HD afhandling, Erhvervsøkonomiske institut. HD Finansiel rådgivning, 8 Semester

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HD afhandling, Erhvervsøkonomiske institut. HD Finansiel rådgivning, 8 Semester"

Transkript

1 1

2 HD afhandling, Erhvervsøkonomiske institut HD Finansiel rådgivning, 8 Semester Presset på det fremtidige pensionssystem. En analyse af pension i fremtiden. Forfatter : Jacob Modigh Vejleder: Torben Henning Nielsen 2

3 CBS Frederiksberg maj 2014 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Problemformulering Afgrænsning Kort historik om folkepensionen De 3 søjler i det danske pensionssystem Søjle Folkepension ATP Tjenestemandspension Søjle Opsparingsformer for søjle 2. indbetalinger Dækningsgrader Udviklingen i søjle Søjle Delkonklusion Risikospredning ved 3 søjler Økonomien ved det danske pensionssystem Delkonklusion Det fremtidige pensionssystem.24 3

4 6.1 Nye anbefalinger fra forskellige kommissioner Velfærdskommissionen og dens anbefalinger Delkonklusion Ændret skatteregler for pensionsopsparing Den fremtidige opsparing Konsekvens af livrentemodellen Afkast af opsparing Afgiften på kapitalpensionen Delkonklusion Pensionsselskabernes og kundernes investeringsmuligheder Delkonklusion Rentegarantier og solvensregler Renteudvikling Case Sampension Garantier under finanskrisen Anbefalinger om fremtidig investeringer Delkonklusion Konklusion Bilag.. 53 Litteraturliste.55 4

5 1.0 Indledning og sammenfatning En pensionsordning er en af de største investeringer man foretager i sit liv. Alligevel viser en undersøgelse lavet af ATP i 2012, at danskerne i gennemsnit, bruger en til to timer om året på deres pension. Det er overraskende når man kigger på alle livets økonomiske forhold, at befolkningen vælger at bruge så lidt tid på noget som har så stor betydning. Et spørgsmål om hvor mange penge man har de sidste år af sit liv, er ikke noget som danskerne bruger meget tid på at få overblik over. Dette til trods for at det danske pensionssystem er under forandring. De fremtidige pensionsudbetalinger vil i større grad end tidligere, komme fra arbejdsmarkedspensioner, privat tegnet pensionsordninger og i mindre grad fra det offentlige! At den fremtidige pensionsudbetaling går fra et rent skattefinansieret pensionssystem, til i langt højere grad at være styret af individuelle pensionsordninger, giver større indflydelse på den fremtidige pension og dermed også behov for at investere mere tid i sin pension. Pension er for mange et kompliceret område. Der er mange forhold man bør sætte sig ind i, når man har en pensionsopsparing. De fleste pensionsordninger som bliver oprettet i dag, bygger på en opsparingsdel og en forsikringsdel. Mange ser derved pensionsordninger, som en opsparing, man først kan bruge mange år frem i tiden, og forsikringer man aldrig håber man for brug for. Derved bliver pensioner et konfust område. Desuden sket der ofte store ændringer på pensionsområdet. Usikkerheden for at kunne overskue sin pensionsordning, blandet med usikkerhed om reglerne ændres, giver desværre en forstærkende effekt for usikkerheden omkring pension. Det betyder formentlig, at man ikke har lyst/overskud til at sætte sig ind i problemstillingerne på pensionsområdet, ikke mindst fordi de løbende er blevet justeret/ændret. Dette er selvfølgelig et stort problem, da pension har stor betydning for den enkelte. Pensionsordningen afgør niveauet for ens levestandart som pensionist og ligeledes har den stor betydning ved sygdom eller død inden pensionstidspunktet. Mange arbejdsmarkedspensionsordninger er derfor i dag, født med fast krav til indbetaling og forsikring. Når man træder ind i en pensionsordningen, er der allerede taget hånd om, hvilken forsikringsdækninger man skal have, samt hvor meget der skal indbetales til pension. Usikkerheden om man skal vælge den ene eller anden forsikring, eller hvorvidt man skal 5

6 indbetale til en pensionsordning, er allerede taget. Derved har man kunne fjerne, noget af den usikkerhed der er forbundet med pension. Ved at oprette pensionsordninger med forsikringer og opsparing, er en del af det sociale ansvar overgået fra samfundet til virksomhederne. Det er ikke længere ved sygdom, død eller pensionering kun det offentlige, der skal sikre den enkelte økonomisk, da virksomhederne hjælper med dette via pensionsordningen. 6

7 2.0 Problemformulering Med virkning fra 2012 har regeringen igen sat fradragsretten på rateforsikring ned. Denne gang er ændringen sat fra kr. til kr. Denne ændring betyder, at endnu flere danskere betaler ind til livsvarig pension i stedet for 10-årig ratepension. Det primære spørgsmål i opgaven vil være følgende. 1. Vil regeringen på sigt kunne bruge denne ændring af udbetalingsmåde, som påskud for at kunne udfase forsørgerpligten til pensionister fra det offentlige, som vi kender den i dag? Pensionssystemet er i dag opbygget af 3 søljer. Her taler man om søjle 1, som er den offentlige søjle, søjle 2 som er arbejdsmarkedspensionerne og søjle 3 som er de private pensioner. Hvis ovenstående spørgsmål bliver en realitet, kan det betyde at søjle 1 får langt mindre betydning end den har i dag og dermed at opsparing til fremtidens pension primært vil bestå af søjle 2 og søjler 3 2. Givet at søjle 1 mindsker sin betydning, vil jeg i dette projekt undersøge udviklingen i den fremtidige pensionsopsparing. Er det muligt for den næste generation, at sølje 2 og søjle 3 pensionerne kan sikre den fornødne opsparing hos de fremtidige pensionister i Danmark? For at kunne undersøge, hvorvidt det giver mening at tale om et pensionssystem, bestående af 2 søjler i stedet for 3 og derved udfasning af forsørgerpligten fra det offentlige, vil et samfund som har udfaset søjle 1, også skulle overveje, om kravene til pensionsselskaberne skal ændres i fremtiden, herunder hvordan pensionsselskaberne skal invester for at skabe det optimale afkast til deres kunder. 3. Skal der fortsat investeres i traditionelle placeringer med fast rente, eller vil det på sigt være mere optimalt for de fremtidige pensionister, at placere sin opsparing i markedsafkast produkter? 4. I forlængelse heraf skal det ligeledes vurderes, om fremtidens solvensregler for pensionskasser ligeledes understøtter ovenfor nævnte udvikling? 7

8 2.1 Afgrænsning Jeg vil i denne opgave begrænse mig til at kigge på forsørgerpligten i forbindelse med pension. Derved vil alle andre offentlige ydelser ud over folkepension og andre pensionsydelser, ikke blive behandlet i opgaven. Jeg vil ikke behandle anden form for pensionsopsparing i form af hus, opsparing i bank, egen virksomhed eller aktier. Jeg vil kun fokusere på udviklingen i Danmark, men vil evt. inddrage sammenligning fra andre lande, som har en sammensætning af pension, som det jeg forventer at Danmark bevæger sig hen imod. De modeller der er brugt i opgave, stammer fra Danica s rådgivningsværktøj. Jeg har i rådgivningsværktøjet indtastet data om alder, pensionsindbetaling samt løn. Jeg vil ikke i opgave redegøre for den matematiske udregning som ligger bag modellen, men udelukkende bruge facit som valid data. 8

9 3.0 Kort historik om folkepension Pensionssystemet går tilbage til de sidste århundrede. Allerede i 1891 kom den første lov om alderdomsunderstøttelse til værdige trængende uden for fattigvæsnet. Danmark var en af de første lande sammen med Tyskland, som indførte en offentlig alderspension ved lov. Her fik alle over 60 år i princippet afgang til alderspensionen, men der var dog nogle betingelser som skulle være opfyldt. I 1922 blev alderdomsunderstøttelsen afløst af en aldersrente som var et fast, indtægtsreguleret beløb, hvortil der var knyttet visse værdighedskrav. Aldersrenten var en særdeles beskeden ydelse, som blev ydet fra det 65. år, undtagelsesvis fra det fyldte 60. år. Aldersrenteloven kan i flere henseender betegnes som epokegørende. Almisseprincippet blev erstattet af et retsprincip, og aldersrenten blev finansieret over skatterne og ikke via tvungne arbejdsmarkedsbidrag til forsikringsordninger, som tilfældet var i de fleste europæiske lande. Endvidere blev loven fundamentet for den senere udvikling af alderdomsforsørgelsen i Danmark. Der er med tiden sket en forhøjelse af ydelserne og en stadig lempeligere indtægtsregulering, der gradvis har medført, at stort set alle danskere, som opfylder alderskravet, blev en del af ordningen. Sammenligner vi folkepensionen i Danmark med tilsvarende udbetaling fra andre lande i 1950érne, var der forskel på om udbetalingen var indtægtsafhængig eller om den var uafhængig af indtægten i den erhvervsdygtige alder. I internationale sammenligninger, skelner man mellem Beveridge- og Bismarck-modellerne. Systemer som det danske, med fast grundydelse, uden nogen form krav om forudgående betaling, ligger som en del af Beveridge-modellen. De lande som bruger en bidragsrelaterede ydelses i form af en forsikringsordning ligger som en del af Bismarck modellen. I mange lande udgør pensionssystemerne i dag en kombination af principperne i Beveridge- og Bismarck-modellerne. Kilde:t bæredygtigt pensionsystem af regeringen januar 2000 side 33. I 1956 valgte man i forbindelse med lovindgreb, at ændre betegnelsen aldersrenten til folkepensionen. Det efterfølgende år blev det ved lov vedtaget, at alle kunne oppebære folkepension, uanset modtagernes økonomiske forhold. I 1970 indførte man grundbeløbet som vi 9

10 kender det i dag. Grundbeløbet er en udbetaling til alle i befolkningen som opfyldte alderskravet. Desuden blev der indført pensionstillæg til dem som intet havde sparet op selv. Kilde: Gyldendals åbne encyklopædi om folkepension - denstoredanske.dk/samfund,_jura_og_politik/samfund/offentlig_social_forsorg/folkepension. Med virkning fra 2004, blev det muligt for den enkelte, at udskyde sin folkepension og derved modtage en procentvis forhøjelse af folkepensionen, for hvert år man havde udskudt sin folkepension. Med de nye regler blev man belønnet økonomisk, hvis man valgte at gå senere på pension. Der var allerede på dette tidspunkt, en interesse i af få befolkningen til at gå senere på pension! 4.0 De 3 søjler i det danske pensionssystem Den overordnede ide med at have et pensionssystem, er at sikre en indtægt til den enkelte, når vedkommende ikke længere selv er i stand til at oppebære en indtægt. Derved skal pensionssystemet, dels kunne hjælpe dem, som ikke selv har sparet op til deres alderdom og dels supplerer dem som har sparet op. Dette skal struktureres på en sådan måde, at individerne opnår en rimelig pensionsudbetaling og samtidig giver en sikkerhed for selve pensionsmodellen. Der skal således, ikke være stor forskel på den opsparing som den enkelte forventer og den han/hun ender med at få. 4.1 Søjle 1 Det danske pensionssystem bygger på 3 søjler. Den første søjle i pensionssystemet består af folkepensionen, ATP samt tjenestemandspensioner Folkepension Folkepensionen er en livslang pension, som er uafhængig af tidligere indtægt på arbejdsmarkedet. Uanset om man har været direktør eller ufaglært, vil man have ret til folkepensionen. Folkepensionen er den grundlæggende offentlige pension, der skal sikre alle der har været bosat i Danmark længe nok, en basal indkomst. Folkepensionens grundbeløb er i kr. om året før skat. Udover grundbeløbet kan folkepensionen bestå af pensionstillæg, 10

11 helbredstillæg samt ældrecheck. Formålet med folkepensionen, er at ligge en minimumsgrænse for hvor fattig man kan blive som pensionist i Danmark ATP Den anden udbetaling i denne søjle er ATP. ATP blev oprettet i 1964 som supplement til folkepensionen. Tanken var at sikre en højere grundlæggende pension. Fra begyndelsen var ATP omfattet alle på arbejdsmarkedet. Dette blev ændret i 1990 erne til også at omfatte folk på overførselsindkomster. ATP er bidragsdefineret og opsparingsbaseret pensionsordning. Det betyder at bidraget ikke er afhængig af indkomsten, men af beskæftigelsesomfang og bidragskategori. Bidragskategorien er overenskomstafhængig og det er ikke alle overenskomster, som betaler lige meget i bidrag. Udbetalingen fra ATP er på samme måde som folkepensionen livsvarig. Man kan godt diskutere om ATP er en ren søjle 1 pension. Da denne er bidragsdefineret, kan man godt argumentere for at den også har karakter af en søjle 2 pension. Kilde : Tjenestemandspension Den sidste udbetaling i søjle 1 er tjenestemandspension. Tjenestemandspensioner er en tilsagnspension finansieret via det offentlige system. Det vil sige at dens arbejdsgiver garanterer en procentdel af din løn, når du går på pension. En tjenestemandspension omfatter desuden forsikringsdækninger til børn og ægtefælle. Størrelsen af denne pension afhænger af antallet af år, som man har været ansat som tjenestemand. Når man kigger på de tjenestemænd som er ansat i det offentlige system, er disse ikke opsparingsbaseret, da de finansieres via de generelle skatter. Der findes dog også tjenestemandslignende ansættelser i det private. Her har arbejdsgiver på lige vilkår som det dem i det offentlige, garanteret en procentvis udbetaling af lønnen. Af virksomheder som tidligere har brugt denne tilsagnsordning, kan nævnes Shell, IBM og Kodak. Virksomhederne har selv kunne bestemme om de ville danne deres egen pensionskasse til disse tilsagnsordninger, eller ville få dem administreret via et pensionsselskab. De medarbejdere som var en del af disse ordninger, fik typiske de sidste år inden pensionstidspunktet, indbetalt store beløb på tilsagnet, for at virksomheden kunne leve op til deres tilsagn. Det betød de enkelte år store udgifter for den enkelte virksomhed, hvilket også er grunde til at disse næste ikke eksisterer i dag. Det kan diskuteres om disse pensioner ligger som del af søjle 1 eller søjle 2. For de tilsagnsordninger eller tjenestemandspensioner som ligger hos det private, bør man nok placere 11

12 disse i søjle 2. Kigger man på de offentlige ansatte tjenestemænd, er disse skattefinansieret og vil derfor skulle ligge i søjle 1. Generelt kan man sige om pensioner i søjle 1, at disse i langt de fleste tilfælde er offentlige administreret med krav om en eller anden form for medlemskab. Målsætningen er at undgå fattigdom via ens ydelse til alle, indkomstafhængig ydelse eller garanteret minimumspension. 4.2 Søjle 2 Søjle 2 er de pensioner danskerne har via deres arbejdsgiver. Ideen med pension i denne søjle, er at man ved pensionstilværelsen ikke oplevet for stor nedgang i indtægten. Det er de såkaldte arbejdsmarkedspensioner. Arbejdsmarkedspensioner er en del af den danske aftalebaseret arbejdsmarkedsmodel og dækker størstedelen af arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedspensionerne blev for mange først en realitet i Det var på dette tidspunkt at de første overenskomstforhandlinger mellem LO/DA fastsatte en indbetaling til pensionsopsparingen. Siden er aftalen om indbetalingen steget støt, hvilket har gjort at man i 2010 kom op på en pensionsindbetaling på 12 % af lønnen. Da forhandlingerne mellem LO/DA ca. dækker lønmodtager, berørte aftalen i 1993 en stor den af den erhvervsaktive del af befolkningen. Derfor var denne aftale vigtig for, at en større del af befolkningen kunne begynde at spare op til deres pension. LO/DA er ikke den eneste forbund i Danmark som er organiseret. Man har f.eks. DJØF og sygeplejersker, som har lavet en aftale vedr. opsparing til pension lang tid før LO/DA kom på banen. Allerede i 1993 da aftalen mellem LO og DA blev lavet, var pensionsindbetalingen for DJØF og Sygeplejerskerne allerede integreret som en fast og høj del af lønnen. 12

13 Figur 1. Som man kan se på grafen, var indbetalingen til DJØF og Sygeplejerskerne allerede i 1993 på henholdsvis ca. 12 og 16 % af lønnen. Det var derfor ikke aftalen mellem LO/DA som var den første aftale vedr. pension, men den havde stor betydning for pensionsopsparingen i Danmark, da den omfattede mange i sin overenskomst. Arbejdsmarkedspensioner består både som overenskomster mellem arbejdsmarkedets partner, samt som pensionsordninger aftalt mellem den enkelte virksomhed og dens medarbejdere. Ordningerne har gennem de sidste år set en betydelig udbygning, hvor der er sket yderligere valgfrihed men også en større indbetalingsprocent Opsparingsformer for søjle 2. indbetalinger Indbetaling til pensioner sker typisk ved 3 forskellige opsparingsformer. Man kan indbetale på alderspension. Denne opsparingsform er uden fradragsret, hvilket vil sige at indbetalingen sker efter skat. Man kan maksimalt indbetale kr. på alderspensionen om året. Når opsparing skal udbetales, sker det som en engangsudbetaling og der skal ikke betales nogen form for afgift eller skat ved udbetalingstidspunktet. Man kan vælge at spare op på en ratepension. Denne opsparingsform er med bortseelsesret og indbetalingen sker til pension før skat. At der er bortseelsesret, betyder at man ikke betaler skat ved indbetaling, men først når pengene kommer til udbetaling. 13

14 Udbetaling fra ratepension skal min. udgøre 10 år, men kan godt forlænges over flere år. Ønsker man derfor ved pensionstidspunktet en udbetaling over 15 eller 20 år, har man mulighed for dette. Udbetalingen kan maksimalt strækkes ud over 25 år efter pensionsudbetalingsalderen og maksimalt til det 85 fyldte år. Da vi fik ny regering, blev der sat loft for indbetalingen på ratepension. I 2014 er dette loft kr. Indbetaler man mere end kr. til sin pensionsordning og ønsker man ikke alderspension, skal indbetalingen ud over de kr. gå til en livrente. Livrenten starter typisk udbetaling samtidig med ratepensionen, men forsætter til den dag man dør. Mange af de personer, som går på pension i dag og de næste år, står i en situationen hvor indbetalingen til pension ikke har været en fast del gennem hele arbejdslivet og at indbetalingen de første mange år, har været med en begrænset indbetaling Dækningsgrader Når man taler størrelsen af pensionsudbetalingen i forhold til indtægten i den erhvervsdygtige alder, taler man ofte om dækningsgrader. Dækningsgraden fortæller hvor meget indtægten udgøre i pensionstilværelsen, i forhold til den erhvervsdygtige alder. Dækningsgraden for årene er illustreret i nedenstående figur. Figur 2 Pensionsudbetalingernes sammensætning og nettodækningsgrad ( ) Figur 2. forsikringogpension.dk/presse/statistik_og_analyse/sider/statistik_og_analyse.aspx 14

15 Som det fremgår af figuren 2, er der fra 1995 og frem til 2012 været et lille fald i udbetalingen fra søjle 1. Dette er kompenseret med en lille forhøjelse i udbetaling fra søjle 2 og 3. Dækningsgraden har i den målte periode været let faldende, illustreret i form af den grønne linje. Generelt ligger dækningsgraden på mellem 80% og 90% af indtægten i den erhvervsaktive alder, hvilket må siges at være en pæn dækningsgrad. De pensionister som er gået på pension de sidst år, har dog haft lidt mindre dækningsgrad, end tidligere. Det er selvfølgelig vigtigt at fald i dækningsgraden ikke er en trend, men et kortvarigt fænomen Udviklingen i søjle 2 Hvis udbetalingen fra søjle 1. ændres, vil der i fremtiden være en udfordring, da arbejdsmarkedspensionerne først har aftalt indbetaling på 12 % i Før 2010 har indbetalingen være mindre og er gradvist blevet til de 12 % som den ligger på nu. Det betyder derfor at pensionssystemet først vil være fuldt modnet fra ca Figur 3. Kilde: Indtil da, vil de dele af befolkningen som går på pension, ikke havde betalt gennem et helt arbejdsliv. Der vil derfor for disse pensionister, være et større behov for supplering fra det offentlige end der vil være efter Forhøjelsen i indbetalingen har stor betydning for fordeling af udbetaling fra henholdsvis arbejdsmarkedspensionerne og folkepensionen. Arbejdsmarkedspensionerne vil allerede i 2030 have større udbetalinger end udbetalingerne fra folkepensionen. 15

16 Figur 4. Kilde: Forsikring og pension, analyserapport, Fremtidens offentlige udgifter og finanspolitisk holdbarhed. Kigger vi på udviklingen i forholdet mellem den samlede pensionsudbetaling og folkepensionen fra i dag til år 2040, vil der ske en forskydning af disse to. Hvor udbetalingen fra den samlede pensionsordning i 2001 lå på ca. 10 mia., under folkepensionen, vil pensionsudbetalingerne i 2040 ligger på ca. 15 mia., over udbetaling fra folkepensionen. Grafen viser hvordan udviklingen af indbetalingsprocenten på arbejdsmarkedspensionerne, får stor betydning for størrelsen af de samlet pensionsudbetaling i fremtiden. De indbetalinger som kommer fra arbejdsmarkedspensionerne, bliver hovedsageligt indbetalt til livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Kigger man på udviklingen i opsparing fra 2001 frem til 2012 hos livsforsikringsselskaberne, viser figur 2, hvordan livsforsikringsselskaberne går fra en opsparing på ca mia. i 2001 til en opsparing på næsten 2000 mia. i Da arbejdsmarkedspensionerne hovedsagligt bliver administreret via liv og tværgående pensionskasser, må den positive udvikling i opsparingen hos livsforsikringsselskaberne tilskrives udviklingen af arbejdsmarkedspensionerne. 16

17 Pensionsformuen fordelt på de institutionelle investorer Figur 5. Kilde : forsikringogpension.dk/presse/statistik_og_analyse/statistik/pension/formuer/sider/pensionsformue_investor.aspx Grafen viser også en positiv udvikling af opsparing i de forskellige pengeinstitutter. Da pengeinstitutterne ikke administrerer arbejdsmarkedspensionerne skyldes denne udvikling øget privat opsparing. Den private opsparing ligger som den sidste søjle i pensionssystemet. Generelt kan man sige, at indbetalingerne til Søjle 2 er privat administreret. Der er krav om medlemskab for at lave indbetalinger via søjle 2. Målsætningen er at udbetalingerne fra søjle 2, skal sikre dækningsgrad via obligatoriske opsparingsordninger i relation til beskæftigelsen. 4.3 Søjle 3 Den 3. søjle i pensionssystemet består af den frivillige opsparing. De individuelle indbetalinger består både som erstatning for arbejdsmarkedspensioner, for dem der ikke er omfattet heraf og som supplement til arbejdsmarkedspensioner. For personer med arbejdsmarkedspensioner er den frivillige indbetaling et supplement. Arbejdsmarkedspensionerne vil for mange give en fornuftig dækningsgrad, men dem som føler behov for yderligere pension, kan spare op på disse ordninger. For personer som ikke er en del af arbejdsmarkedspensionerne, er de individuelle ordninger en erstatning af disse. Jo større indtægt man har i den arbejdsdygtige alder, jo større vil behovet for yderligere opsparing være. De private pensionsordninger er en klar omfordeling af forbrug mellem livets forskellige faser. Med indbetaling til pension, skal man derfor have viljen til at udskyde sit forbrug til et senere tidspunkt i livet. 17

18 Søjle 3 er privat administreret med frivillige indbetalinger. Målsætningen er, at indbetaling til denne pensionsform skal være fleksibel. Hvis du vælger at lave privat opsparing administreret via din arbejdsgiver, hvilket vil sige, at din arbejdsgiver indbetaler pengene til din pension for dig, vil indbetalingen være meget fleksibel, næsten uanset størrelsen af indbetalingen. Sker indbetalingen via egen overførsel til en pensionsordning, er man bundet af lidt flere regler omkring størrelsen af din indbetaling. Indbetaler man mere end kr. om året til en pensionsordning( hvor man selv foretager indbetalingen), vil man være bundet af en 10 års reglen. Det er derfor ofte det nemmeste at lave indbetalingen via sin arbejdsgiver, da man til enhver tid kan stoppe denne indbetaling igen. Figur 3 viser bruttopræmien, det vil sige indbetalingen til pension før skat. Siden 2001 er der sket en fordobling af indbetalingen, hvilket hovedsagligt er sket på pensioner via ansættelsesforhold. Størrelsen af indbetalingen er jf. figur 3 ikke steget så meget på de privattegnet pensionsordninger, men som vi så i figur 2, er størrelsen af opsparingen næsten fordoblet. Det må betyde, at der er flere unge som indbetaler til privat pension, som ikke er gået på pension endnu. Bruttopræmier i pensionsbranchen Figur 6. Kilde: /statistik.dk Kigger man historisk på, hvordan opsparingen ligger fordelt mellem dem, som kunne trække deres indbetaling fra i topskatten, og dem som har nøjes med at trække deres indbetaling fra i bundskatten, ligger der en klart større opsparing hos den del af befolkningen som kan modregne opsparingen i topskatten. Dette er illustreret i nedenstående graf. 18

19 Pensionsformuer i arbejdsgiveradministrerede og privattegnede ordninger (fordelt på skattesatser), 2013 Figur 7. Kilde Forsikring og Pension.forsikringogpension.dk/presse/Statistik_og_Analyse/statistik/pension/formuer/Sider/Pensionsformueriarbejdsgiveradministreredeogprivattegned eordninger(fordeltpåskattesatser).aspx Grafen illustrere hvordan fordelingen i opsparing er mellem dem, som betaler topskat af deres indkomst og dem som kan nøjes med at betale bundskat af deres indkomst. Grafen viser at den del af befolkningen som betaler topskat, har sparet mest op på deres pensioner. Det er ikke underligt at opsparingen er fordelt sådan, da man med nuværende skattemodel, får mest fradrag til pension, hvis man ligger i topskatten. For den del af befolkningen som ikke betaler topskat, er der en mindre økonomiske skattefordel. Det kan derfor for denne del af befolkningen, være et mere afgørende spørgsmål om at forbruge nu, kontra forbrug senere i livet. Hvis der ikke er nogen klar økonomisk fordel ved at vente, kan det gøre lysten mindre til at udskyde sit forbrug. Som skattesystemet er nu, vil det for dem som ikke betaler topskat, være et spørgsmål om at betale 38 % i skat af indtægten nu, eller betale 38 % i skat når pengene udbetales ved pensionstidspunktet. De kommer derfor til at betale samme beskatning ved pensionstidspunktet, som den beskatning de har nu. Man kan ikke læse ud af figuren, om de lavtlønnet betaler forholdsmæssigt det samme, som de højtlønnet, eller om de højtlønnet betaler forholdsmæssigt mere pga. øget økonomisk fordel ved 19

20 indbetaling til pension. Det bliver interessant at følge, om den del af befolkningen der betaler topskat og kan påvirke deres indbetaling til pension, stadigvæk vælger den skattemæssige fordel ved at indbetale til pension, når udbetalingen med livrente kommer til at ske fra de bliver 75 år. Med andre ord, ønsker man stadigvæk at indbetale til pension, med den økonomiske gevinst det medføre, når pengene først kommer til udbetaling efter det 75 fyldte år? Den enkelte kan også foretage opsparing som ligger uden for de 3 søjler. Dette kan være i form af opsparing i eget hus, investering i egen virksomhed eller aktier. Denne opsparingsform, vil ikke blive berørt yderligere i opgaven. Nedenstående graf viser en oversigt over de forskellige søjler i det danske pensionssystem. Søjle 1 Søjle 2 Søjle 3 Offentligt administreret med krav om Privat administreret med krav om medlemskab Privat administreret med frivillig indbetaling medlemskab Målsætning Undgå fattigdom som pensionist. Dækningsgrad og opsparing. Fleksibilitet og opsparing. Metode Ens ydelse til alle, indkomstafhængig ydelse eller garanteret minimumspension. Obligatorisk opsparingsordning i relation til beskæftigelse. Individuel pensionsopsparing eller anden opsparing til pensionstilværelsen. Finansiering Skattefinansieret. Opsparingsbaseret. Opsparingsbaseret. Figur 8. Kilde : Større valgfrihed i pensionsopsparingen, Økonomi Beskæftigelses Finans og Skatteministeriet side

21 4.4 Sammenfatning Danmark var sammen med Tyskland, de første lande som fik et system, som skulle hjælpe ældre gennem deres pensionstilværelse.. Gennem tiden er pensionssystemet i Danmark blevet udbygget, til det vi kender i dag. Vi har i dag et pensionssystem som er opbygget af 3 søjler. Søjle 1 er folkepension, ATP og tjenestemandspensioner. Søjle 2 består både af arbejdsmarkedspensionerne som er led af en overenskomst og arbejdsmarkedspensioner som er led i en obligatorisk aftale mellem en virksomhed og et pensionsselskab. Her er der sket kraftig udbygning af især arbejdsmarkedspensionerne. Denne udbygning betyder at de samlede udbetalinger fra pensionsordninger efter 2030, vil være større end den samlet udbetaling fra folkepensionen. Baggrunden for at det har været så vigtigt, at få indbetalingen på arbejdsmarkedspensionerne, skal findes i den udfordring som samfundet har med øget antal ældre og større udgifter forbundet med denne udvikling. 5.0 Risikospredning ved 3 søjler Ideen med at dele pensionssystemet op i 3 søjler, er at lave en risikospredning, da de forskellige søjler er udsat for forskellig risiko. Søjle 1. som består af folkepensionen, ATP og tjenestemandspension er udsat for usikkerheden vedr. den fremtidige vækst i samfundet og befolkningssammensætning. Dertil ligger usikkerheden på størrelsen af den fremtidige folkepension, da det jo er afgørende på hvilken niveau de fremtidige generationer ønsker at finansier de fremtidige ydelser. For søjle 2 og 3 ligger risikoen på det fremtidige afkast. Med den større valgfrihed, er det nu muligt at have en investeringsprofil, som giver en forskellig risiko på den fremtidige forrentning. Vil forrentningen i fremtiden være meget lav eller endda negativ, kan det få stor betydning for den samlet opsparing. Derudover er søjle 2 og 3 også påvirket af den gennemsnitlige levealder. Hvis vi på sigt levere længere, vil det påvirke de årlige udbetalinger fra søjle 2 og søjle 3, som vil blive mindre da pensionsopsparingen skal udbetales over en længere årrække. Desuden er der ikke nogen garanti, for at man kan gå igennem sin arbejdstilværelse uden ledighed. Skulle der indtræffe ledighed, vil dette også kunne påvirke indbetalingen og derved opsparingen ved pensionstidspunktet. 21

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 N O T A T Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 Fokus på pension Danske Regioner ønsker at sætte fokus på temaet pension ved at formulere en pensionspolitik. Pensionsområdet er i stigende grad

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

Konsekvenser af skattereformen for rådgivning og produktudvikling Administrerende direktør, Danica Pension Henrik Ramlau-Hansen 24.

Konsekvenser af skattereformen for rådgivning og produktudvikling Administrerende direktør, Danica Pension Henrik Ramlau-Hansen 24. Konsekvenser af skattereformen for rådgivning og produktudvikling Administrerende direktør, Danica Pension Henrik Ramlau-Hansen 24. november 2009 Konsekvenser for skatten Bundskatten sænkes 1,5 procentpoint

Læs mere

her rykt af Herrmann & Fisc øbenhavn. T , K Pensions A p r i l T E M A CVR-nr

her rykt af Herrmann & Fisc øbenhavn. T , K Pensions A p r i l T E M A CVR-nr Pensions April 2012 TEMA Tag stilling til din pension om op til ca. 67.000 kr. Beløbet kan udbetales skattefrit i perioden fra 2. april til 1. oktober 2012. Du skal derfor gøre op med dig selv, om du ønsker

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 20.05.2016 13/05 Lægernes Pension pensionskassen

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Skattereformen og din pension 2010

Skattereformen og din pension 2010 Skattereformen og din pension 2010 Få overblik over de nye regler Regeringens skattereform har betydning for din pensionsopsparing ikke alene i år, men også i fremtiden. Her kan du få et overblik over

Læs mere

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012 Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012 Program 1. Pensionssystemet og opsparingsformer 2. Hvordan kommer du videre? 3. Hvor stor bør pensionen være? 4. Resume

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Pensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad

Pensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad Seniormøde i HKKF Pensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad 2 Program Formuestruktur og formuerådgivning Kapitalpension Optimering af pensionstillæg Yderligere spørgsmål 3 Formuerådgivning Bolig

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet.

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet. Dokumentation vedr. HK s efterlønsberegner Notatet giver en beskrivelse af de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne foretaget på HK s efterlønsberegner. HK s efterlønsberegner er udviklet

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 24.03.2017 13/07 Lægernes Pension pensionskassen

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1 DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION Dansk Aktionærforening V/ Carsten Holdum Maj 2012 side 1 AGENDA Finanskrise Nye vilkår for din pension Opsparing i et lavrentesamfund At få drømme og

Læs mere

i forhold til pensionsopsparing

i forhold til pensionsopsparing Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken

Læs mere

Tidsbegrænset livrente

Tidsbegrænset livrente Tidsbegrænset livrente En tidsbegrænset (ophørende) livrente er en fradragsberettiget opsparing, der kan give dig en månedlig udbetaling, fra du går på pension og i en aftalt periode på mindst 10 år. Til

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

Forudsætninger for e-pensionstjek

Forudsætninger for e-pensionstjek Forudsætninger for e-pensionstjek Med e-pensionstjek vil SEB Pension give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

Supplerende pensionsopsparing

Supplerende pensionsopsparing Supplerende pensionsopsparing Anbefalinger og gode råd til, hvordan du sammensætter din supplerende pensionsopsparing Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Penge- og Pensionspanelet og bestående af:

Læs mere

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing?

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? 31.03.2009 SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? Der kan være rigtig mange gode argumenter for og imod at hæve sin SP-opsparing. Er man blandt dem, der har et reelt

Læs mere

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden ER DU SIKRET? Mette, 35 år Tænk fremad og på familien Der er nok at se til. Karriere, hjem, sport, fritid og børn. Det giver livet mening og indhold, men kræver sin kvinde og overskud til overblik. Hvornår

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november /Birgitte Christensen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 79 Offentligt J.nr. 2005-318-0450 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

DANICA BALANCE NÅR PENSION SKAL VÆRE EN GOD INVESTERING, UDEN DU BEHØVER GØRE NOGET

DANICA BALANCE NÅR PENSION SKAL VÆRE EN GOD INVESTERING, UDEN DU BEHØVER GØRE NOGET DANICA BALANCE NÅR PENSION SKAL VÆRE EN GOD INVESTERING, UDEN DU BEHØVER GØRE NOGET 2 DANICABALANCE DANICA BALANCE 3 DANICA BALANCE Mange finder det svært at tage stilling til deres tilværelse som pensionist,

Læs mere

Det danske pensionssystem i fugleperspektiv

Det danske pensionssystem i fugleperspektiv Det danske pensionssystem i fugleperspektiv Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus Universitet Pensionssystemer To primære opgaver: Indkomstsikring for alle ældre (minimumskrav) Forbrugsudglatning:

Læs mere

Vi holder åbent til kl. 21.00

Vi holder åbent til kl. 21.00 FOKUS Vi holder åbent til kl. 21.00 Sampension har udvidet sine åbningstider. Det betyder, at du kan ringe til os og få rådgivning om din pensionsordning helt frem til kl. 21.00 mandag til torsdag Hos

Læs mere

06-12-2013. Danske Regioners pensionspolitik

06-12-2013. Danske Regioners pensionspolitik 06-12-2013 Danske Regioners pensionspolitik 1. Fokus på pension Pensionsområdet er i stigende grad en væsentlig del af samfundsdebatten og et nødvendigt fokusområde for fremtidens velfærdssamfund. Som

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension Den Supplerende for førtidspensionister - få tilskud til en ekstra alderspension 1 Den Supplerende - en ordning der betaler sig Godt 60.000 førtidspensionister er tilmeldt den Supplerende. Det er der god

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

PENSION ER EN GAVE TIL DIG SELV. HVOR STOR SKAL DEN VÆRE? Her får du 8 gode tips til din pension.

PENSION ER EN GAVE TIL DIG SELV. HVOR STOR SKAL DEN VÆRE? Her får du 8 gode tips til din pension. PENSION ER EN GAVE TIL DIG SELV. HVOR STOR SKAL DEN VÆRE? Her får du 8 gode tips til din pension. Side 2 HAR DU SVÆRT VED AT GENNEMSKUE DIN PENSION? Side 3 8 TIPS OM PENSION Tip 1 - Tænk over din levealder...side

Læs mere

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010 Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder En bedre pensionsordning til dig For at sikre den bedste pensionsordning for alle medarbejdere i Midtconsult har vi valgt Nordea Liv & Pension som leverandør

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Guide: Sådan scorer du penge på kapitalpensionens død

Guide: Sådan scorer du penge på kapitalpensionens død Guide: Sådan scorer du penge på kapitalpensionens død Som plaster på såret for at aflive kapitalpensionen tilbyder staten i hele 2013 en skatterabat til opsparerne. Her bliver du klogere på, hvordan du

Læs mere

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2 DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE 31/21 13.08.2014 Er det en fordel at være medlem af Lægernes Pensionskasse? Kunne det være bedre for mig som læge at have en obligatorisk pensionsordning

Læs mere

Velkommen i Industriens Pension

Velkommen i Industriens Pension Velkommen i Industriens Pension 2014 Se, hvad du kan få udbetalt Du kan nemt få overblik over, hvor mange penge du kan få udbetalt fra os: > Se det på dit årlige pensionsoverblik. > Se det under log ind

Læs mere

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen Agenda Skattereform 2012 Opsparingsmuligheder Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen SKATTEREFORM 2012 - - med fokus på pensionsområdet SKATTEREFORM 2012 Fokuspunkter : Skattelettelser via ændringer i

Læs mere

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013.

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013. Nr. 10 / Juli 2013 Alderspensionen fra PensionDanmark udgør for hver ny årgang af pensionister et stadigt større beløb og dermed også en voksende andel af den samlede pensionsindkomst. Fra 2012 til 2020

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder En bedre pensionsordning til dig Quick Care indfører nu pensionsordning for alle medarbejdere. Vi har valgt Nordea Liv & Pension som leverandør af din pension.

Læs mere

Generelt om pension. v/annelise Rosenberg

Generelt om pension. v/annelise Rosenberg Generelt om pension v/annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvornår kan du gå på pension? Generelle regler for pension Din arbejdsmarkedspension/tjenestemandspension Folkepension, atp og

Læs mere

PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK

PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK DANMARK 1 PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK Folkepensionen er en bopælsbaseret, ikke-bidragspligtig og lovfæstet alderspension, der ydes til alle og finansieres over de almindelige skatter. Fuld folkepension

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene Pluspension hvis du vil have noget ekstra at gøre godt med, når du går på pension. En stor del af dit liv skal

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder En bedre pensionsordning til dig Ny pensionsleverandør I EG Koncernen har vi valgt Nordea Liv & Pension som pensionsleverandør fordi de opfylder vores høje

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 3 Metode til Management Summary Struktur for Management Summary Management Summary starter

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene Pluspension hvis du vil have noget ekstra at gøre godt med, når du går på pension. En stor del af dit liv skal

Læs mere

Valgmuligheder i pensionssystemet

Valgmuligheder i pensionssystemet Valgmuligheder i pensionssystemet Kundebehov og valgfrihed på pensionsområdet, Penge- og Pensionspanelets konference 30. oktober 2012. Adm. Direktør Per Bremer Rasmussen Forsikring & Pension Agenda 1.

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 14 Offentligt J.nr. 2011-321-0019 Dato:25. april 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget L 80 - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, pensionsafkastbeskatningsloven,

Læs mere

assistance 8 timer DIN PENSION - få OvErblIk OvEr DINE muligheder

assistance 8 timer DIN PENSION - få OvErblIk OvEr DINE muligheder assistance 8 TIMER DIN PENSION - få overblik over dine muligheder 2 PENSIONSINFO Den rigtige pensionsordning til dig For at sikre den bedste pensionsordning for alle medarbejdere i Georg Jensen har vi

Læs mere

Vejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension

Vejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension Vejledning pensionsoversigt 2015 20.05.2016 60/17 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/9 Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Seniorrådgiverne ApS, Kignæsbakken 26, 3630 Jægerspris telefon 20 49 10 49 / senioranalyse@seniorraadgiverne.dk Indhold Formål med

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Det er pålagt grønlandske arbejdsgiverne at trække grønlandsk A-skat af indbetalinger til

Det er pålagt grønlandske arbejdsgiverne at trække grønlandsk A-skat af indbetalinger til Om de nye grønlandske beskatningsregler for pensionsordninger i pensionsselskaber i ( 39 a i den grønlandske indkomstskattelov) 1 Hvad er de væsentligste ændringer i loven? Fra den 1. januar 2017 er der

Læs mere

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE

1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE 1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE 2 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING KORT FORTALT Vi tilbyder frem til

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE 07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE Høringssvar til Europa-Kommissionens GRØNBOG - Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa FTF har modtaget

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder Pensionsordning i Nordea Liv & Pension For at sikre den bedste pensionsordning for alle medarbejdere i TK Development har vi valgt Nordea Liv & Pension som

Læs mere

Dine fordele som medlem af Lægernes Pension

Dine fordele som medlem af Lægernes Pension Dine fordele som medlem af Lægernes Pension Lægernes Pension pensionskassen for læger 20.05.2016 31/24 Side 2/5 Er det en fordel at være medlem af Lægernes Pension? Kunne det være bedre for mig som læge

Læs mere

Indhold. 3. Depot 13. 6. Genkøb 18 6.1 Beregning af genkøbsværdi 18 6.2 Skat ved genkøb 18. 1. Forord 4

Indhold. 3. Depot 13. 6. Genkøb 18 6.1 Beregning af genkøbsværdi 18 6.2 Skat ved genkøb 18. 1. Forord 4 Indhold 1. Forord 4 2. Bonus 5 2.1 Hvad er bonus? 5 2.2 Generelt om bonusprognoser 5 2.3 Bonuskilder 6 2.4 Anvendelse af bonus i forsikringstiden 11 2.5 Anvendelse af bonus i udbetalingsperioden 11 3.

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere