NOTAT. Grødeskæring efter Aalborgmetoden. Projektnummer Ekspertvurdering af Aalborgmetoden. Peter Munk Andersen.

Transkript

1 NOTAT Projekt Grødeskæring efter Aalborgmetoden Projektnummer Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Revisionsnr. Godkendt af Aalborg Kommune Ekspertvurdering af Aalborgmetoden Peter Munk Andersen Bjarne Moeslund Bjarne Moeslund Lars Bo Christensen Udkast Simon Grünfeld Udgivet Baggrund Aalborg Kommune har gennem en årrække anvendt en grødeskæringsmetode, som kommunen i samarbejde med vandløbsentreprenør Lars Sloth har udviklet og praktiseret under betegnelsen Aalborgmetoden. Metodens effekter i vandløbene er aldrig blevet beskrevet og dokumenteret gennem systematiske undersøgelser af grøden og vandløbskvaliteten, men kommunen har gennem årene ført et målrettet tilsyn med og tilpasning af grødeskæringen, og der er gjort iagttagelser, der indikerer, at metoden har en række positive effekter i forhold til både vandføringsevnen og vandløbskvaliteten. Aalborg Kommune har i forbindelse med høringen af udkastet til Faglig udredning om grødeskæring i vandløb ønsket at supplere den eksisterende viden om metoden og dens effekter med en såkaldt ekspertvurdering. Kommunen har derfor anmodet Orbicon om at udarbejde en kortfattet ekspertvurdering, der baserer sig på kommunens beskrivelser af og tilsyn med den gennemførte grødeskæring og effekterne heraf, samt forfatterens egne kvalitative observationer, indsamlet gennem mange års færdsel langs og på Lindenborg Å, i de senere år sammen med kommunen ved de løbende tilsyn med grødeskæringen. 1/7 Orbicon A/S info@orbicon.dk CVR nr: Jens Juuls Vej 16 Handelsbanken 8260 Viby FRI

2 Aalborg Metoden Aalborg Kommune beskriver metoden på denne måde: Hyppigt, hurtigt, smalt og hårdt til bunden i en bugtet strømrende. Bugterne skal følge en formel, der hedder 7 gange vandløbsbredden. Metoden går derudover ud på at skære i en strømrende med samme forløb fra gang til gang. Hyppigt: Hyppig skæring gennemføres for at opretholde en gennemgående strømrende med god vandbevægelse, at opretholde god vandføringsevne og forhindre oversvømmelser at imødegå grødens hurtige genvækst at undgå oversvømmelser Hurtigt: Hurtig skæring gennemføres for at skabe en gennemgående strømrende med god vandføringsevne, således at vandet kan strømme frit gennem vandløbet i hele dets længde og derved opnå de vandhastigheder, der er nødvendige for at bortskylle fint sediment Smalt: Der skæres smalt for at indsnævre overbrede profiler at begrænse skæringen til en del af den regulativbestemte bundbredde at skabe de vandhastigheder, der er nødvendige for den tilsigtede formdannelse og sedimentfjernelse Hårdt til bunden: der skæres hårdt til bunden for at maksimere grødefjernelsen og dermed effekten af grødeskæringen på vandstanden og vandføringsevnen at minimere genvæksten gennem maksimering af beskadigelsen og fjernelsen af planter med bladvækst fra basalt vækstpunk (enkelt pindsvineknop) at give det strømmende vand størst mulig kontakt med sedimentet for at fremme bortskylning af fint sediment og blotlægning af groft substrat. Metoden svarer dermed i hovedtræk til den form for strømrendeskæring, der er beskrevet i Vejledning om grødeskæring i vandløb (By- og Landskabsstyrelsen, 2008) under navnet den generelle strømrendeskæring, og som blev opfundet i forbindelse med vedtagelsen af den nuværende vandløbslov, og som i mange år var synonym med miljøvenlig grødeskæring. Det nye ved Aalborgmetoden er, at der skæres hårdt i bund, om nødvendigt med fysisk påvirkning af bundens overflade og de øverste sedimentlag. Dette sidste blev i Miljøstyrelsens notat om udarbejdelse af vandløbsregulativer fra 1992 søgt begrænset gennem anbefalinger om, at bunden ikke må påvirkes i forbindelse med grødeskæring. En anbefaling der givetvis var affødt af de mange tilfælde, hvor man med mejekurv og gravemaskine havde gravet af bunden i forbindelse med grødeskæring. Derfor gik man i den modsatte grøft med det resultat, at der i mange vandløb blev dannet tæpper af stadig mere tæt grøde på bunden, hvorved de naturlige grødemønstre blev udvisket, og de naturlige fluvialmorfologiske processer blev sat delvis ud af kraft. 2/7

3 Aalborgmetodens positive og negative effekter belyst på grundlag af viden og erfaringer fra Lindenborg Å Metoden har den åbenlyse effekt, at man i løbet af få år kan omdanne overbrede, kanaliserede vandløb til smallere, bugtede vandløb med større makromorfologisk variation og en bund med mindre aflejringer af finkornet materiale i strømrenden. Metoden har således vist sig god til formdannelse og til indsnævring af overbrede vandløb. Metoden bidrager derudover til at opretholde frit strømmende vand i vandløb, der pga. ringe fald og en grøde domineret af pindsvineknop har tendens til at gro helt til i sommerperioden og derved miste strømvandets karakteristika og kvaliteter, samt er i risiko for at slamme til i bunden, fordi den tætte grøde gradvis tvinger vandet til at strømme højere og højere oppe i profilet, og til sidst måske inde over engene, mens vandhastigheden ved bunden reduceres meget kraftigt. Det er billedet i de vandløb, hvor metoden især praktiseres, nemlig mellemstore og store nordjyske vandløb med ringe fald, omgivet af humusjorder præget af sætninger, i særlig grad Lindenborg Å. 3/7

4 Vandløbsvegetationen (grøden) Aalborgmetoden har i forhold til grøden vist sig at have de begrænsninger, som er beskrevet i vejledningen om grødeskæring, nemlig at gentagne skæringer i samme strømrende begrænser andre arter i at få rodfæste og overtage pladsen fra pindsvineknop. Der efterlades ganske vist bræmmer af uskåret grøde omkring strømrenden, men her har de fleste andre forekommende arter generelt vanskeligt ved at konkurrere med enkelt pindsvineknop, fordi de ikke er højtvoksende og derfor let bliver skygget bort. Bræmmerne omkring strømrenden har derfor i det meste af Lindenborg Å ikke udviklet samme artsrigdom, som f. eks. i Nørreå (i Viborg, Favrskov og Randers kommuner). Kun i den nedre del af åen findes der bræmmer af børstebladet vandaks og hjertebladet vandaks, der i kraft af deres lange skud kan konkurrere med enkelt pindsvineknop. I Lindenborg Å har man ganske vist kunnet konstatere stigende forekomst af en række andre arter som smalbladet mærke, vandkrans, smalbladet vandstjerne, fladfrugtet vandstjerne, kruset vandaks, liden vandaks og børstebladet vandaks samt bugtet glanstråd, men forekomsterne af disse arter er små og spredte, og selvom de nævnte arter har kunnet få rodfæste, går det meget langsomt med at øge dækningsgraden. 4 årlige skæringer er langt fra den intermediate disturbance, der kan virke fremmende på artsrigdommen. Og det er ikke muligt at tage de nødvendige hensyn til de nye arter, når der under tidspres skæres med grødeskæringsbåd. 4/7

5 I forhold til vandløbsvegetationen har der således i perioden med praktisering af Aalborgmetoden kunnet konstateres øget forekomst af andre arter end enkelt pindsvineknop, men forekomsten er og forbliver sparsom og sporadisk på grund af de gentagne skæringer. Vegetationen lever derfor næppe op til målsætningen, målt ved hjælp af DVPI. Det skal for fuldstændighedens skyld nævnes, at Lindenborg Å i henseende til grødens artsrigdom og diversitet også er begrænset af det naturgivne ringe fald og af bundens beskaffenhed. Enkelt pindsvineknop vil derfor være en naturligt forekommende art, mens mange andre arter vil have mere begrænsede muligheder for at vokse i åen. Smådyrsfaunaen I forhold til smådyrsfaunaen er det mere kompliceret at vurdere Aalborgmetodens effekter. Metoden sigter ganske vist mod at skabe fysiske forhold, der er til gunst for de strømelskende arter af smådyr og arter med tilknytning til faste substrater som grus, sten og dødt ved, men sideløbende med praktiseringen af Aalborgmetoden er der også sket ændringer af åens belastning med organisk stof. Et stort dambrug i åens hovedløb har således ligget stille i en årrække. Dertil kommer, at Lindenborg Å for en stor dels vedkommende gennemstrømmer gammel havbund med ringe indhold af sten og grus. Sidstnævnte betyder, at grundlaget for en forbedring af de fysiske forhold for de tungtvejende smådyr i DVFI gennem grødeskæringen er begrænset. I forhold til smådyrsfaunaen kan det imidlertid konstateres ud fra data på Miljøportalen, at praktisering af Aalborgmetoden ikke har været til hinder for forbedringer af tilstanden, målt ved hjælp af DVFI, ligesom praktiseringen af metoden heller ikke har været til hinder for opretholdelse af god økologisk tilstand i de senere år. Disse faktuelle overvågningsdata stemmer godt overens med kvalitative observationer, der viser, at der i Lindenborg Å i de senere år har været en stigende grad af blotlagte sten og grus i hovedløbet og mindre aflejringer af slam i strømrenden. Af særlig interesse i forhold til smådyrsfaunaen er det, at der gennem de seneste par årtier er sket en meget markant stigning i forekomsten af døgnfluen Ephemera danica. Den lever i vandløbets bund, og selvom der ikke er belæg for at relatere udviklingen til praktiseringen af Aalborgmetoden, er det et faktum, at fremgangen har fundet sted samtidig med praktiseringen af Aalborgmetoden. Denne vurderes derfor ikke at være til hinder for stor individtæthed af en af de rentvandsarter, der tæller højt i DVFI. Fiskefaunaen Der foreligger kun få fiskedata i form af DFFVa/DFFVø, der kan relateres til praktisering af Aalborgmetoden i Lindenborg Å. I lighed med smådyrsfaunaen er det vanskeligt at relatere fiskefaunaen specifikt til praktiseringen af Aalborgmetoden, men det er en kendsgerning, at Lindenborg Å i 5/7

6 dag huser en stor, selvreproducerende bestand af havørred. Det betyder, at praktisering af Aalborgmetoden ikke virker synligt begrænsende på hverken optrækket af fisk på gydevandring eller på smoltudtrækket. Hvor vidt praktisering af Aalborgmetoden virker begrænsende for andre fiskearters forekomst og trivsel er vanskeligt at vurdere, fordi der pt. kun forekommer få andre arter end ørred i åen. Det er ikke muligt at afgøre, om grødeskæringen er årsag til den ringe artsrigdom, men det er vurderingen, at det ikke er tilfældet, idet der i årene med en langt mere intensiv grødeskæring forekom rudskalle, gedde og ål i langt større antal, end tilfældet er i dag. Samlet vurdering Det er med den foreliggende viden om Lindenborg Å vurderingen, at Aalborgmetoden begrænser omfang og hyppighed af oversvømmelser af de ånære arealer, opretholder et strømvandsmiljø i vandløb, der er i fare for at gro til i pindsvineknop og derved miste vigtige vandløbskarakteristika om sommeren i kraft af de hyppige, tilbundsgående skæringer synes at være begrænsende for udvikling af en mere artsrig grøde, hvor andre arter end enkelt pindsvineknop udgør en væsentlig del af den samlede grøde ikke er til hinder for forekomst af en smådyrsfauna, der korresponderer med god økologisk tilstand, men måske omvendt påvirker smådyrsfaunaen positivt gennem begrænsningen af slamaflejringer på bunden ikke er til hinder for en stor, selvreproducerende bestand af havørred, uagtet at de mange grødeskæringer bevirker forstyrrelser. Mulige alternativer til Aalborgmetoden Idet først og fremmest den økologiske tilstand målt på grundlag af grøden er begrænset af de hyppige, tilbundsgående skæringer, er det relevant at se på de mulige alternativer. En del af denne analyse blev foretaget i SPARC-projektet Lindenborg Ådal Analyse af fakta og forudsætninger vedrørende afvandingstilstand og grødeskæring. Denne analyse viste, at reduktion af grødeskæringens omfang til 2 årlige skæringer ville afføde en meget stor risiko for sommeroversvømmelser af de ånære arealer og deraf affødt stor risiko for iltsvindshændelser i åen, som ville kunne påføre både smådyrsfaunaen og fiskefaunaen stor skade. Analysen viste også, at risikoen for sommeroversvømmelser er stærkt øget som følge af de omfattende terrænsætninger, der har fundet sted omkring åen i løbet af de seneste ca. 50 år. 6/7

7 4 årlige skæringer blev i SPARC-projektet fundet at være den grødeskæringspraksis, der skal til for at minimere risikoen for sommeroversvømmelser og deraf følgende skader på vandløbets miljøtilstand. Selv uden skadevoldende oversvømmelser er det vurderingen, at 2 skæringer ville kunne betyde så langvarige tilgroninger af åen med tæt grøde, at det ville indebære en risiko for tab af vandløbskvalitet, dels på grund af ringe strømhastighed og dels på grund af øget aflejring af slam på bunden. 2 skæringer vil således kunne medføre habitatforringelser for både fisk og smådyr, uagtet at kun 2 skæringer i udgangspunktet må anses for bedre i henseende til grødens artssammensætning. I SPARC-projektet blev det derfor konkluderet, at 4 årlige skæringer er det funktionelle kompromis, der tilgodeser flest hensyn i forhold til afvandingstilstanden, vandløbets økologiske tilstand og bevaringstilstanden i rigkærene omkring åen, samt i forhold til den rekreative benyttelse af åen (lystfiskeri), og som nu gennem en årrække har været udmøntet gennem praktisering af Aalborgmetoden. Grødeskæringen i Lindenborg Å har dermed foruden hensynet til de landbrugsmæssige afvandingsinteresser et betydeligt præg af en plejeforanstaltning, der er nødvendiggjort af de store terrænsætninger. Det er vurderingen, at der overordnet ikke er noget oplagt alternativ til den grødeskæring, der pt. praktiseres i Lindenborg Å. Men dermed ikke sagt, at der ikke er behov for at videreudvikle og forfine Aalborgmetoden. Behov for videreudvikling af Aalborgmetoden Selvom det har vist sig, at der i dag forekommer flere grødearter i Lindenborg Å end for få årtier siden, så er det vurderingen, at der skal ske en videreudvikling af Aalborgmetoden, hvis praktisering af denne skal muliggøre fortsat udvikling af den grødemæssige tilstand. Grødeudviklingen synes nemlig at være i risiko for at gå i stå på et stade, der ikke korresponderer med hverken god økologisk tilstand eller Aalborg Kommunes intentioner. Det er ikke overraskende, at det netop er i forhold til grøden, at Aalborgmetoden afføder de største problemer, idet grødeskæringen påvirker planterne direkte. Hvis der fremover skal være målopfyldelse for alle tre biologiske kvalitetselementer - planter, smådyr og fisk, kommer man ikke uden om at skulle forfine Aalborgmetoden i henseende til en større hensyntagen til grødens artssammensætning og diversitet. 7/7