DANMARKS RIGES GRUNDLOV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARKS RIGES GRUNDLOV"

Transkript

1 AA G GULO apitel 1 enne grundlov gælder for alle dele af anmarks ige. 2 egeringsformen er indskrænket-monarkisk. ongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler. 3 en lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. en udøvende magt er hos kongen. en dømmende magt er hos domstolene. 4 en evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. apitel 5 ongen kan ikke uden folketingets samtykke være regent i andre lande. 6 ongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke. 7 ongen er myndig, når han har fyldt sit 18. år. et samme gælder tronfølgeren. 8 orinden kongen tiltræder regeringen, afgiver han skriftligt i statsrådet en højtidlig forsikring om ubrødeligt at ville holde grundloven. Af forsikringsakten udstedes tvende ligelydende originaler, af hvilke den ene overgives folketinget for at opbevares i sammes arkiv, den anden nedlægges i rigsarkivet. an kongen som følge af fraværelse eller af andre grunde ikke umiddelbart ved tronskiftet afgive denne forsikring, føres regeringen, indtil dette sker, af statsrådet, medmindre anderledes ved lov bestemmes. Har kongen allerede som tronfølger afgivet denne forsikring, tiltræder han umiddelbart ved tronskiftet regeringen. 9 estemmelser angående regeringens førelse i tilfælde af kongens umyndighed, sygdom eller fraværelse fastsættes ved lov. r der ved tronledighed ingen tronfølger, vælger folketinget en konge og fastsætter den fremtidige arvefølge. 10 tatens ydelse til kongen bestemmes for hans regeringstid ved lov. ed denne fastsættes tillige, hvilke slotte og andre statsejendele der skal overlades kongen til brug. tatsydelsen kan ikke behæftes med gæld. 11 or medlemmer af det kongelige hus kan der bestemmes årpenge ved lov. Årpengene kan ikke uden folketinges samtykke nydes udenfor riget.

2 apitel 12 ongen har med de i denne grundlov fastsatte indskrænkninger den højeste myndighed over alle rigets anliggender og udøver denne gennem ministrene. 13 ongen er ansvarsfri; hans person er fredhellig. inistrene er ansvarlige for regeringens førelse; deres ansvarlighed bestemmes nærmere ved lov. 14 ongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre. Han bestemmer deres antal og forretningernes fordeling imellem dem. ongens underskrift under de lovgivningen og regeringen vedkommende beslutninger giver disse gyldighed, når den er ledsaget af en eller flere ministres underskrift. nhver minister, som har underskrevet, er ansvarlig for beslutningen. 15 ngen minister kan forblive i sit embede, efter at folketinget har udtalt sin mistillid til ham. dtaler folketinget sin mistillid til statsministeren, skal denne begære ministeriets afsked, medmindre nyvalg udskrives. t ministerium, som har fået et mistillidsvotum, eller som har begæret sin afsked, fungerer indtil et nyt ministerium er udnævnt. ungerende ministre kan i deres embede kun foretage sig, hvad der er til embedsforretningernes uforstyrrede førelse. U 16 inistrene kan af kongen eller folketinget tiltales for deres embedsførelse. igsretten påkender de mod ministrene for deres embedsførelse anlagte sager. 17 inistrene i forening udgør statsrådet, hvori tronfølgeren, når han er myndig, tager sæde. ongen fører forsædet undtagen i det i 8 nævnte tilfælde og i det tilfælde, hvor lovgivningsmagten i henhold til bestemmelsen i 9 måtte have tillagt statsrådet myndighed til at føre regeringen. statsrådet forhandles alle love og vigtige regeringsforanstaltninger. 18 r kongen forhindret i at holde statsråd, kan han lade sagen forhandle i et ministerråd. ette består af samtlige ministre under forsæde af statsministeren. nhver minister skal da afgive sit votum til protokollen og beslutning tages efter stemmeflerhed. tatsministeren forelægger den over forhandlingerne førte protokol for kongen, der bestemmer, om han umiddelbart vil bifalde ministerrådets indstilling eller lade sagen foredrage i statsrådet. 19 ongen handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender. Uden folketingets samtykke kan han dog ikke foretage nogen handling, der forøger eller indskrænker rigets område, eller indgå nogen forpligtigelse, til hvis opfyldelse folketingets medvirken er nødvendig, eller som iøvrigt er af større betydning. jheller kan kongen uden folketingets samtykke opsige nogen mellemfolkelig overenskomst, som er indgået med folketingets samtykke. ortset fra forsvar mod væbnet angreb på riget eller danske styrker kan kongen ikke uden folketingets samtykke anvende militære magtmidler mod nogen fremmed stat. oranstaltninger, som kongen måtte træffe i medfør af denne bestemmelse, skal straks forelægges folketinget. r folketinget ikke samlet, skal det uopholdeligt sammenkaldes til møde. olketinget vælger af sin midte et udenrigspolitisk nævn, med hvilket regeringen rådfører sig forud for enhver beslutning af større udenrigspolitisk rækkevidde. ærmere regler om det udenrigspolitiske nævn fastsættes ved lov. 20 eføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde. il vedtagelse af lovforslag herom kræves er flertal på fem sjettedele af folketingets medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke, men dog det til vedtagelse af almindlige lovforslag nødvendige flertal, og opretholder regeringen forslaget, forelægges det folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse efter de for folkeafstemninger i 42 fastsatte regler.

3 21 ongen kan for folketinget lade fremsætte forslag til love og andre beslutninger. 22 t af folketinget vedtaget lovforslag får lovkraft, når det senest 30 dage efter den endelige vedtagelse stadfæstes af kongen. ongen befaler lovens kundgørelse og drager omsorg for dens fuldbyrdelse. 23 særdeles påtrængende tilfælde kan kongen, når folketinget ikke kan samles, udstede foreløbige love, der dog ikke må stride mod grundloven og altid straks efter folketingets sammentræden skal forelægges dette til godkendelse eller forkastelse. 24 ongen kan benåde og give amnesti. inistrene kan han kun med folketingets samtykke benåde for de dem af rigsretten idømte straffe. 25 ongen meddeler dels umiddelbart, dels gennem vedkommende regeringsmyndigheder sådanne bevillinger og undtagelser fra lovene, som enten ifølge de før 5. juni 1849 gældende regler er i brug, eller hvortil hjemmel indeholdes i en siden den tid udgiven lov. 26 ongen har ret til at lade slå mønt i henhold til loven. 27 egler om ansættelse af tjenestemænd fastsættes ved lov. ngen kan ansættes som tjenestemand uden at have indfødsret. jenestemænd, som udnævnes af kongen afgiver en højtidelig forsikring om at ville holde grundloven. m afskedigelse, forflyttelse og pensionering af tjenestemænd fastsættes regler ved lov, jfr. dog herved 64. Uden deres samtykke kan de af kongen udnævnte tjenestemænd kun forflyttes, når de ikke derved lider tab i de med tjenestemandsstillingen forbundne indtægter, og der gives dem valget mellem sådan forflyttelse og afsked med pension efter de almindelige regler. O apitel 28 olketinget udgør een forsamling bestående af højst 179 medlemmer, hvoraf 2 medlemmer vælges på ærøerne og 2 i Grønland. 29 algret til folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og nået den i stk. 2. omhandlede valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort. et bestemmes ved lov, i hvilket omfang straf og understøttelse, der i lovgivningen betragtes som fattighjælp, medfører tab af valgret. algretsalderen er den, som har opnået flertal ved folkeafstemning i overensstemmelse med lov af 25. marts Ændring af den til enhver tid gældende valgretsalder kan ske ved lov. t af folketinget vedtaget forslag til en sådan lov kan først stadfæstes af kongen, når bestemmelsen om ændring af valgretsalderen i overensstemmelse med 42, stk. 5 har været undergivet en folkeafstemning, der ikke har medført bestemmelsens bortfald. 30 algbar til folketinget er enhver. som har valgret til dette, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af folketinget. jenestemænd, som vælges til medlemmer af folketinget, behøver ikke regeringens tilladelse til at modtage valget. 31 olketingets medlemmer vælges ved almindelige, direkte og hemmelige valg. e nærmere regler for valgrettens udøvelse gives ved valgloven, der til sikring af en ligelig repræsentation af de forskellige anskuelser blandt vælgerne fastsætter valgmåden, herunder hvorvidt forholdstalsvalgsmåden skal føres igennem i eller uden forbindelse med valg i enkeltmandskredse. ed den stedlige mandatfordeling skal der tages hensyn til indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed.

4 tk. 4. ed valgloven gives nærmere regler vedrørende valg af stedfortrædere og disses indtræden i folketinget samt angående fremgangsmåden i tilfælde, hvor omvalg måtte blive nødvendigt. tk. 5. ærlige regler om Grønlands repræsentation i folketinget kan gives ved lov. 32 olketingets medlemmer vælges for fire år. ongen kan til enhver tid udskrive nyvalg med den virkning, at de bestående folketingsmandater bortfalder, når nyvalg har fundet sted. fter udnævnelse af et nyt ministerium kan valg dog ikke udskrives, forinden statsministeren har fremstillet sig for folketringet. et påhviler statsministeren at foranledige, at nyvalg afholdes inden valgperiodens udløb. tk. 4. andaterne bortfalder i intet tilfælde, før nyvalg har fundet sted. tk. 5. er kan ved lov gives særlige regler om færøske og grønlandske folketingsmandaters ikrafttræden og ophør. tk. 6. ister et medlem af folketinget sin valgbarhed, bortfalder hans mandat. tk. 7. thvert nyt medlem afgiver, når hans valg er godkendt, en højtidelig forsikring om at ville holde grundloven. 33 olketinget afgør selv gyldigheden af sine medlemmers valg samt spørgsmål om, hvorvidt et medlem har mistet sin valgbarhed. 34 olketinget er ukrænkeligt. nhver, der antaster dets sikkerhed eller frihed, enhver, der udsteder eller adlyder nogen dertil sigtende befaling, gør sig skyldig i højforræderi. apitel 35 yvalgt folketing træder sammen kl. 12 den tolvte søgnedag efter valgdagen, dersom kongen ikke har indkaldt til møde forinden. traks efter prøvelsen af mandaterne sættes folketinget ved valg af formand og næstformand. 36 olketingsåret begynder den første tirsdag i oktober og varer til samme tirsdag det følgende år. å folketingsts første dag kl. 12 sammentræder medlemmerne til møde, hvor folketinget sættes påny. P 37 olketinget træder sammen på det sted, hvor regeringen har sit sæde. overordentlige tilfælde kan folketinget dog samles andetsteds i riget. 38 å det første møde i folketingsåret afgiver statsministeren en redegørelse for rigets almindelige stilling og de af regeringen påtænkteforanstaltninger. å grundlag af redegørelsen finder en almindelig forhandling sted. P P 39 olketingets formand indkalder folketinget til møde med angivelse af dagsorden. et påhviler formanden at indkalde til møde, når mindst to femtedele af folketingets medlemmer eller statsministeren skriftligt fremsætter begæring herom med angivelse af dagsorden. 40 inistrene har i embeds medfør adgang til folketinget og er berettigede til under forhandlingerne at forlange ordet, så ofte de vil, idet de iøvrigt iagttager forretningsordenen. temmeret udøver de kun, når de tillige er medlemmer af folketinget.

5 41 thvert medlem af folketinget er berettiget til at fremsætte forslag til love og andre beslutninger. t lovforslag kan ikke endeligt vedtages, forinden det tre gange har været forhandlet i folketinget. o femtedele af folketingets medlemmer kan overfor formanden begære, at tredie behandling tidligst finder sted tolv søgnedage efter forslagets vedtagelse ved anden behandling. egæringen skal være skriftlig og underskrevet af de deltagende medlemmer. Udsættelse kan dog ikke finde sted, forsåvidt angår forslag til finanslove, tillægsbevillingslove, midlertidige bevillingslove, statslånslove, love om meddelelse af indfødsret, love om ekspropriation, love om indirekte skatter samt i påtrængende tilfælde forslag til love, hvis ikrafttræden ikke kan udsættes af hensyn til lovens formål. tk. 4. ed nyvalg og ved folketingsårets udgang bortfalder alle forslag til love og andre beslutninger, der ikke forinden er endeligt vedtaget. 42 år et lovforslag er vedtaget af folketinget, kan en trediedel af folketingets medlemmer indenfor en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse overfor formanden begære folkeafstemning om lovforslaget. egæringen skal være skriftlig og underskrevet af de deltagende medlemmer. t lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, jfr. stk. 6, kan kun i det stk. 7 omhandlede tilfælde stadfæstes af kongen inden udløbet af den i stk. 1 nævnte frist, eller inden begæret folkeafstemning har fundet sted. år det er begæret folkeafstemning om et lovforslag, kan folketinget indenfor en frist af fem søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse beslutte, at forslaget skal bortfalde. tk. 4. ræffer folketinget ikke beslutning i henhold til stk. 3, skal meddelelse om, at lovforslaget skal prøves ved folkeafstemning, snarest tilstilles statsministen, der derefter lader lovforslaget bekendtgøre med meddelelse om, at folkeafstemning vil finde sted. olkeafstemningen iværksættes efter statsministerens nærmere bestemmelse tidligst tolv og senest atten søgnedage efter bekendtgørelsen. tk. 5. ed folkeafstemningen stemmes for og imod lovforslaget. il lovforslagets bortfald kræves, at et flertal af de i afstemningen deltagende folketingsvælgere, dog mindst 30 procent af samtlige stemmeberettigede, har stemt mod lovforslaget. tk. 6. orslag til finanslove, tillægsbevillingslove, midlertidge bevillingslove, statslånslove, normeringslove, lønnings- og pensionslove, love om meddelelse af indfødsret, love om ekspropriation, love om direkte og indirekte skatter, samt love til gennemførelse af bestående traktatsmæssige forpligtigelser kan ikke undergives folkeafstemning. et samme gælder forslag til de i Par.Par. 8, 9, 10 og 11 omhandlede love såvel som de i 19 nævnte beslutninger, der måtte være i lovs form, medmindre det for disse sidste ved særlig lov bestemmes, at sådan afstemning skal finde sted. or grundlovsændringer gælder reglerne i 88. tk. 7. særdeles påtrængende tilfælde kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, stadfæstes af kongen straks efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom. åfremt en trediedel af folketingets medlemmer efter de i stk. 1 omhandlede regler begærer folkeafstemning om lovforslaget eller den stadfæstede lov, afholdes sådan folkeafstemning efter foranstående regler. orkastes loven ved folkeafstemningen, kundgøres dette af statsministeren uden unødigt ophold og senest fjorten dage efter folkeafstemningens afholdelse. ra kundgørelsesdagen er loven bortfaldet. tk. 8. ærmere regler om folkeafstemning, herunder i hvilket omfang folkeafstemning skal finde sted på ærøerne og i Grønland fastsættes ved lov. 43 ngen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; ejheller kan noget mandskab udskrives eller noget statslån optages uden ifølge lov. O 44 ngen udlænding kan få indfødsret uden ved lov. m udlændinges adgang til at blive ejere af fast ejendom fastsættes regler ved lov. 45 orslag til finanslov for det kommende finansår skal fremsættes for folketinget senest fire måneder før finansårets begyndelse. an behandlingen af finanslovforslaget for det kommende finansår ikke

6 forventes tilendebragt inden finansårets begyndelse, skal forslag til en midlertidig bevillingslov fremsættes for folketinget. 46 orinden finansloven eller en midlertidig bevillingslov er vedtaget af folketinget, må skatterne ikke opkræves. ngen udgift må afholdes uden hjemmel i den af folketinget vedtagne finanslov eller i en af folketinget vedtaget tillægsbevillingslov eller midlertidig bevillingslov. 47 tatsregnskabet skal fremlægges for folketinget senest seks måneder efter finansårets udløb. olketinget vælger et antal revisorer. isse gennemgår det årlige statsregnskab og påser, at samtlige statens indtægter er opført deri, og at ingen udgift er afholdt uden hjemmel i finansloven eller anden bevillingslov. e kan fordre sig alle fornødne oplysninger og aktstykker meddelt. e nærmere regler for revisorernes antal og virksomhed fastsættes ved lov. tatsregnskabet med revisorernes bemærkninger forelægges folketinget til beslutning. 48 olketinget fastsætter selv sin forretningsorden, der indeholder de nærmere bestemmelser vedrørende forretningsgang og ordenens opretholdelse. 49 olketingets møder er offentlige. ormanden eller det i forretningsordenen bestemte antal medlemmer eller en minister kan dog forlange, at alle uvedkommende fjernes, hvorpå det uden forhandling afgøres, om sagen skal forhandles i et offentligt eller lukket møde. 50 olketinget kan kun tage beslutning, når over halvdelen af medlemmerne er tilstede og deltager i afstemningen. 51 olketinget kan nedsætte kommissioner af sine medlemmer til at undersøge almenvigtige sager. ommissionerne er berettigede til at fordre skriftlige eller mundtlige oplysninger såvel af private som af offentlige mundigheder. 52 olketingets valg af medlemmer til kommissioner og hverv sker efter forholdstal. A 53 thvert medlem af folketinget kan med dettes samtykke bringe ethvert offentligt anliggende under forhandling og derom æske ministrenes forklaring. 54 ndragender kan kun overgives til folketinget ved et af dettes medlemmer. 55 ed lov bestemmes, at folketinget vælger en eller to personer, der ikke er medlemmer af folketinget, til at have indseende med statens civile og militære forvaltning. 56 olketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere. 57 ntet medlem af folketinget kan uden dettes samtykke tiltales eller underkastes fængsling af nogen art, med mindre han er grebet på fersk gerning. or sine ytringer i folketinget kan intet af dets medlemmer uden folketingets samtykke drages til ansvar udenfor samme. 58 olketingets medlemmer oppebærer et vederlag, hvis størrelse fastsættes ved valgloven. apitel 59 igsretten består af indtil 15 af de efter embedsalder ældste ordentlige medlemmer af rigets øverste domstol og et tilsvarende antal af folketinget efter forholdstal for 6 år valgte medlemmer. or hver af de valgte vælges en eller flere stedfortrædere. olketingets medlemmer kan ikke vælges til eller virke som medlemmer af rigsretten. an i et enkelt tilfælde nogle af den øverste domstols medlemmer ikke deltage i sagens behandling og påkendelse, fratræder et

7 tilsvarende antal af de af folketinget sidst valgte rigsretmedlemmer. etten vælger selv sin formand af sin midte. r sag rejst ved rigsretten, beholder de af folketinget valgte medlemmer deres sæde i retten for denne sags vedkommende, selvom det tidsrum, for hvilket de er valgt udløber. tk. 4. ærmere regler om rigsretten fastsættes ved lov. 60 igsretten påkender de af kongen eller folketinget mod ministrene anlagte sager. or rigsretten kan kongen med folketingets samtykke lade også andre tiltale for forbrydelser, som han finder særdeles farlige for staten. 61 en dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved lov. ærdomstole med dømmende myndighed kan ikke nedsættes. 62 etsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen. egler herom fastsættes ved lov. 63 omstolene er berettigede til at påkende ethvert spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser. en, der vil rejse sådant spørgsmål, kan dog ikke ved at bringe sagen for domstolene unddrage sig fra foreløbig at efterkomme øvrighedens befaling. åkendelse af spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser kan ved lov henlægges til en eller flere forvaltningsdomstole, hvis afgørelse dog skal kunne prøves ved rigets øverste domstol. e nærmere regler herom fastsættes ved lov. P 64 ommerne har i deres kald alene at rette sig efter loven. e kan ikke afsættes uden ved dom, ejheller forflyttes mod deres ønske, uden for de tilfælde, hvor en omordning af domstolene fidner sted. og kan den dommer der er fyldt sit 65. år, afskediges, men uden tab af indtægter indtil det tidspunkt, til hvilket han skulle være afskediget på grund af alder. 65 retsplejen gennemføres offentlighed og mundtlighed i videst muligt omfang. strafferetsplejen skal lægmænd medvirke. et fastsættes ved lov, i hvilke sager og under hvilke former denne medvirken skal finde sted, herunder i hvilke sager nævninge skal medvirke. apitel 66 olkekirkens forfatning ordnes ved lov. 67 orgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden. 68 ngen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse en den, som er hans egen. 69 e fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov. 70 ngen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt. apitel 71 en personlige frihed er ukrænkelig. ngen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse.

8 rihedsberøvelse kan kun finde sted med hjemmel i loven. nhver der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Hvis den anholdte ikke straks sættes på fri fod, skal dommeren ved en af grunde ledsaget kendelse, der afsiges snarest muligt og senest inden tre dage, afgøre, om han skal fængsles, og hvis han kan løslades mod sikkerhed, bestemmes dennes art og størrelse. enne bestemmelse kan for Grønlands vedkommende fraviges ved lov, forsåvidt dette efter de stedlige forhold må anses for påkrævet. tk. 4. en kendelse, som dommeren afsiger, kan af vedkommende straks særskilt indbringes for højere ret. tk. 5. ngen kan underkastes varetægtsfængsel for en forseelse, som kun kan medføre straf af bøde eller hæfte. tk. 6. denfor strafferetsplejen skal lovligheden af en frihedsberøvelse, der ikke er besluttet i en dømmende myndighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på begæring af den, der er berøvet sin frihed, eller den, der handler på hans vegne, forelægges de almindelige domstole eller anden dømmende myndighed til prøvelse. tk. 7. ehandlingen af de i stk. 6. nævnte personer undergives et af folketinget valgt tilsyn, hvortil de pågældende skal have adgang til at rette henvendelse. A thvert spørgsmål om ekspropriationsaktens lovlighed og erstatningens størrelse kan ved lov henlægges til domstole oprettet i dette øjemed. 75 il fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for at arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse. en, der ikke kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtigelser, som loven herom byder. U 72 oligen er ukrænkelig. Husundersøgelser, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtaglse, alene ske efter en retskendelse. 73 jendomsretten er ukrænkelig. ngen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. et kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning. år et lovforslag vedrørende ekspropriationen af ejendom er vedtaget, kan en trediedel af folketingets medlemmer indenfor en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig stadfæstelse, når nyvalg til folketinget har fundet sted, og forslaget påny er vedtaget af det derefter sammentrædende folketing. 74 lle indskrænkninger i den fri og lige adgang til erhverv, som ikke er begrundede i det almene vel, skal hæves ved lov. A 76 lle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. orældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen. 77 nhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres. 78 orgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed. oreninger, der virker eller søger at opnå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkene, bliver at opløse ved dom. ngen forening kan opløses ved en regeringsforanstaltning. og kan en forening foreløbig forbydes, men der skal da straks anlægges sag imod den til dens opløsning.

9 tk. 4. ager om opløsning af politiske foreninger skal uden særlig tilladelse kunne indbringes for rigets øverste domstol. tk. 5. pløsningens retsvirkninger fastsættes nærmere ved lov. O 79 orgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overvære. orsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred. 80 ed opløb må den væbnede magt, når den ikke angribes, kun skride ind, efter at mængden tre gange i kongens og lovens navn forgæves er opfordret til at skilles. 81 nhver våbenfør mand er forpligtiget til med sin person at bidrage til fædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser, som loven foreskriver. 82 ommunernes ret til under statens tilsyn selvstændigt at styre deres anliggender ordnes ved lov. 83 nhver i lovgivningen til adel, titel og rang knyttet forret er afskaffet. 84 ntet len, stamhus, fideikommisgods eller andet familiefideikommis kan for fremtiden oprettes. 85 or forsvarsmagten er de i 71, 78 og 79 givne bestemmelser kun anvendelige med de indskrænkninger, der følger af de militære loves forskrifter. apitel X 86 algretsalderen til de kommunale råd og menighedsrådene er den for valg til folketinget til enhver tid gældende. or ærøernes og Grønlands vedkommende fastsættes valgretsalderen til de kommunale råd og menighedsrådene ved lov eller i henhold til lov. 87 slandske statsborgere, der i medfør af loven om ophævelse af dansk-islandsk forbundslov m.m. nyder lige ret med danske statsborgere, bevarer de i grundloven hjemlede rettigheder, der er knyttede til dansk indfødsret. apitel X 88 edtager folketinget et forslag til en ny grundlovsbestemmelse, og regeringen vil fremme sagen, udskrives nyvalg til folketinget. edtages forslaget i uændret skikkelse af det efter valget følgende folketing, bliver det inden et halvt år efter den endelige vedtagelse at forelægge folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse ved direkte afstemning. e nærmere regler for denne afstemning fastsættes ved lov. Har et flertal af de i afstemningen deltagende og mindst 40 pct. af samtlige stemmeberettigede afgivet deres stemme for folketingets beslutning, og stadfæstes denne af kongen, er den grundlov. apitel X 89 enne grundlov træder i kraft straks. og vedbliver den i henhold til anmarks iges Grundlov af 5. juni 1915 med ændringer af 10 september 1920 senest valgte rigsdag at bestå, indtil nyvalg har fundet sted i overensstemmelse med reglerne i apitel. ndtil nyvalg har fundet sted, forbliver de i anmarks iges Grundlov af 5. juni 1915 med ændringer af 10. september 1920 for rigsdagen fastsatte bestemmelser i kraft.

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt:

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt: www.per-olof.dk email til Per-Olof Johansson Blog En ærlig Grundlov Per-Olof Johansson [Læserbrev trykt i Jyllands-Posten 19.9.1969], på Internet her: En ærlig Grundlov Hjulpet af nutidens teknik har jeg

Læs mere

Danmarks Riges Grundlov (Grundloven) (* 1)

Danmarks Riges Grundlov (Grundloven) (* 1) Den fulde tekst Danmarks Riges Grundlov (Grundloven) (* 1) Vi Frederik den Niende, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og

Læs mere

DANMARKS RIGES GRUNDLOV

DANMARKS RIGES GRUNDLOV DANMARKS RIGES GRUNDLOV Lov nr. 169 af 5. Juni 1953 DANMARKS RIGES GRUNDLOV af 1953 underskrives som sine forgængere i 1849 og 1915 af den samlede regering ved en højtidelig akt i statsråd 5. juni. Til

Læs mere

DANMARKS RIGES GRUNDLOV AF 5. JUNI 1953

DANMARKS RIGES GRUNDLOV AF 5. JUNI 1953 DANMARKS RIGES GRUNDLOV AF 5. JUNI 1953 Kapitel I 1 Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige. 2 Regeringsformen er indskrænketmonarkisk. Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i

Læs mere

Da nm a r ks r iges gru ndlov

Da nm a r ks r iges gru ndlov Danmarks riges grundlov DANMARKS RIGES GRUNDLOV AF 5. juni 1953 TRONFØLGELOV AF 27. MARTS 1953 Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 Udgivet af Folketinget 2009 Layout: Bysted A/S Tryk: Schultz Grafisk

Læs mere

Min grundlov GRUNDLOVEN MED FORKLARINGER

Min grundlov GRUNDLOVEN MED FORKLARINGER Min grundlov GRUNDLOVEN MED FORKLARINGER bes, at enhver arbejdsduelig borger ing eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse. r betrygger hans tilværelse., der stemmer med deres overbevisning,

Læs mere

GRUNDLOVEN PÅ LETDANSK

GRUNDLOVEN PÅ LETDANSK GRUNDLOVEN PÅ LETDANSK GRUNDLOVEN PÅ LETDANSK Grundloven til debat Af Ivar Hansen, Folketingets formand Mange har sagt, at den danske grundlov er svær at læse. Den blev senest ændret i 1953 men mere end

Læs mere

FORFATNINGSKOMMISSIONEN

FORFATNINGSKOMMISSIONEN BETÆNKNING AFGIVET AF FORFATNINGSKOMMISSIONEN AF 1946 J. H. SCHULTZ A/S UNIVERSITETS-BOGTRYKKERI KØBENHAVN 1953 INDHOLD Indledning 6 Forslag til Danmarks Riges Grundlov 15 Bemærkninger til forslaget 28

Læs mere

5.1 I Bornholms Regionskommune vælges ved direkte valg 24 delegerede.

5.1 I Bornholms Regionskommune vælges ved direkte valg 24 delegerede. 1.0 NAVN 1.1 Selskabets navn er Bornholms Brand A.m.b.a. 2.0 HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er Bornholms Regionskommune. 3.0 FORMÅL 3.1 Selskabets primære formål er at eje aktier i Bornholms Brandforsikring

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Herved bekendtgøres lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 936 af 27. december 1991, 2 i lov nr. 386 af 20. maj

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

Ordinær generalforsamling 2009. Gældende regler. Forslag til ændringer. Side 1 af 5. Vedtægt for Ålsgårde Kystsikringslag

Ordinær generalforsamling 2009. Gældende regler. Forslag til ændringer. Side 1 af 5. Vedtægt for Ålsgårde Kystsikringslag Vedtægt for Kystsikringslaget - Ålsgårde Boderne Ellekilde (Vedtaget 14-08-2000, godkendt 14.08.2001). 1. Kystsikringslagets dannelse Ålsgårde kystsikringslag er oprettet i henhold til lov nr. 235 af 12.

Læs mere

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007 Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er SKANDERBORG SVØMMEKLUB (SKS) og hjemstedet er Skanderborg Kommune. 2 Formål Klubbens formål er at fremme

Læs mere

Foreningen af Sygehusmaskinmestre i Danmark

Foreningen af Sygehusmaskinmestre i Danmark Foreningen af Sygehusmaskinmestre i Danmark Vedtægter 2012 2 Således vedtaget på ordinær generalforsamling i Brædstrup den 11. oktober1989. Således tekstmæssig (sprogmæssig) revideret og vedtaget på ordinær

Læs mere

Kolonihave - vedtægt for et haveområde i Herning Kommune

Kolonihave - vedtægt for et haveområde i Herning Kommune Kolonihave - vedtægt for et haveområde i Herning Kommune Formål og virke 1. Foreningen har til formål at administrere og forvalte det til kolonihaveformål udlagte areal i overensstemmelse med de bestemmelser,

Læs mere

Vedtægter. for SKANDERBORG SVØMMEKLUB

Vedtægter. for SKANDERBORG SVØMMEKLUB Vedtægter for SKANDERBORG SVØMMEKLUB Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling Den 24. marts 2003 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er SKANDERBORG SVØMMEKLUB (SKS) og hjemstedet er Skanderborg Kommune.

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

Vedtægt for BMGB Tuse Næs CVR 30674677

Vedtægt for BMGB Tuse Næs CVR 30674677 Vedtægt for BMGB Tuse Næs CVR 30674677 Indhold: 1 Foreningens navn og formål 2 Optagelse, udmeldelse, sletning og eksklusion af medlemmer. 3 Kontingent. 4 Ordinær generalforsamling. 5 Ekstraordinær generalforsamling.

Læs mere

VEDTÆGTER for Grundejerforeningen Aaben-en-Thor. 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Aaben-en-Thor. Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune.

VEDTÆGTER for Grundejerforeningen Aaben-en-Thor. 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Aaben-en-Thor. Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune. VEDTÆGTER for Grundejerforeningen Aaben-en-Thor 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Aaben-en-Thor. Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune. 2. Foreningens formål er at varetage grundejernes nuværende

Læs mere

Vedtægter "Grundejerforeningen Skovsgården"

Vedtægter Grundejerforeningen Skovsgården Vedtægter "Grundejerforeningen Skovsgården" 3.1 Grundejerforeningens formål er at varetage medlemmernes nuværende og fremtidige fælles interesser af enhver art - som grundejere - i forbindelse med de under

Læs mere

1. Navn 2. Formål 3. Medlemmer

1. Navn 2. Formål 3. Medlemmer 1. Navn Stk. 1: Foreningens navn er "Grundejerforeningen Vingeager", dens hjemsted Glostrup kommune. Stk. 2: Foreningens vedtægter vil være at godkende af kommunalbestyrelsen for Glostrup kommune, ligesom

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP VEDTÆGTER. for GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP VEDTÆGTER. for GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP VEDTÆGTER for GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP 1 2 3 1.1 1.2 2.1 2.2 2.3 3.1 Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP. Dens hjemsted er Næstved Kommune. Foreningens formål er i nøje overensstemmelse

Læs mere

Vedtægt for Ålsgårde Kystsikringslag

Vedtægt for Ålsgårde Kystsikringslag Vedtægt for Ålsgårde Kystsikringslag 1. Kystsikringslagets dannelse. Ålsgårde kystsikringslag er oprettet i henhold til lov nr. 235 af 12. juni 1922 (ændret ved lov nr. 108 af 5. marts 1988 og senere ændringer)

Læs mere

Godkendt på bestyrelsesmøde 12-09-2013. Vedtægter for DTU... Klubbens navn er DTU... Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet,...

Godkendt på bestyrelsesmøde 12-09-2013. Vedtægter for DTU... Klubbens navn er DTU... Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet,... STANDARDVEDTÆGTER (De med understreget og kursiv skrevne bestemmelser kan normalt ikke fraviges. Det er ikke tilladt at indføre paragraffer, der annullerer disse) Godkendt på bestyrelsesmøde 12-09-2013

Læs mere

Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse

Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse Indholdsfortegnelse Formål med forretningsordenen... 1 Konstituering af bestyrelsen... 1 Formands- og næstformandsposten... 1 Kassereren... 2 Sekretæren... 2 Øvrige

Læs mere

Vedtægter for DTU Dancing

Vedtægter for DTU Dancing Vedtægter for DTU Dancing 1.Foreningens navn og hjemsted Klubbens navn er DTU Dancing Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet, 2800 Kongens Lyngby, Lyngby-Taarbæk Kommune. 2. Foreningens formål

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

VEDTÆGTER. for ENERGIMIDT NET A/S

VEDTÆGTER. for ENERGIMIDT NET A/S VEDTÆGTER for ENERGIMIDT NET A/S CVR-nr. 28 33 18 78 18. juni 2015 SELSKABETS NAVN OG FORMÅL Selskabets navn er EnergiMidt Net A/S. 1 Selskabets binavne er EnergiMidt Net Vest A/S, ELRO Net A/S og ELRO

Læs mere

Parkbebyggelsen SØNDERSØHAVEN. Vedtægter

Parkbebyggelsen SØNDERSØHAVEN. Vedtægter Parkbebyggelsen SØNDERSØHAVEN Vedtægter 13.06.1984 VEDTÆGTER for Grundejerforeningen Søndersøhaven Dalsø Park, 3500 Værløse. INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Foreningens navn... 1 2. Foreningens hjemsted...

Læs mere

Vedtægter for GRUNDEJERFORENINGEN ELSTED ØST

Vedtægter for GRUNDEJERFORENINGEN ELSTED ØST Vedtægter for GRUNDEJERFORENINGEN ELSTED ØST Navn, hjemsted og formål. 1 Forenings navn er Grundejerforeningen Elsted Øst. 2 Foreningens hjemsted er Århus kommune under Århus ret, der er foreningens værneting.

Læs mere

5. Ejerforhold og hæftelse 5.1 Virksomhedens kunder og forbrugere har ingen ejerandel i virksomheden eller dens formue.

5. Ejerforhold og hæftelse 5.1 Virksomhedens kunder og forbrugere har ingen ejerandel i virksomheden eller dens formue. Vedtægter Indhold 1. Virksomhedens navn... 2 2. Virksomhedens hjemsted... 2 3. Organisationsform... 2 4. Virksomhedens formål... 2 5. Ejerforhold og hæftelse... 2 6. Kunder og forbrugere... 2 7. Repræsentantskab...

Læs mere

Vedtægter. Hjemsted og formål

Vedtægter. Hjemsted og formål -1- Vedtægter for den selvejende institution Frijsendal Friskole Hjemsted og formål 1 Frijsendal Friskole er en selvejende og uafhængig uddannelsesinstitution med hjemsted i Favrskov kommune. Skolen er

Læs mere

Side 1 af 6 UDDRAG AF Ministeriet for Grønlands lovbekendtgørelse nr. 99 af 21. marts 1984 Ajourført med ændringer til og med 12. juni 1996. Kapitel 7 Fuldbyrdelse af domme m.v. A. Civile sager 1. Tvangsfuldbyrdelse

Læs mere

Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål

Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Kirkegade 55, 6700 Esbjerg. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Boligforening. Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ

Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ 1. Foreningens navn og hjemsted. 1.1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Rødtjørnvej

Læs mere

EDR Københavns Afdeling

EDR Københavns Afdeling Vedtægter for EDR Københavns Afdeling Vedtaget på Generalforsamling den 15.april 2013 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Navn 1 Side 1 Hjemsted 2 Side 1 Formål 3 Side 1 Kapitel 2 Medlemmer 4 Side 2 Optagelse

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN SOMMERHUSBYEN HOUSTRUP

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN SOMMERHUSBYEN HOUSTRUP VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN SOMMERHUSBYEN HOUSTRUP Indholdsfortegnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1. Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 2. Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 3.

Læs mere

for den selvejende institution Herning Krisecenter for voldsramte kvinder 1. Herning Krisecenter er en selvejende institution med hjemsted

for den selvejende institution Herning Krisecenter for voldsramte kvinder 1. Herning Krisecenter er en selvejende institution med hjemsted Vedtægter for den selvejende institution Herning Krisecenter for voldsramte kvinder 1. Herning Krisecenter er en selvejende institution med hjemsted i Herning. I henhold til 109-110 i lov om social service

Læs mere

AROS FORSIKRING gensidigt forsikringsselskab

AROS FORSIKRING gensidigt forsikringsselskab VEDTÆGTER FOR AROS FORSIKRING gensidigt forsikringsselskab Hovedkontor: Viby Ringvej 4, 8260 Viby J. CVR-nummer 35 99 27 15 2 Navn, hjemsted og formål 1. Selskabets navn er Aros Forsikring gensidigt forsikringsselskab.

Læs mere

Vedtægter Foreningen af forsikringstagere i Thisted Forsikring f.m.b.a. CVR-nr.: 31 00 75 18

Vedtægter Foreningen af forsikringstagere i Thisted Forsikring f.m.b.a. CVR-nr.: 31 00 75 18 Vedtægter Foreningen af forsikringstagere i Thisted Forsikring f.m.b.a. CVR-nr.: 31 00 75 18 Vedtægter Foreningen af forsikringstagere i Thisted Forsikring f.m.b.a. Side 1 af 7 1 Navn og hjemsted Foreningens

Læs mere

Vedtægter for Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk.

Vedtægter for Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk. Vedtægter for Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk. 1. Foreningens navn. Foreningens navn er: Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk (L.F.D.B.). Foreningens formål er at arbejde for fælles regler

Læs mere

Grundejerforeningen MUNKERISPARKEN

Grundejerforeningen MUNKERISPARKEN Foreningens navn er "Grundejerforeningen MUNKERISPARKEN". Foreningens hjemsted er Rudersdal Kommune under Hørsholm ret, der er foreningens værneting. 1 2 3 Grundejerforeningens formål er at varetage medlemmernes

Læs mere

-1- UDKAST. til Vedtægter. for den selvejende institution Kværkeby friskole. Hjemsted og formål

-1- UDKAST. til Vedtægter. for den selvejende institution Kværkeby friskole. Hjemsted og formål -1- UDKAST til Vedtægter for den selvejende institution Kværkeby friskole Hjemsted og formål 1 Kværkeby friskole er en selvejende og uafhængig uddannelsesinstitution med hjemsted i Ringsted kommune. Skolen

Læs mere

Vedtægter for Skive Søsports Havn

Vedtægter for Skive Søsports Havn Vedtægter for Skive Søsports Havn Vedtægter for Skive Søsports Havn 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Skive Søsports Havn. Foreningens hjemsted er Skive kommune. Foreningens adresse er

Læs mere

Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken

Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken Introduktion Valg til organisationsbestyrelsen sker hvert år på boligorganisationens repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47

V E D T Æ G T E R. for. RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47 V E D T Æ G T E R for RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47 1. Navn 1.1. Selskabets navn er RTX Telecom A/S. 1.2. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene: RTX Research A/S (RTX Telecom A/S)

Læs mere

Vedtægter for Vejle Fredericia Landboforening

Vedtægter for Vejle Fredericia Landboforening Vedtægter for Vejle Fredericia Landboforening 1 Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Vejle-Fredericia Landboforening. Sekretariats-adresse: LandbrugetsHus, Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens Formål 2 Foreningens

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg

Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Cama-kollegierne Svendborg. Stk. 2. Boligorganisationen

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HJARBÆK FJORD GOLF KLUB

VEDTÆGTER FOR HJARBÆK FJORD GOLF KLUB VEDTÆGTER FOR HJARBÆK FJORD GOLF KLUB 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Hjarbæk Fjord Golf Klub. Klubben er stiftet den 3. juni 1991, og golfanlægget er åbnet den 8. august 1992. Golfklubben har hjemsted

Læs mere

Vedtægter for Tommerup Taekwondo Klub (TTK)

Vedtægter for Tommerup Taekwondo Klub (TTK) Vedtægter for Tommerup Taekwondo Klub (TTK) Navn 1 Klubbens navn er Tommerup Taekwondo Klub. Klubbens hjemsted er Ny Assens Kommune. Formål 2 Klubbens formål er at træne Taekwondo i henhold til Dansk Taekwondo

Læs mere

VEDTÆGTER FOR KØBENHAVNS ANDELSKASSE

VEDTÆGTER FOR KØBENHAVNS ANDELSKASSE VEDTÆGTER FOR KØBENHAVNS ANDELSKASSE Navn, hjemsted og formål 1. Andelskassens navn er KØBENHAVNS ANDELSKASSE. Dens hjemsted er Storkøbenhavn. Andelskassen driver tillige virksomhed under navnet Andelskassen

Læs mere

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune.

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde 27-09- 2010 TILSYNET Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Statsforvaltningen Midtjylland godkendte ved brev af 16. april 2007, at Syddjurs

Læs mere

1 Foreningsnavn, hjemsted og logo.

1 Foreningsnavn, hjemsted og logo. 1 Foreningsnavn, hjemsted og logo. Stk. 1 Foreningens navn er Roskilde Amerikaner Bil Club (Roskilde ABC). Stk. 2 Foreningen er hjemmehørende i Roskilde kommune. Stk. 3 Klubbens officielle mærker er: Rundt

Læs mere

BIRKERØD PRIVATSKOLE VEDTÆGTER

BIRKERØD PRIVATSKOLE VEDTÆGTER BIRKERØD PRIVATSKOLE VEDTÆGTER 1 HJEMSTED OG FORMÅL Stk. 1 Birkerød Privatskole (binavn: Rudersdal Privatskole) - grundlagt 1920 - er en uafhængig selvejende institution med virksomhed fra adressen Birkevej

Læs mere

Vedtægter. for. Dansk Fodbolddommer-Union

Vedtægter. for. Dansk Fodbolddommer-Union Vedtægter for Dansk Fodbolddommer-Union Indholdsfortegnelse 1.: Almindelige bestemmelser 2.: DFU s organer 3.: Delegeretmøde 4.: Bestyrelsen 5.: Formandsmøder 6.: Udvalg 7.: Forholdet til andre organisationer

Læs mere

Vedtægter for. Grundejerforeningen Norddal omfattende Mellemager, Hallingager, Grøftager og Dalager i Faaborg Midtfyn Kommune

Vedtægter for. Grundejerforeningen Norddal omfattende Mellemager, Hallingager, Grøftager og Dalager i Faaborg Midtfyn Kommune Vedtægter for Grundejerforeningen Norddal omfattende Mellemager, Hallingager, Grøftager og Dalager i Faaborg Midtfyn Kommune Vedtægter for Gr undejerforeningen Norddal omfattende Mellemager, Hallingager,

Læs mere

Klubbens Love & Vedtægter

Klubbens Love & Vedtægter Klubbens Love & Vedtægter 1 Foreningens navn og hjemsted: Foreningens navn er Dart Odense. Dens hjemsted er Odense kommune. 2 Foreningens formål: Foreningens formål er at dyrke dartspil, samt at udbrede

Læs mere

VEDTÆGTER FOR Rubjerg Vandværk A.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR Rubjerg Vandværk A.m.b.a. VEDTÆGTER FOR Rubjerg Vandværk A.m.b.a. 1 Selskabet er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Rubjerg Vandværk A.m.b.a. Selskabet har hjemsted i Hjørring Kommune. formål 2 Selskabets formål

Læs mere

Vedtægter for Slagelse Boligselskab

Vedtægter for Slagelse Boligselskab Vedtægter for Slagelse Boligselskab Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Slagelse Boligselskab. stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted i Slagelse kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DET DANSKE HEDESELSKAB

VEDTÆGTER FOR DET DANSKE HEDESELSKAB VEDTÆGTER FOR DET DANSKE HEDESELSKAB VEDTÆGTER FOR DET DANSKE HEDESELSKAB 3 1. NAVNE OG HJEMSTED Den selvejende institutions navn er Det danske Hedeselskab. Det danske Hedeselskab ( Hedeselskabet ) er

Læs mere

VEDTÆGTER. for AALBORG BOLDSPILKLUB A/S 1.0. NAVN

VEDTÆGTER. for AALBORG BOLDSPILKLUB A/S 1.0. NAVN VEDTÆGTER for AALBORG BOLDSPILKLUB A/S 1.0. NAVN 1.1. Selskabets navn er Aalborg Boldspilklub A/S med bifirmanavne AaB A/S (Aalborg Boldspilklub A/S); Aalborg BK A/S (Aalborg Boldspilklub A/S); AaB Håndbold

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen Silkevænget

Vedtægter for grundejerforeningen Silkevænget Vedtægter for grundejerforeningen Silkevænget Navn, medlemmer og formål 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Silkevænget og dens område omfatter de arealer og parceller som er angivet på vedlagte

Læs mere

1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens hjemsted er Randers Kommune.

1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens hjemsted er Randers Kommune. Hornbæk Sportsforening Randers Stiftet den 15. juli 1945 VEDTÆGTER FOR HORNBÆK SPORTSFORENING Overvænget 25 8900 Randers 1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens

Læs mere

Vedtægter For den selvejende institution Rudolf Steiner-Skolen i Århus CVR-nummer 45942619.

Vedtægter For den selvejende institution Rudolf Steiner-Skolen i Århus CVR-nummer 45942619. Vedtægter For den selvejende institution Rudolf Steiner-Skolen i Århus CVR-nummer 45942619. 1. Skolens navn, hjemsted og status Rudolf Steiner-Skolen i Århus, Strandvejen 102, 8000 Århus C er en uafhængig,

Læs mere

Vedtægter. for. Bolværkets grundejerforening

Vedtægter. for. Bolværkets grundejerforening Hillerød den 23. marts 2010 BOLVÆRKETS GRUNDEJERFORENING 3400 HILLERØD Vedtægter for Bolværkets grundejerforening Indholdsfortegnelse: 1. Foreningens område. 2. Medlemsret og - pligt. 3. Formål. 4. Hæftelser.

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Århus, den 10. december 2008 Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Introduktion Valg til bestyrelsen sker hvert år på boligkontorets repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst 2 år.

Læs mere

Maj 2011. Vedtægter. for. Greve Vandværk A.m.b.a. Stiftet 1934. Håndværkerbyen 1 2670 Greve Tlf. 43 90 81 00 gv@grevevand.dk

Maj 2011. Vedtægter. for. Greve Vandværk A.m.b.a. Stiftet 1934. Håndværkerbyen 1 2670 Greve Tlf. 43 90 81 00 gv@grevevand.dk Maj 2011 Vedtægter for Greve Vandværk A.m.b.a. Stiftet 1934 Håndværkerbyen 1 2670 Greve Tlf. 43 90 81 00 gv@grevevand.dk Indholdsfortegnelse Paragraffer side 1. Navn og hjemsted... 2 2. Formål... 2 3.

Læs mere

Fyns Svæveflyveklub - Love

Fyns Svæveflyveklub - Love Fyns Svæveflyveklub - Love NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL: 1. Klubbens navn er FYNS SVÆVEFLYVEKLUB. 2. Klubbens hjemsted er Broby Kommune. Klubbens postadresse er formandens adresse. 3. Klubben er direkte eller

Læs mere

F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B

F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B 1 Organisationsbestyrelsens ansvar Organisationsbestyrelsen har den overordnede ledelse af Boligforeningen 3B og dens afdelinger

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. LBK nr 8 af 03/01/2007 (Gældende) Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel

Læs mere

Vedtægter for. grundejerforeningen. Engmosen

Vedtægter for. grundejerforeningen. Engmosen Vedtægter for grundejerforeningen Engmosen Vedtægter for grundejerforeningen Engmosen 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Engmosen. Dens hjemsted er Næstved kommune. Foreningens vedtægter vil være

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP 1 VEDTÆGTER for GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP 1.1 Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP. 1.2 Foreningens hjemsted er Næstved Kommune 2 2.1 Foreningens formål er i nøje overensstemmelse med lokalplan

Læs mere

Grundejerforeningen Krybily Vest

Grundejerforeningen Krybily Vest NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Krybily Vest Foreningens hjemsted er Fredericia Kommune under Fredericia Ret, der er foreningens værneting. 2 Grundejerforeningens formål

Læs mere

LOKAL FORSIKRING G/S CVR nr. 68 50 98 15 Holsted Park 15, 4700 Næstved VEDTÆGTER FOR

LOKAL FORSIKRING G/S CVR nr. 68 50 98 15 Holsted Park 15, 4700 Næstved VEDTÆGTER FOR LOKAL FORSIKRING G/S CVR nr. 68 50 98 15 Holsted Park 15, 4700 Næstved VEDTÆGTER FOR LOKAL FORSIKRING G/S 1. Selskabets navn 1.1 Selskabets navn er Lokal Forsikring G/S. 1.2 Selskabet har følgende binavne

Læs mere

EDR Københavns Afdeling

EDR Københavns Afdeling Vedtægter for EDR Københavns Afdeling Vedtaget på Generalforsamling den 10. marts 2008 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Navn 1 Side 1 Hjemsted 2 Side 1 Formål 3 Side 1 Kapitel 2 Medlemmer 4 Side 2 Optagelse

Læs mere

Vedtægter for Østjyllands Sportsløbehjul Klub

Vedtægter for Østjyllands Sportsløbehjul Klub Vedtægter for Østjyllands Sportsløbehjul Klub 1. Navn og hjemsted Stk. 1.2.Klubbens navn er Østjyllands Sportsløbehjul Klub. Stk. 1.1 Klubbens hjemmeside er www.run4you.dk/dsk_g/dsk_g.html Stk. 2. Klubbens

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Lovbekendtgørelse nr. 419 af 1. maj 2007 Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Herved bekendtgøres lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jfr. lovbekendtgørelse

Læs mere

Vedtægter Hansted Golfklub

Vedtægter Hansted Golfklub 1 Klubbens navn er Hansted Golfklub og dens hjemsted er i Horsens Kommune. Det er klubbens formål at skabe gode muligheder for at medlemmerne kan dyrke golf, og med udgangspunkt i fællesskabet og det sociale

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SØNDERLEV VANDVÆRK A.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR SØNDERLEV VANDVÆRK A.m.b.a. VEDTÆGTER FOR SØNDERLEV VANDVÆRK A.m.b.a. 1 Selskabet, der er stiftet den 1/1-2009, er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Sønderlev Vandværk A.m.b.a. Selskabet har hjemsted i Hjørring

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN. Navn, hjemsted og formål. 1. Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN.

V E D T Æ G T E R. for GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN. Navn, hjemsted og formål. 1. Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN. Side 1 af 6 V E D T Æ G T E R for GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN Navn, hjemsted og formål 1. Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN. 2. Foreningens hjemsted er Lejre kommune under Roskilde

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HELSINGE RIDEKLUB

VEDTÆGTER FOR HELSINGE RIDEKLUB VEDTÆGTER FOR HELSINGE RIDEKLUB 1. Klubbens navn er Helsinge Rideklub. Klubbens forkortelse er HSK Klubbens hjemsted er Gribskov kommune. 2. Klubbens formål er: - at fremme interessen for ridesporten.

Læs mere

Foreningens hjemsted er Århus kommune under Retten i Århus, der er foreningens værneting.

Foreningens hjemsted er Århus kommune under Retten i Århus, der er foreningens værneting. Navn, hjemsted og formål Foreningens navn er Grundejerforeningen Kirkeager. Foreningens hjemsted er Århus kommune under Retten i Århus, der er foreningens værneting. Stk. 2 - Foreningens stedlige område

Læs mere

Vedtægter boligforeningen aab

Vedtægter boligforeningen aab Vedtægter boligforeningen aab Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen AAB, almen boligorganisation med begrænset ansvar. Boligforeningen er grundlagt den 12.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ANDELSVANDVÆRKET HELLE VEST A.M.B.A. - 1 -

VEDTÆGTER FOR ANDELSVANDVÆRKET HELLE VEST A.M.B.A. - 1 - VEDTÆGTER FOR ANDELSVANDVÆRKET HELLE VEST A.M.B.A. - 1 - navn og hjemsted 1 Selskabets navn er Andelsvandværket Helle Vest A.m.b.a. Selskabet er stiftet den 22. februar 2011 ved omdannelse af Andelsvandværket

Læs mere

Vedtægter. Foreningen Den mobile Retshjælp. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er Den mobile Retshjælp.

Vedtægter. Foreningen Den mobile Retshjælp. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er Den mobile Retshjælp. Vedtægter Foreningen Den mobile Retshjælp 1. Foreningens navn, hjemsted og formål Foreningens navn er Den mobile Retshjælp. Foreningens hjemsted er Aarhus Kommune. Foreningens formål er, at drive en retshjælpsordning

Læs mere

Flemming Efterskole Gymnastikforening

Flemming Efterskole Gymnastikforening Flemming Efterskole Gymnastikforening 1 Foreningen Flemming Efterskole Gymnastikforening er stiftet d. 9/12 2014 med hjemsted i Hedensted Kommune. Foreningen er tilsluttet GymDanmark under Danmarks Idræts-Forbund

Læs mere

Vedtægter. for Gulvsektionen under Dansk Byggeri

Vedtægter. for Gulvsektionen under Dansk Byggeri Maj 2015 Vedtægter for Gulvsektionen under Dansk Byggeri 1 / 8 Indhold 1 Navn og hjemsted 2 Formål 3 Medlemsforhold 4 Ophør 5 Medlemmets forpligtelser 6 Eksklusion 7 Generalforsamling 8 Bestyrelsen 9 Regnskab

Læs mere

VEDTÆGTER FOR AGERBÆK VANDVÆRK a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR AGERBÆK VANDVÆRK a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR AGERBÆK VANDVÆRK a.m.b.a. Selskabet er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Agerbæk Vandværk A.m.b.a. Selskabet har hjemsted i Varde Kommune. 1 formål 2 Selskabets formål er

Læs mere

VEDTÆGTER FOR NDR. HVAM VANDVÆRK a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR NDR. HVAM VANDVÆRK a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR NDR. HVAM VANDVÆRK a.m.b.a. Selskabet er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Ndr. Hvam Vandværk A.m.b.a. Selskabet har hjemsted i Silkeborg Kommune. 1 formål 2 Selskabets

Læs mere

oktober 2002 Det Udenrigspolitiske Nævn, Folketinget

oktober 2002 Det Udenrigspolitiske Nævn, Folketinget oktober 2002 Det Udenrigspolitiske Nævn, Folketinget Det Udenrigspolitiske Nævns nedsættelse og sammensætning Det Udenrigspolitiske Nævn nedsættes i henhold til 19, stk. 3, i Danmarks Riges Grundlov. Nævnets

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

- - Grundejerforeningen Ville Heise

- - Grundejerforeningen Ville Heise - - Grundejerforeningen Ville Heise Afskrift af vedtægter Advokat Lone Refshammer Toldbodgade 37A, 1253 København K., Tlf. 3314 1438, Fax 3314 1944, Giro 766 9259 VEDTÆGTER for Grundejerforeningen Ville

Læs mere

Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse Repræsentantskabet. Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune

Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse Repræsentantskabet. Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Stk. 2. Organisationen

Læs mere

Vedtægter for Rollespilsforeningen Dragon Factory Vedtaget på generelforsamling d. 19/9 2009.

Vedtægter for Rollespilsforeningen Dragon Factory Vedtaget på generelforsamling d. 19/9 2009. Vedtægter for Rollespilsforeningen Dragon Factory Vedtaget på generelforsamling d. 19/9 2009. 1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er DragonFactory, og foreningens hjemsted er Ballerup Kommune. Foreningen

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN TANDSBUSK

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN TANDSBUSK Nyrevideret udgave februar 2014 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN TANDSBUSK Teksten i 2 Foreningen sørger for drift og vedligeholdelse af fællesantenneanlægget er fjernet. 1 Foreningens navn er «Grundejerforeningen

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ØSTBIRK VANDVÆRK a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR ØSTBIRK VANDVÆRK a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR ØSTBIRK VANDVÆRK a.m.b.a. 1 Selskabet er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Østbirk Vandværk A.m.b.a. Selskabet har hjemsted i Horsens Kommune. formål 2 Selskabets formål

Læs mere

Grundejerforeningen Lynge Nord

Grundejerforeningen Lynge Nord Love for Grundejerforeningen Lynge Nord som ændret på foreningens generalforsamling den 28. april 1977. Navn, hjemsted, omfang og formål. 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Lynge Nord. Dens hjemsted

Læs mere

Vedtægter for Lærerkreds Nord

Vedtægter for Lærerkreds Nord Vedtægter for Lærerkreds Nord Kredsens navn og hjemsted 1 Kredsens navn er Lærerkreds Nord. Kredsen dækker Hjørring, Frederikshavn og Læsø kommuner. Den udgør kreds 159 af Danmarks Lærerforening. Kredsens

Læs mere