Børn og seksualitet. Dagtilbuds- og Pædagogisk Udviklingsafdeling PU, Skovgade Thisted

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn og seksualitet. Dagtilbuds- og Pædagogisk Udviklingsafdeling PU, Skovgade 28 7700 Thisted pu@thisted.dk 9917 4181"

Transkript

1 Dagtilbuds- og Pædagogisk Udviklingsafdeling PU, Skovgade Thisted

2 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Den barnlige seksualitet (0-6 år)...3 Seksuelle lege...4 Normal adfærd...5 Onani...6 Det er ikke grænseoverskridende at sætte grænser...7 Hvornår er der tale om unormal adfærd?...7 Seksuelle overgreb...8 Kilde...10 Side 2 af 10

3 Indledning Thisted Kommune har udarbejdet en børne-, unge- og familiepolitik, som blandt andet hviler på holdninger og værdier i forhold til at se børn som hele, unikke og forskellige individer. Børns udvikling skal ses ud fra en helhedsorienteret synsvinkel, hvor intellekt, følelser, sociale og kropslige færdigheder spiller sammen. Denne tankegang afspejles i måden, hvorpå man i Thisted Kommune målrettet og tværfagligt arbejder i alle sammenhænge på børneområdet. Med denne sammenfatning omkring børns seksualitet (0-6 års området), er det et ønske i Pædagogisk Udviklingsafdeling at påbegynde en pædagogisk udviklingsproces, som kan medvirke til at bibringe pædagoger i kommunen større viden omkring børns seksualitet, samt give anledning til refleksion i forhold til egne roller i konkrete situationer. Den barnlige seksualitet (0-6 år) Alle børn fødes med en seksualitet. En barnlig seksualitet er ubevidst, og består udelukkende af usammenhængende følelser og fornemmelser. Barnet oplever blandt andet en lystfuld følelse af at have sommerfugle i maven, og har en generel kildrende fornemmelse i kroppen. Et barn er ikke bevidst omkring følelsernes betydning, og forbinder derfor ikke dette med seksuelle følelser. Denne erkendelse fremkommer almindeligvis først i præpuberteten. En barnlig seksualitet må til ingen tider forveksles med en voksen seksualitet. Det helt lille barn oplever spontane og tilfældige fornemmelser af lyst og behag, når kønsdelene samt andre dele af kroppen stimuleres det være sig ved bleskift, gennem lege og lignende. Side 3 af 10

4 Tumlingen børnehavebarnet forsøger bevidst at fremkalde de rare fornemmelser ved på egen hånd at stimulere sin krop. Dette kan være med fingrene, en pude, et tøjdyr, eller ved at gnide sig op ad et møbel. Børnehavebarnet det lille skolebarn får interesse i at eksperimentere med de seksuelle fornemmelser gennem blandt andet rollelege, hvori seksuelle elementer indgår. Heriblandt doktorlege, hvor fokus er rettet mod egne og jævnaldrendes kropsdele. I denne fase knyttes spænding og ophidselse sammen med gode kropslige oplevelser. Seksuelle lege I børns lege indgår også seksuelle aktiviteter. Dette stiller krav til de professionelle voksne, der er omkring børnene, i forbindelse med tilegnelse af viden om børns seksualitet. Jo bedre kendskab man har til området jo lettere er det at udvikle forståelse for, at børn naturligt leger disse lege, men samtidig have fingerspidsfornemmelse for, hvornår man som voksen er nødt til at gribe til handling. Mange voksne kan være tilbøjelige til at opfatte det som seksuelt, når børn udforsker og eksperimenterer med deres egne og andres kroppe. For barnet er det naturligt at undersøge kropslige fornemmelser, kropsdele og forbudte ting på lige fod med, at barnet udforsker alt andet. Dette er en naturlig del i forberedelsen på voksenlivet. Det to-treårige barns leg er langt mere sammensat end det etårige barns leg men det basale, processen i sig selv, udskilles tidligt i sensomotoriske bevægelser hos det etårige barn. Fra to-treårsalderen, og videre i barndommen, får leg med andre børn stor betydning. Fra to-treårsalderen kan de seksuelle lege indbefatte alt fra numselege, bollelege og doktorlege til andre lege og aktiviteter, hvor kønsorganer og numser er involverede og fremvises overfor hinanden. Disse lege vinder ofte stor og periodevis popularitet i børnehavealderen. Det er muligt at anvende barnets interesse på området til en positiv aktivitet i institutionen, ved for eksempel at iværksætte en temauge om kroppen. Herudover kan gode og informative børnebøger om blandt andet dét at få børn, anvendes. Rollelege om ja/nej-følelser er i denne forbindelse ligeledes hensigtsmæssige. Barnet er ikke bevidst om, at dets lege kan forbindes med voksenseksualitet, ej heller på trods af, at barnet anvender ord som at bolle. Begynder man som voksen at tillægge barnets eksperimenterende aktiviteter seksuelle betydninger og ord, er der stor sandsynlighed for, at barnets oplevelser ændres i en anden og negativ retning. Side 4 af 10

5 Som hovedregel er legene normale og naturlige, når: de foregår mellem jævnaldrende børn de involverede børn er venner børnene leger med hinanden i øvrigt og ikke kun i forhold til disse lege børnene er ligeværdige i legene - hermed ingen skæve magtforhold legene er frivillige for alle parter børnene ikke er pågående over for hinanden. Ofte vil man opleve, at børnene er let fnisende og røde i hovederne i forbindelse med disse lege. Det normale har vide grænser, og opfører et barn sig atypisk, hvad angår seksuelle lege, er det ikke nødvendigvis ens betydende med, at barnet er/har været udsat for noget grænseoverskridende eller at barnet udvikler sig i en skæv retning. Normal adfærd Man kan altid anvende sin faglige viden om normalområdet i forhold til at observere et specifikt barn, eller en leg. Oplever man et barn, der afviger fra den normale adfærd, er det i orden at tage kontakt til barnet og spørge, hvorfra det har fået inspirationen eller idéerne til sine aktiviteter. Ligeledes kan man anvende sin faglige viden på området i forbindelse med at standse aktiviteter i en børnegruppe, hvis man oplever, at aktiviteterne generelt overskrider grænsen til normalområdet. Dette kan ligeledes blive nødvendigt som led i at undgå, at et barn eller flere børn involveres i aktiviteter og lege, som det/de ikke kan overskue. Nedenstående punkter tegner et billede af, hvordan den typiske, almindelige adfærd kommer til udtryk hos børn i 0-6 års alderen. 0-3 år almindelig adfærd: Indgår i (seksuelle) lege med jævnaldrende (begrænset) Undersøger egen krop Viser sin krop frem Viser interesse for toilettet Benytter frække ord Leger imiterende rollelege, herunder doktorlege, hvor der undersøges og pilles Kan have erektion. 3-6 år almindelig adfærd: Leger rollelege med seksuelt indhold, eksempelvis doktorlege, hvor man tager temperatur på hinanden eller far-mor-børn-lege, hvor mor og far går i seng med hinanden Stimulerer sig selv ved at røre ved egne kønsorganer, eller ved at gnide sig mod møbler, legetøj, og lignende. (Barnet ved, hvad det gør og der kan nu sættes ord på). Undersøger, kigger på og rører ved egen og andres kroppe Side 5 af 10

6 Viser sig frem overfor voksne og hinanden Er bevidste om, at numselege er private Anvender frække ord, og fortæller frække vittigheder forstår, at emnet er interessant Kan finde på at udfordre eller lokke andre børn til blandt andet at fremvise deres kønsorganer Kan være tiltrukket eller frastødt af det modsatte køn Kysser og holder i hånd Stiller spørgsmål om køn og sex Kan forsøge at putte ting ind i hinanden fingre, tusser, glaskugler, bær og lignende. (Denne aktivitet er almindelig, men børnene skal taktfuldt standses og forklares, at det ikke er i orden, da det kan medføre infektioner og rifter). Kan eksperimentere med kønsidentiteten, for eksempel at ville lege eller være pige, hvis man er dreng og omvendt. Onani Fra helt lille vil et barn være i stand til at kunne mærke, hvis de voksne tabuiserer kønsorganerne. Det kan blandt være, hvis den voksne gentagne gange flytter barnets fingre eller hænder under berøring, hvis den voksne skærer ansigter eller er afvisende i sit kropssprog, eller hvis den voksne siger direkte til barnet, at det skal stoppe. Undgås ovenstående ikke, er der stor sandsynlighed for, at barnet vil overtage den voksnes holdning til, at kønsorganerne er noget grimt, og dermed være særlig bevidst om at holde pilleriet hemmeligt. Fra omtrent toårsalderen vil nogle børn onanere mere målrettet. Det kan være med fingrene, ved at bevæge en pude eller et tøjdyr mellem benene, eller eksempelvis ved at rokke på et armlæn. Opleves onanien tilstrækkelig åbenlys i forhold til, at eventuelle observatører bliver forlegne og pinligt berørte, eller hvis barnet eksempelvis onanerer mod en anden persons knæ, er det mest hensigtsmæssigt at aflede barnet fra dets konkrete handling. Et toårigt barn er ikke i stand til at forstå en mundtlig besked om at stoppe med dét. Barnet er knapt bevidst om, hvad der foregår, hvorfor en mundtlig besked blot vil medføre forvirring hos barnet. I stedet er det hensigtsmæssigt at drage barnets opmærksomhed hen på noget andet, eller at tilbyde et stykke legetøj, en historieoplæsning eller lignende. Fra tre-fireårsalderen har flere børn perioder, hvor de onanerer meget åbenlyst. Barnet har nu en tilpas stor alder i forhold til at blive gjort opmærksom på privathed og sociale konventioner. Som voksen omkring et barn, er det nødvendigt at henlægge egen blufærdighed, og være særlig opmærksom på ikke at udvise en fordømmende adfærd overfor barnet. Takt og varsomhed er nøgleord, når barnet skal gøres opmærksom på, at onani foregår i enerum. I den akutte situation forsøges barnets tanker henledt på noget andet. Side 6 af 10

7 Onanerer et barn usædvanligt meget, er det relevant først og fremmest at sikre sig, at der ikke lægger noget fysisk til grund herfor. (Vær opmærksom på børneorm, svamp, eller lignende, der får kønsorganerne til at klø). Efterfølgende bør barnets generelle trivsel iagttages og vurderes. Har barnet ændret adfærd, er barnet trist, har barnet trukket sig tilbage fra de andre børn, osv. Forældrene er ligeledes relevante at inddrage i denne forbindelse kontakt forældrene i forhold til at få afklaret, om der foregår noget i hjemmet, som gør barnet stresset eller ked af det. Overvej, om barnet får den nødvendige omsorg. Det er ikke grænseoverskridende at sætte grænser Den sundeste indgangsvinkel, som voksen, i forbindelse med børns seksuelle aktiviteter, er at opfatte dem på samme vis som alle andre lege og aktiviteter blandt børn. Man bør sætte grænser, når man med sin sunde fornuft mener, at det er nødvendigt. Er en leg gået hen og blevet for hyppig eller for udfordrende, er det i orden at melde ud til barnet/børnene, at her i børnehaven beholder vi underbukserne på, eller for øjeblikket orker vi ikke flere numselege. Spørgsmål om seksualitet skal besvares på samme facon som alt andet. Spørger eksempelvis et fireårigt barn, hvordan babyen kommer ind i moderens mave, må barnet gerne fortælles, at babyen vokser af et lille æg, som far har hjulpet med at lægge ind i mors mave. Stiller barnet yderligere spørgsmålstegn ved dette, må barnet i forlængelse heraf gerne fortælles, at voksne, som er meget glade for hinanden, ligger indimellem tæt sammen i sengen om natten, og her sender fars tissemand ægget videre ind i mors tissekone. Ved sådanne besvarelser skal det pointeres og gøres forståeligt overfor barnet, at det kun er noget, som voksne må gøre. Et andet eksempel kan lyde på, at barnet stiller spørgsmål af intim karakter på offentlige steder, f.eks. i bussen, og hvor barnet må forklares, at det ikke er det rette sted at drøfte emnet. Barnet må gerne fortælles, at det kan vi tale om, når vi kommer tilbage. Grænserne skal blot formuleres og formidles som alle andre regler og forbud. Til stadighed er det vigtigt at være opmærksom på, at nysgerrighed og udforskning er en del af børnelivet, og hvilket skal anerkendes på lige fod med alt andet. Det vigtigste i forhold til barnets seksuelle udvikling er imidlertid, at barnet støttes i en udvikling, hvor det i sit eget tempo lærer sig selv at kende, og dermed har mulighed for at opbygge et solidt selvværd. Hvornår er der tale om unormal adfærd? Når et barn har en anderledes eller afvigende seksuel adfærd i forhold til normalområdet, kan det have flere forskellige forklaringer. Som voksen omkring barnet, er det af stor betydning, at barnet betragtes og vurderes ud fra en helhedsorienteret synsvinkel. Man bør have i mente, at visse symptomer og typer af adfærd, kan skyldes reaktioner på eventuel vold, mistrivsel, mobning eller problemer i hjemmet. Ydermere bør det overvejes, om barnet udviser tegn på at lide af en udviklingsforstyrrelse. Side 7 af 10

8 Adfærd, der bør vække opmærksomhed/bekymring: Hvis et barn har konstant erektion Hvis et barn slikker/sutter på andre børns kønsorganer, eller opfordrer andre børn til at gøre det på sig selv Hvis et barn forsøger at gennemføre samleje genitalt eller analt forinden puberteten Hvis et barn gentagne gange forsøger at få andre børn eller voksne til at berøre sine kønsorganer efter barnet har passeret tre-fireårsalderen. Hvis et barn gentagne gange putter ting ind i eget kønsorgan/egen numse eller andres, selvom det gør ondt, eller selvom voksne har sagt fra Hvis et barn får andre børn fikseret på sex Hvis et barn har indgående kendskab til sex, herunder forskellige former for sex (oralsex, analsex, o. lign.) Hvis et barn er tydeligt seksuelt indladende/opfordrende over for voksne Hvis et barn foretrækker seksuelle lege med yngre børn. Adfærd, der kræver professionel hjælp: Hvis et barn får andre børn til at deltage i seksuelle aktiviteter ved brug af fysisk tvang eller verbale trusler Hvis et barn udøver seksuelle handlinger, der gør ondt på andre Hvis et barn finder nemme ofre (andre børn, der er svage på grund af alder, psyke e. lign.), og lokker, truer, presser/tvinger disse til seksuelle aktiviteter Hvis den seksuelle adfærd tyder på at være tvangsmæssig og aggressiv Hvis barnet reagerer på krise (vold i hjemmet, skilsmisse, konflikter med andre børn) ved at foretage seksuelle handlinger overfor andre børn, der ikke deltager frivilligt eller på eget initiativ Hvis et barn virker ligeglad, selvom dets seksuelle handlinger skader eller gør ondt på et andet barn, eller selvom det andet barn er tydeligt ulykkeligt. Seksuelle overgreb Seksuelle overgreb er den mest skadelige form for omsorgssvigt mod et barn. Typisk er krænkeren en nær slægtning (forældre, stedforældre, søskende, fætre, kusiner m.m.). Det kan ligeledes være en nabo, en voksen bekendt eller ven af familien/barnet. Alle børn har behov for kærlighed og omsorg, hvilket krænkeren ofte vil tilbyde barnet. Denne kombination af omsorg og seksuel krænkelse kan medvirke til, at seksualitet og kærlighed får en uhensigtsmæssig betydning for barnet. Grundlæggende har et barn tillid til voksne, og tillid til, at verden er et rart sted at være. Når barnet misbruges, vil dets generelle tryghed og tillid blive skadeliggjort. Endnu værre er skaden, såfremt krænkeren er en person, som barnet burde kunne stole på, såsom en forælder. Side 8 af 10

9 Et barn, der krænkes seksuelt, kan opleve stor og ubærlig magtesløshed. Dertil kommer følelsen af at være anderledes, forkert, beskidt samt følelsen af skyld og skam. Barnet kan ydermere få varige skader på selvtilliden i forbindelse med selvbestemmelse, og i forhold til at være i stand til at kunne beskytte sig selv. Symptomer på overgreb: Seksualiseret adfærd Seksuelt aggressiv/hemmelighedsfuld Ikke alderssvarende viden om seksualitet Vrede, tristhed, angst Søvnproblemer Problemer omkring mareridt og angstfyldte fantasier Mistillid til voksne Anstrengt forhold til egen krop og til berøring Påfaldende mangel på personlig hygiejne Lavt selvværd Selvdestruktiv adfærd Fysiske symptomer og reaktioner (maveog underlivssmerter, blærebetændelse, smerter i forbindelse med afføring, ufrivillig afføring, opkastningsfornemmelser, o. lign.). I akutte situationer skal den professionelle omgående tage kontakt til Thisted Kommunes Familierådgivning. Er det uden for almindelig åbningstid, og kommunen ikke har døgnvagt, skal politiet kontaktes. Forældrene må ikke kontaktes forinden, da dette kan medføre, at eventuelle politiundersøgelser vanskeliggøres. Side 9 af 10

10 Kilde Børn og seksualitet, Anna Louise Stevnhøj, 2. reviderede udgave. Dagtilbuds- og Pædagogisk Udviklingsafdeling Side 10 af 10

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Børn og seksualitet. Anna Louises baggrund. Anna Louise Stevnhøj.

Børn og seksualitet. Anna Louises baggrund. Anna Louise Stevnhøj. Børn og seksualitet Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund Uddannet journalist i 1990. Har arbejdet for Sundhedsstyrelsen (HIV/AIDS og prævention), Ugeskrift for Læger, Helse,

Læs mere

Anna Louise Stevnhøj. www.børnogseksualitet.dk

Anna Louise Stevnhøj. www.børnogseksualitet.dk Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

dem, man næsten ikke kan vente med at fortælle. Det kan f.eks. være, når man skal give sin veninde eller mor og far en gave.

dem, man næsten ikke kan vente med at fortælle. Det kan f.eks. være, når man skal give sin veninde eller mor og far en gave. HVORDAN TALER JEG MED BØRN OM SEKSUALITET? Som voksne er vi gode til at vejlede og tale med børn om, hvordan de skal tale pænt til hinanden, sidde ordenligt ved bordet og ikke slå, når de bliver vrede.

Læs mere

Handleplan ved vold og seksuelle overgreb i Hadsten By Området:

Handleplan ved vold og seksuelle overgreb i Hadsten By Området: Handleplan ved vold og seksuelle overgreb i Hadsten By Området: Opstår der mistanke om vold eller seksuelle overgreb, er det vigtigt, at vi tager mistanken alvorligt. Det er vigtigt, vi er opmærksomme

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Små børns seksualitet

Små børns seksualitet Små børns seksualitet Information til forældre om små børns seksualitet Små børns seksualitet Denne pjece er udarbejdet, fordi mange forældre efterspørger viden om børns almindelige seksuelle udvikling

Læs mere

Svanen Må vi lege doktor

Svanen Må vi lege doktor Svanen Må vi lege doktor Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Børnenes seksualitet og historien For 100 år siden: Man troede også lægerne fuldt og fast på, at onani kunne gøre børn sindssyge,

Læs mere

Doktorleg i børnehaven. Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk

Doktorleg i børnehaven. Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Doktorleg i børnehaven Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Hvorfor beskæftige sig med doktorleg: Småbørns sunde, naturlige seksuelle udvikling skal understøttes Daginstitutioner, PPR, sundhedsplejersker

Læs mere

Nordisk Familieterapikongres

Nordisk Familieterapikongres Nordisk Familieterapikongres Familieterapeutiske udfordringer i arbejde med børn og unge, der har seksuelt krænket et andet barn i familien. Børn og seksualitet Baggrundsfaktorer for krænkelser Reaktioner

Læs mere

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn Skanderborg marts 2014 Børnehuset Babuska Forebyggelse af overgreb på børn Der indhentes en børneattest på alle fastansatte medarbejdere samt løst tilknyttet pædagogisk personale. I Børnehuset Babuska

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie

Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Numselege - hvor går grænsen? Det er helt normalt, at børn mellem to og fem år undersøger hinandens kroppe og leger numselege. Men hvor går grænsen

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

Hvilke overvejelser gør du dig i forhold til det, Johanne har skrevet i stilen? Hvad siger du til drengene? Hvad er din handling efterfølgende?

Hvilke overvejelser gør du dig i forhold til det, Johanne har skrevet i stilen? Hvad siger du til drengene? Hvad er din handling efterfølgende? Johanne på 15 år er dårlig begavet. I en stil skriver hun en historie med meget konkrete beskrivelser af, hvordan historiens hovedperson skal sutte på sin fars tissemand, hvordan den smager etc. Johanne

Læs mere

- Forebyggelse og handlevejledning.

- Forebyggelse og handlevejledning. Børnehuset Karla Grøn Den 22.02.17 Vold og seksuelle overgreb af børn - Forebyggelse og handlevejledning. Med udgangspunkt i Vejle kommunes handleplan Forebyggelse og håndtering af overgreb mod børn og

Læs mere

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb mod børn i dagtilbud, skoler, SFO, klub i Stevns kommune

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb mod børn i dagtilbud, skoler, SFO, klub i Stevns kommune Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb mod børn i dagtilbud, skoler, SFO, klub i Stevns kommune Indledning Disse retningslinjer er målrettet dagtilbud, skoler, SFO og klubber i Stevns

Læs mere

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor? Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for

Læs mere

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Baggrund: Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap. På Levuk lægger vi derfor vægt på at have

Læs mere

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno?

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno? Mariam på 14 år er anbragt uden for hjemmet. En dag fortæller hun dig, at Sara, som er en 13-årig pige, der også er anbragt på stedet, har fortalt hende, at hendes stedfar piller ved hende, når hun er

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Grooming processer online. Kuno Sørensen Psykolog Seniorrådgiver Gitte Jakobsen Seniorrådgiver

Grooming processer online. Kuno Sørensen Psykolog Seniorrådgiver Gitte Jakobsen Seniorrådgiver Grooming processer online Kuno Sørensen Psykolog Seniorrådgiver Gitte Jakobsen Seniorrådgiver Online krænker strategier lige på og hårdt typen: Chauvinistisk skyder med spredehagl Er der en pige her der

Læs mere

Tippens seksualpolitik

Tippens seksualpolitik Tippens seksualpolitik Handleplan ved seksuel overgreb Fakta om seksualitet Vedtaget på MED-mødet den 2. februar 2011 MED HJERTET I CENTRUM Tippens seksualpolitik For at forebygge seksuelle overgreb mod

Læs mere

Seksualpolitik for Sorgenfriskolen 01.09.14

Seksualpolitik for Sorgenfriskolen 01.09.14 Seksualpolitik for Sorgenfriskolen 01.09.14 Formål og målsætninger Vi ved, at børn med særlige behov kan være særligt udsatte for at blive seksuelt krænkede eller komme til at krænke andre. Formålet med

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

POLITIK TIL FORBYGGELSE OG OPSPORING AF OVERGREB MOD BØRN

POLITIK TIL FORBYGGELSE OG OPSPORING AF OVERGREB MOD BØRN FORMÅL MED POLITIKKEN Med denne politik ønsker vi at sende et signal om, at forebyggelse og tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb er en meget vigtig del af vores pædagogiske arbejde. Vi ønsker

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps

En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps Trygge rammer for børn og unge En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps Introduktion Tryghed er en forudsætning for den udvikling, der er formålet med spejder. Denne vejledning er derfor

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

DIALOG ANBRINGELSESSTED

DIALOG ANBRINGELSESSTED DIALOG ANBRINGELSESSTED ANBRINGELSESSTED: Seksuelle overgreb Børn har ofte en god og livlig fantasi. De fortæller ofte i brudstykker om det, de har oplevet, set eller hørt. Børn tester de voksne, bl.a.

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Pædagogisk handlen i forhold til børnehavebørns seksualitet med fokus på forældresamarbejde

Pædagogisk handlen i forhold til børnehavebørns seksualitet med fokus på forældresamarbejde Pædagogisk handlen i forhold til børnehavebørns seksualitet med fokus på forældresamarbejde VIA University College, Pædagoguddannelsen JYDSK / Århus Navn: Kim Them Simonsen (121581) Hold: 09V1 Vejleder:

Læs mere

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Daginstitution. Seksuelle overgreb

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Daginstitution. Seksuelle overgreb DIALOGKORT Daginstitution Seksuelle overgreb SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Daginstitution-Sex.indd 1 15/01/13 11.15 Du har en samtale

Læs mere

Vi har forståelse for at alle har forskellige grænser, men samtidig har alle medarbejdere et ansvar ift. at understøtte seksualundervisningen.

Vi har forståelse for at alle har forskellige grænser, men samtidig har alle medarbejdere et ansvar ift. at understøtte seksualundervisningen. Værdier/Visioner Seksualitet er en integreret del af alle mennesker. Som mennesker har vi et grundlæggende behov for nære relationer, kontakt, varme, intimitet og seksualitet, uanset om vi lever med eller

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning

Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning National Konference for seksuel sundhed 2015 Nyborg Strand Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund ls@sexogsamfund.dk

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse: Side 1. Indledning 1 2. Definitioner på: 3 - seksuelt overgreb 3 - fysisk og psykisk vold 4 - bekymring, mistanke og konkret viden 4 3. Hvem retter mistanken sig mod? 5 4. Hvad er

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Samværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors

Samværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors Samværspolitik Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors Del II - retningslinier til forebyggelse af seksuelle overgreb på børn og unge

Læs mere

Beredskabsplan. i sager vedrørende seksuelle overgreb. Børne- Ungeforvaltningen. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

Beredskabsplan. i sager vedrørende seksuelle overgreb. Børne- Ungeforvaltningen. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Børne- Ungeforvaltningen og Beredskabsplan i sager vedrørende seksuelle overgreb Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68

Læs mere

Dialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold.

Dialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold. Dialog SKOLE Dialogspørgsmålene er velegnede til at sætte temaet Overgreb på dagsordenen i en personalegruppe i forhold til, hvordan I bør handle, når der opstår viden eller mistanke om overgreb. De kan

Læs mere

Seksuelle overgreb mod børn & unge. Hvad ser du? - Hvad gør du? Børne- og Familiecentret

Seksuelle overgreb mod børn & unge. Hvad ser du? - Hvad gør du? Børne- og Familiecentret Seksuelle overgreb mod børn & unge Hvad ser du? - Hvad gør du? Børne- og Familiecentret Forord Børn og unge har ret til et godt liv. De har krav på beskyttelse, udvikling og inddragelse. Men desværre bliver

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Denne pjece henvender sig til alle fagpersoner, der er i direkte kontakt med børn under 18 år. - beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Hvad er overgreb? Overgreb defineres i dette

Læs mere

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Skole. Seksuelle overgreb

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Skole. Seksuelle overgreb DIALOGKORT Skole Seksuelle overgreb SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Skole-Sex.indd 1 15/01/13 11.47 Ida i 6. klasse har afleveret en stil,

Læs mere

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? 22.1.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på omstændigheder ved begivenheder, som med større

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv.

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. 1 Du har modtaget en underretning vedr. Frederikke på 7 år. I den forbindelse

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder

Læs mere

BØRN OG UNGES SIGNALER

BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.

Læs mere

Naturhuset Skovlykke s politik for tidlig opsporing og forebyggelse af vold og seksuelle overgreb

Naturhuset Skovlykke s politik for tidlig opsporing og forebyggelse af vold og seksuelle overgreb Naturhuset Skovlykke s politik for tidlig opsporing og forebyggelse af vold og seksuelle overgreb I foråret 2015 har alt personale i Naturhuset Skovlykke deltaget i temaaftener arrangeret af social styrelsen,

Læs mere

Kære forældre til børn i dagtilbud

Kære forældre til børn i dagtilbud Kære forældre til børn i dagtilbud I Jammerbugt Kommune har vi siden 2007 arbejdet med at udvikle kvaliteten i vores dagtilbud. Det har været et mål, at alle, der arbejder med børn i Jammerbugt Kommune,

Læs mere

Undervisningsmiljø på Brøndagerskolen Jan 2013.

Undervisningsmiljø på Brøndagerskolen Jan 2013. Undervisningsmiljø på Brøndagerskolen Jan 2013. Undersøgelse: Der er taget udgangspunkt i et samtaleark fra DCUM (Dansk Center for Undervisning). Vi har valgt at uddele samtalearket til samtlige elever,

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Refleksionsspørgsmål

Refleksionsspørgsmål Refleksion Refleksionsspørgsmålene sætter fokus på, hvad I ved om forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb, hvordan I forholder jer til emnet, hvordan I taler om det, og hvad I gør ved det. Nogle arbejdspladser

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Grooming processer online. Psykolog Kuno Sørensen

Grooming processer online. Psykolog Kuno Sørensen Grooming processer online Psykolog Kuno Sørensen Konvergens Voksne opsøgende online typer De venskabssøgende (Hvor det vigtige er at opbygge og opretholde venskaber, de føler sig på bølgelængde med børn.

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Myndighedsområdet. Seksuelle overgreb

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Myndighedsområdet. Seksuelle overgreb DIALOGKORT Myndighedsområdet Seksuelle overgreb SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Myndighed-Sex.indd 1 15/01/13 11.37 Du skal have en samtale

Læs mere

Hvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø

Hvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø Dansk Center for Undervisningsmiljø. Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk. dcum@dcum.dk. tlf. +45 722 654 00. fax +45 722 654 01 Postboks 2077. Blommevej

Læs mere

Beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Forår 2014

Beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Forår 2014 Beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Forår 2014 1 Indledning Ifølge Servicelovens 19 stk. 5, skal kommunerne udarbejde et beredskab

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: 4.klasse 4.klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole?, ikke rigtigt Hvordan har du det med dine lærere? Godt Ikke

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling

Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling Sammenhæng: I barnets alsidige personlige udvikling, er der mange aspekter, der naturligt vil og kan udfordre det enkelte barn.

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i praksis

Pædagogiske læreplaner i praksis Pædagogiske læreplaner i praksis Personlig udvikling: Børnene får en alderssvarende udvikling og de lærer ansvarlighed og tolerance, så de er istand til at stifte venskaber. - Tager udgangspunkt i det

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2009 2 klasse, 3 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 24 / 82.76% 5 / 17.24%,

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2009 0a, 0b, 0c, 1a, 1b, 1c, 2a, 2b, 2c, 3e, 3f, 4e, 4f, 4g M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 20082 1. klasse, 2.klasse, 3. klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 45 /

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 09 Indskoling M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 16 / 80% 4 / %, ikke rigtigt

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 09 Indskoling M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 13 / 59.09% 9 / 40.91%, ikke

Læs mere

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2008 indskoling, indskoling, indskoling, indskoling M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå

Læs mere