Amtspolitik i Skandinavien - den danske del

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Amtspolitik i Skandinavien - den danske del"

Transkript

1 Svarfordelinger fra Undersøgelsen Amtspolitik i Skandinavien - den danske del Kasper Møller Hansen, Roger Buch Jensen & Niels Ejersbo Kommunalpolitiske Studier nr. 20/2000

2 Indholdsfortegnelse 1. Forskningsprojektet... side 2 2. Undersøgelse af amtsrådsmedlemmer...side 3 3. En politikers profil...side 5 4. Svarfordeling... side 7 5. Bilag 1 - Følgebrev til amtsrådsmedlemmer...side Bilag 2 - Rykkerbrev til amtsrådsmedlemmer...side Bilag 3 - Telefonrykker til amtsrådsmedlemmer...side Publikationer i serien Kommunalpolitiske Studier...side 28 1

3 1. Forskningsprojektet Niveauet mellem det lokale og det nationale har traditionelt været nedprioriteret i større forskningsprojekter i såvel Danmark som i de øvrige skandinaviske lande. Dette er blandt andet grunden til dette ambitiøse skandinaviske projekt, som omfatter en kortlægning af amtsrådsmedlemmernes holdninger og demografi i Danmark, Norge og Sverige. Projektet Regionkommunen i det politiske system-mellom geografi, funksjon og partipolitikk er finansieret af Norges Forskningsråd og ledes af professor Per Kristen Mydske, Institutt for Statsvitenskap ved Universitetet i Oslo i samarbejde med Örebro Universitet i Sverige og SDU - Odense Universitet i Danmark. Den overordnede problemstilling vedrører politikerrollen på det regionale niveau i de tre lande, og hvordan den er påvirket af dimensioner som geografi, parti og fagsektor. Udviklingen for de regionale niveauer foregår i disse år i et højt tempo, og det er derfor endnu vigtigere, at de kundskaber, erfaringer og opfattelser, som de enkelte amtsrådsmedlemmer har, bliver analyseret på en systematisk måde. Undersøgelsen vil derfor forsøge at kvalificere diskussionen om amternes fremtid - ikke alene i en dansk sammenhæng, men i et skandinavisk perspektiv. Projektet vil blandt andet udmønte sig i en bog, som forventes at udkomme i foråret Bogen vil blandt andet analysere forskelle mellem regionerne og prøve at skabe en indsigt i politikernes indflydelse i de forskellige regioner. Hvordan politikerne rekrutteres, deres profil og politikernes samarbejde med andre organisationer vil også blive forsøgt analyseret. Mens den kommende bog vil medtage analyser på tværs af landegrænser, vil dette hæfte alene indeholde svar fra danske amtspolitikere. I afsnit 3 er der medtaget en tabel, som kort sammenligner nogle udvalgte karakteristika for medlemmerne i skolebestyrelser, kommunalbestyrelser, amtsråd og i Folketinget. En stor tak til de mange amtsrådsmedlemmer som har taget sig tid til at udfylde spørgeskemaet. Det er deres svar, som har muliggjort denne undersøgelse. 2

4 2. Undersøgelse af amtsrådsmedlemmer Undersøgelsen omfatter samtlige 374 amtsrådsmedlemmer i Danmark. Udsendelsen af spørgeskemaerne blev foretaget tirsdag den 5. oktober De 374 spørgeskemaer blev sendt til amtsdirektørerne for de 14 danske amter. Det var så op til amtsdirektøren at uddele spørgeskemaet på næstkommende amtsrådsmøde eller videresende skemaerne til politikerne. Den 11. november kunne det konstateres, at skemaerne inkl. følgebrev og frankeret svarkurvert enten var blevet uddelt eller sendt til alle amtsrådspolitikere. Den 12. november blev der udsendt en skriftlige påmindelse til 217 amtsrådsmedlemmer, som ikke havde returneret skemaet. Rykkerudsendelsen indeholdt spørgeskemaet, og der var vedlagt et følgebrev og en frankeret svarkuvert. Svarprocenten var på dette tidspunkt 40,9. Derudover var der fra to amtspolitikere meddelt, at de ikke ønskede at deltage i undersøgelsen. I perioden den 30. november til den 8. december blev anden rykker foretaget telefonisk hos de i alt 152 amtsrådsmedlemmer, der ikke havde svaret. Svarprocent var den 30. november på 58,6. Derudover var der på dette tidspunkt i alt 3 amtspolitikere, som havde tilkendegivet, at de ikke ønskede at deltage. Ud af de 152 amtspolitikere, som blev forsøgt rykket telefonisk, var der ét telefonnummer, der ikke var offentligt tilgængeligt. Derfor var det reelle antal, som blev telefonrykket, 151. Den telefoniske rykkerprocedure foregik om aftenen i tidsrummet fra tirsdag den 30. november til torsdag den 2. december. Her blev samtlige 151 amtsrådsmedlemmer forsøgt kontaktet. Tirsdag den 7. december blev der i tidsrummet foretaget telefonisk rykning til de resterende 50, som der ikke var opnået kontakt til ved første telefonopringning. Her blev der for første gang givet besked til ægtefæller og samboende. Onsdag morgen i tidsrummet 9-10 blev der igen forsøgt kontakt til de resterende 15. Det lykkedes at opnå direkte kontakt til 116, hvilket svarer til 76,8% af det reelle antal personer, der blev rykket telefonisk. Desuden blev der givet besked til 14 ægtefæller og samboende. Der blev aldrig opnået kontakt til 15, som havde offentligt tilgængelige telefonnumre. Derudover var der 6 telefonnumre, der var i uorden. Det lykkedes ikke at opnå kontakt til = 22 af de 152 amtsrådsmedlemmer, der ikke havde svaret. Sidste besvarede spørgeskema, som er medtaget i undersøgelsen, blev modtaget den 10. januar Hermed er 241 besvarede skemaer medtaget i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 64,4. Nedenstående tabel opsummerer svarprocenterne gennem rykkerproceduren. Antal modtagne spørgeskemaer og svarprocent Antal svar Svarprocent Ved første skriftlige rykker ,9 Ved telefonisk rykkerprocedure ,6 Ved undersøgelsens afslutning ,4 Antal amtsrådsmedlemmer i alt: 374 3

5 Svarprocent fordelt på de 14 amtsråd Amt Svarprocent (N) København Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkjøbing Århus Viborg Nordjylland Total 374 Svarprocent fordelt på amtsborgmester Svarprocent (N) Amtsborgmester Ikke amtsborgmester Total 374 Svarprocent fordelt på parti Parti Svarprocent (N) Socialdemokratiet Det Radikale Venstre Det Konservative Folkeparti Socialistisk Folkeparti Kristeligt Folkeparti Venstre Fremskridtspartiet 67 3 Enhedslisten Dansk Folkeparti Andre* 83 6 Total 374 * Slesvigsk Parti, Amtslisten, Komiteen for Hjemmestyre, Den Sønderjyske Borgerliste, Den Frie Amtsliste og Solidarisk Alternativ - SOL. Svarprocent fordelt på køn Køn Svarprocent (N) Mand Kvinde Total 374 Svarprocent fordelt på udvalgsformænd Svarprocent (N) Udvalgsformand Ikke udvalgsformand Total 374 Ovenstående fem tabeller viser, at der er en vis variation i svarprocenterne mellem amtsrådene, partierne og køn, mens at svarprocenterne for amtsborgmestre/ikke amtsborgmestre og udvalgsformænd/ikke udvalgsformænd næsten er ens. Det betyder, at nogle amtsråd og partier er overrepræsenterede, mens andre er underrepræsenterede i forhold til det faktiske antal. Det samme gælder for køn, hvor mænd er overrepræsenterede og kvinder er underrepræsenterede i undersøgelsen i forhold til det faktiske antal kvinder og mænd i amtsrådene. De følgende svarfordelinger er alle afrundet til hele procenttal. I de tilfælde, hvor almindelige afrundingsregler har medført, at tabellen ikke summerer til 100%, er der foretaget en afrunding ovenfra og fra venstre mod højre så tabellen summerer til 100%. 4

6 3. En politikers profil Man diskuterer ofte om politikerne afspejler vælgerne, men det er sjældent, at man prøver at se på, hvordan politikerne adskiller sig fra hinanden afhængigt af, hvilket politisk niveau de befinder sig på. I nedenstående tabel sammenlignes fire udvalgte karakteristika for vælgerne samt medlemmerne af skolebestyrelser, kommunalbestyrelser, amtsråd og Folketinget. Forskellige politiske niveauers sammensætning i forhold til vælgerne i procent Vælgerne Skolebestyrelser Kommunalbestyrelser Amtsråd Folketinget Køn Kvinder Mænd Alder år år år Uddannelsesniveau Folkeskole Gymnasium Længerevarende uddannelse Beskæftigelse Selvstændige Privat ansatte Offentligt ansatte Ude af erhverv Kilde Berg & Kjær 1997, Danmarks Statistik 1995, Kjær 2000 Data Spørgeskemaundersøgelse fra 1993 Cranil 1994 Berg & Kjær 1997, Anderson m.fl. 1996, Kjær 2000 Andre bemærkninger Ved uddannelse De forældrevalgte henvises til personer medlemmer. mellem år. Undersøgelsen er behæftet med en vis usikkerhed, bl.a. pga. få besvarelser 5 Buch Jensen m.fl Valgbøger fra valget Spørgeskemaundersøgelse fra foråret 16. november 1993, Spørgeskemaundersøgelse fra Folketinget 1998 Folketinget efter valget 11. marts 1998 Ekskl. medlemmerne fra Færøerne og Grønland I tabellen er der mange af de kendte forhold vedrørende forskellen mellem vælgerne og politikerne, som springer i øjnene. Der er flere mænd end kvinder, der er flere over 40 år og færre unge. Samtidigt viser nærmere analyser også, hvilket ikke fremgår af tabellen, at der er færre i de ældste aldersgrupper. Politikerne har en længere uddannelse end vælgerne, og der er flere offentligt ansatte blandt politikerne end blandt vælgerne. Men hvis man ser lidt nærmere på tallene, viser det sig også, at der er forskelle mellem de politiske niveauer. Skolebestyrelser er det valgte organ, som har relativt flest kvinder efterfulgt af Folketinget, amtsråd og kommunalbestyrelser. Der er relativt færrest medlemmer over 40 år i skolebestyrelserne efterfulgt af Folketinget,

7 kommunalbestyrelser og amtsråd. Amtsrådene er altså det gennemsnitligt ældste valgte organ, og det er især på grund af få årige i amtsrådene. Folketingspolitikerne er gennemsnitlig bedst uddannet, mens uddannelsesniveauet for kommunalog amtsrådspolitikere ikke adskiller sig væsentligt. Når man ser på beskæftigelse, viser det sig, at der er relativt flere selvstændige blandt politikerne end blandt vælgerne. Amtspolitikerne adskiller sig fra de øvrige politiske niveauer ved, at der er relativt flere, som er ude af erhverv og færre i privat ansættelse. Hvad kan være med til at forklare forskellene i sammensætningen af amtsrådene i forhold til de andre politiske niveauer? En forklaring på den højere alder kan være, at emnerne, som bliver behandlet i amterne, generelt appellerer til en lidt ældre aldersgruppe. En anden forklaring kan være, at posten som amtsrådsmedlem opfattes som en retrætepost. Erhvervsstrukturen hos amtsrådsmedlemmer udmærker sig ved, at der er færre privatansatte og flere ude af erhverv. Begge disse forhold kan skyldes, at amtsrådsarbejdet er mere tidskrævende. Tidligere undersøgelser viser, at kommunalbestyrelsesmedlemmer i gennemsnit bruger ca. 15 timer pr. uge på politisk arbejde, mens amtsrådsmedlemmerne giver udtryk for, at de bruger mellem timer pr. uge. (Anderson m.fl. 1996, Buch Jensen m.fl. 1998, nærværende undersøgelse). Den store andel af amtsrådspolitikerne, som er ude af erhverv, kan også relateres til den høje gennemsnitsalder blandt amtsrådspolitikerne. Der findes også andre faktorer, som kan være med til at forklare forskellene mellem de politiske niveauer. Måden, kandidater opstilles og udvælges på, og hvordan de politiske partier er organiseret på de forskellige niveauer, kan måske forklare en del af forskellene. En af de myter, man til tider støder på, er, at de lavere politiske niveauer kan opfattes som en politisk kravlegård forstået på den måde, at man starter sin politiske karriere på et lavere niveau og arbejder sig derfra opad i takt med, at man bliver mere erfaren. Dette mønster kan ikke genfindes i tabellen. Tværtimod har Folketinget, som i denne sammenhæng betegnes som det højeste niveau, netop flest medlemmer i aldersgruppen år og gruppen år. Denne korte diskussion om forskellige politiske niveauers sammensætning giver kun nogle få og foreløbige bud på, at der er forskelle både de politiske niveauer i mellem og mellem niveauerne og vælgerne. En nærmere diskussion af årsagerne til, og om disse forskellige betyder noget, er interessant, men ligger udover denne dokumentationsrapport. Der henvises til en Ph.D-afhandling af Ulrik Kjær, som bl.a. diskuterer dette nærmere (Kjær, under udgivelse). Referencer *Anderson, Lene, Rikke Berg og Poul Erik Mouritzen (1996). Undersøgelsen af kommunalbestyrelsesmedlemmer i Kommunalpolitiske Studier, nr. 12. Odense, Odense Universitet. *Berg, Rikke og Ulrik Kjær (1997). Afspejler kommunalpolitikerne vælgerne? i Jørgen Elklit og Roger Buch Jensen (red.) Kommunalvalg, Odense, Odense Universitetsforlag. pp *Buch Jensen, Roger, Niels Ejersbo og Jan H. Hermansen (1998). Svarfordeling fra undersøgelsen af amtsrådsmedlemmer i Kommunalpolitiske Studier, nr. 17. Odense, Odense Universitet. *Cranil, Mogens (1994). Decentraliseringen og selvforvaltning i folkeskolen - De første års erfaringer med folkeskolens nye styrelsesbestemmelser, København, Forskninginstituttet for Pædagogik og Uddannelse, Folkeskoleafdelingen. *Danmarks Statistik (1995). Danmark i tal, København, Danmarks Statistik. *Folketinget (1998). Folketinget efter valget - Den 11. marts 1998, København, Folketingets Kommunikations- og ITafdeling. *Kjær, Ulrik (2000). Representativeness and Local Politics in Denmark, i Nirmala Rao (red.) Representation and community in western democracies, UK, Macmillan. *Kjær, Ulrik (under udgivelse). Kommunalbestyrelsernes sammensætning - rekruttering og repræsentation i dansk kommunalpolitik, Ph.D-afhandling fra SDU-Odense Universitet. Institut for Statskundskab. 6

8 4. Svarfordeling 1. Hvad er de vigtigste grunde til, at du gik ind i amtspolitik? Tag venligst stilling til samtlige nævnte grunde. Pct. Meget Vigtigt Mindre Ikke Total (N) vigtigt vigtigt vigtigt Jeg har mulighed for at skabe opmærksomhed om behovene hos den gruppe, jeg repræsenterer Jeg kan gøre et godt stykke arbejde for mit parti/min liste Arbejdet i amtsrådet gør det muligt at påvirke beslutningerne i visse sager Amtspolitik giver mulighed for at samarbejde og skabe sociale forbindelser En god indsats i amtsrådet kan føre mig videre i politik Det er en samfundspligt at engagere sig i amtspolitik Jeg kan gøre noget for mit lokalområde Har du en af følgende poster i amtsrådet? Pct. Ja Nej Total (N) Udvalgsformand Næstformand i udvalg Leder af partigruppen i amtsrådet Andet, skriv venligst Hvilke(t) udvalg er du medlem af nu? Pct. Ja Nej Total Har besvaret spørgsmålet N= Hvilke andre poster har du som politisk udpeget af amtsrådet?(f.eks. i drifts- eller institutionsbestyrelser) Pct. Ja Nej Total Har besvaret spørgsmålet N=241 7

9 5. Er du medlem af en eller flere af følgende organisationer? Pct. Ikke Medlem medlem centralt Medlem lokalt/ regionalt Tidligere medlem Ikke besvaret Arbejdstagerorganisationer Arbejdsgiverorganisationer Landbrug, skovbrug, fiskeri Industri, håndværk o.l Handel, bank, forsikring, service, transport Sundheds- og socialområdet Uddannelse, kultur, internationalt samarbejde Humanitære organisationer Religiøse organisationer Idræts-, ungdoms- og fritidsorganisationer Andre (græsrods-/samfundsbevægelser) N= Har du tillidsposter i nogle af de ovennævnte organisationer? Pct Ja Nej Total Tillidsposter i ovennævnte organisationer N=222 Total 7. Har du i forbindelse med dit arbejde i amtsrådet haft kontakt til organisationer eller personer inden for: Pct. Stort set Stor set Sjældnere Aldrig Ikke Total hver uge hver måned besvaret Arbejdstagerorganisationer Arbejdsgiverorganisationer Landbrug, skovbrug, fiskeri Industri, håndværk o.l Handel, bank, forsikring, service, transport Sundheds- og socialområdet Uddannelse, kultur, internationalt samarbejde Humanitære organisationer Religiøse organisationer Idræts-, ungdoms- og fritidsorganisationer Medierne Brugerne/borgere Andre (græsrods-/samfundsbevægelser) N=241 8

10 8. Hvor stor betydning har kontakt til og drøftelser med organisationer, virksomheder og borgere haft for dine egne synspunkter i amtspolitiske spørgsmål? Pct. Meget stor Stor betydning Nogen Mindre Ingen Ikke be- Total betydning betydning betydning svaret Frivillige organisationer Faglige organisationer Arbejdsgiverorganisationer Arbejdstagerorganisationer Erhvervslivet Brugere/borgere Medierne N= Nedenfor bedes du angive, til hvilket niveau af partiorganisationen du har den største kontakt. (Skriv 1, 2 eller 3, hvor 1 står for største kontakt, 2 står for den næststørste og 3 for den tredjestørste). Pct. Størst betydning Næststørst Tredjestørst Den lokale partiorganisation (på kommunalt niveau) Den regionale partiorganisation (på amtsniveau) Den nationale partiorganisation N Hvor stor betydning har kontakt og drøftelser med din partigruppe i amtsrådet for dine egne synspunkter i amtspolitiske spørgsmål? Pct. Indgår ikke i nogen partigruppe 6 Meget stor betydning 31 Stor betydning 42 Nogen betydning 19 Mindre betydning 2 Ingen betydning 0 N= Hvor stor betydning har amtspartiprogrammet haft for dit arbejde som amtsrådsmedlem? Pct. Har intet amtspartiprogram 2 Meget stor betydning 33 Stor betydning 36 Nogen betydning 24 Mindre betydning 5 Ingen betydning 0 N=238 9

11 12. Med udgangspunkt i det parti eller den valgliste som du repræsenterer i amtsrådet, hvor store er forventningerne til, at du skal stemme i overensstemmelse med dine partifæller eller de øvrige på listen? Pct. Meget store forventninger 29 Store forventninger 53 Beskedne forventninger 9 Det står mig frit at stemme, som jeg vil 9 N= Har du stemt anderledes end flertallet af dine egne partifæller inden for de seneste 2 år? Ja Nej Total Stemt anderledes end flertallet af dine egen partifæller N=229 Antal gange man har stemt anderledes. Pct N= Da du stemte anderledes end dine partifæller, hvilke hensyn var da vigtigst for dig? (Du bedes rangordne de tre vigtigste, hvor 1 angiver det vigtigste hensyn, 2 det næstvigtigste og 3 det tredjevigtigste). Pct. Vigtigste hensyn Næstvigtigste hensyn Tredjevigtigste hensyn Ønsket om at beskytte en sektor frem for en anden (f.eks. udd., miljø, sundhed) Ønsket om at beskytte en virksomhed inden for en sektor Hensynet til faglige vurderinger Hensynet til brugerne, som bliver berørt Hensynet til eget lokalområde Hensynet til amtet som helhed Hensynet til amtets økonomi Ideologiske konflikter internt i partiet Andre grunde N

12 15. Hvor ofte har du i gennemsnit kontakt til følgende instanser? (Sæt venligst kryds ved hvert udsagn). Pct. Stort set Stor set Sjældnere Aldrig Total (N) hver uge hver måned Medlemmer af Folketinget fra samme parti og amt, som du repræsenterer Medlemmer af Folketinget fra andet parti, men fra samme amt, som det du repræsenterer Ministre i regeringen Embedsmænd i ministerier/ direktorater Statsamtmanden Din amtslige partiorganisation/andre amtsrådsmedlemmer fra det parti, som du repræsenterer Andre partier/amtsrådsmedlemmer fra andre partier, end det du repræsenterer Amtsdirektøren Forvaltninger i amtet Institutioner i amtet Partiorganisationen i egen kommune Borgmesteren i den kommune, hvor du bor Kommunaldirektøren i den kommune, hvor du bor Repræsentanter for erhvervslivet Hvor stor betydning har kontakt til og drøftelser med private virksomheder og repræsentanter i den statslige, kommunale og amtslige administration haft for dine egne synspunkter i amtspolitiske spørgsmål? Pct. Meget stor betydning Stor betydning Nogen Mindre betydning Ingen betydning Total (N) Private virksomheder Statslige repræsentanter/instanser Amtslige repræsentanter/instanser Kommunale repræsentanter/instanser

13 17. Har du i dit arbejde som amtspolitiker kontakt til repræsentanter for internationale organisationer eller fra andre lande? Pct. Ja Nej Total Har kontakt til repræsentanter for internationale organisationer N= Hvis ja, hvor har du da internationale kontakter? (Sæt gerne flere kryds) Pct. Ja Nej Total Andre regioner i Norden Regioner i andre EU-lande Institutioner inden for EU-systemet Regioner i Østeuropa Regioner i de baltiske lande Regioner i andre dele af verden Faglige organisationer/institutioner Partier i andre lande Andre N= Som amtsrådsmedlem, ser du da først og fremmest dig selv som repræsentant for landsdelen, amtet, kommunen, dit parti eller din erhvervs- eller faggruppe? (Rangorden venligst de tre vigtigste, hvor 1 angiver det vigtigste, 2 det næstvigtigste og 3 det tredjevigtigste). Pct. Vigtigste repræsentant Næstvigtigste repræsentant Tredjevigtigste repræsentant For din landsdel For dit amt For din kommune For dit parti For din erhvervs- eller faggruppe Andre N

14 20. Nedenfor er opstillet en række udsagn om amtet og amtspolitikken. Du bedes angive i hvilken grad, du er enig eller uenig i, at amtet har ændret sig på følgende områder i 90'erne? Pct. Helt Delvis Hverken Delvis Helt Ved Total (N) enig enig enig eller uenig uenig uenig ikke Det politiske arbejde har fået en mere overordnet karakter Ideologiske og partipolitiske spørgsmål har fået mindre betydning i amtet Amtet er blevet vigtigere for befolkningen de seneste år Staten har mere indflydelse på amtspolitikken end tidligere Amtspolitikerne har fået øget indflydelse på amtspolitiske spørgsmål Der er blevet færre enkeltsager på amtsrådets dagsorden Administrationen har fået mere indflydelse Det politiske arbejde kræver større faglig viden Amtspolitikken bliver styret mere og mere fra toppen Arbejdsbyrden er blevet mindre for politikerne De seneste års reformer har ikke haft nogen konsekvenser for det politiske arbejde Afstanden mellem amtspolitikere og borgere er blevet mindre Hvor hensigtsmæssig er den nuværende politiske organisering i amtet i forhold til dit arbejde som amtspolitiker? Pct. Meget hensigtsmæssig 21 Hensigtsmæssig 49 Nogenlunde hensigtsmæssig 20 Ikke særlig hensigtsmæssig 10 N=221 Begrund venligst svaret: Pct. Ja Nej Total Har begrundet svaret N=241 13

15 22. Opgavefordelingen mellem stat, amt, kommune og erhvervsliv er under stadig debat. Anfør venligst om du er enig eller uenig i nedenstående påstande: Pct. Enig Uenig Total (N) Hverken enig eller uenig Staten bør overføre flere opgaver til amterne Amterne bør overføre flere opgaver til staten Amterne bør overtage flere opgaver fra kommunerne Amterne bør afgive flere opgaver til kommunerne Amterne bør samarbejde mere med kommunerne om løsning af opgaver Amtet bør udlicitere mere Amtet bør privatisere mere Amtet bør oprette flere aktieselskaber Hvor vigtigt mener du, at arbejdet knyttet til planlægning/udvikling er i det nuværende amtsråd? Pct. Meget vigtigt 60 Vigtigt 37 Mindre vigtigt 3 Ikke vigtigt Hvor vigtigt mener du, at arbejdet knyttet til planlægning/udvikling bør være for amtsrådet i næste periode? Pct. Meget vigtigt 65 Vigtigt 31 Mindre vigtigt 3 Ikke vigtigt Hvorledes er det generelle udgiftsniveau i amtet reelt blevet fastlagt de seneste 2-3 år? (Rangorden venligst de tre vigtigste, hvor du skriver 1 ud for det, som efter din mening er vigtigst, 2 for næstvigtigst og 3 for tredjevigtigst). Pct. Vigtigst Næstvigtigst Tredjevigtigst Staten fastsætter det generelle niveau Både amt og stat fastsætter det generelle niveau Amtspolitikerne fastsætter selv det generelle niveau Administrationen fastsætter det generelle niveau Få ændringer fra år til år, niveauet fra foregående år følges stort set Ved ikke N Ved ikke 14

16 26. Nedenfor er opført en række amtslige udgiftsområder. Angiv venligst om du synes amtet burde bruge mere eller mindre på nedenstående områder. Angiv tre områder, som du mener burde have mere, og tre områder, som du mener burde have mindre for at finansiere stigningen på de nævnte områder. Pct. (Sæt 3 kryds i hver række) Mere Mindre Socialområdet 17 4 Kollektiv trafik 4 11 Vejvæsen 8 7 Miljø 7 8 Sygehus 22 3 Sygesikring 2 10 Psykiatri 14 1 Undervisning 9 1 Kultur 7 8 Erhvervspolitik 7 10 Internationale forhold 2 11 Administration 0 23 Økonomi (dækker hele amtet, budget/regnskab) N Bemærk, at hvis en respondent har sat flere end 3 krydser i en række, er respondentens svar ikke med i procentudregningen. 27. Hvad har været den vigtigste opgave, som du har arbejdet med i indeværende periode? Pct. Ja Nej Total Har angivet den vigtigste opgave N=241 15

17 28. Tænk på en vanskelig sag du arbejder med eller har arbejdet med i amtsrådet/udvalget. Hvad mener du har været (eller er) de væsentligste hindringer for løsningen af opgaven? (Du bedes rangordne de tre vigtigste, hvor 1 angiver det vigtigste, 2 det næstvigtigste, og 3 det tredjevigtigste). Pct. Vigtigste hindringer Næstvigtigste hindringer Tredjevigtigste hindringer Tekniske/faglige problemer Økonomiske problemer Politiske stridigheder, modsætninger partierne/grupperne imellem Stridigheder mellem forskellige geografiske egne af amtet For lidt kapacitet i administrationen Andre problemer N Hvordan vil du vurdere din egen samlede indflydelse i amtsrådet sammenlignet med dine kolleger? Pct. Meget stor indflydelse 10 Stor indflydelse 35 Nogen indflydelse 48 Lille indflydelse 7 Ingen indflydelse 0 N=235 16

18 30. Amtspolitikeren må nødvendigvis prioritere mellem forskellige opgaver i sit daglige arbejde. Hvilke opgaver mener du, at politikeren specielt bør lægge vægt på? (Tag venligst stilling til hver af følgende opgaver). Pct. Meget stor vægt Stor vægt Nogen vægt Lille vægt Ingen vægt Total Være informeret om synspunkter fra borgerne Sætte nye problemer på dagsordenen Medvirke til at gennemføre vedtagne politiske beslutninger Formulere klare målsætninger for amtets virksomhed Evaluere amtets aktiviteter Gennemføre det program han/hun er valgt på Være talerør for sit parti eller liste Sikre samarbejde på tværs af partigrænser Have klare visioner for, hvordan amtet skal udvikle sig på lang sigt Være talerør for det lokalområde, hvor han/hun er valgt Forsvare trufne beslutninger udadtil Fastlægge regler og rutiner for forvaltningens virksomhed Engagere sig i behandlingen af enkeltsager Være talsmand overfor pressen Tiltrække ressourcer fra overliggende myndighed Hvor går efter din mening de vigtigste konfliktlinier i amtsrådet? (Rangorden de tre vigtigste, hvor 1 angiver den vigtigste, 2 den næstvigtigste og 3 den tredjevigtigste). Pct. Vigtigste konfliktlinie Næstvigtigste konfliktlinie Tredjevigtigste konfliktlinie Mellem politiske partier Mellem geografiske områder Mellem sektorer (f.eks. uddannelse, miljø, sundhed) Andet svar N (N) 17

19 32. Hvilke konflikter gør sig efter din mening mest gældende på følgende sagsområder? (Tag venligst stilling til hvert af nedenstående områder). Pct. Parti Geografiske konfliktelem Konflikter mel- Total (N) konflikter sektorer Socialområdet Kollektiv trafik Vejvæsen Miljø Sygehus Sygesikring Psykiatri Undervisning Kultur Erhvervspolitik Internationale forhold Administration Økonomi (dækker hele amtet, budget/regnskab) Udlicitering Hvordan synes du, at et medlem af amtsrådet bør handle, hvis han eller hun oplever en konflikt mellem sin egen holdning og den amtslige partiorganisations holdning? Pct. Politikeren bør følge sin egen holdning 79 Politikeren bør følge den amtslige partiorganisations holdning 21 N= Hvordan synes du, at et medlem af amtsrådet bør handle, hvis der er konflikt mellem medlemmets egen holdning og vælgernes holdning i amtet? Pct. Politikeren bør følge sin egen holdning 92 Politikeren bør følge vælgernes holdning 8 N= Hvordan synes du, at et medlem af amtsrådet bør handle, hvis der er konflikt mellem vælgernes holdning i amtet og den amtslige partiorganisations holdning? Pct. Politikeren bør følge vælgernes holdning 42 Politikeren bør følge den amtslige partiorganisations holdning 58 N=216 18

20 36. Hvordan synes du, at et medlem af amtsrådet bør handle, hvis der er konflikt mellem holdningen i partiets amtsorganisation og holdningen i den lokale partiorganisation, hvor amtsrådsmedlemmet selv er medlem? Pct. Politikeren bør følge amtsorganisationens holdning 60 Politikeren bør følge holdningen i den lokale partiorganisation, hvor 40 han/hun selv er medlem N= Sundhedsydelser er et område, hvor private virksomheder og frivillige organisationer kan tænkes at konkurrere med amtet. Der er argumenter for og imod udlicitering af sådanne opgaver. Nedenfor beder vi dig oplyse, om du er mest enig i påstand A eller B. Pct. Mest enig i påstand A: Udlicitering fører til lavere omkostninger pr. bruger 50 Mest enig i påstand B: Udlicitering giver ikke lavere omkostninger af betydning 50 N=235 Mest enig i påstand A: Udlicitering fører til krav om større effektivitet og dermed 26 til dårligere kvalitet for borgerne Mest enig i påstand B: Udlicitering betyder, at amtet klargør kvalitetskravene og 74 derved styrer kvaliteten N=230 Mest enig i påstand A: Udlicitering styrker den politiske styring og kontrol 44 Mest enig i påstand B: Udlicitering svækker den politiske styring 56 N=224 19

Bilag C. Frekvensfordelinger fra spørgeskemaundersøgelse af samtlige politikere

Bilag C. Frekvensfordelinger fra spørgeskemaundersøgelse af samtlige politikere Bilag C. Frekvensfordelinger fra spørgeskemaundersøgelse af samtlige politikere 1. Antal år som bestyrelsesmedlem? Pct. 0-3 år 39 29 21 4-7 år 24 29 36 8-11 år 10 17 29 Mere end 12 27 21 14 N 38 24 28

Læs mere

Referat fra mødet i Udvikling af den politiske struktur. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Referat fra mødet i Udvikling af den politiske struktur. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Udvikling af den politiske struktur, 09-02-2015 Referat fra mødet i Udvikling af den politiske struktur (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 9. februar 2015 Mødested: Meldahls Rådhus

Læs mere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere Kommunalvalg 2013 De vigtigste politiske områder ifølge ledere Lederne November 2013 Indledning Undersøgelsen omfatter ledere og selvstændige, se nærmere om respondenterne i afsnittet Om undersøgelsen.

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø RAPPORT Unges holdninger til EU 2009 Projektnummer: 56311 Rapporteringsmåned: April 2009 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Udarbejdet af: Konsulent Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Spørgeskema til danske interesseorganisationer

Spørgeskema til danske interesseorganisationer Spørgeskema til danske interesseorganisationer 1. Hvad er organisationens navn? 2. Arbejder organisationen for at påvirke de følgende forhold? I høj grad I nogen grad Lidt Slet ikke Befolkningens holdninger.

Læs mere

+----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------+ MAND... 2: 1 KVINDE...

+----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------+ MAND... 2: 1 KVINDE... NÅR VI SPØRGER TIL DERES HOLDNING TIL KOMMUNEN, ER DET DERES BOPÆLSKOMMUNE VI MENER, ALTSÅ KOMMUNENS NAVN, OG IKKE KOMMUNERNE I ALMINDELIGHED. KØN MAND... 2: 1 KVINDE... 2 HVAD ER DERES ALDER? +-+-+ 3:

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge?

Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge? Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge? Nye tal fra Cevea viser, at kun 20,3 pct. af de unge mellem føler sig inddraget i kommunalpolitik, mens tallet for de 64-75

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Legalt provokerede aborter 1996

Legalt provokerede aborter 1996 Legalt provokerede aborter 1996 Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg Johansen, lokal 6203 Abortregisteret Data, der indgår i Sundhedsstyrelsens Abortregister,

Læs mere

Kommunalpolitiske ønsker og prioriteringer inden for OPS

Kommunalpolitiske ønsker og prioriteringer inden for OPS Analysenotat Kommunalpolitiske ønsker og prioriteringer inden for OPS Dansk Erhverv har i februar 2010 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalpolitikere. Undersøgelsen omhandler blandt

Læs mere

Supplerende materiale til. Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet

Supplerende materiale til. Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet Supplerende materiale til Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet Sune Welling Hansen, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet (swh@sam.sdu.dk)

Læs mere

Meningsmåling i Bornholm Kommune Marts Gennemført af Jysk Analyse Kontakt: Cand.merc. Jørgen Haller Telefon :

Meningsmåling i Bornholm Kommune Marts Gennemført af Jysk Analyse Kontakt: Cand.merc. Jørgen Haller Telefon : Meningsmåling i Bornholm Kommune Marts 2012 Gennemført af Jysk Analyse Kontakt: Cand.merc. Jørgen Haller haller@jyskanalyse.dk Telefon : 9811 4090 1. Undersøgelsens gennemførelse Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test Borgertilfredshedsundersøgelse 2014 test Rapport August 2014 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen: 3 Økonomi og overordnet tilfredshed: 4 Fritid og kultur: 8 Trafik og affald: 10 Information fra kommunen:

Læs mere

Danskerne kræver bogligt stærke børn

Danskerne kræver bogligt stærke børn Danskerne kræver bogligt stærke børn Hver anden dansker kræver at folkeskolen stiller større krav til eleverne i de boglige fag som dansk, matematik og sprog, mens kreativitet og fantasi er mindst vigtigt.

Læs mere

September 2013. Faktaark Forbedringsforslag

September 2013. Faktaark Forbedringsforslag September 2013 Faktaark Forbedringsforslag Dette faktaark præsenterer hovedresultater fra en survey blandt kommunalpolitikere gennemført i august 2013. Resultaterne offentliggøres i Djøfs analysebrev DeFacto

Læs mere

Partiernes krise er aflyst!

Partiernes krise er aflyst! De politiske partiers rolle i politisk dagsordensfastsættelse Christoffer Green-Pedersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.agendasetting.dk Dagsorden 1) Partiernes krise hvad består den

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Rudersdal Kommune Spørgsmål om lovligheden af spørgeskema vedrørende borgertilfredshedsundersøgelse

Rudersdal Kommune Spørgsmål om lovligheden af spørgeskema vedrørende borgertilfredshedsundersøgelse Rudersdal Kommune Spørgsmål om lovligheden af spørgeskema vedrørende borgertilfredshedsundersøgelse Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Rudersdal Kommune ikke i forbindelse med spørgeskemaets

Læs mere

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003 Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene

Læs mere

Medlemmerne foreningen

Medlemmerne foreningen Medlemsundersøgelse Af Peter Nedergaard Medlemmerne foreningen Hvem er Dansk Psykolog Forenings medlemmer? Hvad mener de? Hvor tilfredse er de? Hvad kender de til deres forening? Disse og mange andre spørgsmål

Læs mere

Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater alle arbejdspladser Kryds på størrelse og respondentens køn

Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater alle arbejdspladser Kryds på størrelse og respondentens køn alle arbejdspladser Kryds på størrelse og respondentens køn Procenter er beregnet af antal respondenter Bilag 1 Tabel 1 Nogle virksomheder tilkendegiver at der er behov for at få flere kvinder til at søge

Læs mere

Kommunernes interne kommunikation

Kommunernes interne kommunikation A N A LYSEKONCEPT Kommunernes interne kommunikation KL har i samarbejde med en gruppe af kommunale kommunikationschefer udviklet en række koncepter, som kan bruges ved måling og analyse af den interne

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Du kan gøre en forskel

Du kan gøre en forskel Kommunaludvalget 2011-12 KOU alm. del Bilag 118 Offentligt Myter og fakta om kommunalpolitik Du kan gøre en forskel Kommunalvalg Den 19. november 2013 er der valg til kommunalbestyrelserne i Danmarks 98

Læs mere

Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve

Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve Kun hver tredje dansker tror, at flere penge vil forbedre folkeskolen. 56 % tror på flere faglige krav og mere disciplin. Flertallet er tilfreds med lærerne,

Læs mere

Dette spørgeskema handler om den interne kommunikation i både den samlede kommune og den afdeling/institution, som du arbejder i.

Dette spørgeskema handler om den interne kommunikation i både den samlede kommune og den afdeling/institution, som du arbejder i. Internt spørgeskema Vejledning i udfyldning af spørgeskemaet Dette spørgeskema handler om den interne kommunikation i både den samlede kommune og den afdeling/institution, som du arbejder i. Det er din

Læs mere

Danskerne ønsker valg om sundhed

Danskerne ønsker valg om sundhed Danskerne ønsker valg om sundhed Sundhedsvæsenet er det vigtigste tema for vælgerne, når de skal stemme ved det kommende folketingsvalg. Derefter følger skattepolitik og beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Op mod hver anden dansker flere kvinder end mænd - mener, at børnefamilier skal have ret til at gå på deltid, mens de har børn under seks år. På spørgsmålet

Læs mere

Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009. Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen

Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009. Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009 Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen Hvem er han? Forsker siden 1993. Først ved Institut for Statskundskab,

Læs mere

Statsmagtens tredeling. Den udøvende magt (Regeringen)

Statsmagtens tredeling. Den udøvende magt (Regeringen) Fig. 9.1 Statsmagtens tredeling. Statsmagtens tredeling Den lovgivende magt (Folketinget) Den udøvende magt (Regeringen) Den dømmende magt (Domstolene) Fig. 9.2 Valgkredsreformen sammenlignet med reglerne

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

6. BLÆKREGNING ma1x 2009 Afleveringsfrist: Fredag den 11. december 2009 kl. 23.30 i Lectio under Opgaver

6. BLÆKREGNING ma1x 2009 Afleveringsfrist: Fredag den 11. december 2009 kl. 23.30 i Lectio under Opgaver Med denne blækregning afrunder vi mini AT forløbet om kommunalvalg 2009 som blev afholdt tirsdag den 24. november. Øvelse 1 Redegør KORT for Største Brøks og d Hondts metode til mandatfordeling med udgangspunkt

Læs mere

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Svar indsamlet i perioden 8. til 17. januar 2014 Første resultater fremlagt på stormøde lørdag den 25. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

ZA4454. Flash Eurobarometer 189b White Paper on Communication - Decision Maker. Country Specific Questionnaire Denmark

ZA4454. Flash Eurobarometer 189b White Paper on Communication - Decision Maker. Country Specific Questionnaire Denmark ZA4454 Flash Eurobarometer 189b White Paper on Communication - Country Specific Questionnaire Denmark Flash EB 189 White Paper on Communication Questionnaire Godmorgen/godaften, mit navn er..., og jeg

Læs mere

Danske chefer ansætter venner og familie

Danske chefer ansætter venner og familie Danske chefer ansætter venner og familie Nepotisme trives på danske arbejdspladser hver ottende har oplevet at en chef ansatte en ven eller familiemedlem og hver femte har set en kollega gøre det samme.

Læs mere

Borgmestre og kommunalpolitikere i Danmark. Dokumentation af en spørgeskemaundersøgelse. Rikke Berg & Ulrik Kjær

Borgmestre og kommunalpolitikere i Danmark. Dokumentation af en spørgeskemaundersøgelse. Rikke Berg & Ulrik Kjær Borgmestre og kommunalpolitikere i Danmark Dokumentation af en spørgeskemaundersøgelse Rikke Berg & Ulrik Kjær Kommunalpolitiske Studier nr. 24/2008 Borgmestre og kommunalpolitikere i Danmark Dokumentation

Læs mere

P57317 - OPEC - 2BOELGE - NY VERSION

P57317 - OPEC - 2BOELGE - NY VERSION P - OPEC - BOELGE - NY VERSION SKEMA Velkomment til Københavns Universitets Valgpanel. at deltage i valgpanelet bidrager du til et stort forskningsprojekt om valgkampe og folketingsvalg finansieret af

Læs mere

Færre vil give en hånd til Afrika

Færre vil give en hånd til Afrika Færre vil give en hånd til Afrika Næsten hver tredje synes Danmark giver for meget i ulandsbistand i 2005 var det kun hver sjette. Skepsissen skyldes mistillid til støttens virkning og hensynet til den

Læs mere

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015 CLICK TO ADD TEXT BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER Vi kombinerer altid faglig indsigt I kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. POLITIKERNES HOLDNING

Læs mere

Unges holdning til køb og salg af sex

Unges holdning til køb og salg af sex Feltperiode: Den december 2014 januar 2015. Målgruppe: Respondenter i alderen 1520 år Metode: CATI (telefoninterviews). Interviews er foretaget af udvalgte interviewere, som forud har modtaget en særlig

Læs mere

Hanne, Dan og Sofie - hvem

Hanne, Dan og Sofie - hvem Hanne, Dan og Sofie hvem? Tidligere MF ere løber med al omtalen forud for valget til EU-parlamentet. Således kender kun hver tredje topkandidaten fra S Dan Jørgensen. Bedst kendt er Bendt Bendtsen (K),

Læs mere

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004

Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004 Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004 Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Se analyserne i Boje, T. og Ibsen, B. (2006): Frivillighed

Læs mere

DR - Velfærdsforløb. 21. november 2005. Side 1 af 14

DR - Velfærdsforløb. 21. november 2005. Side 1 af 14 DR - Velfærdsforløb 21. november 2005 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Epinion A/S... 3 2 Baggrund... 4 2.1 Indledning...4 3 Resultater... 5 3.1 Skal efterlønnen bevares?...5 3.2 Tror befolkningen

Læs mere

Gallup om København KV13. Gallup om København. TNS Oktober 2013 59520

Gallup om København KV13. Gallup om København. TNS Oktober 2013 59520 KV13 Growth summary Konklusioner: ved ikke hvad de vil stemme på, hvis der var kommunalvalg i morgen - 2 af borgerne i Københavns Kommune vil stemme på Socialdemokratiet, 2 ville stemme på Enhedslisten

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation Marts 2015 Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om køn og demokratisk repræsentation gennemført af Epinion for DeFacto i november/december

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Kan det ikke være ligegyldigt? -

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005 Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner Januar 2005 2 1. Indledning Regionerne har en afgørende betydning for erhvervsudviklingen i Danmark. Iværksætterne og de etablerede virksomheder skal udnytte

Læs mere

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater To ud af tre vælgere mener, at dobbeltmandater gør det stort set umuligt at passe det politiske arbejde ordentligt, mens kun hver sjette ser det som en styrke.

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

September 2013. Faktaark: Kommunalpolitikernes arbejde

September 2013. Faktaark: Kommunalpolitikernes arbejde September 2013 Faktaark: Kommunalpolitikernes arbejde Dette faktaark præsenterer hovedresultater fra en survey blandt kommunalpolitikere gennemført i august 2013. Resultaterne offentliggøres i Djøfs analysebrev

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Boligselskabernes Landsforening. Lønstatistik for inspektører, september måned 2007

Boligselskabernes Landsforening. Lønstatistik for inspektører, september måned 2007 Boligselskabernes Landsforening Lønstatistik for inspektører, september måned 2007 UNI C, januar 2008 Indholdsfortegnelse. 1. Lønundersøgelsens metode...s. 1 2. Lønbegreberne i tabellerne...s. 3 3. Løntabeller

Læs mere

Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds

Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds Indholdsfortegnelse Indledning... 2 LL-klubben... 2 Årsmødet... 3 Bestyrelsen... 4 Forretningsudvalget... 4 Sekretariatspersonale... 5 Principprogrammet...

Læs mere

Køn, partivalg og politiske holdninger

Køn, partivalg og politiske holdninger Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 23 Offentligt Køn, partivalg og politiske holdninger Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet Symposium i anledning af stemmeretsjubilæet

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2012 Februar 2013 Karin Løntoft Degn-Andersen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Resultat: Flere større udbud i kommunerne To tredjedele af de tekniske chefer i de kommuner, som skal lægges sammen, forventer, at

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Udarbejdet af Kvalitetsmedarbejder Ulrik Pontoppidan, Erhvervsakademi Aarhus, marts 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forventninger til forandringer i det offentlige

Forventninger til forandringer i det offentlige Forventninger til forandringer i det offentlige Survey Implement Consulting Group og Mandag Morgen September 2013 Om undersøgelsen I forbindelse med konferencen om fremtidens offentlige sektor har Implement

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

K K R S Y D D A N M A R K

K K R S Y D D A N M A R K D AG SORDEN TIL KONSTITUERENDE MØDE 2010 K K R S Y D D A N M A R K Dato: 19. januar 2010 Tidspunkt: 10.30 Sted: Fredericia Uddannelsescenter, Mosegårdsvej 2, Fredericia KL s mission Varetage demokratisk

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE ne har stor betydning for samfundsøkonomien: hvem er de? ne har stor betydning for samfundsøkonomien: de er med til at identificere

Læs mere

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd FOA Kampagne og Analyse 29. januar 2010 FOA har i perioden 15.-25. januar 2010 gennemført en undersøgelse om medlemmernes holdning til Ti bud på velfærd

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2011

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2011 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2011 60% 50% 51% 47% 40% 30% 22% 25% 28% 20% 15% 10% 0% 1% 4% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Danskerne må give op før pensionsalderen

Danskerne må give op før pensionsalderen Danskerne må give op før pensionsalderen De fleste under 45 år regner ikke med at kunne arbejde så længe, som det bliver nødvendigt, hvis efterlønnen afskaffes. Det viser undersøgelse foretaget for Ugebrevet

Læs mere

Tekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte)

Tekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte) Danskernes tryghed Endeligt skema DK2004-283 X:\Kunder og Job\Kunder\Advice Analyse\Ordrer\DK2004-283\Dk2004-283\Endeligt skema.doc Last printed: 06-12-2004 10:44 Tekniske specifikationer: De oprindelige

Læs mere

ER KOMMUNER OG REGIONER GEARET TIL AT LEVE OP TIL DE POLITISKE MÅL FOR KOLLEKTIV TRAFIK?

ER KOMMUNER OG REGIONER GEARET TIL AT LEVE OP TIL DE POLITISKE MÅL FOR KOLLEKTIV TRAFIK? ER KOMMUNER OG REGIONER GEARET TIL AT LEVE OP TIL DE POLITISKE MÅL FOR KOLLEKTIV TRAFIK? Roger Buch Forskningschef, Journalisthøjskolen, Ph.d., cand.scient.pol. EUROPA 10.000 ÅR SIDEN KLIMAFORANDRINGER

Læs mere

Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg

Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg Christiansborg, den 2. marts 2005/kk Dansk Folkepartis kommunalordfører, Poul Nødgaard, formand for Folketingets Kommunalvalg

Læs mere

K K R H O V E D S T A D E N

K K R H O V E D S T A D E N D AG SORDEN TIL KONSTITUERENDE M ØDE 2010 K K R H O V E D S T A D E N Dato: 28. januar 2010 Tidspunkt: 11.00 Sted: KolleKolle Konferencehotel, Frederiksborgvej 105, 3500 Værløse KL s mission Varetage demokratisk

Læs mere

Vejledning i udfyldning af spørgeskema

Vejledning i udfyldning af spørgeskema Vejledning i udfyldning af spørgeskema Du og kun dine svar I spørgeskemaet bliver der stillet en række spørgsmål om forskellige forhold i din kommune. Vi vil gerne høre din personlige mening om disse,

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

Krise skaber modstand mod frihandel

Krise skaber modstand mod frihandel Krise skaber modstand mod frihandel 42 % ønsker at regeringen beskytter danske virksomheder mod konkurrence fra udlandet og 58 % går ind for statslån til danske virksomheder. Som forbrugere har det betydning

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

9.1 I en klasse blev alle elevernes højde målt. Det gav følgende resultater:

9.1 I en klasse blev alle elevernes højde målt. Det gav følgende resultater: 9. 9.1 I en klasse blev alle elevernes højde målt. Det gav følgende resultater: 1,70 1,56 1,61 1,75 1,69 1,70 1,84 1,72 1,79 1,67 1,63 1,69 1,83 1,73 1,52 1,61 1,86 1,64 1,72 1,81 Find mindsteværdi, størsteværdi,

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Analyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen Analyse 1 februar 2017 Er politisk selvværd bestemt af geografisk placering? Af Julie Hassing Nielsen Danskernes geografiske placering og deres relation til centraladministrationen og det politisk system

Læs mere