1800 tallets sygdomsteorier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1800 tallets sygdomsteorier"

Transkript

1 Simon Simonsen Forelæsning Workingpaper Sundhedpolitikkens idéhistorie Sylvia Tesh: Hidden arguments, kap tallets sygdomsteorier tallet 1 contagion theory da. smitte teorien 2 personal behavior theory 3 miasma theory 4 super natural theory T. Berømte epidemiske sygdomme som tyfus, kolera, pest og gul feber, gav anledning til politiske indgreb, fordi de var så hurtige både iforhold til smitte og død. P.9 Ad. 1: Contagion theory 1

2 I begyndelsen af det 19. århundrede var de fleste institutionelle sygdomsbekæmpende aktiviteter baseret på erfaringerne med den sorte død. Hovederfaringen her var at sygdommen smittede og hovedforanstaltningen var at adskille og isolere de syge. P.11 Eksempler på karantæne: skibe, øer, byer, huse, isolerede hospitaler Eksempler på desinfektion: tøj og sengetøj skulle vaskes og fx røginficeres, tøj måtte ikke hænge på gaden Eksempler på andre strategier: undgå berørings kontakt, undgå håndtryk og omfavnelser Eksempler på smitte bskyttende handlinger: jøder, spedalske, hekse, gravere, kvinder, rige, udenlandske læger, irer, englændere, franskmændene p.13 Bakteriologien afvistes pga.: 1a. Gravere og andre blev ikke syge ved omgang med de døde 1b. Der var steder hvor epidemien aldrig kom 1c. Opofrende klinikere forsøgte af smitte sig selv, men blev ikke syge 2. Karantine var et middelalderligt samfundstræk imodsætning til den liberale markedsøkonomi Ad. 4 Supernatural teori T: Sygdom er afstedkommet af overnaturlige kræfter. T: Ny Testamente refererer til sygdomsfremkaldende dæmoner, man ikke kunne gøre noget ved. T: Det gamle testament var sygdom guds straf, som man derfor kunne forholde sig til. Straf for at overtræde guds love. T: Præster & politikere anvendte lokale og natiole bønne dage for at begrænse sygdomme. 2

3 T: Klasseperspektiv: De rige kunne få konstateret de mange syge fattiges syndefulde liv. T: sygdom&syn hængte sammen med en anti-demokratisk opfattelse der ikke ville ændre på forholdet mellem fattig og rig. Ad. 2 Personal behavior teori T: Sygdom er resultatet af usund levevis: diæt, hygiejne, idræt og følelsesmæssige problemer T: Baggrunden er 1. optagethed af naturen(naturlig levevis) og 2. individualismen(every man his own doctor) T: Autoriteterne(klinikerne) skulle væk E: morgenmadsprodukter lowfat & lowsugar E: botanisk/urte lægekunst E: vandkure A: Sundhedsrådende var åbenlyse overfor industriarbejderne: sollys, ren luft, afslapning A: Denne teori angreb ikke de fattige, men ignorerede de fattige totalt. Ad. 3. Miasma teorien N: klima, lang vinterm koldt forpr, udtørende sommer 3

4 T: Luft bliver sygdomsfyldt ved jordskælv, tidevand, lyn osv. T: Behandling var at desinficere via røg 1. Brænde gadernes blade og blomster. Antikken til 1853 New Orleans. 2. Affyre artilleri og kanoner således at sygdomme sprænges i stykker 3. parfume, olier, hvidløg, cigarer N: En anden version af miasmateorien: sygdommene i luften kommer fra menneskeskabt forurening og ikke fra(klimaet) E: Menneskabtforurening: kroppes opskæring, komposterende affald og andet affald. E: i dag radioaktivitet T: Behandling: dybere begravelser, rengøring af gader, ventilering, bygge på andre måder så der kommer luft T: De fattiges forhold tages op: huse, vandforsyninger, kloakering E: 1848 Public Health Act: sanitets revolutionen, politisk sanktionering af miasma teorien A: Miasmateorien betøde individuel frihed (som også persone behavior teorier), men kræved statslige/kollektive indgreb. N: utillitaristisk etik/politik: nytten af sunde produktive borgere Np: Jeremy Bentham - Sundhedspolitikere Edwin Chadwick var en af Benthams disciple Chadwick: 1. regner priser ud på hvad sygdomme koster. 2. E: dyre enker der aldrig gifter sig igen. 3. Viser at det også er arbejdspladserne 4

5 4. Hævder at dårlig menneskelig karakter, stammer fra levevilkår og ikke omvendt af arbejdernes arbejdsliv fjernes p.g.a. miljø T: miasma teori & fiscal prudence (finansiel kløgtighed) Signe Mellemgaard: Fra lyksaglighedslære til vitamminer T: I slutningen af det 18. århundrede(1700 tallet) fik sundhedsoplysningen i form af sundhedspublikationer sit første store gennembrud. T: Sundhedsdiskursen var blevet et medium for livstolkning: N: naturlig moral, social kritik, tolkning af selvet T: I starten og midten af det 19.århundrede var der kun få sundhedsoplysende publikationer. T: I slutningen af det 19. århundere(1800 tallet) skete der igen en opblomstring. T: Den gamle sundhedsoplysning: svagleighed, sygdom og død er en følge af at mennesket rives bort fra naturen N: natur, den vilde <> europæeren E: p.272 N: renlighed: land-almuens notoriske urenlighed flyttes til arbejderen T: Sundhedsoplysningen fra midten af 1800-tallet blev i stigende grad orienteret imod arbejderne og mod skyggesiderne af urbaniseringen og indistrialiseringen. T: Tre sygdomme kommer nu i fokus: TB, alkoholisme og nervesvækkelse 5

6 N: Degenerationstema - N: naturligudvælgelse ude af funktion, kultur nedgang N: Fremskridtstro - T: Sociale problemer blev i 1800 tallet i stigende grad set som medicinske eller hygiejniske problemer, som videnskaben kunne løse. T: I sidste del af 1800-tallet begynder den sundhedsoplysende litteratur at blive fragmenteret, således at den opløses i mindre dele, dvs. beskæftiger sig med mindre dele af sundheden og man går væk fra at opstille en hel livsorden. Stilen bliver mere naturvidenskablig og atomistisk. T: Diætetik i løbet af 1800-tallet gik fra at betyde tilrettelæggelsen af hele livet i overensstemmelse med sundhedskravene til at betyde snævert ernæringslære. T: Hygiejne bliver også i løbet af 1800-tallet ændret betydningsmæssigt fra sundhedspleje til renlighed. T: Naturvidenskabliggørelse: eksakte mål i masse, tal og vægt. Kulminerede i 1912 med opdagelsen af vitaminerne T: Sundheden gøres tilsyndeladende uafhængig af religiøse, moralske og politiske forhold N: objektiv, værdineutral T: Bakteriologiens fremkomst i 1880'erne betød fokusering på renligheden E: særlig bladvender til lånte bøger, ikke slikke på blyanter T: Frygten for bakterierne slog igennem i befolkningen: teaterkikkert T: Ved århundredeskiftet fandtes der en lang række sundhedssystemer: 6

7 Vegetarkost bestemte sundhedsprodukterfx til tygning legemsøvelser uldundertøj kolde vand bade sol og lys Lys Magisk-religiøs Rationel-videnskablig soldyrkerne Finsens lyskur Np: Carl Ottosen p.285 N: adventist - natura kostproduktion T: blid vegetarianisme N: arbejdsevnen - at helbrede eller forøge den Np: John Kellogg - cornflakes - Carl Ottosens forbillede Np: I. P. Müller p.287 T: Den naturlige mand <> den urbaniserede mand E: p.288 Np: M. Hindhede p Diogenes T: For meget protein 7

8 T: Den politiske verdens historie som en spisningens verdenshistorie T: Under 1. verdenskrig forgik rationeringen i DK efter Hindhedes anvisninger: æggehvidefattig kost: brød, gryn og kartofler T: Tydkerne tabte krigen på grundlag af de store dyrehold L. H. Schmidt & J. E. Kristensen: Lys, luft og renlighed - papitel 7: Idealiseringen af det sterile T: Det sande = det sunde T: Bakteriologiens indsigter og begreber gøres til moralske og æstetiske kategorier Seksualhygiejnen N: seksualdriften <> forplantningsdriften T: Disse er blevet udspaltet, MEN man forsøger nu igen at samle dem som noget naturligt T: Løsningen: Det mongame ægteskab E: p.135 T:Kønsdriften var blevet farlig kønssygdomme og børnekontrol(antal) T: Befolkningskontrol: Anerkendelse af den seksuelle nydelsesdrift som baggrund for et krav om adgang til fri prævention T: imodsætning til seksuel afholdenhed T: sen ægteskab(seksuel afholdenhed) <> tidlig ægteskab(med prævention) T: Fattigdommen bekæmpes ved at adskille forplantning og seksualitet 8

9 Afbrudt samleje: coitus interruptus Kondom -gummi (først masseproduktion i Frankrig i 1843) Kondom -fiskeblære(eller andre tarme) Genbruglige Indføring af svampe i skeden Skedeudskylning Sikre tidspunkter T: Staten og kirken bekæmpede indtil slutningen af det 19.århundede alle præventionsforsøg. T: Staten havde brug for at presse arbejderne til at få mange børn. Reserve armé T: staten ville skabe omsorg for barnet - N: HJEMMET T: Seksualiteten skulle være et lærestykke i ansvarlighed T: Skærpede antipræventionslove(dk) i 1886 og 1906 (1933, 1930 og videreføres til 1967 hvor loven afskaffes) E: p.139 ny-malthusianismen <> stat/kirke N: den naturlige monogami E: p.139 N: Bedrageri mod forplantningen T: Seksualiteten skulle familigøres og hjemmeliggøres T: farerne var prostitution og værtshusene 9

10 T: Befolkningen skulle forklares at en promiskuøs kønsadfærd er smittefarlig T: Degeneration i de store byer: alkohol & sex E: p.142 Seksualhygiejnen skiller sig i 4 forskellige strategier: 1. Imod enhver form for prævention og kunstig svangerskabsafbrydelse Støttese staten. Imod ikke-forplantningsorienteret skesualitet fx onani (naturstridigt) Socialminister: K. K. Steincke - socialdemokrat E: p Prævention af økonomiske grunde ny-malthusianske og syndikalisme/socialisme E: p.144 problemet er økonomisk 3. prævention og svangerskabsforbyggelse af racehygiejniske grunde Thit Jensen forfatter E: p.145 & p.146(godt) N: ordensprojekt 4. Fri kærlighed imod familiariseringen T: Anerkendelse af den før- og udenomsægteskablige seksualitet Familiens sexliv E: p Den Lutherske regel 2-3 gange om ugen + E: p.149 N: mådehold og regelmæssighed N: æstetiseringen af det synlige - se på luderen men ikke røre hende Omgangen med kroppen 10

11 Ordensprojektets tréenighed: lys, luft og renlighed Lys:rationalitet -> sollys Luft: ånd -> frisk luft Renlighed -> simpelafvaskning Huden og tarmen får større og større interesse Hud-organet <> hjerte og næse Æstetik (gr. Aisthesis, sansning, fornemmelse, følelse) 1. Lære om sansningen. 2. Lære om det skønne. Kropsdyrkelse som civilisationskritik af det stillestående og monotome industriarb. Istedet skal fokus være på mobiliteten & bevægelsen & forandringen Vandet er metaforen for renselsen - bort med gifte og sved etisering af hygiejnen & æstetisering af nøgenheden E: Et sundt ydre er altid smukt T: Det skønne bliver til det sunde -> det syge er urent og uappetitligt T: Det synlige kommer dermed i fokus som det vi kan se det sunde i T: Huden og tænderne kommer i centrum E: reklame p.167 Frisksportsbevægelsen - totalbevægelse: %alkohol, %tobak, %krig, ikke tik fysikkens elite men til alle Friske, frejdige og naturlige mennesker I dag: har det æstetiske løsrevet sig fra det rationelle og korrekte E: soldyrkningskulturen E: bodybuildingkulturen 11

12 Det appatitlige (Diætetikken) N: Ernæringsmetafysik N: Moder Natur T: Den moderne diætetik er kendetegnet ved den videnskablige beskrivelse af fordøjelsen N: varme(kalorier) T: tarmen er formidleren mellem det ydre og det indre N: rationalisering af ernæringen T: Sundhedsmani i dag er endt i religiøse overtoner: planlægning og variation kogekunst -> stege- og optøningskunst steriliseringen Vi køber ind med synet Vi spiser med øjnene Vi fortrækker den tækkelig afmålte/indpakkede var frem for den ægte vare Smagen er blevet til noget udvendigt mad er kulturel identitet Det anstændige 1. Den systematiske bevægelighed 2. Den antitaktile distance præventionsmidler 12

13 bolighygiejnen Afskaffelsen af den direkte berøring E: håndtrykket bliver noget højtidligt Personlige hygiejne er privat At være ren -> ikke at skille sig ud (anonym) E: kropsdufte 3. æstetiseringen af det synlige Lyd, luft og renlighed og ro, orden og regelmæssighed NP: Michel Foucault: Klinikkens fødsel. Kapitel 1: Rum og klasser T: Det præcise sammenfald mellem sygdommens krop og det syge menneskes krop er kun et historisk og midlertidigt fænomen. En forstilling der er affødt af udviklingen af den patologiske anatomi. Før det 19. århundrede N: Arts medicin, nosologisterne, huslæge, afventende medicin T: Artsmedicinen opfatter sygdommen som en naturlig og vild størrelse, der dog forgrener sig finere og finere op i de sociale klasser. N: familier, typer og arter N: slægtstavler og botaniske modeller T: Sygdommens lokalisering i kroppen er underordnet, sygdommen kan flytte rundt. T: Artsmedicinen indebærer en en fri spatialiering hvor hjemmet - og ikke hospitalet - er arne- og behandlingssted 13

14 Den primære sygdoms konfiguration: 1. +homogenisering -tid 2. sammenligningsgrad definerer essenser 3. ontologisk orden indefra 4. Det 19. århundrede: T: Arts medicinen er det strukturelle udgangspunkt for den anatomisk kliniske medicin. N: anatomisk medicin, hospitalslægen, aktiv medicin T: Den enkelte stiftelse skal ophæves til fordel for et generelt forsorgssystem. T: Det bliver statens opgave at sikre at der eksisterer en korrekt måde at helbrede sygdomme på T: I det 19. århundrede sker der en institutionel spatialisering af sygdom. T: Artsmedicinen forsvinder T: Udøverne af den klassifikatoriske medicin forstår det rum hvori isygdomme isoleres og kommer til udtryk, som et homogent rum, uden anden morfologi end demonstaterbare ligheder mellem enkeltstående individder. Spatialiseringsformer: 1. Artsmedicinen placerede sygdommen i et område af homologier 2. sekundært får har det syge individ relevans skrællet for sine kollektive forhold 3. kliniske handlinger og in/ex-klusionser E: Meckel - hjerne i stykker E: Æskulap patienter 14

15 T: spatiel metafor Diskurs (mutation) > Diskurs2 - p Århundrede Tilbagevenden til det sete - det positive T: forholdet ellem det synlige og usynlige omorganiseres N: oplysningstiden objekt - subjekt (husk Sartres genstandsgørende blik)...fortage en analyse af den lægevidenskablige diskurs på et tidspunkt, hvor den - inden de store opdagelser i det 19. århundrede - først og fremmest ændrede sig på et formæssigt-systemisk plan og kun i mindre grad indholdsmæssigt. P.33 E: begrebet væv opstår og resulterer i det paradoksale begreb indre overflade p.34 Hvad fejler De? > Hvor gør det ondt? Relationen mellem sigbificant og signifié ændres på alle niveauer: Symptomer som er betydningsbærende - den sygdom der peges på beskrivelsen - det der beskrives hændelsen - og det den prognosticerer læsionen - og den lidelse den signalerer 15

16 Klinikkens opståen betyder en ændring af muligheden for overhovedet at tale om sygdom. Foucault: Klinikkens fødsel: Kapitel 2: En politisk bevidsthed T: epidemi(18. århund) <> epidemi (19. århunderede) p.60 T: sygdom der rammer et stort antal mennesker <>smitsom sygdom der hurtigt breder sig T: Enkeltstående sygdom <> epidemi epidemier: kopper, ondoartet feber, dysenteri T: Analysen af epidemien vil ikke genkende sygdommens generelle form. Målet er at finde frem til den særlige proces, der varierer afhængigt af omstændighederne. Denne proces ligger mellem sygdommens årsag og dens fremtrædelsesform. P.61 A: En specifik sygdom gentager sig selv, en epidemi gentager aldrig sig selv. T: Organiseringen af epidemiberedskab bestod i: at den lokale forvalter/leder i et område udpegede en læge og en række kirurger. Når 4-5 msk. blev ramt af sygdommen i området, skulle borgmesteren informere forvalteren der sendte lægen ud til kirugerne for at forskrive behandlingen. T: Denne organisering kan kun fungere med politiets hjælp: 1. placering af kirkegårde 2. sørge for at ligene blev brændt og ikke begravet 3. kontrollere handlen med vin, brød og kød 4. Sundhedsregulativ der skulle læses op ved gudstjenester T: klassifikatoriske(artsmedicinen) medicin <> epidemiske medicin 16

17 N: essentiel identitet <> unikt, aldrig gentages N: type <> serie E: 1776 Regeringskomission ift. Epidemier: 1. som undersøger 2. som opfølger, indsamle oplysninger og iværksætte forsøg. 3. kontrollant og rådgiver. A: Kommission har som konsekvens 1. at politiske magt(statsrådet) over den praktiserende lægegerning og 2. en priviligeret lægegruppes magt over andre læger. T: kommissionen <> lægevidenskablige fakultet T: moderne, ny <> gammel og autoritær N: magtkamp - fakultets strejkede i tre måneder E: 1778 komissionen ændres til Det Kongeligt medicinske selskab E: franc (selskab) <> franc (fakultet) T: kontrolinstans for epidemier -> centraliseringspunkt for viden, hvor alle medicinske aktiviteter blev bedømt og registreret T: Med revolutionen blev selskabet bevaret og udvidet- og den kollektive medicinske bevidsthed - styrket - videreskabt T: encyklopædien vidensbegreb <> revideret informationsstrøm E: offentligt sundhedscentre og en sundheds domstol (central) i Paris T: sundhedspoliti der udfra de udmiddelbare observationer skulle finde den sande retspraksis (videnskab/virkelighed) - hvilke bøger der skulle læses - hvilke behandlinger der skulle bruges 17

18 T: det medicinske rum kan fortage en indtrængning i det sociale rum og fylde det helt ud. P.69 E: i militæret(fritagelsesgrunde), jordmødrene(fødsels- og dødsregistre), oplysning af borgerne T: MYTE 1: nationaliseret lægestand - organiseret som gejsteligheden - der havde præste myndighed over kroppen og sundheden T: MYTE 2: sygdomsfrit samfund uden problemer og lidenskaber, tilbageført til oprindelig sundhedstilstand T: Begge myter er udtryk for lægeliggørelse af det sociale rum: myte 1. er militant og missionerende, og myte 2. er triumferende, idet lægevidenskaben tilsidste forsvinder/opløses når den har udført sin opgave ad. MYTE 1: Med den franske revolution: 1. lægerne skulle have del i gejstlighedens/præsterne midler. 2. Patienter skal ikke længere selv betale. 3. Lægen skal ikke flakke omkring men være i tjeneste ad. MYTE 2: A: historiesyn århundrede var der fædrelandskærlighed(apopleksi(slagtilfælde), hektisk feber - udmattelsessygdomme), men i det 18.århundrede kom egoismen og frådseriet tilbage(kønssygdomme, forstoppelse i tarme og blodårer) (hysteri pga. svævende natteliv) B. Kampen mod sygdom, må starte med at man bekriger dårlige regeringer. Lægen må være politiske og insistere på sin egen ophævelse og ende som rådgiver. T: Den nye fokus for lægevidenskaben: Det sunde menneske - det forbilledelige menneske T: Det sociale og naturlige menneske skal skabes 18

19 T: Helt frem til slutningen af 18. århundrede beskæftigede lægevidenskaben langt mere med det sunde end det normale N: 18. årh. <> 19. årh. N: sund<> normal N: kraft, smidighed <> oranismens normale funktionsmåder N: kostplaner og diæter (sin egen læge) <> fysiologisk viden i centrum T: normalitets tænkningen danner grunden for samfundsvidenskaben Foucault: Klinikkens fødsel: Kapitel 3: Det frie felt lægevid. 1: patologiske sygdomstyper lægevid. 2: det sociale rum 1&2 blikket 1. Hospitals stukturen T: sygdomme skulle behandles på deres naturlige plads i familien. T: staten skulle tilegne sig hospitalernes rigdomme i en fælles central fond - sundhedsmæssig centraladm. : Elendighedens Store Øje T: skete kun på et mindre plan, idet det kun var kapitalafkastene man nationaliserede, med lokal styrelse. T: hospitalerne var nødvendige for de fattige, idet de ingen familie havde Hospitale skulle fungere som(kun fattige og hårdest ramte): 1. beskyttelse af de raske mod de syge 2. som en beskyttelse af de syge mod ukyndiges behandling 3. som en beskyttelse af de syge iforhold til hinanden 19

20 N: specialisering, arter, typerog undertyper 1792 Opløsningsdekret E: p.83 Opløsning af hospitaler E. p.83 op Principiel vedtagelse af at afskaffe hospitalerns formuer Lovgivningsplan <> realiteternes verden 2. Retten til at prakisere og uddannelsen af læger 1707 lægelov mod kvaksalveri og lægeuddannelse ved uni. Bachelor, licentiat og doktor anatomi, lemisk og galensk farmaci og plantevidenskab Praktikperioder - ikke kun uni. teori Turnus - sendes ud på landet MEN(1789): kvaksalverne havde stadig kronede dage professoraterne gik til højstbydene Revo.: to krav: 1. Hvem kan praktisere - opstramning 2. effektivisering af uni Universiteterne lukkes - fjernese af de arstokratiske skriftkloge T: Fri læge(uden beviser - eller konkurrerende beviser) <> autoriseret læge Total frihed (i håb om selvregulering) (Girodinerne, + det gamle system) 20

21 E: p.90 to eksempler T: på den anden side Montaganarderne(fx Robespierre): centraliseret uddannelsesystem med statskontrol på alle niveauer T: Jakobinerne stillede kompromis forslag: p.91 Foucault: Klinikkens fødsel: Kapitel 4: Klinikkens alderdom Det teoretiske blev implicit fremstillet som om et element, der var under konstant forandring... p.95 Klinikken blev derimod fremstillet som det element, hvor den medicinske viden fremstod som positiv akkumulation p.95 T: Det var i klinikken at lægevidenskaben overhovedet blev mulig. Myte: enkel relation mellem: smerte <> det der lindrede smerten Den enkler relation har der altid været på trods af omskiftelige teorier Teorierne gør at man ikke kan SE Klinikken skal ikke findes - den skal GENOPDAGES 17.årh <> slutningen af det 18. årh. Den gmale klinik <> den nye klinik studerende var også i klinik <> den nye klinik N: protoklinikken T. For protoklinikken: 21

22 1. -Klinikken skulle anskuliggøre nosologien som et organiseret hele -åben for alle ligsom hos den akmene læge -specialisertet - Man samlede de tilfælde der er mest lærerige 2. Klinikken tilknytning til hospitalerne var ikke direkte, men baseret på udvælgelseskriterier. Klinik <> hospital tilfælde, eksempel på en sygdom <> individder der lider af sygdomme 3. -dechifrering - ikke kun observation 4. -Klinikken gik i en retning: oppefra og ned - fra etableret viden til uvidenhed -Klinikken var indtil slut. af 18.årh. Undervisningsklinikker. -Klinikkens opgave var at formidle viden fra mester til elev <> ikke et laboratorium -demonstrere <> afdække og opdage 5. T: naturens sprog kan ikke undertrykkes eller forfalskes T: Klinikken mulliggjorde en organisation af en bestemt form for lægevid. Diskurs T: I løbet af ganske få år, henimod århundredets slutning undergik klinikken en voldsom omstruktutrering: Den blev frigjort fra sin teoretiske sammenhæng. Klinikken blev stedet hvor viden blev defineret Foucault: Klinikkens fødsel: Kapitel 5: Hospitalernes lære 22

23 T: ordentlig undervisning på hospitalernes er løsningen på alle problemer i lægeuddannelsen T: I slutningen af det 18.århundrede knyttes pædagogikken som normsystem an til teorien om repræsentation og alle ideers sammenkædning p.107 Diskurs: Blik, Barndom. Forståelse af verden går gennem åbne øjne, der konstant er åbne som for allerførste gang. Krigene + især massemobiliseringen i 1793 frivillige eller udskreven læger i militæret Charlataner fik kronede dage Yderligere: flere Militærlæger - hurtigt uddannede militærlæger Hospitalerne blev presset: 1. nationalisering og 2. sårede soldater Før slut. af det 18. årh.: Der var ikke længere tale om en allerede dannet erfaring skulle ikke længere mødes med en uvidenshed der skulle oplyses. Dannet erfaring <> uvidenhed Fra slutningen af det 18. årh.: Sandheden talte af sig selv Den dogmatiske universitetsdiskurs forsvandt Ny diskurs med et seende og opdagende blik indstiftes Det altdominerende tema om en frisat lægevidenskab blev fra 1793 overskygget af diskursen om en lægevidenskab baseret på klinikken. Læs E på p Samlet skole i Paris eller 3 skoler i alt i Frankrif Lægevidenskaben var en praktisk videnskab Skolen betyder at det er kvalifikation og ikke andet der betyder noget social nytteværdi 23

24 Betalte professorer Gratis undervisning Tilgængelig for alle Det eneste læs E på p.115 Blanding af praksis og teori Professoren også med i klinikken - ikke kun uni. Ikke empiristisk endnu 2. De gamle læger reetablerer sig langsomt og påvirker natinalforsamlingen Revolutionen ville laugene til livs og de gamle læger forsøgte at reetablere dem De gamle læger argumentere hele tiden med baggrund i charlataneriet Komplementære kurser til de gamle læger Store diskussioner mellem mange enkelt personer og grupper. 3. Reorganiseringen i år XI (1805) Cabanis forslag(vi): eksaminer og straf til udøvere uden eksaminer (ikke vedtaget - men fremtiden(xi)) Staten skal kontrollere lægens kvalifikationer, men ikke arb. pga. frihed(økonomisk) Liberalt og beskyttet erhverv. Der skal holdes opsyn med læger på samme måde som med guldsmede 1. Lukket profession -> ungår den gamle dogmatik og kontrollen med gerningerne Liberalisterne var imod kontrollen af lægegerningen, og den nye løsning var god, fordi her var det kun 2. Ny niveauedeling gammel -> ny læger/kiriger -> mere kvalificerede og mindre kvalificerede 3. Sundhedsofficerne skulle tage sig af det arbejdende og aktive folk De sunde landarbejdere havde kun udvortes sygdomme som kunne klares af militærlægerne der især havde arbejdet med kirurgi. 24

25 Passer med liberalismens rangdeling 4. Sundhedsofficerbne havde 6 årige praktikperioder Kontrolleret empirisme. Selvom mange af de fattig-revolutionære ikke stolede på de gamle læger, måtte man forene sin teori om social beskyttelse, med liberalistiske principper IV loven om nationalisering af hospitalerne sættes ud af kraft. Kommunerne fik ansvaret. S: Hvordan forsvarer man at bruge patienterne som pædagogiske og forskningsobjekter. Svar: de velgørenhed som de fattige får fra den rige (iform af sygehud ophold) kan han igennem eksperimenter m.m. give tilbage til den rige, så den rige kan blive helbredt bedre og mere hurtigt E(godt) på p.132 Den forskningsmæssige experimentere var den RENTE som den fattige måtte betale E: Fødeklinikken i københavn indgik i Franskmændenes diskussion E: p.133 Foucault: Klinikkens fødsel: Kapitel 7: At se og at vide Kap. 1-5: institutionalisering og etablering af klinikken Kap. 6-10: Patologiske anatomi s Blik 1: Traditionelt udstyret med logiske indsigter 25

26 Blik 2 Observerer intervernerer ikke tavst ubevægeligt T: blikkets renheder uden fantasi og teoripåvirkning Observatøren læser naturen Eksperimensatoren udspørger den T: Den kliniske observation forudsætter en organisation af to indbyrdes forbundne områder: hospitalsområdet og undervisningsområdet. Der er ingen forskel på disse to områder. Familien: - var tidligere sygdommens naturlige sted - sygdommen sløres igennem særlige forhold fx kost og rytmer - sygdommene kan ikke sammenlignes Hospitalet: - kunstigt - neutralt - ens kost og rytmer - homogent så der kan fortages sammenlignelser - gentagelsen opridsede spontant kontuerne af sammenhænge Rummet for mødet mellem patient og læge: 1. Vekslen mellem observation og tale 2. Korrelation mellem blik og sprog. E: tavler 3. Idealet om udtøøemnde beskrivelse 26

27 ØJET DER FORMÅR AT TALE Vanskelig sprogbrug, for at få DET(sygdommen) til at tale Den medicinske klinik kan enten opfattes som videnskab eller som en måde at undervise på citat fra Bouillard, T: Alt synligt er udsigeligt og fuldstændigt synligt 1. Sygdommens alfabetiske struktur T: Grammatikerne opfattede alfabetet som det ideelle analysinstrument til at opsplitte sprog i dets bestanddele. T: Specifikke isolerede observationer er bogstaver og ord T: Det handler derfor om kombinationer, når man tror det er en NY sygdom 2. Nominalistisk reduktion af sygdommens væsen T: Sygdommen er kun et navn E: ordet lungebetændelse er en abstarkt konventionel forkortelse af fænomenet lungebetændelse 3. Det kliniske blik bevirker en form for kemisk reduktion af patologiske fænomener Nosograferne(specifik essens) > Kemisk operation: isolere dele for derved at fastslå helhed 4. Den kliniske erfaring identificerer sig med en fintmærkende sensibilitet Enhver sandhed er en sandhed der kan opfattes af sanserne E: citat p. 173 &

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival d. 26. - 30. september 2011

Dansk Naturvidenskabsfestival d. 26. - 30. september 2011 Dansk Naturvidenskabsfestival d. 26. - 30. september 2011 Velkommen til Odense Tekniske Gymnasium side 1 Fysik Show side 2 Mordgåde side 3 Kemi i hverdagen side 4 Mikroskopisk liv side 5 PhysiQue Du Soleil

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

1 www.regionshospitalet-horsens.dk

1 www.regionshospitalet-horsens.dk 1 www.regionshospitalet-horsens.dk Arkitektur & Lindring, PAVI 2014 Hvorfor er omgivelserne vigtige? Projektet finansieres af: Familien Hede Nielsens Fond, Hospitalsenheden Horsens og Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

Brug lægen SEX OG SUNDHED 4

Brug lægen SEX OG SUNDHED 4 SEX OG SUNDHED 4 Brug lægen Når du er fyldt 16 år, kan du tale med lægen, uden at dine forældre behøver at få det at vide, og når du er fyldt 18 år, har lægen tavshedspligt. Hvis der er noget, du gerne

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere

BACHELOR- UDDANNELSER

BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvi københavns univer Med fokus på sundhed og sygdom hos mennesker og dyr bacheloruddannelser på sund VELKOMMEN

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Tyske flygtninge indkvarteret på en skole i Gentofte.

Tyske flygtninge indkvarteret på en skole i Gentofte. Forholdene i flygtningelejrene: Danmark anbragte flygtningene i beslaglagte skoler, hoteller og haller landet over. Det vakte i foråret 1945 stor vrede i befolkningen. Også en lang række københavnske skoler

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes ophør Alt i Buddha's

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Tværkirkelige Ledergrupper

Tværkirkelige Ledergrupper Vision for Netværk for Kvinder i Tjeneste s Tværkirkelige Ledergrupper www.kvinder.com Netværk FOR KVINDER I TJENESTE Netværk for kvinder i Tjeneste`s vision: At støtte og udvikle kvinder i tjeneste, og

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Rød Vuggestuen. Familie & samfund boglig, økonomi & planlægning

Rød Vuggestuen. Familie & samfund boglig, økonomi & planlægning Rød Vuggestuen. Familie & samfund boglig, økonomi & planlægning Antal timer: 104 + 104 NR.6 + 8 Lærere: SS + PF - HP, TE Formålet med undervisningen: Målet for de unge er, at de bliver så selvhjulpne som

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

De Seks Befriende Handlinger

De Seks Befriende Handlinger De Seks Befriende Handlinger Af lama Ole Nydahl De seks befriende handlinger er en motiverende belæring, man kan bruge direkte i sit liv. Det er almindeligt kendt, at buddhismens mål er meget praktisk,

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Cahaya 4. 7. klasse Land Sprog Censur Original titel Instruktion Varighed Niveau Fag Temaer

Cahaya 4. 7. klasse Land Sprog Censur Original titel Instruktion Varighed Niveau Fag Temaer 4. 7. klasse Land: Indonesien, 2012 Sprog Indonesisk tale, danske undertekster Censur Ej fastsat af Medierådet Original titel Cahaya Instruktion Jean Lee Varighed 10 min Niveau 4. 7. klasse Fag Dansk,

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex HIV, liv & behandling Kærlighed, parforhold og sex Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til kærlighed, parforhold og sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

YOGA- OG MINDFULNESSREJSE

YOGA- OG MINDFULNESSREJSE YOGA- OG MINDFULNESSREJSE Poovar Island Resort, Kerala, Sydindien - 10 dage Med Yoga- og Mindfulness-instruktør Pernille Kristensen fra Art of Living Afrejse: d. 4. - 13. november 2015 OBS!! LILLE GRUPPE:

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

& metamedicin. Et helhedssyn på sundhed og sygdom baseret på kroppens intelligens

& metamedicin. Et helhedssyn på sundhed og sygdom baseret på kroppens intelligens & metamedicin Et helhedssyn på sundhed og sygdom baseret på kroppens intelligens Hvad er METAsundhed/metamedicin? En model som giver dig forklaringer på din krops biologiske adfærd. Både i forhold til

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm Hudlægen informerer om Basalcelle hudkræft Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/cb/cb.htm (1 of 5)04-01-2006 08:02:05 BASALCELLE HUDKRÆFT Huden er den del af kroppen,

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Introduktion til MINDFULNESS & MEDITATION ved SUSSANNE WEXØ

Introduktion til MINDFULNESS & MEDITATION ved SUSSANNE WEXØ Introduktion til MINDFULNESS & MEDITATION ved SUSSANNE WEXØ Det som vi tænker og gør, er begrænset af, hvad vi undlader at lægge mærke til. - Og fordi vi undlader at bemærke, at vi undlader at bemærke,

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Prædiken / langfredag 2015 / Musikgudstjeneste med Stabat Mater af Pergolesi.

Prædiken / langfredag 2015 / Musikgudstjeneste med Stabat Mater af Pergolesi. Prædiken / langfredag 2015 / Musikgudstjeneste med Stabat Mater af Pergolesi. I kirkebladet står der i omtalen af gudstjenesten i dag, at en ikon med Maria tilbage i 1995 græd i 8 måneder inde i København,

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

ALS og seksualitet. Hvordan påvirker ALS min seksualitet

ALS og seksualitet. Hvordan påvirker ALS min seksualitet ALS og seksualitet Hvis du har ALS, kan du her finde svar på nogle af de spørgsmål eller bekymringer, du måske har om, hvordan du kan udtrykke din seksualitet, uanset om du er i et forhold eller ej Hvordan

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere