BULLETIN INDKALDELSE. Til generalforsamling PALACE HOTEL FORSKNINGSPERSPEKTIVER PUCCIO SPERONI. NKF- dk arrangement. Analyse.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BULLETIN INDKALDELSE. Til generalforsamling PALACE HOTEL FORSKNINGSPERSPEKTIVER PUCCIO SPERONI. NKF- dk arrangement. Analyse."

Transkript

1 # 82 /2010 NORDISK KONSERVATOR FORBUND DANMARK PALACE HOTEL NKF- dk arrangement FORSKNINGSPERSPEKTIVER Analyse PUCCIO SPERONI Interview INDKALDELSE Til generalforsamling

2 Indholdsfortegnelse Leder... 3 Indkaldelse til generalforsamling og arrangement... 4 NKF-dk-regnskab Se min kjole... 8 Forskningsperspektiver i konserveringsfaget Interview med Puccio Speroni Sofia t/r: E.C.C.O. Generalforsamling Referat af møde i emnegruppen Arkæologi NKF-dk s emnegrupper Svampeallergi er udbredt blandt polske museumsarbejdere Referat af NKF-Forbundsrådsmøde Abstracts fra Konservatorskolen NKF-dk besøgte Davids Samling NKF-dk bestyrelse Michael Højlund Rasmussen Formand Konserveringscenter Vest Vestergade 5-7, 6870 Ølgod Tlf Susan Ritterband Næstformand Gungevej 13, 2650 Hvidovre Tlf Karen Borchersen Kasserer Konservatorskolen Esplanaden 34, 1263 Kbh. K Tlf Information Bulletin udkommer 2 gange om året. Næste deadline er 1. september Medlemmer af NKF-dk får bladet tilsendt. Forsidefoto: Restaurering af Nat - mosaikken på Palace hotel i København. Nationalmuseet Ansvarshavende redaktør: Karen Elise Henningsen Elmegade 14 4th, 2200 Kbh. N Tlf Oplag: ISSN nr Tryk: Garn Grafisk Produktion ApS Katja Storkholm Plinius Arrangementansvarlig Engelstedsgade 32, 2100 Kbh. Ø Tlf Maj Rygaard Bestyrelsesmedlem Toftebakkevej 15A, 2500 Valby Tlf Korrektur: Signe Granau Hedegaard Annoncer: Katja Storkholm Plinius Husk at fortælle, at du har set annoncen i Bulletin, når du handler hos vores annoncører! Indlæg til Bulletin sendes uformateret på CD eller via til den ansvarshavende redaktør. Suppleanter: Elisabetta Bosetti Karen Elise Henningsen Repræsentant i E.C.C.O.: Helle Strehle Redaktør af Meddelelser om Konservering: Maj Stief Aistrup Revisorer: Filiz Kuvvetli Pernille Højmark Hjemmesider: Fællesnordisk hjemmeside: E.C.C.O. Reports kan læses på nkf-dk s hjemmeside: IT-ansvarlig og webredaktør: Jens Aagaard Henvendelser om medlemsskab skal ske til medlemmer af bestyrelsen eller xx

3 Foto: Nationalmuseet Leder Nye kræfter Af Michael Højlund Rasmussen Efter snart 10 år som formand for NKF-dk har jeg besluttet, at det er tid at slutte og lade nye kræfter komme til. Det er der flere grunde til; dels har den samme bestyrelse siddet i meget lang tid og kan måske forekomme lidt statisk og fortrolig med sig selv, og dels er der behov for at lade yngre og nye, energiske kræfter komme til. De sidste 10 år har været en spændende tid, hvor konservator-professionen har udviklet sig og i stigende grad defineret sig selv i forhold til det omgivende samfund. NKF-dk s politiske engagement gennem de senere år, håber jeg, har medvirket til at bevidstgøre danske konservatorer om, at vores arbejde ikke kommer af sig selv, og at vi til stadighed må kæmpe for vore job. Vores virksomhed er nok nødvendig, men den kan sommetider også undværes eller udsættes, og da vi primært arbejder bag kulisserne, er vi sjældent særligt synlige. De senere års stigende bevidsthed om eget værd har dog også medført en vilje til netop at synliggøre os selv, og i samarbejde med museerne og andre er det nu i højere grad muligt at vise offentligheden, hvad vi laver og hvordan vi arbejder og med gode resultater. Konservering har et stort formidlingspotentiale, fordi de fleste mennesker fascineres af vores kunnen og indsigt. Selv over for Kulturministeriet er det lykkedes gennem ihærdig indsats at blive kendt - primært som en integreret del af museumsvæsenet. Det har taget sin tid og holdt hårdt! Denne synliggørelse skal vi holde fast i. Men hvilke udfordringer venter os fremover? Et væsentligt element i konsolideringen af professionen, kunne være en øget forskningsindsats inden for konservering ikke bare på hovedmuseerne og på Konservatorskolen, som situationen er nu, men også på - eller i samarbejde med - ABMinstitutionerne. For at kunne realisere dette, må der bl.a. gives flere muligheder for at uddanne konservatorer på ph.d.-niveau. Ellers bliver det yderst vanskeligt at tiltrække de nødvendige forskningsmidler. NKF-dk s samarbejde med Organisationen Danske Museer (ODM) har desuden givet os øgede muligheder for en stærkere politisk indflydelse, som det ellers kan være svært at forfølge, når man er en lille forening, baseret på frivilligt arbejde. Samarbejdet med ODM åbner netop muligheder for at forfølge større politiske mål som øget forskningsaktivitet, flere ph.d.-stipendier, indskrivning i lovgivningen og dermed reel anerkendelse af faget. Til dem, som jævnligt kommer til NKF-dk s arrangementer og generalforsamling, vil jeg sige: Bliv ved med det og støt op om foreningen! Til dem, der ikke så ofte dukker op, vil jeg sige: Kom! Det er spændende og giver alle muligheder for at få indflydelse og et netværk, der både fagligt og privat kan være yderst givende. n 3

4 Konservatorerne Susanne Trudsø og Benni Berg fra Nationalmuseet vil fortælle om restaureringen af Nat -mosaikken, som ses øverst oppe på Palace Hotel s tårn. Foto: Nationalmuseet NKF-dk Generalforsamling og arrangement Lørdag d. 8. maj 2010 kl på Palace Hotel, Rådhuspladsen 57, København K. Dagen indledes med en tur ud på taget af Palace Hotel, hvor både Nat -mosaikken og Rådhuspladsen kan opleves. Konservatorerne Susanne Trudsø og Benni Berg fra Nationalmuseet fortæller om restaureringen for 20 år siden, og en medarbejder fra hotellet indfører os i den seneste renovering, hvor der indimellem var konflikter mellem bevaring og hoteldrift. Efter foredrag, omvisning og diskussion er der frokost, som skal bestilles på forhånd ved mail til: senest d. 4. maj. NKF-dk inviterer. Generalforsamlingen starter kl Dagsorden: 1. Formandens beretning for det forløbne år 2. Regnskabsaflæggelse og budget 3. Optagelse af ordinære medlemmer 4. Eventuelle forslag fra bestyrelse eller medlemmer: a) Ændring af Stadgar (se forslag til ændring på s. 4-5) b) Ændring af vedtægter for NKF-dk (se forslag til ændringer på s. 5) c) Kontingentet fastholdes 5. Valg af formand og øvrig bestyrelse plus én suppleant (jf. 4) 6. Valg af to revisorer og én revisorsuppleant 7. Orientering om fælles nordiske publikationer og hjemmeside 8. Orientering om E.C.C.O. 9. Eventuelt Generalforsamlingen er Den danske Afdelings højeste myndighed og ledes af en af forsamlingen valgt dirigent. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af maj måned. Generalforsamlingen indkaldes med mindst 14 dages varsel. Forslag til denne indleveres skriftligt mindst 5 dage før til bestyrelsen. Forsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til deltagerantal. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. FORSLAG TIL ÆNDRING AF STADGAR 4: Förbundets styrelse, förbundsrådet, utgörs av förbundsordföranden samt ledaren av var och den av de nordiska sektionerna. Dessutom kan varje sektion utse ytterligare 2 mötesdeltagare. Redaktören för förbundets tidskrift har rätt att deltaga i förbundsrådets möten, men saknar rösträtt. 4

5 Ændres til Förbundets styrelse, förbundsrådet, utgöres av förbundsordföranden samt ordföranden från de nordiska sektionernas samtliga styrelser. Styrelseordföranden från respektive sektion kan ersättas av annan styrelsemedlem. I tillägg kan varje sektion utse ytterligare två mötesdeltagare. Redaktören för förbundets tidskrift har rätt att deltaga i förbundsrådets möten, men saknar rösträtt. FORSLAG TIL ÆNDRING AF NKF-DKs VEDTÆGTER Da en konservator ifølge E.C.C.O. s senest opdaterede guidelines skal have en 5-årig uddannelse, foreslår bestyrelsen, at vi indfører en medlemsstype med 5 års uddannelse. Forslaget indføres sammen med E.C.C.O. s bedstefarklausul, der siger, at alle, der p.t. er ordinære medlemmer, automatisk bliver ordinær-plus medlemmer. Fremover vil NKF-dk tælle stemmemæssigt i E.C.C.O. med antallet af ordinær-plus medlemmer. NKF-dk vil i E.C.C.O. fortsat tale for alle medlemskategorier. I 2 stk. 1: Ordinære medlemmer. Som ordinære medlemmer optages konserverings- og restaureringsuddannet personale ved danske museer, arkiver, biblioteker eller lignende værksteder, der som minimum har en 3-årig uddannelse fra Konservatorskolen ved Det Kgl. Danske Kunstakademi eller tilsvarende anerkendt uddannelsesinstitution (jf. E.C.C.O. Guidelines (III): Basic Requirements for Education in Conservation/Restoration). Dertil fordres mindst et års konserveringsrelevant erhvervserfaring ved et eller flere anerkendte konserveringsværksteder. Ændres til Ordinære medlemmer. Som ordinære medlemmer optages konserverings- og restaureringsuddannet personale ved danske museer, arkiver, biblioteker eller lignende værksteder, der som minimum har en 3-årig uddannelse fra Konservatorskolen ved Det Kgl. Danske Kunstakademi eller tilsvarende anerkendt uddannelsesinstitution (jf. E.C.C.O. Guidelines (III): Basic Requirements for Education in Conservation/Restoration). Dertil fordres mindst et års konserveringsrelevant erhvervserfaring ved et eller flere anerkendte konserveringsværksteder. Personer med yderligere 2 års konserverings uddannelse (kandidater) kan optages som ordinær-plus-medlemmer. Alle foreningens ordinære medlemmer pr. 1.januar 2011 overgår til ordinær-plus medlemskab. I 2 stk. 1: Generalforsamlingen godkender optagelsen på baggrund af bestyrelsens indstilling. Ændres til Generalforsamlingen godkender optagelsen på baggrund af udvalgets indstilling. I 2 stk. 2: Associeret medlemskab giver ret til deltagelse i NKF s arrangementer til generalforsamlingen med taleret, men ikke stemmeret. Ændres til Associeret medlemskab giver ret til deltagelse i NKF s arrangementer og til deltagelse i generalforsamlingen med taleret, men ikke med stemmeret. I 2 tilføjes et nyt stk. 5: Medlemmer, der p.g.a. alder er uden for aktiv tjeneste, kan overgå til pensionstmedlemskab. For at opnå pensionistmedlemsskab skal man dokumentere, at man er gået på efterløn eller er fyldt 65. I 2: Stk. 5 ændres til stk. 6. I 4 indsættes følgende sætning: Bestyrelsen kan kun vælges blandt ordinære og ordinær-plus medlemmer før bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. I 6 ændres pkt. 3 og pkt. 5 i dagsordenen til: 3. Optagelse af ordinære og ordinær-plus medlemmer. 5. Valg af formand og øvrige bestyrelse plus suppleanter (jf. 4). I 6: Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Ændres til Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Kun ordinære og ordinær-plus medlemmer har stemmeret. Der kan stemmes ved fuldmagt hver person kan kun medbringe en fuldmagt. n NOTITS Formandskandidater På generalforsamlingen i maj 2010 skal NKF-dk have ny formand. Han eller hun vælges direkte, mens resten af bestyrelsen konstituerer sig selv ved førstkommende møde. Bestyrelsen er åben over for nye interesserede kandidater til formandsposten og opfordrer derfor medlemmerne til at møde op og komme med forslag til kandidater. Interesserede, som ønsker at vide mere om, hvad formandsposten indebærer, er meget velkomne til at kontakte formanden på tlf eller Michael Højlund Rasmussen, fmd. 5

6 NKF-dk-regnskab 2009 Regnskab 2009 Budget 2009 Budget 2010 INDTÆGTER: Kontingenter Udgivelser KUAS Kongres Administration Kontingent ,00 Kontingent , , ,00 Debitorer ultimo ,00 Debitorer primo ,00 Annoncesalg 4.700, , ,00 Salg af postprints og andre bøger 3.095,00 Debitorer ultimo 3.876,00 Debitorer primo 0,00 Rejsetilskud 4.506, , ,00 Kongres tilskud , ,00 Kongres regnskab ,77 Renter 214,24 800,00 0,00 Indtægter i alt: , , ,00 UDGIFTER: Udgivelser Hjemmeside Medlemsaktiviteter Fest Bestyrelsen Forbundsråd E.C.C.O. Bulletin tryk , , ,00 Bulletin porto 4.025, , ,00 Meddelser tryk , , ,00 Nyt layout af Bulletin ,00 Abonnement og opdatering 1.545, , ,00 Ny hjemmeside ,00 Medlemsarrangementer 666, , ,00 Arbejdsgrupper 754, , ,00 Generalforsamling 936, , ,00 ODM-undersøgelse ,00 Udgifter til fest 200, ,00 Festgebyrer - returneret 3.850, ,00 Bestyrelsesmøder inkl. rejser , , ,00 Repræsentation 1.600,50 500, ,00 Fællesudgifter 0, , ,00 Deltagelse i forbundsråd 1.563, ,00 E.C.C.O.-kontingent 9.984, , ,00 Rejser 5.865, , ,00 6

7 Regnskab 2009 Budget 2009 Budget 2010 Kongres Regnskab % af overskud kongres ,43 Efterfølgende udgifter kongres 4.765,18 Post konference tour ,34 Merchandise ,00 ADMINISTRATION Kontorartikler 4.170, , ,00 Porto 50, , ,00 Gebyrer 638,00 900, ,00 Udgifter i alt: , , ,00 Årets resultat (indtægter-udgifter) , , ,00 STATUS PRIMO 2009 Konto: ,64 Konto: ,30 Debitorer (kontingenter) 1.150,00 Skyldige poster 0,00 I alt ,94 BALANCE Aktiver Konto: ,48 Konto: ,49 Skyldig post (overskud til Forbundsråd) ,43 Debitorer ultimo 2009 Salg af annoncer 3.876,00 Kontingenter ,00 Aktiver i alt ,54 Passiver Egenkapital primo ,94 Over- / underskud ,60 Passiver i alt ,54 NOTITS Layout- og redaktørskifte Bulletin har fået nyt layout og ny redaktør. I den forbindelse vil NKF-dk gerne udtrykke en stor tak til Susan Ritterband for knap 10 års tro tjeneste som ansvarshavende redaktør. Bladet vil fortsat have fokus på information om foreningens arbejde, emnegrupper og arrangementer samt på forholdene for medlemmerne og for faget mere generelt. Men selvom indholdet vil kredse om de samme emner, vil vi samtidig forsøge at gøre bladet endnu mere vedkommende ved at gå lidt tættere på medlemmernes hverdag. Da alt arbejde i NKF-regi sker på frivillig basis, får vi imidlertid brug for jer derude - vi håber, I vil bidrage. Redaktionen 7

8 Fuglsøcentret på Djursland. Foto: Ann Malmgren Orienteringsmøde på Fuglsø 2009 Se min kjole Af Winnie Odder Under forberedelserne til orienteringsmødet på Fuglsø 2009 valgte koordinatorerne at definere to temaer: Synliggørelse og Forskning. Udover de traditionelle indlæg af almen karakter fra vort arbejdsfelt samt informationer om dette og hint, kunne disse to temaer danne afsæt for et mere fokuseret indblik i, hvad der rører sig i vor verden. Det viste sig, at vi blandt kollegerne fik stort gehør for dette, idet mange følte sig kaldede til at bidrage inden for netop disse valgte temaer. Hele Fuglsøprogrammet inklusiv abstracts kan findes på Nu skal man ikke have deltaget i ret mange Fuglsø-møder, før man genkender denne traver: Hvordan fortæller vi alle de andre om alt det fantastiske, vi både gør, finder og tænker! Vi er i grunden ret så gode til at kommunikere indbyrdes, og på Fuglsømødet har der gennem årene været en del tiltag, som rækker udover vore egne direkte fagfæller. Dette er noget vi helt sikkert vil se forstærket i de kommende år. For inden for kulturforvaltningen lyder nye toner. Fra at have været de undertiden let irriterende kolleger, som har så mange meninger og kommer med så mange argumenter for at ændre tidligere praksis inden for samlingsforvaltning, er vi blevet opdaget som den rene publikumsmagnet. Det er tæt på, at vi har x-faktor! Det er med andre ord formidlingsafdelingen, som har opgraderet vores eksistens på museet, hvor det tidligere har været administrationsafdelingens synspunkt at se os som forkælede unger, der kræver og kræver og IH hvor det koster! Fra at have repræsenteret et håndværk og en tavs viden bringes vi og vort fag frem på forreste række i mange museers formidlingstiltag i erkendelse af det faktum, at den menneskelige nærkontakt slår al anden kommunikation. Vi ved godt selv, hvordan nysgerrige flokkes omkring os, så snart vi under arbejdet stikker næsen uden for værkstedet eller lader andre komme inden for i vor verden. Den særlige kundskab, vi besidder om bevaringsspørgsmål, er der endvidere ingen andre end os selv, som kan formidle med større indlevelse og kompetence. Vi må som alle andre specialister blive flinke(re) til at delagtiggøre omverdenen i både glade fund og triste erkendelser for på en ansvarlig måde at indgå i den samfundsmæssige debat og skabe fundament for strategier med både holdbarhed, konsekvens og kulturel mening, der rækker langt ud over vor egen tid. Derfor er det også utroligt glædeligt, at en af vore kolleger, Johanne Velling, netop nu arbejder på en specialeopgave ved Konservatorskolen, som vi på Fuglsø 2009 fik mulighed for at få et første indkig i. Johannes speciale hedder Kompetencer og kommunikation i konserveringsfaget, og hun kommer vidt omkring i disse temaer under sin grundforudsætning, at det er nødvendigt for fagets overlevelse og udvikling, at konservatorer bliver i stand til at anvende kommunikative redskaber i bestræbelsen på at synliggøre og aktualisere konservering. 8

9 I et andet perspektiv på formidling af konserveringsområdet beskriver hun, at faget i forhold til dets etiske retningslinjer er forpligtiget til at dele den kulturbevarende viden med offentligheden med det formål at skabe en bevidsthed om og et samtykke fra offentligheden til at bevare kulturarven. Endvidere beskæftiger hun sig i sine undersøgelser og tankerækker med spørgsmålet om, i hvor høj grad konservatorens faglighed konstrueres af omverdenen. Det handler altså i høj grad både om den rolle, andre tildeler os, om vor egenforståelse og ikke mindst vor selviscenesættelse. Disse toner spillede senere indlæg videre på f.eks. Susan Ritterband, som med sit indlæg om Synlige betragtninger fra en privatpraktiserende konservator anskueliggjorde hele det bagvedliggende PR-arbejde og alle øvrige synlighedsstrategier, som må aktiveres for at både skaffe og fastholde kunder til en vellykket konserveringsvirksomhed. Det er ikke nok at være dygtig og kunne de rigtige ting; ved ingen om det, eller forstår at værdsætte denne særlige kompetence, må man dreje nøglen om. Dette er en situation, som alle i branchen genkender uanset, om man er privat eller ansat på en mere eller mindre statslig institution. I den akademiske verden udtrykker man ofte dette princip på følgende måde: Publish or perish. I vores særlige faglige verden kunne vi måske komplettere med: Get seen or shut down. Vi havde også glæden af at høre fra en af vore kunder om, hvordan det er at være udsat for konservatorer. Sognepræst Bjarne B. Sandal viderebragte sine Erfaringer og oplevelser med restaurering af historisk inventar i Henne Kirke Vi kunne konstatere, at vores faglige iver og kommunikationslyst heldigvis kan møde sine ligemænd. Under den lange konserveringsproces, hvor dele af altertavlen var på værksted, udformede børn fra sognet en alternativ alterudsmykning, som blev hængt op foran det opsatte stillads. Kirkebladet bugnede med spændende billeder før, under og efter de enkelte konserveringsprocesser, og ejerskabet og kundskaben fik i den anledning et nyt skab at rummes i. Vi er mange, som arbejder med og i Danmarks kirker, og nu har vi også en kollega som på ph.d.-niveau bearbejder denne tematik. Karin Vestergaard fortalte om vejen ind og rundt i dette, via sit ph.d.-projekt: Kirkeinventarets farvehistorie en kronologisk og kontekstuel undersøgelse foretaget med Nationalmuseets Antikvarisk- Topografiske Arkiv som indsamlingskilde. At bringe vores fag ind i denne type forskning vil på afgørende vis styrke dets ændrede image, fra en hjælpevidenskab til et eget forskningsfelt, som er værd at kaste forskningspenge efter! Dette og meget andet vil bringe vores fag væk fra de usynlighedsstrategier, som Johanne Velling talte om. Foto: Stock.xchng Vor ikke nedskrevne historie får snart også sine udtolkere, idet Winnie Odder har påbegyndt en digitalisering af alle foredrag fremført på Fuglsø siden 1979 (hvor det for øvrigt ikke var på Fuglsø disse møder blev afholdt men mere om dette senere). Med denne vor nyere historie tilgængeliggjort ligger vejen beredt for mange studier i vort fags intrikate gange og irgange. Mere om dette på et websted nær dig og i dit konservatorblad om ikke alt for længe! Se min kjole, den har alle farver, alt hvad jeg laver, deler jeg med dig. Det er fordi, jeg elsker alle farver, og fordi konservator er mit navn! (Alle mandlige kolleger må her venligst foretage en filkonvertering til Kittel/Forklæde/Overall/eller anden foretrukken arbejdsmundering) n NOTITS NKF-dk støtter nyt projekt Siden 1976 har konservatorer delt viden og erfaringer med hinanden på det, vi i dag kender som Fuglsømødet. På Organisationen Danske Museer (ODM) findes dokumentation for disse møder i en mere eller mindre tilgængelig form. NKF-dk har valgt i samarbejde med ODM at yde økonomisk støtte til et projekt, som har til hensigt at fremfinde, systematisere og digitalisere alle disse informationer. Den primære begrundelse for dette valg er, at et sådant arbejde vil give mulighed for et unikt indblik i den danske konserveringshistorie, som ikke findes på andet sted. Projektet udføres af konservator Winnie Odder og vil være offentligt tilgængeligt i løbet af sommeren

10 Forskningsperspektiver i konserveringsfaget Af Johanne Velling, Stud.scient.cons. Konservator Karin Vestergaard Kristiansen, ph.d.-studerende på Kulturarvens Forskerskole og ansat på Nationalmuseets Bevaringsafdeling, skriver i sit oplæg til Fuglsømødet 2009: Konservatorfaget er relativt ungt og kan have svært ved at oparbejde den forskningsbaserede baggrund, de muligheder og det omdømme, der er forudsætning for at faget kan indgå ligeværdigt med andre kulturhistoriske forskningsområder i kappestriden om forskningsmidler. Formålet med denne artikel er at give et indblik i de udfordringer og perspektiver, som knytter sig til konserveringsfaget set i forskningsmæssigt øjemed. Udgangspunktet I 2010 kan vi fejre tiåret for Konservatorskolen som højere udannelsesinstitution, og Konservatorskolen beskrives i dag som en forskningsbaseret uddannelsesinstitution. Som uddannelsesinstitution under Kulturministeriet (lov nr. 889 af ) skal Konservatorskolen på lige fod med andre universiteter leve op til kravet om banebrydende forskning, der kan danne grundlag for en dynamisk udvikling i virksomhederne og samfundet (jf. Regeringens Globaliseringsstrategi 2006). Konservatoruddannelsen følger i dag generelle tendenser på forskningsområdet, hvor der i høj grad er sat fokus på forskning, som kan indgå i et internationalt forskningsmiljø (jf. Universitetsloven LBK nr. 280 af ). Dette skal afspejle og fremme statens konkurrenceevne i en global sammenhæng (jf. regeringens Globaliseringsstrategi 2006). Et resultat af skolens akademisering muliggjorde i 2004, at skolen kunne indskrive to ph.d.-studerende. Ydermere trådte Konservatorskolens nye stillingsstruktur i kraft fra år 2003, hvilket blandt andet betød, at undervisernes forskningstid overgik fra 25% til 40%. Der vil endvidere efter en overgangsperiode blive stillet krav til undervisernes videnskabelige titler. Og netop for at efterleve de krav, der medfølger Konservatorskolens status som højere uddannelsesinstitution, er der i det sidste årti blevet oprettet nye fag og forskningsfelter. Der er blandt andet blevet rettet større opmærksomhed på, at konserveringsfagets udøvelse forudsætter en tværfaglig genstands- og materialeforståelse. Der ses en sideløbende tendens på institutionerne i kraft af, at de tværfaglige forskningsprojekter på museerne indebærer tværfaglige discipliner på det museologiske felt. Yderligere er Konservatorskolen pålagt at tydeliggøre de forskningsmæssige perspektiver i konserveringsfaget. Dette ses særligt ved, at der i 2009 påbegyndtes en akkrediteringsproces for de kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet (jf. Bologna-deklarationen fra 1999). Undervisernes aktiviteter og skolens forskningsstrategi forventes således at have en betydning for en generel professionalisering og udvikling i konserveringsfaget, og konservatorens reformulerede rolle forventes at skabe nye muligheder på kulturinstitutionerne spørgsmålet er blot hvordan? Organisatoriske og strukturelle barrierer i konserveringsfaget Anerkendte forskningsaktiviteter kræver mange ressourcer og målrettethed af de enkelte institutioner. Derfor kan man i praksis indsnævre de institutioner, som definerer det danske forskningsmiljø på bevaringsområdet, til: Konservatorskolen, Statens Museum for Kunst (SMK) og Nationalmuseet (NM) samt i mindre grad Det Kongelige Bibliotek (KB) (jf. museernes forskningsberetninger). Hertil er det i øvrigt også relevant at tilføje Moesgård Museums Konserverings -og naturvidenskabelige afdeling, Konserveringscentret i Vejle særligt for deres samarbejde med Centre for Textile Research (Københavns Universitet) og Museernes Bevaringscenter i Skive med deres udvikling af plasmareduktionsanlæg for jernkonservering. Konserveringsfagets korte eksistens i forskningsfeltet betyder dog i praksis, at konservatorernes rolle stadig bærer byrden som teknisk disciplin, og kun i sjældne tilfælde har fået oparbejdet samme krav og stillingsstrukturer, som øvrige professioner på ABM-institutionerne. På den nuværende kulturscene får værkstederne ikke penge foræret til forskning, metodeudvikling etc. statslige midler kræver argumentation, synliggørelse af opgaver og en formidling, som rækker ud over konserveringsfaget. Derfor skal et bevaringsværksted, som vil opstarte et forskningsprojekt have større mulighed for at gennemskue adgangen til finansieringen af et forskningsprojekt. En anden problematik er, at det simpelthen kan være vanskeligt for et bevaringscenter at opnå standarden for anerkendt forskning (ifølge den gældende danske lovgivning for forskning på ABMinstitutioner, lov nr. 224 af ) og derved opnå en større rækkevidde både nationalt og internationalt. Dette ville kunne løses ved et større samarbejde mellem bevaringscentre og værksteder og de store ABM-institutioner (som Statens Museum for Kunst eller Nationalmuseet) såvel som Konservatorskolen og andre universiteter. Ved dette kan der skabes en synergi af vidensdeling, empirisk materiale og sparring af faciliteter og apparatur. I 2005 blev der gennemført en international forskningsevaluering af Nationalmuseets forskning fra (Evaluation of the research of the National Museum of Denmark ), som netop bemærker vigtigheden af, at museet påtager sig et nationalt ansvar til at forske i et snævert felt som konservering: The Panel finds that research carried out at the National Museum is vital for Danish research in humanities and conservation science on the whole, since the academic environments in these fields are small and few in Denmark. Hvis konservatorer i højere grad skal kunne være med til at afklare genstandenes fysiske egenskaber og kompleksitet er det desuden også nødvendigt i et bredere perspektiv at ændre synet på bevaring og konservering, således at faget ikke kun anses som et selvstændigt felt eller en bestemt teknisk praksisform. Konservering bør således kunne ses i sammenhæng med hele det museologiske ansvar i form af indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling (jf. Museumsloven LBK nr

11 af ). Dette bringer mig til den problematik, at mange udøvende konservatorer, specielt på bevaringscentrene, ikke direkte er omfattet af Museumsloven, og at det formelt set er museernes ansvar at bevare kulturarven og ikke bevaringscentrenes. De statslige og statsanerkendte museer udgør samlet set det største antal af forskningsudøvende institutioner på Kulturministeriets område. Udover de 13 ABMinstitutioner (jf. bekendtgørelse nr. 586 af ) er der i Danmark også omkring 150 statslige og statsanerkendte museer under Kulturministeriet (såkaldte 15- og 16-museer). Se i øvrigt publikationen Forskningsstrategi for KUMs område, som blev udgivet maj Alle disse museer er omfattet af Museumsloven og beskrives således på Kulturministeriets hjemmeside ( Status over forskningsplanlægningen på arkiver, biblioteker, museer m.v, ): Forskning er en af de fem hovedopgaver på museerne: indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling. Forskningen er basal, da den er forudsætningen for videnskabelig udnyttelse af samlingerne, for en kvalificeret indsamling og for dokumentation af samfundets bestandige forandringer. Forskningen kan føre til en revision af museernes samlingsbegreb og dermed af museernes rolle i samfundet, ligesom den bidrager til den generelle vidensopbygning. Endelig forsker museerne i bevaring, dokumentation og formidling. I Kulturministeriets rapport Udredning om bevaring af kulturarven fra 2003 anbefales det, at en hovedstrategi for bevaringen af den allerede indsamlede kulturarv på arkiv-, biblioteks- og museumsområdet er at prioritere konservering i forbindelse med formidling og forskning. Det er interessant herefter at spørge til, i hvor høj grad de danske konservatorer tager del i at løfte dette forskningsmæssige ansvar, især den forskning, som er med henblik på at opnå viden om bevaring og dokumentation. NM dækker en bred palet af fagspecialer, SMK sætter fokus på moderne materialer, papir og maleri på lærred, og KB forsker i grafisk konservering og digital kulturbevaring. I øvrigt er alle tre institutioner medspillere i udarbejdelsen af præventive standarder for opbevaring og magasinering. De høje mål og krav til forskningen begrænser altså feltets forskningspraksis til kun at henvende sig til få privilegerede, statslige bevaringsenheder. Det kan derfor diskuteres, om det er ønskeligt og muligt, at forskning i bevaring og konservering formaliseres til også at ske i samarbejde med de statsanerkendte 15- og 16-museer på linje med disses andre ansvarsområder. Yderligere kan der også spørge til, i hvor høj grad disse museer er i stand til at leve op til Kulturministeriets forskningsmål. Desuden efterspørger jeg et overblik over, om alle fagspecialerne i tilstrækkelig grad bliver dækket i det danske forskningsmiljø. Bevaringscentrenes tilknyttede museer er primært statsanerkendte museumsinstitutioner. Dette betyder, som før nævnt, at de er forpligtigede til at forske, indsamle, registrere, bevare og formidle (jf. lovbekendtgørelse nr af ). Og trods et muligt administrativt ekstraarbejde for bevaringscentrene kunne man overveje, om Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurderinger af museerne på sigt også burde kaste et blik på landets bevaringscentre. Primært ville kvalitetsvurderingen først skulle formulere, hvad god konserveringspraksis overhovedet er. Først derefter kan der skabes klarhed over, hvem der bærer ansvaret for at forske i de museale samlinger med særligt fokus på f.eks. dokumentation og bevaring. Der eksisterer nemlig ikke i sammenligning med museerne såkaldte statsanerkendte bevaringscentre, og der findes derfor heller ikke en offentlig liste over hvem, der varetager bevaringsarbej-det for museerne. I undersøgelsen skulle der inkluderes de syv bevaringscentre, som modtager statens driftstilskud samt de tre statslige bevaringsenheder (NM, SMK og KB), de to bevaringsenheder, der fungerer både som universitets- og museumsinstitution, og ikke mindst de bevaringscentre, som fungerer som fælleskonserveringer for flere museer, men som er en intern enhed i et enkelt museum. Her kunne der blandt andet skabes fokus på, hvordan museet samarbejder med andre museer, offentlige myndigheder og andre interessenter. Foreløbigt vil jeg konstatere, at der på den ene side findes veldefinerede rammer for forskning på institutioner som Konservatorskolen (LBK nr. 889 af ) og landets 13 statslige museer, biblioteker og arkiver. Hertil skal man dog ikke glemme, at kun tre af disse har interne bevaringsafdelinger med konservatorer ansat i den videnskabelige stillingsstruktur (jf. LBK nr. 586 af og lov nr. 224 af ). På den anden side eksisterer der ikke en egentlig opmærksomhed på og systematisk vidensorganisering (i hvert fald ikke lovgivningsmæssigt) for det, der er virkeligheden for langt de fleste konservatorer på bevaringscentrene. De mangfoldige tilknytningsformer til de danske bevaringscentre har en afgørende betydning for forskningsstrategiernes muligheder for at udfolde sig på konserveringsområdet både internt i organisationerne og overordnet i forvaltningen af kulturarven. I denne forbindelse bemærker jeg i øvrigt ud fra de statslige institutioners organisationsdiagrammer, at ordet samlinger bliver sat i samme enhed som forskning, men at bevaring bliver adskilt fra enheder for både samlinger, formidling og forskning. Konserveringsfaget fremadrettet Det skal være tydeligere for museerne, hvorfor det kan være attraktivt at skabe alliancer med konservatorer. Konserveringsfaget besidder netop attraktive færdigheder som naturvidenskabelig, museologisk og teknisk kunnen. Dvs. at én forskningsstrategi for konserveringsfaget kan rettes på at være mere udsøgende i form af nye samarbejdspartnere (specielt til dem som har forskningspligt). En anden kan være at skabe fokus på fagets interne initiativer og strukturelle organisering på forskningsfeltet. Hermed mener jeg, at det er oplagt, i ønsket om at overlevere den viden, der tilhører vores lille og specialiserede, men meget mangfoldige fag, at der skabes mulighed for at samarbejde på tværs af institutionelle tilhørsforhold evt. med internationale samarbejdspartnere, hvor der kan oprettes forskningsnetværk på tværs af bevaringscentrene. Nye muligheder for samspillet mellem konservering, forskning og formidling bør desuden afsøges ved at koble konservatorer, museumsinspektører og kuratorer og skabe fælles mål for forskning inden for samlingerne. Alt i alt virker det derfor oplagt, at konserveringsfaget selv tilegner sig rollen som generator og koordinator i tværgående forskningsprojekter - ikke kun i konserveringsfaget, men bredt i ABM-sektoren. Næste skridt i at udvikle en kvalificeret forskningsstrategi, er således op til konserveringsfaget selv. Det er desuden også spørgsmålet, om der mangler en overordnet national strategi med hensyn til udnyttelsen af den enorme og højt specialiserede, genstandsbaserede viden, som centrene ligger inde med. Dog må vi samtidig være særligt opmærksomme på at fastholde fagets decentrale organisationsstrukturer og autonomi i ABM-sektoren. Disse perspektiver må diskuteres i fora som NKF, ODMs netværksgrupper og/eller KViC - og ikke mindst i dialog med Kulturarvsstyrelsen. n 11

12 Interview Puccio Speroni Af Elisabetta Bosetti Foto: Puccio Speroni Den 5. marts 2010 kl åbnede en retrospektiv udstilling på Det Italienske Kulturinstitut i Hellerup med værker af vor kollega Puccio Speroni. I denne anledning var Elisabetta Bosetti på besøg hos ham d. 30. januar for at lave et interview, som i hovedtræk gennemgår Puccios lange og spændende virke i konserveringsverdenen mellem Italien og Danmark. Udstillingen kan ses frem til den 23. april Mere info om udstillingen kan ses på instituttets hjemmeside Føler du dig mest som kunstner eller konservator? Ingen tvivl om, at jeg føler mig mest som konservator. Kunstner er et stort ord. At male har altid været en slags hobby for mig, en hobby, hvor jeg har lagt meget af mig selv og min tid. Det er en stor passion for mig, men min produktion er ikke særlig stor og ikke kontinuerlig. Min profession som konservator har vejet og fyldt mere i mit liv. Har du altid malet? Jeg begyndte at male i 60 erne. Mit første maleri, der blandt andre er med i udstillingen, er et portræt af min nevø, som nu er 42. Dengang jeg portrætterede ham var han kun seks år. Dette portræt har for mig en speciel betydning, fordi udstillingen åbner den 5. marts, og jeg har fødselsdag den 11. marts og som fødselsdagsgave har min nevø sendt portrættet til Danmark, så maleriet kan ses på udstillingen. Hvilken teknik bruger du, når du maler? Min teknik er meget simpel. Jeg bruger udelukkende akrylfarver, som ikke indeholder olier eller sundhedsskadelige opløsningsmidler og er nemme at bruge. Efter mange år i konserveringsfaget, har jeg været meget i kontakt med opløsningsmidler, så i min fritid vil jeg være fri for sådan noget. Selvfølgelig kan man ikke lave de samme effekter, som med oliefarver, men jeg kan lide akrylmaling pga. dens brillante farver. Har dit kendskab til maleteknikker inspireret dig i dine malerier? Jeg må sige nej. Som konservator har jeg hovedsageligt beskæftiget mig med traditionelle materialer, og for mig er det med at male en aktivitet, som er meget fjernt fra den traditionelle malerkunst, der forudsætter brugen af for eksempel oliefarver eller ægtempera. Det skyldes igen, at jeg helst vil undgå at arbejde med opløsningsmidler i min fritid. Hvad har din toscanske baggrund betydet for dit professionelle virke? Min toscanske oprindelse har haft mest indflydelse på min uddannelse. Med det mener jeg, at jeg har været inspireret af den toscanske kunst siden jeg var barn, men jeg kan ikke sige, at netop min 12

13 toscanske baggrund har haft en speciel betydning for min profession som konservator, for jeg er faktisk blevet det ved et tilfælde. Min uddannelse er fra Kunstakademiet inden for scenografi (teatermaler). Det var et møde med en tidligere skolekammerat, der arbejdede som praktikant på Palazzo Uffizi i Firenze, som fik mig til at starte dette erhverv. Jeg var nyuddannet fra akademiet og var arbejdsløs. Det var ikke nemt at få et arbejde i de år, så jeg startede som praktikant på Uffizis konserveringsværksted. Dengang, som praktikant, fik man ikke lov til at røre ved malerierne, så de første to år var mine opgaver slibning af skalpelblade og rivning af pigmenter... Jeg måtte vente et par år, før jeg fik lov til at røre ved et maleri! På det tidspunkt, eksisterede Konservatorskolen ikke, og derfor var praktik på bottega (værksted, red.) den eneste måde at nærme sig konserveringsfaget på. På bottega en fungerede det næsten lige som i enevælden (sagt med et smil): det var Professoren eller Mesteren, der udførte arbejdet, og vi praktikanter skulle nøjes med at kigge ham over skulderen. Hvilket projekt husker du som det mest spændende eller udfordrende? Der er mange. Rigtig mange! Men jeg kan nævne ét, som jeg betragter som det mest udfordrende og måske mest spændende af alle. Det er restaureringen af Hendrick Kroks maleri i riddersalen på Selsø Slot, som jeg udførte sammen med kollegerne, da jeg var ansat på Nationalmuseet. Det drejer sig om et stort maleri, ca. 6x2 meter, der aldrig havde forladt sin originale placering siden det blev malet af Krok på stedet. Det var naturligt for mig at foreslå en konservering in situ. Jeg har altid haft den overbevisning, at det at udsætte et maleri for afmontering, rulning og udrulning i flere omgange, transport og klimaskift er en form for voldsindgreb, som bør undgås. Derfor rykkede vi konserveringsværkstedet ind på slottet. Det var i denne forbindelse, at jeg designede et transportabelt lavtryksbord. Maleriets tilstand var forbløffende god, men et hestehoved fra maleriets hovedmotiv var blevet skåret ud og stjålet før 2. verdens krig. En lap og en grovere rekonstruktion af det forsvundne hoved havde siddet på maleriet i mange år, så takket være en finansiering, blev det muligt at udføre en mere anstændig restaurering. Jeg så maleriet for et par år siden, og det var en tilfredsstillelse at konstatere, at maleriet stadigvæk er i fantastisk stand! I 2002 fik du en medalje ved den ICOM-CC kongressen i Rio de Janeiro. Vil du fortælle os lidt om det? Ja, selvfølgelig. Jeg har været medlem af ICOMs Commitee for Conservation Directory Board i ialt seks år, og det har været nogle vigtige og spændende år for mig. Jeg er meget beæret over denne medaljeoverrækkelse, fordi det er en anerkendelse af min karriere som konservator, og fordi Steen Bjarnhof og jeg er de eneste i Nordeuropa, der har modtaget den - i alt er der blevet overrakt 27. Foto: Puccio Speroni Kan du fortælle lidt om tendenserne inden for konservering såvel ved begyndelsen af din karriere som de aktuelle? Jeg kommer fra Italien, og i de år jeg flyttede til Danmark, var Italien stadigvæk stærkt bundet til en konserveringstradition, der havde rødder i det 18. århundrede og var meget konservativ. Da Steen Bjarnhof inviterede mig til at arbejde i en 6-måneders periode på Statens Museum for Kunst i 1977, åbnede der sig en helt ny verden for mig. I Danmark havde man allerede startet udviklingen af lavtryksbordet, og konserveringsmiljøet var i det hele taget mere livligt og åbent end i Italien. I dag ser jeg en tendens, der peger mere og mere i retning af den minimale intervention og er mere aktiv i den præventive del af konserveringen. Denne tendens har jeg det helt godt med! Jeg vil takke dig her til sidst for at have fået lov til at stille dig disse spørgsmål. Jeg ønsker dig stor succes med din udstilling. n FAKTA Navn: Puccio Speroni Alder:71 år Uddannelse: Kunstgymnasium samt Kunstakademiet i Firenze, scenografilinjen (teatermaler) Ansættelser: Konserveringsværkstedet på Uffizi Museum i Firenze 1968 Leder af Limonaia di Bodoli, Firenze Forskellige konserveringsværksteder ved Fortezza da Basso, Firenze 1975 Statslig anerkendelse som konservator 1977 Statens Museum for Kunst Nationalmuseets Bevaringssektion Hjemmeside: 13

14 NKF-dk arrangement NKF-dk besøgte Davids Samling Af Anne-Marie Bernsted Audioguide på Davids Samling. Foto: Pernille Klemp D. 21. januar bød konservator Anne- Marie Bernsted de i alt 17 fremmødte medlemmer velkommen i Davids Samlings smukt indrettede foyer og gav en introduktion til det udvidede museum. Renoveringen af museet var muliggjort, idet Davids Samling havde opkøbt naboejendommen nr. 32. Efter syv års planlægnings- og renoveringsperiode og med en lukning på tre år genåbnede Davids Samling d. 15. maj Anne-Marie fortalte, at det havde været en langvarig og kompliceret proces at gennemføre renoveringen, udvidelsen og genetablering af et museum i de to ældre og fredede ejendomme i Kronprinsessegade nr. 30 og nr. 32. Vi vandrede op i museet og så os om i de smukke omgivelser og nød at afprøve den nye formidling i form af nyinstallerede computerskærme, hvor man kunne klikke sig ind på alverdens viden. Undervejs berettede Anne-Marie om museets ombygning og samlinger, og der kunne stilles spørgsmål mellem alle de skønne sanseindtryk. For at undgå at museets kunstværker skulle forlade adressen under ombygningen, og for at holde museet åbent for publikum så længe som muligt, besluttedes det at gennemføre ombygningen over tre etaper. Under første etape blev der indrettet klimatiserede magasinrum, hvor kældre blev udgravet for at kunne rumme et omfattende klimaanlæg. I gårdene blev der tillige nedgravet en ny transformatorcentral og et stort sikkerhedsmagasin. Anden etape koncentrerede sig om museet i den nyindkøbte ejendom nr. 32. Her indrettedes to etager til den islamiske samling og en etage til den nyere danske samling samt gennembrydninger, der skulle forbinde huset i nr. 30 med nr. 32. Vagtcentral og IT-central oprettedes desuden. Etape tre indledtes i maj 2006 med museets lukning for publikum. Alle museumsgenstande blev nedpakket med stor omhu og overflyttet til de nye magasiner. Nu koncentreredes arbejdet om nr. 30 den gamle Davids Samling. En elevator blev installeret. De to nederste, europæiske etager blev istandsat og de to øverste islamiske etager blev totalt nyindrettet med nye montrer mv. Fordi begge huse er fredede, blev nyindretningen udført således, at indgrebene i den oprindelige bygningsmasse blev mindst mulig. Oppe under tagene ligger, ligesom i kældrene, alle de omfattende installationer, som sikrer museets stabile klima. Efterhånden som de enkelte etager blev færdige fra håndværkernes side, blev kunstværkerne atter flyttet tilbage i museet. Sideløbende med dette arbejde blev der foretaget EDB-registrering/revision af alle museets genstande, og den tekstmæssige side af formidlingen blev nyskrevet. Stifteren af Davids Samling var højesteretssagfører C.L. David ( ). David holdt af konbinationen af samling og hjem og ønskede, at denne også skulle opretholdes i fremtiden. Det havde været Davids tanke i adskillige år inden sin død at overdrage sine samlinger af kunst og kunsthåndværk samt ejendommen i nr. 30 og sin formue til den selvejende institution Davids Fond og Samling. Den selvejende institution blev til virkelighed i 1945 efter 2. verdenskrig. I 1948 åbnedes samlingen for offentligheden i nogle få timer om ugen på 3. og 4. etage. David boede dengang på 2. etage og havde sagførerkontor på 1. etage. Efter Davids død i 1960 udvidedes åbningstiden i takt med, at resten af Kronprinsessegade nr. 30 blev inddraget til brug for museet. Udover at sørge for midler til drift af museet, havde David også sørget for midler til at bygge samlingen op, og Davids Samling huser i dag rent fysisk fire enheder: Tre permanente samlinger og en særudstilling. De tre permanente samlinger består af Ældre europæisk Samling, Nyere danske Samling og Islamisk Samling. NKF-dk takker for en smuk og informativ oplevelse. n 14

15 Frederik 8.s Palæ Arrangement for medlemmer af NKF-dk Særomvisning i det nyistandsatte Frederik 8.s Palæ, Amalienborg Tirsdag d. 20 april kl NKF-dk har fået mulighed for at invitere sine medlemmer til omvisning i de smukke, nyistandsatte gemakker i Frederik 8.s Palæ. Konservator Maj Rygaard vil fortælle om palæets historie samt rummenes brug, og konservator Lin Rosa Spaabæk vil fortælle om sit arbejde med konserveringen på stedet. Vi mødes foran indgangen til palæet. Det er vigtigt at komme til tiden, da evt. forsinkede deltagere ikke vil blive lukket ind. Arrangementet er gratis og tilmelding skal ske til Katja Storkholm på tlf eller Max. 25 pladser! E.C.C.O. Sofia t/r E.C.C.O. Generalforsamling 2009 Af Helle Strehle, NKF-dk s delegat i E.C.C.O. Generalforsamlinger rummer jo i sagens natur en stor mængde faste punkter og formaliteter, der skal gennemføres, for at foreningen kan fungere hele året. E.C.C.O. s generalforsamling er ingen undtagelse. Den kører efter en stram koreografi uafhængig af fysiske omstændigheder og af hvilke personer, der deltager. Indholdsmæssigt er det virkelig vigtige hyppigst sager, der arbejdes langsigtet med. Det er emner, som har været diskuteret tidligere, som er stemt ind i den formelle Strategiplan, og som bestyrelsen har haft mandat til at gå videre med i årets løb. På generalforsamlingen opdaterer man hinanden angående status, fremskridt og næste skridt. I 2009 ville man gerne anerkende, at det bulgarske konservatorforbund netop er blevet indlemmet i familien. Så i stedet for at tjekke ind i Europas mødeby nr. 1, Bruxelles, mødtes man i Bulgariens skrammede hovedstad Sofia. Væk var Bruxelles strømlinede infrastruktur, posh butiksarkader, sikkerhedsforanstaltninger, tolkefaciliteter og forståelige skiltning. I stedet landede man i en blanding af menneskevenlige gadestrøg med vejtræer og baggårds-nyttehaver, forblæste vejgennembrydninger og betonkolosser fra østblokdagene, gadehandlende og overdækkede markeder, ortodokse kirker, osmanniske bygninger, kyrillisk skiltning, sporvogne og udslidte taxaer. Man mødtes - ikke helt tilfældigt - på de bulgarske konservatorers stolthed: Krystalpaladset, et smukt og nyistandsat art nouveau hotel i den store centraleuropæiske stil. Stedet besad stor charme men ingen moderne mødefaciliteter. Mødet blev gennemført på en blanding af stor gæstfrihed og gensidig velvilje samt på gebrokkent engelsk og en tolkning med stærkt lokalt præg. Dette års møde var udvidet til ikke blot at omfatte hvert medlemslands E.C.C.O.- Ñ 15

16 delegat, men også formændene for de nationale konservatorforbund, en repræsentant for ENCoRE og - som noget nyt - repræsentanter for alle konservatorforbund i Europa. Tanken er at etablere samarbejdsrelationer også med de lande, der endnu ikke er (ordinære) medlemmer i E.C.C.O. Håbet er, at flere på et tidspunkt kan blive medlemmer til gensidig benefice for alle. Således præsenterede fagfæller fra Azerbaijan, Bosnien-Herzegovina, Kroatien, Estland, Grækenland, Tjekkiet, Ungarn, Letland, Polen, Rumænien og Serbien deres vilkår, organisering, uddannelsesforhold og lovgrundlag m.m. for plenum. Hensigten med mødet blev yderligere styrket og nogle af forbundene er ikke langt fra at kunne søge om medlemskab: Det ungarske forbund havde søgt - og fik - ordinært medlemskab, mens det tjekkiske konservatorforbund foreløbig blev optaget som associeret medlem. Resten vil blive inviteret til samarbejde og hvert andet år indbudt til at deltage i det udvidede møde med formænd og delegater. For E.C.C.O. var det en udmærket lejlighed til at forklare ræsonnementet bag vort arbejdsprogram, bestemmelser (Guidelines) og terminologi. At være en repræsentativ organisation er vigtigt på to planer. Dels skal de enkelte landes forbund repræsentere den professionelle konserverings-restaureringsaktivitet i det pågældende land, og dels skal flest muligt af landene i Europa være organiseret i E.C.C.O. Og med Europa forstås ikke bare EU men hele den store kreds af Europarådslande. Dette udvidede virkefelt er muliggjort af den historiske udvikling og drives af noget så gammeldags som solidaritet med åndsfæller, men også af behovet for et klart mandat i vort arbejde med at få Rekommandationen vedtaget i Europarådet. Som det vil være læsere af dette blad bekendt, har E.C.C.O. modtaget en opfordring fra Europarådets komité for kulturarv om at lave rekommandationer til konservering-restaurering af kulturarv til Europarådet. Europarådet har tidligere vedtaget adskillige konventioner om kulturarv, men ingen med særligt henblik på konservering-restaurering af denne. En konventionstekst, der vedtages i Europarådet, fungerer som en opfordring til medlemslandenes regeringer om at tilpasse deres lovgivning, og vil derfor være et nyttigt redskab for os. Rekommandationernes formål er at gøre konserverings-restaureringsfaget synligt og uomgængeligt i den politiske sfære. Teksten består af to dele: et charter og et sæt rekommandationer. Charteret definerer de tekniske termer og er i overensstemmelse med alle vore tidligere vedtagne dokumenter f.eks. E.C.C.O. s Code of Ethics og Guidelines samt APEL-publikationen. Rekommandationerne bygger videre på alle tidligere vedtagne europarådskonventioner, men her med specielt henblik på konservering-restaurering. Et tekstudkast blev grundigt gennemarbejdet og vedtaget på forrige generalforsamling. På denne generalforsamling blev teksten vedtaget som et officielt E.C.C.O.-dokument. Alle observatør-organisationerne kunne i øvrigt fuldt tilslutte sig rekommandationsteksten. Efterfølgende har formanden for Europarådskomiteen godkendt teksten og fremlagt den på et komitémøde. Som I ser: Det er tunge sager, og der arbejdes med det lange, seje træk. Der er med et spørgeskema skabt et overblik over forholdene i E.C.C.O. s medlemsorganisationer (de nationale konservatorforbund). Her kan nævnes nogle: Graden af repræsentativitet vurderes generelt høj. Vedrørende medlemsskabsregler (for ordinære medlemmer) synes en 3-årig bachelor suppleret med et års relevant erhvervserfaring at være mindste adgangskrav. Kun seks organisationer har udelukkende kandidater blandt sine ordinære medlemmer. En del har justeret egne regelsæt for at tilpasse sig E.C.C.O. s Guidelines. (Flere detaljer er at finde på E.C.C.O. s hjemmeside: I EU har man overordnet besluttet at implementere et rammeværk for professionelle kvalifikationer (EQF). Formålet er at øge sammenlignelighed og mobilitet landene imellem samtidig med, at man har mulighed for at stille krav om bestemte standarder. Redskabet hertil er anerkendelse af hinandens kvalifikationer i kraft af indplacering på en fælles skala. For at være forberedt på dette har en arbejdsgruppe under E.C.C.O. i samarbejde med konservatorskolernes organisation ENCoRE haft mandat til at definere og formulere hvilke faglige kvalifikationer - forstået som summen af viden, færdigheder og kompetencer - der karakteriserer konservatorer-restauratorer på kandidatniveau. Generalforsamlingen gennemgik og tiltrådte arbejdsgruppens arbejde (man gjorde værket til et officielt dokument) og forlængede mandatet til også at formulere kvalifikationerne på bachelorog ph.d-niveau. Udover dette er E.C.C.O. involveret i standardiseringsarbejdet inden for EU (CEN) samt i en lang række andre samarbejdsrelationer med internationale organisationer på bevaringsområdet. Deltagelse i generalforsamlingen blev også i år muliggjort af støtte fra Kulturarvsstyrelsen og af tjenestefrihed fra jeres udsendtes arbejdsplads, Moesgård Museum. n NOTITS Ny emnegruppe i NKF-dk: Digital røntgen På et røntgen-demo-møde afholdt i efteråret 2009 på Bevaringscenter Næstved blev det besluttet at etablere en ERFA-røntgen-gruppe under NKF-dk. Demo-mødet var det andet i rækken. Det første møde blev holdt på FORCEinstituttet og rummede deltagere fra de nordiske lande. Deltagerne har indtil nu været både konservatorer og fotografer og kommer fra alle hjørner af bevaringsbranchen. Gruppen er åben for alle og skal fungere, så længe vi har behov og så længe det giver mening at mødes. Opslag, følger i Bulletin og / eller på NKF s mailingliste. Mvh. Karen Urth, Jannie Amsgaard Ebsen og Helle Strehle 16

17 Referat af møde i emnegruppen Arkæologi Af Jannie Amsgaard Knudsen Dato: 23. oktober 2009 Sted: Center for Bevaring af Kulturarven, Vejle Tema: Arkæologiske tekstiler Deltagere: Lise, Anne-Katrine, Louis (Center for Bevaring af Kulturarven), Marianne (Bevaringscenter Nordjylland), Gerd (Konserveringscenter, Vest), Anne Marie (Konserveringscentret i Gram), Margit (Randers Museum), Dorte og Jannie (Odense Bys Museer) sidstnævnte var referent. Dette års møde i NKF-dk s arkæologiemnegruppe blev afholdt på Center for Bevaring af Kulturarven i Vejle, fredag den 23. oktober Vi mødtes kl. 10, hvor vi blev taget godt i mod af Lise, Louis og Anne- Katrine med lækkert hjemmebagt brød og kaffe. Efter en kort velkomst og orientering om dagens program, blev vi introduceret til et meget spændende tekstilfund; et præparat med en hel unik og meget velbevaret kvindedragt (uldpeblos) og en kunstfærdig frisure af fletninger fra tidlig, ældre romersk jernalder. Præparatet blev optaget tilbage i 1993 fra lokaliteten Ny Gellerupvej ved Hammerum under Herning Museum og har herefter levet en lidt omtumlet tilværelse. Præparatet er nu endt i kyndige hænder i Vejle som et ENB-projekt, hvor forskning og grundig dokumentation har højeste prioritet. Der er nemlig tale om et yderst betydningsfuldt tekstilfund, der kan give nye oplysninger om jernalderens klædedragter. Lise og Anne-Katrine fortalte om det spændende arbejde med præparatet. Dragten er nænsomt blevet frempræpareret ved at prikke på sandkornene og siden støvsuge dem op med en speciel tilpasset støvsuger med lav sugekapacitet. Under arbejdet er der lavet en meget grundig dokumentation og beskrivelse vha. indtegning på fotos i Photoshop. Dragten har i jernalderen været flot og farvestrålende, da der er fundet spor af røde, blå og hvide farvestoffer under mikroskopet. Det ser desuden ud til, at tekstilernes farvestoffer er meget afgørende for tekstilets bevaringstilstand. Det har vist sig, at dragten systematisk mangler islættråde, hvilket sandsynligvis afspejler, at netop disse fibre har haft en anden indfarvning. Den store udfordring er nu, at dragten skal vendes om for at muliggøre analyser og dokumentation af dragtens bagside, men da fibrene er sprøde og porøse er en traditionel vending og udgravning fra bagsiden ikke er mulig. Der arbejdes på at finde en løsning og flere idéer er i spil. Herefter fortalte Lise om sit spændende og store arbejde med analyser af arkæologiske tekstilrester på genstande. Materialet omfatter brikvævede tekstilrester fra romersk jernalder, tekstiler fra 80 danske grave samt tekstilmateriale fra udlandet. Lise nævnte, at selv bitte, bitte små tekstilfragmenter kan give meget værdifulde oplysninger om for eksempel væveteknik, væveretning, indfarvning og væveopsætning. Arbejdet har desuden givet indblik i mange forskellige metoder til håndtering, opbevaring og konservering af arkæologiske tekstiler, bl.a. montering på pap, glødning, voksbehandling, taninbehandling, metallak, to lag glas, to lag glas og syrefrit pap (m/u afstand), indsyning i metalnet, netmontering (brunt stof/net). Umiddelbart er det bedst at vælge en monteringsform, hvor monteringen efterfølgende kan åbnes ved behov, så der kan ses direkte på materialet ved fremtidige tekstilanalyser uden forstyrrende refleksioner. Herefter var der frokostbord sponseret af NKF-dk og efterfølgende andre indslag om arkæologisk tekstil. Bl.a. viste Marianne et stykke kalfatring og vi så røntgenbilleder af et tekstilpræparat med sølvtråd. Bogen First Aid for the excavation of archaeological textiles - red. Carole Gillis & Marie- Louise B. Nosch, Oxbow books ISBN: blev desuden anbefalet i løbet af emnedagen, og vi så desuden et filmklip om Dreidimensionale Computertomographie, Röntgen und Freilegung frühmittelalterlicher Grabfunde på www. denkmalpflege-bw.de/denkmale/projekte/ archaeologische-denkmalpflege/dreidimensionale-computertomographie-roentgenund-freilegung-fruehmittelalterlicher-grabfunde.html Tak for en spændende dag i Vejle! n Uldpeblos fra tidlig, ældre romersk jernalder 17

18 NKF-dk Emnegrupper ARKÆOLOGI Jannie Amsgaard Ebsen Bevaringsfunktionen Odense Bys Museer Claus Bergs Gade Odense C Tlf.: RAMME Berit Møller Bommen Solrød Strand Tlf.: FOTO Karen Brynjolf Pedersen Bevaringsafdelingen Nationalmuseet, Brede 2800 Lyngby Tlf.: natmus.dk MODERNE MATERIALER OG SAMTIDSKUNST Louise Cone MØBLER Poul Rasmussen Bevaringsfunktionen Odense Bys Museer Claus Bergsgade Odense C Tlf.: * 4601 KLIMA, UDSTILLING OG TRANSPORT Maj Stief Aistrup Hellerupgårdsvej 3 st Hellerup Tlf.: TEKSTILER Maj Ringgaard Bevaringsafdelingen Nationalmuseet Brede, 2800 Lyngby SKULPTUR Eva Bøje Nielsen PAPIR Pia Irene Berntsen Bevaringsfunktionen Odense Bys Museer Overgade Odense MAGASIN Lone Petersen Kulturhistoriske Museum Stemannsgade Randers Tlf.: DIGITAL RØNTGEN Jannie Amsgaard Ebsen Bevaringsfunktionen Odense Bys Museer Claus Bergs Gade Odense C Tlf.: Vi har desværre ikke mulighed for at kompensere økonomisk for folks deltagelse i arbejdet, men der er mulighed for at få refunderet op til 500 kr. pr. år til møderne mod at gruppen afleverer mindst, ét referat til Bulletin om året. NKF-dk Medlemskab Ordinært medlemskab Ordinære medlemmer har stemmeret og kan indvælges i bestyrelsen. For at blive ordinært medlem skal man som minimum have en 3-årig konserveringsfaglig uddannelse suppleret med ét års erhvervsarbejde på et anerkendt værksted. Ansøgningerne behandles hvert år på den ordinære generalforsamling og skal være bestyrelsen i hænde senest tre måneder før generalforsamlingen. Bemærk at ansøgeren selv er ansvarlig for at dokumentere uddannelse og erhvervserfaring, og at man først kan indsende ansøgningen om medlemskab når man mener sig kvalificeret. Kontingentet er pt. 400 kr. Associerede medlemmer Alle, der ønsker det, kan blive associeret medlem af foreningen, men har ikke stemmeret. Kontingentet er pt. 350 kr. Studentermedlemskab er et associeret medlemskab med reduceret kontingent. Studerende med tidligere ordinært medlemskab vender automatisk tilbage til dette efter studenterstatus ophør. Ansøgning om studentermedlemskab samt dettes varighed behandles og besluttes af bestyrelsen. Kontingentet er halvdelen af det ordinære: 200 kr. Pensionister er medlemmer der pga. alder er uden for aktiv tjeneste (bestyrelsen har sat grænsen til 65 år). Ansøgning om overførsel til pensionistkontingent stiles til bestyrelsen. Kontingentet er det halve af ordinært medlemskab: 200 Kr. Æresmedlemmer er kontingentfrie og har status som ordinære medlemmer. Institutioner kan være medlem og har status som associerede medlemmer. Kontingentet er 550 kr. 18

19 Svampeallergi er udbredt blandt polske museumsarbejdere Af Karen Elise Henningsen Svampevækst i museer og arkiver er noget, man umiddelbart forestiller sig kan have betydning for bevaringen af museumsgenstande og i mindre grad for medarbejdernes helbred. Aktiviteter, som indebærer en risiko for kontakt med biologiske agenser, reguleres af EU-direktiv 2000/54EC, hvilket betyder, at eksponeringsgrad, varighed og risici ved eksponering jævnligt skal vurderes - herunder også risikoen for udvikling af arbejdsrelateret allergi. Der er dog ikke forsket meget i risici for helbredseffekter ved eksponering for svampe blandt museumsmedarbejdere, men i 2009 blev resultaterne af en undersøgelse blandt 103 medarbejdere på det polske Nationalmuseum i Warszawa offentliggjort. De ansatte arbejder i lagerrum, laboratorier og som kustoder og konservatorer. De ansatte udfyldte et spørgeskema og fik lavet en priktest med kommercielttilgængelige allergener. Endvidere blev der samlet svampeprøver fra flere udstillingsgenstande med det formål at identificere slægt eller art. Der blev fundet i alt 15 skimmelsvampearter og ni svampeslægter på udstillingsgenstandene. Tre af dem (Aspergillus fumigatus, Alternaria tenuis og Penicillium nutatum) var med i priktesten, og henholdsvis 6%, 8% og 9% af museumsarbejderne var allergiske over for disse svampe. I alt var 30% af museumsmedarbejderne allergiske over for mindst en svamp i priktesten, hvilket er en betydeligt større andel end det, der antages at gælde for den øvrige befolkning. Derudover havde 26% af de ansatte allergi over for mindst en af følgende allergener: Pollen, ukrudtsplanter, mider og fjer. Samlet set havde 48% af museumsarbejderne en reaktion på mindst ét allergen i priktesten. Generelt rapporterede 85% af museumsarbejderne om allergiske symptomer, mens 30% af dem rapporterede om symptomer udløst af arbejde med museumsgenstande. En statistisk analyse viste desuden, at en ansættelseslængde på mere end fem år, allergisk rhinitis (høfeber) og tilstedeværelse af kat i hjemmet i signifikant grad øger risikoen for, at museumsmedarbejdere udvikler allergi over for svampe. n LÆS MERE! Teksten er baseret på et forskningsresumé af Claudia Würtz Jürgensen og Anne Mette Madsen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Læs hele resuméet på dk/resumeer/svampeallergi_udbredt_ blandt_polske_museumsarbejdere. aspx?lang=da Referat af NKF-Forbundsrådsmøde Af Tina Lindgren Dato: 19. november 2009 Sted: Göteborg Närvarande Rannver Hannesson (Island), Kristin Ramsholt (Norge), Natalia Fast-Thjeerdsma (Sverige), Carin Pettersson (Sverige), Michael Hojlund Rasmussen (Danmark) ordförande, Tina Lindgren (Finland) referent. Dagsordningen är godkänd. Michael Hojlund Rasmussen valdes som ordförande. Tina Lindgren valdes som referent. Godkännande av protokollet från FRmötet i Reykjavik Mötet godkände FR-räkenskaperna för året Angående budgeten för året 2010 skall Tina Lindgren diskutera med Tina Kramer, vilka punkter skall komma med i budgeten, vilka punkter inte skall vara med i 2010 budget. Beslut att budgeten skall vara klar i år Tina Lindgren ber om 2010 av Tina Kramer. Mötet beslutade att Tina Lindgren har rätt att ta emot FR-räkenskaperna av Tina Kramer. Sektionsledarna skrev under fullmakt för Tina Lindgren att öppna FRbankkonto i Finland, Anna Klint-Habbes och Riitta Koskivirtas namnteckningar kommer på papperet per post. Norge, Kristin. Norge har nya hemsidor med nätpublicering, öppet forum för medlemmarna. E.C.C.O.-representanten är medlem i styrelsen, god kontakt med E.C.C.O. där ledes. Förfrågan av material som blivit stoppat för utförsel; retningslinjer hur man skall gå tillväga vid utförsel av kulturminnen. Arbete med två pren-förslag; packmetoder och terminologi. Hjälpt Island för resor till FR-mötet. Debatterat titel konservator NKF-N baktitel, i samband med E.C.C.O.-guidelines, diskussionen om bachelor/master-graden, det kan inte vara A- och B-konservatorer, utan siktet är att bli en viktig del av den vetenskapliga miljön. NKF-N önsker att bidra till det att de flesta genomgår masterstudier eller gör en projektbaserad master med anknytning till en institution som utgångspunkt. Sverige, Carin. Temat för höstmötet seminariumet: Hot mot kulturarvet. De hör inte till NKF-S att vanligtvis ordna officiellt möte på hösten, de brukar ha ett mera inofficiellt med ett tema. Av Bothens stiftelsen delades euro som stipendier, fyra till seminarium, sex till enskilda medlemmar. En pressgrupp har utsetts för att lobba för konservatorsprofessionen, hur vi syns Ñ 19

20 på media. Natalia framförde, att när något uppmärksammas i media, då skall det finns en kontaktperson (konservator) som är mediatränad. Realia är nu elektronisk tidning, nu är det lättare att arbeta med, den nås på hemsidan, arbetsplatserna kräver nu så mycket, att folk inte har tid med ideell verksamhet. Ett nummer har kommit ut, men materialinsamlingen är svår att arrangera. Hemsidor-na jobbas på ännu och ambitionerna är höga. Pappersfakturering är säkrare jämfört med elektronisk fakturering av avgifter. Medlemsavgifterna blev obetalda och Sveriges ekonomi var på minus, men det börjar bli bättre nu. Denna usla ekonomi medgav heller inte att NKF-S hade råd vara med att stötta NKF-Island när en Kronerullning startades av NKF-Norge i april Danmark, Michael. Alla tiders industri tog mycket av allas resurser på NKF-dk, väl fungerande kongress, men man hade hoppats på flere deltagare. Kulturarvstyrelsen är de danskarna refererar till i den offentliga förvaltningen. Kulturarvsstyrelsen har stoppat stödet till MOK, för att man önskat att medlen skulle allokeras genom ett museum eller en organisation istället. MOK är inte i fara, från Nationalmuseet gick stöd gick vidare till Maj Stief och tidningen. I en enkät har det kommit fram medlemsgruppens anseende av NKF-dk s styrelse, i den kom fram att styrelsen icke har tillräckligt bra kontakt med medlemmarna och att resurserna borde koncentreras på färre uppgifter. Konsekvensen är att styrelsen vill gå av, och det görs i Danmark sekvensvis börjande från ordförandena. Konservatorskolan genomgår en ackrediteringsprocess, obligatorisk för alla utbildningsinstitutioner under Kulturministeriet. Dessutom har tillsatts en avtagningsnämnd som består av representanter för de museer och andra institutioner som anställer konservatorer. Avtagningsnämnden skall säkra kvaliteten av utbildningen. Besök från Estland. Bulletin utkommer både fysiskt och elektroniskt. Ekonomin är i bra skick Ekonomiskt sett var Alla tiders Industrikongressen en succé. NKF-dk har starka band till museiorganisationen i Danmark, ODM, både politisk och ekonomisk också professionell samverkan. Island, Rannver. Island är litet, pensionärer är många, det har diskuterats att nedlägga hela NKF-IS, men det har inte gjorts. Tvärtemot har tre nya medlemmar anslutit sig till sektionen. Alla Tiders Industri-kongresen, finska och norska sektionerna hjälpte tre medlemmar till Köpenhamn, danska sektionen hjälpte en privat konservator att komma till kongressen. Rannver kom med tanken att ha kongress pre och postprints samlade på NKF s gemensamma hemsida. Michael håller på med att göra en lista av vilka publikationer det finns. Diskussion om egen hemsida för Island, Rannver har en publikation som han skall översätta och publicera den isländska på hemsidan, där är bra bilder och videoclips. Faelles hemsida är gammeldags, tycker Rannver, det kunde göras något åt saken. Finland, Tina. Konservatorerna ligger under Undervisningsministeriet, vi ansöker och får årligen stöd som dock varierar med den ekonomiska situationen och behoven i landet. Vi får inte alltid de vi ansöker. Ekonomin är stabil, den internationella verksamheten och medlemsinfon är dock fullt beroende av UM s stöd. Sektionen har, tillsammans med det fackliga museeförbundet (MAL), genomfört en omfattande medlemsenkät och analys tillsammans med en för dylik analys specialiserad firma. Sektionens aktiva organiserade Analyze This! i år en tre dagar lång vidareutbildningskurs i mars på METROPOLIA, (före detta EVTEK). Finska sektionens styrelse svarade på sex prenstandardiseringsförslag gällande konservering av kulturarv. Tidningen Konservaattoriliiton lehti utkommer aktivt, vi har ny ambitiös redaktion. Vi har haft representanter på E.C.C.O.-och IIC-mötena. NKF-FI hade två skolningsdagar och årsmöte i samband med dem. Vårmötet beslöt hjälpa Island ekonomiskt så att de kan skicka representanter till Alla Tiders Industri och NKF-FR-mötet. Alla sektioner lämnade in årsrapporter som kommer som bilaga till detta protokoll. Diskussion om arbetsläget i samband med Finlands enkät om konservatoryrkets ställning i Finland. Det finns en beskäftighetsrapport på danska konservatorskolan som visar hur många som jobbar inom konserveringen och hur många som har droppat ut. I Sverige är det svårare att få jobb inom konserveringen. Statliga tjänster försvinner och privat företag borde grundas. Det är väldigt behov av konservering, men arbetsuppgifter finns inte, men i tex. Norge finns det inte lediga konservatorer. Diskussion om spridningen av arbetsannonser borde också göras via fällessidan, Norrmännen annonserar i tidningarna i alla länderna, danskarna inte, inte heller svenskarna, inte finnarna. Norge har kongress 2012 ämnet är ännu öppet. Intäkter provas få in via annonser på hemsidorna och medlemsavgifter. Michael Højlund Rasmussen hade förslag om var Kristin kan ansöka pengar för kursen. Finlands kongress är Vidareutbildningskurs, en tradition från 1980-talet med början av Nordiska rådet. Sverige: Carin och Natalia tar upp frågan med reservation, för en kurs Diskussion: Om styrelsemedlemmarna inte kan komma på FR-mötet, kan en representant utnämnas, styrelseledaren ger en nivå. Relevansen och effektiviteten borde kunna också hållas, styrelsemötet har den prioritet som styrelseledaren ger. Men då det inte alltid är särskilt intressant eller inte många viktiga punkter att diskutera på FR-möte, kanske man kan tänka sej att förvalta en representant till mötet. Telefonmöte är en möjlighet, men det kan vara svårt med det språkliga om man inte möts, vi tänker inte på varandra i vardagen. Beslut: Michael checkar upp stadgarna, det är oklart hur det står skrivet i stadgarna. Carin formulerar 4 så att det svarar behovet. Denna ändring skall godkännas på alla sektioners årsmöte för at kunna godkännas av Förbundsrådet. 4 Förbundets styrelse, Förbundsrådet, utgörs av förbundsordföranden samt ledaren av var och den av de nordiska sektionerna. Dessutom kan varje sektion utse ytterligare to mötesdeltagare. Redaktören för förbundets tidskrift har rätt att deltaga i förbundsrådets möten, men saknar rösträtt. Jag har nu ändrat formuleringen och lagt till möjligheten att ordföranden kan representeras av en annan representant från respektive sektions styrelse. Har även tagit mig friheten att skriva om det hela på endast svenska. Den är såsom följer: 4 Förbundets styrelse, Förbundsrådet, utgöres av förbundsordföranden samt ordföranden från de nordiska sektionernas samtliga styrelser. Styrelseordföranden från respektive sektion kan ersättas av annan styrelsemedlem. I tillägg kan varje sektion utse ytterligare två mötesdeltagare. Redaktören för förbundets tidskrift har rätt att deltaga i förbundsrådets möten, men saknar rösträtt. E.C.C.O., kort diskussion om E.C.C.O. s mötespolitik. IIC hade tidigare större betydelse, för att vara med i internationella Ñ 20

25. juni 09 VEDTÆGTER FOR. Organisationen Danske Museer. 1 Navn Organisationens navn er Organisationen DANSKE MUSEER.

25. juni 09 VEDTÆGTER FOR. Organisationen Danske Museer. 1 Navn Organisationens navn er Organisationen DANSKE MUSEER. 25. juni 09 VEDTÆGTER FOR Organisationen Danske Museer 1 Navn Organisationens navn er Organisationen DANSKE MUSEER. 2 Formål Organisationen er en interesseorganisation og et samarbejdsorgan for danske

Læs mere

Fælles museumsmagasiner

Fælles museumsmagasiner Vedtægter for den selvejende institution Fælles museumsmagasiner 1. Navn og hjemsted Den selvejende institutions navn er Fælles museumsmagasiner. Dens hjemsted er Vejle. 2. Institutionens formål Institutionens

Læs mere

NATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN

NATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN NOTAT 12. DECEMBER 2009 HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER Ved hovedmuseer forstås i museumslovens forstand Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet og Statens Naturhistoriske

Læs mere

Vedtægter for foreningen Danske Hospitalsklovne

Vedtægter for foreningen Danske Hospitalsklovne Vedtægter for foreningen Danske Hospitalsklovne 1. Foreningens navn Foreningens navn er Danske Hospitalsklovne. Foreningen anvender navnet Danish Hospital Clowns i internationale sammenhænge. 2. Foreningens

Læs mere

NORDIC MARINE THINK-TANK

NORDIC MARINE THINK-TANK Vedtægter 1 1. Navn, sammensætning og hjemsted 1. Tænketankens navn er Nordic Marine Think-Tank. 2. Tænketanken er et netværk af personer i de nordiske lande med erfaring i hav- og fiskerispørgsmål og

Læs mere

FORENINGSVEDTÆGTER. Under forbehold af endelig godkendelse fra bestyrelsen kan enhver person optages som aktivt/ passivt medlem af idrætsforeningen.

FORENINGSVEDTÆGTER. Under forbehold af endelig godkendelse fra bestyrelsen kan enhver person optages som aktivt/ passivt medlem af idrætsforeningen. FORENINGSVEDTÆGTER 1. Foreningens navn Foreningens navn er Sædding-Guldager Idrætsforening Fodbold. Dens hjemsted er Esbjerg Kommune. Foreningen er medlem af JBU og derigennem DBU samt DIF. Desuden er

Læs mere

Vedtægter for Middelfart Museum

Vedtægter for Middelfart Museum Vedtægter for Middelfart Museum 1. Museets navn og ejerforhold, art og status Middelfart Museum er en selvejende institution og et statsanerkendt kulturhistorisk museum med lokalhistorisk arkiv. 2. Museets

Læs mere

1.2 Foreningen skal have hjemsted i region Hovedstaden, Danmark

1.2 Foreningen skal have hjemsted i region Hovedstaden, Danmark Vedtægter for Foreningen Plastic Change 1. Navn og tilhørsforhold 1.1 Foreningens navn er Foreningen Plastic Change 1.2 Foreningen skal have hjemsted i region Hovedstaden, Danmark 1.3 Bestyrelsen kan til

Læs mere

Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer

Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer Oktober 2015 Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer 1. Indledning Samarbejde, systematisk vidensdeling, koordination og gensidig forpligtelse er centrale elementer

Læs mere

Vedtægt for. Den selvejende institution Holstebro Krisecenter for krise- og voldsramte kvinder og deres medfølgende børn

Vedtægt for. Den selvejende institution Holstebro Krisecenter for krise- og voldsramte kvinder og deres medfølgende børn Vedtægt for Den selvejende institution Holstebro Krisecenter for krise- og voldsramte kvinder og deres medfølgende børn 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Navnet er Holstebro Krisecenter for krise- og voldsramte

Læs mere

Vedtægter for Langelands Museum

Vedtægter for Langelands Museum Vedtægter for Langelands Museum CVR: 29188955 I henhold til: Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014. Bekendtgørelse nr. 461 af 25. april 2013 om museer m.v. Lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske

Læs mere

Det Danske Saunaselskabs Gamle vedtægter

Det Danske Saunaselskabs Gamle vedtægter Grøn overstregning = tilføjelse/ændring. Gul overstregning = kommentar, som ikke skal med i selve vedtægterne. Rød overstregning = bortfalder. 1 NAVN OG HJEMSTED Det Danske Saunaselskabs Gamle vedtægter

Læs mere

Foreningsarbejdet skal give børn, unge og ældre i lokalområdet omkring Munkebjergskolen mulighed for aktivt og kammeratligt samvær i deres fritid.

Foreningsarbejdet skal give børn, unge og ældre i lokalområdet omkring Munkebjergskolen mulighed for aktivt og kammeratligt samvær i deres fritid. 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Munkebjerg Gymnastikforening. Dens hjemsted er Odense Kommune. FORMÅL 2. Foreningens formål er at samle gymnastik- og idrætsinteresserede under velkvalificeret ledelse

Læs mere

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Redigeret af Jørgen Burchardt og Kirsten Rykind-Eriksen Udgivet af Organisationen Danske

Læs mere

Bestyrelsens ændringsforslag til Fredensborg Ny Kunstforenings vedtægter

Bestyrelsens ændringsforslag til Fredensborg Ny Kunstforenings vedtægter Bestyrelsens ændringsforslag til s vedtægter Begrundelse: Foreningens formål. Sidste linie slettes. Foreningen indkøber som udgangspunkt ikke kunst til udlodning. Stk. 3 Er et et nyt tillæg til paragraffen.

Læs mere

Vedtægter for Foreningen Studenterhuset RUC

Vedtægter for Foreningen Studenterhuset RUC Vedtægter for Foreningen Studenterhuset RUC Godkendt af den ordinære generalforsamling torsdag d. 28. november 2013 Artikel 1: Navn og hjemsted 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Foreningen Studenterhuset

Læs mere

MUSLIMERNES FÆLLESRÅD

MUSLIMERNES FÆLLESRÅD Ansøgning om optagelse i Muslimernes Fællesråd For at blive optaget i Muslimernes Fællesråd (MFR), skal den ansøgende forening aflevere ansøgningsskemaet i udfyldt stand sammen med en kopi af foreningens

Læs mere

Vedtægter for Nykøbing Sjælland Lokalhistoriske Forening

Vedtægter for Nykøbing Sjælland Lokalhistoriske Forening Historisk selskab for Nykøbing Sjælland og omegn Lokalhistorisk Forening for Nykøbing Sjælland og omegn 1 Foreningens navn Foreningens navn er: Historisk selskab for Nykøbing Sjælland og omegn 2 Hjemsted

Læs mere

Vedtægter for Partnerskab for Termisk Forgasning

Vedtægter for Partnerskab for Termisk Forgasning 1/6 Vedtægter for Partnerskab for Termisk Forgasning 1 Navn Partnerskabets navn er Partnerskab for Termisk Forgasning. Partnerskabet er stiftet som en forening i 2014 og er hjemmehørende i Danmark. 2 Formål

Læs mere

Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Side 1/5 Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Før selve referatet

Læs mere

Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 58 Offentligt

Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 58 Offentligt Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 58 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf.

Læs mere

Forslag til nye Vedtægter

Forslag til nye Vedtægter Snekkersten Borgerforening Forslag til nye Vedtægter Vedtægter for Snekkersten Borgerforening (SBF) 1. Foreningens navn og hjemsted. Foreningens navn er Snekkersten Borgerforening og den er stiftet den

Læs mere

1. Organisationens navn er Interkulturelt Kvinderåd. 2. Organisationens hjemsted er, Niels Hemmingsens Gade 10, 3., 1153 København K.

1. Organisationens navn er Interkulturelt Kvinderåd. 2. Organisationens hjemsted er, Niels Hemmingsens Gade 10, 3., 1153 København K. Vedtægter for Interkulturelt Kvinderåd 1. Foreningens navn og adresse 1. Organisationens navn er Interkulturelt Kvinderåd. 2. Organisationens hjemsted er, Niels Hemmingsens Gade 10, 3., 1153 København

Læs mere

Vedtægter af 10 marts 2015 DANSK KVALITETSSIKRINGSGRUPPE. D K G Danish Quality Assurance Group

Vedtægter af 10 marts 2015 DANSK KVALITETSSIKRINGSGRUPPE. D K G Danish Quality Assurance Group Vedtægter af 10 marts 2015 DANSK KVALITETSSIKRINGSGRUPPE D K G Danish Quality Assurance Group 1 NAVN Gruppens navn er "DANSK KVALITETSSIKRINGSGRUPPE". Navnet forkortes DKG. Gruppen er stiftet 09. oktober

Læs mere

Vedtægter for Sammen om Lolland- Falster,

Vedtægter for Sammen om Lolland- Falster, Vedtægter for Sammen om Lolland- Falster, 19.12.2016 1 Navn og hjemsted 1.1 Foreningens navn er Sammen om Lolland-Falster. Foreningens hjemsted er Lolland og Guldborgsund Kommuner. 2 Formål 2.1 Foreningen

Læs mere

Jydsk Medicinsk Selskab www.jydskmedicinskselskab.dk

Jydsk Medicinsk Selskab www.jydskmedicinskselskab.dk Jydsk Medicinsk Selskab www.jydskmedicinskselskab.dk Love for Jydsk Medicinsk Selskab Vedtagelse De nedenstående love er vedtaget på en generalforsamling i Jydsk Medicinsk Selskab den 11. marts 2010 og

Læs mere

Vedtægter For KROPPEDAL

Vedtægter For KROPPEDAL Vedtægter For KROPPEDAL Museum for Astronomi Nyere tid Arkæologi 1 Museets navn, ejerforhold, art og status Det statsanerkendte kulturhistoriske museum Kroppedal er en selvejende institution stiftet af

Læs mere

Vedtægterne er udarbejdet i henhold til:

Vedtægterne er udarbejdet i henhold til: Vedtægterne er udarbejdet i henhold til: Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014 af museumsloven Bekendtgørelse nr. 461 af 25. april 2013 om museer mv. Lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske

Læs mere

www.fnyk.dk Generalforsamling i Fredensborg Ny Kunstforening 2014

www.fnyk.dk Generalforsamling i Fredensborg Ny Kunstforening 2014 www.fnyk.dk Generalforsamling i Fredensborg Ny Kunstforening 2014 Læs: Indkaldelse Dagsorden Bestyrelsens forslag til ændringer og justeringer i foreningens Vedtægter og Formål Regnskab 2013 og Budgetforslag

Læs mere

2 Formål 1. At virke for en styrkelse af medlemmernes faglige og kollegiale fællesskab.

2 Formål 1. At virke for en styrkelse af medlemmernes faglige og kollegiale fællesskab. Vedtægter Dato: 15/11-2012 Vedtægter for Børne- og Kulturchefforeningen 1 Navn Foreningens navn er: BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN Stk. 2: Foreningen er tilsluttet Paraplyorganisationen Kommunale Chefforeninger

Læs mere

Vedtægter. for. Sydvestjyske Museer

Vedtægter. for. Sydvestjyske Museer Vedtægter for Sydvestjyske Museer Vedtaget den 25. oktober 2011 1 Indhold Side 1. Navn og ejerforhold, art og status 3 2. Hjemsted, adresse og afdelinger 3 3. Formål og ansvarsområde 3 4. Samarbejde med

Læs mere

Vedtægter for F.C Hjallese

Vedtægter for F.C Hjallese Vedtægter for F.C Hjallese 1 Navn og hjemsted Forenings navn er F.C Hjallese 2003. Foreningen er stiftet den 18-12 2002. Foreningens hjemsted er i Hjallese sogn, Odense kommune. 2 Formål Foreningens formål

Læs mere

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse KRAV OG ANBEFALINGER I det næste gives kort svar på, hvordan Forstadsmuseet opfylder eller har planer om at opfylde Kulturstyrelsens krav og anbefalinger til de statsanerkendte museer. Arbejdsgrundlag,

Læs mere

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening DATO/REFERENCE 28. september 2012 JOURNALNUMMER Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er Roskilde Universitets Alumneforening The Alumni Society

Læs mere

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Læs disse sider og stem Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Gældende bestemmelser vedrørende: Navn, formål og tilhørsforhold Medlemskab Forening Gigtforeningens kommentarer i nedenstående er tilføjet

Læs mere

PATIENTFORENING. Ectodermal Dysplasi. Vedtægter. Bestyrelsen V E D T A G E T P Å G E N E R A L F O R S A M L I N G D. XX XX XXXX

PATIENTFORENING. Ectodermal Dysplasi. Vedtægter. Bestyrelsen V E D T A G E T P Å G E N E R A L F O R S A M L I N G D. XX XX XXXX PATIENTFORENING A Ectodermal Dysplasi Vedtægter Bestyrelsen 2010 V E D T A G E T P Å G E N E R A L F O R S A M L I N G D. XX XX XXXX Indholdsfortegnelse Vedtægter:...3 1 Navn:...3 Hjemsted:...3 Foreningens

Læs mere

Vedtægt for IDA Arbejdsmiljø

Vedtægt for IDA Arbejdsmiljø INGENIØRFORENINGEN I DANMARK 1. Navn og område Vedtægt for IDA Arbejdsmiljø Stk. 1. Stk. 2. Stk. 3. Selskabets navn er IDA Arbejdsmiljø. IDA Arbejdsmiljø er et landsdækkende, fagteknisk selskab oprettet

Læs mere

at styrke medlemmernes faglige stilling og erfaringsudveksling, samt i samfundet som helhed, at markere den kommunale park- og naturforvaltning.

at styrke medlemmernes faglige stilling og erfaringsudveksling, samt i samfundet som helhed, at markere den kommunale park- og naturforvaltning. 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Kommunale Park- og Naturforvaltere (Municipal Park and Nature Managers). Foreningens hjemsted er foreningens sekretariatsadresse, der er placeret hos formanden.

Læs mere

Afrika Kontakts vedtægter. Senest revideret på generalforsamling 6. april 2014.

Afrika Kontakts vedtægter. Senest revideret på generalforsamling 6. april 2014. Afrika Kontakts vedtægter. Senest revideret på generalforsamling 6. april 2014. 1 Navn: Organisationens navn er Afrika Kontakt. Afrika Kontakt er en landsdækkende organisation, med hjemsted i København.

Læs mere

Forslag til vedtægtsændringer for Foreningen Ådalen Retræte

Forslag til vedtægtsændringer for Foreningen Ådalen Retræte Omstående gengives i et skema med tre kolonner foreningens Ådalen Retrætes vedtægter, som de blev vedtaget ved generalforsamlingen den 25. maj 2010. Ved vedtagelsen blev der protokolleret følgende under

Læs mere

Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer 2016

Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer 2016 Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer 016 1 ) Der stemmes samlet om de mærkede ændringer i 3 stk.1 og 3 stk. 5 ) Der stemmes samlet om de mærkede ændringer i 5 stk. 1, 5 stk. og 6 stk. 3 pkt. 6c Gældende

Læs mere

Museum Vestfyn Vedtægter 2016

Museum Vestfyn Vedtægter 2016 Museum Vestfyn Vedtægter 2016 Vedtægter for Museum Vestfyn cvr-nr. 25762355 I henhold til: Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014. Bekendtgørelse nr. 461 af 25. april 2013 om museer m.v. Lov nr. 1531

Læs mere

Vedtægter for Foreningen for Intern Kommunikation

Vedtægter for Foreningen for Intern Kommunikation Vedtægter for Foreningen for Intern Kommunikation 1: Navn og hjemsted Foreningens navn er Foreningen for Intern Kommunikation. Dens hjemsted er formandens adresse. 2: Formål : Foreningen, som er upolitisk,

Læs mere

Vedtægter for foreningen GamMa

Vedtægter for foreningen GamMa Vedtægter for foreningen GamMa 5. udgave 14. december 2013 1. Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Alumneforeningen GamMa, og dens hjemsted er i København. 2. Foreningens formål Foreningens

Læs mere

Vedtægter for Student Association at the Department of Information Studies, University of Aarhus

Vedtægter for Student Association at the Department of Information Studies, University of Aarhus Vedtægter for Student Association at the Department of Information Studies, University of Aarhus Revideret: 3. november 2010 1 Foreningen Foreningen Student Association at the Department of Information

Læs mere

Konserveringscentret i Vejle

Konserveringscentret i Vejle Vedtægter for den selvejende institution Konserveringscentret i Vejle 1. Navn og hjemsted Den selvejende institutions navn er Fonden Konserveringscentret i Vejle. Dens hjemsted er Vejle Kommune. 2. Fondens

Læs mere

CISV Fyn Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling 2014.

CISV Fyn Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling 2014. CISV Fyn Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling 2014. CISV Fyn indkalder til ekstraordinær generalforsamling torsdag d. 13 marts kl. 19.30 Ungdomsklubben ved Tarup skole Tarupgårdsvej 1, 5210

Læs mere

Vedtægt for Borup Kino

Vedtægt for Borup Kino Vedtægt for Borup Kino Side 1 af 11 8. februar 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE: Side: 1 Navn og hjemsted 3 2 Formål 3 3 Medlemskab 4 4 Hæftelse 5 5 Foreningens ledelse 5 6 Bestyrelsen 6 7 Arbejdsgrupper 7 8 Administration

Læs mere

Forslag til vedtægtsændringer for FBL-Hjørring fremsat på generalforsamlingen november 2014.

Forslag til vedtægtsændringer for FBL-Hjørring fremsat på generalforsamlingen november 2014. Forslag til vedtægtsændringer for FBL-Hjørring fremsat på generalforsamlingen november 2014. Forslaget læses i kolonnen til venstre. I kolonnen til højre findes de gældende vedtægter, men ikke hele vejen

Læs mere

Vedtægter for: Slagelse Kulturråd

Vedtægter for: Slagelse Kulturråd Vedtægter for: Slagelse Kulturråd 1. Foreningens navn er: Slagelse Kulturråd Foreningens Hjemsted er Slagelse kommune: Foreningens adresse er formandens. 2. Foreningens formål er: 1. At samle kulturelt

Læs mere

Norsminde Sejlklubs adresse er den til enhver tid siddende formands private adresse.

Norsminde Sejlklubs adresse er den til enhver tid siddende formands private adresse. VEDTÆGTER FOR: Norsminde Sejlklub 1 KLUBBENS NAVN OG HJEMSTED Klubbens navn er Norsminde Sejlklub. Dens hjemsted er Odder kommune. Norsminde Sejlklubs adresse er den til enhver tid siddende formands private

Læs mere

1. Navn, hjemsted, ejerforhold, art og status Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk museum

1. Navn, hjemsted, ejerforhold, art og status Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk museum 1. Navn, hjemsted, ejerforhold, art og status Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk museum Museet er en selvejende institution med hjemsted i Aarhus Kommune Museets

Læs mere

Vedtægter for Ringkøbing Fjord Erhvervsråd

Vedtægter for Ringkøbing Fjord Erhvervsråd Vedtægter for Ringkøbing Fjord Erhvervsråd 1 NAVN OG FORMÅL 1. Foreningens navn er Ringkøbing Fjord Erhvervsråd med hjemsted i Ringkøbing Skjern kommune. 2. Formålet med Ringkøbing Fjord Erhvervsråds arbejde

Læs mere

Med henblik på at opfylde dette formål kan Studenterhuset drive café, læsesal, arrangere foredrag, workshops, udlåne lokaler m.v.

Med henblik på at opfylde dette formål kan Studenterhuset drive café, læsesal, arrangere foredrag, workshops, udlåne lokaler m.v. VEDTÆGTER FOR FORENINGEN AALBORG UNIVERSITETS STUDENTERHUS 1. Navn og hjemmel. Stk. 1: Foreningens navn er Aalborg Universitets Studenterhus, i daglig tale kaldet Studenterhuset. Foreningen er stiftet

Læs mere

1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Sejlklubben Hundige Strand (S.H.S.). Dens hjemsted er Hundige Havn i Greve kommune.

1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Sejlklubben Hundige Strand (S.H.S.). Dens hjemsted er Hundige Havn i Greve kommune. VEDTÆGTER 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Sejlklubben Hundige Strand (S.H.S.). Dens hjemsted er Hundige Havn i Greve kommune. 2 Foreningens formål Foreningens formål er at varetage medlemmernes

Læs mere

Støtteforeningen TUBAs Venner

Støtteforeningen TUBAs Venner UDKAST VEDTÆGTER FOR Støtteforeningen TUBAs Venner 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Støtteforeningen TUBAs Venner, forkortet TUBAs Venner. Den har hjemsted i Silkeborg Kommune. Hovedadressen er hos

Læs mere

Industrimuseet Museet for produktion, levevilkår og finansiel udvikling

Industrimuseet Museet for produktion, levevilkår og finansiel udvikling Vedtægter for Industrimuseet Museet for produktion, levevilkår og finansiel udvikling Indhold Side 1. Navn og ejerforhold, art og status 2 2. Formål og ansvarsområde 2 3. Samarbejde med andre museer og

Læs mere

Vedtægter for Kreds Øst

Vedtægter for Kreds Øst Vedtægter for Kreds Øst 1 Kredsens navn Kredsens navn er Kreds Øst. Den udgør en kreds af Finansforbundet i henhold til denne organisations vedtægter. Kredsens hjemsted er Finansforbundets hjemstedskommune.

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. F O R E N I N G E N K U L T U R N A T T E N i K Ø B E N H A V N

V E D T Æ G T E R. for. F O R E N I N G E N K U L T U R N A T T E N i K Ø B E N H A V N V E D T Æ G T E R for F O R E N I N G E N K U L T U R N A T T E N i K Ø B E N H A V N Formål: 1. (1) Foreningens formål er at tilrettelægge og gennemføre Kulturnatten i København. Hensigten med Kulturnatten

Læs mere

Gigtforeningens vedtægter pr. 25.5.2011

Gigtforeningens vedtægter pr. 25.5.2011 Gigtforeningens vedtægter pr. 25.5.2011 Gigtforeningen er stiftet den 17. november 1936 under navnet Rigsforeningen til Bekæmpelse af de rheumatiske Sygdomme, senere kaldet bl.a. Rigsforeningen til Gigtens

Læs mere

Vedr. Forslag til vedtægtsændringer

Vedr. Forslag til vedtægtsændringer Vedr. Forslag til vedtægtsændringer På den nys overståede generalforsamling, var der ikke mødt de nødvendige 2/3 af medlemmerne frem, så forsamlingen var ikke beslutningsdygtig. Forslaget til vedtægter

Læs mere

2.1 DSA har til formål at varetage danske studerendes interesser før, under og efter

2.1 DSA har til formål at varetage danske studerendes interesser før, under og efter Vedtægter for Danish Students Abroad 1 NAVN OG HJEMSTED 2 FORMÅL 3 VISIONER OG MÅL 4 FORENINGS STRUKTUR 5 MEDLEMMER 6 GENERALFORSAMLINGEN 7 EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING 8 BESTYRELSE 9 TEGNING AF FORENING

Læs mere

Vedtægter for DTU Dancing

Vedtægter for DTU Dancing Vedtægter for DTU Dancing 1.Foreningens navn og hjemsted Klubbens navn er DTU Dancing Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet, 2800 Kongens Lyngby, Lyngby-Taarbæk Kommune. 2. Foreningens formål

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SELSKAB FOR EVIDENSBASERET COACHING

VEDTÆGTER FOR SELSKAB FOR EVIDENSBASERET COACHING VEDTÆGTER FOR SELSKAB FOR EVIDENSBASERET COACHING NAVN OG AFGRÆNSNING 1. Selskabets navn er Selskab for Evidensbaseret Coaching af Dansk Psykolog Forening. Stk. 2. Selskabet er oprettet i medfør af love

Læs mere

VEDTÆGTER. for NATURAMA. Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse.

VEDTÆGTER. for NATURAMA. Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse. UDKAST 10. januar 2007 VEDTÆGTER for NATURAMA Navn og formål 1 Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse. Naturama er videreførelsen af Svendborg Zoologiske

Læs mere

Vedtægter for Elevforeningen ved Musik- & Teaterhøjskolen

Vedtægter for Elevforeningen ved Musik- & Teaterhøjskolen Indhold Vedtægter for Elevforeningen ved Musik- & Teaterhøjskolen 1 Navn og hjemsted 2 Formål 3 Medlemskreds 4 Arrangementer 5 Bestyrelsens sammensætning og konstitution 6 Foreningens daglige drift 7 Bestyrelsesmøder.

Læs mere

Forslag til aktiviteter i KALIF i 2015/16

Forslag til aktiviteter i KALIF i 2015/16 Side 1 af 13 Forslag til aktiviteter i KALIF i 2015/16 Bestyrelsens arbejde tager udgangspunkt i det aktivitetskatalog, der blev vedtaget på den stiftende generalforsamling i 2013. Erfaringer opnået ved

Læs mere

Vedtægter for Hasle Fællesråd. Navn og hjemsted:

Vedtægter for Hasle Fællesråd. Navn og hjemsted: Vedtægter for Hasle Fællesråd Navn og hjemsted: 1 Foreningens navn er Hasle Fællesråd og har hjemsted i Århus Kommune. Hasle Fællesråd ledes til dagligt af en bestyrelse, der er valgt på en generalforsamling.

Læs mere

Referat af generalforsamling 2012 i Dansk Selskab for Ergoterapeutisk Forskning den 16. marts 2012 (kl. 13.30)

Referat af generalforsamling 2012 i Dansk Selskab for Ergoterapeutisk Forskning den 16. marts 2012 (kl. 13.30) Referat af generalforsamling 2012 i Dansk Selskab for Ergoterapeutisk Forskning den 16. marts 2012 (kl. 13.30) Mette Leth, Sonja Vinkler, Eva Ejlersen Wæhrens, Lisa Østergård, Helle Dreier, Kirsten Petersen,

Læs mere

Sidst revideret den 22. februar 2001. Vedtægter for. Lykeion. - tværfaglig begrebsdannelse og terminologi

Sidst revideret den 22. februar 2001. Vedtægter for. Lykeion. - tværfaglig begrebsdannelse og terminologi Sidst revideret den 22. februar 2001 Vedtægter for Lykeion - tværfaglig begrebsdannelse og terminologi 2 1. Navn, hjemsted og stiftelse 1.1 Foreningens navn er: Lykeion tværfaglig begrebsdannelse og terminologi.

Læs mere

Notat om Politimuseets formelle status og om evt. statsanerkendelse af Museet

Notat om Politimuseets formelle status og om evt. statsanerkendelse af Museet Notat om Politimuseets formelle status og om evt. statsanerkendelse af Museet 1. Indledning Politimuseets formelle status er noget uklar. Henhører det under Politihistorisk Selskab, eller må det på baggrund

Læs mere

Vedtægter for SAMRåd ved RUC

Vedtægter for SAMRåd ved RUC Vedtægter for SAMRåd ved RUC Artikel 1: Navn og hjemsted 1 Navn og hjemsted Stk. 1 Foreningens navn er SAMRåd. Foreningen har hjemsted på Roskilde Universitet. Artikel 2: Formål 2 Formål Stk. 1 Foreningen

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING VEDTÆGTER FOR FORENINGEN CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING Vedtaget på den stiftende generalforsamling den 29. november 1999. Senest ændret på den 17. generalforsamling den 25. marts 2015. Navn, hjemsted, stiftelse

Læs mere

VEDTÆGTER. For beboer repræsentationen Vestervang 2A-6B, Roskilde vej 185A-185B og Valby Langgade 258 og 260

VEDTÆGTER. For beboer repræsentationen Vestervang 2A-6B, Roskilde vej 185A-185B og Valby Langgade 258 og 260 VEDTÆGTER For beboer repræsentationen Vestervang 2A-6B, Roskilde vej 185A-185B og Valby Langgade 258 og 260 1 NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Vesterled beboerrepræsentation efterfølgende kaldet Foreningen.

Læs mere

Genstande der savner naturlig tilknytning til museets ansvarsområde, bør ikke indlemmes i samlingerne, men søges henvist til relevant museum.

Genstande der savner naturlig tilknytning til museets ansvarsområde, bør ikke indlemmes i samlingerne, men søges henvist til relevant museum. Vedtægter for Billund Museum 1. Museets navn og ejerforhold, art og status 1.1 Billund Museum ejes og drives af Billund Kommune. Billund Museum er et statsanerkendt kulturhistorisk museum. 2. Formål og

Læs mere

Vedtægter for Selskabet Interkulturel psykologi

Vedtægter for Selskabet Interkulturel psykologi 7. december 2016 Den nuværende styrelse i Selskabet Interkulturel Psykologi ønsker at modernisere selskabets vedtægter, således at de bliver mere tidssvarende, psykologrelevante og praktisk udførlige,

Læs mere

Vedtægter for Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn

Vedtægter for Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Vedtægter for Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn. Haandværkerforeningens hjemsted er København. Formål 2 Haandværkerforeningens

Læs mere

Rhododendronforeningens vedtægter

Rhododendronforeningens vedtægter 1 Navn, hjemsted og stiftelse Foreningens navn er Rhododendronforeningen, Chapter of The American Rhododendron Society (ARS) Foreningen er stiftet den 20. januar 1974 og har hjemsted i Egedal Kommune.

Læs mere

Vedtægter for Billund Kommunes Museer Gældende fra 1. juli 2016

Vedtægter for Billund Kommunes Museer Gældende fra 1. juli 2016 Lovgrundlag: Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014. Bekendtgørelse af museumsloven. Bekendtgørelse af 461 af 25. april 2013 om museer mv. Lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative

Læs mere

VEDTÆGTER. for NATURAMA

VEDTÆGTER. for NATURAMA VEDTÆGTER for NATURAMA Baseret på: Lov nr. 1505 af 14. december 2006, museumsloven med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 1512 af 14. december 2006 om museer Bekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2006

Læs mere

Munkebjerg Gymnastikforening Vedtægter

Munkebjerg Gymnastikforening Vedtægter 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Munkebjerg Gymnastikforening. Dens hjemsted er Odense Kommune. FORMÅL 2. Foreningens formål er at samle gymnastik- og idrætsinteresserede under velkvalificeret ledelse

Læs mere

Ry, 01.10.2013. Kære pårørende

Ry, 01.10.2013. Kære pårørende Ry, 01.10.2013 Kære pårørende Siden 2007 har der eksisteret et pårørenderåd ved Bostederne i Skanderborg. Ved fusionen i 2012 blev flere bo enheder i kommunen samlet under Bostederne i Skanderborg og antallet

Læs mere

SSP Samrådets vedtægter

SSP Samrådets vedtægter Gældende vedtægter SSP Samrådets vedtægter Forslag til ændringer 1. NAVN. Foreningens navn er SSP-Samrådet. Foreningens navn er SSP-Samrådet. 2. FORMÅL. At være kontaktorgan mellem medlemmerne. At holde

Læs mere

VEDTÆGTER FOR IDRÆTSFORENINGEN STJERNEN stiftet den 18. april 1921

VEDTÆGTER FOR IDRÆTSFORENINGEN STJERNEN stiftet den 18. april 1921 1 Foreningens navn er Idrætsforeningen Stjernen. Dens hjemsted er Odense Kommune. 2 Foreningens formål er at samle og give interesserede børn, unge og voksne mulighed for at dyrke idræt samt varetage fælles

Læs mere

Danish Stem Cell Society (DASCS)

Danish Stem Cell Society (DASCS) Danish Stem Cell Society (DASCS) Vedtægter Indholdsfortegnelse 1. Navn, hjemsted og formål 1 2. Foreningens medlemmer 1 3. Bestyrelsen 3 4. Generalforsamlingen 3 5. Regnskab og formue 4 Notice: For a English

Læs mere

Rønde Karateklub. Vedtægter Gældende fra 18. marts 2014

Rønde Karateklub. Vedtægter Gældende fra 18. marts 2014 Rønde Karateklub Vedtægter Gældende fra 18. marts 2014 1 Klubbens navn og hjemsted Klubbens navn er Rønde Karateklub. Klubben er hjemmehørende i Syddjurs Kommune. 2 Klubbens formål Klubben har til formål

Læs mere

Vedtægter for foreningen Solbakkens Fritidsskole

Vedtægter for foreningen Solbakkens Fritidsskole Vedtægter for foreningen Solbakkens Fritidsskole Vedtægter for foreningen Solbakkens Fritidsskole Stiftet September 2013 Side 2 Side 11 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Solbakkens Fritidsskole, foreningen

Læs mere

Etablering af Dansk EvalueringsSelskab. Vedtægter. Dato Navn og hjemsted

Etablering af Dansk EvalueringsSelskab. Vedtægter. Dato Navn og hjemsted Dato 03.09.2015 Etablering af Dansk EvalueringsSelskab Vedtægter 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er Dansk EvalueringsSelskab Foreningens navn forkortes DES. Foreningens internationale navn er Danish

Læs mere

VEDTÆGT FOR SAMMENSLUTNINGEN AF DANSKE AMATØRARKÆOLOGER PR. APRIL 2012 - 1 -

VEDTÆGT FOR SAMMENSLUTNINGEN AF DANSKE AMATØRARKÆOLOGER PR. APRIL 2012 - 1 - VEDTÆGT FOR SAMMENSLUTNINGEN AF DANSKE AMATØRARKÆOLOGER PR. APRIL 2012-1 - PR. APRIL 2012 VEDTÆGT for SAMMENSLUTNINGEN AF DANSKE AMATØRARKÆOLOGER Stiftet 16. juni 1990. 1: Foreningens navn Foreningens

Læs mere

Foreningen arbejder for, at Investor Relations i Danmark er på højeste internationale niveau.

Foreningen arbejder for, at Investor Relations i Danmark er på højeste internationale niveau. VEDTÆGTER 1. Navn Foreningens navn er Dansk Investor Relations Forening. Navnet forkortes DIRF. Foreningens engelske navn er Danish Investor Relations Association. 2. Formål Foreningens formål er at fremme

Læs mere

Vedtægter for trans-danmark.dk, Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Vedtægter for trans-danmark.dk, Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle Web adresse: www.trans-danmark.dk Lørdag den 26. april 2003 I Vedtægter for trans-danmark.dk, Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle Navn

Læs mere

Vedtægter for Brandteknisk Selskab

Vedtægter for Brandteknisk Selskab Vedtægter for Brandteknisk Selskab 1. Navn og område Stk. 1. Selskabets navn er Brandteknisk Selskab. Stk. 2. Brandteknisk Selskab er et fagteknisk selskab oprettet i henhold til Lov og vedtægter for IDA.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE

VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE 1 Foreningen navn er Støtteforeningen for Kellers Minde. Foreningens hjemsted er H.O.Wildenskovsvej 10,7080 Børkop. 2 Foreningens formål er.: 1. at udbrede

Læs mere

REFERAT AF GENERALFORSAMLING D. 28. FEBRUAR 2012

REFERAT AF GENERALFORSAMLING D. 28. FEBRUAR 2012 REFERAT AF GENERALFORSAMLING D. 28. FEBRUAR 2012 Fremmødte Nr. 1-1 fremmødt - repr. 2 stemmer Nr. 2-1 fremmødt - repr. 2 stemmer Nr. 6-2 brevstemmer Nr. 8 2 brevstemmer Nr. 9-1 fremmødt - repr. 2 stemmer

Læs mere

Vedtægter for Østsjællands Museum

Vedtægter for Østsjællands Museum Vedtægter for Østsjællands Museum Baseret på Kulturarvsstyrelsens standardvedtægter for museer der er godkendt som tilskudsberettigede i henhold til museumsloven baseret på: Lov nr. 473 af 7. juni 2001,

Læs mere

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE.

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. Deltagere: Jesper Poulsen (niu) Torben Søholt Pedersen (niu) Anne Zachariassen

Læs mere

Vedtægter for Pårørende til personer med Spiseforstyrrelse

Vedtægter for Pårørende til personer med Spiseforstyrrelse Vedtægter for Pårørende til personer med Spiseforstyrrelse Foreningens målgruppe er pårørende til personer med spiseforstyrrelse og selvskadende adfærd Vedtægterne er vedtaget på generalforsamling d. 5.4.

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT

V E D T Æ G T E R. for. Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT J.nr. 17013 Endelig udgave 01.11.2013 AC/ah V E D T Æ G T E R for Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT (F.M.B.A) (CVR.NR. 20905115) Foreningens navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Nordisk

Læs mere

Vedtægter for Foreningen Café Exit

Vedtægter for Foreningen Café Exit Vedtægter for Foreningen Café Exit Indledning Foreningen Café Exit blev oprettet i 2007 på initiativ af fængselspræster i Vestre Fængsel, repræsentanter fra Fangekoret i Vridsløselille Statsfængsel og

Læs mere

1.1 Foreningens navn er KulturERhverv herunder med forkortelsen KERV.

1.1 Foreningens navn er KulturERhverv herunder med forkortelsen KERV. Lett Advokatfirma Peter Rønnow Advokat J.nr. 281503-LBB (som vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling den 22. april 2012) VEDTÆGTER For KulturERhverv 1. Foreningens navn 1.1 Foreningens navn er

Læs mere