DANMARKS RIGES GRUNDLOV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARKS RIGES GRUNDLOV"

Transkript

1 AA G GULO apitel 1 enne grundlov gælder for alle dele af anmarks ige. 2 egeringsformen er indskrænket-monarkisk. ongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler. 3 en lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. en udøvende magt er hos kongen. en dømmende magt er hos domstolene. 4 en evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. apitel 5 ongen kan ikke uden folketingets samtykke være regent i andre lande. 6 ongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke. 7 ongen er myndig, når han har fyldt sit 18. år. et samme gælder tronfølgeren. 8 orinden kongen tiltræder regeringen, afgiver han skriftligt i statsrådet en højtidlig forsikring om ubrødeligt at ville holde grundloven. Af forsikringsakten udstedes tvende ligelydende originaler, af hvilke den ene overgives folketinget for at opbevares i sammes arkiv, den anden nedlægges i rigsarkivet. an kongen som følge af fraværelse eller af andre grunde ikke umiddelbart ved tronskiftet afgive denne forsikring, føres regeringen, indtil dette sker, af statsrådet, medmindre anderledes ved lov bestemmes. Har kongen allerede som tronfølger afgivet denne forsikring, tiltræder han umiddelbart ved tronskiftet regeringen. 9 estemmelser angående regeringens førelse i tilfælde af kongens umyndighed, sygdom eller fraværelse fastsættes ved lov. r der ved tronledighed ingen tronfølger, vælger folketinget en konge og fastsætter den fremtidige arvefølge. 10 tatens ydelse til kongen bestemmes for hans regeringstid ved lov. ed denne fastsættes tillige, hvilke slotte og andre statsejendele der skal overlades kongen til brug. tatsydelsen kan ikke behæftes med gæld. 11 or medlemmer af det kongelige hus kan der bestemmes årpenge ved lov. Årpengene kan ikke uden folketinges samtykke nydes udenfor riget.

2 apitel 12 ongen har med de i denne grundlov fastsatte indskrænkninger den højeste myndighed over alle rigets anliggender og udøver denne gennem ministrene. 13 ongen er ansvarsfri; hans person er fredhellig. inistrene er ansvarlige for regeringens førelse; deres ansvarlighed bestemmes nærmere ved lov. 14 ongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre. Han bestemmer deres antal og forretningernes fordeling imellem dem. ongens underskrift under de lovgivningen og regeringen vedkommende beslutninger giver disse gyldighed, når den er ledsaget af en eller flere ministres underskrift. nhver minister, som har underskrevet, er ansvarlig for beslutningen. 15 ngen minister kan forblive i sit embede, efter at folketinget har udtalt sin mistillid til ham. dtaler folketinget sin mistillid til statsministeren, skal denne begære ministeriets afsked, medmindre nyvalg udskrives. t ministerium, som har fået et mistillidsvotum, eller som har begæret sin afsked, fungerer indtil et nyt ministerium er udnævnt. ungerende ministre kan i deres embede kun foretage sig, hvad der er til embedsforretningernes uforstyrrede førelse. U 16 inistrene kan af kongen eller folketinget tiltales for deres embedsførelse. igsretten påkender de mod ministrene for deres embedsførelse anlagte sager. 17 inistrene i forening udgør statsrådet, hvori tronfølgeren, når han er myndig, tager sæde. ongen fører forsædet undtagen i det i 8 nævnte tilfælde og i det tilfælde, hvor lovgivningsmagten i henhold til bestemmelsen i 9 måtte have tillagt statsrådet myndighed til at føre regeringen. statsrådet forhandles alle love og vigtige regeringsforanstaltninger. 18 r kongen forhindret i at holde statsråd, kan han lade sagen forhandle i et ministerråd. ette består af samtlige ministre under forsæde af statsministeren. nhver minister skal da afgive sit votum til protokollen og beslutning tages efter stemmeflerhed. tatsministeren forelægger den over forhandlingerne førte protokol for kongen, der bestemmer, om han umiddelbart vil bifalde ministerrådets indstilling eller lade sagen foredrage i statsrådet. 19 ongen handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender. Uden folketingets samtykke kan han dog ikke foretage nogen handling, der forøger eller indskrænker rigets område, eller indgå nogen forpligtigelse, til hvis opfyldelse folketingets medvirken er nødvendig, eller som iøvrigt er af større betydning. jheller kan kongen uden folketingets samtykke opsige nogen mellemfolkelig overenskomst, som er indgået med folketingets samtykke. ortset fra forsvar mod væbnet angreb på riget eller danske styrker kan kongen ikke uden folketingets samtykke anvende militære magtmidler mod nogen fremmed stat. oranstaltninger, som kongen måtte træffe i medfør af denne bestemmelse, skal straks forelægges folketinget. r folketinget ikke samlet, skal det uopholdeligt sammenkaldes til møde. olketinget vælger af sin midte et udenrigspolitisk nævn, med hvilket regeringen rådfører sig forud for enhver beslutning af større udenrigspolitisk rækkevidde. ærmere regler om det udenrigspolitiske nævn fastsættes ved lov. 20 eføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde. il vedtagelse af lovforslag herom kræves er flertal på fem sjettedele af folketingets medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke, men dog det til vedtagelse af almindlige lovforslag nødvendige flertal, og opretholder regeringen forslaget, forelægges det folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse efter de for folkeafstemninger i 42 fastsatte regler.

3 21 ongen kan for folketinget lade fremsætte forslag til love og andre beslutninger. 22 t af folketinget vedtaget lovforslag får lovkraft, når det senest 30 dage efter den endelige vedtagelse stadfæstes af kongen. ongen befaler lovens kundgørelse og drager omsorg for dens fuldbyrdelse. 23 særdeles påtrængende tilfælde kan kongen, når folketinget ikke kan samles, udstede foreløbige love, der dog ikke må stride mod grundloven og altid straks efter folketingets sammentræden skal forelægges dette til godkendelse eller forkastelse. 24 ongen kan benåde og give amnesti. inistrene kan han kun med folketingets samtykke benåde for de dem af rigsretten idømte straffe. 25 ongen meddeler dels umiddelbart, dels gennem vedkommende regeringsmyndigheder sådanne bevillinger og undtagelser fra lovene, som enten ifølge de før 5. juni 1849 gældende regler er i brug, eller hvortil hjemmel indeholdes i en siden den tid udgiven lov. 26 ongen har ret til at lade slå mønt i henhold til loven. 27 egler om ansættelse af tjenestemænd fastsættes ved lov. ngen kan ansættes som tjenestemand uden at have indfødsret. jenestemænd, som udnævnes af kongen afgiver en højtidelig forsikring om at ville holde grundloven. m afskedigelse, forflyttelse og pensionering af tjenestemænd fastsættes regler ved lov, jfr. dog herved 64. Uden deres samtykke kan de af kongen udnævnte tjenestemænd kun forflyttes, når de ikke derved lider tab i de med tjenestemandsstillingen forbundne indtægter, og der gives dem valget mellem sådan forflyttelse og afsked med pension efter de almindelige regler. O apitel 28 olketinget udgør een forsamling bestående af højst 179 medlemmer, hvoraf 2 medlemmer vælges på ærøerne og 2 i Grønland. 29 algret til folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og nået den i stk. 2. omhandlede valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort. et bestemmes ved lov, i hvilket omfang straf og understøttelse, der i lovgivningen betragtes som fattighjælp, medfører tab af valgret. algretsalderen er den, som har opnået flertal ved folkeafstemning i overensstemmelse med lov af 25. marts Ændring af den til enhver tid gældende valgretsalder kan ske ved lov. t af folketinget vedtaget forslag til en sådan lov kan først stadfæstes af kongen, når bestemmelsen om ændring af valgretsalderen i overensstemmelse med 42, stk. 5 har været undergivet en folkeafstemning, der ikke har medført bestemmelsens bortfald. 30 algbar til folketinget er enhver. som har valgret til dette, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af folketinget. jenestemænd, som vælges til medlemmer af folketinget, behøver ikke regeringens tilladelse til at modtage valget. 31 olketingets medlemmer vælges ved almindelige, direkte og hemmelige valg. e nærmere regler for valgrettens udøvelse gives ved valgloven, der til sikring af en ligelig repræsentation af de forskellige anskuelser blandt vælgerne fastsætter valgmåden, herunder hvorvidt forholdstalsvalgsmåden skal føres igennem i eller uden forbindelse med valg i enkeltmandskredse. ed den stedlige mandatfordeling skal der tages hensyn til indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed.

4 tk. 4. ed valgloven gives nærmere regler vedrørende valg af stedfortrædere og disses indtræden i folketinget samt angående fremgangsmåden i tilfælde, hvor omvalg måtte blive nødvendigt. tk. 5. ærlige regler om Grønlands repræsentation i folketinget kan gives ved lov. 32 olketingets medlemmer vælges for fire år. ongen kan til enhver tid udskrive nyvalg med den virkning, at de bestående folketingsmandater bortfalder, når nyvalg har fundet sted. fter udnævnelse af et nyt ministerium kan valg dog ikke udskrives, forinden statsministeren har fremstillet sig for folketringet. et påhviler statsministeren at foranledige, at nyvalg afholdes inden valgperiodens udløb. tk. 4. andaterne bortfalder i intet tilfælde, før nyvalg har fundet sted. tk. 5. er kan ved lov gives særlige regler om færøske og grønlandske folketingsmandaters ikrafttræden og ophør. tk. 6. ister et medlem af folketinget sin valgbarhed, bortfalder hans mandat. tk. 7. thvert nyt medlem afgiver, når hans valg er godkendt, en højtidelig forsikring om at ville holde grundloven. 33 olketinget afgør selv gyldigheden af sine medlemmers valg samt spørgsmål om, hvorvidt et medlem har mistet sin valgbarhed. 34 olketinget er ukrænkeligt. nhver, der antaster dets sikkerhed eller frihed, enhver, der udsteder eller adlyder nogen dertil sigtende befaling, gør sig skyldig i højforræderi. apitel 35 yvalgt folketing træder sammen kl. 12 den tolvte søgnedag efter valgdagen, dersom kongen ikke har indkaldt til møde forinden. traks efter prøvelsen af mandaterne sættes folketinget ved valg af formand og næstformand. 36 olketingsåret begynder den første tirsdag i oktober og varer til samme tirsdag det følgende år. å folketingsts første dag kl. 12 sammentræder medlemmerne til møde, hvor folketinget sættes påny. P 37 olketinget træder sammen på det sted, hvor regeringen har sit sæde. overordentlige tilfælde kan folketinget dog samles andetsteds i riget. 38 å det første møde i folketingsåret afgiver statsministeren en redegørelse for rigets almindelige stilling og de af regeringen påtænkteforanstaltninger. å grundlag af redegørelsen finder en almindelig forhandling sted. P P 39 olketingets formand indkalder folketinget til møde med angivelse af dagsorden. et påhviler formanden at indkalde til møde, når mindst to femtedele af folketingets medlemmer eller statsministeren skriftligt fremsætter begæring herom med angivelse af dagsorden. 40 inistrene har i embeds medfør adgang til folketinget og er berettigede til under forhandlingerne at forlange ordet, så ofte de vil, idet de iøvrigt iagttager forretningsordenen. temmeret udøver de kun, når de tillige er medlemmer af folketinget.

5 41 thvert medlem af folketinget er berettiget til at fremsætte forslag til love og andre beslutninger. t lovforslag kan ikke endeligt vedtages, forinden det tre gange har været forhandlet i folketinget. o femtedele af folketingets medlemmer kan overfor formanden begære, at tredie behandling tidligst finder sted tolv søgnedage efter forslagets vedtagelse ved anden behandling. egæringen skal være skriftlig og underskrevet af de deltagende medlemmer. Udsættelse kan dog ikke finde sted, forsåvidt angår forslag til finanslove, tillægsbevillingslove, midlertidige bevillingslove, statslånslove, love om meddelelse af indfødsret, love om ekspropriation, love om indirekte skatter samt i påtrængende tilfælde forslag til love, hvis ikrafttræden ikke kan udsættes af hensyn til lovens formål. tk. 4. ed nyvalg og ved folketingsårets udgang bortfalder alle forslag til love og andre beslutninger, der ikke forinden er endeligt vedtaget. 42 år et lovforslag er vedtaget af folketinget, kan en trediedel af folketingets medlemmer indenfor en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse overfor formanden begære folkeafstemning om lovforslaget. egæringen skal være skriftlig og underskrevet af de deltagende medlemmer. t lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, jfr. stk. 6, kan kun i det stk. 7 omhandlede tilfælde stadfæstes af kongen inden udløbet af den i stk. 1 nævnte frist, eller inden begæret folkeafstemning har fundet sted. år det er begæret folkeafstemning om et lovforslag, kan folketinget indenfor en frist af fem søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse beslutte, at forslaget skal bortfalde. tk. 4. ræffer folketinget ikke beslutning i henhold til stk. 3, skal meddelelse om, at lovforslaget skal prøves ved folkeafstemning, snarest tilstilles statsministen, der derefter lader lovforslaget bekendtgøre med meddelelse om, at folkeafstemning vil finde sted. olkeafstemningen iværksættes efter statsministerens nærmere bestemmelse tidligst tolv og senest atten søgnedage efter bekendtgørelsen. tk. 5. ed folkeafstemningen stemmes for og imod lovforslaget. il lovforslagets bortfald kræves, at et flertal af de i afstemningen deltagende folketingsvælgere, dog mindst 30 procent af samtlige stemmeberettigede, har stemt mod lovforslaget. tk. 6. orslag til finanslove, tillægsbevillingslove, midlertidge bevillingslove, statslånslove, normeringslove, lønnings- og pensionslove, love om meddelelse af indfødsret, love om ekspropriation, love om direkte og indirekte skatter, samt love til gennemførelse af bestående traktatsmæssige forpligtigelser kan ikke undergives folkeafstemning. et samme gælder forslag til de i Par.Par. 8, 9, 10 og 11 omhandlede love såvel som de i 19 nævnte beslutninger, der måtte være i lovs form, medmindre det for disse sidste ved særlig lov bestemmes, at sådan afstemning skal finde sted. or grundlovsændringer gælder reglerne i 88. tk. 7. særdeles påtrængende tilfælde kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, stadfæstes af kongen straks efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom. åfremt en trediedel af folketingets medlemmer efter de i stk. 1 omhandlede regler begærer folkeafstemning om lovforslaget eller den stadfæstede lov, afholdes sådan folkeafstemning efter foranstående regler. orkastes loven ved folkeafstemningen, kundgøres dette af statsministeren uden unødigt ophold og senest fjorten dage efter folkeafstemningens afholdelse. ra kundgørelsesdagen er loven bortfaldet. tk. 8. ærmere regler om folkeafstemning, herunder i hvilket omfang folkeafstemning skal finde sted på ærøerne og i Grønland fastsættes ved lov. 43 ngen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; ejheller kan noget mandskab udskrives eller noget statslån optages uden ifølge lov. O 44 ngen udlænding kan få indfødsret uden ved lov. m udlændinges adgang til at blive ejere af fast ejendom fastsættes regler ved lov. 45 orslag til finanslov for det kommende finansår skal fremsættes for folketinget senest fire måneder før finansårets begyndelse. an behandlingen af finanslovforslaget for det kommende finansår ikke

6 forventes tilendebragt inden finansårets begyndelse, skal forslag til en midlertidig bevillingslov fremsættes for folketinget. 46 orinden finansloven eller en midlertidig bevillingslov er vedtaget af folketinget, må skatterne ikke opkræves. ngen udgift må afholdes uden hjemmel i den af folketinget vedtagne finanslov eller i en af folketinget vedtaget tillægsbevillingslov eller midlertidig bevillingslov. 47 tatsregnskabet skal fremlægges for folketinget senest seks måneder efter finansårets udløb. olketinget vælger et antal revisorer. isse gennemgår det årlige statsregnskab og påser, at samtlige statens indtægter er opført deri, og at ingen udgift er afholdt uden hjemmel i finansloven eller anden bevillingslov. e kan fordre sig alle fornødne oplysninger og aktstykker meddelt. e nærmere regler for revisorernes antal og virksomhed fastsættes ved lov. tatsregnskabet med revisorernes bemærkninger forelægges folketinget til beslutning. 48 olketinget fastsætter selv sin forretningsorden, der indeholder de nærmere bestemmelser vedrørende forretningsgang og ordenens opretholdelse. 49 olketingets møder er offentlige. ormanden eller det i forretningsordenen bestemte antal medlemmer eller en minister kan dog forlange, at alle uvedkommende fjernes, hvorpå det uden forhandling afgøres, om sagen skal forhandles i et offentligt eller lukket møde. 50 olketinget kan kun tage beslutning, når over halvdelen af medlemmerne er tilstede og deltager i afstemningen. 51 olketinget kan nedsætte kommissioner af sine medlemmer til at undersøge almenvigtige sager. ommissionerne er berettigede til at fordre skriftlige eller mundtlige oplysninger såvel af private som af offentlige mundigheder. 52 olketingets valg af medlemmer til kommissioner og hverv sker efter forholdstal. A 53 thvert medlem af folketinget kan med dettes samtykke bringe ethvert offentligt anliggende under forhandling og derom æske ministrenes forklaring. 54 ndragender kan kun overgives til folketinget ved et af dettes medlemmer. 55 ed lov bestemmes, at folketinget vælger en eller to personer, der ikke er medlemmer af folketinget, til at have indseende med statens civile og militære forvaltning. 56 olketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere. 57 ntet medlem af folketinget kan uden dettes samtykke tiltales eller underkastes fængsling af nogen art, med mindre han er grebet på fersk gerning. or sine ytringer i folketinget kan intet af dets medlemmer uden folketingets samtykke drages til ansvar udenfor samme. 58 olketingets medlemmer oppebærer et vederlag, hvis størrelse fastsættes ved valgloven. apitel 59 igsretten består af indtil 15 af de efter embedsalder ældste ordentlige medlemmer af rigets øverste domstol og et tilsvarende antal af folketinget efter forholdstal for 6 år valgte medlemmer. or hver af de valgte vælges en eller flere stedfortrædere. olketingets medlemmer kan ikke vælges til eller virke som medlemmer af rigsretten. an i et enkelt tilfælde nogle af den øverste domstols medlemmer ikke deltage i sagens behandling og påkendelse, fratræder et

7 tilsvarende antal af de af folketinget sidst valgte rigsretmedlemmer. etten vælger selv sin formand af sin midte. r sag rejst ved rigsretten, beholder de af folketinget valgte medlemmer deres sæde i retten for denne sags vedkommende, selvom det tidsrum, for hvilket de er valgt udløber. tk. 4. ærmere regler om rigsretten fastsættes ved lov. 60 igsretten påkender de af kongen eller folketinget mod ministrene anlagte sager. or rigsretten kan kongen med folketingets samtykke lade også andre tiltale for forbrydelser, som han finder særdeles farlige for staten. 61 en dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved lov. ærdomstole med dømmende myndighed kan ikke nedsættes. 62 etsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen. egler herom fastsættes ved lov. 63 omstolene er berettigede til at påkende ethvert spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser. en, der vil rejse sådant spørgsmål, kan dog ikke ved at bringe sagen for domstolene unddrage sig fra foreløbig at efterkomme øvrighedens befaling. åkendelse af spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser kan ved lov henlægges til en eller flere forvaltningsdomstole, hvis afgørelse dog skal kunne prøves ved rigets øverste domstol. e nærmere regler herom fastsættes ved lov. P 64 ommerne har i deres kald alene at rette sig efter loven. e kan ikke afsættes uden ved dom, ejheller forflyttes mod deres ønske, uden for de tilfælde, hvor en omordning af domstolene fidner sted. og kan den dommer der er fyldt sit 65. år, afskediges, men uden tab af indtægter indtil det tidspunkt, til hvilket han skulle være afskediget på grund af alder. 65 retsplejen gennemføres offentlighed og mundtlighed i videst muligt omfang. strafferetsplejen skal lægmænd medvirke. et fastsættes ved lov, i hvilke sager og under hvilke former denne medvirken skal finde sted, herunder i hvilke sager nævninge skal medvirke. apitel 66 olkekirkens forfatning ordnes ved lov. 67 orgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden. 68 ngen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse en den, som er hans egen. 69 e fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov. 70 ngen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt. apitel 71 en personlige frihed er ukrænkelig. ngen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse.

8 rihedsberøvelse kan kun finde sted med hjemmel i loven. nhver der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Hvis den anholdte ikke straks sættes på fri fod, skal dommeren ved en af grunde ledsaget kendelse, der afsiges snarest muligt og senest inden tre dage, afgøre, om han skal fængsles, og hvis han kan løslades mod sikkerhed, bestemmes dennes art og størrelse. enne bestemmelse kan for Grønlands vedkommende fraviges ved lov, forsåvidt dette efter de stedlige forhold må anses for påkrævet. tk. 4. en kendelse, som dommeren afsiger, kan af vedkommende straks særskilt indbringes for højere ret. tk. 5. ngen kan underkastes varetægtsfængsel for en forseelse, som kun kan medføre straf af bøde eller hæfte. tk. 6. denfor strafferetsplejen skal lovligheden af en frihedsberøvelse, der ikke er besluttet i en dømmende myndighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på begæring af den, der er berøvet sin frihed, eller den, der handler på hans vegne, forelægges de almindelige domstole eller anden dømmende myndighed til prøvelse. tk. 7. ehandlingen af de i stk. 6. nævnte personer undergives et af folketinget valgt tilsyn, hvortil de pågældende skal have adgang til at rette henvendelse. A thvert spørgsmål om ekspropriationsaktens lovlighed og erstatningens størrelse kan ved lov henlægges til domstole oprettet i dette øjemed. 75 il fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for at arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse. en, der ikke kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtigelser, som loven herom byder. U 72 oligen er ukrænkelig. Husundersøgelser, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtaglse, alene ske efter en retskendelse. 73 jendomsretten er ukrænkelig. ngen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. et kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning. år et lovforslag vedrørende ekspropriationen af ejendom er vedtaget, kan en trediedel af folketingets medlemmer indenfor en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig stadfæstelse, når nyvalg til folketinget har fundet sted, og forslaget påny er vedtaget af det derefter sammentrædende folketing. 74 lle indskrænkninger i den fri og lige adgang til erhverv, som ikke er begrundede i det almene vel, skal hæves ved lov. A 76 lle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. orældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen. 77 nhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres. 78 orgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed. oreninger, der virker eller søger at opnå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkene, bliver at opløse ved dom. ngen forening kan opløses ved en regeringsforanstaltning. og kan en forening foreløbig forbydes, men der skal da straks anlægges sag imod den til dens opløsning.

9 tk. 4. ager om opløsning af politiske foreninger skal uden særlig tilladelse kunne indbringes for rigets øverste domstol. tk. 5. pløsningens retsvirkninger fastsættes nærmere ved lov. O 79 orgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overvære. orsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred. 80 ed opløb må den væbnede magt, når den ikke angribes, kun skride ind, efter at mængden tre gange i kongens og lovens navn forgæves er opfordret til at skilles. 81 nhver våbenfør mand er forpligtiget til med sin person at bidrage til fædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser, som loven foreskriver. 82 ommunernes ret til under statens tilsyn selvstændigt at styre deres anliggender ordnes ved lov. 83 nhver i lovgivningen til adel, titel og rang knyttet forret er afskaffet. 84 ntet len, stamhus, fideikommisgods eller andet familiefideikommis kan for fremtiden oprettes. 85 or forsvarsmagten er de i 71, 78 og 79 givne bestemmelser kun anvendelige med de indskrænkninger, der følger af de militære loves forskrifter. apitel X 86 algretsalderen til de kommunale råd og menighedsrådene er den for valg til folketinget til enhver tid gældende. or ærøernes og Grønlands vedkommende fastsættes valgretsalderen til de kommunale råd og menighedsrådene ved lov eller i henhold til lov. 87 slandske statsborgere, der i medfør af loven om ophævelse af dansk-islandsk forbundslov m.m. nyder lige ret med danske statsborgere, bevarer de i grundloven hjemlede rettigheder, der er knyttede til dansk indfødsret. apitel X 88 edtager folketinget et forslag til en ny grundlovsbestemmelse, og regeringen vil fremme sagen, udskrives nyvalg til folketinget. edtages forslaget i uændret skikkelse af det efter valget følgende folketing, bliver det inden et halvt år efter den endelige vedtagelse at forelægge folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse ved direkte afstemning. e nærmere regler for denne afstemning fastsættes ved lov. Har et flertal af de i afstemningen deltagende og mindst 40 pct. af samtlige stemmeberettigede afgivet deres stemme for folketingets beslutning, og stadfæstes denne af kongen, er den grundlov. apitel X 89 enne grundlov træder i kraft straks. og vedbliver den i henhold til anmarks iges Grundlov af 5. juni 1915 med ændringer af 10 september 1920 senest valgte rigsdag at bestå, indtil nyvalg har fundet sted i overensstemmelse med reglerne i apitel. ndtil nyvalg har fundet sted, forbliver de i anmarks iges Grundlov af 5. juni 1915 med ændringer af 10. september 1920 for rigsdagen fastsatte bestemmelser i kraft.

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt:

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt: www.per-olof.dk email til Per-Olof Johansson Blog En ærlig Grundlov Per-Olof Johansson [Læserbrev trykt i Jyllands-Posten 19.9.1969], på Internet her: En ærlig Grundlov Hjulpet af nutidens teknik har jeg

Læs mere

Danmarks Riges Grundlov

Danmarks Riges Grundlov Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953. Kapitel I 1 Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige. 2 Regeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter

Læs mere

Danmarks Riges Grundlov (Grundloven) (* 1)

Danmarks Riges Grundlov (Grundloven) (* 1) Den fulde tekst Danmarks Riges Grundlov (Grundloven) (* 1) Vi Frederik den Niende, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og

Læs mere

Lov nr. 169 af 5. juni 1953: Danmarks Riges Grundlov

Lov nr. 169 af 5. juni 1953: Danmarks Riges Grundlov Kapitel I. Kapitel II. Kapitel III. Kapitel IV. Kapitel V. Kapitel VI. Kapitel VII. Kapitel VIII. Kapitel IX. Kapitel X. Kapitel XI. Lov nr. 169 af 5. juni 1953: Danmarks Riges Grundlov Kapitel I. 1. Denne

Læs mere

DANMARKS RIGES GRUNDLOV

DANMARKS RIGES GRUNDLOV DANMARKS RIGES GRUNDLOV Lov nr. 169 af 5. Juni 1953 DANMARKS RIGES GRUNDLOV af 1953 underskrives som sine forgængere i 1849 og 1915 af den samlede regering ved en højtidelig akt i statsråd 5. juni. Til

Læs mere

DANMARKS RIGES GRUNDLOV

DANMARKS RIGES GRUNDLOV DANMARKS RIGES GRUNDLOV Kapitel II 5 Kongen kan ikke uden Folketingets samtykke være regent i andre lande. 6 Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke. 7 Kongen er myndig, når han har fyldt sit

Læs mere

DANMARKS RIGES GRUNDLOV AF 5. JUNI 1953

DANMARKS RIGES GRUNDLOV AF 5. JUNI 1953 DANMARKS RIGES GRUNDLOV AF 5. JUNI 1953 Kapitel I 1 Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige. 2 Regeringsformen er indskrænketmonarkisk. Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i

Læs mere

Da nm a r ks r iges gru ndlov

Da nm a r ks r iges gru ndlov Danmarks riges grundlov DANMARKS RIGES GRUNDLOV AF 5. juni 1953 TRONFØLGELOV AF 27. MARTS 1953 Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 Udgivet af Folketinget 2009 Layout: Bysted A/S Tryk: Schultz Grafisk

Læs mere

Republikken Danmarks Grundlov

Republikken Danmarks Grundlov Republikken Danmarks Grundlov Kapitel 1: Republikkens grundprincipper 1. Republikken Danmark er en selvstændig stat, hvis styreform bygger på demokrati og retssikkerhed. Formålet med Republikken er at

Læs mere

FOLKETINGET. Danmarks riges

FOLKETINGET. Danmarks riges FOLKETINGET Danmarks riges grundlov DANMARKS RIGES GRUNDLOV AF 5. juni 1953 TRONFØLGELOV AF 27. MARTS 1953 Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 Udgivet af Folketinget 2009 Layout: Bysted A/S Tryk:

Læs mere

Min grundlov GRUNDLOVEN MED FORKLARINGER

Min grundlov GRUNDLOVEN MED FORKLARINGER Min grundlov GRUNDLOVEN MED FORKLARINGER bes, at enhver arbejdsduelig borger ing eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse. r betrygger hans tilværelse., der stemmer med deres overbevisning,

Læs mere

Grundloven handler også om de frihedsrettigheder, Grundloven sætter på denne måde grænser for, hvordan staten kan blande sig i vores privatliv.

Grundloven handler også om de frihedsrettigheder, Grundloven sætter på denne måde grænser for, hvordan staten kan blande sig i vores privatliv. INTRODUKTION Grundloven er fundamentet for det danske demokrati. I grundloven kan du læse om magtens fordeling i samfundet. Om Folketinget som den demokratisk valgte forsamling, der vedtager love, der

Læs mere

GRUNDLOVEN PÅ LETDANSK

GRUNDLOVEN PÅ LETDANSK GRUNDLOVEN PÅ LETDANSK GRUNDLOVEN PÅ LETDANSK Grundloven til debat Af Ivar Hansen, Folketingets formand Mange har sagt, at den danske grundlov er svær at læse. Den blev senest ændret i 1953 men mere end

Læs mere

Min grundlov GRUNDLOVEN MED FORKLARINGER

Min grundlov GRUNDLOVEN MED FORKLARINGER Min grundlov GRUNDLOVEN MED FORKLARINGER bes, at enhver arbejdsduelig borger g eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse. betrygger hans tilværelse. der stemmer med deres overbevisning,

Læs mere

Statsforfatning, B6 Forfatninger 1665-1953, pk. 4, Grundloven 1915. Rigsarkivet, København.

Statsforfatning, B6 Forfatninger 1665-1953, pk. 4, Grundloven 1915. Rigsarkivet, København. Statsforfatning, B6 Forfatninger 1665-1953, pk. 4, Grundloven 1915. Rigsarkivet, København. Vi Christian den Tiende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten,

Læs mere

NY GRUND LOV. Niels Helveg Petersens forslag til ny grundlov

NY GRUND LOV. Niels Helveg Petersens forslag til ny grundlov NY GRUND LOV Niels Helveg Petersens forslag til ny grundlov Det Radikale Venstre Juni 2003 Der er brug for en ny grundlov Folkestyre i forklædning er den rette betegnelse for den nuværende grundlov. Det

Læs mere

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer.

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer. Forretningsorden for Fredericia kommunalbestyrelse Bilag 2 til cirk. nr. 129 af 27. juni 1969 Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme,

Læs mere

VEJLEDNING OM EKSPEDITION STATSRÅDSSAGER

VEJLEDNING OM EKSPEDITION STATSRÅDSSAGER STATSMINISTERIET VEJLEDNING OM EKSPEDITION AF STATSRÅDSSAGER NOVEMBER 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Indledning 1 2. Fremsættelse af lovforslag (og beslutningsforslag) 2.a Forelæggelse af lovforslag

Læs mere

Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse

Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr.

Læs mere

FORFATNINGSKOMMISSIONEN

FORFATNINGSKOMMISSIONEN BETÆNKNING AFGIVET AF FORFATNINGSKOMMISSIONEN AF 1946 J. H. SCHULTZ A/S UNIVERSITETS-BOGTRYKKERI KØBENHAVN 1953 INDHOLD Indledning 6 Forslag til Danmarks Riges Grundlov 15 Bemærkninger til forslaget 28

Læs mere

Forretningsorden. For. Kommunalbestyrelsen. i Lejre Kommune

Forretningsorden. For. Kommunalbestyrelsen. i Lejre Kommune Forretningsorden For Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede

Læs mere

5.1 I Bornholms Regionskommune vælges ved direkte valg 24 delegerede.

5.1 I Bornholms Regionskommune vælges ved direkte valg 24 delegerede. 1.0 NAVN 1.1 Selskabets navn er Bornholms Brand A.m.b.a. 2.0 HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er Bornholms Regionskommune. 3.0 FORMÅL 3.1 Selskabets primære formål er at eje aktier i Bornholms Brandforsikring

Læs mere

Forretningsorden for Kommunalbestyrelsen for Stevns Kommune. Kommunalbestyrelsens møder.

Forretningsorden for Kommunalbestyrelsen for Stevns Kommune. Kommunalbestyrelsens møder. Forretningsorden for Kommunalbestyrelsen for Stevns Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for

Læs mere

Forretningsorden for Regionsrådet

Forretningsorden for Regionsrådet Forretningsorden for Regionsrådet Regionsrådets møder 1. Regionsrådets møder er offentlige. Regionsrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. 51 i lov om regioner og om nedlæggelse

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Herved bekendtgøres lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 936 af 27. december 1991, 2 i lov nr. 386 af 20. maj

Læs mere

Lov om ændring af udlændingeloven og retsafgiftsloven

Lov om ændring af udlændingeloven og retsafgiftsloven LOV nr 487 af 12/06/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Journalnummer: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, j.nr.

Læs mere

Forretningsorden for KL s bestyrelse

Forretningsorden for KL s bestyrelse Forretningsorden for KL s bestyrelse c KL 2014 Forretningsorden for KL s bestyrelse I henhold til KL loves 7, stk. 3, 4. punktum, fastsættes herved følgende forretningsorden for KL s bestyrelse: 1 Straks

Læs mere

Holbæk Kommune. Forretningsorden for byrådet i Holbæk Kommune

Holbæk Kommune. Forretningsorden for byrådet i Holbæk Kommune Holbæk Kommune Forretningsorden for byrådet i Holbæk Kommune Byrådsmøder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. 10 i lov om kommunernes

Læs mere

Lovtidende A 2008 Udgivet den 30. juli 2008

Lovtidende A 2008 Udgivet den 30. juli 2008 Lovtidende A 2008 Udgivet den 30. juli 2008 28. juli 2008. Nr. 797. Bekendtgørelse for Grønland om medarbejderes valg af bestyrelsesmedlemmer i aktieselskaber og anpartsselskaber m.v. (selskabsrepræsentation)

Læs mere

FORRETNINGSORDEN. SAMMENLÆGNINGSUDVALGET i 2006 HERNING BYRÅD HERNING KOMMUNE

FORRETNINGSORDEN. SAMMENLÆGNINGSUDVALGET i 2006 HERNING BYRÅD HERNING KOMMUNE FORRETNINGSORDEN For SAMMENLÆGNINGSUDVALGET i 2006 og herefter HERNING BYRÅD I HERNING KOMMUNE Præambel: I 2006 forstås ved "byrådet" Sammenlægningsudvalget og ved "borgmesteren" Sammenlægningsudvalgets

Læs mere

Dansk Statsret JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG JENS PETER CHRISTENSEN JØRGEN ALBÆK JENSEN MICHAEL HANSEN JENSEN

Dansk Statsret JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG JENS PETER CHRISTENSEN JØRGEN ALBÆK JENSEN MICHAEL HANSEN JENSEN JENS PETER CHRISTENSEN JØRGEN ALBÆK JENSEN MICHAEL HANSEN JENSEN Dansk Statsret JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Dansk Statsret Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen Dansk

Læs mere

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007 Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er SKANDERBORG SVØMMEKLUB (SKS) og hjemstedet er Skanderborg Kommune. 2 Formål Klubbens formål er at fremme

Læs mere

Klejtrup Boldklub. Vedtægter for Klejtrup Boldklub Stiftet den 15. december 1969.

Klejtrup Boldklub. Vedtægter for Klejtrup Boldklub Stiftet den 15. december 1969. Klejtrup Boldklub Vedtægter for Klejtrup Boldklub Stiftet den 15. december 1969. 1. Klubbens navn og hjemsted. Klubbens navn er Klejtrup Boldklub. Dens hjemsted er Viborg Kommune. 2. Klubbens formål. Klubbens

Læs mere

Vedtægter. for SKANDERBORG SVØMMEKLUB

Vedtægter. for SKANDERBORG SVØMMEKLUB Vedtægter for SKANDERBORG SVØMMEKLUB Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling Den 24. marts 2003 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er SKANDERBORG SVØMMEKLUB (SKS) og hjemstedet er Skanderborg Kommune.

Læs mere

VEDTÆGTER for Grundejerforeningen Aaben-en-Thor. 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Aaben-en-Thor. Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune.

VEDTÆGTER for Grundejerforeningen Aaben-en-Thor. 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Aaben-en-Thor. Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune. VEDTÆGTER for Grundejerforeningen Aaben-en-Thor 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Aaben-en-Thor. Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune. 2. Foreningens formål er at varetage grundejernes nuværende

Læs mere

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme

Læs mere

VEDTÆGT FOR FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET I NORDFYNS KOMMUNE

VEDTÆGT FOR FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET I NORDFYNS KOMMUNE VEDTÆGT FOR FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET I NORDFYNS KOMMUNE KAPITEL 1 Kommunalbestyrelsen 1 I henhold til 35, stk. 2 i Folkeoplysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 854 af 11. juni 2011 nedsætter Nordfyns

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

Merons Riges Grundlov

Merons Riges Grundlov Merons Riges Grundlov Kapitel 1 Kongen og Hans Repræsentanter 1. Denne Grundlov gælder for alle dele af Merons Rige. 2. Regeringsformen er Monakisk, og alt magt over Merons rige ligger hos Kongen. Arvefølgen

Læs mere

Vedtægter for Bønnerup Strand Sejlklub Bønnerup havn

Vedtægter for Bønnerup Strand Sejlklub Bønnerup havn Vedtægter for Bønnerup Strand Sejlklub Bønnerup havn 1 Klubbens navn er Bønnerup Strand Sejlklub. Hjemsted er Bønnerup Havn, Norddjurs kommune, adressen er formandens. 2 Klubbens formål er at fremme medlemmernes

Læs mere

Forretningsorden for Aarhus Byråd

Forretningsorden for Aarhus Byråd Forretningsorden for Aarhus Byråd Forretningsorden for Aarhus Byråd Byrådets møder 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. Lov om kommunernes

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR HVIDOVRE KOMMUNALBESTYRELSE

FORRETNINGSORDEN FOR HVIDOVRE KOMMUNALBESTYRELSE FORRETNINGSORDEN FOR HVIDOVRE KOMMUNALBESTYRELSE Forretningsordenen for Hvidovre Kommunalbestyrelse Kommunalbestyrelsens møder Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse Beslutningsdygtighed, mødeledelse

Læs mere

VE D T Æ G T E R. for NK-Vejlys A/S. Selskabets navn, hjemsted og formål:

VE D T Æ G T E R. for NK-Vejlys A/S. Selskabets navn, hjemsted og formål: VE D T Æ G T E R for NK-Vejlys A/S Selskabets navn, hjemsted og formål: 1. Selskabets navn er NK-Vejlys A/S. Selskabets hjemsted er Næstved Kommune. 2. Selskabets formål er at drive elnetvirksomhed i henhold

Læs mere

FORRETNINGSORDEN. for. Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget. Vordingborg Kommune

FORRETNINGSORDEN. for. Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget. Vordingborg Kommune FORRETNINGSORDEN for Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget i Vordingborg Kommune Godkendt på Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den.. 2 Valg til Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget 1 Udvalgets

Læs mere

Vedtægt for BMGB Tuse Næs CVR 30674677

Vedtægt for BMGB Tuse Næs CVR 30674677 Vedtægt for BMGB Tuse Næs CVR 30674677 Indhold: 1 Foreningens navn og formål 2 Optagelse, udmeldelse, sletning og eksklusion af medlemmer. 3 Kontingent. 4 Ordinær generalforsamling. 5 Ekstraordinær generalforsamling.

Læs mere

Vedtægter for DTU Dancing

Vedtægter for DTU Dancing Vedtægter for DTU Dancing 1.Foreningens navn og hjemsted Klubbens navn er DTU Dancing Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet, 2800 Kongens Lyngby, Lyngby-Taarbæk Kommune. 2. Foreningens formål

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP VEDTÆGTER. for GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP VEDTÆGTER. for GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP VEDTÆGTER for GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP 1 2 3 1.1 1.2 2.1 2.2 2.3 3.1 Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP. Dens hjemsted er Næstved Kommune. Foreningens formål er i nøje overensstemmelse

Læs mere

Forretningsorden for Studienævnet for Engelsk og Amerikanske Studier

Forretningsorden for Studienævnet for Engelsk og Amerikanske Studier Forretningsorden for Studienævnet for Engelsk og Amerikanske Studier Studienævnets møder. 1. Studienævnet udøver sin virksomhed i møder. Rutinesager kan dog afgøres ved skriftlig behandling, hvis alle

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen ved Det kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.

Forretningsorden for bestyrelsen ved Det kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering. Philip de Langes Allé 10 Tlf. 3268 6000 1435 København K Fax 3268 6111 Danmark info@kadk.dk Journalnr.: 002380 Enhed: Ledelsessekretariatet 15. august 2011 Initialer: MM Forretningsorden for bestyrelsen

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed LBK nr 227 af 03/03/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 19. januar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2009-114-0148 Senere ændringer til forskriften LOV nr 718 af 25/06/2010

Læs mere

Dets hjemsted (hovedkontor) er Videbæk i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Dets hjemsted (hovedkontor) er Videbæk i Ringkøbing-Skjern Kommune. Vedtægter 2015 1 2 VEDTÆGTER for Vestjylland Forsikring gs. - 2015 1 Selskabets navn er Vestjylland Forsikring gs. Dets hjemsted (hovedkontor) er Videbæk i Ringkøbing-Skjern Kommune. Selskabet har endvidere

Læs mere

1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Sejlklubben Hundige Strand (S.H.S.). Dens hjemsted er Hundige Havn i Greve kommune.

1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Sejlklubben Hundige Strand (S.H.S.). Dens hjemsted er Hundige Havn i Greve kommune. VEDTÆGTER 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Sejlklubben Hundige Strand (S.H.S.). Dens hjemsted er Hundige Havn i Greve kommune. 2 Foreningens formål Foreningens formål er at varetage medlemmernes

Læs mere

1. Navn 2. Formål 3. Medlemmer

1. Navn 2. Formål 3. Medlemmer 1. Navn Stk. 1: Foreningens navn er "Grundejerforeningen Vingeager", dens hjemsted Glostrup kommune. Stk. 2: Foreningens vedtægter vil være at godkende af kommunalbestyrelsen for Glostrup kommune, ligesom

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

Grundejerforeningen Højager, Ringvejen og Hvesager

Grundejerforeningen Højager, Ringvejen og Hvesager Vedtægter for "Grundejerforeningen Højager, Ringvejen og Hvesager. Vedtaget på generalforsamlingen 25. Oktober 2013 l Foreningens navn er "Grundejerforeningen Højager, Ringvejen og Hvesager". Stiftelsen

Læs mere

VEDTÆGTER for grundejerforeningen KILDEGÅRDEN. 1. Navn

VEDTÆGTER for grundejerforeningen KILDEGÅRDEN. 1. Navn 1 VEDTÆGTER for grundejerforeningen KILDEGÅRDEN 1. Navn Foreningens navn er grundejerforeningen Kildegården. Dens område er de af deklaration tinglyst 15/10 1963 omfattende ejendomme, matr. nr. 6 z Greve

Læs mere

VEDT,If,GTER FOR SÆRSLEV-IMMMERSLEV VANDVÆRK. For enhver af selskabets forpligtelser hæfter medlemmerne personligt, subsidiært og solidarisk.

VEDT,If,GTER FOR SÆRSLEV-IMMMERSLEV VANDVÆRK. For enhver af selskabets forpligtelser hæfter medlemmerne personligt, subsidiært og solidarisk. VEDT,If,GTER FOR SÆRSLEV-IMMMERSLEV VANDVÆRK $ I navn og hjemsted Selskabet er et andelsselskab, hvis navn er Særslev-Hemmerslev Vandværk. Selskabet har hjemsted i Nordfyns Kommune. $ 2 formål Selskabets

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om adoption. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om adoption. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Anordning nr. af. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om adoption VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I medfør af 41 i lov om adoption, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Godkendt på bestyrelsesmøde 12-09-2013. Vedtægter for DTU... Klubbens navn er DTU... Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet,...

Godkendt på bestyrelsesmøde 12-09-2013. Vedtægter for DTU... Klubbens navn er DTU... Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet,... STANDARDVEDTÆGTER (De med understreget og kursiv skrevne bestemmelser kan normalt ikke fraviges. Det er ikke tilladt at indføre paragraffer, der annullerer disse) Godkendt på bestyrelsesmøde 12-09-2013

Læs mere

Vedtægter. for. Smørumvang Grundejerforening

Vedtægter. for. Smørumvang Grundejerforening Vedtægter for Smørumvang Grundejerforening 2014 side 1 af 6 1 FORENINGENS OMRÅDE Foreningens navn er Grundejerforeningen Smørumvang og er stiftet den 13. februar 1946. Dens område omfatter parceller af

Læs mere

1 Universitetsdirektørudvalget vælger ud af sin midte en formand og en næstformand for en periode på 3 år.

1 Universitetsdirektørudvalget vælger ud af sin midte en formand og en næstformand for en periode på 3 år. 25. februar 2011 J.nr. 2011-4001-01 MD Forretningsorden for Universitetsdirektørudvalget Formandskab 1 Universitetsdirektørudvalget vælger ud af sin midte en formand og en næstformand for en periode på

Læs mere

Lovtidende A 2011 Udgivet den 14. januar 2011

Lovtidende A 2011 Udgivet den 14. januar 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 14. januar 2011 11. januar 2011. Nr. 22. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om pantebrevsselskaber VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Læs mere

Kolonihave - vedtægt for et haveområde i Herning Kommune

Kolonihave - vedtægt for et haveområde i Herning Kommune Kolonihave - vedtægt for et haveområde i Herning Kommune Formål og virke 1. Foreningen har til formål at administrere og forvalte det til kolonihaveformål udlagte areal i overensstemmelse med de bestemmelser,

Læs mere

Forretningsorden for studienævnet på Kunstakademiets Billedkunstskoler

Forretningsorden for studienævnet på Kunstakademiets Billedkunstskoler Forretningsorden for studienævnet på Kunstakademiets Billedkunstskoler Denne forretningsorden bygger på Bekendtgørelse 907 af 22/06-2011 om styrelse af det kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GYRSTINGE VANDVÆRK

VEDTÆGTER FOR GYRSTINGE VANDVÆRK VEDTÆGTER FOR GYRSTINGE VANDVÆRK Selskabet, der er stiftet i 1907, er et andelsselskab, hvis navn er Gyrstinge Vandværk A.m.b.a. Selskabet har hjemsted i Ringsted Kommune. 1 formål 2 Selskabets formål

Læs mere

FORENINGSVEDTÆGTER. Under forbehold af endelig godkendelse fra bestyrelsen kan enhver person optages som aktivt/ passivt medlem af idrætsforeningen.

FORENINGSVEDTÆGTER. Under forbehold af endelig godkendelse fra bestyrelsen kan enhver person optages som aktivt/ passivt medlem af idrætsforeningen. FORENINGSVEDTÆGTER 1. Foreningens navn Foreningens navn er Sædding-Guldager Idrætsforening Fodbold. Dens hjemsted er Esbjerg Kommune. Foreningen er medlem af JBU og derigennem DBU samt DIF. Desuden er

Læs mere

VEDTÆGTER FOR. Ejby Elnet A.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR. Ejby Elnet A.m.b.a. VEDTÆGTER FOR Ejby Elnet A.m.b.a. Indholdsfortegnelse 1. Selskabsform, navn og hjemsted 2. Selskabets formål 3. Andelshavere 4. Medejerforhold 5. Andelshavernes økonomiske ansvar 6. Ejendomsret til anlæg

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne af lov om offentlighed i forvaltningen 1)

Bekendtgørelse for Færøerne af lov om offentlighed i forvaltningen 1) 23. juli 2004Nr. 837 Bekendtgørelse for Færøerne af lov om offentlighed i forvaltningen 1) Offentlighedsloven Kapitel 1 Lovens almindelige anvendelsesområde Kapitel 2 Retten til aktindsigt Kapitel 3 Undtagelser

Læs mere

VEDTÆGTER FOR NØRRE ALSLEV VANDVÆRK a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR NØRRE ALSLEV VANDVÆRK a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR NØRRE ALSLEV VANDVÆRK a.m.b.a. 1 Selskabet, der er stiftet som interessentskab den 6. januar 1914, er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Nørre Alslev Vandværk A.m.b.a. Selskabet

Læs mere

Vedtægter "Grundejerforeningen Skovsgården"

Vedtægter Grundejerforeningen Skovsgården Vedtægter "Grundejerforeningen Skovsgården" 3.1 Grundejerforeningens formål er at varetage medlemmernes nuværende og fremtidige fælles interesser af enhver art - som grundejere - i forbindelse med de under

Læs mere

VEDTÆGTER. for ENERGIMIDT NET A/S

VEDTÆGTER. for ENERGIMIDT NET A/S VEDTÆGTER for ENERGIMIDT NET A/S CVR-nr. 28 33 18 78 18. juni 2015 SELSKABETS NAVN OG FORMÅL Selskabets navn er EnergiMidt Net A/S. 1 Selskabets binavne er EnergiMidt Net Vest A/S, ELRO Net A/S og ELRO

Læs mere

Vedtægter for JAK DANMARK 1 Navn Foreningens navn er "JORD - ARBEJDE - KAPITAL" - Landsforeningen for menneskelig og økonomisk frigørelse" forkortet:

Vedtægter for JAK DANMARK 1 Navn Foreningens navn er JORD - ARBEJDE - KAPITAL - Landsforeningen for menneskelig og økonomisk frigørelse forkortet: Vedtægter for JAK DANMARK 1 Navn Foreningens navn er "JORD - ARBEJDE - KAPITAL" - Landsforeningen for menneskelig og økonomisk frigørelse" forkortet: "JAK DANMARK". 2 Hjemsted Foreningens hjemsted er JAK

Læs mere

Standardvedtægt Udarbejdet af Dansk Friskoleforening

Standardvedtægt Udarbejdet af Dansk Friskoleforening Journal nr. 380 Standardvedtægt Udarbejdet af Dansk Friskoleforening Version godkendt af Ministeriet for Børn og Undervisning den 13. december 2012 Denne vedtægt er udarbejdet i overensstemmelse med vedtægtsbekendtgørelsen,

Læs mere

Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse

Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse Indholdsfortegnelse Formål med forretningsordenen... 1 Konstituering af bestyrelsen... 1 Formands- og næstformandsposten... 1 Kassereren... 2 Sekretæren... 2 Øvrige

Læs mere

Bekendtgørelse om vedtægter for friskoler og private grundskoler

Bekendtgørelse om vedtægter for friskoler og private grundskoler Bekendtgørelse om vedtægter for friskoler og private grundskoler UDKAST AF 11. JUNI 2012 I medfør af 5, stk. 1, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1135 af 7. december

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af forvaltningsloven og retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af forvaltningsloven og retsplejeloven Til lovforslag nr. L 145 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af forvaltningsloven og retsplejeloven (Ændringer i lyset af lov om offentlighed

Læs mere

Forretningsorden for Folketinget

Forretningsorden for Folketinget (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar 2015 Ministerium: Journalnummer: XX Folketinget Senere ændringer til forskriften Ingen Forretningsorden for Folketinget Som vedtaget den 17. december 1953 med ændringer

Læs mere

Forretningsorden for Helsingør Byråd FORRETNINGSORDEN FOR HELSINGØR BYRÅD

Forretningsorden for Helsingør Byråd FORRETNINGSORDEN FOR HELSINGØR BYRÅD Forretningsorden for Helsingør Byråd FORRETNINGSORDEN FOR HELSINGØR BYRÅD FORRETNINGSORDEN FOR HELSINGØR BYRÅD FORRETNINGSORDEN FOR HELSINGØR BYRÅD BYRÅDETS MØDER 1 Byrådets ordinære møder afholdes sædvanligvis

Læs mere

5. Ejerforhold og hæftelse 5.1 Virksomhedens kunder og forbrugere har ingen ejerandel i virksomheden eller dens formue.

5. Ejerforhold og hæftelse 5.1 Virksomhedens kunder og forbrugere har ingen ejerandel i virksomheden eller dens formue. Vedtægter Indhold 1. Virksomhedens navn... 2 2. Virksomhedens hjemsted... 2 3. Organisationsform... 2 4. Virksomhedens formål... 2 5. Ejerforhold og hæftelse... 2 6. Kunder og forbrugere... 2 7. Repræsentantskab...

Læs mere

Norsminde Sejlklubs adresse er den til enhver tid siddende formands private adresse.

Norsminde Sejlklubs adresse er den til enhver tid siddende formands private adresse. VEDTÆGTER FOR: Norsminde Sejlklub 1 KLUBBENS NAVN OG HJEMSTED Klubbens navn er Norsminde Sejlklub. Dens hjemsted er Odder kommune. Norsminde Sejlklubs adresse er den til enhver tid siddende formands private

Læs mere

VEDTÆGTER FOR Rubjerg Vandværk A.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR Rubjerg Vandværk A.m.b.a. VEDTÆGTER FOR Rubjerg Vandværk A.m.b.a. 1 Selskabet er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Rubjerg Vandværk A.m.b.a. Selskabet har hjemsted i Hjørring Kommune. formål 2 Selskabets formål

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN SOMMERHUSBYEN HOUSTRUP

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN SOMMERHUSBYEN HOUSTRUP VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN SOMMERHUSBYEN HOUSTRUP Indholdsfortegnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1. Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 2. Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 3.

Læs mere

BILAG A. Regler for. generalforsamlingens. indkaldelse, afstemninger m.m. Indholdsfortegnelse:

BILAG A. Regler for. generalforsamlingens. indkaldelse, afstemninger m.m. Indholdsfortegnelse: BILAG A Regler for generalforsamlingens indkaldelse, afstemninger m.m. Indholdsfortegnelse: Indkaldelse... 1 Deltagere... 2 Åbning af generalforsamlingen... 3 Protokol... 4 Dirigent... 5 Beslutningsdygtighed,

Læs mere

Vedtægter for Kirke Hyllinge Vandværk a.m.b.a.

Vedtægter for Kirke Hyllinge Vandværk a.m.b.a. Vedtægter for Kirke Hyllinge Vandværk a.m.b.a. Selskabet er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Kirke Hyllinge Vandværk A.m.b.a. Selskabet har hjemsted i Lejre Kommune. 1 2 Selskabets formål

Læs mere

Vedtægter. for. 1 Navn og hjemsted. Stk. 1 Institutionens navn er Den Selvejende Institution Teatercentrum i Danmark.

Vedtægter. for. 1 Navn og hjemsted. Stk. 1 Institutionens navn er Den Selvejende Institution Teatercentrum i Danmark. Vedtægter for Den selvejende institution Teatercentrum i Danmark 1 Navn og hjemsted Institutionens navn er Den Selvejende Institution Teatercentrum i Danmark. DSI Teatercentrum i Danmark er undtaget fra

Læs mere

Foreningen af Sygehusmaskinmestre i Danmark

Foreningen af Sygehusmaskinmestre i Danmark Foreningen af Sygehusmaskinmestre i Danmark Vedtægter 2012 2 Således vedtaget på ordinær generalforsamling i Brædstrup den 11. oktober1989. Således tekstmæssig (sprogmæssig) revideret og vedtaget på ordinær

Læs mere

Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken

Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken Introduktion Valg til organisationsbestyrelsen sker hvert år på boligorganisationens repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst

Læs mere

Vedtægter for. Vorbasse Grundejerforening cvr.nr. 86815915.

Vedtægter for. Vorbasse Grundejerforening cvr.nr. 86815915. BILLUND Hedemarken 23 DK 7200 Grindsted Tlf. +45 76 10 00 88 Fax +45 75 32 06 16 billund@advodan.dk CVR-nr. 25 57 52 88 Sag nr. 660-47268-TRH Vedtægter for Vorbasse Grundejerforening cvr.nr. 86815915.

Læs mere

Vedtægt. for. menighedsrådet

Vedtægt. for. menighedsrådet Vedtægt for menighedsrådet Ifølge 24, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 611 af 6. juni 2007 af lov om menighedsråd fastsætter menighedsrådet selv sin forretningsorden. Den af menighedsrådet fastsatte forretningsorden

Læs mere

VEDTÆGTER FOR KYNDELØSE VANDVÆRK a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR KYNDELØSE VANDVÆRK a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR KYNDELØSE VANDVÆRK a.m.b.a. 1. Navn og hjemsted Selskabet er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Kyndeløse Vandværk A.m.b.a. Selskabet har hjemsted i Lejre Kommune. 2 Formål

Læs mere

Magtens Paragraffer. Grundlovens historie af Martin Tidsvilde.

Magtens Paragraffer. Grundlovens historie af Martin Tidsvilde. 1 Magtens Paragraffer. Grundlovens historie af Martin Tidsvilde. Denne gennemgang har vist sig nødvendig, da mange ikke er bekendt med betydningen af grundloven, som jo er grundlaget for vores samfund.

Læs mere

Vedtægter for GRUNDEJERFORENINGEN ELSTED ØST

Vedtægter for GRUNDEJERFORENINGEN ELSTED ØST Vedtægter for GRUNDEJERFORENINGEN ELSTED ØST Navn, hjemsted og formål. 1 Forenings navn er Grundejerforeningen Elsted Øst. 2 Foreningens hjemsted er Århus kommune under Århus ret, der er foreningens værneting.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR Skærbæk Vandværk, Lillebælt A.m.b.A.

VEDTÆGTER FOR Skærbæk Vandværk, Lillebælt A.m.b.A. VEDTÆGTER FOR Skærbæk Vandværk, Lillebælt A.m.b.A. 1 Selskabet, der er stiftet den 17. marts 2009 eller når vedtagelse med fornødent stemmetal er opnået på en efterfølgende ekstraordinær generalforsamling,

Læs mere

Vedtægt for. Den selvejende institution Holstebro Krisecenter for krise- og voldsramte kvinder og deres medfølgende børn

Vedtægt for. Den selvejende institution Holstebro Krisecenter for krise- og voldsramte kvinder og deres medfølgende børn Vedtægt for Den selvejende institution Holstebro Krisecenter for krise- og voldsramte kvinder og deres medfølgende børn 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Navnet er Holstebro Krisecenter for krise- og voldsramte

Læs mere

VEDTÆGTER FOR NDR. HVAM VANDVÆRK a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR NDR. HVAM VANDVÆRK a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR NDR. HVAM VANDVÆRK a.m.b.a. Selskabet er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Ndr. Hvam Vandværk A.m.b.a. Selskabet har hjemsted i Silkeborg Kommune. 1 formål 2 Selskabets

Læs mere

Forretningsorden for Movias bestyrelse

Forretningsorden for Movias bestyrelse Forretningsorden for Movias bestyrelse Gældende tekst Forslag til ny tekst A. Bestyrelsens møder 1 Bestyrelsen udøver sin virksomhed i møder. Der fastsættes inden 1. november en mødeplan for bestyrelsens

Læs mere

VEDTÆGTER FOR BROBYVÆRK ANDELSVANDVÆRK

VEDTÆGTER FOR BROBYVÆRK ANDELSVANDVÆRK VEDTÆGTER FOR BROBYVÆRK ANDELSVANDVÆRK Navn og hjemsted 1 Selskabet, der er stiftet den 21. juni 1934, er et andelsselskab, hvis navn er Brobyværk Andelsvandværk. Selskabet har hjemsted i Broby Kommune.

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47

V E D T Æ G T E R. for. RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47 V E D T Æ G T E R for RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47 1. Navn 1.1. Selskabets navn er RTX Telecom A/S. 1.2. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene: RTX Research A/S (RTX Telecom A/S)

Læs mere

SØNDERMARKENS BEBOEROMRÅDE

SØNDERMARKENS BEBOEROMRÅDE SØNDERMARKENS BEBOEROMRÅDE VEDTÆGTER 1993 Vedtægter 1993 Foreningens navn er "Søndermarkens Grundejerforening og Antennelaug" 1 2 Foreningens hjemsted er Odense kommune under Odense By- og Herredsret,

Læs mere

Lov om inkassovirksomhed

Lov om inkassovirksomhed Lov om inkassovirksomhed Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde 1. Loven gælder for inkassovirksomhed, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Med undtagelse af 9-11, 12, stk. 1-3, 13 og 29 gælder loven ikke for inkassovirksomhed,

Læs mere