtidig med ratepensionen, men forsætter til den dag man dør. Mange af de personer, som går på pension i dag og de næste år, står i en situationen hvor indbetalingen til pension ikke har været en fast del gennem hele arbejdslivet og at indbetalingen de første mange år, har været med en begrænset indbetaling Dækningsgrader Når man taler størrelsen af pensionsudbetalingen i forhold til indtægten i den erhvervsdygtige alder, taler man ofte om dækningsgrader. Dækningsgraden fortæller hvor meget indtægten udgøre i pensionstilværelsen, i forhold til den erhvervsdygtige alder. Dækningsgraden for årene er illustreret i nedenstående figur. Figur 2 Pensionsudbetalingernes sammensætning og nettodækningsgrad ( ) Figur 2. forsikringogpension.dk/presse/statistik_og_analyse/sider/statistik_og_analyse.aspx 14

15 Som det fremgår af figuren 2, er der fra 1995 og frem til 2012 været et lille fald i udbetalingen fra søjle 1. Dette er kompenseret med en lille forhøjelse i udbetaling fra søjle 2 og 3. Dækningsgraden har i den målte periode været let faldende, illustreret i form af den grønne linje. Generelt ligger dækningsgraden på mellem 80% og 90% af indtægten i den erhvervsaktive alder, hvilket må siges at være en pæn dækningsgrad. De pensionister som er gået på pension de sidst år, har dog haft lidt mindre dækningsgrad, end tidligere. Det er selvfølgelig vigtigt at fald i dækningsgraden ikke er en trend, men et kortvarigt fænomen Udviklingen i søjle 2 Hvis udbetalingen fra søjle 1. ændres, vil der i fremtiden være en udfordring, da arbejdsmarkedspensionerne først har aftalt indbetaling på 12 % i Før 2010 har indbetalingen være mindre og er gradvist blevet til de 12 % som den ligger på nu. Det betyder derfor at pensionssystemet først vil være fuldt modnet fra ca Figur 3. Kilde: Indtil da, vil de dele af befolkningen som går på pension, ikke havde betalt gennem et helt arbejdsliv. Der vil derfor for disse pensionister, være et større behov for supplering fra det offentlige end der vil være efter Forhøjelsen i indbetalingen har stor betydning for fordeling af udbetaling fra henholdsvis arbejdsmarkedspensionerne og folkepensionen. Arbejdsmarkedspensionerne vil allerede i 2030 have større udbetalinger end udbetalingerne fra folkepensionen. 15

16 Figur 4. Kilde: Forsikring og pension, analyserapport, Fremtidens offentlige udgifter og finanspolitisk holdbarhed. Kigger vi på udviklingen i forholdet mellem den samlede pensionsudbetaling og folkepensionen fra i dag til år 2040, vil der ske en forskydning af disse to. Hvor udbetalingen fra den samlede pensionsordning i 2001 lå på ca. 10 mia., under folkepensionen, vil pensionsudbetalingerne i 2040 ligger på ca. 15 mia., over udbetaling fra folkepensionen. Grafen viser hvordan udviklingen af indbetalingsprocenten på arbejdsmarkedspensionerne, får stor betydning for størrelsen af de samlet pensionsudbetaling i fremtiden. De indbetalinger som kommer fra arbejdsmarkedspensionerne, bliver hovedsageligt indbetalt til livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Kigger man på udviklingen i opsparing fra 2001 frem til 2012 hos livsforsikringsselskaberne, viser figur 2, hvordan livsforsikringsselskaberne går fra en opsparing på ca mia. i 2001 til en opsparing på næsten 2000 mia. i Da arbejdsmarkedspensionerne hovedsagligt bliver administreret via liv og tværgående pensionskasser, må den positive udvikling i opsparingen hos livsforsikringsselskaberne tilskrives udviklingen af arbejdsmarkedspensionerne. 16

17 Pensionsformuen fordelt på de institutionelle investorer Figur 5. Kilde : forsikringogpension.dk/presse/statistik_og_analyse/statistik/pension/formuer/sider/pensionsformue_investor.aspx Grafen viser også en positiv udvikling af opsparing i de forskellige pengeinstitutter. Da pengeinstitutterne ikke administrerer arbejdsmarkedspensionerne skyldes denne udvikling øget privat opsparing. Den private opsparing ligger som den sidste søjle i pensionssystemet. Generelt kan man sige, at indbetalingerne til Søjle 2 er privat administreret. Der er krav om medlemskab for at lave indbetalinger via søjle 2. Målsætningen er at udbetalingerne fra søjle 2, skal sikre dækningsgrad via obligatoriske opsparingsordninger i relation til beskæftigelsen. 4.3 Søjle 3 Den 3. søjle i pensionssystemet består af den frivillige opsparing. De individuelle indbetalinger består både som erstatning for arbejdsmarkedspensioner, for dem der ikke er omfattet heraf og som supplement til arbejdsmarkedspensioner. For personer med arbejdsmarkedspensioner er den frivillige indbetaling et supplement. Arbejdsmarkedspensionerne vil for mange give en fornuftig dækningsgrad, men dem som føler behov for yderligere pension, kan spare op på disse ordninger. For personer som ikke er en del af arbejdsmarkedspensionerne, er de individuelle ordninger en erstatning af disse. Jo større indtægt man har i den arbejdsdygtige alder, jo større vil behovet for yderligere opsparing være. De private pensionsordninger er en klar omfordeling af forbrug mellem livets forskellige faser. Med indbetaling til pension, skal man derfor have viljen til at udskyde sit forbrug til et senere tidspunkt i livet. 17

18 Søjle 3 er privat administreret med frivillige indbetalinger. Målsætningen er, at indbetaling til denne pensionsform skal være fleksibel. Hvis du vælger at lave privat opsparing administreret via din arbejdsgiver, hvilket vil sige, at din arbejdsgiver indbetaler pengene til din pension for dig, vil indbetalingen være meget fleksibel, næsten uanset størrelsen af indbetalingen. Sker indbetalingen via egen overførsel til en pensionsordning, er man bundet af lidt flere regler omkring størrelsen af din indbetaling. Indbetaler man mere end kr. om året til en pensionsordning( hvor man selv foretager indbetalingen), vil man være bundet af en 10 års reglen. Det er derfor ofte det nemmeste at lave indbetalingen via sin arbejdsgiver, da man til enhver tid kan stoppe denne indbetaling igen. Figur 3 viser bruttopræmien, det vil sige indbetalingen til pension før skat. Siden 2001 er der sket en fordobling af indbetalingen, hvilket hovedsagligt er sket på pensioner via ansættelsesforhold. Størrelsen af indbetalingen er jf. figur 3 ikke steget så meget på de privattegnet pensionsordninger, men som vi så i figur 2, er størrelsen af opsparingen næsten fordoblet. Det må betyde, at der er flere unge som indbetaler til privat pension, som ikke er gået på pension endnu. Bruttopræmier i pensionsbranchen Figur 6. Kilde: /statistik.dk Kigger man historisk på, hvordan opsparingen ligger fordelt mellem dem, som kunne trække deres indbetaling fra i topskatten, og dem som har nøjes med at trække deres indbetaling fra i bundskatten, ligger der en klart større opsparing hos den del af befolkningen som kan modregne opsparingen i topskatten. Dette er illustreret i nedenstående graf. 18

19 Pensionsformuer i arbejdsgiveradministrerede og privattegnede ordninger (fordelt på skattesatser), 2013 Figur 7. Kilde Forsikring og Pension.forsikringogpension.dk/presse/Statistik_og_Analyse/statistik/pension/formuer/Sider/Pensionsformueriarbejdsgiveradministreredeogprivattegned eordninger(fordeltpåskattesatser).aspx Grafen illustrere hvordan fordelingen i opsparing er mellem dem, som betaler topskat af deres indkomst og dem som kan nøjes med at betale bundskat af deres indkomst. Grafen viser at den del af befolkningen som betaler topskat, har sparet mest op på deres pensioner. Det er ikke underligt at opsparingen er fordelt sådan, da man med nuværende skattemodel, får mest fradrag til pension, hvis man ligger i topskatten. For den del af befolkningen som ikke betaler topskat, er der en mindre økonomiske skattefordel. Det kan derfor for denne del af befolkningen, være et mere afgørende spørgsmål om at forbruge nu, kontra forbrug senere i livet. Hvis der ikke er nogen klar økonomisk fordel ved at vente, kan det gøre lysten mindre til at udskyde sit forbrug. Som skattesystemet er nu, vil det for dem som ikke betaler topskat, være et spørgsmål om at betale 38 % i skat af indtægten nu, eller betale 38 % i skat når pengene udbetales ved pensionstidspunktet. De kommer derfor til at betale samme beskatning ved pensionstidspunktet, som den beskatning de har nu. Man kan ikke læse ud af figuren, om de lavtlønnet betaler forholdsmæssigt det samme, som de højtlønnet, eller om de højtlønnet betaler forholdsmæssigt mere pga. øget økonomisk fordel ved 19

20 indbetaling til pension. Det bliver interessant at følge, om den del af befolkningen der betaler topskat og kan påvirke deres indbetaling til pension, stadigvæk vælger den skattemæssige fordel ved at indbetale til pension, når udbetalingen med livrente kommer til at ske fra de bliver 75 år. Med andre ord, ønsker man stadigvæk at indbetale til pension, med den økonomiske gevinst det medføre, når pengene først kommer til udbetaling efter det 75 fyldte år? Den enkelte kan også foretage opsparing som ligger uden for de 3 søjler. Dette kan være i form af opsparing i eget hus, investering i egen virksomhed eller aktier. Denne opsparingsform, vil ikke blive berørt yderligere i opgaven. Nedenstående graf viser en oversigt over de forskellige søjler i det danske pensionssystem. Søjle 1 Søjle 2 Søjle 3 Offentligt administreret med krav om Privat administreret med krav om medlemskab Privat administreret med frivillig indbetaling medlemskab Målsætning Undgå fattigdom som pensionist. Dækningsgrad og opsparing. Fleksibilitet og opsparing. Metode Ens ydelse til alle, indkomstafhængig ydelse eller garanteret minimumspension. Obligatorisk opsparingsordning i relation til beskæftigelse. Individuel pensionsopsparing eller anden opsparing til pensionstilværelsen. Finansiering Skattefinansieret. Opsparingsbaseret. Opsparingsbaseret. Figur 8. Kilde : Større valgfrihed i pensionsopsparingen, Økonomi Beskæftigelses Finans og Skatteministeriet side

21 4.4 Sammenfatning Danmark var sammen med Tyskland, de første lande som fik et system, som skulle hjælpe ældre gennem deres pensionstilværelse.. Gennem tiden er pensionssystemet i Danmark blevet udbygget, til det vi kender i dag. Vi har i dag et pensionssystem som er opbygget af 3 søjler. Søjle 1 er folkepension, ATP og tjenestemandspensioner. Søjle 2 består både af arbejdsmarkedspensionerne som er led af en overenskomst og arbejdsmarkedspensioner som er led i en obligatorisk aftale mellem en virksomhed og et pensionsselskab. Her er der sket kraftig udbygning af især arbejdsmarkedspensionerne. Denne udbygning betyder at de samlede udbetalinger fra pensionsordninger efter 2030, vil være større end den samlet udbetaling fra folkepensionen. Baggrunden for at det har været så vigtigt, at få indbetalingen på arbejdsmarkedspensionerne, skal findes i den udfordring som samfundet har med øget antal ældre og større udgifter forbundet med denne udvikling. 5.0 Risikospredning ved 3 søjler Ideen med at dele pensionssystemet op i 3 søjler, er at lave en risikospredning, da de forskellige søjler er udsat for forskellig risiko. Søjle 1. som består af folkepensionen, ATP og tjenestemandspension er udsat for usikkerheden vedr. den fremtidige vækst i samfundet og befolkningssammensætning. Dertil ligger usikkerheden på størrelsen af den fremtidige folkepension, da det jo er afgørende på hvilken niveau de fremtidige generationer ønsker at finansier de fremtidige ydelser. For søjle 2 og 3 ligger risikoen på det fremtidige afkast. Med den større valgfrihed, er det nu muligt at have en investeringsprofil, som giver en forskellig risiko på den fremtidige forrentning. Vil forrentningen i fremtiden være meget lav eller endda negativ, kan det få stor betydning for den samlet opsparing. Derudover er søjle 2 og 3 også påvirket af den gennemsnitlige levealder. Hvis vi på sigt levere længere, vil det påvirke de årlige udbetalinger fra søjle 2 og søjle 3, som vil blive mindre da pensionsopsparingen skal udbetales over en længere årrække. Desuden er der ikke nogen garanti, for at man kan gå igennem sin arbejdstilværelse uden ledighed. Skulle der indtræffe ledighed, vil dette også kunne påvirke indbetalingen og derved opsparingen ved pensionstidspunktet. 21

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012 Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012 Program 1. Pensionssystemet og opsparingsformer 2. Hvordan kommer du videre? 3. Hvor stor bør pensionen være? 4. Resume

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013.

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013. Nr. 10 / Juli 2013 Alderspensionen fra PensionDanmark udgør for hver ny årgang af pensionister et stadigt større beløb og dermed også en voksende andel af den samlede pensionsindkomst. Fra 2012 til 2020

Læs mere

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1 DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION Dansk Aktionærforening V/ Carsten Holdum Maj 2012 side 1 AGENDA Finanskrise Nye vilkår for din pension Opsparing i et lavrentesamfund At få drømme og

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden ER DU SIKRET? Mette, 35 år Tænk fremad og på familien Der er nok at se til. Karriere, hjem, sport, fritid og børn. Det giver livet mening og indhold, men kræver sin kvinde og overskud til overblik. Hvornår

Læs mere

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen Agenda Skattereform 2012 Opsparingsmuligheder Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen SKATTEREFORM 2012 - - med fokus på pensionsområdet SKATTEREFORM 2012 Fokuspunkter : Skattelettelser via ændringer i

Læs mere

i forhold til pensionsopsparing

i forhold til pensionsopsparing Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

DANICA BALANCE NÅR PENSION SKAL VÆRE EN GOD INVESTERING, UDEN DU BEHØVER GØRE NOGET

DANICA BALANCE NÅR PENSION SKAL VÆRE EN GOD INVESTERING, UDEN DU BEHØVER GØRE NOGET DANICA BALANCE NÅR PENSION SKAL VÆRE EN GOD INVESTERING, UDEN DU BEHØVER GØRE NOGET 2 DANICABALANCE DANICA BALANCE 3 DANICA BALANCE Mange finder det svært at tage stilling til deres tilværelse som pensionist,

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder En bedre pensionsordning til dig For at sikre den bedste pensionsordning for alle medarbejdere i Midtconsult har vi valgt Nordea Liv & Pension som leverandør

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder En bedre pensionsordning til dig Quick Care indfører nu pensionsordning for alle medarbejdere. Vi har valgt Nordea Liv & Pension som leverandør af din pension.

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet

Social- og Integrationsministeriet Social- og Integrationsministeriet Høringssvar om Kommissionens Hvidbog om Pensioner 07.03.2012 har læst Kommissionens Hvidbog om pensioner med stor interesse. Vi bakker op om langt de fleste af hvidbogens

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Sådan får du mest i pension Få styr på din pension INDHOLD: Undgå en fattig alderdom...4 Kapitalpensionen og dens

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder En bedre pensionsordning til dig Ny pensionsleverandør I EG Koncernen har vi valgt Nordea Liv & Pension som pensionsleverandør fordi de opfylder vores høje

Læs mere

Det danske pensionssystem. - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit

Det danske pensionssystem. - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit Det danske pensionssystem - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit Januar 215 1 Det danske pensionssystem internationalt anerkendt, men ikke problemfrit Det danske pensionssystem bliver fremhævet

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Har du styr på pensionen?

Har du styr på pensionen? SÆRNUMMER, NOVEMBER 2014 VÆRDIFULD VIDEN OM ØKONOMI tema PENSION Har du styr på pensionen? statsautoriseret revisionsinteressentskab Telefon: + 45 57614540 E-mail: dan www.ecovis.dk Udskyd din pension

Læs mere

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 14 Offentligt J.nr. 2011-321-0019 Dato:25. april 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget L 80 - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, pensionsafkastbeskatningsloven,

Læs mere

Velkommen i Industriens Pension

Velkommen i Industriens Pension Velkommen i Industriens Pension 2014 Se, hvad du kan få udbetalt Du kan nemt få overblik over, hvor mange penge du kan få udbetalt fra os: > Se det på dit årlige pensionsoverblik. > Se det under log ind

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Verdens bedste pensionssystem - men kan det eksporteres?

Verdens bedste pensionssystem - men kan det eksporteres? Verdens bedste pensionssystem - men kan det eksporteres? Vicedirektør Carsten Andersen Forsikring & Pension 2 26 February 2013 De tre søjler i pensionssystemet Søjle I Søjle II Søjle III Folkepension ATP

Læs mere

assistance 8 timer DIN PENSION - få OvErblIk OvEr DINE muligheder

assistance 8 timer DIN PENSION - få OvErblIk OvEr DINE muligheder assistance 8 TIMER DIN PENSION - få overblik over dine muligheder 2 PENSIONSINFO Den rigtige pensionsordning til dig For at sikre den bedste pensionsordning for alle medarbejdere i Georg Jensen har vi

Læs mere

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Seniorrådgiverne ApS, Kignæsbakken 26, 3630 Jægerspris telefon 20 49 10 49 / senioranalyse@seniorraadgiverne.dk Indhold Formål med

Læs mere

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 3 Metode til Management Summary Struktur for Management Summary Management Summary starter

Læs mere

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2 DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE 31/21 13.08.2014 Er det en fordel at være medlem af Lægernes Pensionskasse? Kunne det være bedre for mig som læge at have en obligatorisk pensionsordning

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder Pensionsordning i Nordea Liv & Pension For at sikre den bedste pensionsordning for alle medarbejdere i TK Development har vi valgt Nordea Liv & Pension som

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Pensionsseminar 14. september 2010. PFA Soraarneq

Pensionsseminar 14. september 2010. PFA Soraarneq Pensionsseminar 14. september 2010 PFA Soraarneq Program PFA Soraarneq Pensionsaftalen mellem SSK og PFA Soraarneq Hvem er omfattet Hvad indbetales Sådan virker udbetalingerne Hvad sker ved fratrædelse

Læs mere

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden

Læs mere

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette

Læs mere

TILVALG & MULIGHEDER MERE SOM PENSIONIST? 2 MERE HVIS DU BLIVER INVALID? 2 MERE HVIS DU DØR? 3 MULIGHEDERNE I DIN PENSIONSORDNING 3

TILVALG & MULIGHEDER MERE SOM PENSIONIST? 2 MERE HVIS DU BLIVER INVALID? 2 MERE HVIS DU DØR? 3 MULIGHEDERNE I DIN PENSIONSORDNING 3 TILVALG & MULIGHEDER Er der stor forskel mellem din indtægt nu, og når du går på pension, skal du overveje at spare mere op. Det gælder også, hvis du vil have udbetalt mere, hvis du bliver invalid eller

Læs mere

Indhold. Side 1 af 65

Indhold. Side 1 af 65 Indhold 1. Indledning og problemformulering... 3 1.1 Indledning... 3 1.2 Problemformulering... 5 1.3 Struktur/afgrænsning og teori... 6 2. Pensionssystemet - med særlig fokus på folkepension iht. skattereformen....

Læs mere

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Informationsmøde Det handler om DIN pensionsordning i PKA PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Organisation PKA administrerer pensionsordninger for: Sygeplejersker Sundhedsfaglige (Kost- og Ernæringsfaglige,

Læs mere

Risikodeling i samspillet mellem offentlig og privat pension Ole Beier Sørensen, chefanalytiker, ATP

Risikodeling i samspillet mellem offentlig og privat pension Ole Beier Sørensen, chefanalytiker, ATP Risikodeling i samspillet mellem offentlig og privat pension Ole Beier Sørensen, chefanalytiker, ATP 29. januar 2015 Et af verdens bedste pensionssystemer Seks overordnede mål for pensionssystemet Fattigdomsbeskyttelse

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

Dine funktionærers firmapension. få overblik over jeres muligheder

Dine funktionærers firmapension. få overblik over jeres muligheder Dine funktionærers firmapension få overblik over jeres muligheder En bedre pensionsordning til dine medarbejdere For at sikre den bedste pensionsordning til alle medlemmerne i Grafisk Arbejdsgiverforening

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab?

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab? Status på kapitalpension/aldersforsikring Hvad gør dit pensionsselskab? Nordea Liv & Pension Spørgsmål Kan jeg betale skatten i 2014 på min kapitalpension på 37,3 procent? Kan jeg fortsat indbetale på

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde

Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde Weekendpension for dig der vil spare mere op Fugt kanten og fold kortet Aftale om Weekendpension Navn CPR-nr. Adresse Postnr. og by E-mail

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Med livrente og seler

Med livrente og seler Undersøgelse: Livrente Med livrente og seler Bliver I typisk gamle i din familie? Vil du gerne være sikker på, at der er penge på din pensionsopsparing hele livet også, hvis du bliver 100 år? Så skulle

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Guide. pension. MEST ud af din. sider. Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. pension. MEST ud af din. sider. Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få MEST ud af din pension 12 sider Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension Penge og pension INDHOLD I DETTE HÆFTE: Scor

Læs mere

DANICA LINK DIN AKTIVE PENSIONSOPSPARING. Danica Pension Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby. Telefon 70 11 25 25 Fax 45 14 96 16 www.danicapension.

DANICA LINK DIN AKTIVE PENSIONSOPSPARING. Danica Pension Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby. Telefon 70 11 25 25 Fax 45 14 96 16 www.danicapension. Danica Pension Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby DANICA LINK Telefon 70 11 25 25 Fax 45 14 96 16 www.danicapension.dk DIN AKTIVE PENSIONSOPSPARING Forsikringsselskabet Danica, Skadeforsikringsaktieselskab

Læs mere

Tvang og frihed i pensionssystemer

Tvang og frihed i pensionssystemer Tvang og frihed NFT i pensionssystemer 3/2004 Tvang og frihed i pensionssystemer af Michael Møller og Niels Chr. Nielsen Michael Møller Styrken ved det danske pensionssystem er, at det er et obligatorisk,

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab?

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab? Status på kapitalpension/aldersforsikring Hvad gør dit pensionsselskab? SEB Pension Spørgsmål Kan jeg betale skatten i 2014 på min kapitalpension på 37,3 procent? Kan jeg fortsat indbetale på aldersopsparingen

Læs mere

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu Pensionsguide - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu En pensions-opsparing med forsikring er et gode, som du giver dig selv og din familie Formålet er at sikre,

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg Pensionsmøde ved Annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvor længe skal du arbejde? Pension og efterløn Hvad kan du få? Sparer du nok op? Skal du samle dine pensioner? Hvad hvis du bliver

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvem indbetaler til pensionen? 3 Privat indbetaling (selvbetaler) 3 Arbejdsmarkedsbidrag 4 Fradrag som selvbetaler 4 Fradragsregler

Læs mere

Nye regler kræver eftersyn af din pension

Nye regler kræver eftersyn af din pension Nye regler kræver eftersyn af din pension Lige nu sker der sker der store ændringer i pensionernes vilkår, og det gør det til en særlig god idé at sende pensionen til eftersyn. Fra 1. januar træder ydermere

Læs mere

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du mere i pension 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Scor 500.000 mer 2 e i pension Skal du vælge det

Læs mere

ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner

ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner HVORFOR ER PENSIONSPLANLÆGNING VIGTIG? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til din

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE Her får du hjælp til at forstå de mange oplysninger i din pensionsmeddelelse. 54/15 23.12.2014 I denne pjece kan du se otte centrale spørgsmål, som medlemmerne

Læs mere

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2 VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 60/16 16.12.2014 Vejledning pensionsoversigt I. Pensionsmeddelelsen Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene vil

Læs mere

Ny efterløn regler og eksempler

Ny efterløn regler og eksempler Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem

Læs mere

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 17. december 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 SKATTEFRI FRAFLYTNING TIL FRANKRIG Den bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet om at kunne flytte skattefrit til Frankrig afdækker et

Læs mere

INFORMATION OM OMTEGNING

INFORMATION OM OMTEGNING INFORMATION OM OMTEGNING FORDELE VED NY ORDNING Din pensionsopsparing bliver forøget med en omtegningsbonus. ULEMPER VED NY ORDNING Pensionen vil med års mellemrum blive sat ned i den nye ordning, hvis

Læs mere

Design af pensionssystemer en finansiel synsvinkel

Design af pensionssystemer en finansiel synsvinkel Design af pensionssystemer en finansiel synsvinkel Temadag Torsdag den 9. marts 2006 Anders Grosen Erhvervsøkonomisk Institut Emner Den finansielle sektor: Overordnede langsigtede udviklingstendenser Det

Læs mere

Aldersforsikring. Spørgsmål og svar

Aldersforsikring. Spørgsmål og svar Aldersforsikring Spørgsmål og svar Hvad er en aldersforsikring? Aldersforsikring blev indført ved lov den 18. september 2012 med virkning fra den 1. januar 2013. Samtidig blev det ikke længere muligt at

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere