NOTAT. Grødeskæring efter Aalborgmetoden. Projektnummer Ekspertvurdering af Aalborgmetoden. Peter Munk Andersen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT. Grødeskæring efter Aalborgmetoden. Projektnummer Ekspertvurdering af Aalborgmetoden. Peter Munk Andersen."

Transkript

1 NOTAT Projekt Grødeskæring efter Aalborgmetoden Projektnummer Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Revisionsnr. Godkendt af Aalborg Kommune Ekspertvurdering af Aalborgmetoden Peter Munk Andersen Bjarne Moeslund Bjarne Moeslund Lars Bo Christensen Udkast Simon Grünfeld Udgivet Baggrund Aalborg Kommune har gennem en årrække anvendt en grødeskæringsmetode, som kommunen i samarbejde med vandløbsentreprenør Lars Sloth har udviklet og praktiseret under betegnelsen Aalborgmetoden. Metodens effekter i vandløbene er aldrig blevet beskrevet og dokumenteret gennem systematiske undersøgelser af grøden og vandløbskvaliteten, men kommunen har gennem årene ført et målrettet tilsyn med og tilpasning af grødeskæringen, og der er gjort iagttagelser, der indikerer, at metoden har en række positive effekter i forhold til både vandføringsevnen og vandløbskvaliteten. Aalborg Kommune har i forbindelse med høringen af udkastet til Faglig udredning om grødeskæring i vandløb ønsket at supplere den eksisterende viden om metoden og dens effekter med en såkaldt ekspertvurdering. Kommunen har derfor anmodet Orbicon om at udarbejde en kortfattet ekspertvurdering, der baserer sig på kommunens beskrivelser af og tilsyn med den gennemførte grødeskæring og effekterne heraf, samt forfatterens egne kvalitative observationer, indsamlet gennem mange års færdsel langs og på Lindenborg Å, i de senere år sammen med kommunen ved de løbende tilsyn med grødeskæringen. 1/7 Orbicon A/S CVR nr: Jens Juuls Vej 16 Handelsbanken 8260 Viby FRI

2 Aalborg Metoden Aalborg Kommune beskriver metoden på denne måde: Hyppigt, hurtigt, smalt og hårdt til bunden i en bugtet strømrende. Bugterne skal følge en formel, der hedder 7 gange vandløbsbredden. Metoden går derudover ud på at skære i en strømrende med samme forløb fra gang til gang. Hyppigt: Hyppig skæring gennemføres for at opretholde en gennemgående strømrende med god vandbevægelse, at opretholde god vandføringsevne og forhindre oversvømmelser at imødegå grødens hurtige genvækst at undgå oversvømmelser Hurtigt: Hurtig skæring gennemføres for at skabe en gennemgående strømrende med god vandføringsevne, således at vandet kan strømme frit gennem vandløbet i hele dets længde og derved opnå de vandhastigheder, der er nødvendige for at bortskylle fint sediment Smalt: Der skæres smalt for at indsnævre overbrede profiler at begrænse skæringen til en del af den regulativbestemte bundbredde at skabe de vandhastigheder, der er nødvendige for den tilsigtede formdannelse og sedimentfjernelse Hårdt til bunden: der skæres hårdt til bunden for at maksimere grødefjernelsen og dermed effekten af grødeskæringen på vandstanden og vandføringsevnen at minimere genvæksten gennem maksimering af beskadigelsen og fjernelsen af planter med bladvækst fra basalt vækstpunk (enkelt pindsvineknop) at give det strømmende vand størst mulig kontakt med sedimentet for at fremme bortskylning af fint sediment og blotlægning af groft substrat. Metoden svarer dermed i hovedtræk til den form for strømrendeskæring, der er beskrevet i Vejledning om grødeskæring i vandløb (By- og Landskabsstyrelsen, 2008) under navnet den generelle strømrendeskæring, og som blev opfundet i forbindelse med vedtagelsen af den nuværende vandløbslov, og som i mange år var synonym med miljøvenlig grødeskæring. Det nye ved Aalborgmetoden er, at der skæres hårdt i bund, om nødvendigt med fysisk påvirkning af bundens overflade og de øverste sedimentlag. Dette sidste blev i Miljøstyrelsens notat om udarbejdelse af vandløbsregulativer fra 1992 søgt begrænset gennem anbefalinger om, at bunden ikke må påvirkes i forbindelse med grødeskæring. En anbefaling der givetvis var affødt af de mange tilfælde, hvor man med mejekurv og gravemaskine havde gravet af bunden i forbindelse med grødeskæring. Derfor gik man i den modsatte grøft med det resultat, at der i mange vandløb blev dannet tæpper af stadig mere tæt grøde på bunden, hvorved de naturlige grødemønstre blev udvisket, og de naturlige fluvialmorfologiske processer blev sat delvis ud af kraft. 2/7

3 Aalborgmetodens positive og negative effekter belyst på grundlag af viden og erfaringer fra Lindenborg Å Metoden har den åbenlyse effekt, at man i løbet af få år kan omdanne overbrede, kanaliserede vandløb til smallere, bugtede vandløb med større makromorfologisk variation og en bund med mindre aflejringer af finkornet materiale i strømrenden. Metoden har således vist sig god til formdannelse og til indsnævring af overbrede vandløb. Metoden bidrager derudover til at opretholde frit strømmende vand i vandløb, der pga. ringe fald og en grøde domineret af pindsvineknop har tendens til at gro helt til i sommerperioden og derved miste strømvandets karakteristika og kvaliteter, samt er i risiko for at slamme til i bunden, fordi den tætte grøde gradvis tvinger vandet til at strømme højere og højere oppe i profilet, og til sidst måske inde over engene, mens vandhastigheden ved bunden reduceres meget kraftigt. Det er billedet i de vandløb, hvor metoden især praktiseres, nemlig mellemstore og store nordjyske vandløb med ringe fald, omgivet af humusjorder præget af sætninger, i særlig grad Lindenborg Å. 3/7

4 Vandløbsvegetationen (grøden) Aalborgmetoden har i forhold til grøden vist sig at have de begrænsninger, som er beskrevet i vejledningen om grødeskæring, nemlig at gentagne skæringer i samme strømrende begrænser andre arter i at få rodfæste og overtage pladsen fra pindsvineknop. Der efterlades ganske vist bræmmer af uskåret grøde omkring strømrenden, men her har de fleste andre forekommende arter generelt vanskeligt ved at konkurrere med enkelt pindsvineknop, fordi de ikke er højtvoksende og derfor let bliver skygget bort. Bræmmerne omkring strømrenden har derfor i det meste af Lindenborg Å ikke udviklet samme artsrigdom, som f. eks. i Nørreå (i Viborg, Favrskov og Randers kommuner). Kun i den nedre del af åen findes der bræmmer af børstebladet vandaks og hjertebladet vandaks, der i kraft af deres lange skud kan konkurrere med enkelt pindsvineknop. I Lindenborg Å har man ganske vist kunnet konstatere stigende forekomst af en række andre arter som smalbladet mærke, vandkrans, smalbladet vandstjerne, fladfrugtet vandstjerne, kruset vandaks, liden vandaks og børstebladet vandaks samt bugtet glanstråd, men forekomsterne af disse arter er små og spredte, og selvom de nævnte arter har kunnet få rodfæste, går det meget langsomt med at øge dækningsgraden. 4 årlige skæringer er langt fra den intermediate disturbance, der kan virke fremmende på artsrigdommen. Og det er ikke muligt at tage de nødvendige hensyn til de nye arter, når der under tidspres skæres med grødeskæringsbåd. 4/7

5 I forhold til vandløbsvegetationen har der således i perioden med praktisering af Aalborgmetoden kunnet konstateres øget forekomst af andre arter end enkelt pindsvineknop, men forekomsten er og forbliver sparsom og sporadisk på grund af de gentagne skæringer. Vegetationen lever derfor næppe op til målsætningen, målt ved hjælp af DVPI. Det skal for fuldstændighedens skyld nævnes, at Lindenborg Å i henseende til grødens artsrigdom og diversitet også er begrænset af det naturgivne ringe fald og af bundens beskaffenhed. Enkelt pindsvineknop vil derfor være en naturligt forekommende art, mens mange andre arter vil have mere begrænsede muligheder for at vokse i åen. Smådyrsfaunaen I forhold til smådyrsfaunaen er det mere kompliceret at vurdere Aalborgmetodens effekter. Metoden sigter ganske vist mod at skabe fysiske forhold, der er til gunst for de strømelskende arter af smådyr og arter med tilknytning til faste substrater som grus, sten og dødt ved, men sideløbende med praktiseringen af Aalborgmetoden er der også sket ændringer af åens belastning med organisk stof. Et stort dambrug i åens hovedløb har således ligget stille i en årrække. Dertil kommer, at Lindenborg Å for en stor dels vedkommende gennemstrømmer gammel havbund med ringe indhold af sten og grus. Sidstnævnte betyder, at grundlaget for en forbedring af de fysiske forhold for de tungtvejende smådyr i DVFI gennem grødeskæringen er begrænset. I forhold til smådyrsfaunaen kan det imidlertid konstateres ud fra data på Miljøportalen, at praktisering af Aalborgmetoden ikke har været til hinder for forbedringer af tilstanden, målt ved hjælp af DVFI, ligesom praktiseringen af metoden heller ikke har været til hinder for opretholdelse af god økologisk tilstand i de senere år. Disse faktuelle overvågningsdata stemmer godt overens med kvalitative observationer, der viser, at der i Lindenborg Å i de senere år har været en stigende grad af blotlagte sten og grus i hovedløbet og mindre aflejringer af slam i strømrenden. Af særlig interesse i forhold til smådyrsfaunaen er det, at der gennem de seneste par årtier er sket en meget markant stigning i forekomsten af døgnfluen Ephemera danica. Den lever i vandløbets bund, og selvom der ikke er belæg for at relatere udviklingen til praktiseringen af Aalborgmetoden, er det et faktum, at fremgangen har fundet sted samtidig med praktiseringen af Aalborgmetoden. Denne vurderes derfor ikke at være til hinder for stor individtæthed af en af de rentvandsarter, der tæller højt i DVFI. Fiskefaunaen Der foreligger kun få fiskedata i form af DFFVa/DFFVø, der kan relateres til praktisering af Aalborgmetoden i Lindenborg Å. I lighed med smådyrsfaunaen er det vanskeligt at relatere fiskefaunaen specifikt til praktiseringen af Aalborgmetoden, men det er en kendsgerning, at Lindenborg Å i 5/7

6 dag huser en stor, selvreproducerende bestand af havørred. Det betyder, at praktisering af Aalborgmetoden ikke virker synligt begrænsende på hverken optrækket af fisk på gydevandring eller på smoltudtrækket. Hvor vidt praktisering af Aalborgmetoden virker begrænsende for andre fiskearters forekomst og trivsel er vanskeligt at vurdere, fordi der pt. kun forekommer få andre arter end ørred i åen. Det er ikke muligt at afgøre, om grødeskæringen er årsag til den ringe artsrigdom, men det er vurderingen, at det ikke er tilfældet, idet der i årene med en langt mere intensiv grødeskæring forekom rudskalle, gedde og ål i langt større antal, end tilfældet er i dag. Samlet vurdering Det er med den foreliggende viden om Lindenborg Å vurderingen, at Aalborgmetoden begrænser omfang og hyppighed af oversvømmelser af de ånære arealer, opretholder et strømvandsmiljø i vandløb, der er i fare for at gro til i pindsvineknop og derved miste vigtige vandløbskarakteristika om sommeren i kraft af de hyppige, tilbundsgående skæringer synes at være begrænsende for udvikling af en mere artsrig grøde, hvor andre arter end enkelt pindsvineknop udgør en væsentlig del af den samlede grøde ikke er til hinder for forekomst af en smådyrsfauna, der korresponderer med god økologisk tilstand, men måske omvendt påvirker smådyrsfaunaen positivt gennem begrænsningen af slamaflejringer på bunden ikke er til hinder for en stor, selvreproducerende bestand af havørred, uagtet at de mange grødeskæringer bevirker forstyrrelser. Mulige alternativer til Aalborgmetoden Idet først og fremmest den økologiske tilstand målt på grundlag af grøden er begrænset af de hyppige, tilbundsgående skæringer, er det relevant at se på de mulige alternativer. En del af denne analyse blev foretaget i SPARC-projektet Lindenborg Ådal Analyse af fakta og forudsætninger vedrørende afvandingstilstand og grødeskæring. Denne analyse viste, at reduktion af grødeskæringens omfang til 2 årlige skæringer ville afføde en meget stor risiko for sommeroversvømmelser af de ånære arealer og deraf affødt stor risiko for iltsvindshændelser i åen, som ville kunne påføre både smådyrsfaunaen og fiskefaunaen stor skade. Analysen viste også, at risikoen for sommeroversvømmelser er stærkt øget som følge af de omfattende terrænsætninger, der har fundet sted omkring åen i løbet af de seneste ca. 50 år. 6/7

7 4 årlige skæringer blev i SPARC-projektet fundet at være den grødeskæringspraksis, der skal til for at minimere risikoen for sommeroversvømmelser og deraf følgende skader på vandløbets miljøtilstand. Selv uden skadevoldende oversvømmelser er det vurderingen, at 2 skæringer ville kunne betyde så langvarige tilgroninger af åen med tæt grøde, at det ville indebære en risiko for tab af vandløbskvalitet, dels på grund af ringe strømhastighed og dels på grund af øget aflejring af slam på bunden. 2 skæringer vil således kunne medføre habitatforringelser for både fisk og smådyr, uagtet at kun 2 skæringer i udgangspunktet må anses for bedre i henseende til grødens artssammensætning. I SPARC-projektet blev det derfor konkluderet, at 4 årlige skæringer er det funktionelle kompromis, der tilgodeser flest hensyn i forhold til afvandingstilstanden, vandløbets økologiske tilstand og bevaringstilstanden i rigkærene omkring åen, samt i forhold til den rekreative benyttelse af åen (lystfiskeri), og som nu gennem en årrække har været udmøntet gennem praktisering af Aalborgmetoden. Grødeskæringen i Lindenborg Å har dermed foruden hensynet til de landbrugsmæssige afvandingsinteresser et betydeligt præg af en plejeforanstaltning, der er nødvendiggjort af de store terrænsætninger. Det er vurderingen, at der overordnet ikke er noget oplagt alternativ til den grødeskæring, der pt. praktiseres i Lindenborg Å. Men dermed ikke sagt, at der ikke er behov for at videreudvikle og forfine Aalborgmetoden. Behov for videreudvikling af Aalborgmetoden Selvom det har vist sig, at der i dag forekommer flere grødearter i Lindenborg Å end for få årtier siden, så er det vurderingen, at der skal ske en videreudvikling af Aalborgmetoden, hvis praktisering af denne skal muliggøre fortsat udvikling af den grødemæssige tilstand. Grødeudviklingen synes nemlig at være i risiko for at gå i stå på et stade, der ikke korresponderer med hverken god økologisk tilstand eller Aalborg Kommunes intentioner. Det er ikke overraskende, at det netop er i forhold til grøden, at Aalborgmetoden afføder de største problemer, idet grødeskæringen påvirker planterne direkte. Hvis der fremover skal være målopfyldelse for alle tre biologiske kvalitetselementer - planter, smådyr og fisk, kommer man ikke uden om at skulle forfine Aalborgmetoden i henseende til en større hensyntagen til grødens artssammensætning og diversitet. 7/7

Administration af vandløb i praksis

Administration af vandløb i praksis Administration af vandløb i praksis Omsætning af vandområdeplanernes målsætninger til virkelighed Randers 31.08.2016 Bjarne Moeslund BMOE@orbicon.dk Vandområdeplanerne Danmarks politisk besluttede planer

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-3 SCREENING AF GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ FOR GRØDEMÆNGDE OG GRØDESKÆRINGSBEHOV

SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-3 SCREENING AF GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ FOR GRØDEMÆNGDE OG GRØDESKÆRINGSBEHOV SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-3 SCREENING AF GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ FOR GRØDEMÆNGDE OG GRØDESKÆRINGSBEHOV Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att.

Læs mere

Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej Silkeborg Åge Ebbesen Telefon

Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej Silkeborg Åge Ebbesen Telefon Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 3 8600 Silkeborg Åge Ebbesen Telefon 89701523 E-mail aae@silkeborg.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Telefon 87 38 61 66

Læs mere

By- og Landskabsstyrelsen Vejledning om grødeskæring i vandløb. Rekvirent. Rådgiver

By- og Landskabsstyrelsen Vejledning om grødeskæring i vandløb. Rekvirent. Rådgiver Vejledning Grødeskæring i vandløb - juli 2008 4 GRUNDVANDSKORTLÆGNING - KORTLÆGNINGSGRUNDLAG FOR KOMMUNAL INDSATSPLAN Rekvirent Haraldsgade 53 2100 København Ø Telefon 72 54 47 00 E-mail blst@blst.dk Rådgiver

Læs mere

FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB

FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB Arbejdsgruppens medlemmer: Københavns Universitet: Kaj Sand Jensen, Merete Styczen, Peter Engelund Holm; Aalborg Universitet: Morten Lauge Pedersen, Torben Larsen;

Læs mere

Notat om iltsvind i Alling Å

Notat om iltsvind i Alling Å Notat om iltsvind i Alling Å Byg og Miljø Dato: 7. oktober 2014 Reference: Peter Holm Direkte telefon: 8959 4044 E-mail: peth@norddjurs.dk Journalnr.: 14/16264 Dette notat er udarbejdet på baggrund af

Læs mere

NATUREN I VANDLØB. Seniorforsker Annette Baattrup-Pedersen, Bioscience, Sektion for Vandløbs- og Ådalsøkologi AARHUS AU UNIVERSITET

NATUREN I VANDLØB. Seniorforsker Annette Baattrup-Pedersen, Bioscience, Sektion for Vandløbs- og Ådalsøkologi AARHUS AU UNIVERSITET NATUREN I VANDLØB Seniorforsker Annette Baattrup-Pedersen, Bioscience, Sektion for Vandløbs- og Ådalsøkologi FAKTA OM VANDLØB Vandløb og grøfter 78.615 km Private vandløb 59.580 km (primært grøfter og

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-5 KONTROL AF STRØMRENDEBREDDEN EFTER GRØDESKÆRING I GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ

SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-5 KONTROL AF STRØMRENDEBREDDEN EFTER GRØDESKÆRING I GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-5 KONTROL AF STRØMRENDEBREDDEN EFTER GRØDESKÆRING I GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att.

Læs mere

Skive Kommune Natur- og miljøtilstand i Skive-Karup Å i forlængelse af regulativbestemt oprensning

Skive Kommune Natur- og miljøtilstand i Skive-Karup Å i forlængelse af regulativbestemt oprensning Rekvirent Natur og Miljø Teknisk Forvaltning Kirke Allé 1 Ramsing 7860 Spøttrup Jens Ejner Jørgensen Telefon 99153652 E-mail jejo@skivekommune.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Telefon

Læs mere

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø NOTAT Projekt Haslund Enge Projektnummer 1391200163 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Randers Kommune, Natur & Landbrug Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af

Læs mere

Vandplanter. Hvorfor overhovedet bruge tiden på vandplanter, de skal jo bare skæres væk? Casper Katborg Ikast-Brande Kommune

Vandplanter. Hvorfor overhovedet bruge tiden på vandplanter, de skal jo bare skæres væk? Casper Katborg Ikast-Brande Kommune Vandplanter Hvorfor overhovedet bruge tiden på vandplanter, de skal jo bare skæres væk? Casper Katborg Ikast-Brande Kommune Virker som skjul for fisk Stabiliserer vandløbsbunden Skaber større overflade

Læs mere

LANDBRUG & FØDEVARER KONSEKVENSANALYSER AF ÆNDRET GRØDESKÆRING I VANDLØB 3. KONSEKVENSANALYSER AF ÆNDRET GRØDESKÆRING I 3 UDVALGTE VANDLØB.

LANDBRUG & FØDEVARER KONSEKVENSANALYSER AF ÆNDRET GRØDESKÆRING I VANDLØB 3. KONSEKVENSANALYSER AF ÆNDRET GRØDESKÆRING I 3 UDVALGTE VANDLØB. LANDBRUG & FØDEVARER KONSEKVENSANALYSER AF ÆNDRET GRØDESKÆRING I VANDLØB 3. KONSEKVENSANALYSER AF ÆNDRET GRØDESKÆRING I 3 UDVALGTE VANDLØB Rekvirent Landbrug & Fødevarer att. Erik Jørgensen Axeltorv 3

Læs mere

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-4 SCREENING AF SEDIMENTET I TANGE SØ NEDSTRØMS INDLØBET AF GUDENÅEN FOR INDHOLD AF TUNGMETALLER OG MILJØ- FREMMEDE STOFFER. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og

Læs mere

RANDERS KOMMUNE KORTLÆGNING AF VEGETATIONEN OG VURDERING AF GRØDETIL- STANDEN I GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM NØRREÅ OG RANDERS BRO

RANDERS KOMMUNE KORTLÆGNING AF VEGETATIONEN OG VURDERING AF GRØDETIL- STANDEN I GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM NØRREÅ OG RANDERS BRO RANDERS KOMMUNE KORTLÆGNING AF VEGETATIONEN OG VURDERING AF GRØDETIL- STANDEN I GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM NØRREÅ OG RANDERS BRO Rekvirent Randers Kommune att. Hanne Wind-Larsen Natur og Miljø Laksetorvet

Læs mere

Mere om vedligeholdelse

Mere om vedligeholdelse Mere om vedligeholdelse Vedligeholdelsen af de offentlige vandløb har været i EU udbud over en 4 årig periode 2012 2016. Vedligeholdelsen forestås af 4 private entreprenører og opgaven er inddelt i 10

Læs mere

1. Principper for revision af vandløbsregulativer (B)

1. Principper for revision af vandløbsregulativer (B) 1. Principper for revision af vandløbsregulativer (B) Sagsnr.: 330-2010-108384 Dok.nr.: 330-2015-187176 Åbent Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget Beslutningstema Udvalget skal tage stilling til

Læs mere

Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 3 8600 Silkeborg Åge Ebbesen Telefon 89701523 E-mail aae@silkeborg.

Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 3 8600 Silkeborg Åge Ebbesen Telefon 89701523 E-mail aae@silkeborg. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 3 8600 Silkeborg Åge Ebbesen Telefon 89701523 E-mail aae@silkeborg.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Telefon 87 38 61 66

Læs mere

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Nedbrydning af opstemning og oprensning af sand... 4 2.2 Lukning af omløbsstryg

Læs mere

REBILD KOMMUNE. Simested Å. Tillægsregulativ for vandløb nr C

REBILD KOMMUNE. Simested Å. Tillægsregulativ for vandløb nr C REBILD KOMMUNE Simested Å Tillægsregulativ for vandløb nr. 840-5.0C Januar 2016 Indledning Tillæggets hovedformål er at fastlægge nye bestemmelser for vedligeholdelsens omfang og udførelse. Hensigten med

Læs mere

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Rekvirent Norddjurs Kommune Teknik & Miljø Kirkestien 1 8961 Allingåbro Rådgiver Orbicon A/S Jens

Læs mere

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-2 RESULTATER AF OPMÅLING AF GUDENÅEN I 2011 PÅ STRÆK- NINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ. ANALYSE AF UDVIK- LINGEN AF FYSISK TILSTAND OG VANDFØRINGSEVNE VED SAM-

Læs mere

Erfaringer med grøde i vandløb med hensyn til vedligeholdelse, afvanding og vandløbskvalitet

Erfaringer med grøde i vandløb med hensyn til vedligeholdelse, afvanding og vandløbskvalitet Erfaringer med grøde i vandløb med hensyn til 8GDUEHMGHWIRU: Skov- og Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø 8GDUEHMGHWDI: Bio/consult, Johs. Ewalds Vej 42-44, 8230 Åbyhøj 7HNVW: Bjarne Moeslund

Læs mere

Nordfyns Kommune. Vurdering af grøde og grødeskæring i Horsebæk i relation til afvandingstilstand og miljøkvalitet

Nordfyns Kommune. Vurdering af grøde og grødeskæring i Horsebæk i relation til afvandingstilstand og miljøkvalitet Nordfyns Kommune Vurdering af grøde og grødeskæring i Horsebæk i relation til NORDFYNS KOMMUNE VURDERING AF GRØDE OG GRØDESKÆRING I HORSEBÆK I RE- LATION TIL AFVANDINGSTILSTAND OG MILJØKVALITET Rekvirent

Læs mere

Vedligeholdelse af offentlige vandløb

Vedligeholdelse af offentlige vandløb Vedligeholdelse af offentlige vandløb Lidt baggrund om vandløb Vandløbsloven omfatter alle vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Bredejer: Ejer af

Læs mere

Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt

Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt Side 1 af 5 Forslag til indsatsprogram 2015-2021 Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt 02-07-2014 Samlet økonomisk opgørelse af valgte virkemidler for hele hovedvandopland 2.4 Køge Bugt : 2.4 Genslyngning

Læs mere

Århus Å. Etablering af gydebanker. Detailprojektering A A R H U S K O M M U N E

Århus Å. Etablering af gydebanker. Detailprojektering A A R H U S K O M M U N E A A R H U S K O M M U N E Århus Å Etablering af gydebanker Detailprojektering 2014-05-28 Version: 1 Udarbejdet af: EAKR Kvalitetssikring: KARA Sags. nr.: 105731 Skanderborgvej 190 8260 Viby J Danmark Tlf.:

Læs mere

Status for udvikling af den danske bæverbestand

Status for udvikling af den danske bæverbestand Status for udvikling af den danske bæverbestand Påvirkninger af vandløb -fordele og ulemper Status for forvaltning af bæveren i Danmark ENVINA Fiskefagmøde 2016 Henning Aaser Hvornår og hvorfor? Hvor mange

Læs mere

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Havørred Rapport til Næstved Kommune Udarbejdet 9. oktober 2003 af Biotop v/rådgivende biolog Jan Nielsen Ønsbækvej

Læs mere

Tillægsregulativ for. Ringsted Kommune og Holbæk Kommune

Tillægsregulativ for. Ringsted Kommune og Holbæk Kommune Tillægsregulativ for Damrenden, 8 Egerupvandløbet, 5c Fjællebroløbet, 2f Frøsmose Å, 4a Grønbæksløbet, 5a Høm Lilleå, 1a Skee Å, 14 Vigersdal Å - Kværkeby Bæk, 2d Vigersdal Å - Bedsted Bæk, 2a Ågårdsløbet,

Læs mere

Kontrolopmåling af strækninger

Kontrolopmåling af strækninger Silkeborg Kommune Notat nr. 2016-5 Kontrolopmåling af strækninger i Gudenåen med formodet forekomst af sandaflejringer. Betydning for vandføringsevnen Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen

Læs mere

Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015.

Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015. Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015. 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Indsats

Læs mere

HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN

HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN Projektbeskrivelse for Udlægning af 4 gydebanker i Odense Å. Vandpleje Fyn har den 15. april 2015 søgt om godkendelse til at udlægge 4 gydebanker på 4 delstrækninger

Læs mere

Karensborg Bæk, restaurering ref. 620

Karensborg Bæk, restaurering ref. 620 Brønderslev Kommune: Karensborg Bæk, restaurering ref. 620 FORUNDERSØGELSE AF KARENSBORG BÆK, RESTAURERING REF. 620 Rekvirent Rådgiver Brønderslev Kommune Teknisk Forvaltning Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev

Læs mere

Biologisk vurdering af vandløb øst for Hjørring

Biologisk vurdering af vandløb øst for Hjørring REF 21.0036.05 Biologisk vurdering af vandløb øst for Hjørring Sweco Indhold 1 Baggrund 1 2 Metode 1 3 Status 2 3.1 Vandløbenes biologi 3 3.1.1 Station 3020441025 3 3.1.2 Station 3020441020 4 3.1.3 Station

Læs mere

Kristian Vestergaard, KVMF 1

Kristian Vestergaard, KVMF 1 Disposition: Regulativet Klassifikation af vandløb Vandløbsregulativets indhold Notat om vandløbsregulativer Metoder til fastlæggelse af vandløbets dimensioner Geometrisk skikkelse Arealkote/Dynamisk skikkelse

Læs mere

Smedebæk. Februar 2014

Smedebæk. Februar 2014 Smedebæk Restaureringsprojekt Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 PROJEKTFORSLAG... 5 KONSEKVENSER... 7 ØKONOMI... 7 UDFØRELSESTIDSPUNKT... 7 LODSEJERFORHOLD...

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Danmarks Sportsfiskerforbunds ønsker til den kommunale vandløbsservice. titeltypografi i Natur- og Miljø 2014. Odense Congress Center, 20. maj 2014 Lars Brinch Thygesen, miljøkonsulent Danmarks Sportsfiskerforbund

Læs mere

Forvaltningsmæssige principper i vandløbsregulativerne - Regulativernes operationalitet og forståelighed

Forvaltningsmæssige principper i vandløbsregulativerne - Regulativernes operationalitet og forståelighed Forvaltningsmæssige principper i vandløbsregulativerne - Regulativernes operationalitet og forståelighed Kristian Vestergaard Civilingeniør, Ph.D. (kvmf@mail.dk) 1985-1993 Aalborg Universitet 1993-2001

Læs mere

Faglig udredning om grødeskæring i vandløb

Faglig udredning om grødeskæring i vandløb Projektbeskrivelse Faglig udredning om grødeskæring i vandløb Formål Formålet er at udarbejde en faglig udredning om grødeskæring med anbefalinger til, hvordan vandløb inden for gældende lovgivning kan

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Lindes Å, som løber gennem Mindelunden, er en del af Tude Å systemet. Tude

Læs mere

RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug

RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug R A P P O R T T I L V I B O R G K O M M U N E Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT UDARBEJDET FOR Teknik & Miljø Natur og Vand Søvej 2 8800 Viborg

Læs mere

Klimatilpasning af vandløb

Klimatilpasning af vandløb T E K N I K O G M I L J Ø B y g O G M I L J Ø Afdeling: Byg og Miljø Dato: 16.10.2013 Klimatilpasning af vandløb Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J. Klimaforandringernes betydning for afvandingstilstand

Læs mere

Bestemmelser for vedligeholdelse af private vandløb

Bestemmelser for vedligeholdelse af private vandløb Bestemmelser for vedligeholdelse af private vandløb Indledning Bestemmelserne fastlægger, hvordan private vandløb i Silkeborg Kommune skal vedligeholdes på en miljømæssigt forsvarlig måde samtidig med

Læs mere

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Foto: Kastkær Bæk nedstrøms for omløbsstryget. Indholdsfortegnelse Formål 3 Baggrund og fysiske forhold 3 Planlagte typer

Læs mere

Vandløbslauget GST - Bestyrelsens beretning

Vandløbslauget GST - Bestyrelsens beretning Indledning. Denne generalforsamling er vores 5. ordinære generalforsamling. Vi har således eksisteret nu i ca. 5 ½ år. Det der har samlet os, er den forhøjede sommer vandstand i Gudenå-systemet og herunder

Læs mere

Generelt om vandløbsregulativer

Generelt om vandløbsregulativer Bilag til dagsordenspunkt den 12. august 2013. Generelt om vandløbsregulativer Ifølge vandløbsloven skal vandløbsmyndigheden udarbejde et regulativ for alle offentlige vandløb. Regulativet skal blandt

Læs mere

TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA 1

TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA 1 TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA 1 2 TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND Spildevandsrensning i det åbne land hjælper! Spildevandsrensning i det åbne land er dyrt, men hjælper på tilstanden i vandløb og søer. Det

Læs mere

Vurdering af faunapassagemuligheder ved stemmeværket. Hans Mark, Civilingeniør-anlægsdesigner

Vurdering af faunapassagemuligheder ved stemmeværket. Hans Mark, Civilingeniør-anlægsdesigner NOTAT VURDERINGER OMKRING FAUNAPASSAGE VED SÆBY MØLLE Projektnummer 1391400188 Emne Udført af Vurdering af faunapassagemuligheder ved stemmeværket Klaus Schlünsen, Hydrolog-vandløbshydrauliker Hans Mark,

Læs mere

HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN

HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN Bosætning og Erhverv Mellemgade 15, 5600 Faaborg HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN Projektbeskrivelse for Udlægning af gydegrus og strømkoncentratorer i Lammehavebækken st. 3.200-4.200 m og st. 5.060-7.350

Læs mere

Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt

Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Teknik og Miljø Naturkontoret april 2004 2 Naturkontoret Indholdsfortegnelse: Side: 1. Grundlag for tillægsregulativet... 5 2. Betegnelse

Læs mere

BILAG 3 RETNINGSLINJER FOR VAND- LØBSVEDLIGEHOLDELSE I GULDBORGSUND KOMMUNE

BILAG 3 RETNINGSLINJER FOR VAND- LØBSVEDLIGEHOLDELSE I GULDBORGSUND KOMMUNE BILAG 3 RETNINGSLINJER FOR VAND- LØBSVEDLIGEHOLDELSE I GULDBORGSUND KOMMUNE 27 1 TIDS- OG ARBEJDSPLAN Til dette dokument følger arbejdsbeskrivelser (bilag 4 og 5) til de enkelte vandløb som er at finde

Læs mere

KLIMATILPASNING: VIRKEMIDDEL

KLIMATILPASNING: VIRKEMIDDEL KLIMATILPASNING: GRØDESKÆRING SOM VIRKEMIDDEL Se niorforske r Anne tte Ba a ttrup-pedersen, Bioscience, Se ktion for Vandløbs- og Ådalsøkologi Rådgiver Niels Ovesen, Bioscience, Se ktion for Oplandsanalyse

Læs mere

Respekter fortiden. NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt.

Respekter fortiden. NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt. Respekter fortiden NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt. Citat Weekend-avisen 20/7-12 : Han (BLM) er hovedarkitekten i den ændring i vandløbsloven, som reelt er hovedårsagen til, at hundredvis

Læs mere

Grødeskæring i vandløb Erfaringsopsamling af metoder, praksis og effekter

Grødeskæring i vandløb Erfaringsopsamling af metoder, praksis og effekter Grødeskæring i vandløb Erfaringsopsamling af metoder, Rekvirent Haraldsgade 53 2100 København Ø Telefon: 7254 2000 Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 18 8260 Viby J Telefon: 8738 6166 Tekst og fotos:

Læs mere

Handleplan for vandløbssystemer i Frederikshavn Kommune Elling å Skærum å Åsted å Sæby å Bangsbo å Knasborg å Kragskov å

Handleplan for vandløbssystemer i Frederikshavn Kommune Elling å Skærum å Åsted å Sæby å Bangsbo å Knasborg å Kragskov å Handleplan for vandløbssystemer i Frederikshavn Kommune Elling å Skærum å Åsted å Sæby å Bangsbo å Knasborg å Kragskov å 1 Forord Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn ønsker med denne handlingsplan,

Læs mere

Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb.

Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb. Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb. Vejledning i etablering af vade - og vandingssteder ved vandløb. 1 Titel: Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. Forfatter:

Læs mere

Viborg, Silkeborg, Favrskov og Randers kommuner, Vurdering af vandstanden. i Gudenåen - sommer 2008. Rekvirent. Rådgiver

Viborg, Silkeborg, Favrskov og Randers kommuner, Vurdering af vandstanden. i Gudenåen - sommer 2008. Rekvirent. Rådgiver Rekvirent Viborg Kommune Miljøforvaltningen Søvej 3 8800 Viborg Rolf Christiansen Telefon 87 87 55 55 E-mail roc@viborg.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 Telefon 87 38 61 66 E-mail lbc@orbicon.dk

Læs mere

Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer

Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer Hvad er vandløb? Vandløbsloven omfatter vandløb, åer, bække, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme

Læs mere

LANDBRUG & FØDEVARER KONSEKVENSANALYSER AF ÆNDRET GRØDESKÆRING I VANDLØB

LANDBRUG & FØDEVARER KONSEKVENSANALYSER AF ÆNDRET GRØDESKÆRING I VANDLØB LANDBRUG & FØDEVARER KONSEKVENSANALYSER AF ÆNDRET GRØDESKÆRING I VANDLØB IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF REDEGØRELSER OM ÆNDRINGER AF FUGTIGHEDSFORHOLDENE OMKRING VANDLØB VED ÆNDRET GRØDESKÆRING Rekvirent Landbrug

Læs mere

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Offentlig høring af restaureringsprojekt i Gammelby Mølleå Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag

Læs mere

Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013

Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013 Tlf. 65 15 14 67 Fax sby@kerteminde.dk Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013 Kerteminde Kommune undersøger i øjeblikket mulighederne for at forbedre Holev Bæk på to strækninger gennem vandløbsrestaurering.

Læs mere

Kvalitetssikring af økologiske undersøgelser i NOVANA

Kvalitetssikring af økologiske undersøgelser i NOVANA Kvalitetssikring af økologiske undersøgelser i NOVANA Annette Baattrup-Pedersen Afd. for Ferskvandsøkologi Kvalitetssikring på forskellige niveauer EU-direktiver mm NOVANA Tekniske anvisninger Feltundersøgelser

Læs mere

Gettrup Bæk spærring AAL- 1154

Gettrup Bæk spærring AAL- 1154 Thisted Kommune Gettrup Bæk spærring AAL- 1154 FORUNDERSØGELSE AF MULIGHEDEN FOR FJERNELSE AF SPÆRRING I GETTRUP BÆK, ID: AAL-1154, PROJEKT 7 - SYDTHY Rekvirent Thisted Kommune Kirkevej 9 7760 Hurup Att.

Læs mere

Fordomme om vandløbshydraulik Fup eller Fakta. Inger Klint Jensen, Orbicon Roskilde

Fordomme om vandløbshydraulik Fup eller Fakta. Inger Klint Jensen, Orbicon Roskilde Fordomme om vandløbshydraulik Fup eller Fakta Inger Klint Jensen, Orbicon Roskilde IKJE@orbicon.dk 21. oktober 2014 1 Fordomme om vandløbshydraulik Fup eller Fakta Udlæggelse af sten i vandløb Gydegrus/gydebanker

Læs mere

Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04- 2015:

Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04- 2015: Kvitbæk Vandløbsrestaurering Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04-

Læs mere

Pixi-udgave. af Bilag til fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune. Side 1 af 33 ( / )

Pixi-udgave. af Bilag til fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune. Side 1 af 33 ( / ) Pixi-udgave af Bilag til fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune 2012 Side 1 af 33 Indhold Bilag nr. Indhold Bilag nr. Indhold 3 Vandløbenes dimension og/eller vandføringsevne. Oversigt

Læs mere

Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land

Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land Elling å udløb i Kattegat Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn 1 Fremtidens ådale og forslag til at bevare,

Læs mere

Vandområdeplaner

Vandområdeplaner Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast

Læs mere

Regulativ for offentlige vandløb. - fællesbestemmelser

Regulativ for offentlige vandløb. - fællesbestemmelser Regulativ for offentlige vandløb - fællesbestemmelser Indholdsfortegnelse Indledning og formål...4 Grundlaget for regulativet...4 Administrative bestemmelser...5 3.1. Vedligeholdelse... 5 3.2. Bygværker...

Læs mere

Scenarie 1. Scenarie 3 Station 29415. Q +30% Udløb Vårby Å. Manningtal 5/10. Scenarie 1. Scenarie 3 Station 29415. Manningtal 5/10

Scenarie 1. Scenarie 3 Station 29415. Q +30% Udløb Vårby Å. Manningtal 5/10. Scenarie 1. Scenarie 3 Station 29415. Manningtal 5/10 BILAG 6 Projekt Tude Ådal Projektnummer 3691000016 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Slagelse Kommune Følsomhedsberegninger Thomas Hilkjær Michael Juul Lønborg og Anne Steensen Blicher

Læs mere

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å 2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...

Læs mere

St. Vejle Å. Nødpumpestation Informationsmøde 27. april 2016

St. Vejle Å. Nødpumpestation Informationsmøde 27. april 2016 St. Vejle Å. Nødpumpestation Informationsmøde 27. april 2016 Vandstande, miljø samt myndigheds- og offentlighedsproces Torben S. Bojsen. Orbicon A/S. Reguleringstiltag til sikring mod oversvømmelse 29.

Læs mere

Vandløbshældningens betydning for målopfyldelsen

Vandløbshældningens betydning for målopfyldelsen Konference om Vandløb og Vandråd Comwell, Kolding 10. april 2014 Arrangeret af Videncentret for Landbrug Vandløbshældningens betydning for målopfyldelsen herunder Q-h- og skikkelsesregulativer Torben Larsen

Læs mere

Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb.

Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. 1 Titel: Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. Forfatter: Lars Sandberg, Biolog. Foto og tegninger: Lars Sandberg

Læs mere

Ophør af grødeskæring - hvor, hvordan og hvilke effekter?

Ophør af grødeskæring - hvor, hvordan og hvilke effekter? Ferskvandssymposiet 2010 Ophør af grødeskæring - hvor, hvordan og hvilke effekter? Bjarne Moeslund BMOE@orbicon.dk Grøn Vækst og vandplanerne: Hvor? Op mod 7.300 km vandløb og strækninger er udpeget i

Læs mere

Fra faunaspærring til. Faunapassage. En guide til bedre tilstand af vores vandløb. Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen

Fra faunaspærring til. Faunapassage. En guide til bedre tilstand af vores vandløb. Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen Fra faunaspærring til Faunapassage En guide til bedre tilstand af vores vandløb Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen Du kan læse om: Styrt Rørunderføringer Stryg Omløbsstryg

Læs mere

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Kommentar til samfundsmæssig betydning Hermed fremsendes KTC s bemærkninger til, hvilke natur- og samfundsmæssige værdier, der findes i de danske vandløb og de vandløbsnære

Læs mere

Vandkvalitet i vandløb, Løgstør Kommune.

Vandkvalitet i vandløb, Løgstør Kommune. Løgstør Kommune Torvegade 15 9670 Løgstør Niels Bohrs Vej 30 Postboks 8300 9220 Aalborg Øst Telefon 9635 1000 - Telefax 9815 6089 Teknik og Miljø Vandmiljøkontoret E-mail ih@nja.dk Den 22. marts 2004.

Læs mere

Køge Kommune har derfor behandlet din henvendelse som en klage over utilstrækkelig vandløbsvedligeholdelse med deraf følgende skader for din klient.

Køge Kommune har derfor behandlet din henvendelse som en klage over utilstrækkelig vandløbsvedligeholdelse med deraf følgende skader for din klient. Returadresse: Køge Kommune, Miljøafdelingen Torvet 1, 4600 Køge Bech-Bruun Advokat Håkun Djurhuus djur@bechbruun.com Dato Udvalget for teknik- og miljø Klik her for at angive tekst. Køge Kommunes vedligeholdelse

Læs mere

Vestervig Å, spærring AAL- 1168

Vestervig Å, spærring AAL- 1168 Thisted Kommune: Vestervig Å, spærring AAL- 1168 FORUNDERSØGELSE VEDR. VESTERVIG Å, SPÆRRING AAL-1168, PROJEKT 1 - SYDTHY Rekvirent Rådgiver Thisted Kommune Teknisk Forvaltning Natur- og Miljøafdelingen

Læs mere

Referat fra møde med interesseorganisationerne, 13. december 2007 på Miljøcenter Aalborg

Referat fra møde med interesseorganisationerne, 13. december 2007 på Miljøcenter Aalborg Til organisationerne Vand- og naturområdet J.nr. aal-209-00007 Ref. rospo/donlu Den 21. januar 2008 Lindenborg Ådal, SPARC-projektet Referat fra møde med interesseorganisationerne, 13. december 2007 på

Læs mere

Udkast. Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt

Udkast. Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Udkast Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Teknik og Miljø Naturkontoret december 2003 2 Naturkontoret Indholdsfortegnelse: Side: 1. Grundlag for tillægsregulativet... 5 2. Betegnelse

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Fredensborg Kommune. Usserød å Strækningen fra tilløb af Donse å til Ullerødvej Reguleringsprojekt

Fredensborg Kommune. Usserød å Strækningen fra tilløb af Donse å til Ullerødvej Reguleringsprojekt Fredensborg Kommune Usserød å Strækningen fra tilløb af Donse å til Ullerødvej Reguleringsprojekt Januar 2010 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Telefax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk

Læs mere

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk Teknik & Miljø Natur og Vand Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand hsjen@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk Vandløb: Det private vandløb Skravad Bæk Dato:

Læs mere

Natur & Vandløbsgruppen Bygge- og Miljøafdeling Centerparken Brande 9. januar 2017

Natur & Vandløbsgruppen Bygge- og Miljøafdeling Centerparken Brande 9. januar 2017 Natur & Vandløbsgruppen Bygge- og Miljøafdeling Centerparken 1 7330 Brande 9. januar 2017 Reguleringsprojekt, fjernelse af styrt og ombygning af stryg. Bygge- og Miljøafdeling Centerparken 1 7330 Brande

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i de kommende vandområdeplaner 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter Miljømål fastsat BEK nr 1071

Læs mere

REBILD KOMMUNE. Tillægsregulativ for 19 vandløb i Rebild Kommune samt 1 grænsevandløb til Vesthimmerlands Kommune

REBILD KOMMUNE. Tillægsregulativ for 19 vandløb i Rebild Kommune samt 1 grænsevandløb til Vesthimmerlands Kommune REBILD KOMMUNE Tillægsregulativ for 19 vandløb i Rebild Kommune samt 1 grænsevandløb til Vesthimmerlands Kommune December 2015 Indledning Der er flere vandløb i Rebild Kommune hvor den manuelle grødeskæring

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

Kommunerapport for: Københavns Kommune - uanset tilhørsforhold til hovedvandoplande.

Kommunerapport for: Københavns Kommune - uanset tilhørsforhold til hovedvandoplande. Side 1 af 2 Forslag til indsatsprogram 2015-2021 Kommunerapport for: Københavns Kommune - uanset tilhørsforhold til hovedvandoplande. Økonomisk opgørelse for valgte virkemidler (vandområde eller spærringsnr.):

Læs mere

Implementering af Vandrammedirektivet i danske vandløb

Implementering af Vandrammedirektivet i danske vandløb Implementering af Vandrammedirektivet i danske vandløb af Jens Skriver, Annette Baattrup- Pedersen, Nikolai Friberg, Morten L. Pedersen & Brian Kronvang Afd. for Ferskvandsøkologi, DMU Arbejdsgruppe for

Læs mere

VIRKEMIDLER TIL FORBEDRING AF DE FYSISKE FORHOLD I VANDLØB

VIRKEMIDLER TIL FORBEDRING AF DE FYSISKE FORHOLD I VANDLØB VIRKEMIDLER TIL FORBEDRING AF DE FYSISKE FORHOLD I VANDLØB Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 86 214 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom

Læs mere

Naturtilstanden i vandløb og søer

Naturtilstanden i vandløb og søer Naturtilstanden i vandløb og søer Morten Lauge Pedersen AAU Trusler mod naturtilstanden i vandløb og søer Søer: Næringsstoffer Kun 50% af søerne opfylder deres målsætning Vandløb: Udledning af organisk

Læs mere

Klagesag Vandløbslauget GST klager over Silkeborg Kommunes vedligeholdelse af Gudenåen mellem Silkeborg og Tange sø for grødesæson 2011.

Klagesag Vandløbslauget GST klager over Silkeborg Kommunes vedligeholdelse af Gudenåen mellem Silkeborg og Tange sø for grødesæson 2011. Natur- og Miljøklagenævnet Kongensbro den 30. juli 2011 Rentemestervej 8 1360 København Klagesag Vandløbslauget GST klager over Silkeborg Kommunes vedligeholdelse af Gudenåen mellem Silkeborg og Tange

Læs mere

Dagsorden. Velkomst Status for foreningens aktiviteter og planer

Dagsorden. Velkomst Status for foreningens aktiviteter og planer Dagsorden Velkomst Status for foreningens aktiviteter og planer v. Knud Erich Thonke Danske Vandløb; v. Lars Palle Kaffepause Ret og pligt som bredejer; v. Erik Blegmand, Gefion Dok. og indberetning af

Læs mere

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring 4 eksempler fra Næstved Kommune 1. Miniådale - (Åsidebækken 2010) 2. Å med diger - (Jydebækken 2011) 3. Klimasøer - (Stenskoven 2015) 4. Fjernelse

Læs mere

Høringssvar. Forslag til Fællesregulativ. For visse offentlige vandløb i Silkeborg Kommune. Vandløbslauget GST. 24. november 2015

Høringssvar. Forslag til Fællesregulativ. For visse offentlige vandløb i Silkeborg Kommune. Vandløbslauget GST. 24. november 2015 Vandløbslauget GST 24. november 2015 Høringssvar Forslag til Fællesregulativ For visse offentlige vandløb i Silkeborg Kommune Vandløbslaug for Gudenå-systemet Silkeborg Tange sø CVR-nr. 32498701 Klostergårdsvej

Læs mere