BULLETIN INDKALDELSE. Til generalforsamling PALACE HOTEL FORSKNINGSPERSPEKTIVER PUCCIO SPERONI. NKF- dk arrangement. Analyse.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BULLETIN INDKALDELSE. Til generalforsamling PALACE HOTEL FORSKNINGSPERSPEKTIVER PUCCIO SPERONI. NKF- dk arrangement. Analyse."

Transkript

1 # 82 /2010 NORDISK KONSERVATOR FORBUND DANMARK PALACE HOTEL NKF- dk arrangement FORSKNINGSPERSPEKTIVER Analyse PUCCIO SPERONI Interview INDKALDELSE Til generalforsamling

2 Indholdsfortegnelse Leder... 3 Indkaldelse til generalforsamling og arrangement... 4 NKF-dk-regnskab Se min kjole... 8 Forskningsperspektiver i konserveringsfaget Interview med Puccio Speroni Sofia t/r: E.C.C.O. Generalforsamling Referat af møde i emnegruppen Arkæologi NKF-dk s emnegrupper Svampeallergi er udbredt blandt polske museumsarbejdere Referat af NKF-Forbundsrådsmøde Abstracts fra Konservatorskolen NKF-dk besøgte Davids Samling NKF-dk bestyrelse Michael Højlund Rasmussen Formand Konserveringscenter Vest Vestergade 5-7, 6870 Ølgod Tlf Susan Ritterband Næstformand Gungevej 13, 2650 Hvidovre Tlf Karen Borchersen Kasserer Konservatorskolen Esplanaden 34, 1263 Kbh. K Tlf Information Bulletin udkommer 2 gange om året. Næste deadline er 1. september Medlemmer af NKF-dk får bladet tilsendt. Forsidefoto: Restaurering af Nat - mosaikken på Palace hotel i København. Nationalmuseet Ansvarshavende redaktør: Karen Elise Henningsen Elmegade 14 4th, 2200 Kbh. N Tlf Oplag: ISSN nr Tryk: Garn Grafisk Produktion ApS Katja Storkholm Plinius Arrangementansvarlig Engelstedsgade 32, 2100 Kbh. Ø Tlf Maj Rygaard Bestyrelsesmedlem Toftebakkevej 15A, 2500 Valby Tlf Korrektur: Signe Granau Hedegaard Annoncer: Katja Storkholm Plinius Husk at fortælle, at du har set annoncen i Bulletin, når du handler hos vores annoncører! Indlæg til Bulletin sendes uformateret på CD eller via til den ansvarshavende redaktør. Suppleanter: Elisabetta Bosetti Karen Elise Henningsen Repræsentant i E.C.C.O.: Helle Strehle Redaktør af Meddelelser om Konservering: Maj Stief Aistrup Revisorer: Filiz Kuvvetli Pernille Højmark Hjemmesider: Fællesnordisk hjemmeside: E.C.C.O. Reports kan læses på nkf-dk s hjemmeside: IT-ansvarlig og webredaktør: Jens Aagaard Henvendelser om medlemsskab skal ske til medlemmer af bestyrelsen eller xx

3 Foto: Nationalmuseet Leder Nye kræfter Af Michael Højlund Rasmussen Efter snart 10 år som formand for NKF-dk har jeg besluttet, at det er tid at slutte og lade nye kræfter komme til. Det er der flere grunde til; dels har den samme bestyrelse siddet i meget lang tid og kan måske forekomme lidt statisk og fortrolig med sig selv, og dels er der behov for at lade yngre og nye, energiske kræfter komme til. De sidste 10 år har været en spændende tid, hvor konservator-professionen har udviklet sig og i stigende grad defineret sig selv i forhold til det omgivende samfund. NKF-dk s politiske engagement gennem de senere år, håber jeg, har medvirket til at bevidstgøre danske konservatorer om, at vores arbejde ikke kommer af sig selv, og at vi til stadighed må kæmpe for vore job. Vores virksomhed er nok nødvendig, men den kan sommetider også undværes eller udsættes, og da vi primært arbejder bag kulisserne, er vi sjældent særligt synlige. De senere års stigende bevidsthed om eget værd har dog også medført en vilje til netop at synliggøre os selv, og i samarbejde med museerne og andre er det nu i højere grad muligt at vise offentligheden, hvad vi laver og hvordan vi arbejder og med gode resultater. Konservering har et stort formidlingspotentiale, fordi de fleste mennesker fascineres af vores kunnen og indsigt. Selv over for Kulturministeriet er det lykkedes gennem ihærdig indsats at blive kendt - primært som en integreret del af museumsvæsenet. Det har taget sin tid og holdt hårdt! Denne synliggørelse skal vi holde fast i. Men hvilke udfordringer venter os fremover? Et væsentligt element i konsolideringen af professionen, kunne være en øget forskningsindsats inden for konservering ikke bare på hovedmuseerne og på Konservatorskolen, som situationen er nu, men også på - eller i samarbejde med - ABMinstitutionerne. For at kunne realisere dette, må der bl.a. gives flere muligheder for at uddanne konservatorer på ph.d.-niveau. Ellers bliver det yderst vanskeligt at tiltrække de nødvendige forskningsmidler. NKF-dk s samarbejde med Organisationen Danske Museer (ODM) har desuden givet os øgede muligheder for en stærkere politisk indflydelse, som det ellers kan være svært at forfølge, når man er en lille forening, baseret på frivilligt arbejde. Samarbejdet med ODM åbner netop muligheder for at forfølge større politiske mål som øget forskningsaktivitet, flere ph.d.-stipendier, indskrivning i lovgivningen og dermed reel anerkendelse af faget. Til dem, som jævnligt kommer til NKF-dk s arrangementer og generalforsamling, vil jeg sige: Bliv ved med det og støt op om foreningen! Til dem, der ikke så ofte dukker op, vil jeg sige: Kom! Det er spændende og giver alle muligheder for at få indflydelse og et netværk, der både fagligt og privat kan være yderst givende. n 3

4 Konservatorerne Susanne Trudsø og Benni Berg fra Nationalmuseet vil fortælle om restaureringen af Nat -mosaikken, som ses øverst oppe på Palace Hotel s tårn. Foto: Nationalmuseet NKF-dk Generalforsamling og arrangement Lørdag d. 8. maj 2010 kl på Palace Hotel, Rådhuspladsen 57, København K. Dagen indledes med en tur ud på taget af Palace Hotel, hvor både Nat -mosaikken og Rådhuspladsen kan opleves. Konservatorerne Susanne Trudsø og Benni Berg fra Nationalmuseet fortæller om restaureringen for 20 år siden, og en medarbejder fra hotellet indfører os i den seneste renovering, hvor der indimellem var konflikter mellem bevaring og hoteldrift. Efter foredrag, omvisning og diskussion er der frokost, som skal bestilles på forhånd ved mail til: senest d. 4. maj. NKF-dk inviterer. Generalforsamlingen starter kl Dagsorden: 1. Formandens beretning for det forløbne år 2. Regnskabsaflæggelse og budget 3. Optagelse af ordinære medlemmer 4. Eventuelle forslag fra bestyrelse eller medlemmer: a) Ændring af Stadgar (se forslag til ændring på s. 4-5) b) Ændring af vedtægter for NKF-dk (se forslag til ændringer på s. 5) c) Kontingentet fastholdes 5. Valg af formand og øvrig bestyrelse plus én suppleant (jf. 4) 6. Valg af to revisorer og én revisorsuppleant 7. Orientering om fælles nordiske publikationer og hjemmeside 8. Orientering om E.C.C.O. 9. Eventuelt Generalforsamlingen er Den danske Afdelings højeste myndighed og ledes af en af forsamlingen valgt dirigent. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af maj måned. Generalforsamlingen indkaldes med mindst 14 dages varsel. Forslag til denne indleveres skriftligt mindst 5 dage før til bestyrelsen. Forsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til deltagerantal. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. FORSLAG TIL ÆNDRING AF STADGAR 4: Förbundets styrelse, förbundsrådet, utgörs av förbundsordföranden samt ledaren av var och den av de nordiska sektionerna. Dessutom kan varje sektion utse ytterligare 2 mötesdeltagare. Redaktören för förbundets tidskrift har rätt att deltaga i förbundsrådets möten, men saknar rösträtt. 4

5 Ændres til Förbundets styrelse, förbundsrådet, utgöres av förbundsordföranden samt ordföranden från de nordiska sektionernas samtliga styrelser. Styrelseordföranden från respektive sektion kan ersättas av annan styrelsemedlem. I tillägg kan varje sektion utse ytterligare två mötesdeltagare. Redaktören för förbundets tidskrift har rätt att deltaga i förbundsrådets möten, men saknar rösträtt. FORSLAG TIL ÆNDRING AF NKF-DKs VEDTÆGTER Da en konservator ifølge E.C.C.O. s senest opdaterede guidelines skal have en 5-årig uddannelse, foreslår bestyrelsen, at vi indfører en medlemsstype med 5 års uddannelse. Forslaget indføres sammen med E.C.C.O. s bedstefarklausul, der siger, at alle, der p.t. er ordinære medlemmer, automatisk bliver ordinær-plus medlemmer. Fremover vil NKF-dk tælle stemmemæssigt i E.C.C.O. med antallet af ordinær-plus medlemmer. NKF-dk vil i E.C.C.O. fortsat tale for alle medlemskategorier. I 2 stk. 1: Ordinære medlemmer. Som ordinære medlemmer optages konserverings- og restaureringsuddannet personale ved danske museer, arkiver, biblioteker eller lignende værksteder, der som minimum har en 3-årig uddannelse fra Konservatorskolen ved Det Kgl. Danske Kunstakademi eller tilsvarende anerkendt uddannelsesinstitution (jf. E.C.C.O. Guidelines (III): Basic Requirements for Education in Conservation/Restoration). Dertil fordres mindst et års konserveringsrelevant erhvervserfaring ved et eller flere anerkendte konserveringsværksteder. Ændres til Ordinære medlemmer. Som ordinære medlemmer optages konserverings- og restaureringsuddannet personale ved danske museer, arkiver, biblioteker eller lignende værksteder, der som minimum har en 3-årig uddannelse fra Konservatorskolen ved Det Kgl. Danske Kunstakademi eller tilsvarende anerkendt uddannelsesinstitution (jf. E.C.C.O. Guidelines (III): Basic Requirements for Education in Conservation/Restoration). Dertil fordres mindst et års konserveringsrelevant erhvervserfaring ved et eller flere anerkendte konserveringsværksteder. Personer med yderligere 2 års konserverings uddannelse (kandidater) kan optages som ordinær-plus-medlemmer. Alle foreningens ordinære medlemmer pr. 1.januar 2011 overgår til ordinær-plus medlemskab. I 2 stk. 1: Generalforsamlingen godkender optagelsen på baggrund af bestyrelsens indstilling. Ændres til Generalforsamlingen godkender optagelsen på baggrund af udvalgets indstilling. I 2 stk. 2: Associeret medlemskab giver ret til deltagelse i NKF s arrangementer til generalforsamlingen med taleret, men ikke stemmeret. Ændres til Associeret medlemskab giver ret til deltagelse i NKF s arrangementer og til deltagelse i generalforsamlingen med taleret, men ikke med stemmeret. I 2 tilføjes et nyt stk. 5: Medlemmer, der p.g.a. alder er uden for aktiv tjeneste, kan overgå til pensionstmedlemskab. For at opnå pensionistmedlemsskab skal man dokumentere, at man er gået på efterløn eller er fyldt 65. I 2: Stk. 5 ændres til stk. 6. I 4 indsættes følgende sætning: Bestyrelsen kan kun vælges blandt ordinære og ordinær-plus medlemmer før bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. I 6 ændres pkt. 3 og pkt. 5 i dagsordenen til: 3. Optagelse af ordinære og ordinær-plus medlemmer. 5. Valg af formand og øvrige bestyrelse plus suppleanter (jf. 4). I 6: Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Ændres til Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Kun ordinære og ordinær-plus medlemmer har stemmeret. Der kan stemmes ved fuldmagt hver person kan kun medbringe en fuldmagt. n NOTITS Formandskandidater På generalforsamlingen i maj 2010 skal NKF-dk have ny formand. Han eller hun vælges direkte, mens resten af bestyrelsen konstituerer sig selv ved førstkommende møde. Bestyrelsen er åben over for nye interesserede kandidater til formandsposten og opfordrer derfor medlemmerne til at møde op og komme med forslag til kandidater. Interesserede, som ønsker at vide mere om, hvad formandsposten indebærer, er meget velkomne til at kontakte formanden på tlf eller Michael Højlund Rasmussen, fmd. 5

6 NKF-dk-regnskab 2009 Regnskab 2009 Budget 2009 Budget 2010 INDTÆGTER: Kontingenter Udgivelser KUAS Kongres Administration Kontingent ,00 Kontingent , , ,00 Debitorer ultimo ,00 Debitorer primo ,00 Annoncesalg 4.700, , ,00 Salg af postprints og andre bøger 3.095,00 Debitorer ultimo 3.876,00 Debitorer primo 0,00 Rejsetilskud 4.506, , ,00 Kongres tilskud , ,00 Kongres regnskab ,77 Renter 214,24 800,00 0,00 Indtægter i alt: , , ,00 UDGIFTER: Udgivelser Hjemmeside Medlemsaktiviteter Fest Bestyrelsen Forbundsråd E.C.C.O. Bulletin tryk , , ,00 Bulletin porto 4.025, , ,00 Meddelser tryk , , ,00 Nyt layout af Bulletin ,00 Abonnement og opdatering 1.545, , ,00 Ny hjemmeside ,00 Medlemsarrangementer 666, , ,00 Arbejdsgrupper 754, , ,00 Generalforsamling 936, , ,00 ODM-undersøgelse ,00 Udgifter til fest 200, ,00 Festgebyrer - returneret 3.850, ,00 Bestyrelsesmøder inkl. rejser , , ,00 Repræsentation 1.600,50 500, ,00 Fællesudgifter 0, , ,00 Deltagelse i forbundsråd 1.563, ,00 E.C.C.O.-kontingent 9.984, , ,00 Rejser 5.865, , ,00 6

7 Regnskab 2009 Budget 2009 Budget 2010 Kongres Regnskab % af overskud kongres ,43 Efterfølgende udgifter kongres 4.765,18 Post konference tour ,34 Merchandise ,00 ADMINISTRATION Kontorartikler 4.170, , ,00 Porto 50, , ,00 Gebyrer 638,00 900, ,00 Udgifter i alt: , , ,00 Årets resultat (indtægter-udgifter) , , ,00 STATUS PRIMO 2009 Konto: ,64 Konto: ,30 Debitorer (kontingenter) 1.150,00 Skyldige poster 0,00 I alt ,94 BALANCE Aktiver Konto: ,48 Konto: ,49 Skyldig post (overskud til Forbundsråd) ,43 Debitorer ultimo 2009 Salg af annoncer 3.876,00 Kontingenter ,00 Aktiver i alt ,54 Passiver Egenkapital primo ,94 Over- / underskud ,60 Passiver i alt ,54 NOTITS Layout- og redaktørskifte Bulletin har fået nyt layout og ny redaktør. I den forbindelse vil NKF-dk gerne udtrykke en stor tak til Susan Ritterband for knap 10 års tro tjeneste som ansvarshavende redaktør. Bladet vil fortsat have fokus på information om foreningens arbejde, emnegrupper og arrangementer samt på forholdene for medlemmerne og for faget mere generelt. Men selvom indholdet vil kredse om de samme emner, vil vi samtidig forsøge at gøre bladet endnu mere vedkommende ved at gå lidt tættere på medlemmernes hverdag. Da alt arbejde i NKF-regi sker på frivillig basis, får vi imidlertid brug for jer derude - vi håber, I vil bidrage. Redaktionen 7

8 Fuglsøcentret på Djursland. Foto: Ann Malmgren Orienteringsmøde på Fuglsø 2009 Se min kjole Af Winnie Odder Under forberedelserne til orienteringsmødet på Fuglsø 2009 valgte koordinatorerne at definere to temaer: Synliggørelse og Forskning. Udover de traditionelle indlæg af almen karakter fra vort arbejdsfelt samt informationer om dette og hint, kunne disse to temaer danne afsæt for et mere fokuseret indblik i, hvad der rører sig i vor verden. Det viste sig, at vi blandt kollegerne fik stort gehør for dette, idet mange følte sig kaldede til at bidrage inden for netop disse valgte temaer. Hele Fuglsøprogrammet inklusiv abstracts kan findes på Nu skal man ikke have deltaget i ret mange Fuglsø-møder, før man genkender denne traver: Hvordan fortæller vi alle de andre om alt det fantastiske, vi både gør, finder og tænker! Vi er i grunden ret så gode til at kommunikere indbyrdes, og på Fuglsømødet har der gennem årene været en del tiltag, som rækker udover vore egne direkte fagfæller. Dette er noget vi helt sikkert vil se forstærket i de kommende år. For inden for kulturforvaltningen lyder nye toner. Fra at have været de undertiden let irriterende kolleger, som har så mange meninger og kommer med så mange argumenter for at ændre tidligere praksis inden for samlingsforvaltning, er vi blevet opdaget som den rene publikumsmagnet. Det er tæt på, at vi har x-faktor! Det er med andre ord formidlingsafdelingen, som har opgraderet vores eksistens på museet, hvor det tidligere har været administrationsafdelingens synspunkt at se os som forkælede unger, der kræver og kræver og IH hvor det koster! Fra at have repræsenteret et håndværk og en tavs viden bringes vi og vort fag frem på forreste række i mange museers formidlingstiltag i erkendelse af det faktum, at den menneskelige nærkontakt slår al anden kommunikation. Vi ved godt selv, hvordan nysgerrige flokkes omkring os, så snart vi under arbejdet stikker næsen uden for værkstedet eller lader andre komme inden for i vor verden. Den særlige kundskab, vi besidder om bevaringsspørgsmål, er der endvidere ingen andre end os selv, som kan formidle med større indlevelse og kompetence. Vi må som alle andre specialister blive flinke(re) til at delagtiggøre omverdenen i både glade fund og triste erkendelser for på en ansvarlig måde at indgå i den samfundsmæssige debat og skabe fundament for strategier med både holdbarhed, konsekvens og kulturel mening, der rækker langt ud over vor egen tid. Derfor er det også utroligt glædeligt, at en af vore kolleger, Johanne Velling, netop nu arbejder på en specialeopgave ved Konservatorskolen, som vi på Fuglsø 2009 fik mulighed for at få et første indkig i. Johannes speciale hedder Kompetencer og kommunikation i konserveringsfaget, og hun kommer vidt omkring i disse temaer under sin grundforudsætning, at det er nødvendigt for fagets overlevelse og udvikling, at konservatorer bliver i stand til at anvende kommunikative redskaber i bestræbelsen på at synliggøre og aktualisere konservering. 8

9 I et andet perspektiv på formidling af konserveringsområdet beskriver hun, at faget i forhold til dets etiske retningslinjer er forpligtiget til at dele den kulturbevarende viden med offentligheden med det formål at skabe en bevidsthed om og et samtykke fra offentligheden til at bevare kulturarven. Endvidere beskæftiger hun sig i sine undersøgelser og tankerækker med spørgsmålet om, i hvor høj grad konservatorens faglighed konstrueres af omverdenen. Det handler altså i høj grad både om den rolle, andre tildeler os, om vor egenforståelse og ikke mindst vor selviscenesættelse. Disse toner spillede senere indlæg videre på f.eks. Susan Ritterband, som med sit indlæg om Synlige betragtninger fra en privatpraktiserende konservator anskueliggjorde hele det bagvedliggende PR-arbejde og alle øvrige synlighedsstrategier, som må aktiveres for at både skaffe og fastholde kunder til en vellykket konserveringsvirksomhed. Det er ikke nok at være dygtig og kunne de rigtige ting; ved ingen om det, eller forstår at værdsætte denne særlige kompetence, må man dreje nøglen om. Dette er en situation, som alle i branchen genkender uanset, om man er privat eller ansat på en mere eller mindre statslig institution. I den akademiske verden udtrykker man ofte dette princip på følgende måde: Publish or perish. I vores særlige faglige verden kunne vi måske komplettere med: Get seen or shut down. Vi havde også glæden af at høre fra en af vore kunder om, hvordan det er at være udsat for konservatorer. Sognepræst Bjarne B. Sandal viderebragte sine Erfaringer og oplevelser med restaurering af historisk inventar i Henne Kirke Vi kunne konstatere, at vores faglige iver og kommunikationslyst heldigvis kan møde sine ligemænd. Under den lange konserveringsproces, hvor dele af altertavlen var på værksted, udformede børn fra sognet en alternativ alterudsmykning, som blev hængt op foran det opsatte stillads. Kirkebladet bugnede med spændende billeder før, under og efter de enkelte konserveringsprocesser, og ejerskabet og kundskaben fik i den anledning et nyt skab at rummes i. Vi er mange, som arbejder med og i Danmarks kirker, og nu har vi også en kollega som på ph.d.-niveau bearbejder denne tematik. Karin Vestergaard fortalte om vejen ind og rundt i dette, via sit ph.d.-projekt: Kirkeinventarets farvehistorie en kronologisk og kontekstuel undersøgelse foretaget med Nationalmuseets Antikvarisk- Topografiske Arkiv som indsamlingskilde. At bringe vores fag ind i denne type forskning vil på afgørende vis styrke dets ændrede image, fra en hjælpevidenskab til et eget forskningsfelt, som er værd at kaste forskningspenge efter! Dette og meget andet vil bringe vores fag væk fra de usynlighedsstrategier, som Johanne Velling talte om. Foto: Stock.xchng Vor ikke nedskrevne historie får snart også sine udtolkere, idet Winnie Odder har påbegyndt en digitalisering af alle foredrag fremført på Fuglsø siden 1979 (hvor det for øvrigt ikke var på Fuglsø disse møder blev afholdt men mere om dette senere). Med denne vor nyere historie tilgængeliggjort ligger vejen beredt for mange studier i vort fags intrikate gange og irgange. Mere om dette på et websted nær dig og i dit konservatorblad om ikke alt for længe! Se min kjole, den har alle farver, alt hvad jeg laver, deler jeg med dig. Det er fordi, jeg elsker alle farver, og fordi konservator er mit navn! (Alle mandlige kolleger må her venligst foretage en filkonvertering til Kittel/Forklæde/Overall/eller anden foretrukken arbejdsmundering) n NOTITS NKF-dk støtter nyt projekt Siden 1976 har konservatorer delt viden og erfaringer med hinanden på det, vi i dag kender som Fuglsømødet. På Organisationen Danske Museer (ODM) findes dokumentation for disse møder i en mere eller mindre tilgængelig form. NKF-dk har valgt i samarbejde med ODM at yde økonomisk støtte til et projekt, som har til hensigt at fremfinde, systematisere og digitalisere alle disse informationer. Den primære begrundelse for dette valg er, at et sådant arbejde vil give mulighed for et unikt indblik i den danske konserveringshistorie, som ikke findes på andet sted. Projektet udføres af konservator Winnie Odder og vil være offentligt tilgængeligt i løbet af sommeren

10 Forskningsperspektiver i konserveringsfaget Af Johanne Velling, Stud.scient.cons. Konservator Karin Vestergaard Kristiansen, ph.d.-studerende på Kulturarvens Forskerskole og ansat på Nationalmuseets Bevaringsafdeling, skriver i sit oplæg til Fuglsømødet 2009: Konservatorfaget er relativt ungt og kan have svært ved at oparbejde den forskningsbaserede baggrund, de muligheder og det omdømme, der er forudsætning for at faget kan indgå ligeværdigt med andre kulturhistoriske forskningsområder i kappestriden om forskningsmidler. Formålet med denne artikel er at give et indblik i de udfordringer og perspektiver, som knytter sig til konserveringsfaget set i forskningsmæssigt øjemed. Udgangspunktet I 2010 kan vi fejre tiåret for Konservatorskolen som højere udannelsesinstitution, og Konservatorskolen beskrives i dag som en forskningsbaseret uddannelsesinstitution. Som uddannelsesinstitution under Kulturministeriet (lov nr. 889 af ) skal Konservatorskolen på lige fod med andre universiteter leve op til kravet om banebrydende forskning, der kan danne grundlag for en dynamisk udvikling i virksomhederne og samfundet (jf. Regeringens Globaliseringsstrategi 2006). Konservatoruddannelsen følger i dag generelle tendenser på forskningsområdet, hvor der i høj grad er sat fokus på forskning, som kan indgå i et internationalt forskningsmiljø (jf. Universitetsloven LBK nr. 280 af ). Dette skal afspejle og fremme statens konkurrenceevne i en global sammenhæng (jf. regeringens Globaliseringsstrategi 2006). Et resultat af skolens akademisering muliggjorde i 2004, at skolen kunne indskrive to ph.d.-studerende. Ydermere trådte Konservatorskolens nye stillingsstruktur i kraft fra år 2003, hvilket blandt andet betød, at undervisernes forskningstid overgik fra 25% til 40%. Der vil endvidere efter en overgangsperiode blive stillet krav til undervisernes videnskabelige titler. Og netop for at efterleve de krav, der medfølger Konservatorskolens status som højere uddannelsesinstitution, er der i det sidste årti blevet oprettet nye fag og forskningsfelter. Der er blandt andet blevet rettet større opmærksomhed på, at konserveringsfagets udøvelse forudsætter en tværfaglig genstands- og materialeforståelse. Der ses en sideløbende tendens på institutionerne i kraft af, at de tværfaglige forskningsprojekter på museerne indebærer tværfaglige discipliner på det museologiske felt. Yderligere er Konservatorskolen pålagt at tydeliggøre de forskningsmæssige perspektiver i konserveringsfaget. Dette ses særligt ved, at der i 2009 påbegyndtes en akkrediteringsproces for de kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet (jf. Bologna-deklarationen fra 1999). Undervisernes aktiviteter og skolens forskningsstrategi forventes således at have en betydning for en generel professionalisering og udvikling i konserveringsfaget, og konservatorens reformulerede rolle forventes at skabe nye muligheder på kulturinstitutionerne spørgsmålet er blot hvordan? Organisatoriske og strukturelle barrierer i konserveringsfaget Anerkendte forskningsaktiviteter kræver mange ressourcer og målrettethed af de enkelte institutioner. Derfor kan man i praksis indsnævre de institutioner, som definerer det danske forskningsmiljø på bevaringsområdet, til: Konservatorskolen, Statens Museum for Kunst (SMK) og Nationalmuseet (NM) samt i mindre grad Det Kongelige Bibliotek (KB) (jf. museernes forskningsberetninger). Hertil er det i øvrigt også relevant at tilføje Moesgård Museums Konserverings -og naturvidenskabelige afdeling, Konserveringscentret i Vejle særligt for deres samarbejde med Centre for Textile Research (Københavns Universitet) og Museernes Bevaringscenter i Skive med deres udvikling af plasmareduktionsanlæg for jernkonservering. Konserveringsfagets korte eksistens i forskningsfeltet betyder dog i praksis, at konservatorernes rolle stadig bærer byrden som teknisk disciplin, og kun i sjældne tilfælde har fået oparbejdet samme krav og stillingsstrukturer, som øvrige professioner på ABM-institutionerne. På den nuværende kulturscene får værkstederne ikke penge foræret til forskning, metodeudvikling etc. statslige midler kræver argumentation, synliggørelse af opgaver og en formidling, som rækker ud over konserveringsfaget. Derfor skal et bevaringsværksted, som vil opstarte et forskningsprojekt have større mulighed for at gennemskue adgangen til finansieringen af et forskningsprojekt. En anden problematik er, at det simpelthen kan være vanskeligt for et bevaringscenter at opnå standarden for anerkendt forskning (ifølge den gældende danske lovgivning for forskning på ABMinstitutioner, lov nr. 224 af ) og derved opnå en større rækkevidde både nationalt og internationalt. Dette ville kunne løses ved et større samarbejde mellem bevaringscentre og værksteder og de store ABM-institutioner (som Statens Museum for Kunst eller Nationalmuseet) såvel som Konservatorskolen og andre universiteter. Ved dette kan der skabes en synergi af vidensdeling, empirisk materiale og sparring af faciliteter og apparatur. I 2005 blev der gennemført en international forskningsevaluering af Nationalmuseets forskning fra (Evaluation of the research of the National Museum of Denmark ), som netop bemærker vigtigheden af, at museet påtager sig et nationalt ansvar til at forske i et snævert felt som konservering: The Panel finds that research carried out at the National Museum is vital for Danish research in humanities and conservation science on the whole, since the academic environments in these fields are small and few in Denmark. Hvis konservatorer i højere grad skal kunne være med til at afklare genstandenes fysiske egenskaber og kompleksitet er det desuden også nødvendigt i et bredere perspektiv at ændre synet på bevaring og konservering, således at faget ikke kun anses som et selvstændigt felt eller en bestemt teknisk praksisform. Konservering bør således kunne ses i sammenhæng med hele det museologiske ansvar i form af indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling (jf. Museumsloven LBK nr

11 af ). Dette bringer mig til den problematik, at mange udøvende konservatorer, specielt på bevaringscentrene, ikke direkte er omfattet af Museumsloven, og at det formelt set er museernes ansvar at bevare kulturarven og ikke bevaringscentrenes. De statslige og statsanerkendte museer udgør samlet set det største antal af forskningsudøvende institutioner på Kulturministeriets område. Udover de 13 ABMinstitutioner (jf. bekendtgørelse nr. 586 af ) er der i Danmark også omkring 150 statslige og statsanerkendte museer under Kulturministeriet (såkaldte 15- og 16-museer). Se i øvrigt publikationen Forskningsstrategi for KUMs område, som blev udgivet maj Alle disse museer er omfattet af Museumsloven og beskrives således på Kulturministeriets hjemmeside ( Status over forskningsplanlægningen på arkiver, biblioteker, museer m.v, ): Forskning er en af de fem hovedopgaver på museerne: indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling. Forskningen er basal, da den er forudsætningen for videnskabelig udnyttelse af samlingerne, for en kvalificeret indsamling og for dokumentation af samfundets bestandige forandringer. Forskningen kan føre til en revision af museernes samlingsbegreb og dermed af museernes rolle i samfundet, ligesom den bidrager til den generelle vidensopbygning. Endelig forsker museerne i bevaring, dokumentation og formidling. I Kulturministeriets rapport Udredning om bevaring af kulturarven fra 2003 anbefales det, at en hovedstrategi for bevaringen af den allerede indsamlede kulturarv på arkiv-, biblioteks- og museumsområdet er at prioritere konservering i forbindelse med formidling og forskning. Det er interessant herefter at spørge til, i hvor høj grad de danske konservatorer tager del i at løfte dette forskningsmæssige ansvar, især den forskning, som er med henblik på at opnå viden om bevaring og dokumentation. NM dækker en bred palet af fagspecialer, SMK sætter fokus på moderne materialer, papir og maleri på lærred, og KB forsker i grafisk konservering og digital kulturbevaring. I øvrigt er alle tre institutioner medspillere i udarbejdelsen af præventive standarder for opbevaring og magasinering. De høje mål og krav til forskningen begrænser altså feltets forskningspraksis til kun at henvende sig til få privilegerede, statslige bevaringsenheder. Det kan derfor diskuteres, om det er ønskeligt og muligt, at forskning i bevaring og konservering formaliseres til også at ske i samarbejde med de statsanerkendte 15- og 16-museer på linje med disses andre ansvarsområder. Yderligere kan der også spørge til, i hvor høj grad disse museer er i stand til at leve op til Kulturministeriets forskningsmål. Desuden efterspørger jeg et overblik over, om alle fagspecialerne i tilstrækkelig grad bliver dækket i det danske forskningsmiljø. Bevaringscentrenes tilknyttede museer er primært statsanerkendte museumsinstitutioner. Dette betyder, som før nævnt, at de er forpligtigede til at forske, indsamle, registrere, bevare og formidle (jf. lovbekendtgørelse nr af ). Og trods et muligt administrativt ekstraarbejde for bevaringscentrene kunne man overveje, om Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurderinger af museerne på sigt også burde kaste et blik på landets bevaringscentre. Primært ville kvalitetsvurderingen først skulle formulere, hvad god konserveringspraksis overhovedet er. Først derefter kan der skabes klarhed over, hvem der bærer ansvaret for at forske i de museale samlinger med særligt fokus på f.eks. dokumentation og bevaring. Der eksisterer nemlig ikke i sammenligning med museerne såkaldte statsanerkendte bevaringscentre, og der findes derfor heller ikke en offentlig liste over hvem, der varetager bevaringsarbej-det for museerne. I undersøgelsen skulle der inkluderes de syv bevaringscentre, som modtager statens driftstilskud samt de tre statslige bevaringsenheder (NM, SMK og KB), de to bevaringsenheder, der fungerer både som universitets- og museumsinstitution, og ikke mindst de bevaringscentre, som fungerer som fælleskonserveringer for flere museer, men som er en intern enhed i et enkelt museum. Her kunne der blandt andet skabes fokus på, hvordan museet samarbejder med andre museer, offentlige myndigheder og andre interessenter. Foreløbigt vil jeg konstatere, at der på den ene side findes veldefinerede rammer for forskning på institutioner som Konservatorskolen (LBK nr. 889 af ) og landets 13 statslige museer, biblioteker og arkiver. Hertil skal man dog ikke glemme, at kun tre af disse har interne bevaringsafdelinger med konservatorer ansat i den videnskabelige stillingsstruktur (jf. LBK nr. 586 af og lov nr. 224 af ). På den anden side eksisterer der ikke en egentlig opmærksomhed på og systematisk vidensorganisering (i hvert fald ikke lovgivningsmæssigt) for det, der er virkeligheden for langt de fleste konservatorer på bevaringscentrene. De mangfoldige tilknytningsformer til de danske bevaringscentre har en afgørende betydning for forskningsstrategiernes muligheder for at udfolde sig på konserveringsområdet både internt i organisationerne og overordnet i forvaltningen af kulturarven. I denne forbindelse bemærker jeg i øvrigt ud fra de statslige institutioners organisationsdiagrammer, at ordet samlinger bliver sat i samme enhed som forskning, men at bevaring bliver adskilt fra enheder for både samlinger, formidling og forskning. Konserveringsfaget fremadrettet Det skal være tydeligere for museerne, hvorfor det kan være attraktivt at skabe alliancer med konservatorer. Konserveringsfaget besidder netop attraktive færdigheder som naturvidenskabelig, museologisk og teknisk kunnen. Dvs. at én forskningsstrategi for konserveringsfaget kan rettes på at være mere udsøgende i form af nye samarbejdspartnere (specielt til dem som har forskningspligt). En anden kan være at skabe fokus på fagets interne initiativer og strukturelle organisering på forskningsfeltet. Hermed mener jeg, at det er oplagt, i ønsket om at overlevere den viden, der tilhører vores lille og specialiserede, men meget mangfoldige fag, at der skabes mulighed for at samarbejde på tværs af institutionelle tilhørsforhold evt. med internationale samarbejdspartnere, hvor der kan oprettes forskningsnetværk på tværs af bevaringscentrene. Nye muligheder for samspillet mellem konservering, forskning og formidling bør desuden afsøges ved at koble konservatorer, museumsinspektører og kuratorer og skabe fælles mål for forskning inden for samlingerne. Alt i alt virker det derfor oplagt, at konserveringsfaget selv tilegner sig rollen som generator og koordinator i tværgående forskningsprojekter - ikke kun i konserveringsfaget, men bredt i ABM-sektoren. Næste skridt i at udvikle en kvalificeret forskningsstrategi, er således op til konserveringsfaget selv. Det er desuden også spørgsmålet, om der mangler en overordnet national strategi med hensyn til udnyttelsen af den enorme og højt specialiserede, genstandsbaserede viden, som centrene ligger inde med. Dog må vi samtidig være særligt opmærksomme på at fastholde fagets decentrale organisationsstrukturer og autonomi i ABM-sektoren. Disse perspektiver må diskuteres i fora som NKF, ODMs netværksgrupper og/eller KViC - og ikke mindst i dialog med Kulturarvsstyrelsen. n 11

12 Interview Puccio Speroni Af Elisabetta Bosetti Foto: Puccio Speroni Den 5. marts 2010 kl åbnede en retrospektiv udstilling på Det Italienske Kulturinstitut i Hellerup med værker af vor kollega Puccio Speroni. I denne anledning var Elisabetta Bosetti på besøg hos ham d. 30. januar for at lave et interview, som i hovedtræk gennemgår Puccios lange og spændende virke i konserveringsverdenen mellem Italien og Danmark. Udstillingen kan ses frem til den 23. april Mere info om udstillingen kan ses på instituttets hjemmeside Føler du dig mest som kunstner eller konservator? Ingen tvivl om, at jeg føler mig mest som konservator. Kunstner er et stort ord. At male har altid været en slags hobby for mig, en hobby, hvor jeg har lagt meget af mig selv og min tid. Det er en stor passion for mig, men min produktion er ikke særlig stor og ikke kontinuerlig. Min profession som konservator har vejet og fyldt mere i mit liv. Har du altid malet? Jeg begyndte at male i 60 erne. Mit første maleri, der blandt andre er med i udstillingen, er et portræt af min nevø, som nu er 42. Dengang jeg portrætterede ham var han kun seks år. Dette portræt har for mig en speciel betydning, fordi udstillingen åbner den 5. marts, og jeg har fødselsdag den 11. marts og som fødselsdagsgave har min nevø sendt portrættet til Danmark, så maleriet kan ses på udstillingen. Hvilken teknik bruger du, når du maler? Min teknik er meget simpel. Jeg bruger udelukkende akrylfarver, som ikke indeholder olier eller sundhedsskadelige opløsningsmidler og er nemme at bruge. Efter mange år i konserveringsfaget, har jeg været meget i kontakt med opløsningsmidler, så i min fritid vil jeg være fri for sådan noget. Selvfølgelig kan man ikke lave de samme effekter, som med oliefarver, men jeg kan lide akrylmaling pga. dens brillante farver. Har dit kendskab til maleteknikker inspireret dig i dine malerier? Jeg må sige nej. Som konservator har jeg hovedsageligt beskæftiget mig med traditionelle materialer, og for mig er det med at male en aktivitet, som er meget fjernt fra den traditionelle malerkunst, der forudsætter brugen af for eksempel oliefarver eller ægtempera. Det skyldes igen, at jeg helst vil undgå at arbejde med opløsningsmidler i min fritid. Hvad har din toscanske baggrund betydet for dit professionelle virke? Min toscanske oprindelse har haft mest indflydelse på min uddannelse. Med det mener jeg, at jeg har været inspireret af den toscanske kunst siden jeg var barn, men jeg kan ikke sige, at netop min 12

13 toscanske baggrund har haft en speciel betydning for min profession som konservator, for jeg er faktisk blevet det ved et tilfælde. Min uddannelse er fra Kunstakademiet inden for scenografi (teatermaler). Det var et møde med en tidligere skolekammerat, der arbejdede som praktikant på Palazzo Uffizi i Firenze, som fik mig til at starte dette erhverv. Jeg var nyuddannet fra akademiet og var arbejdsløs. Det var ikke nemt at få et arbejde i de år, så jeg startede som praktikant på Uffizis konserveringsværksted. Dengang, som praktikant, fik man ikke lov til at røre ved malerierne, så de første to år var mine opgaver slibning af skalpelblade og rivning af pigmenter... Jeg måtte vente et par år, før jeg fik lov til at røre ved et maleri! På det tidspunkt, eksisterede Konservatorskolen ikke, og derfor var praktik på bottega (værksted, red.) den eneste måde at nærme sig konserveringsfaget på. På bottega en fungerede det næsten lige som i enevælden (sagt med et smil): det var Professoren eller Mesteren, der udførte arbejdet, og vi praktikanter skulle nøjes med at kigge ham over skulderen. Hvilket projekt husker du som det mest spændende eller udfordrende? Der er mange. Rigtig mange! Men jeg kan nævne ét, som jeg betragter som det mest udfordrende og måske mest spændende af alle. Det er restaureringen af Hendrick Kroks maleri i riddersalen på Selsø Slot, som jeg udførte sammen med kollegerne, da jeg var ansat på Nationalmuseet. Det drejer sig om et stort maleri, ca. 6x2 meter, der aldrig havde forladt sin originale placering siden det blev malet af Krok på stedet. Det var naturligt for mig at foreslå en konservering in situ. Jeg har altid haft den overbevisning, at det at udsætte et maleri for afmontering, rulning og udrulning i flere omgange, transport og klimaskift er en form for voldsindgreb, som bør undgås. Derfor rykkede vi konserveringsværkstedet ind på slottet. Det var i denne forbindelse, at jeg designede et transportabelt lavtryksbord. Maleriets tilstand var forbløffende god, men et hestehoved fra maleriets hovedmotiv var blevet skåret ud og stjålet før 2. verdens krig. En lap og en grovere rekonstruktion af det forsvundne hoved havde siddet på maleriet i mange år, så takket være en finansiering, blev det muligt at udføre en mere anstændig restaurering. Jeg så maleriet for et par år siden, og det var en tilfredsstillelse at konstatere, at maleriet stadigvæk er i fantastisk stand! I 2002 fik du en medalje ved den ICOM-CC kongressen i Rio de Janeiro. Vil du fortælle os lidt om det? Ja, selvfølgelig. Jeg har været medlem af ICOMs Commitee for Conservation Directory Board i ialt seks år, og det har været nogle vigtige og spændende år for mig. Jeg er meget beæret over denne medaljeoverrækkelse, fordi det er en anerkendelse af min karriere som konservator, og fordi Steen Bjarnhof og jeg er de eneste i Nordeuropa, der har modtaget den - i alt er der blevet overrakt 27. Foto: Puccio Speroni Kan du fortælle lidt om tendenserne inden for konservering såvel ved begyndelsen af din karriere som de aktuelle? Jeg kommer fra Italien, og i de år jeg flyttede til Danmark, var Italien stadigvæk stærkt bundet til en konserveringstradition, der havde rødder i det 18. århundrede og var meget konservativ. Da Steen Bjarnhof inviterede mig til at arbejde i en 6-måneders periode på Statens Museum for Kunst i 1977, åbnede der sig en helt ny verden for mig. I Danmark havde man allerede startet udviklingen af lavtryksbordet, og konserveringsmiljøet var i det hele taget mere livligt og åbent end i Italien. I dag ser jeg en tendens, der peger mere og mere i retning af den minimale intervention og er mere aktiv i den præventive del af konserveringen. Denne tendens har jeg det helt godt med! Jeg vil takke dig her til sidst for at have fået lov til at stille dig disse spørgsmål. Jeg ønsker dig stor succes med din udstilling. n FAKTA Navn: Puccio Speroni Alder:71 år Uddannelse: Kunstgymnasium samt Kunstakademiet i Firenze, scenografilinjen (teatermaler) Ansættelser: Konserveringsværkstedet på Uffizi Museum i Firenze 1968 Leder af Limonaia di Bodoli, Firenze Forskellige konserveringsværksteder ved Fortezza da Basso, Firenze 1975 Statslig anerkendelse som konservator 1977 Statens Museum for Kunst Nationalmuseets Bevaringssektion Hjemmeside: 13

14 NKF-dk arrangement NKF-dk besøgte Davids Samling Af Anne-Marie Bernsted Audioguide på Davids Samling. Foto: Pernille Klemp D. 21. januar bød konservator Anne- Marie Bernsted de i alt 17 fremmødte medlemmer velkommen i Davids Samlings smukt indrettede foyer og gav en introduktion til det udvidede museum. Renoveringen af museet var muliggjort, idet Davids Samling havde opkøbt naboejendommen nr. 32. Efter syv års planlægnings- og renoveringsperiode og med en lukning på tre år genåbnede Davids Samling d. 15. maj Anne-Marie fortalte, at det havde været en langvarig og kompliceret proces at gennemføre renoveringen, udvidelsen og genetablering af et museum i de to ældre og fredede ejendomme i Kronprinsessegade nr. 30 og nr. 32. Vi vandrede op i museet og så os om i de smukke omgivelser og nød at afprøve den nye formidling i form af nyinstallerede computerskærme, hvor man kunne klikke sig ind på alverdens viden. Undervejs berettede Anne-Marie om museets ombygning og samlinger, og der kunne stilles spørgsmål mellem alle de skønne sanseindtryk. For at undgå at museets kunstværker skulle forlade adressen under ombygningen, og for at holde museet åbent for publikum så længe som muligt, besluttedes det at gennemføre ombygningen over tre etaper. Under første etape blev der indrettet klimatiserede magasinrum, hvor kældre blev udgravet for at kunne rumme et omfattende klimaanlæg. I gårdene blev der tillige nedgravet en ny transformatorcentral og et stort sikkerhedsmagasin. Anden etape koncentrerede sig om museet i den nyindkøbte ejendom nr. 32. Her indrettedes to etager til den islamiske samling og en etage til den nyere danske samling samt gennembrydninger, der skulle forbinde huset i nr. 30 med nr. 32. Vagtcentral og IT-central oprettedes desuden. Etape tre indledtes i maj 2006 med museets lukning for publikum. Alle museumsgenstande blev nedpakket med stor omhu og overflyttet til de nye magasiner. Nu koncentreredes arbejdet om nr. 30 den gamle Davids Samling. En elevator blev installeret. De to nederste, europæiske etager blev istandsat og de to øverste islamiske etager blev totalt nyindrettet med nye montrer mv. Fordi begge huse er fredede, blev nyindretningen udført således, at indgrebene i den oprindelige bygningsmasse blev mindst mulig. Oppe under tagene ligger, ligesom i kældrene, alle de omfattende installationer, som sikrer museets stabile klima. Efterhånden som de enkelte etager blev færdige fra håndværkernes side, blev kunstværkerne atter flyttet tilbage i museet. Sideløbende med dette arbejde blev der foretaget EDB-registrering/revision af alle museets genstande, og den tekstmæssige side af formidlingen blev nyskrevet. Stifteren af Davids Samling var højesteretssagfører C.L. David ( ). David holdt af konbinationen af samling og hjem og ønskede, at denne også skulle opretholdes i fremtiden. Det havde været Davids tanke i adskillige år inden sin død at overdrage sine samlinger af kunst og kunsthåndværk samt ejendommen i nr. 30 og sin formue til den selvejende institution Davids Fond og Samling. Den selvejende institution blev til virkelighed i 1945 efter 2. verdenskrig. I 1948 åbnedes samlingen for offentligheden i nogle få timer om ugen på 3. og 4. etage. David boede dengang på 2. etage og havde sagførerkontor på 1. etage. Efter Davids død i 1960 udvidedes åbningstiden i takt med, at resten af Kronprinsessegade nr. 30 blev inddraget til brug for museet. Udover at sørge for midler til drift af museet, havde David også sørget for midler til at bygge samlingen op, og Davids Samling huser i dag rent fysisk fire enheder: Tre permanente samlinger og en særudstilling. De tre permanente samlinger består af Ældre europæisk Samling, Nyere danske Samling og Islamisk Samling. NKF-dk takker for en smuk og informativ oplevelse. n 14

15 Frederik 8.s Palæ Arrangement for medlemmer af NKF-dk Særomvisning i det nyistandsatte Frederik 8.s Palæ, Amalienborg Tirsdag d. 20 april kl NKF-dk har fået mulighed for at invitere sine medlemmer til omvisning i de smukke, nyistandsatte gemakker i Frederik 8.s Palæ. Konservator Maj Rygaard vil fortælle om palæets historie samt rummenes brug, og konservator Lin Rosa Spaabæk vil fortælle om sit arbejde med konserveringen på stedet. Vi mødes foran indgangen til palæet. Det er vigtigt at komme til tiden, da evt. forsinkede deltagere ikke vil blive lukket ind. Arrangementet er gratis og tilmelding skal ske til Katja Storkholm på tlf eller Max. 25 pladser! E.C.C.O. Sofia t/r E.C.C.O. Generalforsamling 2009 Af Helle Strehle, NKF-dk s delegat i E.C.C.O. Generalforsamlinger rummer jo i sagens natur en stor mængde faste punkter og formaliteter, der skal gennemføres, for at foreningen kan fungere hele året. E.C.C.O. s generalforsamling er ingen undtagelse. Den kører efter en stram koreografi uafhængig af fysiske omstændigheder og af hvilke personer, der deltager. Indholdsmæssigt er det virkelig vigtige hyppigst sager, der arbejdes langsigtet med. Det er emner, som har været diskuteret tidligere, som er stemt ind i den formelle Strategiplan, og som bestyrelsen har haft mandat til at gå videre med i årets løb. På generalforsamlingen opdaterer man hinanden angående status, fremskridt og næste skridt. I 2009 ville man gerne anerkende, at det bulgarske konservatorforbund netop er blevet indlemmet i familien. Så i stedet for at tjekke ind i Europas mødeby nr. 1, Bruxelles, mødtes man i Bulgariens skrammede hovedstad Sofia. Væk var Bruxelles strømlinede infrastruktur, posh butiksarkader, sikkerhedsforanstaltninger, tolkefaciliteter og forståelige skiltning. I stedet landede man i en blanding af menneskevenlige gadestrøg med vejtræer og baggårds-nyttehaver, forblæste vejgennembrydninger og betonkolosser fra østblokdagene, gadehandlende og overdækkede markeder, ortodokse kirker, osmanniske bygninger, kyrillisk skiltning, sporvogne og udslidte taxaer. Man mødtes - ikke helt tilfældigt - på de bulgarske konservatorers stolthed: Krystalpaladset, et smukt og nyistandsat art nouveau hotel i den store centraleuropæiske stil. Stedet besad stor charme men ingen moderne mødefaciliteter. Mødet blev gennemført på en blanding af stor gæstfrihed og gensidig velvilje samt på gebrokkent engelsk og en tolkning med stærkt lokalt præg. Dette års møde var udvidet til ikke blot at omfatte hvert medlemslands E.C.C.O.- Ñ 15

16 delegat, men også formændene for de nationale konservatorforbund, en repræsentant for ENCoRE og - som noget nyt - repræsentanter for alle konservatorforbund i Europa. Tanken er at etablere samarbejdsrelationer også med de lande, der endnu ikke er (ordinære) medlemmer i E.C.C.O. Håbet er, at flere på et tidspunkt kan blive medlemmer til gensidig benefice for alle. Således præsenterede fagfæller fra Azerbaijan, Bosnien-Herzegovina, Kroatien, Estland, Grækenland, Tjekkiet, Ungarn, Letland, Polen, Rumænien og Serbien deres vilkår, organisering, uddannelsesforhold og lovgrundlag m.m. for plenum. Hensigten med mødet blev yderligere styrket og nogle af forbundene er ikke langt fra at kunne søge om medlemskab: Det ungarske forbund havde søgt - og fik - ordinært medlemskab, mens det tjekkiske konservatorforbund foreløbig blev optaget som associeret medlem. Resten vil blive inviteret til samarbejde og hvert andet år indbudt til at deltage i det udvidede møde med formænd og delegater. For E.C.C.O. var det en udmærket lejlighed til at forklare ræsonnementet bag vort arbejdsprogram, bestemmelser (Guidelines) og terminologi. At være en repræsentativ organisation er vigtigt på to planer. Dels skal de enkelte landes forbund repræsentere den professionelle konserverings-restaureringsaktivitet i det pågældende land, og dels skal flest muligt af landene i Europa være organiseret i E.C.C.O. Og med Europa forstås ikke bare EU men hele den store kreds af Europarådslande. Dette udvidede virkefelt er muliggjort af den historiske udvikling og drives af noget så gammeldags som solidaritet med åndsfæller, men også af behovet for et klart mandat i vort arbejde med at få Rekommandationen vedtaget i Europarådet. Som det vil være læsere af dette blad bekendt, har E.C.C.O. modtaget en opfordring fra Europarådets komité for kulturarv om at lave rekommandationer til konservering-restaurering af kulturarv til Europarådet. Europarådet har tidligere vedtaget adskillige konventioner om kulturarv, men ingen med særligt henblik på konservering-restaurering af denne. En konventionstekst, der vedtages i Europarådet, fungerer som en opfordring til medlemslandenes regeringer om at tilpasse deres lovgivning, og vil derfor være et nyttigt redskab for os. Rekommandationernes formål er at gøre konserverings-restaureringsfaget synligt og uomgængeligt i den politiske sfære. Teksten består af to dele: et charter og et sæt rekommandationer. Charteret definerer de tekniske termer og er i overensstemmelse med alle vore tidligere vedtagne dokumenter f.eks. E.C.C.O. s Code of Ethics og Guidelines samt APEL-publikationen. Rekommandationerne bygger videre på alle tidligere vedtagne europarådskonventioner, men her med specielt henblik på konservering-restaurering. Et tekstudkast blev grundigt gennemarbejdet og vedtaget på forrige generalforsamling. På denne generalforsamling blev teksten vedtaget som et officielt E.C.C.O.-dokument. Alle observatør-organisationerne kunne i øvrigt fuldt tilslutte sig rekommandationsteksten. Efterfølgende har formanden for Europarådskomiteen godkendt teksten og fremlagt den på et komitémøde. Som I ser: Det er tunge sager, og der arbejdes med det lange, seje træk. Der er med et spørgeskema skabt et overblik over forholdene i E.C.C.O. s medlemsorganisationer (de nationale konservatorforbund). Her kan nævnes nogle: Graden af repræsentativitet vurderes generelt høj. Vedrørende medlemsskabsregler (for ordinære medlemmer) synes en 3-årig bachelor suppleret med et års relevant erhvervserfaring at være mindste adgangskrav. Kun seks organisationer har udelukkende kandidater blandt sine ordinære medlemmer. En del har justeret egne regelsæt for at tilpasse sig E.C.C.O. s Guidelines. (Flere detaljer er at finde på E.C.C.O. s hjemmeside: I EU har man overordnet besluttet at implementere et rammeværk for professionelle kvalifikationer (EQF). Formålet er at øge sammenlignelighed og mobilitet landene imellem samtidig med, at man har mulighed for at stille krav om bestemte standarder. Redskabet hertil er anerkendelse af hinandens kvalifikationer i kraft af indplacering på en fælles skala. For at være forberedt på dette har en arbejdsgruppe under E.C.C.O. i samarbejde med konservatorskolernes organisation ENCoRE haft mandat til at definere og formulere hvilke faglige kvalifikationer - forstået som summen af viden, færdigheder og kompetencer - der karakteriserer konservatorer-restauratorer på kandidatniveau. Generalforsamlingen gennemgik og tiltrådte arbejdsgruppens arbejde (man gjorde værket til et officielt dokument) og forlængede mandatet til også at formulere kvalifikationerne på bachelorog ph.d-niveau. Udover dette er E.C.C.O. involveret i standardiseringsarbejdet inden for EU (CEN) samt i en lang række andre samarbejdsrelationer med internationale organisationer på bevaringsområdet. Deltagelse i generalforsamlingen blev også i år muliggjort af støtte fra Kulturarvsstyrelsen og af tjenestefrihed fra jeres udsendtes arbejdsplads, Moesgård Museum. n NOTITS Ny emnegruppe i NKF-dk: Digital røntgen På et røntgen-demo-møde afholdt i efteråret 2009 på Bevaringscenter Næstved blev det besluttet at etablere en ERFA-røntgen-gruppe under NKF-dk. Demo-mødet var det andet i rækken. Det første møde blev holdt på FORCEinstituttet og rummede deltagere fra de nordiske lande. Deltagerne har indtil nu været både konservatorer og fotografer og kommer fra alle hjørner af bevaringsbranchen. Gruppen er åben for alle og skal fungere, så længe vi har behov og så længe det giver mening at mødes. Opslag, følger i Bulletin og / eller på NKF s mailingliste. Mvh. Karen Urth, Jannie Amsgaard Ebsen og Helle Strehle 16

17 Referat af møde i emnegruppen Arkæologi Af Jannie Amsgaard Knudsen Dato: 23. oktober 2009 Sted: Center for Bevaring af Kulturarven, Vejle Tema: Arkæologiske tekstiler Deltagere: Lise, Anne-Katrine, Louis (Center for Bevaring af Kulturarven), Marianne (Bevaringscenter Nordjylland), Gerd (Konserveringscenter, Vest), Anne Marie (Konserveringscentret i Gram), Margit (Randers Museum), Dorte og Jannie (Odense Bys Museer) sidstnævnte var referent. Dette års møde i NKF-dk s arkæologiemnegruppe blev afholdt på Center for Bevaring af Kulturarven i Vejle, fredag den 23. oktober Vi mødtes kl. 10, hvor vi blev taget godt i mod af Lise, Louis og Anne- Katrine med lækkert hjemmebagt brød og kaffe. Efter en kort velkomst og orientering om dagens program, blev vi introduceret til et meget spændende tekstilfund; et præparat med en hel unik og meget velbevaret kvindedragt (uldpeblos) og en kunstfærdig frisure af fletninger fra tidlig, ældre romersk jernalder. Præparatet blev optaget tilbage i 1993 fra lokaliteten Ny Gellerupvej ved Hammerum under Herning Museum og har herefter levet en lidt omtumlet tilværelse. Præparatet er nu endt i kyndige hænder i Vejle som et ENB-projekt, hvor forskning og grundig dokumentation har højeste prioritet. Der er nemlig tale om et yderst betydningsfuldt tekstilfund, der kan give nye oplysninger om jernalderens klædedragter. Lise og Anne-Katrine fortalte om det spændende arbejde med præparatet. Dragten er nænsomt blevet frempræpareret ved at prikke på sandkornene og siden støvsuge dem op med en speciel tilpasset støvsuger med lav sugekapacitet. Under arbejdet er der lavet en meget grundig dokumentation og beskrivelse vha. indtegning på fotos i Photoshop. Dragten har i jernalderen været flot og farvestrålende, da der er fundet spor af røde, blå og hvide farvestoffer under mikroskopet. Det ser desuden ud til, at tekstilernes farvestoffer er meget afgørende for tekstilets bevaringstilstand. Det har vist sig, at dragten systematisk mangler islættråde, hvilket sandsynligvis afspejler, at netop disse fibre har haft en anden indfarvning. Den store udfordring er nu, at dragten skal vendes om for at muliggøre analyser og dokumentation af dragtens bagside, men da fibrene er sprøde og porøse er en traditionel vending og udgravning fra bagsiden ikke er mulig. Der arbejdes på at finde en løsning og flere idéer er i spil. Herefter fortalte Lise om sit spændende og store arbejde med analyser af arkæologiske tekstilrester på genstande. Materialet omfatter brikvævede tekstilrester fra romersk jernalder, tekstiler fra 80 danske grave samt tekstilmateriale fra udlandet. Lise nævnte, at selv bitte, bitte små tekstilfragmenter kan give meget værdifulde oplysninger om for eksempel væveteknik, væveretning, indfarvning og væveopsætning. Arbejdet har desuden givet indblik i mange forskellige metoder til håndtering, opbevaring og konservering af arkæologiske tekstiler, bl.a. montering på pap, glødning, voksbehandling, taninbehandling, metallak, to lag glas, to lag glas og syrefrit pap (m/u afstand), indsyning i metalnet, netmontering (brunt stof/net). Umiddelbart er det bedst at vælge en monteringsform, hvor monteringen efterfølgende kan åbnes ved behov, så der kan ses direkte på materialet ved fremtidige tekstilanalyser uden forstyrrende refleksioner. Herefter var der frokostbord sponseret af NKF-dk og efterfølgende andre indslag om arkæologisk tekstil. Bl.a. viste Marianne et stykke kalfatring og vi så røntgenbilleder af et tekstilpræparat med sølvtråd. Bogen First Aid for the excavation of archaeological textiles - red. Carole Gillis & Marie- Louise B. Nosch, Oxbow books ISBN: blev desuden anbefalet i løbet af emnedagen, og vi så desuden et filmklip om Dreidimensionale Computertomographie, Röntgen und Freilegung frühmittelalterlicher Grabfunde på www. denkmalpflege-bw.de/denkmale/projekte/ archaeologische-denkmalpflege/dreidimensionale-computertomographie-roentgenund-freilegung-fruehmittelalterlicher-grabfunde.html Tak for en spændende dag i Vejle! n Uldpeblos fra tidlig, ældre romersk jernalder 17

18 NKF-dk Emnegrupper ARKÆOLOGI Jannie Amsgaard Ebsen Bevaringsfunktionen Odense Bys Museer Claus Bergs Gade Odense C Tlf.: RAMME Berit Møller Bommen Solrød Strand Tlf.: FOTO Karen Brynjolf Pedersen Bevaringsafdelingen Nationalmuseet, Brede 2800 Lyngby Tlf.: natmus.dk MODERNE MATERIALER OG SAMTIDSKUNST Louise Cone MØBLER Poul Rasmussen Bevaringsfunktionen Odense Bys Museer Claus Bergsgade Odense C Tlf.: * 4601 KLIMA, UDSTILLING OG TRANSPORT Maj Stief Aistrup Hellerupgårdsvej 3 st Hellerup Tlf.: TEKSTILER Maj Ringgaard Bevaringsafdelingen Nationalmuseet Brede, 2800 Lyngby SKULPTUR Eva Bøje Nielsen PAPIR Pia Irene Berntsen Bevaringsfunktionen Odense Bys Museer Overgade Odense MAGASIN Lone Petersen Kulturhistoriske Museum Stemannsgade Randers Tlf.: DIGITAL RØNTGEN Jannie Amsgaard Ebsen Bevaringsfunktionen Odense Bys Museer Claus Bergs Gade Odense C Tlf.: Vi har desværre ikke mulighed for at kompensere økonomisk for folks deltagelse i arbejdet, men der er mulighed for at få refunderet op til 500 kr. pr. år til møderne mod at gruppen afleverer mindst, ét referat til Bulletin om året. NKF-dk Medlemskab Ordinært medlemskab Ordinære medlemmer har stemmeret og kan indvælges i bestyrelsen. For at blive ordinært medlem skal man som minimum have en 3-årig konserveringsfaglig uddannelse suppleret med ét års erhvervsarbejde på et anerkendt værksted. Ansøgningerne behandles hvert år på den ordinære generalforsamling og skal være bestyrelsen i hænde senest tre måneder før generalforsamlingen. Bemærk at ansøgeren selv er ansvarlig for at dokumentere uddannelse og erhvervserfaring, og at man først kan indsende ansøgningen om medlemskab når man mener sig kvalificeret. Kontingentet er pt. 400 kr. Associerede medlemmer Alle, der ønsker det, kan blive associeret medlem af foreningen, men har ikke stemmeret. Kontingentet er pt. 350 kr. Studentermedlemskab er et associeret medlemskab med reduceret kontingent. Studerende med tidligere ordinært medlemskab vender automatisk tilbage til dette efter studenterstatus ophør. Ansøgning om studentermedlemskab samt dettes varighed behandles og besluttes af bestyrelsen. Kontingentet er halvdelen af det ordinære: 200 kr. Pensionister er medlemmer der pga. alder er uden for aktiv tjeneste (bestyrelsen har sat grænsen til 65 år). Ansøgning om overførsel til pensionistkontingent stiles til bestyrelsen. Kontingentet er det halve af ordinært medlemskab: 200 Kr. Æresmedlemmer er kontingentfrie og har status som ordinære medlemmer. Institutioner kan være medlem og har status som associerede medlemmer. Kontingentet er 550 kr. 18

19 Svampeallergi er udbredt blandt polske museumsarbejdere Af Karen Elise Henningsen Svampevækst i museer og arkiver er noget, man umiddelbart forestiller sig kan have betydning for bevaringen af museumsgenstande og i mindre grad for medarbejdernes helbred. Aktiviteter, som indebærer en risiko for kontakt med biologiske agenser, reguleres af EU-direktiv 2000/54EC, hvilket betyder, at eksponeringsgrad, varighed og risici ved eksponering jævnligt skal vurderes - herunder også risikoen for udvikling af arbejdsrelateret allergi. Der er dog ikke forsket meget i risici for helbredseffekter ved eksponering for svampe blandt museumsmedarbejdere, men i 2009 blev resultaterne af en undersøgelse blandt 103 medarbejdere på det polske Nationalmuseum i Warszawa offentliggjort. De ansatte arbejder i lagerrum, laboratorier og som kustoder og konservatorer. De ansatte udfyldte et spørgeskema og fik lavet en priktest med kommercielttilgængelige allergener. Endvidere blev der samlet svampeprøver fra flere udstillingsgenstande med det formål at identificere slægt eller art. Der blev fundet i alt 15 skimmelsvampearter og ni svampeslægter på udstillingsgenstandene. Tre af dem (Aspergillus fumigatus, Alternaria tenuis og Penicillium nutatum) var med i priktesten, og henholdsvis 6%, 8% og 9% af museumsarbejderne var allergiske over for disse svampe. I alt var 30% af museumsmedarbejderne allergiske over for mindst en svamp i priktesten, hvilket er en betydeligt større andel end det, der antages at gælde for den øvrige befolkning. Derudover havde 26% af de ansatte allergi over for mindst en af følgende allergener: Pollen, ukrudtsplanter, mider og fjer. Samlet set havde 48% af museumsarbejderne en reaktion på mindst ét allergen i priktesten. Generelt rapporterede 85% af museumsarbejderne om allergiske symptomer, mens 30% af dem rapporterede om symptomer udløst af arbejde med museumsgenstande. En statistisk analyse viste desuden, at en ansættelseslængde på mere end fem år, allergisk rhinitis (høfeber) og tilstedeværelse af kat i hjemmet i signifikant grad øger risikoen for, at museumsmedarbejdere udvikler allergi over for svampe. n LÆS MERE! Teksten er baseret på et forskningsresumé af Claudia Würtz Jürgensen og Anne Mette Madsen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Læs hele resuméet på dk/resumeer/svampeallergi_udbredt_ blandt_polske_museumsarbejdere. aspx?lang=da Referat af NKF-Forbundsrådsmøde Af Tina Lindgren Dato: 19. november 2009 Sted: Göteborg Närvarande Rannver Hannesson (Island), Kristin Ramsholt (Norge), Natalia Fast-Thjeerdsma (Sverige), Carin Pettersson (Sverige), Michael Hojlund Rasmussen (Danmark) ordförande, Tina Lindgren (Finland) referent. Dagsordningen är godkänd. Michael Hojlund Rasmussen valdes som ordförande. Tina Lindgren valdes som referent. Godkännande av protokollet från FRmötet i Reykjavik Mötet godkände FR-räkenskaperna för året Angående budgeten för året 2010 skall Tina Lindgren diskutera med Tina Kramer, vilka punkter skall komma med i budgeten, vilka punkter inte skall vara med i 2010 budget. Beslut att budgeten skall vara klar i år Tina Lindgren ber om 2010 av Tina Kramer. Mötet beslutade att Tina Lindgren har rätt att ta emot FR-räkenskaperna av Tina Kramer. Sektionsledarna skrev under fullmakt för Tina Lindgren att öppna FRbankkonto i Finland, Anna Klint-Habbes och Riitta Koskivirtas namnteckningar kommer på papperet per post. Norge, Kristin. Norge har nya hemsidor med nätpublicering, öppet forum för medlemmarna. E.C.C.O.-representanten är medlem i styrelsen, god kontakt med E.C.C.O. där ledes. Förfrågan av material som blivit stoppat för utförsel; retningslinjer hur man skall gå tillväga vid utförsel av kulturminnen. Arbete med två pren-förslag; packmetoder och terminologi. Hjälpt Island för resor till FR-mötet. Debatterat titel konservator NKF-N baktitel, i samband med E.C.C.O.-guidelines, diskussionen om bachelor/master-graden, det kan inte vara A- och B-konservatorer, utan siktet är att bli en viktig del av den vetenskapliga miljön. NKF-N önsker att bidra till det att de flesta genomgår masterstudier eller gör en projektbaserad master med anknytning till en institution som utgångspunkt. Sverige, Carin. Temat för höstmötet seminariumet: Hot mot kulturarvet. De hör inte till NKF-S att vanligtvis ordna officiellt möte på hösten, de brukar ha ett mera inofficiellt med ett tema. Av Bothens stiftelsen delades euro som stipendier, fyra till seminarium, sex till enskilda medlemmar. En pressgrupp har utsetts för att lobba för konservatorsprofessionen, hur vi syns Ñ 19

20 på media. Natalia framförde, att när något uppmärksammas i media, då skall det finns en kontaktperson (konservator) som är mediatränad. Realia är nu elektronisk tidning, nu är det lättare att arbeta med, den nås på hemsidan, arbetsplatserna kräver nu så mycket, att folk inte har tid med ideell verksamhet. Ett nummer har kommit ut, men materialinsamlingen är svår att arrangera. Hemsidor-na jobbas på ännu och ambitionerna är höga. Pappersfakturering är säkrare jämfört med elektronisk fakturering av avgifter. Medlemsavgifterna blev obetalda och Sveriges ekonomi var på minus, men det börjar bli bättre nu. Denna usla ekonomi medgav heller inte att NKF-S hade råd vara med att stötta NKF-Island när en Kronerullning startades av NKF-Norge i april Danmark, Michael. Alla tiders industri tog mycket av allas resurser på NKF-dk, väl fungerande kongress, men man hade hoppats på flere deltagare. Kulturarvstyrelsen är de danskarna refererar till i den offentliga förvaltningen. Kulturarvsstyrelsen har stoppat stödet till MOK, för att man önskat att medlen skulle allokeras genom ett museum eller en organisation istället. MOK är inte i fara, från Nationalmuseet gick stöd gick vidare till Maj Stief och tidningen. I en enkät har det kommit fram medlemsgruppens anseende av NKF-dk s styrelse, i den kom fram att styrelsen icke har tillräckligt bra kontakt med medlemmarna och att resurserna borde koncentreras på färre uppgifter. Konsekvensen är att styrelsen vill gå av, och det görs i Danmark sekvensvis börjande från ordförandena. Konservatorskolan genomgår en ackrediteringsprocess, obligatorisk för alla utbildningsinstitutioner under Kulturministeriet. Dessutom har tillsatts en avtagningsnämnd som består av representanter för de museer och andra institutioner som anställer konservatorer. Avtagningsnämnden skall säkra kvaliteten av utbildningen. Besök från Estland. Bulletin utkommer både fysiskt och elektroniskt. Ekonomin är i bra skick Ekonomiskt sett var Alla tiders Industrikongressen en succé. NKF-dk har starka band till museiorganisationen i Danmark, ODM, både politisk och ekonomisk också professionell samverkan. Island, Rannver. Island är litet, pensionärer är många, det har diskuterats att nedlägga hela NKF-IS, men det har inte gjorts. Tvärtemot har tre nya medlemmar anslutit sig till sektionen. Alla Tiders Industri-kongresen, finska och norska sektionerna hjälpte tre medlemmar till Köpenhamn, danska sektionen hjälpte en privat konservator att komma till kongressen. Rannver kom med tanken att ha kongress pre och postprints samlade på NKF s gemensamma hemsida. Michael håller på med att göra en lista av vilka publikationer det finns. Diskussion om egen hemsida för Island, Rannver har en publikation som han skall översätta och publicera den isländska på hemsidan, där är bra bilder och videoclips. Faelles hemsida är gammeldags, tycker Rannver, det kunde göras något åt saken. Finland, Tina. Konservatorerna ligger under Undervisningsministeriet, vi ansöker och får årligen stöd som dock varierar med den ekonomiska situationen och behoven i landet. Vi får inte alltid de vi ansöker. Ekonomin är stabil, den internationella verksamheten och medlemsinfon är dock fullt beroende av UM s stöd. Sektionen har, tillsammans med det fackliga museeförbundet (MAL), genomfört en omfattande medlemsenkät och analys tillsammans med en för dylik analys specialiserad firma. Sektionens aktiva organiserade Analyze This! i år en tre dagar lång vidareutbildningskurs i mars på METROPOLIA, (före detta EVTEK). Finska sektionens styrelse svarade på sex prenstandardiseringsförslag gällande konservering av kulturarv. Tidningen Konservaattoriliiton lehti utkommer aktivt, vi har ny ambitiös redaktion. Vi har haft representanter på E.C.C.O.-och IIC-mötena. NKF-FI hade två skolningsdagar och årsmöte i samband med dem. Vårmötet beslöt hjälpa Island ekonomiskt så att de kan skicka representanter till Alla Tiders Industri och NKF-FR-mötet. Alla sektioner lämnade in årsrapporter som kommer som bilaga till detta protokoll. Diskussion om arbetsläget i samband med Finlands enkät om konservatoryrkets ställning i Finland. Det finns en beskäftighetsrapport på danska konservatorskolan som visar hur många som jobbar inom konserveringen och hur många som har droppat ut. I Sverige är det svårare att få jobb inom konserveringen. Statliga tjänster försvinner och privat företag borde grundas. Det är väldigt behov av konservering, men arbetsuppgifter finns inte, men i tex. Norge finns det inte lediga konservatorer. Diskussion om spridningen av arbetsannonser borde också göras via fällessidan, Norrmännen annonserar i tidningarna i alla länderna, danskarna inte, inte heller svenskarna, inte finnarna. Norge har kongress 2012 ämnet är ännu öppet. Intäkter provas få in via annonser på hemsidorna och medlemsavgifter. Michael Højlund Rasmussen hade förslag om var Kristin kan ansöka pengar för kursen. Finlands kongress är Vidareutbildningskurs, en tradition från 1980-talet med början av Nordiska rådet. Sverige: Carin och Natalia tar upp frågan med reservation, för en kurs Diskussion: Om styrelsemedlemmarna inte kan komma på FR-mötet, kan en representant utnämnas, styrelseledaren ger en nivå. Relevansen och effektiviteten borde kunna också hållas, styrelsemötet har den prioritet som styrelseledaren ger. Men då det inte alltid är särskilt intressant eller inte många viktiga punkter att diskutera på FR-möte, kanske man kan tänka sej att förvalta en representant till mötet. Telefonmöte är en möjlighet, men det kan vara svårt med det språkliga om man inte möts, vi tänker inte på varandra i vardagen. Beslut: Michael checkar upp stadgarna, det är oklart hur det står skrivet i stadgarna. Carin formulerar 4 så att det svarar behovet. Denna ändring skall godkännas på alla sektioners årsmöte för at kunna godkännas av Förbundsrådet. 4 Förbundets styrelse, Förbundsrådet, utgörs av förbundsordföranden samt ledaren av var och den av de nordiska sektionerna. Dessutom kan varje sektion utse ytterligare to mötesdeltagare. Redaktören för förbundets tidskrift har rätt att deltaga i förbundsrådets möten, men saknar rösträtt. Jag har nu ändrat formuleringen och lagt till möjligheten att ordföranden kan representeras av en annan representant från respektive sektions styrelse. Har även tagit mig friheten att skriva om det hela på endast svenska. Den är såsom följer: 4 Förbundets styrelse, Förbundsrådet, utgöres av förbundsordföranden samt ordföranden från de nordiska sektionernas samtliga styrelser. Styrelseordföranden från respektive sektion kan ersättas av annan styrelsemedlem. I tillägg kan varje sektion utse ytterligare två mötesdeltagare. Redaktören för förbundets tidskrift har rätt att deltaga i förbundsrådets möten, men saknar rösträtt. E.C.C.O., kort diskussion om E.C.C.O. s mötespolitik. IIC hade tidigare större betydelse, för att vara med i internationella Ñ 20

Fælles museumsmagasiner

Fælles museumsmagasiner Vedtægter for den selvejende institution Fælles museumsmagasiner 1. Navn og hjemsted Den selvejende institutions navn er Fælles museumsmagasiner. Dens hjemsted er Vejle. 2. Institutionens formål Institutionens

Læs mere

ICOM Danmark. Referat af ICOM Danmarks generalforsamling onsdag d.05.05. 2015 kl. 13.00-16.00 Sted: Møntergården, Odense Bys Museer

ICOM Danmark. Referat af ICOM Danmarks generalforsamling onsdag d.05.05. 2015 kl. 13.00-16.00 Sted: Møntergården, Odense Bys Museer ICOM Danmark Referat af ICOM Danmarks generalforsamling onsdag d.05.05. 2015 kl. 13.00-16.00 Sted: Møntergården, Odense Bys Museer Til stede fra bestyrelsen: Vinnie Nørskov (formand), Mille Gabriel (sekretær),

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Foreningsarbejdet skal give børn, unge og ældre i lokalområdet omkring Munkebjergskolen mulighed for aktivt og kammeratligt samvær i deres fritid.

Foreningsarbejdet skal give børn, unge og ældre i lokalområdet omkring Munkebjergskolen mulighed for aktivt og kammeratligt samvær i deres fritid. 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Munkebjerg Gymnastikforening. Dens hjemsted er Odense Kommune. FORMÅL 2. Foreningens formål er at samle gymnastik- og idrætsinteresserede under velkvalificeret ledelse

Læs mere

Generalforsamlingen afholdes hos: Kontakt mellem Mennesker, Havnegade 3 a, 5700 Svendborg

Generalforsamlingen afholdes hos: Kontakt mellem Mennesker, Havnegade 3 a, 5700 Svendborg s generalforsamling Tirsdag d. 08. april 2014 kl. 19:00 21.00 Hermed indbydes til generalforsamling incl. bestyrelsens forslag til dagsorden. Generalforsamlingen afholdes hos: Kontakt mellem Mennesker,

Læs mere

Vedtægter for Nykøbing Sjælland Lokalhistoriske Forening

Vedtægter for Nykøbing Sjælland Lokalhistoriske Forening Historisk selskab for Nykøbing Sjælland og omegn Lokalhistorisk Forening for Nykøbing Sjælland og omegn 1 Foreningens navn Foreningens navn er: Historisk selskab for Nykøbing Sjælland og omegn 2 Hjemsted

Læs mere

Foreningen OrøNyt holder årsmøde, og du er inviteret...

Foreningen OrøNyt holder årsmøde, og du er inviteret... Foreningen OrøNyt holder årsmøde, og du er inviteret... Kære bladaktivist Det er en glæde at kunne indbyde dig til Foreningen OrøNyts årsmøde 2013. Det holder vi på Marlieses Gårdcafe den 27. april klokken

Læs mere

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 NATIONALMUSEET Drifts- og Administrationsafdelingen Sekretariatet J.nr.: 2010-006657 28. juni 2011 Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 Indledning Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum.

Læs mere

at styrke medlemmernes faglige stilling og erfaringsudveksling, samt i samfundet som helhed, at markere den kommunale park- og naturforvaltning.

at styrke medlemmernes faglige stilling og erfaringsudveksling, samt i samfundet som helhed, at markere den kommunale park- og naturforvaltning. 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Kommunale Park- og Naturforvaltere (Municipal Park and Nature Managers). Foreningens hjemsted er foreningens sekretariatsadresse, der er placeret hos formanden.

Læs mere

PATIENTFORENING. Ectodermal Dysplasi. Vedtægter. Bestyrelsen V E D T A G E T P Å G E N E R A L F O R S A M L I N G D. XX XX XXXX

PATIENTFORENING. Ectodermal Dysplasi. Vedtægter. Bestyrelsen V E D T A G E T P Å G E N E R A L F O R S A M L I N G D. XX XX XXXX PATIENTFORENING A Ectodermal Dysplasi Vedtægter Bestyrelsen 2010 V E D T A G E T P Å G E N E R A L F O R S A M L I N G D. XX XX XXXX Indholdsfortegnelse Vedtægter:...3 1 Navn:...3 Hjemsted:...3 Foreningens

Læs mere

bulletin FUGLSØ-møderne Et overblik 1 Konservatorer med p.hd. 2 abstracts NKF- dk arrangement Interview 83 /2010 Nordisk Konservator Forbund Danmark

bulletin FUGLSØ-møderne Et overblik 1 Konservatorer med p.hd. 2 abstracts NKF- dk arrangement Interview 83 /2010 Nordisk Konservator Forbund Danmark bulletin # 83 /2010 Nordisk Konservator Forbund Danmark ThorvaLdsens Museum NKF- dk arrangement Konservatorer med p.hd. 2 abstracts Mogens S. Koch Interview FUGLSØ-møderne Et overblik 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 Kulturstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: jba@kulturstyrelsen.dk Vejledning Du kan få vejledende

Læs mere

Vedtægt for Museum Sjælland

Vedtægt for Museum Sjælland Vedtægt for Museum Sjælland Baseret på: Lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, lov nr. 1531 af 211210, med tilhørende bekendtgørelse Museumsloven,

Læs mere

Vedtægter for Foreningen Studenterhuset RUC

Vedtægter for Foreningen Studenterhuset RUC Vedtægter for Foreningen Studenterhuset RUC Godkendt af den ordinære generalforsamling torsdag d. 28. november 2013 Artikel 1: Navn og hjemsted 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Foreningen Studenterhuset

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SELSKAB FOR EVIDENSBASERET COACHING

VEDTÆGTER FOR SELSKAB FOR EVIDENSBASERET COACHING VEDTÆGTER FOR SELSKAB FOR EVIDENSBASERET COACHING NAVN OG AFGRÆNSNING 1. Selskabets navn er Selskab for Evidensbaseret Coaching af Dansk Psykolog Forening. Stk. 2. Selskabet er oprettet i medfør af love

Læs mere

Vedtægter for: Slagelse Kulturråd

Vedtægter for: Slagelse Kulturråd Vedtægter for: Slagelse Kulturråd 1. Foreningens navn er: Slagelse Kulturråd Foreningens Hjemsted er Slagelse kommune: Foreningens adresse er formandens. 2. Foreningens formål er: 1. At samle kulturelt

Læs mere

Vedtægter for foreningen Solbakkens Fritidsskole

Vedtægter for foreningen Solbakkens Fritidsskole Vedtægter for foreningen Solbakkens Fritidsskole Vedtægter for foreningen Solbakkens Fritidsskole Stiftet September 2013 Side 2 Side 11 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Solbakkens Fritidsskole, foreningen

Læs mere

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder VEDTÆGTER for DANSK LIVE - Interesseorganisation for festivaler og spillesteder Vedtaget på generalforsamlinger i Festivaldanmark.dk og [spillesteder dk] d. 29.4.2011 Revideret på generalforsamlinger i

Læs mere

Jydsk Medicinsk Selskab www.jydskmedicinskselskab.dk

Jydsk Medicinsk Selskab www.jydskmedicinskselskab.dk Jydsk Medicinsk Selskab www.jydskmedicinskselskab.dk Love for Jydsk Medicinsk Selskab Vedtagelse De nedenstående love er vedtaget på en generalforsamling i Jydsk Medicinsk Selskab den 11. marts 2010 og

Læs mere

VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK. Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov.

VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK. Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov. VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov. 1. Museets navn og ejerforhold, art og status. 1.1. Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk

Læs mere

Vedtægter for Jysk Akademisk Fægteklub

Vedtægter for Jysk Akademisk Fægteklub Vedtægter for Jysk Akademisk Fægteklub Vedtaget 1957 Revideret december 1964 Revideret november 1980 Revideret november 1981 Revideret november 1984 Revideret januar 1989 Revideret april 2001 Revideret

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. F O R E N I N G E N K U L T U R N A T T E N i K Ø B E N H A V N

V E D T Æ G T E R. for. F O R E N I N G E N K U L T U R N A T T E N i K Ø B E N H A V N V E D T Æ G T E R for F O R E N I N G E N K U L T U R N A T T E N i K Ø B E N H A V N Formål: 1. (1) Foreningens formål er at tilrettelægge og gennemføre Kulturnatten i København. Hensigten med Kulturnatten

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION Aarby Fritidscenter Melbygade 2 C 4400 Kalundborg Aarby Fritidscenter er en selvejende institution med hjemsted i Kalundborg Kommune. 1 2 Institutionens formål

Læs mere

Vedtægter foreningen Samtaleboblen 28.februar 2011

Vedtægter foreningen Samtaleboblen 28.februar 2011 Vedtægter foreningen Samtaleboblen 28.februar 2011 Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er samtaleboblen og hjemsted Odense Formål 2 Foreningens virke bygger på et tredelt fundament: 1) Folkeoplysning -

Læs mere

Vedtægter for Rudersdal Squash Klub (RSQK) 1 Navn og hjemsted. Klubbens navn er Rudersdal Squash Klub (RSQK).

Vedtægter for Rudersdal Squash Klub (RSQK) 1 Navn og hjemsted. Klubbens navn er Rudersdal Squash Klub (RSQK). Vedtægter for Rudersdal Squash Klub (RSQK) Formatted: Font: Verdana 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Rudersdal Squash Klub (RSQK). Klubben, der har hjemsted i Birkerød Rudersdal Kommune og er stiftet

Læs mere

Vedtægter. for. Frederikssund Erhvervs- og Turistcenter (FETC)

Vedtægter. for. Frederikssund Erhvervs- og Turistcenter (FETC) Vedtægter for Frederikssund Erhvervs- og Turistcenter (FETC) 1 Navn, hjemsted og adresse Foreningens navn er Frederikssund Erhvervs- og Turistcenter (FETC) Hjemstedet er Frederikssund Kommune per 1.1.2007.

Læs mere

Sidst revideret den 22. februar 2001. Vedtægter for. Lykeion. - tværfaglig begrebsdannelse og terminologi

Sidst revideret den 22. februar 2001. Vedtægter for. Lykeion. - tværfaglig begrebsdannelse og terminologi Sidst revideret den 22. februar 2001 Vedtægter for Lykeion - tværfaglig begrebsdannelse og terminologi 2 1. Navn, hjemsted og stiftelse 1.1 Foreningens navn er: Lykeion tværfaglig begrebsdannelse og terminologi.

Læs mere

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening DATO/REFERENCE 28. september 2012 JOURNALNUMMER Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er Roskilde Universitets Alumneforening The Alumni Society

Læs mere

Oprettelse af en forening sådan!

Oprettelse af en forening sådan! Vejledning: Frivillig Folkeoplysende Forening 1 Oprettelse af en forening sådan! Kravene til en frivillig folkeoplysende forening handler primært om hvilke aktiviteter, der er i foreningen, og hvordan

Læs mere

B-HUSET Forening for Udøvende Kunstneres Aktive værksteder og Aktiviteter.

B-HUSET Forening for Udøvende Kunstneres Aktive værksteder og Aktiviteter. Ændret 25.9.2014 Ændret 07.2.2013 Ændret 10.5.2012 Ændret 01.9.2011 Pr. December 2007 B-HUSET Forening for Udøvende Kunstneres Aktive værksteder og Aktiviteter. Vedtægter 1.0 Foreningens navn Foreningens

Læs mere

1.1 Foreningens navn er KulturERhverv herunder med forkortelsen KERV.

1.1 Foreningens navn er KulturERhverv herunder med forkortelsen KERV. Lett Advokatfirma Peter Rønnow Advokat J.nr. 281503-LBB (som vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling den 22. april 2012) VEDTÆGTER For KulturERhverv 1. Foreningens navn 1.1 Foreningens navn er

Læs mere

VEDTÆGTER for Nordjysk Fødevareoverskud cvr.nr. 36167742

VEDTÆGTER for Nordjysk Fødevareoverskud cvr.nr. 36167742 VEDTÆGTER for Nordjysk Fødevareoverskud cvr.nr. 36167742 1: navn og hjemsted. Organisationens navn er: Nordjysk Fødevareoverskud, i daglig tale NOFO. Organisationen har hjemsted i Aalborg Kommune. 2: værdigrundlag.

Læs mere

MUSE UM SALLING. VEDTÆGTER for MUSE UM SALLING. Navn, ejerforhold, art og status. 1. MUSE UM Salling ejes og drives af Skive Kommune.

MUSE UM SALLING. VEDTÆGTER for MUSE UM SALLING. Navn, ejerforhold, art og status. 1. MUSE UM Salling ejes og drives af Skive Kommune. VEDTÆGTER for MUSE UM SALLING baseret på: Lov nr. 1505 af 14. december 2006, museumsloven med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 1512 af 14. december 2006 om museer Bekendtgørelse nr. 1510 af 14. december

Læs mere

VAOB. Vestsjællands Aktive Ordblinde. Vedtægter

VAOB. Vestsjællands Aktive Ordblinde. Vedtægter VAOB Vestsjællands Aktive Ordblinde Vedtægter Vedtægter for foreningen Vestsjællands Aktive Ordblinde (VAOB). 1: Navn & Hjemsted. Stk. 1: Foreningens navn er Vestsjællands Aktive Ordblinde i daglig tale

Læs mere

Vedtægter. 1 Navn og hjemsted. 2 Foreningens formål

Vedtægter. 1 Navn og hjemsted. 2 Foreningens formål 1.1 Foreningens navn er Periamma. Vedtægter 1 Navn og hjemsted 1.2 Foreningen har hjemsted i Københavns Kommune. 2 Foreningens formål 2.1 Periamma er en uafhængig non-profit forening. 2.2 Periammas formål

Læs mere

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Læs disse sider og stem Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Gældende bestemmelser vedrørende: Navn, formål og tilhørsforhold Medlemskab Forening Gigtforeningens kommentarer i nedenstående er tilføjet

Læs mere

Resumé: Vedtægter for foreningen Single Rock Café Herning.

Resumé: Vedtægter for foreningen Single Rock Café Herning. VEDTÆGTER Resumé: Foreningen er ukommerciel, ejet af medlemmerne og gængs demokratisk. Hensigten er ikke at knække singlestatistikken, men at synliggøre den. Og i en tidssvarende form. Ordinær årlig generalforsamling

Læs mere

Vedtægter for. Foreningen Veteranhjem København

Vedtægter for. Foreningen Veteranhjem København Vedtægter for Foreningen Veteranhjem København 1 Navn og hjemsted 1.1 Foreningens navn er Foreningen Veteranhjem København. 1.2 Foreningens hjemsted er Frederiksberg Kommune. 2 Formål 2.1 Foreningens formål

Læs mere

Vedtægter for Aalborg Pipe Band September 2012

Vedtægter for Aalborg Pipe Band September 2012 Vedtægter for Aalborg Pipe Band September 2012 1: Foreningens navn 1.1 Foreningens navn er Aalborg Pipe Band (APB forkortet). Foreningen, er stiftet i september 2001 i Brønderslev, under navnet The Northern

Læs mere

Samlingsforvaltning i et nationalt perspektiv

Samlingsforvaltning i et nationalt perspektiv Samlingsforvaltning i et nationalt perspektiv Jesper Stub Johnsen Nationalmuseet Danmark Det nationale museumsmøte Trondheim 2010 8.-11. september Norges Museumsforbund Samlingsforvaltning - forudsætning

Læs mere

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007 Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er SKANDERBORG SVØMMEKLUB (SKS) og hjemstedet er Skanderborg Kommune. 2 Formål Klubbens formål er at fremme

Læs mere

Om Færgegården: Om Roskilde Museum. Fusion mellem Roskilde Museum og Museum Færgegården.

Om Færgegården: Om Roskilde Museum. Fusion mellem Roskilde Museum og Museum Færgegården. Fusion mellem Roskilde Museum og Museum Færgegården. Baggrund Det danske museumslandskab er i forandring. En igangværende udredning peger på større museer, som fagligt, økonomisk og organisatorisk er bæredygtigt

Læs mere

1 Navn og hjemsted. 2 Formål

1 Navn og hjemsted. 2 Formål Vedtægter for Foreningen Samsø Energiakademi 28.marts 2014 Indhold 1 Navn og hjemsted... 3 2 Formål... 3 3 Medlemskab... 3 4 Bestyrelsen... 3 5 Den ordinære generalforsamling... 4 6 Ekstraordinære generalforsamlinger...

Læs mere

Referat dragtpuljen workshop

Referat dragtpuljen workshop Referat dragtpuljen workshop Dag 1 Kort introduktion til workshopforløb ved Marie Mønster Døllner Vi har været fire i en arbejdsgruppe, som har planlagt en lille workshop. Tove stopper til nytår og vi

Læs mere

Flemming Efterskole Gymnastikforening

Flemming Efterskole Gymnastikforening Flemming Efterskole Gymnastikforening 1 Foreningen Flemming Efterskole Gymnastikforening er stiftet d. 9/12 2014 med hjemsted i Hedensted Kommune. Foreningen er tilsluttet GymDanmark under Danmarks Idræts-Forbund

Læs mere

b) Foreningen er en selvstændig forening hjemmehørende i Syddjurs kommune.

b) Foreningen er en selvstændig forening hjemmehørende i Syddjurs kommune. 1. NAVN OG HJEMSTED: a) Foreningens navn er Mørke - Ådalens Net. b) Foreningen er en selvstændig forening hjemmehørende i Syddjurs kommune. 2. FORMÅL: Mørke - Ådalens Net er en almennyttig og ukommerciel

Læs mere

Vedtægter for Elevforeningen ved Musik- & Teaterhøjskolen

Vedtægter for Elevforeningen ved Musik- & Teaterhøjskolen Indhold Vedtægter for Elevforeningen ved Musik- & Teaterhøjskolen 1 Navn og hjemsted 2 Formål 3 Medlemskreds 4 Arrangementer 5 Bestyrelsens sammensætning og konstitution 6 Foreningens daglige drift 7 Bestyrelsesmøder.

Læs mere

Vedtægter. for SKANDERBORG SVØMMEKLUB

Vedtægter. for SKANDERBORG SVØMMEKLUB Vedtægter for SKANDERBORG SVØMMEKLUB Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling Den 24. marts 2003 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er SKANDERBORG SVØMMEKLUB (SKS) og hjemstedet er Skanderborg Kommune.

Læs mere

Love og Vedtægter for SYDVESTJYSK FUGLEFORENING

Love og Vedtægter for SYDVESTJYSK FUGLEFORENING Side 1 Love og Vedtægter for SYDVESTJYSK FUGLEFORENING 1. NAVN, ADRESSE OG HJEMSTED Foreningens navn er SYDVESTJYSK FUGLEFORENING. Foreningens adresse/hjemsted er Esbjerg Kommune. Foreningens formål er:

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for Den Selvejende Institution Museum Amager. 1.3. I forholdet til 3. mand hæfter Museet alene med sin formue.

V E D T Æ G T E R. for Den Selvejende Institution Museum Amager. 1.3. I forholdet til 3. mand hæfter Museet alene med sin formue. april 2011 V E D T Æ G T E R for Den Selvejende Institution Museum Amager 1 Navn og stiftere 1.1. Den Selvejende Institutions navn er: Den Selvejende Institution Museum Amager (herefter Museet ). 1.2.

Læs mere

Generalforsamling i BOS Danmark den 29. april 2008 kl. 18.30.

Generalforsamling i BOS Danmark den 29. april 2008 kl. 18.30. Generalforsamling i BOS Danmark den 29. april 2008 kl. 18.30. Medborgerhuset, Kapelvej 44, 2200 København N Dagsorden 1) Valg af dirigent og referent 2) Formandens beretning 3) Godkendelse af regnskab

Læs mere

1.0 Selskabets navn 1.1 Selskabets navn er Fonden Djurs Vand (i det følgende kaldet Selskabet ).

1.0 Selskabets navn 1.1 Selskabets navn er Fonden Djurs Vand (i det følgende kaldet Selskabet ). Vedtægter for Fonden Djurs Vand 1.0 Selskabets navn 1.1 Selskabets navn er Fonden Djurs Vand (i det følgende kaldet Selskabet ). 2.0 Selskabets stifter 2.1. Selskabets stifter er Ebeltoft Kommune. 3.0

Læs mere

Vedtægter for Aarhus Bridgeklub. 1. Navn og hjemsted. Klubbens navn er Aarhus Bridgeklub og klubben er hjemmehørende i Aarhus kommune.

Vedtægter for Aarhus Bridgeklub. 1. Navn og hjemsted. Klubbens navn er Aarhus Bridgeklub og klubben er hjemmehørende i Aarhus kommune. Side 1 af 5 Vedtægter for Aarhus Bridgeklub 1. Navn og hjemsted. Klubbens navn er Aarhus Bridgeklub og klubben er hjemmehørende i Aarhus kommune. 2. Formål. Klubbens formål er at samle bridgeinteresserede

Læs mere

VEDTÆGTER NAVN OG HJEMSTED FORMÅL

VEDTÆGTER NAVN OG HJEMSTED FORMÅL VEDTÆGTER 1 NAVN OG HJEMSTED 1.1 Foreningens navn er: Trædballe - Uhrhøj Antenneforening. 1.2 Foreningens hjemsted er Vejle Kommune. 2 FORMÅL 2.1 Foreningens formål er at etablere, eje og drive fællesantenneanlæg

Læs mere

Forslag til vedtægtsændringer for FBL-Hjørring fremsat på generalforsamlingen november 2014.

Forslag til vedtægtsændringer for FBL-Hjørring fremsat på generalforsamlingen november 2014. Forslag til vedtægtsændringer for FBL-Hjørring fremsat på generalforsamlingen november 2014. Forslaget læses i kolonnen til venstre. I kolonnen til højre findes de gældende vedtægter, men ikke hele vejen

Læs mere

Vedtægter for Islandshesteklubben Faxi

Vedtægter for Islandshesteklubben Faxi 1. Navn: Klubbens navn er Islandshesteklubben Faxi, stiftet i 1976. Klubbens geografiske område er Holbæk og omegn. 2. Formål: Klubbens formål er at udbrede kendskab til den islandske hest, specielt dens

Læs mere

SSP Samrådets vedtægter

SSP Samrådets vedtægter Gældende vedtægter SSP Samrådets vedtægter Forslag til ændringer 1. NAVN. Foreningens navn er SSP-Samrådet. Foreningens navn er SSP-Samrådet. 2. FORMÅL. At være kontaktorgan mellem medlemmerne. At holde

Læs mere

Foreningens navn er FAPIA, Foreningen af Psykologistuderende i Aarhus, og har hjemsted på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet.

Foreningens navn er FAPIA, Foreningen af Psykologistuderende i Aarhus, og har hjemsted på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet. VEDTÆGTER 2015/2016 Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er FAPIA, Foreningen af Psykologistuderende i Aarhus, og har hjemsted på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet. Formål 2 Stk. 1. FAPIA er en

Læs mere

Vejle kommune. 2.0 Formål.

Vejle kommune. 2.0 Formål. Gældende vedtægter for Jelling Lokalråd 1.0 Navn og hjemsted. 1.1 Rådets navn er JELLING LOKALRÅD med hjemsted i Vejle kommune. 1.2 Lokalrådets geografiske virkeområde er de dele af Jelling sogn, der er

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT

V E D T Æ G T E R. for. Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT J.nr. 17013 Endelig udgave 01.11.2013 AC/ah V E D T Æ G T E R for Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT (F.M.B.A) (CVR.NR. 20905115) Foreningens navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Nordisk

Læs mere

Studenterindflydelse i professionshøjskolerne. - Anbefalinger fra MVU - netværket.

Studenterindflydelse i professionshøjskolerne. - Anbefalinger fra MVU - netværket. Studenterindflydelse i professionshøjskolerne - Anbefalinger fra MVU - netværket. Indholdsfortegnelse Forord 1 Kommunikation og vidensdeling er vejen til udvikling 2 Studenterindflydelse i praksis 3 Studenterindflydelse

Læs mere

Klubbens Love & Vedtægter

Klubbens Love & Vedtægter Klubbens Love & Vedtægter 1 Foreningens navn og hjemsted: Foreningens navn er Dart Odense. Dens hjemsted er Odense kommune. 2 Foreningens formål: Foreningens formål er at dyrke dartspil, samt at udbrede

Læs mere

Vedtægter. for. Foreningen. Frivilligcenter Helsingør

Vedtægter. for. Foreningen. Frivilligcenter Helsingør Vedtægter for Foreningen Frivilligcenter Helsingør Indhold: 1 NAVN OG HJEMSTED 3 2 FORMÅL 3 3 MEDLEMMER 4 4 GENERALFORSAMLING 5 5 BESTYRELSEN 6 6 REGNSKAB OG REVISION 8 7 HÆFTELSE OG TEGNINGSREGLER 8 8

Læs mere

Vedtægter for DTU Dancing

Vedtægter for DTU Dancing Vedtægter for DTU Dancing 1.Foreningens navn og hjemsted Klubbens navn er DTU Dancing Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet, 2800 Kongens Lyngby, Lyngby-Taarbæk Kommune. 2. Foreningens formål

Læs mere

Vedtægter for arbejdsfællesskabet Prags Boulevard 43

Vedtægter for arbejdsfællesskabet Prags Boulevard 43 Vedtægter for arbejdsfællesskabet Prags Boulevard 43 1. FORENINGENS NAVN OG HJEMSTED... 1 2. FORENINGENS FORMÅL... 1 3. MEDLEMSKAB... 1 4. GENERALFORSAMLINGEN... 1 5. FORENINGENS BESTYRELSE... 3 6. TEGNINGSRET...

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HØJVANGENS IDRÆTSFORENING HI SKANDERBORG

VEDTÆGTER FOR HØJVANGENS IDRÆTSFORENING HI SKANDERBORG VEDTÆGTER FOR HØJVANGENS IDRÆTSFORENING HI SKANDERBORG Kapitel 1. Navn og formål. 1. Foreningens navn er Højvangens Idrætsforening -HI Skanderborg. Foreningen er stiftet den 22. maj 1975 med hjemsted i

Læs mere

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle På den ordinær generalforsamling lørdag den 27. marts 2010 i Trans-Danmark blev der vedtaget en ny vedtægt, der vises herunder. Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE

VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE 1 Foreningen navn er Støtteforeningen for Kellers Minde. Foreningens hjemsted er H.O.Wildenskovsvej 10,7080 Børkop. 2 Foreningens formål er.: 1. at udbrede

Læs mere

VEDTÆGTER. for. CMC Denmark. (tidligere DANSK INSTITUT FOR CERTIFICEREDE MANAGEMENTKONSULENTER DICMC)

VEDTÆGTER. for. CMC Denmark. (tidligere DANSK INSTITUT FOR CERTIFICEREDE MANAGEMENTKONSULENTER DICMC) VEDTÆGTER for CMC Denmark (tidligere DANSK INSTITUT FOR CERTIFICEREDE MANAGEMENTKONSULENTER DICMC) 2015 Godkendt på generalforsamling den 20. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1 NAVN OG HJEMSTED... 1 2

Læs mere

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i FN Museet

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i FN Museet FEB 2015 Indkaldelse til ordinær generalforsamling i FN Museet Lørdag d. 21. marts 2015, kl. 13.00 i Frøslevlejren i Barak W7 (efterskolens cafeteria). Inden generalforsamlingen vil det være muligt at

Læs mere

ARoS Aarhus Kunstmuseum

ARoS Aarhus Kunstmuseum 08.04.2013. ARoS Aarhus Kunstmuseum Rekruttering af ny direktør Job- og personprofil Baggrund Direktør Jens Erik Sørensen slutter efter 30 år i spidsen for ARoS Aarhus Kunstmuseum. Derfor søger vi hans

Læs mere

1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens hjemsted er Randers Kommune.

1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens hjemsted er Randers Kommune. Hornbæk Sportsforening Randers Stiftet den 15. juli 1945 VEDTÆGTER FOR HORNBÆK SPORTSFORENING Overvænget 25 8900 Randers 1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens

Læs mere

NYHEDSBREV. FEBRUAR/MARTS 2015 Siden sidst: Formanden har ordet: Generalforsamling den 23. januar 2015

NYHEDSBREV. FEBRUAR/MARTS 2015 Siden sidst: Formanden har ordet: Generalforsamling den 23. januar 2015 FEBRUAR/MARTS 2015 Siden sidst: NYHEDSBREV Generalforsamling den 23. januar 2015 Referat findes nederst i nyhedsbrevet og på hjemmesiden. Formanden har ordet: Kære Medlemmer Så er bestyrelsen blevet konstitueret.

Læs mere

Forslag til revision af Vejle IdrætsRåds vedtægter Til venstre står de nuværende vedtægter og til højre står forslaget til revision.

Forslag til revision af Vejle IdrætsRåds vedtægter Til venstre står de nuværende vedtægter og til højre står forslaget til revision. Forslag til revision af Vejle IdrætsRåds vedtægter Til venstre står de nuværende vedtægter og til højre står forslaget til revision. Vedtægt for Vejle idrætsråd 1. Idrætsrådets navn og hjemsted Idrætsrådets

Læs mere

5. Ejerforhold og hæftelse 5.1 Virksomhedens kunder og forbrugere har ingen ejerandel i virksomheden eller dens formue.

5. Ejerforhold og hæftelse 5.1 Virksomhedens kunder og forbrugere har ingen ejerandel i virksomheden eller dens formue. Vedtægter Indhold 1. Virksomhedens navn... 2 2. Virksomhedens hjemsted... 2 3. Organisationsform... 2 4. Virksomhedens formål... 2 5. Ejerforhold og hæftelse... 2 6. Kunder og forbrugere... 2 7. Repræsentantskab...

Læs mere

VEDTÆGTER FOR KREDS VEST KREDS VEST

VEDTÆGTER FOR KREDS VEST KREDS VEST VEDTÆGTER FOR KREDS KREDS VEST VEST 1. KREDSENS NAVN Stk. 1. Kredsens navn er Kreds Vest. Den udgør en kreds af Finansforbundet i henhold til denne organisations vedtægter. Kredsens hjemsted er København

Læs mere

Advokat Ole Madsen, Axeltorv 12, 2., 4700 Næstved, tlf. 55770377 VEDTÆGTER HERLUFSHOLM GYMNASTIKFORENINGS VENNER

Advokat Ole Madsen, Axeltorv 12, 2., 4700 Næstved, tlf. 55770377 VEDTÆGTER HERLUFSHOLM GYMNASTIKFORENINGS VENNER Advokat Ole Madsen, Axeltorv 12, 2., 4700 Næstved, tlf. 55770377 J.nr.: 036333HOJ J VEDTÆGTER FOR HERLUFSHOLM GYMNASTIKFORENINGS VENNER Navn og hjemsted: l. Foreningens navn er "Herlufsholm Gymnastikforenings

Læs mere

Vedtægter. for. Værkeriet. Lemming Gl. Skole

Vedtægter. for. Værkeriet. Lemming Gl. Skole Vedtægter for Værkeriet Lemming Gl. Skole Lemming og omegn 2022 Navn og adresse: Foreningens navn er Værkeriet Lemming Gl. Skole. Adresse: Lemming Skolevej 8C og D, 8632 Lemming. Silkeborg Kommune. 1 2

Læs mere

Forslag til aktiviteter i KALIF i 2015/16

Forslag til aktiviteter i KALIF i 2015/16 Side 1 af 13 Forslag til aktiviteter i KALIF i 2015/16 Bestyrelsens arbejde tager udgangspunkt i det aktivitetskatalog, der blev vedtaget på den stiftende generalforsamling i 2013. Erfaringer opnået ved

Læs mere

s1. for foreningen VEDTÆGTER United World Colleges Danmark 23. juni 1981 til støtte og fremme for United World Colleges (UWC).

s1. for foreningen VEDTÆGTER United World Colleges Danmark 23. juni 1981 til støtte og fremme for United World Colleges (UWC). HENRIK WEDELLWEDELLSBORG ADVOKAT HJEJLE GERSTED MOGENSEN AMAGERTORV 24 DK1160 KØBENHAVN K 10. april 2008 VEDTÆGTER for foreningen United World Colleges Danmark Den Danske Nationalkomité for United World

Læs mere

3 Foreningens hjemsted er Københavns kommune, Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet.

3 Foreningens hjemsted er Københavns kommune, Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet. KAPITEL 1 NAVN, FORMÅL OG HJEMSTED 1 Foreningens navn er The European Law Student Association Copenhagen med binavn ELSA Copenhagen. Foreningens officielle forkortelse vil være ELSA Cph. Foreningen er

Læs mere

3. Medlemskab 3.1 Som medlem kan enhver person, virksomhed eller institution, der kan tilslutte sig foreningens formål, blive optaget.

3. Medlemskab 3.1 Som medlem kan enhver person, virksomhed eller institution, der kan tilslutte sig foreningens formål, blive optaget. 1. Navn og hjemsted 1.1 Foreningen, (CVR.nr. ), har hjemsted i Esbjerg Kommune men omfatter medlemmer og aktiviteter, der går på tværs af kommunerne Esbjerg, Fanø, Varde, Vejen og Tønder. 2. Formål 2.1

Læs mere

REFERAT AF SYVENDE ORDINÆRE TEX-BRUGERGRUPPE 24. SEPTEMBER 2005 PÅ DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET DAGSORDEN:

REFERAT AF SYVENDE ORDINÆRE TEX-BRUGERGRUPPE 24. SEPTEMBER 2005 PÅ DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET DAGSORDEN: REFERAT AF SYVENDE ORDINÆRE GENERALFORSAMLING I DANSK TEX-BRUGERGRUPPE 24. SEPTEMBER 2005 PÅ DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET DAGSORDEN: 1. Valg af dirigent og referent 2. Godkendelse af dagsorden

Læs mere

Vedtægter for Foreningen KORSKÆR

Vedtægter for Foreningen KORSKÆR Vedtægter for Foreningen KORSKÆR 1. NAVN OG HJEMSTED. Foreningens navn er Foreningen KORSKÆR, i daglig tale KORSKÆR og har hjemsted i Fredericia Kommune. 2. FORMÅL. Foreningen KORSKÆR er en paraplyorganisation

Læs mere

Vedtægter for foreningen GamMa

Vedtægter for foreningen GamMa Vedtægter for foreningen GamMa 5. udgave 14. december 2013 1. Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Alumneforeningen GamMa, og dens hjemsted er i København. 2. Foreningens formål Foreningens

Læs mere

Ry, 01.10.2013. Kære pårørende

Ry, 01.10.2013. Kære pårørende Ry, 01.10.2013 Kære pårørende Siden 2007 har der eksisteret et pårørenderåd ved Bostederne i Skanderborg. Ved fusionen i 2012 blev flere bo enheder i kommunen samlet under Bostederne i Skanderborg og antallet

Læs mere

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Hvad er en forening? En forening er en sammenslutning af en gruppe mennesker med fælles interesser og med ønske om, at samarbejde omkring et fælles formål og

Læs mere

VEDTÆGTER FOR REALSKOLENS VENNER

VEDTÆGTER FOR REALSKOLENS VENNER VEDTÆGTER FOR REALSKOLENS VENNER 1 1. Foreningens navn er Realskolens Venner Foreningens hjemsted er Randers Kommune Foreningens hovedformål er at støtte den private selvejende institution Randers Realskole

Læs mere

Bestyrelsesmøde den 19. feb. 2015 klokken 0900 Broager Lokalarkiv i Ullerup.

Bestyrelsesmøde den 19. feb. 2015 klokken 0900 Broager Lokalarkiv i Ullerup. Bestyrelsesmøde den 19. feb. 2015 klokken 0900 Broager Lokalarkiv i Ullerup. Deltagere: Arne Jessen (AJ), Else Egholm (EE), Chr. Frederiksen (CF), Carsten Jacobsen (CJ), Frede V Jensen (FJ), Henrik Delf

Læs mere

Grundejerforeningen Lavendelvej 23-69, 4470 Svebølle

Grundejerforeningen Lavendelvej 23-69, 4470 Svebølle Grundejerforeningen Lavendelvej 23-69, 4470 Svebølle Referat af ordinær generalforsamling d. 8. maj 2012 Tidspunkt: Tirsdag d. 8. maj 2012 kl. 19.30 i SBI s klubhus. Mødedeltagere fremgår af bilag 1. Dagsorden:

Læs mere

Gyldig fra: 07. november 2010 1/6

Gyldig fra: 07. november 2010 1/6 Gyldig fra: 07. november 2010 1/6 for Dansk Zoom8 Klub 1. Klubbens navn og adresse 1.1 Klubbens navn er Dansk Zoom8 Klub (Danish Zoom8 Association). Den officielle forkortelse er DZA. 1.2 Klubbens adresse

Læs mere

Referat, ordinær generalforsamling i Snekkersten Badelaug 30 sept. 2012 kl. 14

Referat, ordinær generalforsamling i Snekkersten Badelaug 30 sept. 2012 kl. 14 Referat, ordinær generalforsamling i Snekkersten Badelaug 30 sept. 2012 kl. 14 Sted: Klubhuset, Snekkersten Havn Dagsorden jf udsendt indkaldelse. 1. Valg af dirigent. 2. Aflæggelse af bestyrelsens beretning

Læs mere

Vedtægter for Foreningen for Intern Kommunikation

Vedtægter for Foreningen for Intern Kommunikation Vedtægter for Foreningen for Intern Kommunikation 1: Navn og hjemsted Foreningens navn er Foreningen for Intern Kommunikation. Dens hjemsted er formandens adresse. 2: Formål : Foreningen, som er upolitisk,

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde. Folkeoplysningsloven stiller krav om etablering af en forening med vedtægter.

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde. Folkeoplysningsloven stiller krav om etablering af en forening med vedtægter. Vejledning, vedtægter - frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Folkeoplysningsloven stiller krav om etablering af en forening med vedtægter. Den 16. maj 2000

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DANSK BETON. 1 Navn. 2 Formål. Dansk Beton har til formål at varetage medlemmernes erhvervsinteresser.

VEDTÆGTER FOR DANSK BETON. 1 Navn. 2 Formål. Dansk Beton har til formål at varetage medlemmernes erhvervsinteresser. VEDTÆGTER FOR DANSK BETON 1 Navn Foreningens navn er DANSK BETON. 2 Formål Dansk Beton har til formål at varetage medlemmernes erhvervsinteresser. Foreningen er den fælles organisation for betonindustrivirksomheder.

Læs mere

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Vedtægter

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Vedtægter Dansk Initiativ for Etisk Handel Vedtægter Vedtægter for Medlemsorganisationen Dansk Initiativ for Etisk Handel 1. Navn og hjemsted Medlemsorganisationens navn er Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH).

Læs mere

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Referat af GENERALFORSAMLING 2007 Den 14. februar 2007 Der deltog i alt 29 medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Som dirigent valgtes Arne Olsen. 2. Formandens

Læs mere