Amtspolitik i Skandinavien - den danske del

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Amtspolitik i Skandinavien - den danske del"

Transkript

1 Svarfordelinger fra Undersøgelsen Amtspolitik i Skandinavien - den danske del Kasper Møller Hansen, Roger Buch Jensen & Niels Ejersbo Kommunalpolitiske Studier nr. 20/2000

2 Indholdsfortegnelse 1. Forskningsprojektet... side 2 2. Undersøgelse af amtsrådsmedlemmer...side 3 3. En politikers profil...side 5 4. Svarfordeling... side 7 5. Bilag 1 - Følgebrev til amtsrådsmedlemmer...side Bilag 2 - Rykkerbrev til amtsrådsmedlemmer...side Bilag 3 - Telefonrykker til amtsrådsmedlemmer...side Publikationer i serien Kommunalpolitiske Studier...side 28 1

3 1. Forskningsprojektet Niveauet mellem det lokale og det nationale har traditionelt været nedprioriteret i større forskningsprojekter i såvel Danmark som i de øvrige skandinaviske lande. Dette er blandt andet grunden til dette ambitiøse skandinaviske projekt, som omfatter en kortlægning af amtsrådsmedlemmernes holdninger og demografi i Danmark, Norge og Sverige. Projektet Regionkommunen i det politiske system-mellom geografi, funksjon og partipolitikk er finansieret af Norges Forskningsråd og ledes af professor Per Kristen Mydske, Institutt for Statsvitenskap ved Universitetet i Oslo i samarbejde med Örebro Universitet i Sverige og SDU - Odense Universitet i Danmark. Den overordnede problemstilling vedrører politikerrollen på det regionale niveau i de tre lande, og hvordan den er påvirket af dimensioner som geografi, parti og fagsektor. Udviklingen for de regionale niveauer foregår i disse år i et højt tempo, og det er derfor endnu vigtigere, at de kundskaber, erfaringer og opfattelser, som de enkelte amtsrådsmedlemmer har, bliver analyseret på en systematisk måde. Undersøgelsen vil derfor forsøge at kvalificere diskussionen om amternes fremtid - ikke alene i en dansk sammenhæng, men i et skandinavisk perspektiv. Projektet vil blandt andet udmønte sig i en bog, som forventes at udkomme i foråret Bogen vil blandt andet analysere forskelle mellem regionerne og prøve at skabe en indsigt i politikernes indflydelse i de forskellige regioner. Hvordan politikerne rekrutteres, deres profil og politikernes samarbejde med andre organisationer vil også blive forsøgt analyseret. Mens den kommende bog vil medtage analyser på tværs af landegrænser, vil dette hæfte alene indeholde svar fra danske amtspolitikere. I afsnit 3 er der medtaget en tabel, som kort sammenligner nogle udvalgte karakteristika for medlemmerne i skolebestyrelser, kommunalbestyrelser, amtsråd og i Folketinget. En stor tak til de mange amtsrådsmedlemmer som har taget sig tid til at udfylde spørgeskemaet. Det er deres svar, som har muliggjort denne undersøgelse. 2

4 2. Undersøgelse af amtsrådsmedlemmer Undersøgelsen omfatter samtlige 374 amtsrådsmedlemmer i Danmark. Udsendelsen af spørgeskemaerne blev foretaget tirsdag den 5. oktober De 374 spørgeskemaer blev sendt til amtsdirektørerne for de 14 danske amter. Det var så op til amtsdirektøren at uddele spørgeskemaet på næstkommende amtsrådsmøde eller videresende skemaerne til politikerne. Den 11. november kunne det konstateres, at skemaerne inkl. følgebrev og frankeret svarkurvert enten var blevet uddelt eller sendt til alle amtsrådspolitikere. Den 12. november blev der udsendt en skriftlige påmindelse til 217 amtsrådsmedlemmer, som ikke havde returneret skemaet. Rykkerudsendelsen indeholdt spørgeskemaet, og der var vedlagt et følgebrev og en frankeret svarkuvert. Svarprocenten var på dette tidspunkt 40,9. Derudover var der fra to amtspolitikere meddelt, at de ikke ønskede at deltage i undersøgelsen. I perioden den 30. november til den 8. december blev anden rykker foretaget telefonisk hos de i alt 152 amtsrådsmedlemmer, der ikke havde svaret. Svarprocent var den 30. november på 58,6. Derudover var der på dette tidspunkt i alt 3 amtspolitikere, som havde tilkendegivet, at de ikke ønskede at deltage. Ud af de 152 amtspolitikere, som blev forsøgt rykket telefonisk, var der ét telefonnummer, der ikke var offentligt tilgængeligt. Derfor var det reelle antal, som blev telefonrykket, 151. Den telefoniske rykkerprocedure foregik om aftenen i tidsrummet fra tirsdag den 30. november til torsdag den 2. december. Her blev samtlige 151 amtsrådsmedlemmer forsøgt kontaktet. Tirsdag den 7. december blev der i tidsrummet foretaget telefonisk rykning til de resterende 50, som der ikke var opnået kontakt til ved første telefonopringning. Her blev der for første gang givet besked til ægtefæller og samboende. Onsdag morgen i tidsrummet 9-10 blev der igen forsøgt kontakt til de resterende 15. Det lykkedes at opnå direkte kontakt til 116, hvilket svarer til 76,8% af det reelle antal personer, der blev rykket telefonisk. Desuden blev der givet besked til 14 ægtefæller og samboende. Der blev aldrig opnået kontakt til 15, som havde offentligt tilgængelige telefonnumre. Derudover var der 6 telefonnumre, der var i uorden. Det lykkedes ikke at opnå kontakt til = 22 af de 152 amtsrådsmedlemmer, der ikke havde svaret. Sidste besvarede spørgeskema, som er medtaget i undersøgelsen, blev modtaget den 10. januar Hermed er 241 besvarede skemaer medtaget i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 64,4. Nedenstående tabel opsummerer svarprocenterne gennem rykkerproceduren. Antal modtagne spørgeskemaer og svarprocent Antal svar Svarprocent Ved første skriftlige rykker ,9 Ved telefonisk rykkerprocedure ,6 Ved undersøgelsens afslutning ,4 Antal amtsrådsmedlemmer i alt: 374 3

5 Svarprocent fordelt på de 14 amtsråd Amt Svarprocent (N) København Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkjøbing Århus Viborg Nordjylland Total 374 Svarprocent fordelt på amtsborgmester Svarprocent (N) Amtsborgmester Ikke amtsborgmester Total 374 Svarprocent fordelt på parti Parti Svarprocent (N) Socialdemokratiet Det Radikale Venstre Det Konservative Folkeparti Socialistisk Folkeparti Kristeligt Folkeparti Venstre Fremskridtspartiet 67 3 Enhedslisten Dansk Folkeparti Andre* 83 6 Total 374 * Slesvigsk Parti, Amtslisten, Komiteen for Hjemmestyre, Den Sønderjyske Borgerliste, Den Frie Amtsliste og Solidarisk Alternativ - SOL. Svarprocent fordelt på køn Køn Svarprocent (N) Mand Kvinde Total 374 Svarprocent fordelt på udvalgsformænd Svarprocent (N) Udvalgsformand Ikke udvalgsformand Total 374 Ovenstående fem tabeller viser, at der er en vis variation i svarprocenterne mellem amtsrådene, partierne og køn, mens at svarprocenterne for amtsborgmestre/ikke amtsborgmestre og udvalgsformænd/ikke udvalgsformænd næsten er ens. Det betyder, at nogle amtsråd og partier er overrepræsenterede, mens andre er underrepræsenterede i forhold til det faktiske antal. Det samme gælder for køn, hvor mænd er overrepræsenterede og kvinder er underrepræsenterede i undersøgelsen i forhold til det faktiske antal kvinder og mænd i amtsrådene. De følgende svarfordelinger er alle afrundet til hele procenttal. I de tilfælde, hvor almindelige afrundingsregler har medført, at tabellen ikke summerer til 100%, er der foretaget en afrunding ovenfra og fra venstre mod højre så tabellen summerer til 100%. 4

6 3. En politikers profil Man diskuterer ofte om politikerne afspejler vælgerne, men det er sjældent, at man prøver at se på, hvordan politikerne adskiller sig fra hinanden afhængigt af, hvilket politisk niveau de befinder sig på. I nedenstående tabel sammenlignes fire udvalgte karakteristika for vælgerne samt medlemmerne af skolebestyrelser, kommunalbestyrelser, amtsråd og Folketinget. Forskellige politiske niveauers sammensætning i forhold til vælgerne i procent Vælgerne Skolebestyrelser Kommunalbestyrelser Amtsråd Folketinget Køn Kvinder Mænd Alder år år år Uddannelsesniveau Folkeskole Gymnasium Længerevarende uddannelse Beskæftigelse Selvstændige Privat ansatte Offentligt ansatte Ude af erhverv Kilde Berg & Kjær 1997, Danmarks Statistik 1995, Kjær 2000 Data Spørgeskemaundersøgelse fra 1993 Cranil 1994 Berg & Kjær 1997, Anderson m.fl. 1996, Kjær 2000 Andre bemærkninger Ved uddannelse De forældrevalgte henvises til personer medlemmer. mellem år. Undersøgelsen er behæftet med en vis usikkerhed, bl.a. pga. få besvarelser 5 Buch Jensen m.fl Valgbøger fra valget Spørgeskemaundersøgelse fra foråret 16. november 1993, Spørgeskemaundersøgelse fra Folketinget 1998 Folketinget efter valget 11. marts 1998 Ekskl. medlemmerne fra Færøerne og Grønland I tabellen er der mange af de kendte forhold vedrørende forskellen mellem vælgerne og politikerne, som springer i øjnene. Der er flere mænd end kvinder, der er flere over 40 år og færre unge. Samtidigt viser nærmere analyser også, hvilket ikke fremgår af tabellen, at der er færre i de ældste aldersgrupper. Politikerne har en længere uddannelse end vælgerne, og der er flere offentligt ansatte blandt politikerne end blandt vælgerne. Men hvis man ser lidt nærmere på tallene, viser det sig også, at der er forskelle mellem de politiske niveauer. Skolebestyrelser er det valgte organ, som har relativt flest kvinder efterfulgt af Folketinget, amtsråd og kommunalbestyrelser. Der er relativt færrest medlemmer over 40 år i skolebestyrelserne efterfulgt af Folketinget,

7 kommunalbestyrelser og amtsråd. Amtsrådene er altså det gennemsnitligt ældste valgte organ, og det er især på grund af få årige i amtsrådene. Folketingspolitikerne er gennemsnitlig bedst uddannet, mens uddannelsesniveauet for kommunalog amtsrådspolitikere ikke adskiller sig væsentligt. Når man ser på beskæftigelse, viser det sig, at der er relativt flere selvstændige blandt politikerne end blandt vælgerne. Amtspolitikerne adskiller sig fra de øvrige politiske niveauer ved, at der er relativt flere, som er ude af erhverv og færre i privat ansættelse. Hvad kan være med til at forklare forskellene i sammensætningen af amtsrådene i forhold til de andre politiske niveauer? En forklaring på den højere alder kan være, at emnerne, som bliver behandlet i amterne, generelt appellerer til en lidt ældre aldersgruppe. En anden forklaring kan være, at posten som amtsrådsmedlem opfattes som en retrætepost. Erhvervsstrukturen hos amtsrådsmedlemmer udmærker sig ved, at der er færre privatansatte og flere ude af erhverv. Begge disse forhold kan skyldes, at amtsrådsarbejdet er mere tidskrævende. Tidligere undersøgelser viser, at kommunalbestyrelsesmedlemmer i gennemsnit bruger ca. 15 timer pr. uge på politisk arbejde, mens amtsrådsmedlemmerne giver udtryk for, at de bruger mellem timer pr. uge. (Anderson m.fl. 1996, Buch Jensen m.fl. 1998, nærværende undersøgelse). Den store andel af amtsrådspolitikerne, som er ude af erhverv, kan også relateres til den høje gennemsnitsalder blandt amtsrådspolitikerne. Der findes også andre faktorer, som kan være med til at forklare forskellene mellem de politiske niveauer. Måden, kandidater opstilles og udvælges på, og hvordan de politiske partier er organiseret på de forskellige niveauer, kan måske forklare en del af forskellene. En af de myter, man til tider støder på, er, at de lavere politiske niveauer kan opfattes som en politisk kravlegård forstået på den måde, at man starter sin politiske karriere på et lavere niveau og arbejder sig derfra opad i takt med, at man bliver mere erfaren. Dette mønster kan ikke genfindes i tabellen. Tværtimod har Folketinget, som i denne sammenhæng betegnes som det højeste niveau, netop flest medlemmer i aldersgruppen år og gruppen år. Denne korte diskussion om forskellige politiske niveauers sammensætning giver kun nogle få og foreløbige bud på, at der er forskelle både de politiske niveauer i mellem og mellem niveauerne og vælgerne. En nærmere diskussion af årsagerne til, og om disse forskellige betyder noget, er interessant, men ligger udover denne dokumentationsrapport. Der henvises til en Ph.D-afhandling af Ulrik Kjær, som bl.a. diskuterer dette nærmere (Kjær, under udgivelse). Referencer *Anderson, Lene, Rikke Berg og Poul Erik Mouritzen (1996). Undersøgelsen af kommunalbestyrelsesmedlemmer i Kommunalpolitiske Studier, nr. 12. Odense, Odense Universitet. *Berg, Rikke og Ulrik Kjær (1997). Afspejler kommunalpolitikerne vælgerne? i Jørgen Elklit og Roger Buch Jensen (red.) Kommunalvalg, Odense, Odense Universitetsforlag. pp *Buch Jensen, Roger, Niels Ejersbo og Jan H. Hermansen (1998). Svarfordeling fra undersøgelsen af amtsrådsmedlemmer i Kommunalpolitiske Studier, nr. 17. Odense, Odense Universitet. *Cranil, Mogens (1994). Decentraliseringen og selvforvaltning i folkeskolen - De første års erfaringer med folkeskolens nye styrelsesbestemmelser, København, Forskninginstituttet for Pædagogik og Uddannelse, Folkeskoleafdelingen. *Danmarks Statistik (1995). Danmark i tal, København, Danmarks Statistik. *Folketinget (1998). Folketinget efter valget - Den 11. marts 1998, København, Folketingets Kommunikations- og ITafdeling. *Kjær, Ulrik (2000). Representativeness and Local Politics in Denmark, i Nirmala Rao (red.) Representation and community in western democracies, UK, Macmillan. *Kjær, Ulrik (under udgivelse). Kommunalbestyrelsernes sammensætning - rekruttering og repræsentation i dansk kommunalpolitik, Ph.D-afhandling fra SDU-Odense Universitet. Institut for Statskundskab. 6

8 4. Svarfordeling 1. Hvad er de vigtigste grunde til, at du gik ind i amtspolitik? Tag venligst stilling til samtlige nævnte grunde. Pct. Meget Vigtigt Mindre Ikke Total (N) vigtigt vigtigt vigtigt Jeg har mulighed for at skabe opmærksomhed om behovene hos den gruppe, jeg repræsenterer Jeg kan gøre et godt stykke arbejde for mit parti/min liste Arbejdet i amtsrådet gør det muligt at påvirke beslutningerne i visse sager Amtspolitik giver mulighed for at samarbejde og skabe sociale forbindelser En god indsats i amtsrådet kan føre mig videre i politik Det er en samfundspligt at engagere sig i amtspolitik Jeg kan gøre noget for mit lokalområde Har du en af følgende poster i amtsrådet? Pct. Ja Nej Total (N) Udvalgsformand Næstformand i udvalg Leder af partigruppen i amtsrådet Andet, skriv venligst Hvilke(t) udvalg er du medlem af nu? Pct. Ja Nej Total Har besvaret spørgsmålet N= Hvilke andre poster har du som politisk udpeget af amtsrådet?(f.eks. i drifts- eller institutionsbestyrelser) Pct. Ja Nej Total Har besvaret spørgsmålet N=241 7

9 5. Er du medlem af en eller flere af følgende organisationer? Pct. Ikke Medlem medlem centralt Medlem lokalt/ regionalt Tidligere medlem Ikke besvaret Arbejdstagerorganisationer Arbejdsgiverorganisationer Landbrug, skovbrug, fiskeri Industri, håndværk o.l Handel, bank, forsikring, service, transport Sundheds- og socialområdet Uddannelse, kultur, internationalt samarbejde Humanitære organisationer Religiøse organisationer Idræts-, ungdoms- og fritidsorganisationer Andre (græsrods-/samfundsbevægelser) N= Har du tillidsposter i nogle af de ovennævnte organisationer? Pct Ja Nej Total Tillidsposter i ovennævnte organisationer N=222 Total 7. Har du i forbindelse med dit arbejde i amtsrådet haft kontakt til organisationer eller personer inden for: Pct. Stort set Stor set Sjældnere Aldrig Ikke Total hver uge hver måned besvaret Arbejdstagerorganisationer Arbejdsgiverorganisationer Landbrug, skovbrug, fiskeri Industri, håndværk o.l Handel, bank, forsikring, service, transport Sundheds- og socialområdet Uddannelse, kultur, internationalt samarbejde Humanitære organisationer Religiøse organisationer Idræts-, ungdoms- og fritidsorganisationer Medierne Brugerne/borgere Andre (græsrods-/samfundsbevægelser) N=241 8

10 8. Hvor stor betydning har kontakt til og drøftelser med organisationer, virksomheder og borgere haft for dine egne synspunkter i amtspolitiske spørgsmål? Pct. Meget stor Stor betydning Nogen Mindre Ingen Ikke be- Total betydning betydning betydning svaret Frivillige organisationer Faglige organisationer Arbejdsgiverorganisationer Arbejdstagerorganisationer Erhvervslivet Brugere/borgere Medierne N= Nedenfor bedes du angive, til hvilket niveau af partiorganisationen du har den største kontakt. (Skriv 1, 2 eller 3, hvor 1 står for største kontakt, 2 står for den næststørste og 3 for den tredjestørste). Pct. Størst betydning Næststørst Tredjestørst Den lokale partiorganisation (på kommunalt niveau) Den regionale partiorganisation (på amtsniveau) Den nationale partiorganisation N Hvor stor betydning har kontakt og drøftelser med din partigruppe i amtsrådet for dine egne synspunkter i amtspolitiske spørgsmål? Pct. Indgår ikke i nogen partigruppe 6 Meget stor betydning 31 Stor betydning 42 Nogen betydning 19 Mindre betydning 2 Ingen betydning 0 N= Hvor stor betydning har amtspartiprogrammet haft for dit arbejde som amtsrådsmedlem? Pct. Har intet amtspartiprogram 2 Meget stor betydning 33 Stor betydning 36 Nogen betydning 24 Mindre betydning 5 Ingen betydning 0 N=238 9

11 12. Med udgangspunkt i det parti eller den valgliste som du repræsenterer i amtsrådet, hvor store er forventningerne til, at du skal stemme i overensstemmelse med dine partifæller eller de øvrige på listen? Pct. Meget store forventninger 29 Store forventninger 53 Beskedne forventninger 9 Det står mig frit at stemme, som jeg vil 9 N= Har du stemt anderledes end flertallet af dine egne partifæller inden for de seneste 2 år? Ja Nej Total Stemt anderledes end flertallet af dine egen partifæller N=229 Antal gange man har stemt anderledes. Pct N= Da du stemte anderledes end dine partifæller, hvilke hensyn var da vigtigst for dig? (Du bedes rangordne de tre vigtigste, hvor 1 angiver det vigtigste hensyn, 2 det næstvigtigste og 3 det tredjevigtigste). Pct. Vigtigste hensyn Næstvigtigste hensyn Tredjevigtigste hensyn Ønsket om at beskytte en sektor frem for en anden (f.eks. udd., miljø, sundhed) Ønsket om at beskytte en virksomhed inden for en sektor Hensynet til faglige vurderinger Hensynet til brugerne, som bliver berørt Hensynet til eget lokalområde Hensynet til amtet som helhed Hensynet til amtets økonomi Ideologiske konflikter internt i partiet Andre grunde N

12 15. Hvor ofte har du i gennemsnit kontakt til følgende instanser? (Sæt venligst kryds ved hvert udsagn). Pct. Stort set Stor set Sjældnere Aldrig Total (N) hver uge hver måned Medlemmer af Folketinget fra samme parti og amt, som du repræsenterer Medlemmer af Folketinget fra andet parti, men fra samme amt, som det du repræsenterer Ministre i regeringen Embedsmænd i ministerier/ direktorater Statsamtmanden Din amtslige partiorganisation/andre amtsrådsmedlemmer fra det parti, som du repræsenterer Andre partier/amtsrådsmedlemmer fra andre partier, end det du repræsenterer Amtsdirektøren Forvaltninger i amtet Institutioner i amtet Partiorganisationen i egen kommune Borgmesteren i den kommune, hvor du bor Kommunaldirektøren i den kommune, hvor du bor Repræsentanter for erhvervslivet Hvor stor betydning har kontakt til og drøftelser med private virksomheder og repræsentanter i den statslige, kommunale og amtslige administration haft for dine egne synspunkter i amtspolitiske spørgsmål? Pct. Meget stor betydning Stor betydning Nogen Mindre betydning Ingen betydning Total (N) Private virksomheder Statslige repræsentanter/instanser Amtslige repræsentanter/instanser Kommunale repræsentanter/instanser

13 17. Har du i dit arbejde som amtspolitiker kontakt til repræsentanter for internationale organisationer eller fra andre lande? Pct. Ja Nej Total Har kontakt til repræsentanter for internationale organisationer N= Hvis ja, hvor har du da internationale kontakter? (Sæt gerne flere kryds) Pct. Ja Nej Total Andre regioner i Norden Regioner i andre EU-lande Institutioner inden for EU-systemet Regioner i Østeuropa Regioner i de baltiske lande Regioner i andre dele af verden Faglige organisationer/institutioner Partier i andre lande Andre N= Som amtsrådsmedlem, ser du da først og fremmest dig selv som repræsentant for landsdelen, amtet, kommunen, dit parti eller din erhvervs- eller faggruppe? (Rangorden venligst de tre vigtigste, hvor 1 angiver det vigtigste, 2 det næstvigtigste og 3 det tredjevigtigste). Pct. Vigtigste repræsentant Næstvigtigste repræsentant Tredjevigtigste repræsentant For din landsdel For dit amt For din kommune For dit parti For din erhvervs- eller faggruppe Andre N

14 20. Nedenfor er opstillet en række udsagn om amtet og amtspolitikken. Du bedes angive i hvilken grad, du er enig eller uenig i, at amtet har ændret sig på følgende områder i 90'erne? Pct. Helt Delvis Hverken Delvis Helt Ved Total (N) enig enig enig eller uenig uenig uenig ikke Det politiske arbejde har fået en mere overordnet karakter Ideologiske og partipolitiske spørgsmål har fået mindre betydning i amtet Amtet er blevet vigtigere for befolkningen de seneste år Staten har mere indflydelse på amtspolitikken end tidligere Amtspolitikerne har fået øget indflydelse på amtspolitiske spørgsmål Der er blevet færre enkeltsager på amtsrådets dagsorden Administrationen har fået mere indflydelse Det politiske arbejde kræver større faglig viden Amtspolitikken bliver styret mere og mere fra toppen Arbejdsbyrden er blevet mindre for politikerne De seneste års reformer har ikke haft nogen konsekvenser for det politiske arbejde Afstanden mellem amtspolitikere og borgere er blevet mindre Hvor hensigtsmæssig er den nuværende politiske organisering i amtet i forhold til dit arbejde som amtspolitiker? Pct. Meget hensigtsmæssig 21 Hensigtsmæssig 49 Nogenlunde hensigtsmæssig 20 Ikke særlig hensigtsmæssig 10 N=221 Begrund venligst svaret: Pct. Ja Nej Total Har begrundet svaret N=241 13

15 22. Opgavefordelingen mellem stat, amt, kommune og erhvervsliv er under stadig debat. Anfør venligst om du er enig eller uenig i nedenstående påstande: Pct. Enig Uenig Total (N) Hverken enig eller uenig Staten bør overføre flere opgaver til amterne Amterne bør overføre flere opgaver til staten Amterne bør overtage flere opgaver fra kommunerne Amterne bør afgive flere opgaver til kommunerne Amterne bør samarbejde mere med kommunerne om løsning af opgaver Amtet bør udlicitere mere Amtet bør privatisere mere Amtet bør oprette flere aktieselskaber Hvor vigtigt mener du, at arbejdet knyttet til planlægning/udvikling er i det nuværende amtsråd? Pct. Meget vigtigt 60 Vigtigt 37 Mindre vigtigt 3 Ikke vigtigt Hvor vigtigt mener du, at arbejdet knyttet til planlægning/udvikling bør være for amtsrådet i næste periode? Pct. Meget vigtigt 65 Vigtigt 31 Mindre vigtigt 3 Ikke vigtigt Hvorledes er det generelle udgiftsniveau i amtet reelt blevet fastlagt de seneste 2-3 år? (Rangorden venligst de tre vigtigste, hvor du skriver 1 ud for det, som efter din mening er vigtigst, 2 for næstvigtigst og 3 for tredjevigtigst). Pct. Vigtigst Næstvigtigst Tredjevigtigst Staten fastsætter det generelle niveau Både amt og stat fastsætter det generelle niveau Amtspolitikerne fastsætter selv det generelle niveau Administrationen fastsætter det generelle niveau Få ændringer fra år til år, niveauet fra foregående år følges stort set Ved ikke N Ved ikke 14

16 26. Nedenfor er opført en række amtslige udgiftsområder. Angiv venligst om du synes amtet burde bruge mere eller mindre på nedenstående områder. Angiv tre områder, som du mener burde have mere, og tre områder, som du mener burde have mindre for at finansiere stigningen på de nævnte områder. Pct. (Sæt 3 kryds i hver række) Mere Mindre Socialområdet 17 4 Kollektiv trafik 4 11 Vejvæsen 8 7 Miljø 7 8 Sygehus 22 3 Sygesikring 2 10 Psykiatri 14 1 Undervisning 9 1 Kultur 7 8 Erhvervspolitik 7 10 Internationale forhold 2 11 Administration 0 23 Økonomi (dækker hele amtet, budget/regnskab) N Bemærk, at hvis en respondent har sat flere end 3 krydser i en række, er respondentens svar ikke med i procentudregningen. 27. Hvad har været den vigtigste opgave, som du har arbejdet med i indeværende periode? Pct. Ja Nej Total Har angivet den vigtigste opgave N=241 15

17 28. Tænk på en vanskelig sag du arbejder med eller har arbejdet med i amtsrådet/udvalget. Hvad mener du har været (eller er) de væsentligste hindringer for løsningen af opgaven? (Du bedes rangordne de tre vigtigste, hvor 1 angiver det vigtigste, 2 det næstvigtigste, og 3 det tredjevigtigste). Pct. Vigtigste hindringer Næstvigtigste hindringer Tredjevigtigste hindringer Tekniske/faglige problemer Økonomiske problemer Politiske stridigheder, modsætninger partierne/grupperne imellem Stridigheder mellem forskellige geografiske egne af amtet For lidt kapacitet i administrationen Andre problemer N Hvordan vil du vurdere din egen samlede indflydelse i amtsrådet sammenlignet med dine kolleger? Pct. Meget stor indflydelse 10 Stor indflydelse 35 Nogen indflydelse 48 Lille indflydelse 7 Ingen indflydelse 0 N=235 16

18 30. Amtspolitikeren må nødvendigvis prioritere mellem forskellige opgaver i sit daglige arbejde. Hvilke opgaver mener du, at politikeren specielt bør lægge vægt på? (Tag venligst stilling til hver af følgende opgaver). Pct. Meget stor vægt Stor vægt Nogen vægt Lille vægt Ingen vægt Total Være informeret om synspunkter fra borgerne Sætte nye problemer på dagsordenen Medvirke til at gennemføre vedtagne politiske beslutninger Formulere klare målsætninger for amtets virksomhed Evaluere amtets aktiviteter Gennemføre det program han/hun er valgt på Være talerør for sit parti eller liste Sikre samarbejde på tværs af partigrænser Have klare visioner for, hvordan amtet skal udvikle sig på lang sigt Være talerør for det lokalområde, hvor han/hun er valgt Forsvare trufne beslutninger udadtil Fastlægge regler og rutiner for forvaltningens virksomhed Engagere sig i behandlingen af enkeltsager Være talsmand overfor pressen Tiltrække ressourcer fra overliggende myndighed Hvor går efter din mening de vigtigste konfliktlinier i amtsrådet? (Rangorden de tre vigtigste, hvor 1 angiver den vigtigste, 2 den næstvigtigste og 3 den tredjevigtigste). Pct. Vigtigste konfliktlinie Næstvigtigste konfliktlinie Tredjevigtigste konfliktlinie Mellem politiske partier Mellem geografiske områder Mellem sektorer (f.eks. uddannelse, miljø, sundhed) Andet svar N (N) 17

19 32. Hvilke konflikter gør sig efter din mening mest gældende på følgende sagsområder? (Tag venligst stilling til hvert af nedenstående områder). Pct. Parti Geografiske konfliktelem Konflikter mel- Total (N) konflikter sektorer Socialområdet Kollektiv trafik Vejvæsen Miljø Sygehus Sygesikring Psykiatri Undervisning Kultur Erhvervspolitik Internationale forhold Administration Økonomi (dækker hele amtet, budget/regnskab) Udlicitering Hvordan synes du, at et medlem af amtsrådet bør handle, hvis han eller hun oplever en konflikt mellem sin egen holdning og den amtslige partiorganisations holdning? Pct. Politikeren bør følge sin egen holdning 79 Politikeren bør følge den amtslige partiorganisations holdning 21 N= Hvordan synes du, at et medlem af amtsrådet bør handle, hvis der er konflikt mellem medlemmets egen holdning og vælgernes holdning i amtet? Pct. Politikeren bør følge sin egen holdning 92 Politikeren bør følge vælgernes holdning 8 N= Hvordan synes du, at et medlem af amtsrådet bør handle, hvis der er konflikt mellem vælgernes holdning i amtet og den amtslige partiorganisations holdning? Pct. Politikeren bør følge vælgernes holdning 42 Politikeren bør følge den amtslige partiorganisations holdning 58 N=216 18

20 36. Hvordan synes du, at et medlem af amtsrådet bør handle, hvis der er konflikt mellem holdningen i partiets amtsorganisation og holdningen i den lokale partiorganisation, hvor amtsrådsmedlemmet selv er medlem? Pct. Politikeren bør følge amtsorganisationens holdning 60 Politikeren bør følge holdningen i den lokale partiorganisation, hvor 40 han/hun selv er medlem N= Sundhedsydelser er et område, hvor private virksomheder og frivillige organisationer kan tænkes at konkurrere med amtet. Der er argumenter for og imod udlicitering af sådanne opgaver. Nedenfor beder vi dig oplyse, om du er mest enig i påstand A eller B. Pct. Mest enig i påstand A: Udlicitering fører til lavere omkostninger pr. bruger 50 Mest enig i påstand B: Udlicitering giver ikke lavere omkostninger af betydning 50 N=235 Mest enig i påstand A: Udlicitering fører til krav om større effektivitet og dermed 26 til dårligere kvalitet for borgerne Mest enig i påstand B: Udlicitering betyder, at amtet klargør kvalitetskravene og 74 derved styrer kvaliteten N=230 Mest enig i påstand A: Udlicitering styrker den politiske styring og kontrol 44 Mest enig i påstand B: Udlicitering svækker den politiske styring 56 N=224 19

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere Kommunalvalg 2013 De vigtigste politiske områder ifølge ledere Lederne November 2013 Indledning Undersøgelsen omfatter ledere og selvstændige, se nærmere om respondenterne i afsnittet Om undersøgelsen.

Læs mere

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Kan det ikke være ligegyldigt? -

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater alle arbejdspladser Kryds på størrelse og respondentens køn

Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater alle arbejdspladser Kryds på størrelse og respondentens køn alle arbejdspladser Kryds på størrelse og respondentens køn Procenter er beregnet af antal respondenter Bilag 1 Tabel 1 Nogle virksomheder tilkendegiver at der er behov for at få flere kvinder til at søge

Læs mere

Lokalafdelingernes syn på LO-amter og LO-sektioner. September 2002

Lokalafdelingernes syn på LO-amter og LO-sektioner. September 2002 Lokalafdelingernes syn på LO-amter og LO-sektioner September 2002 Organiseringen af LO s regionale og lokale niveau set fra lokalafdelingernes perspektiv September 2002 Indhold Side 1. Indledning...1 2.

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve

Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve Kun hver tredje dansker tror, at flere penge vil forbedre folkeskolen. 56 % tror på flere faglige krav og mere disciplin. Flertallet er tilfreds med lærerne,

Læs mere

Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009. Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen

Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009. Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009 Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen Hvem er han? Forsker siden 1993. Først ved Institut for Statskundskab,

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Krise skaber modstand mod frihandel

Krise skaber modstand mod frihandel Krise skaber modstand mod frihandel 42 % ønsker at regeringen beskytter danske virksomheder mod konkurrence fra udlandet og 58 % går ind for statslån til danske virksomheder. Som forbrugere har det betydning

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Rudersdal Kommune Spørgsmål om lovligheden af spørgeskema vedrørende borgertilfredshedsundersøgelse

Rudersdal Kommune Spørgsmål om lovligheden af spørgeskema vedrørende borgertilfredshedsundersøgelse Rudersdal Kommune Spørgsmål om lovligheden af spørgeskema vedrørende borgertilfredshedsundersøgelse Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Rudersdal Kommune ikke i forbindelse med spørgeskemaets

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004

Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004 Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004 Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Se analyserne i Boje, T. og Ibsen, B. (2006): Frivillighed

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Dette spørgeskema handler om den interne kommunikation i både den samlede kommune og den afdeling/institution, som du arbejder i.

Dette spørgeskema handler om den interne kommunikation i både den samlede kommune og den afdeling/institution, som du arbejder i. Internt spørgeskema Vejledning i udfyldning af spørgeskemaet Dette spørgeskema handler om den interne kommunikation i både den samlede kommune og den afdeling/institution, som du arbejder i. Det er din

Læs mere

Kommunal ledelse på det decentrale niveau

Kommunal ledelse på det decentrale niveau Kommunal ledelse på det decentrale niveau Spørgeskemaundersøgelse til traditionelle institutionsledere og nyere typer af ledere Kurt Klaudi Klausen, Johannes Michelsen og Dan Michael Nielsen Kommunalpolitiske

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Online-appendiks til Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Jens Olav Dahlgaard, Jonas H. Hansen, Kasper Møller Hansen

Læs mere

Faktaboks. Antal respondenter: 991. Dataindsamlingsperiode: 21.11.2014 til 03.12.2014

Faktaboks. Antal respondenter: 991. Dataindsamlingsperiode: 21.11.2014 til 03.12.2014 Faktaboks Stikprøve: Udtrukket blandt medlemmer af DK-Panelet i alderen 18 år+ Stikprøven er udtrukket tilfældig stratificeret på køn, alder og geografi (region), så den afspejler befolkningssammensætningen

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Standard Fraflytteranalyse. Udarbejdet af Boligselskabernes Landsforening og sermo analyse

Standard Fraflytteranalyse. Udarbejdet af Boligselskabernes Landsforening og sermo analyse Standard Fraflytteranalyse Udarbejdet af Boligselskabernes Landsforening og sermo analyse 2010 Følgebrev Hvorfor flytter du? I boligorganisationen vil vi gerne undersøge, hvad der er baggrunden for, at

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder

Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder Der er kommunalvalg den 19. november 2013. I den forbindelse har Håndværksrådet i samarbejde med en række Håndværker-

Læs mere

Danskerne må give op før pensionsalderen

Danskerne må give op før pensionsalderen Danskerne må give op før pensionsalderen De fleste under 45 år regner ikke med at kunne arbejde så længe, som det bliver nødvendigt, hvis efterlønnen afskaffes. Det viser undersøgelse foretaget for Ugebrevet

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Beskæftigelsen ved sygehuse 2000-2002 (foreløbig opgørelse) 2003:11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

E-survey 2: Offentlige toplederes syn på rådgivning, ledelse og kompetencer

E-survey 2: Offentlige toplederes syn på rådgivning, ledelse og kompetencer E-survey 2: Offentlige toplederes syn på rådgivning, ledelse og kompetencer E-survey af Departementschefer, styrelsesdirektører, amtsdirektører og kommunaldirektører gennemført Februar 2004 Sammenfatning

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon +45 20928440 August 2015 Et flertal af befolkningen er positivt indstillet overfor en række reformer. De fleste vælgere siger ja til f. eks. større valgfrihed

Læs mere

Den danske struktur. Tre niveauer - Stat - Regioner - Kommuner. Strukturreform i 2007-14 amter bliver til 5 Regioner - 271 kommuner blev til 98

Den danske struktur. Tre niveauer - Stat - Regioner - Kommuner. Strukturreform i 2007-14 amter bliver til 5 Regioner - 271 kommuner blev til 98 VALG TIL KOMMUNER OG REGIONER Den danske struktur Tre niveauer - Stat - Regioner - Kommuner Strukturreform i 2007-14 amter bliver til 5 Regioner - 271 kommuner blev til 98 Opgavefordeling Økonomi Kommunerne

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE xx BRUGERUNDERSØGELSE 2011 Dato: 9. september 2011 Sundhed & Ældre Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96 28 40 94 social@herning.dk www.herning.dk Tilkendegiv din mening om den hjemmehjælp, du modtager

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0065 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0065 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0065 Bilag 3 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. oktober 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress

Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress FTF har netop offentliggjort resultaterne af en stor spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø blandt

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Befolkningens brug af radio, TV og Internet

Befolkningens brug af radio, TV og Internet Radio- og tv-nævnets Lytter- og seerundersøgelse nr. 1 Befolkningens brug af radio, TV og Internet - kommenteret tabelsamling på baggrund af spørgeskemaundersøgelse gennemført for Radio- og TV-nævnet,

Læs mere

Borgerlige vælgere vilde med Obama

Borgerlige vælgere vilde med Obama Borgerlige vælgere vilde med Obama Kun hver 4. danske vælger mener valget mellem Obama og McCain er uden betydning for Danmark og langt de fleste også borgerlige ville stemme på Obama. Kun 6 % synes Bush

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

Fordomme mod efterlønnere lever

Fordomme mod efterlønnere lever Fordomme mod efterlønnere lever Befolkningens syn på hvor nedslidte efterlønnere er, afhænger af deres holdning til efterlønnen. Således tror kun 2 % af de som stemmer på K, R eller Liberal Alliance at

Læs mere

Aarhus Kommune. Kommunalvalg 2013. Aarhus Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59557

Aarhus Kommune. Kommunalvalg 2013. Aarhus Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59557 Kommunalvalg 2013 TNS November 2013 Projekt: 59557 Gallup om kommunalvalg i 2013 Feltperiode: Den 1.-10 november 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere I på 18 eller derover Metode: En kombination

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Inspirationsgrupper og udvalg:...din vej til indflydelse. Socialdemokratiet i Århus Kommune

Inspirationsgrupper og udvalg:...din vej til indflydelse. Socialdemokratiet i Århus Kommune Inspirationsgrupper og udvalg:...din vej til indflydelse Socialdemokratiet i Århus Kommune et helt århus - hvordan?...3 børn og unge...4 kultur og borgerservice...5 sociale forhold og beskæftigelse...6

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Lene Holm Pedersen, Kurt Houlberg, Sune Welling Hansen, Asmus Leth Olsen og Mats Joe Bordacconi. Lokalpolitikeres rolle og råderum

Lene Holm Pedersen, Kurt Houlberg, Sune Welling Hansen, Asmus Leth Olsen og Mats Joe Bordacconi. Lokalpolitikeres rolle og råderum Lene Holm Pedersen, Kurt Houlberg, Sune Welling Hansen, Asmus Leth Olsen og Mats Joe Bordacconi Lokalpolitikeres rolle og råderum Lokalpolitikeres rolle og råderum kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000 Løbenr. LIGHED - ULIGHED? Aalborg Universitet November 2000 Sådan udfyldes skemaet Inden De besvarer et spørgsmål, bedes De læse både spørgsmål og svarmuligheder igennem. De fleste af spørgsmålene besvares

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje SPØRGESKEMA TIL MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE I FAXE KOMMUNE

Undersøgelse af brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje SPØRGESKEMA TIL MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE I FAXE KOMMUNE SPØRGESKEMA TIL MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE I FAXE KOMMUNE 1 Vejledning Udfyld skemaet med kuglepen så krydset ikke viskes bort. Vi vil bede dig om at svare på alle spørgsmål og returnere skemaet i vedlagte

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier Notat 01 I 2004 Radikale vælgere Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen Radikale vælgere en sammenfatning

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse http://www.radikale.dk Det Radikale Venstre 25. februar 4 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.radikale.dk. Der

Læs mere

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 7 August 3. Kvartal 28 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler fortsætter den stigende tendens på landsplan. Således ligger

Læs mere

Forventninger til forandringer i det offentlige

Forventninger til forandringer i det offentlige Forventninger til forandringer i det offentlige Survey Implement Consulting Group og Mandag Morgen September 2013 Om undersøgelsen I forbindelse med konferencen om fremtidens offentlige sektor har Implement

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Hovedresultater... 3 2. Baggrund

Læs mere

GBFs web-analyse 2012 om selvejet og bestyrelsesarbejdet

GBFs web-analyse 2012 om selvejet og bestyrelsesarbejdet GBFs web-analyse 2012 om selvejet og bestyrelsesarbejdet Gymnasiernes Bestyrelsesforening har indhentet oplysninger fra medlemmerne om deres syn på selvejet og bestyrelsesarbejdet. Oplysningerne er indsamlet

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.06 baggrund og analyse Fokus på ufaglærte Hidtil har det været nemt at få arbejde som ufaglært men det

Læs mere

Kommunalvalgene 2013. Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Kommunalvalgene 2013. Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Kommunalvalgene 2013 Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Hvem er han? Forsker siden 1993. Først ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Sæt ny løn på dagsordenen

Sæt ny løn på dagsordenen Sæt ny løn på dagsordenen - 2 - Indholdsfortegnelse 1. Veje til indflydelse... 3 2. Råderum til ny løn... 3 3. Ny løn på budgettet... 5 4. Indflydelse på råderum og budget... 7 5. Spørgsmål du kan stille

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

EU stemmehensigt og holdning til FN-mandat

EU stemmehensigt og holdning til FN-mandat EU stemmehensigt og holdning til FN-mandat Prepared for Prepared by Job Number Date Ny Agenda Synovate Denmark 15180 Oktober, 2007 Indhold Metode Spørgeskema Tabeller Metode Metode Spørgeskema Tabeller

Læs mere

Kommunalpolitisk Topmøde 2013

Kommunalpolitisk Topmøde 2013 Kommunalpolitisk Topmøde 2013 Den 21. - 22. marts Program Fremtidens kommunestyre til debat Velkommen til Kommunalpolitisk Topmøde 2013 På vegne af KL s bestyrelse er det en glæde at byde velkommen til

Læs mere

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Det er især de ældste og de mest svækkede blandt de ældre, som får hjælp af familie og venner til praktiske opgaver, såsom indkøb og pasning af have.

Læs mere