1800 tallets sygdomsteorier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1800 tallets sygdomsteorier"

Transkript

1 Simon Simonsen Forelæsning Workingpaper Sundhedpolitikkens idéhistorie Sylvia Tesh: Hidden arguments, kap tallets sygdomsteorier tallet 1 contagion theory da. smitte teorien 2 personal behavior theory 3 miasma theory 4 super natural theory T. Berømte epidemiske sygdomme som tyfus, kolera, pest og gul feber, gav anledning til politiske indgreb, fordi de var så hurtige både iforhold til smitte og død. P.9 Ad. 1: Contagion theory 1

2 I begyndelsen af det 19. århundrede var de fleste institutionelle sygdomsbekæmpende aktiviteter baseret på erfaringerne med den sorte død. Hovederfaringen her var at sygdommen smittede og hovedforanstaltningen var at adskille og isolere de syge. P.11 Eksempler på karantæne: skibe, øer, byer, huse, isolerede hospitaler Eksempler på desinfektion: tøj og sengetøj skulle vaskes og fx røginficeres, tøj måtte ikke hænge på gaden Eksempler på andre strategier: undgå berørings kontakt, undgå håndtryk og omfavnelser Eksempler på smitte bskyttende handlinger: jøder, spedalske, hekse, gravere, kvinder, rige, udenlandske læger, irer, englændere, franskmændene p.13 Bakteriologien afvistes pga.: 1a. Gravere og andre blev ikke syge ved omgang med de døde 1b. Der var steder hvor epidemien aldrig kom 1c. Opofrende klinikere forsøgte af smitte sig selv, men blev ikke syge 2. Karantine var et middelalderligt samfundstræk imodsætning til den liberale markedsøkonomi Ad. 4 Supernatural teori T: Sygdom er afstedkommet af overnaturlige kræfter. T: Ny Testamente refererer til sygdomsfremkaldende dæmoner, man ikke kunne gøre noget ved. T: Det gamle testament var sygdom guds straf, som man derfor kunne forholde sig til. Straf for at overtræde guds love. T: Præster & politikere anvendte lokale og natiole bønne dage for at begrænse sygdomme. 2

3 T: Klasseperspektiv: De rige kunne få konstateret de mange syge fattiges syndefulde liv. T: sygdom&syn hængte sammen med en anti-demokratisk opfattelse der ikke ville ændre på forholdet mellem fattig og rig. Ad. 2 Personal behavior teori T: Sygdom er resultatet af usund levevis: diæt, hygiejne, idræt og følelsesmæssige problemer T: Baggrunden er 1. optagethed af naturen(naturlig levevis) og 2. individualismen(every man his own doctor) T: Autoriteterne(klinikerne) skulle væk E: morgenmadsprodukter lowfat & lowsugar E: botanisk/urte lægekunst E: vandkure A: Sundhedsrådende var åbenlyse overfor industriarbejderne: sollys, ren luft, afslapning A: Denne teori angreb ikke de fattige, men ignorerede de fattige totalt. Ad. 3. Miasma teorien N: klima, lang vinterm koldt forpr, udtørende sommer 3

4 T: Luft bliver sygdomsfyldt ved jordskælv, tidevand, lyn osv. T: Behandling var at desinficere via røg 1. Brænde gadernes blade og blomster. Antikken til 1853 New Orleans. 2. Affyre artilleri og kanoner således at sygdomme sprænges i stykker 3. parfume, olier, hvidløg, cigarer N: En anden version af miasmateorien: sygdommene i luften kommer fra menneskeskabt forurening og ikke fra(klimaet) E: Menneskabtforurening: kroppes opskæring, komposterende affald og andet affald. E: i dag radioaktivitet T: Behandling: dybere begravelser, rengøring af gader, ventilering, bygge på andre måder så der kommer luft T: De fattiges forhold tages op: huse, vandforsyninger, kloakering E: 1848 Public Health Act: sanitets revolutionen, politisk sanktionering af miasma teorien A: Miasmateorien betøde individuel frihed (som også persone behavior teorier), men kræved statslige/kollektive indgreb. N: utillitaristisk etik/politik: nytten af sunde produktive borgere Np: Jeremy Bentham - Sundhedspolitikere Edwin Chadwick var en af Benthams disciple Chadwick: 1. regner priser ud på hvad sygdomme koster. 2. E: dyre enker der aldrig gifter sig igen. 3. Viser at det også er arbejdspladserne 4

5 4. Hævder at dårlig menneskelig karakter, stammer fra levevilkår og ikke omvendt af arbejdernes arbejdsliv fjernes p.g.a. miljø T: miasma teori & fiscal prudence (finansiel kløgtighed) Signe Mellemgaard: Fra lyksaglighedslære til vitamminer T: I slutningen af det 18. århundrede(1700 tallet) fik sundhedsoplysningen i form af sundhedspublikationer sit første store gennembrud. T: Sundhedsdiskursen var blevet et medium for livstolkning: N: naturlig moral, social kritik, tolkning af selvet T: I starten og midten af det 19.århundrede var der kun få sundhedsoplysende publikationer. T: I slutningen af det 19. århundere(1800 tallet) skete der igen en opblomstring. T: Den gamle sundhedsoplysning: svagleighed, sygdom og død er en følge af at mennesket rives bort fra naturen N: natur, den vilde <> europæeren E: p.272 N: renlighed: land-almuens notoriske urenlighed flyttes til arbejderen T: Sundhedsoplysningen fra midten af 1800-tallet blev i stigende grad orienteret imod arbejderne og mod skyggesiderne af urbaniseringen og indistrialiseringen. T: Tre sygdomme kommer nu i fokus: TB, alkoholisme og nervesvækkelse 5

6 N: Degenerationstema - N: naturligudvælgelse ude af funktion, kultur nedgang N: Fremskridtstro - T: Sociale problemer blev i 1800 tallet i stigende grad set som medicinske eller hygiejniske problemer, som videnskaben kunne løse. T: I sidste del af 1800-tallet begynder den sundhedsoplysende litteratur at blive fragmenteret, således at den opløses i mindre dele, dvs. beskæftiger sig med mindre dele af sundheden og man går væk fra at opstille en hel livsorden. Stilen bliver mere naturvidenskablig og atomistisk. T: Diætetik i løbet af 1800-tallet gik fra at betyde tilrettelæggelsen af hele livet i overensstemmelse med sundhedskravene til at betyde snævert ernæringslære. T: Hygiejne bliver også i løbet af 1800-tallet ændret betydningsmæssigt fra sundhedspleje til renlighed. T: Naturvidenskabliggørelse: eksakte mål i masse, tal og vægt. Kulminerede i 1912 med opdagelsen af vitaminerne T: Sundheden gøres tilsyndeladende uafhængig af religiøse, moralske og politiske forhold N: objektiv, værdineutral T: Bakteriologiens fremkomst i 1880'erne betød fokusering på renligheden E: særlig bladvender til lånte bøger, ikke slikke på blyanter T: Frygten for bakterierne slog igennem i befolkningen: teaterkikkert T: Ved århundredeskiftet fandtes der en lang række sundhedssystemer: 6

7 Vegetarkost bestemte sundhedsprodukterfx til tygning legemsøvelser uldundertøj kolde vand bade sol og lys Lys Magisk-religiøs Rationel-videnskablig soldyrkerne Finsens lyskur Np: Carl Ottosen p.285 N: adventist - natura kostproduktion T: blid vegetarianisme N: arbejdsevnen - at helbrede eller forøge den Np: John Kellogg - cornflakes - Carl Ottosens forbillede Np: I. P. Müller p.287 T: Den naturlige mand <> den urbaniserede mand E: p.288 Np: M. Hindhede p Diogenes T: For meget protein 7

8 T: Den politiske verdens historie som en spisningens verdenshistorie T: Under 1. verdenskrig forgik rationeringen i DK efter Hindhedes anvisninger: æggehvidefattig kost: brød, gryn og kartofler T: Tydkerne tabte krigen på grundlag af de store dyrehold L. H. Schmidt & J. E. Kristensen: Lys, luft og renlighed - papitel 7: Idealiseringen af det sterile T: Det sande = det sunde T: Bakteriologiens indsigter og begreber gøres til moralske og æstetiske kategorier Seksualhygiejnen N: seksualdriften <> forplantningsdriften T: Disse er blevet udspaltet, MEN man forsøger nu igen at samle dem som noget naturligt T: Løsningen: Det mongame ægteskab E: p.135 T:Kønsdriften var blevet farlig kønssygdomme og børnekontrol(antal) T: Befolkningskontrol: Anerkendelse af den seksuelle nydelsesdrift som baggrund for et krav om adgang til fri prævention T: imodsætning til seksuel afholdenhed T: sen ægteskab(seksuel afholdenhed) <> tidlig ægteskab(med prævention) T: Fattigdommen bekæmpes ved at adskille forplantning og seksualitet 8

9 Afbrudt samleje: coitus interruptus Kondom -gummi (først masseproduktion i Frankrig i 1843) Kondom -fiskeblære(eller andre tarme) Genbruglige Indføring af svampe i skeden Skedeudskylning Sikre tidspunkter T: Staten og kirken bekæmpede indtil slutningen af det 19.århundede alle præventionsforsøg. T: Staten havde brug for at presse arbejderne til at få mange børn. Reserve armé T: staten ville skabe omsorg for barnet - N: HJEMMET T: Seksualiteten skulle være et lærestykke i ansvarlighed T: Skærpede antipræventionslove(dk) i 1886 og 1906 (1933, 1930 og videreføres til 1967 hvor loven afskaffes) E: p.139 ny-malthusianismen <> stat/kirke N: den naturlige monogami E: p.139 N: Bedrageri mod forplantningen T: Seksualiteten skulle familigøres og hjemmeliggøres T: farerne var prostitution og værtshusene 9

10 T: Befolkningen skulle forklares at en promiskuøs kønsadfærd er smittefarlig T: Degeneration i de store byer: alkohol & sex E: p.142 Seksualhygiejnen skiller sig i 4 forskellige strategier: 1. Imod enhver form for prævention og kunstig svangerskabsafbrydelse Støttese staten. Imod ikke-forplantningsorienteret skesualitet fx onani (naturstridigt) Socialminister: K. K. Steincke - socialdemokrat E: p Prævention af økonomiske grunde ny-malthusianske og syndikalisme/socialisme E: p.144 problemet er økonomisk 3. prævention og svangerskabsforbyggelse af racehygiejniske grunde Thit Jensen forfatter E: p.145 & p.146(godt) N: ordensprojekt 4. Fri kærlighed imod familiariseringen T: Anerkendelse af den før- og udenomsægteskablige seksualitet Familiens sexliv E: p Den Lutherske regel 2-3 gange om ugen + E: p.149 N: mådehold og regelmæssighed N: æstetiseringen af det synlige - se på luderen men ikke røre hende Omgangen med kroppen 10

11 Ordensprojektets tréenighed: lys, luft og renlighed Lys:rationalitet -> sollys Luft: ånd -> frisk luft Renlighed -> simpelafvaskning Huden og tarmen får større og større interesse Hud-organet <> hjerte og næse Æstetik (gr. Aisthesis, sansning, fornemmelse, følelse) 1. Lære om sansningen. 2. Lære om det skønne. Kropsdyrkelse som civilisationskritik af det stillestående og monotome industriarb. Istedet skal fokus være på mobiliteten & bevægelsen & forandringen Vandet er metaforen for renselsen - bort med gifte og sved etisering af hygiejnen & æstetisering af nøgenheden E: Et sundt ydre er altid smukt T: Det skønne bliver til det sunde -> det syge er urent og uappetitligt T: Det synlige kommer dermed i fokus som det vi kan se det sunde i T: Huden og tænderne kommer i centrum E: reklame p.167 Frisksportsbevægelsen - totalbevægelse: %alkohol, %tobak, %krig, ikke tik fysikkens elite men til alle Friske, frejdige og naturlige mennesker I dag: har det æstetiske løsrevet sig fra det rationelle og korrekte E: soldyrkningskulturen E: bodybuildingkulturen 11

12 Det appatitlige (Diætetikken) N: Ernæringsmetafysik N: Moder Natur T: Den moderne diætetik er kendetegnet ved den videnskablige beskrivelse af fordøjelsen N: varme(kalorier) T: tarmen er formidleren mellem det ydre og det indre N: rationalisering af ernæringen T: Sundhedsmani i dag er endt i religiøse overtoner: planlægning og variation kogekunst -> stege- og optøningskunst steriliseringen Vi køber ind med synet Vi spiser med øjnene Vi fortrækker den tækkelig afmålte/indpakkede var frem for den ægte vare Smagen er blevet til noget udvendigt mad er kulturel identitet Det anstændige 1. Den systematiske bevægelighed 2. Den antitaktile distance præventionsmidler 12

13 bolighygiejnen Afskaffelsen af den direkte berøring E: håndtrykket bliver noget højtidligt Personlige hygiejne er privat At være ren -> ikke at skille sig ud (anonym) E: kropsdufte 3. æstetiseringen af det synlige Lyd, luft og renlighed og ro, orden og regelmæssighed NP: Michel Foucault: Klinikkens fødsel. Kapitel 1: Rum og klasser T: Det præcise sammenfald mellem sygdommens krop og det syge menneskes krop er kun et historisk og midlertidigt fænomen. En forstilling der er affødt af udviklingen af den patologiske anatomi. Før det 19. århundrede N: Arts medicin, nosologisterne, huslæge, afventende medicin T: Artsmedicinen opfatter sygdommen som en naturlig og vild størrelse, der dog forgrener sig finere og finere op i de sociale klasser. N: familier, typer og arter N: slægtstavler og botaniske modeller T: Sygdommens lokalisering i kroppen er underordnet, sygdommen kan flytte rundt. T: Artsmedicinen indebærer en en fri spatialiering hvor hjemmet - og ikke hospitalet - er arne- og behandlingssted 13

14 Den primære sygdoms konfiguration: 1. +homogenisering -tid 2. sammenligningsgrad definerer essenser 3. ontologisk orden indefra 4. Det 19. århundrede: T: Arts medicinen er det strukturelle udgangspunkt for den anatomisk kliniske medicin. N: anatomisk medicin, hospitalslægen, aktiv medicin T: Den enkelte stiftelse skal ophæves til fordel for et generelt forsorgssystem. T: Det bliver statens opgave at sikre at der eksisterer en korrekt måde at helbrede sygdomme på T: I det 19. århundrede sker der en institutionel spatialisering af sygdom. T: Artsmedicinen forsvinder T: Udøverne af den klassifikatoriske medicin forstår det rum hvori isygdomme isoleres og kommer til udtryk, som et homogent rum, uden anden morfologi end demonstaterbare ligheder mellem enkeltstående individder. Spatialiseringsformer: 1. Artsmedicinen placerede sygdommen i et område af homologier 2. sekundært får har det syge individ relevans skrællet for sine kollektive forhold 3. kliniske handlinger og in/ex-klusionser E: Meckel - hjerne i stykker E: Æskulap patienter 14

15 T: spatiel metafor Diskurs (mutation) > Diskurs2 - p Århundrede Tilbagevenden til det sete - det positive T: forholdet ellem det synlige og usynlige omorganiseres N: oplysningstiden objekt - subjekt (husk Sartres genstandsgørende blik)...fortage en analyse af den lægevidenskablige diskurs på et tidspunkt, hvor den - inden de store opdagelser i det 19. århundrede - først og fremmest ændrede sig på et formæssigt-systemisk plan og kun i mindre grad indholdsmæssigt. P.33 E: begrebet væv opstår og resulterer i det paradoksale begreb indre overflade p.34 Hvad fejler De? > Hvor gør det ondt? Relationen mellem sigbificant og signifié ændres på alle niveauer: Symptomer som er betydningsbærende - den sygdom der peges på beskrivelsen - det der beskrives hændelsen - og det den prognosticerer læsionen - og den lidelse den signalerer 15

16 Klinikkens opståen betyder en ændring af muligheden for overhovedet at tale om sygdom. Foucault: Klinikkens fødsel: Kapitel 2: En politisk bevidsthed T: epidemi(18. århund) <> epidemi (19. århunderede) p.60 T: sygdom der rammer et stort antal mennesker <>smitsom sygdom der hurtigt breder sig T: Enkeltstående sygdom <> epidemi epidemier: kopper, ondoartet feber, dysenteri T: Analysen af epidemien vil ikke genkende sygdommens generelle form. Målet er at finde frem til den særlige proces, der varierer afhængigt af omstændighederne. Denne proces ligger mellem sygdommens årsag og dens fremtrædelsesform. P.61 A: En specifik sygdom gentager sig selv, en epidemi gentager aldrig sig selv. T: Organiseringen af epidemiberedskab bestod i: at den lokale forvalter/leder i et område udpegede en læge og en række kirurger. Når 4-5 msk. blev ramt af sygdommen i området, skulle borgmesteren informere forvalteren der sendte lægen ud til kirugerne for at forskrive behandlingen. T: Denne organisering kan kun fungere med politiets hjælp: 1. placering af kirkegårde 2. sørge for at ligene blev brændt og ikke begravet 3. kontrollere handlen med vin, brød og kød 4. Sundhedsregulativ der skulle læses op ved gudstjenester T: klassifikatoriske(artsmedicinen) medicin <> epidemiske medicin 16

17 N: essentiel identitet <> unikt, aldrig gentages N: type <> serie E: 1776 Regeringskomission ift. Epidemier: 1. som undersøger 2. som opfølger, indsamle oplysninger og iværksætte forsøg. 3. kontrollant og rådgiver. A: Kommission har som konsekvens 1. at politiske magt(statsrådet) over den praktiserende lægegerning og 2. en priviligeret lægegruppes magt over andre læger. T: kommissionen <> lægevidenskablige fakultet T: moderne, ny <> gammel og autoritær N: magtkamp - fakultets strejkede i tre måneder E: 1778 komissionen ændres til Det Kongeligt medicinske selskab E: franc (selskab) <> franc (fakultet) T: kontrolinstans for epidemier -> centraliseringspunkt for viden, hvor alle medicinske aktiviteter blev bedømt og registreret T: Med revolutionen blev selskabet bevaret og udvidet- og den kollektive medicinske bevidsthed - styrket - videreskabt T: encyklopædien vidensbegreb <> revideret informationsstrøm E: offentligt sundhedscentre og en sundheds domstol (central) i Paris T: sundhedspoliti der udfra de udmiddelbare observationer skulle finde den sande retspraksis (videnskab/virkelighed) - hvilke bøger der skulle læses - hvilke behandlinger der skulle bruges 17

18 T: det medicinske rum kan fortage en indtrængning i det sociale rum og fylde det helt ud. P.69 E: i militæret(fritagelsesgrunde), jordmødrene(fødsels- og dødsregistre), oplysning af borgerne T: MYTE 1: nationaliseret lægestand - organiseret som gejsteligheden - der havde præste myndighed over kroppen og sundheden T: MYTE 2: sygdomsfrit samfund uden problemer og lidenskaber, tilbageført til oprindelig sundhedstilstand T: Begge myter er udtryk for lægeliggørelse af det sociale rum: myte 1. er militant og missionerende, og myte 2. er triumferende, idet lægevidenskaben tilsidste forsvinder/opløses når den har udført sin opgave ad. MYTE 1: Med den franske revolution: 1. lægerne skulle have del i gejstlighedens/præsterne midler. 2. Patienter skal ikke længere selv betale. 3. Lægen skal ikke flakke omkring men være i tjeneste ad. MYTE 2: A: historiesyn århundrede var der fædrelandskærlighed(apopleksi(slagtilfælde), hektisk feber - udmattelsessygdomme), men i det 18.århundrede kom egoismen og frådseriet tilbage(kønssygdomme, forstoppelse i tarme og blodårer) (hysteri pga. svævende natteliv) B. Kampen mod sygdom, må starte med at man bekriger dårlige regeringer. Lægen må være politiske og insistere på sin egen ophævelse og ende som rådgiver. T: Den nye fokus for lægevidenskaben: Det sunde menneske - det forbilledelige menneske T: Det sociale og naturlige menneske skal skabes 18

19 T: Helt frem til slutningen af 18. århundrede beskæftigede lægevidenskaben langt mere med det sunde end det normale N: 18. årh. <> 19. årh. N: sund<> normal N: kraft, smidighed <> oranismens normale funktionsmåder N: kostplaner og diæter (sin egen læge) <> fysiologisk viden i centrum T: normalitets tænkningen danner grunden for samfundsvidenskaben Foucault: Klinikkens fødsel: Kapitel 3: Det frie felt lægevid. 1: patologiske sygdomstyper lægevid. 2: det sociale rum 1&2 blikket 1. Hospitals stukturen T: sygdomme skulle behandles på deres naturlige plads i familien. T: staten skulle tilegne sig hospitalernes rigdomme i en fælles central fond - sundhedsmæssig centraladm. : Elendighedens Store Øje T: skete kun på et mindre plan, idet det kun var kapitalafkastene man nationaliserede, med lokal styrelse. T: hospitalerne var nødvendige for de fattige, idet de ingen familie havde Hospitale skulle fungere som(kun fattige og hårdest ramte): 1. beskyttelse af de raske mod de syge 2. som en beskyttelse af de syge mod ukyndiges behandling 3. som en beskyttelse af de syge iforhold til hinanden 19

20 N: specialisering, arter, typerog undertyper 1792 Opløsningsdekret E: p.83 Opløsning af hospitaler E. p.83 op Principiel vedtagelse af at afskaffe hospitalerns formuer Lovgivningsplan <> realiteternes verden 2. Retten til at prakisere og uddannelsen af læger 1707 lægelov mod kvaksalveri og lægeuddannelse ved uni. Bachelor, licentiat og doktor anatomi, lemisk og galensk farmaci og plantevidenskab Praktikperioder - ikke kun uni. teori Turnus - sendes ud på landet MEN(1789): kvaksalverne havde stadig kronede dage professoraterne gik til højstbydene Revo.: to krav: 1. Hvem kan praktisere - opstramning 2. effektivisering af uni Universiteterne lukkes - fjernese af de arstokratiske skriftkloge T: Fri læge(uden beviser - eller konkurrerende beviser) <> autoriseret læge Total frihed (i håb om selvregulering) (Girodinerne, + det gamle system) 20

21 E: p.90 to eksempler T: på den anden side Montaganarderne(fx Robespierre): centraliseret uddannelsesystem med statskontrol på alle niveauer T: Jakobinerne stillede kompromis forslag: p.91 Foucault: Klinikkens fødsel: Kapitel 4: Klinikkens alderdom Det teoretiske blev implicit fremstillet som om et element, der var under konstant forandring... p.95 Klinikken blev derimod fremstillet som det element, hvor den medicinske viden fremstod som positiv akkumulation p.95 T: Det var i klinikken at lægevidenskaben overhovedet blev mulig. Myte: enkel relation mellem: smerte <> det der lindrede smerten Den enkler relation har der altid været på trods af omskiftelige teorier Teorierne gør at man ikke kan SE Klinikken skal ikke findes - den skal GENOPDAGES 17.årh <> slutningen af det 18. årh. Den gmale klinik <> den nye klinik studerende var også i klinik <> den nye klinik N: protoklinikken T. For protoklinikken: 21

22 1. -Klinikken skulle anskuliggøre nosologien som et organiseret hele -åben for alle ligsom hos den akmene læge -specialisertet - Man samlede de tilfælde der er mest lærerige 2. Klinikken tilknytning til hospitalerne var ikke direkte, men baseret på udvælgelseskriterier. Klinik <> hospital tilfælde, eksempel på en sygdom <> individder der lider af sygdomme 3. -dechifrering - ikke kun observation 4. -Klinikken gik i en retning: oppefra og ned - fra etableret viden til uvidenhed -Klinikken var indtil slut. af 18.årh. Undervisningsklinikker. -Klinikkens opgave var at formidle viden fra mester til elev <> ikke et laboratorium -demonstrere <> afdække og opdage 5. T: naturens sprog kan ikke undertrykkes eller forfalskes T: Klinikken mulliggjorde en organisation af en bestemt form for lægevid. Diskurs T: I løbet af ganske få år, henimod århundredets slutning undergik klinikken en voldsom omstruktutrering: Den blev frigjort fra sin teoretiske sammenhæng. Klinikken blev stedet hvor viden blev defineret Foucault: Klinikkens fødsel: Kapitel 5: Hospitalernes lære 22

23 T: ordentlig undervisning på hospitalernes er løsningen på alle problemer i lægeuddannelsen T: I slutningen af det 18.århundrede knyttes pædagogikken som normsystem an til teorien om repræsentation og alle ideers sammenkædning p.107 Diskurs: Blik, Barndom. Forståelse af verden går gennem åbne øjne, der konstant er åbne som for allerførste gang. Krigene + især massemobiliseringen i 1793 frivillige eller udskreven læger i militæret Charlataner fik kronede dage Yderligere: flere Militærlæger - hurtigt uddannede militærlæger Hospitalerne blev presset: 1. nationalisering og 2. sårede soldater Før slut. af det 18. årh.: Der var ikke længere tale om en allerede dannet erfaring skulle ikke længere mødes med en uvidenshed der skulle oplyses. Dannet erfaring <> uvidenhed Fra slutningen af det 18. årh.: Sandheden talte af sig selv Den dogmatiske universitetsdiskurs forsvandt Ny diskurs med et seende og opdagende blik indstiftes Det altdominerende tema om en frisat lægevidenskab blev fra 1793 overskygget af diskursen om en lægevidenskab baseret på klinikken. Læs E på p Samlet skole i Paris eller 3 skoler i alt i Frankrif Lægevidenskaben var en praktisk videnskab Skolen betyder at det er kvalifikation og ikke andet der betyder noget social nytteværdi 23

24 Betalte professorer Gratis undervisning Tilgængelig for alle Det eneste læs E på p.115 Blanding af praksis og teori Professoren også med i klinikken - ikke kun uni. Ikke empiristisk endnu 2. De gamle læger reetablerer sig langsomt og påvirker natinalforsamlingen Revolutionen ville laugene til livs og de gamle læger forsøgte at reetablere dem De gamle læger argumentere hele tiden med baggrund i charlataneriet Komplementære kurser til de gamle læger Store diskussioner mellem mange enkelt personer og grupper. 3. Reorganiseringen i år XI (1805) Cabanis forslag(vi): eksaminer og straf til udøvere uden eksaminer (ikke vedtaget - men fremtiden(xi)) Staten skal kontrollere lægens kvalifikationer, men ikke arb. pga. frihed(økonomisk) Liberalt og beskyttet erhverv. Der skal holdes opsyn med læger på samme måde som med guldsmede 1. Lukket profession -> ungår den gamle dogmatik og kontrollen med gerningerne Liberalisterne var imod kontrollen af lægegerningen, og den nye løsning var god, fordi her var det kun 2. Ny niveauedeling gammel -> ny læger/kiriger -> mere kvalificerede og mindre kvalificerede 3. Sundhedsofficerne skulle tage sig af det arbejdende og aktive folk De sunde landarbejdere havde kun udvortes sygdomme som kunne klares af militærlægerne der især havde arbejdet med kirurgi. 24

25 Passer med liberalismens rangdeling 4. Sundhedsofficerbne havde 6 årige praktikperioder Kontrolleret empirisme. Selvom mange af de fattig-revolutionære ikke stolede på de gamle læger, måtte man forene sin teori om social beskyttelse, med liberalistiske principper IV loven om nationalisering af hospitalerne sættes ud af kraft. Kommunerne fik ansvaret. S: Hvordan forsvarer man at bruge patienterne som pædagogiske og forskningsobjekter. Svar: de velgørenhed som de fattige får fra den rige (iform af sygehud ophold) kan han igennem eksperimenter m.m. give tilbage til den rige, så den rige kan blive helbredt bedre og mere hurtigt E(godt) på p.132 Den forskningsmæssige experimentere var den RENTE som den fattige måtte betale E: Fødeklinikken i københavn indgik i Franskmændenes diskussion E: p.133 Foucault: Klinikkens fødsel: Kapitel 7: At se og at vide Kap. 1-5: institutionalisering og etablering af klinikken Kap. 6-10: Patologiske anatomi s Blik 1: Traditionelt udstyret med logiske indsigter 25

26 Blik 2 Observerer intervernerer ikke tavst ubevægeligt T: blikkets renheder uden fantasi og teoripåvirkning Observatøren læser naturen Eksperimensatoren udspørger den T: Den kliniske observation forudsætter en organisation af to indbyrdes forbundne områder: hospitalsområdet og undervisningsområdet. Der er ingen forskel på disse to områder. Familien: - var tidligere sygdommens naturlige sted - sygdommen sløres igennem særlige forhold fx kost og rytmer - sygdommene kan ikke sammenlignes Hospitalet: - kunstigt - neutralt - ens kost og rytmer - homogent så der kan fortages sammenlignelser - gentagelsen opridsede spontant kontuerne af sammenhænge Rummet for mødet mellem patient og læge: 1. Vekslen mellem observation og tale 2. Korrelation mellem blik og sprog. E: tavler 3. Idealet om udtøøemnde beskrivelse 26

27 ØJET DER FORMÅR AT TALE Vanskelig sprogbrug, for at få DET(sygdommen) til at tale Den medicinske klinik kan enten opfattes som videnskab eller som en måde at undervise på citat fra Bouillard, T: Alt synligt er udsigeligt og fuldstændigt synligt 1. Sygdommens alfabetiske struktur T: Grammatikerne opfattede alfabetet som det ideelle analysinstrument til at opsplitte sprog i dets bestanddele. T: Specifikke isolerede observationer er bogstaver og ord T: Det handler derfor om kombinationer, når man tror det er en NY sygdom 2. Nominalistisk reduktion af sygdommens væsen T: Sygdommen er kun et navn E: ordet lungebetændelse er en abstarkt konventionel forkortelse af fænomenet lungebetændelse 3. Det kliniske blik bevirker en form for kemisk reduktion af patologiske fænomener Nosograferne(specifik essens) > Kemisk operation: isolere dele for derved at fastslå helhed 4. Den kliniske erfaring identificerer sig med en fintmærkende sensibilitet Enhver sandhed er en sandhed der kan opfattes af sanserne E: citat p. 173 &

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed... 5 2.2 Særlige forhold...

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Nietzsche kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Merleau-Ponty Den levende krop er vi. Vores bevidshed er ikke uafhængig af vores krop. Vi er nød til at vende tilbage til de fænomener og den kropslige

Læs mere

Epidemi og organisering

Epidemi og organisering Epidemi og organisering Anders Fogh Jensen www.filosoffen.net Epidemi: Social patologi. Definition: Smitsom, udbredt, sygdom Tese: En epidemi er en udfordring, der afkræver systematisk social organisering.

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes ophør Alt i Buddha's

Læs mere

Livskvalitetssamtalen. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates. Lægen er den bedste medicin.

Livskvalitetssamtalen. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates. Lægen er den bedste medicin. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates Lægen er den bedste medicin. I sin konsultation møder den holistiske læge sin patient sjæl til sjæl. Din holistiske læge vil spørge dig: Hvad ønsker

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003

Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003 Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003 Cellegruppeoplægget tager udgangspunkt i første del af menighedens mission nemlig Mødested og i første punkt under dette punkt: Mødested mellem Gud og

Læs mere

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af. Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Grundlæggende klinisk virksomhed Tema: Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Modulet

Læs mere

Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014

Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Kvinder, kræft og seksualitet Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Sygeplejerske og sexologisk vejleder Ditte Maria Bjerno Nielsen, 2014 Hvem er jeg? Uddannet fra Sygeplejerskeuddannelsen København i 2008 Ansat

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

6.s.e.trin.B Matt 19,16-26 Salmer: Det fylder meget på tv og i aviser, at der er EM I fodbold i Frankrig.

6.s.e.trin.B Matt 19,16-26 Salmer: Det fylder meget på tv og i aviser, at der er EM I fodbold i Frankrig. 6.s.e.trin.B. 2016 Matt 19,16-26 Salmer: 752-52-522 487-155-29 Det fylder meget på tv og i aviser, at der er EM I fodbold i Frankrig. Nogle elsker det. Andre synes, at der bare for meget. Og det er nok

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små! PRÆDIKEN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR 2016 1.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 4,1-12; Jak. 1,9-16; Luk. 22,24-32 Salmer: 749,624,639,292,206 Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 3.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, 1-13.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 3.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, 1-13. side 1 Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger 2017. Tekst: Matt. 8, 1-13. To mennesker midt i livet, begge ramt af livets hårde slag. Hvor er Gud, og hvordan er Gud? Sådan kan et menneske spørge. Et menneske

Læs mere

Myterne om hiv. Hiv nyheder Hivzonen 3. december 2008. Frygten for sex, død og smitte holder liv i myterne om hiv

Myterne om hiv. Hiv nyheder Hivzonen 3. december 2008. Frygten for sex, død og smitte holder liv i myterne om hiv Myterne om hiv Hiv nyheder Hivzonen 3. december 2008 Frygten for sex, død og smitte holder liv i myterne om hiv Hiv er i dag omgivet af mystik og myter, præcis som pest og syfilis har været det tidligere.

Læs mere

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer... Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske,

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere

Modul 1 Sygepleje, fag og profession

Modul 1 Sygepleje, fag og profession Uddannelse til professionsbachelor i sygepleje - et særligt tilrettelagt forløb med fritagelse af 60 ECTS-point Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg Januar 2011 Modulets tema og læringsudbytte

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer: Lihme 9.00 751 Gud ske tak og lov, Dåb: 448 Fyldt af glæde, 52 Du herre Krist, 41 Lille Guds barn, 807 Den lange lyse sommerdag Lem 10.30 751 Gud

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Udkast læringsmål det ca. 6 årige barn

Udkast læringsmål det ca. 6 årige barn De pædagogiske processer, i samarbejde med barnets forældre, skal lede henimod, at barnet ved slutningen af tiden på Spilopstuen, med lyst, har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter barnet i stand

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Kristendomskundskab Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Sundhed og seksuallære:

Sundhed og seksuallære: Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse

Læs mere

Tekster: Sl 103,1-13, Gal 5,[16-21]22-25, Luk 17,11-19

Tekster: Sl 103,1-13, Gal 5,[16-21]22-25, Luk 17,11-19 Tekster: Sl 103,1-13, Gal 5,[16-21]22-25, Luk 17,11-19 Salmer: Lem 9.00 751 Gud ske tak og lov 508 Bryd frem mit hjertes trang 492 Guds igenfødte 404 Lover Herren Vejby 10.30 8 Om alle mine lemmer 12 Min

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Prædiken den 25. september 2016 kl. 10.00 i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Lad os rejse os og høre dette hellige evangelium skrevet af evangelisten (Gud være lovet

Læs mere

Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne:

Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne: Reformationsgudstjeneste Konfirmanderne medvirker Salmer: 487, 337, 289 / 336, 29 Rom. 3. 21-26 Rødding, 13. marts 2016 Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne: Men nu har Gud vist,

Læs mere

Skumbehandling af åreknuder. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Klinik for Åreknuder

Skumbehandling af åreknuder. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Klinik for Åreknuder Skumbehandling af åreknuder Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Klinik for Åreknuder Indholdsfortegnelse Åreknuder... 3 Symptomer... 4 Behandling... 4 Dine forberedelser til skumbehandling...

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Fagplan for biologi Formål: Formålet med undervisningen i biologi er: At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro.

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Prædiken af Kristine Stricker Hestbech til søndag den 1. maj 2016. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske.

Læs mere

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har

Læs mere

Sex uden sygdom. Til dig som sælger sex

Sex uden sygdom. Til dig som sælger sex Sex uden sygdom Til dig som sælger sex Hvordan skal jeg gøre sexinstrumenter rene? Sex uden sygdom Kan jeg blive smittet med hiv gennem spyt? Er det farligt at give superfransk? Hvordan skal jeg gøre sexinstrumenter

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

De gode gamle dage, eller?

De gode gamle dage, eller? De gode gamle dage, eller? Måden verden og samfundet ser ud på i dag, ligger meget langt væk fra den måde verden og samfundet så ud på i gamle dage. Nu er gamle dage jo et enormt vidt begreb, så jeg vil

Læs mere

Vore børns sygdom rører os dybt på mange måder. Vore børns død rører os på samme måde som sygdom, bare endnu dybere og stærkere.

Vore børns sygdom rører os dybt på mange måder. Vore børns død rører os på samme måde som sygdom, bare endnu dybere og stærkere. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 20. oktober 2013 Kirkedag: 21.s.e.Trin/A Tekst: Joh 4,46-53 Salmer: SK: 732 * 580 * 631 * 582 * 192,9 * 6 LL: 732 * 447 * 631 * 582 * 192,9 * 6 Der er

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Sverige Navn: Maiken Lindgaard Hansen Rejsekammerat: Line Linn Jensen Hjem-institution: VIA University College, Viborg Værst-institution/Universitet: School

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Diskurs og institution i børneforsorgen bl.a. om tidlig indsats

Diskurs og institution i børneforsorgen bl.a. om tidlig indsats Diskurs og institution i børneforsorgen bl.a. om tidlig indsats Forskningschef Frank, Forskningscenter for Socialt Arbejde, Metropol Side 1 Gentagelse og forskydning Aktuelle tanker og ideer sætter sig

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15 1 14. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. august 2016 kl. 10.00. Salmer: 443/30/428/508//5/439/319/427 Åbningshilsen Hvad skal denne gudstjeneste handle om? Om at rykkes ud af selv og slå

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Læreplanerne for de 0-3 årige lægger sig tæt op af eller er identiske med dem, der udarbejdet for de 3-6 årige. Det er især målene, der er

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

1 www.regionshospitalet-horsens.dk

1 www.regionshospitalet-horsens.dk 1 www.regionshospitalet-horsens.dk Arkitektur & Lindring, PAVI 2014 Hvorfor er omgivelserne vigtige? Projektet finansieres af: Familien Hede Nielsens Fond, Hospitalsenheden Horsens og Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

MENNESKESØNNEN Kapitel 1. Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født?

MENNESKESØNNEN Kapitel 1. Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født? MENNESKESØNNEN Kapitel 1 Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født? Hvad viste sig på himlen, da Jesus blev født? Hvem kom for at fejre hans fødsel? Hvordan

Læs mere

8. søndag efter trinitatis

8. søndag efter trinitatis 8. søndag efter trinitatis Salmevalg 10: Alt, hvad som fuglevinger fik 337: Behold os, Herre, ved dit ord/448: Fyldt af glæde 292: Kærligheds og sandheds ånd 701: Huset, som Gud har bygt 725: Det dufter

Læs mere

Den seksuelle problematik

Den seksuelle problematik Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 Den seksuelle problematik

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

Det er pinse. Jesus er død, Jesus er opstanden, Jesus er faret til himmels. Historien om Jesus er slut.

Det er pinse. Jesus er død, Jesus er opstanden, Jesus er faret til himmels. Historien om Jesus er slut. Mads Davidsen Side 1 Prædiken til pinsedag Det er pinse. Jesus er død, Jesus er opstanden, Jesus er faret til himmels. Historien om Jesus er slut. Men det forunderlige ved pinsen er, at alting alligevel

Læs mere

guide gode bakterier sådan får du de hygiejne Stop hysteriet Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide gode bakterier sådan får du de hygiejne Stop hysteriet Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Februar 2015 Stop hygiejne hysteriet sådan får du de gode bakterier Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 Stop hygiejne-hysteriet INDHOLD SIDE 4 Det er en kæmpe fejl, når vi tror, at vi for

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

Universet. Fra superstrenge til stjerner

Universet. Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Af Steen Hannestad unıvers Universet Fra superstrenge til stjerner er sat med Adobe Garamond og Stone Sans og trykt på Arctic

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Palmesøndag. Salmevalg

Palmesøndag. Salmevalg Palmesøndag Salmevalg 15: Op al den ting 176: Se, hvor nu Jesus træder 36: Befal du dine veje 241: Tag det sorte kors fra graven 754: Se, nu stiger solen Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus

Læs mere

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op.

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op. 403 Denne er dagen 90 Op glædes alle (mel. Alt hvad som fuglevinger) 80 Tak og ære 76 Op thi dagen nu frembryder 438 Hellig 86. 5 Kom bange sjæl 117 En rose så jeg skyde Nu står vores alter der. En stor,

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26..

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Det var sådan lidt underligt at vælge første salme til gudstjenesten i dag. Jeg skulle måske have

Læs mere